Integrations-Konsulenterne Connecting Cultures

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrations-Konsulenterne Connecting Cultures"

Transkript

1 Et pilotprojekt i Integrationsministeriets Brug for Alle Unge indsats om etablering af lektiecafeer i etniske minoritetsforeninger Noget for Noget En arbejdsmetode udarbejdet af Integrations-Konsulenterne, om målrettet samarbejde med etniske minoritetsforeninger Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Baggrund og målgruppe 3 Formål 4 Resultater Organisation og omfang 4 - Involverede foreninger, og lektiecafeerne - Interesserede foreninger - Satellitter - De involverede persongrupper Projektforløb: 7 - styregruppemøder og støtte, referater, hvem skriver og om hvad - samarbejdsaftaler, projektstyring, projektplanlægning Dokumentation resultater 7 - indsamling af dokumentation, bearbejdning og synliggørelse af resultater - introkurser og informationsmøder - Frivilligaftaler og børneattester Budgetstyring 9 - forståelse for bevillinger - forståelse for budgetposter og anvendelige bilag - regnskabsførelse og styring - erfaringer og anbefalinger Forankring 10 - sikring af foreningernes økonomi til videreførelse - samarbejder - konsulentstøtte Arbejdsmetoden Noget for Noget og Projektledelse 10 - konsulentens rolle - øvrige erfaringer og anbefalinger Konklusioner og Perspektivering 13 Bilag 14 Rapporten er udarbejdet af : Anna Marie Busk Larsen Integrations-Konsulenterne CVR Mobil

3 Indledning: I oktober 2010 indgik Brug for alle unge indsatsen under Ministeriet for flygtninge, indvandrere og Integration, samarbejde med Integrations-Konsulenterne om oprettelse af lektiecafeer i 4 specifikke somaliske foreninger i Århus, med særlig fokus på at tiltrække drenge fra 5. til 10. klasse da denne brugergruppe er underrepræsenteret i anvendelse af lektiehjælp på landsplan. Projektet har karakter af pilotprojekt, da der opsamles erfaringer ift. Arbejdet med børn og unges faglighed i lektiecafeer placeret i etniske minoritetsforeninger, med henblik på at implementere erfaringerne i Integrationsministeriets Brug for alle unge indsats. I perioden oktober 2010 januar 2011 etableredes lektiecafeer i 4 somaliske foreninger, på baggrund af samarbejdsaftaler indgået mellem hver forening og Integrations-Konsulenterne. Det har været projektleders ønske at beskrive en arbejdsmetode for struktureret samarbejde med etniske foreninger, hvor forskelligartede kompetencer inddrages og forenes om projektforløb og hvor aktiviteter etableres som følge af ressourceafklaring og problemidentifikation. De 4 lektiecafeer etableres efter en dialogbaseret problemidentifikation i samarbejde med forældregenerationen. Inddragelse af forældre, større søskende og andre ressourcepersoner fra de etniske foreninger har synliggjort en stor bekymring for om børnene vil klare sig godt fremadrettet, ønske om at bidrage med egne ressourcer i løsningsmodeller, deraf navnet Noget for Noget, og stor stolthed over at det involverende samarbejde har give så dokumenterbare resultater. Første dokumentationsrunde i december 2010 viste en usædvanlig høj brugerfrekvens i de etablerede lektiecafeer, i alt 162 børn og unge benyttede lektiehjælpen ugentligt, allerede 1½ måned efter opstarten, heraf var 72 piger og 90 drenge. Aldersmæssig fordeling var 6-19 år, 106 børn var i aldersgruppen år, ligeligt fordelt på begge køn. Lektiecafeerne havde da åbent 1 gang ugentligt i hver forening. Afsluttende dokumentationsrunde i maj 2011 viser at brugerfrekvensen har stabiliseret sig på 232 børn og unge, Kønsfordelingen er 109 piger, 47 %, og 123 drenge, 53 %, nu fordelt på 12 ugentlige åbningsgange og med stabile brugere pr. åbningstid. Aldersfordelingen er 7-19 år, 157 børn og unge er i aldersgruppen år. Heraf er 81, 51,5 %, drenge og 76, 48,5 %, piger. Hvervningen af frivillige danskere er forløbet problemfrit, der er vha. Frivilligjob.dk hvervet til lektiehjælp i etniske foreninger, der er hvervet lokalt ved opslag på uddannelsesinstitutioner og unge studerende er hvervet ved, at unge somaliske studerende har fortalt om initiativet til deres medstuderende. Der har fra start været involveret et stort antal somaliske frivillige, foreningsmedlemmer der allerede var engageret i børne-/unge aktiviteter og senere ældre søskende og forældre til de børn der benytter lektiecafeen. Blandt de somaliske frivillige, har det været svært at gennemføre registrering med frivilligaftaler og børneattest. Målet har ikke været at involvere så mange frivillige som muligt, men at involvere frivillige med de kvalifikationer børnene har haft behov for i lektiehjælpen. Informationsmøder for forældre, frivillige, ældre søskende og andre interesserede har været afholdt for skønsmæssigt 150 deltagere, 2/3 mænd, 1/3 kvinder. Alle frivillige, forældre og ældre søskende er tilbudt introkurser for frivillige, 50 har deltaget og anslået 20 personer har aflagt besøg for at få del i den viden der blev formidlet. Den intensive formidling af fælles mål fælles engagement fælles resultater, er en vigtig del af arbejdsmetoden Noget for Noget. Afholdelse af meget grundige og informative Intro-kurser for frivillige, 1 kursus i hver forening, har flere formål; der arbejdes med en målgruppe hvor viden om, og engagement i, organiseret frivilligt arbejde er meget sparsom og en målgruppe, hvor manglende viden om lovgrundlag ift. udførelse af frivilligt socialt arbejde på overførselsindkomst, kan få fatale økonomiske konsekvenser for særligt sårbare frivilliges privatøkonomi. Arbejdsmetoden Noget for Noget, der er beskrevet sideløbende med pilotprojektet om etablering af lektiecafeer i 4 somaliske foreninger, er en metode til at etablere forpligtende samarbejde med etniske minoritetsforeninger. Metoden sikrer fokus på samarbejde om relevante problemstillinger og sætter et fælles mål, hvor problemløsning er vigtig for alle parter. Alle skal kunne se sig selv som en del af løsningen, og alle skal se sig selv bidrage til løsningen. Der arbejdes med synlig dokumentation og resultater synliggøres hurtigt, så alle kan være stolte af de opnåede mål. Baggrund og målgruppe:

4 Ifølge Pisa etnisk 2005 undersøgelsen forlader omkring 50 pct. af de etniske minoritetsunge folkeskolen uden de fornødne kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Konsekvensen er bl.a., at disse unge for svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del af problemstillingen handler om, at dele af denne gruppe har svært ved at få hjælp hjemme til lektierne. Forældrene vil typisk gerne hjælpe, men har begrænsede forudsætninger herfor. For at fremme integrationen af unge etniske minoritetsdrenge og deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse er det vigtigt at give et meningsfuldt tilbud om støtte til lektielæsningen. Da det tidligere har vist sig at være svært, at få især unge etniske minoritetsdrenge til at deltage i traditionelle lektiecaféer i folkeskolens afgangsklasser, forsøges det nu at tilbyde dem lektiehjælp i et regi, som er mere attraktivt for denne målgruppe; herunder i den etniske forening deres forældre er medlemmer af. I samarbejde med de somaliske foreninger vil forældre og ældre søskende støtte børnenes skolegang og lektielæsning i samspil med danske frivillige, som bidrager med de faglige kompetencer, som familierne ikke har. Der bor 3868 personer af somalisk herkomst i Århus Kommune (http://www.aarhus.dk/da/aarhus/aarhus-ital/statsborgerskab-og-herkomst.aspx ). Statistikken viser at personer er i aldersgruppen 6-15 år. 215 personer er i aldersgruppen år. Hvis vi antager at der er en ligelig fordeling på alder, vil der være 91 børn / unge pr. årgang. Vi koncentrerer os om aldersgruppen år, og vil da have 546 potentielle brugere af lektiehjælp i somaliske minoritetsforeninger. Formål: Formålet med pilotprojektet er at oprette lektiecafeer for udsatte børn og unge i fire somaliske foreninger i Århus. Samarbejdet skal optimere de omfattede børn og unges skolegang, og styrke deres forudsætninger for videre uddannelse frem mod beskæftigelse. Sekundært formål er, at skabe en mangfoldighed omkring de unge, hvor de bl.a. møder frivillige med etnisk dansk baggrund, og hvor somaliske voksne synligt involveres i målrettet frivilligt arbejde. Gennem pilotprojektet, der er et samarbejde mellem Integrations-Konsulenterne og Brug for alle unge, skal der opsamles erfaringer og udvikles retningslinjer for lektiehjælpstilbud i etniske foreninger, som Brug for alle unge kan anvende til at videreudvikle dette koncept i andre dele af landet. Organisation, omfang og afgrænsning: Projektleder blev januar 2010 inviteret ind i samarbejdet med de somaliske foreninger i Århus, som rådgiver i en situation hvor der som følge af konkrete hændelser, er forøget fokus på den somaliske befolkning i Danmark. De meget forskellige foreninger, forener sig efter projektleders vejledning i et samarbejde om værdierne inklusion dialog samarbejde som modvægt til den polarisering de oplevede. 13 foreninger har tilsluttet sig samarbejdet og har efterfølgende organiseret sig i en paraplyorganisation under navnet AarhuSomali. Foreningsgrundlaget i AarhuSomali har fokus på at støtte børn og unges udvikling til vores fælles fremtidige samfund, og på den baggrund fik 4 foreninger tilbudt at være med i pilotprojektet. Foreningerne døber projektet Noget for Noget. Hver forening deltager i styregruppemøder med 1 kontaktperson, der er ansvarlig for lektiecafeen i foreningen og bindeled mellem projekt og foreningsbestyrelse. De 4 foreninger er meget forskelligartede, hvilket fremgår af det foreningsskema der udfyldes før start, og det videre forløb. De involverede foreninger og lektiecafeerne: SC angiver ved opstart at have 300 foreningsmedlemmer, heraf har 150 medlemmer børn og ca. 100 børn kommer i foreningen. 50 % er under 8 år, og ca. 120 børn/unge er i aldersgruppen 8-15 år. Foreningen tilbyder en lang række aktiviteter; fodbold, basketball og musik. Der er involveret 20 frivillige i alt, heraf 15 unge under 25 år. Der betales 120 kr./år. i medlemskontingent, og foreningen modtager ca kr. årligt i offentlig støtte. SC løber ind i problemer allerede i november, da kontaktpersonen ikke formår at finde deltagere til det planlagte informationsmøde. Trods fin deltagelse ved Intro-kurset for frivillige i slutningen af november, bliver det synligt i december at foreningen ikke tæller nogle medlemmer udover ganske få meget ressourcestærke personer, og kontaktpersonen formår ikke at opstarte lektiecafeen i de lånte lokaler. Der introduceres en ny kontaktperson og tilføres mange frivillige. Det er dog svært for foreningen at finde børn og unge der vil benytte lektiecafeen, og engagere somaliske frivillige. Lektiecafeen har åbent tirsdag kl i Foreningernes Hus, og der forsøges at åbne lørdag 11-12

5 i klubberne i Gellerup. Trods det store arbejde den nye kontaktperson har gjort, besluttes ved udgangen af maj, at ministeriets finansiering til etablering af lektiecafeen stoppes. I perioden januar-maj er der involveret 8 frivillige, og kun 10 børn/unge har benyttet lektiehjælpen. LL oplyser ved start at de er en lille forening, foreningsmedlemmerne tæller 20 børnefamilier der alle er bosiddende i samme boligområde. Ca. 30 børn kommer i foreningens lånte lokaler, Beboerhuset i boligområdet, og ca. 5 % af børnene er under 8 år, 95 % i aldersgruppen 8-15 år. Udover lektiecafe tilbyder foreningen sportsaktiviteter og modersmålsundervisning. Foreningen har 6 frivillige, hvor af 3 er involveret i børne/ungeaktiviteterne. Foreningsmedlemmerne betaler kontingent, og foreningen har ikke tidligere modtaget offentlig støtte. LL opstarter med lektiecafe fredag, lørdag og søndag, og ca. 15 deltagende børn. Allerede i februar har man måttet erkende, at åbningstider i weekenden er for usikkert, da Beboerhuset i boligområdet Frydenlund ofte er udlejet lørdag. Åbningstiderne flyttes derfor til fredag og mandag 16-18, og der arbejdes på at sikre egne lokaler. Der er en støt stigning i antallet af børn der bruger lektiecafeen, både somaliske og andre nationaliteter der bor i boligområdet, således at brugerantallet i maj nåede 46 børn og unge. Der er involveret et stort antal forældre i de praktiske opgaver med lektiehjælp, og mange deltog da foreningen afholdt intro-kursus. Trods ihærdig indsats er det ikke lykkes at skaffe egne lokaler i området, og lektiecafeen er ved at drukne i succes da huset ikke kan rumme de brugere pr. åbningsgang. Unge og forældre har derfor i samarbejde etableret en satellit på Skovgårdsskolen, hvor der nu er etableret en lektiecafe 2 gange ugentligt, tirsdag og torsdag 17-19, og opsøgt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppe Århus om videreførelse. SF oplyser ved opstart at de har 529 medlemmer, 185 af medlemmerne har børn og ca. 300 børn kommer jævnligt i foreningen. Ca. 30 % (100) børn er under 8 år, og 189 i aldersgruppen 8-15 år. 169 af foreningens medlemmer er under 25 år. Udover lektiehjælp tilbyder foreningen fodbold, idræt, billard, computerspil mv. Der er involveret ca. 15 frivillige i børne/unge aktiviteterne og ca. 30 frivillige i foreningen i alt. Ca. 10 unge under 25 år er involveret som frivillige i foreningens aktiviteter. Medlemmerne betaler kontingent og foreningen modtager ca kr. årligt i offentlig støtte. Foreningen har egne lokaler, beliggende i Århus midtby. SF opstartede lektiehjælp lørdag/søndag og havde fra starten mange brugere. I takt med at der er igangsat frivillige, er der åbent yderligere 2 hverdage, og brugerne fordelt på alle dage. Åbningstiderne i foreningens lokaler, Eckersbergsgade 27, Århus C er torsdag 17-19, fredag 16-18, lørdag 14-18, søndag Foreningen var meget hurtig med at involvere ressourcepersoner fra foreningen i pilotprojektet, så viden og erfaring blev formidlet i foreningen. Både ved informationsmøde og Introkursus for frivillige har der været mange deltagere, som har været levende interesseret i alle facetter af projektet. Medlemsantallet er rimeligt stabilt, men foreningen fornemmer en stigende frekvens af unge der frekventerer foreningens aktiviteter, og unge foreningsmedlemmer er involveret i LL s etablering af lektiecafe på en skole. SKO vurderer ved opstat at foreningen har 400 medlemmer, 75 % er forældre. Ca. 300 børn kommer jævnligt i foreningen, ca. 25 % under 8 år, 40 % 8-15 og 10 % er unge i aldersgruppen år. Udover lektiehjælp i engelsk og matematik, tilbyder foreningen undervisning i arabisk og modersmål, fodbold, billard, svømning, udflugter og EDB. Foreningen har ca. 50 frivillige, hvoraf ca. 20 er involveret i børne/unge aktiviteter. Ca. 25 unge er under 25 år. Medlemmerne betaler 100 kr./mrd. i kontingent, og foreningen modtager årligt ca kr. i støtte til lokaleleje ved idrætsaktiviteter. SKO opstartede også lektiehjælp i weekenden, med et stort antal brugere. Der er derfor udvidet med 2 hverdagsaftner, og ydermere har unge fra foreningen etableret lektiehjælp hos Vejledningscentret for unge i Gellerup, 1 gang ugentlig. Åbningstiderne i foreningens egne lokaler, Gjellerupvej 87, Åbyhøj er torsdag 17-19, fredag 16-18, lørdag og søndag lektiehjælpen hos Vejledningscentret, Dorthesvej 23, st.th. Gellerup, er onsdag Foreningen er meget professionel i deres tilgang til foreningsdrift, der er eksternt revisionsfirma på økonomien og helt styr på forbruget. Foreningen er vokset hastigt, og har i dag 1100 betalende medlemmer og et utal af aktiviteter. Foreningen har egne lokaler, der kan rumme en stor del af aktiviteterne men er sørgeligt nedslidte. Alle sports og idrætsaktiviteter afvikles i eksterne faciliteter. Interesserede foreninger: Flere somaliske foreninger fra Århus henvendte sig i perioden december januar, for at blive en del af projektet. Nogle ud fra en forståelse af, at man bare skulle melde sig til andre i ønsket om at komme i betragtning ved evt. udbygning af projektet. Der har derfor været en opgave i at formidle projektets indhold og afgrænsning, at man ikke kunne stige på undervejs i forløbet, og motivere til selv at igangsætte relevante aktiviteter. Efterfølgende har flere foreninger fra det øvrige Danmark henvendt sig til projektleder, via det somaliske netværk. Foreningernes interesse er både at etablere en samarbejdsorganisation som AarhuSomali, og at iværksætte lektiecafe-initiativer baseret på sam-arbejdsmetoden Noget for Noget.

6 Satellitter: Udover lektiecafeer i de 4 (nu 3) involverede foreninger, er der etableret lektiecafe på en skole, i et vejledningscenter for unge og en hjemme-hos lektiehjælp for unge der vil kvalificere sig til optagelse på SOSU-uddannelserne. Alle disse tiltag er etableret på initiativ af og med frivillige bland de unge, der er medlemmer i de involverede foreninger. De involverede persongrupper: Forældrene er involveret på forskellig vis; rollen som forældre der tydeligt signalerer vigtigheden af skolegang og lektielæsning varetages af både mødre og fædre, en rolle der i sin tydelige definition er let tilgængelig. Mødrene er traditionelt dem der i somaliske familier varetager hovedansvaret for børnenes opdragelse, og er derfor meget vigtige medspillere ved både at sørge for børnene kommer af sted til skole og lektiehjælp, og ved at prioritere lektielæsning i hjemmet. På informationsmøderne er der talt om, at rollen med at hjælpe sine børn med lektier, hjemme og i lektiecafeen, kan have forskelligt indhold. Det er ikke nødvendigvis en forudsætning at kunne bidrage faglige, men det er til gengæld vigtigt at være interesseret, støtte og værdsætte barnets engagement. Det er hyppigt mødrene der følger barnet til lektiehjælp i starten, og hjælper med at koordinere det praktiske med at barnet skriver sig på fremmødeprotokollen, har husket skoletaske osv. De somaliske kvinder er typisk overrepræsenterede i familienære- og sociale aktiviteter, og derfor er det meget positivt, at også fædrene har været dybt involveret i dette projekt. Hovedparten, 80 %, af de somaliske frivillige er mænd, og udover lektiehjælp/undervisning er mændene også meget involveret i både fremskaffelse af dokumentation, beskrivelse af sekundære resultater, formidling af projektmål/strategi og resultater i det somaliske samfund, og opsøgning af samarbejder for at sikre videreførelse. Hvor mænd er svære både at tilrettelægge aktiviteter for, og involvere, i traditionelle integrationsorienterede frivilligaktiviteter, er de en meget let tilgængelig gruppe i de etniske foreningers engagement. De unge er en gruppe som både udgør en del af målgruppen, som studerende, og som er en meget ressourcestærk gruppe involverede frivillige. De unge, der er veluddannede eller under længerevarende uddannelse, har et stort behov for at blive set og anerkendt som både ressourcestærke og kompetente samarbejdspartnere. I projektstart var det svært for projektleder at afkode de unges holdninger til projektet, da de unge gentagende gange afviste at have behov for danske frivillige fordi de selv havde klaret sig så flot. Ved nærmere dialog, blev det synligt at det ikke var en afvisning, men et ønske om at blive set og anerkendt. Disse unge er meget ressourcestærke og har et stort organisationstalent. Det er på disse unges initiativ at der er opbygget satellitter, egne aktiviteter som tilslutter sig projektmål og strategi, men som er helt de unges egne udtryk og egen fortjeneste. De unge føler sig forpligtigede til, at være bevidste rollemodeller, etablere studierettede aktiviteter og italesætte tydelige signaler de yngre børn og unge. Bedsteforældregenerationen er repræsenteret i bestyrelsen for AarhuSomali, og var således orienteres fra projektets spæde start. Det har været interessant at have de ældre somalier med i forløbet, både informationsmøder og intro-kurser har haft besøgende af den ældre generation. De ældre har på bedste vis bidraget med deres erfaringer og overvejelser, i en positiv ånd, og projektleder har formodning om at projektets vide udbredelse og flotte resultater, er baseret på de ældres positive involvering og anerkendelse. De etnisk danske frivillige er mod forventning ikke særligt tydelige i projektet, men meget engagerede. Ca. 50% har deltaget i intro-kurserne, og er meget engagerede i projektets formål og arbejdsmetode, har fortalt videre om projektet til medstuderende og frivilligkollegaer i Ungdommens Røde Kors, Red Barnet ungdom mv. hvor der er stor interesse for arbejdsmetoden der involverer målgruppen. Projektforløb: Projektet bygger på enslydende samarbejdsaftaler mellem hver forening og Integrations-Konsulenterne. I samarbejdsaftalen er beskrevet tidsplan for projektet og arbejdsfordeling mellem projektleder og forening. Der er fastlagt 5 fælles styregruppemøder i processen, 4 informationsmøder i foreningerne, 4 intro-kurser for frivillige og der er 3 dokumentationsrunder udover før-dokumentationen. I alle aktiviteter og arrangementer bidrager foreningerne med det praktiske arbejde og kontakten til målgruppen. Projektleder bidrager med faglig viden og erfaring, som mødeleder, underviser på kurser, ved analyse af dokumentation og ved beskrivelse i rapporter. Styregruppemøderne har været et basisværktøj i projektledelse og udvikling, erfaringsopsamling og udvikling af værktøjer. Det har været nødvendigt i hele forløbet at fastholde tidsplan, milepæle og øvrige aftaler. Erfaringerne har

7 været mangeartede, der har været diskussioner om flytning af arrangementer, møder og kurser, manglende overholdelse af tidsfrister for dokumentation og der har været kraftig styring for at fastholde processen. De 3 aktive foreninger har haft 100 % fremmøde, den sidste forening har deltaget i 2 møder. En del af de identificerede problemfelter kunne afklares med at udvikle nye værktøjer og / eller forklare helt ned i enkeltheder på anvendelsesniveau. Andre var baseret i manglende forforståelse af sammenhæng mellem indsamling af dokumentation, bearbejdning, synliggørelse af resultater og deraf følgende status- og afrapportering. Ved styregruppemøderne har projektleder og en hjælper taget referat, koordineret notater og referatet er udsendt få dage efter mødets afholdelse. Ved hvert møde er næste styregruppemøde fastlagt, og ansvarlig forening skal sikre lokaler. De første 3 møder er afholdt på hverdage, efter alm. Arbejdstid. Det er svært for kontaktpersonerne at nå deltagelse i disse møder, og alle er trætte. De sidste 2 møder er derfor placeret på helligdage, og tidligere på dagen. Et fast punkt på alle møder var tidsplan og milepæle, hvilket også er synliggørelse af opnåede resultater og status på forløbet. Dokumentation og resultater: I projektmappe og på CD har der været 3tilgængelige dokumentationsværktøjer. De forskellige skemaer har dog skulle tilgængeliggøres i papirform, og forud printes for at blive anvendt. Før opstart har hver forening skulle udfylde et Foreningsskema med angivelse af antal foreningsmedlemmer, aldersfordeling blandt børn og unge, aktiviteter, involvering af frivillige, samarbejdspartnere samt økonomisk grundlag, herunder evt. offentlige tilskud. Denne beskrivelse af foreningerne, har givet mulighed for at vurdere hvilket potentiale foreningen havde, samt måle udvikling. I 3 ud af de 4 foreninger har besvarelsen svaret til det reelle billede, der har tegnet sig i projektperioden. 1 forening har afgivet ønskede måltal, tegnet et glansbillede, hvilket hurtigt giver problemer fordi ressourcerne til samarbejde ikke har været til stede. Ved projektafslutning tegner der sig et billede af stor medlemstilgang i de 2 foreninger der har givet tilbagemeldinger; LL er vokset fra at rumme 20 familier, til ca. 35. SKO der angiver 400 medlemmer ved opstart af projektet er vokset eksplosivt, og angiver at have 1100 medlemmer, heraf har den største tilgang af nye medlemmer været børnefamilier og unge i aldersgruppen år. Der er forsøgt at lave tilmelding af børn til lektiecafeerne, og samtidig udfyldelse af før dokumentationsskemaer, med angivelse af navn, alder, skole, klassetrin og behov for lektiehjælp fordelt på fag. Børnenes egne standpunktsvurderinger, lektielæsningsvaner og muligheder for at få hjælp. Denne procedure har ikke fungeret, der er fremkommet et forholdsvist lavt antal skemaer (24) og de er som oftest udfyldt efter at barnet har gået til lektiehjælp i et stykke tid. De 2 foreninger der har anvendt tilmeldingsskemaet til børnene, er begge beliggende i boligområder. Oplysningerne om bopæl viser, med en enkelt undtagelse, at børnene er bosiddende indenfor gåafstand af lektiecafeen. Oplysningerne om skole viser, at børnene (24) er fordelt på 6 forskellige skoler Der er ført protokol, hvor børnene hver gang de kom til lektiehjælp skulle skrive; navn alder og hvilke fag de ønskede lektiehjælp i. Disse protokoller er hoveddokumentationen, og de oplysninger der har muliggjort foreningernes indberetninger af anvendelsesgrad, enten som sammenskrift eller som kopi. Alle børn pr. juni 2011, for total statistik se bilag 1, side Forening Børn i alt Drenge % drenge Piger % piger SC LL SF SKO Total Dokumentationsskemaer med mere dybtgående spørgsmål er anvendt i varierende omfang, både ved opstart og i projektforløbet. De første spørgsmål er børnenes egen standpunktsvurdering, hvor godt rustede de føler sig i fagene dansk, engelsk og matematik. Disse spørgsmål stilles udelukkende for, at få børnene til at vurdere sig selv. Det er interessant, at der i sidste dokumentationsrunde også er udfyldt skemaer af børn der ikke går i lektiecafe. Hvor de øvrige besvarelser vurderes at være ud fra en kritisk selvvurdering, og nogle besvarelser er streget ud og flyttet, ses ved de børn der ikke får lektiehjælp, en meget høj vurdering af egne evner og udtalelser om, at de ikke behøver lektiehjælp.

8 Ved diskussion i styregruppen, er vurderingen, at disse børn overvurderer sig selv, fordi de ikke får mulighed for at måle eget standpunkt ift. jævnaldrende. De sidste spørgsmål er de mest interessante: Laver du lektier hjemme? 93,5 % af børnene svarer ja at de laver lektier hjemme, 6,5 % at de nogle gange laver lektier hjemme. Laver du flere lektier efter du er startet i lektiehjælpen? 40 % svarer ja, 52 % svarer nogle gange, 8 % svarer nej. Er der fag du er blevet særlig god til? 96 % svarer ja, 4 % svarer nej. Ved forespørgsel om, hvilke fag børnene er blevet særlig gode til, er topscoreren matematik, efterfulgt af tysk, dansk og engelsk, men også fagene fysik og fransk er nævnt. Laver du flere lektier hjemme, efter du er startet i lektiehjælp? 40,7 % svarer ja, 51,8 % svarer nogle gange, 7,4 % svarer nej. Når du laver lektier hjemme, får du så hjælp? 43,75 % svarer ja, 46,875 % svarer nogle gange, 9,375 % svarer nej. Når du laver lektier hjemme, bruger du så 21 % svarer ja, 5,26 % svarer nogle gange, 73,6 % svarer nej. 2 foreninger har anvendt dokumentationsskemaet til forældre. Forældrene besvarer entydigt, at de ikke kan hjælpe deres børn med lektier i dansk, men er i stand til at hjælpe i matematik og engelsk. Forældrene hjælper/hjælper nogle gange deres børn med lektierne her er en divergens i forhold til børnenes besvarelser, da børnene svarer nej til at få lektiehjælp i hjemmet. Forældrene prioriterer i høj grad, at børnene har et roligt lokale til lektiehjælp i hjemmet, og opfordrer i høj grad børnene til at lave lektier. På spørgsmålet om forældrene vil være frivillige, er svaret entydigt måske, mens der svares entydigt ja til at ville deltage i intro-kursus for frivillige. Der er fra styregruppen stort ønske om, også at dokumentere resultaterne med udtalelser fra børnenes lærere. Det er ikke lykkes at fremskaffe dette som dokumentation, men et mailet bidrag fra en forælder, og bestyrelsesmedlem: Der er to laererer, den ene arbejder han skovvangskolen, den anden arbejder hun Jellebakkeskolen, begge laererne kunne maerke eleverns engagement, selvtillid og faglig udvikling. laeren fra skovvangskolen hedder Banard chapel Der er igennem hele projektet arbejdet med sammenhængen mellem indsamling af dokumentation, bearbejdning og synliggørelse af resultater. Der er en udpræget mangel på forståelse af at projektleder ikke er fuldtidsansat i projektet, og derfor ikke bare kan skubbe/flytte planlagte opgaver og tidsforbrug. Selve tidsforbruget ved forberedelse, planlægning og bearbejdning er forsøgt synliggjort i hele processen. Intro-kurser for frivillige og Informationsmøder i foreningerne: Før første kursus blev der udviklet en køreplan for afholdelse af kurser, køreplanen har sikret at alle kurser er afviklet professionelt, der er taget hånd om al praktisk forberedelse, der har været rigelig mad og drikke, gode undervisningslokaler, fin oprydning efterfølgende etc. Tilmeldinger har dog ikke fungeret, trods udsendelse i god tid. De manglende tilmeldinger medfører at de sidste forberedelser af kursusmapper, -beviser og sikring af forplejning, er sket aftenen før kurset. Blandt de tilmeldte udeblev mange, og ikke tilmeldte dukkede op. Ved første kursus lå frustrationen hos projektleder, efter at foreningerne har prøvet at afholde kurser og oplevet det unødige ekstraarbejde som det ukendte deltagerantal medførte, er frustrationen hos foreningerne. Sidste kursus blev afholdt ud fra et formodet antal deltagere, og vurderet behov for forplejning. Det medførte det største deltagerantal af samtlige kurser, alle mødte før tiden mod normalt ½-1½ time efter starttidspunkt, hvilket gav en positiv oplevelse for deltagerne men har ikke bidraget med erfaringer til, hvordan det er muligt at sikre struktur om tilmelding og planlægning. Introkurserne er meget grundige, se indhold i bilag 2, side 16 Særligt er undervisningen om tavshedspligt, oplysningsog underretningspligt blevet godt modtager. Disse punkter bliver gennemgået meget grundigt, og efterfølgende bearbejdet i gruppearbejde. Kursisterne har været meget engagerede i undervisningen, og den nye viden er i høj grad blevet givet videre i det somaliske samfund i Århus. Kursisterne har udfyldt evalueringsskemaer efter hvert kursus, bilag 3, side 17-18, og giver mange gode kommentarer og inspiration til videreudvikling. Der er en stor efterspørgsel efter kurser indenfor projektledelse, økonomi/fundraising og udvikling af aktiviteter, kurser der forklarer indholdet ned i enkeltheder og giver deltagerne brugbare værktøjer. Informationsmøderne var en vigtig del af projektforløbet. Første møde havde ingen deltagere, kontaktpersonen havde givet invitationen og opgaven videre til en ressourceperson (senere den nye kontaktperson til foreningen) som hverken

9 havde forestået opgaven eller vigtigheden. Andet møde måtte aflyses da beboerhuset i Frydenlund med kort varsel var udlejet. Det lykkes ikke at finde andre lokaler i nærområdet og foreningen ønskede ikke at anvende lokaler i en anden bydel. Denne forening afholdt på et senere tidspunkt informationsmødet og målrettede det de somaliske mødre, i anerkendelse af mødrene har den største indflydelse på og ansvar for børnenes skolegang. Informationsmøderne i de 2 store foreninger er gennemført med mange deltagere. Det ene møde blev kombineret med oplæg ved en somalisk forsker der netop havde deltaget i en konference mod radikalisering i Bruxelles, og som på flotteste vis kædede projektets mål sammen med forebyggelse af radikalisering. På det møde var mange aktive unge deltagere, klar til at gå i gang med at opbygge nye aktiviteter med egne ressourcer. Disse unge er i dag engageret i lektiehjælpen på Skovvangsskolen. Det andet møde havde en lidt højere gennemsnitsalder, og stort fokus på de lokale resultater og udviklingsperspektiver. Enkelte unge deltog og var klar til at opbygge aktivitet, de har etableret den lektiehjælp der fungerer i Vejledningscentret i dag. Ved møder og kurser har der været professionel tolkning, hvilket har muliggjort en flydende dialog, og sikret at diskussion og kommunikationen blev forstået på alle niveauer. Frivilligaftaler og børneattester: ved organiseret frivilligt arbejde, formaliseres den frivilliges indsats og aktivitet i en frivilligaftale, og der skal indhentes børneattester på alle frivillige der er involveret i arbejde med børn under 15 år. Frivilligaftalens indhold, rammer for det frivillige arbejde sikring af den frivillige ift. forsikring og overførselsindkomst selvpålagt tavshedspligt muligheden for at få bekræftelse på frivilligt arbejde som brug ved optagelse på uddannelse eller jobsansøgninger, og lovgrundlag for børneattester gennemgås grundigt på introkurset, hvor alle er enige om at børneattesternes funktion er sikring af børnene, og kvalitetsgaranti i forhold til forældrene. Der har ikke været problemer i udfyldelse af frivilligaftaler og børneattester for de frivillige der er hvervet til lektiecafeerne, men når vi kommer til de mange frivillige i foreningerne, er billedet et andet. Der har ikke været udtrykt modvilje registrering, eller manglende anerkendelse af vigtighed, så problemstillingen har været svær at afdække. På afsluttende styregruppemøde blev paradokset diskuteret igen, og den mest sandsynlige årsag definerer vi som at de frivillige somalier i projektet er blevet engageret på et niveau, hvor de ikke definerer sig selv som frivillige, men som aktive borgere i det etniske samfund. Der er opstået en meget synlig identitet i at arbejde målrettet ift. projektets formål, og dermed bliver det en æressag at være en engageret borger, hvilket modsvares af at frivilligaftalen på intro-kurserne er blevet forklaret som en formalisering, en beskyttelse af den frivillige og en mulighed for at synliggøre aktiviteten ift. Uddannelse og job. Det er en svær definerbar problemstilling, der i fremtidige projekter må håndteres anderledes. I dette projekt er der på et tidspunkt sket en opdeling, således at de u-formelle frivillige uden frivilligaftale, har opfyldt kravet om børneattester, ved at disse er indhentet af foreningerne. Budgetstyring: Der har fra starten været fastlagt et budget fordelt på budgetposter for hver forening, og informeret grundigt om at det ikke er en bevilling på en sum penge men et løfte om at refundere specifikke udgifter forbundet med etablering af lektiecafeen. Budgetposterne har omfattet Intro-kursus Indretning Sociale aktiviteter forplejning af børn og unge i lektiecafeen markedsføring. Der er fastlagt og beskrevet en tydelig arbejdsgang med udfyldelse af udgiftsbilag, fremsendelse inkl. bilag til projektleder, udbetaling af beløbet og fremsendelse af opdateret regnskab. Arbejdsgangen har været gennemgået i hver forening og udgiftsbilag er tilgængelig i projektmappe samt på CD. Alligevel var der intet forbrug i projektets første måneder. Projektleder valgte at gennemgå udgiftsbilag og kvitteringer på et styregruppemøde, så udfyldelse af udgiftsbilag blev varetaget. Det gav erfaring om, at forklaring ikke er nok der var ingen for-forståelse for regnskabsførelse, så learning by doing var metoden. Det satte gang i forbruget af de afsatte midler, og med proceduren at der straks fremsendes opdaterede regnskaber, er forståelsen for budgetposter stigende. Udover forståelse for, hvilke udgifter der er realistiske i forbindelse med etablering af lektiecafe, er også arbejdet med en forståelse af, hvilke kvitteringer der kan godkendes. Således er det fastholdt at dankortkvitteringer ikke kan accepteres uden følgeskab af kvitteringer, hvoraf det fremgår hvad der er købt, og uvedkommende bilag relateret til foreningernes almene drift, fx indkøb af nyt toilet og opsætning af fliser, er blevet afvist. Det har været tydeligt i projektperioden, at de etniske minoritetsforeninger kører med meget stramme budgetter, som står i skærende kontrast til det høje aktivitetsniveau. Det er lettere for foreningernes bestyrelser at anvende deres basale driftsmidler (kontingenter) på udgifter der er umiddelbart synlige for medlemmerne, fx sociale arrangementer og udflugter. Udgifter til kontorhold og vedligehold af egne lokaler er mindre synlige for det enkelte foreningsmedlem, og det har derfor været forsøgt at flytte disse udgifter over under de bevilligede midler. Erfaringer og anbefalinger om budgetstyring: Der er oparbejdet meget viden og erfaring i foreningerne, i projektforløbet, både om regnskabsførelse, anvendelse af bilag og godkendelse af kvitteringer, samt sammenhæng mellem bevilliget beløb og forbrugsposter. Det er uvist om erfaringen rækker udover projektet. Projektleders erfaring er at budgetstyringen er meget tidskrævende, når målet er at videregive viden til foreningerne, og at det er vigtigt at være

10 meget omhyggelig med at tjekke bilag og opdatere restbudget. Anbefalingen er, at det er en vigtig arbejdsopgave i arbejdet med at gøre foreningerne selvkørende ift. projekter. En måde, at sikre større sammenhæng mellem økonomistyring og projektforløb, vil være at gøre tilgang til budgetposter afhængig af om foreningerne har leveret dokumentation/møder/frivilligaftaler defineret i projektplan. Forankring: Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling er gået aktivt ind i arbejdet med at finde lokaler til LL, efter at kommunal konsulent har oplevet den energi og det engagement der er i lektiecafeen. Der er i projektperioden søgt forskellige puljer til videreførelse af lektiecafeerne samt almindelig drift af foreningerne. Århus kommune bevilligede i december kr. til hver forening til konsulentstøtte ved etablering af lektiecafeerne. Der var ansøgt om kr. pr. forening til konsulentstøtte ved etablering af lektiecafe, udvikling af ny ungdomsaktivitet samt sommerskole, ansøgningerne var enslydende. Den tidligere mangel på forståelse af bevillingsskrivelse / budgetposterviste sig igen, og foreningernes håndtering af disse midler bliver interessant. Der er dog en gryende forståelse, der har udmøntet sig i af 3 af de 4 foreninger har forstået sammenhængen mellem arbejde med at lave ansøgning, og arbejdet med regnskabsaflæggelse og afrapportering for forbrugte midler. 18 puljen til frivilligt socialt arbejde er ansøgt af 3 af de 4 foreninger, 4. forening havde ikke forstået fuldt ud, at de selv skulle indsende ansøgningen. Ansøgningerne afspejler hver forening individuelt, deres medlemsskare, aktiviteter og for første gang årsbudget og økonomiske formåen. De 3 foreninger har fået bevilliget hver kr. uden at der er taget højde for, at foreningerne varierer fra medlemmer, og adskiller sig ved at låne lokaler og udelukkende tilbyde lektiehjælp, til at have egne lokaler og tilbyde en bred vifte af aktiviteter. Der er endvidere ansøgt Socialministeriets Civilsamfundspulje om et 4-årigt projekt, til videre udvikling af arbejdsmetoden Noget for Noget, samt udvikling af flere integrationsfremmende aktiviteter målrettet de somaliske foreningsmedlemmers behov. Denne ansøgning er desværre blevet afslået. Sikring af konsulentstøtte til videreførelse er ikke afklaret ved projektafslutning. Der er en klar forståelse ved foreningerne, at lektiecafeerne vil viderekøres i et vist omfang uden konsulentstøtte, men foreningernes udvikling med at arbejde målrettet med dokumentation af aktiviteter og indgå i samarbejder hvor vi bidrager med forskellige kompetencer om løsning af specifikke problemer,, samt uddrager viden af samarbejdet det arbejde kan ikke videreføres uden støtte fra projektleder / konsulent. Der er fra Aarhus Kommunes side stor interesse for arbejdsmetoden og resultaterne, og afrapporteringen vil danne grundlag for forhandlinger om at sikre professionel støtte til videreførelse. Arbejdsmetoden Noget for Noget: Relevant problemstilling fælles mål Problemløsning vigtig for alle parter Alle kan se sig selv som en del af løsningen Alle kan se sig selv bidrage til løsningen Alle får udbytte af resultatet Alle kan være stolte af resultatet Metodens grundsten: Empowermentbaseret kapacitetsopbygning Ligeværdigt samarbejde mellem etnisk forening og projektleder Ret til at være sin egen Den etniske forening laver resultaterne og indhenter dokumentation Projektlederen analyserer dokumentationen, beskriver resultaterne og styrer processen Fokus er på målet, ikke formen Viden skal gives videre til, og opbygges i, den etniske forening Projektleder kapacitetsopbygger ved kurser og informationsmøder Projektleder kapacitetsopbygger ved at lave synlige arbejdsgange og udvikle relevante værktøjer Spilleregler i samarbejdet: Ærlighed hvad man kan bidrage med, og ens personlige mål for samarbejdet Tillid til at samarbejdspartnere også vil det godt, og forholder sig til mål og rammer for samarbejdet Mod til at være uvidende, usikker eller mangle kompetence og sige det! Vilje til at lægge tid og energi i samarbejdet, være fleksibel, tilgængelig og arbejde empowermentbaseret Ydmyghed overfor, at målet er vigtig ikke personlig profilering Projektet Noget for Noget

11 Problemstilling; børnene klarer sig for dårligt i skolen, især drengene Forældrene vil gerne, at børnene klarer sig godt samfundet vil gerne, at 95 % af en ungdomsårgang tager en uddannelse, vi har Brug for Alle Unge! Hvis vi alle samarbejder om det mål, at børnene skal klare sig bedre i skolen, så når vi målet! Problemløsning: Lektiehjælp hvordan, for hvem, afgrænsning? - Lektiehjælp skal være tilgængelig, geografisk og i åbningstid - Forældre og større søskende skal involvere sig som frivillige, i alle opgaver forbundet med lektiehjælp - Etniske frivillige og ældre søskende skal være bevidste om at være rollemodel uddannelse er vigtig - Hvervning af frivillige med specifikke kompetencer, for at nå målet Definition af problem: - Før-dokumentation; - Vi får et billede af, hvor vi starter - Vi spreder bevidsthed om lektiehjælp - Vi tydeliggør vores mål - Vi muliggør involvering - Vi har noget at måle vores resultater med Samarbejdsaftale: Problemafgrænsning målgruppe fokus Hvornår starter, og slutter vi? Hvordan påvises problem før-dokumentation Problemløsning hvad gør vi? Hvad gør vi i samarbejdet, og hvorfor? Hvem gør hvad? Hvornår? Hvilke resultater vil vi opnå? Hvordan dokumenterer vi det? Samarbejdet: Tydelig arbejdsfordeling med synlighed, så intet er utilgængeligt Samarbejde om fælles opgaver, vi er alle afhængige af hinanden Processer spiller sammen, er sideløbende men bidrager til fælles mål Resultater skal hurtigt omsættes til synlighed, succes og videre arbejde Projektledelse: - Rolle: Det er meget vigtigt at fastholde projektleder rolle som en neutral fagperson der bidrager til samarbejdet med specifikke kompetencer indenfor opbygning af lektiecafe, hvervning, økonomi, processtyring og projektledelse og som tager omkringliggende problemstillinger alvorligt og bidrager med relevante kompetencer, neutralt, for at støtte løsningsmodeller - - Åbenhed/synlighed bevidsthed om konsulentens troværdighed, som en neutral samarbejdspartner, ved at være åben, ærlig og synlig i rollen som fagperson. Tilgangen til samarbejdet skal være meget åben og ærlig, således at der er en fleksibel tilgang til opgaveløsning, med fokus på målet, ikke formen. - - Tilgængelighed, fleksibel arbejdstid, åben telefon: samarbejdet med kontaktpersonerne foregår primært udenfor almindelig arbejdstid, de er hårdarbejdende i hver deres erhverv og har samtidig mange funktioner i driften af deres forening. Alle møder ligger efter arbejdstid, i weekends og på helligdage, telefonisk kontakt kan på deres initiativ være i dagtimerne, der kommunikeres også på sms. I processen er der kommet et meget effektivt samarbejde pr. mail og svarfrekvensen er stigende. Der er meget tæt kommunikation og samarbejde, for at sikre hurtig og effektiv respons på udvikling, udfordringer og uventede situationer. - - Hurtig og effektiv arbejdsgang: Det er meget vigtigt for alle arbejdsgange, at de bliver håndteret hurtigt og effektivt; økonomi; refunderede beløb overføres straks ved modtagelse af bilag og følges i samme arbejdsgang op med et ajourført regnskab/restbudget = respekt for kontaktpersonernes privatøkonomi/foreningernes trængte budgetter. Dokumentation skal hurtigt forarbejdes og beskrives som den indsamlede viden/resultater. Mødereferater og aftaler udarbejdes hurtigt, mens erindringen er frisk. Aftaler om info-møder og intro-kurser

12 følges i samme arbejdsgang op med udarbejdelse af invitationer + råd om forberedende arbejde. Frivillige kontaktes straks de er rekrutteret, og mødeplanlægning igangsættes. - - Opfølgning på samarbejder og opgaver; ved opfølgning på mødetilmelding, planlægning af andre aktiviteter, indhentelse af dokumentation og introduktion af frivillige er det vigtigt både at fastholde opgavens gennemførelse og samtidig oppebære respekt for kontaktpersonens pressede kalender og sociale liv. Det har været tydeligt i projektforløbet, at foreningernes mangeartede opgaver varetages af de få personer som også er kontaktpersoner i projektet det er derfor ikke manglende vilje, men et udtryk for prioritering ift. vurderet vigtighed, der i starten har givet lang responstid fra foreningernes side. Denne del af projektsamarbejdet forudsætter en stor andel af tålmodighed og velvilje hos både kontaktpersoner og konsulent. - - Empowerment; i projektet er det vigtigt at fastholde, og forklare, at det ikke er konsulentens og projektleders arbejde der skal synliggøres det er alene det store arbejde i foreningerne og de deraf følgende resultater, vi sigter mod at dokumentere og optimere i samarbejdet. Samtidig er det glædeligt, at alle kontaktpersoner igennem det forholdsvist korte projektforløb har fået en stor forståelse og anerkendelse af konsulentens og projektledelsens karakter og indhold. Det vurderes at det faktum at konsulent/projektleder er selvstændig og uafhængig, er en vigtig faktor for troværdig i neutralitet og muligheden af at arbejde empowermentbaseret indenfor de i kontrakten beskrevne rammer og mål. - Processtyring af udviklingen; der er flere parallelle, samtidige og tværgående processer i projektforløbet, som har indbyrdes samspil og som indvirker på forskelligartede resultater. At de 2 første informationsmøder ikke blev afholdt, har haft den indvirkning at informationen om projektets formål og invitationen til forældre og større søskende, om at involvere sig, ikke har fået den udbredelse der var forventet hvilket igen har indflydelse på antallet af somaliske frivillige i lektiehjælp og som rollemodeller. - - Udarbejdelse af skemaer, masters, arbejdsgange mv. Det har været konsulentens mål i udvikling af dokumentationsværktøjer, skemaer, budgetstyring og fastlægning af arbejdsgange, at sikre meget synlige arbejdsgange og anvendelige værktøjer, således at alt er let at implementere i foreningernes egen administration hvor det måtte være anvendeligt. Der er i udarbejdelse og anvendelse af værktøjerne konstateret, at almindelige administrative rutiner og sammenhænge kræver meget forklaring og flere ganges gennemgang af projektleder, til gengæld implementeres værktøjerne hurtigt når deres logiske anvendelse er forstået. Sekundære resultater og relaterede erfaringer: - Kriminalpræventivt: en uheldig hændelse, tyveri af 2 højttalere og et mastercard til Foreningernes Hus nytårsaften. Styregruppen reagerede med 2. januar at gå ud med meget tydelige budskaber til alle unge; tyveriet var en katastrofe, både mht. somaliers troværdighed, fordi de unge aldrig ville kunne låne lokalerne igen, og med budskabet at højttalere og mastercard skulle tilbageleveres hurtigst muligt. Det stjålne blev tilbage leveret 2 dage efter. En kontaktperson der er i tæt samarbejde med Århus politi fortæller, at kriminalitetsstatistikken for den somaliske gruppe efterfølgende har været 0%. Det er uverificerede oplysninger, men giver stof til eftertanke om andre problemstillinger der kan arbejdes med i projekter. - Uddannelsesboom: Mange unge somaliske mænd, år, udtrykker intentioner om at få opgraderet deres folkeskoleresultater ved HF enkeltfag eller VUC, for målrettet at kunne søge ind på uddannelsesinstitutioner. Dette er en tendens de somaliske kontaktpersoner gør opmærksom på, og en mulig effekt af, at så mange unge somalier har involveret sig som lektiehjælpere og bevidste rollemodeller Konklusioner og perspektivering: Etablering af lektiecafeer i etniske foreninger, har i dette projekt givet nogle resultater langt over det forventede, og igangsat en proces i det somaliske samfund, hvor unge og forældre ser en mulighed for både at involvere sig aktivt i deres børns skolegang, og at vælge en rolle som aktiv samfundsborger. Ved etablering af lektiecafeer i etniske foreninger, er der en direkte tilgang til målgruppen af børn og unge, og adgang til inddragelse og samarbejde med forældre. Selve aktivitetens indhold er synlig, lektiehjælpen foregår i kendte lokaler og de frivillige bliver kendte. Al bekymring og usikkerhed om form og indhold er fjernet, og det er muligt at give sin fulde opbakning til både mål og metode. Arbejdsmetoden Noget for Noget, er en realistisk metode til at involvere etniske minoritetsforeninger og frivillige, i aktiviteter, projekter og løsningsmodeller der relaterer til foreningernes medlemsskare eller etniske

13 gruppe. Arbejdsmetoden er inkluderende, og styrkende for identiteten som aktiv samfundsborger. De meget tydelige arbejdsgange, muliggør at resultater hurtigt opsamles og kan synliggøres. Signalet om, at resultaterne er foreningernes, er vigtigt, det er ikke en organisations, projektleders eller kommunes resultater der synliggøres. Det er foreningernes egne resultater og det er muligt, ved at samarbejde med en neutral fagperson der bidrager med de faglige kompetencer der gør det muligt. Nogle foreninger kan allerede varetage projektarbejde, men flere kan ikke. Samarbejdet med en ekstern konsulent giver foreningerne mulighed for at udvikle den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at vi kan indgå i ligeværdige samarbejder og partnerskaber, om at løse fælles samfundsopgaver Abdirahman Shafici, Formand for AarhuSomali

14 Bilag 1, Statistik over alle børn og unge, fordelt på foreninger, alder og køn total statistik juni 2011 forening børn i alt drenge % drenge piger % piger SC LL SF SKO total Alder SC LL SF SKO i alt % af total , , , , , , , ,3? ,05 Alder drenge SC LL SF SKO total % af total , , , , , , , , , , ,

15 ? 2 2 1,6 total ,29 Alder piger SC LL SF SKO total % af total , , , , , , , , , , , ,9? 1 1 0,9 total ,9 Alder børn drenge % drenge piger % piger ,5 3 21, , , ,5 3 37, ,5 5 71, ? ,6 1 33,3 total

16 Bilag 2 program for introkursus Program for intro-kurset d. XXXXX Velkomst og kaffe, præsentation Fælles mål Lovgrundlag for frivillige og frivilligt arbejde Etik, moral og tavshedspligt Gruppearbejde om etik og moral Opsamling på gruppearbejde Frokost Frivilligkonsulentens støtte Økonomi og projektstyring pause spørgerunde afslutning, opsamling og evalueringsskemaer Kursusleder og ansvarlig for alt praktisk på dagen; XXXXX Underviser; Anna Marie Busk Larsen, Integrations-Konsulenterne Kurset afholdes i Foreningernes Hus, Jettesvej, Gellerup (den tidl. Nordgaardsskolen). Kom i god tid, da kurset starter præcis kl Hvis du kommer i bil, er der godt parkeringsmuligheder lige ved Foreningernes Hus. Bliver du syg, så meld afbud inden kurset starter på mobil

17 Kursustitel: Intro Kursusdato: 12/ Deltagernavn: (ikke nødvendigt) 12 deltagere, 10 skemaer udfyldt Spørgsmål Evt. kommentarer Hvordan vurderer du kurset som 9 1 helhed - i forhold til dine forventninger? Hvordan vurderer du underviseren? 9 1 Du har til at formidle stoffet. Hvor stort kendskab havde du til emnerne på forhånd? Hvordan var programmets opbygning? Meget godt og overskueligt. Hvordan var kursusmaterialet? 8 2 Hvordan vurderer du kursets længde? 5 5 Var der god balance mellem undervisning i plenum 4 6 og gruppearbejde? Nævn en positiv oplevelse fra på kurset 6 1 De er positiv kursus jeg synes. Jeg synes det var positiv alle punkt. Case diskussion. Har lært meget om frivilligt og regler. jeg synes det har været virkelig godt med alt det nyttige oplysning, som satte tingene i perspektiv. Har fået masse information end jeg havde forventet. - og en negativ De har ikke negativ. Der er ikke negativ. Ikke noget nævneværdigt. Jeg har slet ikke oplevet noget negativt. Ingen (eller jo, at der ikke var flere der deltog). negativ. Hvordan vurderer du din egen indsats? 8 2 Deltog gruppearbejde følt med meget. Synes jeg har deltaget aktivt.

18 Havde du konkrete forventninger, der ikke blev Nej-nej-nejindfriet, hvis ja hvilke? Hvordan vurderer du lokalet og forplejningen? 6 4 Lidt med dobbeltbooked lokale. Nej Hvilke forslag har du til forbedringer af kurset? 6 2 Det virker umiddelbart fint. Måske dele i to dage (da kurset var lidt for lange). ingen Kursustitel: Introkursus Kursusdato: 14/ Deltagernavn: (ikke nødvendigt) 17 deltagere, 10 skemaer+2 Spørgsmål Evt. kommentarer Hvordan vurderer du kurset som helhed - i forhold til dine forventninger? 11 1 Hvordan vurderer du underviseren? Hvor stort kendskab havde du til emnerne på forhånd? 8 3 1

19 Hvordan var programmets opbygning? 8 4 Hvordan var kursusmaterialet? Hvordan vurderer du kursets længde? er for lang tid til intro-program Var der god balance mellem undervisning i plenum og gruppearbejde? 12 Nævn en positiv oplevelse fra på kurset At se hvor mange mennesker der var tilstede, samt den positive atmosfære, casene var gode, satte nogle tanker i gang. Oplysning om frivillligt arbejde. Debat og diskussion. Casearbejde + diskussion. Det at alle kom til tiden. Åbenhed og kom til tiden. Konkret, eksempler, tydeligt. Tavshedspligt. Der er kommet mange mennesker. - og en negativ Ingen negativ. Minus.minus.nej.ingen.minus. Hvordan vurderer du din egen indsats? 8 4

20 Havde du konkrete forventninger, der ikke blev indfriet, hvis ja hvilke? Jeg havde forventet noget med hvordan man forbedrer lektiehjælp eller hvilke redskaber man kan anvende. Integrationsprojekter/støtte samarbejde. Hvordan vurderer du lokalet og forplejningen? 10 2 Hvilke forslag har du til forbedringer af kurset? 3 Start med forventningsafstemning. Mere gennemsigtighed. Der skal komme flere af dem (kurser).der skal komme flere kurser af dem. Flere kurser. Mere materialer.

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Kursuskalender. Årshjul

Kursuskalender. Årshjul Kursuskalender 2016-2017 Kursuskalenderen tilbyder foreninger og frivillige kurser/temamøder som kan gøre det lettere at være frivillig leder. Kurserne er sat ind i nedenstående årshjul. 9. Temamøde: pressemeddelelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover. Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover. Formål Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet. Resultatet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Et kærligt skub til borgere på ledighedsydelse Projektperiode : 02.11.09

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: rukomuddarb@regionsjaelland.dk eller pr. post til Region

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Baggrund Denne partnerskabsmodel er udviklet til kommuner og brugerorganisationer, og målet er at gøre det lettere for partnerne i

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Ambassadør for medborgerskab i praksis Projektbeskrivelse til ansøgningen Ambassadør for medborgerskab i praksis (puljen Øget sammenhængskraft ) 19.9.2011/Berit Rosenkilde Ambassadør for medborgerskab i praksis 1. Generelle oplysninger Ansøgers

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Tilskud til Integrationspuljen - Ansøgningsskema til større projekter - Partnerskabsaftaler

Tilskud til Integrationspuljen - Ansøgningsskema til større projekter - Partnerskabsaftaler Fritid og Kultur Tilskud til Integrationspuljen - Ansøgningsskema til større projekter - Partnerskabsaftaler Projekttype 1. Der søges støtte til (Sæt kryds) Større integrationsprojekter med partnerskaber/samarbejder

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Projektansøgning til Integrationsrådet

Projektansøgning til Integrationsrådet Projektansøgning til Integrationsrådet Før du udfylder ansøgningsskemaet, beder vi dig læse den vedlagte vejledning. Vedlagt finder du også en beskrivelse af vilkårene for at modtage økonomisk støtte fra

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

IDRÆTSLEDER- AKADEMI IDRÆTSLEDER- AKADEMI Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i idrætsforeninger i Århus Kommune. Forord Idrætssamvirket

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse

Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse E N U M M O K V E L S 17-18 0 R 2 i E m e D HA ig for livet - Lederakaat dblive en endnu bedre leder l Bevæg d ste nye skridt ti ør Tag det f Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse 2

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere