Bearbejdet opsamling fra møde d med ELEVRÅDSMEDLEMMER Den åbne skole
|
|
- Tove Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sag Dok.nr Bearbejdet opsamling fra møde d med ELEVRÅDSMEDLEMMER Den åbne skole Indhold Tema 1 - Mere bevægelse ind i skolen... 1 Tema 2 - Den åbne skole... 3 Tema 3 - Mere IT i undervisningen... 4 Tema 4 - Skoledagens længde hvordan variation og sammen med hvem:... 6 Tema 5 Lektiehjælp... 7 Tema 6 - Alle elever skal lære mere... 9 Tema 7 - Trivsel Tema 1 - Mere bevægelse ind i skolen Bevægelse må gerne ligge sent på dagen, når eleverne er trætte. Bevægelse skal lægges strategisk, så elevernes energi udnyttes bedst muligt. Det skal give eleverne et tiltrængt brake Man kunne indføre løbebånd både som et fysisk løberedskab og som et tidsbånd hen over ugens dage, hvor der løbes, jogges og gås. Det kunne fx være morgenløb Der er også vigtigt, at eleverne får noget at spise, når der motioneres mere. Der bør fx være en madordning på skolen. Man kunne bruge Go Mad til Børn. Gratis frugt til eleverne i time ville være godt. Man kunne måske få noget af maden gratis fra butikker og restauranter, så alt blev brugt inden, det havner i skraldespanden og giver madspild Bevægelsesaktiviteterne skal tilpasses den enkelte elevgruppe, og skal helst relateres til selve undervisningen, selvom det kan være en pædagogisk udfordring. De små elever, mellemgruppen og de store interesserer sig ikke nødvendigvis for det samme, når det gælder sport og bevægelse Bevægelse kunne kombineres med længere frikvarterer Multibaner og udeområder kan inddrages, når vejret tillader det 1
2 Skolen kunne arrangere flere årlige sportsdage/motionsdage fx i en stor hal og gerne på tværs af folkeskoler og andre typer skoler Svømning vil også være en god idé at inddrage i bevægelsesaktiviteterne Det vil være godt at tage på flere cykelture i skolen. Man kunne fx have et helt klassesæt af cykler, cykelhjelme osv., som på Sct. Jacobi Skole Tennisbaner og andre sportsfaciliteter burde kunne bruges i skoletiden Man kunne invitere professionelle trænere ind i skolen, fx fra Esbjerg Hurricaus eller en dygtig håndboldtræner Skolen kunne tilbyde valgfag i sport og fysisk aktivitet og events. Al sports bør være valgfag Fitness og fitnesscentre kunne inddrages mere i skolen/sfo, men der skal gives instruktion, så man ikke gør forkerte bevægelser På en skole har der været et valgfag, der hed 'Delledræberen'. Her var fitness en del af valgfaget Man kunne indføre flere idrætstimer og fx bruge to timer til idræt ad gangen Frikvarterer og pause bør foregå ude i det fri Skolens hal kan bruges i frikvarterer og pauser Skolen kunne arrangere flere bevægelsesaktiviteter på tværs af klasser og årgange Skolen kunne indrette et trænings- eller fitnessområde, som hele lokalsamfundet må bruge Indrette en Tarzanbane i skolegården Man kunne indføre legepatruljer Aktiviteterne skal være lærestyret. Det er vigtigt, at aktiviteterne er seriøse, planlagte, meningsfyldte og af høj kvalitet Mere udeundervisning i alle fag, fx gå udenfor og måle og veje ting i matematik og fysik Kombinere bumlege og andre fysiske lege med indlæringen i alle fag Kombinere løb med læseaktiviteter og lave staveord samtidig med, at man kaster bolde til hinanden Man kunne lave stafet med engelske gloser Gøre mere gymnastik i idrætstimerne Indret skolen, så eleverne bliver nødt til at bevæge sig mere. Eleverne kunne fx skifte lokaler og pladser oftere i løbet af en dag, og hente og bringe ting. De kunne også deltage i rengøring og havearbejde ude og inde Skolen kunne tilbyde flere redskaber til bevægelse og sport fx lave en klatrevæg Alle elever skal jævnligt have fysikken testet fx vha. en BIB-test. Det kunne finde sted i biologi eller natur/teknik Boldspil fx langbold og rundbold kunne ligge i moduler à fx 20 min. Det behøver ikke altid at ligge som hele lektioner Giv overbygningseleverne udgangstilladelse i pauserne, så de kan bevæge sig mere Man kunne gå til fodbold i fodboldklubben i skoletiden Man kunne invitere kendte sportsstjerner på besøg, så eleverne kan motiveres til sport, fx fodbold Lave spurtekonkurrencer i skolegården udfordre hinanden fx klassevis Man kunne indføre stjerneløb i hallen med spørgsmål, så man lærte noget på en ny måde Skolen kunne tilbyde mere atletik, fx længdespring og 100 m-løb Man kunne arbejde med mini-triatlon og ironman Man kunne spille rugby og amerikansk fodbold 2
3 Vi kan udnytte årstiderne meget bedre til motion og bevægelse især sommer og vinter. Man kunne fx prøve at køre med skinnecykler I frikvarterene kunne der være bestemte aktiviteter, som alle lærere og elever skal deltage i Tema 2 - Den åbne skole Når man fx undervises i landbrug eller geografi, så skal vi ikke kun kigge i bøger, men meget mere ud i virkeligheden for at prøve tingene af. Det virker meget bedre Eleverne skal prøve at møde mange andre mennesker, for så lærer man mere Skolen skal invitere eksperter ind på skolen, fx i valgfag. Det kunne være en dygtig bokser, som kunne instruere i boksning. Først kunne han fortælle om boksning, og bagefter kunne man prøve det. Det ville få flere til at gå til boksning i fritiden Man kunne arrangere karrieredage og fx samle alle elever fra 8. klasse i en stor hal Vi kunne bruge telepresence til forskellige oplæg og foredrag. Det kunne fx være en ekspert fra Århus universitet, som man kunne ringe op til. Andre skoler kunne også få gavn af foredraget Man kunne samle flere skolers elever. På den måde bliver det billigere at anvende dyre oplægsholdere udefra Man kan også bruge forældrene meget mere - fx i hjemkundskab. Det kunne fx være en forælder, der er kok, som kunne lære eleverne, hvordan man tilbereder fisk. Det kunne også være en forælder, der arbejder i offshore-industrien. Det er sjovt og spændende at få en professionelt ind i skolen Man kunne lade elever undervise andre elever Musikskolen kunne komme ud på skolerne og spille musik med eleverne. Og elever kunne modtage instrumentundervisning i skoletiden. De dygtige elever kunne modtage undervisningen på musikskolen Vi kunne inddrage militæret i Oksbøl og kasernen i skolen. Vi kunne bruge deres øvebaner og vi kunne lære noget om deres mange forskellige køretøjer og om krig/fred og fysisk træning og førstehjælp Vi skal have flere faglige oplevelser i skoletiden. Det kunne være foredragsholdere, udstillinger, besøg, lejrskoler og events Samarbejde med andre skoler, som ligger tæt på eller langt væk, fx i forbindelse med temadage Gennemføre flere skolerejser Samarbejde mere med virksomherder, fx banker, sportsklubber, alternative sportsgrene, bondegårde, brandstationen. Man kan fx nemt lære matematik i en kostald og hos en købmand Vi kunne inddrage bedsteforældre, fx i historieundervisningen Vi skal meget mere udenfor skolen Vi kunne samarbejde med andre typer af skoler, fx efterskoler, erhvervsskoler, gymnasier, højskoler, universiteter osv Mere udeundervisning i alle fag Flere temauger De lokale klubber og foreninger skal mere ind i skolen Eleverne kan besøge forretninger/butikker, genbrugsstationen, kirken, plejehjemmet, politistationen og mange flere. Man kunne fx samarbejde om at holde åbent hus Vi kunne lade klasserne bytte lærere for en dag/uge/periode for at lære ting på nye måder 3
4 Indskolinger og børnehaver kunne have fælles legedage/emnedage Skolen kunne invitere erhvervsfolk ind, som ved noget om, hvordan man driver en virksomhed. Det bør ske allerede fra 6 klasse Vi kunne have flere projektuger gerne på tværs af klasser, årgange, skoler, og det lokale samfund Vi kunne lave fælles valgfag på tværs af skolerne. Nogle valgfag kunne lægges uden for skolen fx på Musikskolen, ungdomsskolen, i en sportsklub, en fabrik eller andre steder Mere samarbejde med museer i området Lave orienteringsløb i naturen, hvor der skal ledes efter med poster. Aktiviteten kan bruges i flere fag Mere samarbejde med gymnasiet og andre ungdomsuddannelser Vi kunne indføre pausegymnastik i timerne Vi kunne blive undervist af mange forskellige personer med mange forskellige uddannelser Tidligere elever, som har lært ting på en alternativ måde kan komme og fortælle, hvordan man fx kan lære engelsk ved at rejse eller gå i skole i andre lande Man kunne invitere en mystisk gæst ind i klassen, som man ikke kendte. Eleverne kan så stille spørgsmål og gætte, hvem det er Man kunne lave fagdage med andre skoler - også gerne skoler i udlandet Man kunne samarbejde med en fabrik eller turistindustrien om at udvikle et nyt produkt Tema 3 - Mere IT i undervisningen Der skal være masser af computere på skolen Brug internetopgaver fra E-mat Det skal være muligt at bruge mobilen til fx at benytte Gyldendals Ordbog IPad kan både bruges og misbruges. Den bør anvendes med tastatur, så det kan bruges til at lære med og skrive noter med It kan bruges til ordblinde elever. Hvis de har egen computer i skolen, vil læsning og skrivning fungere bedre for dem Eleverne i specialafdelingen har egen computer. Det er meget hjælpsomt fx, når der arbejdes med CD-ord. Det er også lettere at læse bøger på computeren Nogen elever bruger aldrig IT i historie, fysik, biologi og engelsk. Andre bruger det altid i fysik, hvor de filmer fysikforsøg, så man bedre kan huske det hele bagefter IT er oplagt at bruge i samfundsfag IT bruges forskelligt alt efter undervisningsmetoder og hvilken lærer, man har til faget IT kan bruges mere i fx billedkunst. Man kan tage billeder af ting fx et frosset blad, og mennesker Man kan lave film og teaterstykker med IPad, og man lærer også IPads mange funktioner Man kunne lade de større elever indgå i en it-patrulje, som træder hjælpende til Man burde bruge ipads, telepresence og Skype meget mere i undervisningen Man kunne bruge IT mere i forhold til den internationale dimension IT kunne bruges som vikar-alternativ Fokus på faglighed hos lærere er vigtig Aflevering af opgaver via IT Bruge QR-koder i undervisningen 4
5 Arbejde mere med pc-spil i skolen Man kan bruge mobilen mere og have de samme regler for mobiladfærd Det er nødvendigt med hurtige hastigheder, høj netkapacitet Søgefunktioner er vigtige at fokusere på IT og specialundervisning her er mange ubrugte muligheder Alle elever bør have adgang til egen pc PC er bedre end ipads Lærerne skal være dygtigere til IT Der bør lægges filtre ind i computeren for at forhindre useriøs brug af internettet Skabe fælles læring med tablets i de små klasser Der er brug for en bedre IT-support - en her-og-nu-support IT-udstyret skal altid være i top IT er oplagt til skriftligt arbejde og her skal hver elev have sin egen PC Skolerne burde have sikre PC- skabe til elevernes eget udstyr Man skal kunne aflevere stile via nettet i stedet for på papir Eleverne kan lave PowerPoint shows, Prezi m.m. Lærerne og eleverne skal bruge mange flere IT-programmer i undervisningen Vi skal blive bedre til at bruge ipads og IPhones til de rigtige opgaver og aktiviteter Mere arbejde med at udvikle gode hjemmesider Bruge flere funktioner fx lommeregner, apps til notater osv. Man kan bruge computeren til at øve grammatik, historie, matematik Bruge en computer med alle bøger og stavekontrol (IT rygsæk) Man kunne lave skattejagt/stjerneløb med QR-koder Computere gør undervisningen sjovere Man kunne holde Skype-møder -også når man er syg. På den måde kan man være med i undervisningen alligevel Man kunne inddrage en forfatter via Skype, som giver respons på en tekst Videoredigering IT i Kristendom, lave film med nye historier om Adam og Eva Man kunne lave film på engelsk Arbejde med udsagnsord, navneord mm. Man kunne tage billeder med mobilen og så skrive, hvad det er for et ord Man kunne finde antal af ting i naturen og tage billeder af dem (græs, grene mm.) Tilbyde IT og medier som valgfag Bruge teleprompts Skype i undervisningen snakke med andre klasser også i udlandet Bruge Skype i forbindelse med vikardækning Brugen af mobiltelefoner i undervisningen varierer meget fra lærer til lærer 5
6 Tema 4 - Skoledagens længde hvordan variation og sammen med hvem Flere valgfagstimer, for hvis man selv bestemmer, bliver man mere motiveret. Vi kunne bruge den amerikanske model, hvor eleverne har mange forskellige lærere. Det giver mere afveksling De unge lærere er de bedste, men man skal ikke afskaffe de gamle lærere, for det er ok, at de er forskellige Lave mad udenfor Det er sjovt, hvis læreren har sin voksne søn med som vikar, som er ung og erfaren Det skal være obligatorisk for lærerne at drikke energidrik. Hvis de kommer ind i klassen og siger 'Yes' vi skal lave noget spændende, så bliver det mere spændende Vi skal samarbejde meget mere med på forskellige hold Det er godt, hvis undervisningen er afvekslende Bedste venner skal ikke på hold sammen. Det skal være lidt mere niveaudelt Skolen skal være mere praktisk Sløjd skal være et fag i alle klasser, hvis man har lyst til det. Når faget bliver taget af som obligatorisk, kan det gå over til valgfag. Jeg er fx ikke så god i alle fag, men rigtig god til sløjd, for mine hænder er rigtigt skruet på Matematik og sløjd kan kobles sammen Billedkunst og kunsthistorie kan kobles sammen Studieture er meget motiverende I stedet for at læse så kunne man synge en tekst Variere skoledagenes længde Tænke sig om mht. organiseringen af dagen og fagenes placering. De tungere fag skal ligge tidligere på dagen. Lyt til eleverne m.h.t., hvornår de forskellige aktiviteter og fag bedst placeres på dagen Skolen skal slutte tidligt på nogle dage Man kunne lave deletimer på hold fx pigehold og drengehold osv. Man kunne også lave holddeling efter interesse Der skal være mere gruppearbejde i skolen Lave forskellige aktiviteter især i dansk Lave nye former for skoleskema Undervise i moduler, så flere timer hænger sammen Vi kunne arbejde mere på tværs af klasser og årgange Man kunne lade eleverne arbejde mere selvstændigt med forskellige emner Det er bedst med flere forskellige fag på samme dag, ellers bliver det let kedeligt Lærerne skal tænke på de forskellige læringsstile, at elever skal lære på den bedste måde Det er godt, hvis vi kan læse alle lektier på skolen, især på de lange skoledage Lærere skal give feedback til eleverne, følge op på læring og gøre brug af konsekvenser Idræt og sport skal inddrages midt på dagen Flere motionsløb hvert år 6
7 Indfør flere valgfagsuger, og inddrag gerne konkurrencer og belønning. Konkurrencer kan være positivt, men skal bruges klogt Mere udeskole De musiske/ kreative fag skal mere ind i skolen Lave lejertur en dag i en virksomhed, gerne i samarbejde med andre klasser Nogle helt lange skoledage og nogle korte Ikke for mange fag på samme dag, for det giver en tung skoletaske Hvis man har den samme lærer i mange timer, så skal der være meget afveksling i aktiviteterne For meget tavleundervisning er kedeligt Det er sjovt med bevægelse og at arbejde med tingene i praksis Vi skal have flere emnedage f.eks. fodbolddage I natur/teknik kunne vi besøge anlægget, finde svampe, studere digte og lave forsøg Have en skoledag på f.eks. en lejrplads eller spejderlejr, eller være i en grusgrav Besøge spændende museer, hvor man kan prøve noget i praksis Det er vigtigt med forskellige lærere i løbet af dagen/ugen Vi kunne prøve at bytte skoledag med en anden klasse, så man har deres undervisning og de har vores Vi kunne have 5 minutter udendørs i hver time (brain break). Det er vigtigt med frisk luft Vi kunne bytte roller, så eleverne underviser lærerne. Måske er eleven god til f.eks. fodbold, IT osv. Det vil være godt med en kort fredag Flere frikvarterer De lange dage skal timerne ikke være så hårde. De boglige fag skal fordeles. Idræt kunne lægges sidst på dagen, så vi får de sjove timer til sidst Mange er afhængige af bus, og det skal tænkes ind Hvis man fx er god i matematik, så skal man udfordres og ikke lave det samme hele tiden De hårde og mere bløde timer skal blandes Man kunne lave timer på tværs af klasser, hvor man inviterede fagfolk ind på skolen Idræt kunne foregå på tværs af klasser Tema 5 Lektiehjælp Lektiehjælp er kun vigtigt for dem, der ikke laver lektier Matematik, dansk, engelsk og tysk vigtigst Lektiehjælpen skal være fagopdelt fx skal engelsk være for sig og tysk for sig Jeg kan undervise andre i det jeg lige har lært. En god forklaring er vigtig. - Det er en god idé at hjælpe andre, for der kan også gi' læring. Lektiehjælp skal deles ind efter mindst 3 faser/niveauer Uheldigt, hvis lektiehjælp ligger til sidst på dagen - men omvendt kan man bedre huske sine lektier Formålet med, hvorfor man skal lære noget, er vigtigt at få frem Man kan også bruger timer på lektier hjemme i stedet for på skolen Bekymring om lektiehjælp er negativt for svage elever Elever, der giver hjælp til elever er godt. Ældre elever kan hjælpe yngre elever 7
8 Lektiehjælp skal have adgang til materialer, IT, internet, tv, spil osv Lektiehjælp kan udnytte skolens lokaler bedre Det skal være sjovt at modtage lektiehjælp Lektiehjælp skal være for den elev, der har det svært Lektiecaféen skal være noget andet end undervisning i fagene Lektiehjælp kan fx være to dage om ugen Lektiehjælp skal kunne gives i alle fag På de lange skoledage bør en del af tiden bruges til lektiehjælp Nogen mener, at lektiehjælp bør være obligatorisk andre at det bør være frivilligt Lektiehjælp skal være en naturlig del af skolen Læreren skal udvise mere tillid til eleverne at de kan klare tingene selv Forældre og ældre elever kan også give lektiehjælp, men de skal have pædagogiske og menneskelige kompetencer. Fx kan en dygtig ingeniør give lektiehjælp i matematik Den, der giver lektiehjælp, skal forstå elevens læreprocesser En pædagog kan også give lektiehjælp Man kan også have en hel temauge, hvor man laver lektier Man kan også lave lektier i skolegården fx. vha. skumterninger, hvor man øver tabeller Lektiehjælp kan godt forgå ude om sommeren Der skal kun være få elever til én voksen Man kunne også lave en læse- eller skrivecafe men det skal være frivilligt at deltage Lektiehjælp skulle deles foregå klassevis Der skal være flere lærere, så man ikke skal vente på at få hjælp Lektiecaféen skal være i hyggelige omgivelser. Rummet kunne have sækkestole mm. Der skulle gerne være søde sager og også gerne frugt, som man kunne spise. Måske skulle der være musik i lektiecaféen Det kunne fx foregå med 5 10 elever ad gange og med to lærere Der skal være tid til pauser Man må gå hjem, når man færdig Alle skal være forberedte De elever, der er færdige med lektierne, skal hjælpe de elever, der ikke er færdige Efter lektiehjælpen skal der være tid til at komme til fritidsaktiviteter Man skal selv kunne vælge, hvilke dage, man skal til lektiehjælp, så det passer ind i ens ugeplan Der skal være lærere/voksne i lektiecaféen i alle fag Når skoledagen er lang, skal der være færre lektier Lektiehjælp skal ligge i den sidste time på dagen Jeg tror ikke, at de fagligt svage elever vil få noget ud af lektiehjælpen, fordi de er skoletrætte Lav lektiehjælp på flere niveauer og sæt én lærer på hvert niveau eller gruppe Lav det ikke obligatorisk, men lav en aftale mellem skole, den enkelte elev og forældrene Hvis man ikke har fået lektier for, så skal der være bøger, man kan læse i, eller man kan inddrage motion, IT- træning, ekstra fysik og kemi, gå udenfor osv. 8
9 Tema 6 - Alle elever skal lære mere Dele eleverne op efter niveau, så de kan lære noget nyt. Men ikke niveaudele hele tiden, for nogen elever kan hives med op fagligt, hvis der ikke niveaudeles Man kan skabe mere udfordring ved at niveaudele Målet for undervisningen er vigtig. Det skal relatere til noget. Lærerne skal fortælle, hvad det man skal lære, skal bruges til Vi skal tidligt i skoleforløbet tale om, hvad vi vil være, når vi bliver voksne Der skal være sprogvalgfag, fx skal vi kunne vælge kinesisk og arabisk Ungdomsskolen skal kunne bruges i skoletiden som afveksling Lærerne skal altid være engagerede. Hvis læreren siger: Det her er virkelig spændende at lære, så virker det på mig Materialedifferentiering. Der skal være mange forskellige materialer på mange niveauer Oprette eliteklasser. Mere fokus på de dygtige elever Man kunne sætte forskellige aldersklasser sammen Elevplanerne skal være gode værktøjer til læring Lærerne skal bruge mere testning Holdlærerne skal holde flere samtalerne med eleverne Skolen skal bygge på motivation og lyst og interesse Man skal kunne få mere differentieret hjælp Ro i klassen og tydeligere struktur er meget vigtigt Bedre lokaler, skole, borde osv. Lærerne skal spøge eleverne, hvad de vil være bedre til Der skal være mere tid til at gøre tingene Lave flere emnetests og bagefter samle op på det, man har lært og ikke lært Sætte to lærere ind i klasserne Læringsstile inddrages mere Elever skal have flere individuelle samtaler med lærerne om deres præstationer Flere lærere i klasserne, så opgaver og aktiviteter passer til elevernes niveau og behov Lærerne skal kende elevernes behov Lærerne skal bruge mere ros, anerkendelse og flere komplimenter Lærerne skal bruge flere tests, som kan pege på stærke og svage sider Lærerne skal hjælpe eleverne med at komme videre fra det sted, hvor de er Lærerne skal blive bedre til at rådgive eleverne Vi skal arbejde mere på tværs af klassetrinene. Det er sjovt at arbejde sammen med nye elever Men det må ikke gøres pinligt at være elev i 9. klasse, som samarbejder med en elev i 5. klasse Mere brug af fx boldkast og bogstavindlæring Undervisningen må hverken være for let eller for svær for nogle elever Mere fokus på at de dygtige elever. Indtil nu har der været mest fokus på de svage elever Man kan lave forskellige typer klasser, fx IT-klasser for dem, der gerne vil lære mere med IT Lærerne skal vide, hvor dygtige eleverne er, fx ved at lave en test før og efter De svageste elever skal have adgang til mere hjælp Lærerne skal lave undervisningen mere interessant for alle elever, og kende elevernes interesser 9
10 Lærerne skal kunne skabe ro i klassen Tema 7 Trivsel Skolen skal også tage fat på hjemlige problemer, for hvis man har det dårligt hjemme, så har man det ofte også dårlig i skolen. Eleverne skal starte tidligt med at øve sig i gruppearbejde, så man lærer at samarbejde rigtigt. Nogen elever siger ikke noget. Det er mest piger, der aldrig siger noget. Drenge er mere åbne i forhold til at sige noget. Piger er bange for, at de andre griner af dem. Den enkelte selv skal selv tage initiativ. Det skal starte i de små klasser - man skal lære at fungere sammen tidligt i skoleforløbet Vi skal gøre noget ved mobning. Det gør vi hos os, og vi har en superskole Der er ikke nogen på vores skole, som bliver krænket, men der er nogle, der bliver drillet Hvis det ender med mobning, skal lærerne gøre noget ved det. En aktiv løsning fra skolens side, er nødvendig Man kan selv komme til at mobbe, hvis man selv er blevet mobbet Der skal være større fokus på mobning, også i udskolingen Man kunne indføre en skoleven-ordning Lærerne skal være mere ude hos eleverne i pauserne Der skal afholdes flere skole/hjem-samtaler Der skal være mere personlig kontakt fra personalets side, fx oftere kontakt via SMS Niveaudelt undervisning kan både være godt og skidt Det er negativt at udstille en elevs faglige svagheder for klassen. En lærer kan også være mobber Man kunne give forskellige pausemuligheder Man skal have bedre muligheder for at gøre det, man gerne vil Mere fokus på, hvordan man behandler hinanden ordentligt Snakke om uvenner og venner Skabe mere hygge, fx ved at spille rundbold og servere kage Indføre legepatruljer Indføre tydelige ordensregler og regler for god adfærd Gangvagtsordninger flere voksne ud blandt eleverne Give bedre støtte og vejledning til den enkelte elev Det er en udfordring for de fleste klasser, at alle elever ikke kan lide alle elever Allerede i de små klasser, skal eleverne lære at behandle hinanden ordentligt Forældrene/voksne er vigtige rollemodeller. De skal også være rummelige og vise et godt eksempel Eleverne skal fortælle om problemerne til en voksen - tal åbent om problemerne og de voksne skal tage problemerne alvorligt Lærerne skal være gode til at se, hvad der sker mellem eleverne i klassen Alle elever skal føle sig godt tilpas Lav grupper på tværs af klasserne, så man får flere venner Det er dumt at lave skemaer for, hvem man skal være sammen med, for hvis man ikke er enig om, hvad man vil, så ender det med at man laver ingen ting 10
11 Lærere og elever skal tale åbent sammen om, hvordan eleven har det, så vedkommende får flere venner Lærere skal huske at spøge ind til, hvordan eleven har det. De skal kunne sætte sig i elevens sted Alle elever skal være glade, og alle skal sige hej og byde hinanden velkommen. Man skal føle, at man er afholdt Man skal gå hen til dem, der har det svært. De har brug for én Alle har ret til en god skoledag hver dag Frikvartererne er vigtige for trivslen Gruppearbejde er også vigtigt for trivslen i en klasse Lærere og elever kan møde før time starter, så man kan hygge sig, inden dagen starter Klassens tid er vigtig som hyggetid Hver uge skal man have været sammen med en kammerat fra klassen. Læreren skal evt. facilitere dette Hvis en elev, der har det dårligt, forlader klassen, skal læreren tage sig af eleven, hjælpe vedkommende tilbage til fællesskabet Lærere skal tage sig mere af de elever, der har det svært Alle skal have én, som man kan være sammen med i hvert frikvarter Lærerne skal mere ud af læreværelset og ud i pauseområderne Æørere skal være mere personlige man skal kunne snakke med dem om alt Lærerne skal sørge for, at man ikke føler sig dum Læreren kan skrive eller ringe hjem til en elev, der ikke er kommet i skole 11
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereBrainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14
Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereOpsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning
Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 4. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereIndhold. Indholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereDCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.
DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereElevernes ønsker, Skolereform
Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereUmv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
Læs mereSkole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj
Skole og fritid 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 God Skole Altid glad for at Sjov undervisning Respektfuld komme i skole behandling 2 Mest uenig
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereTilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd
1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 5. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSamsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereMøllevangskolen 7. årgang
December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereUMV Sjørringvold Efterskole
UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse
Læs mereUmv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par
Læs mereElevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen
2013 2014 Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen Termometertal fra skoleåret 2013-2014 Termometeret 1 INDHOLD Termometertal fra skoleåret 2013-2014 0. 3. klasse n Trivsel 5 n Fagligt læringsmiljø
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSpørgeundersøgelse på Vidar Skolen, januar 2014
Spørgeundersøgelse på Vidar Skolen, januar 2014 Overskolen (9. til 12. klasse) 56 besvarelser Generelt om Vidar Skolens 12-årige ungdomsuddannelse Helt Delvis Lidt Helt 1 Jeg er klar over hvilke muligheder
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereTotal Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56
Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018
ELEVUNDERSØGELSE. klasse 08 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Hvis elevens fødselsdato (-) er et lige tal (fx 0/0), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx /), tildeles
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereHvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?
Parkskolen, 4. kvartal 2017 Udsagn fra eleverne, opsamlet af elevrådet Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? 5. klassetrin Eleverne er flittige. Lærerne er gode. Vi har "De gyldne 8" at forholde
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mere