k k Konjunkturudsigterne for 1969 Ar: 1969 Bind: Svsnr.: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "k-1969-11 k-1969-115 Konjunkturudsigterne for 1969 Ar: 1969 Bind: Svsnr.: 7634753 Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek"

Transkript

1 k ji> nwhiah- > u i m n q n i i B Konjunkturudsigter for k Konjunkturudsigterne for 1969 Ar: 1969 Bind: Svsnr.: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek

2 Den kgumirfiir- og Landbohijskoles Bibliotek k-196ô-i15

3 K o n j u n k t u r u d s i g t e r n e f m t , Med udgangspunkt dels i den vurdering, der er indeholdt i Økonomisk Årssversigt 1969, dels i den seneste tide udvikling på penge- og kapitalmarkedet fandt der på Det økonomiske Båds møde den 17.april en drøftelse sted af konjunkturudviklingen og de problemer, denne rejser for den økonomiske politik* Formandskabet har derefter udarbejdetnærværende redegørelse og har i medfør af 5 stk«3 i lov om økonomisk samordning truffet bestemmelse om, at redegørelsen offentliggøres * Da man har lagt vægt på at give en hurtig orientering om rådets og formandskabets synspunkter på de nævnte spørg mål, har man valgt at offentliggøre redegørelsen i stencileret form og af lade dele af det til mødet udarbejdede diskussionsoplæg «nemlig dals et resumé af Økonomisk Arsoversigt kapitel VIs Udsigterne for 1965» dels en omtale af de kreditpolitiske indgreb i marts indgå som bilag til redegørelsen. Bet skal fremhæves, at alene formandskabet er ansvarligt før redegørelsens indhold og udformning. Efter afsvækkelsen af den indenlandske efterspørgsel i andet halvår 1967 og størstedelen af 1963 viser det private forbrug nu stærkere fremgang, ligesom der er tegn på

4 -2- en stigning i de erhvervsmæssige investeringer. Ifølge den vurdering, som er indeholdt i Økonomisk Årsoversigt, og som formandskabet deler, er der en nærliggende risiko for, at stigningen i den samlede efterspørgsel efterhånden kan blive så stærk, at den udløser et inflationspres og et forøget betalingsbalanceunderskud. Ganske vist har den samlede efterspørgsel i årets første måneder været noget mindre end svarende til fuld udnyttelse af produktionsmuligheder^ ne«når der alligevel synes at være udsigt til et efterspørgselsoverskud for 1969 som helhed, tjener dette imidlertid netop til at belyse, at der i slutningen af året er risiko for et betydeligt efterspørgselspres. Baggrunden herfor er den ekspansive virkning, der udgår fra den fortsatte stærke stigning i eksporten, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, fra den nu indledte opgang i de erhvervsmæssige investeringer og boligbyggeriet samt fra tendenserne til stærkere stigning i det private forbrug. Udsigten til et efterspørgselspres og det deraf følgende behov for økonomisk-politiske foranstaltninger har således ikke primært baggrund i resultaterne af indkomstforhandlingerne. Forudsætningen for, at et efterspørgselspres kan undgås, er, at der sker en afsvækkelse af efterspørgselsstigningen, når der ikke længere er ledige ressourcer, der kan inddrages i produktionen, og det realøkonomiske råderum for yderligere efterspørgselsstigning derfor begrænses til det-, der følger af produktivitetsstigningen, stigningen i arbejdsstyrken og forøgelse af arbejdsudbuddet i form af get overarbejde m f v Uden aktivitetsdæmpende foranstalt-

5 ninger tegner efterspørgselen i 1969 imidlertid til at blive stadig voksende. Allerede ved en fortsættelse af den igangværende udvikling er der derfor risiko for samfundsøkonomisk uligevægt i den senere del af Denne risiko forstærkes' af, at skatteyderne i et stort antal kommuner i månederne forud for kildeskattens ikrafttræden vil blive stillet, som om de fik en betydelig skattenedsættelse. Det drejer sig om kommuner, der har tilrettelagt skatteopkrævningen således, at mere end halvdelen % af et nyt skatteårs indkomstskatter opkræves inden kalender årets udgang. Som følge af overgangen til kildeskat bortfalder i år statsskatterne for andet skattehalvår. I en række kommuner ophører opkrævningen af statsskatter derfor fra september/oktober afhængig af antallet af terminer, hvori skatteåret er inddelt, medens der i andre kommuner sker en reduktion af den pr.termin opkrævede statsskat allerede fra maj/juni. Det samlede "skattebortfald" i den sidste del af 1969 anslås til 8oo-9oo mill.kr. Som modstykke hertil vil de r ganske vist fra begyndelsen af 197o, når kildeskatten er trådt i kraft, ske en forstærkelse af finanspolitikkens konjunkturregulerende virkninger, afhængig af med hvilken procent kildeskatten udskrives. Hvis der forinden har udviklet sig et betydeligt efterspørgselspres, vil der imidlertid kræves en meget væsentlig forøgelse af beskatningen for at bringe det til ophør. En sådan kraftig stramning, iværksat efter at et efterspørgselspres er opstået, vil være forbundet med

