Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO."

Transkript

1 LYKKESGÅRDSKOLEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN DRAGEN & HØJGAARD. Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- & Indholdsbeskrivelse for SFO. Skoleåret 2009 / L Y K K E S G Å R D S K O L E N - E N G O D S K O L E - O G S Å I D I N F R I T I D.

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning Børnegruppens sammensætning og det pædagogiske personale Rum for leg, læring og udvikling Leg Læring Grundlaget for Mål - & indholdsbeskrivelse De pædagogiske principper for SFO Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af Mål - & indholdsbeskrivelsen Pædagogik for de 6 9 årige Pædagogik for de årige Vigtige aktører i Mål - & indholdsbeskrivelsen Forældresamarbejdet i SFO Lærer & Pædagog samarbejdet side 2 side 3 side 3 side 4 side 5 side 5 side 6 side 6 side 7 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 De mange intelligenser side 12 Den personlige kompetence side 12 Den sociale kompetence side 13 Den sproglige kompetence side 13 Den kropslige kompetence side 14 Den naturalistiske kompetence side 14 Den rumlig/visuelle kompetence side 15 Den musiske kompetence side 16 Den matematiske/logiske kompetence side 16 Særlige fokusområder i Mål- & indholdsbeskrivelsen Børn med særlig behov Lektiehjælp Idræt og bevægelse Skole hjem samarbejde Evaluering og opfølgning side 17 side 17 side 18 side 18 side 20 side 20

3 3 Indledning. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive den overordnede ramme for hvilke pædagogiske aktiviteter, der foregår i SFO en, og de nærmere mål herfor, herunder samspillet mellem skolens undervisning og SFO ens aktiviteter. Særligt skal det i den nuværende udgave beskrives, hvordan SFO en arbejder med: den personlige kompetence. den sociale kompetence. tilbuddet for lektiestøtte. målretter indsatsen til børn med særlige behov. bidrager til skole- hjem samarbejdet. inddrager idræt og bevægelse. I Varde Kommune har kommunalbestyrelsen valgt at delegere opgaven til skolebestyrelsen. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal medvirke til udmøntningen af de øvrige love, politikker og planer for området. Her tænkes Folkeskoleloven, Børn- og Unge politikken, Fælles Børnesyn, Skolepolitikken/den pædagogiske aftalestyring osv. Inden for rammerne af Mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte SFO gennem skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger samt i det daglige pædagogiske arbejde. Vi har i vores arbejde med Mål - & indholdsbeskrivelsen valgt at tage udgangspunkt i teorien om de mange intelligenser som vores pædagogiske grundlag. Valget af værdigrundlaget De mange intelligenser er ikke tilfældigt. Skolestarten Klasse har de sidste år arbejdet målrettet på at classroom management og forskellige læringsstile er værdigrundlaget. Derfor valgte SFO teorien ud fra en overordnet betragtning, at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hele læring. Dette betyder, at vi i det daglige arbejde, i såvel spontane som planlagte aktiviteter, ind tænker så mange af de forskellige intelligenser. Ved hvert skoleår udarbejder Skolefritidsordningen en årsplan. I årsplanen koordineres samspillet med de aktiviteter/temaer der er planlagt i LILLA HUS. Børnegruppens sammensætning og det pædagogiske personale der er til rådighed. Lykkesgårdskolens Skolefritidsordning består af en SFO 1 og SFO 2. SFO 1 er for børn fra Klasse. SFO 2 er for børn fra klasse. SFO 1 Dragen har til huse i indskolingsafsnittet Lilla Hus, hvor Klasse ligeledes har klasselokaler. 3. klasse gårdgruppen har til huse på Højgaard. Gårdgruppen fungerer som en udslusningsordning til Skoleklubben Højgaard. Højgaard er værested for SFO 2 Skoleklubben. Pr. 5. september 2009 var der tilmeldt i SFO børn og i SFO 2-24 børn. I SFO 1 er børnene inddelt i årgangsgrupper (0. 3. klasse) med tilhørende kontakt pædagoger. Kontakt pædagogerne for klasse, er ligeledes tilknyttet en klasse på årgangen. Vi har valgt at inddele SFO 1 børnene i 4 årgangsgrupper; FILUREN, SPILLOPPEN, BISSEN og GÅRDGRUPPEN. De fire stamgrupper er årgangsinddelte: Børnene har bedre muligheder for at danne kammeratskabsgrupper på tværs af klasserne på årgangen. Børnene bliver i den samme gruppe, gennem hele den periode, de er i Dragen. Dette bevirker, at de voksne er den røde tråd for børnene, når de skifter lærer mellem Klasse og skiftet til

4 4 gårdgruppen på Højgaard. Stamgrupperne er samlingspunkt for spisning af madpakker, fødselsdage, daglige beskeder og lignende. Der arbejdes også på tværs af årgangsgrupperne med såvel planlagte som spontane aktiviteter. Derved gives der mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov og udviklingstrin. I skoleåret 2009/2010 er der til årgangsgrupperne tilknyttet 3 personaler. Til skoleklubben er der tilknyttet 2 personaler. I indeværende skoleår er personalesammensætningen 11 pædagoger og 4 medhjælper. Af de i alt 15 medarbejder er 9 kvinder og 6 mænd. Aldersgennemsnittet er 39,9 år, men et aldersspænd fra år. De fleste af personalet har været her i mange år, og derfor har de en stor erfaring i det pædagogiske arbejdet i en skolefritidsordning. I dette skoleåret har vi ansat 5 nye medarbejdere i forbindelse med overflytningen af skolebørnene fra Søndermarken. Dette har fortrinsvis været nyuddannede pædagoger. Medarbejderens erfaringsgrundlaget og mangeårige faglige ekspertise gør, at vi kan løse mange opgaver omkring børn med særlige behov. Medarbejdernes kvalifikationer på det kreative felt er ligeledes alsidige og veldækkede. Vi har ved ansættelse af nyt personale været opmærksom på deres kreative styrkesider og taget højde for vores ikke så stærke sider. Af styrkesider inden for vores aktivitetsområde kan nævnes; Billedkunst & hobby aktiviteter. Sy & læder. Smykker & dekoration. Træ- & grøn sløjd. Bål aktiviteter & Ude- liv. Sport & bevægelse. Leg & spil. Dyrehold. Musik & drama. Rum for leg, læring og udvikling. For at kunne opfylde målene i Mål- og Indholdsbeskrivelserne er det vigtigt, at der tænkes i rammerne for dette. Dette kan gøres gennem gode læringsmiljøer og hensigtsmæssig indretning af skolefritidsordningen og skolen. Indskolingsafsnittet LILLA HUS, har gennem de sidste 5 år arbejdet frem imod en indretning, der i højere grad tilgodeser en fælles brug og indretning for børnenes hele dag. Dette betyder, at vi i dag i LILLA HUS har fælles lokaler og rum for både Skole & SFO. Billedkunst lokale der bruges i undervisnings- og fritids delen. Træ værksted der bruges i undervisnings- og fritids delen Fællesrum og lokaler der er indrettet til fælles brug for undervisnings - og fritidsdelen. Møbler og inventar der er mobile og flytbar, så forskellige lærings rum kan indrettes.

5 5 Fritidsdelen har mulighed for at gøre brug af gymnastiksal og Hallen, samt skolens øvrige faglokaler. HØJGAARD med anderledes aktivitetstilbud for børnene i SFO Dragen. Leg. Leg er en særlig måde at opsamle og formidle erfaringer på, både når det er en spontan og frivillig aktivitet, og når legen sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang med et særligt mål. Leg har en værdi i sig selv, da børn gennem leg f.eks. udvikler: sociale relationer forhandlingsevner, samarbejdsevner og organisations evner evnen til bearbejdning af oplevelser/virkeligheden evnen til at give sig hen til en fantasiverden evne til at eksperimentere og drage erfaringer heraf sproglig udvikling i dialogen Det er SFO s opgave både at give plads for børns egne spontane og uplanlagte lege, hvor de selv sætter rammerne, løser konflikter og udvikler legen, samt at igangsætte planlagte lege, hvor børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for bestemt givne rammer. Pædagogens opgave i forbindelse med spontane lege er direkte eller indirekte at understøtte og videreudvikle børnenes evne til leg. Planlagt leg kan have et læringsmæssigt eller socialiserende sigte. I forhold til børn med særlige behov eller vanskeligheder i sociale sammenhænge giver planlagt leg en god pædagogisk mulighed for at tilgodese netop disse særlige behov. Læring. Børnene lærer hele tiden, gennem deres leg og samvær med andre voksne og børn i SFO en. Denne læring er enten uformel, eller den kan være planlagt fra pædagogernes side med et klart mål for øje. En planlagt læring foregår ofte i en dynamisk og situationsbestemt didaktisk model og kan ideelt set indeholde elementer, som beskrevet her: Formulering af mål og tegn, der skal ses når målet er nået (succeskriterier) Valg af indhold Valg af metoder Gennemførelse af et læringsforløb Synliggørelse af læringen gennem dokumentation Situationsanalyse og refleksion Evaluering med henblik på nye læringsforløb Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted og foregår i alle afkroge af SFO en. Børn er meget kropslige og sanselige. Børnene lærer gennem aktive handlinger og afprøvninger i praksis for derigennem at opnå forståelse. Børn har desuden forskellige tilgange til læring. SFO skal udgøre et læringsmiljø, hvor børnene kan udvikle sig og trives. Dette forudsætter mulighed for fordybelse i leg, indgåelse i fællesskaber, prioritering af venskaber og relationer til både børn og voksne. Læringsmiljø består af to elementer:

6 6 Et fysisk læringsmiljø, der skal udvikle børnenes sanser, fysiologisk, socialt, emotionelt og intellektuelt. Et psykisk læringsmiljø, der skal udvikle barnets flow- oplevelser, engagement, lyst, nydelse og glæde Det fysiske rum Et godt indendørs rum er f.eks. : at der er sammenhæng mellem det æstetiske, byggetekniske og brugsmæssige. at indretningen giver psykisk og fysisk plads til udfoldelse. at det udfordrer til selvtænkning og er sanseskærpende. at det stimulerer fantasien og gør barnet nysgerrigt. at det får barnet til at træne grov og finmotorikken. Et godt udeareal er f.eks.: arealer, der appellerer til fysisk aktivitet. sandkasser, der lægger op til rolle leg i ufærdige rammer. kuperet terræn, hvor mulighederne ikke er indsnævret på forhånd. boldpladser, huler, vandløb og klatretræer. beplantning, kunst eller lignende, der øver øje og sind i at opfatte rum, form, lys, skygge og farve. Det psykiske rum Der findes i hverdagen 3 læringsrum: Rutiner, som er de faste rammer, vi sætter om vores hverdag, og som giver tryghed. Det voksenorganiserede, hvor de voksne rammesætter, hvad der er muligt, og hvad der anerkendes som godt og skidt. Børnekulturen, hvor børnene har deres egne regler og hierarki som rammesætning for, hvad der er muligt. Grundlaget for Mål - & indholdsbeskrivelsen. Folkeskolens formål 40. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen jf. 3 stk. 4 efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelsen. Opgaven kan helt eller delvist delegeres til den enkelte skolebestyrelse og mål- og indholdsbeskrivelserne skal offentliggøres. De Pædagogisk principper for SFO Dragen. Vedtaget i Skolefritidsordningen Dragen skal være et fristed med vægt på fritid! Brugen af leg og frirum, hvor barnet kan dyrke egne initiativer og udvikle sig på egne præmisser, bliver kombineret med planlagte tilbud og fælles aktiviteter.

7 7 Vi forsøger at skabe et miljø i på en gang trygge og udfordrende rammer, hvor der lægges vægt på den tætte kontakt mellem barnet og den voksne. Dragen vil gerne være med til at kunne skabe et tilbud på en fritid, hvor barnet sammen med de voksne kan engagere sig kreativt, i praktiske gøremål og andre fælles oplevelser, der kan støtte op omkring det enkelte barns udvikling og evner til at samarbejde og fungere sammen med andre. Dragen vil gerne være med til at støtte det enkelte barns spirende frigørelse fra voksenstyrede aktiviteter til mere interesse prægede fællesskaber og kammeratskabsgrupper. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af Mål - & Indholdsbeskrivelsen Relationer. Barnets udvikling er afhængig af de relationer, som barnet tilbydes, og det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På dette grundlag udvikler barnet sin identitet, sin evne til socialitet og empati, samt sine handlingsmønstre. I skolefritidsordningen mødes barnet anerkendende og påskønnende. Gennem dette motiveres det bedst til nytænkning og udvikling. Det er en forudsætning for barnets trivsel og positive udvikling. Vi er derfor som personale opmærksom på At være lydhør, nærværende og medlevende At have positive forventninger til barnet Hat have et anerkendende menneskesyn At Undgå skældud At lede barnet og vise positive alternativer At uddybe og italesætte fællesoplevelser At tale med barnet om de ting, barnet er optaget af At kunne justere sig i forhold til barnet og følge dets udspil At give mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive og forklare En vigtig opmærksomhed er at sikre, at ingen børn føler sig udenfor SFO ens fællesskab. Her skal de i samvær og samarbejde med andre børn have mulighed for at udvikle deres sociale og kommunikative evner. Når vi som voksne professionelle omsorgsgivere skal hjælpe børnene med at udvikle gode relationer til hinanden, er det vigtigt at være meget bevidste om, at vi er vigtige rollemodeller for børnene. Den voksne skal tage barnet alvorligt og lære barnet, at uenighed er et livsvilkår. Barnet vil gradvist udvikle færdigheder i konfliktløsning, uden at selvværdsfølelsen behøver at få et knæk. Pædagogik for de 6-9 årige. Det 6 9 årige barn er motiveret for at lære. Det er videbegærligt og optaget af ønsket om at lære at forstå den store verden. Derfor skal SFO være et sted, hvor barnet kan udvikle erkendelse, lyst til at lære, samt fremme barnet evner til at indgå i livslæring. Barnet udvikler nære sociale relationer til kammerater. Børnene danner ofte små grupper, gerne langt væk fra de voksne, men alligevel ikke længere væk end at en voksen kan hentes, såfremt de ikke længere magter situationen. I gruppen hører man sammen, og den står ofte for noget specielt, f.eks. drenge der bygger huler, leger røvere og soldater, piger der forbereder optrin eller disco.

8 8 Skolefritidsordningen skal være et sted, hvor barnet oplever at være en del af fællesskabet på tværs af alder, og hvor der er tid, rum og plads til børns leg / udfoldelse og fordybelse. I løbet af perioden 6 9 år skifter legen ofte fra rolle- leg til regel- leg. Barnet bliver konkurrencesøgende og vil gerne måle sine præstationer i forhold til andre børn både kropsligt og intellektuelt. Barnet vil gerne have forstærket/styrket dets jeg opfattelse. Emner som: Hvad kan jeg? og Hvad er jeg god til? bliver vigtige for barnet. Motoriske aktiviteter indgår i fritidspædagogikken og er dermed med til at styrke de sociale kompetencer gennem de rammer og regler, der er i leg og sport. Barnet ønsker selvbestemmelse og udvikler sig meget selvbestemmende, hvilket også bevirker, at det bliver selvregulerende. SFO ens opgave er at bidrage til barnets udvikling af selvbevidsthed og tilværelseskompetencer. Pædagogikken skal understøtte barnets livsmod, selvværd og handlekraft. Det 6 9 årige barn er også tryghedssøgende og ønsker kendte omgivelser og det har brug for opmærksomhed. Pædagogens rolle er derfor både den beskyttende, omsorgsfulde, opmærksomme og lyttende vejleder, der kan være igangsætter og inspirator i barnets dannelse. Barnet skal opleve, at det bliver hørt og inddraget. Pædagogik for de årige. I aldersgruppe år er en stigende selvstændighed og ønske om medbestemmelse, et vigtige pædagogiske elementer i arbejdet med børnene. Relationerne til grupperinger, kammeratskaber og nære venner bliver mere udtalte. Sammen med en stor nysgerrighed omkring hinanden betyder det ofte, at der ind imellem sker store skift i valg af venskaber og kammeratskaber. Børn som i en lang periode har været uadskillelige, bryder båndene og skaber nye bånd til andre børn end de sædvanlige. Når børnenes nysgerrighed omkring hinanden skærpes, fører det til en eksperimenterende med nye gruppedannelser på tværs af alder og klassetilhørsforhold. Motoriske aktiviteter og lysten dertil, er præget af barnets jeg opfattelse. Følelsen af, at føle sig sikker i aktiviteten - har selvtillid - er god til aktiviteten og syntes aktiviteten er sjov, spændende og lærerig. Nysgerrighed og lysten til at prøve noget nyt er udtalt i aldersgruppen. Børn der i en lang periode i SFO en ikke har vist interesse for en bestemt aktivitet, melder sig pludselig til sådanne. Ofte er det en kombination af nysgerrighed og stigende modenhed, der udviklingsmæssigt gør udslaget. At lære at ride og begå sig med heste er et godt eksempel herpå. I begyndelsen virker de store dyr skræmmende. Barnets selvværd og den manglende erfaring med at de ikke er farlige får i første omgang overtaget. Nysgerrigheden og lysten til at prøve at lære at ride vinder i sidste ende. Det årige barn har brug for steder/rum, hvor det kan være sig selv. De har brug for at være uden for de voksnes rækkevidde. Modsat har de også brug for nære voksne, der kan hjælpe dem med til, at navigere rundt i det følelses - og fysiske udviklingsforløb der foregår i forskellige tempi - der ikke altid er lige nemme at håndtere for det årige barn.

9 9 Kultur. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. En væsentlig pædagogisk kompetence består i dels at kende sin egen kultur og kunne formidle dens værdier til andre, dels at interessere sig for andre kulturers virkelighedsopfattelse. Pædagogers virkelighed med evnen til at navigere i kaos og uforudsigelighed er også en del af kulturen, som gør det vigtigt, at man kender og udvikler sin pædagogiske faglighed og fritidspædagogikken. Børnekultur. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskaber, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO en lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekulturen i SFO en handler bl.a. om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesser, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur, hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Håndtering af konflikter og problemstillinger ses som en ressource og udviklingsmulighed, der er en uundgåelig del af arbejdet med mennesker. Vigtige aktører i Mål - & Indholdsbeskrivelsen. Skolebestyrelsen Ifølge Folkeskoleloven er skolefritidsordningen en afdeling af skolen, hvilket betyder, at den også er en del af skolebestyrelsens ansvarsområde. Det er altså skolebestyrelsen, som skal fastsætte principper for SFO en, så den lever op til det fælles børnesyn i Varde Kommune og de værdier, som er vedtaget i Varde Kommune og på skolen. Skolebestyrelsen skal også godkende Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO. Det er vigtigt, at skolebestyrelsen opfatter SFO en som en integreret del af skolen, så SFO en indtænkes i fremtidige udviklingsplaner for skolen. Da der ikke altid er forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen med børn i skolefritidsordningen, kan det anbefales, at der udpeges et af skolebestyrelsesmedlemmerne som skolefritidsordningens kontaktperson. Skolebestyrelsen for Lykkesgårdskolen har derfor valgt et medlem fra bestyrelsen som kan indkaldes til SFO ens FORÆLDRERÅD. Skolebestyrelsen har således udarbejdet principper for klasseforældreråd og forældreråd ved SFO. Et forældreråd kan være med til at løse praktiske opgaver, men bør også være: Kontaktleddet til skolebestyrelsen så det sikres, at informationer bliver optimale mellem bestyrelse og forældre

10 10 Sparring mellem personale, ledelse og forældre, så ting bliver drøftet og løst, inden de bliver til problemer. Samtidig er det vigtigt, at skolebestyrelsen hele tiden informeres om de tiltag, der tages op i skolefritidsordningen. Fælles Ledelsesteam for Lykkesgårdskolen. SFO lederen er ansat i folkeskolen som leder af SFO. SFO- lederen har det daglige pædagogiske ansvar for SFO en med personalemæssig og faglig ledelse af de pædagoger og medhjælpere, der har deres virke der. I tæt samarbejde med skoleledelsen omkring retningen i den pædagogisk ledelse er der mulighed for sparring i ledelsesteamet på forskellige områder, og der vil typisk samarbejdes omkring udvikling for skolens ansatte. På Lykkesgårdskolen har vi derfor valgt, at skolelederen, viceskolelederen, afdelingslederne for skolen og SFO ledere, i samarbejde udgør skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet samarbejder omkring opgaver og problemstillinger for hele skolens virke. Ledelsesteamet for SFO. Ledelsesteamet består af SFO. leder, souschef og afdelingsleder for Højgaard. Teamets opgave består i samarbejde og koordinering omkring den daglige drift af de to afdelinger. Teamet har fordelt de forskellige daglige administrative og planlægningsmæssige opgaver imellem hinanden. Teamet samarbejder omkring personale og pædagogisk udvikling for hele institutionen. Forældresamarbejdet Vi prioriteter forældresamarbejdet meget højt i vores institution. Vi forventer et stort engagement fra forældrenes side.hvis børnenes hverdag skal hænge sammen, er det vigtigt, at de oplever fælles fodslaw imellem hjem og institution. (citat fra Velkomstfolderen Velkommen til SFO Dragen.) Ved tilsagn om optagelse af et barn i SFO/skoleklub aftales et forbesøg med barnet og dets forældre. Ved forbesøget vises barnet og dets forældre rundt og får informationer omkring dagligdagen samt et eksemplar af forældrefolderen: Velkommen til SFO Dragen. Forældresamtaler i Dragen og Højgaard. Når barnet har gået i SFO Dragen i ca. tre måneder, vil forældrene få en samtalevedrørende opstarten. Derefter tilbydes forældrene en samtale en gang om året, hvor vi vil fortælle om barnets sociale og udviklingsmæssige trivsel i Dragen. I tilfælde, hvor det skønnes gavnligt med fælles forældresamtale omkring det enkelte barn, kan gruppepædagogen og klasselæreren aftale møde med forældrene, med henblik på en fælles forældresamtale. For at barnet har de optimale forhold at udvikle sig under, er det vigtigt, at hjemmet og institutionen samarbejder. Det er derfor vigtigt, at begge parter kontakter hinanden, hvis der er tvivlsspørgsmål eller problemer omkring barnet. Garderobesnakken. Lige så vigtig som den formelle og aftalte samtale er, ligeså vigtig er den daglige samtale med forældrene i afleverings og afhentnings situationen. Information. I dette skoleår 09/10 implementeres SKOLEPORTEN. Som et led i at forbedre kommunikationen mellem skole og

11 11 hjem og udnytte de nye interaktive kommunikationssystemer, skal alle elever og forældre på skolenetværk. Informationer og meddelelser fra SFO en vil således også være at finde på Skoleporten / forældreintra. Vi vil løbende lægge informationer og meddelelser ud på Skoleporten under SFO. og gennem klasserne på ForældreIntra. Forældremøder. Dragen: En gang årligt afholder Dragen et forældremøde. Mødet afholdes i oktober/november. Forældrene vil få en dagsorden udleveret op til mødet. Ved mødet vil der være mulighed for at spørge ind til konkrete emner omhandlende Dragens hverdag. Ved dette møde er der ligeledes valg til Forældrerådet for SFO Dragen. Højgaard: En gang årligt, ved skoleårets start, mødes forældrene i skoleklubben Højgaard for i samråd at aftale åbningstiderne for skoleklubben. Der tages hensyn til sluttidspunktet på skoleskemaet for de enkelte klasser. Desuden holdes der forældremøder om: dyre fodring og arrangementer/aktiviteter eller større ændringer på stedet. I september/oktober måned afholder Højgaard ligeledes forældremøde for forældre til børn i skoleklubben og gårdgruppen. Ved dette møde er der valg til Forældrerådet for Højgaard. Forældrerådet i SFO Dragen & Højgaard. Ved forældremødet i efteråret i indeværende skoleår, får forældrene mulighed for at vælge et FORÆLDRERÅD. Forældrerådenes opgaver er at fungere som et råd, hvor spørgsmål fra forældrekredsen og pædagogiske tiltag kan diskuteres. Forældrerådet skal betragte sig selv som et råd og ikke som en bestyrelse! Det tilstræbes, at forældrerådet er bredt sammensat af forældre fra de enkelte stamgrupper. Der afholdes forældrerådsmøde 4-6 gange årligt. Der er til hvert møde en dagsorden, der før mødet er tilsendt forældrerådet, samt den valgte repræsentant fra skolebestyrelsen. Forældrerådet har mulighed for at indkalde skolebestyrelses repræsentant til møderne efter behov. Lærer & Pædagog samarbejdet. Lærerne og pædagogerne SFO. er en vigtig del af skolens samlede virksomhed, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere arbejder sammen. Med udgangspunkt i skolens værdier skal pædagoger og lærere i et tæt samarbejde, og med hver deres faglighed, skabe det bedste miljø for børnene. Det er vigtigt, at faggrupperne respekterer hinandens faglighed, da hver faggruppe har sine styrkesider, der på hver deres måde understøtter udviklingen af det hele barn. Gennem uddannelsen har lærerne størst fokus på undervisningsmetoder og ind- læring, mens pædagoger tilsvarende vægter relationer og livs- læring højest. Med et tæt samarbejde både i hverdagen og med forældrene, vil lærerne og pædagogerne kunne tilgodese barnets personlige alsidige udvikling. Skolefritidsordningen har vi i indeværende skoleår valgt at tilknytte en fast pædagog til hver klasse i Lilla Hus. Klassepædagogen har i samarbejde med klasseteamet aftalt 5 faste ugentlige lektioner. Ligeledes har klassepædagogen tildelt tid til samarbejde og planlægning på klassen. Personalet deltager i de 2 emneuge der er planlagt i huset.

12 12 I 2007 besluttede byrådet, at der fra skoleåret 2010/2011 skulle ske en harmonisering af skolestartsområdet i Varde kommune. Den 1. august 2010 indføres helhedsskolen med 25 lektioner pr. uge for børn i og 2. Klassetrin. Beslutningen i byrådet sætter de strukturelle rammer for helhedsskolen, men det er et erklæret mål, at indførelse af helhedsskolen tager sit udgangspunkt i den enkelte skoles kultur, traditioner og erfaringer. Dette arbejde er pt. i gang i skolens ledelsesteam og udvalg i medarbejdergruppe. De mange intelligenser. Vi har valgt at tage udgangspunkt i De mange intelligenser, (ofte forkortet til DMI eller MI) en læringsteori af den amerikanske psykolog; Howard Gardner. Intelligens kan med Howard Gardners teoretiske ramme ikke længere opfattes som en rent intellektuelle kapacitetsmæssig størrelse. Den kan ikke kvantificeres ud fra en tidsafgrænset præstation i logisk problemløsning såsom matematik. Intelligens ses som et bredere begreb, omfattende dannelse, sprog, selvforståelse, social kompetence, evnerne til at opfatte, huske, tilpasse sig, resonere, generalisere, klassificere, filosofere med videre. Den personlige kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at styrke deres selvværd og øge tilliden til egen formåen, via samvær med andre børn og anerkendende voksne. tilbyde aldersvarende, samt passende udfordrende aktiviteter, der tilrettelægges ud fra det enkelte barns evner og kompetencer. udfolde sig som værdifulde deltagere i et kulturelt fællesskab. Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes personlige intelligens ved at vi udarbejder en ugeplan, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter med henblik på at styrke den personlige kompetence. børnene lærer at forstå deres egne og andres følelser, behov og reaktion, der fører til selvindsigt, børnene kan benytte i egne handlinger og samspil med andre. Børnene lærer at tage selvstændige beslutninger, når barnet i dagligdagen tilbydes aktiviteter, hvor barnet selv vælger til og fra. Vores SFO s tiltag er at danne kreative værksteder, hvor børnene bruger deres fantasi og samtidige deltager i et fællesskab med børn og voksne. opøve barnet i, at turde sige til og fra overfor aktiviteter og kammerater. barnet gennem tillid og tryghed skaber gode relationer til både børn og voksne. barnet har følelsen af at høre til og kunne bruges, så det bl.a. har mod til at kaste sig ud i nye ting og udfordringer. Ved at stille krav og have forventninger til det enkelte barn, samtidig med at de voksne gennem vejledning, hjælper barnet med selv at finde løsningen. Skabe en humoristisk og let omgangstone i Dragen, så børn og voksne har det rart sammen. Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på personlige kompetencer hos barnet

13 13 Den sociale kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at udvikle sig socialt og for, at tilegne sig sociale spilleregler. indgå i leg, venskaber og fællesskaber, på tværs af alder, køn og kultur. udvikle deres sociale evner, gennem samarbejde og samvær med andre børn og voksne. inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer opleve tillid og tryghed i relationen til andre børn og voksne Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes sociale intelligens ved at børnene møder anerkendende voksne, som gode rollemodeller. empati, samarbejde og kommunikation er i fokus. børnene oplever sig selv og deres meninger, som værdifuld i forhold til fællesskabet. børnene indgår i venskaber og gruppefællesskaber og derved lærer at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. i konflikter støtter, vejleder og hjælper vi børnene i at tolke hinandens udsagn og udtryk. Vores SFO s tiltag er at prioritere samarbejde mellem personalet på Dragen & Højgaard. vi støtter op om venskaber og legefællesskaber, når vi tilrettelægger aktiviteter og arrangementer. vi lader børnene have indflydelse på deres hverdag, når vi planlægger aktiviteter. vi lader børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog, f.eks. i forbindelse med konflikter. vi lytter til, og lader børnene argumentere for deres meninger. vi igangsætter aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at deltage og være medbestemmende. vi lærer børnene at tage ansvar for deres kammerater, f.eks. i forbindelse med drilleri og mobning. Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på sociale kompetencer hos barnet Den sproglige kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at kunne udtrykke sig i hverdagen, sætte ord på behov og følelser. lære at lytte og samtale. udfordres til sproglig kreativitet udvikle og lege med sproget. udvikle nysgerrighed for sprogets mangfoldighed. give adgang til forskellige kommunikationsmidler. Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes sproglige intelligens ved, at

14 14 lytte til børnene i dagligdagen bliver vi opmærksomme på ønsker og behov fra børnene om aktiviteter og arrangementer, såvel spontane som planlagte. På årgangsgruppen og i dagligdagen, bliver børnenes ønsker, ros og ris klarlagt. Børnene har adgang til forskellige kommunikationsmidler. Vores SFO s tiltag er at Børnenes udsagn om fremtidige aktiviteter og arrangementer bliver behandlet på personalemødet for senere evt. implementering. Adgang til bøger, spil og it. Aktiviteter som musik, sang og teater. Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på sproglige kompetencer hos barnet Den kropslige kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at få lyst til fysiske aktiviteter inde som ude, finmotorisk og grovmotorisk. få lyst til at leve sundt og bevæge sig med inspiration fra voksne rollemodeller. opleve glæden ved at bevæge sig, i omgivelser der indbyder til fysisk aktivitet. aktivt at kunne udforske og tilegne sig verdenen aktivt gennem alle sanser. Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes kropslige/kinæstetiske intelligens ved, at personalegruppen inkluderer dagen fysiske aktiviteter i en ugeplan, hvor der tilbydes planlagte fysiske aktiviteter. tilbyde kreative aktiviteter, hvor fin- og grovmotorikken kan udfoldes. børnene gå og cykler. Vores SFO s tiltag er at aktiviteter i gymnastiksalen og Hallen, svømning, og skøjtning. leg og bevægelse i vores nærmiljø. vores tilbud, kreative som fysiske er alsidige, så alle børn tilgodeses. børnene får mulighed for, at agere og udfordre den kropslige kompetence sammen og på egne præmisser. Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på kropslige kompetencer hos barnet Den naturalistiske kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved og respekt for naturen

15 15 have kendskab til og erfaringer med natur og naturfænomener erfare natur som rum for leg og fantasi Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes naturalistiske intelligens ved, at vi giver børnene oplevelser i det fri give kendskab til naturen og naturfænomener give mulighed for at være sammen med husdyr planlægge ture til Højgaard og udflugter i nærområdet lade børnene indgå i pasningen af husdyrene på Højgaard Vores SFO s tiltag er at benytte aktivitetsmulighederne på Højgaard til SFO 1 børnene lave aktiviteter i det fri så som bål, snitte, samle frugter & fauna og krible krable fiske ved å og sø Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på naturalistiske kompetencer hos barnet Den rumlige/visuelle kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at møde voksne, der formidler kultur og støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer have adgang til forskellige materialer, redskaber og moderne medier deltage i lokale kulturelle traditioner og tilbud Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes rumlige/visuelle intelligens ved, at Arbejde med linjer, rum, form og farver Arbejde med inspirerende materialer, der stimulere konstruktion spille og bruge IT lave systemer og orden Vores SFO s tiltag er at kreative værksteder, hvor der arbejdes med forskellige materialer og udtryksformer teater og drama billeder på kasser af indholdet Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på rumlige/visuelle kompetencer hos barnet

16 16 Den musiske kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at møde voksne, der formidler musik og støtter dem i at udfolde sig musisk styrke det enkelte barns kompetencer i forhold til rytme, rim og remser og forståelse for musik. selv at udfolde sig musisk Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes musiske intelligens ved, at børnene får mulighed for at synge og danse. lytte til musik på deres Mobil & Ipod. Lytte til musik i værksteder og aktiviteter. Vores SFO s tiltag er at optræde for hinanden til fester og faste traditioner musikrummet med mulighed for musik. aktiviteter som stop dans, Play Back og dans. musik i gymnastiksalen, værksteder og lektie Cafe en. Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på musiske kompetencer hos barnet Den matematisk/logiske kompetence Det er målet, at børnene skal have mulighed for at gå på opdagelse og udforske i et inspirerende miljø eksperimentere blive støttet i begrebsudviklingen om mængde, form og begreber Dette sikres bl.a. gennem styrkelse af børnenes matematisk/logiske intelligens ved, at skabe værksteder/rum, hvor børnene kan måle, veje, bygge og konstruerer. bruge spil & aktiviteter. eksperimenterne med former og figurer i forskellige materiale. Vores SFO s tiltag er at arbejde i billedkunst / tegne rummet med børnene. bage og lave mad /tilberede frugten, hvor børnene kan måle, tælle og veje. spille og bruge materialer, hvor børnene kan tænke strategisk og arbejde med problemløsning. bruge træ værkstedet, bål huset og legepladsen, hvor børnene kan konstruerer, bygge og eksperimenterer.

17 17 Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn på matematisk/logiske kompetencer hos barnet Særlige fokusområder i Mål- & indholdsbeskrivelsen. Her beskrives de lovgivningsmæssigt formulerede fokusområder, og hvordan skolen/sfo en forholder sig til og arbejder med disse. De særlige fokusområder er: Børn med særlig behov Lektiehjælp Idræt og bevægelse Skole- hjemsamarbejdet Børn med særlige behov Alle børn, uanset hvilke forudsætninger de har, skal have mulighed for læring, leg og udvikling. Alle børn, uanset om de har fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder, skal kunne rummes på måder, som giver dem oplevelsen af at være ligeværdige medlemmer af det sociale og kulturelle fællesskab. Arbejdet med børn med særlige behov skal lede frem mod de samme mål som for de øvrige børn, men vejen til at nå dem kan være anderledes. Det kan være nødvendig at udarbejde særlige handleplaner for det enkelte barn eller at inddrage særlige støtteforanstaltninger. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af ressourcepædagoger og /eller AKT (adfærd, kontakt, trivsel), ligesom det kan være nødvendigt at inddrage PPR ( pædagogisk-, psykologisk rådgivning ) og de sociale myndigheder. For de tosprogede børn bør der være et tæt samarbejde med tosprogs konsulenten og /eller tolk. Et særligt tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlig behov. Institutionens mål og fremgangsmetoder med denne målgruppe. Vi har i vores pædagogiske arbejde i SFO Dragen & Højgaard mange års erfaring. Det vil altid være vores mål, at forsøge at give disse børn muligheder for at kunne trives og udvikle sig sammen med andre børn. For at dette skal lykkes, kræves en god og åben kommunikation imellem medarbejdere i institutionen, kollegaer i skolen, PPR, socialrådgivere og andre samarbejdspartnere. For at disse børn kan inkluderes, kræver det altid en ekstraordinær indsats af både ansatte og børn på institutionen. Langt de fleste gange lykkedes det at integrere børnene i fællesskabet, andre gange må der hjælp i form af støtteforanstaltninger til i dagligdagen. Endelig kan det blive nødvendig, at erkende det ikke er hensigtsmæssigt for nogen af parterne at fortsætte, og barnet må flyttes til et andet pædagogisk tilbud. Før overgangen fra Børnehaverne til skole & SFO, indledes et samarbejde omkring skolestarten. Når et barn med særlige behov starter i SFO, vil der ske en vurdering om barnet kan starte uden støtteforanstaltninger. Drejer det sig om børn med f.eks. vanskelige problemstillinger der er kendte og klarlagte af f.eks. barnets børnehave, vil det være naturligt inden start i skole og SFO., at der holdes et tværfagligt møde omkring overgangen. Her inviteres alle involverede partnere omkring barnet, for at sikre barnet den rigtige opstart og samtidigt vil der blive udarbejdet en plan for, hvad der fremad rettet skal ske omkring barnet.

18 18 Arbejdet omkring børn med særlige behov bliver i institutionen løbende debatteret på vores pædagogiske personale / samarbejdsmøder. Mødet er det forum, hvor kontaktpædagogen, lederen og det øvrige personale drøfter de enkelte børns udvikling og trivsel. Lærere i skolen inddrages i samarbejde. Dette sker for at sikre barnets trivsel og udvikling, men også for at mærke pulsen på personalet der arbejder men barnet. I det daglige arbejde med børn med særlige behov i SFO. vil der forelægge særlige handleplaner. Der er altid en bestemte kontaktpædagog tilknyttet barnet. Lektiehjælp I Varde Kommunes Skolepolitik pkt. 8 står at der skal gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier og tilbydes hjælp på forældreplan. Der kan være flere dilemmaer omkring etablering af lektiehjælp i SFO en, og derfor har vi taget stilling til nedenstående spørgsmål, ved etablering af Lektiehjælp i SFO 1 & 2: Hvis der skal være en voksen til stede ved lektiehjælp, vil der så være mindre mulighed for at foretage sig andre pædagogiske opgaver? Hvem er ansvarlig for at lektierne bliver lavet: barnet, forældrene eller SFO? Hvordan skal rammerne være tidspunkt på dagen skal det være hver dag? Hvad er formålet med lektiehjælpen? Kan barnet vælge lektiehjælpen fra? Rammen for Lektiecafé i SFO. 1 & 2 i skoleåret 09/10. Lektie cafeen er et tilbud til hjemmet om at barnet har mulighed for, at få lavet sine lektier i tidsrummet kl fra mandag til torsdag. Vi stiller et "stille lokale" til rådighed og i det omfang det er os muligt vil der være en voksen tilstede i lokalet til at hjælpe med evt. spørgsmål til lektierne. Ansvaret for lektierne er et samarbejde imellem HJEMMET & SKOLEN/KLASSENS LÆRER. Hvor det er aftalt med hjemmet og skolen/ klasselæreren - minder vi barnet om, at det skal huske at gå i lektie cafe. Vi spørger barnet om, hvad det har for - og vi tager barnets udsagn for pålydende. Ved skoleåret 2010/2011 indfører Varde kommune HELHEDSKOLEN for årgangene Klasse. Derfor bør tilbuddet om lektiehjælp indgå i drøftelsen om Helhedsskolen på Lykkesgårdskolen. Derfor vil det være en fordel, at skolebestyrelsen og skolens ledelse gør sig følgende overvejelser i den forbindelse: Bør lektiehjælpen etableres i et samarbejde med skoledelen? Bør lektiehjælpen evalueres sammen med undervisningsdelen? Mangfoldigheden i lektiehjælp: kan lektiehjælp også bestå i hjælp af social karakter til det enkelte barn, så man ruster barnets relationskompetence og derved fremmer læringen? Kan lektiehjælpen også bestå i de forskellige fag indtænkt i hverdagen som passende udfordringer til børnene? Ved helhedskolens indførelse og dermed en udvidelse af skoletiden på hvilket tidspunkt af dagen skal børnene læse lektier? - og skal der være lektier i helhedsskolen? Idræt og bevægelse Arbejdet med leg, idræt og bevægelse er en vigtig del af livet i SFO erne. Med det brede sundhedsbegreb, hvor det at bevæge sig og have det godt med sig selv og sin krop er i fokus, skabes en vigtig grundsten i børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel.

19 19 Der har vi i SFO fokus på, at det er sjovt at bevæge sig på mange forskellige niveauer. Både gennem det som børnene kender, men også ved at give dem nye og anderledes udfordringer. I idræt og regel lege har vi en god mulighed for at udfordre og udvikle børnenes demokratiske samspil og handlekompetencer gennem de regler og normer, der ligger til grund for disse. En vigtig inspiration til bevægelse er fra voksne rollemodeller, der opfordrer til og deltager i fysisk aktivitet. Ved at pirre børnenes nygerrighed skærpes deres lyst til og glæde ved at bevæge sig. Når børnene udfordres, opbygger de et erfaringslager, og de får derved en øget appetit på forskellige bevægelsesformer. I arbejdet med idræt og bevægelse i SFO en, har vi derfor gjort os overvejelser om hvordan: Børnene gennem bevægelse oplever en fællesskabsforståelse, velvære og at bevægelse er noget positivt. Hele bredden i forhold til de tilbud der er i lokalområdet tilgodeses Der differentieres, således at de inaktive, stille børn, og de, der har svært ved at gå på kompromis, også udfordres og får lyst til at bevæge sig. Det brede sundhedsbegreb indgår i SFO Varde Kommunes/skolens sundhedspolitik udfoldes i SFO Lykkesgårdskolen skolefritidsordningen har gennem de sidste 4 år være med i Sundhedsministeriets kampagne Børn & bevægelse. SFO en har derfor udarbejdet en bevægelsespolitik: SFO Dragens bevægelsespolitik. Værdier: I SFO Dragen opfatter vi daglig fysisk aktivitet som afgørende for børns fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. Personalegruppen har et medansvar for at skabe rammerne til at børnene rører sig dagligt. Vi vægter, at børnene kan være medbestemmende ift. dagens aktiviteter. Formål: At personalegruppen skaber de rammer til at styrke børns sociale kompetencer, venskaber, fællesskab og samarbejde genne leg og bevægelse. At personalegruppen indtænker dagens fysiske aktivitet i deres ugeplan, og derigennem bliver mere bevidst om at inddrage bevægelse i hverdagen for at gøre den aktiv på en sjov måde for alle børn. At børnene får en positiv oplevelse af at røre sig og bruge kroppen. Målgruppe, aktører og ansvarlige: At børnene dagligt tilbydes en fysisk aktivitet. At børnene føler lyst til fysisk leg og bevægelse. At leg og bevægelse udvikler børns sociale kompetencer og fremmer fællesskabet. Derfor vil vi: Bruge indendørs legeområder, hvor der er plads til fysisk udfoldelse som f.eks. gymnastiksalen, Hallen, puderummet, musikrummet mm. Sørge for alsidige udendørsaktiviteter ved f.eks. boldbanen, voldene, bålpladsen, skolegården og legepladsen mm. Lytte til børnenes forslag og inddrage deres ideer i det daglige. Tage på cykel, rulle og gåture. Være alsidige i vores valg af aktiviteter, hvor igennem vi giver børnene kendskab til forskellige lege og aktiviteter. Sikre at personalet deltager i kurser, for at indhente ny inspiration og viden til leg og bevægelse. SFO. Dragen, marts 2007.

20 20 Skole- hjem samarbejdet. Skolefritidsordningen udgør noget særligt mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem som fordre, at der foregår samarbejde mellem disse parter. Det er nødvendigt med en dialog mellem forældrene, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, trivsel og behov etc. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre, men også med skolens undervisningsdel. En dialog med henblik på at sikre mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO- pædagogerne og lærerne i skoledelen skal i samarbejde sikre, at forældrene får bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen og SFO. Arbejdet og samarbejdet med barnet og forældrene skal derfor ske ud fra gensidig respekt for hinandens roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Skolefritidsordningen har gennem en årrække en tradition for, et gensidigt samarbejde med lærerne omkring børnenes trivsel og udvikling. Dette samarbejde vil ved indførelsen af Helhedsskolen, naturligvis blive udbygget og intensiveret. Skole- og fritidsdelen vil derfor i dette samarbejde i helhedsskolen gøre sig overvejelse omkring følgende: Strukturen omkring forældresamtaler/ skole hjem samarbejde. I hvilket omfang SFO en kan videreformidle oplysninger om barnet fra skolen i forbindelse med at barnet hentes og bringes. Pædagogernes mulighed for af og til tage en snak med forældre, hvis det skønnes nødvendigt. Hvordan der samarbejdes med lærerne, om hvordan barnet opleves i skolen og i SFO for at have et fælles udgangspunkt for, hvornår forældre evt. kontaktes ved en bekymring. Evaluering og opfølgning En hjørnesten i Mål - & Indholdsbeskrivelsen er evalueringen og dokumentationen af denne. Gennem arbejdet med Indholdsbeskrivelsen har vores opmærksomhed været rettet mod tilblivelsen og indholdet. Dette har ligeledes været kendetegnende for SFO erne i varde kommune. Derfor vil PUsT (pædagogisk udviklings Team) i efteråret 2010 gennemføre en kursus dag for SFO personalet i Varde kommune. Varde kommune vedtog indførelse af Helhedsskolen i foråret Arbejdet med denne har ligeledes været medvirkende til, at Indholdsbeskrivelsen på nogle områder ikke beskriver den praksis der foregår i SFO. Men lægger op til spørgsmål der kræver en afklaring. Denne udgave af Mål og Indholdsbeskrivelsen for SFO. Dragen & Højgaard skal derfor ses som en udgave, hvor grundelementerne og formen en færdig. Videreudviklingen af Indholdsbeskrivelsen for SFO. vil derfor komme til at indeholde den praksisbeskrivelse af de konkrete samarbejdsrelationer imellem skole og SFO. Dette arbejde vil blive iværksat i starten af skoleåret 10/11 og forventes færdigt medio oktober 2010.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl. Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen. Det nye er bl.a. kravet om skriftlighed og strukturering,

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO

Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO Forord Resen Skole og SFO er én virksomhed. Såvel undervisning som fritid er vigtige dele af barnets liv og læring. For at skabe helhed i børnenes hverdag, målretter

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO Revideret september 2017 På Frederiksbjerg skoles SFO arbejder vi med udgangspunkt i Aarhus kommunes Børn- og ungepolitik og de fire

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere