Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis"

Transkript

1 Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis August 2007 Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen

2 CASA Fair trade i offentlige indkøb? - Agenda 21 i praksis August 2007 Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Fair trade i offentlige indkøb? Agenda 21 i praksis 8 CASA, August 2007 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Denne rapport er udgivet med støtte fra CASAs Støttefond

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusionen Indledning Formål og metode Konklusion Fair trade hvad er det? Formål med fair trade Fair trade i praksis Fair trade aktører i Danmark Max Havelaar/Fairtrade Fair trade og fødevarer Fairtrade Byer Fairtrade Byer i Europa Kontrol med Fairtrade Byer Kriterier for Fairtrade Byer Muligheder og begrænsninger for fair trade i de offentlige indkøb Generelle love og regler om indkøb i det offentlige Udbudsdirektivet Politikker, budgetter og procedurer Indkøbspolitikker Aftaler igennem SKI Lokal Agenda 21 og andre politikker Budgetter Markedet og forventninger til kommunens indkøb Etiske krav Markedskendskab i relation til fair trade-produkter Eksempler på offentlige indkøb med fair trade Gang i Fairtrade Byer i Danmark Det lokale overblik? Kommunens nuværende indkøbsaftaler De lokale virksomheder og restaurationer Den lokale detailhandel De lokale organisationer Hvad er der på markedet? Oplysningsaktiviteter om fair trade Fairtrade Byer i Danmark udfordringer og perspektiver Det er ikke helt enkelt at blive en Fairtrade By Offentlige indkøb foregår under særlige betingelser Indkøbsstrukturen i kommunen sætter dagsordenen Ny indsigt i lokalsamfundet Dokumentation kan blive en udfordring Danske kriterier for Fairtrade Byer er første skridt...34

6 4

7 1 Indledning og konklusionen 1.1 Indledning I Europa ses i disse år et fænomen, der kaldes Fairtrade Byer. Det er kommuner, der forpligter sig til at indarbejde fair trade-krav i deres indkøb af kaffe, te mv. og forpligter sig til at samarbejde med borgere og erhvervsliv omkring oplysning om fair trade. Et udbredt krav om fair trade fra de offentlige indkøbere kunne få stor indflydelse på udviklingen af fair trade-markedet. I 2007 vil den offentlige sektor i Danmark købe varer og tjenesteydelser for ca. 150 milliarder kroner. Alle de offentlige milliarder er selvfølgelig ikke relevante i forhold til fair trade, men i de offentlige indkøb er der ret store mængder af kaffe, sukker, te og bananer osv., der potentielt kunne efterspørges i Fairtrade-mærkede varianter. I Danmark er der ingen tradition for, at det offentlige indarbejder fair trade i sit indkøb. Der er heller ikke tradition for, at danske kommuner stiller krav i forhold til arbejdsmiljø, der rækker ud over arbejdsmiljøet for egne ansatte. LOs internationale tidsskrift Kontrast 1 foretog (i slutningen af 2006) en rundspørge til 18 kommuner. Af dem havde kun 3 indskrevet, at de kræver, at deres leverandører overholder ILOs grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder. Konventionerne drejer sig bl.a. om retten til at organisere sig og om forbud mod børne- og tvangsarbejde. Det er nok ikke helt galt at konkludere, at der ikke er den samme bevidsthed om globalt arbejdsmiljø og fair trade som omkring miljø i de danske kommuner. Til gengæld har der været arbejdet en del med lokal Agenda 21 i danske kommuner, og fra arbejdet med grønne indkøb kender mange kommuner også til at arbejde aktivt med deres indkøb. Der har de sidste par år været sager fremme i medierne om farligt arbejdsmiljø i tekstilindustrien i Indien og hos producenterne af hospitalsudstyr i Pakistan 2. Produkter herfra indgår i den danske offentlige sektor og bliver produceret under skræmmende forhold. Dette viser et behov for en global ansvarlighed, også i den offentlige sektor. Måske kunne fair trade-varer være et sted at starte? 1 Kontrast nr Se fx Når tilbud dræber DR 19. juni 2006 og Vita rockar och vassa saxar - en rapport om Landstingens brist på etiska inköp SwedWatch, marts

8 1.2 Formål og metode Formålet med denne rapport har været at samle viden omkring fair trade og offentlige indkøb for at give offentlige organisationer, især kommuner, en relevant baggrundsviden, der er nødvendig for at gå mere ind i arbejdet med fair trade. Denne rapport er blevet til i samarbejde med Max Havelaar Danmark. CASA har i efteråret 2006 undersøgt kriterier og erfaringer omkring Fairtrade Byer i Europa. Vi har med denne baggrund holdt møder med Max Havelaar Danmark omkring udviklingen af danske kriterier samt mødtes med enkelte kommunale indkøbere for at tale om muligheder og begrænsninger i de offentlige indkøb. Rapporten er en opsamling af de forskellige vidensområder, som CASA mener, er relevante for offentlige organisationer, der vil arbejde med fair trade i deres indkøb. 1.3 Konklusion Fairtrade Byer er et oplagt skridt på vejen mod mere bæredygtige kommuner. De sidste 15 år har mange danske kommuner været i gang med lokal Agenda 21. Der er blevet lavet strategier, handlingsplaner og projekter for lokal bæredygtig udvikling. Et aktivt arbejde i kommunen med fair trade er en mulighed for at lave koblingen mellem Nord og Syd tydelig for både borgere og erhvervsliv. Det er ikke helt enkelt at blive en Fairtrade By. Det kræver et vist forarbejde både inden og uden for egen forvaltning. Dels skal der en politisk beslutning på bordet, dels skal erhvervsliv og borgere med på vognen. Men flere kommuner i Danmark har erfaringer med grønne indkøb, og der findes en række lighedspunkter mellem processerne med fair trade-krav og miljøkrav i de offentlige indkøb. Rapporten har beskrevet en række muligheder og barrierer for kommuner i forbindelse med at opnå status som Fairtrade Byer: Selvom udbudsdirektivet og de generelle regler om handel i EU giver en række begrænsninger for offentlige indkøbere, tolker en række jurister, at det er muligt som offentlig indkøber at arbejde med fair trade-krav. Der er uafklarede spørgsmål omkring indarbejdelse af fair trade-krav i offentlige udbud og det ville være en stor hjælp, hvis der var en vejledning for de kommunale indkøbere med relation til fair trade. I forbindelse med grønne indkøb har Miljøstyrelsen løbende udarbejdet vejledninger til hjælp for indkøberne i forhold til forskellige produktgrupper. Noget tilsvarende kunne man ønsker sig fra fx udviklingsministeren. 6

9 Graden af centralisering af indkøbsaftaler er forskellig fra kommune til kommune. Dette kan have indflydelse på, hvor nemt det er at gennemføre et overordnet krav om fair trade i indkøbene. For at en kommune kan blive Fairtrade By, kræver det, at der bliver etableret et overblik over eventuelt eksisterende fair trade-aktiviteter i lokalsamfundet. Det kan være et godt springbræt til at puste liv i et lokalt Agenda 21-netværk samt et potentiale for fælles aktiviteter lokalt. Det kan blive en udfordring for kommunerne at dokumentere arbejdet med fair trade, fordi regnskabssystemerne som regel ikke er udviklet til at give præcise tilbagemeldinger på, hvilke varer der er købt, men derimod fortæller, hvor mange penge der er brugt inden for en særlig kategori. Så længe kravene i Fairtrade Byer primært handler om kaffe og te, burde det være muligt at etablere en registrering ud over den regnskabsmæssige registrering eller evt. have underkonti i regnskabssystemet. Hvis danske kommuner skal blive Fairtrade Byer, skal der fastsættes nogle danske kriterier, for netop kriterierne er dem, der skal styre arbejdet i kommunerne. Det vil være oplagt, hvis de danske kriterier kommer til at lægge sig op ad de norske og svenske. Det vil kunne bidrage til at skabe fællesskab mellem Fairtrade Byerne i Europa. I forbindelse med kriterierne er det vigtigt at understrege, at når man umiddelbart tolker EU-reglerne om udbud, må kommunerne ikke efterspørge produkter, der er mærket med et specifikt mærke fx Max Havelaar. Det kommunen må er at efterspørge fair trade-produkter og henvise til en officiel definition af fair trade og bede om en dokumentation fx ved et mærke som Max Havelaar. Konklusionen er, at der er mange muligheder for at arbejde med fair trade i kommunerne næste skridt er de danske kriterier. 7

10 8

11 2 Fair trade hvad er det? Fair trade er en alternativ måde at praktisere international samhandel på. Fair trade forudsætter en fælles forståelse mellem producenter, forhandlere og forbrugere om at fremme en bæredygtig udvikling i lokalsamfund i den tredje verden gennem et øget økonomisk udbytte til producenter og arbejdere. Det følgende er en kort indføring i fair trade-fænomenet samt de vigtigste aktører på området. 2.1 Formål med fair trade Fair Trade Danmark, der er en sammenslutning af alle fair trade-aktører i Danmark, har lavet nedenstående beskrivelse af formålet med fair trade: at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet at fremme social lighed at beskytte miljøet at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem Nord og Syd at påvirke offentligheden gennem kampagner. Dette svarer meget overens med EU-Kommissionens forståelse af fænomenet, som det er beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen fra 1999: Målet med fair trade er at sikre, at producenterne får en pris, som afspejler et tilstrækkeligt udbytte af deres input af ekspertise, arbejdskraft og ressourcer samt en andel af den samlede fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til deres input. Dette sker sædvanligvis på grundlag af en aftale mellem deltagerne i fair trade-initiativet om at betale en fair pris, som man forhandler sig frem til i de enkelte tilfælde. I de situationer, hvor prisen på varer aftales internationalt (fx kaffe og kakao), fastsættes der en mindstepris således, at producenterne får et udbytte over verdensmarkedsprisen for deres produkter. Dette gør det muligt for producenterne at indføre bedre produktionsmetoder og arbejdsvilkår til gavn for landbrugere og arbejdstagere samt miljøet. 3 Derudover har Fair Trade Danmark også beskrevet en række principper, som bør gælde for alle, der arbejder med fair trade. Principper for fair trade: 1. Respekt og omtanke for mennesker og miljø. 2. En fair betaling til producenter og andre handelspartnere. En fair pris skal sikre producenten en bedre betaling end den, der normalt opnås for tilsvarende arbejde/produkter på det lokale marked. 3. Fremme ordentlige arbejdsforhold. Arbejdsmiljøet skal som minimum opfylde lokale betingelser og regler. 3 KOM(1999) 619 endelig. 9

12 4. Medbestemmelse. Producenter, frivillige og ansatte medarbejdere skal inddrages i de beslutningsprocesser, der vedrører dem. 5. Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. 6. Særlig opmærksomhed rettes mod at forbedre forholdene for specielt fattige og udsatte grupper inden for produktion og handel, fx kvinder og børn samt oprindelige folk. 7. Omtanke for miljø og bæredygtig udvikling inden for alle led i fair trade-kæden. 8. Fremme af en bæredygtig udvikling ved at tilstræbe langsigtede og stabile handelsforbindelser. 9. Prioritering af produkter, hvor så mange led af forarbejdningsprocessen som muligt er foregået i oprindelseslandet. 10. Åbenhed og gennemsigtighed i alle led af organisationens opbygning og aktiviteter. Alle parter i fair trade-kæden er forpligtede til at give oplysninger videre til hinanden om deres produkter og markedsføringsmetoder, og om hvordan de opfylder fair trade-kriterierne. 11. Forpligtelse til at bidrage til oplysning, uddannelse og kampagneaktiviteter. Tankegangen i fair trade handler altså om bæredygtighed forstået i en bred forstand, der inddrager både mennesker, miljø og økonomi. 2.2 Fair trade i praksis En ting er principper, noget andet er, hvordan de omsættes i praktiske handlinger. Der findes en række fair trade-organisationer (beskrevet mere i næste afsnit), der står for formidlingen af fair trade-produkter mellem Nord og Syd. For hver produktgruppe har de respektive fair trade-organisationer udviklet kriterier, der beskriver, hvornår en vare kan siges at leve op til de relativt komplicerede principper for fair trade. Det vil sige beskrivelser af, hvordan arbejds- og produktionsforhold skal være, og hvordan afregningen fungerer mellem producent og importør. Fair trade-markedet kan opdeles i fødevarer og ikke-fødevarer. Denne rapport fokuserer på fødevarer, da nonfood-markedet er relativt småt og typisk ikke har produkter, der er relevante for offentlige indkøbere. Undtaget herfor er dog tekstiler, der kan være relevante for offentlige indkøbere. 2.3 Fair trade aktører i Danmark I Danmark findes 4 forskellige fair trade-organisationer, der arbejder inden for hvert deres område: Fair trade-butikker, der er en sammenslutning af butikker, der handler med fair trade-varer. Fair trade Danmark, der er en sammenslutning af fair trade-importører. 10

13 Fairtrade-gruppen, der importerer bl.a. juteprodukter. Derudover findes Max Havelaar, der er en organisation, som har udviklet en mærkningsordning for fair trade-produkter Max Havelaar/Fairtrade Max Havelaar står bag en privat international mærkningsordning for fair trade. Målet med mærkningsordningen er at forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere ved at sikre dem en fair pris for deres varer samt at synliggøre fair trade-produkter for forbrugerne. Max Havelaar-ordningen blev stiftet i Holland i Den danske Max Havelar-organisation blev stiftet i 1994 af Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandsimporten, Arbejderbevægelsens Internationale Forum og WWF Verdensnaturfonden. Max Havelaar er en fond, som økonomisk set skal hvile i sig selv. Importørerne betaler for at få lov til at bruge mærket, og disse licensindtægter er kernen i organisationens økonomi. Derudover er Max Havelaar på finansloven og får støtte fra fx EU og Dansk Tipstjeneste. Der findes tilsvarende Max Havelaar-organisationer i 22 forskellige lande 4. I hvert land findes et lokalt sekretariat, som oplyser om mærkningsordningen, og som har kontakt til og kontrol med virksomhederne. Fairtrade Labelling Organisations International (FLO) er paraplyorganisation for disse sekretariater. I de forskellige lande er der forskellige navne på organisationerne, og de kalder også mærkerne noget forskelligt. FLO arbejder for at ensarte mærkerne inden for organisationen, da de har samme regler og kriterier. Det er grunden til, at Max Havelaar Danmark udskiftede sit mærke for nogle år siden fra en elefant til det fælles internationale mærke. Der står nu både Max Havelaar og Fairtrade på selve mærket. Max Havelaaar-mærket garanterer: En fair pris. Ordentlige arbejdsforhold. Miljøet skånes i produktionen. Max Havelaar definerer en fair pris som, at producenterne får penge nok til mad, drikke og bolig samt lidt ekstra, som de kan bruge til at investere i 4 Australien, Belgien, Canada, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, USA, Østrig. 11

14 fremtiden. Pengene skal gå direkte fra importøren til producenterne for at udelukke mellemhandlere. For at få tildelt Max Havelaar-mærket skal producenterne leve op til en række krav i forhold til arbejds- og produktionsforhold. Der findes specifikke produktions- og handelskriterier for de enkelte produkter og aktører. Det vil sige, at når Max Havelaar giver et mærke til et specifikt produkt, bygger det på særlige kriterier, som netop dette produkt skal opfylde, for at det kan opnå mærket. Nogle af kravene er forskellige fra produkt til produkt i forhold til miljøet, hvor bønderne forpligter sig til at skære ned på brugen af kunstgødning og pesticider. Den mindste pris, producenterne er garanteret, er justeret alt efter råvare, type og land. Hvis verdensmarkedsprisen er nået op over mindsteprisen, er producenterne garanteret verdensmarkedsprisen plus en fair trade-bonus. Max Havelaar er ikke direkte indblandet i handlen. Max Havelaar hverken køber eller sælger varer. Betalingen går direkte fra importøren til producenterne. Der er ikke noget som hedder Max Havelaar-kaffe, men der er mange forskellige typer af Max Havelaar-mærket kaffe fra mange forskellige firmaer. Max Havelaars opgave er at kontrollere, at kravene til handlen opfyldes. Max Havelaar garanterer, at bønderne får besøg cirka en gang om året af en kontrollant, som tjekker, at bøndernes årsrapporter svarer til virkeligheden. Kontrollanten har samtaler med en lang række af bønderne. Importørerne aflægger kvartals- og årsregnskaber og kan blive udsat for uanmeldte kontrolbesøg fra Max Havelaar. 2.4 Fair trade og fødevarer Det mest udbredte fair trade-mærke i Danmark på fødevarer er Max Havelaar/Fairtrade-mærket. I Danmark findes der bananer, fodbolde, honning, juice, kaffe, kakao/chokolade, mango, ris, rørsukker, te, vin og vindruer. Max Havelaar-mærkede varer er ikke altid økologiske, men mærket garanterer nogle minimumsregler omkring miljø. Hvis producenterne omlægger til økologi, opnår de en ekstra bonus for deres varer. Varerne stammer fra 50 forskellige producentlande i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. I Danmark findes et andet fair trade-mærke, men det findes kun på kaffe og kun på et kaffefabrikat. Det hedder Utz Certified. Utz Certified er en nonprofit organisation med base i Holland. Organisationens kodeks for god optræden fastlægger kriterier for social, økologisk og 12

15 økonomiskbæredygtig kaffeproduktion. Forskellen mellem Max Havelaar og Utz er, udover at Utz kun mærker kaffe, at Utz ikke garanterer producenterne en fast pris for kaffen, men at kaffebønderne er garanteret et fast beløb over verdensmarkedsprisen. Utz Certified nævnes ikke Kommissionens meddelelse til rådet om fair trade 5. der står følgende om mærker: De 4 fair trade-mærkninger, der anvendes i EU, er Max Havelaar, Transfair, Fairtrade Mark og Rättvisemärkt. De mærkningsorganisationer (samme navn som mærkningen), der står for tildelingen, er alle medlem af FLO (Fair Trade Labelling Organisations International), som står for koordineringen på EU-plan og internationalt plan. Mærkningskontorerne fastsætter de kriterier, som skal overholdes for, at et produkt kan tildeles en fair trade-mærkning. Disse kriterier er samordnet på internationalt plan og er udviklet på grundlag af internationale instrumenter som fx konventionerne som led i ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) og De Forenede Nationers henstillinger i forbindelse med Agenda 21. De omfatter fx aspekter som ansættelsesforhold, kontrolforanstaltninger til forhindring af, at pesticider forurener floder og drikkevand, og beskyttelse af naturlige økosystemer. På nuværende tidspunkt udarbejdes kriterierne produkt for produkt, for at der kan tages højde for produktionsmetodernes og handelsmønstrenes specifikke karakteristika. FLO har, efter meddelelsen fra Kommissionen er blevet udarbejdet, arbejdet med at ensarte mærkerne inden for organisationen og har samlet det under samme logo. 5 KOM(1999) 619 endelig. 13

16 14

17 3 Fairtrade Byer Fairtrade Byer skyder i disse år op rundt omkring i Europa. En Fairtrade By er kendetegnet ved at forpligte sig til en række aktiviteter omkring fair trade. Det drejer sig dels om fair trade-krav i kommunens eget køb af kaffe, te mv., dels at kommunen i samarbejde med det lokale erhvervsliv og detailhandel forpligter sig til køb og salg af fair trade-produkter til byens arbejdspladser og borgere. Fairtrade Byer arbejder desuden aktivt med at øge kendskabet til fair trade blandt sine borgere. 3.1 Fairtrade Byer i Europa Konceptet stammer fra Storbritannien, hvor den første Fairtrade Town dukkede op i år I Storbritannien findes en lang tradition for, at lokalgrupper arbejder med globale problemstillinger med relation til ulandshjælp, nødhjælp og handel. Det oprindelige initiativ stammer netop fra lokale græsrødder, der ønskede, at deres lokalsamfund skulle handle fair set i et globalt perspektiv. Det var en mindre by, Garstand, som fik titlen først. Siden har 150 byer fået Fairtrade-status, heriblandt millionbyen Birmingham samt Cardiff, Oxford og bydele i London. Men Fairtrade Byer findes også uden for Storbritannien. Den 23. august 2006 gav Max Havelaar Norge kommunen Sauda status som Fairtrade By, flere er senere fulgt med. I Sverige er Malmø, Munkfors og Lund Fairtrade Byer. Der findes endvidere Fairtrade Byer i Belgien, Italien, Østrig og Frankrig. I Sverige og Norge er det kommuner, der har opnået status som Fairtrade Byer, men i andre lande er det knyttet til lokal samfund, så fx landsbyer kan blive en Fairtrade Town. 3.2 Kontrol med Fairtrade Byer I alle landene er det Max Havelaar/Fairtrade 6, der står bag konceptet. De lokale organisationer har udviklet kriterier for Fairtrade Byer og står for udnævnelser og certificering. Kommunen indsender dokumentation for, at de lever op til kravene som Fairtrade By. Max Havelar/Fairtrade kontrollerer kommunens oplysninger og tildeler kommunen retten til at kalde sig en Fairtrade By. 6 Det vil sige medlemmer af FLO. 15

18 3.3 Kriterier for Fairtrade Byer Kriterierne for, hvordan man bliver en officiel Fairtrade By, skifter lidt fra land til land, men generelt er der 5 kriterier, som alle bruger: 1. Kommunalbestyrelse/byråd skal vedtage at støtte fair trade i deres indkøb og vise dette ved at servere fair trade-kaffe og -te til møder på rådhuset. 2. Der skal dannes en lokal styregruppe, som har ansvaret for det fremtidige arbejde med fair trade. Kommunen skal have en repræsentant, men derudover kan styregrupperne være nedsat efter lokale forhold. Nogle steder erhvervsliv, virksomheder og detailhandel, andre steder lokale ildsjæle fra miljø- og ulandsorganisationer. 3. Der stilles krav til udvalget af fair trade-produkter, der skal være tilgængelige for forbrugerne i lokale butikker og serveringssteder. Dette skal dokumenteres af Fairtrade Byen. 4. Fair trade-produkter skal benyttes i en vis mængde på lokale institutioner som skoler, kirker samt blandt virksomheder i kommunen. 5. En Fairtrade By skal arbejde aktivt med oplysning i området. Derudover arbejder de forskellige lande med en række kvantitative krav til Fairtrade Byerne, nedenstående tabel samler kravene fra Sverige, Norge og UK. 16

19 Antal indbyggere Sverige og Norge: Butik og cafe UK: Butik UK; Cafe e.l. Sverige og Norge: Arbejdspladser Over Mindst 5 produkter fordelt i mindst 1 butik samt mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbygger Mindst 5 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 20 produkter fordelt i mindst 3 butikker, mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 10 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 25 produkter fordelt i mindst 4 butikker, mindst 1 cafe, restaurant e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 20 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 35 produkter fordelt i mindst 5 dagligvarebutikker, mindst 2 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair trade produkter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 30 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over Mindst 50 produkter fordelt i mindst 7 dagligvarebutikker, mindst 3 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Mindst 50 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt Over butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbyggere Over Mindst 70 produkter fordelt i mindst 10 dagligvarebutikker, mindst 8 cafeer, restauranter e.l. 1 butik med fair tradeprodukter pr indbyggere 1 cafe e.l. pr indbygger Mindst 75 arbejdspladser skal servere mindst 1 produkt I Sverige min. 25 skal have min. 2 produkter På baggrund af retningslinjer og kriterier afleverer kommunen/byen, der ønsker at blive Fairtrade By, en ansøgning til den nationale Max Havelaarorganisation. I det svenske ansøgningsskema skal kommunen fx oplyse: Hvornår der blev taget en beslutning om fair trade af kommunalbestyrelsen/byrådet. Hvem der er i styregruppen. 17

20 Hvad udbuddet af fair trade-varer er i de lokale butikker. Hvor mange virksomheder og institutioner i kommunen, der køber fair trade-produkter. Hvilke informationsaktiviteter man har afholdt i kommunen omkring fair trade. Hvert år skal kommunen redegøre for og dokumentere, hvordan den lever op til kravene. I nogle af ordningerne fx i Sverige er der desuden indarbejdet krav om udvikling fra år til år. Rapporterne godkendes af den nationale Fairtrade-organisation, der så giver kommunen retten til at kalde sig Fairtrade By endnu et år. 18

21 4 Muligheder og begrænsninger for fair trade i de offentlige indkøb Hvis en kommune ønsker at bliver Fairtrade By, skal indkøberne stille fair trade-krav til en række af de produkter, der indkøbes. Det er derfor relevant at se på, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i regler og procedurer omkring offentlige indkøb. Overordnet er de offentlige indkøberes muligheder afgrænset af følgende faktorer: Generelle regler om indkøb i det offentlige (Udbudsdirektivet og traktaterne). Politikker, budgetter og procedurer vedtaget internt i kommunen. Markedet og eksterne forventninger til kommunens indkøb. I sidste ende er det de 3 ovenstående faktorer, der bestemmer kommuners råderum i relation til deres indkøb, og dermed beskriver de muligheder og udfordringer, kommuner har for at blive en Fairtrade By/Kommune. Relationerne er skitseret i nedenstående model. Udbudsdirektivet og traktaterne Politikker, budgetter og procedurer i kommunen Markedet og eksterne forventninger til kommunens indkøb Kommunens råderum i forhold til indkøb Mulighederne for fair trade-indkøb 19

22 4.1 Generelle love og regler om indkøb i det offentlige Udbudsdirektivet Europaparlamentet og Rådet vedtog den 31. marts 2004 direktivet vedrørende udbud af offentlige kontrakter om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Udbudsdirektiv, 2004/18/EF, samler reglerne for offentlige kontrakter om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i et regelsæt. 7 Det betyder, at offentlige indkøb over 1,5 millioner kr. er underlagt de europæiske regler om udbud, og der skal i forbindelse med dem udarbejdes udbudsmaterialer. I udbudsmaterialet får virksomhederne alle nødvendige informationer om, hvad opgaven går ud på, og hvis der stilles særlige krav til, hvordan opgaven skal udføres. Det kan fx være krav til arbejdsmiljø eller sociale hensyn. De kriterier, som ordregiver vil bruge til at vælge det bedste bud, skal desuden fremgå af udbuddet. Det vil sige, hvordan vil ordregiveren vægte, mellem fx pris, kvalitet og miljø. Konkurrencen mellem tilbudsgiverne skal foregå på lige vilkår. Derfor skal udbudsmaterialet være entydigt beskrevet. Udbudsmaterialet må normalt ikke indeholde krav om eller henvisninger til bestemte varemærker, fabrikater og lignende, da en sådan angivelse kan give bestemte tilbudsgivere en fordel. Udbudsmaterialet kan indeholde krav om, at arbejdsmiljøkrav, nationale overenskomster og lignende skal overholdes. Selvom Udbudsdirektivet kun omfatter offentlige indkøb af en vis størrelse, er alle offentlige indkøb underlagt de generelle regler. Det vil sige EF-traktatens principper om ikke-diskrimination, gennemsigtighed og proportionalitet gælder stadig og skal overholdes af den ordregivende myndighed. De 3 generelle principper for EU-udbud: Ligebehandlingsprincippet indgår i direktiverne. Det betyder, at offentlige udbydere skal behandle ensartede situationer ens, medmindre de har en objektiv grund til andet. Især må udbyderen ikke give nogen af tilbudsgiverne en konkurrencemæssig fortrinsstilling. Gennemsigtighedsprincippet omtales ikke direkte i direktiverne, men er afledt af EF-domstolens retspraksis på området. Princippet indebærer, at alle tilbudsgivere skal have den samme information om udbuddet ikke mindst om kriterierne for tildeling af kontrakten. Ikke-diskriminationsprincippet stammer fra EF-traktaten og indebærer et forbud mod at forskelsbehandle på grundlag af nationalitet. 7 I teorien er direktivet 2004/17 også relevant for offentlige myndigheders indkøb, men det dækker vand, energi, transport og post og er ikke oplagt i relation til fair trade og er derfor ikke medtaget i denne rapport. 20

23 For offentlige myndigheder, der ønsker at indarbejde krav om fair trade i deres indkøb/udbud, er det derfor relevant at undersøge, hvilke muligheder der er for dette inden for Udbudsdirektivet og EF-traktaten. EFTA 8, European Fair Trade Association, har fået jurister til at se på sagen. Men da der ikke ligger nogen EF-domstolskendelser eller vejledninger på området, er juristernes fortolkning primært lavet på baggrund af sammenligninger med det, man ved om fortolkning af Udbudsdirektivet og EF-traktaten i forhold til grønne indkøb. EFTA kommer i rapporten 9 frem til følgende fortolkning af Udbudsdirektivet og EF-traktaten med relation til fair trade: Fair trade-produkter kan efterspørges direkte, hvis man specifikt nævner varen. Det vil fx sige: X-kommune efterspørger fair trade-kaffe. Så vil tilbudsgivere konkurrere på den pris, de kan levere fair trade-kaffe til. Den tekniske beskrivelse af, hvad udbyderen mener med fair trade, kan tage sit udgangspunkt i 2 dokumenter: Det første er definitionen, som den er beskrevet i Parlamentets resolution om fair trade (OJC226/73) fra 2. juli 1998, og det andet er Kommissionens meddelelse til Rådet om fair trade 29/11/99 com 1999/619. Men også de definitioner, som bruges af fair trade-organisationerne, kan være en mulighed som udgangspunkt for en teknisk beskrivelse. Et andet forhold, der kan være et tvivlsspørgsmål i forbindelse med offentlige indkøberes fair trade-krav, er reglen om, at krav skal forholde sig til produktet. I Kommissionens fortolkning hedder det: Disse tekniske specifikationer består af objektive og målelige egenskaber ved kontraktgenstanden og skal derfor være direkte knyttet til kontraktgenstanden. På miljøområdet vil det sige, at indkøberen gerne må kræve, at legetøj er fri for fx PVC, men ikke må stille krav om, at virksomheden, der fremstiller produktet, er miljøcertificeret. Et spørgsmål til EFTAs jurister er derfor, om fair trade-krav kunne komme i karambolage med reglerne omkring, at krav skal forholde sig til produktet? Det er jo ikke muligt ved at smage, lugte eller se på en kop kaffe, om bønderne har fået en ordentlig pris, og reglerne siger jo netop, at krav skal være direkte relaterede til de stillede krav. Nej, man kan ikke se forskel på kaffen, men i visse tilfælde fortolkes reglerne lidt mere bredt juristerne fremhæver, at man ifølge Kommissionen gerne må stille krav om grøn el, og det kan jo heller ikke ses på stikkontakten. 8 EFTA blev oprettet uformelt i 1987 og blev officielt registreret som en europæisk sammenslutning i De 12 største importorganisationer fra 9 europæiske lande samarbejder i European Fair Trade Association (EFTA) om import og lobbyarbejde i forhold til EU. EFTA samler også baggrundsmateriale om fair trade på 9 Fair Procura: Making Public Authorities and Institutional Buyers Local Actors of Sustainable Development, fås bl.a. på 21

24 Selvom Udbudsdirektivet og de generelle regler om handel i EU giver en række begrænsninger for offentlige indkøbere, tolker juristerne 10 altså, at det er muligt som offentlig indkøber at arbejde med fair trade-krav. Især hvis man som indkøber går direkte efter fx fair trade-kaffe og ikke lægger fair trade ind i tildelingskriterier, må det kunne sammenlignes med grøn el. Tilbage er så, hvilken dokumentation indkøberne skal og kan kræve. Det er udelukket, at indkøbere kan kræve, at et produkt har et bestemt mærke. ICLEI 11, der er en sammenslutning af kommuner i Europa, har lavet en let tilgængelig guide om fair trade for offentlige institutioner. Guiden hedder Buy Fair A guide to the public purchaseing of Fair Trade products 12 I Buy Fair-guiden har Iclei følgende anbefaling til, hvordan man kan kræve dokumentation i et udbud for fx fair trade-kaffe. Economic operators (suppliers) must provide proof from an independent third party that these criteria are met. Products carrying a Fair Trade label or imported and distributed by Fair Trade organizations, will be deemed to comply. Economic operators can prove compliance with the requirements by any other appropriate means. 13 Det vil sige, at ICLEI foreslår, at man kræver en dokumentation, der er tredje part verificeret med udgangspunkt i fair trade-organisationernes eget dokumentationssystem. Fair trade-organisationerne bruger typisk en definitionen af fair trade, der svarer til den, man finder i Europaparlamentets resolution om fair trade og udvikling Politikker, budgetter og procedurer I en kommune findes selvfølgelig også en række lokale retningslinjer, der sætter standarden og procedurerne i forbindelse med indkøb. En beslutning omkring fair trade vil få indflydelse på de interne indkøbsforhold i kommunen Indkøbspolitikker Indkøbspolitikker udstikker retningslinjer for indkøb i kommunen. I boks A er indholdsfortegnelsen for Odense Kommunes indkøbspolitik gengivet. 10 Fair Procura: Making Public Authorities and Institutional Buyers Local Actors of Sustainabble Development, fås bla. på 11 Iclei Local governments for sustainability se 12 Den kan down-loades på 13 CASAs oversættelse: Tilbudsgiveren skal bevise ved en uvildig tredjeparts erklæring, at produkterne lever op til kriterierne. Produkter med Fairtrade-mærket eller produkter, der bliver importeret eller distribueret af Fairtrade-organisationer anses for at opfylde kriterierne. Tilbudsgivere kan bevise overensstemmelse med kriterierne med andre passende midler. 14 A6-0207/2006 adopted, se dokumentet på 22

25 Her ses det, at også de overordnede procedurer er beskrevet, fx anvendelse af fælles indkøbsaftaler. Odense Kommunes indkøbspolitik Indholdsfortegnelse 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 3. Indkøbspolitikkens indhold 4. Anvendelse af de fælles indkøbsaftaler 5. Miljøvurdering af leverandører og produkter 6. Information og opfølgning 7. Forhold til leverandører 8. Uddannelse af indkøbere samt erfaringsudveksling 9. Samarbejde med andre offentlige instanser og med 10. erhvervslivet 11. Politik på lagerområdet Procedurer i forbindelse med indkøb er forskelligt organiseret fra kommune til kommune. Det er derfor ikke muligt at give en enkelt beskrivelse af, hvordan indkøb generelt foregår i danske kommuner. Overordnet ses 3 forskellige tilgange til indkøb. 1. Fuldstændigt centraliseret indkøb Indkøb kan være fuldstændigt centraliserede, så en central indkøbsfunktion står for alle aftaler med leverandører. Den centrale funktion laver aftaler på vegne af kommunen. Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er forpligtet til at bruge de fælles aftaler. Det vil sige, at de decentrale indkøbere er disponenter inden for den centrale aftale. 2. Imellem centralt og decentralt indkøb I mange kommuner ses en mellemting mellem centralt og decentralt indkøb. Enten kan kommunen have centrale aftaler på de største og vigtigste varegrupper. De varegrupper, der ligger uden for de vigtigste varegrupper, kan de decentrale indkøbere så selv lave aftaler på. Eller kommunen har centrale indkøbsaftaler, men i praksis må de decentrale indkøbere selv vælge, om de vil følge dem. En tredje variant her i mellemgruppen er de kommuner, der har centrale aftaler, men ikke prioriterer central opsamling på, hvorvidt de decentrale indkøbere rent faktisk følger de aftaler, der er indgået centralt. 3. Absolut decentrale indkøb Den tredje tilgang til indkøb i kommunerne er de fuldstændige decentrale indkøb. Indkøb foregår decentralt, institutioner køber selv ind, hvor de mener, de får den bedste pris og kvalitet evt. på baggrund af lokalt funderede indkøbspolitikker. Denne variant er på vej ud, især efter kommunalreformen er professionalisering og centralisering af indkøbsfunktionen kommet i fokus. 23

26 Kommunens tilgang til indkøb har betydning for muligheden for at implementere fair trade i organisationen. Afhængig af, hvor decentralt indkøbsbeslutningerne foretages, er det mere eller mindre besværligt at implementere en politik omkring fair trade. I en kommune, hvor alle indkøb er centrale, vil det være relativt nemmere at implementere politikken, hvis den er vedtaget. I en decentral struktur vil der være større mulighed for, at enkelte institutioner og ildsjæle kan sætte gang i processen. En anden ting, der er værd at bemærke i forbindelse med de interne forhold i kommunen, er muligheden for at følge op på en beslutning om fair tradekrav i indkøbene dvs. finde ud af, om der rent faktisk købes fair trade-produkter. Når det gælder grønne indkøb er det fx ikke særligt let, da det ikke er muligt at gennemføre en præcis måling af de grønne indkøb i det offentlige. Det skyldes i sær, at bogføringsmetoder i det offentlige har til formål at følge forbruget i kroner og ører og ikke har til formål at følge fordelingen af forbruget på forskellige produktgrupper. Der foregår derfor ikke nogen systematisk registrering på produktgrupper, hvilket vil sige, at det igennem regnskabssystemer er muligt at finde ud af, hvor mange penge der bruges til forplejning, og hvem der har leveret ydelsen, men ikke at undersøge hvad der rent faktisk er blevet købt. For en kommune, der ønsker at arbejde med fair trade, vil det også være en udfordring, men der findes metoder til at få et billede af fx andelen af fair trade-produkter. Det kan fx være at bede institutioner og afdelinger melde ind til et slags fair trade-regnskab på samme måde, som man gør i forbindelse med udarbejdelser af grønne indkøb. Eller kommunen kan aftale med sine leverandører, at fair trade-produkter leveres på en særskilt faktura og bogføres på en underkonto for sig selv Aftaler igennem SKI En del kommunale indkøbsaftaler foregår inden for rammerne af SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice), der laver aftaler med leverandører på vegne af det offentlige. 15 Dette foregår ved udbud, hvor SKI på vegne af en række kommuner, regioner og/eller dele af staten beskriver udbudskriterier for fx fødevarer, computere eller møbler. Herefter kan leverandører byde ind, og SKI udvælger, efter evaluering af de indkomne tilbud, de leverandører, der indgås kontrakt med. En kommune kan tilslutte sig SKIs aftaler så fungerer aftalerne inden for kommunen på samme måde som andre aftaler, de kommunale indkøbere indgår. SKI vurderer, at ca. 10 % af det offentlige fødevareindkøb går over deres aftaler. I SKIs aftale på fødevarer indgår en del forskellige leverandører. Alle leverandører til SKI præsenterer deres varer i et elektronisk katalog. I 15 Kommuner, amter/regioner og stat. 24

27 varekataloget er de forskellige leverandørers varer præsenteret. I varekataloget på SKIs aftaler kan man se, om leverandøren tilbyder Max Havelaarmærkede varer aktuelt kun på kaffe og te Lokal Agenda 21 og andre politikker Foruden en kommunal indkøbspolitik kan andre politikker i kommunen også have betydning for en kommunal beslutning om indførelse af fair trade-krav. Det kan fx være beslutninger taget i relation til den kommunale Lokal Agenda 21-strategi. Lokal Agenda 21 stammer fra FNs Verdenstopmøde om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Her vedtog de 181 deltagende lande et handlingsprogram mod bæredygtig udvikling. Dokumentet blev kaldt Agenda 21 en dagsorden for det 21. århundrede. Et af kapitlerne i handlingsprogrammet beskriver, hvordan borgere og de lokale myndigheder skal samarbejde om udvikling af lokale strategier/handlingsplaner samt initiativer for en bæredygtig udvikling. Det er denne del, der betegnes lokal Agenda 21. Lokal Agenda 21 rummer målsætninger om en social og miljømæssig bæredygtighed samt målsætninger om en demokratisk proces. De sidste 15 år har mange danske kommuner været i gang med lokal Agenda 21. Der er på frivillig basis blevet lavet strategier, handlingsplaner og projekter for lokal bæredygtig udvikling. Der ligger nu i planloven et krav om, at kommuner skal udarbejde Agenda 21-strategier. Erfaringer med Agenda 21-arbejdet i kommunerne viser, at det er svært at gøre koblingen mellem lokal og global bæredygtighed synlig for borgerne. I efteråret 2007 skal kommunerne have udviklet og besluttet de næste 4 års lokal Agenda 21-strategi. Nogle kommuner skal på grund af kommunalreformen kombinere traditioner og aktiviteter fra flere gamle kommuner til en fælles ny. Alt i alt betyder kravet om en lokal Agenda 21-strategi ved udgangen af 2007, at der i efteråret vil være en særlig fokus på lokal Agenda 21. At arbejde aktivt i kommunen med fair trade kunne være en mulighed for at lave koblingen mellem Nord og Syd tydelig for både borgere og erhvervsliv. Fair trade-tanken har i sig selv en lokal/global dimension, fordi fair trade bygger på, at forbrugere køber varer, der opfylder en række krav til lokale arbejdsforhold og miljø i det land, hvor varen er produceret. Et krav stillet i Danmark får derfor synlige konsekvenser for arbejdsmiljø og miljø for bønder i et andet land og påvirker varestrømme mellem Nord og Syd. 16 Rikke Dreyer miljøkonsulent i SKI. 25

28 Der vil højst sandsynligt også være andre politikker, der enten kan styrke eller komplicere en kommunes udvikling af fair trade-indkøb. Det kan være institutioner, der har egne politikker om grønne eller etiske indkøb. Det kan være, der er institutioner, der allerede køber fair trade-produkter. Eller det kan være målsætninger på økologiområdet, der vil have særlige konsekvenser for, hvilke udbud af fair trade-varer kommunen kan indkøbe Budgetter Kommunale indkøb er selvfølgelig også underlagt de kommunale budgetter, og der vil en budgetovervejelse også være nødvendig, hvis en kommune ønsker at blive fx en Fairtrade By. Det vil sige, at begrænsninger i økonomi har betydning for, hvilke krav kommunen kan indarbejde i sine indkøb. Da hele konceptet omkring fair trade er, at man betaler producenterne en fair pris for deres varer for Max Havelaar/Fairtrades vedkommende ligger prisen over verdensmarkedsprisen vil en beslutning omkring fair trade få indflydelse på de kommunale indkøbsbudgetter og kan næppe gøres udgiftsneutralt. 4.3 Markedet og forventninger til kommunens indkøb Foruden de formelle krav til kommuner findes der også en forventning om, at kommuner overholder en eller anden form for etik i forbindelse med deres indkøb, ligesom borgerne forventer, at deres skattekroner bliver forvaltet fornuftigt. Det betyder, at det forventes, at kommunale indkøbere har så meget kendskab til markedet, at de køber varer, der lever op til de opstillede krav fx kvalitet, fair trade, økologi, men til den bedst mulige pris Etiske krav Kravet om etik kom fx frem på et møde, som Politiken mandag den 26. februar 2007 afholdte om det etiske marked. På mødet blev Ulla Tørnes spurgt om: Hvordan det offentlige kan medvirke til en positiv udvikling af det etiske marked i Danmark? Ministeren pointerede, at Udviklingsministeriet støtter oplysning, og så kan borgere ellers træffe deres valg i supermarkedet. Ligeledes er det op til de enkelte kommuner, regioner, institutioner osv. selv at vælge fx fair trade 17. Københavns Kommune har indskrevet, hvordan de ser deres etiske forpligtelser i deres indkøbspolitik (se boks nedenfor). Københavns Kommune 17 Sagt på mødet i Politikens Hus mandag den 26.februar 2007 om det etiske marked af Udviklingsminister Ulla Tørnes. 26

29 mener, at den har et stort ansvar i forhold til samfundsmæssige hensyn, og Københavns Kommune tager derfor sociale hensyn, når der indgås fælles indkøbsaftaler. Københavns Kommune om etik i deres indkøbspolitik Københavns Kommune har et stort ansvar i forhold til samfundsmæssige hensyn. Derfor arbejdes der på at formulere de svar, en globaliseret, multikulturel og multietnisk virkelighed kræver, for at borgernes drømme og håb om et samfund med lige muligheder kan realiseres. Integrationsarbejdet er hele kommunes forpligtelse og skal tænkes ind i alt det, vi gør i forvejen. Københavns Kommune tager derfor sociale hensyn, når der indgås fælles indkøbsaftaler. I hvert enkelt tilfælde/udbud foretages en konkret vurdering af de praktiske muligheder for at anvende sociale klausuler ved de enkelte aftaler, herunder om der er jobfunktioner, der er velegnede til en bestemt målgruppe, samt om der kan benyttes forskellige arbejdsmarkedsordninger som virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og fleksjob. Når der udføres opgaver for Københavns Kommune, er det et krav, at leverandører og underleverandører overholder alle internationale konventioner om forbud mod brug af børnearbejde. Leverandører og underleverandører har pligt til at sikre, at medarbejdere, der udfører opgaver for Københavns Kommune, og som har kontakt med børn og unge, ikke er straffet for sædelighedsforbrydelser eller lignende. Ved at benytte de fælles indkøbsaftaler er Københavns Kommunes indkøbere med til at sikre, at disse hensyn varetages bedst muligt. Information om Indkøb Københavns Kommune Markedskendskab i relation til fair trade-produkter Da de grønne indkøb blev introduceret i det offentlige for 15 år siden, blev der udarbejdet materialer, der vejledte de offentlige indkøbere om, hvordan de kunne stille krav. Der findes ikke tilsvarende vejledninger omkring fair trade. ICLEI har som tidligere beskrevet udarbejdet en Buy Fair guide 18, der giver svar på en række spørgsmål omkring fair trade og offentlige indkøb. En væsentlig forskel mellem fair trade og de grønne indkøb er, at der kun findes private mærker på markedet. Det vil sige kriterier og kontrol sker i regi af private organisationer og ikke som på miljøområdet ved statskontrollerede økologimærker og fælles europæiske miljømærker. Offentlige indkøbere kan jo ikke, jvf. Udbudsdirektivet, kræve, at produkter har et bestemt mærke, men kunne måske som skitseret ovenfor spørge efter tredjeparts dokumentation, og det kunne i så fald være gennemført med et udgangspunkt i et privat fair trade-mærke. Manglen på et offentligt fair trade-mærke gør det mere relevant for de offentlige indkøbere at få vejledning fra et relevant ministerium i, hvordan de kan indarbejde fair trade-krav i deres indkøb

30 4.4 Eksempler på offentlige indkøb med fair trade Der findes ikke som tidligere skrevet danske kriterier for Fairtrade Byer, heller ikke er der nogen særlig tradition for fair trade-krav i de offentlige indkøb i Danmark. Eksemplerne på fair trade-krav i offentlige indkøb er derfor noget begrænsede i Danmark. Men i andre lande findes eksempler, der ligger uden for selve Fairtrade By-konceptet. I Spanien findes fx en national lov om internationalt samarbejde for udvikling, der anerkender fair trade som en form for internationalt samarbejde. Dette har tilskyndet kommuner til at støtte opmærksomhedsskabende aktiviteter omkring fair trade. Byerne Catalunya og Barcelona var blandt de første til at tilbyde fair trade-kaffe i kaffeautomater 19. De italienske kommuner Rom og Settimo Torinese indførte i 2001 fair trade-krav i udbuddet omkring skolekantiner. Fair trade var indbygget både i de tekniske specifikationer og i tildelingsspecifikationerne. I de tekniske specifikationer blev der fx krævet en fair trade-banan om ugen pr. barn, og i tildelingskriterierne var der point, som blev givet efter, hvorvidt leverandørerne levede op til fx antallet af produkter, der kan leveres med fair trade og hvordan leverandørerne ville gennemføre kurser og infoarrangementer om fair trade i kontraktperioden. 19 Kilde: 28

31 5 Gang i Fairtrade Byer i Danmark Der er i august 2007, hvor denne rapport blev skrevet færdig, ingen Fairtrade Byer i Danmark. Men flere kommuner overvejer sagen. I det følgende gennemgås, hvilke forhold en kommende Fairtrade By skal tage højde for. 5.1 Det lokale overblik? For at en kommune kan komme i gang med processen med at blive Fairtrade By, kræver det, at kommunen får overblik over en række ting. Der er 4 forhold, som kommunen skal forholde sig til og/eller kunne dokumentere, når der ansøges om status som Fairtrade By: Kommunens nuværende indkøbsaftaler. De lokale virksomheder og restaurationer. Den lokale detailhandel. De lokale organisationer Kommunens nuværende indkøbsaftaler Når man som kommune forpligter sig til at købe fair trade-varer inden for en række produktgrupper fx kaffe og te, er det nødvendigt med et overblik over muligheder og begrænsninger inden for egne indkøbsaftaler. Relevante spørgsmål i den forbindelse er: Hvordan er kommunens nuværende indkøbsaftaler på centrale produkter? Hvor længe løber de/hvornår skal de fornyes? Hvor meget bliver der lige nu købt af kaffe, te, sukker, og hvad vil det ca. koste, hvis kommunen omlægger til fair trade? Hvor mange af kommunens institutioner bruger de centrale aftaler? Måske er der allerede nogen, der køber fair trade pga. af lokale politikker? De lokale virksomheder og restaurationer En status som Fairtrade By betyder, at der stilles en række krav til, hvad der sker uden for kommunens egen forvaltning. Derfor skal der overblik over følgende forhold: Hvor mange virksomheder i området køber fair trade-kaffe til deres medarbejdere? Findes der cafeer, restauranter eller lignende, der nu udskænker fair trade-kaffe eller -te? Hvilke potentialer er der for, at flere kan komme i gang? Det kan fx være, hvis der er virksomheder, der arbejder med CSR. Er der interesse blandt lokale virksomheder for at sidde i fx styregruppe eller deltage i informationsarrangementer? 29

Fair trade-kriterier i Danmark

Fair trade-kriterier i Danmark Fair trade-kriterier i Danmark De følgende produktions- og handelskriterier udgør en fælles minimumsstandard for handel i Danmark med fair trade-varer fra ulande. Kriterierne er vedtaget i Fair Trade Danmark,

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE Thisted november 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Mål... 3 Omfang og afgrænsning... 3 Indkøbspolitikkens indhold... 4 Udbud... 4 Miljø... 4 Klima... 5

Læs mere

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( ) Københavns Kommune 2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud (2017-0188408) Bilag Bilag 1 - Kategorisering af indkøbsområder ud fra miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten Bilag 2 - Om miljømærkerne

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Borgmesterens Forvaltning indstiller efter drøftelse i Direktørgruppen - at alternativ 2 som beskrevet

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE INDKØBSPOLITIK I ALLERØD KOMMUNE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indkøbspolitikkens formål og principper 2. Indkøbspolitik og udbudsstrategi 3. Hvem er omfattet 4. Organisering af indkøb i Allerød Kommune

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL BETÆNKNING. Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2005/2245(INI) 11.4.2006

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL BETÆNKNING. Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2005/2245(INI) 11.4.2006 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2005/2245(INI) 11.4.2006 UDKAST TIL BETÆNKNING om "fair trade" og udvikling (2005/2245(INI)) Udvalget om Udvikling og Samarbejde

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017

Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017 Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017 Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik tager udgangspunkt i kommunens styrelsesvedtægt 12, hvorefter Økonomiudvalget fastsætter regler for

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

ORBICON A/S ONSDAG DEN 15. MAJ 2013 ANNE STØTT HANSEN

ORBICON A/S ONSDAG DEN 15. MAJ 2013 ANNE STØTT HANSEN ORBICON A/S ONSDAG DEN 15. MAJ 2013 ANNE STØTT HANSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK WWW.WINLAW.DK Hvad er sociale klausuler?

Læs mere

Udbudsloven efter ét år

Udbudsloven efter ét år Udbudsloven efter ét år Et kritisk syn på udvalgte bestemmelser i loven Dansk Forening for Udbudsret, 19. januar 2017 Jesper Fabricius Advokat, partner Overordnede overvejelser Et overordnet perspektiv

Læs mere

December Udbudspolitik

December Udbudspolitik December 2013 Udbudspolitik 1. Indledning Udbudspolitikken beskriver de overordnede rammer for at gennemføre udbud af såvel varer og tjenesteydelser som bygge- og anlægsopgaver. Udbudspolitikken supplerer

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter. Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN

Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter. Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN Fairtrade Mærket Danmark Fonden: Vedtægter Dato for bestyrelsesmøde: 13.12.2011 CVR-nr.: 18208539 Navn: FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FONDEN 1. Fondens navn Fondens navn er Fairtrade Mærket Danmark Fonden Nørregade

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bilag marts 2006 /Christina Wetterlind

Bilag marts 2006 /Christina Wetterlind Økonomiforvaltning 1. kontor NOTAT Bilag 2 13. marts 2006 /Christina Wetterlind Juridiske rammer for sociale klausuler Brugen af sociale klausuler er underlagt forskellige juridiske rammer, alt efter om

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Dynamiske indkøbssystemer

Dynamiske indkøbssystemer Dynamiske indkøbssystemer Syddansk Universitet: Konference om digitalisering af offentlige indkøb 1 Anders Nørgaard Jensen Partner, Advokat 20 15 02 17 anj@publicure.dk 2 Kendetegn En slags åben rammeaftale

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt 30. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Hvad og hvem er omfattet...3 3. Udbud af varer og tjenesteydelser...3 4. Udbud af bygge- og anlægsopgaver...4

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: VLI, MSC Fra: Byrådssekretariatet Dok.nr. 1311 Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten 17. december 2007 Sags id: Lisbeth

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune Udbudsstrategi for Glostrup Kommune 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december 2009 om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse jf.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune Udbud Arbejdsklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik Vedtaget af Byrådet d. 17.04.2013 Indhold 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 2 3. Indgåelse af aftaler 2 4. Anvendelse

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper.

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper. Formål Indkøbspolitikken danner rammen for alle Skanderborg Kommunes indkøb, såvel for den centrale som for den decentrale organisation, herunder de selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold

Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold Indledning... 2 Jura... 2 Udbudsformer... 4 Tærskelværdier og egnethedsvurdering... 5 Egnethed... 6 Kædeansvar i kontrakter... 7 Idekatalog over sociale

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

De budgetansvarlige og aftaleholdere i kommunens aftaleenheder er ansvarlige for, at indkøbene foretages i overensstemmelse med indkøbspolitikken.

De budgetansvarlige og aftaleholdere i kommunens aftaleenheder er ansvarlige for, at indkøbene foretages i overensstemmelse med indkøbspolitikken. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for kontraktindgåelse, arbejdsklausuler, det gode indkøb og leasingaftaler Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde:

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK INDHOLD 1. Indkøbspolitikkens formål. 3 1.1. Indkøbspolitik og de overordnede mål for Frederikssund Kommune.. 3 1.2. Indkøbspolitikkens omfang af afgrænsning 3 2. Grundlag

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015 Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015 Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller ved Henrik Fausing Projektdirektør Dansk Byggeri Udbudsloven og evalueringskriterier 158. En

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

Hensigt Middel Konsekvens

Hensigt Middel Konsekvens Planlovsreguleringer Tyskland Ja, senest i 2007 Reguleringer indført i 1960 erne England Ja, senest i 2009 Den første seriøse stramning kom i 1996 Hensigt Middel Konsekvens sikre nærhed til detailhandlen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner Hvad siger udbudsreglerne? Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner Miljøhensyn ved udbud Det er anerkendt, at miljøhensyn kan inddrages i EU-udbud

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere