JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 4 oktober 2011 Bladet Hvor kommer pengene fra? Se side 8 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Se side 19 JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

2 I N D H O L D JAk. bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Flemming Færge, Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Martha Petersen. Tlf Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / JAK har påtaget sig en stor opgave Jakob Mikkelsen 4 Det nuværende pengesystems skadevirkninger Mikkel Klinge Nielsen 8 Hvor kommer pengene fra? Uffe Madsen 10 Omlægning til bæredygtig energi Uffe Madsen 12 Europæisk gældskrise Finn Bentzen 13 Nyt fra Folkesparekassen 17 Samarbejdet om en bæredygtig økonomi Jakob Mikkelsen 18 Velbekomme Finn Bentzen 19 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Deadlines Nr. 1 udkommer primo januar 2012 Deadline 15. november 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf

3 JAK har påtaget sig en stor opgave Af JAkOB Mikkelsen, formand for landsforeningen JAk Det har altid været JAKs mål at gøre Jorden til et bedre sted at leve for os alle gennem erkendelse af Livets Love, samt at oprette praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Hidindtil har JAK særligt lagt vægt på etablering af praktiske funktioner inden for det økonomiske område. Meget har været forsøgt, en del Livet er at give. Livets love er, at alt, hvad du sender ud, vender tilbage til dig, for at du kan møde det, du selv har sendt ud og lære af det. At erkende livets love er at blive menneskelig fri! (Frit efter Martinus) Den gyldne regel: Derfor: alt hvad I vil menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne. Mattæus Landsforeningen JAKs formål er: gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse, samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til fremme af formålet. forbudt og noget mislykkedes på grund af egne fejl; men vi har ikke givet op. JAK arbejder stadig på at gøre verden til et bedre sted at være for alle! Store ord på dette sted, men mindre kan ikke beskrive JAKs målsætning om folkets menneskelige og økonomiske frigørelse! K. E. Kristiansen talte om Jorden, der blev os givet, og som vi skal give videre til vore efterkommere som et bedre sted at leve. Det er en stor opgave, men vi har taget den på os ved at være med i Landsforeningen JAK! Om vi vil være i stand til det, ved jeg ikke, men ét ved jeg: vi har accepteret vort ansvar for Jorden og dens fremtid med alle, der lever på den! JAKs formål er en inspirationskilde for os, der arbejder i og med JAK, til stadighed at forbedre og udvikle. Jeg var i august til et internationalt JAK seminar i Gøteborg. Det overordnede tema var at arbejde for gennemførelse af praktiske funktioner for rentefri økonomi rundt omkring i verden. Udgangspunktet var vidt forskelligt for deltagerne, men ét havde de til fælles: et brændende ønske om at gøre en forskel ikke for sig selv, men for et samfund, at være en begyndelse, en fortsættelse, en udvikling af noget bestående, og frem for alt at gøre en forskel til det bedre, hvor de lever. Det var en stor inspiration at være sammen med mere end 40 mennesker fra mere end 10 lande, der så gerne ville gøre verden til et bedre sted at være for os alle. Der var en mærkbar åbenhed, tolerance og vilje til at forstå, men det, der gjorde det største indtryk på mig, var viljen til at sætte egen vinding til side for at gøre en forskel. At disse mennesker med deres store sociale engagement mødes i JAKs navn gør mig stolt og glad. De arbejder nemlig hver på deres måde med at fremme JAKs formål. JAK i Danmark har gennem 1½ år også arbejdet bredere end på det økonomiske alene gennem samarbejdet med en række såkaldt alternative bevægelser. De første kapitler til et udkast til den endelige rapport ligger nu klar. I denne kreds har mange personer med forskellig baggrund deltaget, og der har også været mennesker med forskellige politiske vinkler involveret. Det har en del i JAK bevægelsen været betænkelige ved. Lad mig sige det klart: Det er ikke diskvalificerende at have en politisk holdning og tilhørsforhold, når man går ind i arbejdet i JAK eller i et samarbejde med JAK. Det afgørende er, om man kan arbejde for gennemførelsen af JAKs formål i tolerance og næstekærlighed. Tænkte vi anderledes, ville vi med rette kunne beskyldes for hovmod og selvtilstrækkelighed, og gennem vore 80 års eksistens er vi jo ikke netop kommet nærmere vore mål alene! JAK bladets artikler har i de seneste numre bevæget sig længere og længere ind i den tekniske del. Det betyder, at artiklerne er blevet lidt sværere tilgængelige, hvilket jeg beder dig, kære læser, om at bære over med. Redaktionsudvalget har valgt alligevel at bringe artiklerne, da vi finder det nødvendigt at forklare læserne præcist, hvordan vore teorier vil være, udtrykt i det praktiske. JAK er tidligere blevet beskyldt for ikke at være præcis nok, og på dette punkt af vort arbejde har vi ikke noget valg. En god artikel kan også godt tåle at blive læst to gange, og det hjælper helt klart på forståelsen at læse flere af artiklerne i dette blad mere end en gang. når du læser dette, er der kun få dage til vort repræsentantskabsmøde den 1. oktober i Odense. Her vil et nøglepunkt i JAks arbejde blive grundigt behandlet. det er især vigtigt, da der netop på dette punkt rent teknisk er sket store ændringer i forhold til, hvad der var JAks forslag til gennemførelsen af et rentefrit økonomisk system. skynd dig at melde dig til - kom og deltag i mødet. det koster ikke noget at deltage, men du skal melde dig til hurtigst muligt. se annoncen andetsteds i bladet! en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! JAK BLADET OKTOBER

4 Det nuværende pengesystems skadevirkninger Af Mikkel Klinge Nielsen Of all the many ways of organising banking, the worst is the one we have today. Den engelske centralbankdirektør Mervyn King, 25. oktober 2010 Det nuværende pengesystem er miljømæssigt ubæredygtigt, socialt uretfærdigt, udemokratisk og økonomisk ubrugeligt. Det skaber et krav om vækst, giver bankejerne et økonomisk privilegium og medfører koncentration af rigdom, demokratiske skævvridninger, finansiel ustabilitet, konjunkturudsving, inflation, ineffektiv fordeling af produktionsfaktorerne og nedprioritering af fremtiden. Denne artikel redegør for skadevirkningerne ved det nuværende pengesystem. Som det vil fremgå, er det bankernes pengeskabelse og den rentebaserede lånefinansiering, der er det grundlæggende problem. Først beskrives de skadevirkninger, der vedrører den nuværende pengeskabelse. Bankernes møntningsgevinst Bankernes privilegium består i, at kontopenge (dvs. indestående på bankkonti) har en velfunderet juridisk status som penge, og at bankerne inden for visse rammer kan skabe kontopenge over balancen til udbetaling af deres udlån eller betaling for deres køb af obligationer og aktier m.m. Dette forhold giver bankerne en slags møntningsgevinst. Denne møntningsgevinst (også kaldet seigniorage) består ikke i værdien af de kontopenge, som bankerne skaber over balancen, men i de deraf afledte økonomiske fordele det vil sige i den indtjening i form af renter og udbytte, kursgevinster på obligationer og aktiegevinster, der følger med de udlån, obligationer og aktier, som bankerne har finansieret over balancen med skabelsen af kontopenge. Der er altså ikke tale om en møntningsgevinst i traditionel forstand som netop består af værdien af de skabte penge minus produktionsomkostninger men om en afledt seigniorage. Der eksisterer ingen præcise opgørelser over bankernes afledte møntningsgevinst hverken i Danmark eller i udlandet. Joseph Huber og James Robertson har dog foretaget et groft skøn for 1998 (se side 89 i Creating New Money, som kan downloades gratis fra neweconomics.org). Anvendes deres opgørelsesmetode på danske forhold, er tallet ca. 15 mia. kr. for både 1998 og Det er en arbejdsfri indkomst af denne størrelsesorden, som hvert år tilfalder bankerne og deres ejere til skade for alle andre økonomiske klasser ene og alene i kraft af det privilegium, som samfundet har givet bankerne. Pro-cyklisk udlån Bankernes profit-orientering får dem til at agere pro-cyklisk. Dvs. jo mere økonomien vokser, jo mere villige er de til at udlåne penge; og jo mere økonomien skrumper, jo mere tilbageholdende er de med deres udlån. På grund af sammenhængen mellem bankernes udlån, pengeskabelsen, pengemængden, konjunkturen og efterspørgslen efter bankernes udlån forstærker og forværrer bankernes pro-cykliske udlån konjunkturudsvingene. Højkonjunkturen bliver hurtigere til en overophedning, og lavkonjunkturen får et ekstra dyk og trækker i langdrag. 4 JAK BLADET OKTOBER 2011

5 Styring af pengemængden Nationalbanken kan kun påvirke pengemængden og dermed også konjunkturen og inflationen indirekte, primært ved at justere renteniveauet, som påvirker efterspørgslen efter bankernes udlån. Logikken er, at når Nationalbanken øger sit renteniveau, øges bankernes renteniveau, hvorved låneomkostningerne for bankernes udlån stiger, hvilket reducerer efterspørgslen efter deres udlån. Tilsvarende reducerer en sænkning af renteniveauet låneomkostningerne og øger efterspørgslen. Erfaringen har dog vist, at der er andre faktorer, som påvirker bankernes udlån og at renten derfor er et upræcist og ineffektivt pengepolitisk instrument. Fx er det jo lavkonjunktur, når renteniveauet sænkes. Under sådanne ugunstige økonomiske forhold er borgerne og virksomhederne tilbageholdne med at forøge deres rentebærende gæld. Og for bankernes vedkommende kan lavkonjunkturen have afstedkommet en likviditets- eller solvenskrise, som vanskeliggør forøgelse af udlånet. Udenlandske investorer Udlandets investering i Danmark fører til en forøgelse af Nationalbankens valutareserve og som modpostering hertil til en forøgelse af centralbanklikviditet (også kaldet high powered money) svarende til det investerede beløb. Disse nyskabte high powered money giver bankerne mulighed for at øge deres udlån og værdipapirbeholdning i henhold til kreditmultiplikatoreffekten. Således øges mængden af kontopenge og dermed købekraften i Danmark langt ud over det investerede beløb. Udenlandske investorers investeringer i Danmark har således en gearet dvs. en unaturlig stor effekt på konjunkturen i Danmark. Men når de udenlandske investorer trækker deres investeringer ud af Danmark, opstår der en negativ kreditmultiplikatoreffekt : bankernes udlånsmuligheder stækkes og i yderste instans er de nødt til at opsige udlån. Det fører til pengemangel og faldende konjunktur. Sammenhængen mellem udlandets investeringer i Danmark, pengemængden og konjunkturen presser således de danske politikere til at tækkes de udenlandske investorers interesser, hvilket medfører en demokratisk skævvridning hen imod nyliberalistiske reformer. Fortsættes JAK BLADET OKTOBER

6 De største bankejere Som udgangspunkt har en aktionær indflydelse i forhold til sin ejerandel. Men har man aktiemajoriteten, så bestemmer man 100 %. I praksis er det dog ofte sådan, at storaktionærer kan opnå bestemmende indflydelse med langt færre ejerandele. Een eller få storaktionærer bestemmer således typisk over mange andre medejeres kapitalandele. For bankernes vedkommende er egenkapitalen som følge af fractional reserve banking desuden meget lille i forhold til deres aktiver. Og da bankerne via deres udlån til virksomhederne har betydelig indflydelse på disse, rummer den nuværende indretning en gearing af de bestemmende bank-storaktionærers økonomiske indflydelse og qua denne muligheden for en unaturlig stor politisk indflydelse. Kreditmultiplikatoren er således også en magtmultiplikator og medfører en demokratisk skævvridning hen imod de største bankejeres interesser. Udviklingen i retning af færre og større banker øger multiplikatoreffekten. Finansiel ustabilitet I dag er indestående på en bankkonto juridisk set blot en forpligtelse, som den pågældende bank har over for kontohaveren. Det betyder som udgangspunkt, at kontohaveren risikerer at miste sit indlån, hvis banken bliver insolvent. Og da gearingen i bankerne er stor, er evnen til at modstå tab begrænset. At hovedparten af bankernes aktiver udgøres af deres udlån, hvortil der knytter sig et betydeligt tab i nedgangstider, øger risikoen for insolvens yderligere. Indskydergarantiordningen Indskydergarantiordningen garanterer imidlertid op til af indlåners indestående i en bank, såfremt den går i betalingsstandsning eller kommer under konkursbehandling. Det virker umiddelbart befordrende for den økonomiske stabilitet. Men det betyder også, at indlånerens økonomiske tilskyndelse til at interessere sig for bankens udlåns- og investeringspolitik og specielt den dertil knyttede risiko forsvinder, såfremt vedkommendes indlån ikke overstiger det garanterede beløb på ca kr. Det fører alt andet lige til, at bankernes udlåns- og investeringspolitik bliver mere risikobetonet og spekulativ dette forstærker den finansielle ustabilitet samt til en overførsel af økonomisk indflydelse fra indlånerne til bankejerne. Nedenfor følger de skadevirkninger, som skyldes den nuværende finansieringsform. Nedprioritering af fremtiden Det, at man kan opspare risikofrit og få en rente deraf, medfører, at hvis man fx indsætter godt 97 kr. i banken nu til 3 % i rente, så vil man stå med 100 kr. om et år, hvorved 100 kr. om et år svarer til 97 kr. nu. 1 kr. i banken i dag er altså mere værd end 1 kr. i banken ude i fremtiden blot fordi penge kan yngle risikofrit i banken. Da en investor altid kan vælge at spare op i banken i stedet for at investere sine penge, skal den profitmotiverede investor, for at vurdere om investeringen er rentabel, tilbagediskontere de til investeringen knyttede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi. Jo længere ude i fremtiden en betaling ligger og jo højere diskonteringsrate, jo mindre er dens nutidsværdi. Kun hvis nettonutidsværdien er positiv, kan det måske investeringens risikoprofil spiller jo også en rolle betale sig at foretage investeringen frem for at opspare. Er der flere investeringsmuligheder, er det alt andet lige projektet med den største nettonutidsværdi, der er mest profitabelt. Da nutidsværdien af en indtægt aftager eksponentielt, jo længere ude i fremtiden den optræder, skaber diskontering en kortsynethed i alle profitmotiverede investeringsbeslutninger. Det fører til en systematisk nedprioritering af langsigtede hensyn til skade for især naturen og kommende generationer. Asymmetrisk låneaftale Bankernes virksomhedsfinansiering har i dag næsten udelukkende karakter af rentebaserede lån. I låneaftalen forpligtiges virksomheden til at afdrage bankgælden og betale renter af den uanset om investeringen viser sig at skabe profit eller tab. Låneaftalen berettiger således banken til et på forhånd defineret positivt afkast. Typisk kræver banken også, at der stilles sikkerhed, som den kan inddrive i tilfælde af virksomhedens misligholdelse af låneaftalen. Sikkerhedsstillelsen giver desuden banken en privilegeret position over for virksomhedens øvrige kreditorer. Som udgangspunkt bliver det således virksomheden og dens ejere og i anden omgang virksomhedens øvrige (simple) kreditorer som må bære risikoen ved den lånefinansierede investering. Asymmetrien i låneaftalen gavner alene banken og dens ejere. Kreditværdighed vigtigere end rentabilitet Bankernes rentebaserede virksomhedsfinansiering får dem til at fokusere på virksomhedernes kreditværdighed frem for rentabiliteten af den aktivitet, som virksomheden søger finansiering til. Jo mere kreditværdig virksomheden er, jo mere villig er banken til at bevillige udlån og til en lavere rente. Typisk giver det større virksomheder en konkurrencefordel og vanskeliggør og fordyrer de nyetablerede, små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Da der ikke er nogen streng kobling mellem kreditværdighed og rentabilitet, bliver mange potentielt højprofitable investeringer aldrig til noget på grund af afslag fra bankernes side og bankerne vælger i stedet at udlåne til de mere kreditværdiges, men ikke altid så produktive aktiviteter. Fokus på kreditværdighed hæmmer således en samfundsmæssig effektiv udnyttelse af de til rådighed værende produktionsfaktorer. 6 JAK BLADET OKTOBER 2011

7 Afslutningsvis redegøres for det vækstkrav, som bankernes møntningsgevinst og den rentebaserede lånefinansiering skaber. Inflation Bankernes privilegium er ikke en produktionsfaktor bankernes afledte seigniorage modsvares ikke at et bidrag til produktionen. Ikke desto mindre øger denne møntningsgevinst virksomhedernes omkostninger, hvorfor virksomhederne er nødt til at hæve varernes prisniveau. Virksomhedernes seigniorageomkostninger er derfor en væsentlig årsag til inflation. Pengemangel og forbrugslån Den seigniorage-skabte prisstigning skaber et misforhold mellem de fire indtægtskilder og varerne der er ikke tilstrækkeligt med penge i økonomien til at købe varerne for. Køb af varerne kræver derfor en forøgelse af pengemængden. Forbrugerne må derfor i banken for at lånefinansiere deres varekøb. Derved skabes de nødvendige ekstra penge, så varerne kan købes og konkurser, arbejdsløshed og tvangsauktioner undgås. Men samtidig reduceres forbrugernes fremtidige købekraft som følge af de finansieringsomkostninger, der er knyttet til forbrugslånene. Med forbrugslån skal her forstås lån til finansiering af varekøb i bred forstand fx også til huskøb. De i forbindelse med forbrugslån relaterede finansieringsomkostninger skaber et krav om forøgelse af arbejdernes købekraft hvilket det forhold, at varerne ikke kan købes for de fire indtægtskilder, også gør. Dette krav kan imødegås ved optagelse af nye forbrugslån. Det skaber øget købekraft på kort sigt, men reducerer forbrugernes købekraft i længden og starter dermed en ond spiral. Klassekampen Kravet om forøgelse af arbejdernes købekraft imødegås også med højere løn og lavere priser. Lønkravet øger virksomhedernes omkostninger og det gør deres seigniorage-omkostninger også. Stigende omkostninger og lavere priser presser profitten ned men bidrager i samme moment til kravet om øget profit, som igen kalder på omkostningsreduktion og øget omsætning. Bankernes afledte seigniorage forstærker således spændingerne mellem arbejderne og virksomhedsejerne. Virksomhedslån Kravet om omkostningsreduktion imødegås med øget produktivitet, hvilket kræver investering i produktionsapparatet. Også kravet om øget omsætning skaber et behov for investering for øget omsætning kræver alt andet lige øget produktion, som igen kræver øget produktionskapacitet. Presset på profitten gør det begrænset, hvad virksomhederne formår at spare op. Mange af dem må derfor i banken for at låne til deres investeringer. Dermed øges seigniorage-omkostningerne og den onde spiral er igangsat. Arbejdsløshed Da arbejdskraften er dyr og naturresurserne alt for billige hvilket i vid udstrækning skyldes det nuværende uhensigtsmæssige skattesystem tilskyndes virksomhederne, i deres bestræbelser på at reducere omkostningerne, til at fokusere på arbejdsproduktiviteten. Det skaber øget arbejdsløshed og et nedadgående pres på lønniveauet hvilket reducerer arbejdernes købekraft. Men da arbejdernes købekraft i forvejen er presset (jf. de ovenstående afsnit), har arbejderne ikke råd til at gå ned i tid og dele arbejdet og fritiden. Der skabes derfor et krav om mere arbejde. Begær og forbrugerisme Såvel virksomhedernes krav om øget omsætning som kravet om mere arbejde medvirker til kravet om øget produktion. Det menneskelige begær er selvfølgelig også en afgørende faktor. Det centrale er imidlertid, at den nuværende indretning af pengesystemet i sig selv skaber et krav om øget produktion og desuden forstærker vores begær efter varer. For uden stigende efterspørgsel kan omsætningen og produktionen ikke øges. Dermed får reklamebranchen en central opgave i det nuværende økonomiske system, for væksten og konjunkturen afhænger af den. Den skal vække vores begær. Det forstærker den materialistiske verdensopfattelse og det værdisæt, som følger hermed. Forbrugerisme bliver sat lig med lykke men det gavner hverken menneskene eller naturen. Forbrugerne tilskyndes til øget forbrug og lånefinansiering frem for behovsudsættelse og opsparing. Dårlig kvalitet Ovenfor er beskrevet, hvordan pengemanglen, forbrugerlånenes finansieringsomkostninger, arbejdsløshed og virksomhedernes krav om lavere løn reducerer arbejdernes købekraft. Derfor er det heller ikke så overraskende, at efterspørgslen på billigere varer stiger. Mange har ikke råd til andet her og nu selvom det ud fra en langsigtet betragtning ofte ikke betaler sig for forbrugeren, da billigere varer ofte er ensbetydende med dårligere kvalitet og holdbarhed. Det medfører derfor også et større resurseforbrug. Det forhold, at arbejdskraften er dyr, betyder desuden ofte, at det er billigere at smide det gamle ud og købe noget nyt end at få det gamle repareret. Og reklamebranchen gør sit til at overbevise os om, at man bliver mere lykkelig af den nyeste model. Alt sammen øger efterspørgslen og produktionen. Vækst og naturens bæreevne Den nuværende indretning af pengesystemet nærmere bestemt bankernes privilegium og den rentebaserede lånefinansiering skaber altså et krav om øget produktion. Dette vækstkrav fører til øget naturresurseforbrug. Det nuværende pengesystem umuliggør derfor miljømæssig bæredygtighed og etableringen af en ligevægtsøkonomi, som holder sig inden for naturens bæreevne. JAK BLADET OKTOBER

8 Hvor kommer vores penge fra? AF Uffe Madsen Penge, som vi kender dem i dag, har vi på den ene eller anden måde gjort brug af i de seneste omkring år. Indtil da foregik handel først i form af tuskhandel, som var ombytning af varer, og senere ved ombytning af varer mod ædelmetal efter afvejning. Efterhånden blev der behov for at gøre handel med varer mere smidig, og udstedelse af prægede mønter i guld og sølv blev mere og mere almindelig. Mønternes værdi svarede til værdien af det pågældende metal. Senere blev det normalt at iblande billigere metaller i mønterne, så deres værdi ikke længere svarede til metallets værdi, men så længe der var tillid til mønterne som betalingsmiddel, var der ingen problemer dermed. Endnu senere blev mønterne suppleret med pengesedler. På samme måde som i de fleste andre lande blev udstedelsen af sedler og mønter i Danmark varetaget af kongen og senere staten. I 1818 blev Danmarks Nationalbank oprettet som en selvejende institution og fik ved kongelig bevilling retten til at stå for seddeludstedelsen. Indtil 1933 var det dog ikke ulovligt at lave sine egne penge, og der var i 1920 erne og 30 erne flere eksempler på privates udstedelse af penge. Som det mest fremtrædende var JAKs udstedelse af andelspenge i 1931 og Med virkning fra 1. januar 1931 blev det dog gennem en revision af straffeloven forbudt private at lave sine egne penge, idet straffelovens 170 fik følgende ordlyd: Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående bestemmelse falder fremmede pengesedler. Ifølge Nationalbankloven er det Bankens formål at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken. Som i ethvert andet velordnet samfund er det således Nationalbankens opgave at stille de penge til rådighed for samfundet, som kræves for at gennemføre den nødvendige og ønskelige handel med varer og tjenesteydelser. Det kan så være interessant at analysere pengefunktionen i dagens Danmark, som er væsentligt ændret siden 1930 erne, idet begrebet elektroniske penge stort set har overtaget funktionen som betalingsmiddel, idet kontante penge (dvs. sedler og mønter) i de senere år kun har udgjort omkring 6 % af den samlede pengemængde. Resten dvs. de elektroniske penge forefindes på anfordringskonti (transaktionskonti) i de danske pengeinstitutter. Gennem den øjeblikkelige hævemulighed med Dankort / netbank, samt sikkerheden gennem pengeinstitutternes indskydergaranti, anses disse midler for at have samme sikkerhed og tilgængelighed som kontante penge og indgår derfor i pengemængden. I figur 1 ses forholdet mellem cirkulerende kontante penge og elektroniske penge. Hvordan skabes så de elektroniske penge? Overførslen af penge fra én transaktionskonto (anfordringskonto) til en anden er ikke pengeskabende det forøger ikke den samlede beholdning af indeståendet på landets samlede kontobestand. Heller ikke selv om den ene konto tilhører Staten, som overfører penge til borgernes konti fx i form af overførselsindkomster. Den handling, som samlet set får saldoen på anfordringskonti til at stige, er, når pengeinstitutter låner penge ud til deres kunder, idet disse lån indsættes på kundernes transaktionskonti, hvorfra der kan disponeres til køb af varer eller lignende. Den pengeskabende proces i forbindelse med borgernes optagelse af pengeinstitutlån består i al sin enkelhed i følgende: En borger ansøger sit pengeinstitut om et lån Pengeinstituttet bevilger lånet på de i låneaftalen fastlagte vilkår Borgeren underskriver låneaftalen Pengeinstituttet indsætter lånebeløbet på borgerens anfordringskonto Den samlede beholdning på anfordringskonti er forøget med lånebeløbet, og dermed er der også sket en forøgelse af pengemængden. 8 JAK BLADET OKTOBER 2011

9 Det er Nationalbankens opgave at stille de penge til rådighed for samfundet, som kræves for at gennemføre den nødvendige og ønskelige handel med varer og tjenesteydelser. Pengesedlerne blev i mange år trykt på Silkeborg Papirfabrik. Regulering af pengeinstitutternes udlånsmulighed sker gennem Lov om finansiel virksomhed og Nationalbanken. Kontrol og overvågning af pengeinstitutterne foretages hovedsageligt af Finanstilsynet. Et væsentligt krav, der stilles til pengeinstitutterne, som regulerer deres muligheder for at foretage udlån, er krav til en likviditet på mindst 15 % af indeståendet på samtlige anfordringskonti. Det betyder, at når der gennem optagelse af et lån indsættes fx kr. på en kundes anfordringskonto, behøver pengeinstituttet kun at forøge sit likvide beredskabet med kr., og resten på kr. kan lånes ud til andre kunder. På denne måde skabes der gennem etablering af et lån mulighed for at foretage yderligere udlån. Denne effekt betegnes som kreditmultiplikatoren. Det enkelte pengeinstitut oplever ikke selv den fulde værdi af pengeskabelsen, idet lånebeløb i stor udstrækning fordeles mellem landets øvrige pengeinstitutter. Jo større et pengeinstitut er, desto større andel af pengeskabelsen forbliver i instituttet. Har et institut fx en samlet markedsandel på 15 % af det indenlandske marked, vil instituttet også kunne forvente en stigning på 15 % af de udlån, som kanaliseres ud gennem andre institutter. På denne måde er udstedelsen af stort set samtlige penge i vores samfund overladt til det private bankvæsen med de følger, som dette nu måtte have. Spørgsmålet er, om det er tilfredsstillende og forsvarligt, at de betalingsmidler, som skal få vores samfund til at fungere, er overladt til privat initiativ gennem bankvæsenet. I den forbindelse skal der erindres om, at private bankers hovedformål er at generere et overskud til glæde for aktionærerne, og muligheden for udstedelse af penge Figur 1. Kilde: Danmarks Statistik er en væsentlig del af bankernes indtjening. Af hensyn til samfundets økonomiske udvikling bør det derfor drøftes, hvorvidt denne stigende magt og indtjening, som er overdraget fra Nationalbanken til de private pengeinstitutter, er hensigtsmæssig, og hvilke negative virkninger den pålægger samfundet. JAK BLADET OKTOBER

10 Omlægning til bær Af Uffe Madsen Gitte og Bo Nielsen bor i Mølholt i nærheden af Sæby, og de er kunder i JAK Andelskassen Østervraa, hvor Bo også er medlem af bestyrelsen. De har et nedlagt landbrug med beboelse på omkring 160 m², som indtil 2008 var opvarmet med en kombination af fastbrændsel med træ og olie. Varmesystemet var efterhånden blevet nedslidt og trængte til en renovering. Tankerne gik i mange retninger, og da Gitte og Bo tidligere har boet i parcelhus med jordvarme, som de var meget tilfredse med, var det nærliggende også at medtage denne energikilde i overvejelserne. Resultatet blev en kombination af solvarme og jordvarme, og installationen fandt sted i sommeren Samtidig fik bygningen et ekstra lag isolering. For at undgå en stor opgravning af gårdsplads og have blev det besluttet at grave rørledningerne til jordvarmen i dybden. Til dette formål blev der lavet en boring med en diameter på 60 cm og 100 m dybt, hvor der blev nedfældet 400 m slanger. Nu hælder man ikke lige slangerne ned i et sådant hul, som er fyldt med vand der skulle nedfældes en betonklods i hullet for at trække slangerne ned i dybet. Slangerne blev så ført ind til huset, hvor kompressoren er placeret, og hvortil det varme vand fra solpanelerne på taget også tilgår. Det hele styres automatisk, således at varmen fra solpanelerne anvendes primært. Først, når dette ikke er tilstrækkeligt, træder jordvarmen til. Det varme vand opsamles i en akkumuleringstank på liter. I hele sommerperioden er solvarmen tilstrækkelig til at dække familiens behov for varmt vand, og langt ind i de koldere måneder dækker solvarmen stadig en væsentlig del af behovet. Investeringen Den samlede anskaffelsespris løb op i omkring kr. Boringen til jordvarmen kostede alene kr., men så var der heller ikke behov for omlægning af haven bagefter. Investeringen blev finansieret af et lavt forrentet ØKOnto lån i Andelskassen med en løbetid på 10 år. Løbende økonomi Det nye varmesystem har nu været i anvendelse i næsten tre år, og det har fungeret tilfredsstillende og upåklageligt. Varmesystemet bruger en del elektricitet, dels til drift af kompressoren til jordvarmen og dels til at føre det varme vand rundt i systemet. Siden starten i JAK BLADET OKTOBER 2011

11 edygtig energi har varmesystemet anvendt kwh strøm, hvilket i gennemsnit svarer til 650 kwh pr. måned. I forhold til økonomien i det gamle varmesystem giver det en besparelse på mellem og kr. årligt. I modsætning til det gamle anlæg passer det nye sig selv. Der skal ikke længere hentes træ hjem og lægges i fyret, og der skal ikke udtages aske og renses. Når bare der er strøm, er der også varme i rigelige mængder. Produktion af rødvin Den nye uafhængighed har givet Bo mulighed for at beskæftige sig med andre interesser end at passe fyret. Han har for nogle år siden plantet nogle vinstokke og har også produceret de første flasker rødvin. I modsætning til de normalt vinproducerende lande er Danmark ofte udsat for frostgrader i foråret, hvor vinklaserne dannes, og det har sat produktionen tilbage i de sidste par år. Med udsigt til et varmere globalt klima kan der måske være en stor fremtid for en vinbonde i Vendsyssel. JAK BLADET OKTOBER

12 Europæisk gældskrise Af Finn Bentzen Ja, så kom euro-zonen igen ud i stormvejr, fordi den sydeuropæiske økonomibehandling eller mangel på samme har skabt den forventede uro på Europas børser. Nu taler man igen om økonomisk kollaps i lande som Grækenland, Portugal, Spanien og endnu mere aktuelt Italien. Et italiensk kollaps kan let blive en for stor mundfuld for euro-samarbejdet, uanset hvor mange redningskranse og redningsbåde man sætter i vandet. Er det den fælles mønt, vi skal lade os lokke af? er for spekulanterne og de mest velhavende, men ikke for euro-landenes fælles udvikling. Som beskrevet i en tidligere artikel skulle Grækenland aldrig have haft lov til at indgå i euro-zonen, men græsk-amerikanske pengemænd var åbenbart så bestemmende, at EU godkendte Grækenlands optagelse. Forhåbentlig bliver vi udenfor trods advarsler om det modsatte. Selvom vi står godt rustet i Danmark til en evt. ny økonomisk nedtur, så bor der jo mennesker uden for Danmarks grænser, der får det overordentlig svært, og i et fællesskab er man vel solidariske? USA s økonomi, som jeg også har beskrevet mange gange før, er jo også af en så skrøbelig beskaffenhed, at USA lever på nåde og barmhjertighed fra fx Kina og Saudi Arabien. Det er jo ikke så svært at yde hjælp til højre og venstre i verden og føre krig på mange fronter, når man gør det for lånte penge. Både Det Hvide Hus, kongressen og økonomiske iagttagere er helt enige om, at USA på langt sigt ikke kan holde bukserne oppe med den manglende økonomiske ansvarsfølelse. Gælden er på det højeste niveau målt som % af BNP siden Der kræves en langt større balance mellem skatter og offentlige udgifter i USA. Den økonomiske krise har svækket den danske stats finansielle situation, så det kræver handling for at opretholde den danske stats kreditværdighed. Så kan man glæde sig over, at uroen på de internationale finansmarkeder sænker renten for de danske boligejere. Ude omkring i udlandet betragtes dansk realkredit som attraktivt sikkert rigtigt sammenlignet med sydeuropæiske statsobligationer. Det medfører en stigende efterspørgsel og en lavere rente. Men finanskrisen kan sagtens udradere det målte opsving. Selvom Danmarks offentlige underskud er et af de mindste i euro-området, og det således er muligt at anvende finanspolitikken, så advares der alligevel mod at optage yderligere gæld og opfordre til øget forbrug. Det er soleklart, at hvad vi ser og måler i dag nærmer sig den globale finanskrise fra Derfor må man formode, at de politiske beslutningstagere i Europa vil være vågne og gribe ind i tide. Måler man den offentlige statsgæld i 4. kvartal 2010, viser tal som Portugal 160 mia., Grækenland 330 mia., Spanien 640 mia. og Italien 1840 mia., at hvis ikke der gribes ind i så store økonomier som den italienske, så går bunden hurtigt ud af kassen. Uanset hvilke tiltag, der tages fra den græske stats side, er den græske statsbankerot vel en realitet. Det er vel bare spørgsmål om tid. Den italienske økonomi er langt, langt større end den græske, og begynder der således at være uro i støvlelandet, får det afgørende negativ indflydelse på resten af euro-landene. Spekulation og begærlighed er godt for de få og til skade for de fleste. Alligevel er det de få, der bestemmer, hvordan økonomien i verden ser ud i dag. Det er faktisk svært at forstå, ikke? Er det demokrati og solidaritet? 12 JAK BLADET OKTOBER 2011

13 Nyt fra Folkesparekassen ny afdelingsleder i silkeborg: Brian enevoldsen Fra 1. juli er Brian Enevoldsen tiltrådt som afdelingsleder for Folkesparekassen i Silkeborg. Han får en nyoprettet stilling, der er resultatet af en ny struktur i Folkesparekassens organisation. Brian Enevoldsen er 42 år og kommer fra et job som erhvervsassurandør i forsikringsbranchen. Han har tidligere været i Djursland Bank, hvor han både er uddannet og sidst - fra 2000 til var afdelingschef i Rønde. Brian Enevoldsen skal lede den otte mand store lokalafdeling, møde kunder og være udadvendt og synlig for Folkesparekassen i Silkeborgområdet. Det er jo både et ganske almindeligt pengeinstitut, men har også en tvist. Jeg kan godt lide værdierne og den grønne kant, siger Brian Enevoldsen. folkesparekassen i silkeborg bliver til to Med den nye afdelingsleder bliver Folkesparekassen i Silkeborg til to afdelinger: Brian Enevoldsens afdeling på i alt otte medarbejdere, der tager sig af kunderne i Silkeborg - og hovedkontoret med administration og seks medarbejdere. Begge afdelinger ligger dog stadig på samme adresse i det nyrenoverede hovedkontor på Herningvej 37. ny medarbejder i silkeborg: gunnar larsen Ny medarbejder i Hovedafdelingen i Silkeborg fra den 18.juli Gunnar Larsen er ansat i 1 år som kreditassistent/controller. Hans hovedopgave er at udarbejde forretningsgange på kreditområdet og kontrollere kundeengagementer. Den nye medarbejder, som er 56 år, har en solid baggrund med over 35 år i bankverdenen. Gunnar Larsen blev født i København og har gået i Niels Ebbesens Skole på Frederiksberg. Hans karriere i pengeinstitutternes verden startede med elevtiden i Frederiksberg Sparekasse, hvor han efter uddannelsen var ansat i intern revision. Efter 9½ års ansættelse søgte han nye udfordringer i Jyske Banks interne revision i København. Det var mødet med hustruen Kirsten Svendgård, som 1½ år senere fik Gunnar Larsen til at bosætte sig i Jylland i den lille landsby Virring ved Skanderborg og fortsætte karrieren i Jyske Banks interne revision i Silkeborg, hvor han var ansat i 27 år. Tilsammen har de 3 voksne børn et fælles og 2 bonusbørn på iphoneapp 25 år, 35 år og 40 år. Børnebørn har parret endnu til gode. Tidligere har Gunnar Larsen også fundet tid til at bruge sin faglige viden som revisor i Virring Vandværk I/S og Virring Borgerforening og som hovedkasserer for Virring Vitveds Ungdoms- og Idrætsforening. Han fik med frivillig arbejdskraft genstartet fritidskantinen, som tjente gode penge til foreningens ungdomsarbejde. Nu nydes fritiden dog mest med sysler i hus og have - og så er der jo sommerhuset i Ebeltoft, hvis ikke ferien lige afholdes i Frankrig. Folkesparekassen virker nu på både iphone og Android. Du kan downloade vores app til iphone og Android. Den hedder Mobilbanken og ligger på Apple App Store og Android Market. Gå i Apple App Store eller på Android Market, søg på Mobilbanken og hent den til din smartphone. Når du bruger Mobilbanken første gang, skal du huske at vælge Folkesparekassen på listen over pengeinstitutter. Der er masser af hjælp at hente, hvis du får brug for det - enten via vores hotline på eller kontakt din afdeling direkte. JAK BLADET OKTOBER

14 Nyt fra Folkesparekassen RESULTATOPGØRELSE FOR 1. HALVÅR 2011 folkesparekassen og landsforeningen JAk indbyder til debataften 24. november kl i folkesparekassens mødelokaler, Herningvej 37, silkeborg Oplægsholdere: Lars Bækgaard (medlem af Retsforbundet og lektor ved Aarhus Universitet), Erik Christensen (medlem af Borgerlønsbevægelsen og tidligere lektor ved Ålborg Universitet), Mikkel Klinge Nielsen (tovholder for arbejdsgruppen). Første skridt mod et retfærdigt og bæredygtigt samfund er en reform af det økonomiske system. Kom og hør hvorfor, hvori reformen består, og hvad den vil betyde for dig og Danmark som helhed. Reformen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med tilknytning til de alternative økonomiske bevægelser og miljøbevægelsen. Kontakt: Folkesparekassens afdeling i Silkeborg Andre muligheder for at deltage i møder om emnet: 13/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 24/10 kl : Foredrag, AOF Birkerød 25/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 27/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 7/11 kl : Foredrag, AOF Aalborg 9/11 kl : Foredrag, AOF Slagelse Kontakt den lokale afdeling af AOF for at høre nærmere om, hvor det foregår! (i kr.) Afvigelse: Afv. i %.: Renteindtægter ,5 Renteudgifter ,2 NETTO RENTEINDTÆGTER ,8 Udbytte af kapitalandele ,0 Gebyrer og provisionsindtægter ,9 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ,7 NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER ,2 Kursreguleringer Andre ordinære indtægter Udgifter til personale og administration ,8 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver ,8 Andre ordinære udgifter ,5 Tab og nedskrivninger på debitorer ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Beregnet skat af overskud PERIODENS RESULTAT BALANCE PR. 30. JUNI Afvigelse: Afv. i %.: AKTIVER Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender.. hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ,8 Udlån ,1 Obligationer ,7 Aktier m.v ,4 Materielle aktiver ,9 Midlertidigt overtagne aktiver Andre aktiver ,1 AKTIVER IALT ,2 PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker ,9 Indlån ,2 Andre passiver ,2 Hensatte forpligtelser ,1 Egenkapital ,8 PASSIVER IALT ,2 EVENTUALFORPLIGTELSER... Garantier ,7 Andre forpligtelser IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT ,7 Sparekassens soliditet i procent andrager... 17,21 16,38 0,8 5,1 Torsdag den 17. november inviterer lokalrådet i Aarhus til Café Hack Special med Søren Dahl fra Danmarks Radios P4 som vært. Igen i år mødes vi til let mad på Café Hack ved Aarhus Teater - og en aften i fælles hygge med dybde og humor. Tilmeld dig i Folkesparekassens afdeling i Aarhus. Tilmeld dig vores nyhedsmail og få flere detaljer, når arrangementet nærmer sig. 14 JAK BLADET OKTOBER 2011

15 Bemærkninger til halvårsregnskabet pr. 30. juni 2011 Stor interesse for Folkesparekassens rentefrie koncept Ved halvåret 2011 kan det konstateres, at næsten halvdelen af kundernes indlån i Folkesparekassen er placeret på rentefrie indlånskonti. Dette giver disse kunder mulighed for - på et senere tidspunkt - at kunne låne et tilsvarende beløb rentefrit. Samtidig er hver 3. udlånskrone uden rente. Kunderne betaler alene et administrationsgebyr på 3,5 % for at have lånet. Det er en meget central del af Folkesparekassens idégrundlag, og derfor er det glædeligt, at så stor en andel af kunderne tager konceptet til sig. Der kan i øvrigt knyttes følgende bemærkninger til halvårsregnskabet pr. 30. juni 2011: Resultatet for 1. halvår 2011 udviser et overskud før skat på , hvilket er mindre end resultatet for 1. halvår Resultatet er blandt andet præget af ekstraordinære udgifter i forbindelse med direktørskifte og et internt organisationsprojekt. Sparekassens ledelse anser resultatet for tilfredsstillende under de givne forhold. Driftsresultatet Netto rente og gebyrindtægter stiger i forhold til 1. halvår 2010 med 2,2 % til i alt 11 mio. Omkostningerne stiger imidlertid med 19,8 % til i alt 10 mio. Ud over de nævnte ekstraordinære omkostninger kan der også konstateres stigende personaleomkostninger som følge af udvidelse af medarbejderstaben. Dette dels for fortsat at kunne yde en god kundeservice, men også for at imødekomme de stigende administrative krav fra Tilsynsmyndighederne. I omkostningsposten indgår betaling til Indskydergarantifonden i forbindelse med krakket hos Fjordbank Mors. Dette beløb udgør ca Der er dog modtaget dividende fra Amagerbanken, så nettoudgiften i forbindelse med andre bankers krak udgør i første halvår Halvårets nedskrivninger på udlån er begrænset til Beløbet ligger under nedskrivningerne ved halvåret 2010, hvor posten udgjorde Balancen Udlån er steget med 7,1 % og udgør pr. 30. juni i år 262 mio. Heraf er 35,6 % rentefrie udlån. Indlån er steget med 14,2 % til 351 mio. ved halvåret. Det skyldes stigende opsparingslyst fra bestående kunder, men det er også indlån fra nye kunder. 48,1 % af kundernes indlån er i det rentefrie koncept. Folkesparekassens balance er faldet med 3,2 % sammenlignet med 30. juni Balancen andrager 459 mio. Faldet skyldes primært lavere likviditetsplacering fra andre pengeinstitutter. Folkesparekassens likviditet er fortsat meget solid og ligger ved halvårsskiftet 211 % over lovgivningens krav. Sparekassens egenkapital udgør 61,7 mio. Dette er en stigning fra 1. halvår 2010 til 1. halvår 2011 på 1,1 mio. svarende til 1,8 %. Sparekassens faktiske solvens er ved halvårsskiftet 17,2 og solvensbehovet er beregnet til 12,2. Den solvensmæssige overdækning er således 5 %-point, og Sparekassen er dermed godt polstret til at modstå eventuelt kommende udfordringer. Martha Petersen Direktør Det fulde regnskab med beretning kan udleveres eller fremsendes ved henvendelse til Folkesparekassen. Regnskabet kan også ses Sparekassens hjemmeside. Lokalrådet for afdelingen i Aarhus inviterede kunderne på tur i regnbuen torsdag den 1. september. Nærmere betegnet Your rainbow panorama på ARoS. Med lidt held og en god kontakt (tak Søren) i lokalrådet lykkedes det at få en helt særlig præsentation af udstilling og panorama af museets direktør, Jens Erik Sørensen. Cirka 70 kunder deltog i arrangementet og fik sig en god guidet tur i og oven på ARoS og byens nye vartegn Your rainbow panorama. JAK BLADET OKTOBER

16 Nyt fra Folkesparekassen Automania Automania blev afholdt i weekenden august med masser af klassiske biler i Silkeborgs gader. Fredag den 26. holdt MG-klubben hygge med sandwich og kaffe på parkeringspladsen foran Folkesparekassen. Her et billede fra den klassiske dag foran sparekassen. Ny medarbejder i Aarhus: Birthe Sonberg Johansen Ny medarbejder i Aarhus fra 14. juni 2011 i et 6 måneders vikariat Birthe er 56 år, bor i Træden nær Brædstrup, er gift og har 2 voksne sønner og 3 børnebørn. Hun er opvokset i Herning, hvor hun blev elitegymnast og tog sin første uddannelse til advokatsekretær. Kærlighed til gemalen Hans Henrik trak hende til Brædstrup, og så skulle der findes job der. Så Birthe Sonberg bankede på hos Jyske Bank og fik job - først som kontorassistent - siden tog hun både den 1-årige og den 2-årige bankskoleuddannelse og blev kunderådgiver. 22½ år blev det til i Jyske Bank, Brædstrup, hvorefter hun under 8 års ansættelse i Nordea pendlede først til Fredericia og senere til Viby J. Efter en kortere ansættelse i Jyske Bank i Silkeborg får Folkesparekassens afdeling i Aarhus en meget alsidig NYHEDSMAIL Tilmeld dig Folkesparekassens nyhedsmail Du kan klikke på linket på forsiden af folkesparekassen.dk i øverste højre hjørne tilmeld nyhedsbrevet. Herefter vælger du din afdeling og skriver din mailadresse. Klik på tilmeld, og du er tilmeldt. Vi udsender nyheder en eller to gange om måneden. Bliver du træt af at modtage mails fra os, kan du altid gå ind på den samme side, taste din adresse igen og klikke på afmeld. For tiden er der 124 tilmeldte til Folkesparekassens nyhedsmailservice. Birthe Sonberg Johansen er hjemmevant med bl.a. kunderådgivning, områder som bolig, pension, særlige indlån, dødsboer, inkassorådgivning og digitalisering. Desuden har hun i en årrække klaret administrationen i ægtefællens byggefirma samt stået for udlejning af flere udlejningsejendomme. Fritiden fyldes med hus, have, gymnastik (nu på motionsplan) og rejser. Den næste rejse bliver en tur Samsø rundt med Birthe bag på en motorcykel - når hendes mand Hans Henrik Johansen er færdig med restaurering af en Nimbus! 16 JAK BLADET OKTOBER 2011

17 Samarbejdet om en bæredygtig økonomi Af Jakob Mikkelsen Som nævnt i lederen er udkast til de første kapitler i rapporten om Bæredygtig Økonomi nu klar til internt brug. Det er anledningen til, at jeg her vil repetere forløbet hidtil. I efteråret 2009 blev jeg i forbindelse med arbejdet forud for Klimakonferencen i København præsenteret for Mikkel Klinge Nielsen, der fortalte mig om sine tanker om rentefri økonomi. Mikkel er økonom og havde skrevet speciale om rentens skadelige virkninger for samfundet. Det var meget interessant, og derfor inviterede bestyrelsen Mikkel til at komme og fortælle om sine synspunkter på Landsforeningens repræsentantskabsmøde i april Efterfølgende blev jeg inviteret til at deltage i et sonderende møde med andre grønne og alternative bevægelser/personer. Der kom ikke meget ud af mødet ud over en udtrykt hensigt om at mødes igen og arbejde ind mod et fælles projekt. I august blev der så igen kaldt til møde i København, hvor flere fra JAK deltog. På mødet skitseredes en model for et større projekt, til hvilken der lå en opfordring til at søge bl.a. Velux fondene om støtte til arbejdet. Projektet blev beskrevet, men fik ikke støtte. Det var blandt de sidste to, der blev sorteret fra, som jeg har forstået det, så det var tæt på. Sideløbende med denne proces havde gruppen arbejdet, og der var skabt et fundament for et projekt, der dog var for stort til at kunne afvikles uden støtte. Mikkel foreslog, at vi skar gruppen ind til en ren økonomigruppe bestående af JAK, Basislønbevægelsen og Grundskyldsbevægelsen, hvilket blev bekræftet på et møde de tre bevægelser imellem tidligt forår Hidtil havde arbejdet været finansieret af mindre tilskud fra JAK Fonden, Folkesparekassen, JAK andelskassen Slagelse og Landsforeningen JAK. I forbindelse med beskrivelsen af det nye projekt kom der støtte fra Ross Jackson, og både JAK andelskassen Slagelse og Landsforeningen gik stærkt ind i arbejdet, Slagelse ved en ansættelse af Mikkel og Landsforeningen gennem en kontant støtte på kr., hvilket muliggjorde projektets gennemførelse. Gennem forår og sommer har ekspertgruppen bestående af Wolmer Møller, Uffe Madsen og undertegnede holdt adskillige møder med Mikkel om udformningen af et økonomisk system byggende på JAKs ideer om et rentefrit samfund. Undervejs har vi måttet konstatere, at de økonomiske mekanismer gennem årene har ændret karakter, siden JAKs tanker fremkom februar Sideløbende har Mikkel Klinge holdt møder med ekspertgrupper i Basislønsbevægelsen og Grundskyldsbevægelsen, og alle tre grupper har udarbejdet bidrag til rapporten, som det hele skal resultere i senere på året. Ekspertgruppens arbejde er løbende blevet præsenteret for og diskuteret i forskellige høringsråd, bl.a. på Landsforeningens repræsentantskabsmøde i april. Igen i løbet af efteråret vil der blive holdt forskellige møder, hvor arbejdet bliver fremlagt til diskussion, herunder møder i Folkesparekassen i Odense og Århus samt ved foredrag i AOF flere steder i landet! Din chance for at høre mere er lørdag den i Odense på Landsforeningens repræsentantskabsmøde. Den 9. oktober vil det hidtidige resultat blive præsenteret for den gruppe, som vi skilte os ud fra i det tidlige forår. Formålet med disse møder i høringsrådene har været at få afdækket svagheder ved projektet samt at møde konstruktiv kritik til videreudvikling af materialet. Som formand for Landsforeningen JAK i Danmark er jeg stolt af, at Landsforeningen havde formatet til at bidrage så betydeligt til gennemførelsen af dette projekt - samt at andre dele af bevægelsen har gjort det samme. Som medlem af Landsforeningen er du med til at muliggøre dette vigtige arbejde. Tak for det! JAK BLADET OKTOBER

18 Velbekomme Af finn Bentzen GRILL-GRILL bunker af pølser i alle afskygninger, for det er jo sådan, at selv for dem, der ikke må spise svinekød, får man i stedet pølser af okse, kylling og kalkun ja, måske også af andre dyr. Jeg ved det ikke, for jeg spiser det faktisk ikke. Men grillet bliver der, og spist uanede animalsk føde bliver der. Stordrift i alle opfindelser inden for fiskeri, fjerkræsfarme og landbrugsfabrikker. Vi mennesker æder os tykkere og usundere for hver dag, der går. Tror du, at det får eller allerede har betydning for menneskelig livskvalitet? Det er i hvert fald uden for en hvilken som helst diskussion, at vi får flere og flere sygdomme og allergier, der skyldes vore dårlige madvaner. Jeg ved ikke, hvor mange landmænd, der er i Danmark, men mere end er der vel ikke tilbage, og bundforgældet er branchen samtidig. De seneste tal, jeg har hørt, viser en gæld på langt over 200 milliarder. Ikke 200 millioner, men 200 milliarder kroner! Det er nok ikke kun i lille Danmark, at problemet er så stort. EU støtter så den stakkels produktion med vore penge, og snart kommer der en ekstra regning på hele miljøsvineriet til os alle sammen. Vi tænker ikke rigtig over, at jorden faktisk er en levende organisme, der også skal plejes og støves af ligesom bilen, båden og computeren. Jo, lad os alle få nogle flere supermarkeder og meget lavere priser - og glem så endelig samtidig det med kvalitet, dyrevelfærd og moral. Det bliver alligevel væk i halsen. Der er stadig gode alternativer til usunde madvarer på samlebånd. Vi er faktisk nogle, der har fået udgivet et alternativt kosttilbud med bogtitlen: VEGETARISKE PERLER (lyder det ikke godt) Bogen giver opskrifter og forklaringer, hvorfor det måske er bedre at spise vegetarisk føde som erstatning for døde dyr. Og du kommer ikke til at mangle smagsoplevelser af den grund. Det er bare at ønske. Andelskassen JAK Slagelse og Landsforeningen JAK indbyder til debataften 12. november fra kl på Roskilde Universitet, Gl. nat-fagsal bygning 11-2 Oplægsholdere: Lars Bækgaard (medlem af Retsforbundet og lektor ved Aarhus Universitet), Erik Christensen (medlem af Borgerlønsbevægelsen og tidligere lektor ved Ålborg Universitet), Mikkel Klinge Nielsen (tovholder for arbejdsgruppen). Første skridt mod et retfærdigt og bæredygtigt samfund er en reform af det økonomiske system. Kom og hør hvorfor, hvori reformen består, og hvad den vil betyde for dig og Danmark som helhed. Reformen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med tilknytning til de alternative økonomiske bevægelser og miljøbevægelsen. Kontakt: Andelskassen JAK Slagelse Andre muligheder for at deltage i møder om emnet: 13/10 kl : Foredrag, AOF København/ Frederiksberg 24/10 kl : Foredrag, AOF Birkerød 25/10 kl : Foredrag, AOF København/ Frederiksberg 27/10 kl : Foredrag, AOF København/ Frederiksberg 7/11 kl : Foredrag, AOF Aalborg 9/11 kl : Foredrag, AOF Slagelse Kontakt den lokale afdeling af AOF for at høre nærmere om, hvor det foregår! 18 JAK BLADET OKTOBER 2011

19 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag den 1. oktober kl på Mødecenter Odense, Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Dagens program: Kl Morgenbuffet med kaffe/te, rundstykke med pålæg Kl Repræsentantskabsmøde med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere, der ikke må være medlemmer af bestyrelsen 3. Valg af to referenter 4. Bestyrelsens orientering om året hidtil 5. Budgetopfølgning og orientering om økonomi og medlemstal 6. Opfølgning på Workshoppen på forårets repræsentantskabsmøde 7. Eventuelt Kl Frokostbuffet inkl. 1 øl eller sodavand Kl Hvor kommer pengene fra, med indlæg af Uffe Madsen, Silkeborg og Mikkel Klinge, tovholder i Projekt bæredygtig økonomi Der vil være en pause med kaffe og kagebuffet i løbet af eftermiddagen Kl Repræsentantskabsmødet afsluttes Yderligere information ved henvendelse til Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen, tlf eller Tilmelding til sekretariat på tlf eller senest 30. september. Bestyrelsen for Landsforeningen JAK JAK BLADET OKTOBER

20 Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens etiske råd varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information: John Wismann Andelskassen JAK Slagelse Opret en Læs mere på og dine penge bliver økologisk aktive Statsautoriserede Revisorer Universitetsparken Roskilde Telefon Telefax JAK Fonden En fond der virker for JAKs tanker Rentefrie lån Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi. Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: 20 JAK BLADET OKTOBER 2011

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Her har der været et svarkort Er det forsvundet i cyberspace, kan du alligevel tilmelde dig den elektroniske udgave af JAK Bladet på Spar papir og penge Ved at

Læs mere

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Periodemeddelelse efter 3. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 7. november 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2012 Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2012.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Årsrapport Pressemeddelelse. Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 31. januar klokken 07.00

Årsrapport Pressemeddelelse. Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 31. januar klokken 07.00 Årsrapport 2017 Pressemeddelelse Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 31. januar klokken 07.00 Pressemeddelelse årsrapport 2017 2 Rekordregnskab i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse holder

Læs mere

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S PERIODEMEDDELELSE 1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger: Sparekassen Lolland A/S (CVR-NR. 30065743) Adm. direktør Lynge Thang Jørgensen Nygade 4, 4900 Nakskov Tlf.: 5492 3344

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 82.584 74.143 148.406 Kursreguleringer... + 3.433-18.074 + 411 Andre ordinære

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K. Nakskov, den 24. oktober 2007 Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger Sparekassen Lolland

Læs mere

Årsrapport Himmerlandsgade Aars tlf fax sparhim.dk

Årsrapport Himmerlandsgade Aars tlf fax sparhim.dk Årsrapport 2005 Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Aars, februar 2006 Mange nye kunder og øget aktivitet gav pænt resultat i Sparekassen Himmerland i 2005 Resumé *

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen Den 23. februar 2012 Til NASDAQ OMX København A/S ---------------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2011. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Sammenslutningen Danske Andelskasser Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 30.9.2009 30.9.2008 30.9.2009

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport 1. kvartal 2007 Side 1 af 10 OMX Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1067 København K 2. maj 2007 Kvartalsrapport 1. kvartal 2007 Forretningsomfang øget med 17%. Renteindtjening øget med 4,1 mio. kr. (+12,4%) - gebyrer

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG ( 1000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 9 måneder Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 116.600 122.062 160.644 Kursreguleringer... + 1.262 + 9.802 + 7.161 Andre ordinære indtægter...

Læs mere

Nordjyske Banks kvartalsrapport for kvartal 2002

Nordjyske Banks kvartalsrapport for kvartal 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 14 København K Dato: 2.11.22 2.11.22 Side: 1 Vor ref.: Jens Ole Jensen Telefon: 9921 2223 Nordjyske Banks kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 22 Nordjyske Bank har i

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 7 Skive, den 4. august 24 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 24 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk karakteriserer halvårsrapporten:

Læs mere

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen, Uffe Madsen, Lars Bækgaard, Wolmer Møller, Jakob Mikkelsen og Poul Gerhard Kristiansen 1 Titel: Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2000 1999 1999 Nettorente- og gebyrindtægter... 74.143 65.839 134.080 Kursreguleringer... - 18.074-1.747-11.922 Andre ordinære

Læs mere

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Kvartalsrapport pr 31.3.2007 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 30.3.2007 31.3.2006 30.3.2007 31.3.2006 Renteindtægter 1 165.565 118.662

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG ( 1000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 77.680 82.584 160.644 Kursreguleringer... + 500 + 3.433 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

1. kvartal 1. kvartal Hele året

1. kvartal 1. kvartal Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.006 38.356 160.644 Kursreguleringer... - 1.412 + 5.475 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2003 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2003 2002 2002 Netto

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk

Læs mere

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106 Side 92 af 106 ROE - forrentning af EK 2013 2012 2011 2010 2009 Jyske Bank 10,92 4,04 3,79 5,91 4,00 Vestjysk Bank -46,90-106,63-21,98 0,28-3,04 Jyske Bank mio. kr Resultat 1808 595 516 764 465 Egenkapital

Læs mere

Årsrapport Pressemeddelelse. Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 25. januar klokken 06.00

Årsrapport Pressemeddelelse. Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 25. januar klokken 06.00 Årsrapport 2016 Pressemeddelelse Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 25. januar klokken 06.00 Pressemeddelelse årsrapport 2016 2 Trecifret millionoverskud i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S Box 119, DK-78 Skive Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 11 Skive, den 6. august 23 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 23 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk

Læs mere

Dato Direkte tlf.nr april 2002

Dato Direkte tlf.nr april 2002 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 12/02 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2009 2008 Renteindtægter 1 132.661 192.845 Renteudgifter 2 74.232 155.096 Netto renteindtægter 58.429

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S

Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 01/2007. Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S Overskrifter: Resultat før skat på 64,7 mio. kr. - forrenter egenkapitalen med 22,2%. Nettoresultat på 45,7 mio. kr. (36,7

Læs mere

Kvartalsrapport for kvartal 2004

Kvartalsrapport for kvartal 2004 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. oktober 2004 Kvartalsrapport for 1. 3. kvartal 2004 Hovedtal Regnskabet i mio. kr. 1. 3. kvt. 1. 3. kvt. Hele 2003 2004 2003 Netto

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Basisindtjening udgjorde 533 mio. kr. mod 527 mio. kr. i Beholdningsindtjening

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493 9 RESULTATOPGØRELSE Renteindtægter 2.398.138 2.056.805 1 Renteudgifter 541.476 420.007 2 Netto renteindtægter 1.856.663 1.636.798 Udbytte af aktier m.v. 42.805 48.870 Gebyrer og provisionsindtægter 256.612

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens regnskabspåtegning.... 2 Ledelsesberetning...... 3-4 Resultatopgørelse...... 5 Balance........ 6 Ændringer

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank Pressemeddelelse 4. september 2013 Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank To af Fyns mest solide lokalbanker ønsker at fusionere til Fynske Bank. Formålet med fusionen er at

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2012 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10 Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT 2003 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2003 1/10 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2003 2002 2002 Netto rente- og gebyrindtægter...

Læs mere

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Kvartalsrapport pr 31.3.2006 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 31.3.2006 31.3.2005 31.3.2006 31.3.2005 Renteindtægter 1 118.662 119.752

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for 2001

Årsregnskabsmeddelelse for 2001 Lemvig, den 12. februar 2002 Årsregnskabsmeddelelse for 2001 A/S NORDVESTBANK EN 5 regnskabsår i hovedtal Driftsregnskab (1.000 kr.) 2001 2000 1999 1998 1997 Netto rente- og gebyrindtægter... 209.704 203.086

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 10/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2008 2007 Renteindtægter 1 63.518 58.172 Renteudgifter 2 51.398 45.844 Netto renteindtægter 12.120 12.328

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Karl Ostrowski Per Kvorning Erik Møller Birthe Rusike Medlem af revisionsudvalget

Karl Ostrowski Per Kvorning Erik Møller Birthe Rusike Medlem af revisionsudvalget Side 1 Side 2 Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har d.d. behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2014, der består af ledelsesberetning, 5 års nøgletal samt regnskab

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen. Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse

Læs mere

Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2013.

Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2013. NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 6. november 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 35/2013 Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2013. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Periodemeddelelse 1. kvartal 2015

Periodemeddelelse 1. kvartal 2015 Periodemeddelelse 1. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen den 21. november 2014. Fondsbørsmeddelelse nr. 04/2015 RESUME, HOVED- OG NØGLETAL Resultat før skat på 9,0

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 3018 6028 Pensionsvirksomheden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2008 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Hovedtal Regnskabsoversigt for perioden 2004-2008 (mio. kr.) 2008 2007 2006 2005 2004 Nettorenteindtægter Udbytter Nettogebyrindtægter Driftsudgifter

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012 for Hvidbjerg Bank. Rekordfremgang i resultatet af primær drift for Hvidbjerg Bank

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012 for Hvidbjerg Bank. Rekordfremgang i resultatet af primær drift for Hvidbjerg Bank NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Halvårsrapport 30. juni 2016

Halvårsrapport 30. juni 2016 Halvårsrapport 30. juni 2016 Andelskassen J.A.K Slagelse, under kontrol CVR-nr. 79 39 96 12 Indhold Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal 3 Beretning halvårsrapport 2016 4 Regnskab Resultat- og Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Selskabsmeddelelse 7. februar Vedlagt fremsendes regnskabsmeddelelse for året 2012.

Selskabsmeddelelse 7. februar Vedlagt fremsendes regnskabsmeddelelse for året 2012. Selskabsmeddelelse 7. februar 2013 Regnskabsmeddelelse for FIH Realkredit A/S for 2012 Vedlagt fremsendes regnskabsmeddelelse for året 2012. FIH Realkredit A/S er et 100 % ejet datterselskab af FIH Erhvervsbank

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Uddrag af Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2007 2006 Renteindtægter 1 58.172 37.441 Renteudgifter 2 45.844 35.377 Netto renteindtægter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Halvårsrapport - 2002

Halvårsrapport - 2002 Halvårsrapport - 22 Halvårsrapport - 22 Efter dannelsen af Nordjyske Bank ved fusionen mellem Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank i marts måned 22 kan banken offentliggøre den første halvårsrapport for den

Læs mere