Grib Kina. eksportfokus oktober MILANO BEIJING NEW YORK BERLIN NAIROBI KIEV LONDON MOSKVA VERDEN VENTER

Transkript

1 eksportfokus Grib Kina 0512 oktober Væksten i Kina er på vej ned. Men fortsat brager det store land afsted med en fart, som savner sidestykke i historien. Det danske eksporteventyr til riget i midten er først lige begyndt. Tema side MILANO BEIJING NEW YORK BERLIN NAIROBI KIEV LONDON MOSKVA VERDEN VENTER

2 Asia is just a smile away. Start your holiday with a smile and enjoy Austrian hospitality with Austrian Airlines. with Miles & More.

3 INDHOLD Oktober, nr. 5 /2012 redaktionen afsluttet 9. oktober redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard Anja Solvang Lene Alrø Stoktoft eksportfokus@um.dk Telefon: eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: ansvarshavende for eksportfokus Susanne Hyldelund Chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet abonnementsservice PortoService Aps eksportfokus@mailmak.com Telefon: annoncer DG Media as Telefon: Telefax: epost@dgmedia.dk TEMA: Grib Kina Konkurrencen om markedsandele i det boomende Kina er hård. Men Danmark og Kina har aldrig samarbejdet så tæt som nu. Derfor har dansk erhvervsliv et forspring. Læs om vejene ind på det kinesiske marked. PORTRÆT: Han regner i rubler Med finansieringsrådgiver Jørgen Bollesen som dansk erhvervslivs nye mand i Rusland øges danske chancer på det russiske marked. NYHED: Bedre adgang til BRIK, tak Danske firmaer ønsker dørene sparket ind til verdens vækstmarkeder gennem flere frihandelsaftaler, viser ny undersøgelse. REPORTAGE: Ansigt på verden På årets Global Match gik firmaet Springfeed direkte efter viden om det sydafrikanske marked. Læs, hvad der kom ud af det. ANALYSE: Fjern eller nær, valget er dit Den enkelte virksomhed beslutter selv, hvilke markeder der skal satses på. Men for staten giver det mening at fokusere eksportfremmearbejdet, hvor væksten er. FOKUS: Italien layout India produktion og tryk Rosendahls Schultz Grafisk eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk Få et gratis abonnement Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse. Forsidefoto: Statue af kriger fra Kejsertiden/ Toptravellists.net. Det kinesiske tegn for vækst zeng zhang. ISNN Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2010 Kontrolleret af Trods økonomisk krise i Italien formår en håndfuld danske detailhandlere at øge deres salg til støvlelandet. De finder åbninger der, hvor italienske butikker lukker. FOTO: ISTOCKPHOTO.COM eksportfokus nr. 5, 2012 / 03

4 FORORD Når først hun vågner Napoleon sagde engang om Kina, at det var bedst at lade hende sove, for når hun først vågner, vil hun ryste verden. Det er i dag umuligt at være uenig med ham. Aldrig før i verdenshistorien er det på 30 år lykkedes at løfte mere end 400 millioner mennesker ud af fattigdom. For 20 år siden var cykler det foretrukne transportmiddel i de kinesiske storbyer. I dag er der alene i Beijing fem millioner biler, og byerne er tæt forbundet af stadig flere motorveje og højhastighedsbaner. Regeringen har netop besluttet at etablere 50 nye lufthavne. Blandt verdens ti rigeste selfmade milliardærkvinder er syv kinesiske. Udviklingen fortsætter. De næste fem år ventes Kina på trods af lidt lavere vækstrater at stå for en tredjedel af den globale vækst. Den danske eksport til Kina vil kunne vokse tilsvarende. Den danske vareeksport til Kina blev fordoblet på fem år fra 2007 til Det er min ambition, at vi skal skabe endnu en fordobling frem mod En fordobling vil skabe omkring arbejdspladser i Danmark, og Kina vil være blandt de fire største eksportmarkeder. Hvis det skal lykkes, skal vi satse rigtigt. Kina foretager i de kommende år milliardinvesteringer på områder, hvor Danmark står særligt stærkt, for eksempel inden for sunde fødevarer, energi og miljø, ældrepleje og design. Samtidig efterspørger de stadigt mere velstående kinesere førsteklasses kvalitetsprodukter. Regeringen lancerede i maj måned vækstmarkedsstrategierne. Med præsident Hu Jintaos succesrige besøg i juni fik vi den bedst tænkelige start for Kina-strategien. Nu er vi i gang med at følge op på de mange aftaler, som blev indgået. Den kinesiske økonomi er nemlig langt mere reguleret end den danske, og staten spiller en større rolle i at dirigere økonomien. Det betyder, at danske ministre kan gøre en forskel for virksomhederne. Og netop dét efterspørger virksomhederne. 12 danske ministerbesøg til Kina bliver det efter alt at dømme til i Flere af dem med betydelig erhvervsdeltagelse. For mit eget vedkommende er det siden oktober 2011 blevet til tre besøg i Kina og i alt fire møder med min kinesiske kollega, Chen Deming. Den tætte dialog giver mulighed for at løfte konkrete problemsager for danske virksomheder. Næste besøg bliver i januar 2013, hvor fokus er på danske smv-virksomheder inden for energi og design. Vi vil gerne hjælpe danske virksomheder helt frem til konkrete ordrer og leverancer. Øget eksport og investeringer kræver mange flere besøg i Kina, og det vil næsten altid ske i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr 04 / eksportfokus nr. 5, 2012

5 FÅ HJÆLP TIL AT FINANSIERE DIN VÆKST D ANMARKS EKSPORTKRED I T Hvis du er en eksportvirksomhed re din vækst, skal du tale med EKF. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti over for din bank, så du kan få den nødvendige drift- alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder somhed frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk. FREM I VERDEN

6 Verden MARKEDSNYT KENYA Erhvervsøjne stiller skarpt på Østafrika BRASILIEN FOTO: COLOURBOX FOTO: SCANPIX/MIKKEL ØSTERGAARD Konference i København samlede danske og kenyanske erhvervsledere for at udforske potentialet i den østafrikanske vækstøkonomi. Kenya er for alvor ved at blive et attraktivt mål for danske virksomheder. Efter årtier med et velfungerende udviklingsarbejde er de kommercielle interesser ved at rykke på sig. Landet oplever en flerårig vækstrate på fire til fem procent, og det betyder øget efterspørgsel og udvikling over en bred vifte af sektorer. Danske virksomheder har en unik mulighed for at bringe løsninger og værdifuld viden til kenyansk landbrug, energiproduktion, fødevarer og vandforsyning. I stort set alle led af værdikæderne er der muligheder for at udnytte de knappe ressourcer bedre. Samtidig er nye sektorer som telekommunikation, tekstil og forbrugsvarer på vej frem med stor LIBYEN Endnu en erhvervsdelegation på vej Det danske repræsentationskontor i Libyen gennemførte i maj 2012 en erhvervsdelegation til Libyen i samarbejde med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Export Promotion Denmark. Delegationen var en stor succes, og forberedelserne til endnu en delegation i efteråret 2012 er derfor allerede i gang. Der er et stort eksportpotentiale i Libyen for danske virksomheder, og den danske handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr deltager derfor i efterårets delegation, som finder sted i uge hast. Tiden er moden til flere partnerskaber, investeringer og øget eksport. Konferencen Eyes On Kenya demonstrerede, at kenyanske udfordringer og danske løsninger kan kobles i nye samarbejder. Initiativet opstod fra idéen om, at ambassaden i Kenya kan fungere som en one-stop-shop for danske virksomheder og binde udvikling og erhvervsliv sammen til gavn for både kenyanere og danskere. Dette arbejde lever videre på hvor man kan læse mere om de kenyanske sektorer og se highlights fra konferencen. Den danske ambassade i Kenya Elisabeth Manford Tlf.: eliman@um.dk I indkøbscenteret Village Market i Nairobi prøver en ung pige tøj og smykker. Middelklassen vokser i Kenya. Thomas Rønhard Dansk Industri Tlf.: thr@di.dk Bo Ulrik Andersen Den danske ambassade i Berlin/Danske repræsentation i Libyen Tlf.: boande@um.dk Der bliver investeret 376 milliarder kroner i infrastruktur i Brasilien i de kommende år. Infrastruktur på skinner Det brasilianske vej- og tognet skal boostes. Danske underleverandører har mulighed for at hoppe med på vognen. Den brasilianske regering offentliggjorde i august en storstilet plan for at forbedre den brasilianske infrastruktur. Planen indeholder udbygning af kilometer vejnet og kilometer tognet i landet og beløber sig til svimlende 376 milliarder kroner. Præsident Rousseff har samtidig offentliggjort, at der venter landets havne og lufthavne en lignende ansigtsløftning. Regeringen har besluttet at privatisere sektoren, og i starten af 2013 venter således to udbudsrunder. De vindende selskaber skal udføre minimum 60 procent af de samlede investeringer inden år Udvidelsen er budgetteret til 376 milliarder kroner, hvoraf de 257 milliarder bruges på tognettet, mens de resterende 119 milliarder anvendes til landets vejnet. Netop dårlig infrastruktur har længe været en hæmsko for Brasilien, og udvidelsen er essentiel både i forhold til de kommende sportsbegivenheder VM 2014 og OL 2016, og i forhold til at sikre landets fortsatte vækst på længere sigt. Generalkonsulat i Sao Paulo Jimmy Olsen Tlf.: +55 (11) jimols@um.dk 06 / eksportfokus nr. 5, 2012

7 Verden MARKEDSNYT JAPAN Fra atomkraft til grøn energi Japan skal være uafhængig af atomkraft i Siden jordskælvet og katastrofen på Fukushimakraftværket i marts 2011 er modstanden mod atomkraft blandt japanerne eskaleret. Regeringen har derfor set sig nødsaget til at finde andre tiltag inden for energi. Inden atomkrisen ved Fukushima var målsætningen at øge brugen af atomkraft fra 30 til 50 procent frem mod 2030, hvilket blandt andet skulle opnås ved at bygge 14 nye atomkraftværker. I dag har målet ændret sig, nu skal Japan være fuldstændig uafhængig af atomkraft inden udgangen af I forbindelse med Japans grønne omstilling trådte en ny lov om tilskud til vedvarende energi i kraft. Fra 1. juli i år har staten ydet tilskud til private, virksomheder og organisationer, som investerer i vedvarende energi. Støtten dækker både etablerings- og produktionsomkostninger inden for vind, sol, jordvarme, vandkraft og biomasse. Støtten er endvidere dobbelt så høj som et lignende tilskud i Tyskland, som har vist sig at være en stor succes. Den danske ambassade i Tokyo Hans Peter Kay Tlf.: +81 (0) E- mail: hankay@um.dk Jordskælvet sidste år fylder stadig stort i japanernes bevidsthed. De vil nu hellere satse på grøn energi og vender ryggen til atomkraft. FOTO: WALLY SANTANA/AP/POLFOTO eksportfokus nr. 5, 2012 / 07

8 Verden MARKEDSNYT UKRAINE Gamle maskiner sætter kæp i hjulet FOTO: DEN DANSKE AMBASSADE I KIEV Det ukrainske marked for maskinudstyr kalder på danske løsninger. Der er damp på de ukrainske kedler. Landet oplever i øjeblikket fremgang på mange niveauer, men et forældet produktionsapparat hæmmer udviklingen. Mange steder er maskinudstyr ikke blevet fornyet siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og derfor er ukrainske kunder nu på udkig efter vestligt producerede maskiner. Blikket retter sig mod udenlandske producenter og brugtmarkeder, der opfattes som mere pålidelige end både de ukrainske, russiske og kinesiske. Selvom de udenlandske produkter er dyrere, vælger førende ukrainske virksomheder alligevel at investere i danskproducerede maskiner og teknologier, da de får mere for pengene i form af bedre holdbarhed, ydeevne og service. Nyt fra Eksportrådet på nettet Den danske ambassade anbefaler, at danske maskinproducenter deltager i sektorspecifikke udstillinger i Ukraine og kontakter Eksportrådet i Kiev for rådgivning om at komme i gang på det store ukrainske marked. Trods politisk turbulens vokser den ukrainske økonomi. Det er især sektorer som landbrug, minedrift og energi, der viser vækst på 5-10 procent om året. Den danske ambassade i Kiev Olexiy Parkhomchuk Tlf.: olepar@um.dk HOLD DIG ORIENTERET OM EKSPORTRÅDETS ARRANGEMENTER FÅ NYHEDER FRA EKSPORTRÅDET DIREKTE I DIN INDBAKKE Tilmeld dig via MØD EN EKSPORTRÅDGIVER FRA UDLANDET Læs mere på Forældede landbrugsmaskiner præger vognparken i Ukraine, der nu er parat til at bruge milliarder af euro på vestligt maskinudstyr. Sæt turbo på dine eksportmuligheder Tilhører du gruppen af små og mellemstore virksomheder, og er du interesseret i at udvide din virksomheds eksport? Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 13. november 2012, hvor Dansk Eksportdag afholdes. Hold øje med vores hjemmeside: hvor du kan læse mere om Dansk Eksportdag, som i år finder sted hos virksomheden Scandinavian Avionics A/S i Billund. Traditionen tro er konferencen målrettet små og mellemstore virksomheders eksportmuligheder. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr samt en række andre interessante indlægsholdere vil under konferencen fokusere på de faktorer, der er afgørende for smv ernes eksportsucces. Om eftermiddagen vil der være rig lejlighed til, på individuel basis, at møde en række af de udstationerede eksportrådgivere fra både nær- og fjernmarkeder. Der vil også være god mulighed for at netværke på kryds og tværs. 08 / eksportfokus nr. 5, 2012

9 Mennesker betyder alt, det gør de også i Kina. Uanset hvilket land din virksomhed opererer i, er medarbejderne nøglen til at nå dine mål. At finde de rigtige medarbejdere og udvikle de eksisterende kræver, at man stiller de rigtige spørgsmål. Både til dig og til dem. Og det kræver kendskab til lokal kultur og mentalitet. Hos Mercuri Urval har vi de kompetencer, der skal til for at løfte din virksomhed. Hvert år vurderer vi mere end mennesker på vegne af mere end virksomheder over hele verden. Kontakt Christian Steen Larsen på eller christiansteen.larsen@mercuriurval.com.

10 Verden MARKEDSNYT FOTO: COLOURBOX VIETNAM MALAYSIA Superfedt sukkerfrit Diabetes og overvægt er i kraftig stigning i den malaysiske befolkning. Nu sætter regeringen massivt ind for at få vendt udviklingen. Bjerge af skrald fra Vietnams mange miljøskadelige lossepladser skal i fremtiden udnyttes til energi. Og der er brug for udenlandsk teknologi og kompetence til affaldshåndteringen. Fra affald til ressource Malaysia har de seneste 10 år oplevet en voldsom stigning i livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes og overvægt. Det skyldes en tendens til en mere usund livsstil i takt med, at befolkningen har fået flere penge mellem hænderne. I 2006 var 43 procent af befolkningen overvægtig det svarer til en stigning på over 250 procent over en periode på 10 år. Regeringen har derfor iværksat kampagner som spis 6 stykker frugt og grønt om dagen og spar på sukkeret, og flere er begyndt at uddanne sig til diætister og livstilseksperter. Men det kan være svært at leve en sund livsstil, når maden på restauranter og de populære gadekøkkener ofte bliver tilberedt i transfedtsyre, og når der i supermarkederne findes et meget lille udvalg af sunde produkter. Men i takt med, at befolkningen er ved at få øjnene op for en mere sund livsstil, vil efterspørgslen på produkter med lavt fedtindhold og sukkerfri produkter stige. Den danske ambassade øjner således et marked for danske producenter af sunde produkter. Den vietnamesiske regering har sat massivt ind for at komme landets affaldsproblemer til livs. Skrald tårner sig op i takt med, at velstanden i Vietnam stiger. Den høje økonomiske vækst betyder mere forbrug og dermed også stigende affaldsmængder. Der produceres dagligt tons affald i de vietnamesiske byer, hvilket er en fordobling på kun fem år. Det anslås, at den samlede mængde af affald vil stige med 10 procent årligt over de kommende år. Størstedelen af det producerede affald er hidtil endt på miljøskadelige lossepladser, uden at blive korrekt håndteret. Det har store konsekvenser for befolkningens sundhed. Den vietnamesiske regering står derfor bag en ambitiøs plan, der sigter imod at udnytte potentialet i affald til genanvendelse og energiudvinding. En af målsætningerne er, at 80 procent af alt affald i fremtiden skal indsamles i byområderne og sorteres til genanvendelse, når vi når frem til Dette kræver teknologi og ekspertise, som kan være en mangelvare i Vietnam. Som et af verdens førende lande inden for affaldshåndtering er Danmark og danske virksomheder godt positionerede til at bidrage positivt til denne udvikling. Den danske ambassade i Hanoi Jeppe Solmer Tlf.: ext jepsol@um.dk Det danske økonomiske og kommercielle kontor i Ho Chi Minh City Pia Starbæk Szczepanski Tlf.: ext piasta@um.dk Den danske ambassade i Kuala Lumpur Helle Sejersen Myrthue Tlf.: helle@myrthue.com 10 / eksportfokus nr. 5, 2012

11 Verden MARKEDSNYT USA Obamas reform kan måles i kroner Potentialet for dansk medicin og life-science er stort på det amerikanske marked. USA Eksporten til USA er gået over al forventning i første halvår af Danmark har eksporteret for i alt 24 milliarder kroner til USA en stigning på hele 29,5 procent sammenlignet med første halvår af Ifølge en ny, opjusteret eksportudsigt fra Eksportrådet vil Danmark samlet set eksportere for over 90 milliarder kroner til USA i år. Fremgangen ses især inden for lægemiddelsektoren, som i dag udgør 31,4 procent af Danmarks samlede eksport til USA. Den amerikanske sundhedsreform skaber endnu større potentiale for danske virksomheder i medicinal- og life-scienceindustrien. Sundhedsforsikringsordningen udvides til at omfatte 32 millioner amerikanere, der i dag er uden forsikring. Samtidig vil præsident Obama effektivisere sundhedssektoren, der i dag koster cirka 18 procent af USA s BNP godt dobbelt så meget som de fleste vestlige landes. Adgangen til markedet er imidlertid en kompliceret proces. Eksportrådet rådgiver derfor om blandt andet prisfastsætning, forsikringer og sundhedssystemets regler. Generalkonsulatet i New York Thomas Rizk Tlf.: thoriz@um.dk FOTO: B&O USA Forspring til gyldne kontrakter Workshop skal hjælpe danske virksomheder til at lande offentlige kontrakter i USA. Den offentlige sektor i USA køber årligt produkter og services for flere hundrede milliarder dollars. Virksomhedernes adgang til disse kontrakter går igennem General Services Administration (GSA), der via en kompliceret ansøgningsproces vurderer, om udenlandske virksomheder er egnede som leverandører. For at give danske virksomheder et forspring og hjælpe dem med at få en bid af de offentlige kontrakter, afholder American- Danish Business Council og ambassaden i Washington workshoppen Market Access and Government Contracts den 13. november i Washington. Her er der mulighed for at få individuelle møder mellem enkelte virksomheder og sektorspecifikke eksperter fra GSA, der kan give et detaljeret indblik i den offentlige sektors indkøbsproces. For danske virksomheder er det særligt interessant, at det inden for de seneste par år er blevet indført, at der ikke alene skal købes flest mulige grønne produkter, men at hele værdikæden skal være bæredygtig. Designer Cecilie Manzs bidrag til dette års Danish Design Awards. Designtalenter på podiet Danske talenter introduceres til det amerikanske designmiljø. Danmarks generalkonsulat i New York planlægger en større dansk designindsats medio november på Parsons School of Design i New York. Formålet er at introducere det amerikanske designmiljø for de helt unge danske talenter. Anledningen er en optakt til genåbningen af den nyrenoverede Finn Juhl-sal i FN og Finn Juhl 100-året. En række designere inviteres til at deltage i Danish Design Reviews New York, hvor prominente amerikanske designkuratorer vil anmelde prisvindere og værker fra Danish Design Awards Projektet er et samarbejde med Parsons School of Design i New York og Dansk Design Center i København. Generalkonsulatet i New York Henrik Hjorth Tlf.: henhjo@um.dk American-Danish Business Council i Washington Mary Paul Jespersen Tlf.: marjes@um.dk eksportfokus nr. 5, 2012 / 11

12 Verden MARKEDSNYT FOTO: SCANPIX/REUTERS/STEPHANE MAHE AUSTRALIEN At australieren Cadel Evans vandt Tour de France i 2011 har ikke gjort cykelfeberen mindre down under. Her ses han under træningen til dette års Tour. Cykelfeberen raser Spot på stærk dansk cykelkultur til messe. Australiernes interesse for at træde i pedalerne skal styrkes. Ifølge The Australian Bicycle Council er cyklen det foretrukne transportmiddel for 1,2 millioner australiere i dag. Men målsætningen er, at otte millioner australiere vælger cyklen inden Et skridt på vejen er messen BikeFest Newcastle 2012, som afholdes i oktober. Her repræsenterer handelskontoret, VisitDenmark, Københavns Kommune og to danske cykelfabrikanter den stærke danske cykelkultur. Danmark er foregangsland for en veludviklet cykelkultur med god infrastruktur og flotte designprodukter, der gør livet som cyklist nemt, sikkert og attraktivt. Landets mange cykelstier og den generelt høje prioritering af cyklister er gode eksempler på, hvordan god cykelkultur skaber sundere og mere livlige byer. Til messen vil repræsentanterne fortælle den danske historie og sprede budskabet om en veludviklet og integreret cykelkultur. Det skaber flere netværkskontakter og en større indsigt i markedet, som kan bruges til at sælge danske cykler og cykeltilbehør i Australien. Den danske ambassade i Sydney Rikke Scheel Gamborg Tlf.: rikgam@um.dk NEW ZEALAND Nye hospitaler skyder frem En stor statsbevilling skal få New Zealands sundhedsvæsen på fode igen. For halvandet år siden blev Canterbury-regionen ramt af et kraftigt jordskælv. Det medførte omfattende ødelæggelser i New Zealands næststørste by Christchurch, hvor mange hospitalsfaciliteter blev beskadiget og ødelagt. En statsbevilling på 2,4 milliarder kroner skal nu rette op på skaderne i regionen, og det er den største offentlige investering i hospitalssektoren i New Zealands historie. Ifølge ministeren for Canterbury Earthquake Recovery, Gerry Brownlee, skal pengene blandt andet gå til helt nye operationsstuer, og 500 sengepladser skal erstattes. Danmark har de seneste år haft fokus på sygehusbyggeri med overgangen til de nye supersygehuse, og mange danske virksomheder har derfor specialiseret sig i innovative produkter, som gør hverdagen nemmere for både ansatte og patienter på sygehusene. Statsbevillingen til den newzealandske sundhedssektor kan derfor skabe grobund for eksport af danske sygehusløsninger. Det danske handelskontor i Auckland Daniel Kampmann Tlf.: dankam@um.dk RUSLAND Dansk fjernvarme til russiske dagligstuer Konference om fjernvarme skal hjælpe danske virksomheder ind på markedet. Danish Board of District Heating (DBDH) arrangerer i samarbejde med generalkonsulatet i Sankt Petersborg og ambassaden i Moskva en todelt konference om fjernvarme, som afholdes i henholdsvis Moskva og Tomsk den november. Konferencens første del i Moskva inkluderer blandt andet muligheden for at møde repræsentanter fra Gazprom, Moskvas regering og Energiministeriet. Konferencens anden del i Tomsk kører over to dage og indbefatter for eksempel rundbordsamtaler, en dansk virksomhedsudstilling og en konference om energibesparelse inden for fjernvarme. Alt i alt vil der være rig mulighed for at skabe nye kontakter og drage nytte af DBDH's omfattende netværk inden for branchen. Generalkonsulatet i Skt. Petersborg Klaus Sørensen Tlf.: klasor@um.dk Danish Board of District Heating Pia Zimmermann pz@dbdh.dk 12 / eksportfokus nr. 5, 2012

13 Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet medarbejdere og biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret og med dem dine kunderelationer. Ring på og hør, hvad vi kan gøre for dig.

14 Tema KINA BRIK-storebror styrker bånd til Danmark To unge kinesere går forbi en plakat med brølende drage. Dragen symboliserer den kinesiske indsats ved olympiaden, afholdt i London i år. FOTO: SCANPIX/ UPI/BIGPICTURESPHOTO.COM 14 / eksportfokus nr. 5, 2012

15 Tema KINA Kinas vækst er dæmpet. Men med en ny femårsplan sætter landet fokus på mere langvarig, kvalitativ og bæredygtig vækst. Der er meget store muligheder netop nu for danske virksomheder i Kina. Danmark og Kina har aldrig samarbejdet så tæt og så målrettet som nu. ANALYSE AF DANMARKS AMBASSADØR I KINA, FRIIS ARNE PETERSEN Præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012 var historisk. Det kinesiske overhoved medbragte en stor delegation af højtstående personer både fra det politiske system og fra erhvervslivet. Statsbesøget var det første fra Kina nogensinde til Danmark og resulterede i undertegnelsen af 17 regeringsaftaler og kommercielle kontrakter for 18 milliarder kroner. Statsbesøget udgør det hidtidige højdepunkt i det bilaterale forhold. Det er dog tydeligt, at forholdet mellem Danmark og Kina er på vej ind i en helt ny epoke, hvor samarbejdet udvides i såvel bredden som dybden og med en hidtil uset hastighed. Det gælder ikke kun det kommercielle samarbejde, men også samarbejdet mellem danske og kinesiske myndigheder, hvilket efterårets strøm af mindst seks danske ministerbesøg til Kina vidner om. Statsministeren har netop aflagt besøg i Kina og vil søge at aflægge regelmæssige, årlige besøg i landet. Omstilling af økonomien Kina er på alle måder den absolutte storebror i BRIK-sammenhæng. Kinas BNP udgør 52 procent af det samlede BNP for alle BRIK-landene og er dermed i en økonomisk klasse for sig selv. Dertil kommer lav vækst på mange af de vestlige eksportmarkeder, hvor Danmark hidtil har gjort sig godt samt en forventet lavere vækst på resten af BRIKmarkederne i Forventningerne til den økonomiske vækst i Kina er i år 7,5-8 procent, det er lavere end i 2011 og 2010 (9,2 procent og 10,3 procent). Niveauet er dog stadig et usædvanlig højt i forhold til resten af verden og selv i forhold til de andre vækstmarkeder. Kinas vækstmodel har skabt både langvarig og høj økonomisk vækst, men modellen har absolut ikke været problemfri. Blandt andet har den medført for stort fokus på eksport og offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur, mens det indenlandske forbrug har haltet bagefter. I lyset af de globale konjunkturer og faldende købedygtighed på de største eksportmarkeder må Kinas fremtidige økonomiske vækstmodel nødvendigvis orientere sig gradvist mere mod en indenlandsk, forbrugsdrevet økonomi. Kina vil søge en markant omstilling fra kvantitativ til kvalitativ vækst. Det medfører naturligt også mindre og mere bæredygtige vækstrater. Et væsentligt instrument i Kinas bevægelse mod forbrugsdrevet vækst er den 12. femårsplan ( ), hvori centrale indsatsområder er sociale og velfærdsmæssige forbedringer, miljømæssig bæredygtighed, sikkert drikkevand, ren luft og sikre fødevarer samt teknologisk og videnskabelig udvikling. Der lægges op til investeringer på en række af netop de sektorer, hvor danske virksomheder har kernekompetencer, og i mange tilfælde er globale markedsledere. De kinesiske ledere er i stigende grad opmærksomme på Danmarks gode match i dette perspektiv. Positiv udvikling i eksporten til Kina Samhandelen med Kina inklusive Hong Kong er i det seneste årti allerede steget hastigt. Vareeksporten til Kina steg i 2011 med 13,4 procent til i alt 24,3 milliarder kroner. I første halvår af 2012 er eksporten til Kina steget med yderligere 20,9 procent i forhold til året før. Eksporten til Kina er mere end fordoblet over de sidste fem år, og forventningen er, at eksporten igen fordobles over de næste fem år. Dette bidrager selvfølgelig til at gøre Kina yderligere attraktiv for danske virksomheder, der søger global vækst. Samhandelstallene viser ikke det samlede omfang af vores økonomiske interaktion med Kina, da vi har et særligt højt investeringsomfang til Kina både for sourcing og produktion til markedet. eksportfokus nr. 5, 2012 / 15

16 Tema KINA Eksporten er mere end fordoblet over de sidste fem år, og forventningen er, at den igen fordobles over de næste fem år. Friis Arne Petersen, ambassadør Den danske regering har et godt øje til mulighederne i Kina og støtter i første omgang erhvervslivet via en fokuseret vækstmarkedsstrategi for Kina. Dernæst følger regeringen op med officielle besøg fra senest statsministeren, handels- og investeringsministeren og mange andre ressortministre for at sikre, at handlingsplanen i vækstmarkedsstrategien føres ud i livet. Styrket sektorsamarbejde Danmark samarbejder i dag med Kina inden for en lang række områder, herunder klima, miljø, videnskab, teknologi, uddannelse, landbrug og sundhed. Det sektorpolitiske samarbejde mellem Danmark og Kina er samtidig blevet kraftigt styrket i de senere år. Det vidner det store antal regeringsaftaler i forbindelse med Hu Jintaos besøg i Danmark om. Det er formentlig særligt gennem målrettet sektorpolitisk samarbejde i nøglelande som Kina, at der eksisterer uopdyrket land med stort potentiale for positiv afsmitning på dansk erhvervsliv og beskæftigelse. Danmark vil således kunne gøre sig gældende i forhold til systemeksport og viden om udvikling af kinesiske nøglesektorer. Allerede i dag er vi godt positioneret inden for vedvarende energi i Kina. Åbningen af centret for vedvarende energi (CNREC) i februar i år er ikke mindst et resultat af dansk støtte og gode råd. Centeret leverer i dag, sammen med andre danske samarbejdspartnere heriblandt Energistyrelsen, input til Kinas politik og lovgivning, så landets ambitiøse energiplaner bedre nås. Samtidig giver det forhåbentlig danske virksomheder en fordel, at Kina indretter sig sådan. Kina er et oplagt valg for vindervirksomheder. Som en af verdens hurtigst voksende økonomier ligger Kina lige for, når det gælder danske virksomheder, der søger vækst og volumen. Med ambassaden i Beijing, Innovationscentre i Shanghai og Hong Kong samt generalkonsulater i Shanghai, Guangzhou og Chongqing, er Eksportrådet i Kina geografisk godt placeret til at vide, hvad der sker lokalt. Eksportrådet i Kina er helt unikt opdelt i følgende syv industrisektorer, som kan hjælpe din virksomhed i Kina: Mode, Design og Retail Energi og Miljø Landbrug, Fødevare og Fiskeri Arkitektur, Bygge og Anlæg It og Elektronik Sundhed Maskiner og underleverandører Alle er sektorer, hvor Danmark har kernekompetencer i verdensklasse, som er efterspurgte i Kina. Uanset om det gælder eksportfremme, innovation eller investeringsfremme, så har Eksportrådet i Kina en ekspert eller et netværk, der kan hjælpe med netop din næste opgave. Inden du går i gang Skal du være meget opmærksom på, at kinesere anses for at være det mest kollektivistiske folkefærd i hele Asien. Tillid, respekt og høflighed er derfor nøgleord for positiv forretningsførelse i Kina. Kinesiske forhandlere værdsætter personlige forhold og vil i forretningsøjemed prøve at etablere længerevarende forhold og planlægge langsigtet. Afsæt ressourcer og tid til at lære mere om Kina og dine forretningsforbindelser. Kulturen og dine kommende samarbejdskunder er meget anderledes end derhjemme, og kinesiske forhandlere værdsætter solid forberedelse. Udviklingen i Kina når nye højder hver dag. Strategisk analyse og samarbejde med personer, der har den rette lokalviden, kan derfor være altafgørende for succes på dette marked. 16 / eksportfokus nr. 5, 2012

17 Tema KINA Eksportrådets guide til god etikette Opbyg relationen med det samme og vent lidt med at gå til opgaven. Husk ALTID visitkort og anskaf dig et kinesisk visitkort, hvis du rejser til Kina. Stil ét spørgsmål ad gangen og forvent at få et modspørgsmål som svar Bed kineserne om at repetere, hvad I er blevet enige om i forbindelse med møder og beslutninger. Vær opmærksom på, at kineserne er kontekst-følsomme. De kan finde på at svare forskelligt alt afhængig af, hvem de er sammen med, og hvilken situation, de befinder sig i. Lær et par kinesiske høflighedsfraser og gloser det giver respekt og læs lidt op på, hvad der rører sig i samfundet lige nu Spis med kineserne. De er lidt ligesom italienerne, elsker deres egen mad. 10. Ankom rettidigt til et møde. Det højest rangerende medlem fra virksomheden/delegationen skal føre an i en forhandling. Kinesere lægger stor vægt på status og rang, hvorfor det forventes, at man er klar over, hvilken plads i hierarkiet man har. Introduktioner er formelle og her anvendes oftest titler. eksportfokus nr. 5, 2012 / 17

18 Tema KINA Ældreboom kan blive dansk guldgrube FOTO: EKSPORTRÅDET Plejehjemmet Sunset Nursing Home anses for at være det absolut bedste i Chengdu, som er provinshovedstad i Sichuan-provinsen. De fleste kinesiske plejehjem er af ringere kvalitet, hvorfor danske kompetencer på området er efterspurgte. 18 / eksportfokus nr. 5, 2012

19 Tema KINA Kina mangler lige nu 3,4 millioner plejehjemspladser, men kineserne har hverken ekspertisen eller uddannelsen. Danske virksomheder har et åbent vindue til den kinesiske plejesektor. AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD De sidder op til otte ældre på en enkelt stue, og de er syge. Deres familier har ikke ressourcer til at passe dem, hvis de da overhovedet har en familie. Stuen er blottet for personlige ejendele som møbler og billeder og kunne ligeså godt være en hospitalsstue. Sådan er realiteten for en stor del af Kinas ældre. Plejehjemmene er stuvende fulde og lavet til de absolut fattigste. De kaldes kineserne med the three nos. No money, no health, no relatives. Men med en voldsomt voksende gruppe af ældre er Kina nødt til at ændre billedet. Hans Halskov er konsul i Chongqing i Vestkina og har været med til at starte projektet D Care (Danish Care), som er et dansk prøveplejehjem i Kina. Med D Care vil Hans Halskov vise kineserne, hvordan et dansk plejehjem ser ud og forhåbentlig inspirere til flere plejehjem med dansk tilsnit. Konsekvenserne af etbarns-politikken, som startede omkring 1980, er begyndt at slå igennem. De børn er voksne nu og flytter gerne efter jobbet og kan derfor ikke tage sig af forældrene. De har ingen søskende, så de er alene, siger han. Og så er der det økonomiske aspekt. Flere års opsving har betydet, at Kinas middelklasse er vokset kraftigt, og med flere penge kommer også højere forventninger til service og kvalitet. Selvom de pårørende ikke selv har mulighed for at passe deres ældre, føler de stadig stort ansvar for, at de får god pleje. Ældrepleje i verdensklasse Det danske plejehjem vil være fyldt med det bedste udstyr og teknologi og vil også være dyrere end et almindeligt, kinesisk plejehjem for at tiltrække de rigere kinesere, men også for at vise, hvordan man tager sig af de svageste, ældste borgere. Kineserne kan godt selv bygge, og de kan sagtens bygge til folk, som ikke har store forventninger eller behov. Vi skal komme ind der, hvor vi er anderledes og skiller os ud, og det gør vi med ældrepleje i verdensklasse, siger Hans Halskov, der har hentet hjælp fra danske virksomheder til alt fra arkitektur til udstyr. Et af de firmaer er Pressalit, som laver udstyr til hospitals- og plejehjemstoiletter. Pressalit har været i Østkina siden slutningen af 2009 og oplever stor interesse fra markedet. Vi har indtil videre været i gang med en masse projekter på plejehjem, institutioner for handicappede og hospitaler. Lige nu har vi to projekter i gang, og der kommer hele tiden flere, siger Hans Løve Høegh, som er salgsdirektør i Pressalit. Firmaet blev fanget af D Care, fordi plejehjemmet er en samlet pakke. Alt skal leveres af danske virksomheder, så Pressalit føler, at de har muligheden for at vise, hvad de kan. Åbent vindue Men danskerne skal til at rykke, hvis de vil have godt fat i det kinesiske marked for ældrepleje. Som det ser ud nu, er der kun kinesiske virksomheder på markedet i Vestkina, men de når ikke op på det danske niveau endnu. Det har de også bemærket hos Pressalit. Vi ligger i det øverste niveau og kan give den bedste kvalitet. Her er vi ret alene, siger Hans Løve Høegh. Det er dog et spørgsmål om tid, før kineserne er klar til at byde ind. Der er en læringskurve på mindst fem år, før kineserne bliver dygtige nok. Det betyder, at hvis vi er hurtige, får vi en lang periode for os selv. Vi håber, at D Care kan blive et kendt brand inden da. Det er nu, der er et window of opportunity, men sådan et vindue har det med at smække i, og udviklingen går hurtigt i Kina, siger Hans Halskov. Det danske plejehjem forventes at blive opført , og der vil være plads til 500 beboere. Det er forventningen, at finansieringen af plejehjemmet kommer dels fra kinesiske og danske investorer og dels fra Danmarks Statslige Investeringsfond (IFU). Ældreboom Over de næste 15 år er det forventningen, at Kina skal bygge 5,4 millioner plejehjemspladser for at følge med efterspørgslen. Andelen af ældre over 60 år i Kina var i ,3 procent. I 2025 vil andelen stige til cirka 20 procent af befolkningen. Gennemsnitslevealderen i Kina er 73,5 år (2010), mens den i Danmark er 78,7 år (2010). Få hul på plejesektoren Tænk langsigtet. Det tager år, før man er godt etableret i Kina. Lav en plan der strækker sig 5-10 år frem. Brug tid på at opbygge et godt netværk. Også blandt de offentlige myndigheder, som har stor indflydelse på projekterne. Lær kulturen at kende. Sæt jer ind i de lokale skikke, så I ved, hvordan kommunikationen skal være. Beskriv dit produkt skarpt, så kunderne ved, hvad de får. Kineserne forventer en effektiv levering, god kommunikation og gode priser. Ansæt dygtige, lokale medarbejdere. Eksportrådet arrangerer en delegationstur til Kina den november 2012 for virksomheder og organisationer med interesse for D Care-projektet. : Hans Halskov, konsul Eksportrådet i Chongqing Tlf.: +86 (23) hanhal@um.dk eksportfokus nr. 5, 2012 / 19

20 Tema KINA Designer, kend din kunde Kineserne vælger rød frem for grøn og runde former frem for firkantede. Et nyt projekt Designing for Asia giver gode råd til designvirksomheder, der vil målrette deres design til det kinesiske marked. AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD Kineserne er vilde med statussymboler som lækkert designertøj, møbler og smykker. Det har lokket vestlige designvirksomheder til landet i midten, men de risikerer at fejle, hvis de ikke forstår den kinesiske forbruger og kulturen. Rådet kommer fra leder af Eksportrådets innovationscenter i Hong Kong, Martine Gram Barbry. Hun er tovholder på projektet Designing for Asia, der henvender sig til danske designere, der vil lære, hvordan man målretter sit design til det kinesiske marked. Mange designere begår den fejl, at de ser alle 1,3 milliarder kinesere som én homogen gruppe af forbrugere, men de er meget forskellige alt efter, om de kommer fra by eller land, øst eller vest, siger Martine Gram Barbry. Farver, der matcher huden Hertil kommer, at der i Kina gælder et helt andet formsprog. Trends og farver, som hitter i Europa, vil ikke nødvendigvis fungere i Kina. Du ser for eksempel aldrig en kineser i grønt, fordi det simpelthen ikke går til deres hudfarve. Til gengæld er de vilde med den dybt røde farve, siger Martine Gram Barbry. Det samme gælder interiør. En tekande er for eksempel ikke bare en tekande. Et vigtigt element i kinesisk design er symbolik. Vi ser en tekande med rund hank, men kineseren vil bemærke, at hanken har samme form som månen, og associerer derfor kanden med noget positivt. En firkantet kande vil ikke klare sig sammenlignet med den anden tekande, da formsproget ikke appellerer til den kinesiske forbruger, siger hun. Mange kinesere er meget selektive i deres valg af produkter til hjemmet. Som storbyborgere i for eksempel Hong Kong bor familier på utrolig få kvadratmeter, så de har hverken plads til et 42 tommer TV eller store møbler. En anden kinesisk tendens er at købe velkendte brands og customize dem. For eksempel ved at sætte bling på iphonen i form af Hello Kittycover. Projektet Designing for Asia kulminerer til oktober, når en delegation af danske designere besøger en række kinesiske virksomheder og skoler. Endvidere vil et seminar i Herning til november sætte fokus på den kinesiske design-a-b-c med særligt fokus på mode. Din kinesiske design-a-b-c Vil du vide, hvordan du får den bedste start på dit eksporteventyr til Kina? Konferencen Designing for Asia fokuserer på mode, og hvordan man som designer tilpasser sit design til den kinesiske forbruger. Konferencen vil foregå i Herning, november Det er Dansk Mode & Textil, Eksportrådet (innovationscenteret i Hong Kong og generalkonsulatet i Guangzhou) samt innovationsnetværket Bolig, Livstil og Beklædning, der står for arrangementet. Tilmelding hos Martine Gram Barbry, magram@um.dk. 20 / eksportfokus nr. 5, 2012

21 Tema KINA FOTO: KENT DAHL Rav symboliserer held i Kina. Stenen er en af syv guddommelige rigdomme i buddhismen sammen med eksempelvis perler, jade og guld. Det kommer den danske smykkeproducent House of Amber til gode. Hvis kinesiske mænd går med armbånd, vælger de ofte et med rav på. eksportfokus nr. 5, 2012 / 21

22 Tema KINA FOTO: COLORBOX Dansk smør er en af flere danske varer på de kinesiske mad-hylder. I Kina spiser de... dansk Sikre fødevarer og et landbrug, der kører på skinner er blevet kinesiske kæpheste. Det åbner døren for dansk landbrugsteknologi og knowhow. AF CHARLOTTE DAHLSGAARD Avlssvin, bakteriekulturer, coating til fiskenet, malkemaskiner, mælkepulver, plantemateriale, staldsystemer, tyresæd og øl. I dag figurerer Kina som det fjerdestørste udenlandske marked for landbrugs- og fødevareerhvervet, og vi er kun lige begyndt. I takt med, at den kinesiske regering efterspørger teknologi og viden, oplever vi også en stærkt stigende interesse fra dansk erhverv. Bare det seneste halve år har vi været i kontakt med godt 100 danske virksomheder, der hver på deres måde bidrager til fødevaresikkerheden og moderniseringen i Kina, siger Marie Louise Flach de Neer-gaard, der er statskonsulent med ansvar for fødevarer, landbrug og fiskeri ved den danske ambassade i Beijing. Produktionen vokser ligesom efterspørgslen Kina står over for den konstante opgave at mætte en befolkning på godt 1,3 milliarder. I dag er Kina verdens største producent af fødevarer, men i takt med, at befolkningens velstand øges, stiger efterspørgslen på fødevarer. Samtidig øger kineserne deres krav til fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Kinas landbrugsminister Han Chanfu understregede, da han var i Danmark i september, at det forbliver en af regeringens hovedprioriteter at kunne brødføde befolkningen. Værdi af landbrugs- og fødevareeksporten til Kina, inkl. Hong Kong (1.000 kr.) (første halvår) Pels og skind Kødprodukter Mejeri og æg Fiskeprodukter Korn og foder Maskiner* * omfatter alle slags maskiner. Kilde: Danmarks Statistik Akut krav om modernisering Det kinesiske landbrug oplever lige nu, at produktionen stiger samtidig med, at der sker forbedringer på effektiviteten. Produktionen er dog ikke i stand til at matche den voksende efterspørgsel. For eksempel vurderer man, at grovvareefterspørgslen i 2020 vil vokse med 45 millioner ton. Når det sammenholdes med, at produktionen af afgrøder som soja og ris formentlig falder i samme periode, på grund af begrænsede naturresourcer, og at efterspørgselen på øvrige afgrøder bliver stærkere, er kravet om modernisering af landbrugsproduktionen akut. Der er ingen tvivl om, hvad den kinesiske regerings fokus er. Den ønsker en modernisering af landbruget og fødevaresikkerheden, siger direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen. Han har netop været i Beijing for at fortælle om dansk teknologi, viden og kontrol på fødevareområdet. Derfor anvender den kinesiske regering en række redskaber til at stimulere udviklingen i landbruget. Eksempelvis nåede værdien af støtte til landbruget i ,2 milliarder dollar. Forventningen er, at det tal fortsætter med at stige og vil være med til at sikre, at der fortsat investeres massivt i landbrugssektoren. 22 / eksportfokus nr. 5, 2012

23 Tema KINA Svær adgang til Østens øko-stempel Det kan være svært at få et kinesisk øko-mærke. Derfor råder statskonsulent Marie Louise Flach de Neergaard de danske producenter til at gå sammen. AF JOSEPHINE CHRISTINE HALD Den kinesiske middelklasse vil have gode, sikre fødevarer, og derfor er den på udkig efter økologimærket. Men desværre må kinesiske forbrugere kigge langt efter danske øko-varer. Det kinesiske økologistempel er nemlig svært at få. Det er ikke, fordi de danske fødevarer ikke er gode nok, for det er de. Men hvis man vil have et kinesisk økologimærke, skal ens produkt gennemkontrolleres af de kinesiske myndigheder, siger Marie Louise Flach de Neergaard, der er statskonsulent på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet i Eksportrådet i Beijing. For at få det kinesiske økologimærke, skal de kinesiske inspektører til Danmark for at tjekke alle led i processen. Tag for eksempel økologisk is. Så skal de kinesiske inspektører til Danmark for at tjekke, at alt i produktet er økologisk. De skal besøge gården og se græsset, hvor køerne går, og de skal besøge mejeriet samt sikre sig, at sukkeret er økologisk, siger hun. Samtidig skal man som virksomhed tage højde for, at man selv skal betale for at få inspektørerne til Danmark, og at økologimærket skal fornyes hvert år. Det kan betale sig Selvom det lyder besværligt, kan det dog godt betale sig, lyder rådet fra Eksportrådet i Kina. Der er stor efterspørgsel på økologiske fødevarer, og priserne er cirka fire gange så høje som i Danmark. Kineserne vil have de sikreste fødevarer, og det føler de, at de får med økologi. Grunden til, at de er mere bekymrede, når det kommer til fødevaresikkerheden, er, at der har været mange, meget grelle tilfælde af dårlig fødevaresikkerhed. For eksempel sagen om mælkepulveret, hvor flere spædbørn blev syge og enkelte døde, siger Marie Louise Flach de Neergaard. Da det er et stort marked, foreslår Marie Louise Flach de Neergaard, at de danske producenter af økologi går sammen. Det var også et råd i regeringens BRIK-strategi fra maj måned i år. Mange danske økologiproducenter er meget små, mens det kinesiske marked er Danskerne kan bedre imødekomme efterspørgslen på det kinesiske marked, hvis de går sammen. Marie Louise Flach de Neergaard, Beijing meget stort, så danskerne kan bedre imødekomme efterspørgslen på det kinesiske marked, hvis de går sammen, siger hun. Den danske ambassade i Beijing Marie Louise Flach de Neergaard Tlf.: +86 (10) marnee@um.dk eksportfokus nr. 5, 2012 / 23

24 Tema KINA Forskning og viden er Made in China Kina er stadig en af verdens største produktionshaller, men landet bliver også stærkere på forskning og innovation. Det giver grobund for dansk-kinesisk videndeling. FOTO: COLOURBOX Kina investerer stort i forskning og udvikling. Det kan danske virksomheder nyde godt af, hvis de har mod til at rykke deres innovationsaktiviteter mod øst. 24 / eksportfokus nr. 5, 2012

25 Tema KINA AF LINE HEIDENHEIM JUUL Landet i midten er på vej til at blive en vidennation et mål som den kinesiske regering har gjort meget tydeligt i sin nuværende femårsplan. Store farmaceutiske virksomheder som for eksempel Lundbeck og Novo Nordisk har allerede opdaget dette og har igennem flere år lagt dele af deres forsknings- og innovationsaktiviteter i Kina. De viser nu vejen for andre sektorer og virksomheder. En af dem er solenergivirksomheden Grøn Sol, der oprindeligt har fået komponenter til solceller fra Kina, og som nu ser på mulighederne for at starte forskning og udvikling i Kina, fordi de gerne vil være nr. 1 på den globale scene. Og flere danske smv er er i gang med at udvikle løsninger sammen med og til det enorme marked. Det gælder blandt andre Ulrik Skov fra icapture, der arbejder med produktdesign- og udvikling inden for akustik, strukturdynamik og elektromagnetisme. Han håber efter tre års involvering i og med Kina at kunne indgå aftaler i de kommende år. Flere kinesiske virksomheder eksperimenterer og vender sig mod videntunge job. De ved fuldstændigt på linje med andre ikkekinesiske virksomheder at fornyet teknologi samt investering i forskning og udvikling er nødvendig, og derfor leder de efter mere end blot teknologioverførsel, siger Ulrik Skov. Mål om mere forskning Den kinesiske regering er i gang med at fostre innovation. Blandt andet har regeringen ambitiøse mål om, hvor mange patenter, der skal ansøges om i disse år, og der er et mål om, at 2,2 procent af landets BNP investeres i forskning. Til sammenligning er målet i Danmark, at offentlige midler til forskning og innovation skal udgøre 1,1 procent af BNP. Et eksempel på en innovativ kinesisk virksomhed er Huawei, verdens andenstørste leverandør af udstyr til telekommunikation. Huawei rangerer blandt verdens mest innovative virksomheder på grund af firmaets udbredte implementering af brugerinnovation og en banebrydende teknologi, der skaber nye standarder for mobile netværk. Barbara Scheel, der er chef for Innovationscentret i Shanghai, ser en spændende fremtid for videntunge danske virksomheder i Kina: De danske højteknologiske virksomheder er vant til at arbejde internationalt og til konstant at tilføje ny teknologi til deres portefølje. Det vil mange kinesiske virksomheder gerne lære. Til gengæld kan de kinesiske virksomheder hjælpe med at forstå og adaptere til Kina. En spændende konstellation af behov, der kan danne grundlag for nye samarbejdsmuligheder. FORSKNING OG UDVIKLING I 2011 Godkendte patenter: Investeringer i forskning og udvikling: Cirka 650 milliarder kroner. Årlig vækst i R&D- investeringer i gennemsnit: 23 procent siden 2000 Investeringer i forskning og udvikling i procent af BNP: 1,76 Kilde: National Bureau of Statistics of China 2011 Studér i Beijing I april 2010 underskrev Danmark en historisk aftale med det kinesiske universitet Graduate University of Chinese Academy of Sciences i Beijing om at oprette et dansk-kinesisk universitetscenter: Sino-Danish Center for Research and Education (SDC). Sigtet med SDC er at styrke forskningsnetværk og -kontakter mellem Danmark og Kina og give danske forskere og virksomheder større synlighed i Kina. Formålet er at give danske studerende mulighed for at uddanne sig i et internationalt forskermiljø og omvendt øge Danmarks rekruttering af dygtige kinesiske forskere og studerende. SDC er den største danske satsning inden for uddannelse og forskning uden for Danmarks grænser nogensinde. Universitetet vil huse op til 100 forskere, 300 kandidatstuderende og 75 Ph.d.- studerende fra både Danmark og Kina. SDC har netop slået dørene op for 50 studerende, der får mulighed for at læse en toårig kandidatuddannelse. Læs mere på: eksportfokus nr. 5, 2012 / 25