Boligsocial helhedsplan Køge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligsocial helhedsplan Køge"

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan Køge 1. Forord Der er en række boligsociale udfordringer i Køge Kommune i boligområderne Søparken, Karlemoseparken, Hastrupparken og Ellemarken. Udfordringer såsom hærværk, mistrivsel, social isolation, misbrug og kriminalitet. Samtidig er der i de seneste år sket en stigning i bandeaktiviteten i Kommunen. Boligselskabet Sjælland, Lejerbo, Køge almennyttige boligselskab(dab), Køge boligselskab og Køge Kommune har på den baggrund taget fælles initiativ til en helhedsplan, der skal styrke trivsel og tryghed i de 4 boligområder. 2. Resumé Helhedsplanen tager afsæt i de ressourcer og problematikker, der er i de 4 boligområder og i Køge Kommune som helhed af både social, kulturel, etnisk og fysisk karakter. Det har derfor været centralt for arbejdet med udarbejdelsen af og senere implementeringen af helhedsplanens indsatsområder, at det sker overensstemmelse med berørte områders beboersammensætning, muligheder og ikke mindst borgernes egne visioner, for derigennem at drage nytte af de samlede ressourcer i områderne. 3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde De fire almene boligområder Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken har sammenlagt beboere fordelt på boliger. Alle fire almene boligområder er særligt udsatte og kendetegnet ved, at beboerne har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet; lavt indkomstniveau; lavt uddannelsesniveau; samt at områderne huser en høj andel af flygtninge og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Tabel 1 Beboersammensætning i boligområderne Antal beboere ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemose -parken Køge Kommune Antal lejemål Andel < 25 år 2006 Andel indvandrere og efterkommere Andel indvandrere og efterk. < 25 år Kilde: dst.dk samt % 33 % 49 % 40 % 30 % 41 % 20 % 50 % 40 % 31 % 38 % 33 % 40 % 39 % 8 % 43 % 32 % 50 % 47 % 9 % 56 % 43 % 48 % 50 % 10 % 56 % 37 % 59 % 59 % 11 % 1

2 Alle fire boligområder har en markant højere andel af indvandrere og efterkommere end den øvrige del af Køge Kommune, og andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2006 til 2010 i tre af boligområderne (Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken) vokset betydeligt mere end i Køge Kommune generelt. Boligområderne huser samtidig en stor andel flygtninge fra bl.a. Irak, Iran, Libanon og Afghanistan, hvoraf mange lider af krigstraumer. Flere familier i de fire områder er præget af fysiske, psykiske og sociale problemer, og forældrene mangler redskaber/ressourcer til at støtte deres børn i hverdagen. Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken har en betydelig højere andel af beboere under 25 år, end det er tilfældet i kommunen generelt. Endvidere er en meget stor andel af disse børn og unge i alle boligområderne indvandrere eller efterkommere andelen er ca. fire gange større end i kommunen generelt. Børn og unges udsatte tilstedeværelse er blevet et mere og mere synligt problem i boligområderne. Uhensigtsmæssig adfærd blandt de unge er med til at skabe stor utryghed i området. En utryghed der er øget i takt med den stigende bandekriminalitet i Køge. Bandeproblematikken påvirker alle boligområderne, hvor flere af bandemedlemmerne har bopæl eller er tilknyttet. Kredsrådet i Midt- og Vestsjællands Politikreds har udpeget Ellemarken og Karlemoseparken som udsatte boligområder med behov for en øget prioritering fra politiets side. Men politiet ønsker samtidig en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats for alle 4 boligområder. 1 Tabel 2 Familieforhold Andel enlige Forældre Andel børn med enlige forældre Andel enlige uden børn Kilde: dst.dk Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune 14 % 11 % 20 % 19 % 7 % 43 % 40 % 34 % 36 % 19 % 51 % 49 % 35 % 37 % 32 % Andelen af børn, der bor med enlige forældre, er højere i alle boligområderne end i Køge Kommune samlet set. Børn opvokset i familier med en enlig forsøger samt børn opvokset i familier med flygtninge/indvandrer baggrund er mere udsatte for at leve under den relative fattigdomsgrænse. Der er en overrepræsentation af enlige beboere i de fire områder. Hvor 32 % bor alene i Køge Kommune som helhed, er det tilsvarende gennemsnitlige tal for boligområderne 43 %. Mange af disse beboere lever isoleret og er uden netværk. En lokal sundhedsprofil for Ellemarken fra 2011 har bl.a. påvist, at 26 % af beboerne i området føler sig ensomme mod 5 % i Køge Kommune generelt. Sammenlignet med Køge Kommune som helhed modtager en større andel beboere overførselsindkomster i boligområderne. Dette gælder især gruppen af kontanthjælpsmodtagere og registrerede ledige. Hvor andelen af borgere på kontanthjælp er 10 % i Køge Kommune generelt, er det tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne 25 1 Der er udpeget 3 udsatte boligområder i hele politikredsen hvoraf de 2 befinder sig i Køge Kommune. 2

3 %. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i boligområderne er omtrent fordoblet fra 2006 til Af den samlede andel pensionister i boligområderne er der langt flere beboere på førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Andelen af førtidspensionister i boligområderne er i gennemsnit 42 %, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 15 %. Tabel 3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på herkomst. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Beboere med dansk oprindelse Kilde: dst.dk og ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemosepark en Køge Kommune % 53 % 28 % 48 % 49 % % 52 % 34 % 44 % 58 % % 68 % 64 % 44 % 72 % % 48 % 65 % 55 % 79 % % 62 % 60 % 62 % 79 % % 66 % 67 % 61 % 77 % Beboerne i de fire områder har en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere i Køge Kommune generelt. Dette gælder for både indvandrere og efterkommere såvel for øvrige beboere. Af tabel 3 fremgår det, at dette gab for tilknytningen er blevet forøget i perioden fra 2006 til Særligt blandt beboere med ikke-vestlig baggrund er beskæftigelsesfrekvensen lav. Beboerne i de fire udsatte boligområder har samtidig et lavere uddannelsesniveau end Køge Kommunes befolkning generelt % af beboerne har grundskole som højeste uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 34 %. Ellemarken Ellemarken er et betonbyggeri, der er opført i 1965 i udkanten af Køge. Afdelingen består af 11 blokke i 4 etager med i alt beboere fordelt på lejemål. Boligblokkene, der er opført som kranspor -byggeri, ligger parallelt i to rækker, og mellem disse er der fællesarealer med opholdsmuligheder. Der er fællesvaskeri og fælleshus. Ellemarken gennemgik i perioden en omfattende renovering. Boligområdet ligger side om side med bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Køge Gymnasium og VUC grænser op til Ellemarken. Der er venteliste for at få bolig i området. Boligselskabet DAB har indgået aftale med Køge Kommune om Ellemarken ift. fleksibel udlejning, hvilket indebærer, at bestemte grupper får fortrinsret på venteliste. I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Særligt Ellemarken har en række udfordringer i forhold en gruppe af unge der enten har tilknytninger 2 Kun Søparken har ikke oplevet denne fordobling deres andel af kontanthjælpsmodtagere lå imidlertid meget højt i 2006 og ligger således stadig som et af to områder med den højeste andel af kontanthjælpsmodtagere. 3

4 til, eller flirter med, bandemiljøet. Udfordringer der påvirker beboernes følelse af tryghed i og omkring området og giver Ellemarken et negativt omdømme i kommunen som helhed. Hastrupparken Hastrupparken ligger i Køge Syd. Boligområdet har bl.a. skole, SFO og daginstitutioner i nærheden og indkøbsmuligheder tæt ved. Der er fælleshus og fællesvaskeri. Imellem blokkene er der fællesarealer med opholdsmuligheder. Hastrupparken har 895 beboere, fordelt på 426 lejemål. Lejlighederne har mellem 1 og 4 værelser, hvoraf størstedelen er 2 og 3 værelses lejligheder. I forbindelse med renovering af bebyggelsen i blev der bygget 115 nye taglejligheder, som er noget dyrere end de øvrige lejligheder. Flere af tagboligerne er pt. ledige. KBS/Hastrupparken har indgået aftale med Køge Kommune om fleksibel udlejning. Der er en stigende fraflytningsfrekvens. 25,6 pct. af beboerne fraflyttede i 2010 mod 23 pct. i Afdelingen oplever bl.a. dette som konsekvensen af stigende utryghed blandt områdets beboere, hvilket kom til udtryk i en naboskabsundersøgelse fra efteråret Samtidig er det relativt få børn og unge fra Hastrupparken, der deltager i kommunens fritidsog foreningsliv. 77 % af de 6-11 årige går ikke til en fritidsaktivitet, og det samme gælder for 46 % af de årige og for 31 % af de årige Søparken Boligområdet ligger i Køges nordlige udkant med daginstitutioner placeret i boligområdet. Der er skole, SFO, sportsfaciliteter samt indkøbsmuligheder i lokalområdet. I Søparken bor der i alt 738 beboere fordelt på 303 lejemål. Lejlighederne er fordelt på 2-5 rums boliger, hvoraf hovedparten er 4-værelses lejligheder. Søparken gennemgik i perioden en omfattende renovering. Afdelingen oplever en stigende fraflytningsprocent. Tallet for 2010/2011 var 29,7 procent. En naboskabsundersøgelse fra 2010 har afdækket beboernes forventede bo-tid i Søparken. Mange beboere ønsker at flytte fra området inden for kort tidshorisont. 48 procent angiver, at de ønsker at flytte inden for 1 år eller 1-3 år, mens 24 procent ønsker at blive mere end 10 år. Det er særligt studerende, selvstændige og arbejdssøgende der ønsker at flytte hurtigt fra området, mens 68 procent af Søparkens pensionister forventer at bo mere end 7 år i området. Karlemoseparken Karlemoseparken ligger i det nordlige Køge. Boligområdet ligger i nærheden af bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Ølby Station, Ølby Centeret, Køge Svømmeland og Køge Sygehus (RASK) o.a. ligger i nærheden af Karlemoseparken. Det er et almennyttigt boligområde bestående af 10 blokke, der tilsammen har 629 lejemål. Bebyggelsen er oprindeligt fra , hvor der blev bygget 435 boliger, siden blev der i årene etableret 194 taglejligheder i forbindelse med en renovering af hele bebyggelsen. I Karlemoseparken bor der i alt 1448 beboere. Lejlighederne er fordelt på henholdsvis 1, 2, 3 og 4 rums boliger, hvoraf hovedparten er 2- og 3 rums lejligheder. 4

5 Boligerne tildeles efter almindelig praksis, dog tilbydes hver 4. bolig til kommunen, ligesom boliger i de såkaldte elevatoropgange tilbydes til kommunen eller nuværende beboere, der ønsker en anden bolig. I 2012 er Karlemoseparken kommet med på Boligministeriets liste over ghetto-bebyggelser. Listen er på 33 bebyggelser med over 1000 beboere og opfylder mindst to af tre kriterier om, at mindst 50 procent af lejerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, at beboere i alderen år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent, og at antallet af dømte efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer per beboere overstiger 270 personer. 4. Vision og overordnede mål Vision Helhedsplanen for de 4 boligområder i Køge Kommune er et udtryk for en ny helhedsorienteret tankegang omkring arbejdet med boligsociale udfordringer. Med baggrund i forudgående dialogmøder med Køge Kommune og Landsbyggefonden, er det blevet klart, at kun én samlet koordineret indsats kan imødegå disse udfordringer. Dette tværgående samarbejde bliver både igangsat mellem boligselskaber, Køge Kommune og Politiet samt internt i Køge Kommune, hvor nye tværfaglige samarbejder skal afhjælpe udfordringerne i boligområderne. Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i dette tværgående fokus, men respekterer samtidig lokalområdernes egne særkender og behov. Helhedsplanen skal skabe trivsel og tryghed for alle i boligområderne. Indsatserne skal bidrage til at styrke beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og foreningslivet og dermed medvirke til at forebygge usund livsstil, social isolation og bandeaktivitet. Det er ambitionen at udfoldelsen af aktiviteterne kan have en afledt effekt på at øge beskæftigelsesfrekvensen i boligområderne, styrke de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og nedsætte andelen af udsættelser fra lejemål. Målet er samtidig at forbedre fortællingen om boligområderne. Boligområderne skal betragtes som steder, hvor spændende aktiviteter, tværkulturelle netværk og mangfoldigheden trives. Samtidig er der behov for at arbejde målrettet med at opnå en mere varieret beboersammensætning. Mål 1) Bidrage til, at beboerne i boligområderne bliver bedre integrerede i Køge Kommune 2) Gennem øget deltagelse i forenings- og fritidsliv at bidrage til, at beboerne får et socialt løft, der fremmer inklusion, deltagelse i samfundet og i deres børns liv 3)Skabe nogle boligområder, hvor beboerne føler sig trygge og tager ejerskab for udviklingen i området 4)Gennem diverse opkvalificerende aktiviteter styrke beboernes evne til at opnå tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 5)Styrke og forbedre fortællingen om boligområderne 5

6 Succeskriterier Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af mistrivsel både i og uden for hjemmet end i de andre dele af kommunen. Der er således bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale problemer mv., end det er tilfældet andre steder i kommunen. De fire boligområder er ligeledes overrepræsenteret i statistikkerne vedr. underretninger. Målepunkter 1. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år 2. Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode 3. De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling 4. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år Ad 1) Indsatsen dokumenteres via skolernes fraværsstatistik. Der måles på den samlede fraværsprocent for skoleåret (gennemsnit og kvartiler) fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen (afventer data). Ad 2) Indsatsen dokumenteres via en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (+18årige) beboere i de fire boligområder. Trivslen måles via borgernes egen vurdering af deres mentale sundhed (Hvordan vurderer du din mentale sundhed overordnet?), og familier dækker her over husstande, hvor der bor mindst en person under 18 år (afventer data). Ad 3) Socioøkonomiske indikatorer operationaliseres som husstandsindkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau. Målsætning operationaliseres samtidig som følger: andelen af husstande i hvert af boligområderne, som har en samlet indkomst på under kr. om året, skal falde og nærme sig niveauet for kommune og landet generelt. Ad 4) Indsatsen dokumenteres via Børne- og Ungerådgivningens opgørelser af alle modtagne underretninger vedr. børn og unge under 18 år (jf i SEL) i de fire boligområder (afventer data). Tabel 1: Husstandsindkomst fordelt på område kr kr kr kr. Hastrupparken 62,3% 32,7% 5,1% Ellemarken 60,0% 32,8% 7,2% Karlemoseparken 56,4% 36,0% 7,6% Søparken 47,2% 38,9% 13,9% Køge Kommune 32,8% 31,9% 35,3% Hele landet 39,6% 30,5% 29,9% (kilde dst.dk - INDKF22, ) 6

7 Tabel 2: Højest fuldførte uddannelse efter hovedgruppe fordelt efter område Grundsk ole og uoplyst Almen- og ervhervsgymnasiel uddannels e Erhvervsog kort videregåend e uddannelse Bachelor, mellemlang og lang videregående uddannelse Hastrupparken 61,2% 7,8% 24,8% 6,2% Ellemarken 56,5% 5,9% 31,5% 6,1% Karlemoseparken 59,5% 8,5% 26,2% 5,9% Søparken 55,9% 7,7% 29,2% 7,1% Køge Kommune 34,2% 6,7% 42,6% 16,5% Hele landet 33,3% 8,6% 36,2% 22,0% (kilde dst.dk - KRHFU1, ) Tabel 3: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens fordelt på område Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Hastrupparken 41,2% 48,6% Ellemarken 50,4% 55,6% Karlemoseparken 43,8% 50,5% Søparken 52,8% 56,7% Køge Kommune 72.9% 75.6% Hele landet 70.6% 73.0% (kilde dst.dk - RAS1F1, ) De 4 boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af beboere med lav grad af uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med Køge Kommune generelt. Og set i forhold til alder er ungdomsledigheden overrepræsenteret. Selvom ledighed i alle aldre er et problem, er ledighed blandt de unge i særlig grad et problem, fordi vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet fra starten, øger risikoen for at dette præger resten af arbejdslivet. Erfaringer fra skolerne i nærområdet viser, at mange forældre har svært ved at støtte op omkring deres børns skolegang. Dette kan bl.a. skyldes forældrenes egen manglende skolebaggrund, og i nogle tilfælde manglende kendskab til det danske uddannelsessystem. 1. Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. 2. Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år 3. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Tabel 4: Erhvervsfrekvens (%) for årige fordelt på område, køn og herkomst 7

8 Mand Dansk oprindelse Kvind e Indvandrere/efterkomme re I alt Mand Kvind I alt e Hastrupparken 64,8 50,8 57,4 39,2 34,4 36,7 Ellemarken 62,6 57,8 60,1 50,9 43,4 46,9 Karlemoseparken 63,2 50,0 56,8 49,8 38,9 44,2 Søparken 72,5 67,6 70,0 44,5 33,8 38,8 Køge Kommune Hele landet (Kilde dst.dk - RAS1F1, ) Derudover vil helhedsplanen arbejde for: Fraflytningsprocent: I 2012 var der sammenlagt en fraflytningsprocent på 25 %. Dette skal i 2017 være reduceret med 10 % Ledige boliger: Ellemarken og Karlemoseparken har på nuværende tidspunkt ingen ledige boliger. Der er ambitionen, at dette er gældende for alle de 4 boligområder ved helhedsplanens udløb i 2017 Borgere på kontanthjælp: Som nævnt er andelen af borgere på kontanthjælp i Køge Kommune på 10 %. Det tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne er 25 %. Det tilstræbes at der årligt sker en gradvis tilnærmelse til Køge Kommune som helhed med en margin på -5 %. Der tages forbehold for den samfundsøkonomiske udvikling Øget tryghed: Ved en undersøgelse foretaget i 2010 i Hastrupparken svarede 38 % at de er utrygge eller meget utrygge. Det tilstræbes, at der udføres en trivsels og tryghedsundersøgelse i alle 4 boligområder primo 2016, hvor tallet skal reduceres til 15 % 5. Indsatserne Køge Kommune har sammen med boligselskaberne faciliteret en proces, hvor beboere, afdelingsbestyrelser, kommune og øvrige aktører er blevet involveret i udarbejdelsen af indsatsområderne i helhedsplanen gennem en række workshops. Dette er sket for at støtte samt sikre ejerskab, involvering og synlighed omkring helhedsplanens indsatsområder og dertil hørende aktiviteter. Indsatsområderne i helhedsplanen er udvalgt på baggrund af de aktuelle udfordringer og ressourcer, som i dag findes i boligområdet. Tilsammen skal indsatserne og aktiviteterne herunder bidrage til opfyldelsen de anførte mål. Helhedsplanen indeholder 5 overordnede indsatsområder: 1. Børn, unge og familie 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 8

9 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati 4. Udsatte gruppe 5. Image og Kommunikation i Hastrupparken Alle involverede parter har omtalt betydningen af gode fysiske rammer, hvor alle beboere har mulighed for at udfolde sig såvel fysisk som socialt og dyrke fællesskaber og aktiviteter på tværs af kultur og etnicitet. Der arbejdes derfor sideløbende med indsatsområderne på at skabe fysiske rum til udfoldelse af sådanne aktiviteter. Dette arbejde sker i tæt samarbejde mellem Fællessekretariatet, afdelingsbestyrelserne, foreningslivet og Køge Kommune. Samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet En række af aktiviteterne i helhedsplanen har snitflader til Køge Kommunes eksisterende indsatser. Ydermere finansieres enkelte aktiviteter, eller dele heraf, af midler fra Køge Kommunes puljer. Der er derfor afsat penge på budgettet til en innovationspulje målrettet nye aktiviteter i boligområderne. For at sikre en effektiv styring af projekterne og sammenhæng i aktiviteterne, varetages den overordnede koordination af disse indsatser af lederen af Fællessekretariatet. Da Køge Kommune endvidere er repræsenteret i helhedsplanens styregruppe samt stiller kontor til rådighed for Fællesekretariatet er der vedvarende drøftelser omkring eksisterende aktiviteter og nye tiltag. Samarbejde mellem Fællessekretariatet og SSP kriminalitetsreducerende Den opsøgende gadeplansmedarbejder kriminalitetsforebyggende Den boligsociale medarbejder Opbyggende, trivselsfremmende.. Figuren skitserer, hvorledes sammenhængen er mellem boligselskabernes boligsociale medarbejdere og kommunens opsøgende medarbejdere. Trekanten markerer skellet mellem kommunens myndighedsopgaver overfor den enkelte og boligselskabet tryghedsskabende tiltag. Pilene indikerer, at der er et samarbejde mellem de to parter. Boligselskabet er ansvarlig for tiltag, der styrker sammenhængskraften og den opsøgende medarbejder skal 9

10 støtte op om aktiviteterne, hvor det giver mening i forhold til at være kriminalitetsforebyggende overfor børn og unge. 5.1 Indsatsområde 1 Børn, unge og familie Deltagelse og medborgerskab er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Børn og unge er fremtidens medborgere, og de skal derfor opleve, at de involveres og kan gøre en forskel. Det er derfor essentielt at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i, og bidrage konstruktivt til, fællesskabet. Børn og unge mangler positive rollemodeller i forhold til at skabe et aktivt liv som selvforsørgende med fokus på uddannelse, sundhed og motion. Der er mange børn og unge, der ikke er en del af foreningslivet og undersøgelser viser, at børn og unge i udsatte boligområder ikke er fysisk aktive i samme grad som børn i andre boligområder. I alle fire boligområder er det en udfordring at mange børn og unge opholder sig i bebyggelsen uden voksenopsyn. Manglende ressourcer hos forældrene kombineret med mangel på kultur- og fritidstilbud i nærområdet fastholder områderne i en negativ spiral, hvor de unge hænger ud på gaden med de udfordringer, der er forbundet med gadelivet for den unge og til gene for trivselen og trygheden for de øvrige beboere. I de fire boligafdelinger er der behov for at skabe nogle rammer for at beboerne kan udfolde sig både socialt og fysisk. Målet med aktiviteterne er at styrke medborgerskab og deltagelse i fællesskaber på tværs af kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige skel. Ved at styrke børn og unges deltagelse i fritids- og foreningslivet styrke de unges sociale kompetencer, som de kan gøre brug af i andre sammenhænge som aktive medborger i Køge Kommune og samlet set bidrage til at styrke fastholdelsen af en ungdomsuddannelse og forebygge bandekriminalitet. Mål Forebygge at de unge tiltrækkes af de kriminelle miljøer Etablere brobygning mellem boligområde og foreningslivet Give de unge alternativer til gadelivet ved at styrke tilknytningen til foreningslivet At skabe trygge boligområder Succeskriterier 1. Reduktion i antallet af bandemedlemmer og unge i gråzonen Medlemmer i Køge 53(ud af) Boblere/Gråzonen Ca. 238 Kilde: SSP Køge og Køge Politi Tallene skal tages med forbehold, da tilknytningen er stærkt svingende, ligesom flere bander løbende har til- og afgange fra stort set hele landet 2. Øge tilknytningen til foreningslivet blandt de 7-17 årige Der er i ca unge i aldersgruppen i de 4 boligområder. Målet er, at 70 % af målgruppen ved periodens udløb er tilknyttet en forening. 10

11 5.1.1 Aktivitet 1 Get2sport De almene boligområder oplever stigende aktivitet fra grænsesøgende unge, med truende adfærd, hvilket skaber utryghed i og udenfor boligområdet. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling har helhedsplanens Fællessekretariat indgået et samarbejde med det lokale foreningsliv og Danmarks Idrætsforbund (DIF) med henblik på at skabe et bæredygtigt alternativ til de mange børn- og unge, der i dag ikke er medlem af en klub eller har tilknytning de mange attraktive foreningstilbud, man kan benytte i Køge Kommune. Foreningslivet er en platform for demokratisk læring, hvor mennesker kan interagere med respekt for hinandens forskelligheder. Deltagelse i foreningslivet skaber sociale netværk, åbner for muligheder i forhold til fritid, job og uddannelse mv. Visse familier har imidlertid begrænset kendskab til de regler og normer, der hersker i det frivillige foreningsliv. Det resulterer i, at foreningslivet har vanskeligt ved at fastholde medlemmer fra de udsatte boligområder og rekruttere frivillige herfra. Gennem en række aktiviteter i boligområderne, skal der bygges bro mellem skole, boligområde og foreningslivet. Der skal iværksættes satellittræning i boligområderne og rekrutteres lokale ressourcepersoner, der i tæt samarbejde med boligområdet, skolen, forening og kommunen skal være opsøgende overfor den samlede målgruppe. På sigt er målet at indsatser/aktiviteter skal drives gennem en frivilligdreven indsats. Det er derfor vigtigt at styrke rammerne og motivationen for frivilligt arbejde, så initiativer der starter på græsrodsniveau udvikler sig til gavn for helheden DIF-programmet, Get2sport, arbejder for social og kulturel integration via idrætsforeninger, Målsætningen for Get2sport samarbejdet er, at man gennem diverse idrætsaktiviteter, får flere børn og unge ind i det lokale foreningsliv og bidrager til, at foreningerne har de nødvendige ressourcer til at inkluderede unge i det etablerede foreningsliv. For at skabe sammenhæng i indsatsen og styrke foreningernes muligheder for at tiltrække, modtage og fastholde medlemmer med særlige udfordringer, etableres der et formelt samarbejde mellem interesserede idrætsforeninger, Fællesekretariatet og Køge Kommune. Som eksempel er der indgået et samarbejde med Køge Kricketklub. Samarbejdet har til formål at tilbyde alle unge i de 4 boligområder en mulighed for at spille Kricket lokalt og derigennem motivere dem til at tage aktiv del i udviklingen af lokalområdet. Tovholder på projektet er Køge Kricketklub og gennem det nationale Kricketforbund arrangeres der træneruddannelse til interesserede spillere og trænere. Målgruppe Projektets primære målgruppe er børn og unge i alderen 12-17, der ikke i dag er medlem af en forening eller klub. Gruppen består af ca. 200 unge for de 4 boligområder i alt Derudover er målgruppen voksne, som kunne se sig selv som frivillige i en forening. Med forbehold for den statistiske usikkerhed, anslås det, at 46 % af de årige og 31 % af de årige ikke deltager i fritidsaktiviteter. 11

12 Mål Skabe et formaliseret samarbejde mellem involverede foreninger, skole og boligområde, for derigennem at samarbejde og at tiltrække og fastholde de unge i klubben Yde støtte og aflastning til de frivillige i idrætsforeningerne Tilbyde sunde alternativer til de unge og derigennem at forebygge kriminalitet og skabe tryghed i boligområderne Skabe en platform, hvor relationer på tværs af kulturelle, etniske og socioøkonomisk skel trives Mødes frivilligt i en organiseret ramme Succeskriterier Køge Kommune bliver Get2sport-Kommune. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Køge Kommune, Dansk Idrætsforbund og 3-4 foreninger om støtte til kapacitetsopbygning i forhold til at tiltrække og rekruttere børn og unge fra udsatte boligområder Der er via Køge Kommunes fritidspasordning mindst 20 drenge og 20 piger pr. boligområde, der årligt deltager i foreningsaktiviteter 3 Der er rekrutteret mindst 4 ressourcestærke beboere til træner- og lederopgaver i det frivillige foreningsliv Oprettelse af mindst ét pigefodboldhold i Rishøj Boldklub Over en 3-årig periode har 200 børn og unge deltaget i et særligt tilrettelagt forløb i foreningslivet Medarbejderressourcer Selve indsatsen koordineres af lederen af Fællesekretariatet og Dansk Idrætsforbund. Aktiviteterne i boligområderne og foreningerne støttes af de boligsociale medarbejdere.. Samarbejdsrelationer Get2sport er et tværgående projekt, som koordineres fra Fællessekretariatet i tæt samarbejde med involverede foreninger, de lokale uddannelsesinstitutioner og Køge Kommune. Forankring Driften og forankringen af aktiviteterne varetages af frivillige, som rekrutteres af de involverede parter gennem Fællesekretariatet Aktiviteten vil foregå i alle 4 boligområder. 3 Med deltagelse menes: Møder op til træning minimum en gang om ugen i en periode på 3 måneder 12

13 5.1.2 Aktivitet 2 Streetways Projektet Street Ways blev første gang lanceret i 2010 med støtte fra Social - og Integrationsministeriet. I lykkedes projektet med at inddrage unge i lokale og kulturelle fællesskaber omkring street kultur-aktiviteter i to af Køge Kommunes boligsociale områder, Hastrupparken og Søparken. Med åbne workshops, struktureret undervisning og en samlende festival inden for disciplinerne rap og streetdance lykkedes det at få en gruppe unge motiveret og engageret til at deltage i aktiviteterne bl.a. med det resultat, at der i dag er blevet oprettet velfungerende undervisningshold i ungdomsskoleregi i både Søparken og Hastrupparken. På baggrund af gode erfaringer og velafprøvede metoder ønskes en udvidelse af projektet med et todelt indhold. Dels ønskes en udvidelse af Street Ways konceptet, så det omfatter flere boligsociale områder i Køge Kommune, dels ønskes gennem et tæt samarbejde med en række relevante aktører at producere to samlende street festivals i Køge by. I hvidbøgerne for de fire boligsociale områder i Køge Kommune påpeges, at unge ofte savner aktiviteter i boligområderne og at relativt få benytter sig af etablerede fritids- og kulturtilbud. Derudover viser erfaringer, at de unge foretrækker aktiviteter, som foregår i deres nærmiljø, og at der derfor er en meget lav grad af mobilitet. Projektet har stort fokus på at bidrage til en koordineret indsats over for målgruppen gennem samarbejde og tæt dialog med andre aktører, som beskæftiger sig med unge og street kultur i boligområderne. Konkret koordineres aktiviteterne, den opsøgende indsats over for målgruppen samt markedsføring og PR med samarbejdspartnerne, og de to street festivals bliver til som et samarbejdsprojekt mellem flere aktører. Street Ways projektet har dermed også netværksdannelse og videnudveksling, som et helt afgørende succeskriterium. Målgruppe Street Ways primære målgruppe er drenge og piger i alderen år med og uden etnisk minoritetsbaggrund. Der fokuseres på gruppen af unge, som er interesseret i Streetkultur, og som ikke i forvejen deltager i fritidsaktiviteter. Ud fra samtaler i hvert af boligområderne, vurderes gruppen at rumme ca. 150 interesserede med forventet deltagerantal på 25 unge pr. boligområde. Derudover er projektets målgruppe familier og forældre til de unge. Familierne i områderne er kendetegnet ved at være lavindkomstgrupper og uddannelsessvage. Selvom der er tale om unge over 12 år er forældrenes accept omkring deltagelse og interesse vigtig for projektets succes. En god relation er derfor alt afgørende. Frivillige ressourcepersoner blandt de unge i lokalområderne, som har lyst til at have en samlende funktion og værtsrolle i forhold til aktiviteterne lokalt. Mål Målet er, at tilbyde de unge, der interesserer sig for Streetkultur, et rum til at udfolde sig på lige fod med unge, der spiller fodbold, håndbold mv.. Gennem workshops, undervisningsforløb og to Street festivals er det målet at øge antallet af 13

14 unge fra boligområderne, der har lyst til at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde. Projektets aktiviteter består af følgende hoveddele: 1. Opsøgende kontakt i boligområder og kontakt til diverse samarbejdspartnere 2. Netværksdannelse: Struktureret samarbejde med andre aktører etableres 3. Planlægning af forløb og koordinering af aktiviteter og indsatser over for målgruppen 4. Rekruttering af deltagere 5. Kick-off arrangementer 6. Produktion og afvikling af opstarts events i boligområderne, som skal skabe interesse omkring projektet 7. Undervisningsforløb igangsættes: Et forløb i hhv. Ellemarken, Karlemoseparken, Søparken og Hastrupparken 8. Street Party aktiviteter Street Camp m.m. Deltagere inviteres til fælles arrangementer med Street Party-projektet bl.a. optrædener på festivaler i andre kommuner samt deltagelse i Street camps 9. To street festivals ved Tapperiet (Medarrangører: Køge Boldklub, SSP som alle lægger timer i forhold til produktion og afvikling) 10. Fastholdelsesstrategi og det videre forløb i forhold til bl.a. ferieaktiviteter Succeskriterier Opnå deltagelse på minimum deltagere pr. boligområde på nyoprettede undervisningshold Lave streetaktiviteter i alle boligområderne i skoleferierne med deltagelse af 20 unge pr. boligområde Samarbejdsrelationer Street Party (Gam3), SSP (leder Pia Borg), Køge Boldklub (Peter Poulsen), Tapperiet Medarbejderressourcer Selve aktiviteten koordineres af en projektgruppe bestående af en konsulent fra Kulturafdelingen, en medarbejder fra ungdomsskolen og lederen af fællessekretariatet. Projektgruppen vurdere løbende behovet fra de boligsociale medarbejdere, der kan variere alt efter aktivitet og engagement fra samarbejdspartnere. Forankring Aktiviteten sigter imod, at der etableres undervisningshold, som kan fortsætte i ungdomsskoleregi på almindelige vilkår efter projektperiodens udløb. Erfaringer fra Street Ways første del tyder dog også på, at undervisningsholdene i boligområderne ikke på noget tidspunkt kan blive fuldstændigt selvkørende. Det vil være en forudsætning for den videre succes, at der løbende arbejdes med rekruttering og fastholdelse af de unge, og underviserne skal være opmærksomme på at opsætte mål for og med undervisningen 14

15 5.1.3 Aktivitet 3 Streetsoccer I 2012 afviklede man med succes Streetsoccer- projektet Fodbold for sjovt Ellemarken med inden - og udendørs fodbold. Samtidig har man i Hastrupparken tilbudt indendørs fodboldtræning for områdets børn og unge, som ikke er medlem af en fodboldklub. Da disse aktiviteter har været populære for en gruppe, som ellers ville hænge ud i området, ønskes Streetsoccer- tilbuddet nu yderligere spredt ud til Søparken og Karlemoseparken. Det primære formål er at lære børn og unge at begå sig i sociale fællesskaber samt skabe sociale relationer med andre igennem Streetsoccer. Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i to elementer; ugentlige træningssessions i lokalområdet og værtskabsturneringer. Der vil blive tilbudt ugentlige sessions i lokalområdet, som traditionelt kan defineres som træning, men det er med fokus på uformel læring og refleksion. Det altoverskyggende mål er, at det skal være sjovt samt fairplay- og konkurrenceorienteret. Sigtet med de ugentlige sessions er at klæde de unge på til at kunne arrangere en turnering i lokalområdet for de andre områder, der er med i projektet I løbet af året vil der så blive arrangeret invitationsturneringer, således at boligområderne spiller mod hinanden, og ud fra disse stævner vil, der så blive udtaget fælles hold, som skal repræsentere Køge i turneringer / stævner mod andre byer / klubber. Udover at skulle fungere som coaches til de ugentlige sessions, er det en stor del at fungere som facillitator for værtskabsturneringer. De unge skal træffe beslutninger omkring stævnestruktur, dommer og andre planlægningsmæssige overvejelser, der hører til. Alle beslutninger skal træffes på baggrund af erfaringerne, de gør sig til de ugentlige sessions. Idet de unge skal arrangere turneringer selv, vil der komme en demokratisk arbejdsproces, hvor kommunikation, ansvar og tolerance er nøgleord. Aktiviteten udvikles i samarbejde med Køge Boldklub, Køge Kommune og Fællessekretariatet. Aktiviteten tænkes sammen med øvrige foreningstiltag i boligområderne i Karlemoseparken og Søparken. De unge vil blive tilbudt at indgå i andre initiativer, der styrker deres kompetencer til selv at øge medborgerskabet i lokalområdet. Køge Boldklub er hovedansvarlig for aktiviteten og rekruttering af frivillige i tæt samarbejde med den boligsociale koordinator. Fællessekretariatet varetager koordinering mellem boligområder, foreninger og Køge Kommune. Aktiviteten har allerede været igangsat i Hastrupparken og Ellemarken med deltagelse af i alt 50 drenge. Målgruppe Målgruppen er alle børn og unge i alderen år, som har interesse for streetfodbold. Gruppen estimeres til ca. 300 personer. Mål Der bliver skabt et fællesskab i lokalområdet i forhold til streetfodbold og de ugentlige træningssessions. 15

16 Dette fællesskab skal være forudsætningen for, at deltagerne knytter bånd og derigennem opnår social integration. Det er derudover målet, at: Ildsjæle i foreningslivet og andre frivillige bidrager til at løfte opgaven Uddannelse af frivillige til sociale mentorer Afholdelse af lokale træningsarrangementer En samarbejdsaftale mellem 3 skoler, foreningslivet og de unge i mellem Afvikling af turneringer i de fire boligområder Etablere et All-Køge hold til deltagelse i nationale turneringer Succeskriterier Aktiviteten forventes at tiltrække ca. 100 drenge Ultimo 2013 har 8 personer gennemført et undervisningsforløb for frivillige. Dette koordineres af Køge Boldklub Der etableres 2 mentoraftaler mellem frivillige og de unge i 2013 En minimumsdeltagelse på 8-12 deltagere pr. aktivitet Rekruttering og fastholdelse af 2 frivillige ressourcepersoner pr. boligområderne Der er afviklet en Streetsoccer-turneringer alle boligområderne i mellem Medarbejderressourcer Aktiviteten koordineres og varetages af Køge Boldklub i tæt samarbejde med Fællessekretariatet. Den boligsociale medarbejder forventes at bruge mellem 4-10 timer ugentligt på aktiviteten. Samarbejdsrelationer Der arbejdes tæt sammen med Køge Kommune og de øvrige fodboldklubber i Køge Kommune for at forebygge at indsatsen ikke konflikter med øvrige initiativer og aktiviteter i kommunen. Aktiviteten støttes økonomisk af Køge Kommune Aktivitet 4 Opsøgende indsats overfor børn og unge Der er stigende udfordringer med grænsesøgende børn og unge, der udviser en uhensigtsmæssig og truende adfærd i deres fritid. Det er en gruppe, som ikke kan rummes i de eksistrende tilbud, der er i Køge Kommune. Om end det er en lille gruppe, så har deres handlinger og adfærd stor negativ effekt for boligområderne. Det er derfor nødvendigt at iværksætte en opsøgende indsats og etablere målrettede tilbud. Aktiviteterne skal finde sted i tidsrum, hvor de unge er synlige i boligområderne og ellers skaber utryghed. Målgruppe Aktiviteten vil omfatte børn og unge, der har svært ved at socialisere sig med de grupper og fællesskaber, der allerede er etableret i og udenfor klubberne/foreningslivet. Gruppen varierer i antal, men der estimeres med i alt 150 personer. 16

17 Mål Få identificeret og skabt overblik over gruppen af unge, der skaber utryghed Bryde fødekæden til bandemiljøet gennem en proaktiv, opsøgende indsats Skabe tryghed for områdernes beboere Etablere tilbud i samarbejde med de lokale skoler. Succeskriterier Reducere antallet af registrerede bandemedlemmer i Køge Kommune, som på nuværende tidspunkt estimeres til ca. 53 Øge trygheden blandt beboerne med 15 % Medarbejderressourcer Der ansættes en tværgående aktivitetsmedarbejder til at koordinere og varetage denne indsats. Samarbejdsrelationer Arbejdet vil finde sted i samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere, med afdelingsbestyrelser, frivillige ressourcer, de lokale klubber, foreningsliv og SSP, og aktiviteterne forankres løbende i de fora, der vurderes bæredygtige Aktivitet 5 Relationsarbejde blandt unge- Klub med bemanding Der etableres klub med bemanding med henblik på at skabe en platform til aktiviteter i boligområdet og Køge Kommune som helhed. Det er helt centralt, at klubben udvikler aktiviteter i samspil med de unges ønsker og behov. Bemanding er helt nødvendig, så stedet ikke kommer til at fungere som et frirum for uhensigtsmæssig adfærd. Målgruppe Mål Drenge i alderen 9-15 år(estimeres til ca. 250 unge) Drenge i alderen år(estimeres til ca. 200 unge) Piger i alderen år(estimeres til ca.150) Klubben har et relationsmæssigt sigte, der skal føde videre til de øvrige aktiviteter i helhedsplanen og i Køge Kommune. Derudover tilstræbes det, at de unge tager medejerskab til udviklingen i boligområdet. Klubben skal give de unge et sted at opholde sig og give dem mulighed at kommer i kontakt med nogle voksne, der sætter nogle fornuftige rammer for regler og adfærd i det tidsrum de unge opholder sig i klubben. Sekundært kan det bidrage til at give de unge en voksenkontakt med nogle gode rollemodeller, der på sigt kan bidrage til at hjælpe de unge med at træffe nogle fornuftige valg i deres ungdomsliv. 17

18 I Hastrupparken er man påbegyndt arbejdet med væresteder og i forhold til pigegruppen, kører man i Søparken pigeklub hver mandag kl samt den 1. mandag i måneden helt frem til kl for gruppen af lidt ældre piger. Målet med aktiviteten er at give pigerne en mulighed for at samles og i trygge rammer snakke pigeemner. Pigeklubben arbejder bevidst med konflikthåndtering og er dermed med til at give pigerne værktøjer i en ofte konfliktfyldt hverdag. For især de ældste piger er klubben en mulighed for at komme hjemmefra og en mulighed for sammen med nogle voksne at drøfte pige/kvinde problematikker. Klubben køres af områdets børn og unge medarbejder, en frivillig pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende i praktik. Der arbejdes desuden på opstart af en Netcafé i Søparken i første halvdel af Cafeen startes af frivillige beboere og åbningstider koordineres af den boligsociale medarbejder og lokal arbejdsgruppe. Klubberne bemandes af frivillige, som underskriver en aftale omkring rammer for klubben, for at forebygge uhensigtsmæssig opførsel i om omkring klubben. Den boligsociale medarbejder følger løbende op på vilkår og aftaler. Via klubberne koordineres en række lokale aktiviteter: Dialog mellem unge og voksne Lokale miljøgrupper til forskønnelse af fællesarealer Madlavning IT Styrketræning med instruktør Ekskursioner Succeskriterier: Nedsættelse af en ungegruppe/aktivitetsgruppe bestående af op til 8 unge, der i samarbejde med den boligsociale medarbejder koordinerer aktiviteten Minimum 80 brugere om ugen En pigeklub med ca. 20 brugere pr. uge Rekruttering af 4 forældre, der kan stå for åbning og lukning af klubben Rekruttering af 8 eksterne frivillige til at varetage bemandingen Uddanne i alt 8 ejendomsfunktionærer til sociale viceværter, der kan støtte op omkring drift og aktiviteter i klubben Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for rekruttering af frivillige til klubben Det forventes, at aktiviteterne kan løftes af frivillige som rekrutteres fra lokalområdet og gennem Dansk Flygtningehjælp og Ungdommens Røde Kors. Lederen af Fællessekretariatet varetager den overordnede koordinering. Samarbejdsrelationer Der skal etableres et samarbejde med de frivillige foreninger og relevante ungdomsorganisationer omkring aktivitetstilbud og frivillig bemanding. 18

19 Forankring I opstartsfasen vil den boligsociale medarbejder i hvert boligområde hovedsageligt bidrage med at rekruttere lokale ressourcepersoner, der kan tage ejerskab for den videre indsats. Aktiviteten er på nuværende påbegyndt i Hastrupparken og Søparken Aktivitet 6 Social Task Force Der er i helhedsplanens 4 boligområder en koncentration af borgere med svag kontakt til arbejdsmarkedet, lav uddannelsesgrad, sundheds- og trivselsmæssige problemer samt hyppige misbrugs- og kriminalitetsproblemer m.v. Disse grupper har erfaringsmæssigt hyppigt kontakt med en bred vifte af behandlere og socialrådgivere i kommunen og er derfor relativt ressourcekrævende. Der er der derfor såvel socialt som økonomisk ræson i, at der i forbindelse med helhedsplanen iværksættes en koordineret, målrettet og tværfaglig satsning over for nogle af disse grupper for at optimere effekten af den samlede indsats. Vurderingen er, at de positive konsekvenser af en helhedsorienteret, social indsats vil være markant. Der er tale om et samarbejde mellem Kommune og Fællessekretariatet, som gennem en målrettet, helhedsorienteret social indsats, over for et antal udvalgte familier, skal bidrage til at flytte disse familier i positiv retning på en række væsentlige parametre som beskæftigelse, sundhed, kriminalitet m.v. De boligsociale medarbejdere støtter op om de indsatser, der iværksættes. Derigennem vil det medvirke til en positiv social udvikling i de medvirkende familier - målt på objektive indikatorer som beskæftigelse, uddannelse m.v. På længere sigt vil erfaringerne fra pilotprojekt eventuelt kunne bruges som udgangspunkt for en udbredelse af yderligere helhedsorienteret sociale tiltag. Målgruppe Målgruppen er ca af de svageste/mest udsatte familier de 4 boligområder. Familierne udvælges på baggrund af en samlet vurdering af Køge Kommune, der besidder myndighedsopgaven. Mål Graden af tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesparatheden for de voksne, der er omfattet af projektet er øget i projektperioden Det er målet, at fraværet for de børn og unge, der er omfattet af projektet, skal reduceres år for år i projektperioden Det er målet, at familierne oplever en øget trivsel år for år i projektperioden Styrke den helhedsorienterede indsats mellem boligområde og Kommune ved rådgivning, vejledning og formidling af relevante tilbud 19

20 Succeskriterier Opgaven for Social Task Forcen er at sikre en signifikant positiv udvikling i familierne på 5 kerneområder: Beskæftigelse Uddannelse Sundhed Trivsel Kriminalitet Der vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af projektet ske en operationalisering af disse indsatsområder således, at der for hvert af områderne på forhånd er fastlagt konkrete nøgleog måltal for indsatserne. Samtidig vil der blive gennemført baseline-undersøgelser på hvert af områderne til brug for slutevalueringen. For en helhedsorienteret social indsats vil undersøgelsesdesignet nødvendigvis blive eklektisk. Således vil der både indgå kvantitative og kvalitative data i evalueringen, ligesom operationaliseringen af indsatsområderne kan have en forskellig sammensætning og kompleksitetsgrad. Eksempelvis er det vanskeligt at måle tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere, som på grund af misbrug, psykisk sygdom eller lignende ikke umiddelbart er parate til at tage et ordinært arbejde. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage et sæt af indirekte indikatorer som helbredstilstand, danskkundskaber og sociale kompetencer i målingen af, om og i hvilket omfang Social Task Forcens indsatser bringer målgruppen tættere på arbejdsmarkedet Lignende problemstillinger gør sig gældende i relation til målingen af effekten af indsatserne på uddannelsesområdet. Men i dette tilfælde er det samtidig en mulighed at bruge skolernes fraværsstatistikker samt gennemførelsesprocenter for kurser og opkvalificeringsforløb som indikatorer for tilknytningen til uddannelsessystemet. Udviklingen på trivsels- og sundhedsområderne kan dokumenteres via stikprøver og/eller spørgeskemaundersøgelser blandt de voksne i de fire boligområder, mens udviklingen på kriminalitetsområdet kan dokumenteres via antallet af sigtelser og/eller lovovertrædelser. Indsatsen dokumenteres via kvalitative interview blandt de deltagende voksne ved for eksempel at spørge til graden af ensomhed. Samarbejdsrelationer Aktiviteten er et forpligtende samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet. Udviklingen af projektet skal ske i tæt samarbejde og dialog med lederen af Fællessekretariatet for at garantere den tværfaglige indsats mellem boligområde, myndigheder og sikre sammenhæng med handlingsplanens øvrige indsatser. 20

21 Derudover er projektets primære interessenter: Boligselskaber Socialafdelingen (herunder Ydelsesservice) Jobcentret Børne- og Ungerådgivningen Blandt de sekundære interessenter kan nævnes: Forankring Socialpsykiatrien UUV Misbrugsbehandlingen Kriminalforsorgen Ydelsesservice Borgerservice Projektet er finansieret af Køge Kommune. Udviklingen af projektet sker i samarbejde og dialog med Fællessekretariatet for at sikre sammenhæng med de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan. Fællessekretariatet stiller medarbejder- og lokaleressourcer til rådighed Aktivitet 7 Medieværksted For at kommunikere den gode fortælling fra nærområdet ud, og inddrage beboerne i processen, oprettes der i samarbejde med de lokale biblioteker et medieværksted, hvor børn og unge kan deltage i bundne medie-projekter. Projekterne skal både give deltagerne og områdets beboere indsigt i, og kendskab til, eksisterende og nye tilbud i nærområdet. Det kan være projekter som fx en reklamefilm for lektiecaféen på Ølby Bibliotek, en video om hvad beboerdemokrati er for en størrelse, foreningstilbud eller beboerportrætter. Ligeledes vil medie-projekterne også kunne udfordre og nuancere eksisterende fordomme og forståelser blandt beboergrupper. Projekterne vil således kunne omhandle temaer som religion, diskrimination, demokrati og ligestilling. Aktiviteten vil samtidig være et læringsrum for børn og unge. Børn og unge kan her opnå kompetencer og erfaringer med film, foto, interview og kommunikation, ligesom de vil opnå viden omkring forskellige temaer, der også har en betydning i deres hverdag. Målgruppe I første omgang er målgruppen Børn og unge i Karlemoseparken i alderen år. Gruppens størrelse er på nuværende tidspunkt omkring

22 Mål Skabe et rum for den personlige beretning om nærområdet Udfordre den negative omtale de 4 boligområder oplever og dermed styrke den positive selvforståelse Rekruttering af frivillige instruktører gennem Ungdommens Røde Kors og på de lokale uddannelsesinstitutioner Inddrage skolerne i rekrutteringen af de unge Succeskriterier At etablere medieværksted på biblioteket eller i beboerhuset De unge får deres egen hjemmeside Show me your hood med personlige historier fra deres boligområde Hjemmesiden vedligeholdes og opdateres af målgruppen At børn og unge opnår kompetencer indenfor medier og kommunikation At værkstedet ugentligt tiltrækker 15 personer Medarbejderressourcer Der skal ugentlig afsættes 15 timer fra den boligsociale koordinator til at støtte op omkring de frivilliges indsats Forankring Medieværkstedet drives i samarbejde med biblioteket, frivillige instruktører og lokale foreninger. Fællesekretariatet koordinerer kontakten til biblioteket. Projektet startes op i Karlemoseparken Aktivitet 8 Unge mænd med mål Projektet har til formål at understøtte unge mænd i alderen år i deres valg af og deltagelse på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projektet skal bidrage til, at den næste generation af voksne og forsørgere ikke står uden for arbejdsmarkedet, men deltager som aktive medborgere. En del unge er tilknyttet en uddannelse, som de i realiteten ikke følger. Tiden går, uden at de unge finder en vej i deres tilværelse. Med projektet Unge mænd med mål er det ambitionen at skabe et tilbud til den enkelte unge om en tættere tilknytning til en voksen og dermed vejledning og støtte. Mentoren er tæt på i boligområdet, hvor den unge bor og dennes funktion kan være varierende i forhold til den unges behov. Mentorens funktion kan således for én ung omhandle hjælp til at komme op og af sted om morgenen, og for en anden ung omfatte sparring og samtale med en voksen. Projektet etableres på en platform af samarbejde mellem Ungecenteret, UUV og boligselskabet. I det samarbejde er der mulighed for at være opmærksom på den unge fra flere sider, hvilket skaber en øget mulighed for at handle hurtigt overfor akutte problemer såsom fravær fra uddannelse, lærerplads, arbejdsplads mv. For de unge, hvor det kan vise sig relevant, kan samarbejdet komme til udtryk i rundbordssamtaler, hvor alle aktører omkring den unge mødes og lægger en plan for den unges videre udvikling. De som står udenfor uddannelse og job i aldersgruppen fra 16 til 25 år kan være en udfordring at få fat i. UUV s tilbud om vejledning er et frivilligt tilbud til den enkelte fra år, og kan dermed fravælges. 22

Boligsocial helhedsplan Køge

Boligsocial helhedsplan Køge Boligsocial helhedsplan Køge 1. Forord Der er en række boligsociale udfordringer i Køge Kommune i boligområderne Søparken, Karlemoseparken, Hastrupparken og Ellemarken. Udfordringer såsom mistrivsel, social

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven. Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Endelig helhedsplan Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Lejerbo november 2008 Forord Frøgården står i dag over for store udfordringer i forbindelse med at skabe en højere grad af forståelse for det at bo i en almen

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter.

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter. Bilag til sag om tilskud til boligsociale projekter Økonomiudvalget den 14. juni 2016 BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 2. juni 2016 Tlf. dir.: 72 30 95 45 E-mail: byogerhverv@balk.dk Kontakt: Hanne Nygård Jensen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

August 2014. Sammen kan vi mere

August 2014. Sammen kan vi mere August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia

Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia 2018-2022 Indledning Fredericia Kommune indsender på vegne af kommunen og boligorganisationerne Boligkontoret Fredericia og boli.nu

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING Den Boligsocial Indsats i området er et must! Den løfter området, forebygger sociale problemer og skaber synergi til eksisterende tilbud Citat: Frivillig i Hånbæk. Interview

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Aftalen I foråret 2011 startede det tidligere Socialministerium et strategisk

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation

Ansøgning om prækvalifikation Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober 2011 - Udarbejdet

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere