Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Transkript

1 Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj

2 Fokus Hjælpemidlers og andre teknologiers potentiale for at understøtte den voksnes/barnets selvstændighed øge deres muligheder for at indgå i sociale relationer understøtte deres trivsel styrke deres kommunikationsrum

3 Eksempel: Voksen med udviklingshæmning Udfordringer Kognitivt Sprogligt Motorisk Socialt De kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder svarer sjældent til jævnaldrendes. Kompleksiteten i udfordringerne skaber behovet for individuelle løsninger.

4 Eksempel: Voksen med udviklingshæmning Kognitiv træning. Den voksne med udviklingshæmning skal udfordres kognitivt på eget udviklingstrin samt nærmeste udviklingszone Foto Her kommer foto med apps der træner hukommelse, logiske sammenhænge samt forståelse for kausalitet. Hjælp til planlægning, tidsstyring og struktur Foto Her kommer foto med apps der hjælper med struktur, tidsstyring og planlægning

5 Eksempel: Voksen med udviklingshæmning Foto Her kommer foto med læse/skrive teknologi Sprog og kommunikation. Den voksne med udviklingshæmning skal have hjælp til at læse og skrive Foto Her kommer foto med symbolkommunikation (tablets og smartphones) At kommunikere er forudsætningen for at kunne indgå i sociale relationer med andre

6 Eksempel: Voksen med udviklingshæmning Social træning Hjælp til indgå i sociale relationer og forstå sociale spilleregler

7 Eksempel: Multihandicappet barn uden talesprog Små børn kan Bevæge sig rundt selvstændigt Initiere en handling Interagere med hvem de vil Det er en forudsætning for deres motoriske, kognitive og sociale udvikling

8 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Børn med omfattende fysiske funktionsnedsættelser har ikke samme muligheder Kan medvirke til manglende udvikling En elkørestol kan delvist kompensere Børn fra 14 måneders alderen kan lære at køre elkørestol

9 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Effekter Den selvinitierede og selvstændige mobilitet øges Øget interaktion med andre Bedre kvalitet i leg Det udviklingsmæssige niveau af symbolsk leg øges Barnets generelle udvikling forbedres Barnets modtagelighed over for andres kommunikation øges Holdninger til elkørestol Forældre før elkørestol: De fleste modvillige Forældre efter elkørestol: De fleste positive Elkørestol må ikke ses som en sidste udvej men som et middel til at barnet kan opnå selvstændighed og udvikle sig så alderssvarende som muligt

10 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Forudsætninger Elkørestolen skal matche barnets behov Korrekt siddestilling Det fysiske miljø skal gøre det muligt for barnet at færdes med elkørestolen Tilstrækkelig træning i brug af elkørestolen Der skal være et transportmiddel til transportere barnet i elkørestolen Se efter om Børn med motoriske funktionsnedsættelser har elkørestol Barnet har en god siddestilling Om de fysiske omgivelser er tilgængelige for elkørestol Tjek At barnet har fået/får tilstrækkelig træning i at køre elkørestolen At der er et relevant transportmiddel til rådighed

11 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Sproglig kommunikation afgørende for børns udvikling, selvstændighed og social funktion Børn uden eller med ringe talesprog skal lære alternative kommunikationsformer: Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK), fx Tegnsprog og anden form for symbolkommunikation Billedkommunikation Bruge talemaskine

12 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Billedkommunikation styrker den sproglige udvikling hos børn med talesprog det forhindrer derfor ikke barnets naturlige udvikling Kommunikationshjælpemidler kan betjenes med ringe fysisk funktion, fx med øjenstyring og med kontakter

13 Eksempel: Multihandicappede børn uden talesprog Forudsætninger Barnet skal tilbydes flere former for ASK Kommunikationshjælpemidlet skal matche barnets behov og følge dets udvikling Barnet skal løbende undervises i brug Kommunikationspartnerne skal løbende undervises i brug Se efter om Børn uden eller med ringe talesprog har alternative og supplerende kommunikationsmuligheder Tjek At der er involveret relevant faglig ekspertise At barnet og kommunikationspartnere løbende får træning/undervisning At kommunikationshjælpemidlerne matcher barnets behov

14 Eksempel: Ung pige med ADHD og angst Foto af pigen Her kommer et foto af pigen Anna er 18 år Bor på en institution. Anna har ADHD og lider af angst. Hun går på HF. Udfordringer At holde styr på hverdagen At foretage ting i den rigtige rækkefølge At gøre ting færdige At begå sig ude blandt andre

15 Eksempel: Ung pige med ADHD og angst Botræning og hverdagsmestring. Workflow-to-go se beskrivelser for en given opgave se et helt dagsskema scanne en QR-kode, der er sat på fx teknisk udstyr, og få en step-bystep vejledning.

16 Eksempel: Ung pige med ADHD og angst Foto af smartphone m. gps Tryghed ved at begå sig blandt andre. Hjælp til at finde vej Holde styr på tiden.

17 Vær opmærksom på, om beboere med motoriske eller kognitive funktionsnedsættelser har hjælpemidler beboere med hjælpemidler kan bruge dem det fysiske miljø understøtter, at beboere med motoriske funktionsnedsættelser kan komme rundt

18 Ressourcer Specialrådgivninger: Kommunikation og mobilitet (Sammenslutningen af Danske Tale, Høre, og Synsinstitutioner) (En socialøkonomisk virksomhed med fokus på ASK) Silkeborg Kommune har egen specialrådgivning Hjælpemiddelbasen, opdateres løbende Linket går til side med link til hjælpemidler til udvalgte målgrupper Velfærdsteknologi på socialområdet,

19 Tak for opmærksomheden