STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2012 Tema: Digitalisering af hverdagen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2012 Tema: Digitalisering af hverdagen"

Transkript

1 STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2012 Tema: Digitalisering af hverdagen

2 Statistisk Tiårsoversigt 2012 Tema: Digitalisering af hverdagen Statistical ten-year review 2012

3 Statistisk Tiårsoversigt 2012 Udgivet af Danmarks Statistik August årgang ISBN trykt udgave ISBN elektronisk version ISSN Pris: 190,00 kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: Sats: Danmarks Statistik Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Redaktion Foto Adresse Marianne Kjær Mackie Leila Lanzky Hjulgaard Björn Abelin/Scanpix Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Telefon Tidligere årgange På kan du gratis downloade alle de tidligere temaartikler med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arbejdsmarkedet siden med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden med tema: Befolkningsudviklingen siden med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere 2000 med tema: Børn og deres familier 2001 med tema: Boligen 2002 med tema: Skatter og skattetryk 2003 med tema: Iværksættere og nye virksomheder 2004 med tema: Arbejdsstyrken 2005 med tema: Det offentliges økonomi 2006 med tema: De videregående uddannelser 2007 med tema: Danmark - en åben økonomi 2008 med tema: Fødsler og dødelighed i Danmark set i et internationalt perspektiv 2009 med tema: Dansk økonomis udslip af drivhusgasser 2010 med tema: Bobler og finanskrise danske konjunkturudsving med tema: Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug I årene 1997 til og med 2002 udkom Statistisk Tiårsoversigt i en engelsk udgave med titlen Statistical ten-year review. Danmarks Statistik 2012 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

4 Forord Statistisk Tiårsoversigt belyser udviklingen i samfundet og danskernes levevilkår i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til undervisningsbrug med systematiske tiårige overblik over centrale emner om befolkningen, samfundet og økonomien og en mere dybtgående artikel, der hvert år giver et grundigt indblik i et nyt aktuelt tema i samfundsdebatten. Årets tema hedder Digitalisering af hverdagen, og det handler om, hvordan it indgår som en stadig mere naturlig og nødvendig del af danskernes liv. Siden årtusindeskiftet har langt flere taget de nye teknologier til sig og bruger dem til andre og nye formål. Både yngre og ældre bruger it mere, men stigningen har været størst hos de ældre, der dermed har nærmet sig de yngre generationers it-vaner. Danskernes kontakt med det offentlige forventes at foregå stort set digitalt i Det er derfor vigtigt at følge med i, om der er grupper i samfundet, der har vanskeligheder med at tage de nye teknologier til sig. Artiklen sætter også udviklingen i europæisk perspektiv, hvor udbredelsen af it generelt ligger højt i Danmark og de øvrige nordiske lande. Danmarks Statistik lægger stor vægt på troværdighed. Hvis der efterfølgende skulle findes fejl i bogens tabeller, vil en rettet version af den pågældende side derfor blive lagt på vores hjemmeside på adressen Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere er meget velkomne. Forslag kan sendes til Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarbejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistik-områder. Marianne Kjær Mackie har ledet redaktionsarbejdet i samarbejde med Leila Lanzky Hjulgaard. Temaartiklen er skrevet af Justyna Wijas-Jensen og Martin Lundø og redigeret af Marianne Kjær Mackie. Danmarks Statistik, juli 2012 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg SIGNATURFORKLARING Nul. 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.... Oplysningen foreligger ikke. * Anføres ved foreløbige eller anslåede tal. Databrud i en tidsserie. Tallene før og efter databruddet er ikke helt sammenlignelige. Ordet kan findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres. Link til statistikbanken. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

5 Indhold Temaartikel: Digitalisering af hverdagen... 5 Oversigtsfigurer Mennesker Erhvervslivet Økonomien En verden udenfor Indledning Befolkning Valg Uddannelse Kultur og medier Arbejdsmarked og løn Sociale forhold og sundhed Indkomst Forbrug Boligforhold Kriminalitet Trafikulykker Indledning Erhvervslivet på tværs Landbrug Fiskeri Industri Byggeri Omsætning af fast ejendom Handel Transport Serviceerhverv Turisme Energi og miljø Indledning Nationalregnskab Offentlige finanser Priser Penge og kapitalmarked Udenrigshandel Betalings- og kapitalbalance Indledning EU International statistik Begreber Ordforklaringer Økonomisk-politisk kalender Stikordsregister

6 Tema 5 Digitalisering af hverdagen Af Justyna Wijas-Jensen, Martin Lundø og Marianne Mackie (red.) Indledning Næsten ni ud af ti danskere har adgang til internettet hjemme, og det er en stor stigning siden årtusindeskiftet, hvor kun hver anden havde det. Danskerne bruger it stadig oftere og til flere formål i både arbejds- og privatlivet. Generelt ligger danskernes brug af it også højt i international sammenhæng. Hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år har aldrig brugt internettet regelmæssigt, og blandt dem over 75 år gælder det lidt over halvdelen. Generelt har de ældre dog taget it langt mere til sig det seneste tiår og dermed nærmet sig de yngres niveau. Her adskiller vi os fra EU-gennemsnittet, hvor alle er blevet større it-brugere, men forskellene mellem aldersgrupperne ikke er indsnævret. Den offentlige digitaliseringsstrategi har vidtgående mål for digitaliseringen af Danmark. Et af strategiens indsatsområder er borgernes kommunikation med det offentlige, hvor 80 pct. forventes at foregå digitalt i På flere områder vil der blive indført obligatorisk digital selvbetjening, og stadig flere services bliver tilgængelige for mobiltelefoner og tablets. Sammenlagt er danskerne godt på vej, idet 69 pct årige har sendt oplysninger til det offentlige elektronisk i 2012 mod et gennemsnit på to ud af ti i EU i Blandt de ældre gælder det dog kun 41 pct. af årige og 16 pct. af de ældste på mindst 75 år. Derudover har kun 26 pct. af de ældste på år en NemID, som er nøglen til den digitale kommunikation med myndighederne. Til sammenligning har 81 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år NemID. Selv om de unge er flittige brugere af it, er der også områder, hvor de bruger itmulighederne mindre end de lidt ældre. Det gælder fx kommunikation med de offentlige myndigheder. Grunden kan være, at de endnu ikke har samme behov som de ældre aldersgrupper. Også uddannelse har betydning for danskernes brug af digitale løsninger. Næsten alle borgere med en lang videregående uddannelse har søgt informationer på de offentlige myndigheders hjemmesider. Blandt borgere med grundskole som det højeste uddannelsesniveau er det kun 58 pct. Ikke mindst i brugen af mobiltelefoner på internettet er der sket en stor udvikling, men alder og uddannelsesbaggrund gør en forskel. Mens hver anden mobilbruger går på nettet med sin mobil, gælder det kun 7 pct. af de ældre over 75 år. Mænd er mere tilbøjelige til at udnytte de mobile faciliteter end kvinder. Generelt er der ikke store forskelle på omfanget af mænds og kvinders brug af it, men på nogle områder er der forskel på indholdet. Fx køber de forskellige varer, når de handler på nettet.

7 6 Tema Udbredelsen af it... slut 80'erne. 1 Pc'er bliver udbredt i de danske hjem 0,9 0,8 0,7 Den første pc ankommer. Internetter Internettet 0,6 består af 213 computere 0,5 19% danskere har en tablet Private danske hjemmesider dukker op Udvalgte smartphones kan gå på nettet, Under hjemmesider dog med langsom hastighed på verdensplan 0,4 Første kommercielle Første Youtube video på nettet 0,3 World Wide Web hjemmeside i DK grundlægges Mobilt bredbånd Internettets 0,2 "fødsel" De første blogs lanceres Mobilt bredbånd i Danmark 0, Mere elektronik i de danske hjem I 2012 havde stort set alle danskere computer og mobiltelefon hjemme. Men også andet it- og forbrugerelektronisk udstyr er kommet til at fylde mere i de danske hjem, hvor ny teknologi i nogle tilfælde erstatter tidligere teknologier. Fx bliver fastnettelefonen erstattet af mobiltelefoner, som igen erstattes af smartphones. Andelen af husstande med et fastnetabonnement er faldet fra 78 pct. i 2007 til 51 pct. i Samtidig er andelen med smartphones steget fra 33 til 50 pct. siden sidste år. GPS-udstyr, som findes i lidt over halvdelen af de danske hjem, har i de seneste år fået konkurrence af navigationsudstyr integreret i smartphones, ligesom udbredelsen af digitalkameraer er faldet det seneste år, da de gradvist erstattes af kameraer i mobiltelefonen. Hvad betyder Computer/pc: en enhed, der behandler information. Pc ('personal computer') har en størrelse og pris, der gør den egnet til brug for enkeltpersoner. Oprindeligt brugtes ordet 'pc' om bestemte styresystemer, men det bruges i dag bredt. En pc kan være stationær eller bærbar. I denne artikel bruges begreberne ikke om tablets eller smartphones. Tablet: bærbar computer med en berøringsfølsom skærm i stedet for et fysisk tastatur. Smartphone: mobiltelefon med computerfunktioner, fx og internetbrowser. Ekstra apps kan hentes på internettet. Indeholder ofte også kamera, GPS, mp3-afspiller m.v. E-bogslæser: et apparat til at læse elektroniske bøger (e-bøger) med. GPS: Elektronisk udstyr, der ved hjælp af satellitsignaler kan beregne geografisk position og blandt andet vise den på et kort. GPS kan være integreret i en smartphone. Apps: små programmer (applikationer), som i nogle tilfælde henter oplysninger på nettet om et givet emne eller fra en bestemt udbyder. De er beregnet til mobiltelefoner eller tablets. Apps hentes via internettet (gratis eller mod betaling). Sociale medier: sociale eller professionelle netværkstjenester på internettet til at skabe eller dele indhold med andre brugere. Fx Facebook, Youtube, Myspace, LinkedIn. NemID: Ét fælles log-in til den offentlige og den private sektor. NemID bruges til sikker identifikation af brugeren i internet-bank, SKAT og andre digitale løsninger. NemID består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med "nøgler" (koder). Det er stadig de færreste familier, der har en tablet, selv om andelen er mere end fordoblet fra 9 pct. i 2011 til 19 pct. i E-bogslæseren findes kun i 4 pct. af de danske hjem, men også det er en fordobling i forhold til sidste år. 3D-tv er på et enkelt år blevet udbredt fra at findes i 4 pct. af familierne i 2011 til 14 pct. i 2012.

8 Tema 7 Elektronik i hjemmet Procent af familier Mobiltelefon PC DVD-afspiller Digitalkamera Smartphone Tablet pc Høj grad af adgang til it i danske hjem I 2012 havde ni ud af ti danskere en pc hjemme. Stort set alle, som har en computer i hjemmet, har også adgang til internettet. Kun 1 pct. af befolkningen har en computer, men ikke internetadgang. Set i internationalt perspektiv har mange danskere adgang til it, men udbredelsen varierer, blandt andet efter alder og uddannelsesniveau. Adgang til internet hjemme Procent af befolkningen I alt år år år år år år år Grundskole Ungdomsudd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd Hvor stort set alle mellem 16 og 54 år har internet hjemme, falder andelen med alderen, så kun fire ud af ti ældre over 75 år har adgang til internettet i sit hjem. Borgernes brug af internet varierer også efter uddannelsesbaggrund. Hver femte borger, der alene har en grundskoleuddannelse, har aldrig brugt internettet, mens det gælder mindre end 1 pct. af de borgere, som har en videregående uddannelse. Når denne artikel omtaler uddannelsesbaggrund, dækker begreberne den enkeltes højeste fuldførte uddannelse.

9 8 Tema Ud over borgernes brug af it foregår der også en omfattende udvikling af brugen af it i erhvervslivet. Begge emner er behandlet selvstændigt i årspublikationerne: It-anvendelse i virksomhederne og It-anvendelse i befolkningen. Endelig findes der på hjemmesiden tal for de forskellige sider af it-brugen i Danmark. Hver tredje EU-borger har ikke internetadgang hjemme I EU har 67 pct. af befolkningen adgang til internettet i deres hjem, men der er store forskelle mellem landene. Når denne artikel omtaler tal for EU, gælder det de nuværende 27 medlemslande. Datagrundlaget er befolkningen mellem 16 og 74 år, idet det er den afgrænsning, som bruges i alle EU-lande. Rent danske opgørelser dækker derimod befolkningen i alderen år. De nyeste EU-data henviser til Derfor anvendes også 2011-tal for Danmark i sammenligninger med andre EU-lande. Mens over 90 pct. af befolkningen i Skandinavien og Holland har adgang til internettet hjemme, gælder det mindre end halvdelen af befolkningen i Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Italien. I disse lande har der dog været markante stigninger i udbredelsen af internettet på mellem 20 og 30 procentpoint over de seneste fem år. I EU har næsten hver tredje borger mellem 16 og 74 år ikke adgang til internettet fra deres hjem. I Danmark er der en langt mindre andel uden internetadgang, nemlig 7 pct. i Lidt over 80 pct. af danskerne går på internettet med en bredbåndsforbindelse. Gennemsnittet i EU er lige under 70 pct., og også her er der store forskelle mellem landenes niveauer. Aldersforskelle på internetbrug udjævnet mere i Danmark end EU Ikke bare har danskerne i stort omfang adgang til internettet, de bruger det også meget også i europæisk perspektiv. I 2011 havde 90 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år brugt internettet inden for tre måneder, mens gennemsnittet i EU lå på 71 pct. Blandt dem havde langt størstedelen brugt nettet dagligt både i Danmark og EU. Andel af befolkningen, som bruger internettet

10 Tema 9 Der er ikke store geografiske forskelle på de unges brug af it. Unge mellem 16 og 24 år i EU bruger internettet i næsten lige så høj grad som unge i Danmark. Forskellen har været større tidligere, men er blevet indsnævret de seneste syv år. I 2004 var forskellen på 21 procentpoint, men den er kommet ned på 5 procentpoint i Andel, som har brugt internettet de seneste tre måneder Procent af befolkningen år, DK år, EU år, DK år, EU Den største forskel mellem Danmark og EU findes blandt de ældre. I Danmark har 65 pct. af årige brugt internettet i de seneste tre måneder, mens det kun gælder 31 pct. i EU. Mens de unge i EU har indhentet de danske unge, er forskellen mellem de ældres brug af internet i Danmark og EU præcis den samme som i 2004, lidt over 30 procentpoint. I Danmark er forskellen mellem de unges og de ældres brug af internet således mere end halveret de seneste ti år, i takt med at flere bruger nettet. I EU er forskellen den samme som for ti år siden på trods af den kraftige stigning i internetbrugen. Der er kun en meget lille forskel på brugen af internet mellem de fem regioner i Danmark. I Region Hovedstaden (91 pct.) og Midtjylland (89 pct.) bruges nettet dog lidt mere end i Region Sjælland (86 pct.), Syddanmark (86 pct.) og Nordjylland (84 pct.). Der er lidt større regional variation mellem, hvor mange der bruger internettet dagligt eller næsten dagligt. Det spænder fra 80 pct. i Region Hovedstaden til 72 pct. i Region Syddanmark og Nordjylland. Mange arbejder hjemme med fjernadgang til it Digitaliseringen af danskernes hverdag i hjemmet gælder ikke kun privat- og fritidslivet. 72 pct. af de danske virksomheder giver mulighed for, at de ansatte kan arbejde hjemmefra med adgang til virksomhedens system, dokumenter og programmer. Denne andel er noget højere hos de største virksomheder med mindst 50 ansatte og i branchegrupperne information og kommunikation samt erhvervsservice mv.

11 10 Tema Virksomheder med mulighed for hjemmearbejde med it-fjernadgang Procent af virksomheder I alt Bygge og anlæg Handel og transport mv. Industri mv. Erhvervsservice mv. Info og komm s er den mest populære brug af internettet Når danskerne går på internettet gennem computeren, bruger de nettet til mange forskellige formål som at sende beskeder, søge informationer, spille spil og købe varer. Internettet bliver en stigende del af hverdagen for stadig flere, og anvendelsesmulighederne bliver flere og flere. At sende og modtage s er den mest populære måde at bruge internettet. Samtidig er det den funktion, som har været tilgængelig i længst tid, og stigningen de seneste to-tre år har været relativt lille. I 2012 brugte 86 pct. af danskerne . I 2010 var det europæiske niveau 61 pct. og det danske 83 pct. I 2012 brugte 82 pct. af danskerne computeren til at søge information om varer eller tjenester på internettet, og 73 pct. læste nyheder eller downloadede aviser eller tidsskrifter. Til sammenligning var disse andele hhv. 49 og 26 pct. i Mobiltelefoner bruges i stigende grad til andet end sms og tale 94 pct. af danskerne har brugt en mobiltelefon eller en smartphone i de seneste tre måneder. Mobiltelefoner er populære i alle befolkningsgrupper, inklusive de aldersgrupper, der i mindre omfang bruger it. 90 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år bruger således en mobiltelefon. Med introduktionen af smartphones i de seneste år bliver mobilen i stigende grad brugt til andet end at ringe eller sms e. Samtidig bliver smartphones stadig mere udbredte i befolkningen. I 2012 var der en smartphone i hvert andet danske hjem, sidste år var det i hvert tredje. Det bliver mere og mere udbredt at bruge mobiltelefonen til formål, man før i tiden brugte en computer til. Fx er det nu muligt at gå på nettet, bruge netbank, spille online spil og bestille varer på mobiltelefonen. Hvor stort set alle har en mobiltelefon, er der forskelle på, hvem der bruger de enkelte mobilfunktioner og -tjenester. Mænd bruger oftere mobiltelefonen til andet end sms og tale. Samtlige nye mobilfunktioner og -tjenester bruges oftere af mænd. Ældre funktioner som sms og vækkeur bruges oftere af kvinder. Fire ud af ti mandlige mobilbruger downloader mobilapplikationer (apps) mod kun tre ud af ti kvindelige. 58 pct. af mændene går på internettet fra mobilen, og det er lidt højere end blandt kvinderne, hvor 51 pct. gør det.

12 Tema 11 Hver anden går på nettet med mobilen Andelen af mobilbrugere, som går på nettet med mobilen, er steget fra 9 pct. i 2008 til 54 pct. i Ikke overraskende er der stor forskel på, hvilke dele af befolkningen der i højest grad går på internettet med deres mobil. Andel som går på nettet med mobilen Procent af mobilbrugere år år år år år år år Grundskole Ungdomsudd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Generelt er det mindre udbredt, jo ældre man bliver. De årige er mest flittige til at gå på nettet på mobilen. Blandt de ældre over 65 år er det derimod begrænset, hvor mange der går på nettet med deres mobiltelefon. Der er forskel på, hvor mange med forskellig uddannelsesbaggrund der bruger mobilen på nettet. Borgere med en længerevarende uddannelse bruger i højere grad muligheden, mens borgere med en kortere videregående eller gymnasial uddannelse bag sig bruger internettet på mobilen i mindre omfang. Næsten alle mobilejere sms er At sende sms er den mest udbredte brug af mobilen. Der er ikke sket stor udvikling i, hvor mange der bruger mobilen til at sende sms-beskeder de seneste år, fordi det allerede i en årrække har været udbredt til ni ud af ti, der har en mobiltelefon. I 2011 blev der sendt lidt over 12 mia. sms er i Danmark. Brug af mobiltelefon til forskellige formål Procent af mobilbrugere SMS MMS GPS Betaling

13 12 Tema Brug af GPS på mobiltelefonen er en nyere mulighed, som stadig er i stor udvikling. I 2012 navigerede fire ud af ti mobilejere med telefonen, og det er fire gange flere end i Igen er der en stor forskel mellem mænd og kvinder. Mens næsten halvdelen af mændene bruger navigation på mobilen, gælder det kun hver tredje kvinde. Flere betaler over nettet med computer eller mobil I 2012 brugte 19 pct. mobilen til at betale, fx med sms. Elektronisk betaling er også en af de funktioner, man kan bruge netbanken til, og her er tallene højere i hvert fald på computeren, hvor 75 pct. af danskere går i banken via internettet. Med en smartphone kan netbanken også bruges mobilt, men det er mindre udbredt end at ordne bankforretningerne på computeren. Sammenlagt bruger 18 pct. af mobilbrugerne netbank på telefonen, mens 7 pct. gjorde det sidste år. Andel, som går på netbank via mobilen Procent af mobilbrugere år år år år år år år Grundskole Ungdomsudd. Mellemlang videregående udd. 31 Lang videregående udd. De årige bruger i mindre omfang mobil netbank end de lidt ældre på år, som topper med 41 pct. Efter 45 års-alderen falder brugen. Blandt de ældre over 65 år bruger mindre end 2 pct. netbank mobilt. Det er samme mønster, som gælder for brugen af mobilen på nettet i det hele taget, men på et lavere niveau. Personer med længere uddannelse bruger i højere grad netbank på mobilen end dem med korterevarende uddannelse. Der er til gengæld næsten ingen regionale forskelle. Forskellen mellem regionerne er heller ikke så stor for brug af internetbank på computeren. Højest ligger Region Hovedstaden med 79 pct. og Region Midtjylland med 76 pct., efterfulgt af Region Sjælland (74 pct.) og Region Syddanmark (71 pct.). Til sidst kommer Region Nordjylland, hvor 68 pct. af borgerne bruger internetbank på computeren. Flest af de yngste henter apps Mobil netbank er kun én blandt et stigende udbud af apps med forskellige formål og funktioner. Download af apps generelt blandt mobilbrugere er steget fra 15 pct. i 2010 til 38 pct. i De årige og årige er mest aktive på det felt, hvor to ud af tre downloader apps, mens andelen falder støt i de ældre aldersgrupper. Igen er der flere mænd end kvinder, som benytter denne nye mobilfunktion, idet fire ud af ti mænd henter apps til mobilen, men kun tre ud af ti kvinder. Apps er mest

14 Tema 13 populære i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor de hentes af fire ud af ti mobilbrugere. I de resterende tre regioner henter hver tredje mobilbruger apps. Andel, som downloader applikationer/tjenester til mobilen Procent af mobilbrugere år år år år år år år Grundskole Ungdomsudd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Download af apps er mest udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse, hvor 59 pct. bruger denne funktion. Generelt er det mindre udbredt hos personer med kortere uddannelser. Seks ud af ti bruger sociale netværkstjenester Brugen af sociale netværkstjenester bliver mere og mere udbredt. De bruges i 2011 af 58 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år. Året før var andelen 54 pct. Blandt EUborgere i samme aldersgruppe bruger kun 38 pct. sociale netværkstjenester. Samtidig er forskellen mellem unge og ældre brugere mindre i Danmark end i EU. Andel af befolkningen, som har brugt sociale netværkstjenester Procent af befolkningen 100 DK EU år år år år år år år

15 14 Tema Sociale netværkstjenester er mest populære blandt de yngre befolkningsgrupper, men de ældre danskere er også begyndt at bruge tjenesterne. 16 pct. af de årige er tilknyttet en online social netværkstjeneste, og det er et dobbelt så højt som EUgennemsnittet. Hovedstaden er den region, som er bedst repræsenteret på sociale netværkssider. Her bruger 65 pct. af borgerne Facebook eller andre tjenester. Udbredelsen af sociale medier i de fire andre regioner er næsten lige stor her bruger lidt mere end hver anden person sociale netværkstjenester. Vi fylder stadig mere i de digitale indkøbskurve Danskerne købte langt flere varer og tjenester på internettet i 2012 end i pct. af befolkningen klikkede sig til et internetindkøb i 2012 mod kun 42 pct. i De ældre handler mere på internettet end tidligere. Hvor 8 pct. af de årige brugte internettet til indkøb i 2004, handlede 39 pct. digitalt i Andel, som har e-handlet det seneste år De danske elektroniske indkøbsvaner ligger højt i europæisk perspektiv sammen med de øvrige nordiske lande og Storbritannien. Gennemsnitligt har 43 pct. af alle europæere og 16 pct. af de årige europæere købt ind på nettet, og selv om det er lavere end niveauet i Danmark, er det en stor stigning siden I bunden ligger lande som Rumænien og Bulgarien, hvor hhv. 6 og 7 pct. af borgerne har fyldt i den digitale indkøbskurv i Forskellen mellem unge og ældre e-handlende i Danmark er stadig stort set den samme som i Begge aldersgrupper handler mere på nettet, men forskellen er omkring 50 procentpoint ligesom i I EU ses en modsat tendens. Her er forskellen mellem unge og ældre e-handlende blevet større og er vokset fra 20 procentpoint i 2004 til 36 procentpoint i Lidt over halvdelen af de unge mellem 16 og 24 år handler på nettet, mens det kun gælder 16 pct. af ældre mellem 65 og 74 år.

16 Tema 15 Andel, som har købt varer på internettet Procent af befolkningen DK EU år, DK år, EU27 Når danskere mellem 16 og 89 år køber ind på nettet, finder 84 pct. af de e-handlende varer i danske netbutikker. 39 pct. finder varer i netbutikker i EU, mens 15 pct. køber varer fra butikker uden for EU. Nogle køber både i danske og udenlandske butikker. Danskerne køber kultur og rejser Rejser og kulturelle oplevelser er mest populære, når danskere handler på nettet. Syv ud af ti, som har e-handlet det seneste år, købte overnatninger i forbindelse med rejser og øvrige rejseprodukter som fx fly- og færgebilletter. Billetter til teater, biograf og koncerter følger lige efter. Kun 12 pct. af de e-handlende danskere købte dagligvarer på nettet i I Storbritannien, som er det EU-land, hvor flest e-køber dagligvarer, var andelen 26 pct. Varer eller tjenester købt på nettet Pct. af dem, der har e-handlet i det seneste år Rejser mv. Billetter Tøj, sportsudstyr Film og musik Elektronik Dagligvarer Der er meget stor forskel på unge og ældres indkøbsvaner på nettet. Mens unge mellem 16 og 24 år køber tøj, musik, film, elektronik og computerspil, går de ældre efter rejser, bøger og medicin.

17 16 Tema Dog er det populært blandt både unge og ældre at købe kulturelle oplevelser på nettet. 68 pct. af de årige, som har købt varer på nettet i det seneste år, har klikket sig frem til køb af billetter til biograf, koncerter og teater. Det samme har 48 pct. af de årige. Varer eller tjenester købt på nettet Billetter til teater, koncerter, biograf Tøj, sports- og fritidsudstyr Billetter til fly, tog eller færge Film, musik Overnatning i fb. med ferie Video- eller computerspil Elektronik Computerhardware år år Bøger, e-bøger, tidsskrifter, aviser Dagligvarer Medicin Procent af dem, der har handlet det seneste år Strategi for digital kontakt mellem borgerne og det offentlige Den offentlige digitaliseringsstrategi handler blandt andet om at udfase papirblanketter og afløse brevpost med digital post, så 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige foregår digitalt i Danskerne er godt med, idet 75 pct. af de 16 og 89 årige har prøvet at søge informationer på de offentlige myndigheders hjemmesider, og 65 pct. har indsendt blanketter via deres hjemmesider. Dog er der 10 pct. af befolkningen, som aldrig har prøvet at bruge internettet, og som ikke kan betragtes som parate til digitaliseringen. NemID en forudsætning for digital kommunikation med det offentlige Meget af borgernes elektroniske kommunikation med de offentlige myndigheder foregår gennem NemID, som er blevet udbredt hurtigt, siden løsningen blev indført i sommeren pct. af befolkningen har en NemID, men tilslutningen til ordningen varierer meget med alderen. Næsten 90 pct. af de årige har en NemID, men andelen ligger kun på 26 pct. af de ældre over 75 år. To ud af tre borgere med en grundskoleuddannelse har en NemID, mens det gælder næsten alle borgere med en videregående uddannelse. Papirløs sagsbehandling sparer tid En vigtig baggrund for digitaliseringsindsatsen er offentlige myndigheders ressourceforbrug til sagsbehandling. Andelen af myndigheder med elektronisk sagsstyring er steget fra 34 pct. i 2003 til 83 pct. i Hovedparten af disse behandlede mindst hver anden sag papirløst i Da mange sager starter med en borgerhenvendelse, sparer det tid for myndighederne, hvis oplysningerne modtages elektronisk fra starten, og medarbejderne derfor ikke skal bruge tid på at indtaste dem.

18 Tema 17 Papirløse sager i den offentlige sektor Procent af myndighederne Har elektronisk sagsstyring 40 Mindst hver anden sag er papirløs Mange danskere sender oplysninger til det offentlige Danmark er det førende land i EU med hensyn til at sende oplysninger til offentlige myndigheder via internettet. 64 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har i 2011 prøvet at indsende blanketter til offentlige myndigheder, mens det kun gjaldt lidt over 20 pct. i EU. Det kan hænge sammen med udbuddet af digitale løsninger samt danskernes brug af internet, som ligger højt sammenlignet med EU. Indsendt digitale oplysninger til offentlige myndigheder. Udv. lande Procent af befolkningen Danskerne har også en høj grad af kontakt med offentlige myndigheder i kraft af, at den offentlige sektor i Danmark varetager mange opgaver med fx børnepasning og ældreomsorg, som i højere grad organiseres privat i mange andre lande.

19 18 Tema Fire ud af ti ældre har sendt oplysninger til det offentlige elektronisk De ældre danskere har i høj grad udnyttet mulighederne for at kommunikere digitalt med det offentlige, selv om niveauet er lavere end for de yngre. 41 pct. af de årige og 16 pct. af ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige inden for de seneste 12 måneder. Af dem som ikke har brugt denne mulighed, skyldes det for 17 pct. af dem over 75 år, at de ikke vidste, hvordan man bruger internettet. Blandt de årige samt årige har hhv. 12 og 20 pct. undladt at sende oplysninger til det offentlige over internettet af samme årsag, mens andelen for de årige er mindre end 5 pct. Mens ni ud af ti med en lang videregående uddannelse har indsendt oplysninger til det offentlige elektronisk det seneste år, gælder det kun hver anden med grundskole som uddannelsesbaggrund. Få yngre opgør skat digitalt I den digitale kommunikation med SKAT er det ikke de ældre, som halter bagud. SKAT s digitale løsninger retter sig mod alle voksne borgere, men her lå de unge mellem 16 og 24 år lavest i Kun 60 pct. af de årige, som har prøvet at indsende oplysninger til det offentlige digitalt, har indsendt skattemæssige oplysninger til SKAT. Andelen er langt højere for de andre aldersgrupper. Det kan skyldes, at en del unge ikke selv er vant til at lave skatteopgørelser. Andel, der har sendt oplysninger til SKAT Procent af dem, som har indsendt oplysninger til det offentlige år år år år år år år 71 pct. af borgere med grundskoleuddannelse har indsendt oplysninger til SKAT, mens andelen er 85 pct. blandt personer med en videregående uddannelse. Flere søger end sender oplysninger En større del af befolkningen har søgt information på offentlige myndigheders hjemmesider end sendt oplysninger til det offentlige. Den forskel findes på tværs af uddannelse og alder. Jo højere uddannelsesniveau, jo flere har haft digital kontakt med det offentlige. Det gælder både at søge information og indsende oplysninger. I grafen på næste side er KVU korte videregående uddannelser, MVU mellemlange uddannelser og LVU lange videregående uddannelser.

20 Tema 19 Har kommunikeret digitalt med offentlige myndigheder. Uddannelse Procent af befolkningen 120 Grundskole KVU MVU LVU Søge information på offentlige myndigheders hjemmesider Indsende oplysninger til det offentlige via deres hjemmesider De yngste på 16 til 24 år har mindre digital kontakt med det offentlige end de årige, som ligger højest. Derefter er der en stadig mindre andel i de enkelte aldersklasser, der bruger begge muligheder. Der er til gengæld ingen forskel mellem mænds og kvinders elektroniske kontakt med de offentlige myndigheder. Generelt ligger danskernes it-brug på et højt niveau, og der er derfor et godt udgangspunkt for en stadig større digitalisering af hverdagen.

21 20 Oversigtsfigurer Økonomisk vækst Økonomisk vækst måles normalt som den procentvise ændring i bruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. Der var høje vækstrater og en egentlig højkonjunktur fra sidst i 1950'erne til den første oliekrise i 1973 dog med store udsving. Først i 1980 erne var der igen fem år med høje vækstrater frem til midten af 1980'erne. Væksten gav dog et betydeligt underskud på betalingsbalancen. Økonomien blev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. Efter en periode med lav vækst i årene efter årtusindskiftet fulgte et økonomisk opsving, som i 2008 blev afløst af finanskrise, økonomisk nedgang og et historisk stort fald i BNP. Efter to års negativ vækst steg BNP igen i 2010 og Årlig ændring i procent Betalingsbalance, investeringer og opsparing Figuren viser saldoen på betalingsbalancens løbende poster, Danmarks bruttoinvesteringer (opretholdelse og udbygning af produktionsapparatet) og bruttoopsparingen. Opsparingen angiver, hvor stor en del af investeringerne, vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 var der et permanent underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket betød, at bruttoinvesteringerne oversteg bruttoopsparingen. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester kombineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed et opsparingsoverskud. Overskuddet er med undtagelse af 1998 opretholdt siden og udgjorde 6,5 pct. af BNP i 2011, hvilket er det højeste niveau hidtil. Procent af BNP Bruttoopsparing Bruttoinvesteringer Betalingsbalance Udlandsgæld og formue Danmarks nettoformue over for udlandet afhænger i høj grad af udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. Alt andet lige stiger udlandsgælden, når der er underskud på betalingsbalancens løbende poster og omvendt. Størrelsen af gælden eller formuen påvirkes dog også af justeringer af aktie- og obligationskurser samt valutakurser. Betalingsbalanceunderskud i årene drev gælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter reducerede gælden, så Danmark i 2005 for første gang siden 2. verdenskrig havde nettoformue over for udlandet. I 2011 havde Danmark et tilgodehavende over for udlandet svarende til 24,4 pct. af BNP. Procent af BNP Betalingsbalancen Nettoformue

22 Oversigtsfigurer 21 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem forbrugerpriser (inflation) og timeløn er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan købes for lønnen. 1960'erne og frem til midten af 1970'erne var en periode præget af en betydelig reallønsfremgang, hvor timelønnen steg væsentlig mere end forbrugerpriserne. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 19-80'erne vendte billedet igen med stigende reallønninger. Siden 1990'erne har situationen været kendetegnet af lave stigninger i både lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat forbedring af reallønnen. I 2011 krydsede kurverne dog, så priserne steg mere end lønnen. Årlig ændring i procent 25 Løn i industrien Forbrugerpriser Arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Efter den første oliekrise i starten af 1970'erne steg arbejdsløsheden frem til højkonjunkturen midt i 1980'erne. Efter skattereform og kartoffelkur i 1986 steg arbejdsløsheden igen frem til 1994 og faldt derefter frem til Så steg den et par år, men faldt igen indtil midten af 2008, hvor den økonomiske og finansielle krise startede. Arbejdsløsheden nåede det laveste niveau i mere end 30 år i juni 2008 med 1,7 pct. nettoledige. Efterlønnen blev indført i 1979 og har siden været den mest brugte tilbagetrækningsordning. De seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet, særligt blandt de årige. Det kan bl.a. skyldes, at det er blevet økonomisk attraktivt at vente et par år. Faldet fra skyldes desuden, at pensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. I forbindelse med begrænsning af perioden man kan få efterløn i fremtiden kan personer født efter 1952 få udbetalt deres bidrag i Tusinde personer 400 Arbejdsløse Efterløn mv Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i begyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk. Gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor igen viste overskud, og gælden faldt. Ny forværring af statsfinanserne i begyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 var et resultat af gældsudviklingen. Faldet i rentebyrden siden 1985 skyldes, ud over en nedbringelse af gælden, et faldende renteniveau. Siden 1993 er de offentlige finanser forbedret og gælden faldet frem til 2008, hvor den atter begyndte at stige, fordi den økonomiske krise har medført et offentligt underskud. I 2011 svarede gælden til 46,5 pct. af årets bruttonationalprodukt. Pct. af BNP 90 Samlet offentlig gæld Offentlig nettogæld Offentlige renteudgifter

23 Mennesker Indledning Mennesker Kapitlet Mennesker indeholder tabeller om mange af livets aspekter. Fx hvor gamle vi kan forvente at blive, hvilke uddannelser vi tager, og hvad vi bruger penge på. Tabeller og figurer lægger et tiårsperspektiv på så forskellige emner som befolkningens sammensætning, sundhedstilstanden, antallet af ledige, solgte biografbilletter og færdselsuheld. Befolkning og uddannelse (side 23-35) Danskerne bliver ikke bare flere, den danske befolkning bliver også stadig ældre. Fra 2002 til 2012 er andelen af ældre på mindst 65 år steget fra 14,8 pct. til 17,3 pct. Dobbelt så mange er i registreret partnerskab, og andelen af partnerskaber med børn er ligeledes fordoblet til 25 pct. i Kultur og medier (side 36-40) Trods stadig flere digitale konkurrenter bliver der udgivet flere skønlitterære bøger end for ti år siden. I biograferne var der premiere på 256 film, og det er næsten 50 pct. flere end i Vi køber dog kun 4 pct. flere biografbilletter. Arbejdsmarked og sociale forhold (side 41-61) Fra et meget lavt niveau på 1,8 pct. arbejdsløse i 2008 er arbejdsløsheden steget til 4,1 pct. i Se tabeller om de beskæftigede og hvilke brancher eller sektorer, de arbejder i. Eller hvor mange, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner. Afsnittet om sundhed viser bl.a. udviklingen i en række sygdomme. Indkomst, forbrug og bolig (side 62-70) Allerede under uddannelsen har mænd en højere indkomst end kvinder. Uanset uddannelsestype vokser skævheden med eksamensbeviset i hånden. Danskernes forbrug ændrer sig på ti år. I 2009 brugte vi en mindre del af vores indkomst på mad og drikke end i 1999, men mere på ferier, læge og tandlæge. Retsvæsen og færdselsuheld (side 71-75) Der bliver både anmeldt færre overtrædelser af straffeloven og sigtet færre end for ti år siden. Blandt andet er der langt færre sigtelser for hærværk og dokumentfalsk. Til gengæld overtræder vi oftere færdselsloven. Eksempelvis fik 26 pct. flere en fartbøde i 2011 end i Og 28 pct. af fartsynderne var kvinder, hvor de kun stod for 18 pct. for ti år siden. Befolkningens aldersfordeling Fremskrivning 2050 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tusinde personer

24 Mennesker Befolkning 23 Aldersfordeling 1. januar siden Hele befolkningen ,0 100,0 Mænd ,0 100,0 Kvinder ,0 100,0 0-4 år ,2 5,7 Drenge ,4 5,9 Piger ,9 5,5 5-9 år ,8 5,9 Drenge ,0 6,1 Piger ,5 5, år ,9 6,1 Drenge ,1 6,3 Piger ,6 5, år ,9 6,4 Mænd ,2 6,7 Kvinder ,6 6, år ,7 6,2 Mænd ,9 6,4 Kvinder ,5 6, år ,3 5,7 Mænd ,4 5,8 Kvinder ,2 5, år ,9 6,0 Mænd ,9 6,0 Kvinder ,9 5, år ,1 6,9 Mænd ,1 6,9 Kvinder ,1 6, år ,6 7,0 Mænd ,6 7,2 Kvinder ,7 6, år ,2 7,6 Mænd ,2 7,7 Kvinder ,2 7, år ,3 6,6 Mænd ,3 6,7 Kvinder ,4 6, år ,9 6,3 Mænd ,8 6,4 Kvinder ,0 6, år ,1 6,3 Mænd ,8 6,3 Kvinder ,3 6, år ,2 6,1 Mænd ,9 6,0 Kvinder ,5 6, år ,2 4,1 Mænd ,9 4,0 Kvinder ,4 4, år ,2 3,0 Mænd ,9 2,7 Kvinder ,4 3, år ,2 2,1 Mænd ,1 1,7 Kvinder ,3 2, år ,5 1,3 Mænd ,4 0,9 Kvinder ,5 1, år ,1 0,6 Mænd ,1 0,3 Kvinder ,1 0, år ,1 Mænd ,1 Kvinder ,2 100 år ,0 Mænd ,0 Kvinder ,0 1 I 1965 indeholder årige alle personer på 90 år +. 2 I 1970 indeholder årige alle personer på 95 år +. Nye tal forventes offentliggjort februar Procent

25 24 Mennesker Befolkning Aldersfordeling 1. januar Hele befolkningen ,0 100,0 Mænd ,0 100,0 Kvinder ,0 100,0 0-5 år ,5 6,9 Drenge ,8 7,1 Piger ,3 6, år ,3 12,0 Drenge ,8 12,4 Piger ,8 11, år ,2 5,2 Mænd ,3 5,4 Kvinder ,0 5, år ,9 6,2 Mænd ,0 6,4 Kvinder ,8 6, år ,2 46,0 Mænd ,5 46,7 Kvinder ,0 45, år ,1 6,3 Mænd ,1 6,3 Kvinder ,1 6,3 65 år ,8 17,3 Mænd ,6 15,7 Kvinder ,0 18,9 Nye tal forventes offentliggjort februar Befolkningsudviklingen Fødte Drenge Piger Døde Mænd Kvinder Heraf døde under 1 år Drenge Piger Fødselsoverskud Nettoindvandring Tilflyttet fra udlandet Fraflyttet til udlandet Årets befolkningstilvækst Pr. tusinde indbyggere Fødte... 12,2 11,9 12,0 12,0 11,9 12,0 11,7 11,8 11,4 11,4 10,6 Døde... 10,9 10,9 10,7 10,3 10,1 10,2 10,2 9,9 9,9 9,8 9,4 Fødselsoverskud... 1,3 1,0 1,3 1,6 1,7 1,7 1,6 1,9 1,4 1,6 1,2 Nettoindvandring... 2,2 1,7 1,2 0,9 1,2 1,8 4,2 5,3 4,0 4,0 4,1 Befolkningstilvækst... 3,6 2,7 2,5 2,5 2,9 3,6 5,8 7,2 5,5 5,7 5,2 Anm.: Fødte er ekskl. dødfødte. Nye tal forventes offentliggjort februar Procent

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2 København Ø Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk It-anvendelse i befolkningen 13 It-anvendelse i befolkningen - 13 Udgivet af Danmarks

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 Rettet i forhold til oprindelig version (24. juni 13). Rettelse af landenavnet Holland til Nederlandene.

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen 14 It-anvendelse i befolkningen 14 Rettet 28. oktober 14, i forhold til oprindelig version (27. oktober 14). Der er rettet et link under tabel 1 på side 7. Rettelse er markeret

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 14 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 14 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 14 Udgivet af s Statistik Februar 15 Foto omslag:

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2011. Tema: Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2011. Tema: Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug 12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Tal er et uundværligt redskab til at forstå vores samfund. De indgår desuden som dokumentation i enhver debat om, hvor Danmark skal bevæge sig hen. Statistisk

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2012 STATISTISK ÅRBOG 2012 Statistisk Årbog 2012 Statistical Yearbook 2012 Statistisk Årbog 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2012 116. årgang ISBN 978-87-501-2000-1 ISSN 0070-3567 ISBN 978-87-501-2001-8

Læs mere

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Udgivet af Danmarks Statistik November 2001 ISBN 87-501-1224-4 ISSN 0109-8314 ISBN 87-501-1225-2 (Internet udgaven) ISSN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 17 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 Befolkningens brug af internettet. 2006 84 80 78 71 58 55 34 Pct. af befolkningen Anm.: Figuren viser 15 udvalgte europæiske lande. De

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Ældres it-anvendelse - 2012

Ældres it-anvendelse - 2012 Ældres it-anvendelse - 2012 Andelen af folkepensionister, der aldrig har været på internettet falder langsomt. Antallet af danskere over 65, der aldrig har været på internettet, er nu under 400.000. Det

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen - 11 It-anvendelse i befolkningen 11 It-anvendelse i befolkningen - 11 Udgivet af Danmarks Statistik 21. maj 12 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Scanpix Papir-udgave

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006:35 21. juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 29 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:23 30. september 2008. Befolkningens brug af internet 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:23 30. september 2008. Befolkningens brug af internet 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:23 30. september 2008 Befolkningens brug af internet 2008 Resumé: 43 pct. af internetbrugerne benytter mobilt internet fx på en café eller i toget. Næsten

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2013

Statistisk Årbog Statistical Yearbook 2013 Statistisk Årbog 2013 Statistical Yearbook 2013 Statistisk Årbog 2013 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2013 117. årgang ISBN 978-87-501-2073-5 ISSN 0070-3567 ISBN 978-87-501-2074-2 (internet-udgave)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 16 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 16 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 16 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 17 Foto omslag:

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater...

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Statistisk Årbog 2014

Statistisk Årbog 2014 Statistisk Årbog 2014 Statistical Yearbook 2014 Statistisk Årbog 2014 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2014 118. årgang ISBN 978-87-501-2134-3 ISSN 0070-3567 ISBN 978-87-501-2133-6 (internet-udgave)

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere