Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 4 Mål ved slutningen af 0. klasse... 4 Evaluering og prøvetagning... 5 Mål ved slutningen af 1. klasse... 6 Evaluering af prøvetagning... 7 Mål ved slutningen af 2. klasse... 8 Evaluering og prøvetagning... 9 Mål slutningen af 3. klasse Evaluering og prøvetagning Mål for slutningen af 4. kasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 5.klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 6. klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 7. klasse Evaluering og prøvetagning Mål i slutningen af 8. klasse Evaluering og prøvetagning Mål ved slutningen i 9. klasse Evaluering og prøvetagning Læsning i alle fag Materialer med konkrete modeller og arbejdsformer til læsning i alle fag Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed Skolens pædagogiske læringscenter

2 Klasselæsekonference Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder Forebyggende indsats i indskolingen Ekstra læseindsats indskolingen Ekstra læseindsats mellemtrinnet Læsning i Kometen og Sirius Lektiehjælp på Herskindskolen Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen: Overgange og sammenhænge Samarbejdet med forældrene omkring læsningen Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder Bilag 1 LUS TRAPPE Bilag 2 LUS trappe Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Ziglers Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Zigelers ( Skema )

3 Overordnet målsætning for læseområdet: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man kan forstå, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. OECD, At læselysten bevares igennem hele skoleforløbet. At læsning bliver en funktionel kompetence for barnet. Delmål: At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen At fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet. At der fokuseres på den enkelte elevs individuelle læseudvikling. At der foretages løbende evaluering. At der er opmærksomhed på elever, hvis læseudvikling er bekymrende. At forældrene inddrages i ansvaret for børnenes læsning. Faglig læsning får større og større betydning, da det forventes, at eleverne forstår fagtekster i forskellige fag, uddannelser og samfundet. Det kræver undervisning at blive en dygtig læser af faglitteratur. Det er alle læreres ansvar: At eleverne får mulighed for at udvikle de læseforståelsesstrategier, der er brug for i de forskellige fag. At eleverne opnår det ordforråd, der er nødvendigt i de forskellige fag. Forældresamarbejde For at eleverne bliver i besiddelse af funktionelle læsefærdigheder lægger vi stor vægt på samarbejdet med forældrene. I handleplanen kan I som forældre læse, hvilke mål vi arbejder hen i mod og hvilke evalueringsformer vi bruger. 3

4 Vi forventer, at I er aktive deltagere omkring jeres børns læsning igennem hele skoleforløbet. Jeres rolle vil skifte afhængig af, hvor selvstændigt læsende jeres barn er. Som forældre kan I følge jeres barns læsning i de obligatoriske elevplaner. Læsevejlederen eller bibliotekaren informerer om læsning på forældremøder i 0., 1., 2.klasse. Desuden kan der laves aftale om deltagelse i et møde for 6. eller 7. klasse. Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange Mål ved slutningen af 0. klasse Eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: kende læseretningen have opdaget, at det, der er skrevet, kan man sige. have tilegnet sig de tre alfabeter (navn, form, lyd) vide at en sætning består af flere ord, og ord består af bogstaver. kunne klappe stavelser. kunne rime. kunne genkende og skrive små ord. udtrykke sig skriftligt ved hjælp af legeskrivning og børnestavning. høre et ords begyndelsesbogstav/lyd. kunne læse svarede til kravene på Lus trin 5-6, (se bilag 1 og bilag 3) kunne stave svarende til kravene Staveudvikling trin 1 (sproglig opmærksomhed). 4

5 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats/opsamling Sprogscreening: Store bogstaver Når eleverne har gået i skole i en måned. Bh.kl.læreren Bh.kl.læreren Vokaler Bh.kl.læreren Ordforråd KTI (tegneiagttagelse) Individuelle test på de elever, der scorede for lavt i sprogscreening - specielt elever, der scorede for lavt i ordforrådstesten Oktober/november Læsevejlederen Læsevejlederen Læsevejledning for børnehaveklasselæreren, læsekursuslæreren. Holdundervisning aftales for perioden feb. til april. LUS Eleverne skriver de bogstaver de kender tre gange i løbet af skoleåret. Marts Bh.kl.lærerne i samarbejde med læsevejleder Bh.kl.lærerne i samarbejde med læsevejleder Ekstra læseindsats/ holddeling planlægges af bh.kl.læreren, læsekursuslæreren og læsevejl. Individuelle test af de elever der ikke fik et tilfredssluttende resultat Juni Læsevejleder Læsevejleder Læsekonference med bh.kl.læreren og den kommende dansklærere i 1. kl. og læsevejlederen, Sprogscreening- læseevaluering ved Ina Borstrøm. Læseevalueringen følges med LUS. LUS er et Læseudviklingskema et redskab til beskrivelse af læseudviklingen se bilag 1. KTI: Kontrolleret tegne- og iagttagelse. Psykologisk rådgivning og udredning. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. Bekymringselever kan testes med det materiale, som anbefales i Læseevaluering på begyndertrinnet af Ina Borstrøm. Specielt de elever der scorede for lavt i ordforrådstesten vejledes i opfølgning af ordforråd. 5

6 Mål ved slutningen af 1. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at fortælle. finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk (faglig læsning). lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. udvikle begyndende læserutiner (læsestrategierne- læseuglerne). læse ukendte ord ved at lydere sig igennem ordet. finde og vælge bøger til egen læsning. arbejde med Læselog. vide, at sproget er opbygget af ord og sætninger, og der er forskellige ordklasser. stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. skrive de små og store bogstaver i håndskrift. skrive en tekst som kan læses / forstås af andre (børnestavning). læse og forstå lix 5-10, lettal 10-15, kunne læse svarede til LUS trin kunne stave svarende til kravene på staveudviklingstrin 1-2 (lydret stavning). 6

7 Evaluering af prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Indsats Læsevurdering af klassen LUS Sep./okt. Dansklæreren og læsekursuslæreren Eleverne får læsetekster, der passer i niveau. LUS Jan. Dansklæreren og skolepædagog Ekstra læseindsats: Læsekursus/Holddeling. Dansklæreren og læsekursuslæreren planlægger et Læse-skrivekursus ud fra de resultater, som kenders fra tidligere test. Staveprøve 1 Kirstens se bilag3 Eleverne skriver de bogstaver de kender tre gange i løbet af skoleåret. Feb./marts Dansklærerne i samarbejde med læsevejleder Målrette undervisningen aftales. OS64 Marts Dansklæreren Resultaterne fra OS 64 diskuteres med læsevejlederen. Der vurderes hvilke fremtidige tiltag, der er behov for. Klassekonference med klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. April På baggrund af 0S64 og staveprøven målrettes undervisningen og der besluttes, hvilke ekstra ressourcer, som evt. bør inddrages. LUS: Læseudviklingskema et redskab til beskrivelse af læseudviklingen (se bilag 1). De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3). OS 64: ordlæsetest. Dansk psykologisk forlag. Staveprøve 1 Kirstens, som er udarbejdet af tidligere læsekonsulenten i Skanderborg Kommune (bilag 4). Læseuglerne: læsestrategier. 7

8 Mål ved slutningen af 2. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse og genfortælle en bog (brug af handlingsbro ) læse fiktive, ikke-fiktive og digitale tekster af passende sværhedsgrad anvende læselog læse enkle tekster med god artikulation anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i aldersvarende tekster(anvende mindst 9 læsestrategier læseuglerne) søge forklaring på ukendte ord finde information i trykte og elektroniske tekster (begyndende kendskab til søgelæsning) udvikle deres kendskab til ord og begreber bl.a. ved hjælp af begrebsordkort, VØL kort (læseforståelsesstrategier) gælder alle fag have begyndende genrekendskab stifte bekendtskab med norske og svenske tekster have begyndende kendskab til før-under-efter læseaktiviteter (faglig læsning) skrive små tekster, der kan læses af andre(børnestavning kunne skrive et bogstav for hver lyd) anvende tekstbehandling have kendskab til oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. cd-ord stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster, genkende og stave de mest almindelige ikke lydrette ord (120 ord) kunne læse og forstå Lix 10-15/lettal 15 - kunne opfylde kravene på LUS trin (se bilag 2) kunne stave svarende til udviklingstrin 2-3 (lydret stavning, lydfølgeregler se bilag 3) opnå passende læsehastighed og præcision. Dvs. læser med en læsehastighed på ord pr. minut ved en alderssvarende tekst(højtlæsning). 8

9 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Indsats LUS stavning af 12 vrøvleord August Dansklæreren i samarbejde med læsevejleder Ekstra indsats: Et Læse- og skrivekursus. Tilrettelægges og gennemførers af dansklæreren og læsekursuslæreren. Staveprøve 2 Januar Dansklæreren Ved bekymringselever kan dansklæreren henvende sig til læsevejlederen. Nationale test i læsning Efterår - frivillig Dansklæreren Dansklæreren udarbejder i samarbejde med Læsevejlederen en handleplan for de elever som scorer klart under middel. Staveprøve 2 Feb.-marts Dansklæreren Ved bekymringselever kan dansklæreren henvende sig til læsevejlederen. Nationale test i læsning Forår - obligatorisk Dansklæreren Sammenholde resultaterne fra tidligere NT for at se om der er fremgang eller stagnation DVO Maj Læsevejlederen De elever som scorer lavt undersøges individuelt af læsevejleder. Klassekonference Juni Alle klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. Opsamling af testresultater fra 2.kl. hvordan bruges testresultaterne fremadrettet. 9

10 DVO: skrivning af 25 nonord. Dansk center for ordblindhed. NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 1.) De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) Kirstens staveprøve2: udarbejdet af læsekonsulenten i Skanderborg Kommune (se bilag 5.) Mål slutningen af 3. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste læse tekster op med tydelig udtale og betoning anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster (fleksibel brug af 1 læseuglerne) videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk (ordbetydningskort) abejde med fagliglitteratur og skønlitteratur (kender forskellige læsemåder) beherske brug af læselog søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste arbejde med hjælpestrategier når læseforståelse bryder sammen (læseforståelsesstrategier såsom begrebskort og stille spørgsmål til det læste) have kendskab til strategier til organisering og indsamling af viden såsom brainstorm, ordkendskabskort og tankekort. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner (læselog og læsekontrakt) læse en længere tekst (kapitelbøger med mere tekst og færre billeder) 10

11 skrive sammenhængende tekster, refererende og kronologisk ( handlingsbro ) følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning (punktum) udvikle en funktionel håndskrift anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internettet arbejde med oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. cd-ord i alle relevante sammenhænge kunne læse og forstå Lix kunne opfylde kravene på LUS trin 15 (se bilag 2) kunne læse med en læsehastighed på 125 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 80 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) kunne følge staveudviklingstrin 3-4 (lydfølgeregler, morfemer). (se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats LUS August september Dansklæreren Finde bøger der passer i niveau. Lave læseaftaler løbende. Læse- og skriveudviklingen styrkes Se årsplanen for læsekurser. Læse-,skrive- og stavekursus. Planlægges og gennemføres af dansklæreren og læsekursuslæreren på baggrund af Den Nationale læsetest og stavetest fra 2. klasse DVO August /september Læsevejleder Opfølgning med individuelle DVO-test på de elever som ikke klarede gruppeprøven fra 2.klasse 11

12 ST3 Jan/februar Dansklærer i klassen Dansklærer i klassen Stavekursus på klassen National test i dansk læsning Efteråret - frivillig Dansklærer læsekonference dansklærer og læsevejleder ST: staveprøve fra Hogrefe / Dansk psykologisk Forlag. NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS se bilag 2. Elevernes læsehastighed følges løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. Mål for slutningen af 4. kasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse tekster samt genfortælle og reflektere over deres indhold videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse kende forskellige læseteknikker så som skimning, punktlæsning og nærlæsning tilpasse læsehastigheden efter læseformålet kende begrebskort arbejde med læseforståelsesteknikker fx nøgleord, ordkort og begrebskort, noter og forholde sig spørgende til det læste have kendskab til tokolonnenotater, VØL-modellen og forholde sig spørgende teksten kunne læse og forstå alderssvarende faglitteratur arbejde med før under- og efter læsestrategier kunne læse instruktionslæsning søge oplysninger i en lettere faglig tekst ved at bruge indholdsfortegnelsen og stikordsregister (søgelæsning) 12

13 arbejde med fortælleteknik og komposition i egen skriveproces forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. Cd-ord i relevante sammenhænge kunne læse og forstå Lix 20-25, LUS trin 16 (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 150 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 100 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) stave som på Stavetrin 3-4 (følge generelle lydregler og morfemer) (se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Frivillige nationale test i læsning 4.klasse Efterår Dansklærer Dansklæreren og læsekursuslæreren tilrettelægger et Læse-, skrive- og stavekursus forud for NT eller på baggrund af disse. Se årsplanen for læsekurser. Dansklæreren bruger Individuelle test Februar Læsevejleder Læsevejleder Indstilling af itsu elever. Nationale test i læsning 4.klasse Jan.-april Klassens dansklærer Stavekursus. ST4 Jan/februar Klassens dansklærer Klassens dansklærer Stavekursus på klassen. Maj/juni Klassekonference med alle klassens lærere, skolens ledelse og læsevejleder. Opsamling af testresultater og hvordan bruges testresultaterne fremadrettet. 13

14 ST: staveprøve NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2.) Elevernes læsehastighed måles løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) Mål i slutningen af 5.klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte og kende læseformålet for en tekst/opgave læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form anvende forskellige læsemåder som oversigtslæsning, punktlæse og nærlæse have kendskab til forskellige genrer søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kunne fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning/nøgleord referat og resumé anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. Cd-ord i alle relevante sammenhænge læse med en hastighed og sikkerhed så de kan følge underteksten på tv anvende forskellige notatteknikker så som to-kolonnenotat, tankekort og VØL anvende kendte strategier som nøgleord, genfortælling, referat og resumé skriftligt anvende skrivning som støtte for tænkning fx til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse og forstå Lix og LUS trin 17 (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 175 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 120 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. stave som på Staveudviklingstrin 4-5 (Morfemer og beherskelse) (se bilag 3) 14

15 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Frivillige nationale test i dansk læsning 4. klasse eller 6.klasse Efterår Dansklærer Dansklærer Teamet omkring klassen afklarer, hvilken indsats der skal gøres i fagene. Læs 5 Februar Klassens dansklærer Klassens dansk - lærer Resultatet drøftes med læsevejlederen og dansklæreren laver individuelle læsekontrakter med eleverne. ST5 Februar Inden vinterferien Dansk - læreren Klassens dansklærer Opfølgende vurdering af staveresultater sammen med læsevejlederen med henblik på stavekursus for klassen NT: nationale test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Læs5: læseprøve i faglig læsning. ST5: staveprøve. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevernes læsehastighed måles løbende. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. 15

16 Mål i slutningen af 6. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning læse med øget bevidsthed om eget udbytte og kende læseformålet for en tekst/opgave læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner kunne analysere tekster skrevet i forskellige genrer læse sprogligt udviklende tekster og anvende kendte læseforståelsesstrategier (VØL, nøgleord, tankekort) have kendskab til at udtrykke sig skriftligt i forskellige genrer arbejde med notatteknikker i arbejdet med læseforståelse arbejde med skrivning bevidst som støtte for tænkning fx at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form med brug af kendte strategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger kunne læse og forstå bøger / tekster Lix og opfylde kravene på LUS trin 18a læse med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger opfylde kravene på staveudviklingstrin 5 (stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning) læse en roman om måneden. 16

17 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i læsning 6. klasse Efterår Dansklæreren På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST6 Februar/marts Dansklæreren Dansklærer Efterfølgende kan der arrangeres stavekursus for klassen/ årgangen Obligatorisk nationale test 6.kl Forår Dansklærer Dansklærer Med baggrund i resultater fra NT +T6 arrangeres klasselæsekonference med deltagelse af skolens ledelse, alle klassens lærere og læsevejlederen. NT: Nationale Test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. ST6: staveprøve. Elevens læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevens læsefærdighed måles af dansklæreren, som fører logbog over elevens læsehastighed. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler (se bilag 3) 17

18 Mål i slutningen af 7. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder som sætter dem i stand til at: læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse (en roman om måneden) bevidst at afpasse læsemåder efter formål, genre og medie forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning læse sig til viden i fagbøger, aviser opslagsværker og på nettet læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelses-strategier så som to-kolonnenotater,vøl,vøsle,tankekort anvende notatteknikker og forståelsesmodeller i arbejdet med læseforståelse forholde sig analytisk og reflekterende til forskellige tekster og forskelligartede medier have kendskab til at læse mellem linjerne kan læse og forstå Lix og LUS trin 18.b (se bilag 2) kunne arbejde med brug af retskrivningsordbog / ordbøger læse med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. Stavetrin 5. (se bilag 3) 18

19 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i dansk læsning (6. eller 8.kl) Efteråret Dansklæreren Dansklæreren På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST 7 Februar/marts Dansklærer Dansklærer Opfølgende vurdering af staveresultater sammen med læsevejlederen med henblik på stavekursus for klassen. ST 7: staveprøve Nationale Test i læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS se bilag 2. Elevernes læsehastighed måles af dansklæreren, som fører logbog over elevernes udvikling. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3 Mål i slutningen af 8. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning fortsat være aktive læsere at læse en roman om måneden arbejde med målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning anvende alle tidligere indlærte notatteknikker og læseforståelsesteknikker selvstændigt 19

20 arbejde med at læse bag om teksten (fortolkende) kunne læse og forstå svarede til Lix og opfylde kravene til LUS-trin 18b (se bilag 2) Læse med en læsehastighed på 240 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 160 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. opfylde kravene på Stavetrin 5 (beherske alle almindelige staveregler samt beherske brug af ordbog også elektronisk)(se bilag 3) Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Frivillige nationale test i dansk læsning - 8.kl Efterår Dansklæreren Dansklærer På baggrund af prøvetagning kan der søges vejledning hos læsevejlederen med henblik på tiltag ST8 Februar Dansklæreren Dansklæreren Obligatoriske nationale test - 8.kl. ST 8: staveprøve Forår Dansklæreren Dansklæreren Med baggrund i resultater fra NT +ST8 arrangeres klasselæsekonference med deltagelse af skolens ledelse, læsevejleder og klassens lærere. Nationale test læsning: elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Elevernes læseudvikling følges med LUS (se bilag 2) Elevens læsehastighed måles løbende af dansklæreren, som fører logbog over elevernes læseudvikling. De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3. 20

21 Mål ved slutningen i 9. klasse At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: læse sikkert med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning ( en roman om måneden) beherske forskellige læsemåder i forhold til genre og læseformål fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume og notater beherske alle former for læsning tolkende, reflekterende, perspektiverende, samt kunne sammenligne og sammenstille tekster og forskellige medier forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende form prioritere fag-faglig læsning gennem bevidst, systematiks anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Argumentation, årsag/virkning, forslag samt allerede kendte læseforståelsesstrategier beherske et nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd beherske skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen læse norske og svenske tekster kunne læse og forstå Lix og opfylde kravene til LUS trin (se bilag 2) læse med en læsehastighed på 250 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 170 ord pr. minut ved udfordrende litteratur Beherske stavetrin 1-5 (se bilag 3) Således at eleverne er i besiddelse af en funktionel læsefærdighed - se overordnet målsætning s.2. 21

22 Evaluering og prøvetagning Obligatorisk Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Hvem Terminsprøver i dansk læsning, skriftlig fremstilling og diktat Vinter Klassens dansklærer Klassens dansk lærer FSA FSA : Folkeskolens afgangsprøve Elevernes læseudvikling følges med LUS De fem staveudviklingstrin Mette Ziegler se bilag 3 Læsning i alle fag Læsning er ikke kun en opgave for dansklæreren. Læsning skal indgå som et arbejdsredskab i alle fag. Ligesom læseforståelse skal medtænkes i alle fag. Faglærerne skal sikre at eleverne kan anvende fagets ordforråd og særlig sprog. Elevernes læseudvikling og standpunkt samt evt. brug af cd-ord bør være kendt af alle klassens lærere, så brugen af cd-ord kan tænkes ind i undervisningen. Materialer med konkrete modeller og arbejdsformer til læsning i alle fag Brudholm, Merete Læseforståelse - Hvorfor og hvordan? Alinea (Mellemtrin og udskoling) Fredheim, Gerd At læse for at lære, en praksisbog i læringsstrategier Gyldendal (Mellemtrin og udskoling) Fredheim, Gerd Læsning i fagene Gyldendal (Mellemtrin) Gade, Margit Kompensatorisk IT it-hjælpemidler i undervisningen. Forlag Malling Beck. (Udsolgt fra forlag); men der hører en glimrende hjemmeside til Herrlin, Katarina og Lundberg, Ingvar Det gode læseforløb Alinea 2. udgave (Begynderundervisning de tre-fire første år) 22

23 Jespersen, Lone Skafte m.fl.: Faglig læsning i alle fag. Teamhåndbog. Akademisk Forlag 2010 (Til denne findes gratis materiale som kan downloades på Roe, Astrid Læsedidaktik efter den første læseundervisnig KLIM 2010 Faglig læsning: ( tekster til at måle læsehastighed, tekster til faglig læsning osv. ) ( fælles mål Dansk) Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed I indskolingen arbejder eleverne med Læsevenner i en periode på otte uger. Læsevenner er et samarbejde mellem eleverne i 1. og 2. klasse, hvor læseafkodning, læseforståelse og læselyst styrkes. I Huske-mappen kan læses mere om indsatsen med Læsevenner. På skolens mellemtrin arbejder klasserne med fire læsebånd henover skoleåret to gange fire uger i efteråret og to gange fire uger i foråret. Både skønlitteratur og faglitteratur tilgodeses. Klassens lærere samarbejder om indholdet i læsebånd. I 4. klasse tilrettelægger læsevejlederen og dansklæreren et samarbejde med børnehaven. Vi kalder det: Vi læser højt. Eleverne i 4. klasse vælger og øver oplæsning af bøger, som de derefter læser op for børnehavebørnene. Indsatsen styrker oplæsning, læselyst og ordforråd. Eleverne i 4. klasse skriver logbog efter en fast skabelon, som styrker deres metakognitive tænkning. I overbygningen planlægger lærerne klassevis, hvordan undervisningen i faglig læsning styrkes gennem skoleåret. Faglig læsning og arbejdet med læsestrategier indskrives i årsplanerne. Skolens pædagogiske læringscenter Elever fra 0.-8.klassetrin kommer på biblioteket hver uge. I overbygningen kan de efter aftale komme i mindre hold med tættere vejledning. 23

24 Læser højt for indskolingsklasserne efter aftale Laver skiftende udstillinger af bøger, som skal inspirere eleverne til at læse forskellige genrer og forfattere. Vejleder elever med at finde gode bøger. Udlåner materialer til afholdelse af læsekurser. Hjælper lærerne med læse- og undervisningsmaterialer. Lærer eleverne at anvende elevweb til søgning og reservation af bøger. Klasselæsekonference Klasselæsekonference afholdes i forlængelse af de enkelte klassers nationale læsetest med deltagelse af skolens ledelse og læsevejleder samt klassens lærere. Testresultaterne gennemgås og drøftes. Der tales om klassens læsning generelt og om enkelte elever med særlige behov. Ideer og tiltag som kan fremme læselysten og de gode læsevaner drøftes. Dansklæreren skriver referat. Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder Klasselæreren samler beskrivelser og tests af eleven og kontakter læsevejlederen for råd og vejledning. Ved vedvarende vanskeligheder tages problemstillingen op på TS- møde og læsekonsulenten kan kontaktes. Forebyggende indsats i indskolingen I børnehaveklassen sprogscreenes eleverne i efteråret og igen i foråret. Pædagoger og lærere har fokus på børnenes sproglige udvikling. Der lægges vægt på både det talte og det skrevne sprog. Alle elever undervises i de tre alfabeter (bogstavernes navne, form og lyd). 24

25 Ekstra læseindsats indskolingen Indskolingen prioriteres når skolens ekstra ressourcer fordeles. Den ekstra læseindsats er forebyggende og foregår i et samarbejde mellem læsekursuslæreren og børnehave klasselederen eller dansklærerne. Indsatsen i 0. klasse foregår på niveauopdelte hold på baggrund af elevernes testresultater og vurderinger fra den daglige undervisning. Indsats i 1. og 2. klasse gives som to læsekursusforløb på hvert klassetrin. Det ene læsekursus bliver tilrettelagt i samarbejde mellem dansklærerne i 1. og 2. klasse samt læsekursuslæreren. Samarbejdet er beskrevet i skolens Huskemappe under Læsevenner. Desuden tilbydes de elever, som har særlige behov holdundervisning i en periode på seks til otte uger årligt. Ekstra læseindsats mellemtrinnet Der tildeles læse-skrivekursus en gang årligt på 3., 4. og 5. årgang. Dansklæreren og læsekursuslæreren tilrettelægger kurset med afsæt i testresultater og dansklærerens faglige vurderinger fra den daglige undervisning. På 3. årgang introduceres cd-ord. Cd-ord er et skrive- og oplæsningsprogram. Der arbejdes med nøgleord/stikord og genfortælling. NY Itsu er et særligt tilbud til elever fra 4. klasse med markant forsinket læse-skriveudviklig primært grundet dyslektiske vanskeligheder i forskellig grad. For at give disse elever mulighed for at udvikle deres potentiale afsætter skolen særlige ressourcer til, at IT-læreren kan indgå i et tæt samarbejde med eleven, hjemmet og klassens lærere. Det er altafgørende, at eleven og forældrene vil arbejde målrettet på at brugen af it-støtteprogrammerne bliver et læringsredskab. Læsning i Kometen og Sirius I Kometen gøres meget for at inddrage skriftsproget. Kometen har børn fra 0. kl. til og med 2. klasse. Skiftsproget inddrages som en naturlig dag af børnenes hverdag. Der gøres meget for at skriftsproget hele tiden er synligt og at børnene møder ord og billeder i forskellige sammenhænge, både hvor de selv aktivt skal gøre noget, og andre steder hvor børnene ubevidst bliver præsenteret for skriftsproget. Der er flere steder i SFOén ophængt plakater med alfabetet. I fællesrummet hænger en tavle med børnenes billeder samt navne og fødselsdage. I Kometen findes bøger og tegneserier som ligger fremme og som frit kan benyttes. Der er læs let bøger som findes frem og som børnene selv kan læse i. Desuden bruges brætspil som indeholder bogstaver og piktogrammer. 25

26 Hver eftermiddag tilbydes lektiecafe, hvor der er mulighed for at børnene kan lave deres skriftlige lektier. I forbindelse med brug af computer har en medarbejder været på kursus i brug af programmet CDord og senere vil bl.a. den talende bog blive introduceret for børnene Sirius er klubtilbud for børn fra 3. klasse og til og med 6.klasse. Her foregår også mange aktiviteter, hvor børnene selv er aktive i forhold til at inddrage skriftsproget. Blandet andet skriver børnene ind imellem artikler til klubbladet. På køleskabsdøren hænger 1000 ord, som kan sættes sammen til mange forskellige sætninger, og der bliver både skrevet, forberedt og opført skuespil i Klubben. Der bliver spillet flere former for brætspil, hvor mange af dem kræver at man kan læse. I Sirius findes blade og magasiner frit tilgængeligt. Computerne bliver også brugt flittigt til at søge efter viden på nettet. Lektiehjælp på Herskindskolen Indskolingen Eleverne kan få hjælp i SFOén, hvis forældrene laver en aftale med personalet. Mellemtrinnet Elever skal efter aftale med deres lærere benytte skolens lektie-cafe. Elever kan komme af forskellige grunde. De elever, som ikke har mulighed for at få lektiehjælp hjemme har fortrinsret, hvis der er større efterspørgsel end der er pladser på holdet. Lektiehjælpen gives i skolens lokaler af frivillige underviserer. Det forventes, at eleverne i lektiecafeen er motiverede og bevidste om, at de tilbydes hjælp. Udskolingen: Eleverne på klassetrin tilbydes lektiehjælp i Ungdomsskolen. 26

27 Overgange og sammenhænge Fra Børnehaven til børnehaveklassen: Der arbejdes efter en såkaldt brobygningsaftale mellem skolen og skoledistriktets børnehaver. Ved lærerskift (planlagt eller spontant) er afgivende og kommende lærer forpligtet på at lave en overlevering af elevernes læsestandpunkt i det pågældende fag, samt at sikre videreformidling af evt. testresultater. Den obligatoriske elevplan bruges i overgangene. Denne følger i skolen eleven fra børnehaveklassen til 9. kl. Alle obligatoriske læsetest resultater skal fremgå af elevplanen, således, at det altid er muligt at gå tilbage for at undersøge en elevs læseudvikling. Vær opmærksom på, at resultaterne fra den nationale test ikke ordret må indgå i elevplanen. Alle klassers læse- og staveresultater samles i en mappe, som er tilgængelig for både ledelse og læsevejledere. Samarbejdet med forældrene omkring læsningen I indskolingen afsættes der på forældremøderne tid til at konkretisere, hvor afgørende forældres positive støtte er for deres barns læseudvikling og der informeres om den første læseudvikling. Der fortælles om at læse med bogstavernes lyde og skrivningens vej ind i læsningen - begyndende med børnestavning. Bibliotekar eller læsevejleder deltager i et forældremøde i børnehaveklassen. Læsevejleder informerer om læsning på et forældremøde for 1. og 2. klasse forud for læsekurset Læsevener. I skole-hjem samarbejdet bruges LUS. Læsevejleder informerer om den fortsatte læsning på forældremøde i 3.klasse. Læsningen følges i de obligatoriske elevplaner. 27

28 Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder Skanderborg Kommune har købt licens til oplæsnings- og skriveprogrammer, som alle elever kan downloade gratis på tjektasken.nu Elever med dyslektiske vanskeligheder indstilles til It-støttet undervisning i marts-april i 3. klasse. I samråd mellem skolens leder, den pædagogiske leder, læsevejlederen, it-læreren, klasselærerne og evt. andre fagpersoner besluttes det, om en elev skal tilbydes it-støttet undervisning. 28

29 Bilag 1 LUS TRAPPE 1 29

30 Bilag 2 LUS trappe 2 30

31 Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Ziglers Staveudvikling Mette Ziegler (Ziegler, 1993) taler om fem staveudviklingstrin, hvor det ene trin skal beherskes, inden eleven arbejder videre på det næste trin, da ethvert trin i udviklingen bygger på eller forudsætter, at de foregående trin er gennemløbet. Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle elever. Der er stor forskel på de enkelte elevers udviklingshastighed og på, hvornår de når forskellige udviklingstrin. Den trinvise staveudvikling fører frem imod, at eleven kan anvende forskellige stavestrategier fleksibelt over for forskellige staveopgaver. Det er afgørende for den enkelte elevs fortsatte staveudvikling, at eleven arbejder, hvor han/hun er i forhold til processen. Dette indebærer, at der i undervisningen skal stilles forskellige krav på forskellige tidspunkter til den enkelte elev. Dansk retskrivning bygger på fire principper, som gradvist læres: 1. Det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem). 2. Lydfølgekonventioner, som bevirker, at en række lyde staves efter regler, der har at gøre med de omgivelser, lydene optræder sammen med. Fx dobbeltkonsonanten i ordet hullet gør vokalen u kort og den lyder anderledes end den skrives, hvor den korte vokal u i hule skrives som den siges, og vi har et helt andet ord. 3. Det morfematiske princip, der skaber stabilitet i et ords stavemåde, idet et morfem, der er den mindste betydningsbærende del af et ord, skrives på samme måde, uanset i hvilken sammenhæng det indgår. Fx ordet bag skrives på samme måde i baghuset og bagpå. 4. Det etymologiske princip, som betyder, at ord vi får fra udlandet skrives i overensstemmelse med oprindelseslandets skrivemåde. Fx computer, pizza (Otzen, 2007) Med tiden ændres det dog til at følge det fonologiske princip fx løjtnant, miljø, majonæse. Den trinvise staveudvikling, der bygger på Mette Zieglers staveudviklingsmodel, er beskrevet i Staveraketten (Knudsen, Otzen m.fl. 2006) 31

32 Bilag 3 Staveudviklingstrappen Mette Zigelers ( Skema ) 32