Ezekiels Profeti ærer og ophøjer den evige Guds Navn og viser, hvad der snart skal komme over Nationerne

Transkript

1 ^ a g i

2

3

4

5 Ezekiels Profeti ærer og ophøjer den evige Guds Navn og viser, hvad der snart skal komme over Nationerne i Verden. Af J. F. Rutherford Forfatter til Skabelsen, Verdensbefrielsen, Forligelse, %Fremtidens Regering, Profetierne, Lys o. s. v. 1,060,000 Edition HINDI Udgivet af WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY International Forening for Bibelstiidinm Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab Brooklyn, N.Y. København Oslo

6 J EHOVA DEN EVIGE KONGE tilegnes denne Bog»Herren er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for han3 Vrede bæver Jorden, og Hedningefolkene kan ikke udholde hans Harme.«Jeremias 10 :10. >Dit Navn bliver stort tfj evig Tid.* 2 Samuel 7 ; 26. Vindication I Danish Copyrighted 1931 by J. F. RUTHERFORD Made in U. S. A.

7 FORORD J ehova lod for over 2500 Aar siden den Bog skrive, som i Bibelen kaldes Ezekiels Profeti I Aarhundreder har denne Profeti været som en lukket Bog for dem, der har søgt at forstaa den. Nu er Guds Tid kommet til, at den skal forstaas. Han har ladet forskellige Begivenheder indtræffe, som viser, hvorledes Profetien skal forstaas. Disse Begivenheder er velkendt af Millioner af Mennesker, og sammen med Profetiens egne Ord gør de hele Sagen klar. Denne Profeti fik en mindre Opfyldelse paa Jerusalem og de omboende Nationer. Den større og fuldstændige Opfyldelse kommer over Kristenheden og de Nationer, som nu findes i Verden. Nu, da der er saa stor Nød og Forvirring overalt paa Jorden, aabner denne Profeti gudfrygtige Menneskers Øjne for de Begivenheder, som snart vil indtræffe, og den kan lede de lydige paa den rette Vej. Det Vidnesbyrd, denne Profeti indeholder, er en alvorlig Advarsel til Kristenheden og til hele Verden. Det er en Forkyndelse af Guds Domme over»syndens Menneske«, over»kristenheden«og dens Ledere og over alle, som har spottet den Højestes Navn. Den omtaler den forfærdelige Katastrofe, som om kort Tid vil ramme hele Verden, og viser, hvorledes nogle kan blive beskyttet og faa Del i de evige Velsignelser. Den indeholder et Trøstens Budskab til Kristi trofaste Efterfølgere paa Jorden. Den viser, hvornaar og hvorledes Jehova Gud vil rense, ære og ophøje sit hellige Navn og sit Ord, velsigne alle de lydige og indføre evig Fred og Glæde i Verden. Ethvert intelligent Menneske bør kende den. Udgiverne 5

8 p >t» h ooes *? to. J J/*! k ;! ii -;H ivi, :!v j..1»w oh*? ' ' ' : ' )r :if't * - - ' ' ' c' :: ff - d' *' 1=5 s

9 DET STORE OPGØR BIND I

10

11 Det store Opgør Kapitel I Jehovas Navn JEHOVAS NAVN har større Betydning end alt andet i Verden. Den Tid maa komme, da Jehovas Navn bliver anerkendt af alle Skabninger, og da skal alt, som har Aande, ophøje og ære hans Navn. Kun de, der kommer til Kundskab om Jehova og ærer hans Navn, vil faa det evige Livs Gave. Jesus sagde dette, da han levede her paa Jorden, men hidtil har kun ganske faa troet, at hans Ord var sande. Forræderen Satan begyndte at tale nedsættende om Guds Navn, og hele den Organisation, han opbyggede, har stadig haanet og spottet Guds hellige Navn. Naar Satan og hans Organisation er fjernet, vil Jehovas Navn blive renset, og da skal alle fornuftbegavede Skabninger uhindret lære Vejen til det evige Liv at kende. Sandheden maa kundgøres, for at Jehovas Navn kan blive ophøjet og æret. Det er Guds Vilje, at al Skabningen skal faa Kundskab om Sandheden, og de, der da tror og følger Sandheden, vil faa Lov til at leve, medens alle andre bliver udryddet. Bibelen fortæller jævnt, ligetil og sandfærdigt om Menneskets Tilblivelse og dets Handlemaade og viser, hvorledes Mennesket skal genoprettes og faa evigt Liv. Ingen andre Steder findes dette forklaret, undtagen i Bøger og Skrifter, der helt og holdent bygger paa Bibelens Udsagn. Jehova er sand, og hans Ord er Sandhed. Ethvert Menneske, som ønsker at komme i Har- 9

12 10 D E T STORE OPGØR Ezek. 1 rnoni med Gud, maa lære Sandheden at kende. Jesus sagde om dem, der behager Gud:»Hellig dem i Sandheden, dit Ord er Sandhed.«Johannes 17 :17. Det, der er i direkte Modstrid med Sandheden, er Løgn. Satan er Løgnens Ophavsmand og Fader. (Johannes 8 : 44) Han begyndte sin løgnagtige Virksomhed med at drage Guds Ord i Tvivl og kaste Forsmædelse over Jehovas Navn. Denne første Løgn førte det fuldkomne Menneske ind paa Ugudelighedens Vej og bragte Sorg, Sygdom, Lidelse og Død over hele Slægten. I de forløbne Aarhundreder har Satan uhindret fortsat med sine Løgne og sin Ondskab og har opbygget en vældig Organisation paa Jorden, hvormed han har smædet Jehovas Navn og vendt Folkets Masser bort fra Gud. For at naa sine Maal har Satan benyttet sig af alle mulige Løgne, Bedragerier og Rænkespind. Det religiøse Element spiller den største Rolle inden for hans Organisation og hjælper ham med at bespotte Guds Navn. Dette religiøse Element i hans Organisation tog sin Begyndelse i Babylon, og lige siden har Navnet Babylon været knyttet til alle de Religionssystemer, Satan har brugt for at haane og smæde Guds hellige Navn. Jo større Bedrageri, han har øvet, desto større har ogsaa Forsmædelsen været, og den saakaldte»organiserede Kristenhed«eller»Kristendommen«maa sættes øverst paa Listen over de hykleriske Religioner, der har været bragt i Anvendelse for at bedrage Folkene og vanære Guds Navn. Sand Kristendom bestaar i virkeligt og trofast at følge Kristus Jesus og ære Guds Navn.»Den organiserede Kristendom«eller»Kristenheden«har nok antaget Kristi Jesu Navn, men har gjort alt andet end at rette sig efter Sandheden. Man har brugt netop saa meget af Bibelen, som var nødvendigt

13 Ezek. 1 JEHOVAS NAVN 11 for at vildlede og bedrage Folket.»Kristefiliéden«; eller»den organiserede Kristendom«er derfor! blevet et af Løgnens bedste Tilflugtssteder og sikreste Skjul. Gud har afventet sin bestemte Tid til at afsløre og tilintetgøre alle hykleriske og onde Organisationer. Nu er den Tid kommet, da han vil afsløre Løgnen og alle falske Religioner og enhver Del af Satans Organisation, og han har sagt, at han vil gøre det ved at lade Sandheden blive forkyndt for Menneskene. Nu skal altsaa Løgnen rives ned fra sin Magtstilling, medens Sandheden skal sættes i Højsædet og herske for evigt. Derved vil Guds Ord og Navn blive renset og ophøjet. Ved Profeten Esajas siger Jehova:»Jeg er den, som har grundlagt i Zion en Sten, en prøvet Sten, en dyrebar, fastgrundet Hjørnesten; hvo, der tror, haster ikke. Og jeg vil gøre Ret til Maalesnor og Retfærdighed til Lod, og Hagl [haarde Sandheder] skal bortrive Løgnens Tilflugt, og Skjulet skal Vandene [Sandhedens Flod] bortskylle.«(esajas 28 :16, 17) Zion er Guds Organisation, og Kristus Jesus, Herlighedens Konge/ er den Hovedhjørnesten, som her omtales. Gud har allerede nu sat Kristus Jesus paa Tronen som Verdens Konge, og Hjørnestenen er saaledes lagt.- Kristus Jesus er som den store Dommer kommet til Guds Tempel for at holde Dom, og denne Dom foregaar nu. Tiden er altsaa inde til, at de haarde og tydelige Sandheder skal forkyndes, og efterhaanden som dette fortsættes, vil Sandheden stige som en Flodbølge, afsløre Løgnene og deres Skjulesteder og bortskylle alt det, der hindrer Folket i at faa fat i Sandheden. Nu foregaar der et Felttog for at bringe Guds Ords Sandhed ud til Folket. I dette Felttog benyttes baade Radioen og mange Bøger, der fremstiller Bibelens Sandheder; disse Bøger bringes ud til Folk,

14 12 DET STORE OPGØR Ezek. 1 for at de maa faa Forstaaelse af Sandheden. Den Gerning at rense og ære Jehovas Navn er begyndt, og den vil fortsætte, indtil hvert eneste Menneske, fra den mindste til den største, har faaet Kundskab om, at Jehova er den eneste sande Gud. Saa skal Sandheden aldrig mere besudles eller skjules for Guds Skabninger. Hans Navn Israelitterne var Guds udvalgte Folk; de stod i Pagt med ham, og han benyttede dem som Billeder paa det, han vilde lade ske i Fremtiden. Naar Guds Tid er inde, lader han Menneskene faa Forstaaelse af disse Billeder, for at Guds salvede Folk kan fatte Haab og Herskerne i Verden saavel som Folket i Almindelighed faa Underretning om, at Gud er ved at sætte sig et Navn paa Jorden. Jehova sendte sin Profet til Israels Konge med det Budskab:»Jeg vil oprejse efter dig dit Afkom, som skal udgaa af dit Liv, og jeg vil befæste hans Kongedømme. Han skal bygge et Hus for mit Navn, og jeg vil befæste hans Kongedømmes Trone evindelig.«(2 Samuel 7 :12,13) Disse Ord viser, hvor stor Betydning Jehovas Kongedømme har i Forbindelse med hans Navns Ophøjelse. Det»Afkom«, der her nævnes, er uden al Tvivl Kristus Jesus, Guds elskede, som Kong David var et Forbillede paa. Gud har nu sat Herlighedens Konge paa Tronen. (Salme 2 :6) Med Udtrykket»et Hus for mit Navn«er der tænkt paa Jehovas Organisation, som Kristus Jesus er Overhovedet for. Alle Skabninger skal have Kundskab om Sandheden og maa adlyde den, før de i Hjerte og Sind kan ophøje Jehovas Navn. Gud har ud fra Verden taget»et Folk for sit Navn«, og dette Folk er de første, der bliver begunstiget med Kundskab om Sandheden.

15 Ezek.l JEHOVAS NAVN 13 Det passer udmærket ind i Billedet, at Gud lod David, der var et Forbillede paa Kongen Kristus Jesus, sige til det Folk, der er udvalgt for Jehovas Navn:»Giv Herren hans Navns Ære, tilbed Herren i hellig Prydelse.«(Salme 29 :2) Paa samme Maade taler Guds udvalgte Folk til hinanden. Det er Jehovas udtrykkelige Vilje, at dette Folk skal forkynde Verden Sandheden om, at Jehova er den eneste sande Gud, og saaledes være Jehovas Vidner nu i Tiden. (Esajas 43 :10-12; 42 : 6) Jehova lod sine hellige Profeter skrive om hans Navns Renselse og Ophøjelse. Nu er Tiden kommet, da hans trofaste Tjener skal forstaa Betydningen af disse Profetier, og Tjeneren har faaet Befaling til at bringe Jordens Herskere og Folk Bud om Guds Hensigter og Beslutninger. Ezekiel var en af Guds hellige Profeter. Hans Profeti har ikke tidligere været forstaaet, øjensynlig fordi Guds Tid ikke var inde til, at den skulde forstaas. Det, der som en rød Traad løber gennem hele Ezekiels Bog, er Jehovas Navns Renselse og Ophøjelse. Gang paa Gang i denne Profeti forekommer saadanne Udtryk som:»i [eller de] skal kende, at jeg er Jehova.«Mere end nogen anden Bog i Bibelen omtaler Ezekiels Profeti denne store og betydningsfulde Sandhed. De første Kapitler danner Grundlaget for Forstaaelsen af hele Profetien, Nøglen saa at sige, og bør derfor gennemgaas meget omhyggeligt. Profetierne opfyldes ikke altid i den Rækkefølge, hvori de er nedskrevet i Bibelen, men det rette Grundlag er nødvendigt for at faa en harmonisk Forstaaelse af hele Profetien. Profeti Hvordan kan vi vide, om vi tolker en Profeti rigtigt? Først og fremmest maa vi være paa det

16 li DETSTOREOPGØR w Ezek. 1 rene med, at man ikke uden videre kan give sig til at tyde Bibelens Profetier efter Forgodtbefindende. (2 Peter 1 : 20) Hvis et Menneske paa egen Ilaand giver sig til at tyde en Profeti, saa er det blot hans private Mening, der kommer til Udtryk, og den er værdiløs, thi intet Menneske har Myndighed til saaledes at fortolke Guds Ord. Der er gjort mange Forsøg paa at fortolke Profetierne, men de har været frugtesløse, fordi man har tilsidesat de Regler, der er givet af Herren. Da ingen Profeti er beroende af Mennesker og deres Tydning, er det klart, at det maa være Herren selv, der fortolker Profetierne ved at lade visse Begivenheder indtræffe som Opfyldelse af det, han har forudsagt. Som Følge deraf kan Mennesker ikke forstaa Profetierne, før saadanne Begivenheder er indtruffet som en hel eller delvis Opfyldelse. Profetierne er uforstaaelige, indtil Guds Tid er inde til, at de skal forstaas. Saa bliver de først forstaaet af dem, der har sluttet Pagt med Gud og har faaet hans Aand. 1 Korinthier 2 :10. Jehova har opstillet følgende Regler, hvorefter vi kan afgøre, om en Profeti og den Profet, der udtaler den, er sand eller falsk: Profeten maa tale i Jehovas Navn og saaledes tilkendegive, at han har Myndighed til at tale; hans profetiske Ord maa tjene til at lede Tilhørerne til Jehova og ære hans Navn, og Profetien maa gaa i Opfyldelse til en eller anden Tid. (5 Mosebog 18 : 21, 22; 13 :1-5; Jeremias 28 :13-17) En Profetis Opfyldelse maa naturligvis ogsaa være i Overensstemmelse med disse Regler. De Begivenheder, der finder Sted, maa stemme overens med Profetien, maa bidrage til at ære Jehovas Navn og ikke ære eller ophøje noget Menneske. Hvis Fortolkningen i Stedet tjener til at rose et Menneske og ære dette Menneskes Navn, kan vi være sikre paa, at det ikke er \

17 Ezek. 1 JEHOVAS NAVN 15 den rette Fortolkning, thi den er i Modstrid med Guds Ord. (Job 32 : 21, 22; Lukas 16 : 15) Naar Gud bringer sine Beslutninger til Udførelse, benytter han sine udvalgte Redskaber eller Tjenere, men al Ære tilkommer Jehova og ikke dem, der blot er Redskaber i hans Haand. I Forbindelse med Udvælgelsen og Udviklingen af Guds Organisations Medlemmer er ikke nogen enkelt Person forud omtalt eller forbilledligt fremstillet, bortset fra Jesus Kristus. Følgelig kan heller ingen enkelt Person være indbefattet i Opfyldelsen af Guds Profetier. Det vilde være i Modstrid med Skriften at udpege en bestemt Person og sige, at han opfylder Profetien. Det vilde være det samme, som om Øjet vilde sige til Haanden: Jeg alene har Betydning, og du er intet. 1 Korinthier 12 : Jehovas»udvalgte Tjener«er Kristusskaren, og han behandler og omtaler denne Tjener som een Person, en Enhed. Legemets Lemmer maa derfor betragtes under eet, ikke som enkelte Individer. Jehova Gud er Mesteren, og»tjeneren«er det Redskab, han bruger i en bestemt Hensigt, og hele Æren tilkommer Mesteren. Det er Jehova, Mesteren, der siger til sin udvalgte Tjener:»De tidligere forkyndte Ting, se, de er kommet [nogle af de Profetier, jeg har vist eder, er blevet opfyldt], og nye forkynder jeg; førend de spirer frem, lader jeg eder høre om dem.«(esajas 42 : 9) Naar en Profeti er delvis opfyldt eller er ved at blive opfyldt, lader Gud sit salvede Pagtsfolk forstaa det, og saa skal de igen forkynde om det til andre, som maaske har et hørende Øre. Nogle Profetier har allerede faaet deres Opfyldelse, andre er ved at blive opfyldt, og i sin Naade lader Gud ved sin Aand den udvalgte Tjenerskare forstaa nogle af de Ting, der snart skal ske, og

18 16 DET STORE OPGØR Ezek. 1 saaledes kundgør han nye Ting for dem, inden de sker. Profetierne blev nedskrevet i sin Tid for senere at tjene til Vejledning for Guds salvede, der har sluttet Pagt med ham. (Romerne 15 : 4) Det er derfor klart, at Opfyldelsen maa finde Sted og blive forstaaet af nogle af disse salvede, medens de endnu er her paa Jorden; thi ellers kunde Profetierne jo ikke blive til Belæring og Oplysning for dem, som det var Meningen. De salvede trænger ikke til Trøst og fornyet Haab, naar de er taget op i Herligheden og er blevet forvandlet til Lighed med deres herliggjorte Herre, Kristus Jesus. Trøst og Opmuntringer behøver de derimod, medens de endnu lever her paa Jorden, og ganske særligt har Levningen, der lever paa Jorden i de sidste Dage, Brug for den Trøst, som Skrifterne giver. N aar vi forstaar, a t Profetiernes Opfyldelse skal rense og ære Jehovas Navn, ser vi ogsaa, at deres Opfyldelse maa have stor Betydning for det Folk, han har udvalgt for sit Navn, ligesom Profetiernes Opfyldelse vil afsløre den Skare, der staar Gud og hans Hensigter imod. Profetiernes Opfyldelse skal bekræftes af de ydre Forhold, af de Begivenheder, der foregaar omkring os. Naar de indtrufne Begivenheder har noget at gøre med Guds Folk, og sætter Skel mellem dem og Guds Fjender og tillige ærer Guds Navn og svarer til det, der er forudsagt i Profetierne, kan vi heri se en Opfyldelse og Stadfæstelse af disse og vide, at den Maade, vi har tolket Profetierne paa, er rigtig, at det med andre Ord er Guds Tolkning. Det er derfor indlysende, at en Profeti ikke kan forstaas, før Guds Tid er inde til, at den skal forstaas, og det vil igen sige, før den er opfyldt eller i hvert Fald er ved at blive opfyldt. Dog kan Profetier, som er opfyldt eller

19 Ezek. 1 JEHOVAS NAVN 17 er ved at blive opfyldt, hjælpe Guds salvede Folk til at forstaa Betydningen af andre Profetier, som forudsiger, hvad der vil ske i den nærmeste Fremtid. Andetsteds (Profetierne, Kapitel IV) har vi fremført de bibelske Beviser for, at Herren Jesus kom til Guds Tempel i Foraaret De første Kapitler i Ezekiel skildrer den Gerning, Guds Organisation har udført siden da. Det, Profeten der omtaler, har den allerstørste Interesse for Guds salvede, naar det betragtes i Lyset af den senere Tids Begivenheder. Vi ser da let, at Ezekiels Profeti ikke kunde forstaas forud for Da var det, Templet i Himmelen blev aabnet, og Guds trofaste Pagtsfolk fik en klar Forstaaelse af de himmelske Ting og saa dem i Lyset af de Begivenheder, der fandt Sted i Verden for deres Øjne. Herren brugte sit Folk til a t opfylde Profetien, uden at de vidste af det, men bagefter gav han dem Forstaaelse af, hvad der var foregaaet. Det er en stor Opmuntring og Trøst for dem at komme til at forstaa dette; det giver dem et stærkere Haab, saa de endnu mere glæder sig til det, de har i Vente. Det er næppe nødvendigt her at gengive Teksten i Ezekiels Profeti i fuld Udstrækning, da enhver jo selv kan læse den i sin Bibel. Under de følgende Overskrifter nævnes, hvilket Kapitel i Ezekiel, der behandles, og Læseren vil gøre klogt i at gennemgaa disse Kapitler grundigt i Forbindelse med disse Kommentarer. Jehovas Organisation (Ezekiel, Kapitel 1) Ezekiel var fem og tyve Aar gammel, da han sammen med mange andre Israelitter førtes som Fange til Babylon. Hans Navn betyder»gud

20 18 DET STORE OPGØR Ezek. l vil styrke«eller»guds Styrke«. Sit Navn tro hentede han Styrke hos Herren og er derfor et udmærket Billede paa dem, der har sluttet Pagt med Gud og viet sig helt til Jehova, de, som er»stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde«. De»styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske«. (Efeserne 6 :10; 3 :16) Det var i det femte Aar af Fangenskabet, at Herrens Ord kom til Ezekiel og han havde sit første Syn. (1 : 2) Han var dengang 30 Aar gammel; den Alder, der krævedes for at beklæde Præsteembede. Det er sandsynligt, at Ezekiel og Daniel hørte til samme Gruppe af Fanger; thi det ser ud til, at de blev ført i Fangenskab samtidig, nemlig Aar 617 f. Kr. Beretningen i Bibelen viser, at de begge ejede Jehovas Velbehag; de var altsaa ikke blevet ført i Fangenskab paa Grund af egne Ugerninger, men for at tjene Guds Formaal og danne Billeder af det, som skulde ske i de sidste Dage. Det var første Gang, Folket blev ført i Fangenskab fra Jerusalem til Babylon.»Og han bortførte Jojakin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Hofmænd og de mægtigste i Landet førte han fangne fra Jerusalem til Babel. Og alle de formuende,... alle sammen kraftige Krigsmænd, dem bragte Babels Konge fangne til Babel.«2 Kongerne 24 :15, 16. Det er interessant her at drage en Sammenligning mellem dette Skriftsted og visse Kendsgerninger, som fandt Sted i 1918 og 1919, og som har været omtalt i Vagttaarnet.»I Tiden fra 1918 til 1919 var der stor Nød og Lidelser. Paa den Tid var Menigheden praktisk talt i Fangenskab i Babylon, Satans Organisation.«(Se Vagttaarnet, Februar 1929, Side 37.)

21 Ezek. 1 JE HOVAS NAVN 19 Aar 617 f. Kr., det Aar da Ezekiel blev ført i Fangenskab, svarer nøje til Aar 1914 e. Kr., da Verdenskrigen begyndte. Her gjorde Satans Organisation sig kraftige Anstrengelser for at faa Kommandoen over alle religiøse Organisationer og bruge dem i Krigen, og Guds trofaste Tjenere blev ikke blot truet, men mange af dem blev ligefrem tvunget med ud i Krigen, og Sandhedens Forkyndelse blev hindret overalt. Ikke før 1919 eller fem Aar efter Krigens Begyndelse blev Vejen atter aabnet for en mere fri Forkyndelse af Sandheden. Aar 1919 svarer derfor til Aar 612 f. Kr., det Tidspunkt, da Ezekiel saa Synet og fik Bemyndigelse af Herren til at virke som Præst og repræsentere Gud som et profetisk Vidne. Denne tydelige Overensstemmelse mellem Aarstallene viser ogsaa, at Guds Folks»Eiisagerning«skulde tage sin Begyndelse i Aaret 1919, hvad den ogsaa gjorde, da Guds Børn var samlet til Konvent i Cedar Point, Ohio. Paa det Tidspunkt begyndte T h e Golden Age (her i Danmark kaldt N y Verden) at udkomme, og den Gerning at forkynde Sandheden som et Vidnesbyrd for Folkene levede op igen. Da var det, at Gud gjorde sit trofaste Folk bekendt med, at han havde befalet dem at forkynde Rigets Evangelium som et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene, ligesom de blev gjort opmærksom paa, at Gud nu var begyndt at regere med Kristus Jesus som Jordens retmæssige Konge. Den 5. September 1919 fik Guds Folk en klar Forstaaelse af Forskellen mellem Menighedens»Eliasgerning«og»Elisagerning«, det vil sige, de indsaa, at Elias's Erfaringer havde været et Billede paa et bestemt Værk, som skulde udføres, og dengang var fuldført, og at Elisas E r faringer var et Forbillede paa en anden Del af den Gerning, Guds Folk skulde udføre, og denne Del

22 zo D E T STORE OPGØR Ezek. 1 af deres Arbejde tog da sin Begyndelse. (Se Vagttaarnet, 1919, Side 186.) Ligesom Herrens Haand var over Ezekiel, kom Guds Aand og Kraft over hans Folie, da de første Gang saa den mægtige Gerning, de endnu havde at udføre, den Gerning, Profeten Elisas Erfaringer var et Billede paa. Guds Tjeners Virksomhed, som havde været standset under Krigen, fik nu ligesom nyt Liv. Det første, de da havde at gøre, var at styrke deres Organisation, saa de kunde gaa i Gang med Arbejdet. Aar 606 f. Kr. indtraf Jerusalems Ødelæggelse. Aarstallet 606 f. Kr. svarer derfor til Aaret 1925 e. Kr., da Herrens Folk klart fik at se, at»den organiserede Religion«var i Trældom under Satan, en Del af hans Organisation, og for evigt var forkastet af Herren. Kort efter udkom Bogen Verdensbefrielsen, der afslører Satans Organisation og ganske særligt den hykleriske Religion. Omtrent samtidig kom Guds Folk til Klarhed over, at det var en Misforstaaelse, at»karakterudvikling«skulde være nødvendig for at faa en Plads i Riget. Ligeledes blev det klart, hvem»fangerne«i Babylon er. (Se V a g t t a a r net, 1. Juni 1926 og 15. December 1926.)»Kebar«hed den Flod, paa hvis Bred Ezekiel stod, da han saa sit første Syn. Navnet betyder»længde«, det vil sige»tidens Udstrækning«, hvilket synes at sige, at nu var Tidens Fylde kommet, da Gud vilde oprette sit Rige, og nu skulde Arbejdet med at forkynde Riget paabegyndes, den Gerning, der var forbilledlig fremstillet ved Elisa. Daniel saa et Syn ved Flodens Bred, rimeligvis den samme Flod. Dette Syn viser hen til Aarstallene 1914, 1918 og 1926 og bekræfter Ezekiels Profeti.

23 Ezek. 1 JEHOVAS NAVN 21 Ezekiel fik sit første Syn, fem Aar efter at han var ført i Fangenskab. Dette Syn forestillede Herrens Komme til Jehovas Tempel for at holde Dom over det sande Guds Hus og over dem, der gav sig ud for at være Guds Hus. Denne Dom har til Følge, a t de sidstnævnte, de, der er knyttet til den organiserede Religion, bliver tilintetgjort. Israelitterne havde besmittet og misbrugt Guds Tempel, og Jehova lod Ezekiel profetere om Jerusalems Ødelæggelse. De, der kun af Navn er aandelige Israelitter, den»organiserede Kristenhed«, har besmittet og misbrugt Guds Tempel, og Gud har udtalt den Dom over dem, at de skal ødelægges. Det første Kapitel i Ezekiels Profeti giver en Beskrivelse af Jehovas Organisation, saaledes som Profeten saa den. Betydningen heraf har været indgaaende forklaret andetsteds og skal derfor ikke paa ny fremholdes her. (Se Profetierne, Kapitel V.) Ezekiels Syn viser Gud Herren, den Almægtige, siddende paa sin Trone, over alle de Magter og Styrker, der hører med til hans Organisation. Han kommer fra Norden og rykker frem for at ødelægge Staden. Ezekiel siger herom:»og oven over Hvælvingen, som var over deres Hoved, var der noget, som lignede en Trone, som en Safirsten at se til, og paa det, som lignede en Trone, var der en Skikkelse, som et Menneske at se til, derovenpaa. Og jeg saa noget, som lignede det blanke Metal, som Ild at se til, omkring hvilken der var en Kreds af Lys, fra hans Lænders Skikkelse og opover. Og fra hans Lænders Skikkelse og nedover saa jeg ligesom Ild at se til, og den havde Glans rundt omkring; som Synet af Buen, der er i Skyen paa en Regndag, saa var Synet af Glansen rundt omkring. Dette var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse. Og da jeg saa det,

24 22 DET STORE OPGØR Ezek. 1 faldt jeg ned paa mit Ansigt og hørte en talendes Røst.«1 : Kristus Jesus, Guds store befuldmægtigede Repræsentant, har faaet den Pligt paalagt at afsige Guds Dom og at eksekvere den. At der er Tale om den Tid, da Herren Jesus kommer til Jehovas Tempel for at holde Dom, fremgaar ogsaa af det, Profeten senere saa, og hvorom han skriver :»Og han førte mig hen til Porten, den Port, som vendte mod Øst. Og se, Israels Guds Herlighed kom fra Østen, og Lyden af den var som Lyden af store Vande, og Jorden lyste af hans Herlighed. Og det var at se til som det Syn, jeg fer havde set, som det Syn, jeg havde set, da jeg kom for at ødelægge Staden [for at forkynde, at Staden skulde ødelægges], og Synerne var som det Syn, jeg havde set ved Floden Kebar, og jeg faldt paa mit Ansigt. Og Herrens Herlighed drog ind i Huset ad Vejen gennem den Port, som vendte mod Øst. Og Aanden løftede mig op og førte mig ind i den indre Forgaard, og se, Herrens Herlighed fyldte Huset.«43 :1-5. Paa det Tidspunkt Ezekiel saa dette sit første Syn, var han et Billede paa dem, der har sluttet Pagt med Gud og venter paa Riget, dem, som den Herre Jesus fandt trofaste, da han kom til sit Tempel. Det var dem, han overdrog Rigets Interesser her paa Jorden, og han kalder dem med Fællesbetegnelsen»den tro og forstandige Tjener«. (Matthæus 24 : 45, 46) Denne trofaste Tjener fik i Efteraaret 1919 en klar Forstaaelse af, hvorledes forskellige Sider af Menighedens Gerning var fremstillet ved Elias og Elisa. Det skete, fem Aar efter at Jehova havde indsat sin salvede Konge paa sit hellige Bjerg, Zion, og»drengebarnet«, den nye Regering, var født. Denne nye Regering er en Del af Guds verdensomspændende Organi-

25 Ezek. 1 JEHOVAS NAVN 23 sation, og Jehova begyndte at herske over Jorden, da denne Regering traadte i Virksomhed. Den Side af Sagen var fremstillet ved, at Ezekiel saa Jehova sidde paa sin Trone oven over hele sin vældige Organisation. Det var altsaa fem Aar efter at Riget var begyndt, at Herrens Tjenerskare fik Forstaaelsen af, at Gud havde en anden Gerning for Tjeneren at udrette, før Enden kom. Riget var oprettet, og den første store Gerning, der skulde udføres, bestod i at rydde Satans Organisation af Vejen; men før Herren vilde gøre det, skulde hans Tjenerskare paa Jorden forkynde over hele Verden, hvad Herren havde i Sinde. De ydre Forhold svarer saaledes meget nøje til Profetien. Ligesom Ezekiel saa sit første Syn, fem Aar efter at han var ført i Fangenskab, fik den tro og forstandige Tjener, som Ezekiel var et Billede paa, et Syn af Rigets Elisagerning at se, fem Aar efter at Kongen var sat paa Tronen. I en Aarrække har Guds Folk ventet paa, at Synet skulde tale. Siden Bind II af Studier i Skriften udkom i 1889 og de forstod, at Elias og hans Gerning havde en forbilledlig Betydning, har de ventet paa, at Aaret 1914 skulde betegne den fulde Opfyldelse af Profetien. De mente, at Slaget ved Harmagedon vilde bryde løs straks efter 1914, og at Menigheden da skulde herliggøres. Men først efter 1918 var Tiden inde til at faa en klarere Forstaaelse af Profetien. Guds Pagtsfolk ventede ligesom Profeten Habakuk, og da Ventetiden faldt dem for lang, begyndte de paa Spekulationer og Gætterier, men kunde ikke naa frem til en klar Forstaaelse, fordi Tiden endnu ikke var inde. Det var først efter 1914, at Synet»skulde tale og ikke lyve«, eller rettere, efter at Herren var kommet til sit Tempel i Habakuk lægger Tjenerskaren disse Ord i Munden:

26 24 D E T STORE OPGØR Ezek. 1»Paa min Vagt vil jeg staa og stille mig hen paa Varden; og jeg vil skue ud for at se, hvad han vil tale til mig, og hvad jeg skal faa til Svar paa min Anke. Og Herren svarede mig og sagde: Skriv Synet op og skriv det tydeligt paa Tavlerne, for at man let kan læse det. Thi endnu gaar Synet hen imod den bestemte Tid, men det haster mod Enden og lyver ikke [eng. Overs.: Mod Enden skal det tale og ikke lyve]. Om det tøver, saa bi efter det. Thi komme skal det, ikke udeblive.«habakuk 2 : begyndte Synet at tale til Tjenerskaren, og da begyndte Guds trofaste Tjenere at se Betydningen af Elisas Gerning. I 1922 saa Tjenerskaren endnu klarere, hvad Synet betød. Da fik Guds Folk rigtig Øjnene op for, at de havde været efterladende i deres Gerning med at forkynde Vidnesbyrdet om Herrens Navn, og de forstod, at Herren havde været vred paa dem, men at hans Vrede nu var vendt om. (Esajas 12 :1) De forstod da, at Herren var kommet til sit Tempel, og opfyldt af Glæde og besjælet af den Nidkærhed, som sømmer sig for Herrens Hus, ilede de med at udføre Elisagerningen og forkynde Budskabet om Kongen og Riget. Synet var saa vidunderligt og storslaaet for Ezekiel, at han faldt ned paa sit Ansigt, og saa hørte han Røsten af den, der talte til ham. Ezekiel 1 : 28. Da Herren gennem Vagttaarnet gav os Forstaaelsen af, at han var kommet til sit Tempel, og af, hvad det vilde sige, virkede det saa betagende paa de trofaste, at de ligesom Ezekiel faldt ned for at tilbede og tjene Jehova. For disse trofaste er Synet blevet mere og mere storslaaet, og de kan se, at Guds salvede Folk paa Jorden har den Opgave at forkynde Sandheden, for at Jehovas Navn maa blive renset og ophøjet.»den

27 EZEKIEL SER I ET SYN JEHOVAS ORGANISATION Side 22

28

29 Ezek. 2 JEHOVAS NAVN 27 tro og forstandige Tjener«har hele Tiden siden da kunnet høre Herrens Røst tale, og med Glæde retter han sig efter Befalingen og udfører den Gerning, der er ham betroet. Ezekiel faar en Opgave af Gud (Ezekiel, Kapitel 2) Medens den unge Mand Ezekiel laa paa sit Ansigt for Herren, hørte han en Røst, der sagde til ham:»menneskesøn, staa paa dine Fødder, for at jeg kan tale med dig!«(2 :1)»Og der kom Aand i mig, da han talte til mig, og den bragte mig til at staa paa mine Fødder, og jeg hørte ham, som talte til mig. Og han sagde til mig: Menneskesøn, jeg sender dig til Israels Børn, til Hedninger, de opsætsige, som har sat sig op imod mig; de og deres Fædre er faldet fra mig indtil den Dag i Dag.«(2 : 2, 3) Der fik Ezekiel den Opgave betroet at bringe et Budskab til Israels Folk. Dette er et Billede paa Salvelsen af de trofaste, som blev godkendt, indlemmet i Guds Organisation og fik en Gerning betroet. De, der blev fundet trofaste, da Herren kom til sit Tempel, saaledes som det vises i Lignelsen om Talenterne, blev salvet eller fik denne Gerning overdraget. Matthæus 25 :21. Da Herren i 1918 kom til sit Tempel, fandt han to Skarer af Tjenere, en, som var tilskyndet af et egoistisk Ønske om at blive æret i Riget, og en anden, der uselvisk var viet til Herren for at gøre hans Vilje. Den førstnævnte Skare kalder han senere»den onde Tjener«, de andre kaldes»den tro og forstandige Tjener«. Først efter a t Adskillelsen har fundet Sted, bliver»den tro og forstandige Tjener«betegnet som»levningen«. Den tro og forstandige Tjener er salvet 'eller har faaet

30 28 DET STORE OPGØR Ezek. 2 Bemyndigelse til at tage Vare paa Rigets Interesser, og dette udtrykker Jesus med de Ord, at han vil sætte ham over alt sit Gods. (Matthæus 24 : 47) Denne Profeti viser, at den omtalte Salvelse fandt Sted i 1919, og Udgydelsen af Herrens Aand, som Profeten Joel omtaler, fandt Sted i 1922, da alle, der hører med til den jordiske Del af Guds Organisation, fik den Gerning betroet a t forkynde Sandhedens Budskab. Joel 3 :1, 2. Ezekiel saa, at Herren kom for at ødelægge Satans Organisation, og i 1919 saa de trofaste Tjenere, at Menigheden, som var fremstillet ved Elisa, nu skulde udføre et mægtigt Nedslagtningsarbejde i Forbindelse med Ødelæggelsen af»den organiserede Kristenhed«. Kort Tid derefter begyndte T h e Golden Age at udkomme, og i Nr. 27 af dette Blad blottes og afsløres Kristenhedens onde Gerninger. Adskillige Millioner af dette Nummer blev spredt blandt Folket. De trofaste Tjenere rejste sig da paa deres Fødder og gik i Gang med Arbejdet. Salvelsen var en Bemyndigelse til at forkynde Guds Hævn over dem, der havde forhaanet hans Navn. Ezekiel fik Bemyndigelse til sin Gerning derved, a t Bogrullen blev udbredt for hans Ansigt,»og Klagesange og Suk og Ve var skrevet paa den«. Guds salvede og bemyndigede Folk har ligeledes nu faaet den Opgave betroet at forkynde Jehovas Hævn imod dem, der har spottet og vanæret hans Navn. (2 :10) Guds salvede Folk fik nu Befaling til at forkynde disse Sandheder saa tydeligt, at de kunde høres, læses og forstaas. Der skulde en vis Tid til at organisere Arbejdet, men der kan ikke være Tvivl om, at Herrens Tjenere kunde have været mere energiske, end de var. Nogle holdt sig tilbage af Frygt, og der skulde noget til, for at de kunde komme til at

31 Ezek. 2 JEHOVAS NAVN 29 indse, at de havde Ansvar for det Arbejde, de havde faaet betroet. Det er velkendt, at nogle Grupper af Bibelstudenteme dengang tøvede med at uddele Nr. 27 af T h e Golden Age, aabenbart paa Grund af Frygt. Det afslørede Præsteskabets Falskhed, og der var nogle, som frygtede for Præsternes Vrede. I Slutningen af 1919 begyndte T h e Watch Tower Bible and Tract Society (Vagttaamets Bibel- og Traktatselskab) at sprede det Budskab, som indeholdtes i Nr. 27 af T h e Golden Age. De Menigheder, der vægrede sig ved at uddele det, gik derved Glip af denne Forret, idet andre blev sendt til deres Distrikt med Budskabet. Omkring 1922 var Guds Folk kommet til en klarere Forstaaelse af deres Pligter, og der kom mere Fart over Arbejdet. De, der saa deres Forret, gik med Iver og uden Frygt til Værket. E t genstridigt Folk Jehova sendte Profeten Ezekiel til Israels Nation, et genstridigt Folk, som var opsætsigt og haardhjertet. (2 : 3, 4) Han formanede Ezekiel til ikke at frygte for at tale til dem eller blive bange for deres Ord.»Hvad enten de hører eller lader være (thi et genstridigt Hus er de), saa skal de vide, at en Profet har været midt iblandt dem. Men du, Menneskesøn, frygt ikke for dem, og frygt ikke for deres Ord! Thi Nælder og Torne er hos dig, og hos Skorpioner bor du. Frygt ikke for deres Ord og bliv ej forfærdet for deres Aasyn! Thi et genstridigt Hus er de. Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller lader det være; thi genstridige er de. Men du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige Hus! Oplad din Mund og æd, hvad jeg giver dig.«2 ; 5-8.

32 30 DET STORE OPGØR Dette svarer nøje til, hvad Herren aabenbarede sit Folk i 1919, da han lod dem forstaa, at de skulde gaa til»den organiserede Kristenhed«med Sandhedens Budskab og forkynde det uden Frygt,»hvad enten de hører eller lader det være«. Der blev ogsaa givet Tjenerne en Advarsel om ikke at være genstridige mod Herren, saaledes som Kristenheden var, og som nogle af dem var, der kendte Sandheden. De, der ønskede at behage Herren, maatte være frimodige og frygtløst forkynde Sandheden. Vagttaarnet advarede Menighedens Ledere mod at handle genstridigt og gjorde opmærksom paa, hvor nødvendigt det er at være med i Herrens Gerning uden at frygte. De, der frygtede og nægtede at være med i Arbejdet, mistede Lejlighederne, men andre tog Arbejdet op i deres Sted. Omkring Efteraaret 1922 var Guds Folks Organisation paa Jorden blevet bragt i bedre Stand, og ved det store Konvent i Cedar Point, Ohio, fik de da en klarere Forstaaelse af, hvad Guds Hensigter var, og hvilken Opgave de havde faaet betroet, og de gik med stor Iver ud i Arbejdet. Esajas s Syn gav os tydeligt nok et Billede heraf. Han saa Herren i sit Tempel og kom til Forstaaelse af, at han som Herrens Tjener var en Mand med urene Læber. Saa raabte han til Herren, og Herren sendte sit usynlige Sendebud med en Glød fra Alteret, hvormed Esajas s Læber blev renset. Der er skrevet herom:»og han rørte ved min Mund med den og sagde: Se, denne har rørt ved dine Læber, og din Misgerning er veget bort, og din Synd er sonet. Da hørte jeg Herrens Røst sige: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaa for os? Da sagde jeg: Se, her er jeg, send mig. Og han sagde: Gaa hen og sig til dette Folk: Hør og hør*

33 Ezek. 2 JEHOVAS NAVN 31 men forstaa ikke, og se og se, men skøn ikke.«esajas 6 : 7-9. I Tiden fra 1919 til 1922 var andre kommet til Kundskab om Sandheden og havde fulgt Kaldelsen til Riget. Det var ved den ovenfor omtalte Lejlighed, at alle de tilstedeværende trofaste Tjenere saa hvor nødvendigt det var at forkynde Rigets Budskab, og de tog denne deres Gerning op med en Begejstring, som aldrig vil kunne glemmes af dem, der overværede det. Herrens Aand og hans Nidkærhed var over hans Folk. Det var uden Tvivl paa den Tid, den hellige Aand blev udgydt over alt Kød, hvilket vil sige, at alle de, der havde adlydt Kaldelsen til Riget og var blevet ført ind i Templet, fik den Opgave betroet, ja, fik Befaling til at bringe Sandhedens Budskab ud, uden Hensyn til deres Køn eller tidligere Stilling i Menigheden. (Joel 3 :1, 2) At Esajas blev renset var et Billede paa, at de, der hørte med til Tjenerskaren, skulde komme til at indse, at de ikke havde vist den rette Iver i Forkyndelsen af Sandheden, og at der saaledes var Synd paa deres Læber. Hans Læber blev renset med en Glød fra Alteret som et Billede paa, at Gud rensede sine trofaste Vidners Læber og sendte dem ud for at forkynde Sandheden, og at alle de, der forblev trofaste, blev salvet af Herren og herefter udgjorde»den tro og forstandige Tjener«eller»Levningen«. Mange havde forud for Herrens Komme til sit Tempel taget imod Sandheden og fulgt Kaldelsen til Riget, men paa Grund af Selviskhed gjorde de Oprør mod Lyset og begyndte at falde fra. De Opsætsige og genstridige, som nævnes i denne Profeti, maa derfor være alle disse, som begyndte 8t falde fra i De blev sanket ud og dannede bagefter den Skare, som kaldes»den onde Tjener«. De paastod, at de var Jøder, det vil sige indviet til

34 32 DET STORE OPGØR Ezek. 2 at prise Gud og til at tjene Kongen; men Herren siger, at de ikke er det, men er Satans Synagoge. (Aabenbaringen 2:9; 3:9) Det er dem, der er Fjender af Lyset. (Job 24 :13) Det var Vagt* taarnets Pligt at tale rent ud til dem, og det blev ogsaa gjort ved Herrens Naade. De, der ikke agtede paa Herrens Advarsel, befandt sig kort efter i den Skare, Bibelen kalder»den onde Tjener«og»Syndens Menneske«. De trofaste Herrens Tjenere fik ogsaa den Opgave at advare den store Skare (Aabenbaringen 7 : 9-14), dem, der sad i Mørke og Dødsskygge, bundne i Elendighed og Jern, fordi de havde været genstridige mod Guds Ord og foragtet den Højestes Raad. (Salme 107 :10-16) Herren befalede Ezekiel a t advare de genstridige Israelitter, og Guds trofaste Tjenerskare har ligeledes faaet i Opgave at advare dem, der kalder sig Guds Børn, men e r genstridige. Da Advarslerne til disse genstridige kom frem i Vagttaarnet, forstod man endnu ikke Ezekiels Profeti. (Se V agttaarnet, 1926, Side ,371,372; 1929, Side 182, 195.) Dette nævnes her for a t vise, at Herren brugte sit Folk til at opfylde Profetien og først senere aabenbarede Betydningen af denne Profeti. Det beviser, a t Herren giver sit Folk den aandelige Føde, de træ nger til, og leder dem den Vej, de skal gaa. Al Æ ren herfor tilfalder Herren. Gud giver sit Folk Bemyndigelse til a t udføre hans Gerning og sender de trofaste ud i dette Arbejde. Han leder deres Veje og bruger dem som sine Redskaber. Alle i hans Tempel giver ham Æ ren derfor og synger til hans Pris. Ordsprogene 3:5, 6; Salme 29 :9. Ezekiels Ord viser ogsaa, a t Sandheden ikke er frem bragt af Tjenerskaren eller i det hele tag et af noget Menneske, men udgaar fra H erren:»og

35 Ezek.2 JEHOVAS NAVN 33 jeg saa, og se, en Haand var udrakt til mig, og i den var der en Bogrulle. Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var beskrevet for og bag; og Klagesange og Suk og Ve var skrevet paa den.«(2 : 9, 10) Nu var Guds Tid kommet til at sende Budskabet ud. At Bogrullen var i Haanden viser, at Sandheden kommer ved Guds Aand og Magt og er frembragt af Gud, ikke af nogen Skabning. Bogrullen blev udbredt foran Ezekiel som et Billede paa, at nu var Guds Tid kommet til at udsende Tjenerne med et Budskab til hans Folk. Dette tog paa en særlig Maade sin Begyndelse i 1922, da Herren gav sit Folk Midler i Hænde til at vidne om Sandheden. Naar Profetierne forstaas, ser vi, at de stemmer nøje overens indbyrdes, hvilket ogsaa beviser, at de er udgaaet fra Gud. Ezekiels Ord stemmer nøje med Aabenbaringen 10 :1, 2, hvor vi læser:»jeg saa en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen,... og han havde i sin Haand en lille aabnet Bog.«Paa denne Maade faar vi at vide, at Guds Tid var kommet til at kundgøre sine Beslutninger, og han sendte sit Sandhedsbudskab til sit Folk. (Se Lys, Bind I, Kapitel VI) Guds nedskrevne Dom skal forkyndes, før den bliver eksekveret. Kristenheden skal have Sandheden at vide og advares om Guds Dom over den. Ogsaa de, der har hørt med til Riget, men er faldet fra, maa advares.»den organiserede Kristenhed«er afbildet ved Jerusalem og er mere forkastelig end de hedenske Nationer, derfor er Guds Dom over den nedskrevet. Den Bogrulle, Ezekiel saa, indeholdt Budskabet om Guds Hævns Dag over Israel, og det, Herren nu aabenbarer for sit Folk, indeholder ligeledes Sandheden om Guds Hævns Dag, som skal forkyndes for Kristenheden. (Esajas 61 :2) Lad de frygtsomme og genstridige vægre sig ved a t for-

36 84 DET STORE OPGØR Ezek. 3 kynde Guds retfærdige Vrede mod Satans Organisation, hvis de vil; men alle, der hører med til Guds trofaste Tjenerskare, vil uden Tøven forkynde Guds Sandhed og afsløre Fjenden og hans Organisations onde Tjenere. De, der engang hørte med til Riget, men forsømmer eller nægter at gøre dette, stiller sig i Række med Guds Fjender. (2:3) Det er trøstende og opmuntrende at se, hvorledes Jehova benytter sit Folk til at udføre hans Gerning og senere viser dem, hvad det er, han har udrettet ved dem. Det viser, at Profetien blev skrevet til Trøst og Hjælp for dem, der er med i Pagten om Riget, og som adlyder denne Pagts Vilkaar. (Romerne 15 : 4) I mange Aar har Guds trofaste Folk paa Jorden udført en Gerning, som Profeten forud havde skildret, og nu behager det Herren at aabenbare sine trofaste Betydningen heraf. Omtrent hundrede Gange tiltaler Herren Ezekiel med Ordet»Menneskesøn«. Det er en af de Titler, der er givet Jesus Kristus. Den Skare, Ezekiel var et Billede paa, maa derfor bestaa af dem, der er Lemmer paa den salvedes Legeme. Titlen kan ikke anvendes paa en enkelt Person, men gælder alle Kristi Legemes Lemmer og omfatter alle de trofaste salvede paa Jorden. Det er dem, Herren bruger til at forkynde hans Ord og til at opfylde Profetierne. Sendt til Kristenheden (Ezekiel, Kapitel 3) Det tredje Kapitel begynder med Ordene:»Og han sagde tu mig: Menneskesøn! Æd, hvad du her finder for dig. Æd denne Rulle og gaa hen og tal til Israels Hus.«(3:1) Gud nærer først sine Børn med Sandheden, saa de kan vokse sig stærke ved den, hvorefter de skal bruge deres Styrke i Over-

37 Ezek. 3 JEHOVAS NAVN 3 ensstemmelse med hans Befalinger og til han Ære ved at forkynde Sandheden for andre. Detti falder nøje sammen med, hvad der siges i Aaben baringen 10 : 8, 9:»Den Røst, som jeg havde høri fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gas hen, tag den lille aabnede Bog, som er i den Engels Haand, der staar paa Havet og paa Jorden... Og han sagde til mig: Tag og nedsvælg den.«disse Ord hos Ezekiel og i Aabenbaringen om at nedsvælge eller spise Bogrullen er en symbolsk Skildring af, hvorledes Guds salvede Tjenere faar Sandheden, for at de skal bruge den til Herrens Ære. Dette bekræftes af Jehovas Ord til Profeten Esajas. Ogsaa Esajas var et Billede paa den trofaste Tjener, den Skare, til hvilken Jehova siger:»jeg lagde mine Ord i din Mund og dækkede dig med min Haands Skygge for at plante Himmelen og grundfæste Jorden og for at sige til Zion: Du er mit Folk.«(Esajas 51 :16) Herren lægger sit Budskab i sin Tjeners Mund, ikke for at Tjeneren blot selv skal nyde det, men for at han skal benytte det i Overensstemmelse med Guds Befaling ved at forkynde det for andre.»og jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde, og han sagde til mig: Menneskesøn, mæt din Bug og fyld dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig. Og jeg aad, og den var i min Mund sød som Honning.«Ezekiel 3 : 2, 3. Disse sidst anførte Ord skildrer Herrens Folk, der var hungrige og længtes efter større Klarhed over hans Ord, og som Herren Jesus gav Føde, da han kom til Guds Tempel. Det tog nogen Tid, før de blev fyldt og fik Føden fordøjet, saa de blev rede til Kampen, men da Tiden var inde, blev de stærke i Herren og gik frem i Lydighed mod hans Befalinger. Dette stemmer nøje med Aabenbaringen 10 :10, 11, hvori der siges:»og jeg tog

38 36 DET STORE OPGØR Ezek. 3 den lille Bog af Engelens Haand og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug. Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemaal og Konger.«Vi ser heraf, hvorledes Gud havde Omsorg for sit Folk og beredte dem til det Felttog, som begyndte kort Tid derefter og endnu gaar for sig. Formaalet med det er at forkynde Kongen og hans Rige samt Guds Hævns Dag. Da Ezekiel havde spist Bogrullen, gav Herren ham denne Befaling:»Og han sagde til mig: Menneskesøn, gaa hen til Israels Hus og tal tii dem med mine Ord. Thi ikke til et Folk med dunkelt Sprog og tungt Mæle sendes du, men til Israels Hus.«(3 : 4, 5) Profeten Ezekiel er heri et Billede paa Guds Tjenerskare, som nu sendes til Kristenheden for at forkynde den et Budskab, fordi Kristenheden har foregivet at forstaa Bibelen og dens Sprog. Tjenerskaren skal altsaa nu bringe et Budskab til den»organiserede Kristenhed«, ikke til et Folk med et fremmed Sprog; det er heller ikke en hedensk Religion, Guds Tjenere skal forkynde, men de meddeler de kristne Folk i deres eget Sprog, hvad Guds Ord har at sige. Hvis Herrens salvede Tjenere ikke nu med Iver kaster sig over den Gerning at forkynde Sandheden om Guds Beslutninger, vil de snart være færdige med at være Guds Tjenere, og han vil da oprejse andre; thi nu er hans Tid inde til, at dette Budskab skal forkyndes. Sandheden bliver ikke forkyndt, for at den skal omvende Verden, som mange i deres Daarskab har troet. Herrens Ord til Ezekiel beviser dette:»men Israels Hus skal ikke ville høre paa dig, thi de vil ikke høre paa mig; thi hele Israels Hus har stive Pander og haarde Hjerter. Se, jeg gør dit Aasyn

39 Ezek. 3 JEHOVAS NAVN 37 haardt mod deres Aasyn og din Pande haard mod deres Pande. Lig en Diamant, haardere end Sten gør jeg din Pande; du skal ikke frygte for dem og ikke forfærdes for deres Aasyn, thi et genstridigt Hus er de.«(3 :7-9) Paa samme Maade siger Herren til sine trofaste Tjenere nu, at han har gjort deres Pander haardere end de genstridiges, og derfor skal de ikke frygte dem. De skal altsaa blot forkynde Sandheden tydeligt og klart, saa vil Herren selv sørge for Resultaterne. Jehova siger dernæst til Ezekiel og altsaa ogsaa til sin trofaste»tjener«nu, at han skal optage alle Herrens Ord i sit Hjerte og høre med sine Ører og derefter forkynde dem for Folkene, hvad enten de vil høre eller ikke. (3 :10,11) Guds Folk kan ikke være trofaste nu i Tiden, medmindre de med Glæde og Iver forkynder Sandhedens Budskab for Kristenheden. De, der elsker Herren, gør dette nu med Kraft og Styrke. Ezekiel beretter nu, at Aanden løftede ham op, og han hørte bag sig en Røst, mægtig som et stort Bulder, der sagde:»lovet være Herrens Herlighed fra hans Sted.«(3 :12) Da Aanden blev udgydt over Kristi Efterfølgere paa Pinsedagen, hørte de ogsaa et Bulder som af et vældigt Stormvejr. Paa lignende Maade kom Aanden over Ezekiel som et Billede paa, at den hellige Aand skulde udgydes over Herrens Folk, efter at Kristus Jesus var kommet til Jehovas Tempel. Ezekiel siger, at han ogsaa hørte»lyden af de levende Væseners Vinger, som rørte ved hinanden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og Lyden af et stort Bulder. Og et Vejr [eng. Overs.: Aanden] løftede mig op og tog mig, og jeg for af Sted, bitter i min Aands Harme, og Herrens Haand var stærk over mig.«ezekiel 3 :13,14.

40 38 DET STORE OPGØR Ezek. 3 Dette er et Billede paa, at Herren giver sit Folk sin Aand og aabenbarer dem tilstrækkeligt af Sandheden, saa de kan se Guds Organisation og Satans Organisation, der kæmper imod Herren, saavel som den store Forret, de selv har, at være en Del af Jehovas Organisation og drage ud til Kamp mod Fjenden og hans Medhjælpere. I samme Maal som de forstaar Satans Organisations Ondskab og Ugudelighed, harmes de i Aanden imod Fjenden, fordi han er Guds Fjende. Denne Harme er naturligvis ikke et ondskabsfuldt Had, men derimod et alvorligt Ønske om at se Fjenden og hans Organisation tilintetgjort, saa at Guds Navn kan blive æret og ophøjet. Vægter Tjenerskaren behøvede nogen Tid efter 1919 for at blive rigtig klar over, hvad Elisagerningen betød. Det saa til at begynde med ud, som om Arbejdet maatte fortsætte paa samme Maade som tidligere, og at man skulde søge at faa saa mange som muligt til at antage Sandheden og saaledes berede dem til Riget; men i rette Tid gik det op for Tjenerskaren, at dette ikke længere var Hovedopgaven. Ezekiel var ved Tel-Abib ved Floden Kebar (»Tidens Udstrækning«), hvilket tilkendegiver, at nu var Tidens Fylde kommet, da Gud vilde indføre en ny Æra i sin Virksomhed.»Tel- Abib«betyder»de grønne Væksters Høj«eller»Abibs Høj«. Den første Maaned i Jødernes Aar var Abib eller Nisan og begyndte ved Foraarstid, naar Jorden var dækket med grønne Vækster. Det var nu Rigets Foraarstid,»de grønne Væksters Høj«, hvilket vil sige, at en ny Æ ra skulde begynde. Mange af dem, der havde sluttet Pagt med Gud om at gøre hans Vilje, og som var blevet Guds Sønner, var kommet i Fangenskab i Babylon. Guds

41 Ezek. 3 JEHOVAS NAVN 39 Pagtsfolk skulde nu have en Vægter, og det var forbilledligt skildret ved det, Herren sagde til Ezekiel.»Og det skete efter syv Dages Forløb, da kom Herrens Ord til mig saaledes: Menneskesøn, til Vægter har jeg sat dig for Israels Hus, og naar du hører et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.«ezekiel 3 :16, 17. Vægteren er ikke een Mand, men den hele Skare af Herrens salvede paa Jorden, som tilsammen er»den tro og forstandige Tjener«. Nogle har fremholdt den Tanke, at Vægteren er en enkelt Person, men det kan ikke være rigtigt og er i Modstrid med Skriften. Den salvede Skare er Vægteren. Hvert enkelt Medlem af denne Skare vaager for de andre og tager Vare paa Rigets Interesser, der nu alle er overgivet til Tjenerskaren. Esajas skrev om denne Vægterskare:»Dine Vægtere raaber, de opløfter Røsten, de jubler til Hobe; thi med Øje mod Øje ser de, naar Herren vender tilbage til Zion.«De trofaste Vægtere skal advare alle dem, der giver sig ud for at være Guds Folk. Derfor siger de til hverandre:»din Gud er blevet Konge.«Esajas 52 : 7, 8. Herren har lagt et stort Ansvar paa sine Vægtere, den trofaste Tjenerskare. Han har gjort det til en Pligt for dem at advare alle dem, der begynder a t vandre paa Ugudelighedens Vej. De ugudelige er ikke dem, der aldrig har kendt Sandheden, men dem, der i hvert Fald i noget Maal har forstaaet Guds Sandhed og saa vender sig fra den og tjener Fjenden. Ligesom Herren befalede Ezekiel, befaler han nu dem, Ezekiel var et Forbillede paa, hans Vægtere, Tjenerskaren, og siger til dem:»naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej for at holde ham i Live, da skal han, den ugudelige,