Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis

Transkript

1 Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis August 2007 Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen

2 CASA Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis August 2007 Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Fair trade i offentlige indkøb? Agenda 21 i praksis 8 CASA, August 2007 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Denne rapport er udgivet med støtte fra CASAs Støttefond

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusionen Indledning Formål og metode Konklusion Fair trade hvad er det? Formål med fair trade Fair trade i praksis Fair trade aktører i Danmark Max Havelaar/Fairtrade Fair trade og fødevarer Fairtrade Byer Fairtrade Byer i Europa Kontrol med Fairtrade Byer Kriterier for Fairtrade Byer Muligheder og begrænsninger for fair trade i de offentlige indkøb Generelle love og regler om indkøb i det offentlige Udbudsdirektivet Politikker, budgetter og procedurer Indkøbspolitikker Aftaler igennem SKI Lokal Agenda 21 og andre politikker Budgetter Markedet og forventninger til kommunens indkøb Etiske krav Markedskendskab i relation til fair trade-produkter Eksempler på offentlige indkøb med fair trade Gang i Fairtrade Byer i Danmark Det lokale overblik? Kommunens nuværende indkøbsaftaler De lokale virksomheder og restaurationer Den lokale detailhandel De lokale organisationer Hvad er der på markedet? Oplysningsaktiviteter om fair trade Fairtrade Byer i Danmark udfordringer og perspektiver Det er ikke helt enkelt at blive en Fairtrade By Offentlige indkøb foregår under særlige betingelser Indkøbsstrukturen i kommunen sætter dagsordenen Ny indsigt i lokalsamfundet Dokumentation kan blive en udfordring Danske kriterier for Fairtrade Byer er første skridt...34

6 4

7 1 Indledning og konklusionen 1.1 Indledning I Europa ses i disse år et fænomen, der kaldes Fairtrade Byer. Det er kommuner, der forpligter sig til at indarbejde fair trade-krav i deres indkøb af kaffe, te mv. og forpligter sig til at samarbejde med borgere og erhvervsliv omkring oplysning om fair trade. Et udbredt krav om fair trade fra de offentlige indkøbere kunne få stor indflydelse på udviklingen af fair trade-markedet. I 2007 vil den offentlige sektor i Danmark købe varer og tjenesteydelser for ca. 150 milliarder kroner. Alle de offentlige milliarder er selvfølgelig ikke relevante i forhold til fair trade, men i de offentlige indkøb er der ret store mængder af kaffe, sukker, te og bananer osv., der potentielt kunne efterspørges i Fairtrade-mærkede varianter. I Danmark er der ingen tradition for, at det offentlige indarbejder fair trade i sit indkøb. Der er heller ikke tradition for, at danske kommuner stiller krav i forhold til arbejdsmiljø, der rækker ud over arbejdsmiljøet for egne ansatte. LOs internationale tidsskrift Kontrast 1 foretog (i slutningen af 2006) en rundspørge til 18 kommuner. Af dem havde kun 3 indskrevet, at de kræver, at deres leverandører overholder ILOs grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder. Konventionerne drejer sig bl.a. om retten til at organisere sig og om forbud mod børne- og tvangsarbejde. Det er nok ikke helt galt at konkludere, at der ikke er den samme bevidsthed om globalt arbejdsmiljø og fair trade som omkring miljø i de danske kommuner. Til gengæld har der været arbejdet en del med lokal Agenda 21 i danske kommuner, og fra arbejdet med grønne indkøb kender mange kommuner også til at arbejde aktivt med deres indkøb. Der har de sidste par år været sager fremme i medierne om farligt arbejdsmiljø i tekstilindustrien i Indien og hos producenterne af hospitalsudstyr i Pakistan 2. Produkter herfra indgår i den danske offentlige sektor og bliver produceret under skræmmende forhold. Dette viser et behov for en global ansvarlighed, også i den offentlige sektor. Måske kunne fair trade-varer være et sted at starte? 1 Kontrast nr Se fx Når tilbud dræber DR 19. juni 2006 og Vita rockar och vassa saxar - en rapport om Landstingens brist på etiska inköp SwedWatch, marts

8 1.2 Formål og metode Formålet med denne rapport har været at samle viden omkring fair trade og offentlige indkøb for at give offentlige organisationer, især kommuner, en relevant baggrundsviden, der er nødvendig for at gå mere ind i arbejdet med fair trade. Denne rapport er blevet til i samarbejde med Max Havelaar Danmark. CASA har i efteråret 2006 undersøgt kriterier og erfaringer omkring Fairtrade Byer i Europa. Vi har med denne baggrund holdt møder med Max Havelaar Danmark omkring udviklingen af danske kriterier samt mødtes med enkelte kommunale indkøbere for at tale om muligheder og begrænsninger i de offentlige indkøb. Rapporten er en opsamling af de forskellige vidensområder, som CASA mener, er relevante for offentlige organisationer, der vil arbejde med fair trade i deres indkøb. 1.3 Konklusion Fairtrade Byer er et oplagt skridt på vejen mod mere bæredygtige kommuner. De sidste 15 år har mange danske kommuner været i gang med lokal Agenda 21. Der er blevet lavet strategier, handlingsplaner og projekter for lokal bæredygtig udvikling. Et aktivt arbejde i kommunen med fair trade er en mulighed for at lave koblingen mellem Nord og Syd tydelig for både borgere og erhvervsliv. Det er ikke helt enkelt at blive en Fairtrade By. Det kræver et vist forarbejde både inden og uden for egen forvaltning. Dels skal der en politisk beslutning på bordet, dels skal erhvervsliv og borgere med på vognen. Men flere kommuner i Danmark har erfaringer med grønne indkøb, og der findes en række lighedspunkter mellem processerne med fair trade-krav og miljøkrav i de offentlige indkøb. Rapporten har beskrevet en række muligheder og barrierer for kommuner i forbindelse med at opnå status som Fairtrade Byer: Selvom udbudsdirektivet og de generelle regler om handel i EU giver en række begrænsninger for offentlige indkøbere, tolker en række jurister, at det er muligt som offentlig indkøber at arbejde med fair trade-krav. Der er uafklarede spørgsmål omkring indarbejdelse af fair trade-krav i offentlige udbud og det ville være en stor hjælp, hvis der var en vejledning for de kommunale indkøbere med relation til fair trade. I forbindelse med grønne indkøb har Miljøstyrelsen løbende udarbejdet vejledninger til hjælp for indkøberne i forhold til forskellige produktgrupper. Noget tilsvarende kunne man ønsker sig fra fx udviklingsministeren. 6

9 Graden af centralisering af indkøbsaftaler er forskellig fra kommune til kommune. Dette kan have indflydelse på, hvor nemt det er at gennemføre et overordnet krav om fair trade i indkøbene. For at en kommune kan blive Fairtrade By, kræver det, at der bliver etableret et overblik over eventuelt eksisterende fair trade-aktiviteter i lokalsamfundet. Det kan være et godt springbræt til at puste liv i et lokalt Agenda 21-netværk samt et potentiale for fælles aktiviteter lokalt. Det kan blive en udfordring for kommunerne at dokumentere arbejdet med fair trade, fordi regnskabssystemerne som regel ikke er udviklet til at give præcise tilbagemeldinger på, hvilke varer der er købt, men derimod fortæller, hvor mange penge der er brugt inden for en særlig kategori. Så længe kravene i Fairtrade Byer primært handler om kaffe og te, burde det være muligt at etablere en registrering ud over den regnskabsmæssige registrering eller evt. have underkonti i regnskabssystemet. Hvis danske kommuner skal blive Fairtrade Byer, skal der fastsættes nogle danske kriterier, for netop kriterierne er dem, der skal styre arbejdet i kommunerne. Det vil være oplagt, hvis de danske kriterier kommer til at lægge sig op ad de norske og svenske. Det vil kunne bidrage til at skabe fællesskab mellem Fairtrade Byerne i Europa. I forbindelse med kriterierne er det vigtigt at understrege, at når man umiddelbart tolker EU-reglerne om udbud, må kommunerne ikke efterspørge produkter, der er mærket med et specifikt mærke fx Max Havelaar. Det kommunen må er at efterspørge fair trade-produkter og henvise til en officiel definition af fair trade og bede om en dokumentation fx ved et mærke som Max Havelaar. Konklusionen er, at der er mange muligheder for at arbejde med fair trade i kommunerne næste skridt er de danske kriterier. 7

10 8

11 2 Fair trade hvad er det? Fair trade er en alternativ måde at praktisere international samhandel på. Fair trade forudsætter en fælles forståelse mellem producenter, forhandlere og forbrugere om at fremme en bæredygtig udvikling i lokalsamfund i den tredje verden gennem et øget økonomisk udbytte til producenter og arbejdere. Det følgende er en kort indføring i fair trade-fænomenet samt de vigtigste aktører på området. 2.1 Formål med fair trade Fair Trade Danmark, der er en sammenslutning af alle fair trade-aktører i Danmark, har lavet nedenstående beskrivelse af formålet med fair trade: at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet at fremme social lighed at beskytte miljøet at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem Nord og Syd at påvirke offentligheden gennem kampagner. Dette svarer meget overens med EU-Kommissionens forståelse af fænomenet, som det er beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen fra 1999: Målet med fair trade er at sikre, at producenterne får en pris, som afspejler et tilstrækkeligt udbytte af deres input af ekspertise, arbejdskraft og ressourcer samt en andel af den samlede fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til deres input. Dette sker sædvanligvis på grundlag af en aftale mellem deltagerne i fair trade-initiativet om at betale en fair pris, som man forhandler sig frem til i de enkelte tilfælde. I de situationer, hvor prisen på varer aftales internationalt (fx kaffe og kakao), fastsættes der en mindstepris således, at producenterne får et udbytte over verdensmarkedsprisen for deres produkter. Dette gør det muligt for producenterne at indføre bedre produktionsmetoder og arbejdsvilkår til gavn for landbrugere og arbejdstagere samt miljøet. 3 Derudover har Fair Trade Danmark også beskrevet en række principper, som bør gælde for alle, der arbejder med fair trade. Principper for fair trade: 1. Respekt og omtanke for mennesker og miljø. 2. En fair betaling til producenter og andre handelspartnere. En fair pris skal sikre producenten en bedre betaling end den, der normalt opnås for tilsvarende arbejde/produkter på det lokale marked. 3. Fremme ordentlige arbejdsforhold. Arbejdsmiljøet skal som minimum opfylde lokale betingelser og regler. 3 KOM(1999) 619 endelig. 9

12 4. Medbestemmelse. Producenter, frivillige og ansatte medarbejdere skal inddrages i de beslutningsprocesser, der vedrører dem. 5. Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. 6. Særlig opmærksomhed rettes mod at forbedre forholdene for specielt fattige og udsatte grupper inden for produktion og handel, fx kvinder og børn samt oprindelige folk. 7. Omtanke for miljø og bæredygtig udvikling inden for alle led i fair trade-kæden. 8. Fremme af en bæredygtig udvikling ved at tilstræbe langsigtede og stabile handelsforbindelser. 9. Prioritering af produkter, hvor så mange led af forarbejdningsprocessen som muligt er foregået i oprindelseslandet. 10. Åbenhed og gennemsigtighed i alle led af organisationens opbygning og aktiviteter. Alle parter i fair trade-kæden er forpligtede til at give oplysninger videre til hinanden om deres produkter og markedsføringsmetoder, og om hvordan de opfylder fair trade-kriterierne. 11. Forpligtelse til at bidrage til oplysning, uddannelse og kampagneaktiviteter. Tankegangen i fair trade handler altså om bæredygtighed forstået i en bred forstand, der inddrager både mennesker, miljø og økonomi. 2.2 Fair trade i praksis En ting er principper, noget andet er, hvordan de omsættes i praktiske handlinger. Der findes en række fair trade-organisationer (beskrevet mere i næste afsnit), der står for formidlingen af fair trade-produkter mellem Nord og Syd. For hver produktgruppe har de respektive fair trade-organisationer udviklet kriterier, der beskriver, hvornår en vare kan siges at leve op til de relativt komplicerede principper for fair trade. Det vil sige beskrivelser af, hvordan arbejds- og produktionsforhold skal være, og hvordan afregningen fungerer mellem producent og importør. Fair trade-markedet kan opdeles i fødevarer og ikke-fødevarer. Denne rapport fokuserer på fødevarer, da nonfood-markedet er relativt småt og typisk ikke har produkter, der er relevante for offentlige indkøbere. Undtaget herfor er dog tekstiler, der kan være relevante for offentlige indkøbere. 2.3 Fair trade aktører i Danmark I Danmark findes 4 forskellige fair trade-organisationer, der arbejder inden for hvert deres område: Fair trade-butikker, der er en sammenslutning af butikker, der handler med fair trade-varer. Fair trade Danmark, der er en sammenslutning af fair trade-importører. 10

13 Fairtrade-gruppen, der importerer bl.a. juteprodukter. Derudover findes Max Havelaar, der er en organisation, som har udviklet en mærkningsordning for fair trade-produkter Max Havelaar/Fairtrade Max Havelaar står bag en privat international mærkningsordning for fair trade. Målet med mærkningsordningen er at forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere ved at sikre dem en fair pris for deres varer samt at synliggøre fair trade-produkter for forbrugerne. Max Havelaar-ordningen blev stiftet i Holland i Den danske Max Havelar-organisation blev stiftet i 1994 af Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandsimporten, Arbejderbevægelsens Internationale Forum og WWF Verdensnaturfonden. Max Havelaar er en fond, som økonomisk set skal hvile i sig selv. Importørerne betaler for at få lov til at bruge mærket, og disse licensindtægter er kernen i organisationens økonomi. Derudover er Max Havelaar på finansloven og får støtte fra fx EU og Dansk Tipstjeneste. Der findes tilsvarende Max Havelaar-organisationer i 22 forskellige lande 4. I hvert land findes et lokalt sekretariat, som oplyser om mærkningsordningen, og som har kontakt til og kontrol med virksomhederne. Fairtrade Labelling Organisations International (FLO) er paraplyorganisation for disse sekretariater. I de forskellige lande er der forskellige navne på organisationerne, og de kalder også mærkerne noget forskelligt. FLO arbejder for at ensarte mærkerne inden for organisationen, da de har samme regler og kriterier. Det er grunden til, at Max Havelaar Danmark udskiftede sit mærke for nogle år siden fra en elefant til det fælles internationale mærke. Der står nu både Max Havelaar og Fairtrade på selve mærket. Max Havelaaar-mærket garanterer: En fair pris. Ordentlige arbejdsforhold. Miljøet skånes i produktionen. Max Havelaar definerer en fair pris som, at producenterne får penge nok til mad, drikke og bolig samt lidt ekstra, som de kan bruge til at investere i 4 Australien, Belgien, Canada, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, USA, Østrig. 11

14 fremtiden. Pengene skal gå direkte fra importøren til producenterne for at udelukke mellemhandlere. For at få tildelt Max Havelaar-mærket skal producenterne leve op til en række krav i forhold til arbejds- og produktionsforhold. Der findes specifikke produktions- og handelskriterier for de enkelte produkter og aktører. Det vil sige, at når Max Havelaar giver et mærke til et specifikt produkt, bygger det på særlige kriterier, som netop dette produkt skal opfylde, for at det kan opnå mærket. Nogle af kravene er forskellige fra produkt til produkt i forhold til miljøet, hvor bønderne forpligter sig til at skære ned på brugen af kunstgødning og pesticider. Den mindste pris, producenterne er garanteret, er justeret alt efter råvare, type og land. Hvis verdensmarkedsprisen er nået op over mindsteprisen, er producenterne garanteret verdensmarkedsprisen plus en fair trade-bonus. Max Havelaar er ikke direkte indblandet i handlen. Max Havelaar hverken køber eller sælger varer. Betalingen går direkte fra importøren til producenterne. Der er ikke noget som hedder Max Havelaar-kaffe, men der er mange forskellige typer af Max Havelaar-mærket kaffe fra mange forskellige firmaer. Max Havelaars opgave er at kontrollere, at kravene til handlen opfyldes. Max Havelaar garanterer, at bønderne får besøg cirka en gang om året af en kontrollant, som tjekker, at bøndernes årsrapporter svarer til virkeligheden. Kontrollanten har samtaler med en lang række af bønderne. Importørerne aflægger kvartals- og årsregnskaber og kan blive udsat for uanmeldte kontrolbesøg fra Max Havelaar. 2.4 Fair trade og fødevarer Det mest udbredte fair trade-mærke i Danmark på fødevarer er Max Havelaar/Fairtrade-mærket. I Danmark findes der bananer, fodbolde, honning, juice, kaffe, kakao/chokolade, mango, ris, rørsukker, te, vin og vindruer. Max Havelaar-mærkede varer er ikke altid økologiske, men mærket garanterer nogle minimumsregler omkring miljø. Hvis producenterne omlægger til økologi, opnår de en ekstra bonus for deres varer. Varerne stammer fra 50 forskellige producentlande i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. I Danmark findes et andet fair trade-mærke, men det findes kun på kaffe og kun på et kaffefabrikat. Det hedder Utz Certified. Utz Certified er en nonprofit organisation med base i Holland. Organisationens kodeks for god optræden fastlægger kriterier for social, økologisk og 12

15 økonomiskbæredygtig kaffeproduktion. Forskellen mellem Max Havelaar og Utz er, udover at Utz kun mærker kaffe, at Utz ikke garanterer producenterne en fast pris for kaffen, men at kaffebønderne er garanteret et fast beløb over verdensmarkedsprisen. Utz Certified nævnes ikke Kommissionens meddelelse til rådet om fair trade 5. der står følgende om mærker: De 4 fair trade-mærkninger, der anvendes i EU, er Max Havelaar, Transfair, Fairtrade Mark og Rättvisemärkt. De mærkningsorganisationer (samme navn som mærkningen), der står for tildelingen, er alle medlem af FLO (Fair Trade Labelling Organisations International), som står for koordineringen på EU-plan og internationalt plan. Mærkningskontorerne fastsætter de kriterier, som skal overholdes for, at et produkt kan tildeles en fair trade-mærkning. Disse kriterier er samordnet på internationalt plan og er udviklet på grundlag af internationale instrumenter som fx konventionerne som led i ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) og De Forenede Nationers henstillinger i forbindelse med Agenda 21. De omfatter fx aspekter som ansættelsesforhold, kontrolforanstaltninger til forhindring af, at pesticider forurener floder og drikkevand, og beskyttelse af naturlige økosystemer. På nuværende tidspunkt udarbejdes kriterierne produkt for produkt, for at der kan tages højde for produktionsmetodernes og handelsmønstrenes specifikke karakteristika. FLO har, efter meddelelsen fra Kommissionen er blevet udarbejdet, arbejdet med at ensarte mærkerne inden for organisationen og har samlet det under samme logo. 5 KOM(1999) 619 endelig. 13

16 14

17 3 Fairtrade Byer Fairtrade Byer skyder i disse år op rundt omkring i Europa. En Fairtrade By er kendetegnet ved at forpligte sig til en række aktiviteter omkring fair trade. Det drejer sig dels om fair trade-krav i kommunens eget køb af kaffe, te mv., dels at kommunen i samarbejde med det lokale erhvervsliv og detailhandel forpligter sig til køb og salg af fair trade-produkter til byens arbejdspladser og borgere. Fairtrade Byer arbejder desuden aktivt med at øge kendskabet til fair trade blandt sine borgere. 3.1 Fairtrade Byer i Europa Konceptet stammer fra Storbritannien, hvor den første Fairtrade Town dukkede op i år I Storbritannien findes en lang tradition for, at lokalgrupper arbejder med globale problemstillinger med relation til ulandshjælp, nødhjælp og handel. Det oprindelige initiativ stammer netop fra lokale græsrødder, der ønskede, at deres lokalsamfund skulle handle fair set i et globalt perspektiv. Det var en mindre by, Garstand, som fik titlen først. Siden har 150 byer fået Fairtrade-status, heriblandt millionbyen Birmingham samt Cardiff, Oxford og bydele i London. Men Fairtrade Byer findes også uden for Storbritannien. Den 23. august 2006 gav Max Havelaar Norge kommunen Sauda status som Fairtrade By, flere er senere fulgt med. I Sverige er Malmø, Munkfors og Lund Fairtrade Byer. Der findes endvidere Fairtrade Byer i Belgien, Italien, Østrig og Frankrig. I Sverige og Norge er det kommuner, der har opnået status som Fairtrade Byer, men i andre lande er det knyttet til lokal samfund, så fx landsbyer kan blive en Fairtrade Town. 3.2 Kontrol med Fairtrade Byer I alle landene er det Max Havelaar/Fairtrade 6, der står bag konceptet. De lokale organisationer har udviklet kriterier for Fairtrade Byer og står for udnævnelser og certificering. Kommunen indsender dokumentation for, at de lever op til kravene som Fairtrade By. Max Havelar/Fairtrade kontrollerer kommunens oplysninger og tildeler kommunen retten til at kalde sig en Fairtrade By. 6 Det vil sige medlemmer af FLO. 15

18 3.3 Kriterier for Fairtrade Byer Kriterierne for, hvordan man bliver en officiel Fairtrade By, skifter lidt fra land til land, men generelt er der 5 kriterier, som alle bruger: 1. Kommunalbestyrelse/byråd skal vedtage at støtte fair trade i deres indkøb og vise dette ved at servere fair trade-kaffe og -te til møder på rådhuset. 2. Der skal dannes en lokal styregruppe, som har ansvaret for det fremtidige arbejde med fair trade. Kommunen skal have en repræsentant, men derudover kan styregrupperne være nedsat efter lokale forhold. Nogle steder erhvervsliv, virksomheder og detailhandel, andre steder lokale ildsjæle fra miljø- og ulandsorganisationer. 3. Der stilles krav til udvalget af fair trade-produkter, der skal være tilgængelige for forbrugerne i lokale butikker og serveringssteder. Dette skal dokumenteres af Fairtrade Byen. 4. Fair trade-produkter skal benyttes i en vis mængde på lokale institutioner som skoler, kirker samt blandt virksomheder i kommunen. 5. En Fairtrade By skal arbejde aktivt med oplysning i området. Derudover arbejder de forskellige lande med en række kvantitative krav til Fairtrade Byerne, nedenstående tabel samler kravene fra Sverige, Norge og UK. 16

19 Antal indbyggere Sverige og Norge: Butik og cafe UK: Butik UK; Cafe e.l. Sverige og Norge: Arbejdspladser Over Mindst 5 produkter fordelt i mindst 1 butik samt mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbygger Mindst 5 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 20 produkter fordelt i mindst 3 butikker, mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 10 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 25 produkter fordelt i mindst 4 butikker, mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 20 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 35 produkter fordelt i mindst 5 dagligvarebutikker, mindst 2 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair trade produkter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 30 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 50 produkter fordelt i mindst 7 dagligvarebutikker, mindst 3 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 50 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Over Mindst 70 produkter fordelt i mindst 10 dagligvarebutikker, mindst 8 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbygger Mindst 75 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt I Sverige min. 25 skal have min. 2 produkter På baggrund af retningslinjer og kriterier afleverer kommunen/byen, der ønsker at blive Fairtrade By, en ansøgning til den nationale Max Havelaarorganisation. I det svenske ansøgningsskema skal kommunen fx oplyse: Hvornår der blev taget en beslutning om fair trade af kommunalbestyrelsen/byrådet. Hvem der er i styregruppen. 17

20 Hvad udbuddet af fair trade-varer er i de lokale butikker. Hvor mange virksomheder og institutioner i kommunen, der køber fair trade-produkter. Hvilke informationsaktiviteter man har afholdt i kommunen omkring fair trade. Hvert år skal kommunen redegøre for og dokumentere, hvordan den lever op til kravene. I nogle af ordningerne fx i Sverige er der desuden indarbejdet krav om udvikling fra år til år. Rapporterne godkendes af den nationale Fairtrade-organisation, der så giver kommunen retten til at kalde sig Fairtrade By endnu et år. 18

21 4 Muligheder og begrænsninger for fair trade i de offentlige indkøb Hvis en kommune ønsker at bliver Fairtrade By, skal indkøberne stille fair trade-krav til en række af de produkter, der indkøbes. Det er derfor relevant at se på, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i regler og procedurer omkring offentlige indkøb. Overordnet er de offentlige indkøberes muligheder afgrænset af følgende faktorer: Generelle regler om indkøb i det offentlige (Udbudsdirektivet og traktaterne). Politikker, budgetter og procedurer vedtaget internt i kommunen. Markedet og eksterne forventninger til kommunens indkøb. I sidste ende er det de 3 ovenstående faktorer, der bestemmer kommuners råderum i relation til deres indkøb, og dermed beskriver de muligheder og udfordringer, kommuner har for at blive en Fairtrade By/Kommune. Relationerne er skitseret i nedenstående model. Udbudsdirektivet og traktaterne Politikker, budgetter og procedurer i kommunen Markedet og eksterne forventninger til kommunens indkøb Kommunens råderum i forhold til indkøb Mulighederne for fair trade-indkøb 19

22 4.1 Generelle love og regler om indkøb i det offentlige Udbudsdirektivet Europaparlamentet og Rådet vedtog den 31. marts 2004 direktivet vedrørende udbud af offentlige kontrakter om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Udbudsdirektiv, 2004/18/EF, samler reglerne for offentlige kontrakter om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i et regelsæt. 7 Det betyder, at offentlige indkøb over 1,5 millioner kr. er underlagt de europæiske regler om udbud, og der skal i forbindelse med dem udarbejdes udbudsmaterialer. I udbudsmaterialet får virksomhederne alle nødvendige informationer om, hvad opgaven går ud på, og hvis der stilles særlige krav til, hvordan opgaven skal udføres. Det kan fx være krav til arbejdsmiljø eller sociale hensyn. De kriterier, som ordregiver vil bruge til at vælge det bedste bud, skal desuden fremgå af udbuddet. Det vil sige, hvordan vil ordregiveren vægte, mellem fx pris, kvalitet og miljø. Konkurrencen mellem tilbudsgiverne skal foregå på lige vilkår. Derfor skal udbudsmaterialet være entydigt beskrevet. Udbudsmaterialet må normalt ikke indeholde krav om eller henvisninger til bestemte varemærker, fabrikater og lignende, da en sådan angivelse kan give bestemte tilbudsgivere en fordel. Udbudsmaterialet kan indeholde krav om, at arbejdsmiljøkrav, nationale overenskomster og lignende skal overholdes. Selvom Udbudsdirektivet kun omfatter offentlige indkøb af en vis størrelse, er alle offentlige indkøb underlagt de generelle regler. Det vil sige EF-traktatens principper om ikke-diskrimination, gennemsigtighed og proportionalitet gælder stadig og skal overholdes af den ordregivende myndighed. De 3 generelle principper for EU-udbud: Ligebehandlingsprincippet indgår i direktiverne. Det betyder, at offentlige udbydere skal behandle ensartede situationer ens, medmindre de har en objektiv grund til andet. Især må udbyderen ikke give nogen af tilbudsgiverne en konkurrencemæssig fortrinsstilling. Gennemsigtighedsprincippet omtales ikke direkte i direktiverne, men er afledt af EF-domstolens retspraksis på området. Princippet indebærer, at alle tilbudsgivere skal have den samme information om udbuddet ikke mindst om kriterierne for tildeling af kontrakten. Ikke-diskriminationsprincippet stammer fra EF-traktaten og indebærer et forbud mod at forskelsbehandle på grundlag af nationalitet. 7 I teorien er direktivet 2004/17 også relevant for offentlige myndigheders indkøb, men det dækker vand, energi, transport og post og er ikke oplagt i relation til fair trade og er derfor ikke medtaget i denne rapport. 20

23 For offentlige myndigheder, der ønsker at indarbejde krav om fair trade i deres indkøb/udbud, er det derfor relevant at undersøge, hvilke muligheder der er for dette inden for Udbudsdirektivet og EF-traktaten. EFTA 8, European Fair Trade Association, har fået jurister til at se på sagen. Men da der ikke ligger nogen EF-domstolskendelser eller vejledninger på området, er juristernes fortolkning primært lavet på baggrund af sammenligninger med det, man ved om fortolkning af Udbudsdirektivet og EF-traktaten i forhold til grønne indkøb. EFTA kommer i rapporten 9 frem til følgende fortolkning af Udbudsdirektivet og EF-traktaten med relation til fair trade: Fair trade-produkter kan efterspørges direkte, hvis man specifikt nævner varen. Det vil fx sige: X-kommune efterspørger fair trade-kaffe. Så vil tilbudsgivere konkurrere på den pris, de kan levere fair trade-kaffe til. Den tekniske beskrivelse af, hvad udbyderen mener med fair trade, kan tage sit udgangspunkt i 2 dokumenter: Det første er definitionen, som den er beskrevet i Parlamentets resolution om fair trade (OJC226/73) fra 2. juli 1998, og det andet er Kommissionens meddelelse til Rådet om fair trade 29/11/99 com 1999/619. Men også de definitioner, som bruges af fair trade-organisationerne, kan være en mulighed som udgangspunkt for en teknisk beskrivelse. Et andet forhold, der kan være et tvivlsspørgsmål i forbindelse med offentlige indkøberes fair trade-krav, er reglen om, at krav skal forholde sig til produktet. I Kommissionens fortolkning hedder det: Disse tekniske specifikationer består af objektive og målelige egenskaber ved kontraktgenstanden og skal derfor være direkte knyttet til kontraktgenstanden. På miljøområdet vil det sige, at indkøberen gerne må kræve, at legetøj er fri for fx PVC, men ikke må stille krav om, at virksomheden, der fremstiller produktet, er miljøcertificeret. Et spørgsmål til EFTAs jurister er derfor, om fair trade-krav kunne komme i karambolage med reglerne omkring, at krav skal forholde sig til produktet? Det er jo ikke muligt ved at smage, lugte eller se på en kop kaffe, om bønderne har fået en ordentlig pris, og reglerne siger jo netop, at krav skal være direkte relaterede til de stillede krav. Nej, man kan ikke se forskel på kaffen, men i visse tilfælde fortolkes reglerne lidt mere bredt juristerne fremhæver, at man ifølge Kommissionen gerne må stille krav om grøn el, og det kan jo heller ikke ses på stikkontakten. 8 EFTA blev oprettet uformelt i 1987 og blev officielt registreret som en europæisk sammenslutning i De 12 største importorganisationer fra 9 europæiske lande samarbejder i European Fair Trade Association (EFTA) om import og lobbyarbejde i forhold til EU. EFTA samler også baggrundsmateriale om fair trade på 9 Fair Procura: Making Public Authorities and Institutional Buyers Local Actors of Sustainable Development, fås bl.a. på 21

24 Selvom Udbudsdirektivet og de generelle regler om handel i EU giver en række begrænsninger for offentlige indkøbere, tolker juristerne 10 altså, at det er muligt som offentlig indkøber at arbejde med fair trade-krav. Især hvis man som indkøber går direkte efter fx fair trade-kaffe og ikke lægger fair trade ind i tildelingskriterier, må det kunne sammenlignes med grøn el. Tilbage er så, hvilken dokumentation indkøberne skal og kan kræve. Det er udelukket, at indkøbere kan kræve, at et produkt har et bestemt mærke. ICLEI 11, der er en sammenslutning af kommuner i Europa, har lavet en let tilgængelig guide om fair trade for offentlige institutioner. Guiden hedder Buy Fair A guide to the public purchaseing of Fair Trade products 12 I Buy Fair-guiden har Iclei følgende anbefaling til, hvordan man kan kræve dokumentation i et udbud for fx fair trade-kaffe. Economic operators (suppliers) must provide proof from an independent third party that these criteria are met. Products carrying a Fair Trade label or imported and distributed by Fair Trade organizations, will be deemed to comply. Economic operators can prove compliance with the requirements by any other appropriate means. 13 Det vil sige, at ICLEI foreslår, at man kræver en dokumentation, der er tredje part verificeret med udgangspunkt i fair trade-organisationernes eget dokumentationssystem. Fair trade-organisationerne bruger typisk en definitionen af fair trade, der svarer til den, man finder i Europaparlamentets resolution om fair trade og udvikling Politikker, budgetter og procedurer I en kommune findes selvfølgelig også en række lokale retningslinjer, der sætter standarden og procedurerne i forbindelse med indkøb. En beslutning omkring fair trade vil få indflydelse på de interne indkøbsforhold i kommunen Indkøbspolitikker Indkøbspolitikker udstikker retningslinjer for indkøb i kommunen. I boks A er indholdsfortegnelsen for Odense Kommunes indkøbspolitik gengivet. 10 Fair Procura: Making Public Authorities and Institutional Buyers Local Actors of Sustainabble Development, fås bla. på 11 Iclei Local governments for sustainability se 12 Den kan down-loades på 13 CASAs oversættelse: Tilbudsgiveren skal bevise ved en uvildig tredjeparts erklæring, at produkterne lever op til kriterierne. Produkter med Fairtrade-mærket eller produkter, der bliver importeret eller distribueret af Fairtrade-organisationer anses for at opfylde kriterierne. Tilbudsgivere kan bevise overensstemmelse med kriterierne med andre passende midler. 14 A6-0207/2006 adopted, se dokumentet på 22

25 Her ses det, at også de overordnede procedurer er beskrevet, fx anvendelse af fælles indkøbsaftaler. Odense Kommunes indkøbspolitik Indholdsfortegnelse 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 3. Indkøbspolitikkens indhold 4. Anvendelse af de fælles indkøbsaftaler 5. Miljøvurdering af leverandører og produkter 6. Information og opfølgning 7. Forhold til leverandører 8. Uddannelse af indkøbere samt erfaringsudveksling 9. Samarbejde med andre offentlige instanser og med 10. erhvervslivet 11. Politik på lagerområdet Procedurer i forbindelse med indkøb er forskelligt organiseret fra kommune til kommune. Det er derfor ikke muligt at give en enkelt beskrivelse af, hvordan indkøb generelt foregår i danske kommuner. Overordnet ses 3 forskellige tilgange til indkøb. 1. Fuldstændigt centraliseret indkøb Indkøb kan være fuldstændigt centraliserede, så en central indkøbsfunktion står for alle aftaler med leverandører. Den centrale funktion laver aftaler på vegne af kommunen. Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er forpligtet til at bruge de fælles aftaler. Det vil sige, at de decentrale indkøbere er disponenter inden for den centrale aftale. 2. Imellem centralt og decentralt indkøb I mange kommuner ses en mellemting mellem centralt og decentralt indkøb. Enten kan kommunen have centrale aftaler på de største og vigtigste varegrupper. De varegrupper, der ligger uden for de vigtigste varegrupper, kan de decentrale indkøbere så selv lave aftaler på. Eller kommunen har centrale indkøbsaftaler, men i praksis må de decentrale indkøbere selv vælge, om de vil følge dem. En tredje variant her i mellemgruppen er de kommuner, der har centrale aftaler, men ikke prioriterer central opsamling på, hvorvidt de decentrale indkøbere rent faktisk følger de aftaler, der er indgået centralt. 3. Absolut decentrale indkøb Den tredje tilgang til indkøb i kommunerne er de fuldstændige decentrale indkøb. Indkøb foregår decentralt, institutioner køber selv ind, hvor de mener, de får den bedste pris og kvalitet evt. på baggrund af lokalt funderede indkøbspolitikker. Denne variant er på vej ud, især efter kommunalreformen er professionalisering og centralisering af indkøbsfunktionen kommet i fokus. 23

26 Kommunens tilgang til indkøb har betydning for muligheden for at implementere fair trade i organisationen. Afhængig af, hvor decentralt indkøbsbeslutningerne foretages, er det mere eller mindre besværligt at implementere en politik omkring fair trade. I en kommune, hvor alle indkøb er centrale, vil det være relativt nemmere at implementere politikken, hvis den er vedtaget. I en decentral struktur vil der være større mulighed for, at enkelte institutioner og ildsjæle kan sætte gang i processen. En anden ting, der er værd at bemærke i forbindelse med de interne forhold i kommunen, er muligheden for at følge op på en beslutning om fair tradekrav i indkøbene dvs. finde ud af, om der rent faktisk købes fair trade-produkter. Når det gælder grønne indkøb er det fx ikke særligt let, da det ikke er muligt at gennemføre en præcis måling af de grønne indkøb i det offentlige. Det skyldes i sær, at bogføringsmetoder i det offentlige har til formål at følge forbruget i kroner og ører og ikke har til formål at følge fordelingen af forbruget på forskellige produktgrupper. Der foregår derfor ikke nogen systematisk registrering på produktgrupper, hvilket vil sige, at det igennem regnskabssystemer er muligt at finde ud af, hvor mange penge der bruges til forplejning, og hvem der har leveret ydelsen, men ikke at undersøge hvad der rent faktisk er blevet købt. For en kommune, der ønsker at arbejde med fair trade, vil det også være en udfordring, men der findes metoder til at få et billede af fx andelen af fair trade-produkter. Det kan fx være at bede institutioner og afdelinger melde ind til et slags fair trade-regnskab på samme måde, som man gør i forbindelse med udarbejdelser af grønne indkøb. Eller kommunen kan aftale med sine leverandører, at fair trade-produkter leveres på en særskilt faktura og bogføres på en underkonto for sig selv Aftaler igennem SKI En del kommunale indkøbsaftaler foregår inden for rammerne af SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice), der laver aftaler med leverandører på vegne af det offentlige. 15 Dette foregår ved udbud, hvor SKI på vegne af en række kommuner, regioner og/eller dele af staten beskriver udbudskriterier for fx fødevarer, computere eller møbler. Herefter kan leverandører byde ind, og SKI udvælger, efter evaluering af de indkomne tilbud, de leverandører, der indgås kontrakt med. En kommune kan tilslutte sig SKIs aftaler så fungerer aftalerne inden for kommunen på samme måde som andre aftaler, de kommunale indkøbere indgår. SKI vurderer, at ca. 10 % af det offentlige fødevareindkøb går over deres aftaler. I SKIs aftale på fødevarer indgår en del forskellige leverandører. Alle leverandører til SKI præsenterer deres varer i et elektronisk katalog. I 15 Kommuner, amter/regioner og stat. 24

27 varekataloget er de forskellige leverandørers varer præsenteret. I varekataloget på SKIs aftaler kan man se, om leverandøren tilbyder Max Havelaarmærkede varer aktuelt kun på kaffe og te Lokal Agenda 21 og andre politikker Foruden en kommunal indkøbspolitik kan andre politikker i kommunen også have betydning for en kommunal beslutning om indførelse af fair trade-krav. Det kan fx være beslutninger taget i relation til den kommunale Lokal Agenda 21-strategi. Lokal Agenda 21 stammer fra FNs Verdenstopmøde om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Her vedtog de 181 deltagende lande et handlingsprogram mod bæredygtig udvikling. Dokumentet blev kaldt Agenda 21 en dagsorden for det 21. århundrede. Et af kapitlerne i handlingsprogrammet beskriver, hvordan borgere og de lokale myndigheder skal samarbejde om udvikling af lokale strategier/handlingsplaner samt initiativer for en bæredygtig udvikling. Det er denne del, der betegnes lokal Agenda 21. Lokal Agenda 21 rummer målsætninger om en social og miljømæssig bæredygtighed samt målsætninger om en demokratisk proces. De sidste 15 år har mange danske kommuner været i gang med lokal Agenda 21. Der er på frivillig basis blevet lavet strategier, handlingsplaner og projekter for lokal bæredygtig udvikling. Der ligger nu i planloven et krav om, at kommuner skal udarbejde Agenda 21-strategier. Erfaringer med Agenda 21-arbejdet i kommunerne viser, at det er svært at gøre koblingen mellem lokal og global bæredygtighed synlig for borgerne. I efteråret 2007 skal kommunerne have udviklet og besluttet de næste 4 års lokal Agenda 21-strategi. Nogle kommuner skal på grund af kommunalreformen kombinere traditioner og aktiviteter fra flere gamle kommuner til en fælles ny. Alt i alt betyder kravet om en lokal Agenda 21-strategi ved udgangen af 2007, at der i efteråret vil være en særlig fokus på lokal Agenda 21. At arbejde aktivt i kommunen med fair trade kunne være en mulighed for at lave koblingen mellem Nord og Syd tydelig for både borgere og erhvervsliv. Fair trade-tanken har i sig selv en lokal/global dimension, fordi fair trade bygger på, at forbrugere køber varer, der opfylder en række krav til lokale arbejdsforhold og miljø i det land, hvor varen er produceret. Et krav stillet i Danmark får derfor synlige konsekvenser for arbejdsmiljø og miljø for bønder i et andet land og påvirker varestrømme mellem Nord og Syd. 16 Rikke Dreyer miljøkonsulent i SKI. 25

28 Der vil højst sandsynligt også være andre politikker, der enten kan styrke eller komplicere en kommunes udvikling af fair trade-indkøb. Det kan være institutioner, der har egne politikker om grønne eller etiske indkøb. Det kan være, der er institutioner, der allerede køber fair trade-produkter. Eller det kan være målsætninger på økologiområdet, der vil have særlige konsekvenser for, hvilke udbud af fair trade-varer kommunen kan indkøbe Budgetter Kommunale indkøb er selvfølgelig også underlagt de kommunale budgetter, og der vil en budgetovervejelse også være nødvendig, hvis en kommune ønsker at blive fx en Fairtrade By. Det vil sige, at begrænsninger i økonomi har betydning for, hvilke krav kommunen kan indarbejde i sine indkøb. Da hele konceptet omkring fair trade er, at man betaler producenterne en fair pris for deres varer for Max Havelaar/Fairtrades vedkommende ligger prisen over verdensmarkedsprisen vil en beslutning omkring fair trade få indflydelse på de kommunale indkøbsbudgetter og kan næppe gøres udgiftsneutralt. 4.3 Markedet og forventninger til kommunens indkøb Foruden de formelle krav til kommuner findes der også en forventning om, at kommuner overholder en eller anden form for etik i forbindelse med deres indkøb, ligesom borgerne forventer, at deres skattekroner bliver forvaltet fornuftigt. Det betyder, at det forventes, at kommunale indkøbere har så meget kendskab til markedet, at de køber varer, der lever op til de opstillede krav fx kvalitet, fair trade, økologi, men til den bedst mulige pris Etiske krav Kravet om etik kom fx frem på et møde, som Politiken mandag den 26. februar 2007 afholdte om det etiske marked. På mødet blev Ulla Tørnes spurgt om: Hvordan det offentlige kan medvirke til en positiv udvikling af det etiske marked i Danmark? Ministeren pointerede, at Udviklingsministeriet støtter oplysning, og så kan borgere ellers træffe deres valg i supermarkedet. Ligeledes er det op til de enkelte kommuner, regioner, institutioner osv. selv at vælge fx fair trade 17. Københavns Kommune har indskrevet, hvordan de ser deres etiske forpligtelser i deres indkøbspolitik (se boks nedenfor). Københavns Kommune 17 Sagt på mødet i Politikens Hus mandag den 26.februar 2007 om det etiske marked af Udviklingsminister Ulla Tørnes. 26

29 mener, at den har et stort ansvar i forhold til samfundsmæssige hensyn, og Københavns Kommune tager derfor sociale hensyn, når der indgås fælles indkøbsaftaler. Københavns Kommune om etik i deres indkøbspolitik Københavns Kommune har et stort ansvar i forhold til samfundsmæssige hensyn. Derfor arbejdes der på at formulere de svar, en globaliseret, multikulturel og multietnisk virkelighed kræver, for at borgernes drømme og håb om et samfund med lige muligheder kan realiseres. Integrationsarbejdet er hele kommunes forpligtelse og skal tænkes ind i alt det, vi gør i forvejen. Københavns Kommune tager derfor sociale hensyn, når der indgås fælles indkøbsaftaler. I hvert enkelt tilfælde/udbud foretages en konkret vurdering af de praktiske muligheder for at anvende sociale klausuler ved de enkelte aftaler, herunder om der er jobfunktioner, der er velegnede til en bestemt målgruppe, samt om der kan benyttes forskellige arbejdsmarkedsordninger som virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og fleksjob. Når der udføres opgaver for Københavns Kommune, er det et krav, at leverandører og underleverandører overholder alle internationale konventioner om forbud mod brug af børnearbejde. Leverandører og underleverandører har pligt til at sikre, at medarbejdere, der udfører opgaver for Københavns Kommune, og som har kontakt med børn og unge, ikke er straffet for sædelighedsforbrydelser eller lignende. Ved at benytte de fælles indkøbsaftaler er Københavns Kommunes indkøbere med til at sikre, at disse hensyn varetages bedst muligt. Information om Indkøb Københavns Kommune Markedskendskab i relation til fair trade-produkter Da de grønne indkøb blev introduceret i det offentlige for 15 år siden, blev der udarbejdet materialer, der vejledte de offentlige indkøbere om, hvordan de kunne stille krav. Der findes ikke tilsvarende vejledninger omkring fair trade. ICLEI har som tidligere beskrevet udarbejdet en Buy Fair guide 18, der giver svar på en række spørgsmål omkring fair trade og offentlige indkøb. En væsentlig forskel mellem fair trade og de grønne indkøb er, at der kun findes private mærker på markedet. Det vil sige kriterier og kontrol sker i regi af private organisationer og ikke som på miljøområdet ved statskontrollerede økologimærker og fælles europæiske miljømærker. Offentlige indkøbere kan jo ikke, jvf. Udbudsdirektivet, kræve, at produkter har et bestemt mærke, men kunne måske som skitseret ovenfor spørge efter tredjeparts dokumentation, og det kunne i så fald være gennemført med et udgangspunkt i et privat fair trade-mærke. Manglen på et offentligt fair trade-mærke gør det mere relevant for de offentlige indkøbere at få vejledning fra et relevant ministerium i, hvordan de kan indarbejde fair trade-krav i deres indkøb

30 4.4 Eksempler på offentlige indkøb med fair trade Der findes ikke som tidligere skrevet danske kriterier for Fairtrade Byer, heller ikke er der nogen særlig tradition for fair trade-krav i de offentlige indkøb i Danmark. Eksemplerne på fair trade-krav i offentlige indkøb er derfor noget begrænsede i Danmark. Men i andre lande findes eksempler, der ligger uden for selve Fairtrade By-konceptet. I Spanien findes fx en national lov om internationalt samarbejde for udvikling, der anerkender fair trade som en form for internationalt samarbejde. Dette har tilskyndet kommuner til at støtte opmærksomhedsskabende aktiviteter omkring fair trade. Byerne Catalunya og Barcelona var blandt de første til at tilbyde fair trade-kaffe i kaffeautomater 19. De italienske kommuner Rom og Settimo Torinese indførte i 2001 fair trade-krav i udbuddet omkring skolekantiner. Fair trade var indbygget både i de tekniske specifikationer og i tildelingsspecifikationerne. I de tekniske specifikationer blev der fx krævet en fair trade-banan om ugen pr. barn, og i tildelingskriterierne var der point, som blev givet efter, hvorvidt leverandørerne levede op til fx antallet af produkter, der kan leveres med fair trade og hvordan leverandørerne ville gennemføre kurser og infoarrangementer om fair trade i kontraktperioden. 19 Kilde: 28

31 5 Gang i Fairtrade Byer i Danmark Der er i august 2007, hvor denne rapport blev skrevet færdig, ingen Fairtrade Byer i Danmark. Men flere kommuner overvejer sagen. I det følgende gennemgås, hvilke forhold en kommende Fairtrade By skal tage højde for. 5.1 Det lokale overblik? For at en kommune kan komme i gang med processen med at blive Fairtrade By, kræver det, at kommunen får overblik over en række ting. Der er 4 forhold, som kommunen skal forholde sig til og/eller kunne dokumentere, når der ansøges om status som Fairtrade By: Kommunens nuværende indkøbsaftaler. De lokale virksomheder og restaurationer. Den lokale detailhandel. De lokale organisationer Kommunens nuværende indkøbsaftaler Når man som kommune forpligter sig til at købe fair trade-varer inden for en række produktgrupper fx kaffe og te, er det nødvendigt med et overblik over muligheder og begrænsninger inden for egne indkøbsaftaler. Relevante spørgsmål i den forbindelse er: Hvordan er kommunens nuværende indkøbsaftaler på centrale produkter? Hvor længe løber de/hvornår skal de fornyes? Hvor meget bliver der lige nu købt af kaffe, te, sukker, og hvad vil det ca. koste, hvis kommunen omlægger til fair trade? Hvor mange af kommunens institutioner bruger de centrale aftaler? Måske er der allerede nogen, der køber fair trade pga. af lokale politikker? De lokale virksomheder og restaurationer En status som Fairtrade By betyder, at der stilles en række krav til, hvad der sker uden for kommunens egen forvaltning. Derfor skal der overblik over følgende forhold: Hvor mange virksomheder i området køber fair trade-kaffe til deres medarbejdere? Findes der cafeer, restauranter eller lignende, der nu udskænker fair trade-kaffe eller -te? Hvilke potentialer er der for, at flere kan komme i gang? Det kan fx være, hvis der er virksomheder, der arbejder med CSR. Er der interesse blandt lokale virksomheder for at sidde i fx styregruppe eller deltage i informationsarrangementer? 29