unges foreninger skærper elevers engagement

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "unges foreninger skærper elevers engagement"

Transkript

1 Friluftsliv på skoleskemaet // s. 4 Magasinet Få bedre styr på juraen // s. 14 Syv modeller for samarbejde // s. 20 FOKUS Foreninger og den åbne folkeskole unges foreninger skærper elevers engagement Landets frivillige ungdomsorganisationer står klar til at bidrage med entusiasme, fællesskab og læring til den åbne folkeskole.

2 Leder Indhold foreninger og folkeskoler styrker hinanden Kære skoleleder og skolelærer Folkeskolereformen introducerer den åbne skole og skaber nye muligheder for samarbejde mellem skole og foreningsliv. Den chance kan vi udnytte, hvis vi arbejder sammen. Folkeskolen og foreningslivet har nemlig et fælles mål om at uddanne og udvikle samfundsbevidste borgere, der kan tage aktiv del i demokratiet. Det er fremfor alt derfor, skoler og foreningsliv skal samarbejde. Mange steder er det ikke noget nyt for skolerne at samarbejde med det lokale foreningsliv, der har masser at bidrage med. Foreningslivet rummer tusindvis af engagerede mennesker, der kan sætte gang i nye tanker og præsentere eleverne for nye aktiviteter og måder at lære på hvad enten det handler om bevægelse, natur, miljø, samfundsansvar, politik, religion, musik, teater, film, socialt arbejde eller kulturforståelse. Magasinet DUF Fokus Ansvarshavende redaktør: Henriette Laursen, Redaktion Alexander Tolstrup, June Risum Scheibel, Christian Klauber, Cecilie Meldgaard Goth, Jonas Manthey Olsen, Viktor Grønne, Layout KLS Grafisk Hus A/S, Lasse Køhlert og Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Forsidefoto Mikael Schlosser Tryk KLS Grafisk Hus A/S ISSN DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Foreningslivet kan uden tvivl bidrage med meget Scherfigsvej 5 2 læring og viden, men det danske foreningsliv spiller 3 også en helt unik rolle, fordi børn og unge ikke bare opnår færdigheder i at binde knob eller give førstehjælp, men også lærer demokratiets spilleregler og værdien af forpligtende fællesskaber. Vores samfund har brug for en stærk folkeskole og et stærkt foreningsliv. Vi skal inspirere og opfordre børn og unge til at tage ansvar for sig selv og andre, til at blive aktive medborgere. Det er en del af skolens formål, og det er selve kernen i foreningslivet. Med gensidig respekt for hinandens kompetencer og virke og gennem et ligeværdigt samarbejde kan vi sammen styrke både folkeskolen og foreningslivet. Hvordan vi gør det, kan du læse i dette magasin. Heri bliver du præsenteret for, hvordan ungdomsorganisationerne kan bidrage til den åbne skole, og hvordan du kan komme i gang med samarbejdet på netop din skole. Ungdomsorganisationerne er klar til at bidrage til folkeskolen. Med venlig hilsen, Signe Bo, formand for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Ungdomsorganisationerne er klar til at bidrage til folkeskolen. Signe Bo, formand for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd 2100 København Ø Telefon: DUF er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Hvad synes du om magasinet? Har du ris, ros eller andre kommentarer til Magasinet DUF Fokus, så send gerne en mail til Se, og download magasinet på Spejdere sætter friluftsliv på skoleskemaet Uniformeret undervisning i Hjørring Noter Bliv opdateret på nyheder og meninger fra foreningslivet Frivillige kommer skoler til undsætning med førstehjælp IMCC styrer bandager og blodtryk Det gode samarbejdes anatomi Elementerne i det gode samarbejde i grafisk format Erfaringer fra skolelederne Tre skoleledere vidensdeler om samarbejdet med foreningslivet. Q&A det med småt Få styr på de juridiske spørgsmål. Foreninger og folkeskoler i fælles front Eksempler på frugtbare samarbejder. 28 Sådan bliver samfundsfag til elevernes mærkesag Ungdomspolitikere i øjenhøjde. Syv stærke samarbejdsmodeller Syv idéer til at invitere foreningslivet indenfor på skolen. Foreninger klar til samarbejde om lektiehjælp Alternativt læringsmiljø til folkeskolen. Livet i læringsklubben Fotoreportage fra Horsens, hvor børnene både leger og laver lektier. Kontakt de unges foreninger og kickstart samarbejdet Foreningerne står klar til at bidrage. Mød motivet: Debut på den store scene August Solkær fra Danske Skoleelever fortæller om skolevalg. Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på politik og demokrati i folkeskolen. Maria Ladegaard, Venstres Ungdom 18

3 lokalt samarbejde samarbejde De yngste skoleelever i i Hjørring Kommune bliver klogere på deres nærområdes miljø og muligheder. Den lokale spejdergruppe supplerer nemlig undervisningen i i indskolingen med aktiviteter i i naturen. Af Cecilie Meldgaard goth Goth & Foto Jonas susanne Manthey Jensen Olsen Foto Susanne Jensen spejdere sætter DUF Duf fokus september september 2014 friluftsliv på skoleskemaet 4 5 D a eleverne på skolerne i Sindal og a Astrup eleverne kom på tilbage skolerne efter i Sindal ferien, og Astrup var det kom ikke tilbage kun klasselæreren efter ferien, og var læsebogen, det ikke kun der ventede. klasselæreren En række og skoler læsebogen, i Hjørring Kommune der ventede. har indgået En række skoler et samarbejde i Hjørring med Kommune Sindal har Gruppe, indgået der er et en samarbejde lokal spejdergruppe med Sindal under Gruppe, Det Danske der er en Spejderkorps. lokal spejdergruppe Så da klokken under Det ringede Danske ind til Spejderkorps. et nyt skoleår, Så stod da spejderne klokken ringede for en ind del af til et elevernes nyt skoleår, undervisning. stod spejderne for en del af elevernes undervisning. Lærer: Samarbejde er helt naturligt lærer: Det er samarbejde helt naturligt er for helt os naturligt samarbejde Det med er forskellige helt naturligt fritidsorganisationer for os at samarbejde i området, forskellige og vi vil meget fritidsorganisationer gerne gøre det i endnu om- med rådet, mere. og For vi vi vil lærer meget meget gerne af gøre samarbejdet endnu til mere. glæde For for vi vores lærer elever, meget siger af samarbejdet Susanne Jensen, der for er vores børnehaveklasseleder elever, siger Susanne på Sindal Jen- til glæde sen, Skole. der er børnehaveklasseleder på Sindal Skole. Sidste efterår blev Susanne Jensen sammen Sidste med efterår sine lærerkollegaer blev Susanne og Jensen elever sammen Sindal med Skole sine inviteret lærerkollegaer ud i skoven og elever af spejpå på Det er helt naturligt for Det os er at helt samarbejde naturligt med for os forskellige at samarbejde fritidsorganisationer med forskellige i fritidsorganisationer området, og vi vil meget i området, gerne og gøre vi vil det meget endnu gerne mere. gøre Susanne det endnu Jensen, børnehaveklasse- mere. leder Susanne på Sindal Jensen, Skole børnehaveklasseleder på Sindal Skole Sindal Skole inviteret ud i skoven af spejderne fra Sindal Gruppe. Formålet var at give både lærere og elever et indblik i spejderlivet og de faciliteter, der findes i naturen. derne I foråret fra Sindal fik vi Gruppe. igen en invitation Formålet var fra at give spejderne, både lærere men og denne elever et gang indblik skulle i spejderlivet vi lærere mere og de på faciliteter, banen og der bruge findes det, i vi naturen. nu vidste om I området foråret og fik mulighederne. vi igen en invitation Sammen fra spej- med kort fortalt Hvad: Undervisningsforløbet Vi ud- nytter områdets ressourcer til elever i indskolingen. Hvem: Spejderne fra Sindal Gruppe under Det Danske Spejderkorps. Hvor: Hjørring Kommune. Hvordan: Spejderne fra Sindal Gruppe tilbyder undervisning til de lokale skoler i Hjørring Kommune. Forløbet strækker sig over et helt år og er bygget op af særskilte faser tilpasset de skiftende årstider. Forskellige udendørsaktiviteter lærer eleverne om nærområdets miljø og muligheder. Læs mere om Det Danske Spejderkorps og Sindal Gruppe på derne, men denne gang skulle vi lærere mere spejderne på banen lavede og bruge vi aktiviteter det, nu vidste med fokus om om- på natur rådet og teknik, mulighederne. matematik Sammen og samarbejde. med spej- Eleverne derne lavede skulle vi blandt aktiviteter andet med fange fokus insekter på og natur genkende og teknik, dem matematik ud fra plancher og samarbejde. og finde og sortere Eleverne ting skulle fra området. blandt andet Eleverne fange havde insekter en helt og genkende fantastisk dem dag ud og fik fra rigtig plancher meget og ud finde af og det, sortere husker ting fra Susanne området. Jensen. Eleverne havde en helt fantastisk dag og fik rigtig meget ud af Tilbyder det, husker undervisning Susanne Jensen. i naturen Spejderne fra Sindal Gruppe har udviklet forløbet Tilbyder Vi undervisning udnytter områdets i naturen ressourcer til Spejderne eleverne fra i indskolingen, Sindal Gruppe hvor har de udviklet tilbyder lokale forløbet skoler Vi udnytter anderledes områdets undervisning ressourcer udendørs. til eleverne Forløbet i indskolingen, har rod i nogle hvor af de klassiske tilbyder spejderaktiviteter lokale skoler anderledes som at bygge undervisning næsten udendørs. ved Forløbet hjælp af har simple rod i nogle teknikker af de og klassiske få alt selv ressourcer spejderaktiviteter og at kunne som orientere at bygge næsten sig og finde alt vej selv i naturen. ved hjælp af simple teknikker og få ressourcer Det kontinuerlige og at kunne undervisningsforløb orientere sig og finde betyder, vej i naturen. eleverne bliver dygtige til at færdes Det kontinuerlige i naturen og får undervisningsforløb en unik forståelse be- for tyder, at eleverne bliver dygtige til at færdes i naturen og får en unik forståelse for nærmiljøet, siger Helge Kornum, der er gruppeleder for spejderne i Sindal. Som spejdere har vi stor erfaring med at arbejde med børn og unge i naturen, og vi har de rette rammer til at afvikle denne type af aktiviteter. I samarbejde med skolerne kan vi derfor være med til at give eleverne en positiv oplevelse med naturen og en bedre forståelse af miljøet omkring dem, forklarer han. Fokus på samarbejde og fælleskab Forløbet rummer både traditionelle og nye spejderaktiviteter som GPS-løb, klatring, madlavning over bål og fangst af insekter ved hjælp af insektdåser. Undervisningen strækker sig over et helt skoleår og består af særskilte elementer, som er tilpasset de skiftende årstider og de muligheder, naturen tilbyder. De mange forskellige aktiviteter udfordrer Spejderne fra Sindal Gruppe har skabt et undervisningsforløb til de lokale skoler i Hjørring Kommune, hvor eleverne kommer i bevægelse, oplever og bruger naturen og hvor det sociale og læring går hånd i hånd. ifølge Helge Kornum også eleverne og udvikler deres evner til at samarbejde og indgå i et forpligtende fællesskab. Eleverne er jo også potentielle kommende spejdere, og vi vil gerne vise, hvad vi kan tilbyde også uden for skolen og i fritiden. Gennem samarbejdet med skolerne i Sindal og Astrup kan vi præsentere de lokale børn og unge for friluftslivets mange muligheder og måske hjælpe dem til at finde en god fritidsaktivitet, siger Helge Kornum. Skole: Sug spejdererfaring til jer På Sindal Skole er der heller ingen tvivl om, at undervisningen hos spejderne skaber værdi for eleverne. Mine elever har fået rigtig meget ud af forløbet hos spejderne. Både fagligt og socialt. Så mit råd til andre skoler, der står og skal i gang med et samarbejde, er bare at hoppe ud i det og suge til sig af den erfaring, som spejderne øser ud af, siger Susanne Jensen.

4 Noter 6 Vi har længe ønsket mindre røv til bænk-undervisning. Skolernes praktiske samarbejde med foreninger er et stort skridt i den rigtige retning. Sådan siger formand for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, om, at den åbne skole inviterer det omkringliggende samfund indenfor. Danske Skoleelever er en af de største organisationer i DUF-paraplyen og organiserer eleverne på cirka 860 danske grundskoler. Undervisningsminister Christine Antorini lancerede i april de landsdækkende skolevalg for 8. og 9. klasser. Tak til DUF for initiativet! skrev ministeren efter begivenheden på sin Facebook-profil. Hovedparten af danske ledere har startet karrieren i foreningslivet, før de blev 30 år. En enestående undersøgelse blandt 301 erhvervsledere viser, at frivillighed skaber succes og bedre ledere. Bedre adgang for unge politikere til landets ungdomsuddannelser. Det var formålet med et nyt kodeks, som skal evalueres i dette efterår. Send jeres erfaringer med kodekset til Skolernes samarbejde med DUFs medlemsorganisationer betyder, at vores børn bliver introduceret til det foreningsdanmark, hvis værdier og demokratiske dannelse har stor betydning for vores samfund. Landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen Hvad skal de kirkelige foreninger i skolen? Det er oplagt, at skolerne samarbejder med kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Det mener centerleder ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Niels Egelund, ifølge Kristeligt Dagblad. Der skulle være masser af muligheder for, at man kan inddrage de kirkelige foreninger, især i kombination med kristendomsundervisningen, siger Niels Egelund. Ambitionerne hos de kirkelige ungdomsorganisationer viser sig dog at være væsentligt større. FDF og KFUM og KFUK i Danmark vil nemlig i samarbejde med de ikke-kirkelige organisationer Det Danske Spejderkorps og DUI-LEG og VIRKE også tilbyde landets folkeskoler bevægelsesaktiviteter, musikundervisning samt fritids- og lejrliv. Organisationernes fokus er aktiviteter, som tager højde for fællesskabet og sigter på social læring. Kirkelige foreninger kan tilbyde relationer mellem børn og voksne eller børnene imellem, som idrætslivet og musiklivet ikke kan, lyder argumentet. De fire organisationer har tilsammen over medlemmer i alle aldre. Foto: Philip Davali Inkluderer mere end skole og idræt Aktiviteter i danske ungdomsorganisationer er præget af et stærkt deltagerperspektiv, som inkluderer alle børn og unge. Foreningerne ser gennem deres værdier, kulturer og praksis de unges forskellighed som ressourcer. Kort sagt: Her er plads til alle. Det skriver forsker på Roskilde Universitet og University College Sjælland, Karsten Mellon, i antologien Foreninger for fremtiden. Han har interviewet både ledere og aktive børn og unge i en spejdergruppe og en rollespilsforening, og han konkluderer blandt andet, at de idébestemte og samfundsengagerende foreninger i stedet for en fejlfindingstænkning og konkurrencementalitet inddrager børn og unge gennem deltagelse: De unge motiveres ikke kraftigt gennem vindermentalitet eller åben deltagelse, hvor alt er tilladt. Derimod er værdier, strategier og praksis anlagt gennem et reduceret syn på konkurrence og øget fokus på den enkelte unges mulighed for at meddefinere og udvikle dele af aktiviteternes indhold. I lyset af ungdomsorganisationernes forcer med hensyn til inklusion af børn og unge kan samarbejdet med skolerne med fordel udvikles, lyder anbefalingen fra Mellon. Mød unge fra hele verden Udvekslingsorganisationen YFU-Danmark, Youth For Understanding, inviterer hvert år en eller flere udenlandske volontører til landet i tre til seks måneder. Volontørernes hovedopgave er at medvirke til større interkulturel forståelse. Det skaber de blandt andet ved at holde workshops i den danske folkeskole, og senest har Stephanie fra Tyskland og Antonia fra Chile turneret land og rige rundt til en lang række 8., 9. og 10. klasser. Det er gratis for skolerne at få besøg af en volontør fra YFU-Danmark. Organisationen har siden 1961 udvekslet næsten unge danskere i samarbejde med partnere over hele verden. YFU-Danmark er en selvejende, idébestemt non-profitforening, og det er frivillige, ulønnede medlemmer af foreningen, dats guider til bedre teater Søger I en erfaren underviser i stepdans i nærheden af Skive, eller én, som kan lære eleverne i Nakskov at gå på stylter? DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed vil nu gøre det let for skoler og andre interesserede at finde undervisere inden for teater og scenekunst. DATS arbejder lige nu på en portal, som skal være en indgang for skoler, der søger erfarne undervisere med speciale i at undervise børn og unge. Skoler kan efter planen fra sidst i september søge efter lokale undervisere på enten professionelle eller amatører, som har solid erfaring med at undervise i deres forening. DATS er en landsdækkende organisation, som repræsenterer omkring aktive amatørteaterfolk i alle aldre. der udfører størstedelen af arbejdet. 60 % af forældre til skolebørn finder det "godt" eller "meget godt", at skolen skal samarbejde mere med foreninger og virksomheder i lokalområdet. Det viser YouGov-måling for KL i juli Foto: Skolelederforeningen Et enormt potentiale Vi ser et enormt potentiale i at få skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen, lyder meldingen fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Samarbejdet skal tilrettelægges efter den lokale virkelighed, som er forskellig, alt efter om skolen ligger i Hvide Sande eller Hellerup. Den fælles gensidige forpligtelse fra organisationerne og fra skolens side er ekstremt vigtig for, at samarbejdet lykkes. Vi har brug for, at skolelederne både tager initiativ, men også at de foreninger, der gerne vil ind i skolen, byder sig til, understreger han. 7

5 lokalt samarbejde Førstehjælp For Folkeskoler har eksisteret, længe før folkeskolereformen og den åbne skole kom på det politiske tegnebræt. Projektet så allerede dagens lys i 2011, da tre medicinstuderende i København fik ideen til at tilbyde undervisning i førstehjælp og på eget initiativ tog kontakt til en række folkeskoler i deres lokalområde. kort fortalt Hvad: Førstehjælp For Folkeskoler er et gratis undervisningsforløb i førstehjælp til elever fra 6. til 10. klasse. Hvem: Førstehjælp For Folkeskoler er skabt af IMCC, der er en landsdækkende elevog studenterorganisation for unge på de sundhedsfaglige uddannelser. Unge frivillige studerende står for undervisningen på skolerne. Hvor: IMCC har afdelinger i København, Odense, Aarhus og Aalborg, der tilbyder forløbet til skoler i lokalområdet og oplandet. Hvordan: Skal IMCC også lære dine elever at redde liv, kan du læse mere om Førstehjælp For Folkeskoler på fokus FOKUSJuli 8Magasinet 8DUF september Af Cecilie Meldgaard Goth Foto Sanne Vils Axelsen Frivillige kommer skoler til undsætning med førstehjælp Hvordan forbinder du et pulserende sår, og hvornår skal du give kunstigt åndedræt? Gennem projektet Førstehjælp For Folkeskoler lærer unge frivillige helt gratis eleverne på landets folkeskoler at yde førstehjælp og at redde liv. "Førstehjælp For Folkeskoler" er et gratis undervisningsforløb for 6. til 10. klasse, hvor eleverne gen- Plrojektet nem realistiske scenarier og praktiske øvelser opnår basale færdigheder i førstehjælp. Underviserne er unge frivillige fra organisationen IMCC, som laver sundhedsfremmende arbejde i både Danmark og udlandet. Kompetent og gratis undervisning Siden 2005 har det været lovpligtigt for landets folkeskoler at undervise eleverne i førstehjælp. Det kan være en udfordring for skolerne at leve op til det krav, hvis de fornødne kompetencer ikke findes i lærergruppen, og skolens budget ikke tillader at købe undervisningen udefra. I IMCC oplever vi, at det er ganske få skoler, der rent faktisk underviser i førstehjælp. Enten fordi de ikke har råd, eller fordi der ikke er nogen specifikke lovkrav til, hvad undervisningen i førstehjælp skal indeholde. Men det kan vi hjælpe skolerne med, siger Frederik Martiny, der er national aktivitetsleder for Førstehjælp For Folkeskoler i IMCC. Lærer: Vigtigt at elever kan handle IMCC tilbyder skolerne gratis undervisning i genoplivning, forbinding af sår og andre af førstehjælpens mange facetter. Forløbet varer fire timer, og de frivillige undervisere er alle studerende, som er uddannede i at udøve og undervise i førstehjælp. Ifølge Casper Kvist, der er lærer på Dragør Skole, er det vigtigt, at eleverne lærer, hvad de skal gøre, hvis de kommer ud for en ulykke eller ser andre komme til skade. Derfor havde han IMCC ude og undervise i sin 10. klasse. Mine elever var meget interesserede i førstehjælpsundervisningen, fordi de kunne se, at det gav dem en parathed til at kunne handle. Mange havde eksempler på situationer, hvor det ville være godt at have lært førstehjælp, siger Casper Kvist og opfordrer samtidig andre skoler til at gøre brug af den gratis undervisning. Det var tilfredsstillende at kunne gøre mine elever handleparate, og jeg fik også selv opfrisket nogle ting. Så bare giv den gas og få IMCC ud Førstehjælp For Folkeskoler gør eleverne i stand til at handle i situationer, der kræver akut førstehjælp. De unge frivillige fra studenterorganisationen IMCC lærer blandt andet eleverne at udøve hjertemassage og give kunstigt åndedræt. Det var tilfredsstillende at kunne gøre mine elever handleparate. Så bare giv den gas og få IMCC ud på skolen. Casper Kvist, lærer på Dragør Skole på skolen. Men sørg for at forberede eleverne, og forvent af dem, at de deltager aktivt, da det er vigtigt og kan redde liv, lyder hans anbefaling. Win-win Jens Unna, der er lærer på Søndermarksskolen i København, bed også mærke i de frivilliges engagerede og kompetente formidling, da IMCC underviste i hans 6. klasse. IMCC s besøg var særdeles vellykket, og undervisningen var overordentlig kompetent. De frivillige medbragte selv alt relevant udstyr til de praktiske øvelser, og de formidlede på en tydelig og engageret måde den teoretiske viden, siger Jens Unna, der til enhver tid vil anbefale de frivillige undervisere fra IMCC til andre klasser. Førstehjælp For Folkeskoler er ifølge Frederik Martiny et eksempel på, hvordan lokale foreninger kan løfte konkrete opgaver i folkeskolen til glæde for både elever, lærere og frivillige. Med Førstehjælp For Folkeskoler er vi i IMCC med til at sikre, at eleverne får kvalificeret undervisning i førstehjælp, mens de frivillige får mulighed for at arbejde med noget, de brænder for. Samtidig får de frivillige også trænet at formidle et sundhedsfagligt budskab til børn og unge, hvilket mange får brug for senere i deres karriere, forklarer Frederik Martiny. 9

6 Infografik Det gode samarbejdes anatomi DUF fokus Juli september Et godt samarbejde mellem folkeskoler og foreningsliv består af en række små byggesten. På dette opslag visualiserer vi de enkelte elementer i en overskuelig infografik. Gå på opdagelse i Det gode samarbejdes anatomi. M.I.S. Klare aftaler Aftalerne mellem skoler og foreninger danner rammen for undervisningen. Jo mere, der er aftalt og afklaret på forhånd, jo bedre bliver resultatet. Gensidig respekt Forståelse og respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder er grobunden for et godt samarbejde. Netop ved at kombinere skoler og foreningers forskellighed får den åbne skole succes. Tal med... Når skolerne og foreningerne samarbejder, og nye aktører som frivillige indgår i børnenes hverdag og undervisning, er... forældrene... det en god idé at inddrage forældrene. I kan blandt andet fortælle, hvilken værdi samarbejdet har for børnene. Samarbejd om koncepterne Skoler og foreninger kan skabe synergi ved at samarbejde om undervisningskoncepterne. Husk at give plads til hinandens kompetencer, så I sammen kan skabe nye, afvekslende læringstiltag. Indsaml erfaringer Skolen kan med fordel indsamle erfaringer ved at samarbejde med flere forskellige foreninger om forskellige modeller. Gør det let Gør samarbejdet mellem skole og forening så simpelt som muligt. Så kan alle parter lægge engagement i at skabe de bedste rammer for eleverne = 9 Kend målgruppen Elevernes trivsel og læring er i centrum. Skoler og foreninger skal derfor være enige om målgruppe og formål, når de indgår samarbejde. 11 Af Christian Klauber & Jonas Manthey Olsen Grafik Lasse Køhlert Fælles fodslag Skoler og foreninger arbejder begge for at styrke børns læring og trivsel og for at gøre dem til aktive medborgere, der tager ansvar for sig selv og andre. Det skaber en aktiv skole med dygtigere elever og et stærkere foreningsliv. Kilde: Infografikken er baseret på foreløbige erfaringer fra hele landet, Københavns Kommunes Samarbejdsguide skoler og foreninger og Undervisningsministeriets publikationer: Inspirationskatalog og Vejledning for skolelederen.

7 Voxpop Erfaringer fra skolelederne Folkeskolereformen og den åbne skole er i fuld gang med at blive implementeret i det danske skoleland. Arbejdet med at skabe relevante samarbejder til glæde for eleverne bobler af kreativitet, og mange skoler har allerede etableret spændende og udbytterige relationer til foreningsdanmark. Mød tre skoleledere fra Aalborg, Skive og København og hør deres tanker om og erfaringer med samarbejdet mellem skoler og foreninger. Af Cecilie Meldgaard Goth René Arnold Knudsen Skoleleder på Herningvej Skole i Aalborg Kommune Mikkel Wiene Souschef på Brønshøj Skole i Københavns Kommune Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? At vi kan være med til at skabe en stærkere sammenhængskraft i lokalsamfundet. Skolen og foreningslivet er centrale aktører i mange menneskers dagligdag. Derfor skal vi samtænke vores aktiviteter i langt højere grad til glæde for elever og lokalsamfund. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? Det vigtigste for os, når vi indleder et samarbejde med aktører ude fra, er, at deres forløb tager afsæt i tydelige læringsmål. Vi skal sikre elevernes faglige udbytte. Foreningerne skal kunne tilbyde eleverne læring ud fra et andet perspektiv, end det vi som skole tilbyder. Kan du kort beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? Vi har i august afholdt en Åben Skoledag, hvor lokalområdets foreninger og institutioner blev inviteret til at komme og præsentere sig selv for forældre og elever. Samtidig kunne vi som skole etablere kontakter til foreningerne, så vi på sigt kan bruge hinandens kompetencer. Skolen og foreningslivet er centrale aktører i mange menneskers dagligdag. Derfor skal vi samtænke vores aktiviteter i langt højere grad til glæde for elever og lokalsamfund. Ove Jensen Skoleleder på Aakjærskolen i Skive Kommune Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? Jeg ser en mulighed for at øge elevernes interesse og engagement i foreningslivet i almindelighed og i særdeleshed for de elever, der ikke deltager i noget efter skole. Et samarbejde med foreningerne kan også styrke elevernes lyst til læring. Børn og især unge er ofte mere forpligtet i interesser uden for skolen. Her kan foreningerne have en afsmittende effekt på deres motivation i skolen. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? Samarbejdet virker, når det bygger på relationer, og når der er skabt en formel kontakt mellem foreningen og skolens personale. På min skole har vi udpeget kontaktpersoner i hvert team, som varetager kontakten til foreningerne. Kan du beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? Vi havde et stort projekt i foråret sammen med en række sportslige og kreative foreninger, hvor alle skolens elever deltog i praktiskmusiske aktiviteter. I øjeblikket arbejder vi tæt sammen med en lokal fodboldklub, UU-vejledning og den lokale kirke om understøttende aktiviteter. Børn og især unge er ofte mere forpligtet i interesser uden for skolen. Her kan foreningerne have en afsmittende effekt på deres motivation i skolen. Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? Jeg ser muligheden for at hente nogle spændende og fagkompetente personer ind og supplere skolens læringsaktiviteter. Desuden tænker jeg, at det er en god mulighed for eleverne at få øje på en eventuel fritidsinteresse. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? At begge parter får noget ud af det. Foreningen skulle også gerne få flere medlemmer. Kan du beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? I øjeblikket samarbejder vi med den lokale volleyballklub, som kommer på besøg nogle timer i løbet af skoledagen. Desuden tilbyder klubben gratis volleytræning nogle uger her på skolen, hvor klubben også har hjemsted. Vi er i tæt dialog med hinanden og giver hinanden ideer. Jeg ser muligheden for at hente nogle spændende og fagkompetente personer ind og supplere skolens læringsaktiviteter.

8 spørgsmål og svar Q&A det med småt Hvordan skal du forholde dig til de juridiske og formelle rammer omkring den åbne skole? DUFs juridiske konsulent vurderer her de spørgsmål, folkeskoler kan støde ind i, når de skal samarbejde med foreningslivet. Af Jonas Manthey Olsen & Annemette Lomholdt Gade Er de frivillige omfattet af forvaltningslovens tavshedspligt, når de indgår i skolens arbejde? Ja, de konkrete frivillige, der deltager i den åbne skole, vil være omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Det skyldes, at de frivillige kommer til at virke inden for den offentlige forvaltning, når de varetager den supplerende undervisning. Tavshedspligten fortsætter, selv om samarbejdet ophører. Hvem skal indhente børneattest og hvornår? Det er skolerne og kommunerne, der er omfattet af lovpligten til indhentning af børneattest, når de beskæftiger frivillige personer i den åbne skole. Foreningerne kan også indhente børneattest i forskellige situationer. Der vil derfor oftest allerede være indhentet børneattest af den pågældende forening på de konkrete personer, som skal indgå i samarbejdet med skolen. Det ændrer dog ikke på, at det er skolerne og kommunerne, der har lovpligt til at indhente børneattest, når de beskæftiger konkrete frivillige til at varetage den supplerende undervisning. Er frivillige omfattet af arbejdsmiljøloven? Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside beror det på en konkret vurdering af den enkelte arbejdsrelation, om Foto Sanne Vils Axelsen DUF kan hjælpe folkeskoler, kommuner og foreninger, hvis de har spørgsmål til de juridiske rammer omkring den åbne skole. det frivillige arbejde er arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand. Arbejdstilsynet vil stadig give påbud, hvis arbejdet foregår uforsvarligt uanset om det konkrete arbejde udføres af traditionelt ansatte eller frivillige. Hvilke forsikringer dækker de frivillige, når de deltager i den åbne skole? Der er meget vigtigt, at forsikringsforholdene afklares i den konkrete samarbejdsaftale, der indgås mellem skolen, kommunen og foreningen. DUF arbejder på at komme med en række anbefalinger for foreningernes forsikringsforhold i relation til den åbne skole. Det vigtigste råd indtil videre er derfor, at skolen er bevidst omkring forsikringsbehovet og drøfter det med eventuelle samarbejdspartnere. Har du et spørgsmål? Alle svarene bygger på en juridisk vurdering foretaget af DUF, som har bedt Undervisningsministeriet undersøge spørgsmålene nærmere med henblik på yderligere afklaring. Har du spørgsmål hertil, så kontakt DUF på eller telefon

9 lokalt samarbejde 1FDF: Naturbaser i byen har været med til at skabe et nyt og en natur-base med bålhytte og sheltere i byens anlæg. FDF Suldrup er gået sammen med den lokale skole om at skabe naturbaser i byen.samarbejdet ude-lege-område på Suldrup skole Foreninger og folkeskoler Af Viktor Grønne Grafik Anne-Mette Thomsen i fælles front 16 2Natur & Ungdom: Natur- og lejrskole lejrskole med naturaktiviteter. Natur & Ungdom kan hjælpe med en lang række aktiviteter, der giver eleverne indblik i naturen. På naturskolen Klostermølle kombinerede eleverne fra Voerladegård- Skole i Skanderborg den normale Dansk Skoleskak: Inklusion Skoleskak er kommet på skemaet i flere folkeskoler rundt om i landet. Det kan nemlig bruges til at styrke inklusion og koncentration, som det er sket på Stensballe- 3skolen i Horsens. 1 Suldrup 2 Skanderborg 3 Horsens 5 Randers Samarbejdet mellem ungdomsorganisationer og folkeskoler er i fuld gang rundt om i landet. Her kan du se eksempler på, hvordan samspillet kan se ud. Red Barnet Ungdom: MobSquad Projekt MobSquad, der skal forebygge mobning, har besøgt flere folkeskoler. Gennem rollespil og leg bliver eleverne i en time eller to indført i, hvordan de bekæmper mobning på deres skole. MobSquad har blandt andet besøgt 5Kristrup Skole i Randers. 6LO Ungdom: Jobpatruljen Jobpatruljen sætter den danske 6 arbejdsmarkedsmodel og unges rettigheder i fritidsjob på skoleskemaet. Hellebæk De unge eksperter fra LO Ungdom har i Helsingør kommune. 7 Amager blandt andet besøgt Hellebækskolen Bifrost: 4H: Skovly Naturskole er Højmeskolen fra Odense. På Skovly Naturskole ved Ribe byder 4H elever fra hele Danmark velkommen på en lidt anderledes lejrskole. Her bor eleverne i små hytter, mens de blandt andet lærer om dyrene i det danske landbrug. En af de skoler, som har været på besøg, 4 Ribe 4 Odense Rollespil i undervisningen Frivillige rollespillere fra Bifrost har i samarbejde med Rollespilsakademiet udviklet en række rollespil, der bruges i fagene historie, dansk og idræt. Det sker eksempelvis på Peder Lykke Skolen på Amager, hvor eleverne bliver placeret midt i historiske begivenheder.

10 lokalt samarbejde Sådan bliver elevernes samfundsfag til mærkesag Det handler om politik i øjenhøjde og om at gøre eleverne i stand til selv at tage stilling, når to politiske ungdomsorganisationer går sammen om at sætte politik på skoleskemaet i Fredensborg Kommune. Af Cecilie Meldgaard Goth, June Risum Scheibel & Jonas Manthey Olsen Foto Mikal Schlosser i gang med at studere. 18 Politisk karriere: Formand 19 Blå bog Navn: Oliver Stoltz Alder: 16 år Profession: Går i 1. g på Rungsted Gymnasium Politisk karriere: Har været aktiv i DSU i otte måneder og er netop blevet valgt til formand for DSU Øresundskysten. Læs mere om Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Blå bog Navn: Maria Ladegaard Alder: 19 år Profession: Holder sabbatår og arbejder, inden hun skal for VU Nordsjælland og har været aktiv i VU siden Læs mere om Venstres Ungdom på N år klokken ringer ind til samfundsfagsundervisning på skolerne i Fredensborg, vil det nogle dage være unge fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Venstres Ungdom (VU), der lærer udskolingseleverne om de politiske ideologier og demokratiske institutioner i Danmark. De to ungdomspartier har i samarbejde med kommunens fritidskonsulenter udviklet et undervisningsforløb om demokrati, politik og valg til 8. og 9. klasse. Rollespil om demokrati og politik Det er naturligt for os at samarbejde, for det er hjerteblod for begge partier, at danske unge i højere grad interesserer sig for politik. kort fortalt Hvad: Gratis undervisningsforløb til samfundsfag for 8. og 9. klasse. Forløbet er bygget op som et rollespil, der giver eleverne basal viden om demokrati og politik og lærer dem at træffe valg og agere politisk. Hvem: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Venstres Ungdom har udviklet forløbet i samarbejde med fritidskonsulenter i Fredensborg Kommune. Unge frivillige fra de to organisationer står for undervisningen på skolerne. Hvor: Fredensborg Kommune. Hvordan: Få mere at vide om forløbet ved at kontakte projektkoordinator Alexander Blum Bertelsen på telefon eller Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på politik og demokrati i folkeskolen, så eleverne i en tidlig alder bliver i stand til at tage stilling til, hvor de mener, at vores samfund skal hen, siger Maria Ladegaard fra VU om baggrunden for samarbejdet med DSU. På tværs af ideologier og politiske standpunkter bidrager de to politiske ungdomsorganisationer til samfundsfag i udskolingen. Forløbet er bygget op som et rollespil, som unge frivillige fra de to partier styrer sammen. Spillet præsenterer eleverne for basal viden om demokrati og politik og sætter dem i situationer, hvor de selv skal formulere mærkesager, træffe egne valg og indgå i politiske forhandlinger med hinanden. Politik på elevernes præmisser Formålet med undervisningen er ifølge ungdomspolitikerne at gøre eleverne i stand til selv at tage stilling. Rollespillet indoktri- nerer ikke eleverne med en bestemt politisk ideologi, men lærer dem at finde deres eget politiske ståsted. At underviserne selv er unge, der bruger tid på politik, er ifølge 16-årige Oliver Stoltz fra DSU med til at gøre det at have en holdning vedkommende for eleverne. Jeg tror, at det er lettere for eleverne at relatere til politik, når de hører det fra nogen på deres egen alder. Som unge kan vi tilføje en anden dimension og give eleverne en forståelse for, at politik er meget andet end gamle mænd i jakkesæt, der går rundt og støver inde på Christiansborg, siger han. Skolen uddanner samfundsborgere Læring og forståelse for politik er ligesom relevant og anderledes samfundsundervisning hovedformålet med undervisningsforløbet. De unge politikere deler dog også et ønske om, at flere elever efterfølgende får interesse for politisk arbejde. Jeg håber, at vi med projektet får skabt opmærksomhed omkring politik i folkeskolen, for folkeskolen uddanner også eleverne til at være samfundsborgere. Og der er det at have holdninger og engagere sig noget af det allervigtigste, siger Maria Ladegaard. 3 dele 3 læringsmål Undervisningsforløbet er tænkt som en temadag, der kan udfylde en hel skoledag. Det er dog også muligt at fordele undervisningen over flere dage eller uger, da forløbet består af tre faser med hver sit overordnede læringsmål. 1. fase Eleverne lærer om forholdet mellem politik og samfund. De bliver introduceret til de demokratiske institutioner og de ideologier, der ligger til grund for de politiske partier i Danmark. 2. fase Eleverne skal danne holdninger ved at omsætte egne værdier til politiske mærkesager og blive bevidste om de dilemmaer, der opstår, når de tager stilling. 3. fase Eleverne får indblik i selve valghandlingen og nødvendigheden af at kunne prioritere og indgå kompromiser, når de agerer politisk.

11 Guide 20 1 Syv stærke Ring til en forening Er din skole interesseret i et samarbejde med en samarbejdsaf DUFs medlemsorganisationer? Se oversigten side 26-27, og find kontaktdata på den forening, der matcher din skoles behov. modeller Oplæg Skolen inviterer en forening til at besøge skolen Vil I gerne invitere foreningslivet indenfor i skoledagen, men savner idéer til, med et oplæg på Helårsforløb hvordan det foregår i praksis? Mulighederne for et samarbejde spænder vidt, en times varighed. Eksempelvis Forløb over hele skoleåret, hvor foreningen og foreningernes bidrag 3 5 kan variere fra en kort præsentation til undervisningsforløb. DUF har samlet syv modeller, hvor foreningslivet skaber dynamik og Det kan eksempelvis være Ungdommens varetager dele af undervisningen i et fag. kan Dansk Socialdemokratisk Naturvidenskabelige Forening, der laver læring i skoledagen. Ungdom fortælle sjove kemiforsøg med eleverne, eller de om skolevalg, kirkelige organisationer, der inddrages i Af Jonas Manthey Olsen & Christian Klauber eller IMCC kan kristendomskundskabsundervisningen. holde oplæg om førstehjælp. Særundervisning Skolen trækker på foreningens kompetencer i forhold til undervisning af Udflugt Temadag Skolen samarbejder med foreningen om en udflugt, Skolen inddrager flersprogede eller elever med særlige hvor eleverne introduceres til et emnefelt i nærområdet. For eksempel kan Natur & Ungdom fortælle det med at tilrettevis være Dansk Skoleskak, Foreningen foreningen i arbej- behov eller talenter. Det kan eksempel- om lokalområdets dyreliv, klassen kan besøge et lægge og afvikle for Unge Nydanskere eller Ungdomsringen, der styrer særlige undervis- landbrug med LandboUngdom, eller eleverne kan en temadag, hvor bygge tømmerflåder hos KFUM-Spejderne. eleverne arbejder ningsforløb for mindre grupper. med et bestemt område en hel skoledag. Det kan eksempelvis være Projektforløb Red Barnet Ungdom, der under- Et undervisningsforløb på tre-seks gange, hvor støtter en temadag foreningen supplerer den om mobning og almindelige undervisning. trivsel, handicaporganisationerne, Det kan eksempelvis være de kulturelle foreninger, der sætter fokus Undervisningsmateriale der besøger skolen og holder workshops, arrangerer aktiv, når man udvikle spændende, lærerigt og aktive- på at være fysisk Skolerne kan få hjælp fra foreningerne til at udflugter og underviser i har et handicap, rende undervisningsmateriale, der frit musik, drama, film og rolle- eller udvekslingsorganisationerne, eksempelvis være Bifrost, der udvikler kan anvendes i undervisningen. Det kan spil. Eller det kan være 4H, der lærer eleverne at der fortæller om et rollespilskoncept om 2. Verdenskrig, forholde sig til madlavning et særligt område eller Det Danske Spejderkorps, der og madspild. i verden. udvikler et byg selv-projekt til skolen Seks skridt i et succesfuldt samarbejde Analysér jeres behov Undersøg, på hvilke klassetrin, og i hvilke fag I ønsker at samarbejde med en forening. Vælg en eller flere modeller Overvej, hvilke modeller der passer til jeres skoleklasser mulighederne er mange, og hver model har sine fordele. Find den rigtige forening Inviter lokalområdets foreninger til at præsentere deres undervisningsidéer eller kontakt foreningernes landskontorer. Se oversigten over landskontorer i magasinet på side Lav klare aftaler Klare aftaler gør, at I undgår misforståelser og uenigheder. I kan sagtens stille krav, men I får det bedste resultat ved at gøre det simpelt for foreningerne og de frivillige at bidrage til undervisningen. Hent et udkast til en samarbejdsaftale på duf.dk/samarbejde Fordel rollerne i undervisningen Aftal rollefordelingen, og hvor mange frivillige lærere og pædagoger der deltager, inden undervisningsforløbet begynder. Kig på erfaringerne sammen Erfaringsudveksling giver ofte gode input og ændringsforslag. Det er især vigtigt, hvis I fortsætter samarbejdet. Samtidig kan ændringerne komme både skole og foreninger til gavn i fremtidige samarbejder. september DUF fokus

12 baggrundsartikel Foreninger klar til samarbejde om lektiehjælp Lektielæsning gavner elevernes indlæring, hvis den foregår i de rette rammer, viser forskning. Fire frivillige organisationer med speciale i lektiecafeer inviterer landets folkeskoler til at samarbejde om lektiehjælp til eleverne både på og uden for skolen. Fremover kan eleverne få skrevet deres danske stil eller øvet sig på de tyske verber på skolen, når lektiehjælp bliver en del af skoledagen. Frivillige foreninger med speciale i lektiecafeer står klar til at samarbejde med skolerne. Vi tilbyder et alternativt læringsmiljø, som ikke taber de svage elever på gulvet, lyder det fra foreningerne. 22 seks anbefalinger 23 Af June Risum Scheibel & Cecilie Meldgaard Goth Foto Ungdommens Røde Kors sommerferien skal alle danske folkeskoler tilbyde eleverne lektiehjælp og tid til faglig fordybelse. Og Effter det med god grund. Der er nemlig en positiv sammenhæng mellem lektielæs- ning og læringsresultater, viser forskning. Det er dog ikke ligegyldigt, hvor og hvordan eleverne læser lektier, hvis det skal have en effekt på deres indlæring. Det mener Lars Qvortrup, der er professor ved Institut for Vidste du, at Norge i 2010 indførte en lektiehjælpsreform, der pålagde skolerne at tilbyde lektiehjælp for alle elever fra 1. til 4. klasse? En evaluering i 2013 viste, at de norske elever generelt klarede sig bedre i de nationale prøver, men de svage elevers niveau var ikke blevet løftet, men derimod faldet en smule. Fra dette skoleår er det derfor op til skolerne og kommunerne i Norge at vurdere, hvilke elever der skal gå i lektiecafe. Kilde: Norges statslige socialforskningsinstitut for Opvækst, Velfærd og Aldring, NOVA. Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hjemmearbejde er godt for elever, der kan få hjælp af deres forældre, eller som selv er i stand til at tilrettelægge deres lektier. Men for de elever, der ikke får støtte derhjemme og gode rammer at læse lektier i, er det spild af tid. Organiseret lektiehjælp på lektiecafeer spiller derfor en vigtig rolle, fordi man her kan skabe de rette betingelser for lektielæsningen til gavn for alle elever, siger Lars Qvortrup. Foreninger: Tab ikke de svageste elever Hos Ungdommens Røde Kors, der tilbyder lektiehjælp i det meste af Danmark, mener landsformand Amalie Utzon, at lektiecafeer uden for skolen er et vigtigt supplement til skolernes lektiehjælp. Hun opfordrer derfor skolerne til at samarbejde med foreninger om lektiehjælp især i forhold til de svageste elever. Vi vil gerne dele vores erfaringer med skolerne, så vi også får de udsatte børn og unge med. Vi kan supplere den faglige læring ved også at styrke børnene socialt. Og vi kan øge elevernes lyst til at lære gennem mødet med frivillige, der kan fokusere på at skabe succesoplevelser med lektierne fremfor at opfylde fagspecifikke læringsmål, siger Amalie Utzon. Hun henviser til en ny undersøgelse fra Norge, der viser, at det på skolernes lektiecafeer er svært for de fagligt svage elever at få den nødvendige hjælp, fordi der er mange andre elever om buddet. Derfor har Ungdommens Røde Kors sammen med Red Barnet Ungdom, DFUNK og Røde Kors, der alle driver lektiecafeer, udarbejdet seks anbefalinger til, hvordan foreningernes lektiecafeer kan supplere lektiehjælpen på skolerne med særligt fokus på de svage elever. Foreningernes til bedre lektiehjælp 1. Et frirum for børn Der er plads til sjov og nærvær, som kan skabe motivation for læring og personlig udvikling. 2. Barnet i fokus Støtten er tilpasset det enkelte barns behov. Barnet skal udfordres, men lektiecafeerne stiller ikke krav om, at der nås bestemte mål. 3. Lysten som drivkraft Mødet med barnet sker i øjenhøjde, og den frivillige lektiehjælper kan fungere som rollemodel. 4. Tid til relationer Der er tid til faglig sparring og overskud til den personlige relation til det enkelte barn. 5. Lokal og fleksibel Lektiecafeen er tilpasset de lokale forhold og tager udgangspunkt i de lokale behov. 6. Det gode samarbejde Et gensidigt partnerskab er fundamentet for samarbejdet mellem de frivillige lektiecafeer og lokale samarbejdspartnere. Kilde: Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, DFUNK og Red Barnet Ungdom.

13 fotoreportage I læringsklubben i boligområdet Axelborg i Horsens får børn i alderen 7 til 13 år hjælp til lektierne af cirka seks frivillige fra Ungdommens Røde Kors. 24 I læringsklubben er der tid og ro til fordybelse. Det nyder flere børn og unge i lokalområdet godt af. Børnene kommer i læringsklubben for at få hjælp til lektierne, men de får også lov til at lege udenfor sammen med de frivillige. 25 Livet i læringsklubben Fortalt til Cecilie Meldgaard Goth Foto Ungdommens Røde Kors gør mig glad at kunne hjælpe børnene med deres lektier og se dem være Det glade. Selv på en travl dag giver det energi at være sammen med børnene i lektiecafeen. Sådan siger Pirasanya Kirupakaran, der er frivillig og aktivitetsansvarlig for Ungdommens Røde Kors lektiecafe i boligområdet Axelborg i Horsens. Fra i år kalder vi det faktisk ikke lektiecafeer længere. For med folkeskolereformen sørger skolerne nu selv for, at eleverne får hjælp til lektierne. Derfor har vi ændret navnet til læringsklub, forklarer Pirasanya. I læringsklubben hjælper de frivillige ikke kun med staveordene til den danske diktat eller regnestykkerne til morgendagens matematiktime. Her er der også tid til leg og samvær. Børnene kommer i læringsklubben for at få hjælp til lektierne, men de får også lov til at lege udenfor sammen med de frivillige. For det meste spiller vi bold, men hvis vejret er dårligt, spiller vi brætspil, laver løbediktat eller tegner, siger Pirasanya, der nogle gange selv føler sig helt som barn igen, når hun leger sammen med klubbens børn og frivillige. Ifølge de frivillige i Axelborg er læringsklubben et frirum, hvor børnene lærer noget fagligt på en anden måde end i skolen, og hvor læring og leg går hånd i hånd.

14 Kontakt de unges foreninger og kickstart samarbejdet DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 5000 lokalforeninger og over frivillige. Her kan du se nogle af de organisationer, der er klar til at samarbejde med landets folkeskoler. 26 Udvekslingsorganisationer AFS Interkultur CISV Danmark YFU-Danmark Natur- og miljøorganisationer 4H Natur & Ungdom LandboUngdom Fakta DUFs medlemsorganisationer udgør kernen af det danske civilsamfund. Omkring halvdelen af befolkningen er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, og hver fjerde dansker, der har været frivillig i en organisation, har ifølge TNS Gallup for DUF primært været aktiv i en ungdomsorganisation. Se alle DUFs medlemsorganisationer på duf.dk/medlemmer Kirkelige organisationer Børne- og UngdomsOase Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler KFUM og KFUK i Danmark Kulturelle organisationer Bifrost Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Handicaporganisationer Sammenslutningen af Unge Med Handicap Øvrige organisationer Dansk Anatolien Ungdom DUI-LEG og VIRKE Red Barnet Ungdom ungdom.dk Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Ungdommens Røde Kors Ungdomsringen Politiske organisationer Spejderorganisationer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Radikal Ungdom Danske Baptisters Spejderkorps Dansk Folkepartis Ungdom Socialistisk Folkepartis Ungdom De grønne pigespejdere Internationalt Forum Socialistisk Ungdomsfront Det Danske Spejderkorps Konservativ Ungdom Venstres Ungdom FDF Liberal Alliances Ungdom KFUM-Spejderne i Danmark Elev- og studenterorganisationer Danske Skoleelever IMCC International Medical Cooperation Committee

15 Mød motivet Debut på den store scene Det var nogle store kanoner, der sad omkring mig. Fortalt til June Risum Scheibel Foto Ty Stange J eg var næsten lige blevet næstformand for DSE, så lanceringen af skolevalg på Christiansborg i april var én af de første gange, jeg var ude og tale på den store scene. Jeg blev overrasket i starten, da jeg så panelet, og det gik op for mig, at jeg ikke skulle sidde nede i salen. Jeg kan huske, at jeg var nervøs. Det er jo alligevel noget andet, end jeg hidtil havde prøvet. Man kan ikke ligefrem sige, at jeg var så rutineret. Hvis jeg bliver meget nervøs, så har jeg en tendens til at rødme en del. Det kan man også se på billedet. Og stemmen svigter lidt en gang imellem, det kunne jeg godt mærke. Det var jo nogle store kanoner, der sad omkring mig, og det var helt sikkert en speciel oplevelse. Mit vigtigste budskab til dem var, at Danske Skoleelever efterspørger autencitet i de landsdækkende skolevalg. Hvis eleverne ikke tager det seriøst, bliver det en fiasko. Det handler også om, at lærerne ikke bare tager det som en leg, men som et forløb, der faktisk er med til at danne eleverne som demokratiske medborgere. August Solkær er 14 år og går i 9. klasse på Trekronerskolen i Roskilde. Han har været aktiv i Danske Skolelever siden 2012 og har siddet i bestyrelsen siden Blev i april 2014 valgt til politisk næstformand i organisationen. DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Scherfigsvej København Ø Tlf.:

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6

Indhold. Unges foreninger på landkortet 3. DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4. DUF styrker foreningslivet 6 årsberetning 2012 Indhold Unges foreninger på landkortet 3 DUF sikrer unges demokratiske deltagelse 4 DUF styrker foreningslivet 6 Uddeling af tipsmidler: driftstilskud, anlægstilskud og InitiativStøtte

Læs mere

Det handler om dig...

Det handler om dig... Det handler om dig... Et stærkt tilbud med fokus på 10. klasse Åbent hus 16. januar 2017 www.fredensborgskole.dk fællesskab og faglighed Klar parat til start Kære studerende August 2017 åbner vi dørene

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Arbejdsdrøftelse 2017

Arbejdsdrøftelse 2017 Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere