Handleplan for læsning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for læsning"

Transkript

1 Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 4 Mål ved slutningen af 0. klasse... 4 Evaluering og prøvetagning... 5 Mål ved slutningen af 1. klasse... 6 Evaluering af prøvetagning... 7 Mål ved slutningen af 2. klasse... 8 Evaluering og prøvetagning... 9 Mål slutningen af 3. klasse Evaluering og prøvetagning Mål for slutningen af 4. kasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 5.klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 6. klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 7. klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 8. klasse Evaluering og prøvetagning Mål ved slutningen i 9. klasse Evaluering og prøvetagning Læsning i alle fag Materialer med konkrete modeller og arbejdsformer til læsning i alle fag Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed Skolens pædagogiske læringscenter

2 Klasselæsekonference Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder Forebyggende indsats i indskolingen Ekstra læseindsats indskolingen Ekstra læseindsats mellemtrinnet Læsning i Kometen og Sirius Lektiehjælp på Herskindskolen Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen: Overgange og sammenhænge Samarbejdet med forældrene omkring læsningen Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder Bilag 1 LUS TRAPPE Bilag 2 LUS trappe Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Ziglers Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Zigelers ( Skema )

3 Overordnet målsætning for læseområdet: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man kan forstå, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. OECD, At læselysten bevares igennem hele skoleforløbet. At læsning bliver en funktionel kompetence for barnet. Delmål: At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen At fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet. At der fokuseres på den enkelte elevs individuelle læseudvikling. At der foretages løbende evaluering. At der er opmærksomhed på elever, hvis læseudvikling er bekymrende. At forældrene inddrages i ansvaret for børnenes læsning. Faglig læsning får større og større betydning, da det forventes, at eleverne forstår fagtekster i forskellige fag, uddannelser og samfundet. Det kræver undervisning at blive en dygtig læser af faglitteratur. Det er alle læreres ansvar: At eleverne får mulighed for at udvikle de læseforståelsesstrategier, der er brug for i de forskellige fag. At eleverne opnår det ordforråd, der er nødvendigt i de forskellige fag. Forældresamarbejde For at eleverne bliver i besiddelse af funktionelle læsefærdigheder lægger vi stor vægt på samarbejdet med forældrene. I handleplanen kan I som forældre læse, hvilke mål vi arbejder hen i mod og hvilke evalueringsformer vi bruger. 3

4 Vi forventer, at I er aktive deltagere omkring jeres børns læsning igennem hele skoleforløbet. Jeres rolle vil skifte afhængig af, hvor selvstændigt læsende jeres barn er. Som forældre kan I følge jeres barns læsning i de obligatoriske elevplaner. Læsevejlederen eller bibliotekaren informerer om læsning på forældremøder i 0., 1., 2.klasse. Desuden kan der laves aftale om deltagelse i et møde for 6. eller 7. klasse. Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange Mål ved slutningen af 0. klasse Eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: kende læseretningen have opdaget, at det, der er skrevet, kan man sige. have tilegnet sig de tre alfabeter (navn, form, lyd) vide at en sætning består af flere ord, og ord består af bogstaver. kunne klappe stavelser. kunne rime. kunne genkende og skrive små ord. udtrykke sig skriftligt ved hjælp af legeskrivning og børnestavning. høre et ords begyndelsesbogstav/lyd. kunne læse svarede til kravene på Lus trin 5-6, (se bilag 1 og bilag 3) kunne stave svarende til kravene Staveudvikling trin 1 (sproglig opmærksomhed). 4

5 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats/opsamling Sprogscreening: Store bogstaver Når eleverne har gået i skole i en måned. Bh.kl.læreren Bh.kl.læreren Vokaler Bh.kl.læreren Ordforråd KTI (tegneiagttagelse) Individuelle test på de elever, der scorede for lavt i sprogscreening - specielt elever, der scorede for lavt i ordforrådstesten Oktober/november Læsevejlederen Læsevejlederen Læsevejledning for børnehaveklasselæreren, læsekursuslæreren. Holdundervisning aftales for perioden feb. til april. LUS Eleverne skriver de bogstaver de kender tre gange i løbet af skoleåret. Marts Bh.kl.lærerne i samarbejde med læsevejleder Bh.kl.lærerne i samarbejde med læsevejleder Ekstra læseindsats/ holddeling planlægges af bh.kl.læreren, læsekursuslæreren og læsevejl. Individuelle test af de elever der ikke fik et tilfredssluttende resultat Juni Læsevejleder Læsevejleder Læsekonference med bh.kl.læreren og den kommende dansklærere i 1. kl. og læsevejlederen, Sprogscreening- læseevaluering ved Ina Borstrøm. Læseevalueringen følges med LUS. LUS er et Læseudviklingskema et redskab til beskrivelse af læseudviklingen se bilag 1. KTI: Kontrolleret tegne- og iagttagelse. Psykologisk rådgivning og udredning. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. Bekymringselever kan testes med det materiale, som anbefales i Læseevaluering på begyndertrinnet af Ina Borstrøm. Specielt de elever der scorede for lavt i ordforrådstesten vejledes i opfølgning af ordforråd. 5

6 Mål ved slutningen af 1. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at fortælle. finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk (faglig læsning). lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. udvikle begyndende læserutiner (læsestrategierne- læseuglerne). læse ukendte ord ved at lydere sig igennem ordet. finde og vælge bøger til egen læsning. arbejde med Læselog. vide, at sproget er opbygget af ord og sætninger, og der er forskellige ordklasser. stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. skrive de små og store bogstaver i håndskrift. skrive en tekst som kan læses / forstås af andre (børnestavning). læse og forstå lix 5-10, lettal 10-15, kunne læse svarede til LUS trin kunne stave svarende til kravene på staveudviklingstrin 1-2 (lydret stavning). 6

7 Evaluering af prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Indsats Læsevurdering af klassen LUS Sep./okt. Dansklæreren og læsekursuslæreren Eleverne får læsetekster, der passer i niveau. LUS Jan. Dansklæreren og skolepædagog Ekstra læseindsats: Læsekursus/Holddeling. Dansklæreren og læsekursuslæreren planlægger et Læse-skrivekursus ud fra de resultater, som kenders fra tidligere test. Staveprøve 1 Kirstens se bilag3 Eleverne skriver de bogstaver de kender tre gange i løbet af skoleåret. Feb./marts Dansklærerne i samarbejde med læsevejleder Målrette undervisningen aftales. OS64 Marts Dansklæreren Resultaterne fra OS 64 diskuteres med læsevejlederen. Der vurderes hvilke fremtidige tiltag, der er behov for. Klassekonference med klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. April På baggrund af 0S64 og staveprøven målrettes undervisningen og der besluttes, hvilke ekstra ressourcer, som evt. bør inddrages. LUS: Læseudviklingskema et redskab til beskrivelse af læseudviklingen (se bilag 1). De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3). OS 64: ordlæsetest. Dansk psykologisk forlag. Staveprøve 1 Kirstens, som er udarbejdet af tidligere læsekonsulenten i Skanderborg Kommune (bilag 4). Læseuglerne: læsestrategier. 7

8 Mål ved slutningen af 2. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse og genfortælle en bog (brug af handlingsbro ) læse fiktive, ikke-fiktive og digitale tekster af passende sværhedsgrad anvende læselog læse enkle tekster med god artikulation anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i aldersvarende tekster(anvende mindst 9 læsestrategier læseuglerne) søge forklaring på ukendte ord finde information i trykte og elektroniske tekster (begyndende kendskab til søgelæsning) udvikle deres kendskab til ord og begreber bl.a. ved hjælp af begrebsordkort, VØL kort (læseforståelsesstrategier) gælder alle fag have begyndende genrekendskab stifte bekendtskab med norske og svenske tekster have begyndende kendskab til før-under-efter læseaktiviteter (faglig læsning) skrive små tekster, der kan læses af andre(børnestavning kunne skrive et bogstav for hver lyd) anvende tekstbehandling have kendskab til oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. cd-ord stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster, genkende og stave de mest almindelige ikke lydrette ord (120 ord) kunne læse og forstå Lix 10-15/lettal 15 - kunne opfylde kravene på LUS trin (se bilag 2) kunne stave svarende til udviklingstrin 2-3 (lydret stavning, lydfølgeregler se bilag 3) opnå passende læsehastighed og præcision. Dvs. læser med en læsehastighed på ord pr. minut ved en alderssvarende tekst(højtlæsning). 8

9 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Indsats LUS stavning af 12 vrøvleord August Dansklæreren i samarbejde med læsevejleder Ekstra indsats: Et Læse- og skrivekursus. Tilrettelægges og gennemførers af dansklæreren og læsekursuslæreren. Staveprøve 2 Januar Dansklæreren Ved bekymringselever kan dansklæreren henvende sig til læsevejlederen. Nationale test i læsning Efterår - frivillig Dansklæreren Dansklæreren udarbejder i samarbejde med Læsevejlederen en handleplan for de elever som scorer klart under middel. Staveprøve 2 Feb.-marts Dansklæreren Ved bekymringselever kan dansklæreren henvende sig til læsevejlederen. Nationale test i læsning Forår - obligatorisk Dansklæreren Sammenholde resultaterne fra tidligere NT for at se om der er fremgang eller stagnation DVO Maj Læsevejlederen De elever som scorer lavt undersøges individuelt af læsevejleder. Klassekonference Juni Alle klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. Opsamling af testresultater fra 2.kl. hvordan bruges testresultaterne fremadrettet. 9

10 DVO: skrivning af 25 nonord. Dansk center for ordblindhed. NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 1.) De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) Kirstens staveprøve2: udarbejdet af læsekonsulenten i Skanderborg Kommune (se bilag 5.) Mål slutningen af 3. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste læse tekster op med tydelig udtale og betoning anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster (fleksibel brug af 1 læseuglerne) videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk (ordbetydningskort) abejde med fagliglitteratur og skønlitteratur (kender forskellige læsemåder) beherske brug af læselog søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste arbejde med hjælpestrategier når læseforståelse bryder sammen (læseforståelsesstrategier såsom begrebskort og stille spørgsmål til det læste) have kendskab til strategier til organisering og indsamling af viden såsom brainstorm, ordkendskabskort og tankekort. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner (læselog og læsekontrakt) læse en længere tekst (kapitelbøger med mere tekst og færre billeder) 10

11 skrive sammenhængende tekster, refererende og kronologisk ( handlingsbro ) følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning (punktum) udvikle en funktionel håndskrift anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internettet arbejde med oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. cd-ord i alle relevante sammenhænge kunne læse og forstå Lix kunne opfylde kravene på LUS trin 15 (se bilag 2) kunne læse med en læsehastighed på 125 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 80 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) kunne følge staveudviklingstrin 3-4 (lydfølgeregler, morfemer). (se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats LUS August september Dansklæreren Finde bøger der passer i niveau. Lave læseaftaler løbende. Læse- og skriveudviklingen styrkes Se årsplanen for læsekurser. Læse-,skrive- og stavekursus. Planlægges og gennemføres af dansklæreren og læsekursuslæreren på baggrund af Den Nationale læsetest og stavetest fra 2. klasse DVO August /september Læsevejleder Opfølgning med individuelle DVO-test på de elever som ikke klarede gruppeprøven fra 2.klasse 11

12 ST3 Jan/februar Dansklærer i klassen Dansklærer i klassen Stavekursus på klassen National test i dansk læsning Efteråret - frivillig Dansklærer læsekonference dansklærer og læsevejleder ST: staveprøve fra Hogrefe / Dansk psykologisk Forlag. NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS se bilag 2. Elevernes læsehastighed følges løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. Mål for slutningen af 4. kasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse tekster samt genfortælle og reflektere over deres indhold videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse kende forskellige læseteknikker så som skimning, punktlæsning og nærlæsning tilpasse læsehastigheden efter læseformålet kende begrebskort arbejde med læseforståelsesteknikker fx nøgleord, ordkort og begrebskort, noter og forholde sig spørgende til det læste have kendskab til tokolonnenotater, VØL-modellen og forholde sig spørgende teksten kunne læse og forstå alderssvarende faglitteratur arbejde med før under- og efter læsestrategier kunne læse instruktionslæsning søge oplysninger i en lettere faglig tekst ved at bruge indholdsfortegnelsen og stikordsregister (søgelæsning) 12

13 arbejde med fortælleteknik og komposition i egen skriveproces forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. Cd-ord i relevante sammenhænge kunne læse og forstå Lix 20-25, LUS trin 16 (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 150 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 100 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) stave som på Stavetrin 3-4 (følge generelle lydregler og morfemer) (se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Frivillige nationale test i læsning 4.klasse Efterår Dansklærer Dansklæreren og læsekursuslæreren tilrettelægger et Læse-, skrive- og stavekursus forud for NT eller på baggrund af disse. Se årsplanen for læsekurser. Dansklæreren bruger Individuelle test Februar Læsevejleder Læsevejleder Indstilling af itsu elever. Nationale test i læsning 4.klasse Jan.-april Klassens dansklærer Stavekursus. ST4 Jan/februar Klassens dansklærer Klassens dansklærer Stavekursus på klassen. Maj/juni Klassekonference med alle klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. Opsamling af testresultater og hvordan bruges testresultaterne fremadrettet. 13

14 ST: staveprøve NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2.) Elevernes læsehastighed måles løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) Mål i slutningen af 5.klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte og kende læseformålet for en tekst/opgave læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form anvende forskellige læsemåder som oversigtslæsning, punktlæse og nærlæse have kendskab til forskellige genrer søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kunne fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning/nøgleord referat og resumé anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. Cd-ord i alle relevante sammenhænge læse med en hastighed og sikkerhed så de kan følge underteksten på tv anvende forskellige notatteknikker så som to-kolonnenotat, tankekort og VØL anvende kendte strategier som nøgleord, genfortælling, referat og resumé skriftligt anvende skrivning som støtte for tænkning fx til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse og forstå Lix og LUS trin 17 (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 175 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 120 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. stave som på Staveudviklingstrin 4-5 (Morfemer og beherskelse) (se bilag 3) 14

15 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Frivillige nationale test i dansk læsning 4. klasse eller 6.klasse Efterår Dansklærer Dansklærer Teamet omkring klassen afklarer, hvilken indsats der skal gøres i fagene. Læs 5 Februar Klassens dansklærer Klassens dansk - lærer Resultatet drøftes med læsevejlederen og dansklæreren laver individuelle læsekontrakter med eleverne. ST5 Februar Inden vinterferien Dansk - læreren Klassens dansklærer Opfølgende vurdering af staveresultater sammen med læsevejlederen med henblik på stavekursus for klassen NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Læs5: læseprøve i faglig læsning. ST5: staveprøve. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevernes læsehastighed måles løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. 15

16 Mål i slutningen af 6. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning læse med øget bevidsthed om eget udbytte og kende læseformålet for en tekst/opgave læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner kunne analysere tekster skrevet i forskellige genrer læse sprogligt udviklende tekster og anvende kendte læseforståelsesstrategier (VØL, nøgleord, tankekort) have kendskab til at udtrykke sig skriftligt i forskellige genrer arbejde med notatteknikker i arbejdet med læseforståelse arbejde med skrivning bevidst som støtte for tænkning fx at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form med brug af kendte strategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger kunne læse og forstå bøger / tekster Lix og opfylde kravene på LUS trin 18a læse med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger opfylde kravene på staveudviklingstrin 5 (stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning) læse en roman om måneden. 16

17 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i læsning 6. klasse Efterår Dansklæreren På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST6 Februar/marts Dansklæreren Dansklærer Efterfølgende kan der arrangeres stavekursus for klassen/ årgangen Obligatorisk nationale test 6.kl Forår Dansklærer Dansklærer Med baggrund i resultater fra NT +T6 arrangeres klasselæsekonference med deltagelse af skolens ledelse, alle klassens lærere og læsevejlederen. NT: Nationale Test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. ST6: staveprøve. Elevens læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevens læsefærdighed måles af dansklæreren, som fører logbog over elevens læsehastighed. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) 17

18 Mål i slutningen af 7. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse (en roman om måneden) bevidst at afpasse læsemåder efter formål, genre og medie forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning læse sig til viden i fagbøger, aviser opslagsværker og på nettet læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelses-strategier så som to-kolonnenotater,vøl,vøsle,tankekort anvende notatteknikker og forståelsesmodeller i arbejdet med læseforståelse forholde sig analytisk og reflekterende til forskellige tekster og forskelligartede medier have kendskab til at læse mellem linjerne kan læse og forstå Lix og LUS trin 18.b (se bilag 2) kunne arbejde med brug af retskrivningsordbog / ordbøger læse med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. Stavetrin 5. (se bilag 3) 18

19 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i dansk læsning (6. eller 8.kl) Efteråret Dansklæreren Dansklæreren På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST 7 Februar/marts Dansklærer Dansklærer Opfølgende vurdering af staveresultater sammen med læsevejlederen med henblik på stavekursus for klassen. ST 7: staveprøve Nationale Test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS se bilag 2. Elevernes læsehastighed måles af dansklæreren, som fører logbog over elevernes udvikling. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3 Mål i slutningen af 8. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning fortsat være aktive læsere at læse en roman om måneden arbejde med målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning anvende alle tidligere indlærte notatteknikker og læseforståelsesteknikker selvstændigt 19

20 arbejde med at læse bag om teksten (fortolkende) kunne læse og forstå svarede til Lix og opfylde kravene til LUS-trin 18b (se bilag 2) Læse med en læsehastighed på 240 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 160 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. opfylde kravene på Stavetrin 5 (beherske alle almindelige staveregler samt beherske brug af ordbog også elektronisk)(se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i dansk læsning - 8.kl Efterår Dansklæreren Dansklærer På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST8 Februar Dansklæreren Dansklæreren Obligatoriske nationale test - 8.kl. ST 8: staveprøve Forår Dansklæreren Dansklæreren Med baggrund i resultater fra NT +ST8 arrangeres klasselæsekonference med deltagelse af skolens ledelse, læsevejleder og klassens lærere. Nationale test læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevens læsehastighed måles løbende af dansklæreren, som fører logbog over elevernes læseudvikling. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. 20

21 Mål ved slutningen i 9. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse sikkert med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning ( en roman om måneden) beherske forskellige læsemåder i forhold til genre og læseformål fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume og notater beherske alle former for læsning tolkende, reflekterende, perspektiverende, samt kunne sammenligne og sammenstille tekster og forskellige medier forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende form prioritere fag-faglig læsning gennem bevidst, systematiks anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Argumentation, årsag/virkning, forslag samt allerede kendte læseforståelsesstrategier beherske et nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd beherske skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen læse norske og svenske tekster kunne læse og forstå Lix og opfylde kravene til LUS trin (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 250 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 170 ord pr. minut ved udfordrende litteratur Beherske stavetrin 1-5 (se bilag 3) Således at eleverne er i besiddelse af en funktionel læsefærdighed - se overordnet målsætning s.2. 21

22 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Terminsprøver i dansk læsning, skriftlig fremstilling og diktat Vinter Klassens dansklærer Klassens dansk lærer FSA FSA : Folkeskolens afgangsprøve Elevernes læseudvikling følges med LUS De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3 Læsning i alle fag Læsning er ikke kun en opgave for dansklæreren. Læsning skal indgå som et arbejdsredskab i alle fag. Ligesom læseforståelse skal medtænkes i alle fag. Faglærerne skal sikre at eleverne kan anvende fagets ordforråd og særlig sprog. Elevernes læseudvikling og standpunkt samt evt. brug af cd-ord bør være kendt af alle klassens lærere, så brugen af cd-ord kan tænkes ind i undervisningen. Materialer med konkrete modeller og arbejdsformer til læsning i alle fag Brudholm, Merete Læseforståelse - Hvorfor og hvordan? Alinea (Mellemtrin og udskoling) Fredheim, Gerd At læse for at lære, en praksisbog i læringsstrategier Gyldendal (Mellemtrin og udskoling) Fredheim, Gerd Læsning i fagene Gyldendal (Mellemtrin) Gade, Margit Kompensatorisk IT it-hjælpemidler i undervisningen. Forlag Malling Beck. (Udsolgt fra forlag); men der hører en glimrende hjemmeside til Herrlin, Katarina og Lundberg, Ingvar Det gode læseforløb Alinea 2. udgave (Begynderundervisning de tre-fire første år) 22

23 Jespersen, Lone Skafte m.fl.: Faglig læsning i alle fag. Teamhåndbog. Akademisk Forlag 2010 (Til denne findes gratis materiale som kan downloades på Roe, Astrid Læsedidaktik efter den første læseundervisnig KLIM 2010 Faglig læsning: ( tekster til at måle læsehastighed, tekster til faglig læsning osv. ) ( fælles mål Dansk) Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed I indskolingen arbejder eleverne med Læsevenner i en periode på otte uger. Læsevenner er et samarbejde mellem eleverne i 1. og 2. klasse, hvor læseafkodning, læseforståelse og læselyst styrkes. I Huske-mappen kan læses mere om indsatsen med Læsevenner. På skolens mellemtrin arbejder klasserne med fire læsebånd henover skoleåret to gange fire uger i efteråret og to gange fire uger i foråret. Både skønlitteratur og faglitteratur tilgodeses. Klassens lærere samarbejder om indholdet i læsebånd. I 4. klasse tilrettelægger læsevejlederen og dansklæreren et samarbejde med børnehaven. Vi kalder det: Vi læser højt. Eleverne i 4. klasse vælger og øver oplæsning af bøger, som de derefter læser op for børnehavebørnene. Indsatsen styrker oplæsning, læselyst og ordforråd. Eleverne i 4. klasse skriver logbog efter en fast skabelon, som styrker deres metakognitive tænkning. I overbygningen planlægger lærerne klassevis, hvordan undervisningen i faglig læsning styrkes gennem skoleåret. Faglig læsning og arbejdet med læsestrategier indskrives i årsplanerne. Skolens pædagogiske læringscenter Elever fra 0.-8.klassetrin kommer på biblioteket hver uge. I overbygningen kan de efter aftale komme i mindre hold med tættere vejledning. 23

24 Læser højt for indskolingsklasserne efter aftale Laver skiftende udstillinger af bøger, som skal inspirere eleverne til at læse forskellige genrer og forfattere. Vejleder elever med at finde gode bøger. Udlåner materialer til afholdelse af læsekurser. Hjælper lærerne med læse- og undervisningsmaterialer. Lærer eleverne at anvende elevweb til søgning og reservation af bøger. Klasselæsekonference Klasselæsekonference afholdes i forlængelse af de enkelte klassers nationale læsetest med deltagelse af skolens ledelse og læsevejleder samt klassens lærere. Testresultaterne gennemgås og drøftes. Der tales om klassens læsning generelt og om enkelte elever med særlige behov. Ideer og tiltag som kan fremme læselysten og de gode læsevaner drøftes. Dansklæreren skriver referat. Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder Klasselæreren samler beskrivelser og tests af eleven og kontakter læsevejlederen for råd og vejledning. Ved vedvarende vanskeligheder tages problemstillingen op på TS- møde og læsekonsulenten kan kontaktes. Forebyggende indsats i indskolingen I børnehaveklassen sprogscreenes eleverne i efteråret og igen i foråret. Pædagoger og lærere har fokus på børnenes sproglige udvikling. Der lægges vægt på både det talte og det skrevne sprog. Alle elever undervises i de tre alfabeter (bogstavernes navne, form og lyd). 24

25 Ekstra læseindsats indskolingen Indskolingen prioriteres når skolens ekstra ressourcer fordeles. Den ekstra læseindsats er forebyggende og foregår i et samarbejde mellem læsekursuslæreren og børnehave klasselederen eller dansklærerne. Indsatsen i 0. klasse foregår på niveauopdelte hold på baggrund af elevernes testresultater og vurderinger fra den daglige undervisning. Indsats i 1. og 2. klasse gives som to læsekursusforløb på hvert klassetrin. Det ene læsekursus bliver tilrettelagt i samarbejde mellem dansklærerne i 1. og 2. klasse samt læsekursuslæreren. Samarbejdet er beskrevet i skolens Huskemappe under Læsevenner. Desuden tilbydes de elever, som har særlige behov holdundervisning i en periode på seks til otte uger årligt. Ekstra læseindsats mellemtrinnet Der tildeles læse-skrivekursus en gang årligt på 3., 4. og 5. årgang. Dansklæreren og læsekursuslæreren tilrettelægger kurset med afsæt i testresultater og dansklærerens faglige vurderinger fra den daglige undervisning. På 3. årgang introduceres cd-ord. Cd-ord er et skrive- og oplæsningsprogram. Der arbejdes med nøgleord/stikord og genfortælling. NY Itsu er et særligt tilbud til elever fra 4. klasse med markant forsinket læse-skriveudviklig primært grundet dyslektiske vanskeligheder i forskellig grad. For at give disse elever mulighed for at udvikle deres potentiale afsætter skolen særlige ressourcer til, at IT-læreren kan indgå i et tæt samarbejde med eleven, hjemmet og klassens lærere. Det er altafgørende, at eleven og forældrene vil arbejde målrettet på at brugen af it-støtteprogrammerne bliver et læringsredskab. Læsning i Kometen og Sirius I Kometen gøres meget for at inddrage skriftsproget. Kometen har børn fra 0. kl. til og med 2. klasse. Skiftsproget inddrages som en naturlig dag af børnenes hverdag. Der gøres meget for at skriftsproget hele tiden er synligt og at børnene møder ord og billeder i forskellige sammenhænge, både hvor de selv aktivt skal gøre noget, og andre steder hvor børnene ubevidst bliver præsenteret for skriftsproget. Der er flere steder i SFOén ophængt plakater med alfabetet. I fællesrummet hænger en tavle med børnenes billeder samt navne og fødselsdage. I Kometen findes bøger og tegneserier som ligger fremme og som frit kan benyttes. Der er læs let bøger som findes frem og som børnene selv kan læse i. Desuden bruges brætspil som indeholder bogstaver og piktogrammer. 25

26 Hver eftermiddag tilbydes lektiecafe, hvor der er mulighed for at børnene kan lave deres skriftlige lektier. I forbindelse med brug af computer har en medarbejder været på kursus i brug af programmet CDord og senere vil bl.a. den talende bog blive introduceret for børnene Sirius er klubtilbud for børn fra 3. klasse og til og med 6.klasse. Her foregår også mange aktiviteter, hvor børnene selv er aktive i forhold til at inddrage skriftsproget. Blandet andet skriver børnene ind imellem artikler til klubbladet. På køleskabsdøren hænger 1000 ord, som kan sættes sammen til mange forskellige sætninger, og der bliver både skrevet, forberedt og opført skuespil i Klubben. Der bliver spillet flere former for brætspil, hvor mange af dem kræver at man kan læse. I Sirius findes blade og magasiner frit tilgængeligt. Computerne bliver også brugt flittigt til at søge efter viden på nettet. Lektiehjælp på Herskindskolen Indskolingen Eleverne kan få hjælp i SFOén, hvis forældrene laver en aftale med personalet. Mellemtrinnet Elever skal efter aftale med deres lærere benytte skolens lektie-cafe. Elever kan komme af forskellige grunde. De elever, som ikke har mulighed for at få lektiehjælp hjemme har fortrinsret, hvis der er større efterspørgsel end der er pladser på holdet. Lektiehjælpen gives i skolens lokaler af frivillige underviserer. Det forventes, at eleverne i lektiecafeen er motiverede og bevidste om, at de tilbydes hjælp. Udskolingen: Eleverne på klassetrin tilbydes lektiehjælp i Ungdomsskolen. 26

27 Overgange og sammenhænge Fra Børnehaven til børnehaveklassen: Der arbejdes efter en såkaldt brobygningsaftale mellem skolen og skoledistriktets børnehaver. Ved lærerskift (planlagt eller spontant) er afgivende og kommende lærer forpligtet på at lave en overlevering af elevernes læsestandpunkt i det pågældende fag, samt at sikre videreformidling af evt. testresultater. Den obligatoriske elevplan bruges i overgangene. Denne følger i skolen eleven fra børnehaveklassen til 9. kl. Alle obligatoriske læsetest resultater skal fremgå af elevplanen, således, at det altid er muligt at gå tilbage for at undersøge en elevs læseudvikling. Vær opmærksom på, at resultaterne fra den nationale test ikke ordret må indgå i elevplanen. Alle klassers læse- og staveresultater samles i en mappe, som er tilgængelig for både ledelse og læsevejledere. Samarbejdet med forældrene omkring læsningen I indskolingen afsættes der på forældremøderne tid til at konkretisere, hvor afgørende forældres positive støtte er for deres barns læseudvikling og der informeres om den første læseudvikling. Der fortælles om at læse med bogstavernes lyde og skrivningens vej ind i læsningen - begyndende med børnestavning. Bibliotekar eller læsevejleder deltager i et forældremøde i børnehaveklassen. Læsevejleder informerer om læsning på et forældremøde for 1. og 2. klasse forud for læsekurset Læsevener. I skole-hjem samarbejdet bruges LUS. Læsevejleder informerer om den fortsatte læsning på forældremøde i 3.klasse. Læsningen følges i de obligatoriske elevplaner. 27

28 Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder Skanderborg Kommune har købt licens til oplæsnings- og skriveprogrammer, som alle elever kan downloade gratis på tjektasken.nu Elever med dyslektiske vanskeligheder indstilles til It-støttet undervisning i marts-april i 3. klasse. I samråd mellem skolens leder, den pædagogiske leder, læsevejlederen, it-læreren, klasselærerne og evt. andre fagpersoner besluttes det, om en elev skal tilbydes it-støttet undervisning. 28

29 Bilag 1 LUS TRAPPE 1 29

30 Bilag 2 LUS trappe 2 30

31 Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Ziglers Staveudvikling Mette Ziegler (Ziegler, 1993) taler om fem staveudviklingstrin, hvor det ene trin skal beherskes, inden eleven arbejder videre på det næste trin, da ethvert trin i udviklingen bygger på eller forudsætter, at de foregående trin er gennemløbet. Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle elever. Der er stor forskel på de enkelte elevers udviklingshastighed og på, hvornår de når forskellige udviklingstrin. Den trinvise staveudvikling fører frem imod, at eleven kan anvende forskellige stavestrategier fleksibelt over for forskellige staveopgaver. Det er afgørende for den enkelte elevs fortsatte staveudvikling, at eleven arbejder, hvor han/hun er i forhold til processen. Dette indebærer, at der i undervisningen skal stilles forskellige krav på forskellige tidspunkter til den enkelte elev. Dansk retskrivning bygger på fire principper, som gradvist læres: 1. Det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem). 2. Lydfølgekonventioner, som bevirker, at en række lyde staves efter regler, der har at gøre med de omgivelser, lydene optræder sammen med. Fx dobbeltkonsonanten i ordet hullet gør vokalen u kort og den lyder anderledes end den skrives, hvor den korte vokal u i hule skrives som den siges, og vi har et helt andet ord. 3. Det morfematiske princip, der skaber stabilitet i et ords stavemåde, idet et morfem, der er den mindste betydningsbærende del af et ord, skrives på samme måde, uanset i hvilken sammenhæng det indgår. Fx ordet bag skrives på samme måde i baghuset og bagpå. 4. Det etymologiske princip, som betyder, at ord vi får fra udlandet skrives i overensstemmelse med oprindelseslandets skrivemåde. Fx computer, pizza (Otzen, 2007) Med tiden ændres det dog til at følge det fonologiske princip fx løjtnant, miljø, majonæse. Den trinvise staveudvikling, der bygger på Mette Zieglers staveudviklingsmodel, er beskrevet i Staveraketten (Knudsen, Otzen m.fl. 2006) 31

32 Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Zigelers ( Skema ) 32

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

RØNBÆKSKOLENS HANDLEPLAN FOR LÆSNING Å D A L S V E J 100, 8382 H I N N E R U P. 1. udgave dec. 2010 Jette P. Waldstrøm og Maria B.

RØNBÆKSKOLENS HANDLEPLAN FOR LÆSNING Å D A L S V E J 100, 8382 H I N N E R U P. 1. udgave dec. 2010 Jette P. Waldstrøm og Maria B. 33333 RØNBÆKSKOLENS HANDLEPLAN FOR LÆSNING 1. udgave dec. 2010 Jette P. Waldstrøm og Maria B. Laursen 2010 Side 1 af 69 Å D A L S V E J 100, 8382 H I N N E R U P Indholdsfortegnelse Rønbækskolen og læsning...

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Borbjerg Skole Udarbejdet af Læsevejleder Dorthe Brødbæk Foråret 2011 1. udgave 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Skolens syn på læsning...3 Skolens opbygning...4 Skolens handleplan

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere