11. september 2012 EM 2012/78. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. september 2012 EM 2012/78. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger"

Transkript

1 11. september 2012 EM 2012/78 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning, som bl.a. indebærer, at landsskatten sættes ned med 1 procent fra 2013, jf. tekstanmærkning til formålskonto i forslaget til finanslov for 2013 (EM 2012/xx). En skattenedsættelse på 1 procent vil medføre et provenutab på 72 mio. kr. for landskassen. Nærværende lovforslag indeholder nogle ændringer af indkomstskatteloven, som dels vil bidrage til finansiering af skatteomlægningen, dels rette op på nogle uhensigtsmæssigheder i det nuværende skattesystem. Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til Inatsisartutlov om afgift på hellefisk i det havgående fiskeri og forslagene om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer og landstingslov om indførselsafgifter. Med forslaget om ændring af landstingslov om indkomstskat lægges der op til at begrænse fradraget for private renteudgifter, indføre beskatning af vakantboliger, samt ændring af afskrivningsreglerne for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Ændringsforslagene Begrænsning af rentefradrag Den eksisterende fradragsret for renteudgifter er med til at begunstige især højindkomstgruppernes private låntagning. Rentefradraget indebærer, at den enkelte person eller familie ikke betaler den reelle samfundsmæssige omkostning i forhold til de goder, de anskaffer sig for de lånte midler. Særligt for de højere indkomster, som har mulighed for at opnå større lån til anskaffelse af fast ejendom, bil og båd, kan der være tale om mærkbare økonomiske fordele. Samfundsøkonomisk har rentefradragsretten den konsekvens, at de offentlige finanser belastes. Dette giver sig bl.a. udtryk ved, at skatten på arbejde sættes på et højere niveau, end hvis der ikke var adgang til rentefradrag. Adgangen til rentefradrag må anses for en skatteudgift. En skatteudgift opstår ved en positiv særbehandling i form af eksempelvis skattefritagelse eller fradragsret. Desto større skatteudgifter, desto større krav stilles der til skattesystemets evne til at fremskaffe indtægter EM 2012/ 1 AN sagsnr

2 på anden vis. Det vil på den anden side sige, at hvis skatteudgifterne nedbringes, er det muligt at sænke skatten på andre områder. Rentefradragsretten er en integreret del af det nuværende skattesystem og har derfor bl.a. betydning for den enkelte låntagers overvejelser i forbindelse med optagelse af større lån til køb af fast ejendom, bil eller båd. Ændringer af rentefradragsretten bør derfor ske under hensyn til låntagernes planlægnings muligheder. Naalakkersuisut har med sit forslag om, at renteudgifterne ikke skal reduceres med mere end 10 procent, søgt at tage højde herfor. Vakantboliger Løn i form af naturalydelser samt personalegoder i øvrigt er som udgangspunkt skattepligtige på lige fod med lønindkomst i penge. I praksis har vakantboliger dog i mange år været fritaget for beskatning, når medarbejderne har fået stillet boligerne helt eller delvis gratis til rådighed. Naalakkersuisut har arbejdet på at indføre husleje betaling for vakantboliger, men er bl.a. blevet mødt med synspunkter om, at forholdet er reguleret af overenskomsterne. Det er fortsat Naalakkersuisuts mål at indføre husleje betaling for vakantboliger, men da det ofte tager tid at gennemføre større ændringer af overenskomster, har Naalakkersuisut besluttet at foreslå vakantboliger beskattet på samme måde og på samme niveau som helt eller delvist frie personaleboliger. Henset til de mange års faste praksis med skattefrihed i forbindelse med vakantboliger er det fundet rigtigst, at foreslå indkomstskatteloven ændret med henblik på at gennemføre en beskatning på området. Afskrivninger Som udgangspunkt gælder, at når en virksomhed afholder en udgift i virksomhedens interesse, vil udgiften kunne fradrages ved opgørelsen af virksomhedens indkomst i det år, udgiften afholdes. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden anskaffer et anlægsaktiv (fx en lastbil), som skal tjene indkomsterhvervelsen i en årrække fremover. I disse tilfælde vil anskaffelsesudgiften normalt ikke kunne fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret, men skulle fordeles over 2 eller flere år. De skattemæssige afskrivningsregler har til formål at fordele fradragene for anlægsudgifter over flere år. De skattemæssige afskrivninger er ikke altid udtryk for en konkret vurdering af værdiforringelsen for de enkelte aktiver. Af praktiske grunde er de skattemæssige afskrivninger standardiserede, og som oftest er der overladt virksomheden nogle 2

3 valgmuligheder med hensyn til afskrivningernes størrelse. Hertil kommer, at de skattemæssige afskrivninger i et vist omfang bruges som instrument til at fremme eller modvirke forskellige former for investeringer. I forbindelse med afståelse af et afskrivningsberettiget aktiv beregnes fortjenesten eller tabet som forskellen mellem salgsprisen og det beløb, aktivet er nedskrevet til. For driftsmidler (andet end skibe, fly, fast ejendom o.l.) benyttes dog en særlig metode, såkaldt saldoafskrivning, som bevirker, at der ikke foretages en sådan opgørelse. Skattemæssige afskrivninger, som tillader hurtigere afskrivning end den faktiske værdiforringelse af aktiverne, er en skatteudgift, jf. ovenfor vedrørende rentefradrag, idet reglerne indebærer, at virksomhederne kan udskyde beskatningen. De gældende regler om afskrivninger er særdeles gunstige på en række områder og giver virksomhederne vide muligheder for at udskyde beskatningen af deres overskud. Selskaber har udover de almindelige afskrivninger adgang til at afskrive op til halvdelen af årets overskud (overskudsafskrivninger). Det er ikke muligt at forklare hvilket overordnet formål, der søges varetaget med denne ordning. I realiteten er der tale om en likviditetsfordel eller et rentefrit lån til selskabet, som hverken kan begrundes i selskabets eller samfundets forhold. Samtidig påfører ordningen samfundet en risiko for, at de udskudte skatter, der opbygges, aldrig udløses. Selskaber har desuden mulighed for at afskrive aktiver med en anskaffelsesværdi på op til kr. allerede i anskaffelsesåret; de såkaldte straksafskrivninger. Grænsen på kr. er usædvanlig høj. Til sammenligning er grænsen i Danmark på kr. Der synes ikke at være et klart formål med den nuværende meget høje grænse for selskabers straksafskrivning. Som med overskudsafskrivninger er der i realiteten tale om en skjult likviditetsfordel eller et rentefrit lån til selskaberne, som hverken er begrundet i selskabernes eller i samfundsmæssige forhold, ligesom ordningen påfører samfundet en risiko for, at de udskudte skatter, der opbygges, aldrig udløses. Selvstændigt erhvervsdrivende har i realiteten adgang til frie afskrivninger. Blot må deres afskrivninger ikke overstige indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er således ingen sammenhæng mellem de selvstændigt erhvervsdrivendes adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger og den økonomiske værdiforringelse af de aktiver, som danner grundlag for disse afskrivninger. 3

4 I værste fald kan disse meget gunstige afskrivningsregler resultere i investeringer som primært er skattemæssigt motiveret. Samfundsøkonomisk er sådanne investeringer ikke optimale. Der er derfor god grund til at ændre den nuværende meget gunstige behandling af selvstændigt erhvervsdrivendes skattemæssige afskrivninger. Da selvstændigt erhvervsdrivende i en række tilfælde udfører de samme aktiviteter, eksempelvis indenfor håndværk eller handel, som selskaber, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i, at der af hensyn til lige konkurrencevilkår bør gælde samme afskrivningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. Dog bør man være opmærksom på, at de særlige regler for selskabers betaling af selskabsskatter og udbytteskatter giver selskaberne mulighed for at udskyde beskatningen af deres overskud i større omfang end selvstændigt erhvervsdrivende. Dette kan begrunde, at der fastlægges en højere grænse for straksafskrivninger for selvstændigt erhvervsdrivende end for selskaber. En højere sats for selvstændigt erhvervsdrivende vil især tilgodese de små og mindre virksomheder, som kun sjældent foretager større anskaffelser. Reformarbejdet Lovforslaget er en del af første fase i en planlagt større omlægning af skatte-, bolig- og sociallovgivningen. Skatteomlægningen skal bidrage til at sikre en robust finansiering af velfærdssamfundet ved at motivere til uddannelse og beskæftigelse. Samtidig skal skattesystemet være enkelt, gennemskueligt og sørge for ens beskatning af sammenlignelige former for indkomster. Desuden skal skattetilskud reduceres mærkbart. Endelig skal det sikres, at skattelovgivningen indgår i et velfungerende samspil med bolig- og sociallovgivningen med henblik på styrket selvforsørgelse og omfordeling. Reformbehovet på skatte-, bolig- og socialområderne er meget omfattende og derfor kræver det tid at drøfte de forskellige initiativer og udarbejde forslagene til regelændringer. Samtidig må det forventes, at en række af ændringerne skal indfases over nogle år, så borgere og virksomheder kan nå at omstille sig til de nye regler. 4

5 Naalakkersuisut har derfor besluttet at opdele reformarbejdet i faser, hvor nærværende forslag indgår i fase 1. Fase 2, som forventes forelagt på EM 2013, vil omfatte ændringer af pensionsreglerne, herunder pensionsbeskatningen, og indførelse af kapitalbeskatning, mens fase 3, som vil omfatte resterende ændringer af skattelovgivningen samt ændringer af boligog sociallovene, forventes forelagt Inatsisartut i løbet af 2014 og Skat på arbejde Skatte- og Velfærdskommissionen har i sin betænkning peget på nogle uheldige følger af at have en høj skat på arbejde. Når en arbejdsgiver ansætter en medarbejder, skal arbejdsgiveren bl.a. betale løn og arbejdsmarkedsafgift. Medarbejderen får imidlertid kun udbetalt lønnen minus skat. For medarbejderen er det nettolønnen, som bestemmer vedkommendes forbrugsmuligheder. Desto større omkostninger arbejdsgiveren har til aflønning af medarbejdere, desto mindre arbejdskraft vil arbejdsgiveren efterspørge. Desto mindre nettoløn medarbejderne får ud af deres arbejde, desto mindre vil arbejdsudbuddet være. En høj beskatning af medarbejdernes lønninger trækker således i retning af mindre beskæftigelse og dermed mindre økonomisk aktivitet. Skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere velfærdssamfundet. Det er imidlertid vigtigt at begrænse de negative virkninger af beskatningen mest muligt. Det gøres bl.a. ved at beskatte arbejdsindkomster på et moderat niveau og sørge for en mere ens beskatning af de forskellige indkomstformer. En skattenedsættelse på 1 procent og finansieringen heraf er ikke en stor omlægning. Men det er en start. Naalakkersuisut ønsker med forslaget at vise retningen for de kommende års store udestående reformer af skatte-, bolig og sociallovgivningen. 2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at adgangen til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage renter i forbindelse med lån til private formål begrænses til 90 procent af udgiften. Begrænsningen finder ikke anvendelse, såfremt udgiften er medgået til erhvervsmæssige formål. Har en skatteyder eksempelvis afholdt en renteudgift på kr. vedrørende et lån optaget i forbindelse med køb af en privat beboelseslejlighed, kan alene de kr. fradrages ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst. 5

6 Der sker ingen ændring af reglerne om standardfradrag, jf. lovens 21. Standardfradraget er på kr. i I det omfang summen af fagforeningskontingenter, reducerede renteudgifter og lignende ligningsmæssige fradrag ikke overstiger størrelsen af standardfradraget, vil skatteyderne som hidtil kunne fradrage standardfradraget. Skatteydere med mindre renteudgifter bliver som følger heraf ikke berørt af forslaget. Som oftest vil det ikke give anledning til vanskeligheder at afgøre, om renteudgifter er medgået til private eller erhvervsmæssige formål. Der kan dog især tænkes tvivlsspørgsmål i tilfælde, hvor en skatteyder driver selvstændig erhvervsvirksomhed. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber og selvangivelse skal den erhvervsdrivende, som med andre blandede driftsomkostninger, fordele sine renteudgifter på henholdsvis erhvervsmæssige og privat formål. I forbindelse med ligningen vil skatteforvaltningen vurdere fordelingen og om nødvendigt ansætte en ændret fordeling. Som med andre ligningsmæssige afgørelser vil skatteforvaltningens afgørelse kunne påklages til Skatterådet. Det er Naalakkersuisuts mål, at de, som får stillet prævakant og vakantboliger til rådighed, skal betale husleje for deres bolig på linje med andre lejere. Spørgsmålet har været debatteret med nogle af de faglige organisationer, hvoraf nogle anser spørgsmålet for overenskomstmæssigt. Det må derfor forventes, at det har relativt lange udsigter at få indført huslejebetaling for vakantboliger. Med henblik på at imødegå nogle af de skævheder, som den nuværende praksis vedrørende prævakant og vakant boliger medfører, foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som udtrykkeligt fastsætter, at også værdien af prævakant og vakant boliger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de stilles helt eller delvis vederlagsfrit til rådighed. I dag beskattes boliger, der stilles helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed efter relativt faste principper, jf. Skattestyrelsens meddelelser nr. 61 og 62 af 8. september Beskatningen sker med hjemmel i lovens 13. Der sker i dag ingen beskatning i forbindelse med prævakant og vakant boliger. Så vidt vides har dette været praksis siden indkomstskatten blev indført her i landet. Det er på den baggrund anset for hensigtsmæssigt at regulere anvendelsesområdet for boligbeskatningen i en særskilt bestemmelse. Der er herved især henset til, at det for alle berørte parter vil være en fordel, om den ændrede skattemæssige behandling af prævakant og vakantboliger fastsættes i en lovbestemmelse. Det vil påhvile arbejdsgiver at indberette vakantboliger som B-indkomst. 6

7 Der foreslås følgende ændringer af de skattemæssige afskrivningsregler: Ophævelse af overskudsafskrivninger Nedsættelse af grænsen for selskabers straksafskrivninger til kr. Ligestilling af selskabers og selvstændigt erhvervsdrivendes afskrivninger, men med en sats på kr. for straksafskrivninger for selvstændigt erhvervsdrivende. Ændringerne har dels til formål at opnå bedre overensstemmelse mellem aktivernes faktiske værdiforringelse og de skattemæssige afskrivninger, dels at begrænse de samfundsmæssige tab, der kan opstå i forbindelse med udskudte skatter. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Ændringerne skønnes at have følgende provenumæssige konsekvenser: 1. Begrænsning af fradrag for private renteudgifter: 12 mio. kr. 2. Skat af helt eller delvist frie vakantboliger: 5 mio. kr. 3. Normalisering af afskrivningsregler: 21 mio. kr. (varig effekt) Provenuet bliver som følge af fordelingsprincipperne fordelt med ca. 75 % til kommunerne og 25 % til Selvstyret. I forbindelse med ændringerne af afskrivningsreglerne bemærkes, at på kort sigt skønnes provenuet at blive på op mod 44 mio. kr. Som udgangspunkt er ændringerne udtryk for en fremrykning af en beskatning. En sådan fremrykning har en varig effekt på de offentlige finanser. Den skønnede varige effekt på 21 mio. kr. er således udtryk for, hvor meget de offentlige finanser antages at blive styrket set over en årrække. Da det er landsskatten, som nedsættes med 1 procent fra 2013, vil det merprovenu, som tilfalder kommunerne som følge af ændringerne, skulle udlignes over kommunernes bloktilskud. Administrativt vurderes særligt forslaget om begrænsning af private renteudgifter at give anledning til et øget personalebehov især i implementeringsfasen. I 2014 og 2015 vurderes personalebehovet i forbindelse med ligning og revision af selvangivelser at stige med 2 årsværk, hvorefter behovet antages at blive reduceret til 1-1,5 årsværk. Det øgede ressourcebehov vil blive finansieret indenfor Departementet for Finansers egen ramme. 7

8 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet På kort sigt skønnes ændringerne af de skattemæssige afskrivninger at øge erhvervslivets skattebetaling med op mod 44 mio. kr. På længere sigt falder de provenumæssige virkninger af forslaget til 21 mio. kr., jf. ovenfor under punkt 3. Administrativt vurderes forslaget at øge de selvstændigt erhvervsdrivendes omkostninger til opgørelse af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til sondring mellem private og erhvervsmæssige renteudgifter. Det har ikke været muligt at foretage et kvalificeret skøn over størrelsen af disse omkostninger. Selskaberne forventes ikke at få meromkostninger i forbindelse med administrationen af ændringerne. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget forventes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser eller konsekvenser for folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Forslaget skønnes at øge beskatningen af borgerne med 17 mio. kr. ved begrænsning af fradrag for private renteudgifter og ved beskatning af helt eller delvist frie vakantboliger. Herudover må det antages, at erhvervslivet vil søge at opnå kompensation for ændringer af afskrivningsreglerne via en forhøjelse af deres priser m.v. Det er ikke muligt på baggrund af tilgængelige oplysninger at vurdere virkningerne heraf. Den øgede beskatning af borgerne modvirkes dog af, at borgerne vil opleve en samlet skattenedsættelse på 72 mio. kr. ved en sænkelse af landsskatten med 1 procent, så nettoeffekten vil være positiv for borgerne. Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. 8

9 Forslaget har været til høring i perioden 29. juni til 27. juli 2012 hos: KPMG Grønland og Grønlands Revisionskontor, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), KANUKOKA, Erik Lomholt-Bek (ELB), Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Uddannelse og Forskning. Høringssvarene har givet anledning til følgende bemærkninger: KPMG Grønland og Grønlands Revisionskontor bemærker i deres høringssvar, at forslagets nr. 3 (selskabers overskudsafskrivninger) og nr. 4 (selskabers straksafskrivninger) påtænkes at skulle træde i kraft med virkning for indkomståret KPMG Grønland og Grønlands Revisionskontor anbefaler, at en skærpelse i forhold til de nugældende regler, først får virkning for indkomståret 2013, idet en række virksomheder dels har disponeret ud fra de nuværende regler, og således har anskaffet sig afskrivningsberettigede aktiver ud fra en forudsætning om, at en udskydelse af selskabsskatten kunne være medvirkende til at finansiere købet, dels den usikkerhed, som lovgivning med tilbagevirkende kraft kan give i forhold til udenlandske aktører indenfor olie og mineindustrien. Stramningen af selskabernes afskrivningsregler med virkning allerede for indkomståret 2012 indebærer, at de selskabsskatter, som selskaberne faktisk indbetaler i 2013, bliver højere. Får ændringerne først virkning fra indkomståret 2013 er det først fra 2014, at de indbetalte selskabsskatter bliver højere. Da den foreslåede nedsættelse af personskatten med 1 procent medfører faldende skatteindtægter allerede fra 2013, er det af hensyn til balancen på finansloven nødvendigt at sikre finansiering fra samme år. Det er i den forbindelse vurderet, at en fremrykning af virkningstidspunktet for ændringerne af selskabers overskudsafskrivninger og straksafskrivninger vil være velegnet. Der er herved henset til, at kun de færreste selskaber har kunnet lægge budget ud fra klare forventninger om størrelsen af eventuelle overskud og dermed størrelsen af eventuelle overskudsafskrivninger. Desuden har det formodningen imod sig, at en reduktion af straksafskrivningssatsen fra kr. til kr. vil have afgørende indflydelse på selskabernes investeringsniveau. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvorvidt nogle udenlandske investorer vil tillægge det særlig vægt, at Naalakkersuisut i denne situation lægger op til at gøre brug af muligheden for at lovgive med virkning for et igangværende indkomstår. Der er dog tale om en fremgangsmåde, som har været benyttet tidligere, herunder eksempelvis da de gældende afskrivningsregler oprindeligt blev vedtaget på efterårssamlingen Det synes på den 9

10 baggrund ikke realistisk at antage, at det foreliggende forslag skulle give anledning til større usikkerhed hos udenlandske investorer. SIK bemærker i deres høringssvar, at der er bekymring for, hvorvidt en reduktion af rentefradragsretten for private med 10 procent vil betyde, at færre borgere vil anskaffe sig en ejerbolig. Reduktionen af rentefradragsretten skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af personskatten. Den nedsatte skat gør det muligt for låntagerne selv at bære en større andel af omkostningerne til deres renteudgifter. Kombinationen af en skattenedsættelse på 1 procent og 10 procents reduktion af rentefradragsretten gør, at på tværs af alle indkomstgrupper bliver langt de fleste økonomisk bedre stillet. Nogle få vil have færre penge til rådighed efter omlægningen. De gennemsnitlige tab for denne gruppe er dog ikke af en størrelse, som vil sætte den enkelte ude af stand til at anskaffe sig en ejerbolig. SIK foreslår endvidere, at der indføres husleje på vakantboliger alternativt, at der indføres en midlertidig beskatning, der indbringer Landskassen et beløb, der matcher, hvad en tilsvarende husleje ville have sikret. Huslejebetaling for vakantboliger er et overenskomstmæssigt spørgsmål, som det kan tage tid at gennemføre. Som et alternativ foreslås det derfor, at der sker beskatning af vakantboliger på samme vis og i samme omfang som med helt eller delvist frie personaleboliger. GA finder det konstruktivt, at Naalakkersuisut med trepartsdrøftelserne tilstræber dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter om de politiske reformer. GA opfordrer til, at alle de planlagte reformer sikres en stærkere politisk administrativ koordinering, herunder at de indgår i de kommende trepartsdrøftelser. De igangværende drøftelser med arbejdsmarkedets parter er et centralt led i forberedelserne af de planlagte strukturreformer af bl.a. de sociale ydelser, boligområdet, pensions- og skatteområdet. GA synes ikke, at den foreslåede skatteomlægning reelt underbygger en udvidelse af skattebasen, bedre social balance og bedre rammer for vækst i samfundet. Med udgangspunkt i, at udtrykket skattebase skal forstås som den indkomst, som ens skattebetaling udregnes på grundlag af, indeholder skatteomlægningsforslaget en udvidelse af beskatningen til vakantboliger og en hellefiskafgift. Desuden begrænses en række fradragsmuligheder. 10

11 Det er Naalakkersuisuts vurdering, at omlægningen forbedrer den sociale balance. F.eks. er det især højindkomstgrupperne, som bliver berørt af et reduceret rentefradrag. Naalakkersuisut har også overvejet mulighederne for at indføre et beskæftigelsesfradrag, men har konstateret, at den måde, de sociale ydelser beregnes på i dag, indebærer, at et beskæftigelsesfradrag ikke i tilstrækkelig grad vil øge motivationen til selvforsørgelse for personer på overførselsindkomst. Nedsættelse af skatten på arbejde må antages at styrke vækstmulighederne som følge af øget efterspørgsel fra forbrugerne. GA efterlyser bedre dokumentation for effekten af de foreslåede initiativer. Der findes ingen gennemarbejdet og velunderbygget økonomisk model for Grønland, som kan danne grundlag for en nærmere sammenhængende analyse af de forskellige økonomiske virkninger af Naalakkersuisuts forslag. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i de data, som er til rådighed. Det er dog Naalakkersuisuts vurdering, at de analyser, som er foretaget i forbindelse med forslagenes udarbejdelse, har været mere grundige og omfattende end vanligt for forslag af denne karakter. Forslaget bygger endvidere på Skatte- og Velfærdskommissions grundige arbejde. GA ønsker at medvirke til etablering af en input-output model, der på makroøkonomisk niveau kan bruges til at belyse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de forslåede og kommende reformer. Naalakkersuisut er ligeledes interesseret i at styrke og udvikle mulighederne for at analysere de økonomiske virkninger af de mange forskellige forslag, som bringes frem. Naalakkersuisut hilser derfor GAs tilsagn velkomment. GA anser det principielt for uacceptabelt, at der på visse områder lovgives med tilbagevirkende kraft. Der henvises til det anførte herom i forbindelse med kommentarerne til høringssvaret fra KPMG og Grønlands Revisionskontor. GA mener, at forslaget medfører en meget brat overgangsperiode, hvilket ikke er rimeligt over for virksomheder, der har påtænkt eller igangsat projekter, hvor finansieringen blandt andet er hængt op på, at der er en vis likviditetsmæssig lettelse i form af fremrykkede skattemæssige afskrivninger. 11

12 Der henvises til det anførte herom i forbindelse med kommentarerne til høringssvaret fra KPMG og Grønlands Revisionskontor. GA finder, at forslaget bør tilrettes, således at selskaber med forskudt regnskabsår, der for længst har indsendt indkomstopgørelser for 2012, ikke er omfattet heraf. Forslagets 2, stk. 2, er tilrettet i overensstemmelse hermed. GA nævner, at reduktionen af rentefradraget umiddelbart vil få størst konsekvenser for unge førstegangskøbere af boliger, hvor skattelettelsen ikke rækker til reduktionen i rentefradraget. I den boligpolitiske redegørelse lægger Naalakkersuisut desuden op til at aftrappe/fjerne de nuværende gunstige finansieringsordninger. Der må samlet set forventes at få stor negativ virkning for finansieringen af det private boligbyggeri, hvilket er et paradoks, idet man med den planlagte boligreform forventer, at mindre offentligt byggeri skal erstattes af mere privat boligbyggeri. Det er rigtigt, at der i de kommende år vil blive forberedt reformer på boligområdet. Boligreformerne vil skulle koordineres tæt med reformer af social- og skattelovgivningen. Det er ikke Naalakkersuisuts mål med disse reformer at sætte det private boligbyggeri i stå. Tværtimod er det et mål at give private bedre mulighed for at opføre privat udlejningsbyggeri og private ejerboliger. Arbejdet med at udforme forslagene til en boligreform forventes igangsat i løbet af efteråret og vil indgå i trepartsdrøftelserne. Det er ligeledes rigtigt, at forslaget om reduktion af rentefradraget med 10 procent kan betyde, at unge som for nylig har stiftet stor gæld i forbindelse med køb af ejerbolig eller lignende vil bliver dårligere økonomisk stillet. Beregninger, som Departementet for Finanser har foretaget, viser dog, at ganske få unge personer bliver negativt berørt. GA fremhæver, at fordi ændringerne af afskrivningsreglerne er udtryk for en fremrykket beskatning, vil der være tale om et relativt kortvarigt fænomen, hvorefter beskatningsniveauet vil falde tilbage til det nuværende niveau. Derfor er det uklart, hvordan man når frem til, at der vil være en varig effekt på 21 mio. kr. Det forhold bør belyses ellers mangler skatteomlægningen tilsvarende finansiering. Opgørelsen af de varige effekter bygger på, at der også efter ændring af de gældende afskrivningsregler løbende vil ske udskiftning af afskrivningsberettigede aktiver. Så selv om der for det enkelte aktiv kan siges at være tale om en fremrykket beskatning, vil der i en vurdering af det samlede investeringsperspektiv være tale om varige effekter. 12

13 GA mener, at mere skattetryk på flere og eksisterende skattekilder som hovedregel vil skabe mindre økonomisk aktivitet og færre arbejdspladser. Der skal i stedet satses på at skabe ny økonomisk aktivitet og beskæftigelse gennem bedre koordination af de sektorpolitiske initiativer. De fremsatte forslag er udtryk for en skatteomlægning. Omlægningen sker ved at sænke personskatten, dvs. skatten på arbejde. Til gengæld inddrages nye områder til beskatning, ligesom nogle skatteregler justeres. Det er således ikke en ændring af skattetrykket, men derimod en omfordeling af den måde, skatten opkræves på, som er målet med forslaget. Naalakkersuisut er enig i, at det er en central opgave at skabe ny og øget økonomisk aktivitet, og at et af redskaberne i den forbindelse er bedre koordination af de sektorpolitiske aktiviteter. Det er bl.a. også med henblik herpå, at Naalakkersuisut har samlet opgaverne med at forberede en række reformer under Departementet for Finanser. GA mener endvidere, at skatteomlægningen mangler social balance, idet en reduktion af personskatteprocenten efter GAs vurdering er til størst glæde for de største indkomster. GA foreslår således, at personskattenedsættelsen erstattes af et beskæftigelsesfradrag. Fokuseres der alene på forslaget om at nedsætte personskatteprocenten er det korrekt, at de største indkomster vil få den største skattebesparelse målt i kroner. Målt i procent er der tale om samme skattebesparelse for alle indkomstgrupper. Den del af skatteomlægningen, som skal sikre, at skattenedsættelsen er finansieret, tager dels sigte på at øge de højeste indkomsters skattebetaling (reduktion af rentefradragsretten), dels at rette op på nogle uhensigtsmæssigheder i det nuværende skattesystem (manglende beskatning af frie vakantboliger, meget gunstige afskrivningsregler m.v.) og dels sikre et større samfundsbidrag fra de fælles fiskeriressourcer. Det har ikke været et mål med den foreslåede skatteomlægning at forværre den sociale balance i samfundet. Tværtimod er det et helt centralt politisk mål for Naalakkersuisut at mindske uligheden i samfundet. Der henvises i den forbindelse til Naalakkersuisuts plan for tiden frem til 2025, som forventes offentliggjort medio september Som tidligere nævnt har Naalakkersuisut også overvejet mulighederne for at indføre et beskæftigelsesfradrag, men har konstateret, at den måde, de sociale ydelser beregnes på i dag, indebærer, at et beskæftigelsesfradrag ikke vil øge motivationen til selvforsørgelse for personer på overførselsindkomst. 13

14 GA er usikre på, om en nedsættelse af personskatten med 1 procent vil få den ønskede effekt, ved at flere vil finde det attraktivt at uddanne sig og arbejde i Grønland. GA bemærker i den forbindelse, at det ikke er det grønlandske personskatteniveau, som resulterer i manglende uddannelse eller manglende motivation for at arbejde i Grønland. Efter GAs vurdering afhænger det i lige så høj grad af andre faktorer som karrieremuligheder, boligforhold mv. Forslaget om en skattenedsættelse er et delelement i de kommende års store ændringer af de generelle strukturer på bl.a. skatte-, bolig- og socialområderne. Naalakkersuisut er enig i, at en lang række faktorer spiller ind i den enkeltes overvejelser om uddannelse og arbejde. Nogle mennesker lægger i disse overvejelser større vægt på økonomiske forhold end andre. Undersøgelser viser, at skatteniveauet har betydning for arbejdsudbuddet. Til forskel fra hidtidige antagelser viser det sig, at skatten på arbejde i Grønland efterhånden har nået et højt niveau. Skatte- og velfærdskommissionen påviste således, at for en række middelindkomster vil det økonomisk set bedre kunne betale sig at arbejde i Danmark end i Grønland. Og det selv om Danmark ikke er et land med lav beskatning af arbejdsindkomster. Selv om personskattesystemet i Grønland er mere enkelt end i eksempelvis Danmark, er der fortsat grund til at overveje, om systemet kan gøres bedre og mere robust, end det er i dag. GA finder, at det ikke er mangel på bevillinger, der er det største problem for den nuværende beskæftigelsesindsats, men mangel på effektivitet og valg af de rigtige løsninger. Et velkendt eksempel er revalideringsindsatsen. En øget indsats over for de årige og styrkelse af beskæftigelsesindsatsen er nogle af de elementer, som vil indgå i trepartsdrøftelserne i løbet af efteråret Også kommunerne forventes inddraget i overvejelserne på disse områder. GA nævner, at begrænsninger i rentefradragsretten vil få indflydelse på de generationsskifter, der ville være foretaget i form af helt eller delvis køb af aktier i virksomheder. Køb af aktier for lånte midler vil kun kunne anses for erhvervsmæssig, hvis køberen driver virksomhed (næring) med køb og salg af aktier. I andre tilfælde, herunder i forbindelse med generationsskifter, vil sådanne køb være af privat karakter. 14

15 KANUKOKA bemærker, at andre steder finansierer man skattelettelser ved besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Naalakkersuisuts forslag til skatteomlægning finansieres helt og holdent ved andre fiskale indtægtskilder. Med andre ord tager man fremover penge op af borgernes venstre baglomme, i stedet for højre baglomme. Det giver vækstpolitisk ringe mening, fordi skattetrykket langt hen ad vejen forbliver uforandret. Til gengæld koster det fremover mere i administration at hente disse 75 mio. kr. op af borgernes lommer, end det gjorde før. Naalakkersuisut er ikke bekendt med detaljerne i de mange skattereformer, som er gennemført i andre lande. Vurderet ud fra debatterne i de danske aviser vedrørende de senere års danske skattereformer, reformer som især har taget sigte på at sænke skatten på arbejde, er det indtrykket, at der både har været foretaget omlægninger inden for skattesystemet og er gennemført besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. Det er rigtigt, at den foreslåede skatteomlægning er finansieret ved hjælp af nye eller ændrede skatter og afgifter. Disse tiltag tager sigte på at rette op på uhensigtsmæssigheder i det nuværende skattesystem og at udvide skattebasen. Så selv om skattetrykket langt hen ad vejen forbliver uforandret, medfører omlægningen et bedre og mere robust skattesystem samt lavere skat på arbejde. De omkostninger, som omlægningen giver anledning til for det offentlige, vil som det fremgår af lovforslagene blive afholdt inden for de nuværende bevillingsrammer. KANUKOKA anfører, at hvis ikke en nedsættelse af beskatningsniveauet finansieres ved lavere udgifter i den offentlige sektor, udhules det vækstpolitiske perspektiv. I sig selv er en skattelettelse på indkomstskatten mere værd for de højtlønnede end for de lavtlønnede. Vil man skabe grobund for vækst eller fald i det konkurrenceudsatte erhvervslivs omkostninger til lønninger, er det ikke en nedsættelse af udskrivningsprocenten, der skal til, så er det højere bundfradrag (beskæftigelsesfradrag) det skal gøres brug af. I denne synsvinkel er forslaget omvendt Robin Hood. Der henvises til Naalakkersuisuts kommentarer til det i GA s høringssvar anførte vedrørende vækstmuligheder og forslagenes sociale balance. Naalakkersuisut er enig med KANUKOKA i, at det vækstpolitiske perspektiv skal samtænkes med lavere udgifter i den offentlige sektor. Naalakkersuisut vil i forbindelse med de næste faser af omlægningen af skatte-, bolig- og sociallovgivningen desuden fremsætte initiativer, der kan medvirke til at sænke udgifterne både i Selvstyret og i kommunerne. 15

16 KANUKOKA bemærker endvidere, at en reduktion af rentefradraget giver en god fordelingspolitisk mening. KANUKOKA er dog skeptisk overfor reduktionens konsekvenser, set i forhold til den ventede afvikling af subsidieringen af boligsektoren. KANUKOKA frygter, at forslagene i sammenhæng vil have en forkert fordelingsprofil, hvor de velstillede vil have størst fordel af skatteomlægningen. Der henvises til Naalakkersuisuts kommentarer til det i GA s høringssvar anførte vedrørende Rentefradragsreduktion og boligreformer. KANUKOKA har ingen bemærkninger til forslagene vedrørende beskatning af vakantboliger og ændring af afskrivningsreglerne. KANUKOKA bemærker afslutningsvis, at afregningen af merprovenuet til kommunerne rigtigst foretages i forbindelse med de almindelige provenuafregninger, og ikke efter et skønnet beløb, der fratrækkes forlods i bloktilskuddet. Disse forhold drøftes med kommunerne i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne. ELB bemærker, at han som selvstændig erhvervsdrivende finder forslaget om afskrivninger meget uheldigt. ELBs virksomhed er i en udviklingsfase og har lige åbnet første etape af et vandrehjem i Kangerlussuaq. For at kunne finansiere de næste fire etaper over de næste fire år er det nødvendigt for ham at kunne afskrive frit. Er det ikke muligt længere, er ELB s sikkerhedsmargen for lille. Med første etape er vandrehjemmet for lille til at skabe fuldtidsstillinger og holde helårsåbent. Indføres de foreslåede afskrivningsregler, vil ELB have behov for at skattetænke. Ligeledes vil ELB kun lave småindkøb. Afskrivningsreglerne vil skade ELB meget og resultere i, at han ikke kan udbygge sin virksomhed, eller han er nødt til at hæve sine priser eller er nødt til at skattetænke. Men det ender jo nok med en sammenblanding af det hele. ELB har kun kunnet starte sin virksomhed ved hjælp af produktudviklingsstøtte. Det var meningen, at han herefter selv skulle kunne finansiere de næste etaper. Men det kan han så ikke og må søge om endnu mere erhvervsstøtte til næste år. Sigtet med de foreslåede afskrivningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende er dels at sikre bedre overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den økonomiske værdiforringelse af de aktiver, som skaber grundlag for disse afskrivninger, dels at opnå en mere ensartet skattemæssig behandling af selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. 16

17 Samtidig kan der være fordele forbundet med, at erhvervsudviklingsstøtte gives som direkte tilskud fremfor indirekte via særligt gunstige skatteregler for visse grupper. ELB forstår ikke, hvordan der kan komme flere penge i landskassen ved at ændre afskrivningsreglerne. Der henvises til Naalakkersuisuts kommentarer til det i GA s høringssvar anførte vedrørende fremrykket beskatning. ELB spørger, om lovforslagets 2, stk. 2 og 3, betyder, at han for indkomståret 2012 stadig kan afskrive frit, og om han kan straksafskrive op til kr. per indkøb og så kr. fra Lovforslagets 2, stk. 3, indebærer, at de gældende afskrivningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende også finder anvendelse for indkomståret Med hensyn til straksafskrivningsreglerne for selvstændigt erhvervsdrivende lægges der i forslaget op til, at indkøb af driftsmidler kan straksafskrives, når de i 2013 har en værdi på op til kr. og fra 2014 og frem en værdi på op til kr. For en ordens skyld bemærkes, at byggematerialer indkøbt med henblik på at forbedre en ejendom skal henføres til ejendommen og afskrives som en del heraf. ELB spørger, om der vil blive lavet en vejledning i afskrivninger for selvstændige. Skattestyrelsen vil tage initiativ til at udarbejde en sådan. ELB så gerne, at de ændrede afskrivningsregler trådte i kraft med et længere varsel for små selvstændigt erhvervsdrivende. Henset til forslagets formål er det fundet rigtigt at ikraftsætte de nye regler med virkning fra Departementet for Uddannelse og Forskning samt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ingen bemærkninger til forslaget. 17

18 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Det foreslås, at adgangen til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage renter begrænses til 90 procent af udgiften. Begrænsningen finder dog ikke anvendelse, såfremt udgiften er medgået til erhvervsmæssige formål. Forslaget vedrører de renter, provisioner m.v. som i medfør af bestemmelsens stk. 1-3, jf. 24, stk. 1, nr. 3, (se nedenfor til nr. 7) kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som oftest vil det ikke give anledning til vanskeligheder at afgøre, om renteudgifter er medgået til private eller erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde tages der udgangspunkt i afgræsningen af driftsomkostningsbegrebet i lovens 24. En renteudgift anses for erhvervsmæssig, hvor erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, og hvor der i øvrigt påvises en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde renteudgiften. Hvor en renteudgift på samme tid har et erhvervsmæssigt og et privat formål, skal der ske fordeling af udgiften på de 2 formål. Er der fx optaget lån i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom, som både benyttes som privat bolig og til erhvervsmæssige formål, skal renteudgiften fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af kvadratmeter. Er bogførte renteudgifter anvendt til både erhvervsmæssige og private formål, skal overførslen fra driftskonti til privatkonto vises i regnskabet. Til nr. 2 Det foreslås, at værdien af boliger, herunder prævakant og vakant boliger, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de stilles helt eller delvis vederlagsfrit til rådighed. Forslaget omfatter ikke gaver som nævnt i indkomstskattelovens 34, stk. 1, nr. 3. Ved prævakant og vakant boliger forstås boliger, herunder værelser, hybler m.v., der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, inden tildeling af varig personalebolig. Beskatningen af prævakant og vakantboliger vil finde sted efter samme principper som andre boliger, der stilles helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed. 18

19 Det påhviler den, der stiller boligerne til rådighed, at indberette værdien heraf til skatteforvaltningen, jf. 30, stk. 1, nr. 4, i landstingslov om forvaltning af skatter. Til nr. 3 Det foreslås, at reglerne om overskudsafskrivninger i lovens 22, stk. 1, ophæves. Til nr. 4 Det foreslås, grænsen for selskabers straksafskrivning nedsættes til kr. Til nr. 5 Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende undergives de samme afskrivningsprincipper som selskaber, idet satsen for straksafskrivninger dog fastsættes på et højere niveau. Til stk. 1 Omfattet af bestemmelsen er de skattepligtige, som er nævnt i 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 eller er begrænset skattepligtige efter 2. Til stk. 2 En selvstændig erhvervsdrivendes afskrivningsberettigede aktiver m.v. skal opdeles i 3 kategorier: Bygninger og installationer. Skibe og fly. Øvrige afskrivningsberettigede aktiver og udgifter. Afgrænsninger af de aktiver, der er nævnt under nr. 1 og 2 i forhold til nr. 3 skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om skattemæssige afskrivninger m.v. En erhvervsdrivende kan ikke foretage fradrag for afskrivninger med et beløb, der overstiger følgende afskrivninger: 1. 5 pct. af anskaffelsessummen for bygninger og installationer pct. af anskaffelsessummen for skibe og fly pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb for øvrige afskrivningsberettigede aktiver m.v. såsom driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver m.v. og udgifter på ombygning af lejede lokaler eller tilslutningsudgifter, der har erhvervsmæssig betydning for selskabet pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet for kr eller derunder. 19

20 Inden for hver af kategorierne 1-4 kan den erhvervsdrivende vælge, om vedkommende vil benytte afskrivningsmuligheden fuldt ud, delvist eller helt undlade at afskrive på det enkelte aktiv. Ændringerne i afskrivningsreglerne indebærer, at hvert aktiv i kategorierne 1 og 2 skal registreres, og der skal føres en konto udvisende aktivets anskaffelsessum tillagt eventuelle forbedringer, samt udgifter og foretagne afskrivninger. Af kontoen, der skal opgøres ved afslutningen af hvert år, skal aktivets uafskrevne saldo fremgå. For så vidt angår afskrivninger på de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver, sker afskrivningen ved at anskaffelsessummen afskrives med lige store beløb årligt, også kaldet lineære afskrivninger. Det er uden betydning, hvornår i året det pågældende aktiv er erhvervet, idet der altid kan foretages et fuldt års afskrivning i anskaffelsesåret. I aktivets afståelses år eller i virksomhedens ophørs år kan der modsat ikke foretages afskrivninger. Til stk. 3 For så vidt angår de afskrivninger, der omfattes af nr. 3 og 4 bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle de afskrivningsberettigede aktiver og udgifter, som ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og som kan afskrives i medfør af bekendtgørelsen om skattemæssige afskrivninger m.v. Afskrivningsretten for disse aktiver gennemføres ved et saldoafskrivningssystem. Det vil sige at den erhvervsdrivendes samlede anskaffelsessummer vedrørende sådanne aktiver/- udgifter, fraregnet salgssummen indvundet ved salg af sådanne aktiver eller rettigheder m.v. årligt afskrives med en valgfri hel procent mellem 0 og 30. Dette årlige afskrivningsbeløb fragår den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivningen får således et degressivt forløb. Såfremt den erhvervsdrivende i anskaffelsesåret ikke ønsker at afskrive aktiver omfattet af nr. 4, dvs. aktiver til en værdi på kr. eller derunder, fuldt ud, skal den uafskrevne del af anskaffelsessummen tillægges den ved indkomstårets udløb opgjorte afskrivningssaldo. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen indgår herefter i årets saldoværdi og afskrives med indtil 30 pct. i overensstemmelse med reglerne i nr. 3. For erhvervsdrivende, der er meddelt tilladelse til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, gælder, at produktionsaktiver anses som driftsmidler. Ved produktionsaktiver forstås faste produktionsanlæg m.v. på land, faste og mobile platforme med dertil hørende driftsmidler og maskiner, rørledninger, pumper, opbevaringstanke og andet udstyr og 20

21 eventuelle selvstændige hotelplatforme. Skibe og bygninger, herunder administrationsbygninger, anses ikke som produktionsaktiver. Til stk. 4 Såfremt afskrivningssaldoen for aktiver omfattet af nr. 3 og 4 bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår. Den negative saldo er udtryk for, at der er opnået en fortjeneste ved afståelse af de berørte aktiver, som overstiger summen af eventuelle resterende afskrivningsberettigede aktiver. Der skal derfor ske beskatning af de genvundne afskrivninger. Til nr. 6 Forslaget har til formål at præcisere de rentefradragsbegrænsninger, som er eller foreslås indført. Til 2 Det foreslås, at inatsisartutloven skal træde i kraft den 15. december 2012 og have virkning fra og med indkomståret 2013, idet det dog samtidig foreslås, at ændringerne af selskabernes adgang til overskudsafskrivninger og nedsættelse af grænsen for straksafskrivninger skal have virkning fra og med indkomståret For indkomståret 2012 foreslås selskabernes adgang til at foretage overskudsafskrivninger begrænset til 25 procent af selskabernes skattepligtige overskud før skat men efter skattemæssige afskrivninger. Adgangen til at foretage overskudsafskrivninger falder således først helt bort med virkning for indkomståret Overgangsordningen skal sikre selskaberne mulighed for at omstille sig til de ændrede regler. Med henblik på selskaber m.v., der har tilladelse til at anvende et forskudt regnskabsår foreslås, at hvor indkomståret 2012 omfatter en regnskabsperiode, der afsluttes den 31. august 2012 eller tidligere, skal loven dog først have virkning fra og med indkomståret For indkomståret 2013 foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende skal kunne foretage straksafskrivninger af udgifter og anskaffelsessummer på kr. eller derunder. Den foreslåede grænse på kr. får således først fuld effekt fra og med indkomståret Denne overgangsordning har til formål at give de selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at omstille sig til de ændrede regler. 21

28. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning, som bl.a. indebærer, at landsskatten sættes ned med

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Afskrivnings loven. Sol og vind:

Afskrivnings loven. Sol og vind: Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 17, stk. 1, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger xx. marts 2014 FM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette lovforslag indeholder initiativer som skal ruste skattelovgivningen i forhold til udviklingen indenfor

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/101 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Forslaget er foranlediget af de berørte rederiers ønske om at gøre op med de svagheder, som den

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

24/ FM 2016/21. Ændringsforslag. Til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat.

24/ FM 2016/21. Ændringsforslag. Til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat. 24/5 2016 FM 2016/21 Ændringsforslag Til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat Fremsat til 3. behandlingen af Naalakkersuisut. Til 2 1. I 2 indsættes

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 9 af 28. oktober 1985, foretages

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger xx. januar 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning På flere forskellige lovområder er der fastsat regler om størrelsen af det beløb, som kan udbetales til en

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Høringssvar fra SEGES

Høringssvar fra SEGES Skatteministeriet Jura og Samfundsøkonomi Jeres J.nr. 15-1386553 4. marts 2016 Høringssvar fra SEGES SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Der henvises til selvstændigt høringssvar af

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

8. november 2017 EM 2017/38. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. november 2017 EM 2017/38. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger EM 2017/38 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget vedrører overordnet to forhold. Dels lægget lovforslaget op til justeringer af pensionsbeskatningsreglerne, som

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Tidspresset under Inatsisartutsamlingerne har i de senere år været stigende, ikke mindst under efterårssamlingerne. Dette vanskeliggør

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 208 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-321-0016 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med

SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med Page 1 of 8 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Skat > Skattemeddelelser > 00 Ændringer til love og forskrifter > SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med 15 pct. Skattemeddelelse

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

21. april 2017 FM 2017/21 RETTELSESBLAD 2. Erstatter rettelsesblad af 19. april 2017

21. april 2017 FM 2017/21 RETTELSESBLAD 2. Erstatter rettelsesblad af 19. april 2017 21. april 2017 FM 2017/21 RETTELSESBLAD 2 Erstatter rettelsesblad af 19. april 2017 Begrundelse På grund af sent indkommet lovteknisk høringssvar, er det fundet nødvendigt at fremsende et nyt rettelsesblad

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM 2015/164 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Overordnet baggrund for forslaget Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Forslagets baggrund For motorkøretøjer, der er registreringspligtige i henhold til færdselsloven for Grønland skal der som udgangspunkt svares

Læs mere

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere