^mm. Lyhe Zernichow, D. von der Elise Ahlefeldt-Laurvigen CO V. ;o> ih-

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "^mm. Lyhe Zernichow, D. von der Elise Ahlefeldt-Laurvigen CO V. ;o> ih-"

Transkript

1 ^mm I CM lo i 00 Lyhe Zernichow, D. von der Elise Ahlefeldt-Laurvigen ;o> ih- CO V W'1-1 rf tj>>.i..i::i^t ^dju:t\al^yi^trtrfi'ar^ \tf^. n^. 4\t7^r^\7^. J^''^^-.!^^^

2

3 :LISE AH LEFÉLPf-lAURVIGEN MOCCCCIX 3

4

5 '^^f) l^ Digitized by the Internet Archive in 2011 With funding from University of Toronto

6

7 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN

8

9 D. VON DER LYHE ZERNICHOW ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN EN KVINDEPROFIL fr^i-xf«* Hf GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MDCCCCIX

10 Copyright 1909, by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. KØBENHAVN FORLAGSTRYKKERIBT

11 Der Frauen Bliite Gleicht einen edlen, kostlichen W'eine, Hohen Names Gemiite Ist wie der riefe Kelch, der glanzend reine. Von seinem Gold umfangen, Entfalret erst der ^X'ein das hochste Prangen. (Karl Immermann: Merlin".)

12

13 UDENFOR FORORD Historikernes snævre Kreds vil der næppe være mange herhjemme, der har det mindste Kendskab til den Kvindepersonlighed, hvis Navn staar over denne lille Bog. Og dog har hun haft en Betydning i Livet og øvet en Indflydelse paa sine Omgivelser, stor nok til at hun ogsaa kunde fortjene at kendes af flere af sine Landsmænd. At hun i Tyskland forlængst er indlemmet mellem Nationalheltinderne" forrykker jo dog ikke hendes oprindelige Nationalitet. Dansk var hun af Fødsel, som i hele sin Maade at være paa; saa vist som det var de Egenskaber, hun i Fædrenearv tog med fra Tranekjær, der prægede hendes Liv, skabte hende de forgudende Venner og endelig ogsaa den dydige Forargelse, der hvirvledes op om hendes Navn. Nogen produktiv Aand var Elise Ahlefeldt derimod ikke. Ikke en Stump Vers eller en skreven Linje findes fra hendes Haand. Hun, der hele sit Liv levede omgivet af Litteratur, der kom i Berøring med de fleste af sin Tids Berømmelser, og hvis romantiske Livsførelse dobbelt maatte friste til et litterært Forsøg, holdt sig haardnakket tilbage og nøjedes beskedent med, hvad hun kunde være for andre, for sin udkaarne Ven og højt beundrede Samtidige. At hun ved ham ikke naaede større Berømmelse, skyldes et Spil af Skæbnen og Tiden. Den Epigontid, hvis Digter han var, og hvis Muse hun derved kom til at være. FORF.

14

15 DET I var en dobbelt Festdag paa det prægtige, gamle Tranekjær Slot ved Langelandsbælt hin syttende November 1790, da Stamherren, Grev Frederick Ahlefeldt- Laurvigen fyldte sit tredivte Aar og hans Hustru i Fødselsdagsgave skænkede ham en lille Datter. Sjældent er vel noget Barn kommen til Verden under gunstigere og lysere Omstændigheder end den lille førstefødte Komtesse. Som Ætling af de mægtige Langelandsgrever var Rigdom og Anseelse hende sikret udadtil i Livet og lykkelige Forholde ventede hende i Hjemmet, hvor en varm, stærk Kærlighed bandt de to unge Forældre sammen. Grev Frederik var en af Naturen rigt udstyret Mand. Et lyst Hoved, et varmt Hjærte, begavet med kunstneriske Evner og en usædvanlig Skønhedstrang, der langt fra var bleven kvalt i Væksten, snarere var fremelsket ved den Opdragelse, han havde faaet. Han var født paa Bjørnemose ved Svendborg, men kom i en tidlig Alder til Trane- Elise Ahlefeldt- Laurvigen I

16 F.LISE AHLEFELDT-LAL'RVIGFN kjær til Bedstefaderen, der såa sig selv igen i den livlige, velbegavede Dreng, langt mer end i Sønnen, den snævrere anlagte, joidbundne Grev Christian. Og Sønnesønnens Opdragelsee laa Bedstefaderen stærkt paa Sinde. Meningen var, naar Tidens Fylde kom, at sende ham til Leipzig og lade ham studere under Digteren Gellert, det ganske Tysklands Hovmester, Skriftefader og Raadgiver." Til den Ende blev en af den højt beundrede, store Mands Disciple indforskrevet som Lærer til den niaars Dreng, der som Datidens Rangspersoner snart talte tysk som sit eget Modersmaal. Det var dog ikke en ensidig germansk Udvikling, den gamle Greve havde tiltænkt sin Fremtids successor. Som han selv havde gjort Tjeneste i den franske Armé, skulde Drengen gøre det og som hans egne Interesser ligelig deltes mellem de frisindede Aandsretninger i de forskellige Lande, søgte han at indpode dem i sin Elev og lærte ham at se med humane Øjne paa Livet i Almindelighed og sine Omgivelser i Særdeleshed, gav ham ved sit eget gode Eksempel Impulsen til de reformvenlige Ideer, der senere udmærkede Grev Frederik og søgte i det Hele at uddanne ham til en frittænkende, sundt dømmende ægte Søn af Oplysningens Aarhundrede. Der

17 FØRSTE KAPITEL var dog én Side af sit Væsen, han forgæves spejdede efter, én Evne han med sin bedste Vilje ikke formaaede at lokke frem hos den ellers saa lærvillige, lille Knægt. Det var Sansen for Penge og Penges Værdi. Den gamle Greve ejede den i en udpræget Grad. Han havde overtaget Grevskabet i en mere end slet Forfatning efter sin Fader, med Behæftelser og Forpligtelser til højre og venstre og han ikke alene klarede dem og udredede til Hvid og Skilling de store aarlige Summer, der var bestemte til hans stærkt konsumerende, fornemme Fru Moder og den talrige Sødskendeflok; men ved en ihærdig og klog Forvaltning bragte han Godset igen paa Fode og udvidede sine Besiddelser med stor Bekostning og Møye", til han enddog såa sig i Stand til at oprette Stamhuset Ahlefeldt til sin Families Conservation, Gavn og Bedste.'' Planerne med Hensyn til Sønnesønnens Opdragelse kom dog ikke ganske til at gaa, som de var tænkte. En Streg i Regningen blev den store Morallærers Død, der indtraf kort før hans tiltænkte Elev havde fyldt sit tolvte Aar. Og i Steden for Leipzig blev det til Kiel, han sendtes, hvor han straks immatrikuleredes ved Universitetet. I florten Aars Alderen udnævntes den unge Student til

18 i:lise ahlefeldt-laurvigen Ritmester å la suite i det danske Livregimente, men tørst efter at han havde endt sine Studier ved Universitetet traadte han i aktiv Tjeneste og deltog som Dragon officer ved det norske Smaalenenes Regiment i Felttoget mod Sverrig. Den gamle Greve var imidlertid afgaaet ved Døden hjemme paa Tranekjær Slot og Grev Christian kommen til Styret. Det blev en Omkalfatring fra inderst til yderst. Hvad der af nyt og frisindet var begyndt i Faderens Tid, kom ikke til Videreudførelse i Sønnens. Tværtimod; Grev Christian var en ligesaa bestemt Modstander af den bondevenlige Retning, som den gamle havde været Tilhænger deraf, og de Læmpelser og Lettelser, der enten var indførte, eller laa rede til at tages i Brug, fik Lov at gaa tilbage og hvile i Støvet. Man beklipper de grevelige Rettigheder, skrev han opbragt man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage; intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Bernstorff, Reventlow, Colbjørnson og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævlen alle Grevskaber, Baronier og Adelsmænd.

19 FØRSTE KAPITKL Nu skulle vi alle være Bønder! Satte de Fandens Bønder" ham mangt et graat Haar i Hovedet, manglede der heller ikke Vanskeligheder af anden Slags, der nok kunde tære paa et pessimistisk Sind. En Række daarlige Aar var fulgt paa hinanden og gik haardt ud over de store Landbrug. Og skønt Greven indskrænkede sin Husførelse til det mest mulige; skønt han nægtede sig enhver Fornøjelse, spiste paa Tin" og lod hvert Klædningsstykke mange Gange omsy og vende, og selv ikke sparede sig for at tage en Haand med i, kom der ikke den forønskede Ballance i Tingene. Deri var ikke mindst den nye Besiddelse Skyld, som han ved en Arveproces havde faaet tilkendt i Grevskabet Laurvig. I sin Tid var det bleven oprettet af Frederik d. 111 til Sønnen Ulrik Frederik Gyldenløve og var fra ham gaaet i Arv til hans Descendenter, hvoraf den sidste, den berygtede Kvindeforfører og Ødeland Grev Danneskjold-Laurvig ved sin Død efterlod det i en fuldstændig renskrabet Tilstand. Ved den Proces, der fulgte om Besiddelsesretten, tilfaldt det endelig Langelandsgreven, der som Sønnesøn af en af Ulrik Frederiks Døtre hørte til de arveberettigede i første Linje. Det var en farlig Tilvækst til en i Forvejen tungt belastet Kasse.

20 ELISR AHLHFHLDT-LAURVIGEN Er Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen ikke en hovedrig Mand med saadanne tvende, store Godser? udbryder Grev Christian i en af sine mange Klageepistler, og han svarer bittert Ach nej; det er lutrer Blændværk, lutter Gøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene af Lommen Hvem han sigtede til med de drøvelige Bekendelser, var ikke vanskeligt at gætte. Mens Tiden gik for ham i alvorlige Bekymringer og evindelige Beregninger over at bringe saa meget som muligt ud af sine vidstrakte, problematiske Besiddelser, var der ganske andre Formaal, der stod den levelystne, pragtelskende unge Stamherre i Hovedet. Med ublandet Mishag havde Faderen fulgt sin førstefødtes Udvikling og set ham udfolde Egenskaber, der saa vist ikke havde meget Lighed med hans egne. Den Festivitas, der laa over Grev Frederiks Optræden, den fyrstelige Rundhaandethed, hvormed han strøede Guld om sig, som havde han selve Golcondas Skatte at øse af, hans selskabelige Talenter, smukke Sangstemme og udprægede Recitationstalent, hans Venlighed mod høj og lav gjorde ham elsket og velset, hvor han kom hen. Ved Hoffet stod han i stor Gunst og gjorde hos det smukke Køn

21 FØRSTE KAPITEL en fabelagtig Lykke." Og Grev Frederik var ikke den, der lod Roserne dufte uænsede paa sin Vej. Det skortede ikke paa faderlige Formaninger og Tilhold, men de var som prækede ud for Vejr og Vind. Grev Frederik kunde ikke forandre sine Tilbøjeligheder mer, end han kunde forandre Naturens Orden. Det laa ham i Blodet at søge Skønhed og sprede Skønhed om sig, og Midlerne, der maatte til, var og blev ham en underordnet Sag. Havde Faderen haabet paa, at Ægteskabet skulde lægge en Kapsun paa hans altfor flotte Vaner, blev han sørgelig skuffet. Vistnok havde Grev Frederik femogtyve Aar gammel holdt Bryllup med den unge Frøken Hedemann, Datter af den danske Landraad Hedemann til Himmelmark og Mohrberg i Holsten, men det havde ikke gjort nogen Forandring i hans hele Levesæt. Noget rigt Gifte havde det heller ikke været. Seks tusinde Rigsdaler og et beskedent Udstyr var alt, hvad Bruden bragte med fra Hjemmet; men Grev Frederik havde ikke ét Øjeblik tænkt paa at spørge efter Medgiften. Han elskede sin milde og smukke Charlotte med den hæftige Varme, der var hans letbevægelige Entusiastnatur ejendommelig, og da hun gav ham Kærligheden igen med Renter, følte han sig mer end be lønnet.

22 ELISE AHLHFELDT-LAURVIGEN Da det slet ikke syntes at ville gaa op for ham, hvor letsindigt han såa Livet an og hvor alvorligt det i Virkeligheden var, besluttede den strænge Fader sig til med en Trumf at tvinge Sønnen til Fornuft. Han gjorde det ved, med allerhøjeste Bevilling, at erklære ham umyndig. En Bestemmelse, der først hævedes et Par Aar efter, at hans Sønnedatter havde sét Lyset det samme Aar, han selv døde. Den lille Komtesse, der havde faaet Navn efter sine to Bedstemødre, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt og Davidia Margrethe Hedemann, voksede op som sine Forældres eneste Barn. En Søn, der kom efter et Par Aar, en lille Stamherre og Arving til Grevskaberne, døde kort efter Fødslen og al eneste første lille Skud. Kærlighed og Omhu koncentreredes om det Det lille, lyslokkede Væsen, der såa ud i Verden med et Par straalende, forventningsfulde blaa Øjne, var hele Slottets Afgud. Alt hvad der hørte det til, fra Folkene op til seks entusiastiske Fastre kappedes om at gøre hende Tilværelsen saa rosenrød som mulig og det maatte blive Moderens Opgave at sørge for, at den lille ikke helt skulde forkvakles og gaa til Grunde i den Hyldest, der slog hende i Møde fra hendes første Indtræden i Livet. Det var ingen

23 FØRSTK KAPITEL let Sag, men Grevinde Charlotte var ikke mindre fornuftig end hun var mild og blid, og hun fandt en god Støtte i den tyske Guvernante, som var udset til at lede Komtessens Opdragelse. At det atter blev en Tysker, der Hk det vigtige Hverv, faldt ganske af sig selv. Som født og baaren Holstenerinde talte Grevinden bedre tysk end dansk, og da hun fuld ud delte sin Mands Forkærlighed for tysk Litteratur og Kunst, var det naturligt at en Landsmandinde af Goethe, Schiller og Mozart blev foretrukken for andre Nationaliteter. Og Valget viste sig at være godt. Fraiilein Philippi var lige langt fra den himmelsvævende, virkelighedsfjendske Romantik, der var oppe i Tiden, som fra den knastørre Pædagogik og Hængen i Bogstavet, der heller ikke var Tiden fremmed. Hun var et varmhjærtet, levende interesseret Menneske og forstod fremfor nogen at vinde sin unge Elev og give hende Forstaaelse af, at al ædel Nydelse i Verden forhøjes ved Arbejde og kun opnaaes gennem det; og de stille Timer, de to tilbragte i hinandens Selskab, var til lige megen Glæde for Lærer og Elev og dannede en højst nødvendig Modvægt til det brogede Liv, der levedes udadtil paa Slottet. Næppe var den gamle Greve bleven baaren til Jorden

24 10 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN af sine Bønder og begravet efter eget udtrykkelige Ønske uden Klokkeringning" og i al Stilhed, før Styret igen gik fra den ene Yderlighed til den anden paa Tranekjær Slot. Hans Søn begyndte straks med at feje de alderssvækkede Bestemmelser og Traditioner væk, som Grev Christian med saa haardnakket Sejghed havde holdt kunstigt i Live og iværksatte en Udskiftning af Jorden, der dog først blev tilendebragt efter mange Aars Forløb. Samtidig tog han fat paa Hoveriets Ophævelse og indførte overalt Forbedringer og Fornyelser, der kunde komme Bønderne til gode. Men over de reformatoriske Bestræbelser glemte han ikke sine æstetiske Interesser. Endelig var den Tid kommen, da han uhindret kunde følge sit Hjærtes Trang og dyrke de tre Muser, hvis svorne Tilbeder han var: Kalliope, Melpomene og Thalia. Han oprettede et fast Kapel paa Tranekjær, kaldte Musikere ind helt fra Bøhmen, Frankrig og Sydtyrol og lod indrette Boliger til dem rundt om paa Godset og desforuden importerede han en lille Skuespillertrup, der skiftevis gav tyske og franske Stykker til Underholdning og Glæde for de talrige Gæster, der daglig strømmede til det aabne Taffel paa Slottet. Grevens Gæstfrihed kendte ingen Grænser, og det Liv,

25 FØRSTE KAPITEL U der formede sig i de høje, pragtfuldt udstyrede Sale, hvor der hver Aften blev musiceret, deklameret og spillet Komedie af udlærte Kræfter, har ikke sit Sidestykke i nogen anden dansk Herregaardshistorie. Langeland laa, saa at sige, paa den alfare Vej midt imellem det sydlige Udland og Hovedstaden og et Ophold paa den smukke 0, hos den kunstelskende Slotsherre var en behagelig Afbrydelse i en lang og besværlig Søtur. Enhver kunde komme og gaa, som han vilde, alle blev budt Velkommen, hvad enten det var kongelige Højheder, der var paa Rejse, fremmede Diplomater, Rangspersoner eller gemene Borgerlige, Videnskabsmænd eller vejrbidte Sø- ' farende. Det afvekslende, kosmopolitiske Selskab, der til alle Aarets Tider drog ind og drog ud, blev en levende Kulturhistorie for den lille Elise, som med den største Frimodighed underholdt sig med de fremmede Gæster. Af dem hørte hun om Begivenheder og Hændelser, der fortaltes med det selvoplevedes hele Friskhed, om Forholde og Mennesker og fremmed Sæd og Skik, om hvis Eksistens hendes jævnbyrdige knap havde en Anelse. Og hun lærte sig efterhaanden at se med egne Øjne og ikke alene efter vedtagne Formler og Regler, lærte endelig ogsaa, at

26 12 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN det ikke altid var i de højeste Cirkler, man fandt den solideste Dannelse og de videstrækkende Kundskaber; at der ikke var det mindste i Vejen for, at høj Byrd og tyk Uvidenhed kunde gaa i Spand. Kom det end ikke ofte saa utilsløret frem, som hos den gamle, holstenske Grevinde, der ved Synet af Negertjeneren, som vartede op mellem det øvrige Tjenerskab, forfærdet udbrød: Men Gud, smitter Mennesket da ikke af! Blond og slank og fin voksede hun op og fik uhindret Lov til at udvikle de indre og ydre Egenskaber, gode Feer saa rigelig havde betænkt hende med. Grev Ahlefeldt blandede sig ikke meget i sin Datters Opdragelse, den han ganske overlod til hendes Moder, men han holdt af at have hende om sig, holdt især af at have hende med, naar han red ud paa de lange Ture rundt om paa sine Besiddelser. Og Elise vidste intet bedre. Hun var en dristig Rytterske, udholdende som en Dreng og det var en Fryd at give Hesten frie Tøjler, at flyve afsted som havde hun Vinger, forbi de bølgende Agre og Enge, gennem Krat og Skov og ned langs Stranden, hvor Sejlerne laa ude tykt og tæt som en Flok Kæmpefugle med udspændte Vinger, mens Vinden kom strygende salt og frisk og fik Blodet til af prikke under Huden. Ogsaa paa Jagt fulgte hun ham

27 FØRSTE KAPITKL 13 i Efteraarstiden, naar Øen var som ét mægtigt Revier og Luften dirrede af Hornsignaler, Hestetrampen, Bøsseknald og halsende Hunde. I Vintermaanederne laa Slottet i Reglen øde og tomt og dets Ejer drog med samt sin indholdsrige Ark til Slesvig By, hvor Prinsen af Noer i en Aarrække lejede ham sin Gaard og hvor hans Familie ved Venskabs Baand nøje var knyttet til det landgrevelige Hof. Dér fortsattes Livet hjemme fra Tranekjær med samme Pragtudfoldelse og samme storstilede Gæstfrihed. Paa egen Bekostning arrangerede Greven Lørdagskoncerter med fri Adgang for alle, lod sit private Skuespillerselskab give Forestillinger paa Byens Teater og foretog i den Anledning talrige Rejser til Hamborg, hvor den berømte Schrøder netop stod paa sin Kunsts Højde som Stadtteatrets Leder og første bærende Kraft. Det var ikke Smaating. den lille Ahlefeldtske Privatscene lod opføre. Shakespeare, Schiller og Mozart hørte til de faste Navne paa Repertoiret og intet blev sparet, hvor det galdt Hensynet til den store Kunst. At det ikke blot og bart var et Liebhaveri viste Greven ved den Alvor han lagde i Tingene og den Iver han gik Værks. Ingen Bekostning var ham for stor, heller intet personligt Besvær, men han forlangte til Gengæld det sam-

28 14 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN me af sine Omgivelser. Mer end én Gang havde han selv medvirketved mindre Syngestykker og endog optraadt Solo ved en Kirkekoncert i Odense, hvor han under stor Begejstring sang en Arie af Mozart; men holdt han sig ikke selv tilbage, ønskede han ogsaa, at hans unge, velbegavede Datter skulde lade sig høre. Af Naturen havde hun en høj, klar Sangstemme, der tidligt var bleven uddannet af de bedste Lærere, og at Talentet forpligter, saa godt som nogen Adel, var for Grev Frederik en uomstødelig Læresætning, for hvilken alle smaalige Hensyn maatte vige. Det er let at forstaa, at der for den megen Selskabelighed og rastløse Virken ikke blev mange Stunder tilovers til at dyrke det indre Familieliv. Men om noget intimere Samliv mellem det grevelige Par var der i Aarenes Løb heller ikke længer Tale. Den hæftige Kærlighed, Greven oprindelig havde følt for sin Kone, var ganske af sig selv glødet ud og han lagde ikke det ringeste Skjul paa sine forandrede Følelser. Stadig var han den uimodstaaelige for det blide Køn og Fristelserne ved at møde saa megen blød Eftergivenhed, saa aabenlys en Smægten og Sværmen blandt de skønne i hans egen Stand og ikke mindst hos de smaa Teaterdamer, der intet heller ønskede end at tækkes deres høje

29 FØRSTE KAPITKL 15 Velynder og Herre, var overmenneskelige for et fyrigt Temperament. Da endelig Tidens Tendens ikke gik i den platoniske Retning og høj Rang og Byrd nærmest var at betragte som en dækkende Kærlighedskaabe, behøvede Grev Frederik ikke af den Grund at paalægge sig nogen Tvang. Og han gjorde det heller ikke. Men ogsaa fra en anden Kant var truende Skyer trukket op over Familielivets før saa rene Himmel. Det var den voksende Besværlighed ved at rejse de fornødne Penge til at holde det fyrstelige Leben i Gang. Hele det mægtige Apparat, de hundreder af forskellige Individer, som var i det grevelige Sold, det daglige aabne Taffel og ikke mindst Teatret paa Tranekjær og i Slesvig slugte hver for sig aarligt Formuer og Indkomsterne strakte, hvor store de end var, knap til det halve. De Laan, der efterhaanden optoges paa Ejendommen var kun som Draaber i Havet, Gælden voksede som en Stormflod og endelig såa Grev Frederik sig nødsaget til med kongelig Bevilling at skille sig af med Grevskabet Laurvig, der saa smaat var begyndt at blomstre op og forrente sig igen. Grevinde Charlotte stod ganske magtesløs overfor sin Mands Ekstravagancer. Hun såa, hvor det bar hen, mærkede, hvordan alle Baand løsnedes og hvor fjærnt og langt

30 16 KLISE AHLEFELDT-LAURVIGKN han var kommen fra hende og følte sin Vanmagt med stigende Angst og Fortvivlelse. Hvad hjalp hendes egen uforanderlige Kærlighed, naar Greven ikke engang lagde Mærke til den og knap satte Pris paa, at den endnu var til! For hendes Klager og Advarsler havde han absolut ikke Øre, det gik dem ikke bedre, end det var gaaet den salig afdøde Greves; og der blev ikke andet for hende at gøre, end at græde sine Øjne tørre igen i Stilhed og i det mindste overfor Verden prøve at holde Skinnet vedlige. Hvad der til Nøds lod sig gøre udadtil, var ikke saa let i det daglige Liv og det kunde ikke undgaaes at den lille Elise omsider fik Øjnene op for, at alt ikke var i Hjemmet, som det skulde være. En Opdagelse, der fyldte hende med den hæftigste Sorg. At se de to tilbedte Forældre, der i hendes Bevidsthed var som ét, koldt vende hinanden Ryggen og gaa hver sine Veje; at se sin Moder taarefuld og ulykkelig og maatte finde Skylden hos den højt beundrede Fader, var en Hjærtesorg for hende, der gik saa meget dybere, som det var de første Illusioner, der brast, det første Indblik i Følelser, som ligetil da havde været fremmed for hende. Hidtil var det lykkedes hendes omhyggelige Opdragerinder at holde Verdens Ondskab og Grimhed langt borte

31 FØRSTE KAPITEL 17 fra hendes- Sind. Som et smukt poetisk Eventyr'' var Livet gledet forbi hende, hvor hun var Heltinden og Heltene de store Fortidens Heroer, der spillede deres ophøjede Rolle uden nogensinde at træde fra deres Piedestaler ud i Livet. Ikke den fjærneste Anelse havde hun om, hvad Indtryk hendes unge, bedaarende Person gjorde, saa lidt som nogen sukkende Kavaler havde formaaet at gøre Indtryk paa hende selv. I en højere Fantasiverden levede hun og sværmede rundt og i den klare, tynde Sfære følte hun sig fuldkommen lykkelig og tilfreds. Men nu kom Indflydelsen udefra og rev uharmoniske Flænger i hendes ungdommelige Fantasier og gav Tankerne andet at tumle med end de skønne Idealbilleder. Stadig krebsede de om det samme Punkt og søgte at forske Grunden til de forandrede hjemlige Forhold og Forældrenes Kulde mod hinanden. Og jo mer hun saå og forstod, jo mer kom hun ud af Ligevægt. Den megen hviskende og aabenbare Erotik, der hvirvledes op, hvor blot Grev Frederik viste sig blev en farlig Gift for et ungt Liv, der netop stod i det gærende Vaarbrud. Ganske umærkeligt trængte den ind og satte Blodet i raskere Fart. Og det uundgaaelige hændte. Hvad den om- Elise Ahlefeldt-Laurvijjen 2

32 18 HIJSF AHLF.FELDT-LAL'RVIGEN hyggeligste Opdragelse ikke kan hindre og ti Guvernanter ikke afværge. Hendes unge Hjærte og Sanser vaagnede og hun forelskede sig ganske paa egen Haand, uden nogens Vidende og Vilje, i en af sin Faders Adjutanter. Og saa hæftig tog denne første Opblussen fat, saa fuldstændig rev den hende med, at hun glemte alt andet i Verden over ham og tilsidesatte alle Skranker og Hensyn. Grevinden kom dog snart under Vejr med sin Datters Hjærtetilstand; men skjulte det for sin Mand. Om nogen varig Forbindelse mellem det unge Par kunde der simpelthen ikke være Tale, og hun bestemte sig til straks at skille det unge Par. Og for sikrest at dæmpe den altfor hidsige Brand, for alle Eventualiteters Skyld rejste hun med Elise til Kiel, under det officielle Paaskud at søge en bekendt Læge for et Halsonde, den unge Komtesse havde paadraget sig. Først senere hen fik Greven fuld Forklaring paa den mystiske Halshistorie og blev dybt krænket og opbragt over, at han, som Fader, ganske var holdt udenfor en saa vigtig Sag. Det kom til hæftige Scener med Grevinden, med haarde

33 FØRSTE KAPITKL H) Beskyldninger fra begge Sider og Striden endte med, at han forlangte lovformelig Skilsmisse. Da Vinteren paany nærmede sig, drog Moder og Datter atter til Sønderjylland, dog ikke denne Gang som vanligt, for at rykke ind i den prinselige Gaard i Slesvig; men for at slaa sig ned paa Godset Ludvigsborg ved Eckernforde, som Greven kort forinden af en fjærn Slægtning havde købt til og for sin Frue" og med den Hensigt ikke mere at vende tilbage til Tranekjær Slot. 2*

34 GREV II Ahlefeldt blev Vinteren over i Ro paa Tranekjær, hvor hans Nærværelse som Øens Befalingsmand var uundgaaelig nødvendig. Det skyldtes ene Kronprinsregentens Overtalelser, at han var bleven staaende i Hæren. Kort efter at han havde overtaget Grevskaberne, indgav han en Ansøgning om Afsked, for ganske at kunne gaa op i sine civile Interesser; men Hs. kgl. Højhed, der såa i ham ikke alene en Ven og sjældent fornuftig Patriot", men ogsaa en fremragende Officer, paa hvem man nødig gav Slip, opfordrede ham til at blive staaende, og Greven blev. Belønningen for hans Eftergivenhed kom i Form af et hurtigt Avancement. I Krigsaaret 1801 udnævntes han til Oberstløjtnant og i det sørgelige 1807 til General, og Øens Væbning blev ganske lagt i hans Hænder. Selv om den overhængende Krigsfare til dels var trukket forbi, var Tilstandene alt andet end fredelige. I Begyndelsen af Aaret 1808 sendte Napoleon, under Paaskud af at

35 ANDET KAPITKL 21 bringe Danmark Hjælp mod Sverrig, en Hærstyrke paa femogtredive tusinde Spaniere, anført af Marquis de la Romana op til Landet. Fjendtlighederne udeblev som bekendt, men Spanierne blev og tilbragte den ørkesløse Vinter, frysende og bandende den usalige Skæbne, der havde ført dem fra Hjemlandets Liv og Sol op i de iskolde Sneregioner. Efterretningen om, at Napoleon havde afsat deres retmæssige Konge, Carl d. IV, til Fordel for sin Broder Josef gjorde ikke deres Sindsstemning bedre. Misfornøjelsen steg til aabenlys Forbitrelse, det kom hist og her til Mytteri ved Aflæggelsen af Troskabseden til den nye Konge og som med én Mund forlangte Soldaterne at sendes hjem til deres eget Land. For at undgaa Oprør og Voldshandlinger besluttede Romaira at lade dem faa deres Vilje, saa meget mer, som det syntes, at Napoleon med Hensigt havde glemt" Hjælpehærens Eksistens, og han sluttede en hemmelig Overenskomst med Englænderne, der stadig sværmede om i de danske Farvande, om at bringe dem fra Øerne over til Fastlandet, hvorfra de til Fods maatte drage videre. 1 den Hensigt lod han de forskellige Regimenter trække fra Sjælland over til Fyen og for at sikre sig mod en mulig Overrumpling fra dansk Side, lod han Nyborg Fæstning

36 22 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN besætte, afsatte den gamle Kommandant Baron Guldencrone og begyndte ufortøvet Overfarten til Langeland. Endelig stod den titusind Mands stærke Hær paa øens Grund og en Parlamentær sendtes øjeblikkelig til Tranekjær Slot med en Opfordring til General Ahlefeldt om frivilligt at kapitulere. Greven betænkte sig ikke et Øjeblik. Han lod ufortøvet Svaret bringe tilbage. Det lød kort og godt: Jeg er dansk Officer, aldrig saa længe mine Øjne er aabne lader jeg saaledes vanære min Nation. Mine Ejendommes Ruin er ligegyldig for mig, men ej min Nation og min Ære." Ved fortsat Parlamentering kom dog et Kompromis i Stand. Greven forpligtede sig til at underholde Spanierne, saa længe de opholdt sig paa Øen og indestod med sin Person for, at ingen fjendtlige Demonstrationer fra Befolkningens Side skulde finde Sted. 1 Dagene der fulgte, hvilede alt andet Arbejde paa Grevskabet og Bønderne kørte fra Morgen til Aften Vognladninger fulde af Levnedsmidler til den interimistiske Lejrplads, indtil endelig en skønne Morgen i August Maaned de fremmede Gæster indskibedes paa engelske Krydsere og drog afsted hastigt og uopfordret, som de var komne, til lige stor Lettelse for alle Parter.

37 ANDKT KAPITKL 23 Mens Greven stod midt i det pulserende Liv og ved sit Mod og Besindighed" bidrog til at holde Landefreden, tilbragte hans to Damer en lang og trang Vinter paa det nye Gods under de forandrede Omstændigheder. Kun Rygtet om de truende Uroligheder og de store verdensrystende Begivenheder ude fra de europæiske Slagmarker trængte ind til dem i Ensomheden og tjente til Afveksling for deres egne bedrøvelige Tanker. Forholdene havde udviklet sig saa raskt og taget en saa uforudset Vending og Sorgen over at skulle skilles fra den Mand, hun stadigt elskede trods alt, var saa stor, at Grevindens Kræfter ikke strakte til. Hendes Helbred led et Knæk, det aldrig forvandt, og paa Lægens Raad blev en Baderejse bestemt, da Foraaret nærmede sig. Bedøvet og halv lammet af de uforudseede Begivenheder havd^e Elise levet hele den lange, barske Vinter. Som en Hvirvelvind var de kommen over hende og var med en brutal Kraft faret frem og havde ikke skaanet hende for noget. Men alt som Foraaret rykkede frem og Udsigten til at forlade det paatvungne Opholdssted blev nærmere, vaagnede Modet op paany og Forhaabningerne om, at Livet ikke helt var færdigt, al Glæde ikke uddøet med hendes attende Aar, brød som Solglimt gennem de tunge Skyer.

38 24 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN I Juni Maaned begav Moder og Datter fulgt af en Ledsagerske og det behørige Tjenerskab sig paa Rejsen, der førte gennem Holsten til det lille hessiske Kursted Neundorf, hvor den fornemme danske Grevinde med hendes smukke Datter hurtig blev Topfiguren i det Neundorfer Aristokrati, den Sol, hvorom alle øvrige Planeter drejede sig. Blandt Kurgæsterne hørte en Del unge Officerer, franske og tyske, der var komne for at hele og lappe paa de Saar og Skrammer, de havde hentet i de forskellige, nylig overstandne Træfninger. Endnu dirrede Luften af Kanonbuldret fra Jena, Eylau og Friedland og satte Lidenskaberne i Bevægelse og Franskhadet brændte hedt og hidsigt bag de tilsyneladende saa beherskede og rolige Overflader. Det havde sine Rødder langt og stærkt udenfor Tysklands Grænser. Hvad enten man var født sønden eller norden for Ejderen, var Sympatier og Interesser saa nøje knyttede sammen, at Forbitrelsen mod den fremmede Magt, der truede med at opløse det tyske Rige og knuse den gamle germanske Kultur, maatte blive fælles. Grevinde Ahlefeldt og hendes Datter dannede ingen Undtagelse. Elises Hjærte var med de overvundne og slagne, ikke mindst efter at hun selv havde lært Neder-

39 ANDHT KAPITF.L 25 lagets Bitterhed at kende og hendes Beundring for de tapre Fædrelandsforsvarere var ubegrænset og gav sig ved enhver Lejlighed til Kende. Skæbnen vilde, at hendes Nabo ved Bordet blev en ung fransk Officer, der ikke anede i hvor høj en Grad, han mishagede sin charmante Bordfælle. Da han en Dag i Talens Hede dristede sig til at gribe hendes Haand, der fristende laa tæt op til hans, blev hun ganske ude af sig selv, rev den til sig og greb en Vandkaraffe, der stod foran hende paa Bordet og hældte Indholdet over den, som for at skylle hver fjendtlig Berøring væk, mens den unge Franskmand stum og forfærdet såa til. Den lille Episode fløj hurtig Badestedet rundt, vakte alle Vegne den største Opsigt, og fremkaldte de forskelligste Følelser. Hvor hurtigt hun end selv fortrød sin overilede Handling og søgte at raade Bod paa den store Fornærmelse, var der blandt Tilskuerne én, der ikke for Guld vilde have den lille Demonstration ugjort, det var den seksogtyveaarige preussiske Ritmester Adolf von Liitzow. Hidtil var det ikke lykkedes ham at gøre den omsværmede unge, danske Komtesses nærmere Bekendtskab og da hans Ophold ved Badestedet snart var forbi, havde han ikke gjort sig specielle Anstrængelser for at trænge ind i

40 26 HLISK ahlefeldt-laurvig{:n Flokken af hendes Tilbedere; men nu opsatte han resolut sin Afrejse og indfandt sig samme Dag hos Grevinden, for at faa hendes Tilladelse til at gøre hendes Datter sin Opvartning. at Den blev ham ikke nægtet. Der var intet andet end godt sige om den unge Mand. Af god gammel Mecklenburgeradel, omend ganske uden Formue, havde han allerede indlagt sig store Fortjenester som Officer og havde en smuk Karriere at se tilbage paa. Ved Auerstadt og Stargard havde han været med og var hver Gang bleven saaret, den ene Gang i Haanden, den anden i Foden; men Saarene var blevne plastrede paa med Fortjenstmedaljen i Guld og forklejnede ham ikke i Kvindeøjne. Hans hele ridderlige Fremtræden, den kraftige Skikkelse med det blonde Hoved og det frejdige, lyse Blik var ham heller ikke imod og ret længe varede det ikke, før hans Entusiasme fængede og vakte andet end blot og bar Medfølelse hos hans ivrige unge Tilhørerinde. Liitzow tænkte ikke længer paa at rejse. Han opsatte Afskeden fra Uge til Uge og fortsatte ihærdigt sin Riddertjeneste hos de to Damer, stadig i Haab om at finde Lejlighed til at sige det afgørende Ord. Men Grevinde Ahlefeldt var denne Gang paa sin Post og søgte lige saa

41 ANDKT KAPITKL 27 ihærdigt at trække Tiden ud, for nærmere at lære den unge Preussers gode Egenskaber at kende. Selv om hun hurtig var paa det rene med, at hun personlig ikke vilde have noget imod at se ham som sin Datters Mand, tænkte hun paa Grevens Indvendinger og tøvede. Hun kendte ham nok til at vide, at det kun vilde være med yderste Møje at faa hans Samtykke til den Forbindelse; men at det vilde lykkes, haabede baade Moder og Datter, og da hendes Betænkeligheder endelig ogsaa kom Liitzow for Øre, svor han højt og dyrt, at han ikke vilde raste, før alle Hindringer var ryddede af Vejen og Elise blev hans. Efter den Erklæring rejste han og Grevinden forlod kort efter Neundorf og vendte efter et kortere Ophold i Pyrmont omsider tilbage til Ludvigsborg igen. Saasnart de atter var komne til Ro efter Rejsen, maatte der gøres Alvor af at underrette Greven om det passerede, og det gik, som det var ventet. Et bestemt Afslag fulgte paa Grevindens Anmodning. Grev Ahlefeldt havde ganske andre Ægteskabsplaner for med sin eneste Datter. Hans kæreste Tanke var en Forbindelse mellem hende og hans ældste Brodersøn, Arvtageren til Grevskab og Stamhus, for derigennem at sikre

42 28 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN hende og sine direkte Efterkommeres Forbliven paa det saa højtelskede Tranekjær Slot. Nu i Steden at skulle tænke sig hende gift med en Liitzow, en ukendt, preussisk Officer, uden Formue, uden Rang og Forbindelser og uden andre Fortjenester end en Tapperhedsmedalje og et Par stive Lemmer var en Ide saa absurd, at den slet ikke var til at tage au sérieux. Han forlangte bestemt, at den unge Mand ikke maatte besøge Damerne paa Ludvigsborg, før han havde givet Tilladelsen. Af Erfaring kendte han sin Datters letvakte Begejstring og vidste hvilken Nimbus, der omgav en saaret Kriger. At hun engang i Fremtiden vilde vide ham Tak for, hvad hun nu ansaa for saa haardt, tvivlede han ikke om og desuden, erklærede han kort og fyndigt, at der var daarlige Romaner nok til i Verden, uden at hun behøvede at forøge deres Tal. Og han ønskede ikke at se hende optræde som en farende, kvindelig Ridder." Denne Gang forregnede han sig dog. En Gang havde Elise ladet sig rive hen af sine Følelser, taget Skin for Virkelighed og bødet haardt derfor. Anden Gang lod hun sig ikke narre. Hvad hun nu følte, havde ikke den fjærneste Lighed med det ungdommelige Sværmeri, der straks var steget hende til Hovedet som en Rus og havde taget alle

43 ANDET KAPITF.L 29 hendes Sanser fangen. Hun var mødtes med Liitzow i en varm, stærk Begejstring for en fælles Sag, der rørte ved dybere Strænge og som Modstanden kun bidrog yderligere til at styrke og befæste. Hun havde givet ham sit Ord og var ikke til Sinds at bryde det, hvor lang en Tid, der skulde gaa, før hun fik sin Vilje sat igennem. Vinteren bragte ikke nogen Forandring i Tingene. Kun Brevene fra den ventende Elsker lød stadig utaalmodigere, som hans Troskabsforsikringer og Erklæringer stadig blev hæftigere og mere indtrængende. Først efter at Greven i Sommerens Løb havde gjort et kort Besøg paa Ludvigsborg og havde talt med Moder og Datter, efter at han personlig havde overtydet sig om, hvor stærkt hun var grebet denne Gang og hvor fast hun stod paa sit Hjærtes Ret, blev han noget mildere stemt og gav halvvejs Køb. Dog kun paa den Betingelse, at Liitzow traadte ud af den preussiske Hær og bosatte sig i Danmark, hvor han ved sin Svigerfaders Indflydelse hurtig vilde opnaa en Stilling ved Hoffet. Det var haarde Vilkaar for den ivrige Patriot, der i Mellemtiden var avanceret til Major og havde kæmpet med Hæder og Ære i det dristige Schillske Frikorps. Nu at

44 30 ELISE AHLEFHLDT-LAURVIGEN skulle tænke sig den militære Løbebane som afsluttet og endt og hans Kræfter ikke længer stillet i Fædrelandets Tjeneste, men taget i Brug ved et fremmed Hof var Tanker, der i højeste Grad var ham imod, og han udkastede den ene eventyrlige Plan efter den anden, alle med det Formaal at omgaa de strænge faderlige Bestemmelser og dog at vinde den elskede for sig og sit Land. Tro mig skrev han overtalende du vil finde en bedre Modtagelse her hos mine Landsmænd, end jeg nogensinde kan vente at finde hos dine." Men hans Umage var spildt. Grev Ahlefeldt var ikke til at rokke og Elise vovede ikke atter at sætte sig op imod ham. Da ingen anden Udvej var at øjne, gav Liitzow sukkende efter, sendte en Begæring om at maatte træde i fremmed Tjeneste til Berlin og sine Papirer og øvrige Legitimationsbeviser til den mistroiske Svigerfader og ventede utaalmodigt paa hans endelige Afgørelse. Greven syntes dog ikke endnu at have overvundet alle Betænkeligheder, han lod Tiden gaa hen i pinlig Uvished for det unge Par, til det endelig blev Elise for broget. Som sin Faders ægte Datter var passiv Uvirksomhed hende det værste af alt, hun havde længe brændt efter at tage aktiv Del i Bestemmelsen om sin Fremtids Skæbne

45 ANDET KAPITKI..^ 1 Og nu Opsatte hun det ikke længer, men tog til Langeland og talte sin egen og sin elskedes Sag med saa megen Varme og Overbevisning, at Faderen gav sit endelige Minde til Forbindelsen, Først da, efter to Aars trofast Venten, fik den haardtprøvede Major Tilladelse til at besøge sin unge Brud. Bryllupet blev aftalt med det samme og stod om Foraaret i Marts Maaned, hvorefter det unge Par drog til Berlin, for at besøge den Liitzowske Familie; mens Grevinden kort efter brød op fra Ludvigsborg og flyttede til København. Grev Ahlefeldts økonomiske Vanskeligheder var ikke bleven mindre i de Par Aar, der var forløbet siden Skils missen. De var stadig lige haabløse og overhaandtagende. Hvad der kunde behæftes og afhændes blev pantsat og solgt og de Ejendomme, den gamle Greve med saa stor Møye og Bekostning" havde erhvervet og hans Søn udvidet og afrundet, spredtes nu gennem Sønnesønnen paa forskellige Hænder. Til dem hørte først og fremst Godset ved Eckernforde, der var købt i Grevindens Navn og hvortil hendes lille Medgift, de seks tusinde Rigsdaler, var gaaet. Da Greven ikke længer saa sig i Stand til at bestyre en saa vigtig Ejendom", gik Salget tilbage, og den Sum,

46 32 i-:lise ahlefeldt-laurvigen der allerede var udbetalt, gik tabt. Under de Omstændigheder lod det sig ikke gøre straks at udrede Elises Medgift, lige saa lidt som hun kunde faa den aarlige Rentepenge, der var bestemt til hende. Men heller ikke paa anden Maade kunde Greven sikre sin Datter, som han havde tænkt. Det var trykkede og magre Tider, der fulgte paa det engelske Overfald; om nogen indbringende Hofstilling for den fremmedfødte Svigersøn kunde der simpelt hen ikke være Tale, saalænge Landets egne Børn sloges om hver usselig, lille Bid. Der blev kun én Udvej tilbage. At lade Liitzow overtage et af de Godser, som hørte Grevskabet til og lade ham nedsætte sig der som dansk Landjunker. Havde Hofstillingen været denne imod, var dette sidste Alternativ dog langt værre. Mer end nogensinde følte han sig knyttet til sin oprindelige Livsstilling og sit Hjemlands Jord, hvor Frihedstrangen og Kamplysten tog stærkere Fart for hver Dag, der gik, og hvor der snart vilde være Brug for hver vaabenførende Arm. Han havde jo nu opnaaet, hvad han i Aaringer havde stridt for, han havde sin Elise, og hun ønskede intet bedre end at blive, hvor hun var og se ham tilfreds. Med aabne Arme var hun bleven mødt i Berlin. Hendes Mand havde ikke taget Munden for fuld,

47 ANDET KAPITEL 33 da han forudsagde hende en varm Modtagelse. Hos hans egen Slægt, ved Hoffet og i de større militære Krese, overalt behøvede hun blot at vise sig, for at ses og sejre. Intet Under, at hun snart følte sig hjemme og ikke higede efter straks at vende tilbage til de usikre Forholde paa sin Hjemstavns 0. Da Grev Ahlefeldts Opfordring denne Gang ikke havde Form af en kategorisk Befaling, men snarere lød som en Henstilling til at tage under Overvejelse, var der ingen Grund til at forhaste sig og Tiden gik hen med Underhandlinger og stadig Uvished, til Efterretningen om Moderens Død faldt som et Tordenslag midt i hendes unge Lykke. Grevinde Charlottes svækkede Helbred havde ikke kunnet modstaa den sidste smertelige Afsked. Længslen efter den elskede Datter og Sorgen over de ulykkelige Forholde i det Hele havde været for meget for hende og stille tæredes hun hen og døde, just som Foraaret brød frem, to Aar efter at hun havde forladt Ludvigsborg. Det var et Tab, som aldrig helt kunde forvindes. Med Moderens Død brast det stærkeste Baand, der havde bundet Elise til Hjemlandet og al Tale om at flytte tilbage til Danmark døde væk, især da Tiden var rykket nær, hvor Elise Ahlefeldt-Laurvigen 3

48 34 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN Gæringen og Uroen, der saa længe havde ulmet, truede med hvert Øjeblik at bryde løs for Alvor. Preussen kunde ikke undvære én af sine Sønner og Liitzow havde vundet sit Maal, for en Gangs Skyld uden Saar og Skrammer.

49

50 i

51 III \ ÅRET 1813 brød frem og med det fulgte Frederik Viljr\. helm d. III af Preussens Opraab til mit Folk", der overalt modtoges med ublandet Jubel. Folket havde længe kun haft én Tanke, at rejse sig i Samdrægtighed og heller gaa Døden i Møde paa Slagmarken end længer at finde sig i Napoleons Tyranni. Gang paa Gang havde Regeringens og Hærens øverste Ledere, Stein og Hardenberg, Gneisenau og Scharnhorst forelagt Majestæten Udkast og Planer til en organiseret Rejsning og Gang paa Gang havde Forbitrelsen været paa Nippet til at slaa ud i lyse Luer; men Frederik Vilhelm vaklede og trak den endelige Bestemmelse ud saa længe som muligt. Det syntes halsløs Gerning, at begynde en Krig mod den overmægtige Fjende under de fortvivlede Omstændigheder. De tre Fjerdedele af Riget var i Franskmændenes Hænder og deres Overhoveder nøje knyttede til Napoleon enten ved Venskab eller Slægtskab; hans eget nylig saa blom- 3»

52 36 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN strende Preussen var beklippet og sønderlemmet til kun Torsoen var tilbage. Han vovede ikke længer at stole paa sin Hær, hvis Faatallighed ikke kunde opvejes af det mest gudsforgaaende Mod, Selv havde han været med i Thiiringen, ved Jena og Eylau og sét de gamle Kærnetropper", Frederik den stores Stolthed, slaaede og splittede som Støvfnug af den overmægtige Fjende og han gøs tilbage for at ofre mer af sine Undersaatters røde Blod. Men Situationen tilspidsedes mer og mer og noget Valg blev ham snart ikke levnet. Den foregaaende Vinter havde bragt skæbnesvangre Omvæltninger i Forholdene. Felttoget mod Rusland havde været en Række Uheld for den hidtil uovervindelige", hans store Armé" var bleven knækket og knust af Sult og Kulde og samme Skæbne var overgaaet de preussiske Forbundstropper. Da endelig disses Øverstbefalende, General York, paa Tilbagevejen vendte Napoleon Ryggen og paa egen Haand sluttede en Overenskomst med Russerne, var Tærningerne kastede og den preussiske Konge havde ikke andet at gøre, end at staa Last og Brast med sit ophidsede Folk. Aldrig nogensinde er et Krigsopraab bleven mødt med større Bevægelse og større Offervillighed end dette Fre-

53 TREDIE KAPITEL 37 derik Vilhelms. Som en livsvækkende Foraarsbrise strøg det hen over Riget og vakte overalt Haab og Mod. Fra alle Egne strømmede det til med frivillige Gaver og Mandskab. Hvem, der havde Overflod udstyrede hele Kolonner og sendte Vognladninger fulde af Vaaben og Proviant til de militære Depot'er, hvem, der kun havde til Dagen gav Husgeraad og gammelt Arvesølv. Elskende Par sendte deres Forlovelsesringe til Smeltning og fik Jernringe i Steden,,Jern for Guld" og selv de usleste Egne holdt sig ikke tilbage. Grubefolkene sled i ugevis for halv Dagløn, for at kunne sende Resten til de lokale Indsamlingskommiteer, smaa Fabrikspiger, der intet andet ejede, skar deres lange Fletninger af. Enkerne gav deres Skærv og den fattige Thiiringerhyrde solgte sit sidste Lam for at skaffe sig Vaaben og møde i Tjenesten. Ingen betænkte sig et Øjeblik paa at give sit bedste og dyreste, for blot at være med og tage Del i det hellige Befrielsesværk." Den gamle General Bliicher blev betroet Overledelsen af den østlige Hær. Mismodig og nedbøjet havde han trukket sig tilbage paa sit Gods i Pomm.ern efter Nederlaget i Nu vaagnede han op og drog afsted fulgt af sin Søn, saa lykkelig som til en Brudefærd, og svor ved sig selv. ikke at ville hælme, før han havde givet Tyrannen

54 38 ELISE AHLEFELDT-LAURVIGEN igen med Renter de Smædeord, han havde ladet falde. Før le vieux renard" havde Tænderne saa fast i Løvens Nakke, at han enten maatte give fortabt eller bløde sig til Døde. Frederik Vilhelm havde forlagt Residensen til Breslau, der i en Haandevending forvandledes fra en fredelig Handelsstad til en larmende Lejrplads, hvor høje militære og Menige af alle Vaabenarter mylrede om hinanden. Til de første hørte Liitzow, der havde faaet den Opgave at danne et Frikorps i Lighed med det Schillske, og skulde tjene til at falde Fjenden i Ryggen og operere paa egen Haand, føre en lille Krig for sig i den almindelige store. Fulgt af Elise kom han derned og tog ind paa Gæstgivergaarden Det gyldne Scepter" og opslog sit Indskrivningskontor i den tilliggende Skænkestue. I det mer end beskedne Lokale med de umalede Borde og Bænke, det sandstrøede Gulv og i den alt gennemtrængende Ølstank sad den unge Frue Dagen lang, lykkelig over at kunne hjælpe sin Mand og tage Del i Arbejdet for sit nye Lands Genoprejsning og i den anstrængte Virksomhed for en Tid glemme sin egen Sorg og Smerte. Og Tilstrømningen var fra første Øjeblik overvældende. Liitzows Navn havde Klang i unge Øren. Hans Deltagen

55 TREDIE KAPITEL 39 i de store Træfninger og Beretningerne om hans ukuelige Mod borgede for, at han som Fører ikke vilde vige tilbage for nogen Fare. Knap var Efterretningen om Hvervningskontoret i Det gyldne Scepter" naaet rundt om til Universitetsbyerne, før Skarer af frivillige meldte sig og stod rejseberedte paa faa Timers Varsel. Vejene, der førte til den schlesiske Hovedstad, kunde være aldrig saa ufarbare i den kolde Februarmaaned, de franske Vagtposter aldrig saa chikanøse, frem naaede de i Ilmarsch, drevne af deres egen brændende Iver og af de tilbageblevnes opildnende Tilraab: Vi følger snart efter! Var Begejstringen stor inden Sceptret" var naaet, mindre blev den ikke, naar de traadte ind i Skænkestuen og hilstes Velkommen af Chefens unge, dejlige Hustru." 1 de plumpe Omgivelser virkede hendes forfinede, sortklædte Skikkelse med de fuldendte Hænder og de udtryksfulde, straalende Øjne dobbelt stærkt; syntes for de unge Musasønner som et højere Væsen, som selve Sejrens Gudinde, den ophøjede Nike. Men ikke Studenter alene var det, der efterhaanden strømmede sammen om den Liitzowske Fane. Skaldede Professorer kom Side om Side med langlokkede Kunst-

56 40 KLISH AHLEFHLDT-LAURVIGKN nere, Borgerskab, Gejstlighed og Adel troppede op i broderlig Enighed. Til dem hørte Liitzows yngre Broder Vilhelm og Svogeren Grev Dohna-Wundlacken, der begge gjorde Felttoget med som Officerer. Blandt Officererne var ogsaa den halvfjerdsaarige, evigt forsorne Ritmester Fischer, der drog mod Franskmændene med et mægtig, gammelt Bøddelsværd, som det eneste, der kunde forslaa i Størrelse, og Friluftsapostlen Ludvig Jahn, en ikke mindre mærkelig Fremtoning. Hvidhaaret i Tyveaarsalderen af Sorg over Fædrelandets Skæbne, langskægget og usoigneret af Tilbøjelighed og Natur", oppositionel til Fanatisme, en varmhjærtet og flammende Ungdomslærer og Skribent, der til Punkt og Prikke fulgte sit Valgsprog: frisk, fri, from og frejdig. Hans Modsætning i det ydre, men en ligesaa varm Tilhænger af den tyske Enhedstanke, af de folkelige Ynglingeforeninger af Fichte og Schilling var Vennen Frederik Friesen, den ædle Siegfriedsskikkelse uden Plet og Lyde", der blot behøvede at vise sig for at vinde sine Medmenneskers Hjærter. Og endelig kom i den ellevte Time Musers og Gratiers Yndling, Digteren Theodor Korner, der opholdt sig i Wien, da Budskabet om Opstanden lød. Uden at betænke sig et Øjeblik tog han Afsked med sin elskede, forlod sin Stilling

57 TRHOIE KAPITHl. 41 ved Hofteatret og rejste Dag og Nat for at komme tidsnok til at faa alt med fra Begyndelsen. Det var en travl bevæget Tid, hvor alle besjæledes af samme Aand og kun levede for den ene store Tanke. Ikke ét Minut gik til Spilde, selv Natten blev taget i Brug. Gader og Torve forvandledes til Eksercerpladser, hver offentlig Bygning var en Kaserne og Hjemmene Lasaretter, hvor Charpi og Forbindsstoffer f^'ldte op i hver en Krog. Haandværkerne arbejdede paa Livet løs, Smede, Bøssemagre og Skræddere havde ikke et Øjebliks Rast og endelig kom det Øjeblik, da Mandskabet var fuldtalligt, Vaabnene i Stand, de sorte Uniformer med de røde Kantninger og Guldknapperne færdige til at trækkes paa og Korpsets højtidelige Indvielse i den evangeliske Kirke i den nærliggende, lille Landsby Rogau kunde gaa for sig. Korner skrev den højtidelige Indtrædelseshymne, men paa et hængende Haar var Digteren selv ikke kommen med. Den Skrædder, der syede hans Uniform, kunde trods al sin Flid ikke naa at faa den færdig i rette Tid, og Digterens Løfte om Guld og grønne Skove rørte ham ikke en Smule. I Fortvivlelsen søgte han Chefens Hustru og besvor hende at tale den genstridige Mand til Rette, og Elise lovede

58 42 l-ijsk AHLEFFLDT-LAURVIGEN det med et Smil. Hun holdt sit Ord og hun talte Digterens Sag, saa den arme Skræddersjæl gik op i Fyr og Flamme og syede Nat og Dag ikke én Uniform, men to, lagde endelig Saks og Alen paa Hylde, krøb selv i den ene og mødte som frivillig frem paa den højtidelige Dag. Det var storslaaede, ophøjede Timer, vi tilbragte i den lille Kirke, der var smykket til Ære for os skrev Korner hjem i et Brev Ikke et Øje var tørt, da vi svor at ville kæmpe til sidste Blodsdraabe i Menneskehedens, Fædrelandets og Religionens Navn. At ville sejre eller dø for den retfærdige Sag. Ved den almægtige! 1 de Øjeblikke flammede Offervilligheden i hvert Bryst og Hjærtet slog i Heltemod. Det greb os saa meget mer, som de fleste af os vel drager ud i den sikre Forudfølelse, at det er vor sidste Gang Men ingen Død er mild som den, at falde for en fjendtlig Kugle. Hvad der ellers gør Dødsøjeblikket saa svært, Tanken om deres Sorg, der er os de bedste og kæreste paa Jorden, taber sin Bitterhed, fordi man véd, at selve den ophøjede Dødsmaade vil hjælpe til at læge deres dybe Hjærtesaar Hans Forudfølelse bedrog ham ikke. Kun faa Maaneder efter, at den sorte Skare" havde

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry.

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry. Kopiside 7 Break 6 Kærligheden eller pligten? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme Helgi og Bellisande mødes i hemmelighed ved søen, og Helgi opdager, at

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere