Virksomhedsplan 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2015"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2015 Baggrunden for indholdet i virksomhedsplanen for 2015 Over de seneste par år er spørgsmål som Hvad vil ledelsen med Bygholm?, I hvilken retning skal vi og Hvordan (gen)skaber vi brandet Bygholm som skolen for de unge landmænd, der både kan og vil? blevet stillet af blandt andre medarbejdere. I det følgende fremgår ledelsens svar på disse spørgsmål, hvilket skal tænkes som en proces hen mod målet, som nu igangsættes som middel til at sætte en retning, der bliver til at få øje på for skolens kommende elever. I 2015 vil ledelsen sætte et særligt fokus på at få flere elever og kursister til at vælge Bygholm Landbrugsskole, og der vil også blive afsat ekstraordinære resurser til dette arbejde. Det medfører, at der med virkning fra den 1. januar iværksættes en handlingsplan for, hvordan vi konsoliderer Bygholms position som en af landets absolut førende landbrugsskoler. Virksomhedsgrundlag Formålet med Bygholm Landbrugsskole er at udbyde uddannelse, efteruddannelse og konsulentvirksomhed, som relaterer sig til det landbrugsmæssige område. Mission Vi uddanner og videreuddanner fremtidens ledere og medarbejdere til landbrugserhvervet og agroindustrien, udbyder arbejdsmarkedsuddannelser og bidrager til landbrugserhvervets samfundskontakt. Vision Vi vil fremstå som et aktivt og kraftfuldt videncenter inden for landbrug, farm management og ledelse med internationale perspektiver, og vi vil være det foretrukne uddannelsessted for landbrugsuddannelse og landbrugets lederuddannelser. Vi vil være kendt som et uddannelsesmiljø, hvor nytænkning og iværksætteri er omdrejningspunktet i undervisningen i et dynamisk samspil mellem elever, undervisere og erhvervslivet. Værdier Skolens værdigrundlag tager afsæt i følgende nøgleord: KVALITET, FÆLLESSKAB, VILJE, MULIGHEDER

2 Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisningen på Bygholm Landbrugsskole. Undervisningsministeriet definerer ordene således: pædagogisk : Pædagogik er læren om opdragelse, undervisning, uddannelse og dannelse. Pædagogikken er således med til at sætte rammerne for skolens læringsmiljø, aktiviteterne i klasseværelser og værksteder og dermed for skolens didaktiske praksis. didaktisk : Didaktik betyder undervisningslære og drejer sig om, hvordan læreren planlægger undervisningens indhold og metode under hensyntagen til fx læringsmål og elevforudsætninger. Endvidere om de overvejelser og refleksioner, som læreren gør sig i forbindelse med planlægning af undervisningen. Didaktikken bestemmes i stor udstrækning af, hvilket fag eller kompetencer læreren underviser i, hvorfor den enkelte lærer er nødt til at oversætte det fælles didaktiske grundlag i sin undervisningsplanlægning og gennemførelse i fx matematik, materialelære eller værkstedsaktiviteter....grundlag : Det pædagogiske og didaktiske grundlag er udgangspunkt for de aktiviteter, som skolens ansatte foretager. Skolens aktiviteter hviler på dette grundlag, hvilket indebærer, at skolen også tager sit afsæt her i fx administrative, organisatoriske og indretningsmæssige fornyelser. Pædagogiske principper på Bygholm Landbrugsskole Praksisnærhed: Undervisningen på alle trin i uddannelsen skal være praksisnær. På især Grundforløb kan det handle om at se tingene i virkeligheden og at gøre og røre. På alle trin er case orienteret undervisning central. Case orienteringen skal sikre, at eleven kan se, hvordan undervisningens indhold bruges eller kan omsættes i virkeligheden. Elevinddragelse: Undervisningen skal være centreret om elevens eget arbejde. Jo mere eleverne arbejder, jo mere lærer de. Samtidig er lærerens dialog med eleven central. Læreren skal tage udgangspunkt i elevens nysgerrighed (hjælpe den frem, hvis den ikke er der), og læreren skal derudfra hjælpe eleven til at svare på de spørgsmål, eleven stiller, fremfor de spørgsmål læreren definerer. Helhed frem for delelementer: Undervisningen skal tage udgangspunkt i reelle, genkendelige problemstillinger med praksisnærhed fremfor at tage udgangspunkt i det teoretiske delelement. Dette princip hænger tæt sammen med tværfaglighed som et bærende element i undervisningen. Didaktik på Bygholm Landbrugsskole Differentiering: Det er en udfordring, når elevgruppen er meget uensartet. Derfor er det et krav, at læreren kan differentiere undervisningen ud fra forskellige principper som niveaudeling, differentierede produkter og læringsmål. Vi skal arbejde hen imod at alle elever udnytter deres potentiale og vi skal væk fra en tænkning, hvor udfordringer til de stærke elever udelukker de svage elever.

3 Motivation: Elevens motivation drives blandt andet af, at det er tydeligt, hvordan undervisningens indhold er relevant og kan give mening for eleven f.eks. i forhold til praksis. Motivationen påvirkes også af evalueringsmetoden i faget. Vi oplever, at eleverne er resultatorienterede. Når de er færdige med en opgave, synes de ikke de behøver at lave mere. Vi tænker mere på at få eleverne til at udnytte deres fulde potentiale ved at eleverne skal have mere fokus på læreprocessen og ikke så meget på selve resultatet. Den didaktiske udfordring handler om at motivere eleverne til at se deres egen læring på denne måde. Selvstændigt arbejde: Vi vil gerne have eleverne til at arbejde selvstændigt. Der er elever, som har behov for hjælp og som bør komme i lektiecafe, men de kommer ikke af sig selv. Derfor skal der arbejdes med at få gjort lektiehjælpen mere orienteret mod at få disse elever til at bruge hjælpen. Ofte oplever vi i projektundervisningen (f.eks. prøveeksamen på 2HF), at eleverne bliver optaget af at søge viden, de skal bruge til noget konkret i stedet for at arbejde med det, læreren synes er vigtigt. IT i undervisningen: brugen af IT skal understøtte elevens læreproces. Det kunne være ved at undervisningen er tilrettelagt således at fildeling og brug af sociale medier kan understøtte elevens egne læreprocesser. Det handler ikke kun om informationssøgning. IT i undervisningen handler også om, at eleverne skal lære at håndtere basale programmer og funktioner, så de selv kan overføre det til andre situationer. Ovennævnte grundlag har vi arbejdet ud fra de senere år, men dette arbejde skal intensiveres yderligere. Derfor iværksætter vi følgende handlingsplan for at opnå dette mål. Styrket læringskultur og fokus på relationer og respekt Udgangspunkt oplevede problemstillinger Vi ser problemer med nogle elevers adfærd i kostskolen de respekterer ikke hinanden (larm om natten), de respekterer ikke de ansatte (taler grimt ), de respekterer ikke skolen (overtræder regler, behandler ikke inventaret godt). Vi ser problemer med elevernes arbejdsindsats de kommer ikke til lektiehjælp, selv om de har behov. Især Gf eleverne og 1HF eleverne har ikke fokus på deres egen læring de laver dårlige afleveringer/projekter, de dumper til eksamen. Vi vil gerne tiltrække flere dygtige elever og udfordre dem, men differentiering er svært. Vi ser, at enkelte elever har meget fravær. Vores reaktionstid på opfølgning af disse elever er for langsom. Derfor går der for langt tid, hvor elever, som måske ikke er motiverede eller klar til at gå i skole, går her uden at der sker en ændring. Det påvirker de andre elever negativt, og i nogen grad også de ansatte. Mål Vi skal have en kultur i kostskolen, der er præget af respekt og gode relationer. Vi skal have en kultur i undervisningen, der har fokus på den enkelte elevs læring alle skal blive så dygtige, de kan. Der skal være en tæt opfølgning på den enkelte elev med hensyn til læring og tilstedeværelse.

4 Specifikt i forhold til Reform 2015 På grundforløbet skal der være 26 klokketimers lærerstyret undervisning om ugen og heraf skal der være 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit. Der indføres talentspor på landbrugsuddannelsen. Tiltag Talentspor På grundforløbet forberedes udvalgte elever til et særligt talentspor gennem deltagelse i såkaldte bonusfag. På 1. hovedforløb indføres der for udvalgte elever et særligt talentspor i fagene matematik og landbrugsproduktion. På 2. hovedforløb indføres der et særligt talentspor for udvalgte elever i fagene fagengelsk og internationalisering og i specialefaget (husdyr eller planteproduktion). Bygholm skal være kendt for at være landbrugsskolen, der stiller store krav til eleverne i såvel kostskolen som i undervisningen. Desuden skal der etableres et talentspor (vi finde et andet navn for dette) ud over den normale undervisning om aftenen og/eller i weekender, så skolen har et specielt og skræddersyet tilbud til de meget dygtige og ambitiøse elever. Dette kan være med til at motivere eksempelvis 2. hovedforløbselever til at gennemføre lederuddannelsen, og det kan i bedste fald trække flere elever fra andre skoler til Bygholm. Faglig Fordybelse Fra januar 2015 øges timetallet på GF, EUX og 1HF med 2 lektioner om ugen. Disse lektioner bruges til faglig fordybelse og lektiearbejde. Den ene lektion ligger en af dagene kl og den anden lektion ligger en anden dag kl Disse lektioner er bemandet med 4 lærere hver gang 2 lærere på GF+EUX og 2 lærere på 1HF. Da skemaet er kendt for hele semestret fra starten, kan der på forhånd udpeges et fag, som i den enkelte uge skal stille en fordybelsesopgave til de elever, der ikke har nogen lektier at arbejde med. Det går på skift mellem fagene og lærerne. Opgaverne skal ikke rettes af lærerne de skal enten kunne rettes af eleven selv eller der kan f.eks. hver anden uge være fremlæggelse, hvor mindre grupper af elever fremlægger for hinanden eller drøfter deres besvarelse. De elever, der har passende udfordringer i de almindelige lektier, har pligt til at arbejde med deres lektier i de to lektioner. Lektier kan også være læselektier.

5 Pædagogisk grundlag Arbejdet med målstyret læring skal udvikles og integreres i den daglige undervisning. Det er centralt, at den enkelte elev ved, hvad der skal læres, og hvordan det går med at lære. Derfor skal lærerne bygge deres undervisning op over principper og metoder, der understøtte målstyret læring. Differentiering og løbende evaluering er fortsat centrale elementer. Relationer Noget af det, der har betydning for elevernes fastholdelse i uddannelsen og for deres skolevalg, er positive relationer til lærerne. En måde at gøre det lettere for lærerne at skabe relationer til eleverne, er hvis man har den enkelte elev i mange timer. Derfor skal det prioriteres, at den enkelte elev møder så få lærere som muligt på det enkelte skoleforløb. Det betyder, at når fag og forløb bemandes, skal det prioriteres, at den enkelte lærer komme så meget som muligt i samme klasse gerne med flere fag. Dette skal prioriteres højere end at den enkelte lærer er med på flere forløb. Klasselærer Klasselærerfunktionen skal opprioriteres på to områder. Klasselæreren skal have lidt flere klassens time lektioner i klassen, og klasselæreren skal ugentligt følge op på klassens fravær. Én dag om ugen er klasselæreren skemalagt til at være med til bevægelse i morgenlektionen klasselæreren er den, der tjekker om eleverne er til stede. Klasselæreren modtager elevernes fraværsansøgninger og godkender efter de gældende retningslinjer. Det bliver klasselærerens opgave hver fredag at se på fraværsopgørelsen for klassen og kontakte de elever, der har ulovligt fravær. Senest om mandagen skal de aktuelle elever have været til samtale og der skal være en aftale om adfærdsændring. Hvis der skal sættes andre ting i gang (mentor eller lignende), inddrages fastholdelsesvejlederen. Hvis det bliver aktuelt, at en elev skal stoppe i uddannelsen, skal uddannelseschef eller forstander orienteres. Udmeldelsessamtaler skal stadig gennemføres af en vejleder eller en leder. Klasselærerfunktionen skal evt. deles mellem to lærere, hvor den første lærer kommer meget i klassen i den første del af skoleperioden og den anden lærer meget i klassen i den anden del af skoleperioden. Fokus er tæt og lynhurtig opfølgning! Vagtlærer Aftenvagt med lærerbemanding udvides. 1. Et mål om øget fastholdelse af grundforløbselever. Specielt de yngste elever under 18 år er overladt for mange timer til dem selv ved den nuværende vagtordning. Som led i at få skabt tættere relationer til de grundforløbselever, som er frafaldstruede, og som ikke for alvor kommer ind i Bygholm fællesskabet ved at deltage i fælles aktiviteter på lige fod med de øvrige og ældre elever, udvides tilstedeværelsen og det ægte

6 engagement fra en voksen person, hvilket i sig selv kan være brohovedet til et godt fritidsliv på skolen for alle elever ( sunde interesser og et sundt fællesskab ). Konkret vil der være vagt mandag, tirsdag og onsdag aftener fra kl , og om torsdagen vil der, som det også er tilfældet i dag, være vagt fra kl Det betyder, at andelen af vagtlærertimer er blevet udvidet med ca. 500 timer årligt. I forhold til det samlede lærertimeforbrug på ca timer, svarer det til en stigning fra ca. 1,5%. 2. Et mål om fastholdelse af elever i det hele taget og dermed flere elever på skolen. Ved øget voksendækning på skolen uden for undervisningstiden vil der komme mere styr på og mere indhold i kostskolen, hvilket formentlig vil få flere elever til at vælge Bygholm igen, næste gang de skal på skolebænken. Dertil kommer en opstramning på elevernes omgang med alkohol, herunder også en lidt fastere håndhævelse af eksisterende regler. Dog med forståelse for, at eleverne ikke skal jages væk fra Bygholm. Strammere kostskole og alkoholregler (Stærk spiritus over 16% ikke tilladt) Baren torsdag Værelset Køleskab på værelset Indtage alkohol i Tårnet Indtage alkohol på fællesarealer inkl. kælder Gå i byen Efter kl Elever under 18 år X NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Grundforløb, over 18 år X NEJ NEJ NEJ NEJ X Første hovedforløb under 18 år X NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Første hovedforløb, over 18 år X NEJ NEJ NEJ NEJ X Andet hovedforløb X X NEJ NEJ NEJ X Overbygning X X X X NEJ X X = hvad der er tilladt på de respektive uddannelsestrin Bevægelse Der laves en morgenlektion fra tirsdag fredag. Tirsdag torsdag skal der være lærerbemandet bevægelse kl for GF, EUX og 1HF. Indholdet i lektionen kan være en gåtur. Kriteriet for indholdet er, at eleven ikke skal klæde om og ikke skal i bad bagefter, men skal bevæge sig og/eller få frisk luft. Der er to lærere på hver dag. Den ene er én af klasselærerne, som står for at registrere eleverne. Den anden lærer sætter bevægelsesaktiviteten i gang. Om fredagen er morgenlektionen Rengøring og værelsessyn. Denne lektion bemandes af Rengøringspersonalet og ledelsen. Derved sikres det, at alle elever kommer op rettidigt også efter torsdag aften og nat.

7 Frigivelse af ressourcer til strategisk ledelse Vi skal flytte noget af den tid, ledelsen i dag bruger på opfølgning i forhold til elever, over til lærerne. Ovenstående tiltag skal medvirke til, at det bliver lærerne, som i højere grad skal påtage sig opfølgningsopgaverne (fravær, opførsel og læring). Lærerne skal være aktivt opsøgende og tage opgaven på sig, sådan at læreren altid er første aktør i forhold til eleven. Lærermestre skal i højere grad involveres i specielle tilfælde og kontakten til forældre ved elever under 18 år, og hvor der ikke er en lærermester inde over, skal også opprioriteres. I helt særlige tilfælde skal forældre også kontaktes ved elever, der er over 18 år. Vi vil i personalegruppen ikke løbes om hjørner med! Tiltagene i forhold til kostskolen (bevægelse, forlænget vagt, strammere alkoholregler og værelsestjek fredag) skal medvirke til, at der skal bruges færre ledelsesressourcer på at følge op på elever, der ikke følger reglerne og som dermed ikke lever op til skolens forventninger til dem. Ressourceforbruget på elevopfølgning er i dag usynligt, fordi den del ledelsen bliver involveret i ikke tidsregistreres. Derfor vil disse tiltag se ud som et øget ressourceforbrug, fordi der kommer til at medgå flere lærertimer. Men samtidig frigives ledelsestid i det daglige, hvor uddannelseschef og forstander ikke længere skal være primære aktører på fraværsgodkendelse, opfølgning, samtaler med elever om adfærd m.v. Ud over dette skal specielt uddannelseschefen have frigjort tid fra den daglige drift svarende til ca. 250 timer for at have de nødvendige resurser til at stå i spidsen for iværksættelsen af nye tiltag ud over de tilpasninger, der allerede er blevet nævnt. Det sker ved at lærer Henrik Sund Christensen får en funktion som uddannelsesleder svarende til i ca. 250 timer. Nedenfor beskrives de nye tiltag. Nye tiltag og understøttende PR strategi Den personlige kontakt til tidligere og ikke mindst potentielle elever fra andre skoler vægtes fortsat højt ved en høj grad af synlighed på diverse skuer og messer. I 2015 udvides deltagelsen til at omfatte hele landet. I lige årstal, hvor Agromek finder sted, prioriteres deltagelse dér højt. Men dette er ikke længere tilstrækkeligt, så derfor skal rekruttering af nye målgrupper og indsatsen omkring skolens arbejde med introkurser og brobygningsforløb styrkes. På nuværende tidspunkt har Bygholm Landbrugsskole en identitet/profil der begrænser sig til landbrugsskole og de antagelser unge, forældre og læremestre må have om, hvad det indebærer. Men i forhold til den aktuelle målgruppe, er det vigtigt, at vi viser, hvordan vi skiller os ud fra andre landbrugsskoler. For at konkretisere hovedmålsætningen for den fremtidige såvel interne som eksterne kommunikation, er det vigtigt, at redegøre for skolens styrker og muligheder i den kontekst. Det er en kendsgerning, at målgruppens baggrund for at søge uddannelsen, er et behov for en praktisk uddannelse og en oprigtig interesse for faget. Bygholm Landbrugsskoles unikke position i forhold til at have

8 samlet uddannelserne under ét tag, kombineret med kostskolen, betyder en meget større social gevinst for eleverne på tværs af uddannelsestrinene og indbyrdes på det enkelte hold. Som elev kan du naturligvis vælge den konventionelle uddannelsesmodel, men har du et behov for eller ambitioner om at fordybe dig i studierne og omgive dig med ligesindede, så skal Bygholm Landbrugsskole også være det eneste rigtige valg! Men det er vigtigt, at målgruppen ved det, og den eneste måde at fortælle om disse unikke styrker på, er via ekstern kommunikation. Og denne ambition er meget godt i tråd med Erhvervsuddannelsesreformens DNA. Det er derfor vigtigt, at vi laver noget materiale, hvor det første, man ser, er den anderledes skolegang. Derfor skal det sociale vises, og vi skal vise, at vi er en seriøs og levende skole, og at vi har ekspertisen i form af kvalificerede undervisere og gode faciliteter. Sidst men ikke mindst har Bygholm Landbrugsskole en masse aktiviteter, som kun kan lade sig gøre, fordi vi har kostskolemodellen. Dette skal også bringes frem for at tiltrække specielt nye målgrupper. Nogle potentielle elever har måske gået på højskole eller efterskole eller er blot tændt på læring og viden, på tanken om seriøs undervisning, socialt fællesskab, fede fritidsaktiviteter, at få maden serveret og få skabt venskaber for livet? Et ophold på Bygholm kombinerer det hele! Vi har med andre ord en fortælling, vi skal have markedsført Det er en kendsgerning, at de virksomheder/skoler, der klarer sig bedst, er dem, der er konsekvente i deres positionering. Kort sagt skal vi blive bedre til at få de mange gode salgsargumenter ud over rampen. Derfor skal den overordnede strategi for PR arbejdet, vi har i dag, udvides og vedligeholdes ved hjælp af et samarbejde med et eksternt og professionelt firma. Det ekstra behov for finansiering til dette arbejde skal komme via den særlige udviklingspulje på op til kr., som afsættes i budgettet for Hvilke nye mål sætter vi os konkret i 2015? Målene nedenfor er opstillet i prioriteret rækkefølge 1. Bygholm+ (vi skal formentlig finde et andet navn for dette) Tidshorisont: hurtigst muligt, salg skal så småt i gang allerede til åbent hus, og de første fag skal være klar til GF 1 og GF 2 fra august samt til 2. hovedforløb fra september. Der skal foretages en brugerundersøgelse hos nuværende og evt. tidligere elever. konsulentfirma. Forløb må gerne være event præget og udviklingen foregår internt på skolen og emner kunne eksempelvis være Bygholm+ teknik, internationalisering og sprog, økonomi, innovation, økologi, it, business o.s.v. Det er stadig et åbent spørgsmål, om Bygholm+ skal være en linje, der løber over hele elevens uddannelse eller om det er et tilvalg på tværs af forløb. Der foreligger et forslag om at give fagene i Bygholm+ forløbet ECTS point, således at når alle fag er gennemført, så har eleven reelt et brugbart bevis.

9 Anslået resurseforbrug til udvikling i kr. (afvikling kommer oveni, derfor brugerbetaling) Eksternt analysearbejde kr. Lærertimeforbrug (300) kr. Markedsføring kr. I alt kr. 2. Farmer Camp Tidshorisont: klar til uge , salg på dyrskuer i foråret m.v. I den første uge af sommerferien afholdes sommerskole Farmer Camp Bygholm for unge på år. Det skal hjælpe dem med at blive afklaret i forhold til valg af uddannelse. Elever kunne med fordel tænkes ind i programmet som det er tilfældet med sikkerhedskurset. Anslået resurseforbrug i kr. (afvikling kommer oveni, derfor brugerbetaling) Eksternt analysearbejde 0 kr. Lærertimeforbrug (60) kr. Markedsføring kr. I alt kr. 3. Udlandspraktik Tidshorisont Dette er vi allerede i gang med. Anders Højlund Nielsen arbejder med det. Vi skal arbejde på at gøre det mere synligt, samt at udnytte de kontakter vi har. Anslået resurseforbrug i kr. ud over den tid Anders i forvejen anvender til formålet Eksternt analysearbejde 0 kr. Lærertimeforbrug (40) kr. Markedsføring kr. I alt kr. 4. Fjernundervisning Tidshorisont er efteråret 2015 med henblik på evt. iværksættelse fra 1. januar 2016 Der skal bruges ekstern konsulent timer til at undersøge markedet omkring fjernundervisning. Anslået resurseforbrug i kr. Eksternt analysearbejde kr. Læretimeforbrug (40) kr. Markedsføring 0 kr. I alt kr.

10 Strategiarbejdet hen i mod fora ret 2016 I 2016 skal vi have lagt et strategisk spor ud i forhold til pejlemærket for 2020, men allerede nu begynder vi på forberedelserne til dette. I 2013 lagde vi grundlaget for at arbejde med de 5 fokusområder Flere elever på landbrugsuddannelsen, Flere elever på lederuddannelsen, Internationalisering, Udviklingen af undervisningen og Kursuscenteret. Det gør vi stadig, men arbejdet skal intensiveres i en hidtil uset grad, hvilket nærværende virksomhedsplan for 2015 og budgettet for 2015 gerne skulle afspejle. Desuden skal vi være bedre forberedt til det næste strategiseminar i 2016, hvor der formentlig skal gøres brug af eksterne kræfter for at løfte opgaven. En opgave, hvor Bygholm helt overordnet med afsæt i den forestående erhvervsskolereform, som træder i kraft fra 1. august 2015, skal skabe grundlaget for en skarpere profil som medfører at Bygholm i højere grad end i dag skal være for de unge, der kan og vil!!! I forlængelse af ovenstående og det, vi allerede har i vores strategiske handlingsplaner, kan følgende ideer/spørgsmål evt. bringes på banen som en del af produktudviklingen på mellemlang sigt, hvor vi differentierer os i forhold til de øvrige landbrugsskoler Kan den nye reform på erhvervsskoleområdet måske give en vækstmulighed, hvor eleverne ser nye (attraktive) muligheder, så de vælger en erhvervsskole fremfor StX/HtX? Kunne der være mulighed for et kombineret (efterskoleagtigt) år med 10. klasse og et grundforløb? Kan/vil vi starte op med andre jordbrugsuddannelser ved udbudsrunden i 2017? Kan/vil vi starte op med at være slagteriskole? Muligheder for fundraising ved især nye tiltag? Hvor høj grad af lærertilstedeværelse skal vi have fremover i forhold til, at det er lærergruppen, der skal medvirke til at drive udviklingen fremad? Skal skolen skifte navn til f.eks. Agro College Bygholm? Andre og nye produkter? Kaj Aage Højgaard, december 2014

Virksomheds- og Strategiplan Bygholm Landbrugsskole

Virksomheds- og Strategiplan Bygholm Landbrugsskole Virksomheds- og Strategiplan Bygholm Landbrugsskole 2017-2020 Virksomhedsgrundlag Formålet med Bygholm Landbrugsskole er at udbyde uddannelse, efteruddannelse og konsulentvirksomhed, som relaterer sig

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Kold College. Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Kold College. Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige) December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 82 82 83 83 [-3] [-4] 78 [-4] 83 86

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering Indsatsområde Mål/intention Indikator Vægt Målopfyldelse A: Basis indsatsområder 66,7 % A1: Den pædagogiske tilgang i uddannelserne Praktisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Strategi

Strategi Strategi 2012-2014 1 2 Vores fælles vej fremad Den folder, du sidder med i hånden, indeholder det strategiske grundlag for Tech College Aalborg. Ud over den nye Strategi 2012-2014 består folderen af skolens

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger Undervisningen i grundforløbet Grundforløbspakker Undervisningen på grundforløbet sigter mod at eleven vælger landmandsuddannelsen til landmand på hovedforløbet. Vi tilbyder 3 grundforløbspakker på Nordjyllands

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SOSU Nykøbing Falster. Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SOSU Nykøbing Falster. Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige) December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 85 83 86 83 85 84 85 83 Elevtrivsel

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg DYRK DIN interesse Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum Landbrugsvej 65 5260 Odense S Afd. Korinth Spanget 7 5600 Faaborg

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere