P R A K T I K R A P P O R T : L E K T I E R O N L I N E

Transkript

1 P R A K T I K R A P P O R T : L E K T I E R O N L I N E INDHOLD Indledning... 2 Projektet Lektier Online mål og praksis... 2 Lektier Online under Statsbiblioteket... 3 Online lektiehjælp... 3 Sådan fungerer en online lektiesession på Lektier Online... 4 Lang ventetid... 5 Oplæring af nye lektiehjælpere... 5 Kommunikation i Lektier Online... 5 Min praktiktid... 6 Lyd på sessioner... 6 Informationssøgning... 7 Henvendelsesform... 8 Lektiehjælperne og flyverne Konkurrence Resultater Konklusion Side 1 af 12

2 INDLEDNING Jeg var i efteråret 2012 i praktik på projektkontoret på statsbiblioteket. Der var jeg tilknyttet projektet, Lektier Online, som jeg i forvejen havde udbredt kendskab til som både frivillig lektiehjælper i projektet fra 2010 og lønnet flyver, hvilket vil sige vagtansvarlig under lektiesessionerne. Selvom min praktik alene bestod af arbejde i projektkontoret, betød mit kendskab til projektet som lektiehjælper rigtig meget for min måde at tænke over det samlede projekt. I stedet for overfladisk at gennemgå de mange, forskellige arbejdsopgaver, jeg fik som praktikant ved Lektier Online, vil jeg grundigt gennemgå et enkelt arbejdsforløb. Jeg synes, en central del af det, jeg lærte som praktikant, handler om, hvor utroligt mange forskellige overvejelser og genovervejelser, der skal til for at udføre en arbejdsopgave grundigt. Desuden betød mit forudgående kendskab til Lektier Online, at jeg på forhånd kendte rigtig meget til projektet men jeg havde absolut ingen fornemmelse af, hvor meget tid og arbejde, hvor mange tanker og undersøgelser, der ligger bag en af de kampagner, man som lektiehjælper præsenteres for på 5 minutter. Disse nye erfaringer vil kunne illustreres tydeligst, ved at jeg gennemgår alle de refleksioner, blot én opgave medførte for mig. Denne opgave handlede om stort set fra bunden at opbygge og igangsætte en kampagne omkring lyd på flere lektiesessioner. PROJEKTET LEKTIER ONLINE MÅL OG PRAKSIS Lektier Online er statsfinansieret af satspuljemidler, hvilket i høj grad er med til at definere projektet. Det betyder, at Lektier Online får bevilliget pengene til at give lektiehjælp til en helt bestemt målgruppe og kun for to år ad gangen. Derfor handler rigtig meget af projektarbejdet om at sørge for at ramme netop den målgruppe og opfylde en række krav og forhåbninger om antal lektiesessioner og tilfredshed etc. for at have mulighed for at få bevilliget endnu to år, når den første periode er overstået. Projektet startede i 2009 og er indtil videre finansieret til og med Projektets målgruppe er børn og unge i udsatte boligområder fra klasse. Det egentlige ønske er at give lektiehjælp til elever med anden etnisk baggrund end dansk og især drenge, da det er den gruppe folkeskoleelever som mest sandsynligt ikke kommer videre til en ungdomsuddannelse. For at nå denne gruppe, fokuserer Lektier Online på udsatte boligområder og tager rundt til de skoler i landet, der har størst procentdel ikke etnisk danske elever. Side 2 af 12

3 Lektier Online giver lektiehjælp via internettet. Det vil sige, at lektiehjælpere og elever kommunikerer via internettet og kan sidde i hver sin ende af landet og ikke er fysisk til stede i samme rum. LEKTIER ONLINE UNDER STATSBIBLIOTEKET Lektier Online er iværksat som et samarbejde imellem Styrelsen for Biblioteket og Medier og Undervisningsministeriet. Lektier Online er fysisk placeret på statsbiblioteket, hvor både projektkontoret og callcenteret ligger. Callcenteret er det rum, hvor alle lektiehjælperne sidder og giver lektiehjælp. Lektier Onlines tilknytning til Statsbiblioteket er kryptisk. Fysisk og administrativt er Lektier Online tilknyttet Statsbiblioteket, men de har deres eget projektet som intet har at gøre med statsbibliotekets andre projekter. Lektier Online har eget budget og egen målsætning. Alligevel var det Statsbiblioteket, jeg skulle igennem, for at få lov at komme i praktik selvom projektlederen på Lektier Online havde sagt, at de gerne ville have mig i praktik. ONLINE LEKTIEHJÆLP Tanken med at starte et projekt, der giver lektiehjælp via internettet var, at det ville være muligt at nå nogle elever, som ellers ikke ville få lektiehjælp, fx fordi det var for pinligt eller for besværligt at skulle gå ned på det lokale bibliotek for at få traditionel lektiehjælp. Et af de store fortrin ved online lektiehjælp er, at eleverne kan være anonyme de kan skjule deres stemme, ansigt og rigtige navn, hvis de ønsker det. Anonymiteten er især en fordel for de elever, der klarer sig dårlig i skolen og som måske har eller føler at de har et dårligt ry som dovne, dårlige eller bøller. Lektiehjælperen kender ikke de elever, de har i lektiesession, og vil derfor møde en elev åbent og uden fordomme. Lektiehjælperen ved ofte ikke om eleven er etnisk dansk eller ej, om eleven plejer at klare sig godt eller dårlig i skolen eller hvilket ry og hvilken fritid eleven har. I mange tilfælde ved en lektiehjælper ikke engang, om det er en dreng eller en pige, man hjælper. Dette kan virke meget distanceret, men vores målgruppe har ofte brug for en let og uforpligtende måde, at få lektiehjælp på, for overhovedet at opsøge det. Der indsamles via forskellige kanaler en række informationer og statistik omkring de elever, der bruger Lektier Online, men vores løfte om anonymitet sætter grænser, så en stor del af forståelsen af eleverne er baseret på fornemmelser og undersøgelser, man ikke ved om er repræsentative. Side 3 af 12

4 Der er både fordele og ulemper ved online lektiehjælp, men jeg har ikke plads til at gå i dybden med det i denne rapport. SÅDAN FUNGERER EN ONLINE LEKTIESESSION PÅ LEKTIER ONLINE Lektier Online har åbent mandag-torsdag kl og søndag kl I åbningstiden sidder der en række lektiehjælpere klar ved hver sin computer i et computerrum på Statsbiblioteket. Tilsvarende er det muligt for enhver at logge ind på Lektier Online via hjemmesiden og elektronisk stille sig i kø som elev. Lektiehjælperen vælger den elev, der har ventet længst, i det fag som lektiehjælperen er på vagt i. Eleven og lektiehjælperen har derefter optil 45 minutter til at kommunikere om en opgave, eleven gerne vil have hjælp til. De fleste elever ville gerne have hjælp i meget længere tid, men der er ofte andre elever, der venter, og af hensyn til Lektier Onlines målsætning med flere og flere sessioner pr. uge, må der sættes en grænse for hvor lang, hver session kan være. Når lektiehjælpen går i gang, åbnes der et digitalt rum, som både lektiehjælper og elev har adgang til. Her kan man skrive/tegne for fx at lave brainstorm, skrive regnestykker op, indsætte opgaveformuleringer eller alt muligt andet. En lektiehjælps-samtale kaldes en session. Eleven og lektiehjælperen kan snakke sammen, det vil sige kommunikere via mikrofoner og høretelefoner/højtalere. Men hvis eleven ikke har disse ting til rådighed, er det i stedet muligt at chatte altså kommunikere alene via skrift. Dette gør det muligt for elever, der ikke har så meget IT-udstyr, som er generte eller har strenge regler i hjemmet at få lektiehjælp via Lektier Online. Desværre går lektiehjælpen meget langsommere og er mere usikker via skrift. Lektiehjælperne har og skal altid have webcam tændt under alle sessioner for at eleven skal kunne se, hvem de taler med. Selvom lektiehjælperne sidder ved hver deres computer, sidder de samme rum og kan spørge hinanden til råds. Desuden vil der altid være en flyver til stede i callcenteret. En flyver er en lønnet vagtansvarlig, som sørger for praktiske ting, kommunikerer med elever, der har praktiske spørgsmål, imens de står i kø samt at støtte og vejlede lektiehjælperne i eventuelle vanskelige sessioner. Jeg selv giver lektiehjælp i dansk og engelsk. De opgaver, eleverne typisk kommer med i sprogfagene, er en stil, de gerne vil have hjælp til at rette eller en stil de gerne vil have hjælp til at komme i gang med. Det kan også være læsning af en for dem svær tekst, grammatikopgaver eller informationssøgning på nettet. Lektier Online har en del videoer på youtube.com. Flere af dem viser rigtig godt, hvordan en lektiesession fungerer. Se Side 4 af 12

5 LANG VENTETID Et af de problemer, som både elever, lektiehjælpere og flyvere ofte mærker, er den lange ventetid. Antallet af elever svinger meget, både fra dag til dag og fra måned til måned. Der er lavet en del statistik og undersøgelser af det, men der er intet synligt mønster for, hvilke dage der kommer mange elever i kø. En af måderne at nedsætte ventetiden på er at give kortere og mere præcis lektiehjælp. Dette kan fx gøres ved at færre sessioner foregår via chat, da det er en langsommere måde at kommunikere på. OPLÆRING AF NYE LEKTIEHJÆLPERE Nye lektiehjælpere bliver oplært via et kursus, før de starter. Lektiehjælperne introduceres til, hvordan man løser forskellige tekniske og kommunikative vanskeligheder, som online-formen kan medføre og lærer Lektier Onlines digitale platform at kende. Derudover gennemgås der i introkurset nogle principper og menneskesyn, som jeg synes er meget vigtige for projektets kvalitet. Uden god kommunikation, fungerer lektiehjælpen rent grundlæggende ikke. God kommunikation er ikke kun præcis kommunikation omkring lektiernes art eller løsningen af disse. Rigtig mange af vores elever er mærkbart usikre. Mange af eleverne er vant til at klare sig dårligt i skolen, og de har derfor brug for at lektiehjælperne opmuntrer dem og taler positivt til dem. Det er tydeligt at mærke, at en elev kommer meget bedre i gang med en opgave og viser meget større tillid til lektiehjælperen, hvis man som lektiehjælper opmuntrer dem og gør opmærksom på alt det, de gør rigtigt, og anerkender elevens hårde arbejde, imens man også retter de ting, der ikke er rigtige. Jeg mener, det er mindst lige så vigtigt for lektiehjælpens kvalitet, at give eleven mod til at prøve igen og stole på sine egne idéer, som at give eleven rent faglige værktøjer. De principper, der bruges i introkurset omkring kommunikation, kommer fra et oplæg i anerkendende kommunikation, der blev holdt for interesserede lektiehjælpere for et par år siden. Den grundlæggende tanke i oplægget var, at alle mennesker automatisk gør det, de finder bedst og gør sig umage. Problemet opstår, når man ikke er enig om, hvad der er bedst det handler så om at guide og kommunikere. Det er også en central forståelse, at der ikke findes nogen objektiv sandhed, derfor er en misforståelse en der opstår imellem to mennesker, og ikke en der ligger hos den ene part. Når man som lektiehjælper bliver frustreret over, at man ikke får de oplysninger, man synes, det er nødvendigt at have for at kunne hjælpe eleven, er det vigtigt at huske på, at det ikke kun handler om elevens dårlige kommunikation, men også om at lektiehjælperen må spørge anderledes for at få informationerne. KOMMUNIKATION I LEKTIER ONLINE God kommunikation er hjørnestenen i alt arbejdet på Lektier Online. Alligevel kan kommunikationsvejene virke kryptiske, fordi det drejer sig om en forholdsvis stor lektiehjælpergruppe, som aldrig er fysisk samlet på én gang, samt en endnu større, anonym elevgruppe, der i endnu højere grad er fysisk adskilt, idet de befinder sig rundt om i Danmark. Lektiehjælpere og elever kommunikerer med hinanden om lektierne. Som flyver skal man Side 5 af 12

6 kommunikere med både lektiehjælpere og elever i kø. Projektmedarbejderne har kun direkte kontakt med eleverne under skolebesøg for at promovere projektet altså ikke som lektiehjælpere, hvilket virkelig er en skam! men de står til gengæld for kontakten til både flyvere, lektiehjælpere samt skoler, fritidsklubber mm., hvor kommende brugere af lektier-online.dk findes. MIN PRAKTIKTID Da jeg blev spurgt, hvad jeg gerne ville lave under min praktik, havde jeg meget svært ved at komme med et udspil, fordi jeg i det hele taget havde meget svært ved at forestille mig hvad og hvor meget, der foregik på projektkontoret. Heldigvis havde projektlederen et forslag, som jeg gerne tog imod. Hun spurgte, om jeg kunne tænke mig at stå for en kampagne omkring lyd på sessioner. Umiddelbart er jeg ikke særlig teknisk interesseret, men jeg tog med glæde imod opgaven. Jeg var meget interesseret i og positiv over for projektet Lektier Online i det hele taget og bad om at komme i praktik for at prøve nogle andre opgaver og få noget at vide om alt det, jeg ikke kendte til, så jeg var godt tilfreds med en opgave, der lå udenfor det, jeg selv ville have valgt. De første dage i min praktiktid fik jeg en masse introduktion til de forskellige medarbejderes arbejdsopgaver, fik forskellige informationer om projektets økonomi, fremgangsmåde og mange andre ting, der var rigtig spændende og en stor hjælp for at forstå den større sammenhæng. På den baggrund kunne jeg bedre vægte forskellige muligheder i mit eget arbejde. Fx skrev Lektier Online i ansøgningen til den nye støtteperiode fra , at de regnede med et øget antal sessioner om ugen. Derefter er det vigtigt at prøve at leve op til dette for at have mulighed for at søge igen året efter. En vej til flere sessioner er kortere sessioner, men for ikke at skulle forringe lektiehjælpen, skulle god lektiehjælp kunne gives på kortere tid. Det kan man fx gøre ved at have flere sessioner, hvor elev og lektiehjælper kan tale sammen, fordi det går langt hurtigere at kommunikere mundtligt end skriftligt ved lektiehjælpssessioner. Den viden, jeg fik den første uge, var meget vigtig for at jeg forstod det arbejde, jeg lavede på kontoret. LYD PÅ SESSIONER Min første opgave var at lave en kampagne, der forhåbentligt skulle skabe flere sessioner hvor lektiehjælper og elev kunne tale sammen og høre hinanden. Som tidligere nævnt er der mulighed for at gennemføre en lektiesession alene på chat, men det går meget langsommere med at forstå hinanden og forklare sig via chat og der er desuden langt større mulighed for misforståelser, når lektiehjælper og elev ikke umiddelbart kan høre hinanden chat er mindre smidigt og giver mindre fornemmelse for hinanden. En rapport, der blev udarbejdet i samme periode, som jeg arbejdede netop med lydkampagnen, konstaterer: -51 % af eleverne har svaret, at de bruger headset/lyd i lektiehjælpen. -49 % har svaret nej : at de ikke bruger headset/lyd i lektiehjælpen. -Af de elever, der svarer nej, har 59 % svaret, at de foretrækker at chatte/skrive, 28 Side 6 af 12

7 % kan ikke få lyden til at virke, 22 % har ikke noget headset, og 11 % har svaret andet. Sidstnævnte har kommenteret, at de af forskellige årsager foretrækker at chatte, ikke kan få lyden til at virke, og ikke vidste, at det var en mulighed at have lyd i sine sessioner Fra Intern brugerundersøgelse med elever på lektier-online.dk. Rapport udarbejdet af Lektier Online august oktober Denne undersøgelse blev udarbejdet samtidig med min kampagne, og var derfor ikke til rådighed for mig under mit arbejde, men den er sandsynligvis udarbejdet på baggrund af samme eller tilsvarende materiale, som jeg brugte til at vurdere problemerne omkring lyd i sessioner. Undersøgelsen konstaterer blot, at Lektier Online ønsker, at flere sessioner skal ske med lyd for, at eleverne kan få bedre lektiehjælp, og at efterspørgslen på lange sessioner falder (Intern brugerundersøgelse med elever på lektier-online.dk) INFORMATIONSSØGNING Det var en svær opgave at gå til. Det første, jeg gik i gang med, var at undersøge, hvad der kunne være grund til de mange sessioner kun med chat. Det fandtes en smule statistik, som var lavet af Lektier Online. En gang om året dukker der efter endt session et spørgeskema op på elevernes skærme. På baggrund af dette vurderer man elevernes tilfredshed med lektiehjælpen og en række andre ting. Her var ganske lidt information at hente nogle elever svarede, at de ikke brugte lyd, fordi de ikke havde lyst. Det er ikke utænkeligt, at der findes andre statistikker eller informationer, som jeg ikke umiddelbart fandt frem til. At komme udefra og prøve at få overblik over de forskellige informationer, statistikker og undersøgelser, der findes på Lektier Onlines projektkontor, er meget vanskeligt. Disse statistikker offentliggøres for lektiehjælpere eller flyvere. Efter hver eneste session udfylder lektiehjælperne en logbog, hvor de blandt andet svarer på hvordan, de kommunikerede med eleven. Desværre var spørgsmålene stillet så kryptisk, at svarene ikke kunne læses direkte jeg har selv mange gange været i tvivl om, hvad der mentes, når jeg skulle udfylde logbogen. Jeg kontaktede Marie, der er projektmedarbejder og hvis primære arbejdsområde er kontakten til lektiehjælpere og flyver. Jeg gav hende et forslag til, hvordan teksten på logbogen kunne ændres til noget lettere forståeligt. Mit forslag blev med glæde modtaget, men det hjalp jo ikke mig i min situation, fordi der går lang tid før man kan trække nye tal ud af en ændret logbog. I stedet lavede jeg selv en brainstorm over, hvad der kunne være af grunde til ikke at bruge lyd. Jeg konstaterede at det måtte skyldes enten 1) ønsket om anonymitet hvilket der kan være mange forskellige grunde til, 2) manglende teknisk viden om, hvordan man får mikrofon/højtalere til at virke, 3) manglende hardware. Manglende hardware kunne jeg ikke gøre noget ved. Ønsket om anonymitet er meget vigtigt at respektere, men der kunne måske alligevel gøres noget. Nogle sessioner foregår med lyd én vej, således at eleven skriver til lektiehjælperen, men lektiehjælperen kan tale til eleven. Herved bibeholder eleven sin anonymitet. Ved at bruge høretelefoner i stedet for computerhøjtalere slipper eleven også for at søskende eller forældre i samme rum, kan høre, hvad lektiehjælperen siger. Selvom der på den måde kun er tale én vej i kommunikationen imellem lektiehjælper og elev, letter det alligevel rigtig meget på den ellers meget tunge chat-samtale. En opfordring til at bruge Side 7 af 12

8 høretelefoner som en delvis løsning på chat/anonymitet skulle altså kommunikeres ud til eleverne. Med hensyn til manglende viden om, hvad der skal til for at få lyden på sin computer til at virke, var der meget, der kunne gøres. På lektier-online.dk findes der en test, man kan tage, som viser om din computer og dit internet har, hvad der skal til, for at bruge Lektier Online. Ved at spørge mig frem blandt projektmedarbejderne, fandt jeg ud af, at lyd-testen på hjemmesiden kun tester, om elevens computer har et lydkort. Uden et lydkort kan man ikke få lyden til at virke på sin computer under nogle omstændigheder. Desværre kan der være utallige grunde til at lyden ikke virker, selvom man har et fungerende lydkort. Men lydkorttesten på lektier-online.dk er altså en slags stopprøve hvis testen siger, ikkeok til lyden, er der ingen grund til at eleven arbejder videre med at få lyden til at virke, for det er umuligt. Dette indarbejdede jeg som første trin på min lyd-vejledning til eleverne. Via søgninger på internettet undersøgte jeg, hvilke rent tekniske vanskeligheder, der kan give problemer med lyden på en computer. Mulighederne er talrige og løsningsmulighederne er endnu mere uoverskuelige, fordi der findes mange forskellige styresystemer og forskellige versioner af hvert. Ét problem med lydindstillinger løses forskelligt alt efter om den pågældende computer har Windows 97, Windows 7, Linux eller Mac. Her kom Lektier Onlines statistikker mig igen til hjælp. Uden at eleverne behøver svare på noget, henter Lektier Online automatisk nogle enkelte informationer ud af elevernes computere heraf styresystemer. Langt, langt størstedelen af elever brugte en eller anden version af Windows, så det var det, jeg fokuserede på. Jeg ved på forhånd ikke meget om computerindstillinger og interesserer mig endnu mindre for det. Men som en del af mit kampagnearbejde blev det spændende og jeg opdagede til min store lettelse, at jeg var fuldt ud i stand til at søge oplysninger og sortere hvilke, der var relevante og troværdige og at læse og forstå de oplysninger, jeg fandt. Det må være erfaringen fra mit studie og fra de mange opgaver og vanskeligt tilgængelige tekster, der kom til min hjælp. Igen med blik på hvilke typer elever, jeg henvendte mig til, virkede det meget vigtigt at lave en vejledning så simpel som muligt og jeg gav mig selv den begrænsning, at vejledningen max måtte indeholde 5 lette trin. Ellers var der risiko for at tabe elevernes opmærksomhed pga. utålmodighed eller uoverskuelighed. Efter lang tids overvejelse, måtte jeg konstatere, at lydindstillingerne på bare forskellige Windowsversioner er så forskellige, og kræver så mange trin, at det ville være utopisk at forklare dem til eleverne indenfor mine egne satte begrænsninger. De gode råd, jeg til sidst valgte at videregive, kan virke banale, men jeg vurderede sammen med andre lektiehjælpere, som jeg spurgte, at der måske faktisk kunne samles nogle elever op med selv så enkle råd vejledning i hvilke slags høretelefoner, der kan bruges og opfordring til at tjekke, at computeren ikke er indstillet på lydløs. Desuden var det bedre end at kaste sig ud i avancerede indstillinger og med garanti tabe eleven interesse og forståelse, bortset fra hos dem, der allerede er computerkyndige nok til selv at kunne finde ud af det. HENVENDELSESFORM Det var også væsentligt at overveje, hvordan min nye viden og min vejledning omkring lyd skulle videregives til eleverne. Netop fordi mange af Lektier Onlines brugere og især de brugere, Side 8 af 12

9 som er projektets centrale målgruppe ikke er bogligt stærke, ville det være optimistisk at forvente, at de fx ville læse et dokument, jeg lagde ud på hjemmesiden. Hvis de var gode til at læse og forstå eller at søge information, ville mange af eleverne slet ikke opsøge os. Derfor valgte jeg i samråd med andre projektmedarbejdere at lave en video-vejledning. Det audiovisuelle medie er hurtigere og lettere at gå til og er mere populært blandt unge, der i forvejen ser tv, bruger Youtube mm. For mig at se handler dette også om anerkendende kommunikation: At gide sætte sig ind i hvem, man henvender sig til og hvad der fungerer for dem. Af samme grund har Lektier Online i mange andre sammenhænge brugt det at lave videoer til eleverne, og jeg kunne hente vejledning og gode råd hos Eva, den projektmedarbejder, der plejer at stå for videoproduktionerne. Desuden har jeg selv haft film og tv (under informations-og medievidenskab, AU) på sidefag. Der er dog den store forskel, at der på mit sidefag var godt kameraudstyr og redigeringsprogrammer til rådighed. Det er ikke tilfældet på Lektier Online, hvor det at lave videoer kun et en meget lille del af opgaverne og noget der kun gøres sjældent. Derfor måtte jeg ved Evas hjælp låne et mindre videokamera og finde gratis redigeringsprogrammer på Internettet. De programmer, som jeg fik anbefalet og brugte, var markant dårligere at arbejde med, end de professionelle programmer jeg har været vant til at bruge. Løsningerne var både brugbare og gratis, men det var tydeligt at mærke forskellen på at lave et filmprojekt på universitetet i dertil indrettede rum og så at skulle sidde på storrumskontor på det travle Statsbiblioteket med lånte høretelefoner og fifle med at amatørprogram. Virkelighedens oplevelse af filmarbejdet var i dette tilfælde noget mere besværlig og usmidig. Med redskaber som fx storyboard kunne kopieres direkte fra mit studie og virkede upåklageligt. Netop når jeg valgte at bruge et audiovisuelt medie, var det vigtigt at huske, at videoen jo er en vejledning til de elever, der ikke kan få lyden til at virke. Og derfor skulle det være muligt at se og forstå videoen både med og især uden lyd. Her kom storyboardet også til sin ret for at jeg på en overskuelig måde kunne holde styr på, hvad der skulle siges og vises i hvert klip. Videoen består af en række skærmbilleder stillbilleder med overskrifter og forklarende tekst (venstre billedeksempel), samt en række klip i bevægelse hvor der vises, hvad man skal gøre på computeren for fx at skue op for lyden (højre billedeeksempel) Videoen er forklaret med tekst af hensyn til de elever, der ikke kan få lyden på deres computer til at virke, men jeg har også lavet speak, fordi det virker mest logisk og der kan være elever der kun har problemer med lyd, når de bruger Lektier Online (punkt 2 og 3 i de 5 gode råd ) eller som ser videoen på en anden computer, end den de plejer at bruge til lektiehjælp. Jeg lagde selv stemme til speaken. Jeg optog det på det udstyr, der var til rådighed: den indbyggede mikrofon på min computer og jeg sad i et tomt lokale i kælderen af Statsbiblioteket, hvor et vandrør af og til larmede så meget, at jeg måtte tage et klip om for at undgå voldsom susen igen ikke de bedste forhold sammenlignet med det, jeg har prøvet på mit sidefag, men det var brugbart og tilgængeligt. Jeg prøvede at lyde positiv og levende i min speak hvilket er svært, da det er en meget kunstig situation. Video er i dag et meget hurtigt medie og seerne er opdraget til at forvente bevægelse og action. Generelt var det en vanskelig balance i klipningen at ramme netop den hårfine grænse, hvor hvert klip er langt nok til at seeren forstår pointen med klippet og kan nå at læse teksten (også vores elever, der sandsynligvis er langsomme læsere), men samtidig undgå at seeren keder sig så meget, at han/hun bliver uopmærksom. Jeg havde en udregningstabel fra mit sidefag, som fastslår hvor mange sekunder et billede skal vises alt efter antallet af ord, der vises på skærmen. Men jeg tænkte, at denne udregning ikke gjaldt for disse elever. Derfor brugte jeg den kun som vejledende Side 9 af 12

10 inspiration og vurderede ellers selv og sammen med Eva. Da jeg viste Eva den næste færdige video, spurgte hun mig, om det ikke var muligt at klippe mig eller en anden anker-person ind. En video med en personlig henvendelse holder bedre på seerens opmærksomhed. Jeg syntes, det gav god mening og ændrede derfor første klip, således at der var en webcam-video som en del af åbningsklippet, der ellers bare bestod af et stillbillede (se indsat billede). LEKTIEHJÆLPERNE OG FLYVERNE Til gengæld for at måtte opgive at guide eleverne igennem alt for avancerede indstillinger i videoen, overvejede jeg om lektiehjælperne ville kunne bruges til at hjælpe eleverne med lydindstillingerne. Jeg lavede et enkelt spørgeskema til lektiehjælperne, med spørgsmål som handlede om deres egen vurdering af deres lyst og evne til dette. En del ville gerne, men de fleste vurderede, at det ville være for besværligt og tidskrævende eller at lektiehjælperen ikke selv havde viden nok. Derfor udarbejdede jeg i stedet en helt enkel liste med samme indhold som videoen. Denne liste var til rådighed for lektiehjælperne på computerne i callcenteret. Så kunne lektiehjælperne, hvis de havde mod på det og eleverne virkede interesserede, guide chat-elever til at prøve at få lyden til at virke. En del af denne liste var selvfølgelig at opfordre lektiehjælperne til altid at respektere det, hvis en elev ikke ønskede at få lyden til at virke. Anonymitet er en af de vigtige ting, som Lektier Online tilbyder som noget ganske særligt i forhold til traditionel lektiehjælp. Samtidig med at der skulle lægges en video ud til eleverne via hjemmesiden, og en liste med gode råd til lektiehjælperne, skulle flyverne også informeres. Det er gennem flyverne, at man fra projektkontoret fortæller lektiehjælperne, at der foregår noget nyt. Jeg kontaktede altså flyverne i deres flyverlogbog (det er en logbog, som flyveren altid tjekker inden en lektievagt, for her at læse, om der er særlige hensyn, kampagner eller andet, der skal videregives til lektiehjælperne den pågældende aften) for at fortælle kort om projektet, baggrunden og målet, og bede dem opfordre lektiehjælperne til at hjælpe ved hver session. Jeg ville gerne have lektiehjælperne til at opfordre alle elever, der kun kunne/ville chatte, til at se videoen og eventuelt følge dens gode råd. Jeg har selv siddet som lektiehjælper på vagter, hvor en flyver har skullet videregive disse oplysninger til den samlede lektiehjælperflok. Det er mit indtryk fra aftenerne i callcenteret, at lydkampagnen i store træk blev vellykket videregivet fra mig (projektkontoret), til flyver, til lektiehjælpere til elever. Det er imponerende, når man tænker over den lange kommunikationsvej. Det er først under skrivningen af denne rapport, at det for alvor går op for mig, hvor usikkert det virker at videregive oplysninger igennem så mange led. KONKURRENCE For at give eleverne endnu en gulerod i forhold til at se videoen, satte jeg en konkurrence i gang. Det var en ide projektlederen havde givet mig, allerede da jeg var til første samtale med hende. Det endte med at blive planlagt således, at hvis eleverne trykkede like til videoen på Lektier Onlines facebookside, ville de deltage i en konkurrence. Dette korresponderede med, at Eva var i gang med at forny Lektier Onlines facebookside. Den del af kampagnen var derfor temmelig svær for mig at holde styr på, fordi den ikke kunne sættes i gang, før der var styr på facebooksiden, og kunne ikke planlægges færdigt før Eva vidste, hvad der skulle ske og hvornår på Facebook. Eva var meget Side 10 af 12

11 travl og det var derfor umuligt for mig at få et svar og derfor måtte jeg bare forberede så meget, jeg kunne og så overlade resten til hende. Det var rigtig ærgerligt at skulle slippe mit projektet til sidst, men det er nok også uundgåeligt et af de tilfælde, hvor virkeligheden fungerer anderledes på et kontor og i et stort projekt med mange mennesker end ved arbejdet med en individuel universitetsopgave. Samarbejde betyder nogle gange at skulle lægge sine projekter i hænderne på andre eller acceptere et andet tempo end det, der lige passer en selv bedst. Selve konkurrencen udlovede headset til de elever, der vandt. På den måde ville konkurrencen ikke bare sikre, at flere elever ville se videoen, men også at flere elever faktisk havde hardwaret til at få lyden til at virke. Jeg havde fået lov til at indkøbe et antal fede headset, der kunne bruges til opgaven, men havde fået at vide, at hvis jeg havde mod på det, måtte jeg gerne prøve at skaffe nogle sponserede i stedet. Jeg søgte en del på nettet for at finde producenter eller store importører af headset på nettet, men havde svært ved at finde noget, der så lovende ud og opgav egentlig idéen om at få den sponsoreret. Men så talte jeg med min kæreste om det, og han fandt en hjemmeside til den danske producent, Sandberg, hvor de ligefrem efterspurgte sponsoraftaler med LAN-parties (online computerspilsarrangementer). Trods min egen stolthed over at have været i stand til at finde så mange oplysninger om lydproblemer på computere, gør det åbenbart en forskel at kende til teknik og computerspilsmiljøer i forvejen. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle præsentere Sandberg for idéen på en for dem positiv måde, og hvilken reklame jeg kunne love dem til fordel for sponsoratet. Selvom de efterspurgte sponsoraftaler, er Lektier Online jo ikke den målgruppe, de søgte. Jeg besluttede at lægge vægt på det høje antal af besøgende på Lektier Online hver måned samt aldersgruppen. Jeg kontaktede Sandberg og fik tilsendt en stor kasse med gratis headsets, som jeg havde valgt i dialog med min kontaktperson ved Sandberg, imod at vi både på lektier-online (via flyverbeskeder til eleverne) og på Lektier Onlines facebooks-side, hvor konkurrencen fandt sted, fortalte at headsettene var sponseret af Sandberg. Jeg overvejede også en venskabelig konkurrence blandt lektiehjælperne, fx at hvis vi nåede op på en bestemt procentdel af sessioner med lyd, ville der være kage i callcenteret hver aften i en uge. Det ville måske have fået flere lektiehjælperne til at hjælpe eleverne med lyden. Men antallet af sessioner med lyd registreres kun ved den logbog, lektiehjælperne selv udfylder, og jeg var bange for at det ville få nogen til at snyde i logbogen, hvilket ville ødelægge vores mulighed for at reelt at aflæse statistikken og vurdere blandt andet om kampagnen havde hjulpet. Derfor opgav jeg tanken, hvilket ærgrer mig lidt. Det kunne have været sjovt og skabt en form for team-spirit i callcenteret, hvis jeg havde fundet den rigtige form på idéen. RESULTATER Jeg har desværre ikke rigtig mulighed for at undersøge, om min kampagne faktisk har haft en indflydelse på antallet af sessioner, hvor lektiehjælpere og elever har talte sammen i stedet for at chatte dette skyldes primært, at dette som sagt kun måles via de logbøger, hver lektiehjælper udfylder efter hver session, og spørgsmålene angående lyd var så kryptisk formuleret, at det er umuligt for mig at læse noget ud af svarene. Spørgsmålene blev først ændret under min praktiktid, hvilket betyder at jeg kan læse antallet af sessioner efter min kampagne, men ikke før. Sammenligning er altså umulig. Ligeledes har jeg heller ikke haft mulighed for at kontakte elever på Lektier Online og spørge om Side 11 af 12

12 deres holdning til filmen om den er tydelig nok, forklarende, hjælper etc. Det er ærgerligt ikke at have noget materiale om, hvordan eleverne reagerer på de kampagner, vi sender ud til dem den del af kontakten imellem projekt og elever er envejskommunikation og bygger primært på projektkontorets forestillinger om, hvad eleverne forstår, værdsætter og interesserer sig for. Det ville måske være muligt at indarbejde spørgsmål om en kampagne i tilfredshedsundersøgelsen, hvis denne kampagne har fundet sted kort inden undersøgelsen foretages. Hvis jeg husker rigtigt, blev hele projektkontoret faktisk kontaktet af den ansvarlige projektmedarbejder angående eventuelle tilføjelser til tilfredshedsundersøgelsen, mens jeg var i praktik. Det ville have været oplagt at stille et par korte, centrale spørgsmål til kampagnen, men det faldt mig ikke ind på daværende tidspunkt. Og at lave ekstra spørgeskemaer til eleverne vil ikke være i orden, da det i forvejen er svært at få de tungeste elever til at besvare tilfredshedsundersøgelsen og selvom det kunne være interessant at vide mere om elevernes forhold til de kampagner, der iværksættes, skal der ikke bruges kostbar lektietid på det. Filmen, jeg lavede til kampagnen, kan ses på KONKLUSION At arbejde med lyd-kampagnen var en rigtig spændende opgave, blandt andet fordi jeg kom rigtigt dybden med den og fik ansvaret for den samlede kampagne. Jeg var meget imponeret over, hvor meget indflydelse, jeg fik. Flere gange undervejs konsulterede jeg projektlederen, Anne, omkring forløbet og mine beslutninger og tanker og jeg fik hjælp af Eva til selve video-delen, men beslutninger og det overordnede ansvar var mit. Lydkampagnen er sågar nævnt i Lektier Onlines officielle sammenlignende statistik, der bruges af både projektmedarbejdere til arbejdet, men også bruges som en del af de materialer, der indsendes ved ansøgninger om fornyelse af penge til projektet hvert andet år. Det betyder, at det faktisk gjorde en reel forskel for Lektier Online, at jeg var i praktik. I alt mit arbejde som praktikant brugte jeg løbende min erfaring som lektiehjælper. At kende det daglige arbejde i callcenteret gav mig ekstra, nyttig viden ud over al den viden om projektets struktur osv., som jeg fik som projektmedarbejder det gav mig en fornemmelse for de elever, vi har med at gøre, og det gav mig en fornemmelse for, hvad der er realistisk for en lektiehjælper at skulle kommunikere ud til en elev. Alligevel var der masser af ting, jeg ikke tænkte på i første omgang, og jeg havde derfor stor glæde af at sparre med andre projektmedarbejdere eller med andre flyvere eller lektiehjælpere, for derefter at genoverveje, eksempelvis da jeg omredigerede videoen for at få mit ansigt ind i første klip. Jeg synes, jeg havde en rigtig god praktiktid. Jeg fik lov virkelig at prøve at arbejde som projektmedarbejder og lave et projekt, som blev sat i gang og spiller en vigtig rolle, og jeg reflekterede over arbejdet i netop Lektier Online især ud fra den vinkel, at jeg nu har haft 3 forskellige roller i projektet og derfor er kommet mere omkring projektets forskellige vinkler, end de fleste. Side 12 af 12