Highlights: Gældsseminar 15. september SAND & projekt UDENFOR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Highlights: Gældsseminar 15. september 2008. SAND & projekt UDENFOR"

Transkript

1 Highlights: Gældsseminar 15. september 2008 SAND & projekt UDENFOR 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Oplæg v/torben Heien Nielsen & Lars Benjaminsen, SFI: Gæld blandt udsatte grupper... 3 Oplæg v/advokat Karsten N. Müller: At tæmme en tiger om kreditorpleje... 5 Gældsbørsen input fra deltagerne... 6 Workshop 1: Gældsprofiler og forebyggelse af gældssætning v/line Barfod... 7 Workshop 2: Overgældssætning og forbrugerbeskyttelse v/troels H. Holmberg... 8 Workshop 3: Regler for rådighedsbeløb m.m. v/ revisor og forfatter Jørgen Juel Hansen Workshop 4: Budgetrådgivning i Malmö v/karin Enefält m.fl Workshop 5: Gæld og sociale udstødelsesprocesser v/ Kasper Kristensen Workshop 6: Praktisk hjælp v/christian B. Rosenbæk Workshop 7: Frivillig gældsrådgivning v/ Anna J. Rolfgaard og Berit S. Olesen Tale til gældsseminaret v/mikkel Warming, socialborgermester, Københavns Kommune

3 Indledning Gæld er et stort problem for udsatte grupper i samfundet og herunder også for hjemløse. Endnu engang har vi i projekt UDENFOR i samarbejde med SAND og Københavns Kommune sat fokus på gældsproblematikken med et gældsseminar d. 15. september Overskriften for seminaret var "Gæld Fastholdelse i Fattigdom. Seminar om udsatte gruppers gældsproblemer." Til seminaret blev der refereret fra de forskellige oplæg og workshops, som vi bringer i dette notat. Den kunstneriske frihed vedr. referatskrivning er bevaret og referaterne er derfor vidt forskellige, hvor nogen er udførlige beskrivelser, mens andre forekommer i stikordsform. På trods af forskellene giver de tilsammen et godt indblik i vigtige highlights, fokuspunkter og diskussioner. Vi håber, at deltagere til seminaret såvel som andre, kan få glæde af nærværende notat og også det andet materiale vi har lagt ud på vores hjemmeside omhandlende gældsproblematikken blandt udsatte grupper. Oplæg v/torben Heien Nielsen & Lars Benjaminsen, SFI: Gæld blandt udsatte grupper Gennemgang af resultater fra SFIs undersøgelse Hvorfor lejere bliver sat ud at deres bolig ved Gunvor Christensen og Torben Heien Nielsen. Se også SFIs powerpoint, som kan downloades fra Fra 2002 til 2006 er der sket en markant stigning i antallet af udsættelser, hvorfor det daværende socialministerium bestilte undersøgelsen. Svarprocenten er på 30, hvilket er lavt. Den kraftigste stigning er i Kbh. stigning på 250 pct. 16 pct. af udsættelserne foregår i Københavns Kommune. 3

4 Årsagerne til udsættelserne: Huslejerestance og manglende overholdelse af husorden. Overrepræsentation af bl.a. unge fra år. Også en betydelig gruppe lønmodtagere sættes ud. Risikofaktorer: Lav indkomst, stor gæld, vanskeligheder ved administration af økonomi. Udsættelser rammer særligt enlige mænd. Forklaring kan evt. findes i, at den danske socialpolitik ikke betragter enlige mænd, som værdigt trængende fx sammenholdt med folk med børn. Hver fjerde som bliver udsat er hjemløs et år efter. Overrepræsentation af folk med anden etnisk baggrund. Tesen er, at de i højere grad sættes ud pga. økonomiske vanskeligheder og i mindre grad på grund af psykisk sygdom. Indkomsten hos dem, der bliver sat ud er langt lavere end indkomsten hos dem, der blev udsat i Lejere der bliver sat ud har ikke haft den samme indkomstudvikling som lejere generelt. 75 pct. af de, der havde gæld angiver gælden som en væsentlig årsag til udsættelsen. De lejere, der bliver sat ud forgælder sig hårdere end andre lejere. Konklusion: 1 ud af 1000 husstande rammes af udsættelser. Der er en sammenhæng mellem udsættelser og hjemløshed. De der bliver sat ud har haft en meget lavere indkomstudvikling. Udsættelser har store konsekvenser for den enkelte Gæld har en effekt på udsættelser. Anbefalinger: At hjælpe målgruppen med administration af økonomien ved fx at få trukket huslejen over kontanthjælpen. Regulering af de hurtige lån. Kommunerne tilbyder opsøgende og bostøttende arbejde til risikogrupper. Få sat fokus på forløbene forud for hjemløshed. 4

5 Oplæg v/advokat Karsten N. Müller: At tæmme en tiger om kreditorpleje Se også Karsten N. Müllers powerpoint, som kan downloades fra - Støttepersoner skal håndtere kreditorer. - Der findes ingen statistik i DK om gældsættelse. - Folk skal møde op i fogedretten, hvilket kan være et problem for de udsatte og dermed ressourcesvage borgere. - Vigtigt at få styr på de velfærdskritiske udgifter det kan redde livet! - Intet nyt er ikke godt nyt, tag selv initiativ og kontakt selv kreditor. - Husk at det er mennesker af kød og blod, vi har med at gøre. Under gældsbørsen blev inddrivelsesvejledningen fra SKAT nævnt. Den er interessant at kigge nærmere på. 5

6 Gældsbørsen input fra deltagerne Line Barfod, advokat og MF Mht. offentlige kreditorer og offentlig inddragelse: SKATs inddrivelsesvejledning. Kan findes på eller ved at google den. Den er god og opdateres løbende. Det kunne også være en god idé at overveje betinget gældssanering. En hjælp til folk, der ikke kan få gældssanering ad de gængse kanaler. Der er mange, der ikke kan forstå, at de først kan få gældssanering, når de har helt styr på deres liv. Det ville være mere fair, hvis man kunne blive saneret, når man i få år havde bevist, at man havde styr på sit liv. Annie Kristensen, Frelsens Hær Hos Frelsens Hær arbejder vi med klatgældssanering. Frelsens Hær betaler al klatgælden ud, og den gældsramte familie ydes i stedet et rentefrit lån af Frelsens Hær. Der gives også helt grundlæggende økonomisk rådgivning. Familierne er meget gode til at betale de lånte penge tilbage og de går så ind i en pulje, så en ny familie kan hjælpes. Har god erfaring med denne meget konkrete form for hjælp. Det er meget bedre end at give et legat. Ega Albertsen, SAND Der findes faktisk en lov om gældssanering for udsatte grupper. Men det er helt håbløst, da den ligger som et tillæg til loven om afbetaling af studiegæld. Der er ingen, der kan finde den, og den bruges sjældent. Jørgen Juel Hansen Der er gode erfaringer med et projekt fra Finland, hvor man har en telefonrådgivning, der beskæftiger sig med gæld. Man kan ringe dagligt fra 10 14, og det er gratis at få hjælp. Ca ringer om året, og rådgiverne kan så henvise videre i systemet. Det er en meget konkret form for hjælp. Verner Madsen, Kirkens Korshær Det er et problem, når en person har gæld til en boligforening. Så kan man ikke få et nyt boligindskudslån. Der var snak om, at denne barriere skulle ophæves er den blevet det? 6

7 Line Barfod svarer, at så vidt hun har forstået det kan kommunen ikke nægte at yde boligindskudslån på trods af, at der er gæld i forvejen. Anne Snedker, SKAT Vedr. gældseftergivelse: I SKAT giver vi eftergivelse, hvis man udelukkende har offentlige krav. Se inddrivelsesloven. Lis, Socialcenter Østerbro Har man gæld ved fx Danbolig, kan man ikke få bolig her igen, men man kan godt i fx KAB. Oplever dog, at der ikke kan bevilges dobbelt indskudslån. Nina Gustavussen, Opstandelseskirkens Sogns Menighedspleje Kommer i kontakt med mange, der har brug for hjælp. Det er primært enlige kvinder med stor gæld, sygdom etc. Det er frustrerende ikke at kunne hjælpe. Hvor er den ene indgang til systemet, så alle disse mennesker kan komme videre? Workshop 1: Gældsprofiler og forebyggelse af gældssætning v/line Barfod Se også et tidligere referat ( Gæld og gældsregler af Serap Erkan) af undervisning afholdt af Line Barfod og andet workshopmateriale på Hvordan opstår gæld? - Overforbrug, mangel på netværk, mangel på ressourcer, misbrug, m.m. - Man bliver narret af alle mulige og umulige reklamer, der fortæller én, at man kan låne til lige, hvad man vil, men man informeres ikke om den høje rente, hagen eller konsekvenserne ved lånet. Derudover er der en del teenagere, der har gjort brug af sms lån, og det bøder de for nu Der gælder forskellige regler for: offentlig gæld; DSB-bøder, restskat, manglende indbetaling af børnepenge, studiegæld m.m. privat gæld; firmaet går konkurs, kassekredit, kontokort, huslejerestancer, gæld til venner, familie, naboer m.m. Det er vigtigt at vide at; Man skal ikke betale mere, end man har råd til. Man har ret til at have almindeligt beskedent indbo. Dvs. et hjem med køleskab, fungerende toilet, tv, el og alt, hvad der ellers hører sig et hjem til. Så længe det ikke er det sidste nye inden for teknologien; B&O, designermøbler og des lige. De penge, man får ind på sin konto er ens egne; løn, kontanthjælp m.m. Banken /kreditorer må ikke gå ind og tage nogle af dem, uden at indehaveren af kontoen har givet dem lov, ved signatur. 7

8 Hvis skaden er sket, er det en næsten umulig opgave at få disse penge igen, så skift bank og åben kontoen i den nye bank. Gør derudover kraftigt opmærksom på, at banken eller lign. ikke har krav på at tage pengene! Alle mennesker, ligegyldigt skyldnerbeløbet, har ret til at åbne en konto! Det er altid en god ide at kontakte sine kreditorer og fortælle dem, at man er klar over gælden, men at man lige har brug for tid til at få styr på hvem og hvor mange, der skyldes til og at når, man har afklaret dette, vil de høre fra én igen. Så bliver de glade. Find også ud af hvor mange forskellige kreditorer, man egentligt har at gøre med. Ofte sælger og køber kreditorer gælden af hinanden, og det kan pludseligt blive uoverskueligt for skyldneren omkring, hvem han/hun egentligt skylder penge Line Barfod mener, at folkeskolerne burde have skemalagt undervisning i oprettelse og udfyldelse af et budgetskema. Så kunne det måske give de unge en bedre forståelse af hvordan og hvorledes, man holder styr på sin økonomi. Oftest har folk sværere ved at tale om deres gæld, men har ingen problemer med at tale om, at de har været incestofre. Det er stadig meget tabubelagt at tale om sin økonomi Derudover foreslår Line Barfod, at vi undersøger; hvad det egentligt koster at bo på gaden? Hvordan kan man dokumentere det? Kan man lave et budget til hjemløse? Workshop 2: Overgældssætning og forbrugerbeskyttelse v/troels H. Holmberg Forbrugerrådet om emnet Overgældssætning og forbrugerbeskyttelse i et europæisk perspektiv. Se også andet workshopmateriale (ark om overgældssætning), som kan downloades fra Efter præsentationsrunde blandt workshoppens deltagere præsenterede TH kort Forbrugerrådet. Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser overfor erhvervsliv og myndigheder. Endvidere er Forbrugerrådet en paraplyorganisation, som består af omkring 30 landsdækkende organisationer, en håndfuld lokale forbrugergrupper og personlige medlemmer. Rådet følger lovgivningen og politikker både nationalt via lovgivningen på Christiansborg og på europæisk niveau i forhold til direktiver fra EU. Overgældssætning: Overgældssætningen angives som både forårsaget af indkomstnedgang og varig lav indkomst kombineret med for stor lånoptagning. I Danmark findes der i modsætning til mange andre lande ikke statistikker på området. I Storbritannien fx udarbejdes årlige rapporter på området, hvilket Troels Holmberg også efterlyser i Danmark således, at problemerne med overgældssætning kan komme på den politiske dagsorden. 8

9 Ser man på de andre europæiske lande viser det sig, at 13 % af husholdningerne i Europa i gennemsnit er overgældssatte. En svensk rapport viser, at i Sverige (som Danmark formodes at kunne sammenlignes med) er 6 % af befolkningen overgældssatte, hvilket koster samfundet i omegnen af milliarder pr. år. Danmark har haft en periode med lav rente, hvilket har ført til større risikovillighed hos banker og långivere. Som følge heraf ses nu store problemer med overgældssætning. Desværre er der ikke fra samfundet og fx pressens side særlig stor fokus på området. I Danmark betragtes gæld som et individuelt problem og samtidig bombarderes vi nærmest med lånetilbud. Siden 2004 er der sket mere end en fordobling i mængden af kontantlån udenfor pengeinstitutterne fra ca. 5 til mere end 10 milliarder kroner. Ser man på de såkaldte sms-lån, var der i ubetalte lån og alene i første halvdel af 2008, er der ubetalte sms-lån, hvilket svarer til mere end en fordobling alene på ét år. Workshoppens deltagere gav følgende konkrete årsager til overgældssætning og problemer i øvrigt blandt deres borgere: Kontanthjælpsloftet rammer hårdt mange må tage lån mhp. overlevelse. Nogle er så økonomisk klemte, at de må betale husleje med børnefamilieydelse. Indsatte/fængslede får ikke hjælp til at håndtere betalingsforpligtelser så som husleje, mens de er i fængsel. Løsladte kommer ud til en manglende økonomi og kontanthjælpen er bagudbetalt, så reelt kan man drives ud i gældssætning eller endda kriminalitet, når man forlader fængslet og skulle starte på en frisk. Unge får nedsat kontanthjælp men huslejeniveauet er lige højt også for dem. Ægtepar rammes hårdt på indtægtssiden af 300-timers reglen, når den ene persons kontanthjælp stoppes. Nogle har behov for hjælp til administration af kontanthjælpen, således at fx huslejebetaling sikres. Dette medfører dog et dilemma i forhold til den enkeltes selvbestemmelse/formynderi. Derudover var workshopdeltagerne stort set enige om at en stor del af æren for udsattes gældssætning skyldes anskaffelse af mobiltelefoner til tilsyneladende billige, men i virkeligheden uigennemskuelige priser. Derudover nævntes forbrugsgoder som tv, fladskærme mv., som typisk erhverves gennem ufordelagtige lejeaftaler. Endelig diskuteredes hvorvidt det var hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til visse lånetyper, og hvorvidt dette var at betragte som formynderi eller ej. Muligheder for at ændre overgældssætning: Som tidligere nævnt indikerede Troels Holmberg, at man fra politisk side ikke synes at være synderlig optaget af tiltag, der kan hindre overgældssætning. Det hævdes fra fx den siddende regering, at man kan 9

10 forebygge via grundig information om fx årlige udgifter til lån kan hindre overgældssætning og at uddannelse skulle være vejen frem. For at mildne effekten af gældssætning har de fleste lande Danmark inkluderet en ågerrenteparagraf nemlig 282 i Straffeloven som siger: For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for." Problemet med denne lov er imidlertid, at der for mange lån ikke er tilstrækkelig kontakt mellem långiver og låntager til at bestemmelsen kan tages i anvendelse. Derudover er det en forudsætning, at långiver skal have haft kendskab til og udnyttet en underlegenhedstilstand hos låntager. Derfor er bestemmelsen ikke nogen sikring mod ekstremt høje renter. Skal man ændre på de fatale konsekvenser af sms-lån, vil det kræve, at man øger dokumentationskravet og øger krav om kreditvurdering. Samtidig kunne man som mange andre lande indføre et grænseloft på fx 20 % rente pr. år. Lande som Belgien er gået lang i bestræbelserne på at hindre overgældssætning. Dér er der skabt et offentligt kreditregister (administreret af nationalbanken), hvorfra man kan hente oplysninger om låntagers økonomi. Et andet middel i kampen mod overgældssætning er at indføre en betænkningstid i forbindelse med sms-lån. I Frankrig er der fx hele 3 ugers betænkningstid på lån. Et forslag til Danmark kunne være 24 timer på smslån. Workshoppens deltagere gav udtryk for, at de borgere, de har kontakt med alle har stor gæld, og at det formentlig for alle eller næsten alle ikke var relevant at tale forebyggelse af overgældssætning, men derimod afhjælpning af overgældssætningens konsekvenser. En af deltagerne foreslog at afskaffe statsstøtten til inddrivelse af gæld fx til DSB. En konsekvens af workshopdeltagernes borgeres overgældssætning er fx, at når man har gæld til et boligselskab, kan man efter en periode som hjemløs ikke få ny lejlighed i samme selskab, men må søge andre steder hen. Troels Holmberg nævnte, at Forbrugerrådet ikke havde kontakt til socialt udsatte som forbrugerpanel og dermed ikke kendte målgruppens vilkår særlig godt. Det aftaltes derfor, at workshoppen skulle ende med at forsøge på at iværksætte en nærmere kontakt med relevante grupper og hjælpeorganisationer. projekt UDENFOR vil tage fat på dette og vil som det første formidle kontakten mellem de parter, der ønsker at bidrage med viden på området. 10

11 Workshop 3: Regler for rådighedsbeløb m.m. v/ revisor og forfatter Jørgen Juel Hansen Jørgen Juel Hansen bød velkommen til workshoppen, gennemgik det udleverede materiale og forklarede kort om rådighedsbeløbet i gældssammenhæng. Workshoppen havde både professionelle og frivillige som deltagere, og vi sporede os hurtigt ind på en drøftelse af rådighedsbeløbets størrelse i forbindelse med afdrag på gæld. Det blev problematiseret, at det forhold, at man i skatteteknisk henseende bor i en hhv. billig (Gentofte) eller dyr (Langeland) kommune, har indflydelse på den gældsplagedes rådighedsbeløb i forbindelse med afdrag på gæld. På denne baggrund gennemgik deltagerne i workshoppen bistået af repræsentanterne fra SKAT et fiktivt budget med henblik på beregning af det månedlige afdrag på gæld. I denne forbindelse drøftede vi udgifter som anerkendes eller ikke anerkendes eller kun delvist anerkendes. Fx udgift til månedlig transport, hvor man i budgettet ser bort fra de første 610 kr. af den månedlige udgift. Der blev også fremsat kritik af den kendsgerning, at opsparing til ferie eller udgifter til husdyr ikke anerkendes i budgettet. Det blev slået fast, at afdrag på gæld (fiktiv situation: en enlig person) først kommer på tale, når de godkendte, månedlige udgifter er fratrukket i budgettet, og der er afsat et rådighedsbeløb på kr. (til mad, tøj og andre personlige fornødenheder). SKAT-folkene gjorde opmærksom på, at der fra SKAT s hjemmeside kan downloades et budgetskema til støtte for beregning af evt. afdrag på gæld. Debatten i denne workshop viste, at der er flere forskellige opfattelser af, hvad begreberne gældssanering og gældseftergivelse dækker over, ligesom det er uklart for mange, hvilke målgrupper, der kan profitere af hvilke ordninger. SKAT lagde frem, at man jo har en oplysningsforpligtelse, og at man i organisationen fremadrettet vil drøfte brugervenlighed og gældsrådgivning for at styrke den almene viden om hjælpemuligheder på dette område, som er svært at gennemskue for de fleste. Måske man kunne forestille sig, at SKAT i samarbejde med en kommune og interessenter eller brugerorganisationer iværksatte et rådgivningsprojekt på gældsområdet? Som en slags servicetilbud til alle borgere med gæld. I forlængelse heraf fortalte SKAT om et projekt, hvor man havde inviteret en gruppe gældsatte borgere over 65 år og med en årsindkomst på under kr. til at drøfte gældseftergivelse. Projektet var en succes, og man fik herigennem hjulpet en gruppe svage borgere ud af deres gæld. I workshoppen blev også drøftet de særlige problemer, som kontanthjælpsmodtagere med gæld slås med. Fra SKAT s side blev det slået fast, at der ikke må foretages modregning for gæld (lønindeholdelse) i kontanthjælp eller pension. Afslutningsvis drøftede vi de særlige problemer, som kontanthjælpsmodtagere har, hvis de på grund af huslejerestancer er blevet sat ud af deres bolig. Deltagerne fra SAND slog til lyd for, at udsatte borgere, der har mistet deres bolig på grund af restancer og som bliver re-etableret i en ny bolig, får tildelt en Støtte- og Kontaktperson (en SKP er), der kan støtte op om indslusningen og herigennem være med til at forebygge, at pågældende atter bliver sat på gaden. 11

12 Workshop 4: Budgetrådgivning i Malmö v/karin Enefält m.fl. Se også Budgetrådgivningens powerpoint og egne notater, som kan downloades fra Deltagerne præsenterer sig selv med navn og arbejdsplads. Gældsrådgivning hedder skyldsrådgivning på svensk og Lejerådgivning hedder hyresrådgivning på svensk. Hyresrådgivningen startede i 96 som et projekt, der skulle gøre noget ved, at der var så mange, der blev smidt ud af deres lejligheder. Der er sket en markant nedgang i udsættelser siden projektet begyndte. Det er hovedsagligt, fordi hyresrådgivningen går ind på et tidligere tidspunkt, end før skaden er sket. De samarbejder med socialkontoret og andre, der har indflydelse på området; domstole mm. Hver onsdag er der åben rådgivning. Rådgivningen arbejder ud fra et princip om, at jo mere man ved, jo mere er man til at hjælpe sig selv. Hermed også sagt, at det ikke kun er leje og gældsrådgivning man tager sig af. Andre juridiske og økonomiske spørgsmål kan også behandles. Det koster pr. år at drive rådgivningen. Hvis man sættes ud koster det op mod kr. Der skal altså ikke meget til, før man har tjent rådgivningen hjem. Her regner man ikke med hvad, det koster at huse folk, indtil de får egen lejlighed igen. Hvis man forhindrer en udsættelse om måneden, er rådgivningen omkostningsfri for det offentlige. Hvis man selv pakker sit tøj og flytter før fogeden kommer koster det kr. I Sverige skal man opmagasinere indbo i 6 mdr. (mod 2 i DK). Hyresrådgivningen beskæftiger sig ikke kun med henvendelser, men tager ud of fortæller om tjenesten gange om året. Den opsøgende og præventive dimension skal give folk en større viden om deres muligheder for at få hjælp, og for tidligere at hjælpe sig selv. Rådgivningen hjælper også med at lægge strategier for, at klienten ikke kommer i en gældssituation igen. Ud fra den medbragte statistik, kan vi se, at det kun er gået den rigtige vej. Per - Ola er lidt bange for, at det kan ændre sig med lavkonjunkturens komme. Hvis man mister sin lejlighed og skal have en ny lejlighed, er det vældigt svært, fordi man har fået anmærkning i fogedretten. Der findes en rapport, der beskriver det forebyggende arbejde. Den viser, at jo mere aktiv man er fra socialforvaltningen, jo mindre er sandsynligheden for at blive smidt ud. Budgetrådgivning og Skyldssanering I 1994 blev kommunerne pålagt ved lov at lave budget og gældsrådgivning. I Malmø ligger denne, mærkeligt nok, i miljøforvaltningen. Loven kom i stand, fordi man mente, at svenskere var overgældsatte. I Sverige siger man den som har skyld bliver aldrig fri Man ville altså give folk en chance for at blive friere eller få en ny chance. Man kan kun få gældssanering en gang i livet i Sverige. Gælden skal være mindst 3 4 år gammel, og man skal have 12

13 været aktiv med at betale den tilbage, hvis man skal gøre sig håb om at blive saneret. Budgetrådgivningen undersøger også, hvorfor man har stiftet gæld. Det er sværere at blive saneret, når gælden er opstået gennem kriminel aktivitet. Fra mandag til fredag kan man ringe til Skyldssaneringen/Budgetrådgivningen. Der er åben rådgivning om onsdagen. De andre dage skal man aftale tid for at møde op. Det kræver en bred viden blandt medarbejderne for at kunne rådgive i de mange emner. De skal hele tiden finde nye løsninger og lave individuelt tilpassede løsninger. Der er en overordning enhed, konsumentverket (betalt af staten), der rådgiver skyldsrådgivningen og uddanner personalet. Konsumentverket står også for den generelle forbrugerrådgivning. Forbrugerrådgivningen sidder som regel sammen med skyldsrådgivere i kommunerne. Man skal have en formel uddannelse på 3 x3 dage for at blive skylds- og budgetrådgiver. Malmø tænker på at lave en central boligformidling. Nu skal man skrives op til hvert enkelt boligkompleks for at få en lejlighed. Man har, som i DK, ikke en central anvisningsret. Det findes i nogle andre byer i Sverige. En vægtig grund til at indføre denne praksis er, at udlejer ikke alene skal kunne vælge, hvem der skal have en lejlighed. Ordningen skal give klarhed over, hvad der stilles af krav til lejere. Rådgivningen servicerer 18 personer i snit hver onsdag. Det giver ca. 850 om året. Der er ca. 180 personer om året, der søger gældssanering. 55 % får den. Desuden arbejdes der med frivillige løsninger, f.eks. akkordordninger. Det er kun 6 steder i Sverige, man behandler gældssaneringsansøgninger, selvom der er kronofogdmyndigheder (fogedretter) i hele Sverige. De behandler også konkurser. Der er 80 personer i hele Sverige, der arbejder med gældssaneringer. Denne instans arbejder også forebyggende. Bl.a. advarer de kraftigt mod SMS lån, der har bragt rigtig mange i uføre i Sverige. Renterne er over 1000 % pr. år. Der har været en stor stigning i unge (18 24) med gæld. Det kan tilskrives SMS lån. Der er ingen kreditvurdering overhovedet, og det tager kun et kvarter fra SMS en er sendt af sted til, at pengene står på kontoen. Hvis man skal have en gældssanering, skal man betale af på gælden gennem en årrække. Man kan ikke stifte ny gæld, mens man saneres. Det tager 60 måneder. Kreditorerne får en procentvis andel af deres tilgodehavende. Resten bliver afskrevet. Den typiske person, der får gældssanering i Sverige, er en mand der er arbejdsløs, skylder ca. en halv million kr. og bor i midtbyen (i Malmø). Metoden Karsten Müller præsenterede 6 lektioner minder meget om den metode, man bruger i Sverige. Den svenske gældssaneringslov er lavet i samarbejdet med inkassovirksomhederne. I Sverige ser man en værdi i, at få folk til at kunne bidrage til samfundsøkonomien igen og gøre dem til gode forbrugere. Det 13

14 betragtes som uværdigt at sætte folk i en gældsposition, der begrænser deres udfoldelsesmuligheder. På samme måde som i DK skal Kronofogden oplyse, hvis en person har søgt om gældssanering, for at kreditorerne har mulighed for at gøre krav på deres tilgodehavende. Det skal også offentliggøres, når man har fået en sanering. Hvis man misligholder sin afdragsordning, annulleres afdragsordningen ikke. Der er tale om en ny situation, og man revurderer situationen laver eventuelt en ny aftale. Kan man overføre systemet i DK? Det hedder sig, at det er socialforvaltningen, der skal sørge for denne opgave i DK. Det mener deltagerne ikke, at vi er gearet til i DK. Der er rigtig mange folk, der godt kunne trænge til at få set deres budget efter i sømmene. Der er enighed om at adskillelsen mellem socialforvaltning og en gælds og budgetrådgivning som den svenske model med fordel kan bruges i DK. Svenskerne var på besøg i Farum kommune. De mener, at det kunne passe ind i deres borgerrådgivning. Det er helt klart en mulighed at lægge opgaven i borgerrådgivningen, mener deltagerne. Man har ikke den samme helhedsorienterede løsningsmodel i DK som i Sverige. Den samlede viden, man har til rådighed på budgetrådgivningen, er guld værd. Og muligheden for at tage sig af både offentlig og privat gæld er helt klart endnu en fordel ved den svenske model. I DK er der mange flere, der bliver smidt ud af deres lejligheder end i Sverige. Det kan også hænge sammen med, at man ofte trækker folk i kontanthjælp. Det gælder om at få politikerne til at se budget og gældsrådgivning som noget, der kan hjælpe alle. For at få politikerne med på idéen om en rådgivningsenhed, skal vi også slå på det økonomiske fordelagtige i at undgå udsættelser. Regnestykket fra Sverige kan overføres til danske forhold. I Sverige kender Kronofogdemyndigheden til al gæld. Det mangler vi i DK. Vi mangler også den centrale uddannelses og oplysningsinstans som Konsumentverket udgør, siger flere i gruppen. Det er næsten umuligt at danne sig et overblik over en brugers kreditorer. Vi skal lave forsøgsprojekter, der kan skabe vejen for en egentlig lovgivning. Det var sådan rådgivningen blev permanentgjort i Sverige. Hvis der skal laves noget praktisk vil Vibeke Lahrmann fra Arup & Hvidt gerne stille sin hjælp til rådighed. Det kunne f.eks. være at oversætte Koll på pengarna 2008 til dansk. Workshop 5: Gæld og sociale udstødelsesprocesser v/ Kasper Kristensen Se også Kasper Kristensen egne notater, som kan downloades fra Har arbejdet med NAPincl og meget med socialt udsatte særligt med udsatte gruppers livsførelse. Har også fulgt de hjemløse. 14

15 Definition af målgruppen og kritik heraf. Hvem er de udsatte grupper? På velfærdsministeriets hjemmeside defineres de som: hjemløse, misbrugere, prostituerede m.m. og socialt udsatte vurderes til at have særlige behov. Samme mennesker indgår i flere af grupperne, da de har flere problemer. Er det rimeligt at tale om grupper hænger de ud sammen, lever de sammen? Karakteristika er jo at de er meget socialt isolerede. Måske skal vi ikke tale om udsatte grupper men udsatte mennesker i hvert fald i forbindelse med deres livsførelse. Videnscenter for Socialt Udsatte: Kritik af det at tale om grupper. Det er ikke alle sindslidende, prostituerede som er socialt udsatte. Vi kommer til at tale for bredt, for statisk (en særlig gruppe) men nogen får det bedre, værre, skifter position, nye kommer til (flygtninge/indvandrere). Der er et flow og ikke entydige grupper. Der er et kontinuum for socialt udstødelse fra social sårbar til udsatte til socialt udstødte. Forslag: at tale om mennesker som er i en farebiografi. Folk kan bevæge sig over kontinuummet fra mere udstødt eller integreret. Den traditionelle fattigdom Når der tales om socialt udsatte er der tendens til at glemme den traditionelle fattigdom i de vestlige lande. Det er vigtigt ikke kun at psykologisere det, men også at se på den økonomiske fattigdom. Nye perspektiver på udsatte og deres livsførelse Livsførelse psykologisk begreb taget op i forskningsgruppe for Personlig livsførelse og intervention. Se det fra de udsatte personers eget perspektiv. Hvordan lever mennesker deres liv i de sociale sammenhænge, de indgår i? En bredere historisk livssammenhæng indgår man også i som socialt udsat. Gæld og andre problemer Psykosociale problemer er problemer i hverdagslivet og er helt present fra den udsattes synsvinkel. 15

16 Er gæld nødvendigvis et problem? Nej, de fleste mennesker har gæld, men gæld et problem for udsatte, da det indgår i en større sammenhæng med andre problemer større grad af fattigdom, mindre indkomst. Gæld er et problem i udsatte personers livsførelse. Hvilken gæld: Offentlig gæld, personlig gæld, sort gæld Mange har fortalt, at de ikke har råd til et værelse, og så er der ikke penge nok til forlystelser (fx en tur i byen eller herberg vælges fra, da man ikke har råd til det). Gæld kan føre til selvmedicinering, stofmisbrug, Gæld har varierende betydning for forskellige socialt udsatte. Nogle af de psykosociale problemer er måske mere midlertidige, mens andre er mere alvorlige: De har en dybere betydning, og gæld er sådan en type problem gælden vokser en betingelse man meget dårligt kan flytte ved. Gæld er udtryk for et socialt forhold, selv om det handler om økonomi. Der er en social historie i det forhold. Fx historier om konkurs og fallit. Gæld er en straf, som man ikke kan overstå, hvis der er tale om en uoverkommelig gæld. Renterne tikker ind, gælden vokser osv. Breve kommer ind af brevsprækken, man mindes om gælden, og det præger hverdagslivet. Gælden er en belastning af indkomsten, hvis man betaler tilbage giver begrænsninger i forhold til at eje, fast ejendom, at indgå i fast forhold. Gælden får mange psykologiske betydninger, som fletter sig sammen med livsførelsen. Livsførelsestemaer: Resignere: Gæld har en stor betydning her. Jeg behøver ikke at prøve at genskabe et liv igen, jeg kan lige så godt gå i hundene, ikke tage omsorg for mig selv, glide og flyde med, drikke. Opposition/modstand: De kan rende mig! Jeg er en del af et andet slags menneske. Det var ikke min skyld. Vil ikke betale børnebidrag, da hun var tarvelig overfor mig. Flugt: At flygte fra de sammenhænge, hvor problemerne er presente. At undgå det sociale system ved at skabe sig et liv udenfor rammerne. Fx: For at undgå at blive ramt af gælden, går man på gaden. Flugt fra rudekuverterne. Alternative måder at skabe indkomst på: Sort arbejde, samle flasker det falder ikke bort pga. gæld. Hvilke konsekvenser har gælden? 16

17 Fx motivation: Der kan være nogle tematikker, som kan gøre det svært at gå ind i en gældsafvikling med en socialt udsat. Det er ikke bare økonomi, der skal løses men der skal kigges mere på de sociale forhold bag ved gældssætningen. Hvilken betydning har gælden ud fra et helhedsorienteret perspektiv for den udsatte? Mange udsatte personer forholder sig kun til her og nu, men det skaber en farlig dynamik, da problemerne vokser. Gruppediskussion Gæld dummebøder her er det svært at gøre noget som sagsbehandler: Kan legalisering af stoffer for de svageste være en løsning? Måske, men det er fastholdelse i misbrug? Løsning: regulering af hurtige lån og gældsrådgivningen løftes af de frivillige organisationer. Workshop 6: Praktisk hjælp v/christian B. Rosenbæk Hvordan hjælper man udsatte borgere med gæld i Den Sociale Retshjælp? Se notater herom fra Den Sociale Retshjælp. Kan downloades fra Workshop 7: Frivillig gældsrådgivning v/ Anna J. Rolfgaard og Berit S. Olesen Frivillig gældsrådgivning er et initiativ fra Velfærdsministeriet. Kort om Projekt Frivillig Gældsrådgivning Gruppearbejde Hvordan vil I organisere en frivillig gældsrådgivning? Opsamling og diskussion Baggrund: Gæld har betydning for de fleste af Velfærdsministeriets områder. Gæld kan føre til forringelse af livskvaliteten og til social udstødelse. Der er mange politiske holdninger til, hvordan man kan anskue gælden politisk, men det er regeringens holdning, at gæld er et personligt problem. Det betyder dog ikke, at man ikke kan byde ind med forskellige løsninger. Det har man gjort fra regeringens side ved forskellige tiltag. Der er afsat 16 millioner på satspuljen til frivillig gældsrådgivning. Formået er at give socialt udsatte borgere med gæld et overblik over deres økonomi. Målgruppe: Socialt udsatte borgere, der ikke kan gå til deres bank eller andre rådgivere og få hjælp. Nogle ved måske slet ikke, hvor meget gæld, de har. Vi taler ikke om gennemsnitsborgeren, der bruger lidt for meget på kreditkortet. Puljen er beregnet til socialt udsatte borgere, og det er et krav, at det er frivillige, der yder rådgivningen. Pengene er til drift minus løn (dog kan administrativt personale få løn). Tanken bag er, at 17

18 gældsrådgivningen skal være en frivillig løsning, ikke en offentlig opgave. Det er tanken, at der skal etableres rådgivninger i større byer. Det er en åben pulje så alle kan søge. Evaluering Der er ikke fastsat mål i forhold til tal. Lige nu er formålet udelukkende at gå ind og give folk et overblik over deres økonomi. Det handler om budgetlægning og overblik over budgettet og over gældssituationen i det hele taget. Der er spredte kommentarer i gruppen om, at gældsrådgivning bør være et offentligt anliggende og ikke noget, der kan overlades til frivillige. Frelsens Hærs Klatgældssanering Annie Kristensen fra Frelsens Hær blev af de andre gruppemedlemmer bedt om at gøre rede for klatgældssaneringen Ved klatgæld til fx hurtige højrentelån, kan Frelsens Hær gå ind og betale gælden af og derefter yde et rentefrit lån. Og så går man bagefter ind og rådgiver helt grundlæggende. Problemet er, at folk bliver lammet af dårlig økonomi. I Frelsens Hær gør man noget konkret ved klatgælden, og det oplever man virkelig hjælper folk videre. Der er mange, der står på venteliste. Langt de fleste betaler de lånte penge tilbage, og de betaler til tiden. Projektet har kørt 1½ år nu. Kunne man i Frelsens Hær få 1 million om året, kunne man virkelig rykke. Hvis man vil opnå noget med de svage familier, så skal man virkelig have fat i den dårlige økonomi. Workshop en blev delt op i grupper og grupperne blev bedt om at skitsere deres bud på en gældsrådgivning Diskussion og fremlæggelse af gruppearbejde Målgruppe for den frivillige gældsrådgivning Alle borgere men særligt dem med stor håbløs gæld og manglende netværk. Socialt udsatte grupper fx førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 4 5, langtidssygemeldte. Borgere, der ikke længere kan søge rådgivning i fx banken. Forebyggelse af sociale problemer, der kan føre til fx hjemløshed. Typer af gæld Privat og offentlig 18

19 Frivillige Repræsentanter af bankrådgivere, offentligt ansatte, socialrådgivere, jurister, revisorer, bogholdere, tidligere dybt gældsatte. Folk, der selv har været i en svær situation, kan hjælpe med at navigere i systemet. Kendetegn Rummelighed, stor forståelse for gæld, respekt for andre mennesker, interesse for og viden om emnet, lyst til at hjælpe andre, personer med livserfaring. Motivation Øgede kompetencer, mulighed for at tilføre sit CV noget, status i det frivillige, gode kurser og opkvalificering, socialt aspekt, kompetenceudvikling, efteruddannelse, social indignation, faglige udfordringer. Hvordan kommer man i kontakt med målgruppen? Der visiteres ud til specialister, der så kan tage hånd om de konkrete problemer. Der kunne også tilknyttes en psykolog, så der bliver taget hånd om andet end tallene på bundlinjen. Annoncer i lokalaviser, via relevante brugerorganisationer, akut modtageafdeling, væresteder og herberger, psykiatriske afdelinger, der skal kobles mellem social og jobforvaltningen og den frivillige rådgivning. Gennem Boligselskabernes Landsforening Placering Boligselskabernes Landsforening Mange gældssatte bor alment og mener, at deres gæld er grund til at de blev udsat. Sammen med andre anerkendte organisationer fx sammen med retshjælpen. Hvordan skal rådgivningen forgå i det daglige? Personligt femmøde Telefonrådgivning Via hjemmeside På gaden, på værestederne, på boformer og herberger kort sagt ude hos brugerne. Man regner fra ministeriets side med at kunne uddele de første portioner penge til frivillig gældsrådgivning i starten af

20 Tale til gældsseminaret v/mikkel Warming, socialborgermester, Københavns Kommune Det koster mange penge at være fattig. Så enkelt kan det siges, når vi taler om gæld. Som konferencen i dag har belyst, tynges fattige ofte af forbrugslån eller andre lån med ågerrenter. Og talemåden om at tisse i bukserne rammer helt plet, når vi snakker om den hurtige gældssætning. For nok varmer det på kort sigt i økonomien, men til gengæld bliver det meget koldt på langt sigt. Vi ved fra vores fattigdomsundersøgelse, at dårlig økonomi påvirker ens liv meget. Penge har nemlig den egenskab, at de kan være en stor kilde til glæde. Men samtidig kan de være en stor kilde til bekymring. Og det præger familier, som har gældsat sig. Bekymringerne griber ind i andre dele af livets forhold, så man havner i en ond spiral, hvor det bliver sværere at søge arbejde, leve sundt, hjælpe sine børn med lektier og så videre. I vores fattigdomsundersøgelse, som kom tidligere på året, fortæller en mor, at hun skal vælge mellem allergimedicin til sig selv, eller allergimedicin til sin datter. Andre undlader at gå til tandlægen, fordi det koster for meget. Og så findes der dem, der blive ensomme, fordi de er flove over at invitere folk hjem i deres slidte hjem. Det er ikke svært at forestille sig, at en sådan presset situation forhindrer folk i, at komme videre i deres liv. Derfor skal vi sociale myndigheder være med til, at afhjælpe den slags problemer for familierne. Efter at have læst rapporten, satte vi os sammen i Socialudvalget for at se, hvordan vi kan afhjælpe fattigdommens konsekvenser. Nu er vi ikke herrer over samfundsøkonomien i Socialudvalget, og vi kan heller ikke sløjfe regeringens starthjælp og kontanthjælpsloft, som beviseligt sender folk direkte i fattigdom, men vi har lavet en række forslag på kommunalt plan, som vi nu kæmper for, at der kommer penge til i budgetforhandlingerne. En af mine personlige mærkesager er, at vi får en økonomisk skadestue i Københavns Kommune. Det skal være et sted, hvor man kommer ind fra gaden og kan få rådgivning om sin situation, det kan være huslejeproblematikker, budgetplanlægning eller hvordan man skaber luft til at afdrage større gældsposter og kontakten med kreditorer eller i sidste ende, hvordan man søger om gældssanering. Som nogen af jer ved, har Velfærdsministeriet besluttet at støtte en frivillig gældsrådgivning i København, og så er det gode spørgsmål jo, hvorfor vi også skal have et tilbud i Købehavns Kommune. Men med al respekt for dem, der måtte melde sig til det projekt, kan vi ikke forlade en så central del af vores indsats mod fattige til frivillige 20

21 kræfter. Det er og bliver en forpligtelse for samfundet at støtte de svageste grupper i politik. Så selv om jeg hilser frivillige initiativer velkommen, skal vi ikke udhule den offentlige service, som vores borgere har krav på. Bedst vil det selvfølgelig være, hvis vi undgår at folk bliver fattige, så derfor har vi også lavet nogle forslag til, hvordan man forhindrer fattige i at havne mere langvarigt i fattigdom. Så alt i alt vil gøre hvad vi kan for, at hjælpe borgerne i København. For tiden kører en dansk bank en kampagne med citater om penge. Og specielt et af dem, sagt af en Bing Crosby, vil jeg give videre som råd til de mennesker, der forhåbentlig snart kommer til at arbejde i kommunens gældsrådgivning: Nemlig, at det er nemt at beregne sine udgifter. Man tager bare sine indtægter og lægger ti procent til. 21

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Når målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen.

Når målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen. Tema Forslag Formål Afsnit Boligstøtte til I tilfælde af restance, bliver borgeren overføres den mindre og dermed mere direkte til udlejer, overskuelig frem for til lejer 3.1.1 Umiddelbart gennemførligt/

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS Der findes en række organisationer, som tilbyder gratis gælds- og økonomisk rådgivning i Aarhus by. Her finder du en oversigt over disse tilbud. Gratis tilbud i Aarhus Mødrehjælpen

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Hermed sender Rådet for Socialt Udsatte i Odense et høringssvar til fattigdomsundersøgelsen

Hermed sender Rådet for Socialt Udsatte i Odense et høringssvar til fattigdomsundersøgelsen Susanne Kvolsgaard Socialcentret Tolderlundsvej 3, 1 sal 5000 Odense C Rådet for Socialt Udsatte Sekretariatet Tolderlundsvej 3 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66146089 E-mail hbk@odense.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt. Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning?

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt. Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning? Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning? 1 I Aktiv Beskæftigelseslov, arbejdes der på, at alle skal

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE Torsdag den 20. december kl. 10. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Faktaark 1 - Udviklingen i antallet af fogedsager med effektiv udsættelse i perioden 2002 til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:

I det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København: 27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning.

Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Landstingssalen, Christiansborg, d. 18. 01.2012 Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet, byder velkommen til konferencen om

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

[1] Udsatterådet i Randers Kommune

[1] Udsatterådet i Randers Kommune [1] Udsatterådet i Randers Kommune Hjælpe Guiden Udsatterådet er Jeres talerør hvad har I at sige? [2] Udsatterådets kvikguide Denne kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, hvis det hele brænder

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Socialudvalget, Skatteudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 293,SAU alm. del - Bilag 183 Offentligt J.nr. 2008-730-0072 Dato: 10. juni 2008 Til Folketinget - Socialudvalget Vurdering af forsøgsordningen

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2013/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING. Til brug for medarbejdere

GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING. Til brug for medarbejdere GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING Til brug for medarbejdere Betalingskontoret Målgruppen er primært dig, der ikke har andre problemer udover din økonomiske situation. Du har ikke i forvejen en sagsbehandler

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser,

Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser, Kære deltager ved workshoppen om forebyggelse af fogedudsættelser, Vi er meget glade for det store fremmøde og engagement på workshoppen d. 9. april. Tak for det! Siden da har vi samlet op på mødet og

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Referat af ordinært afdelingsmøde Onsdag d 13. maj 2015

Referat af ordinært afdelingsmøde Onsdag d 13. maj 2015 Referat af ordinært afdelingsmøde Onsdag d 13. maj 2015 Fungerende formand Lars Hansen bød velkommen og konstaterede at vi var 60 husstande til stede. Dette tal steg senere til 62. Dagsordens pkt. 1: Valg

Læs mere

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 25. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225

Læs mere

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk Noget om lån Der er mange forskellige priser på lån alt efter hvem du er, hvor meget du ejer, hvad pengene skal bruges til og hvem du låner af. Helt generelt afhænger prisen på et lån ofte af, hvor stor

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt Rapport om interview med gældsrådgivere Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Interview med gældsrådgivere... 3 2.1 De interviewede gældsrådgivere...

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

SU-møde. Tirsdag den 4. marts

SU-møde. Tirsdag den 4. marts SU-møde Tirsdag den 4. marts Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Tema om boliger Anne Kyung Nielsen, områdeleder, BID Orientering om tilkendelse af boliger Midlertidig indkvartering

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Møde den: 13. januar 2014 kl. 12.00-13.00 Sted: Mødelokale 1443-413 (videolink) Ekstraordinært LSU-møde i AU Kommunikation (2014-1) Dagsorden Deltagere: LSU, AU Kommunikation Fra HR deltager: HR-partner

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi?

Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi? Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi? Af Søren Braskov, erhvervspsykolog og partner i HumanAct Hvem skal føre virksomheden videre og hvordan? Generationsskifte i en familieejet virksomhed

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING - et gratis og uvildigt tilbud 1 Jeg har fået en tro på, at jeg kan komme godt ud på den anden side. Rådgivningen har både været konkret, men har også været en moralsk/psykologisk

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere