Drejebog for implementering af EN ENDNU BEDRE SKOLE Blåvandshuk Billum Skole. 4.udgave 24. marts 2014
|
|
- Sidsel Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning baggrund og rammer for projektet 2. Vores lokale vision, mål og strategi 3. Overordnede mål med skolereformen Tidsplan 5. områder og målsætninger Revideret: Side 1
2 1. Indledning, baggrund og rammer for projektet Baggrund: Folkeskolereformen og ny tjenestetidsaftale danner baggrunden for det arbejde, vi skal i gang med. Reformen sætter fokus på øget resultatstyring i folkeskolen med afsæt i få, klare nationale mål, der baserer sig på forskning og viden. Kombineret med de nye arbejdstidsregler gives mulighed for at nytænke indhold og tilrettelæggelse af skoletilbuddet herunder SFO. Regeringen og forligspartierne har med aftalen lagt vægt på, at eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, hvordan den nye skole kan realiseres via inddragelse af skolens aktører og interessenter. I Varde Kommune er der nedsat en styregruppe, der skal sikre fremdrift i implementeringen af aftalen. Styregruppen har udarbejdet en drejebog på kommunalt niveau, der beskriver mål for indsatser og dertilhørende arbejdsgruppe. I ledelsen på Blåvandshuk Skole har vi valgt at udarbejde en lokale drejebog som styringsredskab i forhold til de lokale indsatser. Nogle indsatser og mål vil i sagens natur være de samme både på kommunalt og lokalt niveau, men vi skal tone indsatserne, så de passer ind lokalt. Andre indsatser og opgaver er ikke en del af den lokale portefølje (f.eks. resursetildelingsmodeller m.m.) og det skal vi dermed ikke tage ansvar for i første omgang, men afvente udmeldinger omkring. Ledelsen, MO, KE, BTA, BAB, SCA, MSJ og undertegnede, udgør styregruppen i processen med at implementere den nye reform. Arbejdet med reformen er endvidere fast punkt på dagsordenen til MED-møder, i skolebestyrelsen samt på pædagogisk rådsmøder og skolemøderne i dette år mhp. at styrke dialogen og informationen omkring reformarbejdet. Arbejdsgruppen Der er nedsat en arbejdsgruppe blandt medarbejdere, der har til opgave at kvalificere arbejdet med udmøntningen af reformen og være med til at sikre informationsniveauet samt inddragelse af alle relevante parter. Arbejdsgruppen er med til at udarbejde og kvalificere Drejebog for skolereform på Blåvandshuk Skole. Drejebogen skal være med til at skabe overblik, sammenhæng og sikre helheden i projektet. Drejebogen er i er dynamisk, idet viden og information, der generes både centralt og lokalt indarbejdes løbende. Møderne i arbejdsgruppen er tænkt som en sparring mellem styregruppen og arbejdsgruppen. Der vil her kunne være en åben dialog om arbejdet med reformen. Det er ligeledes i dette forum, at arbejdet med de enkelte indsatsområder kan drøftes. Møderne i arbejdsgruppen klæder således medlemmer på til Revideret: Side 2
3 kvalificeret at indgå i arbejdet med indsatsområderne i egen afdeling, og det er her, at styregruppen kan få hjælp til at kvalificere deres beslutninger. Som medlem af arbejdsgruppen vil man på lige fod med skolens andre medarbejdere kunne indgå i de arbejdsgrupper, som man finder relevant. Ansvar for opdatering af drejebogen er MO og sidste nye udgave vil være tilgængelig på intra. Arbejdsgruppen består af: Anne Frandsen (AF) lærer udskoling Blåvandshuk Skole Anya Nygaard (AN) lærer indskoling Blåvandshuk Skole Mette Larsen (BML) AMR lærer Billum Skole Kaya Bondesen (BKB) TR lærer Billum Skole Dorte Nielsen (DN) afdelingskoordinator udskoling Blåvandshuk Skole Torben Antonsen (BTA) afdelingsleder Billum Skole Jette Lind (JE) AMR lærer mellemtrin Blåvandshuk Skole Karin Gjersøe (KE) afdelingsleder specialcenter Blåvandshuk og Billum Skole Karen Kirstine Tarp Hansen(KK) lærer indskoling Blåvandshuk Skole Morten Møller Jensen (MO) viceskoleleder Anette Bendixen (BAB) SFO 1 leder Oasen og børnehaven Kilden Billum Jette Overgård (BJO) pædagog Billum Skole og SFO Conny Andersen (SCA) SFO 2 og 3 leder Samuelsgården Steen Jull Jensen (MSJ) SFO 1 leder Miniklubben Lene Hager (SLE) pædagog Samuelsgården Marielle Damgård Rindal (MMR) TR og pædagog Miniklubben Hans-Henrik Bargmann Madsen (BM) TR lærer indskoling Blåvandshuk Skole Rammerne for implementeringsarbejdet Arbejdet foregår inden for rammerne af vilkår, vi kender nemlig det styringshierarki, kommuneplan, overordnede politikker, og aftalestyring m.m. på kommunalt niveau samt skolens vision og de handleplaner vi har udarbejdet. 2. Vores lokale vision, mål og strategi Vi ønsker at udgøre Varde Kommunes bedste tilbud til børn og unge, når det gælder skole og fritid og samtidig være en markant aktør i udviklingen af børn og unges livsduelighed. Det betyder, at vi i det daglige arbejder for, at: eleverne møder forventningsfulde op og møder hinanden, skolen og sfo-en med et åbent sind og lyst til at lære, læringsmiljøet og de pædagogiske rammer er kendetegnet ved at være ambitiøse, fremsynede, involverende og præget af mangfoldighed og kreativitet, Revideret: Side 3
4 de fysiske rammer ude og inde er velholdte, æstetiske, funktionelle og tidssvarende, være resursebevidste og forholde sig aktivt til naturen, kulturen og samfundet omkring os, forældrene opfatter os som en udviklingsorienteret organisation, der aktivt involverer dem som ligeværdige samarbejdspartnere i hele organisationens virksomhed, være en engagerende og kompetent arbejdsplads, hvor medarbejderne udvikler deres personlige og professionelle kompetencer. Der er fokus på et dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne anerkendes, værdsættes og udfordres i det daglige arbejde. Ledelsens strategi: at formidle visionen internt og eksternt at have fokus på kerneydelsen ved at følge op, deltage, understøtte og udfordre praksis stille krav om udvikling af medarbejdernes kompetencer ved faglig ajourføring indviduelt og i grupper og team, gennem fælles hands on kurser og efteruddannelse disponere resurserne, så visionen kan realiseres være rollemodel og eksponent for værdierne have fokus på det gode undervisnings- og arbejdsmiljø gennem dialogen i AMR-og MED-udvalg områder : Opkvalificering af fagudvalgsarbejde. Fælles mål årsplaner og mål for undervisningen fokusområderne er dansk, matematik, engelsk og it i fagene. Udeskole Ud af skolen Omsorgsfulde fællesskaber, der har fokus på alle elevernes trivsel, udvikling og sociale relationer. Fortsætte og udbygge arbejdet omkring INKLUSION fokus på udviklingen af brugen af SAPPmodellen. Udvikling af samarbejdet mellem SFO-pædagoger og lærerne både i indskolingen, på mellemtrin og i udskolingen. Intern vidensdeling, pædagogisk markedsplads, interne kursusdage i LKT-teamet m.m. Pusterummet det forsatte arbejde med at hjælpe elever til at opnå succes med at gå i skole. Udvikling af samarbejdet med eksterne parter. Tiltag omkring familiekonsulenter Ny udskoling fokus på at støtte elever med særlige behov Projekt Digital Forandringsledelse og læring Forældresamarbejde Skolebestyrelsens arbejde med styrkelse af skole-hjemsamarbejdet. Udvikling af nye tiltag i forhold til forældreinddragelse. Udvikling af skole-hjemsamtale konceptet med baggrund i elevplanerne Revideret: Side 4
5 Eksisterende tiltag: SAPP (Systemisk analyse af pædagogisk praksis) uddannelse af tovholdere, læsebånd, udskudt klassedannelse, klatring, motorik, skole-hjemsamtaler i indskolingen med deltagelse af lærere og pædagoger, AKT-samarbejde også på tværs mellem klub- og skole, featurearrangementer, tværsuger, udeskole, folkedanserforeningen underviser bh. klasserne, projekt Go motion, holdlærerfunktion i udskolingen, fælles forberedelse og gennemførelse af undervisning i dansk, engelsk og matematik i udskolingen, vikingeuge, sms-kurserne. Om det psykiske arbejdsmiljø Arbejdet med at skabe En endnu bedre skole er en reform af skolen, og processen vi er i gang med, er starten på måske den største forandring i skolens liv overhovedet. Det er en mental omstilling, der skal til, og det er vigtigt, at vi undervejs er opmærksomme på at fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø. At tage fat på opgaven og træde stierne sammen er med til at sikre, at vi får skabt en god arbejdsplads for medarbejderne og en god skole for eleverne. Vi skal have tålmodighed og hjælpe hinanden på vej, men vi skal også tage fat på og lære af de fejl, vi nødvendigvis kommer til at begå undervejs. Med drejebogen, som den foreligger i den nuværende udgave er vi et stykke på vej i processen. Vi er i gang og jeg opfordrer alle til at byde ind med kritiske, konstruktive ideer og feedback, så vi er klar første august Revideret: Side 5
6 3. Det overordnede formål med reformen er at give et fagligt løft til skolen, så alle elever lærer mere. Overordnede mål for reformen De overordnede mål for folkeskolereformen kan opsummeres til: Folkeskolen skal udfordre alle elever Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Reformens nye fokus Kerneydelsen i folkeskolen er fortsat grundlæggende den samme i forhold til at give eleverne kompetencer til at uddanne sig og til et liv som aktive og demokratiske borgere men med reformen: skal politikerne i højere grad styre efter mål for elevernes resultater, fremskridt og trivsel og mindre efter timeantal bør der sættes endnu tydeligere mål for inklusionen kommer eleverne til at gå længere tid i skole, hvorved der skabes nye rammer for fritidslivet indføres understøttende undervisning som blandt andet forventes at indeholde flere aktiviteter forventes skole og lokalsamfund og eksterne aktører at indgå i et tættere samspil Paradigmeskifte, der kræver forandring af skolen Med reformen er der lagt op til at fokus skifter fra at have været på undervisning og timeantal til at være på elevernes læring og trivsel. Det er således ikke tilstrækkeligt at gennemføre spændende undervisningsforløb. Fokus skal fremadrettet være på elevernes udbytte hvad lærte eleverne bidrog det til, at alle lærer mere? Kommunerne vil fremover blive målt på elevernes faglige resultater og trivsel. Hovedelementerne i reformen: Første fase - Fra august 2014: Revideret: Side 6
7 Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Anden fase Efter næste folketingsvalg: En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Hovedindholdet i folkeskoleaftalen er generelt: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornys til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer. Korps af læringskonsulenter. Nyt Råd for Børns Læring. Revideret: Side 7
8 4. Tidsplan for processen På de følgende sider beskrives organiseringen af arbejdet med de beskrevne målsætninger, og nedenstående GANT-diagram fremgår en overordnet tidsplan. Målsætning indsatser År Måned Indretning af læringsmiljøer for medarbejdere 2. Kompetenceudvikling af medarbejdere 3. Beskrivelse af lokale mål for tilrettelæggelsen af det pædagogiske personales arbejdstid 4. Det psykiske arbejdsmiljø 5. Læringsmiljøer Indskoling/Billum 6. Læringsmiljøer Mellemtrin/Billum 7. Læringsmiljøer Udskoling 8. Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp/bevægelse og motion 9. Elevinddragelse, læring og trivsel 10. Styrket forældresamarbejde 11. Den åbne skole samarbejde med musik- og billedskolen, foreninger og andre 12. Med vægt på nye vilkår for SFO-erne, hvilket indhold og tilbud kan vi give? 13. Håndværk og design P = Eventuel politisk behandling = Planlægning = Implementering Revideret: Side 8
9 Mødeplan for arbejdsgruppen, MED og Skolebestyrelsen: Arbejdsgruppen 3. september Folkeskolereformen oplæg og drøftelse 30. september Drøftelse af indholdet i den lokale drejebog 7. januar Klasselærerfunktionen og organiseringen af opgaverne omkring eleverne 4. februar - aflyst Skoledagens struktur (lektionslængde, elevernes pausetid, den fagdelte uv. m.m.) 18. marts Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, bevægelse m.m. (målsætning 8 i drejebogen) 22.april Synlig læring og progression (målsætning 8 og 9) 13. maj Åben dagsorden MED 14. januar Arbejdstidens placering og arbejdspladser 3. februar - aflyst Funktioner herunder klasselærer m.m. Drøftelse af mødestruktur og organisering og opgaver 3. marts Fagfordeling, opgaveoversigter m.m. 5. maj Kompetenceudvikling af medarbejdere 2. juni Styrelsesvedtægt Skolebestyrelsen 20. januar Forældreansvar og skole-hjemsamarbejde 26. februar Skoledagens struktur (lektionslængde, den fagdelte undervisning, bevægelse i uv, understøttende uv m.m.) 24. marts Klasselærerfunktionen 30. april Skolebestyrelsens årsberetning (opstilling til valg?) 26. maj Åben dagsorden Skolebestyrelsen vil udarbejde en oversigt over de principper, den nye bestyrelse skal udarbejde i forhold til reformen. F.eks. princip for forældreansvar, princip for synlig læring og mål og feedback i undervisningen, princip for Den åbne skole osv. Revideret: Side 9
10 5. områder Målsætning I: Indretning af læringsmiljøer for medarbejdere Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Ressourcer/økonomi Tovholder Der skal skabes et tidssvarende arbejdsmiljø, der indrettet fleksibelt og som tager højde for at man skal kunne arbejde individuelt og i grupper Arbejdsgruppen skal komme med forslag til indretning af fleksible læringsmiljøer og oplæg til, hvordan vi skaber gode arbejds- og mødefaciliteter for medarbejderne. Arbejdsgruppen skal komme med oplæg til, hvordan det kan håndteres lokalt i de enkelte afdelinger dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling samt på Billum Skole Der skal være fokus på både at skabe miljøer til samarbejde, men også plads til ro og fordybelse for den enkelte medarbejder. Arbejdsgruppen skal løbende orientere MED om arbejdet og arbejdet skal være færdigt Arbejdsgruppen består af AMR -gruppen På kommunalt niveau er der afsat 3 mio. kr. til læringsmiljø for medarbejdere til fordeling på alle skoler. AMR-udvalget i samarbejde med MED-udvalget og Ledelsen BTA AMR i MED-udvalget og på afdelingsmøderne AMR har lavet en rapport, der har været drøftet i afdelingerne og på skolemødet. Arbejdsgruppen skal til møbelmesse og bestiller møblerne derefter. Pedellerne går i gang med at flytte N/T til værkstedsrum i C-klyngen, så der kan blive et ekstra klasselokale i Diamanten. Der købes bærbar PC til alle lærere, pædagogerne har ipads. Målsætning 2: Kompetenceudvikling af medarbejdere Der skal udvikles en langsigtet plan for kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på: 1. øget anvendelse af digitale lærermidler 2. opfyldelse af nationale mål vedr. linjefagsdækning 3. at opkvalificere arbejdet med at bruge mål og feedback med henblik på at fremme elevernes progression i fagene. 4. indsats på videreudvikling med inklusion 5. indsats på videreudvikling af pædagog-og lærersamarbejdet Revideret: Side 10
11 Der skal afdækkes behov og ønsker i medarbejdergruppen i samarbejde med MED og ledelsen. Der kommer udspil fra VK til arbejdet Implementeringsperiode Processen starter op snarest og vil løbe over flere år. Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen består af ledelsen (BTA, MSJ, BAB, SCA, MO,LS, + BM, MMR, SPN, BKB Ressourcer/økonomi Centrale og lokale midler MO Ledelsen via MUS-samtaler og via MED-udvalget Kompetenceudvikling har været drøftet for den enkelte ved alle MUS-samtaler. MO har indrapporteret, i hvilke fag vi skal have kurser i de kommende år, til forvaltningen. Målsætning 3: Beskrivelse af lokale mål for tilrettelæggelsen af det pædagogiske personales arbejdstid. At få beskrevet opgaverne på afdelings-, klasseteam- og årgangsniveau, således at den nye arbejdstidsaftale kommer til at understøtte målet med reformen om at skabe bedre læringsresultater og en mere varieret skoledag Beskrivelse af mål for anvendelsen af det pædagogiske personales arbejdstid. Udarbejdelse af lokale principper for arbejdets tilrettelæggelse Implementeringsperiode Fra august 2014 Samarbejdspartnere/involverede TR og MED Ressourcer/økonomi Ingen MO + KE + SCA og BTA Ledelsen + TR+ MED Skema for skoledagen er lavet og det er drøftet i MED d , på skolemøde d og gennemgået på pædagogisk råds møde d Målsætning: 4 Det psykiske arbejdsmiljø Det er et mål, at der fastholdes og videreudvikles et godt arbejdsmiljø som forudsætning for gode læringsmiljøer. Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved: - høj trivsel - inddragende processer - dialog og samarbejde Revideret: Side 11
12 Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At ledelse og TR og AMR i samarbejde støtter op om arbejdet med processen med reformen ved at tale reformen op og forandringerne ind i organisationen. I Varde Kommune planlægges og afholdes der lokalt tilrettelagte kurser for MED-udvalget, som bl.a. handler om MED-udvalgets fremtidige funktion, nye møde- og samarbejdsformer. Det sker i januar måned Datoer følger Arbejdet er i gang Kurserne afvikles i løbet af november 2013-marts 2014 AMR udvalget TR og ledelsen AMR, TR og ledelsen Ledelsen, AMR og TR Drøftet ved MUS samtaler med den enkelte. Der er afholdt pædagogisk dag for lærerne med fest bagefter for hele personalet d Ledelsen drøfter lærernes input fra dagen i form af postkort til ledelsen. Målsætning 5: Læringsmiljøer Indskoling Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever i indskolingen i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder at de ny fag implementeres. Herudover er det et mål at sikre en god overgang mellem dagtilbud og skole samt at få kontinuitet i læringsforløbene. At få udarbejdet en årets logbog for indskolingen Der arbejdes blandt andet med: Videreudvikling af helhedsskolen med udeskolen som en integreret del Sammenhæng mellem dagtilbud og indskoling (læreplan og elevplan) Lektiehjælp Klasselærerfunktionen Bevægelse og motion Elevernes pausetid Engelsk fra 1. klasse Synlig læring, mål og feedback Understøttende undervisning Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Tosprogsområdet Revideret: Side 12
13 (hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Fra august En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med indskolingsteamet MSJ, MO og BAB, TA De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 6: Læringsmiljøer - Mellemtrin Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder, at de ny fag implementeres. Herudover er det et mål at sikre en god overgang mellem indskoling og mellemtrin mhp. at sikre progression og kontinuitet i elevernes læring At få udarbejdet en årets logbog for mellemtrinnet Der arbejdes blandt andet med: Andet fremmedsprog Håndværk og design Madkundskab Lektiehjælp Bevægelse og motion Elevernes pausetid Holddannelse Revideret: Side 13
14 Understøttende undervisning Synlig læring, mål og feedback Klasselærerfunktion Projektforløb Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Tosprogsområdet (hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Fra august 2014 En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Samarbejdspartnere/involverede Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med mellemtrinnet KE, SCA og BTA, BAB De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 7: Læringsmiljøer Udskoling At videreudvikle Ny Udskoling i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder, at kvalificere arbejdet med uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelserne Der arbejdets blandt andet med: Valgfagsudbuddet (krav om Håndværk og design) Vejledningsindsatsen Uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelserne Revideret: Side 14
15 Alsidige læringsmiljøer Hjemmehold og holdlærerfunktionen Understøttende undervisning Synlig læring, mål og feedback Bevægelse og motion Elevernes pausetid Lektiehjælp Inklusion LKT-teamet AKT og støtteområdet Caféen i udskolingen Tosprogsområdet (hvordan ønskes resursen anvendt) m.m. Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Med NY UDSKOLING er der arbejdet med en struktur, et indhold og en pædagogik, der kan bygges videre på. En mere detaljeret tidsplan med mål og indsatser for henholdsvis år 1, 2 og 3 udarbejdes i samarbejde med udskolingsteamet, når arbejdet tager mere form Arbejdsgruppen og ledelsen i samarbejde med udskolingsteamet MO, DN og SCA De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Grundskema er nu meldt ud, afdelingerne skal i gang med at være mere konkrete i deres planlægning af den nye dagligdag. Der har været oplæg på skolemøde og i pædagogisk råd. Debatten er startet på pædagogisk råd, hvor lærere og pædagoger fik lejlighed til at tale med og komme med input til hinanden om hvordan den nye skoledag kan se ud. Målsætning 8: Den understøttende undervisning, faglig fordybelse, bevægelse og motion, lektiehjælp, elevernes pausetid m.m. Der skal udvikles ideer til, hvordan vi bruger tiden med understøttende undervisning bedst muligt, så det fremmer elevernes læring og trivsel og gør skoledagen spændende og afvekslende. Der er fokus på den enkelte elevs behov. Fokus på klasselærerfunktion, de timeløse fag m.m. Fokus på udvikling af samarbejdet i personalegruppen mellem pædagoger og lærere. Forslag til hvordan vi bruger den understøttende undervisning til at Revideret: Side 15
16 Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede udvikle: Elevsamtaler, herunder mål og feedback for den enkelte elev og elevplanernes udformning. Gruppe 4 arbejder også med elevsamtalerne. Lektiehjælp/ faglig fordybelse hvordan vil vi arbejde med lektier? Hvor skal det foregå klub eller skole, hvor mange medarbejdere og hvilke? Praktisk musiske aktiviteter i den understøttende undervisning. Kan vi lave mini-erhvervspraktik, samarbejde med foreninger, brug af faciliteterne i SFOerne.? Lære at arbejde med projekter De timeløse fag Innovation og entreprenørskab hvordan kan vi bruge den understøttende undervisning til at styrke sådanne kompetencer? Fra august Processen med at implementere og udvikle området vil komme til at foregå over flere år. En mere detaljeret tidsplan med mål for henholdsvis år 1, 2 og 3 følger, når arbejdet tager mere form Arbejdsgruppen i samarbejde med afdelingerne KE og MSJ De enkelte medlemmer af arbejdsgruppen er forpligtet til at sætte emner på dagsordenen i samarbejde med teamkoordinatorerne fra januar 2014 og fremad Det er besluttet, at den understøttende undervisning ikke er et særligt fag for sig, men indgår i fagrækken, så det foregår dels i timerne og dels i intro- og outrotiden. Det samme gælder bevægelse og motion. Lektiehjælp tænkes ind i outrotiden, og vi vil arbejde på, at det er noget alle elever deltager i, ved at det er en forlængelse af undervisningen, som giver mening. Der har været idegenerering omkring hele området ved pædagogisk råds møde i efteråret. Debatten om pauser der ligger udenfor den lange pause har været oppe ved pædagogisk råds møde d og skal fortsætte i afdelingerne. Revideret: Side 16
17 Målsætning 9: Elevinddragelse, læring og trivsel Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede Der ønskes ideer til, hvordan vi bliver bedre til at inddrage eleverne i egen læreproces og støtte til udvikling af elev- til elevlæring m.m. Der ønskes ideer til at støtte udviklingen omkring elevrådsarbejdet lokalt og kommunalt samt i skolebestyrelsesregi Gruppen skal være undersøgende omkring, hvordan vi konkret skal udvikle elevsamtalen, og danne et forum for jævnlig feedback og målsætning for læring. Der skal arbejdes med forslag til justering og udvikling af elevplanen. Der skal arbejdes med trivsel i klasser, hold og afdelinger, ved inddragelse af elevråd og samarbejdet i årgangsteamene. Udvikling af elevrådsarbejdet Opgaven hænger sammen med målsætning om understøttende undervisning. Opgaven kan også vise sig løst via nogle af de andre tiltag. Elevrådet, kontaktlærere til elevrådet i forhold til udviklingen af elevrådsarbejdet Afdelingerne og pædagogisk udvalg KE og MO Outrotiden tænkes som en tid hvor lærere og pædagoger har mulighed for at tale med de enkelte elever om deres læring og hvor eleverne har tid og ro til fordybelse. Elevplanen skal revurderes og ændres, der er forskellige tiltag i gang. SH afprøver en digital matematikelevplan der inddrager test. Målsætning 10: Styrket forældresamarbejde Udvikle skole-hjemsamarbejdet således at forældreinddragelsen styrkes og der opleves et fortsat engagement til gavn for elevernes læring og trivsel. Skolebestyrelsen har besluttet at invitere klasseforældrerådene til møde om reformen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der vil udarbejde oplæg. Finde nye måder for afholdelse af skole-hjemsamtaler inden for den tid medarbejderne er til stede på arbejdspladsen Forældremøder, klassearrangementer Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for forældreansvar i skolen. Revideret: Side 17
18 Forældreinformation hvornår og hvordan Valg til ny skolebestyrelse Implementeringsperiode Klar til start august 2014 Samarbejdspartnere/involverede Skolebestyrelsen, ledelsen og relevante medarbejdere MO Skolebestyrelsen Målsætning: 11 Den åbne skole samarbejde med musik og billedskolen, foreninger, og andre Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At undersøge hvordan vi kan arbejde med at åbne skolen for det omgivende samfund og naturen omkring os. At udvikle et lokalt partnerskab, der støtter udviklingen af børn og unges læringsmiljøer Der kan arbejdes med at udvikle: Vores samarbejde med foreningslivet. Udvikle erfaringerne med projekt Go motion Udeskolen - til at omfatte flere afdelinger. Samarbejdet med musik- og billedskolen, og ungdomsskolen. Erhvervslivet i det lokale samfund. Den internationale dimension. Kan vi evt. trække på andre hjælpere i det lokale netværk onkelordninger, samarbejde med andre institutioner f.eks. børnehaver og plejehjem. Vi er i gang Foreninger, musik og billedskolen, skole og SFOer. KE og SCA KE og SCA sætter det på dagsordenen, når der er nyt fra den centrale arbejdsgruppe SFOerne er i gang med at opbygge et grundlag for forenings SFO. Musik og billedskolen har et oplæg, som vi ikke er blevet præsenteret for endnu, på de enkelte institutioner. Målsætning 12: Med vægt på nye vilkår for SFO-erne, hvilket indhold og tilbud kan vi give? Skabe helhed i samarbejdet omkring børnene med det formål at styrke læring og trivsel At bidrage til at skabe en varieret skoledag. Skabe rammer for at udvikle et tæt samarbejde med foreningerne Revideret: Side 18
19 omkring børns fritidsliv Vi har et ønske til det politiske system om at lave modulsystemet om til et modul Det undersøges, om der kan etableres et samarbejde med DGI og de lokale idrætsforeninger om Forenings-SFO, hvor overbygningselever i valgfag uddannes til foreningstrænere og SFO-eleverne deltager i foreningsaktiviteter i SFO-tiden. Implementeringsperiode Fra august 2014 Samarbejdspartnere/involverede SFO-personalet og MED-udvalget MSJ, BAB og SCA Arbejdsgruppens medlemmer er forpligtet til at sætte det på dagsordenen til personalemøder i SFO-erne SFO erne er i gang med at drøfte forenings SFO med foreningerne i området. Pædagogerne er inddraget ved pædagogisk råds møder, det er meningen at afdelingerne skal invitere pædagogerne, når de går i gang med at diskutere den nye dagligdag. Målsætning: 13 Håndværk og design Implementeringsperiode Samarbejdspartnere/involverede At lave et konkret forslag til hvordan det nye fag Håndværk og design skal afløse håndarbejde og sløjd. Det skal overvejes, hvordan vi bedst muligt kan få vores kompetencer i de to fag i spil, samtidig med at vi tænker i helheder. Skal vi arbejde i projekter? Hvordan får vi de grundlæggende teknikker indlært, og hvilke er vigtigst (ny læseplan for faget)? Hvordan skal vi konkret arbejde, så eleverne også kommer rundt om begge fags områder Afventer læseplanen LB, DN, ÅF, LØ, EK, AL fagudvalg sløjd og håndarbejde KE, BTA og SCA KE Der er forslag fra håndarbejde om at læse fagene i større blokke sammen med andre fag, og med vægt på designproces. Revideret: Side 19
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune
Endnu bedre skole i Varde Kommune Status for implementeringen af skolereformen Dok.nr. 60238-14 Program Skolebestyrelsesformandens årsberetning Folkeskolereformens mål Reformens fase 1 og 2 på Alslev Skole
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereSkolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereDeltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen
TÅRNBY KOMMUNE Kastrupgårdsskolen Referat af kontaktforældremødet d. 8. maj 2014 Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen Referent: Martin
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereKære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!
Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVelkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen
Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser
Læs mere