6 4 risiko for, at der igen indtræder et tilbageslag 1 produktion og beskæftigelses. Såfremt det ved allerede nu at foretage en moderat stramning af den økonomiske politik kan lykkes at fastholde udviklingen i en fase med balance mellem efterspørgselsstigning og produktionsstigning,skulle sådanne senere, kraftigt virkende indgreb imidlertid kunne undgås, Selv om et udviklingsforløb som det ovenfor skitserede nok er det, dér hær st-ørst sandsynlighed for sig, såfremt der ikke iværksættes yderligere indgreb, kan det dog ikke anse for fuldstændig sikkert, at udviklingen får dette forløb, Som også fremhævet i økonomisk Årsovtrsigt taytter sig en række usikkerhedsmomenter til skønnene for forbrugs- og investeringsudviklingen bl.a«som følge af de sårlige skat temæssige forhold, der gør sig gældende i 1969» Unåer rådets drøftelser blev der desuden peget på d n mulighed,at et forholdsvis kortvarigt efterspørgselepres 1 årets sidst måneder først og fremmest kommer til at give sig udslag i nedgang.1 lagerbeholdningerne og i en ekstraordinær import forøgelse, hvorfor presset ikke nødvendigvis belpfar at føre til inflationære tendenser, Bet blev ligeledes fremhævet,, at investeringéåisffisl! tton#rne i væsentlig grad vil afhænge af erhvervslivets forventninger am afsætningsmulig hederne i 197 o senere, Øår disse forventninger i retning af, at der på lidt længere sigt kuafl bliver mulighed for en beskeden afsætningsforøgelse på det indenlandske marked, vil dette modvirke den tendens til investeringsforøgelse, som en stærk afsætningsforøgelse i de sidste

7 måneder af 1969 ellers kunne have. Det forhold, at indehavere af enkeltmandsvirksomheder m.v. ikke i 1969 vil have noget skattemæssigt incitament til anskaffelse af nye afskrivningsobjekter, vil virke i samme retning. Trods de nævnte usikkerhedsfaktorer blev der imidlertid på rådsmødet stort set givet tilslutning til årsoversigtens vurdering af efterspørgselsudviklingen. Der var enighed om, at det kan blive nødvendigt i den nærmeste fremtid at imødegå et udviklingsforløb som det skildrede gennem finans- eller pengepolitiske indgreb, Flere af rådets medlemmer gav dog udtryk for, at det ville være heldigst,om sådanne konjunkturregulerende foranstaltninger først får virkning, efterhånden som der i den økonomiske udvikling viser sig håndgribelige tegn på, at økonomien står i fare for at overskride balancepunktet. Samtidig blev imidlertid også risikoen for, at indgrebene eventuelt kan komme for sent, fremhævet. Det blev tillige nævnt, at en fortsættelse af de seneste måneders nedgang i valutabeholdningen kunne blive et selvstændigt motiv til stramning. Da omkostningsudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren erfaringsmæssigt er særlig følsom over for aktivitetsstigninger, blev der specielt advaret mod for stærk efterspørgselsstigning på dette område, lied hensyn til arten af de konjunkturregulerende indgreb fremhævedes det i øvrigt fra alle sider i rådet, at en afdæmpning af stigningstakten i de offentlige udgifter var bedre egnet til at sikre en rolig økonomisk udvikling end skattepolitiske foranstaltninger. Formandskabet skal i tilknytning hertil

8 bemærke, at mulighederne for at reducere stigningen i de offentlige udgifter på kort sigt formentlig især består i en udskydelse af igangsættelsestidspuhkterne for statslige og kommunale bygge- og anlægsarbejder. De i marts gennemførte kreditpolitiske foranstaltninger har som nævnt i bilaget ikke givet anledning til en ændret vurdering af udsigterne for efterspørgselsudviklingen,hvor imod de har skabt bedre forudsætninger for at imødegå en eventuel meget stærk kreditekspansion med basis i pengeinstitutternes betydelige overskudslikviditet. Det er dog usikkert, hvor hurtigt afviklingen af forhånd s låne ordningen vil få. virkning for bankernes udlånsmuligheder. Tilsyne ladende bygger finansieringsplanerne såvel for det planlagte som for det allerede igangværende byggeri i ret stor omfang på tilsagn om udstedelse af forhåndslån, indhentet før der i marts blev truffet principbeslutning om afvikling af disse lån. Det er derfor sandsynligt, at de ændrede lånevilkår først i løbet af nogen tid vil komme til at påvirke bankernes udlånskapacitet. Det gælder i øvrigt for de fleste stabiliseringspolitiske foranstaltninger, at de først får fuld virkning nogen tid efter, at de er blevet iværksat. Dette er en hovedårsag til, at det efter formandskabets opfattelse vil være betænkeligt at udskyd en beslutning om yderligere justeringer af den økonomiske politik, indtil :nan med sikkerhed kan bedømme den fremtidige udvikling. Hertil kommer, at den omstændighed, at Folketinget normalt ikke er samlet i som-

9 mermånederne, formindsker mulighederne for gennemførelse af konjunkturregulerende indgreb i dette tidsrum,bet ville derfor være ønskeligt, om der kunne tilvejebringes en beredskabslovgivning, der skabte udvidede muligheder for administrative ændringer i konjunkturpolitikken. På det skattepolitiske område rejser dette dog muligvis særlige statsretlige problemer. X mangel af et sådant konjunkturpolitisk beredskab finder farmandskabet ~ også i betragtning af at D-anifiafk's Statistiks seneste konjunkturbarometer støtter antagelsen om., at der er en stærk opgang undervejs - arfi åer er mindre risiko forbundet med at gribe ind alle-rede nu end m&d a vente til senere på året. Udskydes indgr«ittrne? kan. der soin Hifni være fare for, at der udvikler sig et efterspørgselspres s inden indgrebene har nåft at virke, lette ville igen kunne føre til en skærpelse; af balanceproblemerne i dansk økonomi på længere sigt, I denne forbindelse skal kort omtales den betydning? som dels omkostningsudviklingen»dels den igangværende efterspørgselsudvikling har for løsningen af hovedproblemet i dansk økonomi på længere sigts tilvejebringelse af ligevægt pi betalingsbalancen med samtidig fastholdelse af den fulde bi^æftig#lsfå. Som det blev understreget i formandskabets redegørelse '«Dansk økonomi i øsft«råret 1968' 1, kan denne centrale målsætning for den økonomiske politik næppe realiseres under samtidig fastholdelse af de nuværende valutakurser, medmindre stigningstakten i det danske omkostningsniveau bringes ned under stigningen i udlandet* silefeg at isn kraf-

10 tige vækst i industrieksporten kan opretholdes. Dette vil efter alt at dømme fordre en væsentlig afsvækkelse af de senere års lønstigningstakt på lo-12 pet. pr. år. Por 1969 er det imidlertid tvivlsomt, om dette kan lykkes. G-anske vist har januarpristallet i år - i modsætning til tidligere år - ikke udløst nogen dyrtidsportion, samtidig med at den procentvise lønforhøjelse, der ligger i overenskomstfornyelserne, efter de overslag, der har været offentliggjort af hovedorganisationerne, snarest skulle blive lidt mindre end ved den foregående overenskomstfornyelse i På baggrund af den stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet må man imidlertid regne med, at det tredie element i lønudviklingen - lønglidningen - vil gøre sig stærkere gældende end i det sidste par år. Også strukturen i det vedtagne mæglingsforslag - med hovedvægten på løntillæg til de lavestlønnede - vil virke i denne retning. tidvikler efterspørgselsstigningen sig til et egentligt efterspørgselspres, må man vente en stærk stigningstakt i omkostningsniveauet og de videre virkninger heraf kan blive at vi igen får en lavere sanlet beskæftigelses- og kapacitetsudnyttelsesgrad end ellers muligt. Som led i en sådan udvikling vil der sandsynligvis også komme yderligere dyrtidsregulering til næste forår i tilgift til den dyrtidsportion til efteråret;, der nu forekommer sandsynlig. I-et her nævnte har taget sigte på lønudviklingen på det industrielle arbejdsmarked. Ved tjenestemandsforliget aftaltes et samlet loft for individuelle lønstigninger til tjenestemænd i 1969 på 3 pot. omfattende såvel overens-

11 komstmæssige lønstigninger i 1969 som åe lønstigninger, der bliver en følge af revisionen af tjenestemanclslovgivningen. Selv om der som nævnt må rdgneip med en dyrtidsportion til efteråret f dir ikke omfattes af dette loft, ligesom gennemsnitslønnen for 1969 er påvirket af de stigninger, der.fandt sted i løbet af 1963, skalle den gennem?- snitlige lønstigning for tjenestemænd fra 1968 til 1969 blive reduceret til omkring 6 pet. mod godt lo pet. fra 196? til Som nævnt må denne afsvækkelse af lønstigningstakten ses i sammenhæng med det aftalte loft over lønstigningerne 1969'. Konsekvenserne af tjfnestemandsforlig^t for lønudviklingen i 197o, når denne særlige aftale er udløbet, og senere er vanskelige at overse. For eit. rækfe tjenestemands grupper vil der "blive tale pm betydelige stigninger i selve grundlønningerne, men heroverfor står bortfaldet af forskellige biindtægter. 0 : gså for selvstændige i byerhvervene må Ser forudses en betydelig stigning i pengeindkomsterne i 1969«For Jijemmemarkedserhvervenes vedkommende må der allerede i kraft af stærkt forbedret kapacitetsudnyttelse forudses en mærkbar stigning efter åea forbigående afsvækkelse eller direkte nedgang i indkomsterne i Bertil kommer stigninger som følge af eventmal avanceglidning. Ssfiitiåig må t#n fortsatte mængdeekspansion i industrieksporten for- Ventes at medføre en fortsat stigning i eksporterhvervenes samlede indtjening i 1969, selv mi m forstærket omkostningsstigning kan resultere i en formindskelse af tortjmm sten pr. afsat enhed. ~ Alt i alt synes der grund til at

12 -loregne med en procentvis stigning i de selvstændiges indkomster, der vil ligge i nærheden af lønstigningerne på det industrielle arbejdsmarked. Endelig må det ventes, at også landbrugernes indkomster vil vise nogen stigning fra 1968 til Foruden at føre til en forstærkelse af løn- og prisstigningerne med de deraf følgende langsigtede virkninger på konkurrenceevnen vil en kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel også i sig selv vanskeliggøre den nødvendige produktionsomstilling i retning af øgede andele for eksportproduktionen og den produktion, der på hjemmemarkedet konkurrerer med importen. I 1969 vil der selv i bedste fald kun blive anvendt en lille del af produktionsstigningen til forbedring af betalingsbalancen. Opstår der et stærkt efterspørgselspres, er det sandsynligt, at der til indenlandsk anvendelse vil blive lagt beslag på mere end produktionstilvæksten, således at betalingsbalanceunderskuddet i stedet bliver forøget. Bliver dette tilfældet, vil det være ensbetydende med, at der "tages på forskud" af mulighederne for at tilgodese indenlandske anvendelsesformål i de kommende år, København, april 1969 Carl Iversen H.Y.Skak-lielsen J. Vibe-Pedersen Formand

13 Bilag Den # k o n o m i s k e i i t i i t i å a. I: Udsigterne for dansk økonomi igennem året 1969«(Resumé af kapitel VI i økonomisk Årsoversi^t 1969) 1, På baggrund af en detailleret gennemgang af den økonomiske udvlkling i 1968 anslås det i Irsoversigten, at byerhvervenes produktion ved overgangen til 1969 lå 4** 5 pot,højere end ved årsskiftet 1967/68, og at produktionen var i fortsat bevægelse opad. Bt langt iftykke ind i 1963 beroede væksten i den samlede efterspørgsel og produktion.så godt nom udelukkende på den stærke stigning i industrieksporten og på stigningen i det offentliges forbrug og da offentlig«investeringer, I løbét af andet halvår satte der imidlertid også en stigning ind i det private forbrug og de private investeringer, 2, Der regnes i årsoversigten med fortsat kraftig fremgang for industrieksporten i 1969, nemlig en mængdemæssig stigning på op imod 11 pot. Da der forestår nye internationale taldne å sætte1s er pr. 1.januar 197o, er åer ifølge årsoversigten meget, der taler for, at vækstraten i eksporten bliver noget højere i første halvår end i andet. Det frem-

14 Isæves, at en fremgang i eksporten af industrivarer af dan nævnte størrelse forudsætter, at industriens kapacitet og arbejdskraftforsyning ikke også presses af en stærk indre efterspørgsel, og at dens omkostningsforhold ikke forrykkes væsentligt. Samtidig ventes den indtrufne lysning i landbrugets afsætningssituation at kunne holde gennem størstedelen af 1969, således at også landbrugets eksportindtægter vil vise nogen stigning i Landbrugets valutaindtjening vil herudover vise stigning som følge af reduceret importbehov i kraft af den store høst i Endelig må der som følge af de stedfundne udvidelser af handelsflåden imødeses en fortsat stigning i nettoskibsfartsindtægterne i 1969» Ek ~ portindtjeningen vil således fortsat være en ekspansiv fak tor af betragtelig styrke. Stigningen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer må ifølge års-oversigten ventes at blive af s am me styrke som i 1968, idet der på disse områder må regnes med mængdemæssige stigninger på henholdsvis ca, 6 og ca* lo pet, I nogen grad hænger denne udvikling sammen med en forøgelse af kommunernes aktivitet. Specielt er de kommunale bygningsinvesteringer (skoler, hospitaler, plejehjem, administrationsbygninger etc,) inde i en stærk stigning. Det skal fremhæves, at de her nævnte skøn for stigmånf#n i de offentlige udgifter alene vedrører den Stigning, som fremkommer ved, at der sker en udvidelse af^omfanget af det offentliges køb af varer og tjenester luv*, hvorimod der ikke ur taget hensyn til udgiftsstigninger

15 som følge af løn- og prisforhøjelser og øgede indkomstoverførsler. Efter en kraftig vækst i de to foregående finansår ventes der kun en mindre forøgelse af udgifterne til indkomstoverførsler i finansåret o, nemlig ca, 5 pet, når der ses bort fra satsforhøjelser. Baggrunden herfor er dels, at der må regnes med et fald i arbejdsløshedsudgifterne som følge af beskæftigelsesudviklingen, dels at de udgiftsmæssige konsekvenser i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning på flere områder, herunder loven on fuld folkepension og den nye invalidepensionslov, er ved at være udtømte. Da en forøgelse af indkomstoverførslernes omfang for størstedelens vedkommende omsætter sig i en forøgelse af det private forbrug, kan virkningerne af en sådan forøgelse i nogen grad sidestilles med virkningerne af, at det offentlige selv lægger beslag på en større del af produktionen og af de produktive ressourcer. Det anslås i årscversigten, at det samlede private forbrug alene på denne onto vil vokse med hen imod 3/4 pet, eller ca, 4oo Mi.11,» kr, i 1968-priser. Stigningen i industrieksporten og i det offentliges efterspørgsel efter varer og tjenester vil i sig selv betinge en stigning i byerhvervenes produktion på ca, 3 pet, og vil herudover få afledede virkninger på udviklingen i det private forbrug og de private investeringer. Dette repræsenterer fer så vidt en uændret forlængelse af tendenserne fra 1968,hvor væksten i eksport og offentlig efterspørgsel var lige så kraftig. Med den igangværende

16 stigning i de private investeringer og det private forbrug er den baggrund, hvorpå eksportstigning og stigende offentlig efterspørgsel kommer til at udspille sig, imidlertid væsentligt ændret. Igennem størstedelen af 1968 holdtes forbruget tilbage af en stærkt; kontrakt iv finanspolitik, og stagnationen i det private forbrug førte igen til stagnation i investeringerne. I den første del af 1968 kan muligvis også de da bestående restriktioner på kreditog kapitalmarkedet have virket begrænsende på investeringsaktiviteten. I forhold til 1968 er nu både finans- og kreditpolitikken væsentlig lettet, og man må ** også på grund af de selvstændige impulser til forbrugsstigning, der Vil udgå fra stigningen i dat nominelle indkomstniveau - dese en mærkbar forstærkelse af opgangen i den indenlandske efterspørgsel. I slutningen af 1969 vil disse tendenser yderligere blive forstærket som følge af, at overgangen til kildeskat på dette tidspunkt vil komme til at Virke som en skattelettelse i de kommuner, der hidtil har været forud med opkrævningen af statsindkomstskatter. I forbindelse med omtalen af udviklingen i det private forbrug og de private investeringer fremhæver årsoversigten stærkt den særlige usikkerhed, der knytter Hil forudsigelser af forbrugs- og investeringsudviklingen i situation som den foreliggende, hvor efterspørgslen «drejet opad efter en periode med svag vækst. Det spiller her ind, at farbrug og investeringer gensidigt påvirker hliukbtøii Således at forøgelse af produktion og indkomster i kraft af en større investeringsgodeproduktion giver

17 anledning til større forbrug, der igen kan fore til øget investeringsaktivitet. Hertil kommer usikkerhedsmomenter med hensyn til udviklingen i penge indkomstniveauet, beskatningen og opsparingen. For investeringsdispositionerne kan det spille en rolle, at der for skattepligtige personer - i modsætning til aktieselskaber - vil være em tilskyndelse til at udsætte anskaffelse af afskrivningsobjekter til kildeskatten er trådt i kraft. Det antages dog, at disse skattemæssige hensyn i hvert fald i de større virksomheder vil spille en underordnet rolle i forhold til kapacitetshensyn, Med forbehold for de anførte usikkerhedsmomenter skannes det i år so ver sigt en, at de erhvervsmæssige invea^ teringer i faste anlæg i 1963 vil vise en mængdemæssig stigning på 6-7 pet., med lavere stigning i begyndelsen af året, større i slutningen. For boligbyggeriets vedkommende regnes med en stigning (i faste priser) på 7-8 pet., og stigningen i forbruget anslås at blive af størrelsesordenen 5 pet., ligeledes regnet 1 faste priser. ss»enlagt fører disse overslag til, at der skulle kunne venteø en stigning i byerhvervenes produktion på ca.6 pet. fra 1968 til 1969, medens stigningen i det samlede nationalprodukt bliver lidt mindre som følge af svagere stigning i landbrugsproduktionen. I sammenligning med de senere år er den anslåede vækst i byerhvervenes produktion temmelig høj; kun fm 1963 til 1964 har der været en større stigning, nemlig godt 3 pet,,hvilket udløste et betydeligt efterspørgselspres. Produktionsstigningen vil medføre en betydelig

18 -6- stigning i efterspørgselen efter arbejdskraft og andre ressourcer og kan medføre knaphed på arbejdskraft og kapaaitat jså en række områder. I betragtning af den fortsat ret høje ledighed og fortsat vækst i byerhvervenes arbejdsstyrke samt antagelig også forekomsten af ledig produktionskapacitet i industrien er der ganske vist for året som helhed et relativt stort spillerum for vækst i produktion og beskæftigelse, hvortil kommer, at arbejdsudbuddet vil blive stimuleret af, at indtægt indtjent i 1969 normalt Ikte«vil danne grundlag for beskatning. Imidlertid vil den forudsete vækst i produktionen ikke forløbe jævnt over året, men være særlig stærk i den senere del af 1969, hvor samtidig reserverne af ledig arbejdskraft og kapacitet vil være så stærkt reduceret f at åer på en række områder må forudses knaphedssituationer. I årsoversigten fremhæves stærkt den risiko, dette rummer for omkostningsudviklingen og betalingsbalancen, så meget mere som der ej* en vis fare for, at opsvinget på grund af selve dynamikken i forløbet kafl blive stærkere end forudset. Selv hvis et efterspørgsselspres undgås, må det forudses, at den kraftige vækst i produktionen vil trflkke en, betydelig importforøgelse med sig. I årsoversigten er importforøgelsen til byerhvervene, exclusive importen af skibe og fly, under forudsætning af uforandrede importpriser anslået til 8-9 pot, eller ca. 2 mldr. kr. Under de opstillede forudsætninger - herunder at industriens kapacitet ikke presses af en stærk indre efterspørgsel og at dens omkostningsforhold ikke forrykkes væsentligt,samt at der ikke sker en forstærket importstigning som følge

19 af efterspørgselspres - skulle der dog kunne regnes med en forbedring af saldoen på betalingsbalancens løbende poster på 3-4oo mill.kr. i En del af denne forbedring hidrører fra en forventet nedgang i nettoimporten af skibe og fly. Da denne nedgang på grund af de lange kreditter, der ydes i forbindelse med disse leverancer, ikke i 1969 Til blive modsvaret af tilsvarende ændringer i betalingerne til og fra udlandet, anslås behovet for låneoptagelse i udlandet imidlertid i årsoversigten til at blive det samme som i 1968, d.v.s oo mill.kr. II; De penge- og kreditpolitiske indgreb i marts Siden udsendelsen af årsoversigten er kreditpolitikken blevet strammet. Der er således truffet principbeslutning orn en gradvis afvikling af realkreditinstitutternes forhånd slångivning, og visse kommunale låneformål er blevet geninddraget under obligationsbegrænsningen. Endvidere er diskontoen blevet forhøjet fra 6 til 7 pet., hvilket igen har ført til en tilsvarende forhøjelse af bankernes og sparekassernes udlånsrentesatser. I det sidste par måneder er der desuden sket en mindre forhøjelse af obligationsrenten, e rn a Indtil begyndelsen af 196o ~ w bestod der med hensyn til byggeriets finansiering den arbejdsdeling mellem bankerne og realkreditinstitutterne, at bankerne gennem deres byggelån finansierede byggeriet i selve opførelsesperioden, medens realkreditinstitutterne i almindelighed først trådte til med lån, når byggeriet var fuldført. Ved den ende-

20 -8- lige prioritering afløstes bankernes byggelån så af prioritetslånene i realkreditinstitutter og sparekasser m.v. samt indtil 1958 af statslån. I løbet af 196o er bankerne i stigende grad kommet ind på som forudsætning for at yde byggelån at kræve, at også realkreditinstitutterne deltager i finansieringen af byggeprocessen derved, at bygherren hjemtager så store forhåndslån ( åconto-lån) som muligt fra realkreditinstitutterne. Herigennem har bankerne, der har haft rådighed over de udleverede kasseobligationer, opnået en væsentlig begrænsning af de beløb, de selv har måttet binde i byggelån. For bygherren medfører en ordning med forhåndslån,at han bliver i stand til at sikre sig mod risikoen for kursfald i den tid, der ellers ville hengå indtil prioriteringen kunne finde sted. Da en snæver sammenkædning mellem byggelån og forhåndslån efter indførelsen af obligationsrationeringen i sommeren 1965 ville have medført betydelige finansieringsvanskeligheder for nybyggeriet, overtog bankerne fra dette tidspunkt igen en større del af finansieringen af igangsættelserne. Imidlertid blev der i rationeringsperioden uden for obligationskvoterne udbetalt lån, herunder forhåndslån, til et samlet beløb af ca, 3 milliarder kr., hidrørende fra lånetilbud, der var afgivet før rationeringen trådte i kraft. Uanset den nævnte lempelse af bankernes praksis med hensyn til ydelse af nye byggelån har nettoresultatet derfor været, at realkreditinstitutterne også i rationeringsperioden i stigende grad er blevet inddraget i finansieringen af det igangværende byggeri.

21 -9- Efter afviklingen af obligationsrationeringén for så vidt angår bolig- og erhvervsbyggeri synes denne tendens sa være blevet yderligere forstærket, i hvert fam for større byggeprojekters vedkommende. 9. En omlægning af bygge finansieringen som den her nævnte medfører i den periode, hvor omlægningen står på, at der fremkommer en ekstraordinært stor nytilgang af obligationer, idet realkreditinstitutterne i denne periode både skal prioritere det afsluttede byggeri, der er blevet finansieret på normal måde i bankerne uden realkreditinstitutternes ^e^virken, og det igangværende byggeri. Denne ekstraordinære forøgelse af obligationstilgangen har været medvirkende til, at Nationalbanken for at sikre det ønskede kursniveau i perioder har måttet foretage meget betydelige opkøb af obligationer. Nationalbankens støtteopkøb har været særlig omfattende i tiden siden efteråret 1968,, Nytilgangen af obligationer har i denne periode været særlig stor som følge af afviklingen af den kødannelse, der var opstået under rationeringen, og samtidig har det vist sig vanskelift at finde afsætning for nytilgangen på kapitalmarkedet, der synes at have været præget af forventninger om kursfald. I en periode i foråret reducerede kapitalmarkedet i stedet netto sin obligationsbeholdning. Xq. I konsekvens af Nationalbankens støtteopkøb er der opstået en etotraordinært ;stor likviditet i banker og sparekasser. Specielt i tilfælde af en fortsættelse af stigningen i banksystemets likviditet irøme der være grund til at frygte,

22 -loat Nationalbanken ville få svært ved at hindre en for stærk kreditekspansion, såfremt dette måtte blive aktuelt. De aftaler, der nu er indgået om en tilbagevenden til den oprindelige arbejdsdeling mellem bankerne og de obligationsudstedende institutter, betyder imidlertid,at bankerne ved opretholdelse af en byggelångivning af nuværende omfang gradvis vil få beslaglagt en udlånskapacitet på omkring tre milliarder kr.,svarende til et å to års normal stigning i bankernes samlede udlån til samtlige låneformål. Selv nm udlånskapaciteten i øjeblikket er meget rigelig, skulle der derfor efter de nye aftaler blive bedre muligheder for at undgå en for stærk kreditekspansii-n. Da afviklingen af forhåndslånene i en overgangsperiode vil medføre en begrænsning af obligationstilgangen, skulle også mulighederne f^r, at obligationsmarkedet kan hvile i sig selv, indtil videre være blevet forbedret. Som nævnt vil dette være af væsentlig betydning for likviditets- og renteudviklingen. 11. Den her skildrede udvikling belyser tillige nogle vigtige strukturelle problemer omkring byggeriet og dets finansiering, som kun midlertidigt er blevet løst ved de nu trufne aftaler. På den ene side er der i Danmark en meget let adgang til at opnå lån på obligationsmarkedet, samtidig med at der er stærke ønsker om at undgå rentestigning.på den anden side medfører forholdene på bygge- og boligmarkedet - huslejerestriktionerne, tilskuds- og rentesikringsordningerne samt skattebegunstigelserne til parcelhuse: -

23 -lien forøgelse af boligefterspørgselen. I forening har dlg «se forhold i perioder fremkaldt en betydelig uligevægt pft både kapitalmarkedet og byggemarkedet. Selvffltproblemerne i øjeblikket er mest fremtrædende på penge- og kapitalmarkedet, kan man ikke se bort fra, at den igangværende udvikling i byggesektoren på et senere tidspunkt kan føre til en overophedning i denne sektor. Samtidig vil en fortsat omstilling i retning af øget eksportproduktion blive vanskeliggjort 3 såfremt anvendelsen af ressourcer i byggeriet øges ud over det nuværende omfang. Selv om der ved indgrebene over for forhåndslångivningen er skabt mulighed for en midlertidig aflastning af obligationsmarkedet samt for bedre kontrol med. stigningen i pengeinstitutternes udlånsvirksomhed og herigennem muligvis tillige en større sikkerhed mod en for srfesrk stigning i byggeaktiviteten, synes en varig løsning på de her nævnte problemer at måtte forudsatte mere gennemgribende reformer. I denne forbindelse kan der være grund til at bemærke, at opretholdelse af en stærkt itigende aktivitet i boligbyggeriet næppe i længden kan undgi at begrænse mulighederne for finansiering af de erhvervsmæssige investeringer. Som følge af de i 1968 gennemførte diskontonedsættelser her i landet og stigninger i renten for forretningskreditter m.v. i udlandet, var udlånsrenten i danske pengeinstitutter i begyndelsen af 1969 kommet ned under lånerenten i udlandet. Specielt var der opstået en ret væsentlig forskel, når man tillige tager andre omkostninger ved lånene end den rene rente i betragtning. Herved var tilskyndelsen

24 -12- til at optage forretningskreditter i udlandet blevet reduceret. Dette har sammen med underskuddet i det løbende betalingsforhold over for udlandet i første kvartal ført til en nedgang i valutabeholdningen på ca. Soo mill.kr. Som resultat af diskontoforhøjelsen pr. 31.marts og de ledsagende stigninger i pengeinstitutternes udlånsrentesatser må det forventes, at den her nævnte udvikling vil blive bremset. Det kan derimod næppe antages, at forhøjelsen af den korte rente totalt set vil få nogen større virkning på den indre økonomi, Bortset fra landbrugsinvesteringerne er de erhvervsmæssige faste investeringer næppe særlig følsomme over for renteændringer, idet investeringsønskerne først og fremmest er bestemt af afsætningsforventningerne og af kapacitetsudnyttelsen. Bob nævnt må det forventes, at lian i de kommende måneder på en lang række områder vil komme op på fuld kapacitetsudnyttelse, I byerhvervene må man derfor Også efter renteforhøjelserne regne med en forøget investeringsaktivitet i Xffilp idet renteudviklingen dog kan have en modererendf virkning; på den del.af investeringerne, der har form af opbygning af øgede lagerbeholdninger af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Hvad boligbyggeriet angår, vil renteforhøjelsen betyde en forøgelse af finaiisieringsomkostningerne i byggeperioden. Set i relation til det samlede byggeregnskab er denne omkostningsforøgelse dog af underordnet størrelse,. Da. der kun er sket en meget beskeden forøgel,te af obligationsrenten, og da det er denne, der er udslagsgivende for boligudgiftens størrelse, er det ikke sandsynligt, at

25 -13- rlmte forhøjelsen vil få nogen virkning for boligbyggeriets omfang. Omfanget af det offentlige byggeri vil lig «ledes være upåvirket af de indtrufne renteændringer. Da endelig udviklingen i det private og i det offentlige konsum næppe i nævneværdig grad vil reagere på forhøjelserne af indlåns- og udlånsrente satserne ten iet ikke antages at len samlede indenlandske efterspørgsel vil blive væsentlig afsvækket som følge af renteforhøjelserne.

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' *

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' * DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 850001058294 STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, OKTOBER 1969 cg soésfrr ' -fe r : L ' ' * Siden oprettelsen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold Udviklingen i økonomien på Kastaniely Indhold Baggrund Udviklingen i økonomien Primære årsager til udviklingen Procedure for økonomiopfølgning Udviklingen i belægningen Udviklingen i antal ansatte Sammenhængen

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2017

Status på udvalgte nøgletal januar 2017 Status på udvalgte nøgletal januar 217 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De seneste nøgletal giver en positiv afslutning på året og peger også på en pæn

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord Økonomisk analyse 3. august 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord Fødevarevirksomhedernes

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere