Fra bibliotek til lokalsamfundscenter. - Evaluering af Community Center Gellerup

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra bibliotek til lokalsamfundscenter. - Evaluering af Community Center Gellerup"

Transkript

1 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter - Evaluering af Community Center Gellerup Lokalbibliotekerne Biblioteker og Borgerservice Århus Kommune

2 Indhold Indledning 3 Anbefalinger Kortlægningsfase Værdi Projektstart Samarbejdspartnere og frivillige Proces- og metodeudvikling Fra projekt til drift Hvad er et Community Center? Vision Processen Organisation Om området Erfaringer 19 Empowerment og lokalsamfundsudvikling Empowermentbegrebet Appreciative Inquiry De frivillige borgerinvolvering og medejerskab Noget for noget Borgerstyrede aktiviteter Læren fra andre dele af verden Læren fra Chicago Fremtiden 30 Udgiver: Lokalbibliotekerne, Århus Kommune Redaktion: Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek Layout og redigering: Jesper Wøldiche, ITK Kommunikation Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Tryk: Chronografisk A/S. 2 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

3 Indledning Medborgercentre er centre hvori der arbejdes på tværs af organisatoriske rammer og faglighed med henblik på at udnytte såvel faglige som økonomiske ressourcer. Et medborgercenter er et tværsektorielt rådgivnings- og læringscenter, hvor biblioteket har lokalefællesskab med andre tilbud - fx kommunale, boligforeninger eller organisationer - eventuelt kombineret med frivillige organisationer, forskellige foreninger samt enkelte CCG kan ses som et ressourcepersoner. Tilsammen kan de hjælpe beboerne, ambitiøst eksempel på hvoraf et flertal tilhører socialt udsatte herunder etniske brugerdreven innovation, et minoriteter, til at klare sig bedre i samfundet. Medborgercentre kan desuden medvirke til, at borgerne spiller en proaktiv rolle i begreb som blev lanceret i forhold til lokal borgerstyring og demokratisk medborgerskab. Community Center Gellerup (CCG) er et eksempel herpå. Her er et bibliotek i samarbejde med andre lokale institutioner og i tæt samspil med lokale borgere og frivillige gået foran i udviklingen af et aktivt lokalt videns- og ressourcecenter. forbindelse med regeringens kvalitetsreform. Brugerne er både ansatte, frivillige og almindelige borgere. CCG kan ses som et ambitiøst eksempel på brugerdreven innovation, et begreb som blev lanceret i forbindelse med regeringens kvalitetsreform. Brugerne er både ansatte, frivillige og almindelige borgere. Medarbejdere og brugere har sammen stillet sig den opgave at udvikle kvaliteten af den eksisterende offentlige service samt arbejde med demokratisk borgerinddragelse og inddragelse af frivillige organisationer i såvel tværsektorielle som tværgående samarbejder på en lang række områder, der ellers typisk er adskilte. Den nuværende regerings kvalitetsreform kan bane vejen for, at tværsektorielle og borger- og frivillighedsinddragende organiseringer som Community Center Gellerup ikke længere ses som eksotiske undtagelser, men som organisationsformer der sætter en ny standard for holistisk1 og borgerinddragende drift samt innovation af offentlig virksomhed, og som det politiske og 1) Her i betydningen en helhedstænkende og -orienteret organisation, der indtænker sig selv i sammenhæng med det omkringliggende lokalsamfund. Kapitel 1: Indledning 3

4 administrative system efterhånden må lære at håndtere som en normalitet frem for en undtagelse. Community Center Gellerup er interessant ud over Gellerup og Århus af flere grunde. For det første er det interessant som et eksempel på et multitaskende eller multifunktionelt lokalsamfundscenter, der sprænger rammerne for det traditionelle biblioteks virkefelt. Det er i sig selv nyskabende, at biblioteksvirksomheden i samme hus kombineres med rådgivningsopgaver, sundhedsarbejde, støtte til jobsøgning og frivilligt arbejde i forhold til lektiehjælp, undervisning og oplæsning for børn. For det andet er Community Center Gellerup interessant som et praktisk bidrag til udvikling af integration, aktivt og demokratisk medborgerskab og empowermentstrategier i forhold til udsatte og multikulturelle lokalområder. Community Center Gellerup blev gennemført som projekt i perioden til med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje samt Udviklingspuljen i Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune. Den forkortede udgave, som du læser, er en sammenfatning af de vigtigst resultater og anbefalinger fra evalueringsrapporten: Fra bibliotek til Lokalsamfundscenter redaktion John Andersen og Martin Frandsen. Research paper nr. 1/07 RUC september Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

5 Anbefalinger Kapitel X: Kapitets navn 5

6 Modellen bag Community Center Gellerup er ikke kun interessant for biblioteker af en bestemt type eller størrelse. Uanset om biblioteket ligger i en landsby eller en større by, kan modellen bidrage til udvikling af både bibliotek og lokalsamfund. Udgangspunktet for den model, man vælger, skal være de samarbejdsrelationer, man indgår i eller har mulighed for at etablere. Start med at udforme en kollektiv definition af behovet i samarbejde med lokalområdet. Hvad ser beboerne og de ansatte som de vigtigste problemkomplekser og udfordringer? Nedenfor er beskrevet en række overvejelser og anbefalinger, det vil være godt at gøre sig klart, inden man går i gang med at etablere et community center eller medborgercenter, som det kaldes i regeringens udspil Lige muligheder for alle. Kortlægningsfase Inden man går i gang med at planlægge et medborgercenter, er det vigtigt at få klarlagt, om de forventninger, man selv har, også matcher samarbejdspartnernes og brugernes behov og forventninger.»» Start med at udforme en kollektiv definition af behovet i samarbejde med lokalområdet fx gennem interviews med mindre grupper. Hvad ser beboerne og de ansatte som de vigtigste problemkomplekser og udfordringer? Omverdenens problemopfattelse er ikke nødvendigvis helt den samme som den lokale.»» Synliggørelse af ressourcer i form af ansatte, uformelle og formelle netværk og brobyggere til omverdenen, der kan mobiliseres og være motor i en forandringsstrategi.»» Forbedring af evnen til at tænke i kreative konfliktløsningsforslag og styrkelse af brandslukningskapacitet fx i forhold til kontroversielle temaer som tryghed og kriminalitet.»» Sørge for at arbejde med at bevæge fokus fra problemorienteret til ressourceorienteret og til at sætte sig positive konkrete mål for områdets fremtid.»» Sikring af en overordnet enighed om procedurer, rammer og spilleregler i processen med henblik på implementering af plan for forandringer. 6 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

7 Værdi I kortlægningsfasen er det af stor betydning, at man udvikler og fastlægger de bagvedliggende værdier, som opbygningen af modellen skal tage udgangspunkt i gennem hele forløbet.»» De vedtagne værdier indarbejdes i forhold til kommunens vedtagne værdigrundlag, visioner og politikker, bibliotekspolitik og lederkodeks.»» Vær samtidig opmærksom på både national og international bibliotekspolitik og strategi. Projektstart I projektets opstartsfase er det vigtigt at skabe kendskab, forståelse for og særligt medejerskab til målsætningerne, således at modeludviklingen kan lykkes blandt både medarbejdere, samarbejdspartnere og det omgivende lokalsamfund. Det kan fx gøres gennem en indledende debat om projektet med udgangspunkt i kommunens politikker og områdets sammensætning og historie.»» Skab kendskab, forståelse for og ejerskab til projektet hos medarbejdere, organisationer og i lokalsamfundet.»» Identificer de væsentligste potentielle faldgrupper i løbet af projektet.»» Lav en plan for opkvalificering og motivering af alle involverede for at forbedre evnen til at håndtere de væsentligste udfordringer. Herunder evnen til at løse konflikter på kreative måder og håndtere kontroversielle emner, som vil dukke op i løbet af projektet, fx emner som tryghed og kriminalitet. Kapitel X: Kapitets navn 7

8 »» Vælg en passende projektmodel og udform strategi og evalueringsmodeller.»» Sikre, at der er enighed om rammer og spilleregler for projektet og de involverede, så det er muligt at håndtere forandringerne i en løbende proces. Samarbejdspartnere og frivillige Ud over at inddrage eksisterende samarbejdspartnere i projektet, så handler det om at afsøge det område, biblioteket ligger i for potentielle nye partnere en søgning både efter partnere i området og partnere med interesse i området. Det kan være til stor nytte at tænke utraditionelt og finde partnere, som det i første omgang ikke virker oplagte at samarbejde med. En vigtig pointe er også at åbne op over for lokalsamfundet, så der skabes et ønske hos brugerne om at få medejerskab til projektet. Herved kan der senere opstå en række aktiviteter, hvori det kan være fordelagtigt at inddrage dem som frivillige. Når man inddrager frivilligt arbejde i projektet, bør man være opmærksom på flere ting:»» Frivillig arbejdskraft er ikke udgiftsneutral. Det er vigtigt at afsætte tid hos medarbejderne til jævnlig og systematisk kontakt med de frivillige. Der bør også findes kontorfaciliteter til borgerstyrede aktiviteter. Man kan desuden vælge at tilbyde de frivillige udtalelser til brug ved fremtidige stillingsansøgninger efter en periode med tilknytning som frivillig. Herved bekræfter man de frivillige i, at de er en positiv ressource for projektet, hvilket igen styrker deres følelse af medejerskab.»» Der bør udarbejdes samarbejdsaftaler, så de frivillige har mulighed for at bruge de fysiske rammer uden for normal åbningstid.»» Der skal afsættes økonomisk mulighed for borgerstyrede aktiviteter og aktiviteter for de frivillige.»» Der bør løbende holdes kompentencegivende kurser og debataftener for samarbejdspartnerne og de frivillige. 8 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

9 Proces- og metodeudvikling Et vigtigt tema i udviklingen af metode er forberedelse på den løbende justering, videreudvikling og evaluering, som er nødvendig i projektperioden. Hertil kommer etableringen af strukturer. Det er vigtigt at:»» Sikre at der sker en løbende udvikling gennem interview, kurser og medarbejderudvikling. Herunder sikre mulighed for under hele processen at kunne dække de behov, som opstår hos såvel medarbejder som brugere.»» Udvikle spørgeguide og skemaer til brugerundersøgelser på baggrund af kvalitative interviews med medarbejdere og brugere.»» Udvikle standarder for registrering og systematisk dokumentation, inden projektet søsættes. Som led i selvevalueringen af CCG er der blevet udarbejdet et simpelt scorecard, hvor medarbejderne på en skala fra et til seks kan gøre status over samarbejdets udvikling i forhold til de forskellige aktiviteter. Scorecards er et enkelt redskab til at give et billede af medarbejdernes oplevelse og vurdering af forskellige indsatsområder, som kan bruges som grundlag for en dialog og en prioritering af hvilke aktiviteter, der er kritiske for succesen af det fremtidige arbejde (Fetterman 2001: 24-30). Se Frivillig arbejdskraft er ikke udgiftsneutral. Det er vigtigt at afsætte tid hos medarbejderne til jævnlig og systematisk kontakt med de frivillige.»» Være opmærksom på at give plads til sociale sammenhænge for såvel medarbejdere som brugere i forandringsprocessen.»» Holde sig ajour med best practice i udviklingen af medborgercentre i ind- og udland gennem hele processen.»» Prioritere branding af projektet og synliggørelse udadtil. Husk at udforme en kommunikationsplan. Kapitel 2: Anbefalinger 9

10 Fra projekt til drift Ved overgangen fra projekt til drift er det vigtigt at udarbejde en evaluering af projektet. Hvad er det vigtigste at gå videre med i en idriftsættelse?»» Fortsat relevant efteruddannelse er vigtig. Den skal understøtte udviklingen af en community center-faglighed, hvor kodeordene er lokalsamfundskendskab, borgerinddragelse og tværfaglighed. Dette er en vigtig ledelsesmæssig opgave og forudsætter fortsat tæt ledelsesmæssig koordinering.»» Det er nødvendigt at udvikle en strategi for personalerekruttering og tydeliggøre hvilke kompetencer, der bedst understøtter målsætningerne.»» At sikre robuste og kreative rammer for kontakten mellem frivillige og medborgercentret i form af praktiske rammer for erfaringsopsamling og tæt dialog med ansatte og frivillige. I den sammenhæng er det oplagt at bruge erfaringer om samspil mellem frivillighed og det offentlige fra andre steder i landet.»» Udvikling af enkle evaluerings- og brugertilfredshedsværktøjer, der kan bruges internt i organisationen og som imødekommer beslutningstagernes krav om dokumentation for udbytte af investeringen. 10 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

11 Hvad er et Community Center? Kapitel X: Kapitets navn 11

12 Community Center Gellerup (CCG) er en nydannet organisation som består af Gellerup Bibliotek, Sundhedshuset, Folkeinformation og Jobhjørnet. CCG er en helhedsindsats, der giver informationer om det danske samfund på mange forskellige måder. Projektet arbejder på at nedbryde institutionelle barrierer med udgangspunkt i borgernes behov. Hensigten er bedre service, koordinering og reelle muligheder for at satse på udvikling af aktivt medborgerskab og ligeværd for alle borgere i såvel lokalsamfund som i det danske samfund generelt. CCG arbejder for at give borgerne medejerskab til udviklingen af tilbuddene i medborgercentret. Borgerne kan i langt størsteparten af henvendelserne til CCG få anonym rådgivning og vejledning. Dette har en stor betydning for mange af områdets beboere, som er meget skeptiske over for myndighederne. Projektet udnytter forskellige organisationer og forvaltningers kompetencer og ressourcer og inddrager frivillige organisationer, foreninger og borgere som ligeværdige partnere i samarbejdet. Gennem de sidste 7 år har Gellerup Bibliotek udviklet sin hverdagspraksis med en række sociale tiltag og dermed gået fra at være et traditionelt dansk folkebibliotek til at blive mere end blot bøger. Konkret har der været tale om sproglig bistand, kurser inden for IT, lektiehjælp, klubaktiviteter, samt individuel, anonym rådgivning om fx sundhed, bolig, arbejdsmarked og familieforhold, men også undervisning for forældre omkring forældrerollen. Borgerne kan i langt størsteparten af henvendelserne til CCG få anonym rådgivning og vejledning. Dette har en stor betydning for mange af områdets beboere, som er meget skeptiske over for myndighederne. Vision CCGs vision er, gennem en holistisk tilgang at medvirke til at styrke borgerne i lokalsamfundet Gellerup/Toveshøj. Da CCG er placeret i et område med mange to-kulturelle beboere, har visionen blandt andet taget udgangspunkt i Århus Kommunes integrationspolitik. Formålet med politikken er at styrke sammenhængskraften i det århusianske 12 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

13 samfund, og at alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. De etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. For CCG har fokus derfor ligget på:»» Medborgerskab og antidiskrimination.»» Uddannelse og beskæftigelse.»» Mainstreaming (defineret som at trække på samme hammel) og servicedifferentiering. Visioner bliver opfyldt gennem:»» Udvikling af modeller og metoder for tværsektorielt samarbejde.»» Fokus på borgerinddragelse og borgerinvolveringen og inddragelse af aktive borgere som ressourcepersoner.»» Understøttelse af lokalsamfundsbaserede initiativer, projekter og det lokale erhvervsliv.»» Medvirken til at skabe sammenhæng mellem bydelen Gellerup og byen Århus. Processen CCG startede som et projekt i foråret 2005, og har siden haft fokus på fælles organisations- og medarbejderudvikling. I projektet er der udarbejdet fælles vision, værdisæt og forskellige samarbejdsmodeller. Samarbejdsmodellerne er efterfølgende samlet i forslag til en fremadrettet struktur. Med fastlæggelse af strukturen overgik CCG fra projekt til idriftsættelse med virkning fra sommeren For at kunne udmønte visionen for CCG har det været vigtigt at understøtte en række partnerskaber og netværk samt udvikle de rette medarbejderkompetencer. I løbet af projektperioden blev der arbejdet med kompetence-, rolle- og metodeudvikling. Samtlige medarbejdere har deltaget i fælles kursusdage om appreciative inquiry, empowerment, konflikthåndtering og læring, og i faglige Kapitel 3: Hvad er et community center? 13

14 arrangementer for at lære hinanden bedre at kende. Der er blevet arbejdet med servicering af borgere og inddragelse af frivillige i medborgercentret, blandt andet gennem afholdelse af kurser for de frivillige. Derudover er der arbejdet med mange forskellige formidlingsaspekter gældende såvel ekstern som intern. Endelig er der blevet arbejdet med det fysiske rum, som har resulteret i en total nyindretning af de fysiske rammer, så der er blevet skabt bedre rum til de mange aktiviteter i huset. Organisation CCG bygger på en organisationsform, hvor viden og erfaringer mellem forskellige institutioner deles, og hvor der på tværs af faggrænser samarbejdes om løsningen af specifikke opgaver, så som kulturelle aktiviteter, informationstilbud samt uformelle læringsforløb. Projektet er en organisering af flere forskellige offentlige institutioner, der trods forskellig forvaltningsmæssig organisering arbejder under den samme ramme og struktur. Samarbejdspartnerne arbejder ud fra en holistisk tankegang med hensyn til at omsætte de enkelte partneres kerneydelser og information til aktiv handling. Men det holistiske syn fokuserer ikke udelukkende på en intern organisering, interne handlinger og aktiviteter, men også på det udadrettede arbejde mod civilsamfundet både det lokale og det bymæssige. CCG arbejder for at modvirke

15 fragmenteringen af samfundet og for at mindske social og kulturel ulighed. Projektdeltagere CCG et samarbejdsprojekt mellem Gellerup Bibliotek, Sundhedshuset, Folkeinformation og fra 1. august 2007, efter at projektet er sat i drift, Jobhjørnet, som selvstændige organisatoriske enheder. Sundhedshuset: Sundhedshuset er et samarbejde mellem flere magistrater og Region Midtjylland. Ansatte i Sundhedshuset er sundhedsplejersker, tandplejer samt jordemødre. Før samflytningen med Gellerup Bibliotek havde sundhedsplejerskerne gode erfaringer med hjemmebesøg hos familierne, men havde længe savnet et sted, hvor de kunne samle forældrene til undervisning samt give mulighed for individuel vejledning. Også tandplejen ønskede nye arbejdsmetoder end det vanlige på den lokale skole. Målgruppen er kommende forældre og småbørnsfamilier i område Vest, særligt familier med anden etnisk baggrund end dansk, og familier med sociale eller sundhedsmæssige problemer. Aktiviteterne er grupper for unge mødre, temagrupper som fx livsstilssgrupper, sund mad og motion, krop og prævention, børns sygdomme, Klar til Barn, Mad til børn, babymøder, forebyggende tandpleje og fødselsforberedelse. Kapitel X: Kapitets navn 15

16 Folkeinformation: Folkeinformation varetager åben og anonym rådgivning til borgere i Århus, men primært borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der ydes rådgivning i forbindelse med social- og arbejdsmarkedsforhold, uddannelse, indfødsret og opholdstilladelse, sociale ydelser, boligstøtte med mere. Samtidig rådgives om kommunikation med myndighederne, udfyldning af skemaer og diverse ansøgninger og klager. En gang om ugen er der mulighed for at få juridisk rådgivning. Desuden fungerer medarbejdere i Folkeinformation som brobyggere og konfliktløsere mellem brugerne og systemet. Folkeinformation er ligeledes aktiv i forbindelse med gennemførelse af oplysningskampagner, fx pensionsordninger målrettet ældre borgere. Gellerup Bibliotek: Gellerup Bibliotek tilbyder udover traditionelle folkebibliotekstilbud også IT- aktiviteter for børn, sprog- og emnekufferter for børn i daginstitutioner, læseaktiviteter samt IT-undervisning i samarbejde med IT-guideforeningen og mange forskelligartede arrangementer og debatmøder. Jobhjørnet: Jobhjørnet har indtil 1. august 2007 været et bibliotekstilbud, men er nu et tilbud under Beskæftigelsesforvaltningen, som for en 4-årig periode har ansat 1,5 jobkonsulent. Man kan komme og få anonym vejledning og rådgivning om jobrelaterede forhold og hjælp med alle aspekter af jobsøgningsprocessen. Som noget nyt har den halve stilling fokus på de jobsøgendes fysik og helbredstilstand. Samarbejdspartnere CCG har indgået faste samarbejder med:»» IT-guideforeningen en multietnisk forening med et dobbelt formål: dels at samle alle med interesse for IT, dels at dele ud af medlemmernes viden til borgere uden IT-kompetencer ved hjælp af gratis kurser.»» Lektiehjælpsforeningen Tusindfryd en forening under Dansk Flygtningehjælp. De tilbyder gratis lektiehjælp 10 timer om ugen. Man skal ikke bestille tid 16 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

17 men bare dukke op. Lektiehjælpen er for alle borgere, hvad enten de går på sprogskole, skal op til teoriprøve i forbindelse med køreprøve, går i folkeskole eller tager en gymnasial uddannelse. Tilbuddet gælder også samtaletræning.»» Frivillighedscenter Århus, hvis formål er formidling af kontakt mellem frivillige sociale foreninger og personer, der ønsker at yde en frivillig indsats.»» Lokalhistorisk Arkiv, der indsamler billeder, foreningspapirer, kort, erindringer m.v. fra Brabrand Årslev samt Gellerup CCG betegner det arbejde, der foregår i centret, som holistisk, fordi man ikke bare i forhold til egen organisation, men også i forhold til de nærmeste omgivelser, tænker arbejdet ind i en helhed og en sammenhæng. Eksempel: En kvinde kommer til Folkeinformation for at tale om sin kontanthjælp i forhold til en netop nyindført lovgivning, der betyder, at man inden for ét år skal have arbejdet mindst 300 timer for at opretholde retten til kontanthjælp. Hun får det råd at gå over i Jobhjørnet og få hjælp til at undersøge, hvad der er af ledige stillinger, der matcher hendes kvalifikationer. Den ansatte i Jobhjørnet hjælper hende til at få klarlagt egne ressourcer og med at finde et passende job. Kvinden udarbejder herefter en ansøgning, som hun kan sparre med vejlederen i Jobhjørnet. Ansøgningen sendes, eller kvinden tager med hjælp fra vejlederen direkte kontakt til arbejdsgiveren. Det kan også komme på tale at henvise kvinden til et af de mange beskæftigelsestiltag, der er i nærområdet enten en arbejdsplads eller et projekt for lettere at kunne komme i ordinært ustøttet arbejde. Får kvinden jobbet, kommer hun eventuelt tilbage til Folkeinformation for at få klarhed over, hvilke konsekvenser jobbet har i forhold til hendes sociale ydelser. Hun kan herefter få informationer om konsekvenserne fra bibliotekets samling af lovbøger. Kapitel 3: Hvad er et community center? 17

18 Om området CCG er centralt beliggende i Danmarks fattigste boligområde, Gellerupparken og er i form og indhold stærkt præget af det lokalsamfund, som det er etableret i. CCG har alle beboerne i området som potentiel målgruppe, men i realiteten kan man sige, at konceptet appellerer mest til børn, unge og kvinder, mens mændene mest kommer for at bruge CCG som være- og mødested. Fakta om bibliotekets nærmeste nærområde»» Indbyggertal: »» 85 % af indbyggerne har en flerkulturel baggrund.»» Der tales 52 forskellige sprog i området.»» 40 % af børnene i lokalområdet er under 14 år.»» børn i lokalområdet modtager social støtte.»» Samtlige elever på den nærmeste folkeskole Nordgårdsskolen er tokulturelle.»» Husstandsindkomsten er lav ca kr. mod kr. i resten af Århus.»» Omkring 60% af beboerne i området er på varig eller midlertidig overførelsesindkomst.»» Mange af beboerne har enten kort eller ingen uddannelse.»» Mange familier har problemer på grund af traumer/sygdom som følge af tortur/krig. 18 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

19 Erfaringer Kapitel X: Kapitets navn 19

20 Medarbejderne i CCG har i kraft af sine tværfaglige kompetencer og ressourcer medvirket til at forøge det fleksible netværksbaserede handleberedskab i forhold til lokalsamfundet, fx i forhold til at kunne bruges som konfliktløsere i tilspidsede situationer i lokalområdet. Samspillet mellem ansatte og frivillige er i den forbindelse også af stor betydning. Dette skal ses i lyset af, at CCGs medarbejdere i interviews giver udtryk for, at de gennem projektperioden er blevet bedre til at henvise til og bruge hinandens specialviden i den løbende kontakt med brugerne. Denne samarbejdsgevinst handler om to ting: I forhold til de ansatte handler det om over tid at lære af hinanden og langsomt opbygge fælles kompetencer i forhold til lokalsamfundets borgere. Det kan endda virke stressreducerende, fordi sager, der ligger udenfor ens eget kompetenceområde med det samme kan ekspederes videre til dem, der har mere forstand på det. Det forudsætter, at organisationen og ledelsen prioriterer tid til de fælles medarbejderaktiviteter, hvor der samles op på hverdagens erfaringer, og hvor medarbejderne bliver bedre til at bruge hinandens forskellige kompetencer. På denne måde undgås det individualiserede grænseløse arbejde, hvor medarbejderne følger alle opgaver til dørs og tager sig af alle opgaver. Der etableres i stedet en kollektiv, ubureaukratisk og smidig arbejdsdeling mellem medarbejderne i medborgercentret. Samtidig oplever brugerne en mere smidig, effektiv og sammenhængende kontakt med forskellige dele af de offentlige systemer Dette gælder ikke mindst i forhold til de frivillige organiseringer. Man kan kontakte eller blive henvist til en anden person i medborgercentret uden at skulle kontakte en anden instans, bestille tid osv. Det sidste er særligt vigtigt i områder med mange etniske minoriteter og ressourcesvage borgere, der oftere har en skeptisk holdning til, om institutionerne kan bruges positivt til at løse problemer. En vigtig del af integrationsarbejdet består således i at få skepsissen vendt til en effektiv og fremadrettet problemknusende dialog, der myndiggør borgeren frem for at fastholde borgeren som passiv klient. 20 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

21 Empowerment og lokalsamfundsudvikling CCG er en del af en bredere community empowerment strategi for at løfte integrationen, styrke mobiliseringen af borgerne og handlingskapaciteten blandt de offentligt ansatte i et af Danmarks fattigste byområder. Community empowerment strategies er bevidste strategier med det formål at styrke beboernes engagement og positive tilhørsforhold til lokalområdet. De vigtigste metoder er appreciative inquiry og empowerment (Fetterman og Wandersman, 2005). Filosofien bag community empowermentstrategien er, at kombinationen af helhedsorienteringen, borgerinddragelsen og et længere tidsperspektiv ses som de mest effektive principper for en varig ændring af de udsatte lokalområders situation. Opgaven er nemlig kompleks. Kapitel 5: Empowerment og lokalsamfundsudvikling 21

22 Det handler om at gå fra en selvforstærkende negativ udviklingsspiral, der typisk består af:»» dårligt image udadtil.»» svag sammenhængskraft og sociale konflikter indadtil.»» afkobling fra lokale, regionale og nationale beslutningscentre og netværk, Bæredygtige empowerment strategier handler således ikke kun om at få borgerne engageret nedefra. Det handler også om et positivt samspil mellem statslige eller kommunale topdown - og lokale bottom-up politikker. til at arbejde hen imod en positiv selvforstærkende udviklingsspiral, hvor beboernes og ikke mindst de ansattes i lokalområdernes institutioner positive områdetilhørsforhold og skabende ressourcer udvikles både indadtil i lokalområdet og udadtil i form af en stærkere lokalpolitisk stemme, et bedre image og tættere relationer til de omkringliggende byrum og beslutningscentre, der har betydning for områdets udvikling. Empowermentbegrebet Empowerment handler om processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og manglende kontrol over egne livsbetingelser. Målet er selvstændige og myndige mennesker, der både tager ansvar for eget liv og fællesskabet. Mobiliseringsprocesser i sociale grupper og lokalsamfund kan betegnes som horisontal empowerment. Det handler om interne processer i området, hvor der gøres op med fjendebilleder, mangel på tillid og respekt internt mellem forskellige grupper herunder også mistillid og hierarki mellem etniske grupper. Horisontal empowerment handler derfor om at nedbryde fordomme, passivitet og manglende tro på fremtiden og at udvikle evnen til at arbejde for fælles forandring. Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad- og udadtil i forhold til vigtige beslutningscentre udenfor lokalsamfundet. Bæredygtige empowermentstrategier handler således ikke kun om at få borgerne engageret nedefra. Det handler også om et positivt samspil mellem statslige eller kommunale top-down - og lokale bottom-up -politikker. Empowermentstrategier spænder fra den individuelle selvtillid til evnen til på (lokal)samfundsplan at 22 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

23 påvirke samfundets udviklingsretning over en længere tidshorisont. Robuste empowermentprocesser handler om, at de lokale aktører skal have deres position styrket gennem opbygning af intern handlingskapacitet. Dette kræver tillid mellem individer og grupper indbyrdes, en vis grad af tolerance og fælles normdannelse i handlingsfællesskaber. Men for at empowermentprocessen kan blive robust (og for at skaffe ressourcer) skal den også ind i nogle baner, hvor der opbygges eksterne alliancer, anerkendelse og legitimitet i forhold til beslutningstagere både inden for og uden for lokalsamfundet. I sådanne processer er kompentenceopbygning og praktiske brobyggere vigtige. Empowermenttilgangen indebærer blandt andet at møde folk, hvor de er og som de er. Der er vigtigt, at god praksis bliver en del af den lokale bevidsthed: Fx i forhold til hjælp til ankesager, til gældssanering eller til støtte for børn eller vilde unge, så de kommer på ret køl. Derfor er advokat eller ombudsmandsfunktionen det at være et effektivt talerør for underprivilegerede grupper, der ellers ikke bliver hørt et vigtigt aspekt ved praktiske empowermentstrategier. Rådgivninger uden myndighedsopgaver kan bedre nedsætte henvendelsestærsklen til kontroversielle institutioner og blive buffere og sparringspartnere i praktisk konfliktløsende politikudvikling. Appreciative Inquiry Den anden overordnede metode er Appreciative Inquiry AI værdsættende og anerkendende metode. Principperne bag metoden er at anerkende og forstærke det, der allerede fungerer godt; fokusere på løsninger, der allerede findes samt fokusere på alternative virkeligheder, drømme og ønsker. Kapitel 5: Empowerment og lokalsamfundsudvikling 23

24 De frivillige borgerinvolvering og medejerskab I CCG inddeles samarbejdet med de frivillige i tre kategorier:»» Organisationerne/ngo erne det kan fx være Fribørsen eller Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.»» Foreningerne eksempelvis IT-Guideforeningen, lektiehjælpen Tusindfryd.»» Enkelte borgere det kan fx være en borger, der gerne vil lave et arrangement, udstille fotos eller malerier, arrangere en debataften, eller som oplæser for børn en gang om ugen. I forbindelse med inddragelsen af frivillige er det meget nødvendigt, at man i en medarbejdergruppe diskuterer og klarlægger i hvilket omfang og til løsning af hvilke opgaver, man bruger frivillige. De frivillige i CCG inddrages i opgaver, som ellers ikke ville blive varetaget af medarbejderne. 24 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

25 Noget for noget Inddragelse af frivillige er ikke udgiftsneutralt. Der skal medarbejdertimer til varetagelse af en regelmæssig kontakt mellem arbejdsstedet og de frivillige, hvad enten det er en organisation, en forening eller borgere. Medarbejderne skal deltage i møder, forberedelse og planlægning af aktiviteter, opfølgning og videreudvikling af aktiviteter, samt medvirke til sparring fx i forbindelse med konflikter i frivilliggruppen. CCG har desuden indført begrebet noget for noget. Blandt de frivillige opstod der på et tidspunkt et ønske om at vide mere om de kulturelle og religiøse forskelle i hverdagen i Vestbyen. Derfor blev de i foråret 2007 inviteret til tre inspirationsaftener med følgende indhold:»» Community Center Gellerup og Herredsvang Kulturhus introduktion til samarbejdsmodeller.»» Arbejdet i Community Center Gellerup.»» Kultur i almindelighed samt kulturforståelse.»» Etniske minoriteter i Danmark, integration og integrationspolitik.»» Kulturelle og religiøse forskelle i hverdagen i Vestbyen: arabisk, tyrkisk, iransk, vietnamesisk, somalisk og dansk. De frivillige gav efterfølgende udtryk for, at de var tilfredse med arrangementerne. Specielt lagde de vægt på, at de havde fået en indsigt i arbejdet og sammenhængen i CCG og at de indbyrdes havde netværket og lært nye mennesker at kende. Ydermere var deres faglige og sociale kompetencer blevet styrket. Men først og fremmest følte de, at de var blevet værdsat i forhold til den frivillige indsats, de lægger på biblioteket/ccg. De var enige om, at sådanne initiativer burde styrkes og fortsættes, hvorfor det er besluttet at der årligt gennemføres tilsvarende initiativer: blandt andet om konflikthåndtering og screening af nye frivillige. De frivillige har gennem interview forklaret, at de bruger det at være frivillig som en tilbagebetaling til samfundet. De føler sig værdifulde og værdsatte, Kapitel 6: De frivillige 25

26 fordi de yder en indsats overfor borgere, som kan få gavn af deres faglige og menneskelige kompetencer. Samtidig vil de meget gerne være med til bedre at udnytte de ressourcer, der ligger i de fysiske rammer. De oplever, at de bidrager ved at give borgerne viden og oplevelser samt medvirker til at opbygge et stærkere lokalsamfund, og at de på den måde er med til at synliggøre og bidrage til lokalsamfundets udvikling. Generelt er tilbagemeldingerne fra de frivillige meget positive. Der skal dog arbejdes videre med en mere jævnlig og systematisk kontakt til og med de frivillige med kompetenceudvikling gennem kurser og debat. CCG har også udarbejdet samarbejdsaftaler, der betyder at de frivillige kan udøve deres arbejde og komme i medborgercentret udenfor normal åbningstid. Borgerstyrede aktiviteter I forbindelse med etableringen af CCG har der været fokus på udviklingen af borgerstyrede aktiviteter: Borgerne i lokalområdet får en ide og kommer til medborgercentret for at afprøve, om ideen er gangbar, og om CCG eventuelt vil indgå i et samarbejde. Dette har resulteret i afholdelse og gennemførelse af vidt forskellige aktiviteter og arrangementer. Der har i projektperioden været afholdt tre kurser i samfundsforståelse, og tre danskkurser alle seks kurser for kvinder, dels kvindeforeninger, dels for kvinder i Sundhedshuset. Der har været tre temadage: en sundhedsdag, IT-open learning, samt en dag om højskoler og efterskoler. Der har været enkeltstående arrangementer som Bryd fasten (et aftenarrangement om Ramadan); en dag om Khat og klaner afholdt af unge somaliere; en renholdningsdag, Ren Ghetto ; en koncert mod påsatte ildebrande i området, Gellerup vågn op ; debataftener om Palæstina; præsentation af kandidater til Integrationsrådet i Århus; sponsorering af trøjer til en indendørs national fodboldturnering for hold med somaliske rødder; rystesammentur med teambuilding for unge mænd og kvinder i rollemodelgruppen Ung for unge samt udstilling af biblioteksmateriale på temadagene Tro møder tro. 26 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

27 Læren fra andre dele af verden Kapitel X: Kapitets navn 27

28 Chicagos Folkebiblioteker har i det sidste årti vendt en truende afvikling af byens filialer til en succeshistorie, hvor der i stedet er bygget flere nye filialer. På baggrund af en undersøgelse af Chicagos Folkebibliotek konkluderede sociologen Robert Putnam, at biblioteker kan være katalysatorer for brobyggende social kapital med andre ord opbygge netværksressourcer og tillidsrelationer mellem mennesker, som ellers ikke ville have anledning til at mødes og dele viden, fx rige og fattige eller folk med forskellig etnisk oprindelse. Putnam så Chicagos nye folkebiblioteker som en engageret og aktiv del af lokalsamfundet, og som en institution der spillede en unik rolle i lokalsamfundsudviklingen. Yderligere en undersøgelse fra The Asset Based Community Development Institute (ABCD) pegede på, at biblioteket kan spille en nøglerolle i opbygningen af stærke lokalsamfund. Med tilstrækkelige ressourcer, opbakning til kreativitet i udviklingen af nye tilbud og med en indstilling om at være engagerede i deres lokalsamfund kan biblioteker ifølge undersøgelsen bidrage med en rigdom af ressourcer: et gratis lokalt mødested, den nyeste informationsteknologi, viden, en følelse af ejerskab blandt lokale borgere samt, ikke mindst, tillidsforhold folk imellem. Ved at bygge på disse ressourcer kan biblioteker skabe forbindelser til alle dele af et lokalsamfund og opbygge relationer og netværk, som bidrager til en stærk social infrastruktur. På baggrund af studiet formulerede instituttet otte anbefalinger til biblioteker:»» Vær opsøgende»» Find de lokale ledere. En koordineret indsats for at finde ledere og ildsjæle i lokalsamfundet gør hele forskellen.»» Vær kreativ i forhold til hvad biblioteket kan bidrage med.»» Synliggør og bidrag til lokalsamfundets unikke styrker og vilkår.»» Støt lokale institutioner og erhverv.»» Gør biblioteksbygningen til et lokalsamfundscenter.»» Skab en lokalsamfundsorienteret kultur blandt personale og frivillige. Investeringer i biblioteket kan kickstarte lokalsamfundsudvikling. Andre internationale eksempler på biblioteker, som genopfinder deres rolle, er 28 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

29 Queens Library i New York (www.queenslibrary.org/), Idea Store blandt andet i bydelen Tower Hamlets i London (www.ideastore.co.uk/ ) og Toronto Public Library i Toronto (www.torontopubliclibrary.ca/). I Danmark kan der hentes eksempler fra Odense: Vollsmose (www.odensebib.dk/topmenu/afdelinger/vollsmose%20bibliotek.aspx) København: Nørrebro Bibliotek (www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/noe ) Samt Vejle Bibliotek (www.vejlebib.dk). Læren fra Chicago Læren fra Chicago er, at hvis biblioteker engagerer sig i deres lokalområde, mobiliseres de bedste egenskaber i både biblioteker og lokalsamfund. Individuelle talenter, lokale netværk, foreninger og institutioner, den lokale kultur, lokale virksomheder og det fysiske miljø kan ifølge ABCD-instituttet alle spille positivt sammen i skabelsen af et unikt lokalsamfundsmiljø. Med støtte fra det lokalpolitiske niveau og den centrale biblioteksadministration er der ingen grænser for den rolle, som biblioteker kan spille i en sådan lokalsamfundsopbygning. Med tilstrækkelige ressourcer, opbakning til kreativitet i udviklingen af nye tilbud og med en indstilling om at være engagerede i deres lokalsamfund kan biblioteker bidrage med en rigdom af ressourcer. Kapitel 7: Læren fra andre dele af verden 29

30 Fremtiden 30 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

31 I de kommende år har CCG, med baggrund i de opnåede erfaringer, til hensigt at:»» Udvikle Jobhjørnet. Dette er allerede sket ved at Jobhjørnet fra 1. august 2007 er blevet en ny selvstændig samarbejdspartner med ansatte under Beskæftigelsesforvaltningen.»» Fortsætte inddragelse af frivillige i forhold til oplæsning for børn, lektiehjælp af foreningen Tusindfryd samt undervisning i basale IT-kendskaber i samarbejde med IT-guideforeningen.»» Videreudvikle de borgerstyrede arrangementer og debataktiviteter gennem udvikling af metoder til at styrke kommunikationen på tværs af etniske netværk.»» Videreudvikle CCG fra et kommunikations-, informations og rådgivningssted til også at varetage en vidensopsamling om forening og ressourcepersoner i lokalsamfundet.»» Medvirke til at videreudvikle metoder for proaktiv borgerinddragelse og demokratisk medborgerskab i forhold til etniske minoriteter. CCG tænkes at udvikle sig til at være et sted, hvor alle, der arbejder aktivt med borgerinddragelse/demokratisk medborgerskab, kan udveksle erfaringer og ideer samt medvirke til at varetage opgaver i samarbejde med borgerne. CCG kan også med tiden udvikle sig til at fungere som facilitator for borgere og foreninger i området, som ønsker at komme til orde og inddrage flere borgere i projekter og ideudvikling. Centeret kan tilbyde undervisning, workshops og rådgivning fx i anerkendte metoder, empowerment, projektledelse, dialogværktøjer, konfliktløsning, fundraising, events osv. Kapitel 8: Fremtiden 31

32 Denne publikation er en sammenfatning af anbefalinger fra rapporten: Fra bibliotek til Lokalsamfundscenter, Redaktion John Andersen og Martin Frandsen - Research paper nr. 1/07 RUC september Rapporten kan downloades fra: 32 Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: Evaluering af Community Center Gellerup

Multifunktionelle medborgercentre

Multifunktionelle medborgercentre Multifunktionelle medborgercentre John Andersen Professor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Plan, By og Proces. RUC. E-mail: johna@ruc.dk Hvad er kulturplanlægning og offentlig innovation?

Læs mere

Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge. Tema 4: isolerede unge nydanske kvinder: Hvordan undgås isoleringen, og hvordan brydes den

Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge. Tema 4: isolerede unge nydanske kvinder: Hvordan undgås isoleringen, og hvordan brydes den Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge Tema 4: isolerede unge nydanske kvinder: Hvordan undgås isoleringen, og hvordan brydes den 21. august Community Center Gellerup Århus Kommune Borgerservice

Læs mere

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Community Center Gellerup

Community Center Gellerup Community Center Gellerup efteråret 2006 1. Vision: - Mangeartet institutionsform - fra Bibliotek til Community Center - Metode: - værdsættende/ai - handlekompetencer/empowerment - Medborgerskab - borgerinddragelse

Læs mere

Community Center Gellerup

Community Center Gellerup Community Center Gellerup efteråret 2006 1. Vision: - Mangeartet institutionsform - fra Bibliotek til Community Center - Metode: - værdsættende/ai - handlekompetencer/empowerment - Medborgerskab - borgerinddragelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fra bibliotek til lokalsamfundscenter

Fra bibliotek til lokalsamfundscenter RESEARCH PAPERS fra forskningsgruppen Rum, Sted, Mobilitet & By (MOSPUS) Roskilde Universitetscenter, Danmark Fra bibliotek til lokalsamfundscenter evaluering af Community Center Gellerup John Andersen

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Politik for Borgerservice og Biblioteker Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune. Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter 2. juni 2015 Kirsten Vinther-Jensen Ekstern lektor AU og konsulent CFK Satspulje 2010-2014 Styrke trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats 25. januar 2008 Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats Den 9. november 2006 offentliggjorde integrationsminister

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere