Mik Bjerre Handberg 3.i Odder Gymnasium Srp: Finanskrise Samfundsfag A, Matematik A. Opgaveblanket

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mik Bjerre Handberg 3.i Odder Gymnasium Srp: Finanskrise Samfundsfag A, Matematik A. Opgaveblanket"

Transkript

1 Opgaveblanket 1

2 Elevblanket 2

3 Abstract Today we live in a time with the ongoing economic crisis being on everybody s lips. However such a crisis is not a new phenomenon. Economic crises have occurred multiple times in modern times, with the crisis in the 1930 s perhaps being the most significant other example. This paper will examine the economic politics in the crisis in the 30 s and today mainly from a Keynesian-economic point of view. At first I will briefly give an account of Keynes fundamental ideas, and introduce the extended income-creation model. This will then be used to examine and compare the economic politics today with the economic politics in the 30 s. Finally I will discuss whether using economic politics is usable for handling today s crisis, while also mentioning other factors of importance in an economic political consideration of the crisis today. Method wise I have introduced a mathematical model and used it for a comparative and economic political analysis. Furthermore I have used qualitative and quantitative sources, along with sociological, psychological and economic theories. I found that Keynes fundamental idea is a connection and spiral effect between demand, production and income. The expanded income-creation model shows this, along with giving an impression of how changing certain factors will affect the whole economy. Furthermore I found that the contractive and credit-tightening economic politics in the 30 s didn t correspond well with the Keynesian thoughts, while the expansive and stimulating economic politics of the crisis today did just that. However we still have the crisis, meriting the discussion of whether you can use especially Keynes-economic politics to handle the current economic crisis. I found that even though some behavioral-economic factors rooted in psychology, sociology and politics have to be considered as well, economic politics is definitely usable in handling the economic crisis. 3

4 Indholdsfortegnelse Opgaveblanket... 1 Elevblanket... 2 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Keynes... 6 Den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og udenrigshandel... 6 Efterspørgsel... 7 Fra den simple indkomstdannelsesmodel... 8 Fra den offentlige sektor... 9 Fra udenrigshandel Udbud Ligevægtsbetingelsen og ligevægtsindkomst Økonomisk politik Krisen i 30 erne Krisens begyndelse og USA Danmark Finanskrisen i dag Krisens begyndelse og USA Danmark Anvendeligheden af økonomisk politik mht. finanskrisen i dag Overvejelse om generelle funktionelle formler Hvorfor forbruger vi ikke? Anvendeligheden af økonomisk politik? Konklusion Litteraturliste Brugte kilder: Fra internettet: Yderligere kilder

5 Indledning Vi befinder os i en tid hvor et af de vigtigste emner i medier, politik og folkemunde er den igangværende finanskrise. Denne påvirker alle aspekter af vores hverdag i det globaliserede samfund: arbejde, priser, økonomi, levevilkår. Økonomiske kriser er ikke et nyt fænomen, gentagne gange har disse opstået i den moderne verden, med det bedste eksempel udover i dag værende den globale krise i 1930 erne. I sådanne kriser føres fra nationalstater, såsom Danmark, økonomisk politik for at modvirke krisens effekt og restabilisere økonomien. Dette kan gøres på forskellige måder, som det også ses krisen i dag og 30 erne imellem. Dette studieretningsprojekt vil kigge på den økonomiske politik der blev ført i krisen i 1930 erne, samt de forsøg der har været på økonomisk politik i dag, hovedsageligt ud fra et Keynesianskøkonomisk grundsynspunkt. Først vil derfor følge en kort redegørelse for Keynes grundtanker med specielt fokus på den udvidede indkomstdannelsesmodel der er skabt af disse. Dette vil bruges til at undersøge og sammenligne den økonomiske politik der er ført henholdsvis i dag og i 1930 erne. Til sidst vil derefter diskuteres anvendeligheden af den rene Keynesiansk-økonomiske politik til imødegåelse af finanskrisen i dag, under inddragelse af eventuelle andre faktorer der har merit i en økonomisk politisk overvejelse af finanskrisen i dag. 5

6 Keynes John Maynard Keynes var en engelsk økonom der som reaktion på datidens økonomiske teori, hvilken han fandt fejlagtig, udtænkte banebrydende nye økonomisk principper som i stor udstrækning stadig benyttes i dag. En stor del af hans teori blev sammenfattet i værket The General Theory of Employment, Interest and Money. Heri er et hovedtræk et enormt fokus på efterspørgslen som hovedkatalysator for den samlede aktivitet, hvad der blandt andet ses på hans gentagne brug af udtrykket effective demand 1 og hans tillægning af signifikans til dette. Øget efterspørgsel skaber mere produktion, hvilket skaber højere beskæftigelse, hvilket øger den samlede indkomst. Dette skaber mulighed for højere forbrug, hvilket igen øger efterspørgslen osv. 2, så der altså eksisterer en slags spiral mellem disse tre faktorer: produktion, indkomst og efterspørgsel. Denne virker dog også modsat, set fx ved sammenhængen mellem de to citater Thus sinking funds, etc., are apt to withdraw spending power from the consumer 3 og...sinking funds ( ) is capable of causing a severe contraction ( ) of effective demand 4 færre penge I omløb (lavere indkomst) skaber mindre forbrug, som skaber mindre efterspørgsel osv. Alt i alt hænger efterspørgsel, produktion og indkomst altså uløseligt sammen, og en ændring i den ene ændrer også de andre 5. Den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og udenrigshandel 6 Disse tanker har blandt andet ført til dannelsen af den Keynesianske model også kendt som indkomstdannelsesmodellen, der opererer med tre sammenhængende faktorer: produktion, indkomst og efterspørgsel. Keynes påpegede sammenhængen mellem faktorerne, men den matematiske formulering af modellen, som jeg vil kigge på nedenfor, er først kommet til senere. 1 GenTheo, udtrykket bruges samlet 107 gange og anses af ham som relevant i stort set alle aspekter af hans økonomiske teori. 2 Øko, S GenTheo, Ch. 8 The propensity to consume, 1. The Objective Factors, IV 4 Ibid, Ch. 8 The propensity to consume, 1. The Objective Factors, II 5 Øko S Kilde til hele afsnittet: Øko, S. 135 til S

7 Disse tre faktorer er dog ikke længere tilstrækkelige i dagens samfund, hvor der eksisterer en udpræget udenrigshandel, samt en offentlig sektor der også påvirker aktiviteten i en økonomi. Derfor har man måttet tilføje både udenrigshandel og den offentlige sektor til modellen, hvilket konkret er gjort ved at tilføje faktorerne: Offentlig efterspørgsel, Skatter, Import og Eksport. Den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og udenrigshandel kommer i sidste ende til at se således ud: Offentlig efterspørgsel E#erspørgsel Skatter Eksport Produk4on Indkomst Import Figur1.0. Blå = Den simple indkomstdannelsesmodel, Rød = Offentlig Sektor, Sort = Udenrigshandel. Her vil der følge en indføring i den matematiske formulering af den udvidede indkomstdannelsesmodel. Først vil behandles efterspørgselssiden, derefter udbudssiden og til sidst vil disse pålægges et krav om overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel (kaldet ligevægtsbetingelsen). Efterspørgsel Den samlede efterspørgsel Y E i økonomien kommer til at se således ud: Y E = K E + O E + H E Hvor K beskriver faktorer fra den Keynesianske model; den simple indkomstdannelsesmodel, O beskriver faktorer fra den offentlige sektor, og H beskriver faktorer fra udenrigshandel. Her skal bemærkes at K, O og H ikke er komplet adskilte, men derimod har en vis grad af sammenhæng, hvilket specielt gælder for K og O. Denne generelle betragtning om Y E gælder dog stadig, på trods af at den er pædagogisk og ikke præcist dækkende i sin enkelhed. 7

8 Det skal bemærkes at E ikke er en eksponent, men derimod blot en notationskonvention der viser at vi betragter efterspørgslen, ligesom den senere notationskonventionen U heller ikke er en eksponent, men derimod blot indikerer at der er tale om udbuddet. Jeg kan opsummere den samlede efterspørgsel, via substitution af de ligninger der er kreeret af den følgende behandling, til værende: Y E = K E + O E + H E Y E = cyd +! +! +! +! my = c(y ty +!") +! +! +! +! my Fra den simple indkomstdannelsesmodel K E = C + I hvor C er det private forbrug og I er virksomheders investeringer. Det private forbrug er bestemt faktorerne cyd og! dvs. C = cyd +! hvor cyd beskriver den del af det private forbrug, der er afhængig af den disponible indkomst YD, og! beskriver den del af forbruget, der er bestemt af andet end indkomsten. Her skal det bemærkes, at jeg bevidst omtaler det private forbrug som afhængigt af den disponible indkomst. I den simple indkomstdannelsesmodel skelnes der oprindeligt ikke mellem den disponible indkomst og bruttoindkomsten, idet denne forskel er skabt af den offentlige sektor, hvilket understreger min allerede nævnte pointe om at der er klar sammenhæng mellem K og O. En vigtig pointe er, at parameteren c er meget væsentlig, da denne måler hvordan forbruget reagerer på en ændret indkomst da: ΔYD c = ΔC!"!"# = c Parameteren kaldes den marginale forbrugstilbøjelighed og angiver altså, hvor stor en del af en indkomststigning der bliver omsat til forbrug. Derfor gælder naturligvis at 0 < c < 1, idet der ikke kan blive omsat mere end hele stigningen forbruget, men heller ikke mindre end intet 7. Virksomhedernes investeringer antages at være eksogene og altså bestemt af faktorer uden for modellen, så I =!. 0 <! og 0 <! da hverken investeringer eller forbrug kan være negative. 7 Idet modellen er en langsigtet betragtning, der ikke her operer med den kortsigtede mulighed for låntagning. 8

9 Alt i alt: K E = cyd +! +! Fra den offentlige sektor I en økonomi med en offentlig sektor har denne selv en vis efterspørgsel, og påvirker dermed den samlede efterspørgsel. Samtidig skal den offentlige sektor finansieres, hvilket gøres hovedsageligt via skatter der tages af indkomsten. Dermed påvirker den offentlige sektor efterspørgslen udefra, men samtidig går noget af indkomsten til denne (jvf. figur 1.0). Matematisk udmønter det sig i at: O E = G hvor G beskriver den offentlige sektors efterspørgsel. Denne antages at være eksogen så G =! Så O E =! Udover at tilføje denne faktor G påvirker den offentlige sektor også indkomsten, idet den skaber udtrykket den disponible indkomst YD, der er forskellig fra bruttoindkomsten grundet skatter og overførselsindkomster. Udtrykket YD kvalificeres til værende YD = Y SK + TR hvor Y er den samlede indkomst eller produktion i samfundet: bruttoindkomsten, SK er de skatter man betaler af sin indkomst og TR er en fælles betegnelse for indkomstoverførsler (SU, dagpenge, pensioner o.l.). Indkomstoverførslerne betragtes som eksogene så TR =!" Skatterne er bestemt ved en faktor t gange bruttoindkomsten, da en del af indkomsten jo betales i skatter. t betegnes skattesatsen. SK = ty 0 < t < 1, idet man ikke kan betale mindre end intet i skat, men heller ikke mere end sin totale indkomst. Altså er YD = Y ty +!" 9

10 Fra udenrigshandel I den moderne verden med det globaliserede og næsten fuldstændigt frie marked, betyder handel med udlandet også meget for en national økonomi. Udenrigshandel er delt op i import og eksport, der hver for sig påvirker økonomien. Eksporten øger produktionen, idet der også skal produceres til efterspørgslen fra udlandet, hvilket betyder at den samlede efterspørgsel i den indenlandske økonomi indirekte øges. Importen påvirker i retning af, at noget af indkomsten i økonomien bruges på udenlandske frem for indenlandske varer, hvilket betyder at den samlede efterspørgsel i den indenlandske økonomi indirekte nedsættes (jvf. figur 1.0). Matematisk udmønter det sig i at: H E = X M Med X betegnende eksporten og M betegnende import. Importen afhænger af hvordan den indenlandske økonomi ser ud, idet der i en god indenlandsk økonomi vil være en større import da produktionen og indkomsten er højere, hvilket skaber en højere efterspørgsel 8 som en del af vil vende sig mod udenlandske varer og vice versa i en dårligere økonomi. Importen er altså afhængig af indkomsten. Derfor bliver M = my Hvor 0 < m < 1, da der hverken kan bruges mere eller mindre end indkomsten i økonomien på import. Parameteren kaldes den marginale importkvote. Eksporten afhænger af en række faktorer hvorfra den mest markante er den økonomiske situation i udlandet, hvad denne model ikke beskæftiger sig med, og dermed må eksporten antages at være eksogen i forhold til denne model så X =! I alt bliver H E =! my Udbud I denne model går man ud fra at der ikke produceres udover det umiddelbare behov, altså at virksomhederne er passive, i den forstand at de kun producerer præcis hvad der er efterspørgsel 8 Jvf. Keynes 10

11 efter. Dermed er virksomhedernes produktion lig med den samlede mængde varer, der er til rådighed i økonomien, hvilket skrives som Y U = Y med Y U værende det samlede udbud og Y værende den faktiske indkomst/produktion 9. Ligevægtsbetingelsen og ligevægtsindkomst Denne model virker ud fra den præmis at udbud og efterspørgsel er lig med hinanden, den såkaldte ligevægtsbetingelse: Y U = Y E Da dette gælder, samt at Y U = Y, bliver Y = Y E, hvilket giver at Y = c(y ty +!") +! +! +! +! my Så ligevægtsindkomsten for Y bliver!!!!"!!!!!!!!!!!!!! idet Y = c(y ty +!") +! +! +! +! my Y = cy cty + c!" +! +! +! +! my Y cy + cty + my = c!" +! +! +! +! Y c(y ty) + my = c!" +! +! +! +! Y(1 c(1 t) + m) = c!" +! +! +! +! Y =!!!!"!!!!!!!!!!!!!! Ligevægtsindkomsten er interessant at kigge på, idet denne viser hvordan indkomsten og dermed efterspørgslen, produktionen og den samlede aktivitet 10 påvirkes af ændringer i forskellige faktorer. Den mest interessante pointe man kan udlede vedrørende dette er, at der eksisterer en multiplikator effekt mht. ændringer i økonomien så længe c(1 t) > m, hvilket stemmer godt overens med Keynes grundtanker om en selvforstærkende effekt. Dette kan ses ved at en ændring i nogle af de eksogene variabler, en investering V af en art, der kan have karakter af alt fra virksomhedsinvesteringer, øget forbrug, øgede offentlige investeringer eller øget eksport, vil resultere i en større samlet øgning i aktiviteten i økonomien end selv investeringen, idet!" =! > 1 under forudsætning af at c(1 t) > m!"!!!!!!!! 10 Jvf. Keynes samt figur

12 Fx: Hvis den marginale forbrugstilbøjelighed sættes til 0,8, skattesatsen til 0,5 og den marginale importkvote sættes 0,2 11 får man et multiplikatorudtryk på 1,25 idet en stigning i V resulterer i en ændring i Y på 1,25 da!!!!,!!!!,!!!,! = 1,25. Den samlede indenlandske produktion, og dermed den samlede indenlandske økonomiske aktivitet, øges altså med flere penge end hvad der konkret postes ud i økonomien, på trods af at den offentlige sektor og udenrigshandel tjener til at mindske multiplikatoreffekten. At de gør dette ses i at!" udenrigshandel 12, =!"! var blevet = uden både offentlig sektor og!!!! kun med offentlig!!!(!!!) sektor13! og = kun med!!!!! udenrigshandel14, og både!!!!,!!!!(!!!) og!!!!!! >!!!!!!!!!. Ydermere er en vigtig pointe at en skattesænkning øger aktiviteten i den indenlandske økonomi, idet en lavere skattesats t skaber en mindre nævner i ligningen for ligevægtsindkomsten. Her er des mere også en multiplikator effekt 15 idet ΔY >!". Fx 16 ΔT = - 0,15:! -! >!"! -! > 0,15!!!!!(!!!")!!!!!!!!!!!!!,!!!(!,!!!,!")!!,!!!!,!!!!,!!!,! 1,47-1,25 > 0,15 0,22 > 0,15 Den udvidede indkomstdannelsesmodel, der er baseret på Keynes tanke, giver altså et indtryk af hvordan ændringer af forskellige faktorer vil påvirke den samlede aktivitet i en økonomi. Via forståelse af denne mv. skulle man altså mene, at man burde have god mulighed for at føre en økonomisk politik der påvirker de rette faktorer, og dermed har en positiv effekt på økonomien i et samfund. Økonomisk politik I moderne tid har der specielt været tale om to større økonomiske kriser: Krisen i 30 erne og finanskrisen i dag. Dette afsnit vil undersøge og sammenligne den økonomiske politik ført i krisen i 11 Teoretiske værdier, men værdier der ikke umiddelbart logisk lader til at afvige i høj grad fra virkeligheden. 12 Øko, S Ibid, S Ibid, S Stadig under forudsætning af at c(1 t) > m 16 Med udgangspunkt i samme teoretiske værdier som 11 12

13 30 erne, og forsøg på at føre økonomisk politik i den nuværende finanskrise. Ydermere vil den udvidede indkomstdannelsesmodel med både offentlig sektor og udenrigshandel inddrages i relation til de førte politikker, for at se hvorledes politikken ifølge denne model vil påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samfundet 17. Fokus vil ligge på Danmark og den førte politik i Danmark, men grundet krisens globale karakter og opståen, samt den effekt andre lande har på Danmarks økonomi, må disse uundgåeligt nævnes. Krisen i 30 erne Den økonomiske krise først i 1930 erne er en af de værste, der hidtil er set, specifikt grundet dens længde og den enorme arbejdsløshed som den førte til - en arbejdsløshed der i Danmark var helt oppe omkring de 32 pct. 18. Krisens begyndelse og USA Krisen begynder i USA i Den amerikanske nationalbank hæver renten grundet overvejelser om at aktiekursernes på det tidspunkt urealistisk høje niveau. Det skal bemærkes, at krisen opstod grundet en række strømninger i samfundet, specifikt det oppustede aktiemarked, og at hævningen af renten udelukkende virker som katalysator og ikke nødvendigvis direkte startende årsag Renteforhøjelsen resulterer i en sænket produktion idet de amerikanske virksomheder nedbringer deres investeringer. Ydermere krakker børsen på Wall Street, da aktiekurserne pludselig styrtdykker som effekt af, at folks interesse i aktier falder grundet rentens hævelse. Aktieejere samt virksomheder står altså med færre penge mellem hænderne, og da blandt andet mange aktieejere er stærkt forgældede, opstår der en bølge af bankkrak, da folk ikke kan betale bankerne. Bankerne forsøger at få deres tilgodehavende tilbage fra låntagere, hvilket trækker penge ud af samfundet, hvilket igen forværrer den økonomiske situation. Alt i alt skaber dette en stærk økonomisk recession i USA. 17 Note: Alle referencer til variabler mm., referer tilbage til afsnittet Den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og udenrigshandel Ligevægtsbetingelsen og ligevægtsindkomst. 18 Soc, S

14 Som følge heraf begynder USA at decimere deres import, samtidig med at man forlanger lån ydet til andre lande tilbagebetalt, som et forsøg på at redde netop den amerikanske økonomi 19. Danmark Via USA s krav om tilbagebetaling af lån, samt USA s forsvinden fra eksportmarkedet, ramtes resten af verden. I Danmark er det specielt det, at England ramtes, der skabte problemer. England aftog en stor del af den danske eksport, specielt eksport fra landbrugsområdet. Med Englands økonomiske problemer faldt pundet i værdi, hvilket resulterede i at pundet måtte opgive sin indløselighed i guld. Dette skadede i høj grad den danske eksport, da indtægterne faldt når man vekslede fra danske kroner til pund sterling, idet den danske krone på dette tidspunkt stadig er bundet i guld 20. Ydermere faldt priserne på landbrugsvarer generelt, idet eksportnedsættelsen og den generelt lavere pengemængde i omløb nedsatte efterspørgslen. Man stod altså i en situation i Danmark hvor efterspørgslen var faldet grundet et fald i eksport, benævnt! i den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og udenrigshandel. Dermed faldt også den samlede økonomiske aktivitet da! er en positiv faktor i tælleren i ligningen for ligevægtsindkomsten. Oven i disse problemer forsøgte man i Danmark at undgå et kursfald og dermed bevare den danske krones indløselighed i guld. Dette gjordes ved at øge diskontoen fra 4 til 6 pct. 21 og på den måde foretage en kraftig kreditstramning. Hævningen af renten kan her betragtes som en direkte påvirkning af!: det forbrug der ikke nødvendigvis er dikteret af indkomst, idet forbrug skabt af lån er noget sådant. Når renten hæves, nedsættes dette forbrug naturligt da det så er dyrere at låne, og dermed mindre attraktivt, samtidig med at man konkret har færre penge at forbruge for i en sådan situation, da man skal betale en større del til renten. Man kan ydermere snakke om at den generelle kreditstramning skabte et Danmark, hvor incitamentet til (stor)forbrug var nedsat, og dermed at det skabte en ny og lavere værdi for c, hvilket igen sænker den samlede aktivitet i økonomien. I sidste ende var dette tiltag dog ikke tilstrækkeligt valutaværn, og den 29. september 1931 måtte den danske krones indløselighed i guld opgives. For at beskytte kronen og regulere import/eksport blev i 1932 vedtaget loven om valutacentralen 22. Denne gik ind og bestemte hvem der kunne 19 Samf, S Ibid, S Ibid, S Ibid, S

15 importere hvad fra udlandet, og skabte altså et i langt højere grad end før afskåret Danmark i økonomisk og handelsmæssig sammenhæng, det var altså en form for protektionistisk økonomisk politik. Teoretisk ville dette betyde, at Danmark igen ville kunne komme i balance ved at øge efterspørgslen på hjemmemarkedet via færre importmuligheder. Ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel var dette en klog fremgangsmetode, idet den forsøgte at hæmme graden af dansk efterspørgsel der ville vende sig mod import, faktoren m, der ved at være positiv i nævneren i formlen for ligevægtsindkomsten sænker den samlede aktivitet indenlands i økonomien. Samtidig mentes denne regulering at kunne bruge som politisk middel til at skabe en stærkere international stilling handelsmæssigt, idet man så ville kunne tilbyde eksportaftagere af danske varer mulighed for selv at eksportere til Danmark, ved at valutacentralen så ville give en tilladelse til at importere netop deres varer 23. På den måde skulle den faldne eksport øges mens importen stadig holdtes under kontrol. Problemet var bare at andre lande, med England værende det vigtigste eksempel mht. Danmark, førte lignende protektionistisk isolations-politik 24. Disse forsøg på at føre en udelukkende national krisepolitik, set allerede i USA, kan nævnes som en stor del af problemerne med at afhjælpe krisen, idet eksportfaktoren for alle de forskellige nationaløkonomier inklusive Danmarks stærkt decimeredes. I sidste ende, efter kraftigt intra-nationalt pres fra den danske befolkning, kom dog en mindre devaluering af kronen på trods af alle de tiltag imod netop dette. Denne devaluering var på godt 10 pct. ift. det engelske pund 25 for som A. Olsen sagde:..det ikke ville være muligt af hensyn til dansk eksporterhverv, og da naturligvis først og fremmest landbruget, at opretholde en valutapolitik, som ville betyde væsentligt mindre sterlingbeløb til landet 26. Dermed ønskedes eksporten at påvirkes til at stige, hvilket ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel er positivt 27. Dette var dog for lidt og for sent, og blev forpurret af den allerede nævnte isolations politik i lande som England. Samtidig er det nødvendigt at forstå, at den af Keynes omtalte spiral på dette tidspunkt har haft sin effekt Danmark er ikke kun skadet af den konkrete eksportnedgang, men krisen har bredt sig til produktionen og til den samlede indkomst, hvilket har skabt arbejdsløshed og svære betingelser for den enkelte dansker. 23 Soc, S Ibid, S Samf, S Soc, S. 130, L Jvf. tidligere pointer vedrørende faktoren! 15

16 Til sidst bør også nævnes politisk initiativ til en række hjælpeforanstaltninger for bønderne gennem midlertidige skatte- og rentenedsættelser på i alt 30 millioner kroner, hvori der også lå en midlertidig forøgelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Denne skulle dog finansieres hovedsageligt af øgninger i indkomst- og formueskatten via øgede afgifter og toldsatser 28, så der i sidste ende ikke var tale om nogen samlet eller generel lempelse af skatter eller renteudgifter, hvad der ellers ville havde bevirket positivt på den samlede økonomi, idet det er en nedsættelse af den positive faktor t i nævneren af ligningen for ligevægtsindkomsten, eller som arbejdsløshedsunderstøttelse en forøgelse af den i tælleren positive faktor!". Med dette in mente kan man se at et af de største problemer, i forhold til den udvidede indkomstdannelsesmodel, var den danske regerings frygt for at føre en ekspansiv økonomisk politik, og deraf deres urokkelige ønske om at forsøge at føre en kontraktiv økonomisk politik. Dermed skulle en eventuel lempelse af en hver art finansieres andre steder, hvilket ift. den udvidede indkomstdannelsesmodel ville betyde at et hvert tiltag ville medføre både en negativ og en positiv påvirkning, så tiltagenes effektivitet i sidste ende ikke ville kunne gøre en nævneværdig forskel. Opsummerende blev der altså ikke ført en økonomisk politik, der ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel ville have en positiv virkning på den samlede økonomi. Der blev ført en kontraktiv kreditstrammende politik, der i højere grad ville være negativ end positiv for den danske økonomi ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel. Her kan det værste eksempel nævnes som værende den foretagne diskonto stigningen og den derved samlede kreditstramning, hvilket bevirkede at både faktorerne! og c påvirkedes i en retning der var negativ for den samlede økonomi. Da der oven i den førte politik var en kraftig negativ påvirkning, samt en ikke hjælpende økonomisk politik, fra de andre lande, florerede den negative spiral mellem efterspørgsel, produktion og indkomst hvilket skabte de store problemer i krisen, med arbejdsløshed, fattigdom og generel recession. 28 Soc, S

17 Finanskrisen i dag 29 Anderledes forholder det sig med de forsøg, der har været på at føre økonomisk politik i den nuværende krise. Denne minder ellers til en hvis grad om krisen i 30 erne, da der også her er tale om global økonomisk recession afstedkommende arbejdsløshed mm. Krisens begyndelse og USA Også krisernes oprindelse minder om hinanden. Krisen i dag opstår også i USA efter urealistisk høje aktiepriser, for meget spekulation og usikre lån til fx aktiekøb, der i sidste ende ender i bankkrak. En forskel er dog, at det i dag er svært at sætte en finger på præcis hvad der konkret var katalysator for finanskrisen, selvom det i høj grad lader til at have været usikre lån og boligmarkedet. Dette skyldes at mange af de såkaldte usikre lån bundede i en overbevisning om en fortsat prisstigning på boligmarkedet, så da boligmarkedet gik i stå og priserne begyndte at falde gjorde det mange insolvente. Dermed kommer realkredit institutter og banker i krise, da deres udlån ikke kan tilbagebetales. Da værdien af pengene til de pressede boligejere samlet set var mange milliarder, var der mange banker der med det samme blev presset og i sidste ende måtte dreje nøglen om. Denne effekt forværredes af, at næsten alle banker var ramt, hvilket resulterede i at de pressede banker ikke kunne redde sig via lån internt mellem bankerne 30. Samlet set forsvinder der penge i samfundet, hvilket naturligt får virksomheder til at holde igen med investeringer mm., hvilket skaber arbejdsløshed, hvilket gør at ingen vil købe boliger, hvilket får boligpriserne til yderligere at falde, hvilket gør problemet værre osv. og på den måde ses Keynes negative spiral i funktion 31. Danmark Som udgangspunkt var den danske økonomi velfungerende ved krisens start, og vi handlede faktisk ikke i så høj grad med USA. Alligevel påvirkes Danmark, idet USA ganske enkelt er så stor en økonomi, at hvad der sker i denne påvirker hele verden, direkte eller indirekte. Dette skyldes at 29 Det skal bemærkes at jeg bruger finanskrisen hovedsageligt som et navn, idet krisen som den er på nuværende tidspunkt er, mere har karakter af at være en økonomisk krise. 30 Hvorfor, Afsnit Jvf. Keynes 17

18 både virksomheder og diverse finansielle institutioner i den moderne verden hænger sammen på kryds og tværs, på tværs af landegrænser og Atlanten 32. Ydermere gør størrelsen af den amerikanske økonomi at alle eksport/import markeder i verden rammes hårdt. Danmark blev hovedsageligt påvirket indirekte via USA s stærke indflydelse på tætte handelspartnere som Tyskland og England. Ligesom krisen i 30 erne er det specielt vores eksport der rammes, en eksport der ellers dækkede over op mod 50% af vores bruttonationalprodukt 33. I den udvidede indkomstdannelsesmodel er det altså igen hovedsageligt faktoren!, der decimeres og dermed skader den danske økonomi 34. Samtidig får Danmark lignende problemer med bankkrak, da bankerne ligesom i USA havde mange penge udlånt til mennesker der blev insolvente. Disse bankkrak ville være med til at forværre krisen kraftigt, da de ville føre til lavere indkomst i samfundet, grundet private hvis mulighed for forbrug nedsættes, samt en nedsættelse af virksomheders incitament til og mulighed for at investere. Dette ville føre til lavere efterspørgsel, hvilket igen betyder lavere produktion etc. Den del af det private forbrug der er afhængig af indkomsten disponible indkomst YD bliver altså mindre, hvilket ender ud i en direkte påvirkning af Y. Samtidig nedsættes virksomheders investeringer! og det private forbrug der ikke er afhængig af indkomsten!. For at undgå disse negative effekter har man forsøgt sig i Danmark med såkaldte bankpakker 35 der skulle sikre bankerne kredit til udlån og afværge at en stor del af bankerne krakkede. Dette initiativ var altså direkte for at modvirke de negative virkninger som bankkrak og mangel på udlånsmuligheder ville afføde. Samtidig sænkede man i Danmark renten 36 for at stimulere forbruget, hvilket som nævnt tidligere kan ses som en påvirkning af! og c 37. Her er påvirkningen i en positiv retning, hvilket ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel vil øge den samlede økonomiske aktivitet. I stedet for en kreditstramning som i 30 erne prøvede man altså at stimulere forbruget og dermed økonomien. 32 Hvorfor, Afsnit Ibid, Afsnit 10. OBS: Der er tale om et overslag, ikke præcist tal. 34 Jvf. Krisen i 30 erne Danmark. 35 Stabil samt pakke II 36 Rentefald, nederst 37 Jvf. Krisen i 30 erne Danmark 18

19 Ydermere forsøgtes i Danmark med en ny skattereform med skattelettelser 38 og det nyeste tiltag: såkaldte vækstpakker 39. Disse to initiativer er specielt interessante i forhold til den udvidede indkomstdannelsesmodel, da multiplikator effekten her kommer i spil. Dette skyldes, at der i disse tiltag regnes med delvist at føres en ekspansiv finanspolitik, så der ikke kommer en modsatrettet negativ reaktion ved tiltagene som var tilfældet i 30 erne. Vækstpakkerne er således en direkte positiv påvirkning af den eksogene variabel! i en positiv retning, og da der ikke er nogen modsatrettet påvirkning gælder multiplikatoreffekten så effekten på den samlede økonomiske aktivitet faktisk overstiger ændring af! som vækstpakkerne skaber. Det samme gør sig gældende med skattelettelserne, hvor det er den positive faktor t i nævneren af ligningen for ligevægtsindkomsten der gøres mindre og dermed skabes et større Y. Her gør multiplikatoreffekten sig også gældende, hvilket understreger, at netop disse to tiltag i særlig grad stemmer overens med den udvidede indkomstdannelsesmodel. Et sidespring ift. dansk politik, men ikke desto mindre nødvendigt at forstå, er at der i udlandet er blevet ført lignende politik. Der er dermed også her blevet sænket renter, gennemført vækstpakker, bankpakker, mm. 40 Alt i alt er der altså i stærk kontrast til 30 erne blevet ført en ekspansiv stimulerende politik, der i høj grad er i overensstemmelse med den udvidede indkomstdannelsesmodel, idet der forsøges at påvirke nogle faktorer på en måde som teoretisk set vil afstedkomme en positiv påvirkning på den samlede danske økonomi. Anvendeligheden af økonomisk politik mht. finanskrisen i dag Det viste sig altså, at der i finanskrisen i dag er blevet ført en politik, som rent teoretisk ville stimulere forbruget og den samlede økonomiske aktivitet i Danmark, og dermed hjælpe Danmark ud af krisen, hvorimod den økonomiske politik ført i 30 erne i højere grad havde en negativ end en positiv påvirkning. Alligevel har vi i dag stadig en krise som man ikke engang med sikkerhed kan sige at vi er på vej ud af 41. Hvilket leder til det naturlige spørgsmål: har denne teoretisk korrekte måde at føre 38 Skat 39 AE, note: på trods af at artiklen omhandler kritik af vækstpakken, bruges den blot som bevis på deres eksistens. Vækst 40 Se fx: Rentefald samt EU samt Tysk 19

20 økonomisk politik overhovedet har virket og hjulpet? og kan man i det hele taget kan bruge økonomisk politik til noget i krisen i dag? For at forsøge at besvare dette må man tage i udgangspunkt i forbruget og nærmere bestemt den marginale forbrugstilbøjelighed, der matematisk er benævnt c i den udvidede indkomstdannelsesmodel. Dette skyldes, at den økonomiske teori, der ligger til grund for den førte økonomiske politik, bunder i en tro på at en øgning af indkomsten i samfundet vil sprede sig som ringe i vandet, og dermed skabe et øget forbrug, øget efterspørgsel mm.. Netop dette er dog ikke sket i det omfang, som man kunne havde forventet, hvilket skyldes at danskerne ikke forbruger som de ifølge teorien burde. Det er altså en lavere grad af den øgede indkomst, hvis nogen overhovedet, der omsættes til forbrug, og derfor må man kigge på den marginale forbrugstilbøjelighed. Overvejelse om generelle funktionelle formler 42 Først og fremmest vil jeg endnu en gang kigge på den marginale forbrugstilbøjelighed c ud fra et matematisk synspunkt. Indtil videre har jeg behandlet denne som værende konstant i forhold til alt andet end økonomisk poliske tiltag. At jeg ikke behandler den som en komplet konstant, hvad der muligvis havde været mest matematisk korrekt, skyldes min observation af en økonomisk politisk sammenhæng, hvilken jeg allerede har argumenteret for 43. Men c har altså stadig i høj grad karakteristika af en konstant, idet den ikke ændrer sig som følge af fx indkomstændringer. I en generel matematisk formulering kan dette dog være lidt anderledes. Når man arbejder med den udvidede indkomstdannelsesmodel, bliver man nød til at overveje rimeligheden af, at samtlige funktionelle former, man arbejder med, tilhører den lineære familie, idet en sådan fremstilling kan simplificere udregninger og beregninger, men muligvis miste indsigt og overensstemmelse med den økonomi, den skal beskrive. Hvis man derimod forsøger en mere generel funktionel overvejelse 44, hvor man siger, at forbruget C er afhængig af indkomsten: C = C(Y) og!" = C (Y) ]0,1[!" 41 Er vi? 42 Generel kilde til afsnittet: Øko, s Renteforandringer, jvf. Krisen i 30 erne Danmark og Finanskrisen i dag Danmark. 44 Øko, S : Her gjort kun med den simple indkomstdannelsesmodel for letheds skyld. 20

21 Altså med eneste krav værende at forbruget er stigende i indkomsten, og at den marginale forbrugstilbøjelighed ligger i intervallet ]0,1[. Hvis investeringerne er antaget eksogene kan ligevægtsbetingelsen skrives: Y = C(Y) +! Dermed bliver ligevægtsindkomsten afhængig af de eksogene investeringer. Den præcise løsning for denne kan ikke findes, da man så skulle kende den konkrete funktionelle form, men man kan sige at ligevægtsindkomsten ved en implicit funktion er afhængig af de eksogene investeringer, dvs.: Y = F(!) Via ligevægtsbetingelsen kan findes, hvorledes ligevægtsindkomsten påvirkes af en ændring i investeringerne:!"!! = C!"!! + 1 Og derfor har jeg at:!" =!" =! > 1!!!!!!!! (!) Bemærk dette udtryks tydelige lighed med mit fundne udtryk for!" 45 ved lineære relationer som var!" =! 46, hvilket viser at den lineære modellering ikke er helt dum 47. Hovedforskellen mellem!"!!! den generelle og lineære er at den marginale forbrugstilbøjelighed i den generelle er varierende og afhængig af niveauet for Y. Det kan forklare den sparetendens der opstår når indkomsten falder. Dog vil en stigning i indkomsten, som de økonomiske tiltag i finanskrisen i dag vil afstedkomme, betyde at denne sparetendens igen burde frafalde, hvilket viser sig ikke at være tilfældet. Ved den rent matematisk økonomiske teori er det altså ikke muligt at forklare danskernes modvilje mod at forbruge i dag. Man må altså have fat på noget andet for at forsøge at forklare det.!" 45 V er fællesbetegnelse for investeringer af forskellig art, og i den simple indkomstdannelsesmodel træder den altså bare i stedet for de eneste investeringer!. 46 Øko, S Gælder også man kigger på hele den udvidede indkomstdannelsesmodel med offentlig sektor og ikke kun den simple indkomstdannelsesmodel, Jvf. opgave 10.5 i Øko, S

22 Hvorfor forbruger vi ikke? Her kan tilliden være vigtig at se på; nærmere bestemt forbrugertilliden. Denne er forbrugernes tillid til det finansielle system, og til økonomiens udvikling. Denne er essentiel da den direkte har effekt på hvor meget vi forbruger, da hvis forbrugertilliden er lav ( ) har [forbrugerne] tænkt sig at beholde dankortet og tegnebogen i lommen og holde igen med at bruge penge 48 og dermed bliver den marginale forbrugstilbøjelighed altså lav, hvis tilliden er lav. Her er taler man om en form for adfærdsøkonomi snarere end den ortodokse (Keynesianske) økonomi der er baseret på en kold logisk forudsætning om menneskets rationalitet, der vil betyde, at hvis de får flere penge mellem hænderne, vil de forbruge mere 49. Denne tillid har i krisen taget et alvorligt dyk i krisen 50. Men hvorfor blev og er tilliden så lav? Tilliden er som nævnt det samme som forventningerne til økonomiens udvikling. Denne er i konstant forandring, idet den bliver påvirket af, hvad forbrugerne ser ude i samfundet. Med tilnærmelse kan man det formuleres som at forventningen til næste periodes aktivitet er et vægtet gennemsnit af den seneste observation af aktiviteten og de forventninger som man i sidste periode havde til indeværende periodes aktivitet 51. Men hvis forventninger? Regeringens forventninger forudsagde vækst i 2010 samt vækst fremover 52. Diverse økonomer er uenige. Men tilliden er altså over en bred kam lav. Hvilket kan indikere at der i høj grad er tale om forbrugernes mere eller mindre internt kreerede tillid. Her kan selvfølgelig nævnes medierne, der ofte har en tendens til at male fanden på væggen men den positive side med regeringen som frontfigur har også fået mediespotlight, så det er i hvert fald ikke kun mediernes skyld. Så forbrugerne selv har altså ikke tillid, på baggrund af deres forventninger. Hvilket frembringer spørgsmålet: Hvorfor? Her kan der herske mange forklaringsmuligheder. Nationalbankdirektør Niels Bernstein omtaler her forbrugernes psykologi som den determinerende faktor for tilliden, og dermed om vi kommer ud af krisen, idet denne afgør om de yderligere penge i samfundet resulterer i vækst og forbrug eller blot går til opsparing 53. Dette kan ses som en 48 Tillid, brødtekst L Større samlet indkomst = større forbrug, jvf. Keynes. 50 Tillidens udvikling, figur. 51 Øko, S. 172, L Regeringen 53 Forbrugerne 22

23 betragtning baseret på den ene del af overvejelsen om menneskets dobbelthed 54 : at vi stillet overfor dette helt nye 55 søger en form for tryghed her konkret i at have penge på vores bankbog snarere end værende i en risikosituation med højt forbrug 56. Ud fra den tyske sociolog Max Webers tanker 57 kan man argumentere for, at grunden til den lave tillid og dermed manglen på forbrug bunder i, at vi mennesker i dag lader frygten styre og dermed agerer efter den emotionelle handlemåde frem for rationelt modsat en ellers eksisterende tendens til målrationel handlemåde som værende den typisk handlemåde i det delvist kapitalistiske moderne samfund. En tredje grund til den lave tillid kan være politisk. Her tænker jeg først og fremmest på, at vælgere der støtter oppositionen, ikke kan have meget tillid til den regering der også sad ved krisens opståen. Ydermere betyder manglen på bredt parlamentarisk samarbejde over midten, for at få Danmark ud af krisen, at der hersker et relativt usikkert politisk klima med oppositionen konstant kritiserende regeringens tiltag i krisen, falbydende deres egne initiativer 58 mm.. På trods af at dette er naturligt i den konstante politiske kamp for at gennemføre egne tiltag og få magt, kan man argumentere for at tvivlen der er sået ved regeringens tiltag og tvivlen om der skulle komme en ny politisk linje ved et eventuelt valg (hvad der har været omtalt i medierne genagende gange som plausibelt), afstedkommer en mindre tillid hos borgeren, og gør at denne ikke tør forbruge, men i stedet for tager den tilsyneladende sikre løsning med privat opsparing. Der kan selvfølgelig være andre og/eller flere grunde til en lav forbrugertillid, eller direkte til hvorfor der ikke forbruges. Men man kan sige, at der i hvert fald lader til at være nogle sociologiske, politiske og psykologiske faktorer, der har en stor effekt, hvilket insinuerer at ren økonomisk politik ikke er brugbar i krisen i dag. Anvendeligheden af økonomisk politik? På den anden side må man forstå at vi jo intet ved om, hvad der var sket i krisen i dag, havde regeringen ikke ført Keynesiansk økonomisk politik - eller for den sags skyld, hvad der var sket i 54 Psyk, Personlighedsspykologi Menneskets dobbelthed 55 Krisen få er gamle nok til at have oplevet krisen i 30 erne 56 Psykologisk overvejelse, men samfundsfagligt og økonomisk relevant i denne sammenhæng. 57 Tanker om emotionel vs. rationel handlen mm.: Weber, S Se fx Trine og S og SF. 23

24 30 erne hvis man havde. Der er dog mange, der argumenterer for at den økonomiske politik har hjulpet 59 og at den har skabt basis for at komme ud af krisen 60. Andre igen mener, at der er gjort det rigtige men ikke nok 61. Alt i alt kan man ikke ignorere fakta: Krisen i 30 erne var markant værre end krisen i dag. Den varede ca. 10 år i dag snakker vi om efter 3-4 år at den måske er ved at være ovre. Arbejdsløsheden var oppe på 32% i 30 erne 62 - i dag ikke engang nærmer den sig 10%, hverken efter Danmarks 63 eller EU s 64 ledighedsdefinition. Er dette så den økonomiske politiks skyld? Det er umuligt at sige med sikkerhed. Men på baggrund af disse tal mm. konkluderer jeg at den økonomiske politik har hjulpet, og dermed at den bestemt er anvendelig. Dog er det også tydeligt at den ikke kan stå alene idet der også må medregnes nogle adfærdsøkonomiske overvejelser baseret på psykologi, sociologi, politik og måske andet. 59 Mildnede 60 Forbrugerne 61 Mindre 62 Soc, S Danmark arbejdsløshed, ( )svarende til 6,3 pct. af arbejdsstyrken 64 EU arbejdsløshed 24

25 Konklusion Hermed fremkom det altså at Keynes hovedtanker gik på en sammenhæng og spiraleffekt mellem efterspørgsel, produktion og indkomst med efterspørgsel som værende hovedfaktor. Dette kommer til udtryk i den udvidede indkomstdannelsesmodel, der giver et indtryk af hvordan en ændring af forskellige faktorer vil påvirke den samlede økonomi. I 1930 ernes krise førte man ikke politik der rettede sig efter de Keynesianske tanker og den udvidede indkomstdannelsesmodels retningslinjer for økonomisk politik, idet man førte en kontraktiv kreditstrammende politik. I den nuværende finanskrise har man til gengæld ført en ekspansiv stimulerende økonomisk politik, der ifølge den udvidede indkomstdannelsesmodel vil øge den samlede økonomiske aktivitet. Finanskrisen er dog stadig aktuel, hvorfor det kan diskuteres hvorvidt den Keynesianske økonomiske politik har fungeret og dermed hvorvidt økonomisk politik er anvendelig i imødegåelsen af den nuværende økonomiske krise. Her fandtes det, at der tydeligvis er nogle adfærdsøkonomiske faktorer baseret på fx psykologi, sociologi og politik der også må medregnes. Dermed kan den rent økonomiske politik ikke alene imødegå kisen, men alligevel er denne bestemt anvendelig i krisen, hvad der blandt andet ses på krisen i 30 ernes langt mere graverende karakter. 25

26 Litteraturliste Brugte kilder: Bøger: Andersen, Torben M. og Stæhr, Michael H.J.: Økonomi på formler, Forlaget Systime A/S, 1. udgave, 1. oplag Forkortelse: Øko. Branner, Hans; Friisberg, Gregers og Rasborg, Klaus: Samfundet på tværs, Forlaget Columbus, 1. udgave, 1. oplag Forkortelse: Samf. Hansen, Karin og Torpe, Lars: Socialdemokratiet og krisen i 30 erne, Forlaget Modtryk, 1. oplag Forkortelse: Soc. Keynes, John Maynard: The General Theory of Employment, Interest and Money. Fundet i.pdf form på internettet på: Hentet d. 13/ Forkortelse: GenTheo. Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Forlaget Systime, 1. udgave, 1. oplag Forkortelse: Psyk. Runciman, W.G: Weber: Selections in translation, Cambridge University Press Forkortelse: Weber Fra internettet: Andresen, Jørgen: Fakta: Bankpakke II Hentet d. 16/ Forkortelse: Pakke II EU-oplysningen: Arbejdsløshedsprocenter for EU-landene samt USA og Japan, tabel. Hentet d. 20/ Forkortelse: EU arbejdsløshed 26

27 Halskov, Kristian: Højeste forbrugertillid siden krisen. Hentet d. 17/ Forkortelse: Tillidens udvikling Hansen, Jørn Astrup: Er vi på vej ud af krisen? Blog fra Mandag d. 4/ Hentet d. 17/ Forkortelse: Er vi? Jespersen, Jesper: Politiske tiltag mildnede krisen trods alt, Magasinet Europa d. 18 august Hentet d. 20/ Forkortelse: Mildnede Jørgensen, Martin: Kommissionens vækstpakke for EU Hentet d. 16/ Forkortelse: EU Kaae-Nielsen, Claus: Regeringen venter positiv vækst i Hentet d. 17/ Forkortelse: Regeringen Mach, Trine; Medlem af landsledelsen og Folketingskandidat for SF: Kan krisen klares med 12 minutter?, Artikel bragt på RÆSON 7. november Hentet d. 20/ Forkortelse: Trine 27

28 Madsen, Martin (Chefanalytiker): Meget få job i regeringens vækstpakke. Hentet d. 16/ Forkortelse: AE Pedersen, Frederik I. (chefanalytiker) og Wilhelmsen, Jes (senioranalytiker): Nye arbejdsløshedstal: Tredobling i langtidsledigheden, d. 3. december Hentet d. 20/ Forkortelse: Danmark arbejdsløshed Qvortrup, Mads: Rentefald over hele Europa, Avisen Informationen d. 6. November Hentet d. 16/ Forkortelse: Rentefald Ritzau: Tysk regering vedtager vækstpakke, Avisen Politikken d. 5. novmeber Hentet d. 16/ Forkortelse: Tysk Ritzau: Forbrugerne skal trække Danmark ud af krisen. Hentet d. 17/ Forkortelse: Forbrugerne Ritzau: S og SF: Plan skader landbrug og miljø Avisen Politikken d. 9. april Hentet d. 20/ Forkortelse: S og SF 28

29 Ritzau: Finansloven rummer en vækstpakke, Avisen Jyllands Posten d. 4. November Hentet d. 16/ Forkortelse: Vækst Rosholm, Michael (interview): Hvorfor har vi økonomisk krise? Hentet d. 16/ Forkortelse: Hvorfor Skadhede, Jørgen: Hvad er forbrugertillid? TV2 Finans Hentet d. 17/ Forkortelse: Tillid Skats officielle hjemmeside: Om skattereformen for borgere. Hentet d. 16/ Forkortelse: Skat Sorgenfrey, Bente: Vækstpakke meget mindre end vismænds anbefaling, FTF s hjemmeside. Hentet d. 20/ Forkortelse: Mindre Økonomi- og Erhvervsministeriet (Pressemeddelelse), den 6. oktober 2008: Aftale på plads om sikring af finansiel stabilitet i Danmark Hentet d. 16/ Forkortelse: Stabil 29

30 Yderligere kilder Uden konkret brug, men væsentlige i en forståelses og baggrunds skabende funktion: Clemmensen, Kåre og Henriksen, Per: Økonomi, Forlaget Columbus, 2. udgave, 1. oplag

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere