3 oktober Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Mad og motion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 oktober 2001. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Mad og motion"

Transkript

1 3 oktober 2001 Tema: Tidsskrift om forebyggelse Mad og motion

2 Tema: Mad og motion Leder... s. 3 Sammenhæng i forebyggelsen Den statslige forebyggelse er samlet i Center for Forebyggelse, hvis fornemste opgave er at fremme folkesundheden. Dokumentation, dialog og formidling er ifølge centerchef Ole Kopp Christensen centrale begreber for arbejdet i det nye center. På kost- og motionsområdet vil man fokusere på enkle budskaber og tage afsæt i den stigende interesse for sund mad til såvel børn som syge... s. 4 Nye nuancer i viden om mad og motion Motion er ligesom sund mad med til at forebygge en række sygdomme. Samtidig tænker mennesker, der bevæger sig, som regel også lidt mere over, hvad de spiser, og hvor meget de ryger og drikker. Når det gælder sund mad tyder ny viden på, at kostpyramiden skal nuanceres... s. 6 Sund mad giver overskud og trivsel Når børn får sund og velsmagende mad, og måltiderne spises i en rolig og rar atmosfære, bliver de også bedre rustet til at hamle op med de mange udfordringer i dagens skole... s. 10 Meget mere end mad Makrellen er ved at være færdig i rygeovnen, mens spelt-karrybrødet dufter fristende fra ovnen ved siden af hyldebusken. Maden i Sct. Georgs Gårdens Fridtidshjem i Humlebæk er af hjemmelavet kvalitet. I foråret modtog fritidshjemmet en af Børn, Mad & Måltiders særpriser... s. 12 Lidt motion er bedre end ingenting At være slank beskytter ikke mod sygdom, hvis man samtidig er inaktiv. Omvendt hjælper det at være fysisk aktiv, hvis man er overvægtig. Selv 2 den lille daglige dosis har stor betydning for sundheden... s. 16 Vi gjorde det bare. Et integrationsprojekt for ældre i Aalborg er blevet en succes. Kodeordene er leg, motion og bevægelse, og det foregår på et plan, hvor alle kan være med og have det sjovt... s. 18 Kroppen med i skole Dansk Skoleidræt har eksisteret siden 40erne og samarbejder i dag med andre statslige instanser, sygdomsbekæmpende foreninger og private virksomheder om at sætte bevægelse på dagsordenen i skolen... s. 20 Cykelglæden på dagsordenen Ingeniører og arkitekter, der arbejder engageret med folkesundhed Det er helt almindeligt i Park- og Vejafdelingen i Odense Kommune, efter at Odense er blevet Danmarks nationale cykelby... s. 22 Gode spisevaner fra starten Hvad vi spiser har betydning for vores sundhed og det er særligt tydeligt i forbindelse med spædbørn. Deres spisning viser, om de trives... s. 24 God mad er god medicin Mange alvorligt syge trues af underernæring, og det bremser deres helbredelse. Det skal der nu gøres noget ved... s. 26 Æstetik på menuen... s. 27 Fokus på metoder: Den svære kunst at samarbejde Samarbejde på tværs af sektorer, både statslige, kommunale og private, vinder mere og mere frem ikke mindst inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet... s. 28 NB - Læsestof, Nyt, Kalender s. 32 Med andre øjne... s. 36 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Afdelingschef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Konsulent Ida Husby, Fødevaredirektoratet Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , E-post: Oplag: Produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Bengt Olof Olsson, Billedhuset BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 11. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 28. august Deadline for næste nummer: 17. september 2001 ISSN Næste tema: Folkesygdomme

3 Leder Glæden ved at bevæge sig Vi har længe vidst, at det er sundt at bevæge sig. Men det er først nu vi ved, at det kan være ligeså sundhedsfarligt at være fysisk inaktiv som at ryge. Derfor er der al mulig grund til at lade fysisk aktivitet få plads i forebyggelsen på linje med indsatsen mod rygning, for stort alkoholforbrug og for sundere madvaner. Heldigvis har vi i dag større mulighed for at tænke indsatserne sammen. I Center for Forebyggelse er den brede sundhedsfremme og forebyggelse inden for en række livsstilsområder blevet samlet, og det åbner for mere tværgående samarbejde. Det er fx nærliggende at tænke kost og motion sammen, hvilket jo også er gjort i folkesundhedsprogrammets mål 5. Sund mad er ligesom motion med til at forebygge sygdomme, som bl.a. kan relateres til overvægt. Men ønsker man at tabe sig, så er det ikke altid nok at spise mindre fed mad. Sundhedsmæssigt bliver resultatet langt bedre, hvis man samtidig bevæger sig mere. Vi kender ikke tilstrækkeligt til sammenhængen mellem kost og motion, men det vil faglige udredninger og ny forskning råde bod på. Og på dette grundlag skal forebyggelsesindsatserne funderes, så der er klarhed om mål og metoder. Der er stadigvæk grund til at formulere projekter og strategier inden for de enkelte områder. Men vi skal blive bedre til at vurdere, om der er fordele ved at iværksætte en samlet indsats. Når børn får sund og velsmagende mad, og måltiderne spises i en rolig og rar atmosfære, bliver de bedre rustet til at hamle op med de mange udfordringer i dagens skole. I dette nummer af Vital besøger vi et fritidshjem i Humlebæk, hvor aktivt udendørsliv og sund mad går op i en højere enhed. Det vandt en pris i Årets mad- og måltidsinitiativer under projekt Børn, Mad & Måltider.Vi er også en tur i Odense Cykelby og til ældregymnastik i Aalborg med kvinder og mænd fra ti forskellige nationer - begge steder er det glæden ved at bevæge sig, der driver værket. Den svære kunst at samarbejde er temaet for dette nummers metodeartikel. Læs om kampagnen 6 om dagen, og hvorfor tværsektorielt samarbejde er nødvendigt, når det gælder forebyggelse og sundhedfremme - og hvilke faldgruber der venter. Som afrunding på temaet præsenteres WHOs Food & Nutition Action Plan, som er en handlingsplan, Danmark har tilsluttet sig sammen med 50 andre europæiske lande. Handlingsplanen indeholder mål og strategier for Europa i på bl.a. ernæringsområdet og kan som sådan bidrage til, at man ser de lokale initiativer med europæiske øjne. God læsning. Ole Kopp Christensen Centerchef 3

4 Sammenhæng i forebyggelsen Centerchef Ole Kopp Christensen, center for Forebyggelse: -Vi skal have en bredere og mere sammenhængende opgavevaretagelse i en tværgående struktur. Foto: Bo Lesanner Den statslige forebyggelse er samlet i Center for Forebyggelse, hvis fornemste opgave er at fremme folkesundheden. Dokumentation, dialog og formidling er ifølge centerchef Ole Kopp Christensen centrale begreber for arbejdet i det nye center. På kost- og motionsområdet vil man fokusere på enkle budskaber og tage afsæt i den stigende interesse for sund mad til såvel børn som syge Af journalist Charlotte Bach - Det åbner for en helt anden form for samarbejde, siger centerleder Ole Kopp Christensen om det nye Center for Forebyggelse, der blev etableret under Sundhedsstyrelsen 1. april i år. Baggrunden for at oprette et center for forebyggelse skal søges i regeringens og Folketingets ønske om at forene de forebyggende kræfter i et samlet center. Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, Forebyggelsespolitisk Råd og Tobaksskaderådet blev nedlagt, mens Tobaksskaderådets aktiviteter og medarbejdere blev overført til Sundhedsstyrelsen. Et af nøgleordene i det nye Center for Forebyggelse er dialog. - Vores opgave bliver at samle kræfterne på området.vi skal udarbejde fælles nationale strategier i samspil med andre relevante aktører, siger Ole Kopp Christensen, - for selv om alle er enige om det overordnede mål, nemlig en bedre folkesundhed, kan der være uenighed om metoderne til at opnå dette mål. Her må vi i dialog med hinanden og drøfte konkrete indsatser og metoder. Det nye Center for Forebyggelse kommer til at tælle omkring 60 mennesker. Det er en tværfaglig medarbejdergruppe med forskellig baggrund og erfaring, hvilket hænger fint sammen med, at indsatserne ofte er tværsektorielle. Og dialogen gælder også i egne rækker, for en af Ole Kopp Christensens mål er at skabe en kultur, hvor man har indsigt i hinandens arbejdsområder og kan trække på hinandens erfaringer, bl.a. gennem tværgående samarbejdsgrupper. - Vi skal have en bredere og mere sammenhængende opgavevaretagelse i en tværgående struktur, siger Ole Kopp Christensen. - Det er dels et spørgsmål om at tænke i helheder, dels et spørgsmål om at undlade at opfinde den dybe tallerken mere end én gang.vi skal i højere grad vurdere, om der er for- 4

5 dele ved fx at iværksætte en samlet indsats over for unges misbrug af alkohol, tobak og stoffer, fremfor at stykke det op i delprojekter, der køres i separate systemer, så at sige. Dokumentation og formidling For at opsamle den viden, der allerede eksisterer i dag om forebyggelse og sundhedsfremme, er man ved at etablere en Dokumentationsenhed i centret. Formålet med en sådan enhed er ikke alene at skabe overblik, men også at sikre, at der udvikles den viden, som er nødvendig for planlægningen af effektive forebyggelsesindsatser. Endeligt skal denne viden formidles til de instanser, der har ansvaret for de løbende forebyggelsesaktiviteter. -Det er vigtigt, at bl.a. amterne har adgang til viden om både adfærd og metoder, når de skal planlægge på sundhedsområdet. Amterne er i stigende grad opmærksomme på behovet for forebyggelse, og også på amtsplan bliver politikere og planlæggere mødt med krav om dokumentation og solid faglig fundering af nye indsatser. Her vil vi kunne bidrage med dokumentation om bl.a. metoder, siger Ole Kopp Christensen. Der vil også blive arbejdet med projekter og metodeudvikling på det mere praktiske plan i centret. Der vil blive iværksat modelprojekter i samarbejde med amter, så man får nogle konkrete erfaringer inden for et givent problemfelt. Resultatet af sådanne modelprojekter er naturligvis interessante for andre, så formidling er et andet nøgleord i Center for Forebyggelse. Mad til børn og syge Et af de større projekter, som Sundhedsstyrelsen har arbejdet med i nogle år, er projektet Børn, Mad & Måltider. - Der blev afholdt en konkurrence her i foråret, hvor skoler og daginstitutioner kunne skrive ind på netadressen (se artiklerne side 10-15). - Vi skal nu til at planlægge en opfølgning på projektet, fortæller Vibeke Graff, kontorchef i Center for Forebyggelse med ansvar for bl.a. ernæring og fysisk aktivitet. - Gennem de sidste år har interessen for mad til børn i skole- og skolefritidsordninger været stigende - her på det seneste hjulpet godt på vej af muligheden for at søge penge fra Børnekostpuljen. Ja, med mere end ansøgere kan man vel sige, at interessen er eksploderet denne sommer! Selvom mange er blevet skuffet over ikke at få del i pengene i denne omgang, må vi glæde os over, at mange børn nu har fået bedre mulighed for at spise sund mad i løbet af dagen, og endnu flere vil få den mulighed via fremtidige tilskud fra Børnekostpuljen, siger Vibeke Graff. Også de syge skal have mulighed for at få sund og velsmagende mad. Her arbejdes der med forskellige initiativer. I Center for Forebyggelse vil man udarbejde et idékatalog med inspiration til god måltidsservice og en vejledning til sundhedspersonale med retningslinjer for mad til svage og underernærede. Sunde vaner Fysisk aktivitet er et andet vigtigt område i Center for Forebyggelse. - Når vi taler motion, så drejer det sig om at få folk til at omlægge deres vaner, så de fx tager trappen i stedet for elevatoren og går i stedet for at tage bussen, siger Vibeke Graff. - At bevæge sig en halv time om dagen for voksne og en time om dagen for børn - ja, budskabet er for så vidt enkelt, og det er altså ikke kun et spørgsmål om at dyrke sport på et vist niveau, men snarere at indarbejde nogle vaner, som man synes er sjove og som man holder fast i livet igennem. I den forbindelse vil Vibeke Graff slå et slag for byplanlægningen, så muligheden for at både børn, voksne og ældre kan røre sig i byområderne reelt er til stede. Fedme som epidemi Fedme er den triste følge af bl.a. forkert kost og for lidt motion.verdenssundhedsorganisationen WHO betegner fedme som den hurtigst voksende epidemi i den vestlige verden. Emnet har for nyligt været genstand for en høring på Christiansborg, som Dansk Selskab for Adipositasforskning stod bag. - I den forbindelse gav Sundhedsstyrelsen tilsagn om at igangsætte et arbejde med at udvikle en national strategi, fortæller Vibeke Graff. Overvågning og dialog på tværs Foruden dokumentation og formidling om forskellige sundhedsmæssige resultater og erfaringer har Center for Forebyggelse en overvågningsforpligtelse på en række områder. Det gælder fx miljømedicin, der med to nynormerede lægestillinger kommer til at udgøre en lille miljømedicinsk enhed i centret. Også andre fagområder skal styrkes, bl.a. kost og motion, der netop har fået tilført et par nye medarbejdere. For centerleder Ole Kopp Christensen er det vigtigt at tænke en række aktører ind i sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet. - Det afgørende for os er, at forebyggelse finder sted lokalt i tæt samspil med aktørerne og helst i relation til fælles nationale strategier. Vi vil arbejde for en fælles linje i forebyggelsen, ikke alene i amter og kommuner, i skoler og på arbejdspladser, men også i det behandlende sundhedsvæsen, siger han. - Vi skal søge at integrere det forebyggende aspekt i det behandlende system, og rådgive og sprede information i de miljøer, hvor målgruppen færdes, siger Ole Kopp Christensen og tilføjer: - Gevinsten eller succes en om man vil, viser sig dog først om en generations tid. Danmark ligger svagt sundhedsmæssigt sammenlignet med andre lande, og befolkningen herhjemme er ikke videre motiveret. Med lad os nu se, om ikke en mere dialogbaseret og helhedsorienteret arbejdsform kan få vendt billedet en smule, slutter Ole Kopp Christensen. 5

6 Tema: Mad og motion Motion er ligesom sund mad med til at forebygge en række sygdomme. Samtidig tænker mennesker, der bevæger sig, som regel også lidt mere over, hvad de spiser, og hvor meget de ryger og drikker. Når det gælder sund mad tyder ny viden på, at kostpyramiden skal nuanceres Motion er medicin i sig selv, et universalmiddel når det gælder om at forebygge bl.a. hjertekar-sygdomme, diabetes og fedme. 6

7 Nye nuancer i viden om mad og motion Foto: Lars Bahl/BAM Af journalist Annie Hagel At det er sundt at bevæge sig er ingen nyhed. Det har mange sagt i mange år. Alligevel er det først nu, at fysisk aktivitet får samme plads i forebyggelsen som indsatsen mod rygning, mod for stort alkoholforbrug og for sundere madvaner. - Det skyldes i høj grad forskningen på området. Det er bl.a. de store danske befolkningsundersøgelser, som har været i gang siden 1960erne, der nu kommer med resultater. De er banebrydende og giver en politisk bevågenhed om motion, som vi ikke før har set, siger cand. scient. Karen Lorenzen, Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Blandt de opsigtsvækkende resultater er, at det har vist sig ligeså sundhedsfarligt at være fysisk inaktiv som at ryge. Og på den positive side: at motion spiller en vigtig rolle, når det gælder forebyggelse af lidelser som hjertekar-sygdomme, visse former for kræft, knogleskørhed, diabetes og fedme. Dertil kommer, at fysisk aktivitet styrker knogler, muskler og sener og forbedrer det psykiske velvære og ofte indebærer socialt samvær, som i sig selv er positivt for helbredet. Ny forskning tyder på, at motion også har stor betydning for forebyggelse og behandling af psykiske lidelser som depression og angst. Universalmiddel - Motion er medicin i sig selv, et universalmiddel mod stort set alle sygdomme. Og så er det et enkelt og billigt middel, helt uden bivirkninger, siger Henning Kirk, der er formand for et nyt råd, Forum for Motion. Blandt de dokumenterede virkninger af at bevæge sig er, at mennesker, som har fået type 2-diabetes, kan udskyde eller måske helt undgå behandling med insulin. Og hvis man ved, at man er disponeret for en hjertekarsygdom, kan man udskyde eller måske helt undgå at få sygdommen ved at bevæge sig bare en halv time hver dag procent er inaktive - Omkring halvdelen af den danske befolkning bevæger sig tilstrækkeligt. Den anden halvdel er fysisk aktiv i dalende grad ned til de procent, som er helt inaktive. Det er dem, vi først og fremmest skal have fat i, siger Karen Lorenzen. Folkesundhedsmæssigt giver det nemlig mest, at få dem, der ikke bevæger sig, til at bevæge sig lidt. Men generelt vil den mindre aktive halvdel have gavn af at bevæge sig mere. - Det ser ud som om fysisk aktivitet kan noget andet end andre former for forebyggende livsstilsændringer. Det er ikke dokumenteret, men der er en tendens til, at de der begynder at bevæge sig også begynder at tænke lidt mere over, hvad de spiser, hvor meget de ryger og hvor meget alkohol, de drikker. Foruden at de får det bedre og bliver mere glade, siger Karen Lorenzen. Samarbejde over en bred front Netop glæden ved at bevæge sig og ikke mindst at gøre det sammen med andre spiller en stor rolle for den indsats Center for Forebyggelse nu går i gang med. Der er planer om et bredt samarbejde med andre myndigheder, herunder bl.a. amter og kommuner, faglige organisationer, sygdomsbekæmpende foreninger og Forum for Motion. På samme måde som man på ernæringsområdet har søgt at inddrage mange instanser i arbejdet hen mod det fælles mål: bedre madtilbud til børn i skoler og fritidsinstitutioner. Og ligesom på ernæringsområdet er det planen, at Center for Forebyggelse skal koordinere indsatsen, som er en udmøntning af regeringens Folkesundhedsprogram, hvor vægten er lagt på et konstruktivt samarbejde mellem mange parter. Håbet er at inddrage helt nye aktører såvel som kendte aktører på nye måder i en bred indsats for at få de inaktive op af de stole, de rent faktisk sidder i. De skal have mulighed for at gå i gang med at bevæge sig, der hvor de er: på arbejdspladsen, i aktiveringsprojekter, på uddannelsessteder, i skoler, boligområder, på veje, stier og pladser. Derfor ønsker Center for Forebyggelse at få faglige organisationer og eksempelvis planlæggere fra kommunernes tekniske forvaltninger med. Ligesom de mange frivillige i idrætsforeningerne skal støttes i at nå de mennesker, der ikke kommer i foreningerne. Sammenhængen kendes ikke Sund mad er ligesom motion med til at forebygge sygdomme. Så det er nærliggende at antage, at hvis man både bevæger sig og spiser sundt, er den forebyggende virkning større. Men hvordan motion virker, og hvor meget den betyder, ved man ikke. Det skal to arbejdsgrupper under Fødevaredirektoratet se nærmere på. Regeringen valgte i Folkesundhedsprogrammet at formulere et særligt mål for kost og motion. Det giver 7

8 dels mulighed for at sætte fokus på de to områder hver for sig, men også for at kæde de to områder sammen, når det er relevant. For eksempel kan ældre, der mødes til gymnastik, også lave mad og spise sammen. Eller idræts- og hjemkundskabslærere kan planlægge undervisning sammen. I andre situationer kan sammenhængen være vanskeligere at se. - For et menneske, der skal ændre livsstil, kan det være for meget at skulle ændre det hele på én gang. Måske er et råd om mere motion bedre i forbindelse med rygeophør end at sige: pas på, hvad du spiser. For der er ingen forbud eller begrænsninger forbundet med motion, siger Karen Lorenzen. Kostpyramiden skal nuanceres Når det gælder mad, er der i dag ingen tvivl om, at det nytter at skære ned på ens forbrug af smør, ost og fedtholdigt kød og til gengæld spise flere fede fisk, flere grøntsager og mere frugt. Der er solid dokumentation for, at hvis man følger disse råd, nedsætter man risikoen for overvægt og for at få diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft. Men ny viden tyder på, at billedet af kostpyramiden skal være lidt mere nuanceret. - De fedtfattige mejeriprodukter skal med, siger Arne Astrup, der er formand for Ernæringsrådet, dr. med. og professor på den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole. - Meget tyder på, at de ikke alene har en positiv betydning for forebyggelse af knogleskørhed, men at de også har en blodtrykssænkende virkning, mindsker risikoen for tyktarmskræft og nyresten og samtidig nedsætter appetitten. Magert kød er godt Holdningen til kød, vel at mærke magert kød, skal også nuanceres, mener Arne Astrup. - Tidligere har mange ment, at kød kunne vi stort set undvære. Men det har vist sig, at en tredjedel af alle kvinder i den frugtbare alder har jernmangel. Det skyldes blandt andet, at de undgår det røde kød fra kalv, svin og okse, og i Ny viden tyder på, at billedet af kostpyramiden skal være mere nuanceret. stedet spiser fisk og fjerkræ. Men det røde kød er godt mod jernmangel, og da det mætter og har få kalorier, modvirker det overvægt og hjertekarsygdomme. - Vi får hele tiden flere nuancer i sammensætningen af kostpyramiden, siger Arne Astrup, der dog er lidt tilbageholdende med at anbefale 1 /2-2 genstande alkohol om dagen, selv om det synes at have en god virkning, når det gælder forebyggelse af hjerte-karsygdomme. - Det har med doseringen at gøre, siger Arne Astrup. - For mens det er umuligt at spise for meget frugt og grønt, er det let at komme til at drikke for meget. Flydende sukker feder Det er også let at komme til at drikke for meget sodavand, og det synes at være et større sundhedsmæssigt problem end ernæringseksperter tidligere har ment. En stor amerikansk undersøgelse har vist, at børn, der drikker sodavand, tager mere på end de børn, der ikke gør det. Og herhjemme har Forskningsinstitut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcenteret for nylig gennemført en lodtrækningsundersøgelse, hvis resultat er bemærkelsesværdigt. To grupper på hver omkring 20 overvægtige voksne fik over ti uger sodavand, saft, yoghurt og is enten med sukker eller med kunstigt sødemiddel som supplement til deres kost. - Teorien var, at sødemidlet giver øget appetit, og det skulle få den gruppe, der fik det, til at spise mere og altså tage på. Det overraskende var, at det gik sådan, at den gruppe der fik sukker tog gennemsnitligt 1 1 /2 kg på, mens den anden gruppe stort set holdt vægten, siger lektor ph.d.anne Raben. Tidligere europæiske undersøgelser, som Forskningsinstitut for Human Ernæring også har deltaget i, har vist, at fast sukker ikke spiller så stor en rolle for vægten, så tilsyneladende er det netop det, at sukkeret er flydende, der er farligt. - Derfor er der god grund til at advare mod de store mængder af sodavand, som mange børn og unge drikker, mens det faste sukker på for eksempel cornflakes og havregrød ikke er så bekymrende, også fordi det får noget godt til at glide ned, siger Anne Raben. 8

9 Arbejdsgrupper om kost og motion To arbejdsgrupper, som er etableret af Fødevaredirektoratet, har siden september arbejdet med kost og motion. Den ene skal klarlægge sammenhængen mellem sundhed, sygdom, kost og motion. Den anden skal kortlægge, hvilke aktører der er på områderne kost og motion og deres erfaringer specielt med at kæde kost og motion sammen. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til organisering og en strategi for en kommende indsats. De to arbejdsgrupper er i færd med at samle deres resultater, som skal danne baggrund for en temadag dette efterår. Begge arbejdsgrupper er sammensat af repræsentanter fra såvel det offentlige sundhedsvæsen som fra private organisationer og foreninger. Afdelingsforstander i Fødevaredirektoratet, Lars Ovesen, er formand for begge arbejdsgrupper. Foto: Hans Christer Ericson/BAM Regeringens Folkesundhedsprogram Mål 5 Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges - dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Mad og sundhed En del undersøgelser tyder på, at hvis danskerne fulgte de gængse kostråd kunne mange undgå hjertesygdomme og forskellige former for kræft. En rapport fra Ernæringsrådet anslår, at hvert år kunne op mod 2000 danskere undgå en dødelig blodprop i hjertet, hvis de spiste mere fisk, grønt og frugt og skar ned på fedtet, sådan at højst 30 procent af madens energi kommer fra fedt og heraf højst 10 procent fra mættet fedt. De syv kostråd er anbefalinger for, hvordan man kan sammensætte sund mad: Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt Motion og sundhed Man kan forebygge en lang række sygdomme ved at bevæge sig bare 30 minutter hver dag. Og det skal helst være hver dag, hedder det i Sundhedstyrelsens anbefaling, men man kan godt dele de 30 minutter, så det fx bliver to gange 15 minutter. Man behøver ikke anstrenge sig overdrevent. Det drejer sig om at få mere fysisk aktivitet ind som en naturlig del af hverdagen for eksempel ved at cykle på arbejde, gå til toget, tage trappen, gøre rent, arbejde i haven og lege med børnene. Fysisk aktivitet har en positiv virkning på hjerte-kredsløbet, bevægeapparatet, stofskiftet og kroppens immunforsvar. Foto: Nanna Bisp Büchert/BAM 9

10 Sund mad giver overskud og trivsel Når børn får sund og velsmagende mad, og måltiderne spises i en rolig og rar atmosfære, bliver de også bedre rustet til at hamle op med de mange udfordringer i dagens skole. Desuden får børnene grundlagt et godt forhold til mad, som de får glæde af resten af deres liv i form af mindre sygdom På nogle skoler og fritidsinstitutioner har man taget sund mad og gode måltider til sig fx ved at lave kantine og starte madordninger. Af journalist Ulla Lund Når børn og unge ikke får nok af det rigtige brændstof, kører både hjerne og krop med nedsatte omdrejninger. Adskillige undersøgelser gennem de senere år har vist, at danske børns madvaner ikke er gode nok - og desuden bevæger nogle børn sig for lidt. Det er en kendsgerning, at et stigende antal er overvægtige og en del risikerer, at få lettere eller sværere spiseforstyrrelser. Det er baggrunden for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som Sundhedsstyrelsen har iværksat som led i Regeringens Folkesundhedsprogram. I efteråret 2000 udgav Sundhedsstyrelsen temaavisen Overskud og Trivsel, der blev sendt til samtlige skoler og fritidsinstitutioner. Samtidig opfordrede man alle til at være med i konkurrencen Årets mad og måltidsinitiativer. Inden april i år kunne institutionerne fortælle om deres egne madordninger på og på den måde være med i konkurrencen om kroner. - Omkring 120 institutioner har hermed givet deres erfaringer videre til andre. Når man læser de mange input viser de en utrolig opfindsomhed rundt omkring i landet og fungerer nu som positive eksempler, siger medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, Sundhedsstyrelsen. Det fortalte han de mange børn og voksne, som i maj i år besøgte Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro i København for at overvære prisuddelingen. Jens Kristian Gøtrik blev kun afbrudt af enkelte gab fra de mange spændte - og sultne børn, der senere fik både mad og mammon. Hovedpriserne på to gange kroner gik til Køge Lille Skole og Gammel Rye Skoles Skolefritidsordning, Kastanjehuset. Fire andre prisvindere fik hver kroner. Det fik Sct. Georgs Gårdens Fritidshjem i Humlebæk, Marienhoffskolen i Ryomgård, Arden Skole og Fritidshjemmet Nordvesten i Helsingør. Holdninger og vaner - Det er vigtigt at støtte og styrke det lokale arbejde med at integrere mad og måltider i børn og unges hverdag, siger ernæringsfaglig medarbejder Susanne Lorenzen, Sundhedsstyrelsen. Det er derfor nødvendigt at vide, hvor barriererne er. Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen iværksatte en interviewundersøgelse på 1500 skoler og fritidsinstitutioner. Formålet var at skabe dialog med skolerne og institutionerne om deres holdninger til og muligheder for at skabe bedre vilkår for børns mad og måltider og dermed medvirke til at fremme trivslen. Dialogen skulle ligeledes vise, hvilke barrierer der kan stå i vejen for de anbefalinger til mad- og måltidspolitik i skoler og fritidsinstitutioner, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i oktober sidste år. - Økonomien er en af de største begrænsninger. Der skal penge til at lave køkkenfaciliteter, købe gode råvarer, ansætte særligt personale og tid til at indrage børnene i arbejdet. Det er nogle af de ting, undersøgelsen har vist, siger Susanne Lorenzen, der er projektleder af Børn, Mad & Måltider. - Økonomi er den største barriere og nævnes af 44 procent af de 1500 fritidsinstitutioner, der deltog i undersøgelsen. Barrieren er størst på fritidshjemmene, hvor 61 procent nævner det som det væsentligste problem. 36 procent af samtlige nævner ressourcer mere bredt forstået - som en barriere. De er størst hos de offentlige skolefritidsordninger (SFO), hvor 43 procent nævner denne forhindring. En anden forhindring er indgroede vaner. Undersøgelsen fremhæver, at vaner hos både personale og forældre ofte stiller sig i vejen. 14 procent nævner holdninger og vaner som et problem langt flest hos de private SFOer. På dette område er der forskel på skolerne og fritidsinstitutionerne. På skolerne er det ofte et spørgsmål om at ændre vaner, mens mange fritidsinstitutioner nævner, at det kan være en barriere, at man ikke har en nedskrevet politik for mad og måltider. Undersøgelsen pointerer, at der kan være meget delte meninger om, hvilken type mad der er sund for børnene. 10

11 Foto: Henrik Sørensen/BAM Desuden er der mange steder, hvor medarbejderne ikke interesserer sig for sundhed eller mener, at det er forældrenes opgave. Der er faktisk kun tre procent af skolerne og tre procent af fritidsordningerne, som har en nedskrevet politik for mad og måltider. Halal-deller og bollekort Men på de skoler og i de fritidsordninger, hvor man har taget sund mad og gode måltider til sig, eksperimenteres der ivrigt og tænkes kreativt; både for at få økonomien til at hænge sammen og få børnene gjort interesserede og sultne efter at deltage, spise sundt og prøve ny mad. Halal-deller af oksekød og med mange krydderier er populære flere steder, specielt på skoler med mange muslimske elever. På nogle institutioner er der lavet kantine og startet madordninger, andre steder er der lagt småt og overskueligt ud: I en SFO har man fx indført et bollekort, som børnene kalder det. De er selv med til at bage og kan hver dag med et kuponsystem købe frisk brød. Tilbudene veksler fra kantine, til skoleboder og cafeer. Mulighederne er mange, specielt hvis man integrerer Støtte til forsøg med mad- og måltidsordninger maden og måltidet i hverdagen. Det har man i høj grad gjort hos en af prisvinderne, nemlig Køge Lille Skole. Her deltager de forskellige grupper på skift i madlavningen, og deres køkkentjans udnyttes positivt i undervisningen. Når en af de ældste klasser fx har megen tysk undervisning på skemaet og skal i køkkenet, har de i ugerne op til læst og forberedt sig med tyske madopskrifter. Og regning kan meget konkret læres via indkøb og budgetter, faktisk er det en oplagt måde at integrere ernæring i matematikundervisningen. Hos en anden af prismodtagerne, Nordvesten i Helsingør, bruges mad og måltider aktivt som kulturel banebryder og til social integration. Der er mange indvandrerbørn i fritidshjemmet, og deres forældre inviteres bl.a. til at deltage og lære spændende retter fra sig. Som både Christoffer, Rasmus og Lars, alle på ti år og fra Nordvesten fortæller, så har de prøvet meget stærk og spændende mad, og det kan de godt lide. Det er dog ikke alle børn, der har disse muligheder: På mere end hver tredje skole findes der hverken madbod eller kantine. I forbindelse med finansloven for 2001 er der i perioden fra afsat 150 millioner kroner til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner. Formålet med Børnekostpuljen er at støtte udvikling og etablering af mad- og måltidsordninger til børn med sund, velsmagende og prisbillig mad og dermed sikre en større udbredelse og forankring af sådanne ordninger. De sundhedspolitiske målsætninger med puljen er at fremme børns lyst og motivation til at spise sundt ved at give dem viden om og færdigheder til at få sunde mad- og måltidsvaner. Børn, Mad & Måltider Under Sundhedsstyrelsens initiativ, Børn, Mad & Måltider, prioriteres den forebyggende indsats gennem at indsamle dokumentation for sammenhængen mellem kost og sygdom, og hvilke forhold der har indflydelse på børn og unges adfærd i forbindelse med sundhed. udvikle og opsamle metoder, der gennem evaluering viser sig brugbare til at fremme sundhed og forebygge sygdom gennem lokale indsatser. motivere til en bred tværfaglig og tværsektoriel indsats, der fremmer børn og unges muligheder for at spise sundt og udvikle et godt forhold til både mad og måltider. Børn og unges spisevaner Børn og unge spiser nogenlunde samme mængde fedt som voksne, men det meste af børnenes fedt kommer fra mejeriprodukter og dermed fra mættet fedt, som man skal være tilbageholdende med. Ikke overraskende spiser børn og unge i gennemsnit mere sukker end voksne. Ifølge eksperter indtager tre fjerdedele af alle danske børn mere sukker end anbefalet. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 1998 af gymnasie- og HF-elevers sundhedsvaner viser, at kun 35 procent af drengene og 41 procent af pigerne dagligt spiser grøntsager. Kun 37 procent af drengene og 54 procent af pigerne får dagligt frugt. Men 54 procent af pigerne gør sig umage for dagligt at huske frugten det samme gælder kun for 25 procent af drengene. Desuden spiser danske skolebørn mindre frugt og grønt i dag end de gjorde i Pigerne sniger sig op på i alt 225 gram og drengene får 207 gram. Blandt den ældste aldersgruppe i undersøgelsen de 11-14årige er der kun en procent, som spiser de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Flere danske børn og unge bliver overvægtige og en del risikerer at udvikle spiseforstyrrelser. En undersøgelse fra sidste år viser, at 6,9 procent af drengene var overvægtige, da de startede i skolen tilbage i 86/87 - for pigerne var tallet 8,5. En anden undersøgelse viser, at overvægt er svær at komme af med. Således havde 60 procent af de unge, der var overvægtige, da de gik ud af skolen også været overvægtige ved skolestarten. Kilder: Mad og måltider en fælles investering i sundhed og trivsel, Sundhedsstyrelsen Publikationen kan købes for kr. 40,- + ekspeditionsgebyr og porto hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, tlf

12 Meget mere end ma Makrellen er ved at være færdig i rygeovnen, mens spelt-karrybrødet dufter fristende fra ovnen ved siden af hyldebusken. Den store gryde med kokken Camillas suppe ulmer færdig over ildstedet. Gryden er ikke hjemmesmedet, men det kunne den ligeså godt have været for også i smedjen er der ild, og et par knive er under fabrikation. Det meste her i Sct. Georgs Gårdens Fritidshjem i Humlebæk er af hjemmelavet kvalitet. Det gælder i høj grad maden, som fritidshjemmet i foråret modtog en af Børn, Mad & Måltiders særpriser for 12

13 d Børnene hjælper Peter med at tilberede små makreller, som skal ryges. Det gode brød, som er fremstillet af mange slags forskellige mel, er basis i køkkenet i Sct. Georgs Gårdens Fritidshjem. Foto: Bo Lesanner Foto: Bo Lesanner Af journalist Ulla Lund Natalie, Line og Julie hjælper Peter med at passe ilden ved rygeovnen og vende de små makreller. Natalie holder også øje med brødene i bageovnen ved siden af - for dem har hun formet. Henne ved det store udendørs ildsted holder en voksen øje med gryden, imens Camilla plukker krydderurter sammen med et par børn. Skal du have mere salvie, Camilla? Hvad med lidt citronmelisse? Ungerne har helt styr på de grønne krydderurter, der spreder deres duft fra et bed tæt ved ildstedet. Et udvalg bliver klippet, vasket og hakket på stedet for straks at ryge i den store gryde og give den milde chili con carne det sidste pift. Som mange af de andre aktiviteter foregår både det meste af madlavningen og spisningen udendørs. De sidste år har fritidshjemmet med de 164 børn spist udendørs mindst to gange om ugen også om vinteren. Ved ildstedet er der tag mellem to skure, og her står der også borde og bænke. - Vi startede i det små. I starten lavede vi kun popcorn udendørs. Så begyndte vi altid at have gang i et lille bål med varm god te. Når det nu var tændt, kunne vi jo ligeså godt forsøge os med pandekager og kyllinger, som børnene selv grillede. Sådan er aktiviteterne vokset naturligt frem, fortæller Camilla Jølver. Hun er uddannet kok og en af de mange ildsjæle i det team på 22 voksne, der for to år siden tog en grundig snak om deres pædagogik og om mad. Beslutningerne om maden fik vidtrækkende betydning - og var det, som førte fritidshjemmet ad nye veje på mange forskellige fronter. 13

14 Virkelige voksne Tidligere gik madlavningen på skift mellem de voksne. - Og det var altid øv, er det nu min tur igen og så ellers noget med makrelmadder ret ofte, husker Peter, mens han passer rygeovnen, der virkelig lever op til sit navn med tykke grå røgskyer. Derfor besluttede man at ansætte en person med forstand på det sunde økologiske og kulinariske; ikke en person der skulle bures inde i et stort køkken, for madlavningen skulle indgå på lige fod med alle mulige andre pædagogiske aktiviteter og derfor skulle kokken selvfølgelig også indgå naturligt i det pædagogiske team. - Det tiltalte mig. For det at arbejde isoleret i et køkken var en af grundene til, at jeg var lidt træt af mit fag, fortæller Camilla Jølver. I fritidshjemmet talte de voksne om deres rolle i forhold til børnenes virkelighed, som er, at børnene er væk hjemmefra hovedparten af dagen og at pædagogerne derfor er vigtige som rollemodeller og i praksis er med til at præge deres holdning til mad og alle mulige andre gøremål i hverdagen. - Derfor synes vi også, det er vigtigt, at børnene tager del i de mange opgaver i hverdagen, og at de ser os tage fat. De oplever os sætte en tagrende op, købe ind, lave trin til en trappe på legepladsen. De ser Peter flette hegn, og Camilla slå en dej op, hvorefter de selv får lyst til at prøve. Vi er virkelige voksne, der gør ting og har opgaver ligesom hjemme. Det kan godt være, at aktiviteterne er sjove, men de er ikke kun for sjov, siger Camilla Falk, der er en af de pædagoger, som også deltager aktivt på det kulinariske område. 2,61 kr. per barn En af begrundelserne for, at Sct. Georgs Gården har fået prisen på kroner er netop, at fritidshjemmet inddrager mad og måltider som tema i fritidshjemmets almindelige aktiviteter og samtidig laver mad af høj kvalitet af overvejende økologiske råvarer. - Mest fantastisk er det måske, at alt dette bliver gjort for knap tre kroner pr. barn om dagen. 2,61 kroner for at være helt præcis. Det kan jeg kun gøre ved at købe stort ind, planlægge meget og prioritere hårdt. Økologisk peber koster fx så meget, at jeg i stedet for vælger en almindelig billig udgave. Men så køber jeg til gengæld lækkert speltmel. Når menuen en sjælden gang inkluderer kød eller pølse, skal det også være af den bedste økologiske slags, siger Camilla Jølver. Netop det gode brød tilberedt af mange forskellige slags mel er sammen med et væld af grøntsager og friske urter basis i køkkenet. Indendørs huserer de to Camilla er i et ganske almindeligt køkken, der ikke har nogen institutionel stordrift over sig: En almindelig lille køkkenmaskine udgør det elektriske hjælpemiddel. Men hovedparten af, hvad der overhovedet kan tilberedes udendørs, bliver det også. - Det er rarere, for så kan børnene nemmere gå lidt til og fra og være med til at lave maden, siger Camilla Jølver. Beslutningen om, at også maden helst tilberedes udendørs har frigjort nogle af de små te-køkkener i huset. Her kan ovnene nogle steder så bruges til at brænde ler mm. og det gør ikke noget at vaskene bliver lidt beskidte af malerpensler og andet sjov. Når madprisen kan holdes så lav, hænger det bl.a. sammen med, at man satser på årstidens friske - billige - produkter; og bruger dem på en så bæredygtig måde, at der næsten ikke bliver noget spild. Rådyr til slagtning Børnene kommer også tæt på realiteterne. Kød er ikke kun noget, der findes i supermarkedets frysedisk. Sidste år var de med til at slagte et rådyr og partere det, dog først efter at indvoldene var taget ud. Også fisk er de ofte med til at rense, filetere og ryge. En af børnene, Caspar, er særlig aktiv med knivene hans familie har en restaurant, hvor han er vant til at komme i køkkenet. Han hjælper ofte Camilla med større kødudskæringer, og er nu i færd med også at smede sine egne knive til det brug. Til jul lavede fritidshjemmet kvædekonfekt med kvæder af egen høst. Af andre særlige lækkerier der kommer på bordet i dag til det varme brød er sveskeblommer og gelé fra paradisæbler. Når man spørger børnene om deres livretter er svaret overraskende. For - ud over pandekager - kommer gnaske-grønt ind som klar favorit hos de fleste. I al sin enkelthed består den ret af alle mulige grøntsager skåret appetitligt ud og serveret hver for sig sammen med et tilbud om en krydderurtedressing. - Hver for sig er kodeordet. Børn vil have grøntsagerne, sådan at de selv kan vælge ud, mens vi voksne synes, de er mere lækre blandet sammen. Men serveret enkeltvis, gnasker børnene løs af de sunde grøntsager, siger Camilla Jølver. Mark og Ulrik nikker ivrigt. Det er også deres livret, men supperne er de også ret vilde med. Reglen er, at alle må spise så meget de overhovedet har lyst til. Kun når der en meget sjælden gang imellem bliver bagt kanelsnegle er der rationering. I dag bliver der også eksperimenteret med at ryge kartofler og courgetter i rygeovnen sammen med fisken. Eksperimenter foregår der i det hele taget en del af, som fx de hegn som voksne og børnene har flettet, der nu gror med friske grønne blade på det store udendørs areal. Her er der plads til en stor volleyballbane, der er bakker med buske og gode gemmesteder foruden masser af legeredskaber at udfolde sig på. Pæne manerer Nu er suppen færdig, og børnene strømmer til. De fleste skal lige høre, hvad det er for en slags suppe, inden de vil smage. Kun enkelte siger nej eller beder om at nøjes med det friskbagte brød. Det går ikke, man skal smage, men må godt lade være at spise op og så få brød. - Kræsenhed accepteres ikke, heller Foto: Bo Lesanner 14

15 Børnene i Sct. Georgs Gårdens Fritidshjem har helt styr på de duftende krydderurter. ikke dårlige manerer. Vi har alle lagt en indsats i maden, så skal den også behandles ordentligt, siger Camilla Jølver. Mange kommer både to og tre gange og beder om mere. Her ved teen i cafeen, som eftermiddagsspisningen ved bålet er kommet til at hedde, hersker nemlig de pæne manerer. Af sikkerhedsgrunde bliver suppen spist af plastikskåle, der bæres ud i tomme mælkekasser sammen med det friskbagte brød fra ovnen indendørs. De kroner som Fritidshjemmet fik i præmie i konkurrencen skal blandt andet bruges til at gøre maden endnu bedre og mere spændende og serveringen mere indbydende.- Måske skal vi have nogle lækre bakker, bestik og sådan noget. Vi er jo bare startet med det vi havde for at komme i gang, siger Camilla Jølver. På kan alle, der interesserer sig for børn og unges muligheder for at spise sundt, hente inspiration. Fra hovedsiden er der adgang til information om Børnekostpuljen. Og på menuen finder man i øvrigt: Nyt: Her kan man blandt andet læse om Årets Mad- og Måltidsinitiativer. Erfaringsbanken: Her har skoler og institutioner fra hele landet beskrevet deres erfaringer med mad- og måltidsordninger. Kontaktpersoner: Her kan man finde ressourcepersoner med erfaringer fra mad- og måltidsprojekter over hele landet. Ressourcepersonerne kan kontaktes direkte via . Idécafeen: Dette er stedet, hvor man kan diskutere ideer og udveksle erfaringer med andre. Spørgmål & Svar: Her fås svar på spørgsmål om mad og måltider, sundhed og trivsel. Litteratur & Links: Til litteratur om madens betydning for sundhed og trivsel foruden links til relevante institutioner og organisationer - herhjemme og i udlandet. Mailliste: Som man kan tilmelde sig, hvis man gerne vil informeres om nye madog måltidsinitiativer for børn og unge, ny viden om sammenhængen mellem mad, måltider, sundhed og velvære, foruden andre nyheder på området. 15

16 Lidt motion er bedre end ingenting Bare en halv times motion om dagen har betydning for forebyggelse af flere sygdomme fx type 2 diabetes. Kan man gennemføre yderligere aktiviteter giver det ekstra gevinst.

17 Foto: Per Folkers/BAM At være slank beskytter ikke mod sygdom, hvis man samtidig er inaktiv. Omvendt hjælper det at være fysisk aktiv, hvis man er overvægtig. Selv den lille daglige dosis har stor betydning for sundheden Af journalist Aase Gullestrup For få år siden var budskabet, at man skulle have sved på panden, for at motionen virkelig battede noget i sundhedsmæssig sammenhæng. Nu er det gode budskab, at lidt er langt bedre end ingenting. Omkring 70 procent af den danske befolkning laver en eller anden form for fysisk aktivitet. De ordner have eller traver ture - og det er faktisk med til at forebygge en række sygdomme. Fysisk inaktivitet er farlig - Bare en halv times motion om dagen har en markant betydning for forebyggelsen af en lang række sygdomme. Den halve time kan eventuelt deles op i perioder på fem eller 10 minutter, så det er temmelig overkommeligt at nå op på det minimum af motion, vi anbefaler. Men det giver naturligvis en ekstra gevinst, hvis man også kan gennemføre yderligere aktiviteter i sin fritid, siger Michael Kjær, professor, overlæge, dr.med. ved Københavns Universitet og ved Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital. Han påpeger, at det i forbindelse med de andre risikofaktorer er acceptabelt med professionel hjælp. Skal man holde op med at ryge eller drikke, kan man få hjælp. Kostvejledning i forbindelse med overvægt er efterhånden også ved at blive almindelig. - Men fysisk inaktivitet er mindst lige så farlig. Og hvis folk er inaktive, er det ikke nok at sige: Kom nu i gang!. Der skal motiveres og vejledes, og det bliver en vigtig opgave for Forum for Motion, siger Michael Kjær. Det fremgår af undersøgelser, at selv træning ved lavere intensitet har en gavnlig effekt på risikofaktorer i forhold til hjerte-kar-sygdomme, stofskifterelaterede sygdomme som type 2-diabetes (aldersdiabetes) og forhøjet blodtryk. Det viser sig oven i købet, at den blodtryksnedsættende virkning af fysisk træning er maksimal ved træning med lav intensitet. Øget træningsintensitet medfører ikke yderligere virkning. Også hos mennesker med for højt blodsukker og type 2-diabetes kan motion forbedre tilstanden og nedsætte behovet for medicinsk behandling. Moderat træning har endvidere en positiv effekt på kolesterolprofilen, foruden at knoglerne styrkes. Desuden peger undersøgelser på en sammenhæng mellem motion og forebyggelse af tyktarmskræft og muligvis brystkræft. Ud over den menneskelige faktor er der et samfundsøkonomisk aspekt, hvis man kan nedbringe sygelighed og dødelighed ved at få flere til at motionere. Hvis man kan motivere bare 10 procent af den inaktive befolkningsandel til at udføre moderat fysisk aktivitet (2-4 timer pr. uge, fx cykling på arbejde), vil man teoretisk kunne undgå tilfælde af blodpropper i hjertet om året. Det fremgår af udenlandske undersøgelser. Nyt forskningsselskab For at animere til mere forskning på området er Dansk Selskab for Fysisk Aktivitet og Sundhed blevet stiftet på initiativ af professor, dr. med. Bengt Saltin, der er leder af Center for Muskelforskning på Rigshospitalet og for nylig har modtaget August Krogh Prisen. - Al terapi - også den forebyggende - skal bygge på evidensfaktorer. Vi skal vide, hvorfor det virker. Det er almindelig anerkendt, at motion er en sundhedsfaktor, men der er for få forskningspenge til at undersøge sammenhængen. Ved at arrangere videnskabelige møder om forskellige sygdomme, hvor fysisk aktivitet kan spille en rolle, skal det nye selskab inspirere danske biologiske forskere til at blive interesserede i området, siger Bengt Saltin. Det nye selskab skal samarbejde med en rådgivende gruppe, hvor Henning Kirk, formand for det nye Forum for Motion, skal indgå. Desuden vil det være naturligt at have samarbejde med organisationer som Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse og videnskabelige selskaber. At motion er en forebyggende faktor, er et budskab, der først og fremmest skal formidles ud til de mennesker, der har brug for at komme i gang. Ikke mindst den praktiserende læge er en central figur i dette arbejde. Det påpeger både Michael Kjær og Bengt Saltin. - I efteråret vil vi begynde at undervise praktiserende læger. Vi vil give dem en faglig baggrund for, hvordan fysisk aktivitet er vigtig for deres patienter. Så i stedet for at gribe lægemiddelkataloget håber vi, at lægerne mange gange i fremtiden vil se på, hvilke muligheder patienten har for at dyrke motion for at forbedre sin sundhedstilstand, slutter Bengt Saltin. Forum for Motion Forum for Motion er et råd, hvis medlemmer blev udpeget af sundhedsministeren i marts. Forum for Motion har 11 medlemmer, som alle er sagkyndige på området og har tilknytning til skole, arbejdspladser, sundhedsvæsenet og lokalsamfundet. Alle er udpeget for to år. Seniorkonsulent dr. med. Henning Kirk er formand. Forum for Motion skal samle viden om og sætte øget fokus på, hvad fysisk aktivitet betyder for sundheden, både generelt og mere specifikt, for eksempel for bevægeapparatet, kredsløbet og psyken. Forum for Motion skal desuden arbejde for at ændre danskernes adfærd på dette område. I første omgang vil man arbejde for at få de inaktive og særlig de inaktive børn - til at bevæge sig mere. Rådets strategi er at inddrage ressourcepersoner med relevant faglig viden og relation til målgrupperne i arbejdet, og derfor afholder Forum for Motion en konference den 28. november. Målet med konferencen er bl.a. at formulere idéer og udvikle værktøjer til at nå gruppen af inaktive børn. 17

18 Foto: Britta Faabricius Olesen Vi gjorde det bare... Hver uge mødes ældre indvandrere til et par timers motion og bevægelse i Aalborg. Et integrationsprojekt for ældre i Aalborg er blevet en succes. Kodeordene er leg, motion og bevægelse, og det foregår på et plan, hvor alle kan være med og have det sjovt Det er ikke et syn, man møder hver dag: En gymnastiksal befolket med ældre tyrkiske kvinder med tørklæder og lange gevandter, ældre danske mænd og kvinder i træningsdragter og asiatiske kvinder med sorte hestehaler, som bølger ned ad ryggen i takt til musikken, mens de alle gør gymnastik sammen. Men det er ikke desto mindre et syn, man ser i Aalborg hver uge, hvor ældre danskere og indvandrere fra ti forskellige nationer mødes til et par timers motion og bevægelse. De leger, spiller bold og danser folkedanse, og morer sig tilsyneladende herligt sammen på tværs af sprog, religion, køn og alder. De griner i hvert fald meget... - Ja, det er en fornøjelse at opleve, hvordan deltagerne glemmer deres generthed, når de rigtig bliver grebet af en leg eller konkurrence. Det er imponerende, som de hvirvler rundt i salen, når det går løs, siger sportschef Kirstine Langagergaard fra Aalborg Seniorsport Ud af Røret. Det var denne forening under Dansk Firmaidræt, der sidste år startede projektet Ældre på Tværs som et etårigt forsøgsprojekt sammen med Aalborg Kommunes Sprogcenter. Bevægelse er i dag blevet et obligatorisk fag på Sprogcentret, for rygterne om, hvor sjovt det er, har bredt sig. - Nu kommer flere frivilligt, og det har tillige fået en positiv effekt på fremmødeprocenten i dansktimerne på centret, fortæller sproglærer Sally Pedersen, der deltager i bevægelse på lige fod med sine elever. - Mødeprocenten er i hvert fald steget fra 60 procent til 90. Før meldte eleverne sig syge, blot de havde lidt hovedpine eller ondt i ryggen. Det oplever vi ikke længere. De har fået det bedre, både psykisk og fysisk og har fået mere lyst til at komme. Tryghed og tillid Formålet med projektet er at fremme integrationen af ældre indvandrere og øge deres livskvalitet i erkendelse af, at der bliver flere og flere, ligesom der bliver flere ældre danskere. - De ældre fra fremmede lande har ikke kunnet tage deres kultur med sig. Deres børn og børnebørn vil ikke tage sig af dem, når de bliver gamle, så vi må hjælpe dem med at blive integreret bedst muligt, siger Kirstine Langagergaard. - Når vi valgte at gøre det ved hjælp af motion og bevægelse, var det ud fra den tanke, at hvad danskerne har godt af, har andre sikkert også godt af. - Hvordan hun og hendes samarbejdspartnere vovede at starte et blandet motionshold for mænd og kvinder, med forskellige nationaliteter og flere religioner repræsenteret, kan hun ikke umiddelbart forklare. - Vi gjorde det bare!, udbryder hun. - Men jeg havde jo besøgt dem på Sprogcentret og lavet forskellige aktiviteter med dem. Så de kendte mig i forvejen og havde tillid til mig, og det 18

19 Foto: Britta Fabricius Olesen Integrationsprojektet Ældre på Tværs har til formål at fremme integrationen af ældre indvandrere og øge deltagernes livskvalitet. er nok helt nødvendige forudsætninger for sådan et projekt. Integration gennem bevægelse Projektet Ældre på Tværs blev i 2000 startet om et etårigt forsøgsprojekt. Det fik dengang økonomisk støtte fra Kulturministeriets Integrationspulje, men føres nu videre af Aalborg Seniorsport og Aalborg Kommunes Sprogcenter i fællesskab. Ti forskellige nationer er repræsenteret på bevægelsesholdet Ældre på Tværs. Cirka en tredjedel af de deltagere er danske, mens de øvrige stammer fra Bosnien,Tyrkiet, Sri Lanka, Somalia, Irak, Jordan, Costa Rica og Polen. Positiv effekt Fra starten var det afgørende, at man ikke skal klæde om for at være med. Lige så vigtigt var det at lægge mere vægt på leg end gymnastik, så ingen fik præstationsangst. Men selv på disse præmisser var nogle af deltagerne tøvende i bestemte situationer. - At tage hinanden i hånden og danse i rundkreds fik de tyrkiske og islamiske kvinder til at trække sig lidt i begyndelsen. Musikken var også et problem. - Nu elsker de den. Det er helt tydeligt, at de lægger den daglige identitet fra sig og åbner sig, når de træder ind i salen, fortæller hun. Det er det, bevægelse kan - løsne op, åbne og give større selvtillid. - Deltagerne oplever jo, at de får det bedre. De kan mere og bliver mere mobile. De får større kropsbevidsthed og konkurrerer med sig selv, så de tør endnu mere. Det kommer dem også til gode, når musklerne er blevet rørt og hele holdet bagefter mødes over en kop kaffe, eller når de tager på udflugter sammen. Det er her, de snakker med de danske deltagere og prøver deres danskkundskaber af i trygge rammer. - De har i det hele taget fået mere lyst til at bruge sproget. Det kan også mærkes i dansktimerne. De er meget mere veloplagte og interesserede end tidligere, fortæller Sally Pedersen. Medansvar For også at øge kendskabet til dansk kultur og traditioner bruger lærerne al deres opfindsomhed, når de tilrettelægger undervisningen. Kirstine Langagergaard tager fx holdet med ud til andre idrætsaktiviteter som golf, bowling og Open Air for seniorer, og i julemåneden er alle konkurrencer og præmier relateret til julen, så de nye danskere får kendskab til, hvad kalenderlys, adventskranse og julekalendere i grunden er for noget. - Vi har også besøgt et dansk hjem og spist andesteg og ris a la mande sammen, så nu har de et ganske godt kendskab til, hvordan danskerne fejrer jul, fortæller hun. Omvendt har deltagerne fra fremmede lande budt deres danske holdkammerater på en festdag, hvor de diskede op med lækre retter fra deres hjemlande og viste videoer og fortalte om deres kulturer. - De har så mange ressourcer, at vi nu har planer om at tilbyde nogle af dem en uddannelse til hjælpetrænere, fortæller Kirstine Langagergaard. 19

20 Dansk Skoleidræt har eksisteret siden 40erne og samarbejder i dag med andre statslige instanser, sygdomsbekæmpende foreninger og private virksomheder om at sætte bevægelse på dagsordenen i skolen. Udgangspunktet for foreningens arbejde er, at børn lærer gennem kroppen og ved at bevæge sig Kroppen med i skole Af journalist Karl Jack Skræmmebilledet er skolebørn, der har kondition som blinde høns: ingen af dem letter sig fra pinden. Dem er der heldigvis ret få af. Men deres antal stiger. Og de er symptom på en udvikling, som er både alarmerende og paradoksal. Det alarmerende er at flere børn bliver overvægtige og fysisk inaktive, at flere forældre svigter deres ansvar over for børnenes fysiske udvikling og behov for leg, at den legekultur, hvor mange børn, store og små, kunne have et fællesskab, taber i konkurrencen med individuel underholdning foran en skærm, og at skolerne sparer på idrætsfaciliteterne. Det paradoksale er: at der i dag er større opmærksomhed på sundhed og sund livsstil end tidligere, at der i dag er flere tilgængelige idrætstilbud også for børn, og at der i dag er mere viden om sammenhængen mellem et godt liv, leg, motion og indlæring. - Idrætslæreren kan ikke redde børnene og folkesundheden. Det kan flere idrætstimer på skoleskemaet heller ikke, fastslår Henrik Løvshall. Han er konsulent i Dansk Skoleidræt, en statsligt finansieret institution, som har til opgave at give kroppen mere plads i skolen. - Idræt er faktisk i dag et meget populært fag hos langt de fleste børn, konstaterer han. Men desværre ikke hos de inaktive, som trænger mest til at røre sig. De kommer kun med, hvis de ikke lider nederlag eller føler sig udstillet. Det er godt for alle børn at starte i de mindste klasser, så det bliver begyndelsen til gode idrætsoplevelser i hele skoleforløbet. Det vil sige, at børnene får en time om dagen de første skoleår med leg, dans, rim, remser og motorisk træning. Det kan skolebestyrelserne vedtage inden for lovens rammer. Samtidig skal man tænke i helheder i skolen, og helst også ud over skolens rammer. Det betyder, at det udvidede idrætsbegreb slår igennem i skolens hverdag, og at skolen skal give større rum til fysiske aktiviteter. Det er også nødvendigt, at skolen arbejder mere sammen med idrætsorganisationerne, mener Henrik Løvschall. Men det er ligeledes afgørende, at forældrene lægger kursen om: - Et kodeord er forældreansvar, siger Henrik Løvshall. Jeg synes, det er misforstået omsorg, når forældre kører deres børn til skole i bilen. Børnene ville have meget bedre af, at far eller mor fulgte dem derhen på cykel, hvis skolevejen er farlig. Derefter burde forældrene for deres egen skyld fortsætte på cykel til jobbet. Helt grotesk bliver det, når forældre bærer deres barns taske fra bilen ind i klassen. Bredt samarbejde Dansk Skoleidræt har eksisteret siden 1940erne og har gjort en del af den danske idrætshistorie med - fra dengang hesten i gymnastiksalen kunne være et torturinstrument og gymnastiklæreren en dæmon. Organisationen har afdelinger i hvert amt og Københavns Kommune og et sekretariat i Kampagnen Fitforfight sætter fokus på bevægelse, viden og kreativitet. Blandt materialet til femteklasserne var bl.a. kort med spørgsmål, som fx drejer sig om ved hvilken form for motion, man forbrænder mest energi. 20

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere