Virksomhedsplan

Transkript

1 Virksomhedsplan Albertslund Ungdomsskole 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomhedsplanens formål og opbygning Om Ungdomsskolen Organisation og arbejdsområder Heltidsundervisningen Fagrække og handleplan/elevplaner Visitation Fritidsundervisningen Ungdomsskolens værdigrundlag Ungdomsskolens økonomi Indsatsområder i Inklusion Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Tænketank Integratin unge i dialog Miljøcertificering og miljøpædagogik Evaluering af Virksomhedsplan 2006/ Ungdomsskolens værdigrundlag Dagelevernes faglige og sociale udvikling Diplom i arbejdsmarkedskendskab

3 6.4 Lev Livet Fysik/kemi på højt niveau Miljøpædagogik

4 1.0 Virksomhedsplanens formål og opbygning Ungdomsskolens virksomhedsplan for skoleåret 2007/2008 er et strategisk værktøj, som sætter fokus på det kommende skoleårs indsatsområder og er retningsgivende for det kommende skoleårs udvikling. Virksomhedplanens første del fokuserer således på Ungdomsskolens udviklingsopgaver, medens virksomhedsplanens anden del er en årsberetning, hvor udviklingsopgaverne i indeværende skoleår evalueres. Virksomhedsplanen godkendes i Ungdomsskolens Bestyrelse, Børne- og Undervisningsforvaltningen, hvorefter den godkendes politisk i Børne- og Undervisningsudvalget. Virksomhedsplanen har tillige til formål at være informerende over for brugere, borgere, skoler, institutioner og andre der måtte være interesseret i Ungdomsskolens virke. Virksomhedsplanen indeholder de overordnede kommunale indsatsområder, som for det kommende skoleår er inklusion og miljøcertificering. Virksomhedsplanen indeholder tillige Ungdomsskolens egne, lokale indsatsområder, som for det kommende skoleår vil være: Etablering af en tænketank, pilotprojekt vedr. praktik i dagklassen, dialogprojekt for alle unge, en oversigt over de forskellige klassers emner til miljøundervisning og en fortsættelse af arbejdet med Ungdomsskolens værdier. 2.0 Om Ungdomsskolen 2.1. Organisation og arbejdsområder Ungdomsskolens opgaver/drift kan groft deles op i to hovedområder: Heltidsundervisningen og Fritidsundervisningen. Heltidsundervisningen er en dagsskole med plads til 56 elever, der pga. forskellige emotionelle og sociale problemer ikke p.t. kan inkluderes i folkeskolerne i kommunen. Fritidsundervisningen er den frivillige eftermiddags- og aftenundervisning, der er et tilbud til alle kommunens årige. Ledelsen Ledelsen for begge afdelinger består af ungdomsskolelederen, souschefen, en administrativ leder og en skolesekretær begge på deltid 4

5 2.2 Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er organiseret i 5 grupper/klasser med egen normering og budget. Det skyldes, at heltidsundervisningen gennem årene er udvidet med flere klasser, for at løse aktuelle kommunale behov for alternativ undervisning. Dagklassen/alternativklassen er en 8. og 9. klasse med plads til 16 elever. Der er knyttet 2.5 lærere til klassen og eleverne undervises 24 timer pr. uge med hovedvægten på dansk, samfundsfag, engelsk, matematik og idræt. U-projektet er en 10. og 11. klasse med plads til max. 16 elever. Der er knyttet 1 lærer til klassen. Eleverne undervises 24 timer pr. uge i dansk, samfundsfag, engelsk, matematik. Der undervises tillige i tysk hvis der er ønske og behov herfor. S-klassen er en 10. og 11. specialklasse med plads til 8 12 elever. Der er knyttet 1,6 lærer til klassen. Eleverne undervises 28,5 timer om ugen. P klassen er en klasse med 8 elever. Eleverne undervises 32,5 timer pr. uge og der er knyttet 3 lærere til klassen. P-klassen er en del af en treleddet gruppeordning for børn og unge med sociale og emotionelle problemer. De to andre grupper befinder sig på henholdsvis Søndergårdsskolen og Roholmskolen. Ungdomsskolen underviser den ældste gruppe. Den Rullende Heldagsskole er et heldagsskoleprojekt med plads til 8 elever i alderen år. Undervisningen foregår i en ombygget HT-bus, der forlader skolen hver morgen og befinder sig på forskellige destinationer i en radius på ca. 50 km, alt efter undervisningens indhold. Man kan sige, at Den Rullende Heldagsskole er en skole i skolen. Eleverne undervises 35 timer om ugen og der er knyttet 2 lærere og 2 pædagoger til projektet. 2.3 Fagrække og handleplan/elevplaner I forbindelse med den nye folkeskolelov, så har vi her på Ungdomsskolen besluttet, at der som udgangspunkt undervises i hele folkeskolens fagrække. Med udgangspunkt i den enkelte elevs handleplan/elevplan besluttes det sammen med eleven og dennes familie, hvilke fag eleven undervises i med henblik på afgangsprøven. Når eleven starter i Ungdomsskolens heltidsundervisning, så bliver han/hun testet i læsning, retstavning og matematik. Lærerne vurderer elevens niveau i engelsk. Med baggrund i de enkelte tests og samtale med eleven udarbejder lærerne en handleplan for de enkelte fag og udviklingen af elevens sociale kompetencer. I forbindelse med handleplanen tager skolen og familien i fællesskab stilling til hvorvidt den enkelte elev kan profitere af undervisning i biologi, historie, kristendomskundskab, fysik, tysk og fransk. Hvis eleven skal undervises i tysk, fransk eller fysik, så henvises eleven til Ungdomsskolens 5

6 fritidsundervisning. Hvis der er elever, der skal undervises i kristendomskundskab, historie eller biologi, så etablerer vi hold på tværs af klasserne/grupperne. 2.4 Visitation Eleverne visiteres til Ungdomsskolen via visitationsudvalget. Visitationsudvalget består af: Leder af Familieafsnittet Henrik Andersen, Leder af PPR Per Nielsen, souschef Lisbeth Cantell og skoleleder Ane Marie Kristensen. Lærere fra de enkelte klasser indkaldes efter behov. Se i øvrigt visitationsprocedure for Ungdomsskolen for en nærmere beskrivelse af de enkelte grupper/klasser. Beskrivelsen findes på: www. ALBERTSLUND-UNGDOMSSKOLE.DK Fritidsundervisningen Fritidsundervisningen har sit eget budget til undervisning, materialer og ledelse (for alle skolens aktiviteter). Hvert år udsendes et program til alle årige i kommunen. Programmet udarbejdes i samarbejde med elever, lærere og Ungdomsskolebestyrelsen, programmet godkendes derefter af Ungdomsskolebestyrelsen. Der tilbydes mange forskellige fag, eksempelvis musical, motorlære, syning, kinesisk, matematik, selvforsvar, rollespil, engelsk, fransk og mange flere. I sidste sæson 2006/2007, som er lige ved at være afsluttet, har vi haft 614 cpr-elever og holdelever, det vil sige, at hver elev gennemsnitligt deltager på 1,9 hold. Der er p.t unge i alderen 14 til 18 år, så det vil sige, at 33 % af de unge i indeværende har benyttet den frivillige undervisning på Ungdomsskolen. Vi har i indeværende sæson oprettet 71 hold, hvoraf de seks hold har været specialundervisningshold i dansk, matematik, fysik og engelsk. Det giver en gennemsnitlig holdstørrelse på 16 elever. De fleste hold har en sæson fra sep. til april, men det enkelte holds timetal kan variere, da vi har eksamenshold og weekendhold og hold, der lukkes før tid pga. manglende elevtilslutning. 3.0 Ungdomsskolens værdigrundlag I løbet af skoleåret 2005/2006 blev ungdomsskolens værdier etableret som værende: Anerkendelse Mod og handlekraft Åbne døre Kvalitetsbevidsthed Fælles ansvarlighed Demokratibevidsthed Humor 6

7 Målet for skoleåret 2006/2007 var at arbejde med værdien anerkendelse (anerkendende adfærd, anerkendende pædagogik) som det bærende værktøj i vores pædagogiske arbejde. På to pædagogiske dage, hhv. i september 2006 og februar 2007, arbejdede skolens dagpersonale med: Undervisning med særlige udfordringer Relationskompetence Casestories om anerkendelse i praksis At se eleven hvor eleven er Lederskab og ansvar i undervisningen. I løbet af skoleåret har vi i stigende grad oplevet, at skolens lærere anvender anerkendelsen i dagligdagen, og at anerkendende adfærd bevidst bliver bragt i spil når lærere diskuterer eller reflekterer over eleverne, deres handlinger og lærernes reaktioner. Anerkendelse og eleven i centrum er ligeledes udgangspunktet når skolens lærergrupper har supervision 4.0 Ungdomsskolens økonomi Ungdomsskolen har et samlet budget på: kr. Der er overførelsesadgang mellem regnskabsårene på løn og materiale (på løn til fritidsundervisning er der ikke overførselsadgang). Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006 en besparelse på fritidsundervisningen på kr. til materialer. Herunder ses fordelingen af Ungdomsskolens bevilling for 2007 i procent. Ungdomsskolens budget 21,3 % Administration, løn 7% 13% 21% 28,6 % Fritidsundervisning, løn og materiale 6,7 % S-Klassen, løn og materiale 24% 7% 28% 23,8 % "Den Rullende Heldagsskole", løn og materiale 6,5 % U-projektet, løn og materiale 13,1 % Dagklassen, løn og materiale 7

8 5.0 Indsatsområder i 2007 Ungdomsskolens indsatsområder tager udgangspunkt i både heltidsundervisningen og den frivillige undervisning: Inklusion lektiehjælp online til alle unge i Albertslund Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Tænketank som redskab nytænkning og kreativitet Integration unge i dialog Miljøcertificering 5.1 Inklusion Titel: Online Lektiehjælp en hjælp til et bedre skoleliv Baggrund: I samfundsdebatten er der i øjeblikket sat meget fokus på de unges faglige færdigheder og kompetencer eller manglen på samme. Med dette lektiehjælpsprojekt vil ungdomsskolen styrke de unges faglighed, hvorved deres forudsætninger for at indgå i undervisningen forstærkes og derved kan være inkluderende. Muligheden for at komme og få lektiehjælp har i mange år været en integreret del af ungdomsskolen, en del som vi vil forsætte med, selvom vi søsætter Online lektiehjælp projektet. Online lektiehjælp er et supplement. Vi ser at Online lektiehjælp giver mulighed for en bred elevprofil; det kan være de skrappe tøser, de nørdede drenge, de stille piger, de travle, de særligt dygtige eller urolige elever som klikker sig på. Online lektiehjælp åbner også mulighed for at skoledagen ikke bliver endnu længere, eleverne kan klikke sig på når en opgave bliver for svær eller et forståelses spørgsmål dukker op. Formål: Online lektiehjælp har til formål at forbedre unges muligheder for at lære sig så meget så muligt, uanset om de har let eller svært ved at lære, uden hensyn til deres sociale baggrund og evt. særlige forudsætninger. At kvalificere elevernes faglige og personlige forudsætninger således, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning og derved opnå en større oplevelse af fællesskabet. At give de unge mulighed for at få internetbaseret professionel lektiehjælp til dansk, matematik, engelsk og tysk. Lektiehjælpen har både at gøre med efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof, men går også på, at gøre eleven parat til at deltage i klassens sociale sammenhænge og læring. 8

9 Forklaringer til det eleven skal have hjælp til kan anvendes i klassesammenhængen. Det handler om forforståelser, begrebsudvikling, nysgerrighed og selvtillid. Generelt giver lektiehjælp også eleverne mulighed for at tage medansvar for egen læring, hvilket kan virke inkluderende. Mål: At give alle Albertslunds unge mellem 14 og 18 år mulighed for at få hjælp til at læse lektier. Skabe et anderledes læringsmiljø via Internettet, med brug af de unges egne kommunikationsmidler. Målet er at den unge får lettere ved at lære både hjemme ved skrivebordet og i klassen. Metode: Vores hjemmeside fungerer som platform for vores online lektiehjælp. Via denne klikker eleven sig ind i lektiehjælperrummet. Enhver Pc koblet til Internettet kan bruges til at få lektiehjælp fra. Pc en skal have installeret en moderne browser. Det er en fordel hvis Pc en også har højtalere og mikrofon evt. kombineret i et headset. Hvis eleven ønsker at blive set af lektiehjælperen kan et Webcam tilsluttes. Med et enkelt klik på skolens hjemmeside, forbindes eleven til den (engelske) server, som skolen har licens til. Serveren er vært for det amerikansk udviklede program Megameeting. Det særlige ved dette program er, at det kan afvikles i enhver moderne (=Flash-kompatibel) browser. Eleven skal altså ikke installere software på sin Pc for at få lektiehjælp. Megameeting softwaren beder om elevens accept af, at det overtager styringen af hans computers mikrofon, samt evt. webcam. Herefter dukker lektiehjælperen live op på elevens skærm. Lektiehjælperen kan hjælpe eleven via klassisk video-telefoni. Han kan yderligere hjælpe gennem skriftlig kommunikation (chat). Lektiehjælperen kan vise et billede af alt, hvad han skriver og tegner på sit skrivebord, samtidig med at han beholder muligheden for at sende tale via sin mikrofon. Dette sidstnævnte kombineret med en digitizer tegne/pegepen giver mulighed for at lave en Præsentation - en forbedret udgave af den klassiske lektiehjælper-situation, hvor en lektiehjælperen underviser med papir og blyant imellem ham og eleven. For at nå målgruppen af unge har ungdomsskolen oprettet en bruger på Microsofts Messenger, der er elevernes nuværende fortrukne online kommunikation. Til forskel fra Megameeting så er Messenger et program, som eleven skal installere på sin Pc, men mange elever har allerede programmet og det er gratis. Muligheden for video-telefoni og chat er også mulig I Messenger. Men førnævnte Præsentation bliver først mulig, når eleven via et link fra Messenger, klikker sig ind på Megameeting serveren. Hvis en elev googler Online lektiehjælp, vil Albertslund Ungdomsskoles hjemmeside for selv samme være første hit. Styring og organisering: Projektansvarlig skoleleder Ane Marie Kristensen, projektleder souschef Lisbeth Cantell og idéudvikler og lærer Jesper Bang Jensen 9

10 Medvirkende: Internt eller eksternt Lisbeth Cantell, Jesper Bang Jensen, 6 lektiehjælpere ansat på Ungdomsskolen og Albertslunds Folkeskoler Ressourcetræk: Møder 6 gange årligt Demonstrationer på folkeskolerne ca. 21 stk. Lektiehjælp: 15 timer ugentligt. (Man tors. + søndag kl ) Interessenter: Unge mellem år bosat i Albertslund Kommune, Forældre, Albertslunds folkeskoler og deres lærere, ungdomsskolebestyrelsen Information: I august 2006 havde alle klasser besøg af ungdomsskolens repræsentanter og blev informeret om online lektiehjælpen. Alle unge har på deres hjemmeadresse fået tilsendt information om lektiehjælpen. Visit kort uddeles med information om hjælpen og alle vores samarbejdspartnere med interesseområde i unge og læring har fået tilsendt en musemåtte som huskeseddel. Endvidere har vores kontaktelever ude på folkeskolerne fået tilsendt en musemåtte samt plakat om online lektiehjælp. I december 2006 og januar 2007 skal vi lave aftaler med klasselærerne på folkeskolerne om at komme og demonstrere online lektiehjælpen. Tidsplan: Projektet er sat i gang d. 25. september Afslutning og implementering: Projektet er implementeret, men vil løbende videre udvikles både didaktisk, pædagogisk og teknologisk. Første del afsluttes til juli 2007 Evaluering: Vi vil løbende evaluere lektiehjælpen. Første evalueringsmøde er d. 25. oktober Vi vil registrere antallet af elever som benytter tilbuddet, hvilke fag der søges hjælp i og på hvilket klassetrin. Ligeledes vil vi evaluere, hvordan lektiehjælperne gennem praksis kan udvikle deres kompetencer for at understøtte eleverne til læring. Til januar 2007 vil vi evaluere tiltaget med hensyn til antallet af brugere, for at justere ressourceforbruget. Tilfredsheden hos eleverne og funktionalitet vil vi undersøge med interviews i april-maj Den største udfordring og spørgsmål er om lektiehjælpsprojektet virker inkluderende for eleven i hverdagen og i klassen? Dette spørgsmål gælder både lektiehjælpen på ungdomsskolen og den Internetbaserede. Formidling: Der vil foreligge en evalueringsrapport både i papirform og på vores hjemmeside, når første del af projektet er afsluttet. 10

11 5.2 Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Baggrund Det har altid været en mulighed at arrangere længere varende praktik for elever, der er meget skoletrætte og motiveret for at prøve kræfter med en arbejdspraktik i en privat eller offentlig virksomhed. Praktikforløbene har ofte en varighed fra 3. måneder til et år. De enkelte forløb har typisk været planlagt således, at den enkelte elev har tre undervisningsdage på skolen og to arbejdsdage i virksomheden. Den længerevarende praktik er hidtil blevet iværksat som en nødløsning i forhold til den enkelte elev. Mål for 2007 Vi vil arbejde mere bevidst med kombinationen undervisning og arbejdspraktik, så det ikke bliver en nødløsning, men et åbent tilbud til de elever, der kan profitere af det. Vi vil planlægge praktikforløbene, så de elever, der er i praktik, er i skole på de samme dage. Det vil give os mulighed for at undervise praktikeleverne i den samme lille gruppe og på den måde målrette undervisningen for denne lille gruppe og for resten af klassen. Aktiviteter Vi vil oprette 3-6 pladser med kombinationen undervisning/arbejdspraktik. Vi vil medtænke muligheden for kombinationen undervisning/praktik allerede ved visitationen og optagelse af den enkelte elev. Vi vil vedligeholde og pleje vores gode kontakt til det lokale arbejdsmarked for hele tiden at have et varieret tilbud om praktik til vores elever. Vi vil tage kontakt til de tre ungdomsskoler, der arbejder med denne kombination for at drage nytte af deres erfaringer. Evaluering Vi vil fokusere vores evaluering følgende to spørgsmål: Har det givet vores praktikelever et mere sammenhængende forløb og en mere målrettet undervisning? Har det givet klassens lærere mulighed for at optimere planlægning og målrette undervisningen for praktikeleverne og de almindelige elever? 5.3 Tænketank Baggrund Fritidsundervisningen, der et frivilligt tilbud om undervisning for alle årige i kommunen præsenteres i vores program, der sendes ud til alle unge. Det er vigtigt at Ungdomsskolens tilbud og program er et spændende relevant og bredt tilbud til alle kommunens unge. 11

12 Mål At optimere udviklingen af programmet og undervisningstilbudene. At inddrage samarbejdspartnere og flere unge i processen Aktiviteter Vi vil etablere en tænketank, der primært arbejder med udviklingen af fritidsundervisningen. Tænketanken skal være bredt sammensat og bestå af repræsentanter for: Unge fra Ungdomsskolen Unge fra Ungdomsrådet Bestyrelsen Lærerne Kommunale samarbejdspartnere Lokale arbejdsgivere Ledelsen Tænketanken skal mødes 2 3 gange årligt og via gensidig inspiration udarbejde forslag til det årlige program og nye aktiviteter Evaluering Tænketankens arbejde evalueres af deltagerne, ledelse og bestyrelse. 5.4 Integration unge i dialog Baggrund: Unges fordomme er en barriere for dialog og debat, der kan resultere i at opdelingen mellem unge nydanskere og etniske danskere bliver selvforstærkende. Fordomme fokuserer på forskelle. Ved at arbejde aktivt med at opløse fordommene, er det muligt at finde fællestræk og dermed at forene.. Formål: Formålet med projektet er, at skabe dialog mellem unge mennesker i Albertslund om de fordomme der eksisterer mellem nydanskere og etniske danskere. Med udgangspunkt i rollespil, konkurrencer, panel-debatter, spørgeskemaer og undervisning, er det vores hensigt at skabe dialog på en provokerende og humoristisk måde. Mål: Målet er at få de unge til at tage hul på fordommene på en konstruktiv måde, at have en sund debat om, hvorfor disse fordomme eksisterer og hvad de går ud på og derigennem nå en opløsning af dem. Desuden er det et klart mål at formidle, at forskelle ikke behøver lede til konflikt at provokationer og vold kun er med til at opretholde fordomme, mens dialog og humor kan nedbryde dem. Målgruppe: Målgruppen er unge i Albertslund mellem 14 og 18 år. 12

13 Forslag til aktiviteter Rollespil Paneldebat i Kongsholmcentret Rap med dansk, tyrkisk og arabisk musik Brug af Albertslund Nærradio Inddragelse af nærpolitiet, SSP, seminarium og religionsstuderende Spørgeskemaer: Hvor godt kender du din fremmede ven? Plakater om fordomme Humoristiske tegninger Sangkonkurrence med præmier og mulighed for at komme optage sangen i lydstudiet på Albertslund nærradio. Debat om familiemønstre, bander, tilhørsforhold, loyalitet. Det er i skrivende stund endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter der skal søsættes. Medvirkende: Lærerstuderende lærere, SSP medarbejdere, medarbejdere fra Albertslund Nærradio, evt. andre studerende. 5.4 Miljøcertificering og miljøpædagogik Ungdomsskolen er ansvarlig for miljøindsatsen overfor vore elever og personale. Miljøindsatsen har til formål at give eleverne indsigt i miljøforhold, og kompetence til at handle miljørigtigt nu og i fremtiden. I tidligere år har Ungdomsskolens dagundervisning indført obligatoriske undervisningsforløb med diverse miljøhensyn som emner. Denne indsats vil fortsætte med særlig fokus på elevernes nærmiljø, men også på de globale konsekvenser af forkert eller for dårlig pleje af miljøet. Derudover er Ungdomsskolen optaget af kommunens miljøcertificeringsprojekt som særligt indsatsområde. Der er udpeget en miljøkoordinator der sammen med skolens ledelse følger kommunens kurser i miljøledelsessystemet. Ungdomsskolens agendaplan og miljøhåndbog er under udarbejdelse og vil ligge færdig inden udgangen af indeværende skoleår. Undervisningsforløb for både elever og personale er ligeledes under udarbejdelse og forventes implementeret i løbet af næst skoleårs første måneder. Dette vil sikre miljørigtig håndtering af: Affald (sortering og kompostering i dagligdagen) Forbrug (el, vand, varme og materialer) Genbrug Indkøb, indkøbsaftaler og madlavning (75 % økologiske varer) Rengøring (svanemærkede rengøringsprodukter i dagligdagen) Skolens rejser og transport 13

14 Der evalueres løbende med Pædagogisk Centers miljøprojekt, for at sikre at vi er på ret kurs. Det er Ungdomsskolens mål at være 100 % bidragende til forvaltningens miljøcertificering ultimo Evaluering af Virksomhedsplan 2006/ Ungdomsskolens værdigrundlag I løbet af skoleåret 2005/2006 blev ungdomsskolens værdier etableret som værende: Anerkendelse Mod og handlekraft Åbne døre Kvalitetsbevidsthed Fælles ansvarlighed Demokratibevidsthed Humor Målet for skoleåret 2006/2007 var at arbejde med værdien anerkendelse (anerkendende adfærd, anerkendende pædagogik) som det bærende værktøj i vores pædagogiske arbejde. På to pædagogiske dage, hhv. i september 2006 og februar 2007, arbejdede skolens dagpersonale med: Undervisning med særlige udfordringer Relationskompetence Casestories om anerkendelse i praksis At se eleven hvor eleven er Lederskab og ansvar i undervisningen. I løbet af skoleåret har vi i stigende grad oplevet, at skolens lærere anvender anerkendelsen i dagligdagen, og at anerkendende adfærd bevidst bliver bragt i spil når lærere diskuterer eller reflekterer over eleverne, deres handlinger og lærernes reaktioner. Anerkendelse og eleven i centrum er ligeledes udgangspunktet når skolens lærergrupper har supervision 6.2 Dagelevernes faglige og sociale udvikling Ungdomsskolens lærere i dagundervisningen udarbejder individuelle handleplaner for den enkelte elev. Disse planer svarer i store træk til folkeskolernes elevplaner. Ungdomsskolens handleplaner omfatter både elevens sociale og faglige kompetencer. Grundlaget for handleplanerne er en række faglige tests (matematik, læsning og retskrivning) der udføres i begyndelsen af skoleåret, eller ved optagelse af nye elever. Elevens sociale standpunkt vurderes ud fra adfærd og igennem samtaler. Handleplanerne udfærdiges i forbindelse med individuelle lærer/elev-samtaler. 14

15 Alle lærere i dagundervisningen oplever arbejdet med handleplanerne som et effektivt og konstruktivt værktøj: Elevens standpunkt bliver synligt og konkret for både lærer, elev og forældre Elevens fremskridt bliver målbart og synligt Undervisning og materialer kan tilpasses den enkelte elev fra begyndelsen Eleverne motiveres af synligheden i deres fremskridt Eleverne motiveres af at arbejde med materialer der svarer til deres niveau Eleverne bliver bevidste om begrebet sociale kompetencer og om andres opfattelse af dem Manglende fremskridt afsløres hurtigt og alternative metoder kan indsættes Både lærere og elever bliver meget bevidste om gode og dårlige dage og kan handle derefter Den udelte opmærksomhed som eleven får, ved de individuelle samtaler, skaber fortrolighed og tryghed. Lærerne er blevet mere kritiske og kvalitetsbevidste m.h. til undervisningsmaterialer. I løbet af skoleåret evalueres de enkelte elever løbende gennem To terminsprøver én i december og én i marts Folkeskolens afgangsprøver for 9. og 10. klasses elever Lærermøder Supervision Forældresamtaler Der udfærdiges ikke en samlet rapport eller evaluering om eleverne kollektivt eller klasserne som helhed. 6.3 Diplom i arbejdsmarkedskendskab Dette hold blev udbudt via 2006/2007 programmet, men opnåede ikke tilstrækkeligt mange tilmeldinger til at det kunne oprettes. 6.4 Lev Livet Dette hold blev udbudt via 2006/2007 programmet, men opnåede ikke tilstrækkeligt mange tilmeldinger til at det kunne oprettes. 6.5 Fysik/kemi på højt niveau Holdet forløb som planlagt hver torsdag eftermiddag med et deltagerantal på tretten elever. Eleverne kom fra kommunens 9. og 10. klassetrin og undervisningen blev afholdt pi Hyldagerskolens fysiklokale. Undervisningens indhold var en blanding af teori, forsøg, forskning og ekskursioner. Dette holds succes er blevet fulgt med stor glæde og spænding: Ungdomsskolen har i mange år ønsket at etablere et specielt og avanceret tilbud til unge med stor interesse i, og kendskab til, naturfag. Dette initiativ er lykkedes. 15

16 6.6 Miljøpædagogik - Dagklassernes miljøundervisning Generelt indgår økologi i de daglige indkøb og madlavning. Bevidsthed om forbrug af vand, varme, el, papir indgår ligeledes i de daglige handlinger. Derudover tilrettelægger de enkelte klasser et decideret miljø-undervisningsforløb på minimum én uge, med fokus på elevernes nærmiljø.. U-projektet U-projektets miljøundervisning blev integreret i matematikundervisningen og gennemført som et to-ugers projektarbejde. Eleverne arbejdede med emner som: Elektricitet og alternativ/vedvarende energi Affald Nedbrydning af problematisk affald (dåser, batterier, flasker, elektronik, engangsemballage) Vandforbrug Genbrug Elevernes produkter omfattede Plancher Et modelhus med elektricitet En vindmølle Projektarbejdet forårsagede en mærkbar holdningsændring hos eleverne, deres tanker og bevidsthed om især strøm og vand blev styrket og mere kritisk. Ved en opfølgende diskussion i klassen, reflekterede eleverne over deres rolle i miljøet. Udover projektarbejdet har klassen: set Fremskridt på afveje ( ) set En ubekvem sandhed (Instruktion: Davis Guggenheim, USA 2006) besøgt en vindmøllepark beskæftiget sig med naturkatastrofer som diskussionstema. Dagklassen Dagklassens miljøundervisning gennemføres under meget praktiske former via en række besøg med efterfølgende samtale. Dagklassen har: Været på sejltur på Øresund og set vindmøller samt kloakanlæg i Sydhavnen Været på besøg på E2 Været på besøg på Avedøre Rensningsanlæg Dagklassen har set En ubekvem sandhed (Instruktion: Davis Guggenheim, USA 2006) Dagklassens elever har hver sin drikkedunk til nedkøling og opbevaring af postevand. S-klassen S-klassens miljøundervisning tog udgangspunkt i Statens Pædagogiske Forsøgscenters undervisning om affald og spildevand. I denne forbindelse besøgte klassen Avedøre Rensningsanlæg samt Vestforbrændingen 16

17 Klassen har desuden beskæftiget sig med: NESAs hjemmeside om energiforbrug Affaldsortering Vandmiljø og spildevand SIDs undervisningsmateriale Tyg på den om økologi Varme- og vaskemiddelforbrug Natursvin Engangsservice og genbrug af emballage S-klassen køber glasflasker til nedkøling og opbevaring af postevand. P-klassen P-klassens miljøundervisning tog udgangspunkt i Statens Pædagogiske Forsøgscenters undervisning om affald og spildevand. I denne forbindelse besøgte klassen Avedøre Rensningsanlæg samt Vestforbrændingen Klassen har desuden beskæftiget sig med: Alternativ energi (sol, vind og vand) Global opvarmning Smeltevand Klassen har besøgt Ringsted Mølle og lagt an til dyrkning af egne krydderurter og har beskæftiget sig med problematikken omkring emballage forbrug af ressourcer og besparelse ved selv at fremstille produkter/genbrug af emballage. Den Rullende Heldagsskole Klassen har i år beskæftiget sig med emnet spildevand og vandmiljø, og har fulgt vandets vej i Albertslund, fra vandværk til spildevandsanlægget i Avedøre. I matematikundervisningen har klassen beregnet vandspildet for et toilet der løber og en vandhane der drypper. Når klassen er undervejs med bussen, gøres der iagttagelser vedr. Skovsvin - henkastet emballage Efterladte biler Bil-batterier Udover at købe økologisk lægger bussen stor vægt på miljøvenlige rengøringsprodukter og kemiske/syntetiske produkters skadelige virkning på børn. 17