Virksomhedsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2007 2008"

Transkript

1 Virksomhedsplan Albertslund Ungdomsskole 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomhedsplanens formål og opbygning Om Ungdomsskolen Organisation og arbejdsområder Heltidsundervisningen Fagrække og handleplan/elevplaner Visitation Fritidsundervisningen Ungdomsskolens værdigrundlag Ungdomsskolens økonomi Indsatsområder i Inklusion Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Tænketank Integratin unge i dialog Miljøcertificering og miljøpædagogik Evaluering af Virksomhedsplan 2006/ Ungdomsskolens værdigrundlag Dagelevernes faglige og sociale udvikling Diplom i arbejdsmarkedskendskab

3 6.4 Lev Livet Fysik/kemi på højt niveau Miljøpædagogik

4 1.0 Virksomhedsplanens formål og opbygning Ungdomsskolens virksomhedsplan for skoleåret 2007/2008 er et strategisk værktøj, som sætter fokus på det kommende skoleårs indsatsområder og er retningsgivende for det kommende skoleårs udvikling. Virksomhedplanens første del fokuserer således på Ungdomsskolens udviklingsopgaver, medens virksomhedsplanens anden del er en årsberetning, hvor udviklingsopgaverne i indeværende skoleår evalueres. Virksomhedsplanen godkendes i Ungdomsskolens Bestyrelse, Børne- og Undervisningsforvaltningen, hvorefter den godkendes politisk i Børne- og Undervisningsudvalget. Virksomhedsplanen har tillige til formål at være informerende over for brugere, borgere, skoler, institutioner og andre der måtte være interesseret i Ungdomsskolens virke. Virksomhedsplanen indeholder de overordnede kommunale indsatsområder, som for det kommende skoleår er inklusion og miljøcertificering. Virksomhedsplanen indeholder tillige Ungdomsskolens egne, lokale indsatsområder, som for det kommende skoleår vil være: Etablering af en tænketank, pilotprojekt vedr. praktik i dagklassen, dialogprojekt for alle unge, en oversigt over de forskellige klassers emner til miljøundervisning og en fortsættelse af arbejdet med Ungdomsskolens værdier. 2.0 Om Ungdomsskolen 2.1. Organisation og arbejdsområder Ungdomsskolens opgaver/drift kan groft deles op i to hovedområder: Heltidsundervisningen og Fritidsundervisningen. Heltidsundervisningen er en dagsskole med plads til 56 elever, der pga. forskellige emotionelle og sociale problemer ikke p.t. kan inkluderes i folkeskolerne i kommunen. Fritidsundervisningen er den frivillige eftermiddags- og aftenundervisning, der er et tilbud til alle kommunens årige. Ledelsen Ledelsen for begge afdelinger består af ungdomsskolelederen, souschefen, en administrativ leder og en skolesekretær begge på deltid 4

5 2.2 Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er organiseret i 5 grupper/klasser med egen normering og budget. Det skyldes, at heltidsundervisningen gennem årene er udvidet med flere klasser, for at løse aktuelle kommunale behov for alternativ undervisning. Dagklassen/alternativklassen er en 8. og 9. klasse med plads til 16 elever. Der er knyttet 2.5 lærere til klassen og eleverne undervises 24 timer pr. uge med hovedvægten på dansk, samfundsfag, engelsk, matematik og idræt. U-projektet er en 10. og 11. klasse med plads til max. 16 elever. Der er knyttet 1 lærer til klassen. Eleverne undervises 24 timer pr. uge i dansk, samfundsfag, engelsk, matematik. Der undervises tillige i tysk hvis der er ønske og behov herfor. S-klassen er en 10. og 11. specialklasse med plads til 8 12 elever. Der er knyttet 1,6 lærer til klassen. Eleverne undervises 28,5 timer om ugen. P klassen er en klasse med 8 elever. Eleverne undervises 32,5 timer pr. uge og der er knyttet 3 lærere til klassen. P-klassen er en del af en treleddet gruppeordning for børn og unge med sociale og emotionelle problemer. De to andre grupper befinder sig på henholdsvis Søndergårdsskolen og Roholmskolen. Ungdomsskolen underviser den ældste gruppe. Den Rullende Heldagsskole er et heldagsskoleprojekt med plads til 8 elever i alderen år. Undervisningen foregår i en ombygget HT-bus, der forlader skolen hver morgen og befinder sig på forskellige destinationer i en radius på ca. 50 km, alt efter undervisningens indhold. Man kan sige, at Den Rullende Heldagsskole er en skole i skolen. Eleverne undervises 35 timer om ugen og der er knyttet 2 lærere og 2 pædagoger til projektet. 2.3 Fagrække og handleplan/elevplaner I forbindelse med den nye folkeskolelov, så har vi her på Ungdomsskolen besluttet, at der som udgangspunkt undervises i hele folkeskolens fagrække. Med udgangspunkt i den enkelte elevs handleplan/elevplan besluttes det sammen med eleven og dennes familie, hvilke fag eleven undervises i med henblik på afgangsprøven. Når eleven starter i Ungdomsskolens heltidsundervisning, så bliver han/hun testet i læsning, retstavning og matematik. Lærerne vurderer elevens niveau i engelsk. Med baggrund i de enkelte tests og samtale med eleven udarbejder lærerne en handleplan for de enkelte fag og udviklingen af elevens sociale kompetencer. I forbindelse med handleplanen tager skolen og familien i fællesskab stilling til hvorvidt den enkelte elev kan profitere af undervisning i biologi, historie, kristendomskundskab, fysik, tysk og fransk. Hvis eleven skal undervises i tysk, fransk eller fysik, så henvises eleven til Ungdomsskolens 5

6 fritidsundervisning. Hvis der er elever, der skal undervises i kristendomskundskab, historie eller biologi, så etablerer vi hold på tværs af klasserne/grupperne. 2.4 Visitation Eleverne visiteres til Ungdomsskolen via visitationsudvalget. Visitationsudvalget består af: Leder af Familieafsnittet Henrik Andersen, Leder af PPR Per Nielsen, souschef Lisbeth Cantell og skoleleder Ane Marie Kristensen. Lærere fra de enkelte klasser indkaldes efter behov. Se i øvrigt visitationsprocedure for Ungdomsskolen for en nærmere beskrivelse af de enkelte grupper/klasser. Beskrivelsen findes på: www. ALBERTSLUND-UNGDOMSSKOLE.DK Fritidsundervisningen Fritidsundervisningen har sit eget budget til undervisning, materialer og ledelse (for alle skolens aktiviteter). Hvert år udsendes et program til alle årige i kommunen. Programmet udarbejdes i samarbejde med elever, lærere og Ungdomsskolebestyrelsen, programmet godkendes derefter af Ungdomsskolebestyrelsen. Der tilbydes mange forskellige fag, eksempelvis musical, motorlære, syning, kinesisk, matematik, selvforsvar, rollespil, engelsk, fransk og mange flere. I sidste sæson 2006/2007, som er lige ved at være afsluttet, har vi haft 614 cpr-elever og holdelever, det vil sige, at hver elev gennemsnitligt deltager på 1,9 hold. Der er p.t unge i alderen 14 til 18 år, så det vil sige, at 33 % af de unge i indeværende har benyttet den frivillige undervisning på Ungdomsskolen. Vi har i indeværende sæson oprettet 71 hold, hvoraf de seks hold har været specialundervisningshold i dansk, matematik, fysik og engelsk. Det giver en gennemsnitlig holdstørrelse på 16 elever. De fleste hold har en sæson fra sep. til april, men det enkelte holds timetal kan variere, da vi har eksamenshold og weekendhold og hold, der lukkes før tid pga. manglende elevtilslutning. 3.0 Ungdomsskolens værdigrundlag I løbet af skoleåret 2005/2006 blev ungdomsskolens værdier etableret som værende: Anerkendelse Mod og handlekraft Åbne døre Kvalitetsbevidsthed Fælles ansvarlighed Demokratibevidsthed Humor 6

7 Målet for skoleåret 2006/2007 var at arbejde med værdien anerkendelse (anerkendende adfærd, anerkendende pædagogik) som det bærende værktøj i vores pædagogiske arbejde. På to pædagogiske dage, hhv. i september 2006 og februar 2007, arbejdede skolens dagpersonale med: Undervisning med særlige udfordringer Relationskompetence Casestories om anerkendelse i praksis At se eleven hvor eleven er Lederskab og ansvar i undervisningen. I løbet af skoleåret har vi i stigende grad oplevet, at skolens lærere anvender anerkendelsen i dagligdagen, og at anerkendende adfærd bevidst bliver bragt i spil når lærere diskuterer eller reflekterer over eleverne, deres handlinger og lærernes reaktioner. Anerkendelse og eleven i centrum er ligeledes udgangspunktet når skolens lærergrupper har supervision 4.0 Ungdomsskolens økonomi Ungdomsskolen har et samlet budget på: kr. Der er overførelsesadgang mellem regnskabsårene på løn og materiale (på løn til fritidsundervisning er der ikke overførselsadgang). Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006 en besparelse på fritidsundervisningen på kr. til materialer. Herunder ses fordelingen af Ungdomsskolens bevilling for 2007 i procent. Ungdomsskolens budget 21,3 % Administration, løn 7% 13% 21% 28,6 % Fritidsundervisning, løn og materiale 6,7 % S-Klassen, løn og materiale 24% 7% 28% 23,8 % "Den Rullende Heldagsskole", løn og materiale 6,5 % U-projektet, løn og materiale 13,1 % Dagklassen, løn og materiale 7

8 5.0 Indsatsområder i 2007 Ungdomsskolens indsatsområder tager udgangspunkt i både heltidsundervisningen og den frivillige undervisning: Inklusion lektiehjælp online til alle unge i Albertslund Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Tænketank som redskab nytænkning og kreativitet Integration unge i dialog Miljøcertificering 5.1 Inklusion Titel: Online Lektiehjælp en hjælp til et bedre skoleliv Baggrund: I samfundsdebatten er der i øjeblikket sat meget fokus på de unges faglige færdigheder og kompetencer eller manglen på samme. Med dette lektiehjælpsprojekt vil ungdomsskolen styrke de unges faglighed, hvorved deres forudsætninger for at indgå i undervisningen forstærkes og derved kan være inkluderende. Muligheden for at komme og få lektiehjælp har i mange år været en integreret del af ungdomsskolen, en del som vi vil forsætte med, selvom vi søsætter Online lektiehjælp projektet. Online lektiehjælp er et supplement. Vi ser at Online lektiehjælp giver mulighed for en bred elevprofil; det kan være de skrappe tøser, de nørdede drenge, de stille piger, de travle, de særligt dygtige eller urolige elever som klikker sig på. Online lektiehjælp åbner også mulighed for at skoledagen ikke bliver endnu længere, eleverne kan klikke sig på når en opgave bliver for svær eller et forståelses spørgsmål dukker op. Formål: Online lektiehjælp har til formål at forbedre unges muligheder for at lære sig så meget så muligt, uanset om de har let eller svært ved at lære, uden hensyn til deres sociale baggrund og evt. særlige forudsætninger. At kvalificere elevernes faglige og personlige forudsætninger således, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning og derved opnå en større oplevelse af fællesskabet. At give de unge mulighed for at få internetbaseret professionel lektiehjælp til dansk, matematik, engelsk og tysk. Lektiehjælpen har både at gøre med efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof, men går også på, at gøre eleven parat til at deltage i klassens sociale sammenhænge og læring. 8

9 Forklaringer til det eleven skal have hjælp til kan anvendes i klassesammenhængen. Det handler om forforståelser, begrebsudvikling, nysgerrighed og selvtillid. Generelt giver lektiehjælp også eleverne mulighed for at tage medansvar for egen læring, hvilket kan virke inkluderende. Mål: At give alle Albertslunds unge mellem 14 og 18 år mulighed for at få hjælp til at læse lektier. Skabe et anderledes læringsmiljø via Internettet, med brug af de unges egne kommunikationsmidler. Målet er at den unge får lettere ved at lære både hjemme ved skrivebordet og i klassen. Metode: Vores hjemmeside fungerer som platform for vores online lektiehjælp. Via denne klikker eleven sig ind i lektiehjælperrummet. Enhver Pc koblet til Internettet kan bruges til at få lektiehjælp fra. Pc en skal have installeret en moderne browser. Det er en fordel hvis Pc en også har højtalere og mikrofon evt. kombineret i et headset. Hvis eleven ønsker at blive set af lektiehjælperen kan et Webcam tilsluttes. Med et enkelt klik på skolens hjemmeside, forbindes eleven til den (engelske) server, som skolen har licens til. Serveren er vært for det amerikansk udviklede program Megameeting. Det særlige ved dette program er, at det kan afvikles i enhver moderne (=Flash-kompatibel) browser. Eleven skal altså ikke installere software på sin Pc for at få lektiehjælp. Megameeting softwaren beder om elevens accept af, at det overtager styringen af hans computers mikrofon, samt evt. webcam. Herefter dukker lektiehjælperen live op på elevens skærm. Lektiehjælperen kan hjælpe eleven via klassisk video-telefoni. Han kan yderligere hjælpe gennem skriftlig kommunikation (chat). Lektiehjælperen kan vise et billede af alt, hvad han skriver og tegner på sit skrivebord, samtidig med at han beholder muligheden for at sende tale via sin mikrofon. Dette sidstnævnte kombineret med en digitizer tegne/pegepen giver mulighed for at lave en Præsentation - en forbedret udgave af den klassiske lektiehjælper-situation, hvor en lektiehjælperen underviser med papir og blyant imellem ham og eleven. For at nå målgruppen af unge har ungdomsskolen oprettet en bruger på Microsofts Messenger, der er elevernes nuværende fortrukne online kommunikation. Til forskel fra Megameeting så er Messenger et program, som eleven skal installere på sin Pc, men mange elever har allerede programmet og det er gratis. Muligheden for video-telefoni og chat er også mulig I Messenger. Men førnævnte Præsentation bliver først mulig, når eleven via et link fra Messenger, klikker sig ind på Megameeting serveren. Hvis en elev googler Online lektiehjælp, vil Albertslund Ungdomsskoles hjemmeside for selv samme være første hit. Styring og organisering: Projektansvarlig skoleleder Ane Marie Kristensen, projektleder souschef Lisbeth Cantell og idéudvikler og lærer Jesper Bang Jensen 9

10 Medvirkende: Internt eller eksternt Lisbeth Cantell, Jesper Bang Jensen, 6 lektiehjælpere ansat på Ungdomsskolen og Albertslunds Folkeskoler Ressourcetræk: Møder 6 gange årligt Demonstrationer på folkeskolerne ca. 21 stk. Lektiehjælp: 15 timer ugentligt. (Man tors. + søndag kl ) Interessenter: Unge mellem år bosat i Albertslund Kommune, Forældre, Albertslunds folkeskoler og deres lærere, ungdomsskolebestyrelsen Information: I august 2006 havde alle klasser besøg af ungdomsskolens repræsentanter og blev informeret om online lektiehjælpen. Alle unge har på deres hjemmeadresse fået tilsendt information om lektiehjælpen. Visit kort uddeles med information om hjælpen og alle vores samarbejdspartnere med interesseområde i unge og læring har fået tilsendt en musemåtte som huskeseddel. Endvidere har vores kontaktelever ude på folkeskolerne fået tilsendt en musemåtte samt plakat om online lektiehjælp. I december 2006 og januar 2007 skal vi lave aftaler med klasselærerne på folkeskolerne om at komme og demonstrere online lektiehjælpen. Tidsplan: Projektet er sat i gang d. 25. september Afslutning og implementering: Projektet er implementeret, men vil løbende videre udvikles både didaktisk, pædagogisk og teknologisk. Første del afsluttes til juli 2007 Evaluering: Vi vil løbende evaluere lektiehjælpen. Første evalueringsmøde er d. 25. oktober Vi vil registrere antallet af elever som benytter tilbuddet, hvilke fag der søges hjælp i og på hvilket klassetrin. Ligeledes vil vi evaluere, hvordan lektiehjælperne gennem praksis kan udvikle deres kompetencer for at understøtte eleverne til læring. Til januar 2007 vil vi evaluere tiltaget med hensyn til antallet af brugere, for at justere ressourceforbruget. Tilfredsheden hos eleverne og funktionalitet vil vi undersøge med interviews i april-maj Den største udfordring og spørgsmål er om lektiehjælpsprojektet virker inkluderende for eleven i hverdagen og i klassen? Dette spørgsmål gælder både lektiehjælpen på ungdomsskolen og den Internetbaserede. Formidling: Der vil foreligge en evalueringsrapport både i papirform og på vores hjemmeside, når første del af projektet er afsluttet. 10

11 5.2 Pilotprojekt om planlægning af længerevarende praktik i dagklassen Baggrund Det har altid været en mulighed at arrangere længere varende praktik for elever, der er meget skoletrætte og motiveret for at prøve kræfter med en arbejdspraktik i en privat eller offentlig virksomhed. Praktikforløbene har ofte en varighed fra 3. måneder til et år. De enkelte forløb har typisk været planlagt således, at den enkelte elev har tre undervisningsdage på skolen og to arbejdsdage i virksomheden. Den længerevarende praktik er hidtil blevet iværksat som en nødløsning i forhold til den enkelte elev. Mål for 2007 Vi vil arbejde mere bevidst med kombinationen undervisning og arbejdspraktik, så det ikke bliver en nødløsning, men et åbent tilbud til de elever, der kan profitere af det. Vi vil planlægge praktikforløbene, så de elever, der er i praktik, er i skole på de samme dage. Det vil give os mulighed for at undervise praktikeleverne i den samme lille gruppe og på den måde målrette undervisningen for denne lille gruppe og for resten af klassen. Aktiviteter Vi vil oprette 3-6 pladser med kombinationen undervisning/arbejdspraktik. Vi vil medtænke muligheden for kombinationen undervisning/praktik allerede ved visitationen og optagelse af den enkelte elev. Vi vil vedligeholde og pleje vores gode kontakt til det lokale arbejdsmarked for hele tiden at have et varieret tilbud om praktik til vores elever. Vi vil tage kontakt til de tre ungdomsskoler, der arbejder med denne kombination for at drage nytte af deres erfaringer. Evaluering Vi vil fokusere vores evaluering følgende to spørgsmål: Har det givet vores praktikelever et mere sammenhængende forløb og en mere målrettet undervisning? Har det givet klassens lærere mulighed for at optimere planlægning og målrette undervisningen for praktikeleverne og de almindelige elever? 5.3 Tænketank Baggrund Fritidsundervisningen, der et frivilligt tilbud om undervisning for alle årige i kommunen præsenteres i vores program, der sendes ud til alle unge. Det er vigtigt at Ungdomsskolens tilbud og program er et spændende relevant og bredt tilbud til alle kommunens unge. 11

12 Mål At optimere udviklingen af programmet og undervisningstilbudene. At inddrage samarbejdspartnere og flere unge i processen Aktiviteter Vi vil etablere en tænketank, der primært arbejder med udviklingen af fritidsundervisningen. Tænketanken skal være bredt sammensat og bestå af repræsentanter for: Unge fra Ungdomsskolen Unge fra Ungdomsrådet Bestyrelsen Lærerne Kommunale samarbejdspartnere Lokale arbejdsgivere Ledelsen Tænketanken skal mødes 2 3 gange årligt og via gensidig inspiration udarbejde forslag til det årlige program og nye aktiviteter Evaluering Tænketankens arbejde evalueres af deltagerne, ledelse og bestyrelse. 5.4 Integration unge i dialog Baggrund: Unges fordomme er en barriere for dialog og debat, der kan resultere i at opdelingen mellem unge nydanskere og etniske danskere bliver selvforstærkende. Fordomme fokuserer på forskelle. Ved at arbejde aktivt med at opløse fordommene, er det muligt at finde fællestræk og dermed at forene.. Formål: Formålet med projektet er, at skabe dialog mellem unge mennesker i Albertslund om de fordomme der eksisterer mellem nydanskere og etniske danskere. Med udgangspunkt i rollespil, konkurrencer, panel-debatter, spørgeskemaer og undervisning, er det vores hensigt at skabe dialog på en provokerende og humoristisk måde. Mål: Målet er at få de unge til at tage hul på fordommene på en konstruktiv måde, at have en sund debat om, hvorfor disse fordomme eksisterer og hvad de går ud på og derigennem nå en opløsning af dem. Desuden er det et klart mål at formidle, at forskelle ikke behøver lede til konflikt at provokationer og vold kun er med til at opretholde fordomme, mens dialog og humor kan nedbryde dem. Målgruppe: Målgruppen er unge i Albertslund mellem 14 og 18 år. 12

13 Forslag til aktiviteter Rollespil Paneldebat i Kongsholmcentret Rap med dansk, tyrkisk og arabisk musik Brug af Albertslund Nærradio Inddragelse af nærpolitiet, SSP, seminarium og religionsstuderende Spørgeskemaer: Hvor godt kender du din fremmede ven? Plakater om fordomme Humoristiske tegninger Sangkonkurrence med præmier og mulighed for at komme optage sangen i lydstudiet på Albertslund nærradio. Debat om familiemønstre, bander, tilhørsforhold, loyalitet. Det er i skrivende stund endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter der skal søsættes. Medvirkende: Lærerstuderende lærere, SSP medarbejdere, medarbejdere fra Albertslund Nærradio, evt. andre studerende. 5.4 Miljøcertificering og miljøpædagogik Ungdomsskolen er ansvarlig for miljøindsatsen overfor vore elever og personale. Miljøindsatsen har til formål at give eleverne indsigt i miljøforhold, og kompetence til at handle miljørigtigt nu og i fremtiden. I tidligere år har Ungdomsskolens dagundervisning indført obligatoriske undervisningsforløb med diverse miljøhensyn som emner. Denne indsats vil fortsætte med særlig fokus på elevernes nærmiljø, men også på de globale konsekvenser af forkert eller for dårlig pleje af miljøet. Derudover er Ungdomsskolen optaget af kommunens miljøcertificeringsprojekt som særligt indsatsområde. Der er udpeget en miljøkoordinator der sammen med skolens ledelse følger kommunens kurser i miljøledelsessystemet. Ungdomsskolens agendaplan og miljøhåndbog er under udarbejdelse og vil ligge færdig inden udgangen af indeværende skoleår. Undervisningsforløb for både elever og personale er ligeledes under udarbejdelse og forventes implementeret i løbet af næst skoleårs første måneder. Dette vil sikre miljørigtig håndtering af: Affald (sortering og kompostering i dagligdagen) Forbrug (el, vand, varme og materialer) Genbrug Indkøb, indkøbsaftaler og madlavning (75 % økologiske varer) Rengøring (svanemærkede rengøringsprodukter i dagligdagen) Skolens rejser og transport 13

14 Der evalueres løbende med Pædagogisk Centers miljøprojekt, for at sikre at vi er på ret kurs. Det er Ungdomsskolens mål at være 100 % bidragende til forvaltningens miljøcertificering ultimo Evaluering af Virksomhedsplan 2006/ Ungdomsskolens værdigrundlag I løbet af skoleåret 2005/2006 blev ungdomsskolens værdier etableret som værende: Anerkendelse Mod og handlekraft Åbne døre Kvalitetsbevidsthed Fælles ansvarlighed Demokratibevidsthed Humor Målet for skoleåret 2006/2007 var at arbejde med værdien anerkendelse (anerkendende adfærd, anerkendende pædagogik) som det bærende værktøj i vores pædagogiske arbejde. På to pædagogiske dage, hhv. i september 2006 og februar 2007, arbejdede skolens dagpersonale med: Undervisning med særlige udfordringer Relationskompetence Casestories om anerkendelse i praksis At se eleven hvor eleven er Lederskab og ansvar i undervisningen. I løbet af skoleåret har vi i stigende grad oplevet, at skolens lærere anvender anerkendelsen i dagligdagen, og at anerkendende adfærd bevidst bliver bragt i spil når lærere diskuterer eller reflekterer over eleverne, deres handlinger og lærernes reaktioner. Anerkendelse og eleven i centrum er ligeledes udgangspunktet når skolens lærergrupper har supervision 6.2 Dagelevernes faglige og sociale udvikling Ungdomsskolens lærere i dagundervisningen udarbejder individuelle handleplaner for den enkelte elev. Disse planer svarer i store træk til folkeskolernes elevplaner. Ungdomsskolens handleplaner omfatter både elevens sociale og faglige kompetencer. Grundlaget for handleplanerne er en række faglige tests (matematik, læsning og retskrivning) der udføres i begyndelsen af skoleåret, eller ved optagelse af nye elever. Elevens sociale standpunkt vurderes ud fra adfærd og igennem samtaler. Handleplanerne udfærdiges i forbindelse med individuelle lærer/elev-samtaler. 14

15 Alle lærere i dagundervisningen oplever arbejdet med handleplanerne som et effektivt og konstruktivt værktøj: Elevens standpunkt bliver synligt og konkret for både lærer, elev og forældre Elevens fremskridt bliver målbart og synligt Undervisning og materialer kan tilpasses den enkelte elev fra begyndelsen Eleverne motiveres af synligheden i deres fremskridt Eleverne motiveres af at arbejde med materialer der svarer til deres niveau Eleverne bliver bevidste om begrebet sociale kompetencer og om andres opfattelse af dem Manglende fremskridt afsløres hurtigt og alternative metoder kan indsættes Både lærere og elever bliver meget bevidste om gode og dårlige dage og kan handle derefter Den udelte opmærksomhed som eleven får, ved de individuelle samtaler, skaber fortrolighed og tryghed. Lærerne er blevet mere kritiske og kvalitetsbevidste m.h. til undervisningsmaterialer. I løbet af skoleåret evalueres de enkelte elever løbende gennem To terminsprøver én i december og én i marts Folkeskolens afgangsprøver for 9. og 10. klasses elever Lærermøder Supervision Forældresamtaler Der udfærdiges ikke en samlet rapport eller evaluering om eleverne kollektivt eller klasserne som helhed. 6.3 Diplom i arbejdsmarkedskendskab Dette hold blev udbudt via 2006/2007 programmet, men opnåede ikke tilstrækkeligt mange tilmeldinger til at det kunne oprettes. 6.4 Lev Livet Dette hold blev udbudt via 2006/2007 programmet, men opnåede ikke tilstrækkeligt mange tilmeldinger til at det kunne oprettes. 6.5 Fysik/kemi på højt niveau Holdet forløb som planlagt hver torsdag eftermiddag med et deltagerantal på tretten elever. Eleverne kom fra kommunens 9. og 10. klassetrin og undervisningen blev afholdt pi Hyldagerskolens fysiklokale. Undervisningens indhold var en blanding af teori, forsøg, forskning og ekskursioner. Dette holds succes er blevet fulgt med stor glæde og spænding: Ungdomsskolen har i mange år ønsket at etablere et specielt og avanceret tilbud til unge med stor interesse i, og kendskab til, naturfag. Dette initiativ er lykkedes. 15

16 6.6 Miljøpædagogik - Dagklassernes miljøundervisning Generelt indgår økologi i de daglige indkøb og madlavning. Bevidsthed om forbrug af vand, varme, el, papir indgår ligeledes i de daglige handlinger. Derudover tilrettelægger de enkelte klasser et decideret miljø-undervisningsforløb på minimum én uge, med fokus på elevernes nærmiljø.. U-projektet U-projektets miljøundervisning blev integreret i matematikundervisningen og gennemført som et to-ugers projektarbejde. Eleverne arbejdede med emner som: Elektricitet og alternativ/vedvarende energi Affald Nedbrydning af problematisk affald (dåser, batterier, flasker, elektronik, engangsemballage) Vandforbrug Genbrug Elevernes produkter omfattede Plancher Et modelhus med elektricitet En vindmølle Projektarbejdet forårsagede en mærkbar holdningsændring hos eleverne, deres tanker og bevidsthed om især strøm og vand blev styrket og mere kritisk. Ved en opfølgende diskussion i klassen, reflekterede eleverne over deres rolle i miljøet. Udover projektarbejdet har klassen: set Fremskridt på afveje ( ) set En ubekvem sandhed (Instruktion: Davis Guggenheim, USA 2006) besøgt en vindmøllepark beskæftiget sig med naturkatastrofer som diskussionstema. Dagklassen Dagklassens miljøundervisning gennemføres under meget praktiske former via en række besøg med efterfølgende samtale. Dagklassen har: Været på sejltur på Øresund og set vindmøller samt kloakanlæg i Sydhavnen Været på besøg på E2 Været på besøg på Avedøre Rensningsanlæg Dagklassen har set En ubekvem sandhed (Instruktion: Davis Guggenheim, USA 2006) Dagklassens elever har hver sin drikkedunk til nedkøling og opbevaring af postevand. S-klassen S-klassens miljøundervisning tog udgangspunkt i Statens Pædagogiske Forsøgscenters undervisning om affald og spildevand. I denne forbindelse besøgte klassen Avedøre Rensningsanlæg samt Vestforbrændingen 16

17 Klassen har desuden beskæftiget sig med: NESAs hjemmeside om energiforbrug Affaldsortering Vandmiljø og spildevand SIDs undervisningsmateriale Tyg på den om økologi Varme- og vaskemiddelforbrug Natursvin Engangsservice og genbrug af emballage S-klassen køber glasflasker til nedkøling og opbevaring af postevand. P-klassen P-klassens miljøundervisning tog udgangspunkt i Statens Pædagogiske Forsøgscenters undervisning om affald og spildevand. I denne forbindelse besøgte klassen Avedøre Rensningsanlæg samt Vestforbrændingen Klassen har desuden beskæftiget sig med: Alternativ energi (sol, vind og vand) Global opvarmning Smeltevand Klassen har besøgt Ringsted Mølle og lagt an til dyrkning af egne krydderurter og har beskæftiget sig med problematikken omkring emballage forbrug af ressourcer og besparelse ved selv at fremstille produkter/genbrug af emballage. Den Rullende Heldagsskole Klassen har i år beskæftiget sig med emnet spildevand og vandmiljø, og har fulgt vandets vej i Albertslund, fra vandværk til spildevandsanlægget i Avedøre. I matematikundervisningen har klassen beregnet vandspildet for et toilet der løber og en vandhane der drypper. Når klassen er undervejs med bussen, gøres der iagttagelser vedr. Skovsvin - henkastet emballage Efterladte biler Bil-batterier Udover at købe økologisk lægger bussen stor vægt på miljøvenlige rengøringsprodukter og kemiske/syntetiske produkters skadelige virkning på børn. 17

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Møderunde og Handleplaner Inden sommerferien afsluttede projektgruppen en inspirerende møderunde med alle arbejdsgrupperne på skolerne. Møderne er nu evalueret, og

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere