unges foreninger skærper elevers engagement

Transkript

1 Friluftsliv på skoleskemaet // s. 4 Magasinet Få bedre styr på juraen // s. 14 Syv modeller for samarbejde // s. 20 FOKUS Foreninger og den åbne folkeskole unges foreninger skærper elevers engagement Landets frivillige ungdomsorganisationer står klar til at bidrage med entusiasme, fællesskab og læring til den åbne folkeskole.

2 Leder Indhold foreninger og folkeskoler styrker hinanden Kære skoleleder og skolelærer Folkeskolereformen introducerer den åbne skole og skaber nye muligheder for samarbejde mellem skole og foreningsliv. Den chance kan vi udnytte, hvis vi arbejder sammen. Folkeskolen og foreningslivet har nemlig et fælles mål om at uddanne og udvikle samfundsbevidste borgere, der kan tage aktiv del i demokratiet. Det er fremfor alt derfor, skoler og foreningsliv skal samarbejde. Mange steder er det ikke noget nyt for skolerne at samarbejde med det lokale foreningsliv, der har masser at bidrage med. Foreningslivet rummer tusindvis af engagerede mennesker, der kan sætte gang i nye tanker og præsentere eleverne for nye aktiviteter og måder at lære på hvad enten det handler om bevægelse, natur, miljø, samfundsansvar, politik, religion, musik, teater, film, socialt arbejde eller kulturforståelse. Magasinet DUF Fokus Ansvarshavende redaktør: Henriette Laursen, hl@duf.dk Redaktion Alexander Tolstrup, at@duf.dk June Risum Scheibel, jrs@duf.dk Christian Klauber, ck@duf.dk Cecilie Meldgaard Goth, cmg@duf.dk Jonas Manthey Olsen, jmo@duf.dk Viktor Grønne, vg@duf.dk Layout KLS Grafisk Hus A/S, Lasse Køhlert og Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Forsidefoto Mikael Schlosser Tryk KLS Grafisk Hus A/S ISSN DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Foreningslivet kan uden tvivl bidrage med meget Scherfigsvej 5 2 læring og viden, men det danske foreningsliv spiller 3 også en helt unik rolle, fordi børn og unge ikke bare opnår færdigheder i at binde knob eller give førstehjælp, men også lærer demokratiets spilleregler og værdien af forpligtende fællesskaber. Vores samfund har brug for en stærk folkeskole og et stærkt foreningsliv. Vi skal inspirere og opfordre børn og unge til at tage ansvar for sig selv og andre, til at blive aktive medborgere. Det er en del af skolens formål, og det er selve kernen i foreningslivet. Med gensidig respekt for hinandens kompetencer og virke og gennem et ligeværdigt samarbejde kan vi sammen styrke både folkeskolen og foreningslivet. Hvordan vi gør det, kan du læse i dette magasin. Heri bliver du præsenteret for, hvordan ungdomsorganisationerne kan bidrage til den åbne skole, og hvordan du kan komme i gang med samarbejdet på netop din skole. Ungdomsorganisationerne er klar til at bidrage til folkeskolen. Med venlig hilsen, Signe Bo, formand for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Ungdomsorganisationerne er klar til at bidrage til folkeskolen. Signe Bo, formand for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd 2100 København Ø Telefon: duf@duf.dk DUF er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Hvad synes du om magasinet? Har du ris, ros eller andre kommentarer til Magasinet DUF Fokus, så send gerne en mail til duf@duf.dk. Se, og download magasinet på Spejdere sætter friluftsliv på skoleskemaet Uniformeret undervisning i Hjørring Noter Bliv opdateret på nyheder og meninger fra foreningslivet Frivillige kommer skoler til undsætning med førstehjælp IMCC styrer bandager og blodtryk Det gode samarbejdes anatomi Elementerne i det gode samarbejde i grafisk format Erfaringer fra skolelederne Tre skoleledere vidensdeler om samarbejdet med foreningslivet. Q&A det med småt Få styr på de juridiske spørgsmål. Foreninger og folkeskoler i fælles front Eksempler på frugtbare samarbejder. 28 Sådan bliver samfundsfag til elevernes mærkesag Ungdomspolitikere i øjenhøjde. Syv stærke samarbejdsmodeller Syv idéer til at invitere foreningslivet indenfor på skolen. Foreninger klar til samarbejde om lektiehjælp Alternativt læringsmiljø til folkeskolen. Livet i læringsklubben Fotoreportage fra Horsens, hvor børnene både leger og laver lektier. Kontakt de unges foreninger og kickstart samarbejdet Foreningerne står klar til at bidrage. Mød motivet: Debut på den store scene August Solkær fra Danske Skoleelever fortæller om skolevalg. Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på politik og demokrati i folkeskolen. Maria Ladegaard, Venstres Ungdom 18

3 lokalt samarbejde samarbejde De yngste skoleelever i i Hjørring Kommune bliver klogere på deres nærområdes miljø og muligheder. Den lokale spejdergruppe supplerer nemlig undervisningen i i indskolingen med aktiviteter i i naturen. Af Cecilie Meldgaard goth Goth & Foto Jonas susanne Manthey Jensen Olsen Foto Susanne Jensen spejdere sætter DUF Duf fokus september september 2014 friluftsliv på skoleskemaet 4 5 D a eleverne på skolerne i Sindal og a Astrup eleverne kom på tilbage skolerne efter i Sindal ferien, og Astrup var det kom ikke tilbage kun klasselæreren efter ferien, og var læsebogen, det ikke kun der ventede. klasselæreren En række og skoler læsebogen, i Hjørring Kommune der ventede. har indgået En række skoler et samarbejde i Hjørring med Kommune Sindal har Gruppe, indgået der er et en samarbejde lokal spejdergruppe med Sindal under Gruppe, Det Danske der er en Spejderkorps. lokal spejdergruppe Så da klokken under Det ringede Danske ind til Spejderkorps. et nyt skoleår, Så stod da spejderne klokken ringede for en ind del af til et elevernes nyt skoleår, undervisning. stod spejderne for en del af elevernes undervisning. Lærer: Samarbejde er helt naturligt lærer: Det er samarbejde helt naturligt er for helt os naturligt samarbejde Det med er forskellige helt naturligt fritidsorganisationer for os at samarbejde i området, forskellige og vi vil meget fritidsorganisationer gerne gøre det i endnu om- med rådet, mere. og For vi vi vil lærer meget meget gerne af gøre samarbejdet endnu til mere. glæde For for vi vores lærer elever, meget siger af samarbejdet Susanne Jensen, der for er vores børnehaveklasseleder elever, siger Susanne på Sindal Jen- til glæde sen, Skole. der er børnehaveklasseleder på Sindal Skole. Sidste efterår blev Susanne Jensen sammen Sidste med efterår sine lærerkollegaer blev Susanne og Jensen elever sammen Sindal med Skole sine inviteret lærerkollegaer ud i skoven og elever af spejpå på Det er helt naturligt for Det os er at helt samarbejde naturligt med for os forskellige at samarbejde fritidsorganisationer med forskellige i fritidsorganisationer området, og vi vil meget i området, gerne og gøre vi vil det meget endnu gerne mere. gøre Susanne det endnu Jensen, børnehaveklasse- mere. leder Susanne på Sindal Jensen, Skole børnehaveklasseleder på Sindal Skole Sindal Skole inviteret ud i skoven af spejderne fra Sindal Gruppe. Formålet var at give både lærere og elever et indblik i spejderlivet og de faciliteter, der findes i naturen. derne I foråret fra Sindal fik vi Gruppe. igen en invitation Formålet var fra at give spejderne, både lærere men og denne elever et gang indblik skulle i spejderlivet vi lærere mere og de på faciliteter, banen og der bruge findes det, i vi naturen. nu vidste om I området foråret og fik mulighederne. vi igen en invitation Sammen fra spej- med kort fortalt Hvad: Undervisningsforløbet Vi ud- nytter områdets ressourcer til elever i indskolingen. Hvem: Spejderne fra Sindal Gruppe under Det Danske Spejderkorps. Hvor: Hjørring Kommune. Hvordan: Spejderne fra Sindal Gruppe tilbyder undervisning til de lokale skoler i Hjørring Kommune. Forløbet strækker sig over et helt år og er bygget op af særskilte faser tilpasset de skiftende årstider. Forskellige udendørsaktiviteter lærer eleverne om nærområdets miljø og muligheder. Læs mere om Det Danske Spejderkorps og Sindal Gruppe på derne, men denne gang skulle vi lærere mere spejderne på banen lavede og bruge vi aktiviteter det, nu vidste med fokus om om- på natur rådet og teknik, mulighederne. matematik Sammen og samarbejde. med spej- Eleverne derne lavede skulle vi blandt aktiviteter andet med fange fokus insekter på og natur genkende og teknik, dem matematik ud fra plancher og samarbejde. og finde og sortere Eleverne ting skulle fra området. blandt andet Eleverne fange havde insekter en helt og genkende fantastisk dem dag ud og fik fra rigtig plancher meget og ud finde af og det, sortere husker ting fra Susanne området. Jensen. Eleverne havde en helt fantastisk dag og fik rigtig meget ud af Tilbyder det, husker undervisning Susanne Jensen. i naturen Spejderne fra Sindal Gruppe har udviklet forløbet Tilbyder Vi undervisning udnytter områdets i naturen ressourcer til Spejderne eleverne fra i indskolingen, Sindal Gruppe hvor har de udviklet tilbyder lokale forløbet skoler Vi udnytter anderledes områdets undervisning ressourcer udendørs. til eleverne Forløbet i indskolingen, har rod i nogle hvor af de klassiske tilbyder spejderaktiviteter lokale skoler anderledes som at bygge undervisning næsten udendørs. ved Forløbet hjælp af har simple rod i nogle teknikker af de og klassiske få alt selv ressourcer spejderaktiviteter og at kunne som orientere at bygge næsten sig og finde alt vej selv i naturen. ved hjælp af simple teknikker og få ressourcer Det kontinuerlige og at kunne undervisningsforløb orientere sig og finde betyder, vej i naturen. eleverne bliver dygtige til at færdes Det kontinuerlige i naturen og får undervisningsforløb en unik forståelse be- for tyder, at eleverne bliver dygtige til at færdes i naturen og får en unik forståelse for nærmiljøet, siger Helge Kornum, der er gruppeleder for spejderne i Sindal. Som spejdere har vi stor erfaring med at arbejde med børn og unge i naturen, og vi har de rette rammer til at afvikle denne type af aktiviteter. I samarbejde med skolerne kan vi derfor være med til at give eleverne en positiv oplevelse med naturen og en bedre forståelse af miljøet omkring dem, forklarer han. Fokus på samarbejde og fælleskab Forløbet rummer både traditionelle og nye spejderaktiviteter som GPS-løb, klatring, madlavning over bål og fangst af insekter ved hjælp af insektdåser. Undervisningen strækker sig over et helt skoleår og består af særskilte elementer, som er tilpasset de skiftende årstider og de muligheder, naturen tilbyder. De mange forskellige aktiviteter udfordrer Spejderne fra Sindal Gruppe har skabt et undervisningsforløb til de lokale skoler i Hjørring Kommune, hvor eleverne kommer i bevægelse, oplever og bruger naturen og hvor det sociale og læring går hånd i hånd. ifølge Helge Kornum også eleverne og udvikler deres evner til at samarbejde og indgå i et forpligtende fællesskab. Eleverne er jo også potentielle kommende spejdere, og vi vil gerne vise, hvad vi kan tilbyde også uden for skolen og i fritiden. Gennem samarbejdet med skolerne i Sindal og Astrup kan vi præsentere de lokale børn og unge for friluftslivets mange muligheder og måske hjælpe dem til at finde en god fritidsaktivitet, siger Helge Kornum. Skole: Sug spejdererfaring til jer På Sindal Skole er der heller ingen tvivl om, at undervisningen hos spejderne skaber værdi for eleverne. Mine elever har fået rigtig meget ud af forløbet hos spejderne. Både fagligt og socialt. Så mit råd til andre skoler, der står og skal i gang med et samarbejde, er bare at hoppe ud i det og suge til sig af den erfaring, som spejderne øser ud af, siger Susanne Jensen.

4 Noter 6 Vi har længe ønsket mindre røv til bænk-undervisning. Skolernes praktiske samarbejde med foreninger er et stort skridt i den rigtige retning. Sådan siger formand for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, om, at den åbne skole inviterer det omkringliggende samfund indenfor. Danske Skoleelever er en af de største organisationer i DUF-paraplyen og organiserer eleverne på cirka 860 danske grundskoler. Undervisningsminister Christine Antorini lancerede i april de landsdækkende skolevalg for 8. og 9. klasser. Tak til DUF for initiativet! skrev ministeren efter begivenheden på sin Facebook-profil. Hovedparten af danske ledere har startet karrieren i foreningslivet, før de blev 30 år. En enestående undersøgelse blandt 301 erhvervsledere viser, at frivillighed skaber succes og bedre ledere. Bedre adgang for unge politikere til landets ungdomsuddannelser. Det var formålet med et nyt kodeks, som skal evalueres i dette efterår. Send jeres erfaringer med kodekset til duf@duf.dk. Skolernes samarbejde med DUFs medlemsorganisationer betyder, at vores børn bliver introduceret til det foreningsdanmark, hvis værdier og demokratiske dannelse har stor betydning for vores samfund. Landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen Hvad skal de kirkelige foreninger i skolen? Det er oplagt, at skolerne samarbejder med kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Det mener centerleder ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Niels Egelund, ifølge Kristeligt Dagblad. Der skulle være masser af muligheder for, at man kan inddrage de kirkelige foreninger, især i kombination med kristendomsundervisningen, siger Niels Egelund. Ambitionerne hos de kirkelige ungdomsorganisationer viser sig dog at være væsentligt større. FDF og KFUM og KFUK i Danmark vil nemlig i samarbejde med de ikke-kirkelige organisationer Det Danske Spejderkorps og DUI-LEG og VIRKE også tilbyde landets folkeskoler bevægelsesaktiviteter, musikundervisning samt fritids- og lejrliv. Organisationernes fokus er aktiviteter, som tager højde for fællesskabet og sigter på social læring. Kirkelige foreninger kan tilbyde relationer mellem børn og voksne eller børnene imellem, som idrætslivet og musiklivet ikke kan, lyder argumentet. De fire organisationer har tilsammen over medlemmer i alle aldre. Foto: Philip Davali Inkluderer mere end skole og idræt Aktiviteter i danske ungdomsorganisationer er præget af et stærkt deltagerperspektiv, som inkluderer alle børn og unge. Foreningerne ser gennem deres værdier, kulturer og praksis de unges forskellighed som ressourcer. Kort sagt: Her er plads til alle. Det skriver forsker på Roskilde Universitet og University College Sjælland, Karsten Mellon, i antologien Foreninger for fremtiden. Han har interviewet både ledere og aktive børn og unge i en spejdergruppe og en rollespilsforening, og han konkluderer blandt andet, at de idébestemte og samfundsengagerende foreninger i stedet for en fejlfindingstænkning og konkurrencementalitet inddrager børn og unge gennem deltagelse: De unge motiveres ikke kraftigt gennem vindermentalitet eller åben deltagelse, hvor alt er tilladt. Derimod er værdier, strategier og praksis anlagt gennem et reduceret syn på konkurrence og øget fokus på den enkelte unges mulighed for at meddefinere og udvikle dele af aktiviteternes indhold. I lyset af ungdomsorganisationernes forcer med hensyn til inklusion af børn og unge kan samarbejdet med skolerne med fordel udvikles, lyder anbefalingen fra Mellon. Mød unge fra hele verden Udvekslingsorganisationen YFU-Danmark, Youth For Understanding, inviterer hvert år en eller flere udenlandske volontører til landet i tre til seks måneder. Volontørernes hovedopgave er at medvirke til større interkulturel forståelse. Det skaber de blandt andet ved at holde workshops i den danske folkeskole, og senest har Stephanie fra Tyskland og Antonia fra Chile turneret land og rige rundt til en lang række 8., 9. og 10. klasser. Det er gratis for skolerne at få besøg af en volontør fra YFU-Danmark. Organisationen har siden 1961 udvekslet næsten unge danskere i samarbejde med partnere over hele verden. YFU-Danmark er en selvejende, idébestemt non-profitforening, og det er frivillige, ulønnede medlemmer af foreningen, dats guider til bedre teater Søger I en erfaren underviser i stepdans i nærheden af Skive, eller én, som kan lære eleverne i Nakskov at gå på stylter? DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed vil nu gøre det let for skoler og andre interesserede at finde undervisere inden for teater og scenekunst. DATS arbejder lige nu på en portal, som skal være en indgang for skoler, der søger erfarne undervisere med speciale i at undervise børn og unge. Skoler kan efter planen fra sidst i september søge efter lokale undervisere på enten professionelle eller amatører, som har solid erfaring med at undervise i deres forening. DATS er en landsdækkende organisation, som repræsenterer omkring aktive amatørteaterfolk i alle aldre. der udfører størstedelen af arbejdet. 60 % af forældre til skolebørn finder det "godt" eller "meget godt", at skolen skal samarbejde mere med foreninger og virksomheder i lokalområdet. Det viser YouGov-måling for KL i juli Foto: Skolelederforeningen Et enormt potentiale Vi ser et enormt potentiale i at få skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen, lyder meldingen fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Samarbejdet skal tilrettelægges efter den lokale virkelighed, som er forskellig, alt efter om skolen ligger i Hvide Sande eller Hellerup. Den fælles gensidige forpligtelse fra organisationerne og fra skolens side er ekstremt vigtig for, at samarbejdet lykkes. Vi har brug for, at skolelederne både tager initiativ, men også at de foreninger, der gerne vil ind i skolen, byder sig til, understreger han. 7

5 lokalt samarbejde Førstehjælp For Folkeskoler har eksisteret, længe før folkeskolereformen og den åbne skole kom på det politiske tegnebræt. Projektet så allerede dagens lys i 2011, da tre medicinstuderende i København fik ideen til at tilbyde undervisning i førstehjælp og på eget initiativ tog kontakt til en række folkeskoler i deres lokalområde. kort fortalt Hvad: Førstehjælp For Folkeskoler er et gratis undervisningsforløb i førstehjælp til elever fra 6. til 10. klasse. Hvem: Førstehjælp For Folkeskoler er skabt af IMCC, der er en landsdækkende elevog studenterorganisation for unge på de sundhedsfaglige uddannelser. Unge frivillige studerende står for undervisningen på skolerne. Hvor: IMCC har afdelinger i København, Odense, Aarhus og Aalborg, der tilbyder forløbet til skoler i lokalområdet og oplandet. Hvordan: Skal IMCC også lære dine elever at redde liv, kan du læse mere om Førstehjælp For Folkeskoler på fokus FOKUSJuli 8Magasinet 8DUF september Af Cecilie Meldgaard Goth Foto Sanne Vils Axelsen Frivillige kommer skoler til undsætning med førstehjælp Hvordan forbinder du et pulserende sår, og hvornår skal du give kunstigt åndedræt? Gennem projektet Førstehjælp For Folkeskoler lærer unge frivillige helt gratis eleverne på landets folkeskoler at yde førstehjælp og at redde liv. "Førstehjælp For Folkeskoler" er et gratis undervisningsforløb for 6. til 10. klasse, hvor eleverne gen- Plrojektet nem realistiske scenarier og praktiske øvelser opnår basale færdigheder i førstehjælp. Underviserne er unge frivillige fra organisationen IMCC, som laver sundhedsfremmende arbejde i både Danmark og udlandet. Kompetent og gratis undervisning Siden 2005 har det været lovpligtigt for landets folkeskoler at undervise eleverne i førstehjælp. Det kan være en udfordring for skolerne at leve op til det krav, hvis de fornødne kompetencer ikke findes i lærergruppen, og skolens budget ikke tillader at købe undervisningen udefra. I IMCC oplever vi, at det er ganske få skoler, der rent faktisk underviser i førstehjælp. Enten fordi de ikke har råd, eller fordi der ikke er nogen specifikke lovkrav til, hvad undervisningen i førstehjælp skal indeholde. Men det kan vi hjælpe skolerne med, siger Frederik Martiny, der er national aktivitetsleder for Førstehjælp For Folkeskoler i IMCC. Lærer: Vigtigt at elever kan handle IMCC tilbyder skolerne gratis undervisning i genoplivning, forbinding af sår og andre af førstehjælpens mange facetter. Forløbet varer fire timer, og de frivillige undervisere er alle studerende, som er uddannede i at udøve og undervise i førstehjælp. Ifølge Casper Kvist, der er lærer på Dragør Skole, er det vigtigt, at eleverne lærer, hvad de skal gøre, hvis de kommer ud for en ulykke eller ser andre komme til skade. Derfor havde han IMCC ude og undervise i sin 10. klasse. Mine elever var meget interesserede i førstehjælpsundervisningen, fordi de kunne se, at det gav dem en parathed til at kunne handle. Mange havde eksempler på situationer, hvor det ville være godt at have lært førstehjælp, siger Casper Kvist og opfordrer samtidig andre skoler til at gøre brug af den gratis undervisning. Det var tilfredsstillende at kunne gøre mine elever handleparate, og jeg fik også selv opfrisket nogle ting. Så bare giv den gas og få IMCC ud Førstehjælp For Folkeskoler gør eleverne i stand til at handle i situationer, der kræver akut førstehjælp. De unge frivillige fra studenterorganisationen IMCC lærer blandt andet eleverne at udøve hjertemassage og give kunstigt åndedræt. Det var tilfredsstillende at kunne gøre mine elever handleparate. Så bare giv den gas og få IMCC ud på skolen. Casper Kvist, lærer på Dragør Skole på skolen. Men sørg for at forberede eleverne, og forvent af dem, at de deltager aktivt, da det er vigtigt og kan redde liv, lyder hans anbefaling. Win-win Jens Unna, der er lærer på Søndermarksskolen i København, bed også mærke i de frivilliges engagerede og kompetente formidling, da IMCC underviste i hans 6. klasse. IMCC s besøg var særdeles vellykket, og undervisningen var overordentlig kompetent. De frivillige medbragte selv alt relevant udstyr til de praktiske øvelser, og de formidlede på en tydelig og engageret måde den teoretiske viden, siger Jens Unna, der til enhver tid vil anbefale de frivillige undervisere fra IMCC til andre klasser. Førstehjælp For Folkeskoler er ifølge Frederik Martiny et eksempel på, hvordan lokale foreninger kan løfte konkrete opgaver i folkeskolen til glæde for både elever, lærere og frivillige. Med Førstehjælp For Folkeskoler er vi i IMCC med til at sikre, at eleverne får kvalificeret undervisning i førstehjælp, mens de frivillige får mulighed for at arbejde med noget, de brænder for. Samtidig får de frivillige også trænet at formidle et sundhedsfagligt budskab til børn og unge, hvilket mange får brug for senere i deres karriere, forklarer Frederik Martiny. 9

6 Infografik Det gode samarbejdes anatomi DUF fokus Juli september Et godt samarbejde mellem folkeskoler og foreningsliv består af en række små byggesten. På dette opslag visualiserer vi de enkelte elementer i en overskuelig infografik. Gå på opdagelse i Det gode samarbejdes anatomi. M.I.S. Klare aftaler Aftalerne mellem skoler og foreninger danner rammen for undervisningen. Jo mere, der er aftalt og afklaret på forhånd, jo bedre bliver resultatet. Gensidig respekt Forståelse og respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder er grobunden for et godt samarbejde. Netop ved at kombinere skoler og foreningers forskellighed får den åbne skole succes. Tal med... Når skolerne og foreningerne samarbejder, og nye aktører som frivillige indgår i børnenes hverdag og undervisning, er... forældrene... det en god idé at inddrage forældrene. I kan blandt andet fortælle, hvilken værdi samarbejdet har for børnene. Samarbejd om koncepterne Skoler og foreninger kan skabe synergi ved at samarbejde om undervisningskoncepterne. Husk at give plads til hinandens kompetencer, så I sammen kan skabe nye, afvekslende læringstiltag. Indsaml erfaringer Skolen kan med fordel indsamle erfaringer ved at samarbejde med flere forskellige foreninger om forskellige modeller. Gør det let Gør samarbejdet mellem skole og forening så simpelt som muligt. Så kan alle parter lægge engagement i at skabe de bedste rammer for eleverne = 9 Kend målgruppen Elevernes trivsel og læring er i centrum. Skoler og foreninger skal derfor være enige om målgruppe og formål, når de indgår samarbejde. 11 Af Christian Klauber & Jonas Manthey Olsen Grafik Lasse Køhlert Fælles fodslag Skoler og foreninger arbejder begge for at styrke børns læring og trivsel og for at gøre dem til aktive medborgere, der tager ansvar for sig selv og andre. Det skaber en aktiv skole med dygtigere elever og et stærkere foreningsliv. Kilde: Infografikken er baseret på foreløbige erfaringer fra hele landet, Københavns Kommunes Samarbejdsguide skoler og foreninger og Undervisningsministeriets publikationer: Inspirationskatalog og Vejledning for skolelederen.

7 Voxpop Erfaringer fra skolelederne Folkeskolereformen og den åbne skole er i fuld gang med at blive implementeret i det danske skoleland. Arbejdet med at skabe relevante samarbejder til glæde for eleverne bobler af kreativitet, og mange skoler har allerede etableret spændende og udbytterige relationer til foreningsdanmark. Mød tre skoleledere fra Aalborg, Skive og København og hør deres tanker om og erfaringer med samarbejdet mellem skoler og foreninger. Af Cecilie Meldgaard Goth René Arnold Knudsen Skoleleder på Herningvej Skole i Aalborg Kommune Mikkel Wiene Souschef på Brønshøj Skole i Københavns Kommune Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? At vi kan være med til at skabe en stærkere sammenhængskraft i lokalsamfundet. Skolen og foreningslivet er centrale aktører i mange menneskers dagligdag. Derfor skal vi samtænke vores aktiviteter i langt højere grad til glæde for elever og lokalsamfund. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? Det vigtigste for os, når vi indleder et samarbejde med aktører ude fra, er, at deres forløb tager afsæt i tydelige læringsmål. Vi skal sikre elevernes faglige udbytte. Foreningerne skal kunne tilbyde eleverne læring ud fra et andet perspektiv, end det vi som skole tilbyder. Kan du kort beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? Vi har i august afholdt en Åben Skoledag, hvor lokalområdets foreninger og institutioner blev inviteret til at komme og præsentere sig selv for forældre og elever. Samtidig kunne vi som skole etablere kontakter til foreningerne, så vi på sigt kan bruge hinandens kompetencer. Skolen og foreningslivet er centrale aktører i mange menneskers dagligdag. Derfor skal vi samtænke vores aktiviteter i langt højere grad til glæde for elever og lokalsamfund. Ove Jensen Skoleleder på Aakjærskolen i Skive Kommune Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? Jeg ser en mulighed for at øge elevernes interesse og engagement i foreningslivet i almindelighed og i særdeleshed for de elever, der ikke deltager i noget efter skole. Et samarbejde med foreningerne kan også styrke elevernes lyst til læring. Børn og især unge er ofte mere forpligtet i interesser uden for skolen. Her kan foreningerne have en afsmittende effekt på deres motivation i skolen. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? Samarbejdet virker, når det bygger på relationer, og når der er skabt en formel kontakt mellem foreningen og skolens personale. På min skole har vi udpeget kontaktpersoner i hvert team, som varetager kontakten til foreningerne. Kan du beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? Vi havde et stort projekt i foråret sammen med en række sportslige og kreative foreninger, hvor alle skolens elever deltog i praktiskmusiske aktiviteter. I øjeblikket arbejder vi tæt sammen med en lokal fodboldklub, UU-vejledning og den lokale kirke om understøttende aktiviteter. Børn og især unge er ofte mere forpligtet i interesser uden for skolen. Her kan foreningerne have en afsmittende effekt på deres motivation i skolen. Hvilke muligheder ser du i et samarbejde med foreningslivet? Jeg ser muligheden for at hente nogle spændende og fagkompetente personer ind og supplere skolens læringsaktiviteter. Desuden tænker jeg, at det er en god mulighed for eleverne at få øje på en eventuel fritidsinteresse. Hvad er det vigtigste for jer som skole, når I samarbejder med en forening? At begge parter får noget ud af det. Foreningen skulle også gerne få flere medlemmer. Kan du beskrive et tidligere eller igangværende samarbejde? I øjeblikket samarbejder vi med den lokale volleyballklub, som kommer på besøg nogle timer i løbet af skoledagen. Desuden tilbyder klubben gratis volleytræning nogle uger her på skolen, hvor klubben også har hjemsted. Vi er i tæt dialog med hinanden og giver hinanden ideer. Jeg ser muligheden for at hente nogle spændende og fagkompetente personer ind og supplere skolens læringsaktiviteter.

8 spørgsmål og svar Q&A det med småt Hvordan skal du forholde dig til de juridiske og formelle rammer omkring den åbne skole? DUFs juridiske konsulent vurderer her de spørgsmål, folkeskoler kan støde ind i, når de skal samarbejde med foreningslivet. Af Jonas Manthey Olsen & Annemette Lomholdt Gade Er de frivillige omfattet af forvaltningslovens tavshedspligt, når de indgår i skolens arbejde? Ja, de konkrete frivillige, der deltager i den åbne skole, vil være omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Det skyldes, at de frivillige kommer til at virke inden for den offentlige forvaltning, når de varetager den supplerende undervisning. Tavshedspligten fortsætter, selv om samarbejdet ophører. Hvem skal indhente børneattest og hvornår? Det er skolerne og kommunerne, der er omfattet af lovpligten til indhentning af børneattest, når de beskæftiger frivillige personer i den åbne skole. Foreningerne kan også indhente børneattest i forskellige situationer. Der vil derfor oftest allerede være indhentet børneattest af den pågældende forening på de konkrete personer, som skal indgå i samarbejdet med skolen. Det ændrer dog ikke på, at det er skolerne og kommunerne, der har lovpligt til at indhente børneattest, når de beskæftiger konkrete frivillige til at varetage den supplerende undervisning. Er frivillige omfattet af arbejdsmiljøloven? Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside beror det på en konkret vurdering af den enkelte arbejdsrelation, om Foto Sanne Vils Axelsen DUF kan hjælpe folkeskoler, kommuner og foreninger, hvis de har spørgsmål til de juridiske rammer omkring den åbne skole. det frivillige arbejde er arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand. Arbejdstilsynet vil stadig give påbud, hvis arbejdet foregår uforsvarligt uanset om det konkrete arbejde udføres af traditionelt ansatte eller frivillige. Hvilke forsikringer dækker de frivillige, når de deltager i den åbne skole? Der er meget vigtigt, at forsikringsforholdene afklares i den konkrete samarbejdsaftale, der indgås mellem skolen, kommunen og foreningen. DUF arbejder på at komme med en række anbefalinger for foreningernes forsikringsforhold i relation til den åbne skole. Det vigtigste råd indtil videre er derfor, at skolen er bevidst omkring forsikringsbehovet og drøfter det med eventuelle samarbejdspartnere. Har du et spørgsmål? Alle svarene bygger på en juridisk vurdering foretaget af DUF, som har bedt Undervisningsministeriet undersøge spørgsmålene nærmere med henblik på yderligere afklaring. Har du spørgsmål hertil, så kontakt DUF på duf@duf.dk eller telefon

9 lokalt samarbejde 1FDF: Naturbaser i byen har været med til at skabe et nyt og en natur-base med bålhytte og sheltere i byens anlæg. FDF Suldrup er gået sammen med den lokale skole om at skabe naturbaser i byen.samarbejdet ude-lege-område på Suldrup skole Foreninger og folkeskoler Af Viktor Grønne Grafik Anne-Mette Thomsen i fælles front 16 2Natur & Ungdom: Natur- og lejrskole lejrskole med naturaktiviteter. Natur & Ungdom kan hjælpe med en lang række aktiviteter, der giver eleverne indblik i naturen. På naturskolen Klostermølle kombinerede eleverne fra Voerladegård- Skole i Skanderborg den normale Dansk Skoleskak: Inklusion Skoleskak er kommet på skemaet i flere folkeskoler rundt om i landet. Det kan nemlig bruges til at styrke inklusion og koncentration, som det er sket på Stensballe- 3skolen i Horsens. 1 Suldrup 2 Skanderborg 3 Horsens 5 Randers Samarbejdet mellem ungdomsorganisationer og folkeskoler er i fuld gang rundt om i landet. Her kan du se eksempler på, hvordan samspillet kan se ud. Red Barnet Ungdom: MobSquad Projekt MobSquad, der skal forebygge mobning, har besøgt flere folkeskoler. Gennem rollespil og leg bliver eleverne i en time eller to indført i, hvordan de bekæmper mobning på deres skole. MobSquad har blandt andet besøgt 5Kristrup Skole i Randers. 6LO Ungdom: Jobpatruljen Jobpatruljen sætter den danske 6 arbejdsmarkedsmodel og unges rettigheder i fritidsjob på skoleskemaet. Hellebæk De unge eksperter fra LO Ungdom har i Helsingør kommune. 7 Amager blandt andet besøgt Hellebækskolen Bifrost: 4H: Skovly Naturskole er Højmeskolen fra Odense. På Skovly Naturskole ved Ribe byder 4H elever fra hele Danmark velkommen på en lidt anderledes lejrskole. Her bor eleverne i små hytter, mens de blandt andet lærer om dyrene i det danske landbrug. En af de skoler, som har været på besøg, 4 Ribe 4 Odense Rollespil i undervisningen Frivillige rollespillere fra Bifrost har i samarbejde med Rollespilsakademiet udviklet en række rollespil, der bruges i fagene historie, dansk og idræt. Det sker eksempelvis på Peder Lykke Skolen på Amager, hvor eleverne bliver placeret midt i historiske begivenheder.

10 lokalt samarbejde Sådan bliver elevernes samfundsfag til mærkesag Det handler om politik i øjenhøjde og om at gøre eleverne i stand til selv at tage stilling, når to politiske ungdomsorganisationer går sammen om at sætte politik på skoleskemaet i Fredensborg Kommune. Af Cecilie Meldgaard Goth, June Risum Scheibel & Jonas Manthey Olsen Foto Mikal Schlosser i gang med at studere. 18 Politisk karriere: Formand 19 Blå bog Navn: Oliver Stoltz Alder: 16 år Profession: Går i 1. g på Rungsted Gymnasium Politisk karriere: Har været aktiv i DSU i otte måneder og er netop blevet valgt til formand for DSU Øresundskysten. Læs mere om Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Blå bog Navn: Maria Ladegaard Alder: 19 år Profession: Holder sabbatår og arbejder, inden hun skal for VU Nordsjælland og har været aktiv i VU siden Læs mere om Venstres Ungdom på N år klokken ringer ind til samfundsfagsundervisning på skolerne i Fredensborg, vil det nogle dage være unge fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Venstres Ungdom (VU), der lærer udskolingseleverne om de politiske ideologier og demokratiske institutioner i Danmark. De to ungdomspartier har i samarbejde med kommunens fritidskonsulenter udviklet et undervisningsforløb om demokrati, politik og valg til 8. og 9. klasse. Rollespil om demokrati og politik Det er naturligt for os at samarbejde, for det er hjerteblod for begge partier, at danske unge i højere grad interesserer sig for politik. kort fortalt Hvad: Gratis undervisningsforløb til samfundsfag for 8. og 9. klasse. Forløbet er bygget op som et rollespil, der giver eleverne basal viden om demokrati og politik og lærer dem at træffe valg og agere politisk. Hvem: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Venstres Ungdom har udviklet forløbet i samarbejde med fritidskonsulenter i Fredensborg Kommune. Unge frivillige fra de to organisationer står for undervisningen på skolerne. Hvor: Fredensborg Kommune. Hvordan: Få mere at vide om forløbet ved at kontakte projektkoordinator Alexander Blum Bertelsen på telefon eller alexanderblumbertelsen@gmail.dk Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på politik og demokrati i folkeskolen, så eleverne i en tidlig alder bliver i stand til at tage stilling til, hvor de mener, at vores samfund skal hen, siger Maria Ladegaard fra VU om baggrunden for samarbejdet med DSU. På tværs af ideologier og politiske standpunkter bidrager de to politiske ungdomsorganisationer til samfundsfag i udskolingen. Forløbet er bygget op som et rollespil, som unge frivillige fra de to partier styrer sammen. Spillet præsenterer eleverne for basal viden om demokrati og politik og sætter dem i situationer, hvor de selv skal formulere mærkesager, træffe egne valg og indgå i politiske forhandlinger med hinanden. Politik på elevernes præmisser Formålet med undervisningen er ifølge ungdomspolitikerne at gøre eleverne i stand til selv at tage stilling. Rollespillet indoktri- nerer ikke eleverne med en bestemt politisk ideologi, men lærer dem at finde deres eget politiske ståsted. At underviserne selv er unge, der bruger tid på politik, er ifølge 16-årige Oliver Stoltz fra DSU med til at gøre det at have en holdning vedkommende for eleverne. Jeg tror, at det er lettere for eleverne at relatere til politik, når de hører det fra nogen på deres egen alder. Som unge kan vi tilføje en anden dimension og give eleverne en forståelse for, at politik er meget andet end gamle mænd i jakkesæt, der går rundt og støver inde på Christiansborg, siger han. Skolen uddanner samfundsborgere Læring og forståelse for politik er ligesom relevant og anderledes samfundsundervisning hovedformålet med undervisningsforløbet. De unge politikere deler dog også et ønske om, at flere elever efterfølgende får interesse for politisk arbejde. Jeg håber, at vi med projektet får skabt opmærksomhed omkring politik i folkeskolen, for folkeskolen uddanner også eleverne til at være samfundsborgere. Og der er det at have holdninger og engagere sig noget af det allervigtigste, siger Maria Ladegaard. 3 dele 3 læringsmål Undervisningsforløbet er tænkt som en temadag, der kan udfylde en hel skoledag. Det er dog også muligt at fordele undervisningen over flere dage eller uger, da forløbet består af tre faser med hver sit overordnede læringsmål. 1. fase Eleverne lærer om forholdet mellem politik og samfund. De bliver introduceret til de demokratiske institutioner og de ideologier, der ligger til grund for de politiske partier i Danmark. 2. fase Eleverne skal danne holdninger ved at omsætte egne værdier til politiske mærkesager og blive bevidste om de dilemmaer, der opstår, når de tager stilling. 3. fase Eleverne får indblik i selve valghandlingen og nødvendigheden af at kunne prioritere og indgå kompromiser, når de agerer politisk.

11 Guide 20 1 Syv stærke Ring til en forening Er din skole interesseret i et samarbejde med en samarbejdsaf DUFs medlemsorganisationer? Se oversigten side 26-27, og find kontaktdata på den forening, der matcher din skoles behov. modeller Oplæg Skolen inviterer en forening til at besøge skolen Vil I gerne invitere foreningslivet indenfor i skoledagen, men savner idéer til, med et oplæg på Helårsforløb hvordan det foregår i praksis? Mulighederne for et samarbejde spænder vidt, en times varighed. Eksempelvis Forløb over hele skoleåret, hvor foreningen og foreningernes bidrag 3 5 kan variere fra en kort præsentation til undervisningsforløb. DUF har samlet syv modeller, hvor foreningslivet skaber dynamik og Det kan eksempelvis være Ungdommens varetager dele af undervisningen i et fag. kan Dansk Socialdemokratisk Naturvidenskabelige Forening, der laver læring i skoledagen. Ungdom fortælle sjove kemiforsøg med eleverne, eller de om skolevalg, kirkelige organisationer, der inddrages i Af Jonas Manthey Olsen & Christian Klauber eller IMCC kan kristendomskundskabsundervisningen. holde oplæg om førstehjælp. Særundervisning Skolen trækker på foreningens kompetencer i forhold til undervisning af Udflugt Temadag Skolen samarbejder med foreningen om en udflugt, Skolen inddrager flersprogede eller elever med særlige hvor eleverne introduceres til et emnefelt i nærområdet. For eksempel kan Natur & Ungdom fortælle det med at tilrettevis være Dansk Skoleskak, Foreningen foreningen i arbej- behov eller talenter. Det kan eksempel- om lokalområdets dyreliv, klassen kan besøge et lægge og afvikle for Unge Nydanskere eller Ungdomsringen, der styrer særlige undervis- landbrug med LandboUngdom, eller eleverne kan en temadag, hvor bygge tømmerflåder hos KFUM-Spejderne. eleverne arbejder ningsforløb for mindre grupper. med et bestemt område en hel skoledag. Det kan eksempelvis være Projektforløb Red Barnet Ungdom, der under- Et undervisningsforløb på tre-seks gange, hvor støtter en temadag foreningen supplerer den om mobning og almindelige undervisning. trivsel, handicaporganisationerne, Det kan eksempelvis være de kulturelle foreninger, der sætter fokus Undervisningsmateriale der besøger skolen og holder workshops, arrangerer aktiv, når man udvikle spændende, lærerigt og aktive- på at være fysisk Skolerne kan få hjælp fra foreningerne til at udflugter og underviser i har et handicap, rende undervisningsmateriale, der frit musik, drama, film og rolle- eller udvekslingsorganisationerne, eksempelvis være Bifrost, der udvikler kan anvendes i undervisningen. Det kan spil. Eller det kan være 4H, der lærer eleverne at der fortæller om et rollespilskoncept om 2. Verdenskrig, forholde sig til madlavning et særligt område eller Det Danske Spejderkorps, der og madspild. i verden. udvikler et byg selv-projekt til skolen Seks skridt i et succesfuldt samarbejde Analysér jeres behov Undersøg, på hvilke klassetrin, og i hvilke fag I ønsker at samarbejde med en forening. Vælg en eller flere modeller Overvej, hvilke modeller der passer til jeres skoleklasser mulighederne er mange, og hver model har sine fordele. Find den rigtige forening Inviter lokalområdets foreninger til at præsentere deres undervisningsidéer eller kontakt foreningernes landskontorer. Se oversigten over landskontorer i magasinet på side Lav klare aftaler Klare aftaler gør, at I undgår misforståelser og uenigheder. I kan sagtens stille krav, men I får det bedste resultat ved at gøre det simpelt for foreningerne og de frivillige at bidrage til undervisningen. Hent et udkast til en samarbejdsaftale på duf.dk/samarbejde Fordel rollerne i undervisningen Aftal rollefordelingen, og hvor mange frivillige lærere og pædagoger der deltager, inden undervisningsforløbet begynder. Kig på erfaringerne sammen Erfaringsudveksling giver ofte gode input og ændringsforslag. Det er især vigtigt, hvis I fortsætter samarbejdet. Samtidig kan ændringerne komme både skole og foreninger til gavn i fremtidige samarbejder. september DUF fokus

12 baggrundsartikel Foreninger klar til samarbejde om lektiehjælp Lektielæsning gavner elevernes indlæring, hvis den foregår i de rette rammer, viser forskning. Fire frivillige organisationer med speciale i lektiecafeer inviterer landets folkeskoler til at samarbejde om lektiehjælp til eleverne både på og uden for skolen. Fremover kan eleverne få skrevet deres danske stil eller øvet sig på de tyske verber på skolen, når lektiehjælp bliver en del af skoledagen. Frivillige foreninger med speciale i lektiecafeer står klar til at samarbejde med skolerne. Vi tilbyder et alternativt læringsmiljø, som ikke taber de svage elever på gulvet, lyder det fra foreningerne. 22 seks anbefalinger 23 Af June Risum Scheibel & Cecilie Meldgaard Goth Foto Ungdommens Røde Kors sommerferien skal alle danske folkeskoler tilbyde eleverne lektiehjælp og tid til faglig fordybelse. Og Effter det med god grund. Der er nemlig en positiv sammenhæng mellem lektielæs- ning og læringsresultater, viser forskning. Det er dog ikke ligegyldigt, hvor og hvordan eleverne læser lektier, hvis det skal have en effekt på deres indlæring. Det mener Lars Qvortrup, der er professor ved Institut for Vidste du, at Norge i 2010 indførte en lektiehjælpsreform, der pålagde skolerne at tilbyde lektiehjælp for alle elever fra 1. til 4. klasse? En evaluering i 2013 viste, at de norske elever generelt klarede sig bedre i de nationale prøver, men de svage elevers niveau var ikke blevet løftet, men derimod faldet en smule. Fra dette skoleår er det derfor op til skolerne og kommunerne i Norge at vurdere, hvilke elever der skal gå i lektiecafe. Kilde: Norges statslige socialforskningsinstitut for Opvækst, Velfærd og Aldring, NOVA. Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hjemmearbejde er godt for elever, der kan få hjælp af deres forældre, eller som selv er i stand til at tilrettelægge deres lektier. Men for de elever, der ikke får støtte derhjemme og gode rammer at læse lektier i, er det spild af tid. Organiseret lektiehjælp på lektiecafeer spiller derfor en vigtig rolle, fordi man her kan skabe de rette betingelser for lektielæsningen til gavn for alle elever, siger Lars Qvortrup. Foreninger: Tab ikke de svageste elever Hos Ungdommens Røde Kors, der tilbyder lektiehjælp i det meste af Danmark, mener landsformand Amalie Utzon, at lektiecafeer uden for skolen er et vigtigt supplement til skolernes lektiehjælp. Hun opfordrer derfor skolerne til at samarbejde med foreninger om lektiehjælp især i forhold til de svageste elever. Vi vil gerne dele vores erfaringer med skolerne, så vi også får de udsatte børn og unge med. Vi kan supplere den faglige læring ved også at styrke børnene socialt. Og vi kan øge elevernes lyst til at lære gennem mødet med frivillige, der kan fokusere på at skabe succesoplevelser med lektierne fremfor at opfylde fagspecifikke læringsmål, siger Amalie Utzon. Hun henviser til en ny undersøgelse fra Norge, der viser, at det på skolernes lektiecafeer er svært for de fagligt svage elever at få den nødvendige hjælp, fordi der er mange andre elever om buddet. Derfor har Ungdommens Røde Kors sammen med Red Barnet Ungdom, DFUNK og Røde Kors, der alle driver lektiecafeer, udarbejdet seks anbefalinger til, hvordan foreningernes lektiecafeer kan supplere lektiehjælpen på skolerne med særligt fokus på de svage elever. Foreningernes til bedre lektiehjælp 1. Et frirum for børn Der er plads til sjov og nærvær, som kan skabe motivation for læring og personlig udvikling. 2. Barnet i fokus Støtten er tilpasset det enkelte barns behov. Barnet skal udfordres, men lektiecafeerne stiller ikke krav om, at der nås bestemte mål. 3. Lysten som drivkraft Mødet med barnet sker i øjenhøjde, og den frivillige lektiehjælper kan fungere som rollemodel. 4. Tid til relationer Der er tid til faglig sparring og overskud til den personlige relation til det enkelte barn. 5. Lokal og fleksibel Lektiecafeen er tilpasset de lokale forhold og tager udgangspunkt i de lokale behov. 6. Det gode samarbejde Et gensidigt partnerskab er fundamentet for samarbejdet mellem de frivillige lektiecafeer og lokale samarbejdspartnere. Kilde: Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, DFUNK og Red Barnet Ungdom.

13 fotoreportage I læringsklubben i boligområdet Axelborg i Horsens får børn i alderen 7 til 13 år hjælp til lektierne af cirka seks frivillige fra Ungdommens Røde Kors. 24 I læringsklubben er der tid og ro til fordybelse. Det nyder flere børn og unge i lokalområdet godt af. Børnene kommer i læringsklubben for at få hjælp til lektierne, men de får også lov til at lege udenfor sammen med de frivillige. 25 Livet i læringsklubben Fortalt til Cecilie Meldgaard Goth Foto Ungdommens Røde Kors gør mig glad at kunne hjælpe børnene med deres lektier og se dem være Det glade. Selv på en travl dag giver det energi at være sammen med børnene i lektiecafeen. Sådan siger Pirasanya Kirupakaran, der er frivillig og aktivitetsansvarlig for Ungdommens Røde Kors lektiecafe i boligområdet Axelborg i Horsens. Fra i år kalder vi det faktisk ikke lektiecafeer længere. For med folkeskolereformen sørger skolerne nu selv for, at eleverne får hjælp til lektierne. Derfor har vi ændret navnet til læringsklub, forklarer Pirasanya. I læringsklubben hjælper de frivillige ikke kun med staveordene til den danske diktat eller regnestykkerne til morgendagens matematiktime. Her er der også tid til leg og samvær. Børnene kommer i læringsklubben for at få hjælp til lektierne, men de får også lov til at lege udenfor sammen med de frivillige. For det meste spiller vi bold, men hvis vejret er dårligt, spiller vi brætspil, laver løbediktat eller tegner, siger Pirasanya, der nogle gange selv føler sig helt som barn igen, når hun leger sammen med klubbens børn og frivillige. Ifølge de frivillige i Axelborg er læringsklubben et frirum, hvor børnene lærer noget fagligt på en anden måde end i skolen, og hvor læring og leg går hånd i hånd.

14 Kontakt de unges foreninger og kickstart samarbejdet DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 5000 lokalforeninger og over frivillige. Her kan du se nogle af de organisationer, der er klar til at samarbejde med landets folkeskoler. 26 Udvekslingsorganisationer AFS Interkultur CISV Danmark YFU-Danmark Natur- og miljøorganisationer 4H Natur & Ungdom LandboUngdom Fakta DUFs medlemsorganisationer udgør kernen af det danske civilsamfund. Omkring halvdelen af befolkningen er eller har været medlem af en ungdomsorganisation, og hver fjerde dansker, der har været frivillig i en organisation, har ifølge TNS Gallup for DUF primært været aktiv i en ungdomsorganisation. Se alle DUFs medlemsorganisationer på duf.dk/medlemmer Kirkelige organisationer Børne- og UngdomsOase ad@buo.dk Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler kontakt@soendagsskoler.dk KFUM og KFUK i Danmark national@kfum-kfuk.dk Kulturelle organisationer Bifrost info@landsforeningenbifrost.dk Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber sekr@dabuf.dk DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed dats@dats.dk Handicaporganisationer Sammenslutningen af Unge Med Handicap sumh@sumh.dk Øvrige organisationer Dansk Anatolien Ungdom info@daung.dk DUI-LEG og VIRKE dui@dui.dk Red Barnet Ungdom redbarnetungdom@redbarnet ungdom.dk Ungdommens Naturvidenskabelige Forening formand@unf.dk Ungdommens Røde Kors info@urk.dk Ungdomsringen ungdomsringen@ungdomsringen.dk Politiske organisationer Spejderorganisationer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom dsu@dsu.net Radikal Ungdom ru@radikalungdom.dk Danske Baptisters Spejderkorps dbs@dbs.dk Dansk Folkepartis Ungdom info@df-ungdom.dk Socialistisk Folkepartis Ungdom sfu@sfu.dk De grønne pigespejdere info@pigespejder.dk Internationalt Forum info@internationaltforum.dk Socialistisk Ungdomsfront suf@ungdomsfront.dk Det Danske Spejderkorps info@dds.dk Konservativ Ungdom mail@konservativungdom.dk Venstres Ungdom vu@vu.dk FDF FDF@FDF.dk Liberal Alliances Ungdom av@laungdom.dk KFUM-Spejderne i Danmark info@kfumspejderne.dk Elev- og studenterorganisationer Danske Skoleelever IMCC International Medical Cooperation Committee dse@skoleelever.dk imcc@imcc.dk 27

15 Mød motivet Debut på den store scene Det var nogle store kanoner, der sad omkring mig. Fortalt til June Risum Scheibel Foto Ty Stange J eg var næsten lige blevet næstformand for DSE, så lanceringen af skolevalg på Christiansborg i april var én af de første gange, jeg var ude og tale på den store scene. Jeg blev overrasket i starten, da jeg så panelet, og det gik op for mig, at jeg ikke skulle sidde nede i salen. Jeg kan huske, at jeg var nervøs. Det er jo alligevel noget andet, end jeg hidtil havde prøvet. Man kan ikke ligefrem sige, at jeg var så rutineret. Hvis jeg bliver meget nervøs, så har jeg en tendens til at rødme en del. Det kan man også se på billedet. Og stemmen svigter lidt en gang imellem, det kunne jeg godt mærke. Det var jo nogle store kanoner, der sad omkring mig, og det var helt sikkert en speciel oplevelse. Mit vigtigste budskab til dem var, at Danske Skoleelever efterspørger autencitet i de landsdækkende skolevalg. Hvis eleverne ikke tager det seriøst, bliver det en fiasko. Det handler også om, at lærerne ikke bare tager det som en leg, men som et forløb, der faktisk er med til at danne eleverne som demokratiske medborgere. August Solkær er 14 år og går i 9. klasse på Trekronerskolen i Roskilde. Han har været aktiv i Danske Skolelever siden 2012 og har siddet i bestyrelsen siden Blev i april 2014 valgt til politisk næstformand i organisationen. DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Scherfigsvej København Ø Tlf.: duf@duf.dk