Et anderledes bofællesskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et anderledes bofællesskab"

Transkript

1 Et anderledes bofællesskab Et casestudie af Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose Et speciale fra: Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Udarbejdet i foråret 2011 af: Anne Mette Kragsig Kristensen & Merete Rübner Laursen Vejleder: Hans Elbeshausen 91 normalsider

2 Forord Forord Gennem specialeforløbet har vi været afhængige af en række menneskers goodwill, for at kunne lave dette casestudie. Derfor vil vi gerne sige tak til Jytte Christensen, fra Odense Centralbibliotek, for at være en stor inspirationskilde og skyde projektet i gang, omend det nok har taget en lidt anden drejning end, hvad vi først startede ud med. Dernæst ønsker vi at takke vores respondenter fra Medborgercenter Dalums daglige team: Gitte Larsen (projektleder), Thomas B. Hansen (Dalum Ungdomsskole) og Preben Munch (Kristiansdal Boligforening, Afdeling 34) for med så kort varsel at trække tid ud af deres kalender til at tale med os om opstart og udvikling af projektet samt deres forventninger og erfaringer omkring samarbejdet i projektet. Vi ønsker også at takke Peter Hansen (områdeleder for Dalum Bibliotek) for at få lov til at høre mere dybdegående om bibliotekets rolle i projektet. Ligeledes ønsker vi at takke Kambiz K. Hormoozi (områdeleder for Vollsmose Bibliotek) for at give os et indblik i Medborgercenter Vollsmose. Også tak til Egon Jensen (leder af Vollsmoses Mælkebøtter) for at give et indblik i, hvordan man kan organisere frivillighed i et medborgercenter og tak til hans fire lektiehjælpere for at give os et indblik i deres tanker om det at være frivillige, og hvad der driver dem i deres virke. Til slut vil vi gerne takke vores vejleder Hans Elbeshausen for at hjælpe os med at holde sammen på trådende og holde os på jorden i flyvske tider. Merete Rübner Laursen & Anne Mette Kragsig Kristensen København, juli

3 Abstract Abstract Rammen om dette speciale er Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljeområde omhandlende medborgercentre. Dette koncept bygger blandt andet på partnerskaber og empowermentstrategier rettet mod familier i udsatte boligområder. Indledningsvis forklares koncepterne medborgerskab, empowerment samt partnerskaber og tværfaglighed. Med udgangspunkt i et casestudie af Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose analyseres og diskuteres, hvorfor de to medborgercentre har valgt at arbejde med medborgercenterkonceptet, hvordan de er kommet fra opstart til implementering af konceptet samt hvilke muligheder og udfordringer, der kan identificeres i det tværfaglige samarbejde. Casestudiet bygger på ni kvalitative interviews med udvalgte aktører på de to medborgercentre kombineret med inddragelse af diverse ansøgninger og rapporter relateret til medborgercentrene. Det konkluderes, at de udvalgte medborgercentres bevæggrunde for at arbejde inden for denne ramme primært kan relateres til ønsket om at styrke det aktive medborgerskab hos beboerne i de socialt udsatte boligområder ved hjælp af empowermentstrategier og at øge beboernes tryghed og trivsel. Dette med et mål om at løfte boligområderne til at blive selvbærende lokalsamfund. I respondenternes optik er dette en opgave, der bedst løses i samarbejdet mellem flere forskellige aktører. Samarbejdet har vist sig både at have økonomiske fordele og at give mulighed for kontakt til nye brugergrupper for de enkelte samarbejdspartnere. Dog viser der sig også væsentlige udfordringer forbundet med at arbejde på tværs af fag og sektorer. Casestudiet viser at tidskrævende projekter, som opstart og implementering af et medborgercenter, i høj grad kræver, at der er ildsjæle ansat. Ydermere er det signifikant, at idéen om det selvbærende lokalsamfund kan være svært at realisere. 3

4 Abstract English Abstract This thesis titled A different commune. A case study of Community Centre Dalum and Community Centre Vollsmose is framed on the economical program concerning community centers established by Danish Agency for Libraries and Media. The concept community center is based on partnerships and empowerment strategies and is directed at residents of socially marginalized residential areas. The thesis starts by explaining the concepts citizenship, empowerment, partnerships and interdisciplinarity. Based on a case study of Community Centre Dalum and Community Centre Vollsmose it is analyzed and discussed why the two community centers have chosen to work with this concept, how to start a project and the process towards implementation of the concept and finally the opportunities and challenges identified in the interdisciplinary partnership. The case study is based on nine qualitative interviews with selected collaborators in the two community centers combined with various applications and reports related to the community centers. It is concluded that the two community centers intentions to work with this concept primarily is related to the desire to support the citizenship of the residents in the community by using empowerment strategies and increase the residents feelings of safety and well-being. The intention of this is to strengthen the residential areas to become self-sustaining. According to the respondents at the community centers this task is best solved by the work between different partners. The partnership both has economical benefits and provides possibilities for each of the collaborators to get in contact with new users. Furthermore the investigation shows that interdisciplinarity on one hand contains a lot of new possibilities for the collaborators. On the other hand it is shown that different challenges is connected with working across professions and sectors. Our casestudy shows that it takes passionate employees in the process of beginning and implementing a community center in a socially marginalized residential area. Furthermore it is significant that the wish for a self-sustaining society can be complicated to achieve. 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 8 Metode Valg af casestudiet Valg af de 2 medborgercentre Valg af teoretisk ramme og anden litteratur Kvalitative interviews Analysestrategi Læsevejledning Teoretisk ramme Medborgerskab (AMK) Statsborgerskab og medborgerskab (AMK) Den aktive medborger dannes (AMK) Medborgerskab i projektform (AMK) Teoretisk ramme Empowerment (MRL) Empowerment og det danske folkebibliotek (MRL) Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde (MRL) Casepræsentation (MRL) Dalum og boligområdet Dianavænget (AMK) Medborgercenter Dalum (AMK) Boligområdet Vollsmose (MRL) Medborgercenter Vollsmose (MRL)

6 Indholdsfortegnelse Analyse Præsentation af respondenterne Visioner og opstart (AMK) Kontakt til samarbejdspartnere (AMK) Medborgerskab i medborgercenterperspektiv (MRL) På vej mod empowerment (AMK) Partnerskaber og tværfaglighed (MRL) Brugergrupperne (AMK) Fremtiden for medborgercentrene (MRL) Diskussion Metodekritik Konklusion Perspektivering Litteratur Webkilder Billedkilder Bilag 1-13, er ikke offentligt tilgængelige Ansvarsfordelingen for opgavens afsnit er angivet i indholdsfortegnelsen som følger: AMK (Anne Mette Kragsig Kristensen) MRL (Merete Rübner Laursen) Afsnit uden disse markeringer er udarbejdet i fællesskab 6

7 Indholdsfortegnelse 7

8 Indledning Indledning I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, Der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, Så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, Hvor oldtids kæmpegrave Stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Grænseforeningen (u. å.) Således skriver H.C. Andersen i sin nationale hyldest til Danmark tilbage i Hertil satte Poul Schierbeck ny musik til i 1926, til den version vi bedst kender i dag. Sangen er optaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006 (Kanonudvalget, 2006). I 2007 blev den atter udgivet og fortolket af Isam B, der er forsanger i den multietniske hiphopgruppe Outlandish og født af marokkanske forældre. I takt med Isam Bs musikalske succes er han blevet kaldt præmieperker og eksemplet på vellykket integration, dette på trods af at han er født og opvokset i Danmark. Selv mener han, at det afgørende er følelsen af at høre til: Det er ikke ligheden med andre, der gælder, men stedet, hvor du er født eller vokset op, hvor du kender nabolaget eller har dine venner. Stedet, du har under huden. (Ejlersen, 2009) 8

9 Indledning Idéen til specialet har sine rødder dels i vores interesse for integration og kulturmøder og dels i de diskussioner om folkebibliotekets rolle nu og i fremtiden, som vi løbende har haft under studiet på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Dette speciale handler om medborgerskab, empowerment, tværfagligt samarbejde i medborgercentre og bibliotekets rolle i forhold til dette. Dermed beskæftiger specialet sig ikke med integration i den rene form. I stedet beskæftiger det sig med, hvordan medborgercentre kan medvirke til at skabe samhørighed i lokalsamfundet, som Isam B omtaler i citatet ovenover. Med samarbejdet som Kulturministeriet indgik med Integrationsministeriet i 2006, er der herhjemme indenfor de sidste fem år kommet mere og mere fokus på medborgercentertanken. I 2006 kom den første samarbejdsaftale mellem de to ministerier i stand. Med denne var ønsket at styrke bibliotekernes integrationsindsats og kulturformidling for grupper med forskellig etnisk baggrund ved hjælp af videndeling, samarbejde og koordination af indsats og roller (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, 2006). Dette første tiltag blev senere fulgt op og udbygget med et nyt samarbejdsnotat mellem de to ministerier, gældende frem til 2012 (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å). Samarbejdsaftalerne mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet byggede i første omgang på integration primært ved hjælp af lektiecafeer. Med den anden samarbejdsaftale blev dette omformuleret til at vægte medborgercenterkonceptet som en mere målrettet helhed, med bibliotekerne som en multifunktionel platform til etablering af forskellige integrationsaktiviteter (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011a). Omformuleringen er funderet i Regeringens udspil Lige muligheder fra 2007, hvori Regeringen ønsker at yde en ekstra indsats for børn og unge med anden etnisk oprindelse, således at disse bliver i stand til at få en uddannelse, udvikle et netværk og begå sig socialt (Finansministeriet, 2007; Regeringen, 2007). I dette integrationstiltag afsættes der 600 millioner kr. fra satspuljen, der blandt andet skal 9

10 Indledning gå til udbredelse af medborgercentre med lektiecaféer foruden en online lektiehjælp (Regeringen, 2007:3-21). Et af Styrelsen for Bibliotek og Mediers nyere og aktuelle integrationstiltag er støtte til udvikling af medborgercentre, som skal være medvirkende til at udvikle medborgerskabet hos etniske minoriteter ved aktivt at inddrage dem i livslange læringsprocesser (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011c). Det oprindelige mål var at oprette 20 medborgercentre på landsplan i perioden frem til I dag er puljen fordelt og der er ydet tilskud til at etablere og videreudvikle i alt 16 medborgercentre fordelt over flere af landets udsatte boligområder (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.; Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011b). Vi har i dette speciale udvalgt Medborgercenter Vollsmose og Medborgercenter Dalum som casestudier til vores empiriske fundament. På baggrund af disse indledende ord ønsker vi at undersøge følgende: - Hvorfor har bibliotekerne og deres samarbejdspartnere, i de to medborgercentre, valgt at implementere medborgercenterkonceptet hos dem? I forlængelse af ovenstående undersøges følgende spørgsmål: - Hvordan kommer man fra idé til implementering af medborgercentre? - Hvilke muligheder og udfordringer kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af forskellig karakter? 10

11 Indledning 11

12 Metode Metode I det følgende afsnit vil vi indledningsvist beskrive, hvordan vi har indkredset det valgte problemfelt. Dernæst ønsker vi at redegøre og argumentere for specialets teoretiske og empiriske ramme. Vi vil forklare baggrunden for udvælgelsen af de to medborgercentre og respondenter, ligesom vi vil redegøre for den strategi, vi benytter til analysen af de indsamlede data. Vores viden om medborgercentre og medborgercenterkonceptet var inden specialestart ret begrænset. For få inspiration og idéer til vores videre færd i specialeforløbet, valgte vi således at interviewe Jytte Christensen fra Odense Centralbibliotek, da hun kan betegnes som en nøgleperson indenfor feltet om medborgercentre. Jytte Christensen besidder en stor viden om området og fungerer også som konsulent for Styrelsen for Bibliotek og Medier omkring udvikling af medborgercentre. Vi fik via interviewet indsigt i området og gode råd om, hvem det ville være relevant at tale videre med i forbindelse med medborgercentre. Valg af casestudiet Vi har valgt at lave et casestudie af et nutidigt fænomen inden for bibliotekssektoren. Vi ønsker med specialet at undersøge etableringsfasen hos de valgte medborgercentre, samarbejdet mellem de involverede parter og deres holdninger til konceptet. Vi har valgt at benytte casestudiet, da det har den fordel, at det giver mulighed for at indfange sociale processer, som f.eks. udviklingsprocesser hos individer og organisationer. Det er ved brug af casestudiet muligt at undersøge fænomener, som de foregår i den virkelige verden, og casestudiet er velegnet til beskrivende undersøgelser, der kan danne udgangspunkt for fortolkning og refleksion (Launsø og Rieper, 2005: 94-98). Da en enkelt datakilde ofte vil være alt for usikker, når man vil undersøge et nutidigt fænomen, anvendes der i casestudier ofte både samtaler, observationer og dokumenter som datakilder eller samtaler med mange personer om samme fænomen (Ramien, 2007: 18-26). Vi har baseret casen på egne interview som 12

13 Metode primærkilde og inddrager en række rapporter 1 og ansøgninger fra de to medborgercentre. Vi har vægtet at tale med forskellige aktører fra de to medborgercentre for derved at få mulighed for indsigt i forskellige perspektiver på medborgercenterkonceptet. Samtidig er casestudiet et fleksibelt design, da det tillader åbenhed overfor nye informationer, som man ikke har overvejet ved forløbets start. Dette betyder, at undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål og datakilder kan komme til efterhånden, som de opdages (Launsø og Rieper, 2005: 94-98; Ramian, 2007: 26). Vi erfarede da også undervejs, at lederen af Medborgercenter Dalum ikke var så knyttet til biblioteket, som vi havde forventet. For at få dybere indsigt i bibliotekets rolle måtte vi dermed også interviewe lederen af Dalum Bibliotek. Desuden fik vi udleveret nogle evalueringsrapporter efter et af interviewene, som vi ikke ellers havde umiddelbart kendskab eller adgang til, og som var relevante at inddrage i undersøgelsen. Ved casestudiet forsøger man at få en så dækkende og fyldig forståelse af undersøgelsesobjekterne som muligt, hvilket så modsat medfører at der mistes noget i bredden (Launsø og Rieper, 2005: 94-98). Vi er således klar over, at vores casestudie kan skabe forståelse og indsigt i processer og problematikker knyttet til de to udvalgte medborgercentre, men ikke nødvendigvis sige noget om medborgercentre generelt. Samtidigt kan det også tænkes, at respondenterne filtrerer visse oplysninger fra af hensynet til samarbejdspartnerne, og at der således er meninger og holdninger, der ikke kommer til udtryk her. Det skal også tilføjes at interviewene er foretaget i marts og begyndelsen af april 2011, hvorfor der kan være sket udvikling og ændringer i de to medborgercentre i den efterfølgende periode. Vores undersøgelse er således ret beset et øjebliksbillede af de to medborgercentre. 1 I de rapporter, der ligger som bilag, har vi valgt at bibeholde sidetallene for at lette kildedokumentationen af vores referencer. 13

14 Metode Valg af de 2 medborgercentre De to medborgercentre ligger begge i Odense kommune, hvorved udfaldet af vores analyse af medborgercentrene ikke er påvirket af individuelle kommunale forhold. Før der var tale om betegnelsen medborgercenter, har Vollsmose Bibliotek, sammen med Community Center Gellerup, fungeret som en slags rollemodeller eller frontløbere i forhold til medborgercentertanken. De har i et tidligt stadie haft fokus på, hvilken rolle biblioteket kan spille i forhold til at skabe kulturelle og sociale samlingspunkter i udsatte boligområder (Niegaard, 2008). Vollsmose Biblioteket har bl.a. været udflugtsmål for andre biblioteker som inspirationskilde i forbindelse med deres opstart som medborgercentre. Medborgercenter Dalum er opstartet i et helt nyt hus og har derfor ikke en bagvedliggende historie på samme måde som Medborgercenter Vollsmose har det. I forhold til spørgsmålet omkring, hvordan man kommer fra idé til implementering af et medborgercenter, er dette i udstrakt grad relateret til Medborgercenter Dalum. Det skyldes, at medborgercenterfunktionen i Vollsmose i højere grad kan betragtes som et glidende forløb, der har strakt sig over en årrække, hvorimod Medborgercenter Dalum har en mere præcis opstartsdato. Ligeledes skal det tilføjes, at vi i specialet benytter betegnelsen Medborgercenter Vollsmose, da det er denne betegnelse, der benyttes i ansøgningen til Styrelsen for Bibliotek og Medier. I praksis er der dog lidt uklarheder omkring, hvad den reelle betegnelse egentlig er for det samlede hus. Nogle medarbejdere i huset mener betegnelsen Kulturhus er mest dækkende, hvor andre synes, at denne term kun henviser til Kulturhuset ovenpå og ikke huset som helhed. Områdeleder i Vollsmose Bibliotek Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) siger, at indtil videre kalder det samlede hus sig i daglig tale for et bofællesskab eller VoKu-familien, sidstnævnte står for Vollsmose Kulturhus familien. 14

15 Metode En væsentlig årsag til udvælgelse af de to medborgercentre er, at Medborgercenter Dalum er beliggende i en selvstændig bygning og dermed ikke har til huse på biblioteket, hvor Medborgercenter Vollsmose rummer både Vollsmose Bibliotek, Kulturhuset og andre samarbejdspartnere i den samme bygning. Vi ønsker ikke at foretage en sammenligning mellem de to medborgercentre, men ser det som mere interessant at analysere problemformuleringen ved at inddrage perspektiver fra begge medborgercentre, hvor der kan være variationer i måderne at gøre og opfatte tingene på. Ved at vælge to medborgercentre bygget på så forskellige fundamenter håber vi, at kunne få indsigt i flere forskellige perspektiver på, hvordan medborgercenterkonceptet kan udformes. Valg af teoretisk ramme og anden litteratur Som nævnt i indledningen har Styrelsen for Bibliotek og Medier oprettet en Pulje til etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder (Poulsen og Frydendahl, 2009), hvor der er opstillet diverse kriterier for principperne for bevilling. Centralt i denne skrivelse er begreber som medborgerdemokrati, empowermentstrategier og tværkommunalt samarbejde. Som det ses i figur 1 er det med baggrund i disse fokusområder, at vi har valgt det teoretiske omdrejningspunkt for specialet, da disse er vigtige byggeklodser i udformningen af et medborgercenter. Medborgerskab Partnerskaber og tværfagligt samarbejde Empowerment Medborgercenter Figur 1 (Egen tilvirkning) 15

16 Metode Idet medborgercenterkonceptet er et forholdsvist nyt begreb er litteraturen om selve konceptet begrænset. Vi er dog klar over, at en evalueringsrapport, af ph.d. kandidat Kristian Delica fra RUC, er under udarbejdelse. Vi har søgt at indkredse en forståelse af medborgercenterkonceptet ved at gøre brug af Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside samt de materialer, der i dette regi er skrevet om konceptet. I casepræsentationen af de to medborgercentre inddrager vi diverse rapporter og statistikker om bl.a. befolkningsgrundlag i områderne, da dette også har en betydning for det fundament, og de vilkår medborgercentrene er dannet på og påvirket af. Indledningsvis har vi søgt at skabe os et overblik over feltet omkring selve medborgercenterkonceptet, og hvad dette koncept udspringer af. Dette har været en større opgave end forventet, da der findes et utal af rapporter, undersøgelser, strategier, helhedsplaner og evalueringer, der på forskellig vis har fokus på dette, og der er i høj grad mangel på en samlet oversigt over feltet. Vi har valgt at inddrage et udpluk af disse, hvor vi har fundet dem relevante, dog med hovedvægt på de nyeste tekster om området. Medborgerskab, på engelsk betegnet som citizenship, bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål omkring, hvordan lærer man at leve sammen? For at kunne opnå en forståelse af medborgercenterkonceptet, mener vi, at det er centralt først at se nærmere på, hvordan selve begrebet om medborgerskab forstås i litteraturen. Til dette gør vi primært brug af Helle Hinge (2008) og Ove Korsgaard (2004a; 2008). Herigennem bliver der redegjort for, hvordan dette begreb gennem tiden har udviklet sig, samt hvilke kulturelle og samfundsskabte rammer begrebet befinder sig inden for. Til at understøtte den traditionelle udvikling af begrebet, har vi brugt Thomas H. Marshalls Medborgerskab og social klasse (2003), hvilket udbygges med en ny dimension af begrebet, nemlig transnationalitet, dette gennem Ludger Pries (1999). Medborgerskab handler i høj grad også om dannelsen til det hele menneske 16

17 Metode med moral, forstand og fornuft. Dette redegøres der for ved brug af Wolfgang Klafki (2001), som værende en af de primære teoretikere indenfor dannelsesteorien. Empowermentbegrebet forbindes historisk set især med Paulo Freires klassiker De undertryktes pædagogik, hvor målet med empowermentprocessen er, at det enkelte menneske opnår indsigt i sammenhængen mellem egen livssituation og samfundets struktur og herigennem myndiggøres (Andersen et al., 2003: 18). Empowerment har i flere år også været et benyttet begreb i dansk sammenhæng inden for flere forskellige sektorer, dog især inden for det socialfaglige område og sygeplejen. Vi inddrager i dette afsnit litteratur af bl.a. professor John Andersen (2003; 2004), der i en årrække har forsket i området i forhold til bystudier og velfærdsamfundet. I afsnittet om partnerskaber og tværfaglighed gør vi i vid udstrækning brug af Kirsti og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi (2006), da der i denne gives et godt indblik i tværfaglige samarbejder i organisationer og teorien bag begrebet. I medborgercentrene samarbejdes på tværs af fag og sektorer og i forbindelse med dette er det relevant at se nærmere på, hvilken betydning disse forskellige indgangsvinkler kan have for samarbejdet. Vi benytter til dette bl.a. Paul R. Carliles (2002) forståelse af Knowledge Boundaries, som sætter fokus på, hvordan specialiseret viden kan komplicere udviklingen af nye produkter; i vores tilfælde altså udviklingen af medborgercentret som et nyt koncept. Kvalitative interviews Vi har i specialet valgt at foretage 8 semistrukturerede kvalitative enkeltinterview og 1 gruppeinterview. Størsteparten af interviewene har haft en varighed på mellem 1 og 2 timer. Dog har interviewene med lektiehjælperne på de 2 medborgercentre kun haft en varighed af henholdsvis 15 minutter og knap 30 minutter, da der ikke var så mange spørgsmål, vi skulle omkring ved disse interviews. Ved at benytte det kvalitative interview har vi fået mulighed for at opnå 17

18 Metode en indsigt i medborgercenterkonceptet og dets udfoldelse, som ikke ville være muligt via trykt materiale. Dette ser vi som en stor fordel, da medborgercenterkonceptet som et forholdsvist nyt begreb ikke er så fyldigt beskrevet, og vi ser interviewmetoden som en velegnet metode til at få indsigt i førstehåndsviden om dette. Forud for interviewene har vi udarbejdet interviewguides (bilag 3) bestående af de temaer, som vi ønskede at komme omkring i samtalen med de interviewede. Netop den kvalitative interviewform giver mulighed for at få besvaret på forhånd tilrettelagte spørgsmål og samtidig følge de veje respondenten finder interessante, hvilket måske kan lede hen på perspektiver, vi som interviewere ikke selv havde tænkt over på forhånd (Kvale, 1997). Alle interviews er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet i stort set fuld udstrækning, dog er enkelte fyldord og kommentarer udeladt, når vi har vurderet disse som havende uvæsentlig betydning for vores problemstilling. Ved at transskribere har vi mulighed for både at benytte respondenternes udsagn så ordret som muligt og at sammendrage respondenternes udsagn til kortere formuleringer og således foretage en meningskondensering af det sagte (Kvale, 1997: 190). Enkelte steder har vi set os nødsaget til at redigere passager væk, da disse er blevet sagt med forbehold, og vi har vurderet, at respondenterne ikke har ønsket at disse skulle inddrages i specialet. Vi har ved udvælgelsen af respondenterne lagt vægt på at få repræsentanter for så mange samarbejdspartnere involveret i medborgercentrene, som det var muligt at gennemføre og bearbejde inden for specialets tidsramme, således at problemformuleringen derved kan diskuteres ud fra flere forskellige positioner. Dette har vi gjort, da vi mente, at det kunne give os mulighed for indblik i andre interessante perspektiver på konceptet og samarbejdet omkring det, end de der er i spil indenfor bibliotekssektoren. Det har resulteret i følgende interviews: 18

19 Metode Tabel 1 (Egen tilvirkning) Respondent Stilling Organisation Jytte Christensen (bilag 1) Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) Egon Jensen (bilag 4) En mandlig (bilag 5) Tre kvindelige (bilag 6) Preben Munch (bilag 7) Thomas B. Hansen (bilag 8) Gitte Larsen (bilag 9) Peter Hansen (bilag 10) Chefkonsulent Områdeleder Leder af lektiehjælpen Lektiehjælper Lektiehjælpere Beboerkonsulent Opsøgende medarbejder Projektleder Områdeleder Odense Centralbibliotek Vollsmose Bibliotek (Medborgercenter Vollsmose) Vollsmoses Mælkebøtter (Medborgercenter Vollsmose) Vollsmoses Mælkebøtter Vollsmoses Mælkebøtter Kristiansdals Boligforening (Medborgercenter Dalum) Dalum Ungdomsskole (Medborgercenter Dalum) Dalum Bibliotek (Medborgercenter Dalum) Dalum Bibliotek (Medborgercenter Dalum) I Medborgercenter Dalum har vi interviewet repræsentanter for de tre hovedsamarbejdspartnere i medborgercenteret; Dalum Bibliotek, Dalum Ungdomsskole og Kristiandal Boligforening, hvilket betyder at vi har fået et godt indblik i alle de samarbejdendes holdninger og synspunkter. I Medborgercenter Vollsmose er det primært områdeleder Kambiz K. Hormoozis holdninger, der kommer til udtryk og dermed primært medborgercenteret set ud fra bibliotekets vinkel, der repræsenteres her. Af de øvrige samarbejdspartnere i huset er det kun Vollsmoses Mælkebøtter, i form af Egon Jensen og i mindre grad de frivillige, som er tilknyttet lektiecaféen, der inddrages. Gruppeinterviewet af de tre kvinder fra Vollsmoses Mælkebøtter er fortaget på baggrund af, hvordan det praktisk bedst kunne lade sig gøre hensyntagende til lektiehjælpens virke. Interviewet er derfor ikke lagt an på de overvejelser, der ligger 19

20 Metode bag fokusgruppeinterview eller med de fordele, der kan være forbundet med dette (Halkier, 2008). Analysestrategi Idet specialet ikke sigter mod en komparativ analyse af de to medborgercentre, kan der i analysen forekomme steder, hvor der kun inddrages perspektiver fra det ene medborgercenter. Vi har søgt at systematisere databearbejdningen ved at opdele analysen i de temaer, som fremstilles i figur 2. Visioner og opstart Fremtiden for medborgercentrene Kontakt til samarbejdspartnere Problemformulering Brugergrupperne Medborgerskab i medborgercenterperspektiv Partnerskaber og tværfaglighed På vej mod empowerment Figur 2 (Egen tilvirkning) 20

21 Metode Vi har gennemlæst interviewene og markeret, hvor der tales om de forskellige temaer. Under hvert analysepunkt inddrager vi udsagn fra de interviewede både i kondenseret form og ved brug af citater, samtidig med at vi foretager en kobling mellem teorien og det empiriske materiale. De syv analysepunkter er som følger: Visioner og opstart Med dette afsnit er målet at afdække, hvilke visioner medborgercenteransøgningerne er funderet på og de tanker, der afspejler sig i både ansøgningerne og hos respondenterne, omkring forventninger og metoder i forbindelse med opstarten af projekterne. Afsnittet skal være med til at besvare problemformuleringens punkt vedrørende den proces, der foregår fra opstart til implementering af et medborgercenter. Kontakt til samarbejdspartnere En af de vigtigste faktorer for begge vores medborgercentre er inddragelse af samarbejdspartnere til at udvikle en tværfaglig fundering af medborgercentrene. Vi vil i afsnittet se på, hvordan tilgangen til disse samarbejdspartnere har været. Hensigten med dette afsnit er ligeledes at besvare problemformuleringens punkt vedrørende den proces, der foregår fra opstart til implementering af et medborgercenter. Medborgerskab i medborgercenterperspektiv Medborgercentrene bygger på medborgerskabstanken, og hvordan man lærer at leve sammen. Som begreb kan der vise sig nuanceringer alt efter, hvem der fortolker og i hvilken kontekst, der fortolkes. Vi vil i analysen gå nærmere ind i, hvordan vores respondenter ser på medborgerskab og perspektiverne for medborgercenterkonceptet. Dette afsnit skal være medvirkende til at svare på problemformuleringens første spørgsmål om, hvorfor bibliotekerne og deres 21

22 Metode samarbejdspartnere, i de to medborgercentre, har valgt at implementere medborgercenterkonceptet hos dem. På vej mod empowerment Empowerment kan anskues som en strategi til at styrke medborgerskab og som et redskab til at opnå det selvbærende lokalsamfund. Analysen vil indkredse, hvordan medborgercentrene kan bruge dette redskab og hvilke barrierer, der er forbundet med denne proces. Dette afsnit skal, som ovenstående, medvirke til besvarelsen af problemformuleringens første spørgsmål. Partnerskaber og tværfaglighed Afsnittet her vil omhandle de forestillinger, respondenterne har gjort sig om perspektiverne ved at indgå i partnerskab og tværfaglighed. Vi vil bruge analysen til at besvare problemformuleringens punkt omkring, hvilke muligheder og udfordringer der kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af forskellig karakter. Brugergrupperne Selvom dette casestudie har udgangspunkt i medborgercentrenes bagvedliggende faggrupper, vil vi i analysen gå nærmere ind i, hvilke brugergrupper der findes i områderne, og hvem brugerne af medborgercentrene er. Dette for at få et indblik i, hvad det kræver at støtte empowermentprocessen og styrke medborgerskabsfølelsen på tværs af beboergrupperne i boligområderne. Afsnittet skal ses som supplerende perspektiv på problemformuleringens første spørgsmål. Fremtiden for medborgercentrene Med dette sidste analysepunkt ønsker vi at sætte fokus på, hvordan de to medborgercentreprojekter står stillet, når projektperioden udløber, og centrene skal overgå til daglig drift. Dette skal være medvirkende til at afslutte spørgsmålet om processen fra opstart til implementering. 22

23 Læsevejledning Læsevejledning Vi har valgt at dele specialets teoretiske fundament op i tre overordnede blokke, der alle kan relateres til de visioner og idéer, de to medborgercentre bygger på. Første blok omhandler begreberne statsborgerskab, medborgerskab og aktivt medborgerskab. Denne blok afsluttes med et kort rids af, hvordan begrebet medborger ses afspejlet i diverse tiltag og rapporter. Anden blok søger at indkredse empowermentbegrebet og efterfølgende, hvorledes dette benyttes inden for bibliotekssektoren. Tredje teoretiske blok omhandler de udfordringer og muligheder, der kan være relateret til det at indgå i partnerskaber og samarbejder på tværs af fagområder. Efter at have sat den teoretiske ramme præsenteres Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose, der udgør fundamentet for dette speciales casestudie. Der gives her en beskrivelse af de boligområder medborgercentrene er beliggende i, da disse er med til at sætte rammerne for de to medborgercentres virke. Dernæst indledes analysen med en kort præsentation af respondenterne. Selve analysen er opdelt i følgende syv delområder: Visioner og opstart, Kontakt til samarbejdspartnere, Medborgerskab i medborgercenterperspektiv, På vej mod empowerment, Partnerskaber og tværfaglighed, Brugergrupperne og Fremtiden for medborgercentrene. Efterfølgende diskuteres de væsentligste perspektiver på begreberne medborgerskab, empowerment samt tværfaglighed og partnerskaber, som analysen har ledt frem til. Inden trådene afslutningsvis samles i konklusionen, vil vi i metodekritikken komme ind på, hvilke fordele og ulemper vi har erfaret ved brug af casestudiet som metode. Afslutningsvis vil vi opridse de perspektiver, vi ser i forlængelsen af undersøgelsen af de to medborgercentre. 23

24 Læsevejledning 24

25 Teoretisk ramme - Medborgerskab Teoretisk ramme - Medborgerskab Gennem de sidste tre år har medborgercenterkonceptet været et tiltag Styrelsen for Bibliotek og Medier har vægtet højt og støttet op om via deres satspuljer 2. For at få et nærmere indblik i dette koncept, vil vi i de følgende afsnit se mere grundlæggende på, hvorfra begrebet medborger er opstået. Ligeledes vil vi se på, hvordan medborgerskabsbegrebet afspejles inden for bibliotekssektoren. Statsborgerskab og medborgerskab Medborgerskab bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål som, hvordan lærer man at leve sammen? Denne læring har altid været af afgørende karakter for fællesskaber, men synes nu at få større betydning i en verden under konstant forandring. På engelsk betegnes denne læring som citizenship education, og medborgerskab som lærende element kan hermed anskues som værende nøglen til, hvordan fremtidens fællesskaber vil kunne formes (Korsgaard, 2004b). Medborgerskab er traditionelt set ikke et individuelt men et kollektivt identitetsbegreb, der som begreb ikke har nogen entydig definition. Det bygger på demokrati, der som så mange andre ord og begreber vi gør brug af i den moderne vestlige verden, stammer fra det gamle Grækenland. Allerede her talte man om at blive optaget i demos, hvilket betyder folk, med andre ord at blive optaget som medborger. Dette som et udtryk for, at man er myndig og kan tage vare på sig selv og sine nærmeste (Korsgaard, 2008: 17-26). I moderne demokrati bygges medborgerskab på to grundprincipper; nemlig menneskerettigheder og folkesuverænitet, hvorved også individet har rettigheder (Korsgaard, 2008: 42). 2 Satspuljen har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper, herunder overførselsmodtagere. Satspuljen er blevet udmøntet siden Bag det seneste satspuljeforlig står regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Udmøntningen sker på baggrund af årlige politiske forhandlinger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende foranstaltninger mv. (Finansministeriet, 2006) 25

26 Teoretisk ramme - Medborgerskab En af foregangsmændene inden for begrebet medborgerskab er den britiske sociolog Thomas H. Marshall. Marshall sondrer mellem tre aspekter af medborgerskabet, der repræsenterer tre faser i medborgerskabets udvikling. Første fase er det civile medborgerskab, der som begreb opstår i det 18. århundrede. Det civile medborgerskab omfatter de almindelige borgerrettigheder som personlig frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til retfærdig rettergang. I det 19. århundrede opstår de politiske rettigheder (det politiske medborgerskab), hvorunder man har retten til at være deltagende i den politiske magt, enten ved selv at deltage eller stemme på andre til at deltage i dette. Endelig taler Marshall om det sociale medborgerskab, hvorved han forstår retten til at leve et liv i overensstemmelse med de sociale standarder i samfundet. De sociale rettigheder er blevet funderet i velfærdsstaten, hvor der alt efter den regerende blok stræbes mod henholdsvis større social og økonomisk lighed eller ulighed som gulerod og løftestang (Marshall, 2003: ; Andersen et al., 1993). Mens Marshall favner både de civile, politiske, sociale og økonomiske aspekter i et samlet borgerskab, skelner vi i Danmark mellem statsborgerskab og medborgerskab. Statsborgerskabet giver os rettigheden til at være juridisk medlem af samfundet og hvad deraf følger af stemmeret og retslige fordele. Som værende dansk statsborger kan man eksempelvis ikke blive smidt ud af Danmark, hvilket er en sanktion, der ofte er til debat på den politiske dagsorden. I Danmark afhænger statsborgerskab, eller indfødsret som det også kaldes, af forældrenes statsborgerskab. Dette er modsat eksempelvis USA og Canada, hvor statsborgerskabet afhænger af den lokalitet, hvor man fødes (Hinge, 2008: 12-14). Det er dog muligt at ansøge om dansk statsborgerskab for personer med forældre af anden nationalitet, funderet på en række krav: Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter Hvis du ikke har gæld til det offentlige Hvis du kan dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold m.v. (Politi, 2010) 26

27 Teoretisk ramme - Medborgerskab Idet den danske statsborgerretslovgivning bygger på et princip om begrænsning af dobbelt statsborgerskab, skal man som ansøger være indforstået med at give afkald på sit oprindelige statsborgerskab, hvis man ønsker at blive fuldbyrdet dansk statsborger. For folk med flygtningestatus gælder der dog særlige regler, således disse kan få lov at få dobbelt statsborgerskab (Ny i Danmark, 2008a). Taler man om det andet borgerskab, nemlig medborgerskabet, handler dette primært om at udvise aktivt samfundsengagement. Hvor stemmeretten til folketingsvalget kræver statsborgerskab, kræver kommunevalget kun den obligatoriske 18-års valgret. Dette dog med undtagelse af borgere udenfor EU og Norden, der kan opnå det efter tre år i landet (Ny i Danmark, 2009a). Der er med medborgerskabet altså muligheder for at være en deltagende brik i demokratiet og for den aktive medborger at få indflydelse på eget liv og levned. Med andre ord kan man teknisk set godt have statsborgerskab uden at påtage sig rollen som medborger, men omvendt kan man altså også være agerende medborger uden rent juridisk at have alle statsborgerens rettigheder. Dermed ligger muligheden for indflydelse ikke kun i skellet mellem statsborger og medborger men primært i den enkeltes engagement. Siden Marshalls definition af de tre faser af rettigheder, har flere teoretikere sidenhen udbygget disse med det kulturelle medborgerskab. Her er udgangspunktet en kollektiv identitetspolitik med retten til at fastholde sprog, vaner, livsstil og den kultur man er den del af, uden tanke på det statsborgerskab man er underlagt (Korsgaard, 2008: 32). Begrebet kultur er et sammensat fænomen, der rummer så forskellige aspekter som: fysiske omgivelser og udtryksformer, moralske værdier, sprog, religion, mad, beklædning, musik mm (Korsgaard, 2008: 134). Fordi aspekterne kombineres uafhængig af hinanden kan eksempelvis et medborgercenter blive påvirket af kulturen fra både de fysiske omgivelser det er placeret i, samarbejdspartnerne bag medborgercenteret og deres organisationskultur og ikke mindst brugerne. Kultur kan være underlagt henholdsvis 27

28 Teoretisk ramme - Medborgerskab en statisk eller dynamisk opfattelse. Ifølge den statiske opfattelse er kultur afgrænsede enheder, der følger landegrænser. Man går her ud fra, at alle indbyggere indenfor landegrænsen har fælles værdier og normer, hvorved kulturen forandres meget langsomt, i nogle tilfælde forbliver den endog upåvirkelig af nutidens kultur. Omvendt er den dynamiske opfattelse af kultur et komplekst fænomen, som er opstået i et forsøg på at inddele de forskellige typer af kultur med begreber som finkultur, popkultur, subkultur, virksomhedskulturer osv. Her er kulturen den viden, de betydninger og værdier mennesker deler og forhandler med andre indenfor de forskellige sociale fællesskaber. Kulturen er altså ikke noget der er i mennesker men mellem mennesker (Hinge, 2008: 58-59). Skønt dette speciale tager udgangspunkt i lokalmiljøet, er det vigtigt at slå fast, at medborgerskab traditionelt også er forankret i andre miljøer som nationalstaten, unionen (hvilket gør sig gældende for vores land) samt den globaliserede verden (Hinge, 2008: 24). Ydermere taler man nu også om medborgerskab i det transnationale aspekt, hvilket vi vil se nærmere på i det følgende. Ligeledes vil vi se på, hvad der ligger inden for rammen af den aktive medborger, og hvordan denne dannes. Den aktive medborger dannes Når man taler om aktivt medborgerskab må man holde sig for øje, at dette ord rummer en række nuancer. Det er nærliggende at argumentere for, at dette er lidt et modeord, der dækker over samme sider som medborgerskab i ren form. Alene det, at man er med som borger, må nødvendigvis betragtes som værende en aktivitet. Rent teknisk er aktivt medborgerskab også et led i en række krav i den politiske dagsorden for at få permanent opholdstilladelse i landet (Ny i Danmark, 2011a): 28

29 Teoretisk ramme - Medborgerskab Opfyldelse af kravet om aktivt medborgerskab er betinget af, at ansøgeren har udvist aktivt medborgerskab her i landet ved mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., og at ansøgeren kan dokumentere dette. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010: 1) Ved at udvise aktivt medborgerskab opnås 15 point ud af et samlet antal på 100, der kræves for at kunne få permanent opholdstilladelse (Ny i Danmark, 2011b; DR, 2010). En af grundstenene i det at være medborger består i dannelse/at blive dannet, nærmere betegnet at erhverve sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger. Flere teoretikere har gennem tiden undersøgt dette begreb. Dannelse kan eksempelvis betragtes som den almendannelse, vi får fra undervisning og skolen, eller den proces man gennemlever som individ eller som nation. Ifølge den tyske professor i pædagogik Wolfgang Klafki (2001: 33-34; 44-47), bygger dannelsesprocessen på en hermeneutisk sammenhæng mellem del (det enkelte menneske) og helhed (den kulturelle helhed mennesker lever i). Han mener, det er for simpelt udelukkende at tage udgangspunkt i verden eller mennesket. Klafki fremhæver vigtigheden af kunst, kultur, sprog, historie og etik i tilværelsen og mener, det er i mødet mellem disse, at man dannes. Som følge af dannelsesprocessen ender man som det hele menneske med moralsk aspekt, forstand og fornuft og en æstetisk dimension. På denne baggrund udvikler han et nyt dannelseskoncept mellem mennesket og verden, der sættes sammen på baggrund af tre grundlæggende evner, som Korsgaard rammer ind med følgende punkter: 29

30 Teoretisk ramme - Medborgerskab Selvbestemmelse evnen til at bestemme over egne etiske, økonomiske, politiske og religiøse holdninger og meninger Medbestemmelse evnen til at deltage i indretningen af en fælles kulturel og politisk offentlighed Solidaritet evnen til at gøre en indsats for de udsatte og svage i samfundet. (Korsgaard, 2008: 61) Ifølge Klafki leder ovenstående evner til forskellige hovedproblemer, som mennesket i den senmoderne verden bliver konfronteret med og skal have indsigt i. Disse problemer kan eksempelvis omhandle spørgsmål om fred, miljø, samfundsskabt ulighed og nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier samt intime og personlige jeg/du forhold. Gennem undervisning kan der erhverves indsigt og handlingskompetencer, hvorved man gøres i stand til at deltage i diskussion og løsning af fælles udfordringer og opgaver (Korsgaard, 2008: 62; Klafki, 2001: 46). Klafkis problemfelter indrammer meget godt problemerne for menneskene i vores samtid, men mangler dog måske at gå lidt dybere ind end du/jeg forholdet og mere ind i, hvordan vi forholder os i fællesskabet. Traditionelt set kan medborgerskab betragtes ud fra forskellige niveauer fra verdensborgerskab til medborgerskab i det lokale. Decideret verdensborgerskab finder man i store internationale virksomheder, der bygger på medarbejdere på tværs af modersmål, religion eller hudfarve. Her er det primære sprog som oftest engelsk og virksomhedens værdier er udviklet i en fælles proces. Globalt orienterede virksomheder ønsker ofte at signalere en form for globalt ansvar, og gennem tiden er tiltag som Fair Trade og Max Havelar 3 opstået som værende globale tiltag til gavn i det lokale miljø (Hinge, 2008: 34). 3 Mærkningsordning af produkter, til gavn for at begrænse fattigdom, give bønderne en bedre mulighed for at bestemme over eget liv, og skåne miljøet bedst muligt under produktionen (Fairtrade, 2010). 30

31 Teoretisk ramme - Medborgerskab I Unionsperspektivet, giver Maastricht-traktaten fra statsborgere i EUmedlemslandene ret til frit at bevæge- og opholde sig inden for unionens grænser. Europa består af mange kulturer, religioner og sprog. Et af hovedformålene med unionen er dog at gøre EU til et medborgerskabsprojekt på tværs af fælles kultur, sprog og tradition og få skabt fælles politiske og civile rammer. Dog argumenterer Hinge (2008: 29-31) for, at netop denne divergente kultur og manglende fælles sprog hindrer fællesskabsfølelsen og accepten af forskelligheden for borgerne i EU. Ser man på medborgertanken ud fra et nationalt perspektiv, har denne ændret sig i takt med, at landegrænsen gennem historien har flyttet sig. Tilbage i 1700-tallet var Danmark en helstat, hvor der ud over det danske sprog også blev talt tysk, frisisk norsk, islandsk o.a. Med den Anden Slesvigske Krig og Slaget ved Dybbøl i 1864 ændres dette sig, idet Slesvig og Holsten, som var de sidste ikke-dansktalende folk, ikke længere var en del af Staten. Nu var landet en homogen befolkningsgruppe med ét sprog, én religion og alle med samme hudfarve. Denne type af ensartet gruppe betegner man som ethnos der, sammenlagt med det formelle juridiske og politiske fællesskab, ændrer gruppen til det tidligere beskrevet demos. Herigennem er forestillingen om danskeren som værende hvid, kristen og med dansk som modersmål blevet udviklet (Korsgaard, 2008: 14-29). En forestilling der står lidt i kontrast til andre europæiske lande, vi ofte sammenligner os med, som eksempelvis Frankrig og Holland. Som følge af datidens kolonisering er landsmændene her mere heterogene, ser man på etnisk oprindelse og hudfarve alene. Således er den afrikanske afstamning her i langt højere grad afspejlet i de to nationaliteters befolkningsgrupper. Men hvor man førhen kunne ramme danskerne ind med ordene Gud, kongen og fædrelandet, har disse tre samlingspunkter ændret sig i folks bevidsthed. Nu kræves der andre fællesreferencer, hvorfor politikerne har 4 Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget (Folketingets EU-Oplysning, 2011). 31

32 Teoretisk ramme - Medborgerskab skruet op for retorikken netop omkring begreber som aktivt medborgerskab og demokrati (Hinge, 2008: 27-28). Medborgerskabet vi beskæftiger med i nærværende speciale er det medborgerskab, der er lokalt forankret. Dette omhandler aktiviteter i nærmiljøet, boligkvarteret, bydelen eller kommunen. Den aktive medborger er her vigtig, idet følelsen af medejerskab vil kunne påvirke og have indflydelse på de fysiske og psykiske omgivelser. Ligeledes kan den lokalt forankrede medborger, som en aktiv figur udadtil, få politisk indflydelse i eksempelvis kommunalbestyrelser og medierne. Medborgerskab knytter sig som oftest til den offentlige sfære, hvorfor der er risiko for, at de borgere, der ikke deltager her, ikke i samme grad bliver anerkendt som borgere. Et af de steder, hvor privatsfæren ofte er til diskussion, er omkring den individuelle religiøse overbevisning og de traditioner, der måtte være forbundet med dette. Hvor religion førhen har været et privatanliggende, er denne gennem de sidste år i høj grad blevet trukket ud i det offentlige rum. I flere tilfælde har den fået skyld som værende stærkt sekularistisk, og at dette står i kontrast til det demokratiske samfunds ønske om ligeværd, rettigheder og medansvar (Hinge, 2008: 24-26; Korsgaard, 2008: ). En anden måde at betragte medborgerskab på er dog ved at se på, hvordan nye strømninger har påvirket immigranterne og afspejler sig i deres dagligdag. Aktivt medborgerskab kan udvises indenfor alle de miljøer den kulturelt er underlagt. Med udgangspunkt i det bredeste perspektiv kan man populært sige, at verden er blevet mindre end, hvordan vi traditionelt har opfattet den. Man taler om den globale landsby. Moderne teknologiske kommunikationsformer som internet, parabol-tv og udbygget telefonnet, gør det let at rapportere direkte fra verdens brændpunkter. Således har store dele af befolkningen globalt set mulighed for at få indsigt i livets gang på verdensplan. Dermed er der skabt et globalt samfund med fælles referencer og erfaringer, hvor grænserne er udvisket og nye fællesskaber opstår på tværs af nationaliteter, hvorved de kulturelle forskelle indsnævres. 32

33 Teoretisk ramme - Medborgerskab Det er også denne multikulturalisme, der danner baggrund for et nyt forskningsfelt på området, som går på tværs af de grove optrukne grænser fysik og kulturelt. Siden starten af det 20. århundrede har man talt transnationalisme som en ny dimension i medborgerskab, hvor man ikke kun har fokus på det land migranten har slået sig ned i men også på migrantens oprindelsesland. Transnationalisme er en social bevægelse og et forskningsfelt, der påviser at sociale fællesskaber går på tværs af nationale grænser, hvorved man opnår større åbenhed. Ordet transnationalisme betyder i sig selv forgrening til flere lande. Traditionelt set er kun ganske få grupper af mennesker forblevet på samme leveområder gennem mange generationer, men har i stedet udvandret og forgrenet kulturerne og traditionerne ud globalt. Typisk er folk flyttet fra de vante omgivelser og har slået sig ned i nye. Dette værende på grund af naturkatastrofer, epidemier, krig eller i jagten på lykken. På denne måde er eksempelvis det USA, vi kender i dag, funderet med områder der relaterer til oprindelseslandet såsom New England, New Mexico eller sågar den lille by Dannebrog, der er beliggende i Staten Nebraska og som trækker rødder tilbage til vort eget land. Som ellers før antaget har disse nye migranter ikke udryddet sig selv ved at lægge alt, hvad der hedder kultur og nationalitet bag sig og underlagt sig nye samfunds kulturer (Handlin og Takaki i Pries, 1999: 73). I stedet er de at betragte som transmigranter, hvilket vil sige immigranter, hvis identitet bygger på relationer mellem mere end en nationalstat (Glick Schiller, Basch og Blanc-Szanton i Pries, 1999: 73). Idet de via dagligdagen indlemmes i økonomiske og politiske forhold i det land, de tilflytter, er de ikke at betragte som udlændinge. På samme tid påvirker immigranterne det samfund, de flytter til med eksempelvis nye institutioner og nationale begivenheder bragt med fra det land, de migrerede fra. Hvor migration førhen traditionelt var en temmelig ensrettet bevægelse med et udgangspunkt og et ankomsttidspunkt, er det i dag, som en konsekvens af globaliseringen, i højere grad en igangværende bevægelse mellem to eller flere sociale rum eller steder. 33

34 Teoretisk ramme - Medborgerskab Med transnationalismen er der opstået en vigende økonomisk og social betydning af grænserne mellem nationalstaterne, og migranterne har udviklet stærke tværgående nationale bånd til mere end ét hjemland. Transnationalisme er altså processen, der sammenkobler og opretholder sociale relationer fra de multikulturelle oprindelige samfund til et nyt (Pries, 1999: 74-76). Fortalere for transnationalisme ønsker at lette strømmen af mennesker, ideer, og varer mellem regioner. Med tanke på blandt andet vandrende arbejdskraft og global informationsstrøm hævder de, at det ikke giver mening at fastlåse folk i nationalstat grænser. Ydermere er der undersøgelser af tilhørsforhold blandt indvandrere i Danmark, der peger på, at indvandrere og deres efterkommere kan være tæt knyttet til flere steder på en gang. Det viser sig, at mange indvandrere og folk med indvandrerbaggrund i Danmark ønsker at være en del af det danske samfund uden at fralægge sig kultur, sprog, vaner og traditioner fra det land, de selv eller deres forældre kommer fra (Quraishy, 2003; Grünenberg, 2006: ). Aktivt medborgerskab er med andre ord et komplekst begreb, der tager form alt efter konteksten det befinder sig i. Vi vil i nedenstående se på, hvordan medborgerskab og den aktive medborger er blevet implementeret i den politiske dagligdag og overført til blandt andet bibliotekssektoren i form af medborgercenterkonceptet. Medborgerskab i projektform I kølvandet på EU-initiativet URBAN, der har til formål at fremme økonomisk og social byfornyelse af kriseramte byer og bydele for at sikre en bæredygtig byudvikling, er der siden år 2000 igangsat en masse byfornyende initiativer i de danske udsatte boligområder. Århus skød processen i gang i starten af 2002, hvor EU tildelte 5,3 mio. til byen (Europa 2002). Efterfølgende har Regeringen fulgt op med en række rapporter, strategier og tiltag på området og ad den vej bredt begrebet om medborgerskab ud mod både det kulturelle og sociale felt. 34

35 Teoretisk ramme - Medborgerskab Et tiltag, der eksemplificerer medborgerskab i projektform, er de 16 nye medborgercentre, der er etableret indenfor de seneste år. Ifølge Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011a) er et medborgercenter et uformelt og tværsektorielt rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter, der er etableret med udgangspunkt i et bibliotek. Det har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud, eventuelt kombineret med frivillige organisationer og forskellige foreninger, der tilsammen kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet. Lov om Biblioteksvirksomhed 1 omhandler, hvorledes biblioteket har til opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Da etniske minoriteter i forvejen ofte er flittige brugere af biblioteket (Bille et al., 2005: ) synes integration umiddelbart også at være et oplagt projekt for bibliotekssektoren. I 2007 fremlage Regeringen rapporten: Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft med det formål, at styrke børn, unge og deres forældre til at kunne begå sig socialt, kommunikere med andre, træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og sin familie. År forinden denne rapport havde biblioteket bragt sig på banen med kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund. Her henvender Styrelsen for Bibliotek og Medier (dengang kaldet Biblioteksstyrelsen) sig til biblioteker, som gerne vil i gang med en mere bevidst biblioteksbetjening af etniske minoriteter, men som endnu ikke har så mange erfaringer på området. I tilhørende rapport omtales aktivt medborgerskab, medborgerstøtte, medborgerhuse og vigtigheden af samarbejdspartnere som en vej frem mod empowerment, der gør folk i stand til at blive selvstændige individer og kunne handle selv (Biblioteksstyrelsen, 2005). Dette fokus på integration blev yderligere forstærket, med Kulturministeriet og Integrationsministeriets samarbejdsaftale i 2006 (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, 2006). Formålet med denne samarbejdsaftale var at styrke bibliotekernes integrationsindsats og kulturformidling mellem grupper med forskellig etnisk baggrund. Dette ud fra den opfattelse, at biblioteket var en oplagt aktør i integrationsindsatsen og midlet var lektiehjælp. Målet om integration var det 35

36 Teoretisk ramme - Medborgerskab samme, men midlet skulle være en helhedsorienteret indsats på tværs af myndighedsområderne. Gennem dette tiltag åbnedes der op for regeringens satspuljer og økonomiske tilskud til empowermentbaserede projekter, såsom medborgercentre for borgerne i udsatte bolig områder (Regeringen, 2007; Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2008; Poulsen og Frydendahl, 2009). EU kommissionen har udnævnt 2011 til at være Europæisk Frivillighedsår. I Regeringens nationale civilsamfundsstrategi fra sidste år, trækkes civilsamfundet 5, frivillighed og medborgerskab sammen som løsning på problematikker vedrørende socialt udsatte personer og deres familier (Regeringen, 2010: 10). På baggrund af denne og den nye samarbejdsaftale fra 2010 mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet, opfordrer Integrationsministeriet nu biblioteker og medborgercentre til ydermere at søge midler fra den ca. 2 mio. store pulje oprettet her. Formålet er, at inddrage borgere i og omkring udsatte boligområder i det frivillige arbejde, og medvirke til at fremme opbygningen af det lokale samfund. Dette udtrykt i fem indsatsområder: 1. Etablering af mentorordninger og samarbejde mellem biblioteker og bydelsmødreprojekter 2. Aktiviteter baseret på uformel læring og empowerment 3. Uformel sprogtilegnelse i form af Sprog-Caféer, hvor nydanskere kan træne deres sprogkundskaber 4. Formidling af kulturtilbud, som nydanskere i dag i beskedent omfang benytter sig af 5. Etablering af borgerforaer med henblik på at holde debatskabende og kulturelle arrangementer og styrke medborgerskab (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010a) Opsummerende kan det dermed siges, at begrebet medborgerskab er underlagt en række nuancer alt efter den kontekst den befinder sig i. Gennem årene er der 5 Civilsamfundet kan karakteriseres som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, der eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfære, markedet og det offentlige. Det kan f.eks. være foreninger, interesseorganisationer, og de der yder en frivillig indsats i f.eks. boligområder og organisationer (Regeringen, 2010: 4) 36

37 Teoretisk ramme - Empowerment kommet et øget fokus på at samle op på de socialt udsatte boligområder, således disse ikke isolerer sig fra resten af samfundet og bliver en byrde. Rammerne for, hvordan denne arbejdsopgave løses bedst mulig er under udvikling, og vi vil i det følgende se nærmere på et af de redskaber, der benyttes i processen til at fremme medborgerskabsfølelsen og det aktive medborgerskab. Teoretisk ramme - Empowerment Dette afsnit søger at indkredse en forståelse af empowermentbegrebet. Idet vi i specialet har fokus på medborgercentre funderet i biblioteksregi, vil vi ligeledes se på, hvordan empowermentbegrebet benyttes indenfor folkebibliotekerne i Danmark. Empowermentbegrebet kan bl.a. relateres tilbage til Latinamerika og Paolos Freires frigørende pædagogik, hvor målet var at tilføre underprivilegerede grupper viden gennem eksempelvis undervisning. Herigennem var målet at gøre dem bevidste om de strukturer og rammer, der var medvirkende til at skabe deres livssituation. Begrebet er uløseligt forbundet med kritik af og kamp mod uretfærdige fordelinger af økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer samt uretfærdig fordeling af magt og indflydelse (Andersen & Elm Larsen, 2004: 438; Andersen et al., 2003: 9). Begrebet har således rødder i lande uden en stærk velfærdsstat, hvor uligheden, undertrykkelsen og polariseringen er større og mere omfattende end i Danmark (Lundemark Andersen et al., 2000: 17). Alligevel har begrebet fået stor indflydelse på bl.a. det sociale arbejde i Danmark. Det dukkede for alvor op i Skandinavien sidst i 1980 erne og begyndelsen af 90 erne og benyttes i dag inden for social- og sundhedsvæsnet, uddannelsesområdet og virksomheds- og organisationsudvikling (Faureholm, 1999: 49). I praksis benyttes empowerment dels af forskellige institutioner og professionelle, der har intentioner om at understøtte eller facilitere empowerment hos bestemte 37

38 Teoretisk ramme - Empowerment målgrupper og dels af grupper og individer, der selv forsøger at tilkæmpe sig empowerment. Andersen & Elm Larsen (2004: ) skelner mellem 3 aktuelt anvendte varianter af empowermentbegrebet: Den liberalistiske, hvor empowerment kun handler om individers og familiers evne til at forfølge egne mål, og hvor der ikke stilles spørgsmål ved uligheder i samfundets struktur. Den socialliberale/socialdemokratiske, hvor de eksisterende velfærdsinstitutioner skal reformeres, og hvor der ske en større inddragelse af brugerne. Heller ikke her stilles grundlæggende spørgsmål ved de vilkår i samfundet der producerer ulighed, social eksklusion og manglende social rummelighed. Den samfundskritiske, hvor der fokuseres på kollektiv bevidstgørelse og aktiv handlen i forhold til at ændre livsvilkårene for de underprivilegerede grupper. I dette speciale anlægges en socialliberalistisk/socialdemokratisk vinkel på empowerment, da det er denne ramme som medborgercentrene agerer inden for. Her er målet at tage udgangspunkt i det lokale og give beboerne de rette redskaber til at klare sig i det eksisterende samfund, som det er indrettet. I forlængelse af dette mener Andersen et al. (2003: 32), at langt de fleste projekter i Danmark, med fokus på empowerment, primært handler om deltagernes udvikling af viden og evne til at forstå og begå sig i samfundet, som det nu engang er organiseret. Ifølge Andersen et al. (ibid.: 11) er flygtninge-indvandrere en af de grupper, der især risikerer at blive hægtet af den samfundsmæssige og bymæssige udvikling. Dele af disse oplever vanskeligheder ved at blive accepteret som medborgere og med at blive socialt og arbejdsmæssigt integreret og har stadig sværere ved at opnå fuldt medborgerskab. En måde, hvorpå der fra professionel side af søges at støtte disse grupper, er ved brug af empowermentstrategier. Der ses da også i den danske integrationspolitik et fokus på empowerment, hvilket afspejles i mulighed for offentlige tilskud til forskellige projekter, der arbejder med netop dette koncept (Ny i Danmark, 2007; Ny i Danmark, 2008b). 38

39 Teoretisk ramme - Empowerment Empowerment er som tidligere nævnt et begreb, der benyttes inden for flere forskellige faggrupper. Begrebet er trods dets popularitet også noget diffust og tvetydigt, i det forskellige aktører lægger forskellige meningsindhold i det (Askheim & Starrin, 2008: 21-23). Det gør det til et vanskeligt begreb at konkretisere. Askheim og Starrin mener dog, at et positivt syn på mennesket, som et aktivt og handlende subjekt, er et grundlæggende fællestræk ved de forskellige opfattelser, hvor det i praksis handler om, at individet opnår øget selvtillid, bedre selvbillede og øgede kundskaber og færdigheder. Ligeledes er Faureholm (1999: 50) af den opfattelse, at begrebet uanset fagområde forudsætter et dynamisk, handlingsorienteret og ressourcebetonet syn på mennesket, som havende en iboende trang til at mestre eget liv. Hun ser empowerment som: [ ] en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte individs mulighed for selv at træffe beslutninger om forhold, der vedrører egen eksistentielle hverdagsvilkår. Empowermentprocessen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der erhverves ved aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende samfund (Faureholm, 1999: 52) I denne definition er der således både fokus på at forbedre den enkeltes liv og på den samfundsmæssige dimension, hvor den enkeltes empowermentproces har betydning for det omgivende samfund både på det nære og på det bredere plan. Også Lundemark Andersen et al. (2000: 23) lægger vægt på forståelsen af empowerment som en forandringsproces hos det enkelte individ, hvor der arbejdes med at skabe viden, indsigt, læring og kompetencer til at håndtere forskellige situationer anderledes og mere hensigtsmæssigt for en selv end før. Elbeshausen (2007) nævner, at empowerment også er at fremme den kritiske refleksion og selvrefleksion, således at man aktivt kan forvare sig mod diskriminerende adfærd og tankeformer. 39

40 Teoretisk ramme - Empowerment Et centralt element ved empowerment, som ordet i sig selv også refererer til, er magt. Magt skal her forstås som en ikke-given størrelse. Med dette menes, at hvis et menneskes magt over eget liv øges, så betyder det ikke nødvendigvis, at et andet menneske får tilsvarende mindre magt, og idealet er, at den samlede magt øges (Andersen & Elm Larsen, 2004: 437). Empowerment handler om, at personer eller grupper, der er magtesløse eller i en afmagtssituation med begrænsede muligheder, skal oparbejde styrke og kraft til at komme ud af situationen og således opnå magt over eget liv (Askheim, 2008: 21). Empowerment og det danske folkebibliotek Der er også inden for bibliotekssektoren kommet fokus på empowerment, hvilket bl.a. ses i samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.), hvor et af de fem indsatsområder, som nævnt, netop omhandler puljestøtte til aktiviteter baseret på uformel læring og empowerment. Heri er opfattelsen, at biblioteker, ved at fungere som åbne læringsrum, kan bidrage til den sociale inklusion 6, og at læring og empowerment kan betragtes som oplagte værktøjer til at styrke inklusion, integration og medborgerskab. I det åbne læringsrum har biblioteket mulighed for at stille informationer til rådighed, formidle viden om og indsigt i dansk kultur- og samfundsliv og styrke og udvikle den informationskompetence, som er nødvendig for at kunne orientere sig i samfundet. Empowerment kan således, som også Elbeshausen (2007: 11-13) nævner, benyttes til at forøge brugernes informationskompetence, så de bliver i stand til at skaffe sig adgang til relevante informationer og benytte disse i overensstemmelse med egne behov og interesser. 6 Hvor man i integration optager eller indsluser individet som en tilpasset eller selvstændig del af helheden, går inklusion ud på, som ordet også antyder, at inkludere individet i hel form i et fællesskab (Kornerup og Pedersen, u. å.). 40

41 Teoretisk ramme - Empowerment I forbindelse med rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b) bad Styrelsen for Bibliotek og Medier forskere fra Danmarks Biblioteksskole (nu IVA) om at udarbejde en ny model (se figur 3) for fremtidens folkebibliotek. Figuren er udviklet af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole. Figur 3 (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 48) Kort fortalt bygger modellen på fire forskellige rum, der overlapper hinanden. Disse rum (læringsrum, inspirationsrum, møderum og det performative rum) skal forstås som de muligheder, der kan opfyldes i både det fysiske og det virtuelle rum. Opgaven for folkebibliotekerne er, at få alle fire til at spille sammen ved at medtænke dem i bl.a. indretning, tilbud og samarbejdspartnere. Det er især læringsrummet og møderummet, der understøtter empowerment. I læringsrummet gives brugerne, gennem fri og uhindret adgang til information og viden, mulighed 41

42 Teoretisk ramme - Empowerment for at udforske verdenen og derigennem få styrket deres kompetencer og muligheder. Læring betragtes her som en dialogorienteret proces, hvor der tages udgangspunkt i brugernes egne erfaringer og ønsker om at definere deres egne læringsbehov. Møderummet er forståelsen af biblioteksrummet som et tredje sted mellem arbejde og hjem, hvor brugerne har mulighed for at både at møde mennesker, der ligner dem selv og mennesker med andre interesser, værdier og meninger og derigennem blive udfordret gennem diskussion og debat (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 91-93). Det er særligt biblioteker i kulturelt mangfoldige boligområder, præget af stor koncentration af etniske og sociale minoritetsgrupper, som f.eks. Vollsmose og Gellerup, der arbejder med empowerment for herigennem at sikre ressourcesvage brugergruppers mulighed for aktivt medborgerskab. Af konkrete tiltag, med fokus på empowerment, kan nævnes Odense Centralbiblioteks projekt Vi læser avis SAMMEN. Dette projekt er rettet mod kvinder, som i længere tid har opholdt sig i Danmark uden at blive tilknyttet arbejdsmarkedet eller på anden vis har synliggjort sig som aktive medborgere. I projektet arbejdes der med udvikling af kvindernes erfaringsevne, der handler om at kunne tilegne sig begreber og oplevelser via refleksion, og gøre dem til egne erfaringer. Den form for læring, der bliver arbejdet med i projektet, beskrives således: Erfaringsbaseret læring kan defineres som en fortløbende integrationsproces, hvor nye oplevelser, fremtvunget af hidtil ukendt viden, og gamle erfaringer finder sammen og bliver en del af den enkeltes livshistorie. (Elbeshausen og Weisbjerg, 2005) Projektets formål er gennem dette arbejde at bringe kvinderne ud af deres isolation, og bevirke at de kan blive i stand til bedre at indgå i samfundet som aktive medborgere, samt hvordan de kan benytte bibliotekets ressourcer i denne proces (Elbeshausen, 2007: 11-13). 42

43 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde Sammenfattende kan det siges, at empowerment kan ses som en strategi i forhold til at give mennesker mulighed for at mestre deres liv i overensstemmelse med egne ønsker og kunne deltage aktivt i samfundet. Dette hvad enten det drejer sig om at blive en del af arbejdsmarkedet eller bidrage til det lokale foreningsliv. Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde I nedenstående sættes fokus på samarbejde på tværs af fag og sektorer, som værende en væsentlig forudsætning for bevilling af tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til etablering af medborgercentre. Denne form for anderledes bofællesskab, et medborgercenter kan betragtes som, vil pr. automatik involvere en vis grad af samarbejde mellem de involverede, hvor det fælles mål er at hjælpe beboerne til at klare sig bedre i lokalsamfundet. For folkebibliotekerne i Danmark er samarbejde med mange forskellige partnere i lokalsamfundet ikke noget nyt fænomen, og i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76) understreges det, at brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud kun kan opfyldes, hvis bibliotekerne indgår i partnerskaber af forskellig karakter. Der nævnes flere forskellige årsager til nødvendigheden af partnerskaber bl.a. det, at den teknologiske udvikling har medført, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Dermed bliver folkebibliotekets legitimitet 7 i højere grad afhængig af, hvad biblioteket ellers kan bidrage med, hvor især styrkelsen af relationerne til brugerne og lokalsamfundet er centralt. Det er i forbindelse med dette, at inddragelsen af partnerskaber ses som havende stor betydning, og at dette samarbejdet med andre kan tilføre folkebiblioteket nye kompetencer, flere ressourcer og være medvirkende til at udvikle bibliotekssektoren. 7 For offentlige virksomheder har legitimitet en central betydning. Ifølge Pors (2007: 28), stræber offentlige virksomheder efter at øge deres legitimitet, hvor legitimitet kan ses som det forhold, at man som offentlig virksomhed foretager sig noget, interessenterne synes er rimeligt og nødvendigt. 43

44 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde Samarbejdspartnerne kan både være de mere traditionelle partnere som f.eks. uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud, men også nye og mere utraditionelle, som det private erhvervsliv og civilsamfundet. Der ses fordele ved både kortere partnerskaber, som knytter sig til et enkelt tidsbegrænset projekt og langvarige, hvor partnerskabet efterhånden bliver en integreret del af det enkelte bibliotek. De lokalt forankrede partnerskaber har først og fremmest til hensigt at styrke bibliotekernes relationer til lokalsamfundet eller udvikle nye tilbud med udgangspunkt i lokale behov f.eks. rettet mod bestemte grupper i befolkningen (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76). For at gå lidt dybere ind i samarbejdet mellem de forskellige partnere, vil vi se nærmere på begrebet tværfaglighed. Vi fokuserer i dette speciale på tværfaglighed i professionel udøvelse og ikke på tværfaglighed indenfor undervisning og forskning. Tværfagligt samarbejde defineres ofte som koordinering, men Lauvås og Lauvås (2006: 54) mener, at tværfaglighed indbefatter andet og mere end blot koordinering. Ved tværfagligt samarbejde sammenføjes flere fagpersoners arbejde til en helhed og bliver til en gennemført form for organisering af arbejdet. Begrebet fag kan, som Ejrnæs (2004: 15) pointerer, ses som et udtryk for den samlede sum af teoretisk kundskab og praktiske færdigheder, der anses som værende nødvendige for at bestride en bestemt type job eller arbejdsfunktioner. Overordnet set kan tværfaglighed forstås som betegnelsen for en arbejdsform på forskellige niveauer og i forhold til forskellige arbejdsopgaver. Vi tager i dette speciale udgangspunkt i Lauvås & Lauvås (2006: 20) brede forståelse af tværfaglighed som omhandlende samarbejde på tværs af sektor-, organisations-, professions- og faggrænser. Tværfagligt samarbejde ses både i teori og praksis som en nødvendighed i nutidens samfund og som et positivt ladet ord. Som Byrge og Hansen (2008: 51) formulerer det, så er det en væsentlig kompetence i vidensamfundet at kunne anvende sin viden uden at være hæmmet af faglig, social 44

45 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde eller kulturel mønstertænkning, netop fordi behovet for tværfaglig udvikling og kreativitet bliver stadig mere efterspurgt. Ifølge Lauvås og Lauvås (2006: 11-20) så er tværfaglighed et spørgsmål om effektiv ressourceudnyttelse, hvor overordnede mål ikke er mulige at nå, hvis f.eks. forskellige sektorer arbejder uafhængigt af hinanden. Aanderaa og Tveiten (1994, i Yndigegn Hansen, 2001: 33) fremhæver flere forskellige væsentlige aspekter ved at arbejde tværfagligt. Han mener, at det hæve kvaliteten i arbejdet, at flere forskellige fagpersoner ser på den samme sag. Dette kan samtidigt bidrage til kompetenceudvikling og forøgelse af vidensniveauet hos de samarbejdende partnere. Fælles aktiviteter og konkret samarbejde kan være medvirkende til at nedbryde de barrierer, der kan eksistere mellem faggrupper. Her har især opbyggelsen af personligt kendskab til hinanden en afgørende betydning. I forlænges af dette ser Bang og Høgel (2009) tværfaglighedens store force som det, at vi ved brug af denne tvinges til at tænke ud af boksen og udfordres til at se det vante i et nyt perspektiv. Samtidigt er tværfagligt arbejde også forbundet med visse udfordringer omkring krydsende særinteresser og forskellige perspektiver på arbejdet. Et fag kan kun se det, det kan se. Det kan ikke se det, det ikke kan se. Det kan heller ikke se, at det ikke kan se det, det ikke kan se! (Luhmann, 1982, i Lauvås og Lauvås, 2006: 42). Som citatet ovenfor beskriver, så kan et specifikt fagligt udgangspunkt være medvirkende til at begrænse ens synsfelt i forhold til omverden. De faglige udgangspunkter repræsenterer forskellige perspektiver i måden at betragte, 45

46 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde forklare og forstå virkeligheden på med de begrænsninger, dette kan indebære (Lauvås og Lauvås, 2006: 36). Van der Heijden (2005: 51-54) siger i forlængelse af dette, at vi som mennesker er tilbøjelige til at se det, der er baseret på vores eksisterende mentale modeller og forventninger og overse det, som går ud over disse. Mentale modeller kan beskrives som et resultat af menneskers baggrund, uddannelse og erfaring. Dette bevirker forskelle i, hvordan vi hver især ser på verden omkring os (Bood & Postma, 1997: 11). Det skal dog her tilføjes, at det ikke kun handler om faggrænser og forskelle, idet nogle fag overlapper hinanden på forskellige områder, hvilket kan medføre sammenfald i interesser og forståelser af verden (Lauvås og Lauvås, 2006: 37). På den anden side indebærer samme faglige udgangspunkt ikke nødvendigvis konsensus og enighed, og der kan derfor ses betydelige holdningsforskelle inden for et afgrænset fag (Ejrnæs, 2004). Yndigegn Hansen (2001: 40) taler om, at de myter og fordomme, forskellige faggrupper kan have om hinanden, kan bunde i manglende viden om de andre faggruppers arbejdsbetingelser og grænserne for deres virkemidler. Derudover vil samarbejdsparterne i det tværfaglige arbejde have forventninger til hinandens roller og mere eller mindre klare forventninger til deres egen rolle. Lauvås og Lauvås (2006: 68-74) definerer kort fortalt en rolle som et sæt af forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion. Således forudsætter en rolle en position med tilhørende forventninger samt en rollespecifik adfærd hos den enkelte, der er reguleret af normer og forventninger. Rolleforventningerne stammer som oftest fra omgivelserne, men nogle er skabt af rolleindehaveren selv. Betragtes tværfagligt samarbejde ud fra en organisationsteoretisk vinkel, så mener Carlile (2002), at man kan tale om knowledge boundaries (fremover benævnt som vidensgrænser), som omhandler de problematikker specialiseret viden kan medføre for organisationer. Særligt i udvikling af nye produkter er denne viden både en kilde til og en barriere for innovation. Carlile siger om dette: The characteristics of knowledge that drive innovative problem solving within a function actually hinder 46

47 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde problemsolving and knowledge creation across functions (Carlile, 2002: 442). Overfører vi dette til vores fokusområde kan man sige, at medborgercenterkonceptet er et nyt produkt under udvikling og dette sker i partnerskaber på tværs af de involveredes vidensgrænser, hvilket i sig selv er udfordrende for samarbejdet. Carlile (2002: ) taler om tre supplerende tilgange til forståelsen af viden og vidensgrænser, der alle er nødvendige for at forstå de komplekse og udfordrende grænser, der eksisterer i forbindelse med udviklingen af nye produkter. Den syntaktiske 8 tilgang går på, at så snart en syntaks er delt og stabil på tværs af en given grænse, så er den tilstrækkelig og det er selve informationsbehandlingen, der bliver det primære fokus. Udgangspunktet i denne indgangsvinkel er at mere information, mere kommunikation og flere teamstrategier er bedre. Ved den semantiske 9 tilgang er vinklen, at selvom en fælles syntaks eller sprog er til stede, så er fortolkningen ofte forskellig. Disse fortolkningsmæssige forskelle er med til at besværliggøre kommunikation og samarbejde. Med den pragmatiske 10 tilgang ses der ikke kun på udfordringerne i kommunikationen. Tilgangen kan også bruges til at se på, hvordan de involverede kan omarbejde deres egen viden, og blive i stand til at påvirke eller transformere den viden, der benyttes i andre funktioner. Viden ses som bundet til den praksis, man er en del af, hvilket medfører et syn på viden som lokaliseret og forankret i en funktion. Dette resulterer i problematiske vidensgrænser, når der arbejdes på tværs af funktioner, mener Carlile. 8 Syntaks er den del af grammatikken, der omhandler reglerne for de formelle regler for opbygningen af sætninger i et sprog (Den Store Danske.dk, a). Det kan f.eks. være det hexadecimale talsystem nul eller et, som bruges indenfor software kodning (Carlile, 2002: 443). 9 Semantikken omhandler de sprogligt indkodede betydninger i ord og sætninger (Den Store Danske.dk, b). 10 Pragmatik er i sprogvidenskab og sprogfilosofi læren om sprogets anvendelse i både mundtlig og skriftlig kommunikation, men benyttes også i mere almen betydning om en praksisorienteret tilgang til et givet emne (Den Store Danske.dk, c). 47

48 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde Set i lyset af ovenstående handler tværfaglighed således ikke kun om at anvende sin viden, som Byrge og Hansen (2008: 51) siger, men også om at udvikle og omforme denne i det tværfaglige møde. Ud over de organisatoriske og mere psykologiske aspekter ved tværfagligt samarbejde, kan forskellige praktiske forhold også have indflydelse på graden eller succesen af det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde forudsætter i Lauvås og Lauvås (2006: 20; 54) optik en vis afhængighed og nærhed i tid og rum, og det er ikke altid let at tage tid fra eget fokusområde og ens primæraktivitet til at udvikle samarbejdet. 48

49 Teoretisk ramme Partnerskaber og tværfagligt samarbejde 49

50 Casepræsentation Casepræsentation Dette speciales empiriske fundament er baseret på casestudier af henholdsvis Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose. Disse medborgercentre er begge beliggende i Odense kommune, og på denne baggrund vil vi indledningsvis give et kort indblik i Odense og byens Central Bibliotek. Med mere end indbyggere placerer Odense sig som Danmarks tredje største by. Byen har eksisteret siden vikingetiden og har gennem årene været en central købstad i landet. Nu er den vel nok mest kendt for sit fodboldhold, universitetet, den fynske idyl men også ghettoområdet 11 Vollsmose og så selvfølgelig det store kulturelle trækplaster digteren H.C. Andersen. I Odense kommune (2011a) udkommer årligt projektprogrammet med titlen Odense en ny virkelighed. Dette er en kommunal platform, som råder over effektiviseringsforslag for i alt 319 millioner kroner, og som omhandler problemstillinger, der bliver præsenteret på tværs af kommunens forvaltninger. Formålet er at understøtte og styrke udbyttet af de forskellige forvaltningers effektiviseringskrav. Dette år består programmet af fem projekter under overskriften Livskvalitet og læring. Livskvalitet defineres af Odense Kommune som: 11 Et ghettoområde defineres på Socialministeriets hjemmeside således: Et ghettoområde er i lovens forstand fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst beboere, som opfylder mindst 2 af følgende kriterier: 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. (Socialministeriet, u. å.). 50

51 Casepræsentation [ ]den oplevede følelse af at have et godt liv. Med afsæt i et ønske om, at flere borgere skal have større livskvalitet for de samme eller færre ressourcer har projekterne udarbejdet en række konkrete tiltag. Tiltagene berører forskellige faser af borgernes tilværelse, og gentænker den måde vi som kommune møder borgerne på (Odense Kommune, 2011a: 4) Af disse fem projekter gør især projektet Selvbærende lokalsamfund sig gældende for nærværende opgave. Som de også selv udtrykker det, rammer de ønsker, som projektet bygger på, lige ned i de tendenser man ser i samfundet i dag. Et af målene med projektet er, at Odense skal være en by, der udvikler sig blandt andet gennem medborgerskab og ved hjælp af samarbejde på tværs af frivillige. I rapporten nævnes også Medborgercenter Dalum og ønsket om her at gøre beboerne aktive og parate til medborgerskab og beboerdemokrati i et attraktivt lokalsamfund med frivillighed og nabohjælp i fokus (Odense Kommune, 2011a: 40-41; Regeringen, 2010: 4-6). Odense Centralbibliotek blev etableret som det første offentlige bibliotek i byen i Efter at have været placeret på flere forskellige lokaliteter gennem tiden, har det siden 1995 ligget på 1. salen i det centralbeliggende Odense Banegård Center. Den er Fyns mest besøgte kultur- og informationsinstitution med 1,3 mio. besøgende årligt og et udlån på 2,5 mio. materialer om året. Det består af hovedbiblioteket samt 8 afdelinger (Odense Kommune, 2009; Odense Centralbibliotek, u. å.). I samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og Københavns Biblioteker er Odense Centralbibliotek en del af et frontløbernetværk med ansvar for at videreudvikle integrationsaktiviteter og medborgercentertankegangen til gavn for hele bibliotekssektoren (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.: 2). De to biblioteker tilknyttet boligområderne Dalum og Vollsmose er begge etableret i deres nuværende form i

52 Casepræsentation Vi vil i de følgende afsnit se nærmere på de to boligområder og dernæst på medborgercentrenes visioner og strategier for med dette at tegne et mere fyldestgørende billede af medborgercentrene. Dalum og boligområdet Dianavænget Medborgercenter Dalum er placeret i boligområdet Dianavænget i yderkanten af Dalum tæt på Sanderum. Idet Sanderum Bibliotek lukkede pr. 1. december 2007 er biblioteket i Dalum nu det bibliotek, der placerer sig nærmest på Dianavænget. Forstaden Dalum er placeret i Odense SV ca. 4 km fra centrum. Den strækker sig over et areal på 3,191 km 2 og har ifølge sogneoplysningerne lidt over 6800 indbyggere. Sanderum Sogn strækker sig over et areal på 9,469 km 2 og har 6404 indbyggere (Sogneportalen, u. å.a; Sogneportalen, u. å.b). Området Dalum rummer alle nuancer fra det pæne villakvarter ved Fruens Bøge til nogle af de mere socialt udsatte boligområder i Heliosvænget og Dianavænget. Dalum (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62) Dianavænget består af etageejendomme opført i , med etablering af nye lejligheder i tagetagen i Boligområdet består af 239 lejemål og 612 beboere. (Kristiansdal Boligforening Afdeling 34, u. å.; Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62;63). I det omkringliggende område findes der daginstitution, fritidsklubber, skoler, svømmehal. Dog findes der kun få kulturelle tilbud, butikker og erhverv (bilag 11: 1). Med ansøgningen om medborgercenteret har man i første omgang 52

53 Casepræsentation sigtet mod at målrette tilbuddet til selve Dianavænget samt parcelhuskvarteret, der ligger i dets umiddelbare nærhed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, u. å.; Odense Centralbibliotek, 2010b). Dianavænget (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62) Til at identificere de statistiske forhold for området, har vi valgt at benytte Odense Kommunes nyeste statistiske rapport over samtlige almene boliger i kommunen. Denne rapport, som er udgivet i 2010 og beregnet ud fra , viser at næsten 50 % i Dianavænget er under 18 år mod 20,7 % af beboerne i resten af Odense Kommune. Kun en relativ lille procentdel er over 50 år, og af de pensionister, der findes i området er 68,8 % førtidspensionister. Dette står lidt i kontrast til Odense Kommune, hvor kun 23,6 % samlet set af Odense Kommunes pensionister er førtidspensionister. Et andet signifikant område er andelen af indvandrere og efterkommere. Her placerer Dianavænget sig højt med 63,8 % mod 13,3 % i resten af Odense Kommune. Af dem er 20,3 % fra Afrika og 70 % er fra Asien eller statsløse, hvilket mere end 35 % højere end i resten af Kommune (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: ). 53

54 Casepræsentation EU-lande 3% Øvrige Europa 7% Afrika 20% Asien, Statsløse samt uoplyst 70% Figur 4 Beboersammensætningen ift. indvandrere/efterkommere i Dianavænget pr. 1. januar (Egen tilvirkning) Langt størstedelen af gruppen af indvandrere og efterkommere er under 18 år eller pensionister. En anden større gruppe på Dianavænget er enlige personer af dansk oprindelse (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62-69). Et stort problem i området er da også en mangel på social kontakt mellem gruppen med dansk oprindelse og gruppen af indvandrere og efterkommere (bilag 11: 2). Uddannelsesmæssigt ligger Dianavænget på niveau med resten af Kommunens almene boligområder, men med en årlig bruttoindkomst på kr ligger området lavere end kommunens gennemsnit på kr Dette skyldes at der, ud over den store børnegruppe i området, er hele 35,3 % på Dianavænget der er angivet som Øvrige uden for erhverv. Denne gruppe omfatter personer på 15 år og derover som er: 54

55 Casepræsentation uddannelsessøgende, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra ledighed, integrationsuddannelse, kontanthjælp, introduktionsydelse, aktivering, barsels- og sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 11) For størstedelen af de 15,5 % af beboerne der er i arbejde, ligger lønnen på et grundniveau. 1,8 % er selvstændige og 11,8 % figurerer under øvrige lønmodtagere. Kun 6,5 % af Dianavængets beboere har en høj eller mellem høj indtægt. Af beboere med dansk oprindelse flyttede 41,2 % af gruppen enlige uden børn til Dianavænget i 2009, mod 38,2 % fraflyttende. For enlige med børn er tallene omvendt negative for området, da 18,2 % fraflyttede mod 14,7 % tilflyttere. Samme tendens ses i tallene for par med børn, hvor hele 26,3 % fraflyttede mod kun 8,8 % tilflyttere. I gruppen indvandrere og efterkommere fraflytter 71,4 % par med børn fra Dianavænget mod kun 23 % for resten af Odense Kommune. Omvendt flytter 40,4 % indvandrere og efterkommere i gruppen par med børn til området, ligesom der er 36,4 % enlige med børn i indvandrere og efterkommere gruppen der flytter til. Da disse tal i samme kategori kun er henholdsvis 23,3 % og 10,9 % for resten af kommunen, viser tallene dermed at gennemstrømningen af beboere på Dianavænget er signifikant højere, end normen for resten af Odense kommune (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62-69; ). Medborgercenter Dalum Medborgercenteret på Dianavænget i Dalum bygger på midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Dalum Ungdomsskole og Kristiansdal Boligforening (bilag 11: 6). Modsat de fleste andre medborgercentre, der har søgt tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers medbogercenterpulje, ligger Dalum medborgercenter ikke placeret i eller i umiddelbar nærhed af det tilhørende bibliotek. I stedet er medborgercenteret integreret i et nybygget beboerhus midt i selve boligområdet, ca. 1½ km fra Dalum Bibliotek. Beboerhuset åbnede i juni 2010 og umiddelbart efter (d. 1. august) slog altså også medborgercenteret dørene op. Den officielle åbning af medborgercenteret er dog udskudt til 1-årsdagen, hvor man håber at flere borgere 55

56 Casepræsentation har fået kendskab til huset (bilag 12: 2-8). I den periode, der er gået fra medborgercenterets start, har det vekslet mellem at hedde Medborgercenter Dianavænget, Medborgercenter Dalum og tilmed helgarderingen Medborgercenter Dalum/Dianavænget. Det er nu som det fremgår af ovenstående endelig endt op med at hedde Medborgercenter Dalum. Med etableringen af medborgercenteret har ønsket været at gøre området mere trygt og dermed også mere attraktivt for beboerne. Beboerne har haft opfattelsen af, at Dianavænget betragtes som mini Vollsmose ude i byen. En naboskabsundersøgelse fra 2009 viser, at især pigerne er kede af at bo i området (Naboskabet.dk, 2009: 5). Derfor har medborgercenterets fokus indtil nu primært været på børn/unge og kvinder. To praktiske tiltag i medborgercenteret er et værested for 10-18årige og et affaldshåndteringsprojekt, som skal medvirke til at holde området pænt og præsentabelt. En anden årsag til at medborgercenteret i første omgang primært har haft fokus på beboerne i selve området er også, at det er dem der har finansieret det beboerhus medborgercenteret er placeret i. Medborgercenteret har primært åbent mandag til fredag således huset kan lejes ud til fester og andet i weekenden, på helt traditionelt beboerhus-vis. Det er planen, at medborgercenteret efter den første periode også skal åbnes op for beboerne i de omkringliggende områder (bilag 12: 2). Som værende et af de 16 medborgercentre, der har søgt Styrelsen for Bibliotek og Medier om midler til etablering af centeret, er det organiseret som vist i modellen nedenfor. 56

57 Casepræsentation Regeringens satspulje Kulturministeriet Styrelsen for Bibliotek og Medier Medborgercenter Dalum Projektleder Gitte Larsen (Dalum Bibliotek) Miljødelen Preben Munch (Kristiandal Boligforening) Børn & Unge Thomas Bruhn Hansen (Dalum Ungdomsskole) Figur 5 Organisering Medborgercenter Dalum (Egen tilvirkning efter bilag 11: 8) I tråd med Styrelsen for Bibliotek og Mediers førnævnte visioner om partnerskaber og frivillighed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011b; 2011d) er netop disse to elementer også vigtige faktorer i Medborgercenter Dalum (bilag 12: 6). Dette er også at læse i det fælles værdigrundlag, samt medborgercenterets målsætning, som er blevet til mellem repræsentanter fra henholdsvis boligforeningen, ungdomsskolen, bibliotek og projektleder: 57

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Medborgercenter Dalum, Odense SV

Medborgercenter Dalum, Odense SV Medborgercenter Dalum, Odense SV Velkommen til dialog om Medborgercentres betydning for beboere Når det umulige lykkes og det mærkes på boligområdet Kulturhuset Vollsmose 26. sep. 2012 Medborgercenter

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012 Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012 Dette notat omhandler en forlængelse og udbygning af den eksisterende samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Den 9. oktober 2012 Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Emne: Udarbejdet af: Udarbejdet til: Hovedpunkter fra konferencen den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Jan Nørgaard

Læs mere