Bearbejdet opsamling fra møde d med ELEVRÅDSMEDLEMMER Den åbne skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bearbejdet opsamling fra møde d. 8.11.2013 med ELEVRÅDSMEDLEMMER Den åbne skole"

Transkript

1 Sag Dok.nr Bearbejdet opsamling fra møde d med ELEVRÅDSMEDLEMMER Den åbne skole Indhold Tema 1 - Mere bevægelse ind i skolen... 1 Tema 2 - Den åbne skole... 3 Tema 3 - Mere IT i undervisningen... 4 Tema 4 - Skoledagens længde hvordan variation og sammen med hvem:... 6 Tema 5 Lektiehjælp... 7 Tema 6 - Alle elever skal lære mere... 9 Tema 7 - Trivsel Tema 1 - Mere bevægelse ind i skolen Bevægelse må gerne ligge sent på dagen, når eleverne er trætte. Bevægelse skal lægges strategisk, så elevernes energi udnyttes bedst muligt. Det skal give eleverne et tiltrængt brake Man kunne indføre løbebånd både som et fysisk løberedskab og som et tidsbånd hen over ugens dage, hvor der løbes, jogges og gås. Det kunne fx være morgenløb Der er også vigtigt, at eleverne får noget at spise, når der motioneres mere. Der bør fx være en madordning på skolen. Man kunne bruge Go Mad til Børn. Gratis frugt til eleverne i time ville være godt. Man kunne måske få noget af maden gratis fra butikker og restauranter, så alt blev brugt inden, det havner i skraldespanden og giver madspild Bevægelsesaktiviteterne skal tilpasses den enkelte elevgruppe, og skal helst relateres til selve undervisningen, selvom det kan være en pædagogisk udfordring. De små elever, mellemgruppen og de store interesserer sig ikke nødvendigvis for det samme, når det gælder sport og bevægelse Bevægelse kunne kombineres med længere frikvarterer Multibaner og udeområder kan inddrages, når vejret tillader det 1

2 Skolen kunne arrangere flere årlige sportsdage/motionsdage fx i en stor hal og gerne på tværs af folkeskoler og andre typer skoler Svømning vil også være en god idé at inddrage i bevægelsesaktiviteterne Det vil være godt at tage på flere cykelture i skolen. Man kunne fx have et helt klassesæt af cykler, cykelhjelme osv., som på Sct. Jacobi Skole Tennisbaner og andre sportsfaciliteter burde kunne bruges i skoletiden Man kunne invitere professionelle trænere ind i skolen, fx fra Esbjerg Hurricaus eller en dygtig håndboldtræner Skolen kunne tilbyde valgfag i sport og fysisk aktivitet og events. Al sports bør være valgfag Fitness og fitnesscentre kunne inddrages mere i skolen/sfo, men der skal gives instruktion, så man ikke gør forkerte bevægelser På en skole har der været et valgfag, der hed 'Delledræberen'. Her var fitness en del af valgfaget Man kunne indføre flere idrætstimer og fx bruge to timer til idræt ad gangen Frikvarterer og pause bør foregå ude i det fri Skolens hal kan bruges i frikvarterer og pauser Skolen kunne arrangere flere bevægelsesaktiviteter på tværs af klasser og årgange Skolen kunne indrette et trænings- eller fitnessområde, som hele lokalsamfundet må bruge Indrette en Tarzanbane i skolegården Man kunne indføre legepatruljer Aktiviteterne skal være lærestyret. Det er vigtigt, at aktiviteterne er seriøse, planlagte, meningsfyldte og af høj kvalitet Mere udeundervisning i alle fag, fx gå udenfor og måle og veje ting i matematik og fysik Kombinere bumlege og andre fysiske lege med indlæringen i alle fag Kombinere løb med læseaktiviteter og lave staveord samtidig med, at man kaster bolde til hinanden Man kunne lave stafet med engelske gloser Gøre mere gymnastik i idrætstimerne Indret skolen, så eleverne bliver nødt til at bevæge sig mere. Eleverne kunne fx skifte lokaler og pladser oftere i løbet af en dag, og hente og bringe ting. De kunne også deltage i rengøring og havearbejde ude og inde Skolen kunne tilbyde flere redskaber til bevægelse og sport fx lave en klatrevæg Alle elever skal jævnligt have fysikken testet fx vha. en BIB-test. Det kunne finde sted i biologi eller natur/teknik Boldspil fx langbold og rundbold kunne ligge i moduler à fx 20 min. Det behøver ikke altid at ligge som hele lektioner Giv overbygningseleverne udgangstilladelse i pauserne, så de kan bevæge sig mere Man kunne gå til fodbold i fodboldklubben i skoletiden Man kunne invitere kendte sportsstjerner på besøg, så eleverne kan motiveres til sport, fx fodbold Lave spurtekonkurrencer i skolegården udfordre hinanden fx klassevis Man kunne indføre stjerneløb i hallen med spørgsmål, så man lærte noget på en ny måde Skolen kunne tilbyde mere atletik, fx længdespring og 100 m-løb Man kunne arbejde med mini-triatlon og ironman Man kunne spille rugby og amerikansk fodbold 2

3 Vi kan udnytte årstiderne meget bedre til motion og bevægelse især sommer og vinter. Man kunne fx prøve at køre med skinnecykler I frikvarterene kunne der være bestemte aktiviteter, som alle lærere og elever skal deltage i Tema 2 - Den åbne skole Når man fx undervises i landbrug eller geografi, så skal vi ikke kun kigge i bøger, men meget mere ud i virkeligheden for at prøve tingene af. Det virker meget bedre Eleverne skal prøve at møde mange andre mennesker, for så lærer man mere Skolen skal invitere eksperter ind på skolen, fx i valgfag. Det kunne være en dygtig bokser, som kunne instruere i boksning. Først kunne han fortælle om boksning, og bagefter kunne man prøve det. Det ville få flere til at gå til boksning i fritiden Man kunne arrangere karrieredage og fx samle alle elever fra 8. klasse i en stor hal Vi kunne bruge telepresence til forskellige oplæg og foredrag. Det kunne fx være en ekspert fra Århus universitet, som man kunne ringe op til. Andre skoler kunne også få gavn af foredraget Man kunne samle flere skolers elever. På den måde bliver det billigere at anvende dyre oplægsholdere udefra Man kan også bruge forældrene meget mere - fx i hjemkundskab. Det kunne fx være en forælder, der er kok, som kunne lære eleverne, hvordan man tilbereder fisk. Det kunne også være en forælder, der arbejder i offshore-industrien. Det er sjovt og spændende at få en professionelt ind i skolen Man kunne lade elever undervise andre elever Musikskolen kunne komme ud på skolerne og spille musik med eleverne. Og elever kunne modtage instrumentundervisning i skoletiden. De dygtige elever kunne modtage undervisningen på musikskolen Vi kunne inddrage militæret i Oksbøl og kasernen i skolen. Vi kunne bruge deres øvebaner og vi kunne lære noget om deres mange forskellige køretøjer og om krig/fred og fysisk træning og førstehjælp Vi skal have flere faglige oplevelser i skoletiden. Det kunne være foredragsholdere, udstillinger, besøg, lejrskoler og events Samarbejde med andre skoler, som ligger tæt på eller langt væk, fx i forbindelse med temadage Gennemføre flere skolerejser Samarbejde mere med virksomherder, fx banker, sportsklubber, alternative sportsgrene, bondegårde, brandstationen. Man kan fx nemt lære matematik i en kostald og hos en købmand Vi kunne inddrage bedsteforældre, fx i historieundervisningen Vi skal meget mere udenfor skolen Vi kunne samarbejde med andre typer af skoler, fx efterskoler, erhvervsskoler, gymnasier, højskoler, universiteter osv Mere udeundervisning i alle fag Flere temauger De lokale klubber og foreninger skal mere ind i skolen Eleverne kan besøge forretninger/butikker, genbrugsstationen, kirken, plejehjemmet, politistationen og mange flere. Man kunne fx samarbejde om at holde åbent hus Vi kunne lade klasserne bytte lærere for en dag/uge/periode for at lære ting på nye måder 3

4 Indskolinger og børnehaver kunne have fælles legedage/emnedage Skolen kunne invitere erhvervsfolk ind, som ved noget om, hvordan man driver en virksomhed. Det bør ske allerede fra 6 klasse Vi kunne have flere projektuger gerne på tværs af klasser, årgange, skoler, og det lokale samfund Vi kunne lave fælles valgfag på tværs af skolerne. Nogle valgfag kunne lægges uden for skolen fx på Musikskolen, ungdomsskolen, i en sportsklub, en fabrik eller andre steder Mere samarbejde med museer i området Lave orienteringsløb i naturen, hvor der skal ledes efter med poster. Aktiviteten kan bruges i flere fag Mere samarbejde med gymnasiet og andre ungdomsuddannelser Vi kunne indføre pausegymnastik i timerne Vi kunne blive undervist af mange forskellige personer med mange forskellige uddannelser Tidligere elever, som har lært ting på en alternativ måde kan komme og fortælle, hvordan man fx kan lære engelsk ved at rejse eller gå i skole i andre lande Man kunne invitere en mystisk gæst ind i klassen, som man ikke kendte. Eleverne kan så stille spørgsmål og gætte, hvem det er Man kunne lave fagdage med andre skoler - også gerne skoler i udlandet Man kunne samarbejde med en fabrik eller turistindustrien om at udvikle et nyt produkt Tema 3 - Mere IT i undervisningen Der skal være masser af computere på skolen Brug internetopgaver fra E-mat Det skal være muligt at bruge mobilen til fx at benytte Gyldendals Ordbog IPad kan både bruges og misbruges. Den bør anvendes med tastatur, så det kan bruges til at lære med og skrive noter med It kan bruges til ordblinde elever. Hvis de har egen computer i skolen, vil læsning og skrivning fungere bedre for dem Eleverne i specialafdelingen har egen computer. Det er meget hjælpsomt fx, når der arbejdes med CD-ord. Det er også lettere at læse bøger på computeren Nogen elever bruger aldrig IT i historie, fysik, biologi og engelsk. Andre bruger det altid i fysik, hvor de filmer fysikforsøg, så man bedre kan huske det hele bagefter IT er oplagt at bruge i samfundsfag IT bruges forskelligt alt efter undervisningsmetoder og hvilken lærer, man har til faget IT kan bruges mere i fx billedkunst. Man kan tage billeder af ting fx et frosset blad, og mennesker Man kan lave film og teaterstykker med IPad, og man lærer også IPads mange funktioner Man kunne lade de større elever indgå i en it-patrulje, som træder hjælpende til Man burde bruge ipads, telepresence og Skype meget mere i undervisningen Man kunne bruge IT mere i forhold til den internationale dimension IT kunne bruges som vikar-alternativ Fokus på faglighed hos lærere er vigtig Aflevering af opgaver via IT Bruge QR-koder i undervisningen 4

5 Arbejde mere med pc-spil i skolen Man kan bruge mobilen mere og have de samme regler for mobiladfærd Det er nødvendigt med hurtige hastigheder, høj netkapacitet Søgefunktioner er vigtige at fokusere på IT og specialundervisning her er mange ubrugte muligheder Alle elever bør have adgang til egen pc PC er bedre end ipads Lærerne skal være dygtigere til IT Der bør lægges filtre ind i computeren for at forhindre useriøs brug af internettet Skabe fælles læring med tablets i de små klasser Der er brug for en bedre IT-support - en her-og-nu-support IT-udstyret skal altid være i top IT er oplagt til skriftligt arbejde og her skal hver elev have sin egen PC Skolerne burde have sikre PC- skabe til elevernes eget udstyr Man skal kunne aflevere stile via nettet i stedet for på papir Eleverne kan lave PowerPoint shows, Prezi m.m. Lærerne og eleverne skal bruge mange flere IT-programmer i undervisningen Vi skal blive bedre til at bruge ipads og IPhones til de rigtige opgaver og aktiviteter Mere arbejde med at udvikle gode hjemmesider Bruge flere funktioner fx lommeregner, apps til notater osv. Man kan bruge computeren til at øve grammatik, historie, matematik Bruge en computer med alle bøger og stavekontrol (IT rygsæk) Man kunne lave skattejagt/stjerneløb med QR-koder Computere gør undervisningen sjovere Man kunne holde Skype-møder -også når man er syg. På den måde kan man være med i undervisningen alligevel Man kunne inddrage en forfatter via Skype, som giver respons på en tekst Videoredigering IT i Kristendom, lave film med nye historier om Adam og Eva Man kunne lave film på engelsk Arbejde med udsagnsord, navneord mm. Man kunne tage billeder med mobilen og så skrive, hvad det er for et ord Man kunne finde antal af ting i naturen og tage billeder af dem (græs, grene mm.) Tilbyde IT og medier som valgfag Bruge teleprompts Skype i undervisningen snakke med andre klasser også i udlandet Bruge Skype i forbindelse med vikardækning Brugen af mobiltelefoner i undervisningen varierer meget fra lærer til lærer 5

6 Tema 4 - Skoledagens længde hvordan variation og sammen med hvem Flere valgfagstimer, for hvis man selv bestemmer, bliver man mere motiveret. Vi kunne bruge den amerikanske model, hvor eleverne har mange forskellige lærere. Det giver mere afveksling De unge lærere er de bedste, men man skal ikke afskaffe de gamle lærere, for det er ok, at de er forskellige Lave mad udenfor Det er sjovt, hvis læreren har sin voksne søn med som vikar, som er ung og erfaren Det skal være obligatorisk for lærerne at drikke energidrik. Hvis de kommer ind i klassen og siger 'Yes' vi skal lave noget spændende, så bliver det mere spændende Vi skal samarbejde meget mere med på forskellige hold Det er godt, hvis undervisningen er afvekslende Bedste venner skal ikke på hold sammen. Det skal være lidt mere niveaudelt Skolen skal være mere praktisk Sløjd skal være et fag i alle klasser, hvis man har lyst til det. Når faget bliver taget af som obligatorisk, kan det gå over til valgfag. Jeg er fx ikke så god i alle fag, men rigtig god til sløjd, for mine hænder er rigtigt skruet på Matematik og sløjd kan kobles sammen Billedkunst og kunsthistorie kan kobles sammen Studieture er meget motiverende I stedet for at læse så kunne man synge en tekst Variere skoledagenes længde Tænke sig om mht. organiseringen af dagen og fagenes placering. De tungere fag skal ligge tidligere på dagen. Lyt til eleverne m.h.t., hvornår de forskellige aktiviteter og fag bedst placeres på dagen Skolen skal slutte tidligt på nogle dage Man kunne lave deletimer på hold fx pigehold og drengehold osv. Man kunne også lave holddeling efter interesse Der skal være mere gruppearbejde i skolen Lave forskellige aktiviteter især i dansk Lave nye former for skoleskema Undervise i moduler, så flere timer hænger sammen Vi kunne arbejde mere på tværs af klasser og årgange Man kunne lade eleverne arbejde mere selvstændigt med forskellige emner Det er bedst med flere forskellige fag på samme dag, ellers bliver det let kedeligt Lærerne skal tænke på de forskellige læringsstile, at elever skal lære på den bedste måde Det er godt, hvis vi kan læse alle lektier på skolen, især på de lange skoledage Lærere skal give feedback til eleverne, følge op på læring og gøre brug af konsekvenser Idræt og sport skal inddrages midt på dagen Flere motionsløb hvert år 6

7 Indfør flere valgfagsuger, og inddrag gerne konkurrencer og belønning. Konkurrencer kan være positivt, men skal bruges klogt Mere udeskole De musiske/ kreative fag skal mere ind i skolen Lave lejertur en dag i en virksomhed, gerne i samarbejde med andre klasser Nogle helt lange skoledage og nogle korte Ikke for mange fag på samme dag, for det giver en tung skoletaske Hvis man har den samme lærer i mange timer, så skal der være meget afveksling i aktiviteterne For meget tavleundervisning er kedeligt Det er sjovt med bevægelse og at arbejde med tingene i praksis Vi skal have flere emnedage f.eks. fodbolddage I natur/teknik kunne vi besøge anlægget, finde svampe, studere digte og lave forsøg Have en skoledag på f.eks. en lejrplads eller spejderlejr, eller være i en grusgrav Besøge spændende museer, hvor man kan prøve noget i praksis Det er vigtigt med forskellige lærere i løbet af dagen/ugen Vi kunne prøve at bytte skoledag med en anden klasse, så man har deres undervisning og de har vores Vi kunne have 5 minutter udendørs i hver time (brain break). Det er vigtigt med frisk luft Vi kunne bytte roller, så eleverne underviser lærerne. Måske er eleven god til f.eks. fodbold, IT osv. Det vil være godt med en kort fredag Flere frikvarterer De lange dage skal timerne ikke være så hårde. De boglige fag skal fordeles. Idræt kunne lægges sidst på dagen, så vi får de sjove timer til sidst Mange er afhængige af bus, og det skal tænkes ind Hvis man fx er god i matematik, så skal man udfordres og ikke lave det samme hele tiden De hårde og mere bløde timer skal blandes Man kunne lave timer på tværs af klasser, hvor man inviterede fagfolk ind på skolen Idræt kunne foregå på tværs af klasser Tema 5 Lektiehjælp Lektiehjælp er kun vigtigt for dem, der ikke laver lektier Matematik, dansk, engelsk og tysk vigtigst Lektiehjælpen skal være fagopdelt fx skal engelsk være for sig og tysk for sig Jeg kan undervise andre i det jeg lige har lært. En god forklaring er vigtig. - Det er en god idé at hjælpe andre, for der kan også gi' læring. Lektiehjælp skal deles ind efter mindst 3 faser/niveauer Uheldigt, hvis lektiehjælp ligger til sidst på dagen - men omvendt kan man bedre huske sine lektier Formålet med, hvorfor man skal lære noget, er vigtigt at få frem Man kan også bruger timer på lektier hjemme i stedet for på skolen Bekymring om lektiehjælp er negativt for svage elever Elever, der giver hjælp til elever er godt. Ældre elever kan hjælpe yngre elever 7

8 Lektiehjælp skal have adgang til materialer, IT, internet, tv, spil osv Lektiehjælp kan udnytte skolens lokaler bedre Det skal være sjovt at modtage lektiehjælp Lektiehjælp skal være for den elev, der har det svært Lektiecaféen skal være noget andet end undervisning i fagene Lektiehjælp kan fx være to dage om ugen Lektiehjælp skal kunne gives i alle fag På de lange skoledage bør en del af tiden bruges til lektiehjælp Nogen mener, at lektiehjælp bør være obligatorisk andre at det bør være frivilligt Lektiehjælp skal være en naturlig del af skolen Læreren skal udvise mere tillid til eleverne at de kan klare tingene selv Forældre og ældre elever kan også give lektiehjælp, men de skal have pædagogiske og menneskelige kompetencer. Fx kan en dygtig ingeniør give lektiehjælp i matematik Den, der giver lektiehjælp, skal forstå elevens læreprocesser En pædagog kan også give lektiehjælp Man kan også have en hel temauge, hvor man laver lektier Man kan også lave lektier i skolegården fx. vha. skumterninger, hvor man øver tabeller Lektiehjælp kan godt forgå ude om sommeren Der skal kun være få elever til én voksen Man kunne også lave en læse- eller skrivecafe men det skal være frivilligt at deltage Lektiehjælp skulle deles foregå klassevis Der skal være flere lærere, så man ikke skal vente på at få hjælp Lektiecaféen skal være i hyggelige omgivelser. Rummet kunne have sækkestole mm. Der skulle gerne være søde sager og også gerne frugt, som man kunne spise. Måske skulle der være musik i lektiecaféen Det kunne fx foregå med 5 10 elever ad gange og med to lærere Der skal være tid til pauser Man må gå hjem, når man færdig Alle skal være forberedte De elever, der er færdige med lektierne, skal hjælpe de elever, der ikke er færdige Efter lektiehjælpen skal der være tid til at komme til fritidsaktiviteter Man skal selv kunne vælge, hvilke dage, man skal til lektiehjælp, så det passer ind i ens ugeplan Der skal være lærere/voksne i lektiecaféen i alle fag Når skoledagen er lang, skal der være færre lektier Lektiehjælp skal ligge i den sidste time på dagen Jeg tror ikke, at de fagligt svage elever vil få noget ud af lektiehjælpen, fordi de er skoletrætte Lav lektiehjælp på flere niveauer og sæt én lærer på hvert niveau eller gruppe Lav det ikke obligatorisk, men lav en aftale mellem skole, den enkelte elev og forældrene Hvis man ikke har fået lektier for, så skal der være bøger, man kan læse i, eller man kan inddrage motion, IT- træning, ekstra fysik og kemi, gå udenfor osv. 8

9 Tema 6 - Alle elever skal lære mere Dele eleverne op efter niveau, så de kan lære noget nyt. Men ikke niveaudele hele tiden, for nogen elever kan hives med op fagligt, hvis der ikke niveaudeles Man kan skabe mere udfordring ved at niveaudele Målet for undervisningen er vigtig. Det skal relatere til noget. Lærerne skal fortælle, hvad det man skal lære, skal bruges til Vi skal tidligt i skoleforløbet tale om, hvad vi vil være, når vi bliver voksne Der skal være sprogvalgfag, fx skal vi kunne vælge kinesisk og arabisk Ungdomsskolen skal kunne bruges i skoletiden som afveksling Lærerne skal altid være engagerede. Hvis læreren siger: Det her er virkelig spændende at lære, så virker det på mig Materialedifferentiering. Der skal være mange forskellige materialer på mange niveauer Oprette eliteklasser. Mere fokus på de dygtige elever Man kunne sætte forskellige aldersklasser sammen Elevplanerne skal være gode værktøjer til læring Lærerne skal bruge mere testning Holdlærerne skal holde flere samtalerne med eleverne Skolen skal bygge på motivation og lyst og interesse Man skal kunne få mere differentieret hjælp Ro i klassen og tydeligere struktur er meget vigtigt Bedre lokaler, skole, borde osv. Lærerne skal spøge eleverne, hvad de vil være bedre til Der skal være mere tid til at gøre tingene Lave flere emnetests og bagefter samle op på det, man har lært og ikke lært Sætte to lærere ind i klasserne Læringsstile inddrages mere Elever skal have flere individuelle samtaler med lærerne om deres præstationer Flere lærere i klasserne, så opgaver og aktiviteter passer til elevernes niveau og behov Lærerne skal kende elevernes behov Lærerne skal bruge mere ros, anerkendelse og flere komplimenter Lærerne skal bruge flere tests, som kan pege på stærke og svage sider Lærerne skal hjælpe eleverne med at komme videre fra det sted, hvor de er Lærerne skal blive bedre til at rådgive eleverne Vi skal arbejde mere på tværs af klassetrinene. Det er sjovt at arbejde sammen med nye elever Men det må ikke gøres pinligt at være elev i 9. klasse, som samarbejder med en elev i 5. klasse Mere brug af fx boldkast og bogstavindlæring Undervisningen må hverken være for let eller for svær for nogle elever Mere fokus på at de dygtige elever. Indtil nu har der været mest fokus på de svage elever Man kan lave forskellige typer klasser, fx IT-klasser for dem, der gerne vil lære mere med IT Lærerne skal vide, hvor dygtige eleverne er, fx ved at lave en test før og efter De svageste elever skal have adgang til mere hjælp Lærerne skal lave undervisningen mere interessant for alle elever, og kende elevernes interesser 9

10 Lærerne skal kunne skabe ro i klassen Tema 7 Trivsel Skolen skal også tage fat på hjemlige problemer, for hvis man har det dårligt hjemme, så har man det ofte også dårlig i skolen. Eleverne skal starte tidligt med at øve sig i gruppearbejde, så man lærer at samarbejde rigtigt. Nogen elever siger ikke noget. Det er mest piger, der aldrig siger noget. Drenge er mere åbne i forhold til at sige noget. Piger er bange for, at de andre griner af dem. Den enkelte selv skal selv tage initiativ. Det skal starte i de små klasser - man skal lære at fungere sammen tidligt i skoleforløbet Vi skal gøre noget ved mobning. Det gør vi hos os, og vi har en superskole Der er ikke nogen på vores skole, som bliver krænket, men der er nogle, der bliver drillet Hvis det ender med mobning, skal lærerne gøre noget ved det. En aktiv løsning fra skolens side, er nødvendig Man kan selv komme til at mobbe, hvis man selv er blevet mobbet Der skal være større fokus på mobning, også i udskolingen Man kunne indføre en skoleven-ordning Lærerne skal være mere ude hos eleverne i pauserne Der skal afholdes flere skole/hjem-samtaler Der skal være mere personlig kontakt fra personalets side, fx oftere kontakt via SMS Niveaudelt undervisning kan både være godt og skidt Det er negativt at udstille en elevs faglige svagheder for klassen. En lærer kan også være mobber Man kunne give forskellige pausemuligheder Man skal have bedre muligheder for at gøre det, man gerne vil Mere fokus på, hvordan man behandler hinanden ordentligt Snakke om uvenner og venner Skabe mere hygge, fx ved at spille rundbold og servere kage Indføre legepatruljer Indføre tydelige ordensregler og regler for god adfærd Gangvagtsordninger flere voksne ud blandt eleverne Give bedre støtte og vejledning til den enkelte elev Det er en udfordring for de fleste klasser, at alle elever ikke kan lide alle elever Allerede i de små klasser, skal eleverne lære at behandle hinanden ordentligt Forældrene/voksne er vigtige rollemodeller. De skal også være rummelige og vise et godt eksempel Eleverne skal fortælle om problemerne til en voksen - tal åbent om problemerne og de voksne skal tage problemerne alvorligt Lærerne skal være gode til at se, hvad der sker mellem eleverne i klassen Alle elever skal føle sig godt tilpas Lav grupper på tværs af klasserne, så man får flere venner Det er dumt at lave skemaer for, hvem man skal være sammen med, for hvis man ikke er enig om, hvad man vil, så ender det med at man laver ingen ting 10

11 Lærere og elever skal tale åbent sammen om, hvordan eleven har det, så vedkommende får flere venner Lærere skal huske at spøge ind til, hvordan eleven har det. De skal kunne sætte sig i elevens sted Alle elever skal være glade, og alle skal sige hej og byde hinanden velkommen. Man skal føle, at man er afholdt Man skal gå hen til dem, der har det svært. De har brug for én Alle har ret til en god skoledag hver dag Frikvartererne er vigtige for trivslen Gruppearbejde er også vigtigt for trivslen i en klasse Lærere og elever kan møde før time starter, så man kan hygge sig, inden dagen starter Klassens tid er vigtig som hyggetid Hver uge skal man have været sammen med en kammerat fra klassen. Læreren skal evt. facilitere dette Hvis en elev, der har det dårligt, forlader klassen, skal læreren tage sig af eleven, hjælpe vedkommende tilbage til fællesskabet Lærere skal tage sig mere af de elever, der har det svært Alle skal have én, som man kan være sammen med i hvert frikvarter Lærerne skal mere ud af læreværelset og ud i pauseområderne Æørere skal være mere personlige man skal kunne snakke med dem om alt Lærerne skal sørge for, at man ikke føler sig dum Læreren kan skrive eller ringe hjem til en elev, der ikke er kommet i skole 11

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Spørgeundersøgelse på Vidar Skolen, januar 2014

Spørgeundersøgelse på Vidar Skolen, januar 2014 Spørgeundersøgelse på Vidar Skolen, januar 2014 Overskolen (9. til 12. klasse) 56 besvarelser Generelt om Vidar Skolens 12-årige ungdomsuddannelse Helt Delvis Lidt Helt 1 Jeg er klar over hvilke muligheder

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolens hverdag. Der er morgensamling 2 gange ugentlig og løbebånd 3 gange ugentlig.

Skolens hverdag. Der er morgensamling 2 gange ugentlig og løbebånd 3 gange ugentlig. Skolens hverdag Der er morgensamling 2 gange ugentlig og løbebånd 3 gange ugentlig. Alle børn møder i skolen senest klokken 8.05 Det ringer ind kl. 8.15: De to dage, hvor der er morgensang gør 0.-2. klasse

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56 Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere