Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm. John Andersen og Søren Gundelach

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm. John Andersen og Søren Gundelach"

Transkript

1 Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm John Andersen og Søren Gundelach

2 PRIVATE OG KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER PÅ BORNHOLM UdviklingsForum november Rapporten er udarbejdet af John Andersen og Søren Gundelach Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , BUPL Bornholm, Storegade 38, 3700 Rønne, tlf ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Undersøgelsens formål, målgruppe og metode... 6 Formål med undersøgelsen... 6 Undersøgelsens målgruppe... 6 Undersøgelsens metode... 6 Kommunale og private daginstitutioner... 7 Daginstitutionen og velfærdssamfundet... 7 Kendetegn ved kommunale og private daginstitutioner... 7 Forskellige typer privatinstitutioner... 9 Når forældre vælger dagtilbudsplads Privatinstitutioners omfang Daginstitutioner på Bornholm Særtræk ved Bornholms daginstitutions struktur Faldende børnetal øgning i antal pladser i privatinstitutioner Undersøgelsens resultater De interviewedes oplevelse af forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner Konkurrence mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner De private daginstitutioner De kommunale daginstitutioner Konkurrencen et fælles vilkår Forældres valg af daginstitution Privatinstitutioner Kommunale institutioner Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag Privatinstitutioner De kommunale børnehuse Forældredeltagelsen i privatinstitutioner og i kommunale børnehuse Institutionens profilering af sig selv Det narrative perspektiv Hjemmesider Identitet og fællesskab

4 Identitet Engagement Privatinstitutioner Kommunale børnehuse Medarbejderressourcer Efter- og videreuddannelse Privatinstitutioner: Fleksibilitet i åbningstid og arbejdstid De kommunale børnehuse efterstræber stabilitet i ansættelsen Sygdom Ledernetværk Styring Dagtilbud Bornholm Privatinstitutionerne Etablering af en privatinstitution Privatinstitutioner og kommunens indkøbsaftaler Administration i de private daginstitutioner Forældrebetaling i de private daginstitutioner Kost Forholdet til kommune og paraplyorganisation De kommunale børnehuses forhold til kommunen Privatinstitutionernes forhold til kommunen Privatinstitutionernes forhold til paraplyorganisationerne Forskellene mellem de private daginstitutioner og de kommunale børnehuse

5 Forord Gennem de senere år er antallet af privatinstitutioner steget. Det er en udvikling, der har vakt en umiddelbar faglig interesse fra UdviklingsForums side. Især hæfter vi os ved, at der er en række forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. Det rejser spørgsmålet: Hvori består forskellene, og hvilken betydning har forskellene for livet i daginstitutionen? Hvad kan de kommunale institutioner lære af privatinstitutionerne og omvendt? Er der en tredje produktiv vej mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner, hvor vi kan tage det bedste fra de to forskellige måder at drive daginstitutioner på? I forbindelse med flere forskellige opgaver har vi aflagt besøg i en lang række privatinstitutioner, hvor vi helt umiddelbart er fascineret af den særlige ånd af personligt engagement, der ofte hersker. Denne fascination blev næret, da vi arbejdede som underleverandører for Rambøll Management af Rammeundersøgelsen for selvejende daginstitutioner og analyse af konkurrence på dagtilbudsområdet i Vi har også over en årrække aflagt besøg i mange kommunale institutioner. Det har givet os mulighed for umiddelbart at sammenligne de to daginstitutionstyper. Det drejer sig om oplevelser, der har udfordret vores forståelse, og som har ansporet os til at igangsætte en mere systematisk undersøgelse af forskellene mellem privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner, med henblik på om de to systemer kan inspirere hinanden i positiv retning. Denne interesse for forholdet mellem de private og de kommunale daginstitutioner er baggrunden for, at UdviklingsForum tog initiativ til denne undersøgelse om private og kommunale daginstitutioner på Bornholm. Undersøgelsen er støttet økonomisk af BUPL Bornholm, som har stillet sig til rådighed for indsamling af baggrundsoplysninger og støttet op om undersøgelsens praktiske gennemførelse. Uden denne opbakning havde det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen. Derudover vil vi takke de mange fra kommunale og private daginstitutioner, der beredvilligt har stillet sig til rådighed for vores interview og opfølgende spørgsmål. John Andersen og Søren Gundelach 5

6 Undersøgelsens formål, målgruppe og metode Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at få en grundlæggende viden om forskelle og ligheder mellem private og kommunale daginstitutioner med særligt fokus på, hvordan de samfundsmæssige strømninger i civilsamfundet indvirker på ledelse, drift og forældreindflydelse samt forældre- og medarbejderengagement på kommunale og private daginstitutioner. hvilken måde ledere, medarbejdere og forældre tænker daginstitutionen ind i en forståelse af velfærdssamfundets nuværende og fremtidige udvikling på. fællesskabstænkning og individualitet, herunder: forældreinddragelse, -involvering og -engagement. forskelle og ligheder i kontakt og kommunikation mellem forældre og ledere og medarbejdere. holdning og metoder til kvalitetsudvikling. koblingen til kommune og paraplyorganisationer. Formålet med undersøgelsen er endvidere, at den opnåede viden kan anvendes til: grundlæggende diskussioner om daginstitutioner og deres funktion i det fremtidige velfærdssamfund. at give forældre, ledere, medarbejdere og kommuner handlemuligheder, der kan bruges til en udvikling af daginstitutioner og af de organisatoriske rammer. ideer til kvalitetsudvikling. Undersøgelsens målgruppe Rapportens målgruppe er ikke en bestemt interesseorganisation, i den betydning at rapporten skal bruges til en bestemt interessevaretagelse. Målgruppen er de personer, der vil være med til at drøfte, hvordan daginstitutioner bedst kan organiseres i det moderne velfærdssamfund. der vil blive klogere på, hvilke konsekvenser det har, når der er både private og kommunale daginstitutioner. der arbejder på at organisere det samlede daginstitutionstilbud, så det bliver til gavn for flest mulige børn. Undersøgelsens metode Undersøgelsen blev gennemført på Bornholm som en kvalitativ interviewundersøgelse med fokusgrupper i 5 private daginstitutioner og i 5 kommunale børnehuse. Børnehusene og private daginstitutioner er udvalgt ud fra to kriterier: De skal være fordelt over hele øen, og de skal have forskellig størrelse. Der blev udpeget én fokusgruppe pr. dagtilbud. Interviewene blev gennemført i dagtilbuddene. Alle de inviterede dagtilbud deltog i undersøgelsen. 6

7 I fokusgruppeinterviewene i de private daginstitutioner deltog lederen af daginstitutionen, 1-2 pædagoger, bestyrelsesformand og 1-2 forældrerepræsentanter fra bestyrelsen. I enkelte interview var det ikke muligt at samle alle de ønskede deltagere. I fokusgruppeinterviewene i de kommunale børnehuse deltog den pædagogiske leder, 1-2 pædagoger, formand for forældrerådet og 1-2 forældrerepræsentanter fra forældrerådet. Desuden er endvidere gennemført et interview med lederen af Dagtilbud Bornholm. Alle interview blev gennemført ud fra en fælles spørgeramme. Interviewene blev derefter transskriberet og analyseret. Kommunale og private daginstitutioner Daginstitutionen og velfærdssamfundet Måden at organisere daginstitutioner på som henholdsvis kommunale institutioner, selvejende og privatinstitutioner har løbende været drøftet i den offentlige debat. Det er for eksempel sket i forbindelse med ændringer i dagtilbudsloven og på initiativ af paraplyorganisationerne. I efteråret 2006 blev der som led i finanslovsforliget afsat midler til en undersøgelse af de selvejende og private daginstitutioners rammevilkår. Denne undersøgelse blev sat i gang i juli 2007, og resultatet forelå i Kort fortalt viste undersøgelsen, at der for så vidt angår privatinstitutioner ikke er store barrierer for privatinstitutioners mulighed for etablering og drift. I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om daginstitutioner fra 2005, som udvidede muligheden for at oprette privatinstitutioner, var der en debat om det rimelige i, at det for private leverandører skulle være muligt at tjene penge på at drive daginstitutioner. Imidlertid er denne debat i dag nærmest forstummet, for i praksis har vist sig, at det ikke er ønsket om profit, der driver privatinstitutionerne i Danmark. Privatinstitutioner er i dag i al overvejende grad enkeltinstitutioner, der af forskellige grunde med en kreds af borgere etablerer og driver den pågældende privatinstitution. En undtagelse er TitiBo-gruppen, der driver 6 selvstændige institutioner med hver sin profil. (4 puljeinstitutioner og 2 privatinstitutioner beliggende i 4 forskellige kommuner). TitiBo-gruppen har ansvar for ledelse, økonomi, administration, personale og fagligt indhold og udvikling. Andre privatinstitutioner er medlem af en paraplyorganisation 1, hvor der er forskellige administrative snitflader mellem den enkelte privatinstitution og paraplyorganisationen. Kendetegn ved kommunale og private daginstitutioner I dette afsnit giver vi et kort rids af kendetegnene ved henholdsvis kommunale institutioner og privatinstitutioner. De selvejende institutioner er udeladt, da der ikke er selvejende daginstitutioner på Bornholm. Dagtilbudsområdet er generelt karakteriseret ved, at kommunerne har forsyningsforpligtelse. Det vil sige, at kommunen skal sikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud, så alle kommunens børn kan få tilbudt en plads inden for rammerne af kommunens pasningsgaranti. Kommunen skal løbende tilpasse antallet af 1 For eksempel Frie børnehaver og fritidshjem, Menighedernes daginstitutioner, DLO, Danske daginstitutioner. 7

8 pladser til det aktuelle behov. De kommunale daginstitutioner (og selvejende) indgår i den kommunale forsyning af pladser, mens pladser i privatinstitutioner ikke er omfattet af den kommunale forsyningsforpligtelse, og kommunen har ikke anvisningsret til disse pladser 2. De kommunale daginstitutioner modtager deres børn fra den kommunale pladsanvisning efter de regler, der er fastsat af kommunen. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse og anviser selv plads i institutionen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke træffe afgørelse om optagelse eller anvise plads i privatinstitutioner. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutionen. Retningslinjerne for optagelse i privatinstitutioner må ikke være i strid med almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i privatinstitution. Privatinstitutioner er forpligtede til at optage børn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og opfylder retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er en ledig plads i institutionen. Privatinstitutioner har en etableringsret, som indebærer, at kommunen er forpligtet til at godkende privatinstitutionen, hvis privatinstitutionen lever op til kommunens godkendelseskriterier 3. Dette har stor betydning for kommunens løbende tilpasning af antallet af daginstitutionspladser, idet etablering af privatinstitutioner har direkte betydning for det antal kommunale daginstitutionspladser, der er behov for. Dette ses tydeligt på Bornholm, hvor antallet af kommunale pladser er faldet, og antallet af pladser i privatinstitutioner er øget. Kommunerne skal opstille en række godkendelseskriterier i forbindelse med etablering af privatinstitutioner. I henhold til dagtilbudsloven skal godkendelseskriterierne være saglige og tage udgangspunkt i de krav, der stilles til kommunale daginstitutioner. I forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner stiller kommunen både krav om et depositum, der refunderes, når behandlingen af ansøgningen er afsluttet, og en driftsgaranti, der deponeres på en særskilt bankkonto i hele privatinstitutionens levetid. Driftsgarantien er typisk svarende til tre måneders drift af en tilsvarende kommunal daginstitution, mens depositummet udgør kr. I undersøgelsen fremhæver kommunerne, at såvel depositum som driftsgaranti sikrer seriøsitet og er en indikator på kvalitet hos ansøger. Endvidere udgør driftsgarantien en økonomisk sikring mod de uforudsete udgifter, kommunen måtte få, såfremt kommunen skal sikre forsyningsforpligtelsen ved en privatinstitutions eventuelle ophør. Kommunen står grundet forsyningspligten med et ansvar for de børn, som bliver passet i privatinstitutioner. Kommunen skal ikke kunne påføres væsentlige merudgifter som konsekvens af privatinstitutioners eventuelle ophør. Grundlaget for driftstilskuddet til privatinstitutioner bygger på kommunens udregning af bruttodriftsudgiften for de kommunale daginstitutioner. Når kommunen skal udregne bruttodriftsudgiften, 2 Dette afsnit baserer sig på Rammeundersøgelsen for selvejende daginstitutioner og analyse af konkurrence på dagtilbudsområdet udført af Rambøll Management i 2010 for ministeriet. 3 Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Børne- og Skolesekretariatet

9 sker det, ved at samtlige driftsudgifter på dagtilbudsområdet indregnes, mens der efter konkret skøn tages stilling til kommunale fællesudgifter og administration. Kommunen skal også yde et tilskud til dækning af privatinstitutioners ejendomsudgifter (bygningstilskud). Bygningstilskuddet beregnes efter særlige regler 4. Reglerne er formuleret således, at etablering af privatinstitutioner ikke fører til øget udgiftspres for kommunerne. Resultatet af den landsdækkende undersøgelse 5 viser, at privatinstitutionerne oplever, at størrelsen af bygningstilskuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække etablering af en daginstitution i en bygning, der ikke tidligere er godkendt til formålet, og at dette derfor er en væsentlig barriere for etablering af flere privatinstitutioner. Den landsdækkende undersøgelse viser 6, at daginstitutioner generelt set ser positivt på deres muligheder for at praktisere en selvstændig pædagogisk profil. Privatinstitutionerne vurderer i særlig høj grad, at de har frie rammer til at skabe den profil, de ønsker. Temaet omkring praktisering af en selvstændig profil er særlig relevant hvis man vil sikre variation og mangfoldighed på dagtilbudsområdet. Ledere af privatinstitutioner vægter i særlig høj grad, at institutionen praktiserer en selvstændig pædagogisk profil, der er idé- eller religionsbaseret. Forskellige typer privatinstitutioner For at kunne forstå forholdet mellem de private daginstitutioner og de kommunale daginstitutioner er det nødvendigt at se på forskelle, i den måde privatinstitutionerne er oprettet på. Oversigten nedenfor er et forsøg på en gruppering af de mest almindelige forskelle. Figur 1. Typer af private daginstitutioner Type 1. Forældreoprettet 2. Oprettet af en enkelt person Kommentar Fx oprettet som en protest i forbindelse med nedlæggelse af en kommunal daginstitution. Personen har oprettet og er ejer af den private daginstitution, fx på grund af et engagement i børn. 3. Oprettet med udgangspunkt i ideologi, grundsyn, religion Fx Steiner-børnehaver, religiøst funderede daginstitutioner, natur, økologi. 4. Selvejende, der bliver privat Ønsket om større selvstændighed og frihed fra kommunen. 5. Institutioner oprettet af idealistiske pædagoger 6. Koncerner Ønske om fokus på den gode pædagogik og ønske om større selvstændighed og frihed fra kommunen er central. Tager ofte udgangspunkt i et særligt koncept. En institutionsform, der er meget udbredt i Norge og Sverige. Denne type findes ikke i Danmark 7. 4 Som hovedregel udregnes bygningstilskuddet som et gennemsnit af bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen. Når der ikke findes selvejende daginstitutioner i kommunen, beregnes bygningstilskuddet efter en tilbagefaldsregel, som skitserer et fast beregningsgrundlag for bygningstilskuddet. 5 Rambøll Samme 7 Det nærmeste, vi i Danmark kommer på en koncern, er TitiBo-gruppen, der har 6 institutioner tilknyttet. Direktøren i TitiBoh om ch f fo ISS f fo v o. 9

10 De private daginstitutioner, der er omtalt i pkt. 1-5, findes på Bornholm. Når forældre vælger dagtilbudsplads I forbindelse med den landsdækkende undersøgelse 8 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interview af forældres holdninger til privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at når forældre vælger daginstitution til deres barn., lægger de overvejende vægt på transporttiden til arbejde og hjem og daginstitutionens ry, på baggrund af hvad forældrene hører i deres netværk, daginstitutionens pædagogik og de fysiske rammer. Undersøgelsen viser endvidere, at flertallet af forældre ikke tillægger daginstitutionens ejerform en selvstændig værdi, når de skal vælge et dagtilbud til deres barn. Flere forældre forbinder bestemte karakteristika med forskellige typer daginstitutioner. I private daginstitutioner forventer forældre, at de får større indflydelse på driften, og at der er mere fokus på det enkelte barns udvikling. Kommunale institutioner ses af nogle som havende et for stort fokus på økonomi, men til gengæld værende bedre rustede til at takle ferie og sygdom hos personalet i kraft af stordriftsfordele. Flertallet af forældre tillægger det stor betydning, at de har mulighed for forældreindflydelse i deres barns dagtilbud en mulighed som mange forældre særligt forbinder med privatinstitutioner (eller selvejende daginstitutioner). Privatinstitutioners omfang I 2012 er der på landsplan indskrevet ca årige børn i privatinstitutioner. Det er en fordobling fra Antal 0-5-årige børn i privatinstitution (vuggestue, dagpleje, børnehave og integrerede institutioner) Rambøll

11 Til sammenligning er det samlede antal indskrevne børn i kommunale institutioner og selvejende institutioner faldet i perioden. Faldet i dagtilbudspladser svarer cirka til faldet i børnetallet. Antal 0-5-årige børn: Samlet børnetal og indskrevne i kommunale institutioner og selvejende institutioner (vuggestue, dagpleje, børnehave og integrerede institutioner på landsplan) børnetal indskrevne Daginstitutioner på Bornholm Særtræk ved Bornholms daginstitutions struktur Første januar 2003 blev Bornholms 5 kommuner samlet i 1 omm Bornholms Regionskommune 9. I den forbindelse skete der en række administrative omstillinger i de kommunale institutioners status. Alle kommunale daginstitutioner blev til virksomheder, og lederne blev til virksomhedsledere, der refererede direkte til politikerne. I årene efter var der forskellige decentraliserings- og centraliseringsinitiativer, blandt andet blev der oprettet 4 daginstitutionsdistrikter med hver sin leder. En struktur, der igen er forandret, idet alle kommunale daginstitutioner på øen er lagt sammen i ét Dagtilbud Bornholm med én dagtilbudsleder og én forældrebestyrelse fra 1. april Forskellene mellem kommunale daginstitutioner og privatinstitutioner har vi undersøgt i Bornholms Regionskommune, fordi der er et faldende børnetal og en stigende andel af pladser i privatinstitutioner. Dette giver en særlig tilgang, hvor konkurrence og forældrevalg kommer til at fremstå særlig tydeligt. At undersøgelsen er gennemført i Bornholms Regionskommune skyldes ligeledes, at der er en række faktorer, der kan være med til at gøre det muligt at synliggøre forholdet mellem de private og kommunale daginstitutioner. Det drejer sig om følgende forhold: Der er mange private daginstitutioner. Der er ingen selvejende daginstitutioner. Private og kommunale daginstitutioner ligger geografisk fordelt på hele øen og ligger ikke langt fra hinanden. Det vil sige at de har det samme børnegrundlag. 9 Kommunesammenlægningen på Bornholm skete før kommunalreformen i

12 Det faldende børnetal giver øget konkurrence, som tydeliggør forskelle og ligheder. Der har været private daginstitutioner i lang tid. Der er stor dækning af private daginstitutioner. 24 procent af børnene går i en privatinstitution. Der er private daginstitutioner af forskellig størrelse og med forskelligt værdimæssigt grundlag. Det drejer sig om forhold, der gør Bornholms Regionskommune særlig velegnet som udgangspunkt for undersøgelsen. Faldende børnetal Børnetallet på Bornholm har været faldende siden For så vidt angår de 1-årige børn, er antallet af børn (dvs. 1-årige indbyggere) faldet fra 383 børn i 2010 til 254 børn i Der er flere forklaringer herpå. For det første er det en landsdækkende og europæisk tendens, at børnetallet falder. Færre kvinder får børn, førstegangsmødres gennemsnitsalder er stigende, og den enkelte kvinde får i gennemsnit færre børn. For det andet er den samlede nettofraflytning fra øen er steget med 2,5 gange i perioden I 2008 var der 157 nettofraflyttede, og i 2013 var det steget til 357 nettofraflyttede. Hertil kommer, at der er en række komplekse erhvervsmæssige og sociodemografiske forhold, der gør sig gældende. En analyse heraf falder uden for denne rapports rammer. Figur 2. Børnetal på Bornholm: 1-årige, 2-årige og 3-årige. Opgjort pr. 3. kvartal fra 2008 til årige 2 årige 1 årige Fald i antal dagtilbudspladser i alt øgning i antal pladser i privatinstitutioner Som en konsekvens af det faldende børnetal er det samlede antal daginstitutionspladser i perioden selvfølgelig faldet. Faldet i antal pladser har imidlertid udelukkende ramt de kommunale institutioner. Pladstallet i de kommunale dagtilbud, det vil sige inklusive dagplejen, er faldet fra pladser i 2008 til pladser i Antallet af pladser i privatinstitutioner og privat dagpleje er i samme periode steget fra 286 pladser til 388 pladser 11. Udregnet som privatinstitutions andel af det samlede antal pladser er 10 Kilde: Danmarks Statistik 11 Kilde: Danmarks Statistik 12

13 andelen af pladser i privatinstitutioner steget fra ca. 15 % i 2008 til ca. 24 % i 2012 i forhold til antallet af pladser i kommunale daginstitutioner. En opgørelse viser, at privatinstitutionerne pr. 1. november 2013 fortsat har en andel på ca. 24 % af det samlede pladstal 12. Figur 3. Antal pladser i alt og privatinstitutioners andel i % af antal pladser i alt ,5 % ,1 % 18,1 % 22,5 % ,9 % Antal kom. og pr. pladser i alt Privat andel i % 12 Kilde: Bornholms Regionskommune. Der er ikke en helt præcis overensstemmelse mellem opgørelsen fra Danmarks Statistik og Bornholms Regionskommune. Men en analyse af tallene viser, at begge datakilder peger i samme retning. 13 Kilde: Danmarks Statistik. Den lodrette akse angiver både antal pladser i hundreder og procentandel pladser. 13

14 Undersøgelsens resultater I det følgende redegør vi for de resultater, vi har fundet, ved at analysere de 10 gruppeinterview. Alle analyser baserer sig på data indsamlet på Bornholm i september I teksten skelner vi mellem privatinstitutioner og kommunale børnehuse. Vi anvender betegnelserne f o. o no anvendes synonymt, og det dækker antalsmæssigt over mellem 1-5 af de interviewede institutioner. Med kun 10 interview giver det ikke mening at differentiere yderligere. I undersøgelsen er der særlig fokus på følgende temaer: Styring Forholdet til kommune og paraplyorganisation Institutionens profilering af sig selv Identitet og fællesskab Oplevede forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner Medarbejderressourcer Ledernetværk Forældrenes valg af daginstitution Forældrenes deltagelse i daginstitutionens hverdag De interviewedes oplevelse af forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner På baggrund af vores interview med både privatinstitutioner og kommunale institutioner kan vi fremsætte en række hypoteser om forskellene mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. Hypoteserne er antagelser, hvor vores materiale kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem udsagn og karakteristika for henholdsvis privatinstitutioner og kommunale institutioner. Interviewene tyder på, at de kommunale institutioner blandt andet er karakteriseret ved, at de kommunale børnehuse gør en dyd ud af at være for alle. de kommunale børnehuse taler om det positive ved at tilhøre et fællesskab. de kommunale børnehuse ser det primære udgangspunkt i børnegruppen som sådan og i institutionens profil. der er større kontakt mellem ledere og medarbejdere fra forskellige kommunale børnehuse, end der er mellem ledere og medarbejdere i privatinstitutionerne. det er positivt med ø-dækkende møder, efteruddannelse og planer. Interviewene tyder på, at privatinstitutionerne blandt andet er karakteriseret ved, at de privatinstitutioner er mere isolerede fra hinanden, end de kommunale børnehuse er. at privatinstitutionerne bøjer regler, lovgivning og overenskomster mere end de kommunale. Der er sandsynligvis en række fordomme både blandt privatinstitutioner og kommunale institutioner. For eksempel er der noget, der tyder på, at de interviewede i privatinstitutionerne i deres omtale ensliggør de kommunale børnehuse og ikke ser forskellene mellem forskellige kommunale børnehuse. 14

15 at de interviewede i de kommunale institutioner har urealistiske forestillinger om privatinstitutionernes positive vilkår. a v w å v o o omm ø h om v og neutralt ikke positivt. Konkurrence mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner De enkelte kommunale og private daginstitutioner er flere steder beliggende tæt på hinanden. For eksempel er der i nogle byer både 1-2 kommunale institutioner, børnehuse og en privatinstitution. De interviewede både i de kommunale børnehuse og i privatinstitutionerne taler om, at de er i en indbyrdes konkurrencesituation, og at dette har konsekvenser for, hvordan de agerer både indadtil og udadtil. De kommunale daginstitutioner omtaler konkurrencen som en kamp for overlevelse. Lederne af de private daginstitutioner taler både om konkurrencen med de kommunale institutioner og om konkurrence som et grundvilkår, fordi i en privatinstitution er der en synlig direkte sammenhæng mellem på den ene side antal indskrevne børn, antal børn på venteliste og på den anden side de ressourcer, som institutionen kan anvende. Denne sammenhæng skaber et grundlag for privatinstitutionens fortsatte eksistens. På en ø med faldende børnetal bliver konkurrencen om børnene skærpet. Det drejer sig om den enkelte daginstitutions overlevelse, både den privates og den kommunales. Er der børn nok? Skal der afskediges medarbejdere? Skal institutionen lukke? Det følger af privatinstitutionernes etableringsret, at selvom der er et faldende børnetal i kommunen, så kan kommunen ikke reducere i privatinstitutionens økonomi. Privatinstitutionen modtager tilskud fra kommunen for de konkrete børn, der aktuelt er i institutionen. Ved faldende børnetal reducerer kommunen i Dagtilbud Bornholms pladser. Det har som bekendt til følge, at der i det kommunale børnehus bliver afskediget medarbejdere, eller at medarbejdere bliver flyttet fra ét børnehus til et andet, og at børnehuset eventuelt lukkes. Vi skal sørge for at få kunder i butikken, for med et faldende børnetal kan børnetallet ikke opretholdes. Det er jo præcis det samme her som i det private. Det handler jo om, at man hele tiden skal være på dupperne, for at man kan beholde en institution også selvom man er kommunal. (Forældreformand for kommunal daginstitution). Der er ingen, der omtaler konkurrence mellem de private daginstitutioner. Det kan skyldes, at de private daginstitutioner ligger med så stor afstand fra hinanden, at der reelt ikke er en konkurrence af betydning imellem dem. De private daginstitutioner Som nævnt betragter privatinstitutionerne det som et grundvilkår, at de er i en konstant konkurrencesituation. Konkurrence behøver ikke være negativt, for så forbedrer man ansigtet udadtil. (Leder af privatinstitution). Jeg har en forretning, som skal drives, og det skal være bedre end. Det er et helt central drive og energi at være i. Jeg kan ikke falde tilbage på sovepuden, så får du ingen kunder. (Leder af privatinstitution). 15

16 Både leder, medarbejdere og forældre i privatinstitutioner fremhæver som konkurrenceparametre, at de tilbyder noget særligt, som er anderledes end det, de kommunale institutioner tilbyder. Privatinstitutionerne nævner nedenstående syv punkter: 1. At det er en lille og overskuelig daginstitution. 2. At de har en klar og tydelig profil. Nogle baserer institutionen på for eksempel en religiøs og/eller en idemæssig tilgang. 3. Privatinstitutionen tilbyder pasning på tider ud over den almindelige åbningstid. Institutionen er meget fleksibel med hensyn til at ændre i den aktuelle åbningstid direkte efter de konkrete forældres behov. 4. Privatinstitutionerne må godt benytte sig af sponsorer. I det private må man godt gå ud og søge nogle penge til nogle ting. Fx sponsorerede legepladser. Så der har de også større muligheder for at lave noget godt. Hvor vi i det kommunale ligesom bare er i den her kasse, og dens rammer kan vi ikke gå ud over. Det kan selvfølgelig være en ulempe. (Leder i kommunalt børnehus). 5. Nogle private daginstitutioner ansætter flere medarbejdere end i de kommunale institutioner, idet de i et større omfang end i de kommunale børnehuse har ansat ikke-pædagoguddannede og dermed billigere arbejdskraft. I disse privatinstitutioner er antallet af medarbejdertimer pr. barn højere end i de kommunale børnehuse. 6. Nogle privatinstitutioner har en bedre økonomi end de kommunale børnehuse, på grund af at de har færre sygedage. Det giver samlet set øget trivsel, øger medarbejdernes kontinuitet og reducerer udgifterne til vikar. 7. Forældrene kan gratis låne daginstitutionen til private fester. Privatinstitutionerne nævner ikke leder og medarbejderes deltagelse i efter- og videreuddannelse som et konkurrenceparameter. Vores data tyder på, at leder og medarbejdere i privatinstitutioner i mindre grad deltager i efter- og videreuddannelse end i de kommunale børnehuse. Privatinstitutionerne bliver inviteret til at deltage i de kommunale efter- og videreuddannelsesinitiativer, og privatinstitutionerne skal så betale for deltagelsen. Det er ikke alle privatinstitutioner, der deltager. Nogle privatinstitutioner fremhæver det som en fordel, at institutionen ikke skal deltage i kurser m.v., som institutionen ikke selv har taget initiativ til. De kommunale daginstitutioner De kommunale institutioner er meget bevidste om, at der er tale om en konkurrencesituation, og at både privatinstitutioner og kommunale institutioner konkurrerer om de samme børn i en situation med faldende børnetal. Konkurrencen betyder, at vores eksistens ikke er sikker, og medarbejderne er heller ikke sikre på deres ansættelse. (Leder af kommunalt børnehus). Det nytter ikke noget at lulle sig lidt hen og regne med, at det nok går, fordi vi er en kommunal institution. Sådan kan man bare ikke gøre, hvis man gerne vil overleve, så skal folk også vide, hvad vi laver her, og vide, at vi er bare lige lidt bedre end de andre. (Leder af kommunalt børnehus). 16

17 De kommunale børnehuse nævner som deres særlige konkurrenceparameter, at de har plads til alle slags børn, og at institutionen er med i det kommunale fællesskab. Det er værdifuldt at være en institution, som kan rumme mange forskellige børn og forældre. (Medarbejder i kommunalt børnehus). Vi valgte helt bevidst, at det skulle være en offentlig daginstitution. I forhold til mangfoldighed synes jeg, det er meget vigtigt, at man møder mange forskellige børn. (Forælder til barn i kommunalt børnehus). De kommunale institutioner fremhæver det som en kvalitet, at de er en del af det offentlige velfærdssystem; at de ikke er private. Denne argumentation har hos nogle interviewpersoner en samfundsmæssig, politisk holdning. Det er mangfoldigheden og følelsen af, at man bidrager til samfundet, og at man kan se sig som en del af samfundet. Børnene skal ende ud med at blive gode selvstændige samfundsborgere, som kan bidrage til udviklingen af det her land. (Leder af kommunalt børnehus). De kommunale institutioner fremhæver desuden, at de deltager i det kommunale fællesskab på tværs af børnehuse, blandt andet med deltagelse i efteruddannelse. Det er en god ting, at der er nogle, som kommer på kurser i forskellige ting, fx i sprog osv. Der er mulighed for, at vi kan komme ud og få noget mere uddannelse. (Medarbejder i kommunalt børnehus). Der er nogle kommunale institutioner, der nævner de kommunale indkøbsaftaler som uhensigtsmæssige for konkurrencen mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. De kommunale indkøbsaftaler kan blandt andet resultere i dyrere varer og lavere grad af institutionens egen bestemmelse. I bestyrelsen talte vi om, at de må sørge for nogle indkøbsaftaler, som giver et større råderum, for de private kan jo fx sige, at de spiser bornholmske varer der, eller de spiser økologisk. Det har vi bare ikke så gode muligheder for her. Det er et ret vigtigt punkt at konkurrere på. (Leder af kommunal daginstitution). Nogle kommunale institutioner nævner risikoen for, at institutionen går på kompromis med sin egen faglige identitet. Hvis man er en forretning, der ikke kører så godt, så kommer man nogle gange til at lave et tilbud på noget, man måske ikke skulle have lavet et tilbud på. Kontra hvis folk stod i kø udenfor, så havde man måske kun to tilbud. I disse tider, hvor fødselstallet er nedadgående, skal man passe på, at man ikke kommer til at lefle eller give køb på det, vi egentlig står for, fordi vi vil have kunder. (Pædagog fra kommunal daginstitution). Konkurrencen et fælles vilkår De kommunale institutioner nævner, at i relationerne mellem de lokale kommunale børnehuse og privatinstitutionerne er der konkurrence på ét niveau og fællesskab på et andet niveau. Vi er et lille samfund, og der er ikke plads til at gå og kigge skævt til hinanden. Børnene kender jo også hinanden på tværs, og der skal være plads til, at de alle sammen kan være stolte af deres huse, uanset hvor de kommer fra. (Leder i kommunal daginstitution). Selv om vi er forskellige, skal vi jo alle videresende børn til den samme skole, og de skal jo alle gerne kunne indgå i det læringsfællesskab, som er i skolen, uanset hvilken institution de kommer fra. (Pædagog fra kommunal daginstitution). 17

18 Så er vi jo forskellige, og det tror jeg såmænd ikke altid har noget at gøre med, om man er kommunal eller privat, men mere noget at gøre med de personer, som arbejder i institutionen, og hvad man vælger at bygge sin pædagogik op omkring. (Medarbejder i kommunalt børnehus). En analyse af interviewene tyder på, at tilstedeværelsen af privatinstitutioner øger det frie valg for forældrene. Forældrene kan vælge mellem det lokale kommunale børnehus og den lokale private daginstitution. Forældrene i privatinstitutionerne lægger stor vægt på denne valgmulighed. Forældres valg af daginstitution D v v om v fo fo æ fo v v f m. Som tidligere nævnt vælger forældre daginstitution til deres barn ud fra transporttiden mellem hjem og arbejde, daginstitutionens ry på baggrund af hvad forældrene hører i deres netværk, daginstitutionens pædagogik og de fysiske rammer. Det følger af strukturen på daginstitutionsområdet, at forældrene ikke frit kan vælge mellem daginstitutioner, ligesom man frit kan vælge mellem varer i en butik, som man for eksempel kan vælge mellem mange forskellige tandpastamærker i et supermarked 14. Dagtilbud er en ydelse med begrænsede valgmuligheder. I tyndt befolkede områder er der for forældre reelt kun et valg mellem nogle få daginstitutioner 15, og måske er der slet ikke nogen valgmuligheder, man må tage den ene daginstitution, der er i lokalområdet. Mange hensyn spiller som nævnt ind ved forældres valg, ikke mindst forældrenes aktuelle transportmuligheder til og fra arbejde. Det er selvsagt vigtigt, at forældrene kan få deres hverdag til at hænge sammen. Hvis det lokale alternativ til den kommunale institution er en skovbørnehave, kan forældrene reelt ikke vælge en musikbørnehave, der ligger 15 km i den forkerte retning. På Bornholm foretager forældre i praksis et valg mellem relativt få daginstitutioner. I dette valg spiller de lokale børnehavers profil naturligvis ind. Privatinstitutioner På Bornholm kan forældrene mange steder vælge mellem en privat og en kommunal daginstitution. Nedenfor gengives nogle af de grunde, de interviewede har for bevidst at vælge en privat daginstitution: Privatinstitutionen har en særlig profil, som forældrene ønsker for deres barn. Det er fx en religiøs daginstitution eller en naturbørnehave, hvor de store børn er ude hele året uanset vejret. Privatinstitutionen er en lille daginstitution, som kan give den tæthed og det nærvær, som forældrene ønsker for deres barn. Vi valgte den her institution hovedsageligt pga. nærværet der bliver taget tid til ting, og der er en ordentlig tone her. Det bemærker man også, når man er her, altså konflikterne bliver løst på en anden måde, end hvad jeg har været vant til at se i institutioner. Der er et andet støjniveau Men der er ikke på den måde en masse aktiviteter, som man skal tage til, som jeg egentlig tror, kan virke meget stressende på børn.(forælder til barn i privat daginstitution). 14 Eske Gros, forsker på SFI 15 Forældres valgmuligheder er naturligvis større i tætbefolkede områder, hvor der lokalt ligger mange forskellige daginstitutioner. 18

19 Det er meget tilflyttere, som søger de små institutioner. Fx en københavnerfamilie, der flytter ud og gerne vil ud og have lidt højt til himlen og have en institution, som ligger nærved. De søger det små og det nære. (Pædagog i kommunal daginstitution). Privatinstitutionen har et godt ry. Jeg er slet ikke i tvivl om, at forældrene aktivt har valgt vores institution. I vores lille samfund handler det ofte om, at mor eller far også har gået i sådan en institution, så det handler ofte om et aktivt valg. Det er ikke altid sådan, at forældrene helt ved, hvad det er, de vælger, når de vælger at have deres børn her, men de gør sig alligevel nogle tanker, og det tror jeg har en betydning for det forældresamarbejde, som er. Som det ses af citatet, er der forældre, der vælger den konkrete private daginstitution på grund af dens ry som en god daginstitution og for nogles vedkommende i mindre grad på grund af dens særlige profil. Det er en rummelig privatinstitution med masser af plads. Privatinstitutionen vælges af ideologiske, religiøse grunde, og man fravælger en kommunal daginstitution. Det er en daginstitution med et tæt forældrenetværk. Det handler om ry og rygte og den energi, der er, og de fester, der bliver holdt sammen med forældrene. Folk flytter hertil. Så går der et par år, og så er forældre her i børnehaven deres netværk. Der er så mange fine ting imellem dem. (Leder af privat daginstitution). Tilflytterne søger privatinstitutionerne, fordi det her er let at danne netværk blandt forældrene. I privatinstitutionerne er der ofte lokale forældreaktiviteter. Med andre ord er der i privatinstitutionerne en høj grad af forældreinddragelse. Dette tema uddybes senere i rapporten. Der har været så mange ændringer (lukninger) i de kommunale daginstitutioners organisering i de senere år, så man ønsker et mere stabilt alternativ. Det kan sætte tanker i gang, at den kommunale børnehave lukkede, da den private startede op. Det kan da få en til at tænke: Hov, hvorfor nu det? Hvad er det mon lige, de kan i den private? Eller handler det om et oprør fra forældrene, om at nu gider man simpelthen ikke det kommunale længere? (Børnehusleder i kommunal daginstitution). Ja, det har ikke været stabilt, siden jeg blev pædagog. Fra jeg startede hernede, har vores kommunale børnehus været lukningstruet en tre-fire gange, tror jeg. (Pædagog ansat i kommunalt børnehus). Nogle forældre tilvælger ikke privatinstitutionen på grund af det særlige ved denne, men de fravælger den kommunale daginstitution, som de ikke finder lever op til deres ønsker og så er alternativet den lokale private daginstitution. Kommunale institutioner Det følgende er de grunde, som de interviewede nævner for at vælge en kommunal daginstitution: Den kommunale daginstitution har en særlig profil. Fx idrætsbørnehave. Der er børn fra mange forskellige miljøer i den kommunale daginstitution. 19

20 I forhold til mangfoldighed synes jeg, det er meget vigtigt, at man møder mange forskellige børn. (Forælder til barn i kommunalt børnehus). Forældre ønsker fællesskabet i en kommunal daginstitution. Jeg synes, at man får stukket i skoene, at når man har valgt det kommunale, så har man ikke taget stilling, så er det bare, fordi det har man ikke giiidet, og så var det jo alligevel bare det, som lå lige i nærheden. Sådan har jeg slet ikke oplevet det her i vores lille by. Her er man udmærket klar over, at der er både kommunale og private, og nu kan man sådan bare vælge mellem de to, for nu er der ikke så mange børn. (Forælder i kommunal daginstitution). Nogle forældre vælger en kommunal daginstitution af mere principielle grunde. Jeg vil gerne bakke op omkring det kommunale tilbud, der er til børnene, og den alsidighed, der er i det. Dermed ikke sagt, at det private ikke er godt. Men jeg synes, det kommunale fungerer godt, og det tilbud, der er til alles børn, er godt. Det vil jeg gerne bakke op om, og jeg vil gerne være med til at udvikle det, så vi kan blive ved med at tilbyde alle et godt tilbud. (Forældreformand). Der er også eksempler på, at forældre fravælger en privat daginstitution på grund af dens særlige profil. Jeg er gift med en hyper-ateist, så da vi skulle vælge institution, foreslog jeg, at vi lige kiggede på den religiøse daginstitution, for jeg havde hørt godt om den. Det kunne der ikke være tale om. Så for os var det faktisk et fravalg af den og den kristne profil. (Forælder i kommunal daginstitution). Mange forældre tænker ikke så meget over, om det er en privat, eller om det er en kommunal daginstitution, de vælger til deres barn. De vælger den, de mener, er bedst. Når jeg taler med andre forældre, er det mit klare indtryk, at man i høj grad vælger institution ud fra, hvad man hører andre forældre sige. Det er ikke det første, man tænker over, om det er en kommunal eller en privat institution. Ellers så kender man måske en, som arbejder der, og man er meget glad for vedkommende, og så søger man måske derhen. (Børnehusleder i kommunal daginstitution). Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag Generelt kan relationen mellem forældre og institution uanset om det er en kommunal eller en privat daginstitution beskrives gennem tre forskellige relationsformer. Disse relationsformer kan overlappe hinanden. Det er ikke altid relationsformerne ses i deres rene form: Forældre som brugere: Samarbejdet mellem medarbejdere og forældre er karakteriseret ved, at forældre er brugere eller forbrugere, kunder. Forældrene betaler for en ydelse, der udføres af de ansatte, og dette betyder, at forældrene over for institutionen kan stille krav til indholdet i daginstitutionen, ikke mindst i forhold til deres eget barn. I debatten om privatinstitutioner versus kommunale institutioner bliver det af nogle fremhævet 16, at forældre i privatinstitutioner indtager positionen som kunder fremfor samarbejdspartnere. Tilsvarende bliver det i debatten nævnt, at der kan være en risiko for, at leder og medarbejdere sætter deres faglighed i baggrunden med henblik å ø f. P v o v o ov mm m kundernes ønsker med henblik på at sikre egen overlevelse. De sidste ca. 10 års debat i fagblade, dagblade m.v. viser, at for eksempel børnehaveledere finder, at forældrene er blevet mere 16 Se for eksempel FTF 2011, BUPL

21 krævende på deres eget barns vegne, det vil sige at forældrene i høj grad positionerer sig som kunder i stedet for som ligeværdige samarbejdspartnere, der har blik for balancen mellem hensynet til eget barn på den ene side og hele institutionens samlede virksomhed på den anden side. Ligeværdigt samarbejde mellem forældre og institution: Samarbejdet mellem medarbejdere og forældre kan også være karakteriseret ved, at forældre og medarbejdere har et ligeværdigt samarbejde med barnet i centrum. I denne relation er der et oprigtigt ønske om at bidrage til et fælles, ligeværdigt samarbejde i respekt for forskellighederne med henblik på at bidrage til barnets bedste. Det ligeværdige samarbejde kan også hæves op til at have fokus på samarbejde om trivsel for alle børn i hele institutionen, ligesom det ligeværdige samarbejde kan hæves yderligere til et niveau, hvor fokus er på børns vilkår i (lokal-)samfundet som helhed. Leder og medarbejdere som myndighedsudøvere: I denne relationsform er det tydeligt, at leder og medarbejdere i institutionen har et ansvar for at have fokus på, om forældrene sat på spidsen er gode nok forældre, og om forældrene overholder institutionens regelsæt og rammer. For eksempel skal forældrene overholde institutionens åbningstid og må ikke aflevere et sygt barn. Det er som bekendt institutionens opgave at foretage en underretning til de sociale myndigheder, såfremt institutionen vurderer, at barnet har behov for støtte, og at forældrene skal inddrages i denne støtte. I interviewene har der primært været fokus på de to første relationsformer, hvorfor analysen ikke indeholder data om leder og medarbejdere som myndighedsudøvere. Privatinstitutioner Analysen af interviewene viser, at forældre i de private daginstitutioner er mere aktive end forældre i de kommunale daginstitutioner. Forældredeltagelsen dækker over en række forskellige niveauer for deltagelse. 1. I nogle privatinstitutioner er det obligatorisk, at forældre er aktive, og institutionen forventer dette som f, å m v o. I o v om, fo ældrene er aktive på forskellige måder. Det vil sige, at det ikke er forældrene, der som kunder stiller krav til institutionen, men snarere omvendt. Flere privatinstitutioner har som udgangspunkt en fast struktur, som forældrene skal tage del i. I andre privatinstitutioner er forældrene aktive, fordi de oplever en forventning om, at de skal deltage. Vi forventer, de deltager i 2 arbejdsdage og så en fest, som er forældrearrangeret. (Leder i privatinstitution). Vi må, kan og har lyst til at stille krav til vores forældre, og det gør vi. Det bliver accepteret på en anden måde, når folk selv har søgt os på vores private venteliste. Så er de indstillede på at blive en del af institutionen fremfor en del af et system. (Forælder, der er initiativtager til oprettelsen af privatinstitution og nu i bestyrelsen i privatinstitution). Når forældrene starter her, så får de at vide, at de skal delagtiggøre sig. Vi har fx et festudvalg, et praktisk udvalg osv. der skal de simpelthen med Det er jo også deres børnehave, og vi involverer dem. (Ansat i privat børnehave). 21

22 2. Forældre er aktive, fordi de oplever, at det er deres daginstitution, som de selv har været med til at oprette. Det både engagerer og forpligter. Det ses fx der, hvor medlemmer af bestyrelsen er ejere af daginstitutionen og har garanteret for driftsgarantien. 3. Forældre er aktive, fordi livet i daginstitutionen er en del af deres livsverden og identitet som forældre. Det er jo ikke kun børnenes børnehave, det er også forældrenes. Vi har et godt forældreteam, og man kan mærke, de synes, det er rart at være her. Nogle gange er det næsten ikke til at få dem ud ad døren. (Ansat i privat børnehave). Hvor vi førhen i det kommunale tænkte, Nå ud med dem, så vi kan komme i gang med vores arbejde, så er vi nu nødt til at tænke, at vi arbejder sammen med forældrene, og vi arbejder også, når de er her. (Forælder og initiativtager til oprettelsen af daginstitutionen og nu i bestyrelse i privatinstitution). 5. Forælde er aktive, fordi det både er en praktisk eller økonomisk nødvendighed og metode til involvering. Der jo også forældre, som gør rent. Så man har 2-3 timer hver 6. eller 8. gang. (Leder af privatinstitution). De skiftes til at bage brød, hvor de har en uge ad gangen, hvor de tager boller eller brød med til os alle. De har et par gange eller tre om året, hvor de gør det. Det fungerer fint, og der er aldrig problemer. (Leder af privat dagtilbud). 6. Forældre er aktive, fordi det skaber netværk. De tager sig tid til at sidde i garderoben og snakke og se på billeder. Så det bliver et netværk, som er overskueligt, men det er selvfølgelig også, fordi vores institution er så lille. (Leder i privat daginstitution). 7. Forældres lyst til deltagelse skifter over tid. Dette ses fx, hv æ v, der var ved privatinstitutionens etablering og de første 3-4 år, kan klinge af, når det første engagement har lagt sig, og hverdagen er ved at blive en rutine. Jeg snakker med forældre fra de private, som siger, at nu er de altså trætte af at klippe græs og hjælpe til på en arbejdsdag, hvor vi nærmest bliver pålagt opgaver. Det er ikke så hyggeligt at komme der mere, for der forventes for meget af os. Den kultur, som var i starten, er nok ved at klinge af. (Leder af kommunalt børnehus). Ofte er forældrenes deltagelse en kombination af punkterne, som det ses i følgende citat: Vi forventer, at man kan afsætte 4 arbejdsdage om året. Det er af tre grunde; det ene er at vi får lavet noget fysisk materielt i børnehaven, det andet er at forældrene og familierne lærer hinanden bedre at kende det er der også noget netværk i, det tredje er at børnene oplever, at deres forældre også kommer i børnehaven og laver noget. Det gør jeg meget ud af at fortælle de nye forældre. (Leder i privatinstitution). Analysen af interviewene i privatinstitutionerne viser, at både forældre, leder og medarbejdere har fokus på, at forældrene er brugere/kunder, der økonomisk skal sikre institutionens opretholdelse. Men i analysen er der ikke fundet eksempler på, at leder og medarbejdere sætter fagligheden i baggrunden. Analysen viser, at det er privatinstitutionen, der stiller krav til forældrene. Analysen viser også, at det ligeværdige samarbejde om institutionen som helhed er meget fremtrædende i nogle privatinstitutioner. 22

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterierne er revideret i Børn & Familieudvalget 02./10. 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Socialudvalget L 85 - Bilag 1 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Økonomiforvaltningen 1. kontor Rådhuset 1599 København V Telefon 33 66 33 66 Direkte

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Fremtidens dagtilbud

Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud Strategisk anlægspulje: Der afsættes 16,4 mio. kr. til en ny daginstitution i den nordlige del af kommunen i 2014 og 2015 samt 30 mio. kr. i 2016 og 2017 til renovering og nybyggeri

Læs mere

i Esbjerg Kommune Krav til oprettelse og drift af privatinstitutioner

i Esbjerg Kommune Krav til oprettelse og drift af privatinstitutioner Krav til oprettelse og drift af privatinstitutioner i Esbjerg Kommune Krav til oprettelse og drift af privatinstitutioner er godkendt af Esbjerg Byråd d. 02/10/2014. Redaktionelt ajourført efter Vejledning

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION. 1. Menneske- og læringssyn

KRAVSPECIFIKATION. 1. Menneske- og læringssyn KRAVSPECIFIKATION Denne kravspecifikation indeholder alle de formelle nationale krav og kommunale krav, som stilles til en privat leverandør af dagtilbud i Ballerup Kommune. Dermed får eventuelle interesserede

Læs mere

Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes fritidshjem og fritidsklubber

Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes fritidshjem og fritidsklubber Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes fritidshjem og fritidsklubber Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Aftenens program Præsentation af loven og den tilhørende bekendtgørelse Mulighederne for at etablere nye institutioner

Læs mere

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Følgende godkendelseskriterier indstilles til godkendelse:

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Hvad er det nye? man kan nu etablere et dagtilbud gennem en godkendelsesmodel modsat den gældende aftalemodel

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a. Godkendelseskriterier

SOLRØD KOMMUNE. Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a. Godkendelseskriterier SOLRØD KOMMUNE Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a Godkendelseskriterier Solrød, den 27. oktober 2005 Lovgrundlag Den ny lov om Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet L25 er vedtaget

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner jf. Dagtilbudsloven 19 stk. 5

Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner jf. Dagtilbudsloven 19 stk. 5 Udkast indholdsmæssige ændringer er markeret med gul overstregning. Øvrige ændringer er af redaktionel karakter samt præciseringer nuværende kriterier Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner jf.

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Indholdsfortegnelse PASNINGSMULIGHEDER I HØRSHOLM...2 1. DAGTILBUD TIL BØRN FRA 0 6 ÅR...2 2. TILSKUDSORDNINGER...2 PROCEDURE VED OPSKRIVNING

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

05. Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti

05. Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti 11 05. Beslutningssag: Ansøgning fra Privatinstitutionerne om fritagelse af driftsgaranti Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26165 Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgning om fritagelse for driftsgaranti

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse af private dagtilbud som daginstitution i Svendborg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse af private dagtilbud som daginstitution i Svendborg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse af private dagtilbud som daginstitution i Svendborg Kommune Marts 2011 Udarbejdet af Børn og Unge Skole og Dagtilbud Godkendt i Udvalget for Børn og Unge d. xxx 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dagtilbud og Skole. Vejledning Etablering af privat daginstitution

Dagtilbud og Skole. Vejledning Etablering af privat daginstitution Dagtilbud og Skole Vejledning Etablering af privat daginstitution Denne vejledning beskriver godkendelseskriterier og kvalitets- og leverandørkrav for etablering af private daginstitutioner i Assens Kommune

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehuset Villa Gaia. 1 Forankring. 2 Formål

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehuset Villa Gaia. 1 Forankring. 2 Formål Vedtægt for privatinstitutionen Børnehuset Villa Gaia 1 Forankring Privatinstitutionens navn er Børnehuset Villa Gaia hjemhørende i Fredericia Kommune, beliggende Bøgevej 7, Taulov og er tilsluttet landsforeningen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen Børnehuset Villa Gaia 1 Forankring Privatinstitutionens navn er Børnehuset Villa Gaia hjemhørende i Fredericia Kommune, beliggende Bøgevej 7, Taulov og er tilsluttet landsforeningen

Læs mere

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige pædagogiske

Læs mere

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 21 Offentligt Uddannelsespolitisk afdeling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen Løvfrøen-Nylars 1 Forankring Privatinstitutionens navn er Løvfrøen-Nylars hjemhørende i Bornholms Regionskommune, beliggende Bøgevej 11, Nylars 3720 Åkirkeby og er tilsluttet

Læs mere

Håndbog om oprettelse af privat daginstitution

Håndbog om oprettelse af privat daginstitution Håndbog om oprettelse af privat daginstitution Det kan være et forhindringsløb at starte en privatinstitution op, hvis I ikke har gode rådgivere ved hånden 1 Kære læser Spia s lille håndbog om oprettelse

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Notat. Kravsspecifikation for private leverandører af dagtilbud. Børne- og Ungeforvaltningen Institutionsafdelingen

Notat. Kravsspecifikation for private leverandører af dagtilbud. Børne- og Ungeforvaltningen Institutionsafdelingen Notat Kravsspecifikation for private leverandører af dagtilbud Til private leverandører og andre interesserede Indledning Kravspecifikationen skal fungere som den konkrete udmøntning af lovgivningen om

Læs mere

Driftsaftale. med puljeinstitutionen SAPIN

Driftsaftale. med puljeinstitutionen SAPIN Driftsaftale med puljeinstitutionen SAPIN Aftalen: Tillæg II til Driftsaftale side 18-25 - med puljeinstitutionen Sapin er godkendt i Børn & Familieudvalget xx/xx 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Private daginstitutioner

Private daginstitutioner Ver. 1.1, juni 2011 Private daginstitutioner - en minihåndbog MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V www.mdi.dk info@mdi.dk 3324 8100 Om håndbogen Formålet med denne lille minihåndbog i oprettelse af private

Læs mere

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune April 2014 Udarbejdet af Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Godkendt i Udvalget for Børn og Unge den 8.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole 02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Kriterier for godkendelse af privatinstitution:

Kriterier for godkendelse af privatinstitution: Kriterier for godkendelse af privatinstitution: Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune På baggrund af ændring af lov om Social Service lov nr. 400 af 1. juni 2005 (private leverandører

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE. Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner

SKANDERBORG KOMMUNE. Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner SKANDERBORG KOMMUNE Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner Kriterierne er redaktionelt tilrettede i august 2012 Indledning Jf. Dagtilbudsloven 19 stk. 5 kan daginstitutioner etableres og drives

Læs mere

SLUTRAPPORT UNDERSØGELSE AF SELV- EJENDE DAGINSTITU- TIONERS VILKÅR OG RAMMEBETINGELSER

SLUTRAPPORT UNDERSØGELSE AF SELV- EJENDE DAGINSTITU- TIONERS VILKÅR OG RAMMEBETINGELSER Til Socialministeriet Dokumenttype Rapport Dato April 2011 SLUTRAPPORT UNDERSØGELSE AF SELV- EJENDE DAGINSTITU- TIONERS VILKÅR OG RAMMEBETINGELSER SLUTRAPPORT UNDERSØGELSE AF SELVEJENDE DAGINSTITUTIONERS

Læs mere

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september

Læs mere

Dato: 24. maj 2005 j.nr meaa

Dato: 24. maj 2005 j.nr meaa Til samtlige kommuner, amtskommuner m.fl. Departementet Dato: 24. maj 2005 j.nr. 321-9 meaa Orientering om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Beskrivelse/ Indhold

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Beskrivelse/ Indhold Dagtilbudsloven Kompetenceplan for Børne- og Undervissudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Formål og ansvar 3 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud n BilagØU_140120_pkt.10.03

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Naturbørnehaven Lillegryn, Østermarievej 4 B, Ibsker 3740 Svaneke Dato for tilsynsbesøg: 27. november 2014 kl. 8.30-11.30 Forrige

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

Præsentation af fakta og nøgletal 2010

Præsentation af fakta og nøgletal 2010 Præsentation af fakta og nøgletal 2010 LIBU Side 1 02-03-2011 BYRÅDETS SERVICEMÅL (1999): DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE (0-6 ÅRIGE) 4 POLITISKE MÅL FOR KOMMUNENS DAGTILBUD (1999) 5 TAKSTPOLITIK 6 LUKKEDAGE

Læs mere

Økonomi og Administration. Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen

Økonomi og Administration. Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen Etablering Kommunal dagpleje Etableres og drives af Horsens Kommune, som træffer beslutning om dimensionering og organisering. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen Sagsnr. 28.00.00-G01-9-17

Læs mere

Børn & Kultur Dagtilbud. Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013

Børn & Kultur Dagtilbud. Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 Tangevej 6. 6760 Ribe Dato 11.marts 2013 Sagsbehandler Pædagogik & Udvikling Telefon direkte 76 16 18 84 Retningslinjer for tilsyn i Tilsyn på dagtilbudsområdet

Læs mere

Privat daginstitution - en minihåndbog

Privat daginstitution - en minihåndbog MDI 2014 Privat daginstitution - en minihåndbog MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V www.mdi.dk info@mdi.dk 3324 8100 Om håndbogen Formålet med denne minihåndbog i oprettelse af private daginstitutioner,

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse til en privat daginstitution. Henvendelse vedrørende Dragør Kommune - bygningstilskud til privatinstitutioner

Statsforvaltningens udtalelse til en privat daginstitution. Henvendelse vedrørende Dragør Kommune - bygningstilskud til privatinstitutioner Statsforvaltningens udtalelse til en privat daginstitution 2016-2 7 4 2 3 Dato: 12-12-2016 Henvendelse vedrørende Dragør Kommune - bygningstilskud til privatinstitutioner Du har som bestyrelsesformand

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

2. Privatinstitutionen forpligter sig til at leve op til de samme politikker, mål og rammer som er gældende for de kommunale daginstitutioner.

2. Privatinstitutionen forpligter sig til at leve op til de samme politikker, mål og rammer som er gældende for de kommunale daginstitutioner. Vejledning for etablering af privatinstitutioner. Marts 2013 Denne vejledning beskriver godkendelseskriterier og kvalitets- og leverandørkrav for etablering af privatinstitutioner i henhold til Dagtilbudslovens

Læs mere

Notat. Indledning. Nedenfor listes de spørgsmål, som arbejdsgruppen har peget på, skal indgå i undersøgelsens spørgeramme:

Notat. Indledning. Nedenfor listes de spørgsmål, som arbejdsgruppen har peget på, skal indgå i undersøgelsens spørgeramme: Notat Vedrørende: Spørgeramme for brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbud Sagsnavn: Brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbud 2016 Sagsnummer: 28.00.00-P05-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail:

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30.

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. Med henblik på at

Læs mere

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Forfatter: Sisse Dohrmann Oprettet den 17. september 2015 Dokument nr. 480-2015-332757 Sags nr. 480-2015-80793 Indhold Formål med forældrebestyrelsen...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Privatinstitutioner træffer selv, indenfor særlige regler, afgørelse om optagelse og fastsætter selv niveauet for forældrenes egenbetaling.

Privatinstitutioner træffer selv, indenfor særlige regler, afgørelse om optagelse og fastsætter selv niveauet for forældrenes egenbetaling. Notatark Private Dagtilbud, Kravspecifikation Private dagtilbud Hedensted kommune Baggrund. Reglerne om etablering af private dagtilbud til børn i alderen 6 måneder (26 uger) og indtil barnet begynder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Privatinstitutioner adskiller sig fra øvrige kommunale og private dagtilbud på følgende punkter:

Privatinstitutioner adskiller sig fra øvrige kommunale og private dagtilbud på følgende punkter: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kapacitetsstyring NOTAT 29-06-2012 Sagsnr. 2012-95802 Vedr. privatiseringer af institutioner På BUU-mødet den 13. juni 2012 ønskede udvalget i forlængelse

Læs mere

Du kan ønske 3 institutioner/dagpleje indenfor hver aldersgruppe (0-2 årige og 3-5 årige), som så vidt muligt vil blive opfyldt.

Du kan ønske 3 institutioner/dagpleje indenfor hver aldersgruppe (0-2 årige og 3-5 årige), som så vidt muligt vil blive opfyldt. Opskrivning på venteliste Du kan opskrive dit barn til dagtilbud, når barnet er født. Opskrivning skal ske digitalt med NemId via Den digitale Pladsanvisning på www.fredensborg.dk. Opskrivning på venteliste

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Ringsted Kommune, jf. Dagtilbudslovens 19 og 20. Børne- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune.

Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune. Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune. 1. Forældreråd og forældrebestyrelse Stk. 1. Hvert dagtilbud i De kommunale Børnehuse har

Læs mere

Fastsættelse af børnepolitikken B I I. Evaluering og dokumentation af politikkens fremdrift B I I

Fastsættelse af børnepolitikken B I I. Evaluering og dokumentation af politikkens fremdrift B I I Delegationsplan - ørne- og undervisningsudvalget Ringsted Kommune = eslutter, = ndstiller yrådet Økonomiudvalget ørne- og undervisnings-ud valget Generelt Fastsættelse af børnepolitikken Evaluering og

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen. 1 Forankring Den integrerede børnehaves navn er hjemhørende i Svendborg kommune, beliggende i Ollerup og er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem

Læs mere

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år Pkt.nr. 8 Fleksibel frokostordning for kommunale og selvejende dagtilbud Sagsnr.: Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Oprettelse af børnehave og vuggestue

Oprettelse af børnehave og vuggestue Oprettelse af børnehave og vuggestue - sammen med friskolen 2014 Indhold 1. Hvorfor daginstitution og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Jobadministration» Jobprofiler 2017» Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Offentlig Nyhed: Ja Nej Periode: 29-06-2017 -> portal:

Læs mere

Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave. Indledning

Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave. Indledning ØU 030209 Bilag pkt. 25 Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave Indledning Den ny lov om Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet,

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: Colourbox Baggrund: I henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 4 er det muligt at oprette private daginstitutioner. Loven gør det muligt for organisationer,

Læs mere

VEDTÆGTER. for den selvejende daginstitution. Ministeriernes Børnehus

VEDTÆGTER. for den selvejende daginstitution. Ministeriernes Børnehus VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution Ministeriernes Børnehus Navn og formål Institutionens navn er Ministeriernes Børnehus. Institutionen er beliggende i Vester Voldgade 123 og Frederiksholms Kanal

Læs mere

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Mødedato: 25. oktober 2006 Mødelokale: Skærbæk Rådhus, Mødelokale 3 Starttidspunkt for møde 14:00 Sluttidspunkt for møde 18.30 Fraværende: Gruppemøder: 25. oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal 1 Forankring Den selvejende privatinstitution "Børnehaven Eventyrskoven Frederiksdal " er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen

Læs mere