Efterårskonference: Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen

Transkript

1 Efterårskonference: Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen

2 Ungdomsskolen er vigtig i folkeskolereformen Af undervisningsminister Christine Antorini Ungdomsskolen skal have en ny og anderledes rolle i fremtidens folkeskole. Skal folkeskolen være endnu bedre, ønsker vi også at inddrage andre kræfter end dem, der sædvanligvis er at finde på skolen. Det er her, ungdomsskolen kommer ind i billedet. Folkeskolereformen giver en ny ramme, som skolerne og kommunerne kan bruge for at opnå målene om at skabe en endnu bedre folkeskole, hvor alle bliver så dygtige, de kan, uanset social baggrund og med høj elevtrivsel. Det drejer sig bl.a. om udvidet skoledag med varieret undervisning, inddragelse af andre kompetencer, flere timer i fagene, styrkelse af fremmesprog, flere valgmuligheder i udskolingen, den åbne skole samt praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det giver en række nye muligheder for ungdomsskolen og stiller samtidig en række nye krav og forventninger til, hvordan ungdomsskolen kan indgå i samarbejdet med folkeskolen i forhold til valgfag, partnerskaber, muligheder for at opfylde undervisningspligten gennem ungdomsskolens tilbud og mulighed for fælles ledelse. Ungdomsskolen har allerede i dag en ekspertise, som folkeskolen har behov for. Ungdomsskolerne rummer en mangfoldig lærergruppe med mange forskellige kompetencer. Det giver en bred appel til eleverne. I praktiserer ofte anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning og pædagogik og tilbyder i højere grad end folkeskolen fleksible faglige undervisningstilbud, som er målrettet elevernes behov og ønsker. Og I er i gang med lektiehjælpen og har tilbud til særlige talenter. Ungdomsskolerne tager også ofte hånd om de elever, folkeskolen nogle gange taber. Jeres aktiviteter formår ofte at skabe en kontakt med denne gruppe, bl.a. ved at etablere inkluderende tilbud, der bygger bro mellem stærke og svage elever. Ligesom I har god erfaring med elevdemokrati. Disse erfaringer og kompetencer skal ind i folkeskolen gennem et tættere samarbejde og en tættere erfaringsudveksling. Tænk ud af boxen - Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Redaktion: Bjarne Mouridsen og Ejnar Bo Pedersen (ansv.). Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen November 2013 ISBN Tænk ud af boxen - Efterårskonference 2013

3 Kvantitet og kvalitet kan gå hånd i hånd Af Finn Lillelund Christensen, konstitueret formand for Ungdomsskoleforeningen Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013 med mottoet Tænk ud af boksen sprang kvantitativt alle rammer med 339 deltagere repræsenterende 82 kommuner. Så det er glædeligt, at konferencen oplevet fra min stol tillige kvalitativt understøttede denne historiske dag helt og holdent. Undervisningsminister Christine Antorini kastede endnu en gang glans over en af Ungdomsskoleforeningens konferencer med tydelig tale omkring de mange steder og platforme i folkeskolereformen, hvor landets ungdomsskoler kan og skal spille en fremtrædende rolle. Christine Antorini opfordrede direkte alle ungdomsskoler til komme på med vanten og lav lobbyisme i ordets mest positive betydning. Skønt med et meget tydeligt ministerielt afsæt til de mange kommende drøftelser omkring udmøntning af folkeskolereformen. Den overordnede, nationale spillebane var således tydeligt kridtet op på konferencen, hvorefter et par meget dedikerede spillere med kommunale anførerbind på fra Odsherred og Randers Kommuner, for alvor spillede Ungdomsskolen på banen med særdeles velplacerede afleveringer og bud på fremadrettede åbninger i spillet. Ungdomsskolen i de to respektive kommuner har således opnået den blåstempling ovenfra, hvor ungdomsskolerne bliver garant for at spillet holdes i gang, og der skabes afslutninger. Skolechef i Randers Kommune, Torben Bugge fremmanede med overvisning i stemmen om holdsammensætningen: Jeg får i tiden rigtig mange henvendelser, så hvis I ikke holder jer til, bliver I kørt over af andre! Men, ifølge Bugge, vil vores legitimitet som spiller lykkes, hvis ungdomsskolens eksklusive konkurrenceparametre tydeligt identificeres på: Pris Kvalitet i opgaveløsningen Omstillingsparathed og fleksibilitet Evne og vilje til nytænkning Ledelse og medarbejderkompetencer Ungdomsskolerne har således mange af de værktøjer og brikker, som skal i spil på taktikbordet, når den enkelte kommune sætter strategisk retning og skal have garanti for en kommunal holdpræstation. For med den gensidige forpligtigelse til at indgå partnerskaber, som indskrives i såvel folkeskole- som ungdomsskolelovgivningen, er spilletiden garanteret. Indsatsen på denne bane, skal naturligvis finde et balanceret leje i forhold til de øvrige kerneydelser, som ungdomsskolen har til opgave at løse. Jeg vil gerne opfordre landets ungdomsskoler til at søge inspiration hos andre og hinanden. Sæt kaffen over, inviter andre indenfor og lad forskellige kulturer mødes og brydes. Ungdomsskolerne har generelt en særdeles udadvendt og netværksbaseret hverdag. Elementerne i den åbne skole og den gensidige forpligtigelse til at indgå partnerskaber er naturlige og velafprøvede tiltag, som vi kan også skal bygge videre på. Tænk ud af boxen - Efterårskonference

4 En nøglerolle På med vanten og i gang, lød opfordringen fra undervisningsministeren - Ungdomsskolen er en skoleform, der giver merværdi til folkeskolereformen. Derfor får I en nøglerolle at spille, hvilket jeg glæder mig til. Så klart var budskabet fra undervisningsminister Christine Antorini på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference. Antorini opremsede også en række punkter, hvor hun fandt det oplagt at ungdomsskolen indgår i samarbejder: Partnerskaber, nye muligheder for valgfag og valgfagspakker, lektiecaféer og fleksible tilbud. - I har erfaring med forskellige typer af unge både dem, der har det svært og dem, der brug for noget ekstra. Fx vil jeres erfaringer med talentundervisning og science kunne bruges i forhold til valgfag i folkeskolen, sagde hun bl.a. Bred lærergruppe Ministeren pegede endvidere på muligheden for at opnå en mere mangfoldig lærergruppe gennem samarbejdet med ungdomsskolen. - I har en lærergruppe med forskellig faglighed, tilgang og didaktiske kompetencer, sagde hun. Med andre ord er der mange gode grunde til, at ungdomsskolen skal inddrages lokalt i kommunerne. Men vi skal også selv ville det. - På med vanten og lav god lobbyisme i ordets mest positive betydning, opfordrede ministeren derfor. Antorini berørte også de mange nye samarbejder, der allerede er etableret i regi af Ny Nordisk Skole. Her kan man allerede konstatere, at der er god merværdi i, at åbne dørene for hinanden og snakke didaktik på tværs af skoleformer og institutioner også med det mål at lette overgangen til ungdomsuddannelserne. Også uden for skoletid Efter Christine Antorinis oplæg var der tid til enkelte spørgsmål. Ungdomsskoleforeningens konstituerede formand Finn Lillelund Christensen lagde for med at spørge til den bekymring en del skoler har vedrørende muligheden for fælles ledelse. Ministeren forsikrede at intentionen med at åbne for fælles ledelse ikke skulle ses som et forsøg på, at underminere ungdomsskolernes selvstændighed. Nærmest tværtimod. Der blev også spurgt om mulighed for at placere valgfag uden for almindelig skoletid. Ministeren påpegede, at det var op til de enkelte kommuner at detailplanlægge, men at det da var en mulighed: - Vi skal sikre, at der er række af valgfag på skolerne. Men det skal ikke hindre, at I gør noget om aftenen eller i weekenden, da det jo netop giver mulighed for at lave noget helt anderledes, lød det fra Christine Antorini. Læs også Christine Antorinis indlæg på side 2 Foto: Thomas Tolstrup 4 Tænk ud af boxen - Efterårskonference 2013

5 Nye tider i Odsherred Odsherred Kommune har revitaliseret ungdomsskolebegrebet. I stedet for en lidt støvet ungdomsskole med undervisning i knallert- og traktorkørekort, jagtegn og klubber har man nu en ungekulturel smeltedigel i form at to ungekulturhuse med en lang række aktiviteter og samarbejdsflader. Derfor fulgte også nyt navn og ny grafisk identitet. Ungekulturhusene henvender sig til en bred gruppe af unge og tilbyder bl.a. et uforpligtende ungecafémiljø, hvor der opstår workshops og andre innovative tilbud. Det var fortællingen fra borgmester Thomas Adelskov, som også gav konkrete eksempler på de nye tider i Odsherred, hvor de for alvor har været tænkt ud af boxen. Opgaveløser for kommunen Blandt Ung i Odsherreds nye samarbejder og tiltag, pegede Adelskov bl.a. på en ny Kulturmentor-uddannelse, filmskoleprojekt og et ungemagasin. En vigtig pointe i hans oplæg var, at det, de unge laver, har værdi og bliver brugt. Der er ikke tale om som-om ting, men produkter, der bliver til udstillinger, film eller artikler i magasinet. - Ung i Odsherred er på den måde blevet en reel opgaveløser for kommunen, fastslog han. Forfriskende at opleve en borgmester med stort engagement i ungdomsskolen. Og der er ingen tvivl om, at Ung i Odsherreds mange samarbejder med lokalsamfundet, erhvervslivet og foreningslivet netop er vejen, når folkeskolen skal åbne sig over for omverdenen. Læs artiklen om forandringsprocessen i Odsherred i Ungdomsskolen nr og se Thomas Adelskovs slides fra konferencen på: Vi udfordres... men forhåbentligt ikke over evne Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der er fokus på effekt, sagde han med henvisning til reformens konkrete måltal. reducerer folkeskolerelationen for elever, der ikke lykkes Samarbejdsrelationer med UU Endnu et punkt kunne være ungdomsskolernes gode erfaringer med ungeindflydelse, for eleverne skal med og spille en aktiv rolle, sagde han og fik anerkendende nik fra de to ungerepræsentanter, formanden for Danske Skoleelever Agnete Vienberg Hansen og DUSK-nets Susan Jakobsen. Et anden konkret bud på lokale samarbejder kom fra Randers Kommunes skolechef Torben Bugge. Han indledte med at rose ministeren for reformen, som efter hans mening er noget af det mest fremadrettede, der er sket i mange år. Konkrete muligheder Torben Bugge var også klar til at inddrage ungdomsskolen i arbejdet med at udmønte reformen. - Ungdomsskolen er ikke tynget af en fastlåst ramme. Den er fleksibel, og netop derfor kan den spille en central rolle, sagde han. Mere konkret så han følgende muligheder: Valgfagsvifte kompetenceforandring Særlige linjer i skolernes overbygning Partnerskabsdannelser uden for folkeskolen specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser Alternativ opgavevaretagelse, der Over evne? Men der var også et par løftede pegefingre fra skolechefen. Vi er nemlig ikke de eneste, der står på spring for at indgå partnerskaber med folkeskolerne. - Markedet er åbent. Jeg får mange henvendelser hele tiden. Så hvis I ikke reagerer, bliver I kørt over af andre, lød det fra Torben Bugge. Derfor skal vi altså agere og samtidig sørge for at kvaliteten af det vi tilbyder er så lysende klar. Derfor skal vi også kigge indad, for som skolechefen spurgte: - Udfordres ungdomsskolen over evne, når en så lille institution skal håndtere så store opgaver? Tænk ud af boxen - Efterårskonference

6 Engagementet skal øges Ole Kjellerup, musikkoordinator, Dalum Ungdomsskole: Det er dejligt at komme ud at få noget inspiration. Musikafdelingen fylder jo en del i ungdomsskolen, og vi har allerede haft samarbejde med folkeskoler om et stort musicalprojekt. Det ligger lige til højrebenet i forhold til reformen. I ungdomsskolen har vi gode professionelle lærerkræfter og fine faciliteter med ordentlig grej. Det er ikke som-om instrumenter. Så det kunne være fint at etablere samarbejde og tilbyde valgfag på tværs af skoledistrikter. Lisbeth Radich, souschef på Engholmskolen i Allerød Jeg er med i vores skoles tovholdergruppe vedrørende folkeskolereformen og blev inviteret med af ungdomsskoleleder Alex Lind- Hansen, som har sit kontor på vores skole. Det er interessant at få et andet perspektiv på reformen, og jeg har fået nye idéer til, hvad ungdomsskolen kan bruges til. Det er andre ting, oplægsholderne trækker frem, end dem jeg kender i forvejen. Hvordan kan læring øges år for år? Det er udfordringen, vi står overfor, med den nye skolereform, påpegede formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard i sit indlæg på konferencen. Men inden da fortalte han om den reform, Canada har gennemført, og som har inspireret den danske reform. Fælles for begge reformer er, at der foruden nye rammer også er kommet nyt fokus: Fra undervisning - til læring Fra hvad vi gør - til hvad eleverne lærer Klare mål Målene for det danske reform er klare: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Skal vi lykkes med målene, er det nødvendigt at forøge læringen. Som det er nu, lærer en elev faktisk kun i ca. 20 minutter af en lektion på 45 minutter. Derfor skal engagementet øges, hvilket kan ske af flere veje: Illustrere praktisk (anvendelses) relevans Plads til mere varierede opgaver og øvelser Muligheder for læring på områder, som skolen ellers har svært ved at tilbyde Mere tid særlig vigtig for elever fra ressourcesvage hjem Skal bringes i spil Jørgen Søndergaard nåede i sit indlæg både omkring forskning i læring, teorier om hjernen og det mere praktiske reformarbejde. Hvad angår det sidste, havde han også bud på ungdomsskolens mulige rolle. Han mente fx ikke, at målet om større inklusion i folkeskolen vil gøre heltidsundervisningen overflødig. Der vil fortsat være elever, der vil have fordel af ungdomsskolernes særlige kompetencer og pædagogik. Men vi har behov for at skærpe fokus på læringen i ungdomsskolen og blandt vores undervisere. Samtidig skal vi prøve at bringe vores pædagogik i spil inden for folkeskolens nye rammer, hvor understøttet undervisning åbner for andre lærerkompetencer. Se Jørgen Søndergaards slides på 6 Tænk ud af boxen - Efterårskonference 2013

7 En coyote i frit fald Læs interview med Peter Amstrup i Ungdomsskolen nr og se hans slides fra konferencen på En jagende coyote i frit fald. Det var, hvad der var, på den første slide fra Peter Amstrup. Sådan ser jeg vores situation lige nu, lød det fra formanden for Danske Erhvervsskoler Lederne, som i samme stil sammenlignede 95 % målsætningen med produktionsmål i Sovjettiden, som blev indfriet ved kun at lave gummistøvler til den ene fod. Dermed var tonen lagt for et morsomt oplæg krydret med anekdoter. Men ikke kun, for der blev også serveret alvor og klare budskaber. Fokus på vejledning Peter Amstrup inddrog naturligt nok forslaget til Erhvervsskolereform, hvor der lægges op til at flest muligt skal komme direkte fra folkeskolen til erhvervsskolerne. Sådan er det langt fra i dag. Derfor skal vejledningen forbedres, og her havde han ikke ros til reformen, hvor regeringen bl.a. foreslår: at vejledningsindsatsen skal reduceres til en gruppe på 20 % i 8. klasse. at UU-vejlederen skal udelukkes fra mødet hvor elevens uddannelsesparathed vurderes. Den vurdering skal udelukkende foretages af skolen/lærergruppen. De har brug for os Med hensyn til reform af folkeskolen fandt Peter Amstrup det vigtigt at der kommer nye partnerskaber. - Erhvervsskolereformen lægger op til institutioner som erhvervsskolernes, produktionsskolerne og ungdomsskolerne må udfordre folkeskolen. Vi er nødt til at tilbyde os selv til folkeskolen. De har brug for os, fastslog han. Der er altså brug for et paradigmeskift i folkeskolen, hvis vi vil lykkes med vores målsætninger. En stor plads i hjertet - Ungdomsskolen har en stor plads i mit hjerte. Ordene kom fra Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre, som var dagens sidste taler. Og de blev da også fulgt af en invitation til øget samarbejde både generelt og i forhold til skolereformen. Ungdomsskolen kan tilbud et miljøskifte, et lærerskifte, nye relationer, øget motivation og fastholdelse. Det er vores styrker, og de skal bringes i spil. Flere valgfag Mere konkrete mente Mette With, at ungdomsskolens kompetencer skal bruges i forhold til samarbejde om en sammenhængende skoledag, understøttende undervisning, lektiecafé samt ikke mindst øget udbud af valgfag. - Tænk om vi kunne opleve en valgfagstilbud som det ungdomsskolen, hvor der er mere end 50 forskellige fag, sagde hun. Slutteligt lød opfordringen mere direkte: - Fortæl skolebestyrelserne, hvad ungdomsskolen kan. Indgå i netværksdannelser og lokale partnerskaber og opret projektbanker, sagde Mette With Hagensen. Tænk ud af boxen - Efterårskonference

8 Dirigent Jakob Høgsbro underholdt i pausen ved at engagere alle deltagerne i et musikkalsk internativt show. Med knap 350 deltagere slog Efterårskonferencen rekord. Som det fremgår blev der optaget film. Filmen vil kunne ses på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Unge stemmer De unge selv har selvfølgelig også repræsenteret på konferencen. Formand for Danske Skoleelever Agnete Vienberg Hansen og DUSK-nets Susan Jakobsen benyttede frokostpausen til at udveksle erfaringer fra deres arbejder med ungeindflydelse i de to meget forskellige organisationen. Samtidig sørgede de for at stille spørgsmål til oplægsholderne, så ungeperspektivet blev fastholdt. 8 Tænk ud af boxen - Efterårskonference 2013