PauseRummet Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag. Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PauseRummet Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag. Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre"

Transkript

1 Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN Leder: Aviserne skriver De Faglige Udviklingsfora gør de en forskel? Det Nye Musikbibliotek fra oplysning til oplevelse Ikke mere tid PauseRummet Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek Vi vil have mere aktivt medborgerskab i Albertslund Medborgerskab og Bibliotekerne Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre Lektiecafeer på Helsingør Kommunes Biblioteker Slut med standardhjemmesiden Hvad er crowdfunding og hvorfor har det betydning for biblioteker? Udviklingstermometer 2012 Nye faglige profiler December 2012

2 Bib forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Christian Juul Yssing, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Sanne Caft, leder af Biblioteksfaglig afdeling og Produktion, Københavns Biblioteker Maria Björnsdottir, bibliotekar, Allerød Bibliotek Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer marts Forsidefoto: Leif Bolding Layout: boldings.dk ISSN

3 Indhold Leder: Aviserne skriver... 4 De Faglige Udviklingsfora gør de en forskel?... 5 Det Nye Musikbibliotek fra oplysning til oplevelse... 6 Ikke mere tid... 7 PauseRummet Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag... 8 Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek... 9 Vi vil have mere aktivt medborgerskab i Albertslund Medborgerskab og Bibliotekerne Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre Lektiecafeer på Helsingør Kommunes Biblioteker Slut med standardhjemmesiden Hvad er crowdfunding og hvorfor har det betydning for biblioteker? Udviklingstermometer Nye faglige profiler... 22

4 Leder: Aviserne skriver Af udviklingschef Søren Mørk Petersen, Albertslund Bibliotek Om bibliotekerne som bygninger, materialeudlån, åbent bibliotek og besparelser, men kun sjældent om det vi kalder det relationelle bibliotek. De fleste af vores udviklingstiltag (bortset fra åbne biblioteker) handler om det relationelle bibliotek så nu må det snart være på tide, at vi også i pressen begynder at fortælle historierne om hvad det relationelle bibliotek er. Hvis man kigger på Danmarks Biblioteksforenings presseservice Aviserne skriver, som samler artikler fra pressen om bibliotekerne, er det tydeligt hvilke historier vi vælger at fortælle i pressen. Jeg har set på hvilke historier aviserne har bragt om biblioteker i uge 7 i henholdsvis 2010, 2011 og En simpel optælling giver følgende billede: Det relationelle bibliotek (arrangementer, aktiviteter, læseklubber, undervisning osv.) fylder 11%. Det transaktionelle bibliotek (udlånsstatistik, nye digitale baser osv.) fylder 20%. Besparelser fylder 25%, men der er en stor forskydning gennem perioden: 2010: 53%, 2011: 19 %, 2012: 4%. Åbne biblioteker fylder 19%. Andet (eksempelvis læsernes bogpris, bogbus generet af sne, nyt biblioteksbyggeri, tilfredshedsundersøgelser og borgerservice) fylder 19%. Lige i øjeblikket er det som fylder selvfølgeligt e-reolen, altså det transaktionelle bibliotek, så billedet lige for tiden er en smule fordrejet. Men prøv selv at gå tilbage og se i din indbakke, om ikke ovenstående billede er ret visende. Det tyder altså på, at vi vælger at fortælle de nemme historier, eller det som vi tror, er de nemme historier. Pressen går ofte efter en personlig vinkel og den ligger ligefor på mange af de relationelle ydelser vi har, så det burde være oplagt at fortælle andre historier, end dem som fylder i pressen. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi kun skal fortælle om det relationelle bibliotek, men vi burde kigge indad og lade være med at fokusere på de nemme historier, hvor vi flikker lidt statistik sammen om nogle materialeudlån, og vupti er vi i den lokale eller regionale presse. Det kan vise sig på sigt at være kontraproduktivt, når vi ikke bruger flere ressourcer på at fortælle de historier, som begynder at tage flere og flere af vores ressourcer. Sagt på en anden måde: næste gang du beklager dig over at vores interessenter (politikere, brugere, samarbejdspartnere) ikke forstår det nye bibliotek, så spørg dig selv hvornår du sidst har fortalt den historie i pressen. 4

5 De Faglige Udviklingsfora gør de en forskel? Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne Vi har i denne udgave af Bib forum valgt at rette fokus mod de Faglige Udviklingsfora (FUF). Hensigten er at kigge lidt nærmere på nogle af de projekter, deltagerbibliotekerne har arbejdet med i forbindelse med forløbene. Udviklingsforaene har kørt siden 2010, og en af de grundlæggende tanker med at sætte dem i søen var, at de skulle være med til at facilitere konkrete forandringer rundt om på bibliotekerne. Derfor har det hele tiden været en fast del af konceptet, at man som deltager på et FUF har en udfordring eller et projekt med fra egen organisation, som man arbejder aktivt med undervejs i forløbet. Idéen med det er, at de input man præsenteres for og den vidensdeling, der finder sted i forløbet, ikke blot hænger og svæver i luften men faktisk forholdes til noget aktuelt, man arbejder med på sit eget bibliotek. Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad deltagelse i et FUF præcis bidrager med i forhold til at realisere et projekt, men for at give en idé om hvordan det kan gøre en forskel, har vi i dette nummer bedt en række deltagere i nogle af årets FUF er skrive om, hvad de har arbejdet med, og hvordan de har brugt de rammer et FUF tilbyder. Det drejer sig om i alt seks meget forskellige deltagere, der har været med på henholdsvis Det Nye Musikbibliotek fra oplysning til oplevelse og Medborgerskab og Bibliotekerne. God læselyst. 5

6 Det Nye Musikbibliotek fra oplysning til oplevelse Af Amalie Ørum Hansen og Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne Musikbibliotekerne har været et af de områder, for hvem den teknolo giske udvikling har medført de største forandringer. Digitaliseringen og det gradvise skifte fra gamle platforme til nye præger de fleste materialegrupper på bibliotekerne, men der er ikke mange steder, hvor det er gået så stærkt som på musikområdet. Cd en har allerede mistet sin status som det altdominerende medie for musikken, og rigtig meget musik distribueres i dag via nettet. Men det betyder jo slet ikke at musik og musikformidling bliver et mindre relevant område at beskæftige sig med for bibliotekerne. Spørgsmålet er blot hvordan et tidssvarende musikbibliotek ser ud, når det ikke længere nødvendigvis er den fysiske transaktion, der er anledningen til mødet mellem os og borgeren. Hvordan iscenesætter vi dette møde, hvordan skaber vi et interessant og relevant tilbud til vores brugere, når det ikke længere er vores cd-samlinger som trækker folk på biblioteket? Det kan man i det følgende læse tre gode bud på fra Ballerup, Herlev og Taarnby, som alle deltog på udviklingsforummet. Tre bud der samtidig kan læses som en slags pilotprojekter i forhold til en udfordring, der med tiden også kommer til at sætte sig igennem på de øvrige materialeområder. Forløbet bestod af fire heldagsmøder hvor et af de centrale elementer var inspirationsoplæg udefra. Inspi- rationsoplæggene spændte fra de helt biblioteksnære cases som Lunde Ljungberg, der fortalte om hvordan de har arbejdet med udvikling af musikbiblioteket på Roskilde Bibliotekerne til oplæg fra helt andre brancher som Jesper Lee Jyderup, der fortalte om koncert- og oplevelsesdesign i forbindelse med klassiske koncerter og Michael Madsen, der fortalte om lydkunst og sounddesign i dokumentarfilm. Derudover var der på forløbet lagt vægt på en række metodeoplæg i forhold til hvordan man kan gribe projektarbejdet an, og endelig var der afsat god tid til videndeling og idéudvikling bibliotekerne imellem. Læs eventuelt mere på centralbibliotek.dk/gruppe/det-nye-musikbibliotek-fra-oplysning-til-oplevelse 6

7 Ikke mere tid Af Troels Lundin og Thomas Sture Rasmussen, Ballerup Bibliotek Kan vi formidle musik på en ny måde? Gider musikbranchen lege med os? Gider de unge? Kan vi lave noget der promoverer biblioteket til nye brugergrupper? Kan vi finde nye samarbejdspartnere? Og måske det vigtigste kan vi stadig få dem til at komme på det fysiske musikbibliotek. Ikke mere tid kunne være titlen på musikbibliotekets tilstand, når cd en måske snart er død og borte. Når de digitale platforme har taget over og alle kun er et klik væk. Når musik er noget der kun streames på farten eller downloades fra sofaen. Spørgsmålene var mange, da vi startede på det faglige udviklingsforløb (FUF): Det Nye Musikbibliotek fra oplysning til oplevelse. Forløbet gav mange gode muligheder for at vende vores idéer og udfordringer med andre ligestillede. De redskaber vi fik, var med til at skærpe udviklingen af projektet som kunne være ét svar på udfordringen! Vi tog udgangspunkt i Foto: Leif Bolding at de unge mere og mere SER musik, primært på Youtube. Kunne vi koble interessen for det visuelle med biblioteksrummet? Udvikle et koncept der foregik fysisk på biblioteket og få folk til at agere i vores biblioteksrum. Med erfaring fra en tidligere workshop 24 timers video maraton om demokrati på en ungdomsfestival, udviklede vi et videokoncept målrettet mod de årige i Ballerup. Opgaven var at tilrettelægge, indspille og redigere en musikvideo til en forudbestemt sang. Deltagerne skulle så konkurrere mod hinanden, og en dommerkomite ville efterfølgende kåre en vinder. Forløbet bestod at to workshops og en finale, der selvfølgelig skulle foregå i musikbiblioteket. På de to workshops ville de få hjælp af en professionel filmmand til historieudvikling, koncept og klipning/redigering. Vi fik kontakt til Shaka Loveless s management, der straks var med på idéen. Vi fik selv lov til at vælge mellem hans storhit Tomgang eller den nye single Ikke mere tid! De tilbød os hjælp til præmierne signerede cd er og evt. billetter til releaseparty. Filmmanden var med på at idéudvilke og vi havde snart et færdigt koncept. Vi tog kontakt til vores ungdomshus og flere uddannelsesinstitutioner alle var meget positive. I den først uge hvor vi havde PR ude, kom der to meget ambitiøse tilmeldinger, men så ikke mere? Vi tog til en lokal Shaka Loveless koncert og delte flyers ud, vi har været i kontakt med rigtig mange i målgruppen alle er/var meget positive over for projektet. Men vi må konstatere, at denne målgruppe har været meget svære at få til at melde sig på netop dette tidspunkt (september), ifølge dem selv fordi de havde for travlt med studiestart, opgaver, flytte hjemmefra mv. De havde svært ved at overskue at skulle afsætte hele tre dage til workshop og finale. Da vi har gode erfaringer med at få netop denne målgruppe i tale, når det sker gennem deres uddannelse, er det nu den vej vi vil gå. Vi har bl.a. positiv tilbagemelding fra den lokale produktionsskole, og regner med at gennemføre projektet i februar. Men allerede nu har vi flyttet os og lært af vores erfaringer. Vi er gået i dialog med de unge og deres uddannelsesinstitutioner omkring tidspunkt og varighed en viden vi også kan bruge i andre sammenhænge. Vi har fået rigtig god PR, da projektet har været set og kommenteret positivt af utroligt mange. NU mangler vi bare den rigtig gode video der kan pushe projektet ud over rampen. Der er altså stadig tid, inden vi helt slukker lyset 7

8 PauseRummet Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag Af Marit S Juhl & Niels Jørgen Andersen, Herlev-Bibliotekerne Selve ideen med at oprette et Pause- Rum udspringer af tanken om at tilbyde bibliotekets brugere en zone, hvor det vil være muligt at opholde sig og slappe af. Traditionelt forbinder man biblioteket med et sted, hvor der er fred og ro, men det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Vi vil tilbyde voksne brugere muligheden for at trække sig tilbage fra dagligdagen for en stund og, forhåbentlig, få ny energi. Vi tilbyder dem Pause- Rummet, som skal sætte fokus på sanserne: at se, høre og føle. Rummet skal opleves som en attraktion med oplevelser og materialer i retning af kvalitet, fordybelse, afslapning og tilstedeværelse i NU et. Indfaldsvinklen er et ønske om at sætte mere fokus på nye måder at formidle musik på. Overordnet ønsker vi en større synliggørelse af musikbibliotekets tilbud og muligheder. Omdrejningspunktet er selve formidlingen af musikken uafhængigt af om det er i fysisk eller digital form. Vi håber på sigt at kunne give biblioteksbrugerne nogle uventede, anderledes og inspirerende oplevelser. Det er vores intention at opnå en både bedre og mere kvalitativ formidling af musikken gerne ud fra et oplevelsesmæssigt aspekt og med fokus på elementer af både holdning og underholdning. I PauseRummet skal det være muligt at slappe af, nyde forskellige former for musik i behagelige omgivelser og samtidig blive præsenteret for utraditionelle sammenhænge, hvori musik kan indgå. Forestil jer rummet lyst, venligt og imødekommende med appel til sanser og oplevelser. Der skal være kunst på væggene og musik i øregangen og behagelige møbler at sidde i. En øreklapstol måske med lyd. En inspirerende materialesamling af cd er, bøger, dvd er mm, hvis indhold rummer alt fra stresshåndtering over yoga til terapi og velvære. Store smukke kunstbøger kan ligge fremme som coffee-table-bøger til inspiration. Rummet skal give en klar fornemmelse af noget genkendeligt men også noget helt nyt. Det kendte optræder nu i helt nye konstellationer og giver derved nye associationer for den enkelte. Som bibliotek får vi mulighed for at markedsføre os på en ny måde og forhåbentlig tiltrække nye brugere og samtidig skabe muligheder for samarbejde på tværs af traditionelle områder. Vi har som deltagere i det faglige uddannelsesforløb fået nogle brugbare redskaber, som kan anvendes i andre sammenhænge. Det har samtidig været både tilfredsstillende og berigende at kunne fordybe sig i et område med videre perspektiv. Tankerne og planerne omkring PauseRummet vil senere indgå i en større samlet planlægning af indretning af biblioteksrummet. Fik vi i øvrigt rost Amalie og Stig for deres inspirerende måde at styre hele forløbet på? Tak skal I ha! 8

9 Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek Af Jacob Tolstrup Christensen og Per Reinholdt Nielsen, Taarnby Bibliotekerne På udviklingsforummet om det nye musikbibliotek arbejdede vi med at nytænke Tårnby Hovedbiblioteks rockcafé, og fik en ny forståelse af de faktorer der er med til at skabe et vellykket cafékoncept. Idéen om en rockcafé opstod tilbage i Inspirationen kom fra litteraturcaféen på Tårnby Hovedbibliotek og, mere overordnet, begrebet biblioteket som det tredje sted. Målet var at skabe en ramme, hvor brugerne kunne samles om et interessefællesskab, og hvor vi kunne præsentere biblioteket på en lidt mere uformel måde med plads til leg og larm. Den første rockcafé fandt sted i efteråret 2008, og siden da har vi holdt næsten 30 af slagsen. Vi havde fra starten en målsætning om, at indholdet i rockcaféen skulle skabes i samarbejde med deltagerne, og at det skulle være et åbent forum, hvor brugere kunne formidle til hinanden. Det viste sig imidlertid være vanskeligt at få dem på banen, og i begyndelsen lavede vi (på det tidspunkt tre bibliotekarer) næsten hele programmet: musikhistoriske oplæg, quizzer, interviews med kendte musikere m.m. Efterhånden begyndte stemningen at ændre sig. Deltagerne begyndte at knytte kontakter og snakke mere og mere sammen. Vi blev ved med at opfordre dem til selv at lave små inspirationsoplæg og quizzer. Til sidst bar det frugt. Siden efteråret 2010 er indholdet næsten udelukkende blevet produceret af deltagerne, bortset fra de gange hvor vi får en musiker eller foredragsholder udefra. Rockcaféen er i bund og grund en succes, med et stabilt besøgstal på ca. 25 personer per gang. Løbende justeringer er dog nødvendige, for ikke at køre fast i samme rille. Derfor var udviklingsforummet om det nye musikbibliotek en velkommen lejlighed til at samle fornyet inspiration og tage vores egne fremgangsmåder op til revision. Vi blev bekræftet i en del af det vi har gjort, men blev samtidig klar over nogle elementer vi ikke havde overvejet tilstrækkeligt. Forløbet har helt klart professionaliseret vores tilgang til at arrangere caféer og givet os en bedre forståelse af de forskellige roller vi har i forbindelse med caféerne: vi er dels ligesindede musikelskere, dels værter der skaber rammen for oplevelsen, og dels facilitatorer der hjælper deltagerne med at virkeliggøre deres idéer. Udviklingsforummet har blandt andet gjort os skarpere på at strukturere vores kommunikation med deltagerne før, under og efter en café. Og vi er blevet mere bevidste om, hvilke virkemidler vi kan bruge for at skabe den ønskede stemning og understøtte at deltagerne træder helt ind i oplevelsen. Sidst, men ikke mindst, har udviklingsforummet været et rigtig godt sted at netværke, og høste inspiration fra spændende, musikrelaterede projekter på andre biblioteker. Forløbet har givet os stof til eftertanke og en masse idéer, som vi stadig er i gang med at indarbejde. 9

10 Vi vil have mere aktivt medborgerskab Af Rikke Møller og Freddie Feldstedt, Albertslund Bibliotek Det var oplagt for os i Albertslund, at deltage i det faglige udviklingsforum med temaet Medborgerskab. På Hovedbiblioteket og især på filialen, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, havde vi i forvejen fokus på borgerinddragelse og samarbejde med frivillige. Det lå os altså ikke fjernt, at arbejde med dele af begrebet medborgerskab. Men vi trængte til at blive klædt bedre på til at arbejde mere strategisk med det i hele organisationen. Albertslund Bibliotek sendte to repræsentanter til udviklingsforummet. Begge havde store forventninger og et ikke mindre ønske om at høste inspiration til inddragelse af borgerne i bibliotekets arbejde. I alt var 7-8 biblioteker repræsenteret i udviklingsforummet, så der var god mulighed for at blive beriget af hinandens cases. Hurtigt blev vi dog klar over, at begrebet medborgerskab kan defineres meget forskelligt og at måderne at arbejde med medborgerskab på, er mindst lige så mange og lige så forskellige. Så vi tog en dyb indånding, så hinanden dybt i øjnene og spurgte os selv: Hvad er egentlig grunden til at vi overhovedet skal beskæftige os med alt det her, og hvordan i alverden skal vi gribe det an? Folkebibliotekerne har efter vores opfattelse potentialet til at skabe kontakt og forbindelser til stort set alle dele af lokalsamfundet, og til at opbygge relationer og netværk, der bidrager til et stærkere fællesskab til gavn for såvel den enkelte borger som for hele lokalsamfundet. Ved at styrke det aktive medborgerskab på bibliotekerne, bidrager vi til at skabe gode rammer for den sociale kapital i samfundet. Vi fandt frem til, at det ikke var nok at lave enkelte, målrettede indsatser for at styrke det aktive medborgerskab nej, det skal afspejles i alle de aktivi- 10

11 i Albertslund teter, vi laver på biblioteket. Derfor er det også nødvendigt, at inddrage hele organisationen i processen. Det kræver imidlertid, at alle medarbejdere har en fælles referenceramme, altså forstår det samme ved begreber som medborgerskab, frivilligt kulturelt arbejde, borgerinddragelse, borgerdreven innovation og social kapital. Det blev den næste udfordring på det faglige udviklingsforum at skubbe denne proces i gang. For at gøre medborgerskab til en helt naturlig del af- og et mål med organisationens arbejde, valgte vi at inddrage samtlige medarbejdere i udviklingsprocessen, blandt andet ved i samarbejde med ledelsen at tilrettelægge en temadag om medborgerskab. Men udbyttet af sådan en temadag bliver ikke optimalt, hvis ikke medarbejderne forinden er klædt ordentligt på og har styr på begreber og lignende. Derfor blev personalet opdelt i tre grupper, som hver især holdt dialogmøder af et par timers varighed om begreber og mål. På den måde rustede vi hinanden til det videre arbejde med de centrale begreber på selve temadagen. Biblioteket holdt lukket på temadagen, så hele personalegruppen kunne deltage. I forskellige workshops blev der blandt andet arbejdet med at identificere de arbejdsområder og aktiviteter, hvor biblioteket allerede understøttede medborgerskab. Derefter drøftede vi, hvordan eksisterende arbejdsområder og aktiviteter kunne vinkles anderledes, således at de mere målrettet inkluderede borgerne. På den måde håbede vi, at medarbejderne ville se nye veje og få ideer til nye aktiviteter, metoder og måder at arbejde på uden nødvendigvis at sætte nye projekter i gang. Temadagen blev rundet af med et brag af en personalefest men det er jo en helt anden snak! Det er en ordentlig mundfuld at understøtte aktivt medborgerskab i alle aktiviteter på biblioteket, og det bliver sikkert nødvendigt at kill some darlings i løbet af processen. Vi ser dog, at flere aktiviteter allerede er blevet ændret, så flere borgere nu bliver inddraget aktivt. Medborgerskab og Bibliotekerne Af John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne I udviklingsforummet har vi overordnet arbejdet med begrebet medborgerskab forstået som borgernes aktive deltagelse i samfundet og løsning af samfundets opgaver i forhold til en strategisk udvikling af de lokale biblioteker. Formålet har været at komme tættere ind på begrebet medborgerskab, og hvordan det kan påvirke og udvikle biblioteket. Desuden har deltagerne undervejs arbejdet med de centrale begreber, som forløbet introducerer til, i forhold til egen praksis. Forløbet har været Inspirationsog forsøgsbaseret over 5 dage med et 2 timers fagligt oplæg efterfulgt af 4 timer med eget arbejde, hvor der er arbejdet med både generelle beskrivelser og konkrete forslag til handlinger i eget bibliotek. Overordnet var der bl.a. oplæg fra Ove Korsgaard om Medborgerskab og Statsborgerskab i et historisk og aktuelt perspektiv, fra Sara Rosenmeier om Social Kapital og Amalie Ørum om Publikumsudvikling. På konkrete plan har bibliotekerne med metodiske og sparring fra konsulenterne arbejdet med at udarbejdet en synopsis for medborgerkab eller dele af medborgerskabsbegrebet i forhold til eget bibliotek. 11

12 Partnerskab baner vejen for medborger Af Sandra Paldrup (tidligere Glostrup Bibliotek) Hvordan forstår vi begrebet medborgerskab på biblioteket? Kan indgåelse af partnerskaber styrke bibliotekets arbejde med at fremme medborgerskab hvordan og hvorfor? Nogle af de spørgsmål arbejdede Glostrup Bibliotek med under udviklingsforløbet om Medborgerskab i forrået 12 på Gentofte Bibliotek i forbindelse med hvilket, Glostrup Bibliotek udviklede et alternativt IT-formidlingskoncept målrettet ældre. havde vi som målsætning at understøtte begge medborgerskabsniveauer. IT-undervisning til IT-svage ældre Grundlæggende færdigheder inden for IT er basale i et samfund, hvor offentlige og statslige instanser med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har som målsætning udelukkende at kommunikere digitalt med borgerne fra En målgruppe, der i denne forbindelse og bestå i en indledende og opsøgende indsats over for en særlig udvalgt gruppe IT-svage ældre, som af fysiske årsager ikke var i stand til at opsøge de eksisterende tilbud. Dels ældre, der oplevede IT som kompliceret, kedeligt eller uoverskueligt. Det vil sige personer, der havde et stort behov for at blive motiveret gennem personlig kontakt og formidling. Endelig skulle undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkeltes kompetencer Medborgerskab mere end frivillig arbejdskraft Gennem forløbet på Gentofte Bibliotek blev vi præsenteret for forskellige medborgerformer og medborgerskabsopfattelser. Vi valgte på Glostrup Bibliotek at forstå medborgerskab på to niveauer. Dels som borgernes aktive deltagelse i samfundet og løsningen af fælles samfundsmæssige opgaver. Dels som borgernes reelle mulighed for at deltage aktivt i samfundet uanset alder, køn, sociale og faglige kompetencer. I det videre udviklingsarbejde opfattes som en udfordring er den ældre generation, for hvem IT og digital kommunikation ikke er en naturlig del af hverdagen. For at mindske risikoen for ekskludering af ældre uden digitale færdigheder ønskede Glostrup Bibliotek at udvikle et formidlingskoncept, der kunne bidrage til at styrke ældres IT-kompetencer og dermed fremme deres aktive medborgerskab. Tanken var at udvikle et undervisningstilbud, der adskilte sig markant fra kommunens eksisterende tilbud. Dels skulle undervisningen være gratis og foregå i trygge rammer hjemme hos den ældre. Undervisningen skulle varetages af ældre frivillige, der var oplært i at undervise i bibliotekets, kommunens og statens digitale formidlingssider og tilbud. Målet med undervisningen var først og fremmest at introducere til IT og skabe en spirende nysgerrighed om digital formidling blandt de ældre. Tre gange fordelt over en periode på to uger skulle de ældre, der måtte ønske den private undervisning, have besøg 12

13 skab blandt ældre af en frivillig IT-underviser. Første gang skulle den frivillige medbringe en bærbar computer med internetadgang, som eleven kunne låne under hele undervisningsforløbet. Håbet var, at flere af de ældre efter de to uger ville være blevet motiveret til at deltage i biblioteks IT-undervisning eller ITcafé. Andre ville måske have fået mod på selv at anskaffe sig en computer, hvilket biblioteket kunne vejlede om. sagen i Glostrup fik biblioteket mulighed for at opnå indgående kendskab til projektets relevante målgrupper. Ældresagen har omfattende erfaring med at formidle og tilrette undervisning til ældre, hvorfor de bidrog til en kvalificering af det planlagte undervisningsforløb i overensstemmelse med ældres behov. Ældresagen har desuden et kæmpe netværk blandt kommunens ældre og partnerskabet medvirkede til, at biblioteket kunne nå ældre via nye Endelig skal det nævnes, at partnerskabet kunne ses som en økonomisk ressource for realisering af projektet. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer m.m. har som bekendt adgang til at søge forskellige puljer og ressourcer både hos det offentlige, men også blandt private potentielle sponsorer og fonde. Det gælder også Ældresagen, som blandt andet kunne bidrage til at ansøge midler blandt puljer, der Partnerskab styrker kendskab til relevante målgrupper For at realisere ovenstående projekt var det altafgørende, at biblioteket kunne få kontakt til den rigtige målgruppe for undervisningen. Endvidere at skabe kontakt til personer, der var villige til at tage aktivt del i løsningen af den samfundsmæssige udfordring og indgå som frivillige IT-undervisere i projektet. Gennem partnerskabet med Ældre- fysiske rum og digitale platforme uden for bibliotekets vante rammer. En stor gruppe af Ældresagens medlemmer var og er desuden særdeles aktive og ressourcestærke personer, der var meget interesserede i at indgå i projektet som frivillige IT-undervisere. Partnerskabet med Ældresagen kunne derfor både bidrage med en kvalificering, konkretisering og realisering af projektet og dermed styrke medborgerskab på flere niveauer. er forbeholdt foreninger og frivilligorganisationer. Foruden Ældresagen i Glostrup var også kommunens Center for Borgerkontakt og Ældrecenter inddraget i projektet. Om end der blandt projektets mange involverede var stor opbakning, er projektet grundet manglende ressourcer og bevillinger sat i bero. Glostrup Bibliotek etablerer i løbet af efteråret en IT-café og samarbejder fortsat med kommunens Borgerservice om tilrettelæggelse og afvikling af bibliotekets IT-introduktioner. 13

14 Lektiecafeer på Helsingør Kommunes B Af Kirstine H. Thomasen, Helsingør Kommunes Biblioteker Helsingør Kommunes Biblioteker har nu fire meget velfungerende lektiecafeer. Den ene har kørt på Vapnagård Bibliotek i mange år i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp - de tre andre opstod før under og efter udviklingsforløbet om medborgerskab på Gentofte Centralbibliotek. Medborgerskab og frivillige, som regel brugt ret snævert i forbindelse med integration, er populære ord i Helsingør Kommune i disse år. Og i slutningen af 2010 åbnede Biblioteket Kulturværftet til stor lokal debat om, hvordan de nye fine rammer bedst kunne udnyttes. Ideen om at udvide tilbuddet om lektiehjælp på bibliotekerne lå derfor ret lige for - alligevel gik der næsten et år fra de første konkrete møder om lektiecafeer, til de gik i luften. Undervejs finpudsede vi projektet og var også nede ad et par blindgyder. Fx indeholdt den oprindelige model hele to ugentlige lektiecafeer på Biblioteket Kulturværftet: En i børnebiblioteket for børn i klasse og en på Fakta-etagen for de ældre. Projektet blev efterhånden udvidet med lektiecafeer på Abildvængets og Espergærde Biblioteker, men til gengæld blev Kulturværftets tilbud forenklet, så det kun indeholdt én ugentlig café, der betjener alle aldersgrupper. I projektgruppen arbejdede vi på, at de nye lektiecafeer skulle drives i samarbejde med en organisation, der kunne tage sig af den daglige organisering af de frivillige. Vi havde seriøse forhandlinger med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp hen over sommeren 2011 men endte med ikke at indgå et samarbejde med nogen af dem. Forhandlingerne havde forsinket projektet, og i projektgruppen var vi også lidt usikre ved tanken om, at skulle rekruttere og organisere de frivillige selv, hvilket vi ikke havde erfaring med. Det var dog en stor hjælp, at en gruppe erfarne lektiehjælpere fra Vapnagård Bibliotek var meget ivrige efter at være med til at starte de nye lektiecafeer op og bidrage med deres viden. Med nogen bæven besluttede vi i allersidste øjeblik på egen hånd at annoncere efter frivillige og kun en uge inden lektiecafeerne gik i luften i februar 2012, blev ca. 30 frivillige introduceret til arbejdet ved et godt og lidt kaotisk møde. De fik udleveret børneattester og blev fordelt mellem de tre biblioteker. Vi gjorde dog den erfaring, at det er nødvendigt at have individuelle samtaler med alle nye lektiehjælpere, da vi ved introduktionsmødet kom til at acceptere nogle få, der viste sig at fungere meget dårligt i gruppen. Fra projektgruppens side havde vi forestillet os, at de frivillige ville organisere sig med en koordinator og mailingliste hvert sted og dermed selv sørge for afbud og almindelig koordinering. Desuden vedtog vi, at den ansvarlige bibliotekar skulle have vagt, mens lektiecafeen foregik, men begge dele viste sig, i hvert fald på Biblioteket Kulturværftet, ikke helt at kunne lade sig gøre. De frivillige efterspørger kopier, informationssøgning, ekstra kampagner for lektiehjælpen, snak om skemaet m.m.. Og det er svært at argumentere imod, når vi har bedt dem udføre et stykke frivilligt arbejde. Til gengæld har der aldrig været tvivl om arbejdsfordelingen: de frivillige hjælper med lektierne, vi andre sørger for alt det andet. Sideløbende med at vi forsøgte at få lektiecafeerne op at stå, fulgte jeg som projektleder og Jette Hussmann fra projektgruppen udviklingsforummet om medborgerskab i Gentofte. Som altid kørte de to processer - udviklingsforummet og det konkrete projekt - lidt asynkront. I den lange periode, vi forhandlede med organisationer, var vi ikke helt sikre på, vi overhovedet havde et projekt. Og da det pludseligt tog fart, gik vi fra ide til drift mellem to møder. Ikke desto mindre var det inspirerende at dele erfaringer og frustrationer med de andre deltagere og undervisere, og oplæggene var gode til senere refleksion. Det er vores indtryk, at lektiecafeerne gør en positiv forskel for alle involverede. Det har taget tid at få brugerne til at komme i lektiecafeerne, og længe havde vi en stor opgave med at holde gejsten oppe hos de frivillige og reklamere over for potentielle brugere. Efterhånden er der dog blevet dejligt travlt de fleste gange. Det vigtigste output er selvfølgelig, at brugerne får hjælp til lektier, opgaver, jobansøgninger m.m., men cafeerne giver også borgerne mulighed for at mødes og lære hinanden at kende om et positivt projekt. Lektiecafeerne er samtidig med til at skabe liv på bibliotekerne og knytte både hjælperne og brugerne tættere til os, hvilket godt kan være lidt svært især på et meget stort bibliotek. 14

15 iblioteker 15

16 Slut med standardhjemmesiden Af Kasper Hagel Madsen, digital konsulent og Christian Juul Yssing, kommunikationskonsulent, Biblioteket Frederiksberg Biblioteket Frederiksberg er gået i spidsen for udviklingen af den personlige digitale biblioteksoplevelse og af et virtuelt bibliotek, der for alvor står på egne ben. Biblioteket er til for alle, men det er i bund og grund til for den enkelte. Det gør vi biblioteker godt i at notere os, ikke mindst når det gælder fremtiden for vores digitale tilbud. Vores personlige behov og interesser er i stigende grad i centrum, når vi færdes digitalt. Vi forventer, at relevant indhold kommer dumpende automatisk, og vores tålmodighed er kort. Vi vil fænges, lokkes, serviceres og helst have mere, end vi kom for, ellers klikker vi væk måske for altid. Hvis bibliotekernes hjemmesider og digitale tilbud fortsat skal være relevante, skal denne tendens omfavnes, og vi skal stræbe efter at udvikle og levere til den kræsne, digitalt indfødte. Standardhjemmesiden, der forsøger at ramme alle målgrupper på én gang og sjældent lykkes med det, eller som blot afspejler, hvad der foregår i det fysiske bibliotek, står med det ene ben i graven. Biblioteket Frederiksbergs nye virtuelle bibliotek, der i skrivende stund står tæt på lancering, har afsæt i denne indsigt. Grundstammen i det nye virtuelle bibliotek bliver integrationen af en ny cutting-edge hjemmeside, der leverer offensiv, målgruppeorienteret formidling, og personaliseringsprojektet Mine Ting, der får hjemmesiden til at opleves som et personligt biblioteksunivers. 16

17 Brugeren i centrum Det nye virtuelle bibliotek sætter brugeren i centrum og inspirerer med relevant indhold, der ser lækkert, spændende og tilgængeligt ud. Man får altid mere, end man kommer efter. Stærke visuelle komponenter fænger og lokker til at klikke, og en flad sideopbygning gør bibliotekets tilbud mere synlige, med et markant kampagnefelt øverst på siden som det primære blikfang. Siden indarbejder sprogtonen, interaktiviteten og indholdstyper som blogs, feeds mv. fra de sociale medier og bliver dermed mere ligetil og involverende. Fem særligt udviklede universer: Bøger, Inspiration, e-biblioteket, Børn og Musik, Film & Spil, skaber struktur, og rammer nogle af de grundlæggende målgrupper med overraskende og inspirerende indhold, særligt udviklet af faste redaktører og et korps af skribenter. Bibliotekarerne skal formidle oftere, mere vedkommende og målgruppeorienteret. Rollen som stifinder i den daglige formidling til brugerne i det fysiske bibliotek udbygges med et kraftigt element af offensiv historiefortælling, hvor den enkelte medarbejder får givet relativt frie tøjler og opfordres til at finde sin egen personlige formidlingsstil. Formålet er at levere viden og oplysning, men i højeste grad også at inspirere, underholde og skabe efterspørgsel og dermed i sidste ende skubbe produkter, i den bredest mulige forståelse, over disken i såvel det virtuelle som det fysiske bibliotek. Biblioteksmaterialerne, formidlingen og arrangementerne som brugerne præsenteres for på hjemmesiden, tager med Mine Ting udgangspunkt i den enkelte brugers præferencer og valg. På ens personlige side kan man som noget nyt også se en oversigt over sine tidligere lån. Der kan laves huskelister, og man kan følge det, man interesserer sig for i automatisk abonnement. Søgeresultaterne tilpasses også, fx vil de bøger man aktivt har valgt fra ikke blive vist igen. Hjemmesidens design er dertil responsivt, så man altid oplever en tiltalende, smidig og personlig side, uanset om man logger ind via mobile enheder eller på pc en. Ligestillet med det fysiske bibliotek Det virtuelle biblioteks styrkede fokus på formidling afspejler, at den digitale og fysiske formidling fremover er givet samme vigtighed på Biblioteket Frederiksberg, og det understøttes i en tilpasset organisation med dedikerede medarbejderkræfter og ressourcer. Det virtuelle bibliotek løses samtidig fra parløbet med det fysiske bibliotek. Det virtuelle bibliotek skal stå på egne ben som en autonom formidlings- og oplevelseskanal og levere fantastiske oplevelser og inspirerende formidling på sine egne præmisser. En fælles løsning Frederiksbergs nye virtuelle bibliotek står på skuldrene af den biblioteksudvikling, der har været og stadig er i gang, og håbet er, at vi kan bringe vores biblioteksfælleskab videre, med en løsning, som er fleksibel og smidig for andre biblioteker at deltage i og få glæde af. Vi har da bestemt heller ikke været alene om at nå så langt. Bibliotekerne i Aarhus, Lyngby- Taarbæk, København, Gentofte, Billund, Vejle og Helsingør deltager i udviklingen af Mine Ting, der er støttet af Kulturstyrelsen. Biblioteket Frederiksberg er projektleder og initiativtager. Hovedleverandør er webbureauet b14, der også er leverandør af bibliotekets hjemmeside, og firmaerne Axiell og Moos-Bjerre er ligeledes involveret. Udviklingen koordineres tæt med TING-fællesskabet. Mine Ting implementeres i første omgang på Biblioteket Frederiksberg og Gentofte Biblioteks hjemmesider, men alle biblioteker vil kunne koble sig til løsningen. Mine Ting forventes også at blive en del af DDB. Hold øje med i den nærmeste fremtid vi glæder os til at byde velkommen i vores virtuelle bibliotek. Mere information Læs mere om personaliseringsprojektet Mine Ting her: projekt/personalisering 17

18 Hvad er crowdfunding og hvorfor har det Af Jan Holmquist, biblioteksfaglig chef, Guldborgsund Bibliotekerne Hvis ebogsprojektet unglue.it lykkes, bliver alle verdens bibliotekers indsats på ebogsområdet overflødige og det er en god ting. At unglue en bog betyder, at læsere køber rettighederne til bogen og forærer den til verden som open source men man gør det ikke alene. Man giver et mindre beløb, og det gør andre læsere også, indtil målet er nået, rettighedshaveren har fået sine penge, og værket er frikøbt det er crowdfunding. I min optik vinder alle, når en bog frikøbes, læsere får nem og ubetinget adgang til værket og forfatteren bliver betalt. Det gør unglue.it til det mest demokratiske bogprojekt, som jeg kender. Når du crowdfunder, giver du håndslag på, at du vil donere et bestemt beløb til den sag, du støtter, men pengene bliver kun trukket fra din konto, hvis projektet bliver finansieret. Så dine penge er ikke tabt, hvis der ikke bliver samlet penge nok ind til at gøre projektet levedygtigt. På biblioteksområdet har jeg sammen med Ned Potter (UK), Justin Hoenke (USA) og Andromeda Yelton (USA) på 14 dage samlet penge ind til at bygge, indkøbe materialer til og drive et bibliotek i tilknytning til en skole i Mysore i Indien. Vores ambition var at åbne et bibliotek i en tid, hvor biblioteker på verdensplan er i krise med masser af biblioteksluknin- 18

19 betydning for biblioteker? ger til følge. 100 mennesker fra hele verden var enige i, at det var et vigtigt projekt og donerede mere end kroner. Det var mere, end vi behøvede, så vi finansierede også 4 æsel-drevne mobile biblioteker i Afrika. Det er selvfølgelig en stor succes, at det lykkedes at gennemføre projektet, men en lige så vigtigt pointe er, at det blev lavet via sociale medier af 4 mennesker fra to verdensdele, der på det tidspunkt aldrig havde mødt hinanden. Det giver stof til eftertanke for de der mener, at sociale medier kun handler om, hvad man fik at spise til aftensmad i går. Man skal ikke lade sig skræmme af geografisk afstand, for det er muligt at arbejde sammen på tværs af geografi om et fælles projekt via sociale medier. Den nuværende sæson af det hollandske biblioteks-tv-show This Week in Libraries er delvist finansieret af seerne via crowdfunding. Indsamlingskampagnen fik bred støtte fra alle verdensdele, og udover at showet kunne fortsætte en sæson mere, gav det også en større tilknytning til seerne. Den tilhørende LinkedIn gruppe voksede massivt i den periode indsamlingen kørte. I projektet deltog Mylee Joseph (Australien), Loida Garcia-Febo (USA), Nancy Dowd (USA), Justin Hoenke (USA) og jeg. I Danmark er crowdfunding portalen Boomerang den mest kendte. Den er et svar på den amerikanske Kickstarter, der finansierer kunst, kulturog designprojekter. Eksempler er The Uni, som er et flytbart udendørs rum til læsning og fordybelse, og en af de mest succesfulde kampagner: Musiker Amanda Palmers nyeste album og verdensturne. Sidstnævnte indsamlede mere end 1 million dollars. Opskriften på et succesfuldt crowdfunding-projekt er, at den historie det fortæller skal være interessant for de potentielle bidragydere. Du skal kunne se, at dit bidrag gør en forskel for nogen og gør verden til et bedre sted. Et godt eksempel er Barack Obamas kampagne til præsidentvalget i USA i Der er intet nyt i, at der crowdfundes til politiske valg, men Obamas kampagne indsamlede enorme summer via små bidrag fra mange bidragydere i hidtil uset omfang, og det gav vælgerne stort ejerskab til hans kandidatur. Crowdfunding kan få indirekte indflydelse på bibliotekernes hverdag, hvis projekter som Unglue.it lykkes men det er stadig en utopisk tanke, at størstedelen af ebøgerne bliver tilbudt verdens befolkning på den måde måske især i et mindre sprogområde som vores. Det er umiddelbart svært at se hvordan crowdfunding kan være en direkte vej til bedre biblioteksbudgetter, men jeg kan godt forestille mig man kan finansiere fx et flygel til arrangementssalen, et legeområde i børnebiblioteket eller lignende på denne måde. Hvis det lykkes får man desuden et ambassadørkorps af crowdfundere med i posen, for medejerskabet blandt crowdfunderne til deres projekt er stort. Biblioteker er vigtige kultur- og læringsinstitutioner i deres lokalområde. De når en bred del af befolkningen, og fortæller historier der betyder noget for folk. Det er et godt grundlag for at få flere erfaringer med crowdfunding. Links Buy India a library: Help This week in libraries: This week in libraries: com/ Kickstarter: Boomerang: The Uni: Amanda Palmers kickstarter projekt: projects/amandapalmer/amandapalmer-the-new-record-art-bookand-tour 19

20 Udviklingstermometer 2012 Af Poul Lerche-Thomsen, bibliotekar, Tårnby Kommunebiblioteker Hvordan går det med udviklingen og samarbejdet i folkebibliotekerne i Region Hovedstaden. Som iflg. Biblioteksstatistik 2011 ligger klart i top i udgifter pr. indbygger. De 9 øverste kommuner er herfra, ligesom der er 24 fra området blandt de 30 øverste, hvor der afsættes kr. pr. borger til bibliotekerne, det er her, der er flest ressourcer til rådighed. Spørgeskemaundersøgelse Medio september modtog regionens biblioteker et spørgeskema til belysning af status. 13 biblioteker svarede, så det er ikke muligt at vise et skarpt billede, men nogle tendenser uddrages herunder. Hvilke udviklingsprojekter foregår i 2012? Tre biblioteker arbejder med åbne biblioteker, resten har forskellige andre projekter. Det er svært at vurdere udviklingspotentialet i flere af svarene. Sandsynligvis er det stort, men garanti for at det rykker, gives ikke. Fire af de 13 svarbiblioteker ansøger Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Her er der statsgaranti for udvikling, desværre ikke den store tilslutning. Midlerne er meget begrænsede, hvilket kan forklare den manglende interesse. Et bibliotek påtænker medlemskab af Tænketanken Fremtidens biblioteker, som koster kr. pr. år. Der er foreløbig 6 medlemsbiblioteker i regionen. Kontingentet er stort, men der er forhåbentlig flere kommuner, som har afsat beløbet i 2013 budgettet. Her er mulighed for at koordinere bibliotekernes udvikling og fælles retning. For at belyse personaleudviklingen, blev spurgt om antal ansatte på kompetencegivende uddannelse i Et bibliotek svarer 0, ni har 1-6 medarbejdere på efteruddannelse, mens der et sted er 10 og et andet 20 under uddannelse. Det er her, der kan kompenseres på vigende antal medarbejdere. Kommer der ikke nyt personale, eller medfører besparelser direkte opsigelser, må man udvikle det eksisterende for at holde gryden i kog og sikre fleksibilitet og nye kompetencer. Kun to biblioteker har mere end 10 % af medarbejderne på kompetenceudvikling. Efteruddannelse er sikret i overenskomsterne, så midlerne skal afsættes og personalet motiveres. 11 biblioteker har et organisationsudviklingsforløb i 2012 eller 13, mens to svarer nej. Her er det store flertal med. Det kan ikke afgøres, om det er planlagt eller nødtvungent, men store nedskæringer medfører naturligvis organisationsændringer. Om det så gælder regulær udvikling eller stoleleg, fremgår ikke. Hvordan arbejder I med brugerinddragelse? Et enkelt svarer: Næsten ikke, mens resten lister brugerråd, frivillige, læseklubber og andre mindre krævende tiltag som biblioteksklub, spørgeskemaundersøgelser og facebook. Graden af inddragelse varierer, her er klart plads til udvidelse mange steder. For at vurdere status på it-området, valgtes et spørgsmål fra Biblioteksbarometer 2011, nemlig Tilbyder biblioteket mobil adgang (smartphone eller tablet) til søgning, fornyelser, reservering? Syv var positive, seks negative. Der er dog ikke klokkeklar sammenhæng mellem udviklingsniveau og smartphoneadgang, idet ikke alle systemleverandører tilbyder apps til alle systemer. 20

21 Download fra især E-reolen har drænet materialekontiene mange steder. Hvordan afstemmes dette? Hertil svarer langt de fleste (10) at der tilføres midler til e-bøger, mens 3 begrænser mængden af download. E-reolen ændres, men det er klart, at succesen overraskede mange, så der måtte handles hurtigt. Hovedparten af svarerne tilførte flere midler i forsøgets første fase, mens kun en lille del begrænsede den nye service. På hvilke områder samarbejdes med andre folkebiblioteker (udover fjernlån og IT)? Her svares: arrangementer, udviklingsprojekt, reglement, lydavis, kurser, jobbytte, personalemøder, kompetenceudvikling, bevægelsesrygsække, vidensdeling, netværk. Dog svares også: Ikke noget specielt udover alm. videns udveksling. Her varierer graden også betydeligt. Det tætte samarbejde imellem folkebibliotekerne eksisterer ikke. Der var optræk til det omkring projektet Bibliotekernes Temauge i 2011, men ressourcerne kunne ikke tiltrækkes i år. Man kunne ønske et lignende fælles projekt til at forankre et tættere samarbejde. Sidste spørgsmål lød: Hvilke opgaver kunne med fordel løses i regionalt samarbejde? Ideerne er: kurser, idéudvikling, materialeindkøb, udbud, hjemmesider, projektstyring. Områder med stordriftsfordele. Et bibliotek svarede: Det der allerede bliver det nu. I øjeblikket er fokus på samarbejde med andre afdelinger og institutioner indenfor kommunen. Det sidste gælder nok over en bred kam. Man prioriterer helt naturligt det nære samarbejde med oplagte traditionelle partnere. Synlighed Mange biblioteker indgår i forskellige samarbejder omkring hjemmesideproduktion og IT-drift. Under halvdelen (12) af bibliotekerne har offentliggjort en handlingsplan for 2012 på sin hjemmeside. Det samme gælder for en vision eller målsætning, hvor kun 9 biblioteker har en ny tekst, mens 3 har visioner skrevet i 2007 og Cirka en fjerdedel (10) har lagt årsberetning fra 2011 op. Desuden findes 3 med ældre årsberetninger. Årsberetninger giver mulighed for at aflæse udvikling over flere år, (når der er flere beretninger), mens handlingsplaner og visioner er interessante som strømpil. Disse mangler dog også i stort omfang, hvilket umuliggør en vurdering af, hvor organisationen er på vej hen. Mindre vigtigt i det daglige, men rart for interessenter. Beskrivelse af organisationen er ofte sparsom, typisk består af hovedbibliotek og x filialer, eller oplistning af afdelinger og teams uden synlige relationer. Temperaturen Der er masser af projekter og samarbejdsrelationer, men større fælles projekter, som ikke er it-drift og fjernlån, begrænses til grupper af en håndfuld kommuner. Udviklingspuljen og Tænketanken har kun svag opbakning. Kompetenceudviklingen kan knap opfylde overenskomsterne, organiseringen og samarbejdet er i forvaltningsmæssige bånd og brugerindflydelsen begrænset. Denne undersøgelse, som især drejede sig om det analoge område, viser, at der må være plads til bredere udvikling og samarbejde i regionen. 21

22 Foto: Marie Louise Baes Nye faglige profiler tekarer fx bruger for meget af deres tid på at udlevere printklip og hjælpe til med oprettelse hotmail-adresser og for lidt af deres tid på informationsvidenskabelig faglighed. Navn: Mogens Holm Funktion: Bibliotekschef Bibliotek: Østerbro og ØbroJagtvej Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Medarbejderne er vores altafgørende resurse og jo mere digitalisering vi får, jo mere har vi brug for at udvikle evnen til ansigt-til-ansigt-kontakt. Her oplever jeg at min erfaring med at arbejde med mennesker kommer biblioteket til gode. Det samme gælder arrangementsvirksomhed, markedsføring og kommunikation, hvor jeg er vant til at profilere min organisation, og hvor biblioteksverdenen i for mange år har sat sit lys under en skæppe. Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er uddannet på Statens Scenekunstskole og har en Master of Public Administration fra Copenhagen Business School. Jeg har arbejdet i teaterverdenen, både med scenekunst og kulturelle arrangementer i øvrigt og i kommunal administration med strategi og organisationsudvikling. Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef? Gennem arbejdet med mangfoldighed, inklusion og publikumsudvikling kom jeg i kontakt med flere og flere biblioteksfolk og oplevede at der var en stor forandringsparathed og -potentiale i biblioteksverdenen. Det fristede over evne. Hvad har overrasket dig mest både positivt og negativt? Medarbejderne servicemindede indstilling og skal vi kalde det demokratiske sindelag er helt ekstraordinær. Deri ligger en meget værdifuld og dybt rodfæstet resurse. Men det kan også slå om i sin modsætning, som når biblio- Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Kan vi ikke være enige om at et bibliotek i vore dage er meget mere end et bibliotek. Måske skal vi endda kalde det for noget andet, Biblioteksskolen har jo fået nyt navn. I vore dage er biblioteket også fx borgerservice, kulturelle arrangementer og undervisning. Det kræver en anden og udvidet brug af medarbejderens resurser og det kræver tilførsel af nye kompetencer, fx inden for analyse og kommunikation. Det kræver formentlig helt nye stillingskategorier. Ikke for at fjerne den eksisterende biblioteksfaglighed, men for at give den nye muligheder for at udfolde sig. 22

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Udviklingsforum: Medborgerskab og bibliotekerne Synopsis Albertslund Bibliotek Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Problemformulering: Hvad skal processen

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek TILSTEDE: Elisabeth Kaper Buch, Herning Bibliotekerne Lone Westphall, Herning Bibliotekerne (Konsulent) Henrik

Læs mere

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Foto: Kurt Pedersen BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 Tårnby Kommunebiblioteker udviklede i 2011 visionen: Levende

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Gode råd til samarbejdet med ambassadører

Gode råd til samarbejdet med ambassadører Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Temabåret Markedsføringssamarbejde

Temabåret Markedsføringssamarbejde Temabåret Markedsføringssamarbejde Konceptbeskrivelse På biblioteksledermødet den 4. december 2009 blev det på baggrund af oplæg fra erfagruppen for markedsføring besluttet at udfolde to markedsføringssamarbejder:

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek

Biblioteksklub regionalt samarbejde. Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub regionalt samarbejde Biblioteksledermøde d. 7. november 2009 Gentofte Hovedbibliotek Biblioteksklub - baggrund Oplæg fra bibliotekslederne til erfagruppen (januar) Erfagruppen afdækning

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.

Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne. Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tårnby kommunebiblioteker: Brug af biblioteksproduceret indhold (BPI)

Tårnby kommunebiblioteker: Brug af biblioteksproduceret indhold (BPI) Case 1 Tårnby kommunebiblioteker: Brug af biblioteksproduceret indhold (BPI) Gør det lettere at dele redaktionelt indhold med andre folkebiblioteker gennem BPI i DDB CMS. BPI giver os adgang til artikler

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Det gode liv i landområderne. Udvikling af mobile biblioteker

Det gode liv i landområderne. Udvikling af mobile biblioteker Det gode liv i landområderne Udvikling af mobile biblioteker 1 Program: Projekt det gode liv i landområderne Film Kan man måle en relation?! v/ Louise Krogsgård Projektet i Vordingborg v/ Eva Themsen Projektet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere