ELTANG I UDVIKLING - PROGRAM FOR DET NYE BYOMRÅDE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELTANG I UDVIKLING - PROGRAM FOR DET NYE BYOMRÅDE"

Transkript

1 ELTANG I UDVIKLING - PROGRAM FOR DET NYE BYOMRÅDE KOLDING KOMMUNE RAMBØLL APRIL 2014

2 INDHOLD VI DESIGNER LIVET I ET HELT NYT BYOMRÅDE VISIONEN Kommuneplanen om nyt byområde i Eltang Design-visionen Bæredygtigheds-strategien Klima-strategien Sundheds-strategien Værdierne FRA VISION TIL VIRKELIGHED SAMSPIL MED OMGIVELSERNE MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB FÆLLEDSKAB VI BYGGER EN BY BYEN I LANDSKABET LANDSKABET I BYEN SÅDAN KOMMER VI RUNDT DEN SMARTE BY EL OG VARME DRIKKEVANDET, REGNVANDET OG SPILDEVANDET STYR PÅ AFFALDET BILAG Udarbejdet for Kolding Kommune af Rambøll, Byudvikling og Landskab, februarmarts Publikationen kan downloades fra Kontaktperson hos Kolding Kommune er Lars-Uffe Hansen Kontaktperson hos Rambøll er Camilla H. Horsted 2

3 VI DESIGNER LIVET I ET HELT NYT BYOMRÅDE Kolding Kommune ønsker at kunne tilbyde en vifte af ekstraordinære attraktive bygge- og bomuligheder i Kolding, hvor der afprøves og vises nye veje for nye byggemuligheder. Der mangler flere bygge- og bomuligheder nord for Kolding Fjord, og derfor er det interessant at se på udviklingsmuligheder ved Eltang. Kolding Kommune ønsker endvidere, at opgaven med udviklingen af et nyt boligområde ved Eltang på 20 ha. skal opfylde kommunens nye vision Kolding vi designer livet. Derfor er det vigtigt, at det i praksis vises, hvordan en planproces baseret på dialog med interessenter kan skabe fundamentet for et nyt velfungerende boligområde. Planlægningsprocessen skal vise nye veje for fremtidens fysiske planlægning. Dette program beskriver de overordnede ønsker til indholdet og udformningen af det nye byområde. Programmet er blevet til på baggrund af alle de undersøgelser, overvejelser og dialoger, som indtil nu har fundet sted. Programmet skal nu trykprøves i en dialog med de interesserede borgere og andre ressourcepersoner, som er involverede i processen. Herefter sker der en justering af programmet, og der arbejdes hen over foråret videre med de mere konkrete planer for byområdet. Ingen ved i dag hvordan det nye byområde kommer til at se ud, men det er vort håb, at kreativiteten vil blomstre både i processen hen mod virkeliggørelsen, og når de mange nye beboere har indtaget stedet. Må det nye byområde i Eltang blive et forbillede for nye byområder. God arbejdslyst! Jørn Pedersen Borgmester 3

4 4

5 VISIONEN Det nye byområde ved Eltang skal forene en række visioner og strategier, som er formuleret af Kommunen. Nogle af udsagnene er helt konkrete vedrørende Eltang, mens andre er generelle. Her kommer en sammenfatning heraf. Kommuneplanen om det nye byområde Af kommuneplanen 2013 fremgår bl.a.: Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert knytter sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikre et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Om det konkrete område fremgår det af kommuneplanen 2013 at: Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. [ ] Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabs-former fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klima-regulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal med-virke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Design-visionen Kolding Kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem til år Kolding vi designer livet. Med baggrund i denne vision vil tilblivelsen af helhedsplanen for et nyt boligområde ved Eltang foregå gennem en designproces. Det betyder, at processen bygges op omkring en dialog med borgere i lokalsamfundet, videnspersoner i Kolding mfl. og senere også dialog med fremtidige beboere i området. Det betyder, at der på et tidligt tidspunkt skal annonceres efter nye beboere, der er interesseret i at skabe rammerne for deres fremtidige boligområde. Dialogprocessen skal gennemføres med udgangspunkt i respekten for det følsomme landskab og kulturmiljøet i Eltang. Design-processen skal resultere i, at de nye beboere og lokalsamfundet føler et fælles ejerskab til byudviklingsplanerne i Eltang/Nr. Bjert. 5

6 Bæredygtigheds-strategien Bæredygtig byudvikling er det bærende princip for Kolding Kommunes fremtidige planlægning. Bæredygtig byudvikling omhandler mange ting, for eksempel byfortætning, udvikling af gode transportmuligheder, klimatilpasning, øget sundhed og energiminimering i boliger og andet byggeri både i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Det handler også om god kvalitet i byrum og god arkitektur, hvor den brede designsatsning skal styrke Kolding Kommunes design- og arkitekturmæssige profil og indvirke på beslutninger inden for alle områder. Vi vil fortsætte med at fremme bæredygtig byudvikling i planer og projekter i byerne, landsbyerne og det åbne land. (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, ). Klima-strategien Kolding Kommune er en foregangskommune på klimaområdet og vil de kommende år fortsat arbejde ambitiøst på området, både med mindskning af CO2-udledningen og klimatilpasning. Vi vil arbejde for at mindske energiforbruget, fremme bæredygtig transport, øge andelen af vedvarende energi og bruge energien mere effektivt. (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, ). Sundheds-strategien Sundhedspolitikken for Kolding Kommune har som overordnede mål at øge den generelle folkesundhed, at give alle borgere mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme, og at mindske den sociale ulighed i sundhed. Fokusområder er i perioden fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed og sund mad. (Kolding Kommune: Sundhed og trivsel for alle, Sundhedspolitik ). Konkret for det nye byområde indebærer dette fokus på mulighederne for at spadsere, cykle eller/ og lettere motion. Det betyder også fokus på den mentale sundhed i form af tryghed, fællesskab og rummelighed. Og så betyder det fokus på den sunde livsstil i det hele taget. 6

7 Værdierne Som det fremgår, er der tæt sammenhæng og synergi mellem de forskellige visioner, strategier og planer. Mennesket er i centrum, og udviklingen skal via en designproces - pege frem mod bæredygtighed og sundhed. DESIGN BÆREDYGTIGHED KLIMA SUNDHED 7

8 FRA VISION TIL VIRKELIGHED Kolding kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem mod år Kolding - Vi designer Livet. Med baggrund i denne vision foregår tilblivelsen af helhedsplanen for det nye byområde ved Eltang gennem en designproces. Tankegangen er, at designprocessen tager udgangspunkt i en brugerdrevet innovationsproces, som bygger på en involverende proces. Her kombineres iteration, kommunikation og designudvikling frem mod et resultat, hvor de involverede parter oplever medindflydelse og tager ejerskab, og hvor resultatet danner et stærkt fundament for den videre udvikling. Billedligt talt forløber processen i cirkler, hvor ideer undfanges, udvikles og afprøves, før vi går videre til næste fase. Udfordring Indsigt Koncept Identificere Opdage Skabe Prototype Der gennemføres en proces, som forløber fra vinteren 2013/14 til sommeren 2014: 1. Den første fase omhandler forberedelse indsamling af materiale og fakta (Er sket). 2. Den anden fase består i at udarbejde et program registrere, lytte og drøfte. (Foregår nu). 3. Tredje fase består i at udarbejde et hovedgreb - udvikle, perspektivere og formgive. (Foråret 2014). 4. Fjerde fase består i at udarbejde en helhedsplan. (Foråret 2014). 5. Femte fase er færdiggørelse af helhedsplanen. (Sommeren 2014). Når helhedsplanen foreligger (sommeren 2014) går Kommunen i gang med lokalplanlægningen, og senere følger byggemodning, grundsalg og byggerier (fra 2015). Her er tale om en dynamisk proces, hvor input fra interessenter påvirker forløbet og indholdet, hvilket har klare fordele, men også kan betyde at sagen tager uforudsete retninger. Interessenterne indgår i en Fokusgruppe og en Pionergruppe. Fokusgruppen består af udvalgte nøglepersoner, som agerer tænketank og dermed er med til at diskutere hvad Kolding i fremtiden skal kunne tilbyde af bygge- og bosætningsmuligheder. Pionergruppe består af potentielle nye beboere i området, mulige investorer, nuværende beboere i Eltang og andre personer, som gerne vil bidrage positivt til udviklingen ved Eltang. Disse to procesforløb kører til dels parallelt og til dels samlet. Som ekstra lag i processen involveres børn fra Eltang skole i forløbet, lokale beboere interviewes og gives forskellige udfordringer for at fremme idérigdommen og engagementet. 8

9 SAMSPIL MED OMGIVELSERNE Det nye byområde ved Eltang ligger med sine 20 ha. lige i smørhullet: Midt i Trekantområdet med kort afstand til masser af arbejdspladser, kulturoplevelser, naturoplevelser, indkøbsmuligheder osv. Og så ligger det nye byområde midt i et storslået landskab, omgivet af fjord, skove, dalstrøg og andre herligheder. I tilgift fås naboskabet til det bevaringsværdige kulturmiljø i og omkring det gamle Eltang, med flotte gårde og andre gamle huse, landsbymiljø og engagerede mennesker. Det nye byområde ved Eltang skal indgå i et konstruktivt samspil med disse omgivelser, til gensidig berigelse. 5 km 10 km 15 km 20 km 9

10 Guidelines for helhedsplanen: Skab attraktive bosætningsmuligheder her i smørhullet. Sørg for at det er let at komme til og fra det nye byområde ved Eltang (til fods, på cykel, i bil, med kollektiv transport). Skab god sammenhæng med nuværende Eltang, så byområdet udgør en helhed, og nyt og gammelt beriger hinanden. Skab faciliteter i det nye byområde, som gammel Eltang også får glæde af. Støt faciliteter i gammel Eltang, som det nye byområde også får glæde af (eksempelvis skolen, børnehaven, sikker skolevej, Grøn Skole, kirken). Skab god stiforbindelse til Eltang skole. Skab god stiforbindelse til Nr. Bjert og Strandhuse (butikker, overbygningsskole). Skab god stiforbindelse til naturområderne Houens Odde, Eltang Vig og Drejenshalvøen (ny golfbane?). Skab god stiforbindelse til Birkemose (golf). 10

11 MANGFOLDIGHED Erfaringen fra mange års byplanlægning viser tydeligt, at flotte tegninger og smarte bygninger ikke er nogen garanti for gode bymiljøer. Man skal starte et helt andet sted: Først byliv, så byrum, og så husene. Det er med andre ord livet i og mellem husene, kombineret med fællesskabet, der er fundamentet. Og dette kan finde sted i forskellige bygningsformer. En anden grundregel for gode bymiljøer er mangfoldighed og rummelighed. At byområderne giver plads til forskellige mennesker. Vore behov er meget forskellige, og skifter med tiden: Ung, single, børnefamilie, senior, gammel. Vore ønsker om boform og fleksibilitet er meget forskellige: Eje, leje eller andel. Individuel eller fællesskabspræget. Høj eller lav boligudgift. Og så udvikler det vores rummelighed, at her er plads til forskellighed. En tredje grundregel er at skabe et byområde med forskellige funktioner, frem for kun et boligområde. Her kan man finde helhed i tilværelsen: Både bo, arbejde, rekreere, lære, finde tryghed og sociale relationer, og måske skifte til en anden bolig i nærheden, når behovene forandrer sig. Guidelines for helhedsplanen: Giv mulighed for forskellige boligtyper, boligstørrelser, aldersgrupper, ejerformer og udgiftsniveauer. Giv både mulighed for at bo, arbejde, lære, blive passet, holde fri og være sammen i og nær området. Arbejd bevidst med zonering i byen, dvs. inddeling i private, halvprivate, halvoffentlige og offentlige områder. Arbejd med begreber som Se- og høre-kontakter og byen som mødested. En inviterende udformning frem for adskillende. Samle frem for at sprede. Fysisk miljø af god kvalitet fremmer aktivitetsniveauet. 11

12 FÆLLESSKAB FÆLLEDSKAB Fællesskabstanken skal allerede fra starten være indtænkt som en integreret del af det nye byområde ved Eltang, fordi den vil være en vigtig del af områdets identitet, fordi den fremmer tillid, tryghed og livskvalitet, og fordi den er en vigtig del af processen hen mod etableringen af byområdet. Fællesskab spænder vidt, fra det meget uforpligtende til det meget forpligtende, fra det flygtige til det langvarige, fra store til små fællesskaber. Fælledskaber er det skridt videre, hvor man har noget at være fælles om, det at gøre noget sammen og det at forvalte den fælles ressource. Her genopstår landsbyfællesskabet i en moderne fortolkning. I forløbet frem mod det nye byområde bør der arbejdes med samskabende processer, hvor vejene krydses blandt gamle og nye Eltang ere, ressourcer og kompetencer kombineres, hvor nye tanker og gode relationer opbygges. Guidelines for helhedsplanen: Iværksæt allerede nu processer og initiativer, som kan danne udgangspunkt for det fælles liv i det nye byområde. Læg vægt på fællesskabsopbygning mellem det eksisterende Eltang og det nye byområde. Sæt fokus på de fælles opgaver man kan løse i området de nye fælledskaber (aktivitetshuset, veje, grønne områder, energianlæg, andet?). Indtænk et aktivitetshus som en del af det nye byområde. Kommunen som aktiv medspiller med henblik på at sammenføre interesserede nybyggere, beboere og andre, som melder sig på banen. Det er ikke mere så vigtigt at eje. Det får større betydning at have adgang til. Låne, leje, dele, bytte, genbruge 12

13 VI BYGGER EN BY Det nye byområde ved Eltang skal være et mangfoldigt byområde, hvor mange forskellige mennesker har mulighed for at bosætte sig og leve et godt hverdagsliv. Parcelhuset er stadig den foretrukne boligform for mange, men meget er under forandring. Vi ønsker fleksibilitet og frihed, samtidigt med tryghed i forhold til økonomi og omgivelser. Der er nye tendenser i markedet, hvor mange f.eks. vælger en lejebolig frem for en ejerbolig. Boligerne skal ikke mere være så store, men gerne med fællesfaciliteter. Familiemønstrene ændrer sig meget i retning mod mindre familier og single-husstande. Vi ønsker nemme boliger, energivenlige boliger og sunde boliger. Bofællesskaber, flergenerationsboliger og olle-koller dukker også op på dagsordenen. Læg hertil, at vi efterhånden har masser af fri tid, som gør at vi er aktive på helt nye måder. Mange arbejder også anderledes, fleksibelt, hjemmefra eller andet. Dette peger på, at vi ikke mere skal bygge sovebyer af ensartede boliger, men meget hellere blandede byområder, men plads til både at bo, arbejde, lære, rekreere, handle osv. Dette fremmer både bylivet og begrænser behovet for transport. 13

14 Guidelines for helhedsplanen: Planen skal give plads til forskellige boligtyper (familieboliger, singleboliger, seniorboliger, flergenerationsboliger, bofællesskabsboliger). Planen skal give plads til flere ejerformer (eje, leje, andel). Planen skal give plads til forskellige bygningstyper (énfamiliehuse, dobbelthuse, forskellige typer tæt-lav bebyggelse, etageboliger). Planen skal have fokus på efterspørgsel efter mindre boliger, billigere boliger, nemme boliger, energivenlige boliger, allergivenlige boliger. Planen skal give plads til både boliger, mulighed for ikke generende erhverv, fællesfaciliteter (som aktivitetshus, fælleshuse), offentlig service, dagligvarebutik(?). Planen skal lægge op til varieret arkitektur. Planen skal give mulighed for fornyende, eksperimenterende byggeri og arkitektur. Planen skal lægge op til tæthed, så flest mulige får glæde af stedet, bylivet underbygges, arealressourcerne udnyttes godt, investeringerne udnyttes godt og grundpriserne holdes nede. Størstedelen af området bebygges i 1-2 etager (maks. 8,5 meters højde), men særlige områder kan bebygges i op til 4 etager (maks. 14 meters højde). Bebyggelsesprocent maks. 40. Planen skal muliggøre udstykninger/grundsalg af både parcelhusgrunde og storparceller egnet til mere samlede bebyggelser (bofællesskaber, lejeboliger m.m.). Byområdet skal udbygges i etaper, fra nord mod syd, så det hænger godt sammen med Eltang. Det skal være muligt på langt sigt at udbygge det nye byområde yderligere mod vest. 14

15 BYEN I LANDSKABET LANDSKABET I BYEN Det nye byområde ved Eltang er velsignet med værdifuldt landskab til alle sider. Inden for gå- og cykelafstand findes alt fra fjorde og vige, skove, enge og dalstrøg, moser og åbne agre. Flade arealer varierer med kuperede områder og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelser til naturparadiset på Houens Odde, fritidslandskabet ved Eltang skole og golfbanen ved Birkemose. Om få år måske også en golfbane på Drejenshalvøen. Største udfordring er her at sikre adgangsvejene og udsigterne ud til de omgivende naturområder. Landskabet inde i det nye byområde skal helhedsplanen selv udforme. Det kuperede terræn byder på arealer med og uden udsigt, skråninger med forskellig orientering, næsten vandrette arealer, et par vandhuller, et læhegn mod vest og et par mindre bevoksninger mod syd. Ved udformningen af udearealerne/landskabet inde i det nye byområde skal der sikres samspil med omgivelserne samt udsigtsmuligheder. Men i lyset af hvor store landskabskvaliteter der er umiddelbart omkring byområdet er der ikke så stort et behov for interne grønneområder. Udearealerne inde i området prioriteres herfor mere til aktive arealer, som inviterer til at man mødes og er sammen, og til aktiv anvendelse. Denne aktive anvendelse kan være ganske forskellig: Fælledarealer mellem boligerne, leg og ophold, nyttehaver, grøfter, lavninger og damme til afledning af regnvand, fælles solvarmeanlæg og fælles solcelleanlæg, samt lægivende beplantninger. Guidelines for helhedsplanen: Skab gode gang- og cykelforbindelser til det omgivende landskab. Giv gode udsigtsmuligheder til det omgivende landskab. Relativt lille behov for interne grønne områder, på grund af det værdifulde omgivende landskab. Mulighed for anvendelse til leg, ophold, nyttehaver, solvarmeanlæg, solcelleanlæg. Lægivende beplantninger i området. Plads til lokal afledning af regnvand via render, grøfter, lavninger og damme. 15

16 SÅDAN KOMMER VI RUNDT Hvordan bevæger vi os, og hvad sker der når vi bevæger os? Denne mobilitet kan og bør iscenesættes således, at det ikke blot er et spørgsmål om at komme effektivt og sikkert fra A til B, men også en bevægelse med indbyggede oplevelser, invitation til aktivitet og samvær. Her ligger adskillige potentialer for at berige bylivet og bevæge sig væk fra den traditionelle opfattelse af transport og trafik. Frem for at sprede de forskellige transportformer hver for sig og adskilt fra andre byfunktioner, bør disse i højere grad integreres, tænkes sammen og i bedste fald berige hinanden og byens liv. Her ligger en spændende udfordring, som kan munde ud i anderledes udformninger af byområdets udearealer og rum. Her ligger også en spændende mulighed for at profilere det nye byområde som noget andet, end de sædvanlige parcelhuskvarterer. Vore transportmønstre vil ændre sig i fremtiden. Vort moderne samfund er i høj grad bygget op omkring mobilitet, men ændrede ressourceforhold og ændret adfærd kan meget vel betyde mere fælles/kollektiv transport. I det nye byområde ved Eltang peger dette i retning af behov for busbetjening - og eventuelt på langt sigt et nærbanestop på jernbanelinjen. Guidelines for helhedsplanen: Iscenesæt bevægeligheden, så det ikke blot er en transport fra A til B, men en oplevelse og en invitation. Integrer leg, ophold, gangtrafik, cykling og langsomt kørende biler inde i de lokale kvarterer (shared space-princip). Gør det interessant at gå, cykle og tage bussen. Gør det attraktivt at gå, cykle og tage bussen. Gør det naturligt at sive rundt i byområdet, undgå blinde vejsystemer. Dette skaber større samhørighed og mere tryghed. Sørg for god vilkår for gående og cyklende, både internt og eksternt. Skolestier skal være sikre, med ordentlig belægning og belysning. Turstier skal være mere naturprægede. Sørg for gode vilkår for bustransport, dvs. korte afstande til stoppesteder, gode ventefaciliteter og passende frekvens. Samkørsel, delebilordninger og lignende er oplagte muligheder i det nye byområde ved ELtang, hvor mange vil være ret afhængige af biltransport. I regi af Trekantområde-samarbejdet kan der arbejdes for et fremtidigt stoppested på nærbanen ved Eltang. 16

17 DEN SMARTE BY I disse år er der megen fokus på hvordan vi skaber fremtidssikrede, smarte byer. Her er det vigtigt at slå fast, at smarte byer først og fremmest er en anderledes måde at tænke på. Her er tale om en kulturel og organisatorisk omstilling, hvor der opereres i nye samarbejder partnerskaber på alle niveauer. Disse partnerskaber kan være mere eller mindre formelle, og være mere eller mindre varige, alt efter de behov og muligheder som opstår. Initiativet kan både komme oppefra og nedefra. De udvikler sig efter behov, og piller ved vores traditionelle opfattelse af hvem der bør gøre hvad. Som eksempler herpå kan nævnes udviklingen af alle mulige apps, hjemmesider og sociale medier, hvor f.eks. beboerne i en by kan kommunikere. Her kan også nævnes digitale platforme for bytte af ting eller ydelser. Andre eksempler er nye tjenesteydelser som netbank, indkøb via nettet og samkørselsordninger. Fremtidssikringen handler naturligvis også om at sikre de nødvendige digitale kommunikationsformer i form af højhastigheds netforbindelser og god mobildækning. Og så handler det om en fremtidssikret forsyning med hensyn til el, varme, vand og spildevand. Det nye byområde ved Eltang kan forene det bedste med det bedste: Her kan man selv vælge, om man vil koble sig af og søge roen, eller være på og aktiv. Guidelines for helhedsplanen: Giv plads for partnerskaber på alle niveauer, og vær åbne for ændrede rollefordelinger og praksis er. Giv virtuelle muligheder for kommunikation mellem Eltangs borgere, lokale nyheder, opslagstavle, bytte og lignende. Sørg for højhastigheds netforbindelse for alle. Sørg for god mobildækning. Sørg for fremtidssikret forsyning af byområdet hed hensyn til el, varme, vand og spildevand. 17

18 EL OG VARME Vort energiforbrug til el og opvarmning er både miljøbelastende og kostbar. Det nye byområde ved Eltang skal naturligvis være et energirigtigt lokalsamfund, hvor man opfører sig energibevidst, og hvor al ny bebyggelse opføres som lavenergibygninger. Her skal også være gode muligheder for at udnytte vedvarende energi i form af sol-varme og sol-el. Det er uklart hvilken varmeforsyning, som er mest hensigtsmæssig i området. Her kan både være tale om fjernvarmeforsyning under en eller anden form, et lokalt varme- og energisystem, eller helt individuelle løsninger. Med henblik på afklaring heraf skal der nu gennemføres en dialog med forsyningsselskabet TRE-FOR. Ved samme lejlighed bør det også overvejes, hvordan eksisterende Eltang kan varmeforsynes fremover. Guidelines for helhedsplanen: Kommuneplanens standardkrav gælder: Ny bebyggelse må udelukkende opføres som lavenergibygninger. Der skal gennemføres en dialog med forsyningsselskabet TRE-FOR for at afklare, hvilken varmeforsyning der er mest hensigtsmæssig i det nye byområde. (Siger varmeplanen noget herom?) Planlæg for god solorientering og gode læforhold. Giv mulighed for både individuelle og fælles solvarmeanlæg, på bygninger eller på terræn. Giv mulighed for både individuelle og fælles solcelleanlæg, på bygninger eller på terræn. Belysning langs veje og stier skal udføres som lavenergi-anlæg. 18

19 DRIKKEVANDET, REGNVANDET OG SPILDEVANDET Drikkevand er en vigtig ressource, som vi skal omgås med varsomhed. Der skal naturligvis spares herpå i det nye byområde ved Eltang. Prisen på vand, moderne hvidevarer og fornuftig adfærd hjælper med hertil. Regnvandet fra et byområde som det nye byområde kan udmærket afledes lokalt. Her er ikke særlige drikkevandsinteresser, som skal beskyttes, hvorfor det er fuldt acceptabelt at arbejde med lokal nedsivning, forsinkelse og/eller bortledning. Dette er en miljømæssig god løsning, som aflaster kloaksystemet og recipienterne. Og som bonus får man flere naturoplevelser samt mere plante- og dyreliv i området. Hvis man ønsker det, kan regnvand også samles og genbruges til vanding, bilvask, rengøring, tøjvask, toiletskyl og lignende. Spildevandet fra husholdningerne bør afledes traditionelt, så her sker den nødvendige rensning før udledningen til Kolding fjord og Lillebælt. Der skal nu gennemføres en dialog med Kolding Spildevand A/S for at fastlægge den mest hensigtsmæssige løsning vedrørende regn- og spildevandshåndteringen. Guidelines for helhedsplanen: Regnvandet fra tage, private arealer, veje og stier afledes lokalt via faskiner, vandrender, grøfter, lavninger og damme. Spildevandet afledes traditionelt til rensningsanlægget. I stedet for saltning af veje og stier bør man anvende grus, for at skåne beplantningen i regnvandssystemet og for at skåne grundvandet. Der skal gennemføres en dialog med Kolding Spildevand A/S for at fastlægge den mest hensigtsmæssige løsning vedrørende regn- og spildevandshåndteringen. 19

20 STYR PÅ AFFALDET Vi danskere producerer meget store mængder affald, som på mange måder belaster miljøet. I det nye byområde ved Eltang skal der naturligvis gennemføres et både godt og fremtidssikret system til håndteringen af affaldet, så miljøbelastningen begrænses mest muligt. Der skal gennemføres en dialog med renovationsafdelingen herom. Guidelines for helhedsplanen: Afsæt plads til et veludbygget og fleksibelt system for håndtering af genanvendelige materialer, restaffald, haveaffald m.v. Både ved boligerne (miljøstationer) og mere centralt. Læg op til lokal kompostering af overskudsmateriale fra haver og grønne områder. Giv mulighed for etablering af byttecentral, genbrugs, reparationsværksted og lignende. Der skal gennemføres en dialog med Renovationsafdelingen med henblik på at fastlægge det mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede koncept for renovationen. 20

21 Bilag

22 ELTANG - KULTURMILJØ SIGNATUR Ankerpunkter Kulturmiljø Skov Eltang Områdemarkering 22

23 FREDSKOV SIGNATUR Skov Fredskov 23

24 SKOVBEYGGELINIER SIGNATUR Skovbyggelinie 24

25 BESKYTTET NATUR SIGNATUR Overdrev Sø Mose 25

26 TERRÆN SIGNATUR

27 AFLØBSRETNINGER 27

28

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Status Høringen starter Høringen slutter Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden Baggrund Forslag XX.12.2016 XX.02.2017 dd.mm.åååå dd.mm.åååå

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding

UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding UDBUDSVILKÅR 2 storparceller til privat tæt-lav boligbebyggelse (delområde 2 og delområde 3) på Kløvkærgrunden i Seest, 6000 Kolding De 2 storparceller som er under udstykning udbydes til salg i henhold

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere