Boligsocial helhedsplan Køge

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan Køge 1. Forord Der er en række boligsociale udfordringer i Køge Kommune i boligområderne Søparken, Karlemoseparken, Hastrupparken og Ellemarken. Udfordringer såsom hærværk, mistrivsel, social isolation, misbrug og kriminalitet. Samtidig er der i de seneste år sket en stigning i bandeaktiviteten i Kommunen. Boligselskabet Sjælland, Lejerbo, Køge almennyttige boligselskab(dab), Køge boligselskab og Køge Kommune har på den baggrund taget fælles initiativ til en helhedsplan, der skal styrke trivsel og tryghed i de 4 boligområder. 2. Resumé Helhedsplanen tager afsæt i de ressourcer og problematikker, der er i de 4 boligområder og i Køge Kommune som helhed af både social, kulturel, etnisk og fysisk karakter. Det har derfor været centralt for arbejdet med udarbejdelsen af og senere implementeringen af helhedsplanens indsatsområder, at det sker overensstemmelse med berørte områders beboersammensætning, muligheder og ikke mindst borgernes egne visioner, for derigennem at drage nytte af de samlede ressourcer i områderne. 3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde De fire almene boligområder Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken har sammenlagt beboere fordelt på boliger. Alle fire almene boligområder er særligt udsatte og kendetegnet ved, at beboerne har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet; lavt indkomstniveau; lavt uddannelsesniveau; samt at områderne huser en høj andel af flygtninge og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Tabel 1 Beboersammensætning i boligområderne Antal beboere ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemose -parken Køge Kommune Antal lejemål Andel < 25 år 2006 Andel indvandrere og efterkommere Andel indvandrere og efterk. < 25 år Kilde: dst.dk samt % 33 % 49 % 40 % 30 % 41 % 20 % 50 % 40 % 31 % 38 % 33 % 40 % 39 % 8 % 43 % 32 % 50 % 47 % 9 % 56 % 43 % 48 % 50 % 10 % 56 % 37 % 59 % 59 % 11 % 1

2 Alle fire boligområder har en markant højere andel af indvandrere og efterkommere end den øvrige del af Køge Kommune, og andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2006 til 2010 i tre af boligområderne (Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken) vokset betydeligt mere end i Køge Kommune generelt. Boligområderne huser samtidig en stor andel flygtninge fra bl.a. Irak, Iran, Libanon og Afghanistan, hvoraf mange lider af krigstraumer. Flere familier i de fire områder er præget af fysiske, psykiske og sociale problemer, og forældrene mangler redskaber/ressourcer til at støtte deres børn i hverdagen. Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken har en betydelig højere andel af beboere under 25 år, end det er tilfældet i kommunen generelt. Endvidere er en meget stor andel af disse børn og unge i alle boligområderne indvandrere eller efterkommere andelen er ca. fire gange større end i kommunen generelt. Børn og unges udsatte tilstedeværelse er blevet et mere og mere synligt problem i boligområderne. Uhensigtsmæssig adfærd blandt de unge er med til at skabe stor utryghed i området. En utryghed der er øget i takt med den stigende bandekriminalitet i Køge. Bandeproblematikken påvirker alle boligområderne, hvor flere af bandemedlemmerne har bopæl eller er tilknyttet. Kredsrådet i Midt- og Vestsjællands Politikreds har udpeget Ellemarken og Karlemoseparken som udsatte boligområder med behov for en øget prioritering fra politiets side. Men politiet ønsker samtidig en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats for alle 4 boligområder. 1 Tabel 2 Familieforhold Andel enlige Forældre Andel børn med enlige forældre Andel enlige uden børn Kilde: dst.dk Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune 14 % 11 % 20 % 19 % 7 % 43 % 40 % 34 % 36 % 19 % 51 % 49 % 35 % 37 % 32 % Andelen af børn, der bor med enlige forældre, er højere i alle boligområderne end i Køge Kommune samlet set. Børn opvokset i familier med en enlig forsøger samt børn opvokset i familier med flygtninge/indvandrer baggrund er mere udsatte for at leve under den relative fattigdomsgrænse. Der er en overrepræsentation af enlige beboere i de fire områder. Hvor 32 % bor alene i Køge Kommune som helhed, er det tilsvarende gennemsnitlige tal for boligområderne 43 %. Mange af disse beboere lever isoleret og er uden netværk. En lokal sundhedsprofil for Ellemarken fra 2011 har bl.a. påvist, at 26 % af beboerne i området føler sig ensomme mod 5 % i Køge Kommune generelt. Sammenlignet med Køge Kommune som helhed modtager en større andel beboere overførselsindkomster i boligområderne. Dette gælder især gruppen af kontanthjælpsmodtagere og registrerede ledige. Hvor andelen af borgere på kontanthjælp er 10 % i Køge Kommune generelt, er det tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne 25 1 Der er udpeget 3 udsatte boligområder i hele politikredsen hvoraf de 2 befinder sig i Køge Kommune. 2

3 %. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i boligområderne er omtrent fordoblet fra 2006 til Af den samlede andel pensionister i boligområderne er der langt flere beboere på førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Andelen af førtidspensionister i boligområderne er i gennemsnit 42 %, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 15 %. Tabel 3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på herkomst. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Beboere med dansk oprindelse Kilde: dst.dk og ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemosepark en Køge Kommune % 53 % 28 % 48 % 49 % % 52 % 34 % 44 % 58 % % 68 % 64 % 44 % 72 % % 48 % 65 % 55 % 79 % % 62 % 60 % 62 % 79 % % 66 % 67 % 61 % 77 % Beboerne i de fire områder har en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere i Køge Kommune generelt. Dette gælder for både indvandrere og efterkommere såvel for øvrige beboere. Af tabel 3 fremgår det, at dette gab for tilknytningen er blevet forøget i perioden fra 2006 til Særligt blandt beboere med ikke-vestlig baggrund er beskæftigelsesfrekvensen lav. Beboerne i de fire udsatte boligområder har samtidig et lavere uddannelsesniveau end Køge Kommunes befolkning generelt % af beboerne har grundskole som højeste uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 34 %. Ellemarken Ellemarken er et betonbyggeri, der er opført i 1965 i udkanten af Køge. Afdelingen består af 11 blokke i 4 etager med i alt beboere fordelt på lejemål. Boligblokkene, der er opført som kranspor -byggeri, ligger parallelt i to rækker, og mellem disse er der fællesarealer med opholdsmuligheder. Der er fællesvaskeri og fælleshus. Ellemarken gennemgik i perioden en omfattende renovering. Boligområdet ligger side om side med bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Køge Gymnasium og VUC grænser op til Ellemarken. Der er venteliste for at få bolig i området. Boligselskabet DAB har indgået aftale med Køge Kommune om Ellemarken ift. fleksibel udlejning, hvilket indebærer, at bestemte grupper får fortrinsret på venteliste. I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Særligt Ellemarken har en række udfordringer i forhold en gruppe af unge der enten har tilknytninger 2 Kun Søparken har ikke oplevet denne fordobling deres andel af kontanthjælpsmodtagere lå imidlertid meget højt i 2006 og ligger således stadig som et af to områder med den højeste andel af kontanthjælpsmodtagere. 3

4 til, eller flirter med, bandemiljøet. Udfordringer der påvirker beboernes følelse af tryghed i og omkring området og giver Ellemarken et negativt omdømme i kommunen som helhed. Hastrupparken Hastrupparken ligger i Køge Syd. Boligområdet har bl.a. skole, SFO og daginstitutioner i nærheden og indkøbsmuligheder tæt ved. Der er fælleshus og fællesvaskeri. Imellem blokkene er der fællesarealer med opholdsmuligheder. Hastrupparken har 895 beboere, fordelt på 426 lejemål. Lejlighederne har mellem 1 og 4 værelser, hvoraf størstedelen er 2 og 3 værelses lejligheder. I forbindelse med renovering af bebyggelsen i blev der bygget 115 nye taglejligheder, som er noget dyrere end de øvrige lejligheder. Flere af tagboligerne er pt. ledige. KBS/Hastrupparken har indgået aftale med Køge Kommune om fleksibel udlejning. Der er en stigende fraflytningsfrekvens. 25,6 pct. af beboerne fraflyttede i 2010 mod 23 pct. i Afdelingen oplever bl.a. dette som konsekvensen af stigende utryghed blandt områdets beboere, hvilket kom til udtryk i en naboskabsundersøgelse fra efteråret Samtidig er det relativt få børn og unge fra Hastrupparken, der deltager i kommunens fritidsog foreningsliv. 77 % af de 6-11 årige går ikke til en fritidsaktivitet, og det samme gælder for 46 % af de årige og for 31 % af de årige Søparken Boligområdet ligger i Køges nordlige udkant med daginstitutioner placeret i boligområdet. Der er skole, SFO, sportsfaciliteter samt indkøbsmuligheder i lokalområdet. I Søparken bor der i alt 738 beboere fordelt på 303 lejemål. Lejlighederne er fordelt på 2-5 rums boliger, hvoraf hovedparten er 4-værelses lejligheder. Søparken gennemgik i perioden en omfattende renovering. Afdelingen oplever en stigende fraflytningsprocent. Tallet for 2010/2011 var 29,7 procent. En naboskabsundersøgelse fra 2010 har afdækket beboernes forventede bo-tid i Søparken. Mange beboere ønsker at flytte fra området inden for kort tidshorisont. 48 procent angiver, at de ønsker at flytte inden for 1 år eller 1-3 år, mens 24 procent ønsker at blive mere end 10 år. Det er særligt studerende, selvstændige og arbejdssøgende der ønsker at flytte hurtigt fra området, mens 68 procent af Søparkens pensionister forventer at bo mere end 7 år i området. Karlemoseparken Karlemoseparken ligger i det nordlige Køge. Boligområdet ligger i nærheden af bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Ølby Station, Ølby Centeret, Køge Svømmeland og Køge Sygehus (RASK) o.a. ligger i nærheden af Karlemoseparken. Det er et almennyttigt boligområde bestående af 10 blokke, der tilsammen har 629 lejemål. Bebyggelsen er oprindeligt fra , hvor der blev bygget 435 boliger, siden blev der i årene etableret 194 taglejligheder i forbindelse med en renovering af hele bebyggelsen. I Karlemoseparken bor der i alt 1448 beboere. Lejlighederne er fordelt på henholdsvis 1, 2, 3 og 4 rums boliger, hvoraf hovedparten er 2- og 3 rums lejligheder. 4

5 Boligerne tildeles efter almindelig praksis, dog tilbydes hver 4. bolig til kommunen, ligesom boliger i de såkaldte elevatoropgange tilbydes til kommunen eller nuværende beboere, der ønsker en anden bolig. I 2012 er Karlemoseparken kommet med på Boligministeriets liste over ghetto-bebyggelser. Listen er på 33 bebyggelser med over 1000 beboere og opfylder mindst to af tre kriterier om, at mindst 50 procent af lejerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, at beboere i alderen år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent, og at antallet af dømte efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer per beboere overstiger 270 personer. 4. Vision og overordnede mål Vision Helhedsplanen for de 4 boligområder i Køge Kommune er et udtryk for en ny helhedsorienteret tankegang omkring arbejdet med boligsociale udfordringer. Med baggrund i forudgående dialogmøder med Køge Kommune og Landsbyggefonden, er det blevet klart, at kun én samlet koordineret indsats kan imødegå disse udfordringer. Dette tværgående samarbejde bliver både igangsat mellem boligselskaber, Køge Kommune og Politiet samt internt i Køge Kommune, hvor nye tværfaglige samarbejder skal afhjælpe udfordringerne i boligområderne. Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i dette tværgående fokus, men respekterer samtidig lokalområdernes egne særkender og behov. Helhedsplanen skal skabe trivsel og tryghed for alle i boligområderne. Indsatserne skal bidrage til at styrke beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og foreningslivet og dermed medvirke til at forebygge usund livsstil, social isolation og bandeaktivitet. Det er ambitionen at udfoldelsen af aktiviteterne kan have en afledt effekt på at øge beskæftigelsesfrekvensen i boligområderne, styrke de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og nedsætte andelen af udsættelser fra lejemål. Målet er samtidig at forbedre fortællingen om boligområderne. Boligområderne skal betragtes som steder, hvor spændende aktiviteter, tværkulturelle netværk og mangfoldigheden trives. Samtidig er der behov for at arbejde målrettet med at opnå en mere varieret beboersammensætning. Mål 1) Bidrage til, at beboerne i boligområderne bliver bedre integrerede i Køge Kommune 2) Gennem øget deltagelse i forenings- og fritidsliv at bidrage til, at beboerne får et socialt løft, der fremmer inklusion, deltagelse i samfundet og i deres børns liv 3)Skabe nogle boligområder, hvor beboerne føler sig trygge og tager ejerskab for udviklingen i området 4)Gennem diverse opkvalificerende aktiviteter styrke beboernes evne til at opnå tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 5)Styrke og forbedre fortællingen om boligområderne 5

6 Succeskriterier Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af mistrivsel både i og uden for hjemmet end i de andre dele af kommunen. Der er således bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale problemer mv., end det er tilfældet andre steder i kommunen. De fire boligområder er ligeledes overrepræsenteret i statistikkerne vedr. underretninger. Målepunkter 1. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år 2. Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode 3. De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling 4. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år Ad 1) Indsatsen dokumenteres via skolernes fraværsstatistik. Der måles på den samlede fraværsprocent for skoleåret (gennemsnit og kvartiler) fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen (afventer data). Ad 2) Indsatsen dokumenteres via en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (+18årige) beboere i de fire boligområder. Trivslen måles via borgernes egen vurdering af deres mentale sundhed (Hvordan vurderer du din mentale sundhed overordnet?), og familier dækker her over husstande, hvor der bor mindst en person under 18 år (afventer data). Ad 3) Socioøkonomiske indikatorer operationaliseres som husstandsindkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau. Målsætning operationaliseres samtidig som følger: andelen af husstande i hvert af boligområderne, som har en samlet indkomst på under kr. om året, skal falde og nærme sig niveauet for kommune og landet generelt. Ad 4) Indsatsen dokumenteres via Børne- og Ungerådgivningens opgørelser af alle modtagne underretninger vedr. børn og unge under 18 år (jf i SEL) i de fire boligområder (afventer data). Tabel 1: Husstandsindkomst fordelt på område kr kr kr kr. Hastrupparken 62,3% 32,7% 5,1% Ellemarken 60,0% 32,8% 7,2% Karlemoseparken 56,4% 36,0% 7,6% Søparken 47,2% 38,9% 13,9% Køge Kommune 32,8% 31,9% 35,3% Hele landet 39,6% 30,5% 29,9% (kilde dst.dk - INDKF22, ) 6

7 Tabel 2: Højest fuldførte uddannelse efter hovedgruppe fordelt efter område Grundsk ole og uoplyst Almen- og ervhervsgymnasiel uddannels e Erhvervsog kort videregåend e uddannelse Bachelor, mellemlang og lang videregående uddannelse Hastrupparken 61,2% 7,8% 24,8% 6,2% Ellemarken 56,5% 5,9% 31,5% 6,1% Karlemoseparken 59,5% 8,5% 26,2% 5,9% Søparken 55,9% 7,7% 29,2% 7,1% Køge Kommune 34,2% 6,7% 42,6% 16,5% Hele landet 33,3% 8,6% 36,2% 22,0% (kilde dst.dk - KRHFU1, ) Tabel 3: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens fordelt på område Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Hastrupparken 41,2% 48,6% Ellemarken 50,4% 55,6% Karlemoseparken 43,8% 50,5% Søparken 52,8% 56,7% Køge Kommune 72.9% 75.6% Hele landet 70.6% 73.0% (kilde dst.dk - RAS1F1, ) De 4 boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af beboere med lav grad af uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med Køge Kommune generelt. Og set i forhold til alder er ungdomsledigheden overrepræsenteret. Selvom ledighed i alle aldre er et problem, er ledighed blandt de unge i særlig grad et problem, fordi vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet fra starten, øger risikoen for at dette præger resten af arbejdslivet. Erfaringer fra skolerne i nærområdet viser, at mange forældre har svært ved at støtte op omkring deres børns skolegang. Dette kan bl.a. skyldes forældrenes egen manglende skolebaggrund, og i nogle tilfælde manglende kendskab til det danske uddannelsessystem. 1. Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. 2. Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år 3. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Tabel 4: Erhvervsfrekvens (%) for årige fordelt på område, køn og herkomst 7

8 Mand Dansk oprindelse Kvind e Indvandrere/efterkomme re I alt Mand Kvind I alt e Hastrupparken 64,8 50,8 57,4 39,2 34,4 36,7 Ellemarken 62,6 57,8 60,1 50,9 43,4 46,9 Karlemoseparken 63,2 50,0 56,8 49,8 38,9 44,2 Søparken 72,5 67,6 70,0 44,5 33,8 38,8 Køge Kommune Hele landet (Kilde dst.dk - RAS1F1, ) Derudover vil helhedsplanen arbejde for: Fraflytningsprocent: I 2012 var der sammenlagt en fraflytningsprocent på 25 %. Dette skal i 2017 være reduceret med 10 % Ledige boliger: Ellemarken og Karlemoseparken har på nuværende tidspunkt ingen ledige boliger. Der er ambitionen, at dette er gældende for alle de 4 boligområder ved helhedsplanens udløb i 2017 Borgere på kontanthjælp: Som nævnt er andelen af borgere på kontanthjælp i Køge Kommune på 10 %. Det tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne er 25 %. Det tilstræbes at der årligt sker en gradvis tilnærmelse til Køge Kommune som helhed med en margin på -5 %. Der tages forbehold for den samfundsøkonomiske udvikling Øget tryghed: Ved en undersøgelse foretaget i 2010 i Hastrupparken svarede 38 % at de er utrygge eller meget utrygge. Det tilstræbes, at der udføres en trivsels og tryghedsundersøgelse i alle 4 boligområder primo 2016, hvor tallet skal reduceres til 15 % 5. Indsatserne Køge Kommune har sammen med boligselskaberne faciliteret en proces, hvor beboere, afdelingsbestyrelser, kommune og øvrige aktører er blevet involveret i udarbejdelsen af indsatsområderne i helhedsplanen gennem en række workshops. Dette er sket for at støtte samt sikre ejerskab, involvering og synlighed omkring helhedsplanens indsatsområder og dertil hørende aktiviteter. Indsatsområderne i helhedsplanen er udvalgt på baggrund af de aktuelle udfordringer og ressourcer, som i dag findes i boligområdet. Tilsammen skal indsatserne og aktiviteterne herunder bidrage til opfyldelsen de anførte mål. Helhedsplanen indeholder 5 overordnede indsatsområder: 1. Børn, unge og familie 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 8

9 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati 4. Udsatte gruppe 5. Image og Kommunikation i Hastrupparken Alle involverede parter har omtalt betydningen af gode fysiske rammer, hvor alle beboere har mulighed for at udfolde sig såvel fysisk som socialt og dyrke fællesskaber og aktiviteter på tværs af kultur og etnicitet. Der arbejdes derfor sideløbende med indsatsområderne på at skabe fysiske rum til udfoldelse af sådanne aktiviteter. Dette arbejde sker i tæt samarbejde mellem Fællessekretariatet, afdelingsbestyrelserne, foreningslivet og Køge Kommune. Samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet En række af aktiviteterne i helhedsplanen har snitflader til Køge Kommunes eksisterende indsatser. Ydermere finansieres enkelte aktiviteter, eller dele heraf, af midler fra Køge Kommunes puljer. Der er derfor afsat penge på budgettet til en innovationspulje målrettet nye aktiviteter i boligområderne. For at sikre en effektiv styring af projekterne og sammenhæng i aktiviteterne, varetages den overordnede koordination af disse indsatser af lederen af Fællessekretariatet. Da Køge Kommune endvidere er repræsenteret i helhedsplanens styregruppe samt stiller kontor til rådighed for Fællesekretariatet er der vedvarende drøftelser omkring eksisterende aktiviteter og nye tiltag. Samarbejde mellem Fællessekretariatet og SSP kriminalitetsreducerende Den opsøgende gadeplansmedarbejder kriminalitetsforebyggende Den boligsociale medarbejder Opbyggende, trivselsfremmende.. Figuren skitserer, hvorledes sammenhængen er mellem boligselskabernes boligsociale medarbejdere og kommunens opsøgende medarbejdere. Trekanten markerer skellet mellem kommunens myndighedsopgaver overfor den enkelte og boligselskabet tryghedsskabende tiltag. Pilene indikerer, at der er et samarbejde mellem de to parter. Boligselskabet er ansvarlig for tiltag, der styrker sammenhængskraften og den opsøgende medarbejder skal 9

10 støtte op om aktiviteterne, hvor det giver mening i forhold til at være kriminalitetsforebyggende overfor børn og unge. 5.1 Indsatsområde 1 Børn, unge og familie Deltagelse og medborgerskab er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Børn og unge er fremtidens medborgere, og de skal derfor opleve, at de involveres og kan gøre en forskel. Det er derfor essentielt at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i, og bidrage konstruktivt til, fællesskabet. Børn og unge mangler positive rollemodeller i forhold til at skabe et aktivt liv som selvforsørgende med fokus på uddannelse, sundhed og motion. Der er mange børn og unge, der ikke er en del af foreningslivet og undersøgelser viser, at børn og unge i udsatte boligområder ikke er fysisk aktive i samme grad som børn i andre boligområder. I alle fire boligområder er det en udfordring at mange børn og unge opholder sig i bebyggelsen uden voksenopsyn. Manglende ressourcer hos forældrene kombineret med mangel på kultur- og fritidstilbud i nærområdet fastholder områderne i en negativ spiral, hvor de unge hænger ud på gaden med de udfordringer, der er forbundet med gadelivet for den unge og til gene for trivselen og trygheden for de øvrige beboere. I de fire boligafdelinger er der behov for at skabe nogle rammer for at beboerne kan udfolde sig både socialt og fysisk. Målet med aktiviteterne er at styrke medborgerskab og deltagelse i fællesskaber på tværs af kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige skel. Ved at styrke børn og unges deltagelse i fritids- og foreningslivet styrke de unges sociale kompetencer, som de kan gøre brug af i andre sammenhænge som aktive medborger i Køge Kommune og samlet set bidrage til at styrke fastholdelsen af en ungdomsuddannelse og forebygge bandekriminalitet. Mål Forebygge at de unge tiltrækkes af de kriminelle miljøer Etablere brobygning mellem boligområde og foreningslivet Give de unge alternativer til gadelivet ved at styrke tilknytningen til foreningslivet At skabe trygge boligområder Succeskriterier 1. Reduktion i antallet af bandemedlemmer og unge i gråzonen Medlemmer i Køge 53(ud af) Boblere/Gråzonen Ca. 238 Kilde: SSP Køge og Køge Politi Tallene skal tages med forbehold, da tilknytningen er stærkt svingende, ligesom flere bander løbende har til- og afgange fra stort set hele landet 2. Øge tilknytningen til foreningslivet blandt de 7-17 årige Der er i ca unge i aldersgruppen i de 4 boligområder. Målet er, at 70 % af målgruppen ved periodens udløb er tilknyttet en forening. 10

11 5.1.1 Aktivitet 1 Get2sport De almene boligområder oplever stigende aktivitet fra grænsesøgende unge, med truende adfærd, hvilket skaber utryghed i og udenfor boligområdet. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling har helhedsplanens Fællessekretariat indgået et samarbejde med det lokale foreningsliv og Danmarks Idrætsforbund (DIF) med henblik på at skabe et bæredygtigt alternativ til de mange børn- og unge, der i dag ikke er medlem af en klub eller har tilknytning de mange attraktive foreningstilbud, man kan benytte i Køge Kommune. Foreningslivet er en platform for demokratisk læring, hvor mennesker kan interagere med respekt for hinandens forskelligheder. Deltagelse i foreningslivet skaber sociale netværk, åbner for muligheder i forhold til fritid, job og uddannelse mv. Visse familier har imidlertid begrænset kendskab til de regler og normer, der hersker i det frivillige foreningsliv. Det resulterer i, at foreningslivet har vanskeligt ved at fastholde medlemmer fra de udsatte boligområder og rekruttere frivillige herfra. Gennem en række aktiviteter i boligområderne, skal der bygges bro mellem skole, boligområde og foreningslivet. Der skal iværksættes satellittræning i boligområderne og rekrutteres lokale ressourcepersoner, der i tæt samarbejde med boligområdet, skolen, forening og kommunen skal være opsøgende overfor den samlede målgruppe. På sigt er målet at indsatser/aktiviteter skal drives gennem en frivilligdreven indsats. Det er derfor vigtigt at styrke rammerne og motivationen for frivilligt arbejde, så initiativer der starter på græsrodsniveau udvikler sig til gavn for helheden DIF-programmet, Get2sport, arbejder for social og kulturel integration via idrætsforeninger, Målsætningen for Get2sport samarbejdet er, at man gennem diverse idrætsaktiviteter, får flere børn og unge ind i det lokale foreningsliv og bidrager til, at foreningerne har de nødvendige ressourcer til at inkluderede unge i det etablerede foreningsliv. For at skabe sammenhæng i indsatsen og styrke foreningernes muligheder for at tiltrække, modtage og fastholde medlemmer med særlige udfordringer, etableres der et formelt samarbejde mellem interesserede idrætsforeninger, Fællesekretariatet og Køge Kommune. Som eksempel er der indgået et samarbejde med Køge Kricketklub. Samarbejdet har til formål at tilbyde alle unge i de 4 boligområder en mulighed for at spille Kricket lokalt og derigennem motivere dem til at tage aktiv del i udviklingen af lokalområdet. Tovholder på projektet er Køge Kricketklub og gennem det nationale Kricketforbund arrangeres der træneruddannelse til interesserede spillere og trænere. Målgruppe Projektets primære målgruppe er børn og unge i alderen 12-17, der ikke i dag er medlem af en forening eller klub. Gruppen består af ca. 200 unge for de 4 boligområder i alt Derudover er målgruppen voksne, som kunne se sig selv som frivillige i en forening. Med forbehold for den statistiske usikkerhed, anslås det, at 46 % af de årige og 31 % af de årige ikke deltager i fritidsaktiviteter. 11

12 Mål Skabe et formaliseret samarbejde mellem involverede foreninger, skole og boligområde, for derigennem at samarbejde og at tiltrække og fastholde de unge i klubben Yde støtte og aflastning til de frivillige i idrætsforeningerne Tilbyde sunde alternativer til de unge og derigennem at forebygge kriminalitet og skabe tryghed i boligområderne Skabe en platform, hvor relationer på tværs af kulturelle, etniske og socioøkonomisk skel trives Mødes frivilligt i en organiseret ramme Succeskriterier Køge Kommune bliver Get2sport-Kommune. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Køge Kommune, Dansk Idrætsforbund og 3-4 foreninger om støtte til kapacitetsopbygning i forhold til at tiltrække og rekruttere børn og unge fra udsatte boligområder Der er via Køge Kommunes fritidspasordning mindst 20 drenge og 20 piger pr. boligområde, der årligt deltager i foreningsaktiviteter 3 Der er rekrutteret mindst 4 ressourcestærke beboere til træner- og lederopgaver i det frivillige foreningsliv Oprettelse af mindst ét pigefodboldhold i Rishøj Boldklub Over en 3-årig periode har 200 børn og unge deltaget i et særligt tilrettelagt forløb i foreningslivet Medarbejderressourcer Selve indsatsen koordineres af lederen af Fællesekretariatet og Dansk Idrætsforbund. Aktiviteterne i boligområderne og foreningerne støttes af de boligsociale medarbejdere.. Samarbejdsrelationer Get2sport er et tværgående projekt, som koordineres fra Fællessekretariatet i tæt samarbejde med involverede foreninger, de lokale uddannelsesinstitutioner og Køge Kommune. Forankring Driften og forankringen af aktiviteterne varetages af frivillige, som rekrutteres af de involverede parter gennem Fællesekretariatet Aktiviteten vil foregå i alle 4 boligområder. 3 Med deltagelse menes: Møder op til træning minimum en gang om ugen i en periode på 3 måneder 12

13 5.1.2 Aktivitet 2 Streetways Projektet Street Ways blev første gang lanceret i 2010 med støtte fra Social - og Integrationsministeriet. I lykkedes projektet med at inddrage unge i lokale og kulturelle fællesskaber omkring street kultur-aktiviteter i to af Køge Kommunes boligsociale områder, Hastrupparken og Søparken. Med åbne workshops, struktureret undervisning og en samlende festival inden for disciplinerne rap og streetdance lykkedes det at få en gruppe unge motiveret og engageret til at deltage i aktiviteterne bl.a. med det resultat, at der i dag er blevet oprettet velfungerende undervisningshold i ungdomsskoleregi i både Søparken og Hastrupparken. På baggrund af gode erfaringer og velafprøvede metoder ønskes en udvidelse af projektet med et todelt indhold. Dels ønskes en udvidelse af Street Ways konceptet, så det omfatter flere boligsociale områder i Køge Kommune, dels ønskes gennem et tæt samarbejde med en række relevante aktører at producere to samlende street festivals i Køge by. I hvidbøgerne for de fire boligsociale områder i Køge Kommune påpeges, at unge ofte savner aktiviteter i boligområderne og at relativt få benytter sig af etablerede fritids- og kulturtilbud. Derudover viser erfaringer, at de unge foretrækker aktiviteter, som foregår i deres nærmiljø, og at der derfor er en meget lav grad af mobilitet. Projektet har stort fokus på at bidrage til en koordineret indsats over for målgruppen gennem samarbejde og tæt dialog med andre aktører, som beskæftiger sig med unge og street kultur i boligområderne. Konkret koordineres aktiviteterne, den opsøgende indsats over for målgruppen samt markedsføring og PR med samarbejdspartnerne, og de to street festivals bliver til som et samarbejdsprojekt mellem flere aktører. Street Ways projektet har dermed også netværksdannelse og videnudveksling, som et helt afgørende succeskriterium. Målgruppe Street Ways primære målgruppe er drenge og piger i alderen år med og uden etnisk minoritetsbaggrund. Der fokuseres på gruppen af unge, som er interesseret i Streetkultur, og som ikke i forvejen deltager i fritidsaktiviteter. Ud fra samtaler i hvert af boligområderne, vurderes gruppen at rumme ca. 150 interesserede med forventet deltagerantal på 25 unge pr. boligområde. Derudover er projektets målgruppe familier og forældre til de unge. Familierne i områderne er kendetegnet ved at være lavindkomstgrupper og uddannelsessvage. Selvom der er tale om unge over 12 år er forældrenes accept omkring deltagelse og interesse vigtig for projektets succes. En god relation er derfor alt afgørende. Frivillige ressourcepersoner blandt de unge i lokalområderne, som har lyst til at have en samlende funktion og værtsrolle i forhold til aktiviteterne lokalt. Mål Målet er, at tilbyde de unge, der interesserer sig for Streetkultur, et rum til at udfolde sig på lige fod med unge, der spiller fodbold, håndbold mv.. Gennem workshops, undervisningsforløb og to Street festivals er det målet at øge antallet af 13

14 unge fra boligområderne, der har lyst til at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde. Projektets aktiviteter består af følgende hoveddele: 1. Opsøgende kontakt i boligområder og kontakt til diverse samarbejdspartnere 2. Netværksdannelse: Struktureret samarbejde med andre aktører etableres 3. Planlægning af forløb og koordinering af aktiviteter og indsatser over for målgruppen 4. Rekruttering af deltagere 5. Kick-off arrangementer 6. Produktion og afvikling af opstarts events i boligområderne, som skal skabe interesse omkring projektet 7. Undervisningsforløb igangsættes: Et forløb i hhv. Ellemarken, Karlemoseparken, Søparken og Hastrupparken 8. Street Party aktiviteter Street Camp m.m. Deltagere inviteres til fælles arrangementer med Street Party-projektet bl.a. optrædener på festivaler i andre kommuner samt deltagelse i Street camps 9. To street festivals ved Tapperiet (Medarrangører: Køge Boldklub, SSP som alle lægger timer i forhold til produktion og afvikling) 10. Fastholdelsesstrategi og det videre forløb i forhold til bl.a. ferieaktiviteter Succeskriterier Opnå deltagelse på minimum deltagere pr. boligområde på nyoprettede undervisningshold Lave streetaktiviteter i alle boligområderne i skoleferierne med deltagelse af 20 unge pr. boligområde Samarbejdsrelationer Street Party (Gam3), SSP (leder Pia Borg), Køge Boldklub (Peter Poulsen), Tapperiet Medarbejderressourcer Selve aktiviteten koordineres af en projektgruppe bestående af en konsulent fra Kulturafdelingen, en medarbejder fra ungdomsskolen og lederen af fællessekretariatet. Projektgruppen vurdere løbende behovet fra de boligsociale medarbejdere, der kan variere alt efter aktivitet og engagement fra samarbejdspartnere. Forankring Aktiviteten sigter imod, at der etableres undervisningshold, som kan fortsætte i ungdomsskoleregi på almindelige vilkår efter projektperiodens udløb. Erfaringer fra Street Ways første del tyder dog også på, at undervisningsholdene i boligområderne ikke på noget tidspunkt kan blive fuldstændigt selvkørende. Det vil være en forudsætning for den videre succes, at der løbende arbejdes med rekruttering og fastholdelse af de unge, og underviserne skal være opmærksomme på at opsætte mål for og med undervisningen 14

15 5.1.3 Aktivitet 3 Streetsoccer I 2012 afviklede man med succes Streetsoccer- projektet Fodbold for sjovt Ellemarken med inden - og udendørs fodbold. Samtidig har man i Hastrupparken tilbudt indendørs fodboldtræning for områdets børn og unge, som ikke er medlem af en fodboldklub. Da disse aktiviteter har været populære for en gruppe, som ellers ville hænge ud i området, ønskes Streetsoccer- tilbuddet nu yderligere spredt ud til Søparken og Karlemoseparken. Det primære formål er at lære børn og unge at begå sig i sociale fællesskaber samt skabe sociale relationer med andre igennem Streetsoccer. Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i to elementer; ugentlige træningssessions i lokalområdet og værtskabsturneringer. Der vil blive tilbudt ugentlige sessions i lokalområdet, som traditionelt kan defineres som træning, men det er med fokus på uformel læring og refleksion. Det altoverskyggende mål er, at det skal være sjovt samt fairplay- og konkurrenceorienteret. Sigtet med de ugentlige sessions er at klæde de unge på til at kunne arrangere en turnering i lokalområdet for de andre områder, der er med i projektet I løbet af året vil der så blive arrangeret invitationsturneringer, således at boligområderne spiller mod hinanden, og ud fra disse stævner vil, der så blive udtaget fælles hold, som skal repræsentere Køge i turneringer / stævner mod andre byer / klubber. Udover at skulle fungere som coaches til de ugentlige sessions, er det en stor del at fungere som facillitator for værtskabsturneringer. De unge skal træffe beslutninger omkring stævnestruktur, dommer og andre planlægningsmæssige overvejelser, der hører til. Alle beslutninger skal træffes på baggrund af erfaringerne, de gør sig til de ugentlige sessions. Idet de unge skal arrangere turneringer selv, vil der komme en demokratisk arbejdsproces, hvor kommunikation, ansvar og tolerance er nøgleord. Aktiviteten udvikles i samarbejde med Køge Boldklub, Køge Kommune og Fællessekretariatet. Aktiviteten tænkes sammen med øvrige foreningstiltag i boligområderne i Karlemoseparken og Søparken. De unge vil blive tilbudt at indgå i andre initiativer, der styrker deres kompetencer til selv at øge medborgerskabet i lokalområdet. Køge Boldklub er hovedansvarlig for aktiviteten og rekruttering af frivillige i tæt samarbejde med den boligsociale koordinator. Fællessekretariatet varetager koordinering mellem boligområder, foreninger og Køge Kommune. Aktiviteten har allerede været igangsat i Hastrupparken og Ellemarken med deltagelse af i alt 50 drenge. Målgruppe Målgruppen er alle børn og unge i alderen år, som har interesse for streetfodbold. Gruppen estimeres til ca. 300 personer. Mål Der bliver skabt et fællesskab i lokalområdet i forhold til streetfodbold og de ugentlige træningssessions. 15

16 Dette fællesskab skal være forudsætningen for, at deltagerne knytter bånd og derigennem opnår social integration. Det er derudover målet, at: Ildsjæle i foreningslivet og andre frivillige bidrager til at løfte opgaven Uddannelse af frivillige til sociale mentorer Afholdelse af lokale træningsarrangementer En samarbejdsaftale mellem 3 skoler, foreningslivet og de unge i mellem Afvikling af turneringer i de fire boligområder Etablere et All-Køge hold til deltagelse i nationale turneringer Succeskriterier Aktiviteten forventes at tiltrække ca. 100 drenge Ultimo 2013 har 8 personer gennemført et undervisningsforløb for frivillige. Dette koordineres af Køge Boldklub Der etableres 2 mentoraftaler mellem frivillige og de unge i 2013 En minimumsdeltagelse på 8-12 deltagere pr. aktivitet Rekruttering og fastholdelse af 2 frivillige ressourcepersoner pr. boligområderne Der er afviklet en Streetsoccer-turneringer alle boligområderne i mellem Medarbejderressourcer Aktiviteten koordineres og varetages af Køge Boldklub i tæt samarbejde med Fællessekretariatet. Den boligsociale medarbejder forventes at bruge mellem 4-10 timer ugentligt på aktiviteten. Samarbejdsrelationer Der arbejdes tæt sammen med Køge Kommune og de øvrige fodboldklubber i Køge Kommune for at forebygge at indsatsen ikke konflikter med øvrige initiativer og aktiviteter i kommunen. Aktiviteten støttes økonomisk af Køge Kommune Aktivitet 4 Opsøgende indsats overfor børn og unge Der er stigende udfordringer med grænsesøgende børn og unge, der udviser en uhensigtsmæssig og truende adfærd i deres fritid. Det er en gruppe, som ikke kan rummes i de eksistrende tilbud, der er i Køge Kommune. Om end det er en lille gruppe, så har deres handlinger og adfærd stor negativ effekt for boligområderne. Det er derfor nødvendigt at iværksætte en opsøgende indsats og etablere målrettede tilbud. Aktiviteterne skal finde sted i tidsrum, hvor de unge er synlige i boligområderne og ellers skaber utryghed. Målgruppe Aktiviteten vil omfatte børn og unge, der har svært ved at socialisere sig med de grupper og fællesskaber, der allerede er etableret i og udenfor klubberne/foreningslivet. Gruppen varierer i antal, men der estimeres med i alt 150 personer. 16

17 Mål Få identificeret og skabt overblik over gruppen af unge, der skaber utryghed Bryde fødekæden til bandemiljøet gennem en proaktiv, opsøgende indsats Skabe tryghed for områdernes beboere Etablere tilbud i samarbejde med de lokale skoler. Succeskriterier Reducere antallet af registrerede bandemedlemmer i Køge Kommune, som på nuværende tidspunkt estimeres til ca. 53 Øge trygheden blandt beboerne med 15 % Medarbejderressourcer Der ansættes en tværgående aktivitetsmedarbejder til at koordinere og varetage denne indsats. Samarbejdsrelationer Arbejdet vil finde sted i samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere, med afdelingsbestyrelser, frivillige ressourcer, de lokale klubber, foreningsliv og SSP, og aktiviteterne forankres løbende i de fora, der vurderes bæredygtige Aktivitet 5 Relationsarbejde blandt unge- Klub med bemanding Der etableres klub med bemanding med henblik på at skabe en platform til aktiviteter i boligområdet og Køge Kommune som helhed. Det er helt centralt, at klubben udvikler aktiviteter i samspil med de unges ønsker og behov. Bemanding er helt nødvendig, så stedet ikke kommer til at fungere som et frirum for uhensigtsmæssig adfærd. Målgruppe Mål Drenge i alderen 9-15 år(estimeres til ca. 250 unge) Drenge i alderen år(estimeres til ca. 200 unge) Piger i alderen år(estimeres til ca.150) Klubben har et relationsmæssigt sigte, der skal føde videre til de øvrige aktiviteter i helhedsplanen og i Køge Kommune. Derudover tilstræbes det, at de unge tager medejerskab til udviklingen i boligområdet. Klubben skal give de unge et sted at opholde sig og give dem mulighed at kommer i kontakt med nogle voksne, der sætter nogle fornuftige rammer for regler og adfærd i det tidsrum de unge opholder sig i klubben. Sekundært kan det bidrage til at give de unge en voksenkontakt med nogle gode rollemodeller, der på sigt kan bidrage til at hjælpe de unge med at træffe nogle fornuftige valg i deres ungdomsliv. 17

18 I Hastrupparken er man påbegyndt arbejdet med væresteder og i forhold til pigegruppen, kører man i Søparken pigeklub hver mandag kl samt den 1. mandag i måneden helt frem til kl for gruppen af lidt ældre piger. Målet med aktiviteten er at give pigerne en mulighed for at samles og i trygge rammer snakke pigeemner. Pigeklubben arbejder bevidst med konflikthåndtering og er dermed med til at give pigerne værktøjer i en ofte konfliktfyldt hverdag. For især de ældste piger er klubben en mulighed for at komme hjemmefra og en mulighed for sammen med nogle voksne at drøfte pige/kvinde problematikker. Klubben køres af områdets børn og unge medarbejder, en frivillig pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende i praktik. Der arbejdes desuden på opstart af en Netcafé i Søparken i første halvdel af Cafeen startes af frivillige beboere og åbningstider koordineres af den boligsociale medarbejder og lokal arbejdsgruppe. Klubberne bemandes af frivillige, som underskriver en aftale omkring rammer for klubben, for at forebygge uhensigtsmæssig opførsel i om omkring klubben. Den boligsociale medarbejder følger løbende op på vilkår og aftaler. Via klubberne koordineres en række lokale aktiviteter: Dialog mellem unge og voksne Lokale miljøgrupper til forskønnelse af fællesarealer Madlavning IT Styrketræning med instruktør Ekskursioner Succeskriterier: Nedsættelse af en ungegruppe/aktivitetsgruppe bestående af op til 8 unge, der i samarbejde med den boligsociale medarbejder koordinerer aktiviteten Minimum 80 brugere om ugen En pigeklub med ca. 20 brugere pr. uge Rekruttering af 4 forældre, der kan stå for åbning og lukning af klubben Rekruttering af 8 eksterne frivillige til at varetage bemandingen Uddanne i alt 8 ejendomsfunktionærer til sociale viceværter, der kan støtte op omkring drift og aktiviteter i klubben Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for rekruttering af frivillige til klubben Det forventes, at aktiviteterne kan løftes af frivillige som rekrutteres fra lokalområdet og gennem Dansk Flygtningehjælp og Ungdommens Røde Kors. Lederen af Fællessekretariatet varetager den overordnede koordinering. Samarbejdsrelationer Der skal etableres et samarbejde med de frivillige foreninger og relevante ungdomsorganisationer omkring aktivitetstilbud og frivillig bemanding. 18

19 Forankring I opstartsfasen vil den boligsociale medarbejder i hvert boligområde hovedsageligt bidrage med at rekruttere lokale ressourcepersoner, der kan tage ejerskab for den videre indsats. Aktiviteten er på nuværende påbegyndt i Hastrupparken og Søparken Aktivitet 6 Social Task Force Der er i helhedsplanens 4 boligområder en koncentration af borgere med svag kontakt til arbejdsmarkedet, lav uddannelsesgrad, sundheds- og trivselsmæssige problemer samt hyppige misbrugs- og kriminalitetsproblemer m.v. Disse grupper har erfaringsmæssigt hyppigt kontakt med en bred vifte af behandlere og socialrådgivere i kommunen og er derfor relativt ressourcekrævende. Der er der derfor såvel socialt som økonomisk ræson i, at der i forbindelse med helhedsplanen iværksættes en koordineret, målrettet og tværfaglig satsning over for nogle af disse grupper for at optimere effekten af den samlede indsats. Vurderingen er, at de positive konsekvenser af en helhedsorienteret, social indsats vil være markant. Der er tale om et samarbejde mellem Kommune og Fællessekretariatet, som gennem en målrettet, helhedsorienteret social indsats, over for et antal udvalgte familier, skal bidrage til at flytte disse familier i positiv retning på en række væsentlige parametre som beskæftigelse, sundhed, kriminalitet m.v. De boligsociale medarbejdere støtter op om de indsatser, der iværksættes. Derigennem vil det medvirke til en positiv social udvikling i de medvirkende familier - målt på objektive indikatorer som beskæftigelse, uddannelse m.v. På længere sigt vil erfaringerne fra pilotprojekt eventuelt kunne bruges som udgangspunkt for en udbredelse af yderligere helhedsorienteret sociale tiltag. Målgruppe Målgruppen er ca af de svageste/mest udsatte familier de 4 boligområder. Familierne udvælges på baggrund af en samlet vurdering af Køge Kommune, der besidder myndighedsopgaven. Mål Graden af tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesparatheden for de voksne, der er omfattet af projektet er øget i projektperioden Det er målet, at fraværet for de børn og unge, der er omfattet af projektet, skal reduceres år for år i projektperioden Det er målet, at familierne oplever en øget trivsel år for år i projektperioden Styrke den helhedsorienterede indsats mellem boligområde og Kommune ved rådgivning, vejledning og formidling af relevante tilbud 19

20 Succeskriterier Opgaven for Social Task Forcen er at sikre en signifikant positiv udvikling i familierne på 5 kerneområder: Beskæftigelse Uddannelse Sundhed Trivsel Kriminalitet Der vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af projektet ske en operationalisering af disse indsatsområder således, at der for hvert af områderne på forhånd er fastlagt konkrete nøgleog måltal for indsatserne. Samtidig vil der blive gennemført baseline-undersøgelser på hvert af områderne til brug for slutevalueringen. For en helhedsorienteret social indsats vil undersøgelsesdesignet nødvendigvis blive eklektisk. Således vil der både indgå kvantitative og kvalitative data i evalueringen, ligesom operationaliseringen af indsatsområderne kan have en forskellig sammensætning og kompleksitetsgrad. Eksempelvis er det vanskeligt at måle tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere, som på grund af misbrug, psykisk sygdom eller lignende ikke umiddelbart er parate til at tage et ordinært arbejde. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage et sæt af indirekte indikatorer som helbredstilstand, danskkundskaber og sociale kompetencer i målingen af, om og i hvilket omfang Social Task Forcens indsatser bringer målgruppen tættere på arbejdsmarkedet Lignende problemstillinger gør sig gældende i relation til målingen af effekten af indsatserne på uddannelsesområdet. Men i dette tilfælde er det samtidig en mulighed at bruge skolernes fraværsstatistikker samt gennemførelsesprocenter for kurser og opkvalificeringsforløb som indikatorer for tilknytningen til uddannelsessystemet. Udviklingen på trivsels- og sundhedsområderne kan dokumenteres via stikprøver og/eller spørgeskemaundersøgelser blandt de voksne i de fire boligområder, mens udviklingen på kriminalitetsområdet kan dokumenteres via antallet af sigtelser og/eller lovovertrædelser. Indsatsen dokumenteres via kvalitative interview blandt de deltagende voksne ved for eksempel at spørge til graden af ensomhed. Samarbejdsrelationer Aktiviteten er et forpligtende samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet. Udviklingen af projektet skal ske i tæt samarbejde og dialog med lederen af Fællessekretariatet for at garantere den tværfaglige indsats mellem boligområde, myndigheder og sikre sammenhæng med handlingsplanens øvrige indsatser. 20

21 Derudover er projektets primære interessenter: Boligselskaber Socialafdelingen (herunder Ydelsesservice) Jobcentret Børne- og Ungerådgivningen Blandt de sekundære interessenter kan nævnes: Forankring Socialpsykiatrien UUV Misbrugsbehandlingen Kriminalforsorgen Ydelsesservice Borgerservice Projektet er finansieret af Køge Kommune. Udviklingen af projektet sker i samarbejde og dialog med Fællessekretariatet for at sikre sammenhæng med de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan. Fællessekretariatet stiller medarbejder- og lokaleressourcer til rådighed Aktivitet 7 Medieværksted For at kommunikere den gode fortælling fra nærområdet ud, og inddrage beboerne i processen, oprettes der i samarbejde med de lokale biblioteker et medieværksted, hvor børn og unge kan deltage i bundne medie-projekter. Projekterne skal både give deltagerne og områdets beboere indsigt i, og kendskab til, eksisterende og nye tilbud i nærområdet. Det kan være projekter som fx en reklamefilm for lektiecaféen på Ølby Bibliotek, en video om hvad beboerdemokrati er for en størrelse, foreningstilbud eller beboerportrætter. Ligeledes vil medie-projekterne også kunne udfordre og nuancere eksisterende fordomme og forståelser blandt beboergrupper. Projekterne vil således kunne omhandle temaer som religion, diskrimination, demokrati og ligestilling. Aktiviteten vil samtidig være et læringsrum for børn og unge. Børn og unge kan her opnå kompetencer og erfaringer med film, foto, interview og kommunikation, ligesom de vil opnå viden omkring forskellige temaer, der også har en betydning i deres hverdag. Målgruppe I første omgang er målgruppen Børn og unge i Karlemoseparken i alderen år. Gruppens størrelse er på nuværende tidspunkt omkring

22 Mål Skabe et rum for den personlige beretning om nærområdet Udfordre den negative omtale de 4 boligområder oplever og dermed styrke den positive selvforståelse Rekruttering af frivillige instruktører gennem Ungdommens Røde Kors og på de lokale uddannelsesinstitutioner Inddrage skolerne i rekrutteringen af de unge Succeskriterier At etablere medieværksted på biblioteket eller i beboerhuset De unge får deres egen hjemmeside Show me your hood med personlige historier fra deres boligområde Hjemmesiden vedligeholdes og opdateres af målgruppen At børn og unge opnår kompetencer indenfor medier og kommunikation At værkstedet ugentligt tiltrækker 15 personer Medarbejderressourcer Der skal ugentlig afsættes 15 timer fra den boligsociale koordinator til at støtte op omkring de frivilliges indsats Forankring Medieværkstedet drives i samarbejde med biblioteket, frivillige instruktører og lokale foreninger. Fællesekretariatet koordinerer kontakten til biblioteket. Projektet startes op i Karlemoseparken Aktivitet 8 Unge mænd med mål Projektet har til formål at understøtte unge mænd i alderen år i deres valg af og deltagelse på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projektet skal bidrage til, at den næste generation af voksne og forsørgere ikke står uden for arbejdsmarkedet, men deltager som aktive medborgere. En del unge er tilknyttet en uddannelse, som de i realiteten ikke følger. Tiden går, uden at de unge finder en vej i deres tilværelse. Med projektet Unge mænd med mål er det ambitionen at skabe et tilbud til den enkelte unge om en tættere tilknytning til en voksen og dermed vejledning og støtte. Mentoren er tæt på i boligområdet, hvor den unge bor og dennes funktion kan være varierende i forhold til den unges behov. Mentorens funktion kan således for én ung omhandle hjælp til at komme op og af sted om morgenen, og for en anden ung omfatte sparring og samtale med en voksen. Projektet etableres på en platform af samarbejde mellem Ungecenteret, UUV og boligselskabet. I det samarbejde er der mulighed for at være opmærksom på den unge fra flere sider, hvilket skaber en øget mulighed for at handle hurtigt overfor akutte problemer såsom fravær fra uddannelse, lærerplads, arbejdsplads mv. For de unge, hvor det kan vise sig relevant, kan samarbejdet komme til udtryk i rundbordssamtaler, hvor alle aktører omkring den unge mødes og lægger en plan for den unges videre udvikling. De som står udenfor uddannelse og job i aldersgruppen fra 16 til 25 år kan være en udfordring at få fat i. UUV s tilbud om vejledning er et frivilligt tilbud til den enkelte fra år, og kan dermed fravælges. 22