Indholdsfortegnelse Problemfelt Udbredelse af grønne tage Egenskaber ved grønne tage... 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse... 1 1. Problemfelt... 3. 1.1 Udbredelse af grønne tage... 3. 1.1.1 Egenskaber ved grønne tage... 3"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problemfelt Udbredelse af grønne tage Egenskaber ved grønne tage Fuglekvarteret Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Vores gruppes procesudvikling Aktionsforskning, konsulentvirksomhed og cykelskure Områdefornyelse Fuglekvarteret Afgrænsning og refleksioner Empiri og teori Områdefornyelse Fuglekvarteret Glostrup Ejendomsselskab Analysedel Analysedel Teknologi og fysiske omstændigheder Grønne tages opbygning Hældning Bæreevne Alder Potentielle grønne tage i Fuglekvarteret Geografisk Informations System (GIS) analyse Bygnings- og Boligregistret (BBR) analyse... 30

2 2 3.3 Delkonklusion Offentlige planlægnings muligheder Forvaltningsformer Planer i Københavns Kommune Kvarterplanen Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturlisten Lovgivnings dokumenter Internetdokumenter Bilag Bilag 1 - Interview - Lydoptagelser Bilag 2 - Interviewguide Bilag 3 - GIS kort Bilag 4 - GIS analyse Bilag 5 - BBR oplysninger Bilag 6 - Egnet tagmateriale Bilag 7 - ArcMap tool kit... 69

3 3 1. Problemfelt 1.1 Udbredelse af grønne tage Beplantede tage - de såkaldte grønne tage er meget populære i nogle lande - blandt andet i vores nabolande Sverige og Tyskland. Dels på grund af tendensen til at den voksende urbanisering truer grønne områder i byerne og fordi borgere og politikere har målsætninger om attraktive og bæredygtige byer at leve i. Yderligere, fordi grønne tage bruges som del af lokale og internationale strategier mod det voksende behov for klimatilpasning (Kleinlercher, 2012a). Også i Danmark er grønne tage langsomt ved at slå rødder. Siden grønne tage i en artikel i 2007 blev proklameret som en overset bæredygtig løsning i Danmark, der kun blev adresseret af nogle få forholdsvist alenestående aktører (Nielsen, 2007), er grønne tage kommet mere på dagsordenen blandt planlæggere. Året efte (Green Roofs Copenhagen, 2012). Siden da er brugen af grønne tage blevet indskrevet i forskellige lokalplaner og 19 af landets kommuner har integreret grønne tage i deres planlægning (Kleinlercher, 2012a). I 2012 var der dog stadig blot omkring 40 grønne tage i hovedstadsområdet (Heggland, 2012), men Københavns Kommune har til gengæld lavet specifikke mål for, hvor mange kvadratmeter grønne tage kommunen skal have inden 2020 (Green Roofs Copenhagen, 2012) Egenskaber ved grønne tage Der er flere egenskaber ved grønne tage, som kan give fordele af både miljømæssig, teknisk og social karakter. Grønne tage kan enten være reelle taghaver, der kan fungere som terrasser og eventuelt bruges til dyrkning af afgrøder - denne slags grønne tage kaldes for intensive grønne tage. Eller det kan være områder, der karakteriseres som ekstensive grønne tage, hvilket normalt er en simplere løsning, som ikke benyttes til opholdelse. Ekstensive grønne tage er de mest udbredte. De er de billigste, kræver mindst vedligeholdelse og kan i vid udstrækning retrofittes på eksisterende tage. Intensive grønne tage, også kaldet taghaver, er normalt dyrere end ekstensive grønne tage, kræver vedligeholdelse svarende til en normal have og kræver en meget stærkere bygningsstruktur, fordi de er tungere. Samtidig kan disse intensive tage heller ikke konstrueres på en taghældning, der er lige så stor som de ekstensive.

4 4 Overordnet giver grønne tage mulighed for at inddrage områder, der ellers normalt ville være dækket med hårde byggematerialer, til beplantede områder. Fordelene ved beplantede tage kan langt hen ad vejen betragtes i skæret af ulemper ved traditionelle tagkonstruktioner - grønne tage kan eksempelvis bidrage til at reducere varmeø-effekten (Urban Heat Island-effect), idet de hverken tiltrækker eller afgiver lige så megen varme som mørke flader (Garrison, 2012). Endvidere beskytter grønne tage den underliggende tagkonstruktion mod sol og vind, og dette kan forlænge tagets levetid betydeligt, hvilket kan opveje for de eventuelle ekstra udgifter, der ofte er ved etablering af et grønt tag (Castleton et. al, 2010). Grønne tage kan også give besparelser i forhold til energi, fordi grønne tages isoleringsevne er bedre end normale tage (Dansk Aktitektur Center, 2012). Samtidigt kan grønne tage bidrage til mere biodiversitet i byer ved at tilbyde levesteder til planter og dyr, samt nedbringe CO 2 udledningen, idet planterne optager CO 2 og omdanner den til ilt. Derudover er der en række sociale fordele i forbindelse med den begrønning grønne tage bidrager med - planterne kan for eksempel dæmpe støj, samt måske også reducere stress og forbedre livskvalitet (Garrison, 2012). Alt efter situationen kan der være forskellige slags problematikker og usikkerheder i at sikre sig (tilstrækkeligt) udbytte af fordelene. Æstetik og andre sociale fordele er naturligvis en subjektiv sag og forøget livskvalitet i forbindelse med grønne tage kan derfor diskuteres. Det kan de tekniske og miljømæssige aspekter også. Eksempelvis mener Ole Bønnelycke fra Byggeskadefonden at grønne tage ikke er en god løsning til afledning af regnvand i situationer med ekstrem regn (Pedersen, 2013), mens netop regnvandshåndtering og sikring mod oversvømmelser fylder meget og ofte listes først i Københavns Kommunes ræsonnement (Københavns Kommune, b. ; Retninglinjer for Grønne tage, 2010 ; Førby Jensen, 2010). Selvom grønne tage på årsbasis kan opsamle og forhindre omkring 60% af den årsnedbør, der lander på taget, i at skulle gennem kloakken og rensningsanlæg, skal der stadigt store arealer grønne tage til før reduktionen bliver betydelig og under nogle af de problematiske regnskyl vil taget i forvejen være så mættet med vand, at det praktisk talt ikke kan være med til at forhindre oversvømmelser (Bendsen et. al, 2013 ; Pedersen, 2013). I forhold til isoleringsevne er grønne tage bedre til at holde varmen ude end til at isolere mod kulde. I varmere klimaer kan reduceret bygningsventilation og kølebehov medføre reduceret omkostninger og størrelser af bygningens maskiner forbundet med disse opgaver. I de nordlige lande som Danmark derimod er kulden det største problem og der bruges mere energi til

5 5 bygningsopvarmning end nedkøling. Dermed er isoleringsbidraget fra grønne tage relativt beskedent i Danmark og København. Sådanne problematikker og usikkerheder kan være værd at overveje, da det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med det grønne tag for at sikre tilfredshed. Usikkerhed kan nemt være en barrierer for udbredelse af grønne tage, men omvendt set så kan grønne tage varetage visse interesser og indgå som en velfungerende løsning på en lang række områder samtidigt. De mange forskellige fordele er måske netop det, der gør dem attraktive for forskellige parter med forskellige begrundelse herfor. Under alle omstændigheder har de vakt begejstring og det er, som sagt, antagelsen i flere danske kommuner, at grønne tage er et attraktivt alternativ, der er værd at arbejde for at udbrede. I denne rapport ses der nærmere på København Kommunes strategier og muligheder for at udbrede grønne tage i København. 1.2 Fuglekvarteret I forbindelse med byfornyelse ønsker Københavns Kommune at inddrage Fuglekvarteret til inspirations projekter og katalysator for grønne tage, og har afsat en særlig tilskudspulje på 5,5 millioner kroner til netop dette formål (Kvarterplan :54). Opgaven varetages gennem Københavns Kommunes byfornyelsesafdelingen Områdefornyelse Fuglekvarteret, der blandt andet har et konkret mål om at få etableret m 2 grønne tage i området inden 2018 (Kvarterplan :55). Puljen og målet indgår dog også i en større strategi med et helhedsorienteret formål:! (Københavns Kommune, c). I forbindelse med denne overordnede strategi er de mange forskellige fordele ved grønne tage interessante. De sociale aspekter varetages bedst gennem intensive taghaver, hvilket gør dem mere relevante at undersøge mulighederne for. Det er også den type grønne tage som Områdefornyelse Fuglekvarteret har fokus på i deres foreløbigt to planlagte projekter

6 6 (Kvarterplan :55). I forbindelse med at opstille forskellige inspirationsprojekter er ekstensive løsninger dog stadig relevante og er stadig i fokus i denne rapport. Fokuset i denne rapport er på Fuglekvarteret, men Områdefornyelse Fuglekvarteret er i virkeligheden også en del af en større byplanlægnings indsats, der dækker flere andre byområder og inkluderer tilsvarende områdefornyelses indsatser i disse andre bydele (Københavns Kommune, c). Selvom de enkelte byområder er forskellige i flere henseender, ikke mindst med hensyn til deres fysiske karakter og bygningstyper, er det vores intention at se på Fuglekvarteret som et eksempel på et område, hvor nogle generelle oplysninger og antagelser vedrørende området, såsom lovgivning og relationer med offentlige myndighederne og mellem bydele, kunne være gældende for andre bydele og København som helhed. 1.3 Problemformulering På baggrund af problemfeltet vil denne rapport forsøge at besvare spørgsmålet: Hvor og hvordan kan Områdefornyelse Fuglekvarteret sørge for at opnå deres mål om m 2 grønne tage i Fuglekvarteret inden planperiodens udløb i 2018? 1.4 Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformulering vil analysen blive delt op i to. Den første analysedel i kapitel tre, kaldet Teknologi og fysiske omstændigheder, vil belyse omstændigheder i teknologien grønne tage, samt se nærmere på den mulige udbredelse af grønne tage i Fuglekvarteret og analysere om der er bygningstage nok til rådighed i kvarteret, som er egnet til omlægning i forhold til Områdefornyelse Fuglekvarterets mål om m 2. Analysen skal besvare spørgsmålet: Hvor er det ud fra fysiske kriterier muligt at opstille Områdefornyelse Fuglekvarterets m 2 grønne tage? Efter analysen af hvilke tage i kvarteret, der eventuelt kunne være særligt egnede til omlægning, kommer den anden analysedel kaldet Planlægning. I den ses der nærmere på de rammebetingelser Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder under i forhold til at opnå deres mål og visioner. Dette leder videre til en analyse af, hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret kan

7 7 påvirke eller direkte støtte konkrete omlægninger af de potentielle grønne tage i kvarteret? Analysen skal besvarer spørgsmålet: Hvordan kan en offentlig instans som Områdefornyelse Fuglekvarteret påvirke den socio-tekniske udvikling angående udbredelse af grønne tage? Tilsammen vil, analyserne give en ide om, hvilke tage Områdefornyelse Fuglekvarteret kunne satse på, samt give et billede af de forvaltningsformer Områdefornyelse Fuglekvarteret kan benytte til at opfylde deres visioner. Selvom de to analyser som udgangspunkt er skabt adskilte, vil der i delkonklusionen i Kapitel 4 - Offentlige planlægnings muligheder, blive forenet i en analyse med fokus både på hvor og hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret kan etablere deres grønne tage.

8 8 2. Metode 2.1 Vores gruppes procesudvikling Projektet bag denne rapport er opstået som en længere proces. Udgangspunktet og fokus for os har til enhver tid været udbredelse af grønne tage i Københavnsområdet. Vi har hele tiden været interesseret i at støtte denne udbredelse, men haft forskellige indgangsvinkler til, hvordan vi ville kunne bidrage og hvem vi kunne indgå samarbejde med for at få flere grønne tage i København. Vores intention om at finde samarbejdspartnere (både blandt private virksomheder eller offentlige institutioner) har haft stor betydning og gjort vores proces kompleks. Herunder beskrives kort nogle af de omstændigheder, der har ledt os til netop det projekt som holdes i fokus i denne rapport Aktionsforskning, konsulentvirksomhed og cykelskure Vores første projektidé var, at vi ville starte en konsulentvirksomhed, som kunne skabe kontakt mellem borgere, offentlige myndigheder og virksomheder, der designer, installerer og vedligeholder grønne tage. Vores mål var at få kontrakter underskrevet af boligselskaber og boligforeninger, så det var garanteret at der ville komme grønne tage på deres ejendomme efterfølgende (formentlig efter vores projektperiode). Vi ville satse på at beplante tage på ubeboede bygninger, som cykelskure, baggårdsskure, busskure og lignende, da forskellige økonomiske og sikkerhedsmæssige barrierer her ville begrænses, samtidigt med at lave bygninger er nemmere tilgængelige og mere synlige. Da vores plan var at påvirke det genstandsfelt vi ville undersøge, valgte vi, at anvende såkaldt A Grunden til vi ikke fortsatte med dette projekt skal både ses i lyset af opdagelsen af muligheder i at samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret og problematikker ved at oprette en konsulentvirksomhed for en meget kort periode uden at besidde ekspertise, samt en frygt for i sidste ende blot at komme til at fungere som sælgere for en virksomhed Områdefornyelse Fuglekvarteret Vi fandt områdefornyelsesprojektet i Københavns Fuglekvarter særligt interessant, fordi der her arbejdes med en omfattende strategi for implementering af forskellige grønne tage projekter,

9 9 samtidigt er dette områdefornyelsesprojekt påbegyndt i 2013, hvilket gav os en chance for at spille en rolle i udviklingen. Vi havde i første omgang en ide til et projekt om at inddrage beboere fra Valmuen eller et andet lokalt værested for socialt udsatte, i forbindelse med et produktionstag som skulle levere varer til en restaurant i Fuglekvarteret, hvilket i et lidt større perspektiv også kunne dreje sig om fødevaresikkerhed i et lokalområde og sammenkobling mellem teknisk og social udviklingen. Efter vores første møde med de to personer fra Områdefornyelse Fuglekvarterets kommunale koordinationsgruppe, der beskæftiger sig med projekter vedrørende grønne tage: projektchef Isaac Abella Appelquist og specialkonsulent Hans Jesper Langebæk, blev vi enige om at hjælpe dem med at videreudvikle strategien for deres overordnede mål og visioner. Derefter besluttede vi at forsøge at bidrage til Områdefornyelse Fuglekvarterets grønne tage indsats ved at fremlægge viden og forslag til, hvor og hvordan deres mål og visioner eventuelt kan opnås ud fra eksisterende fysiske forhold vedrørende tage i Fuglekvarteret og ud fra de rammebetingelser Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder under. Dette projekt er specielt interessant, fordi det er en konkret og samfundsrelevant case, der handler om at udbrede grønne tage i et større omfang i København, hvilket stemmer overens med det fokus vi har haft helt fra starten. Samtidigt har det givet et godt indblik i kommunalt arbejde og regulative rammer. Vi vil senere i kapitlet se nærmere på Områdefornyelse Fuglekvarteret som en del af vores empirisk grundlag for dette projekt (Se afsnit 2.3 Empiri og teori). 2.2 Afgrænsning og refleksioner Helt overordnet beskæftiger vi os med udbredelse af nicheteknologien: Grønne tage, som er c y F W G c systemer (Geels, 2004) har givet os en forståelse for, hvordan der kan ske ændringer i det sociotekniske system, og hvordan barriere som sporafhængighed kan påvirke muligheden for y V G Bulkeley og Kerns teori om forvaltningsformer (læs herom senere i metoden og i analysen) giver en langt dybere indsigt i, hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret kan påvirke udbredelsen af grønne tage. Da vi beskæftiger os med strategi har vi gennem vores proces overvejet vore projekt ud fra teorier og værktøjer såsom backcasting, SWOT (Strengths Weaknesses Opportunities and

10 10 Threats), SOAR (Strengths Opportunities Aspirations and Results) og Appreciative Inquiry, men i sidste ende fandt vi ikke nok gavn i disse i forbindelse med at besvare vores problemformulering til, at inddrage dem direkte i rapporten. Dog har tilgangen i Appreciative Inquiry og SOAR inspireret os til at holde fokus på muligheder frem for begrænsninger for udbredelse af grønne tage (Cooperrider, 2003). Casen Områdefornyelse Fuglekvarterets strategi for grønne tage afgrænser sig til, hvordan udviklingen kan påvirkes i offentlig regi samt til en fysisk steds afgrænsning. Yderligere er der ikke tale om implementering af nybyggeri, men om omlægning af allerede eksisterende tage (Kvarterplan :54). Renovations omlægning af eksisterende tage er særlig relevant at beskæftige sig med, fordi der i Fuglekvarteret ikke er særligt mange uudnyttede kvadratmeter, hvor der kan etableres nybyggeri. Generelt kan grønne tage klare sig på markedsvilkår i forbindelse med nybyggeri, og dermed har det været mere interessant for os at fokusere på den eksisterende bygningsmasse. Samtidigt kan begrønning af nybyggeri bakkes op gennem lovgivningskrav, som det for eksempel er tilfældet i bygningsreglementet for Nordhavnen (Lokalplan nr. 498, 2013). Vi var som udgangspunkt positivt stemt over for grønne tage, og er det stadigvæk, men alle fordelene ved grønne tage følger ikke nødvendigvis med per automatik. Denne diskussion blev kort berørt i problemfeltet, men senere ignoreret på grund af at begrønning (af byen) i sig selv, som udgangspunkt i denne rapport, anses som forsvarligt af princip, og på grund af at det mest af alt gælder om nøje at overveje sine succeskriterier inden man anlægger grønt tag (Kleinlercher, 2012a). I forbindelse med GIS analysen er der i vores projekt også taget helt specifikke afgrænsninger. Disse afgrænsninger vil blive yderligere forklaret i det næste afsnit. Den metode og de kilder vi har benyttet giver nogle begrænsninger i forhold til de videns resultater og den konklusion vi har kunnet fremstille. Derfor skal besvarelsen af problemformuleringen forstås som eksemplificerende fremfor som en fyldestgørende redegørelse for muligheder for omlægning til grønne tage i Fuglekvarteret. 2.3 Empiri og teori Som sagt er denne rapport delt op i to separate analyse dele. Disse to analyser gør brug af hver sin empiri og teori, hvilket vil blive forklaret senere i afsnittet. Der er dog to empiri kilder,

11 11 som bliver brugt til begge analyser og som generelt refereres til løbende i rapporten. Disse er Områdefornyelse Fuglekvarterets Kvarterplan sammen med interview foretaget med repræsentanter fra Områdefornyelse Fuglekvarteret og et interview foretaget med repræsentanter fra Glostrup Ejendomsselskab. Disse præsenteres nedenfor Områdefornyelse Fuglekvarteret Områdefornyelser udvælges på baggrund af dialog mellem flere forvaltninger i kommunen. Ansøgning om Områdefornyelse Fuglekvarteret er udarbejdet af Københavns Kommune og godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Kvarterplan ). I Områdefornyelse Fuglekvarteret sidder en styregruppe som skal sikre, at der inkorporeres borgerinddragelse, samt at kvarterplanen er i overensstemmelse med Københavns Kommunes aktiviteter. Styregruppen er sammensat af borgere fra lokalområdet samt centralt ansatte og er valgt for to et halvt år af gangen (Københavns Kommune, d). Herunder sidder sekretariatet som skal sikre at planerne fuldføres samt skabe kontakt mellem lokale borgere og kommunen. Sekretariatet står også for regnskabet, kommunikation og udfærdigelse af kvarterplanen (Kvarterplan ). Vi har i denne rapport brugt 'Kvarterplan ' for Fuglekvarteret. Det er et plandokument som er vedtaget af Københavns Kommune. I kvarterplanen er der sat fokus på mange aspekter, men vi har i denne rapport taget udgangspunkt i visioner, der omhandler grønne tage. Vi tager udgangspunkt i målsætningen om at etablere m 2 grønne tage inden planperiodens ophør i Fuglekvarteret. I et interview med projektchef Isaac Abella Appelquist og specialkonsulent Hans Jesper Langebæk blev vi klogere på, hvad der lå af specifikke planer for kvarteret (se Bilag 1a 1 ). For eksempel fortalte de to planlagt grønt tagprojekter på toppen af Hans Knudsens Institut kommer til at dække et areal på 600 m 2 intensivt. En anden ting vi fik beskrevet var, at Områdefornyelse Fuglekvarteret ikke direkte kan støtte grønne tage, med mindre de er offentligt tilgængelige. Hans Jesper Langebæk fortalte dog yderligere at princippet om offentlighed er til diskussion og som sådan er svær at sætte præcise regler op for. Pointer både fra 'Kvarterplan ' samt fra vores interview vil løbende blive analyseret i dette projekt. 1 Bemærk at ikke alle interview med repræsentanterne fra Områdefornyelse Fuglekvarteret ikke er optaget og med som bilag.

12 Glostrup Ejendomsselskab For at lære mere om de processer og incitamenter, der kan føre til skabelsen af grønne tage på private boligforeninger, undersøgte vi Glostrup Ejendomsselskab, et beboelsesområde, der allerede har omlagt og er i færd med at konvertere deres eksisterende konventionelle tage til grønne tage. Vi antager i dette projekt at handlingsgrundlag i en ejendom i Glostrup vil være meget lig handlingsgrundlaget i en ejendom i Fuglekvarteret. Vi var derfor især interesseret i at høre om, hvilke specifikke netværk, finansieringsordninger, tidsrammer og beslutningsstrukturer, der førte til Glostrup Ejendomsselskabs grønne tage. Vi interviewede to personer, som var medvirkende til denne proces: Ronny Hjordt-Nielsen fra KAB Boligselskab, og David Nielsen- Ourø, formand for Glostrups ejendomsselskab (Bilag 1b). Glostrup Ejendomsselskab består af 995 lejemål fordelt på fire afdelinger i Glostrup Kommune. Alle lejligheder i ejendomsselskabet er ligesom i Fuglekvarteret placeret i fleretagers tæt-bebyggelse. Ejendomsselskabet er 100 procent beboer ejet og drevet med en direkte valgt bestyrelse. Alle beslutninger om boligområdets drift varetages af bestyrelsen, på vegne af beboerne, men økonomi spørgsmål skal altid til afstemning blandt beboerne. KAB Bolig er hyret af ejendomsselskabet til at hjælpe med vedligeholdelse. Boligforeningens grønne tage udvikledes som en del af et forslag fra KAB Bolig til en helhedsorienteret LAR-løsning til områdets oversvømmelses problemer. Ud over grønne tage på beboelsesbygninger og parkeringshuse, omfatter det samlede LAR projekt også et såkaldt grønt kloaksystem. Ideen om at konvertere til grønne tage blev dermed foreslået som en praktisk LAR og tagdækning løsning, samt som et godt økonomisk alternativ til traditionelle tagløsninger. Glostrups Ejendomsselskabs grønne kloaker samt garagernes grønne tage er delvist finansieret af Realdania. Den resterende del af arbejdet, herunder de grønne tage, betales gennem huslejen af de bosiddende medlemmer i ejendommene Analysedel 1 Den første del af analysen undersøger de fysiske betingelser ud fra tekniske forhold i forbindelse med omlægning til grønne tage. Gennem research viste især tre fysiske betingelser sig at være afgørende i forbindelse med omlægning til grønne tage, nemlig taghældning, bæreevne og alder. Alle disse fysiske forhold kan i princippet overvindes, hvis man er villig til at betale ekstra omkostninger for henholdsvis særlig teknik (hvis hældningen ikke er egnet), forstærkning af bygningskonstruktionen (hvis bæreevnen ikke er tilstrækkelig) og unødvendig

13 13 omlægning (hvis taget ikke er så gammelt og slidt at det bør skiftes). Ud af de tre kriterier har vi haft mest fokus på og bedst mulighed for at undersøge tagenes hældning. Som det fremgår flere steder i rapporten ville det være yderst belejligt med mere viden om hvilke tage i området, der står til snart at skulle renoveres, men denne information har vi ikke været i stand til at fremskaffe ordentligt. Tagets alder kan dog i højere grad reduceres til et økonomisk spørgsmål, hvorimod tagets hældning også er afgørende for menneskers sikkerhed og muligheder for benyttelse. Bæreevnen kan naturligvis også ses som et sikkerhedsspørgsmål, men kan ligesom tagets alder reduceres til et økonomisk spørgsmål (om at forstærke bygningskonstruktionen). Viden i dette kapitel er baseret på sekundær empirisk data indsamlet med det Geografiske Informations System (GIS) ArcMap 10.2 og oplysninger fra Bygning- og Boligregistret (BBR), samt med primær empiri fra interviews og observation af området. I dette afsnit analyseres der på to forskellige skalaer. Den største skala i denne analyse er Fuglekvarteret som geografisk område. Denne skala beskrives primært med information fra GIS. Den mindste skala i dette kapitel er enkelte bygninger Empiri Den første del af analysen er baseret på GIS. Der er både før og efter denne analyse foretaget observationer i området. Disse observationer er sket både ved hjælp af iagttagelse af området, samt ved at studere digitale luftfotos. Vi har til fremstilling af GIS kort genbrugt en fremgangsprocedure fra et tidligere semester projekt (Bendsen et.al, 2013). I programmet ArcMap 10.2 tages der udgangspunkt i oplysninger fra Geodatastyrelsen og DSM (Digital Surface Model). Først og fremmest er Fuglekvarteret med alle bygninger klippet ud ved hjælp af clip-tool i ArcMap. Det gør at al senere analyse kun sker på baggrund af bygninger og arealer i netop vores case område. Ved hjælp af DSM højde kort og slope-tool er der på hver bygning skabt hældningsgrader for celler (arealer) på 1,6 gange 1,6 meter. Dette betyder at alle celler vi opererer med i dette projekt, dermed har visse begrænsninger i forhold til at tage højde for mindre områder (end førnævnte 1,6 gange 1,6 meter). Således kan for eksempel karnapper og skorstene have stor betydning for, hvordan hældningen i den enkelte celle vurderes. Hermed kan celler af ArcMap blive betragtet som egnet hældning, selvom det ikke er tilfældet og som uegnet selvom cellen faktisk er egnet. Det er derfor vigtigt altid efterfølgende at se nærmere på de bygninger, man skal analysere. Denne

14 14 omstændighed bliver videre eksemplificeret ved hjælp af digitale luftfotos i analysen (se afsnit Geografisk Informations System (GIS) analyse). For mere information om brugen af ArcMap se Bilag 7 - ArcMap tool kit. Det første kort, som er produceret i ArcMap viser hældninger fra 0 til 80 grader. Grænsen på 80 grader er valgt, fordi der sjældent vil forekomme taghældninger, der er større. Kortet er produceret for at vise variationen af taghældning i Fuglekvarteret, helt uden de metodiske til og fravalg vi har lavet på de følgende kort. Efter dette kort fremvises kort, som skal give et bedre billede af taghældningerne ved hjælp af forskellige parametre. Det først parameter er at fremstille taghældningerne i intervaller, som er interessante for grønne tage. Her er valgt hældningerne < 10, 10-30, og > 45. Dette er for at overskueliggøre hvilke tage, der har arealer, som er brugbare til grønne tage. Grænsen på de 10 grader er valgt at blive fremvist og analyseret for at kunne se, hvor intensive grønne tage kan retrofittes i Fuglekvarteret, da intensive tage er et klart fokus fra Områdefornyelse Fuglekvarteret. 30 graders grænsen er sat, fordi ekstensive grønne tage ikke kræver særlig teknik før efter 30 grader. Grænsen på 45 grader er sat, fordi det stadig er en mulighed at arbejde med hældninger på op til 45 grader, mens der normalt ikke udbydes løsninger for højere hældning (FLL Guidelines, 2002). I dette projekt er det valgt ikke efterfølgende at kigge nærmere på tage med hældning på over 30 grader, fordi fokus er at identificer nogle af de mest egnede og oplagte arealer, som ikke kræver særlig teknik. Det anses i dette projekt som mindre sandsynligt at en boligforening vælger at omlægge til grønne tage, hvis ikke hele taget kan retrofittes. Derfor er det næste parameter, der er lagt på kortet en opgørelse af, hvor mange procent af det enkelte tag, der har egnede hældninger. Dette er både gjort for op til 30 graders hældning og for op til 10 graders hældning. Disse kort er fremstillet for at vise, hvilke tage der er mest oplagte at retrofitte, fordi størstedelen af taget kan retrofittes. Senere er kortet over procent af taget, der er egnet og kortet, som viser de enkelte celler med egnet hældning lagt ovenpå hinanden. Dette er gjort, for at give et overblik over alle oplysninger vi har indsamlet gennem GIS. Til videregående analyse af Bygnings- og Boligregistret (BBR) oplysninger har vi udvalgt syv tage i Fuglekvarteret. Disse syv tage er udvalgt både på baggrund af deres procentvise egnethed, sammenhængende egnede celler og størrelsen på taget. Størrelsen på taget har vi i dette projekt

15 15 valgt at fokusere på, fordi Områdefornyelse Fuglekvarteret har et mål om m 2 grønne tage inden Bygnings- og Boligregistret er et offentligt register med oplysninger om enkelt matrikler i kommuner. I dette projekt har vi hentet information om de syv udvalgte tage enkeltvis (se Bilag 5 - BBR oplysninger). Vi har hentet oplysninger om opførelsesår, tagmateriale og ejerforhold. Opførelsesår er udvalgt, fordi det ifølge Castleton et. al, 2010 som regel er muligt at opføre et ekstensivt tag, hvis taget er fra før Dermed er denne oplysning brugt i analysen til at vurdere, hvorvidt taget kan antages at være egnet i forhold til bæreevne. Det er dog vigtigt at pointere, at der stadig i sidste ende skal laves ekspertvurdering af taget. Information om tagmaterialet er hentet, fordi man kun på nogle tagmaterialer kan retrofitte grønne tage (Bilag 6 - Egnet tagmateriale). Det er kun på built-up og tagpap, at taget kan installeres direkte på det eksisterende tag, ellers skal det gamle tag fjernes, inden man kan retrofitte et grønt tag. Ejerforhold er indhentet for at kunne vurdere, hvilke muligheder Områdefornyelse Fuglekvarteret har for at påvirke udviklingen af grønne tage på det enkelt tag. Denne analyse afsluttes med et overblik over, hvor mange kvadratmeter man potentielt kunne retrofitte på disse syv udvalgte tage. Grunden til at vi ikke har valgt at analysere flere af tagene med BBR oplysninger, skyldes at bæreevnen og behov for renovation kun kan skønnes ud fra oplysningerne, men ikke garanteres og dermed ikke direkte benyttes som beslutningsgrundlag. Yderligere er BBR oplysningerne inddraget for at give indblik i empiriske grundlag at eksemplificere forskellige aspekter ud fra Analysedel 2 Anden analysedel ser først teoretisk på, hvordan en udvikling kan præges i offentlig regi. Derefter fremlægges en empirisk undersøgelse af de forskellige lovgivninger og tiltag, som allerede påvirker udbredelsen af grønne tage i Københavns Kommune. Ud fra dette teoritiske og empiriske grundlag diskuteres Områdefornyelse Fuglekvarterets muligheder for at udbrede grønne tage i kvarteret, hvilket ender ud i mere eller mindre konkrete forslag til, hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret kan påvirke omlægning af nogle af de potentielle grønne tage, der blev identificeret i første analysedel.

16 Teori Til at undersøge, hvordan en udvikling kan præges fra offentlig regi er valgt Bulkeley og Kerns (2006) teori om fire forvaltnings muligheder. Denne teori danner et godt udgangspunkt til at forstå de indgangsvinkler, det offentlige kan benytte til at påvirke miljømæssig udvikling. Bulkeley og Kerns teori er baseret på undersøgelser lavet i Tyskland og England, og fremstår som en induktiv teori om praksis brugt i disse lande til at påvirke borgeres miljøhandlen. Det kan være problematisk at bruge en teori som er skabt i en anden kontekst, men for at sikre os at denne teori også er relevant i en dansk kontekst er der indhentet pointer fra danskerne Holm og Staunings videreudvikling af Bulkeley og Kerns teori (Holm & Stauning, 2007) Empiri Den empiriske del af denne analysen er baseret på lovgivnings- og plandokumenter fra EU og Københavns Kommune. Denne sekundære empiri fortolker og analyserer vi ud fra den ovennævnte teoriramme. Vi har i analysen forsøgt at opstille en kronologisk rækkefølge af, hvordan udviklingen af grønne tage har vundet indpas i en dansk og københavnsk kontekst. Blandt andet derfor er der sikkert nogle relevante dokumenter og reguleringer, som er oversete i denne rapport. Denne del af analysen lægger ud med en oversigt over international lovgivning, som har ført til at vi i Danmark begyndte at sætte grønne tage på dagsordenen. Her er tale om Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet, som er EU direktiver. Disse to fordre ikke specifikt grønne tage som en løsning, men sætter nogle love og mål op i forhold til behandling af vand i medlemsstaterne, som i Danmark har ført til, at man har valgt at bruge grønne tage som en mulig løsningsmodel. Herefter ses der nærmere på de plandokumenter, som er videreudviklet på baggrund af disse direktiver. Først og fremmest er det Spildevands- og Klimatilpasningsplanen, som er blandt de første offentlige dokumenter, der foreslår grønne tage i Københavns Kommune som én mulig løsning på adskillige fremtidige klimaproblemer. Disse to dokumenter er ikke lovgivning, men mere plandokumenter. Ud fra disse ses der nærmere på specifik lovgivning i Københavns Kommune, som har været og vil være med til at forøge udbredelsen af grønne tage i kommunen. Til sidst ses der nærmere på plandokumentet fra Områdefornyelse Fuglekvarteret for at give et indblik i, hvilke mål der ligger for området. Det er vigtigt at pointere at dette plandokument

17 17 ikke er retsligt bindende. Dette faktum fjerner dog ikke det interessante i at undersøge mulighederne for at opnå dem.

18 18 3. Teknologi og fysiske omstændigheder Det afsnit forsøger at besvare spørgsmålet: Hvor er det ud fra fysiske kriterier muligt at opstille Områdefornyelse Fuglekvarterets m 2 grønne tage? For at opstille et grønt tag på eksisterende bygningsmasse er der specifikke karakteristika, som det eksisterende tag skal opfylde for at være egnet til formålet. I dette afsnit ses der nærmere i forhold til, hvordan den relaterer sig til Områdefornyelse Fuglekvarterets mål om at opstille m 2 grønne tage på den eksisterende bygningsmasse (Kvarterplan ). Dette gøres for at undersøge om der er tage nok til rådighed i kvarteret, der er egnet til at omlægge. Afsnittet diskuterer først de fysiske omstændigheder og ser nærmere på de tre vigtigste: 1) tagets hældning, 2) tagets og husets bæreevne og 3) alderen på taget. Herefter laves en Geografisk Informations Systems (GIS) analyse på tagenes hældning i Fuglekvarteret, som bygges videre på med information fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) angående tagets byggemateriale og alder. Alt sammen for at få en fornemmelse af, om bydelen passer til målet om m 2 grønne tage, samt for at finde eksempler på tage i Fuglekvarteret, som kan være særligt relevante at inddrage i Områdefornyelse Fuglekvarterets planer. I det følgende kapitel (Kapitel 4) ses nærmere på miljømæssige planlægnings muligheder i Københavns Kommune og Områdefornyelse Fuglekvarteret, hvilket sammensættes med resultaterne fra denne analyse. 3.1 Grønne tages opbygning Et grønt tag består af flere elementer som kan retrofittes på de eksisterende tag. I Figur 3.1 nedenfor ses, hvordan et grønt tag er opbygget. Det første skridt er at lægge en vand- og rodtæt membran, som skal holde vand og rødder væk fra den eksisterende tagkonstruktion og sikre at denne ikke ødelægges. Det er meget vigtigt at denne del af det grønne tag installeres af eksperter, da det er det eneste forsvar mod vandskader i selve den underliggende tagstruktur (Esbirk & Junker, 2010). Herefter placeres drænlaget som skal sørge for at overskydende vand ledes væk fra taget og ned i tagrenden eller ved et fladt tag i tagbrønde, samt at planterne ikke tørrer ud under længere perioder uden nedbør. Ovenpå dette placeres et tekstilfilter (geotextil), som skal

19 19 sikre, at der ikke samles jord i drænlaget, hvorved vandafledningen stoppes. Herefter lægges et jordlag og et vækstlag (substrat lag), som er de lag, hvori selve planterne skal gro. Planterne kan differentiere mellem lave sedum urter og græsser til høje træer alt efter, hvilken type grønt tag man vil konstruere (Grønne tage, 2011). Figur 3.1 Princippet i opbygning af et grønt tag. Kilde: Grønne tage, 2011:4 Grønne tage deles oftest op i to kategorier: Ekstensive grønne tage og intensive grønne tage 2. Der kan skelnes mellem de to på baggrund af substrat lagets tykkelse (Mentens et. al, 2005:218), på baggrund af brugen af det grønne tag eller hvordan taget konstrueres på den eksisterende bygningsmasse (FLL Guidelines, 2002:12). Som det kan ses i Tabel 3.1 nedenfor har de to typer af grønne tage meget forskellige kvaliteter. Når man går fra ekstensivt til intensivt grøn tag stiger taget i pris samtidig med at vedholdelsen også stiger. Disse priser er specielt afhængige af, hvor let tilgængelige tagene er og dermed hvorvidt der skal bruges stilladser under opsætning (Esbirk & Junker, 2010). Som det ydermere kan ses af figuren er det svært at estimere, hvad et intensivt tag koster da det er helt afhængigt af, hvad køberen vælger at få lavet. Et stort spørgsmål er også, hvor stor prisen er i forhold til at få installeret et traditionelt tag uden grønne elementer. Ifølge Københavns Kommune koster det cirka 1,6 gange så meget at få lavet et grønt tag i forhold til et traditionelt tag (Retningslinjer for Grønne tage, 2010). Omvendt beskytter grønne tage underliggende 2 En tredje type kaldet semi-intensive eller simple intensive grønne tage er i de senere år blevet brugt og kan c

20 20 tagoverflader fra UV stråling, ekstrem varme og kulde, og vindskader. Således giver korrekt installeret og vedligeholdt grønne tage i dag et forventede levetid af år (Green Roofs Technology, 2013), hvor traditionelle tagfilt og tagpaps tag kun kan holde år (Castleton et. al, 2010). Dette betyder dermed at selvom grønne tage er en stor investering nu og her, så vil det give renovations besparelser i fremtiden. Til gengæld kan et normalt tegltag holde år (Esbirk & Junker, 2010). Omvendt konstaterer Esbirk og Junker at man kan opsætte et grønt tag til samme pris som en større renovation af tegltage. Samtidig med pris og vedligeholdelse stiger substrat lagets tykkelse også, hvilket gør de intensive grønne tage meget tungere. Denne øgede vægt har stor indflydelse på, hvor de intensive grønne tage kan placeres på den eksisterende bygningsmasse, eftersom disse huse ikke er bygget til at inkorporere grønne tage. Generelt kan man sige at ekstensive grønne tage kan placeres på mange flere eksisterende tage, da kravene fra disse i forhold til hældning og bæreevne er meget mindre. Ekstensive grønne tage Intensive grønne tage Vegetation Græs, mos, sedum planter. Græs, urter, blomster, træer etc. Substrat tykkelse 4-20 cm cm Hældning < 30/45 grader < 10 grader Vedligeholdelse Lav Høj Vægt af taget kg/m kg/m 2 Pris (anslået) kr/m 2 N/A Tabel 3.1 Sammenligning af ekstensive og intensive grønne tage. Kilder: IGRA, 2013b; Mentens et. al,2006; FLL Guidelines 2002; Esbirk & Junker, 2010; Castleton et.al, 2010:1588f Hældning Selvom det er muligt at lave lodrette grønne vægge 3 er taghældning en afgørende faktor for grønne tage. Der er diskussion om, hvor stor hældningen højst må være for ekstensive tage. Generelt siger man at de bør installeres på taghældninger mellem 0-30 grader, selvom de i dag kan installeres på hældninger helt op til 45 grader (FLL Guidelines, 2002). I dette projekt bruges 30 grader som maksimum for ekstensive tage for at sikre, at der ikke bliver lavet en overvurdering af, hvor mange kvadratmeter potentielle grønne tage, der kan installeres i 3 Disse kræver dog en anden teknologi end grønne tage (IGRA, 2013a).

21 21 Fuglekvarteret; og på grund af at det er mindre teknisk omstændigt at arbejde med en hældning på maksimum 30 grader (Barsmark, u.å). For intensive grønne tage opererer man med en hældning på mellem 0-10 grader. Dette hænger sammen med sikkerhed så hverken folk, jord eller planter ryger ned fra tagene. Hvis det grønne tag skal være optimalt som LAR løsning og til at tilbageholde og forsinke nedbørsmængde bør taget være max 5 grader. Generelt stiger absorbering med lavere hældning og større substrat lag og falder med højere hældning og mindre substrat lag Bæreevne Generelt stiger tagets egenbæreevne med hældningen på taget, hvilket vil sige at det generelt er mere sandsynligt, at et tag kan bære et grønt tag, hvis taget har en hældning (Esbirk & Junker, 2010). Som det er afspejlet i tallene næstnederst i Tabel 3.1 kan grønne tage være tunge når de er mættet med nedbør, så det er afgørende om bygningen er stærk nok til at bære eventuel ekstra vægt. Det er derfor altid vigtigt at få lavet en strukturel vurdering af den statiske struktur af det eksisterende tag, inden man installere et grønt tag (Munby, 2005:20). En statisk vurdering er baseret på det svageste punkt på taget og hvor meget netop dette punkt kan bære (Esbirk & Junker, 2010). Dette bliver determinanten for, hvor meget hele taget kan bære også selvom andre dele af taget kan bære mere vægt. Hvis man også overvejede de andre punkter og deres bæreevne kunne man i fremtiden lave mere diverse grønne tage, hvor man for eksempel lavede intensive områder og ekstensive områder på det samme tag. Esbirk & Junker (2010) fastslår at man på en struktur der i dag bærer et tegltag kan retrofitte et ekstensivt grønt tag, fordi tegltag vejer omkring 45 kg/m 2, hvorimod et simpelt ekstensivt tag kan veje ned til 35 kg/m 2 (Se Tabel 3.1). Samtidig har de (Esbirk & Junker, 2010) på et traditionelt Københavnertage (Mansardtage 4 ) lavet en statisk vurdering som viste at denne type tag kan bære 64 kg/m 2 uden yderligere styrkning af strukturen og dermed uden ekstra udgifter. Intensive grønne tage kan kræve en meget stærkere underliggende bygningsstruktur end ekstensive tage. Mens et uegnet strukturelt tag kan blive forstærket, er det vigtig at påpege, at det normalt er nødvendigt at kigge på hele bygningsstrukturen for at sikre, at bygningen er egnet til den ekstra vægt, som overliggende grønne tage kan tilføje. Derfor kan det være kompliceret og dyrt at opstille grønne tage på bygninger, som ikke er designet til dem. 4 Et Mansardtag er et tag som har en høj hældning på det yderste af taget mens tagets midte er fladt.

22 Alder For så vidt kan man sige at tagets alder kun er afgørende, fordi det er uhensigtsmæssigt og usandsynligt at folk vælger at betale penge for at få installeret et grønt tag, medmindre de alligevel skal renovere i den nærmeste fremtid. De økonomiske fordele vil blive størst, hvis man omlægger til grønt tag i forbindelse med en forestående renovation frem for at få installeret et grønt tag på et nyligt renoveret tag (Se afsnit 4.3 Kvarterplanen). I Glostrup skete omlægningen eksempelvis i forbindelse med en nødvendig renovation, mens der ikke har været forslag til beboerne om at skifte de tage som ikke har brug for renovation endnu, på trods af at enkelte af disse beboere har efterspurgt en lignende omlægning af deres tage (Bilag 1b - Interview med Ronny Hjordt-Nielsen og David Nielsen-Ourø). I en rapport påstås det ydermere at, hvis en bygning er over 35 år gammel, er den som regel bygget med så stor ekstra bæreevne kapacitet, at et ekstensivt grønt tag kan installeres på toppen (Castleton et. al, 2010). I den forbindelse kan man sige at bygningens alder kan sammenkobles med tagets statiske vurdering, da chancen for at man kan installere et grønt tag forøges, hvis ens y Potentielle grønne tage i Fuglekvarteret Som beskrevet ovenfor er etablering af grønne tage afhængig af flere fysiske og teknologiske faktorer samt teknisk viden om grønne tag og deres konstruktion. Følgende kommer analysen af hældningen på bygningsmassen i Fuglekvarteret. Analysen vil fokusere både på en vurdering af, hvor mange kvadratmeter og hvilke tage, der umiddelbart er mulige at retrofitte grønne tage på i Fuglekvarteret, med henblik på de ekstensive grønne tage med en hældning på max 30 grader samt de intensive med en hældning på max 10 grader. Efterfølgende vil der med henblik på tagets struktur og alder laves en videre analyse og vurdering af, hvilke tage Fuglekvarteret kan fokusere på for at opnå deres mål om m 2 grønne tage i kvarteret Geografisk Informations System (GIS) analyse I programmet ArcMap 10.2 er der til dette projekt blevet fremstillet et kort, som viser hældningen på tagene i Fuglekvarteret.

23 Figur 3.2 Kort over taghældninger i Fuglekvarteret se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. 23

24 24 På det første kort (Figur 3.2) ses Fuglekvarteret indrammet af en blå polygon 5. Kortet viser de hældninger, der er målt på alle tagene i området fra 0 graders hældning til 80 graders hældning. Som det ses af kortet er mange felter grønlige, hvilket vil sige at deres hældning er under 30 grader. Figur 3.3 Kort over maksimale taghældninger for ekstensive og intensive grønne tage se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. Det næste parameter der er lagt på kortet (Figur 3.3) er at alle taghældninger mellem 30 og 45 grader fremstilles som orange da de i dette projekt anses som ikke egnede til forgrønning men dog stadig ville kunne begrønnes med nyere teknologi. Taghældninger over 45 grader er fremstillet som røde, da de ikke anses som anvendelige til grønne tage. På kortet vises samtidigt hældninger på op til 10 grader, der er egnede til intensive tage med mørkegrøn og hældninger mellem 10 og 30 grader vises med lysegrøn. De lysegrønne og mørkegrønne er dermed alle 5 Samtidig kan man på dette kort se de større veje som indhegner området navnligt Frederikssundsvej i nord, Hulgårdsvej mod vest, Borups Alle og Hillerødgade mod syd og Nordre Fasanvej udgøre den østlige grænse.

25 25 egnede til ekstensive grønne tage ud fra kriteriet om taghældning. Det er ud fra kortet tydeligt at mange tagflader har egnede arealer til grønne tage. Ud fra kortet kan man umiddelbart udpege to delområder, hvor bygningsmassen er meget egnet til grønne tage (Figur 3.4). Et område mod øst (Delområde 1 6 ) som konstitueres af meget forskelligartede bygninger i et tæt bebygget område. Det andet delområde (Delområde 2 7 ) ligger i den vestlige del af Fuglekvarteret, som primært består af større bygninger, der er spredt ud over et større areal. På baggrund af disse iagttagelser kan man sige at installation af grønne tage vil have specielt stor effekt i Delområde 1, da der i dette område er meget få arealer med mulighed for begrønning. Bygninger som ligger uden for disse to områder har alle store arealer på tagene som har større hældning end 30 grader, hvilket er i god overensstemmelse med observationer foretaget i området, som også udpegede de to delområder som specielt egnede inden en GIS analyse var igangsat. 6 Delområde 1 ligger langs den østlige ende af Ørnevej og langs Glentevej. 7 Delområde 2 ligger indkranset af den vestlige ende af Ørnevej og Stærevej.

26 26 Figur 3.4 Kort over de områder med størst potentiale for grønne tage se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. Ud fra Figur 3.3 og 3.4 er det meget tydeligt at tagene i området ikke alene har hældninger under 30 grader eller 10 grader, men at der på de enkelte tage er fordelt forskellige hældninger. Der er i de følgende kort derfor visuelt blevet fremstillet, hvor stor en procentdel af de enkelte tage, der er henholdsvist under 30 grader (Figur 3.5) og under 10 grader (Figur 3.6). På kortene ses en procentvis opdeling af tagene, som går fra under 30 procent og op til 100 procent med farveskift for hver 10. procentsats. Desto flere procent af taget, der er under den angivne hældning (< 30 eller < 10) går farven fra hvid til sort. Dermed bliver en større flade af taget j På Figur 3.5 er det tydeligt at mange af de bygninger, der afgrænser sig til i de to delområder, har høje procentdele, der har under 30 graders hældning. I begge delområder har mange af tagene mere end 70 procent med hældning under 30 grader. Samtidigt har områderne, der ligger uden for delområderne meget lavere procentdel af taget med en brugbar hældning. Det er her vigtigt at pointere, at selvom under 30 procent af et tag har en passende hældning, kan det sagtens tænkes, at de ville kunne få et grønt tag på disse egnede arealer.

27 27 Figur 3.5 Kort over hvor stor procentdel af de enkelte tage, der har en hældning under 30 grader se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. I Figur 3.6 er det procentdel af tagene, der har en hældning på under 10 grader, der er fremstillet. I forhold til Figur 3.5 er det tydeligt, at det er meget færre tage, som har høje procent af egnet hældning til intensive grønne tage. Dog er der specielt i delområde 2 en del af tagene, som har en høj procentdel af tagfladerne som er under 10 grader. Dette er mere begrænset i delområde 1, men mange af de store tagflader har dog alligevel forholdsvist høje procentdele af taget, som er under 10 grader, hvilket gør, at selvom ikke så mange procent af taget har en egnet hældning, så er der stadigt et ganske stort kvadratmeter antal at hente på netop disse tage. Dermed kan man sige at kortet over procentdelen af tagfladen med under 10 eller 30 grader altid skal sammenlignes med Figur 3.4 da dette kan give et nyt billede over, hvor disse egnede hældninger er sammenhængende. En sammenlægning af netop disse kort er skabt til den videre analyse af BBR oplysninger og kan ses i Figur 3.9 og 3.13 nedenfor.

28 28 Figur 3.6 Kort over hvor procentdel af de enkelte tage, der har en hældning under 10 grader se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. Når man kigger på Figur 3.5 og Figur 3.6 skal man også huske at holde sig for øje, at de ikke ekskluderer hinanden. Dette vil sige at kortet med under 30 graders hældning også tager hældninger under 10 grader med som en del af procentsatsen. Dermed kunne det tænkes, at man på nogle af tagene både kan inkorporere intensive arealer og ekstensive arealer med grønne tage alt efter, hvordan tagets hældning er på de forskellige flader. Man skal samtidigt også huske på at ArcMap inddeler området i celler af 1,6 meter gange 1,6 meter. Dette giver unægteligt nogle usandheder i forhold til den faktiske hældning i hver celle. Samt at for eksempel skorstene og karnapper kan ændre betydeligt på tagets hældning i denne fremstilling i forhold til den virkelige verden (Se Kapitel 2 - Metode).

29 29 Taghældning M 2 ialt i Fuglekvarteret (71-100%) M 2 < 30 grader m m 2 < 10 grader m m 2 Tabel 3.2 Kvadratmeter og procentdel af tagene i Fuglekvarteret, som har en hældning under 30 grader og under 10 grader. For at kunne sammenligne de ovenstående kort med Områdefornyelse Fuglekvarterets vision om m 2 grønne tage, er der hentet information om kvadratmeter fra GIS kortene. Tabel 3.2 viser, hvor mange kvadratmeter der er i alt i Fuglekvarteret med under 30 grader og under 10 grader. Her ses, at der i alt i kvarteret er næsten m 2 tagflader, som har en hældning på under 30 grader. Dette tal viser det specifikke potentiale, som Fuglekvarteret har, hvis hver enkelt egnede kvadratmeter blev begrønnet. Tallet er meget højere end Områdefornyelse Fuglekvarterets egen vision, men man kan samtidigt sige, at det nok er ganske usandsynligt, at der bliver installeret grønne tage, hvis et tag kun har ganske få kvadratmeter eller ganske få procent af tagfladen som er egnet til grønne tage. Det er derfor udvalgt at det kun er de tag med den højeste procentdel ( %) af taget med hældning under 30 grader, der beregnes og videre analyseres på. Dette giver et areal på m 2 som har en hældning under 30 grader og som befinder sig på et tag, hvor mere end 70 procent af taget er under 30 grader. Dermed kan man med den eksisterende bygningsmasse sagtens nå op på de m 2 i Fuglekvarteret. I samme tabel vises også tallene for under 10 graders hældning. Her ses at lidt over m 2 af tagfladerne har en hældning på under 10 grader. Det er igen blevet valgt kun at fokusere på bygninger med de højeste procentdel egnet areal, hvilket resultere i at cirka m 2 kan retrofittes med intensive grønne tage på baggrund af hældning. Med udgangspunkt i Figur 3.5 og 3.6 er der følgende lavet en udvælgelse af større bygninger med høje procentdele med egnede hældninger. For tage med hældninger under 30 grader er der udvalgt tre forskellige bygninger og fire for tagene med hældninger under 10 grader. På baggrund af denne udvælgelse og observationer foretaget på et luftfoto blev nogle af de bygninger som GIS analysen har fremvist som egnede dog erkendt som ikke egnede. Et eksempel er en bygning længst mod sydøst som på Figur 3.5 fremstår som egnet, men hvis man laver en observation må det konstateres at taget struktur er for komplekst til at installere et grønt tag (Figur 3.7). Det samme gør sig gældende for taget i Figur 3.8 som ud fra GIS analysen viser

30 30 at taget er meget velegnet til ekstensivt grønt tag, mens en nærmere observation dog viser et tag som ikke er særlig egnet, fordi der er meget komplekse strukturer på tagfladen. Dette taler også for at en GIS analyse ikke kan give et eksakt billede af potentialet, men mere kan bruges som en grov udpegning af potentielle tagflader, der kunne være egnede til en videre analyse. Figur 3.7 Luftfoto af et uegnet tag. Google Figur 3.8 Luftfoto af et uegnet tag. Google Bygnings- og Boligregistret (BBR) analyse Der synes umiddelbart at være mange kvadratmeter i Fuglekvarteret, som er egnet til intensive og ekstensive grønne tage. Som tidligere nævnt er der dog flere omstændigheder, som har

31 31 indflydelse på, hvorvidt man kan retrofitte et grønt tag på en bestemt bygning. Der er den statiske vurdering, som skal beregnes af eksperter. Denne viden er ikke i dette projekt hentet ind for hvert enkelt hus, men der vil i det følgende ses nærmere på opførelsesår samt tagmateriale for de syv udvalgte bygninger benævnt i sidste afsnit. Disse oplysninger hentes for hver enkelt ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR) hjemmeside (Offentlige Informationsserver). Figur 3.9 Kort over tage med 30 grader og forefindelsen i procent samt placeringen af de egnede arealer med 30 grader se også Bilag 3. Geodatstyrelsen.

32 32 På Figur 3.9 kan man se de tage, der er udvalgt til at kigge nærmere på i den følgende analyse. Kortet er en sammenlægning af Figur 3.3 og Figur 3.5 og viser dermed både, hvor mange procent af taget har en egnet hældning - illustreret i grålige nuancer, samt hvor disse egnede arealer er placeret på taget, hvilket er illustreret med grøn. De tilbageværende grålige nuancer afslører dermed de sporadiske områder på tagene, som ikke har en egnet hældning. Tagene er udvalgt, fordi mere end 70 procent af taget har en egnet hældning og har store sammenhængende arealer, der kan begrønnes, samt fordi de er store og man derved vil kunne installere mange kvadratmeter. De første ejendomme, der nu kigges nærmere på, ligger på Nordre Fasanvej 277 og Frederikssundsvej 9 og indtager en hel blok (Figur 3.10). I bygningen findes forskelligt erhverv som består af indkøbsmuligheder, træningscenter og lignende. Samtidigt ligger der også en rockerborg i boligen 8. Det er en stor tagflade, hvor der ud fra vores kort er procent egnet til ekstensivt grønt tag og procent af taget, der er egnet til intensivt ud fra taghældning. I alt ville man på dette tag kunne konstruere m 2 ekstensivt grønt tag. Husene er bygget i 1900 og 1970, og man kan derfor regne med, at huset kan holde til den ekstra vægt fra et eventuelt ekstensivt grønt tag, fordi de er over 35 år gamle. Som det kan ses i Bilag 5 - BBR oplysninger, er tagmaterialet registreret som andet materiale og fibercement. Ifølge Ulrik Reeh fra virksomheden Veg Tech kan man ikke bygge et grønt tag direkte ovenpå fibercement, da det er for glat. Dette tag ville derfor skulle fjernes og erstattes, inden man kan lægge det grønne tag. Spørgsmålet er så om man ville kunne få alle de private virksomheder med på ideen om at skulle investere ekstra for et tag der holder længere. Figur 3.10 Luftfoto af Nordre Fasanvej 277 og Frederikssundsvej 9. Google 8 Som rockerne måske er et godt eksempel på, så kan ejerforholdene selvsagt have betydning for beslutningsgrundlaget og incitamenter for etablering af grønne tage, men ejerforholdene har også betydning for Områdefornyelse Fuglekvarteret muligheder for at give støtte, hvilket kommer frem senere i analysen.

33 33 Det næste tag, der er fremhævet gennem GIS undersøgelsen, ligger på adressen Hejrevej 26 (Figur 3.11). Dette tag er igen sammensat af to matrikler. Husene er bygget i 1973 og 1980 og man kan derfor ikke umiddelbart henlede til alderen for at være sikker på, om huset kan understøtte den ekstra vægt et grønt tag påføre. Til gengæld er begge tage af y B -up 9 U R mulige at belægge med grønt tag direkte på den eksisterende struktur. Boligen huser en privat sprogskole samt et kontorareal. Boligen er privat ejet. Ud fra et luftfoto kan man se, at der allerede er en terrasse på taget og dermed ville et grønt tag formentligt sagtens kunne bygges og måske endda bruges som ekstra have. Vores beregninger i ArcMap viser at man på dette tage ville kunne bygge m 2 ekstensivt grønt tag. Den tredje udvalgte bygning befinder sig på Tranevej 25 (Figur 3.12). Ud fra hældnings kortene er der procent af taget, der er egnet til ekstensivt tag og der er egnet til intensivt. GIS beregninger viste at taget ville kunne få retrofittet m 2 grønt tag. Ved et nærmere kig på taget kan man se, at det er et Mansardtag. Som beskrevet tidligere er det umiddelbart muligt at lave ekstensive grønne tage på denne type tage. Samtidigt er taget lavet af tagpap som man umiddelbart kan bygget et grønt tag direkte oven på. Figur 3.11 Luftfoto af Hejrevej 26. Google. Figur 3.12 Luftfoto af Tranevej 25. Google. 9 Built-up tage med bjælkespær er karakteriseret ved et tag med ringe fald og uden egentlig tagrum. Disse tagkonstruktioner kan udføres som fritspændende eller mellemunderstøttet konstruktion (Isover)

34 34 Samlet set ville man på disse tage kunne skabe m 2 ekstensivt grønt tag. Og ud fra blot disse tre tage ville man kunne opnå Områdefornyelse Fuglekvarterets mål Mulige intensive grønne tage Figur 3.13 Kort over tage med 10 grader og forefindelsen i procent samt placeringen af de egnede arealer med 10 grader se også Bilag 3. Geodatastyrelsen. I forhold til taghældninger med 10 grader, er der udtaget et snit med fire bygninger. Disse tage er udvalgt med samme kriterier som ekstensive tage - ved hjælp af procentdel af egnet areal samt sammenhængende reelt tagareal, dog med et større fokus på størrelsen af taget end procentdel af egnet areal (Figur 3.13). Det første tag, der kigges på, ligger på Hejrevej 8 (Figur 3.14). Huset er bygget i 1970 og har derfor en alder, der gør, at man generelt kan sige, at der er gode chancer for at husets statiske struktur, kan holde til en eller anden form for grønt tag. Tagmaterialet er built-up og det er dermed muligt at bygge direkte ovenpå den eksisterende struktur. Med ArcMap er det beregnet at taget ville kunne få retrofittet m 2 intensivt Figur 3.14 Luftfoto af Hejrevej 8. Google.

35 35 grønt tag hvis bæreevne er stærk nok. Den anden bygning er på Lærkevej 3 (Figur 3.15). Bygningen er fra 1978 og ligger derfor lige på grænsen til, at man kan sige, at i hvert fald et ekstensivt tag kan bygges med hensyn til husets bæreevne. Tagmaterialet er built-up og der kan derfor bygges et grønt tag direkte ovenpå det eksisterende tagmateriale. Man ville på dette tag kunne konstruere 509 m 2 grønt tag. En meget vigtig faktor her er også, at huset er ejet af Københavns Kommune. Dermed kan man sige, at kommunen i hvert fald har muligheden for at bestemme, at der her kommer et grønt tag. Det tredje tag forefindes på Glentevej (Figur 3.16). I denne bygning findes Hans Knudsens Institut, som er en teknisk skole. Ifølge BBR er husene bygget i , hvilket gør at bygningen ligger lige på grænsen for, hvorvidt man ud fra alderen kan sige om bygningens bæreevne kan holde til et grønt tag. Til gengæld er tagmaterialet built-up, hvilket det er muligt at bygget direkte oven på. Ifølge hældnings kortene er op mod 90 procent af taget med en hældning under 30 grader og op mod 60 procent med en hældning under 10. Der skulle derfor på dette tag være gode muligheder for at lave grønne Figur 3.16 Luftfoto af Lærkevej 3. Google Figur 3.15 Luftfoto af Glentevej Google. tagløsninger. På taget ville man ifølge ArcMap kunne konstruere m 2 grønt tag. Det skal her nævnes at Områdefornyelse Fuglekvarteret allerede har planer om to konkrete innovative taghave projekter, som tilsammen udgør 600 m 2 placeret på dette tag (Kvarterplan :55 ; Bilag 1a - Interview med Isaac Abella Appelquist og Hans Jesper Langebæk).

36 36 Det sidste tag, der kigges på med stor procentdel af hældningen på under 10 graders er bygningen på Gråspurvevej 49 (Figur 3.17). I alt er det beregnet at taget kan retrofittes med m 2 grønt tag. Bygningen er ganske ny og bygget i Tagmaterialet er tagpap og det er derfor muligt at bygge et grønt tag direkte ovenpå. Eftersom tagpap ikke har så lang levetid (cirka 15 år) (Castleton et. al, 2010:1589) kunne det tænkes, at man allerede ved første tag renovering omkring 2025 kunne overveje, at få lagt et grønt tag med en meget længere holdbarhed. Bygningen er ejerlejligheder og man kan derfor sige at den ekstra investering, som folk eventuelt skal ligge i at få et grønt tag, kan hentes hjem i nedsatte renoverings investeringer i fremtiden, eller ved at boligen simpelthen blev mere attraktivt i forhold til et senere salg. De fire bygninger beskrevet herover, giver et samlet areal på mulige kvadratmeter intensive grønne tage. Hvilket vil sige at der for alle de syv bygninger udvalgt er et samlet kvadratmeter på m 2 (se Bilag 4 - GIS analyse). Områdefornyelse Fuglekvarteret kan med et fokus på de syv bygninger, vi i denne rapport har kigget nærmere på, sagtens kunne sikre sig deres mål om m 2 grønne tage i området. Hvis man sammensætter disse kvadratmeter tal med prisvariationen på kroner per kvadratmeter fra Tabel 3.1 (som kun giver et bud på ekstensive tage) ville der skulle bruge mellem 3,5 og 9,5 millioner kroner på at få opført m 2 ekstensive grønne tage. Omvendt kan man sige, at hvis der kun præcis skulle opfyldes målet om m 2, ville dette kunne sænkes til en startpris på 2,7 millioner kroner. 3.3 Delkonklusion Figur 3.17 Luftfoto af Gråspurvevej 49. Google. I forhold til at finde tagarealer med en fordelagtig hældning i Fuglekvarteret, er det umiddelbart ganske muligt at få mere end m 2 grønne tage - selv med udelukkende intensive grønne tagløsninger fordelt på blot fire tage. Med henblik på de lidt mere komplekse

37 37 vurderinger af bæreevne, er det en del svære at sige, hvorvidt disse områder kræver særlige strukturelle ændringer (forstærkninger) eller ej, blandt andet fordi det afhænger meget af, hvad man gerne vil have på sit grønne tag og fordi sikkerheden er så vigtig, at det under alle omstændigheder er bedst at få en ekspert ud og give en endelig vurdering. Det virker dog umiddelbart sandsynligt, at de fleste større tagarealer, hvor størstedelen af taget har en fordelagtig hældning (de syv udvalgte tage) i forvejen kan bære en eller anden form for grønt tag. I forhold til tagenes alder har vi desværre ikke konkrete oplysninger på, om der skal renoveres inden 2018, hvilket vil gøre disse tage oplagte at inddrage til at opnå Områdefornyelse Fuglekvarterets mål. Dog, hvis der ikke kun er tale om et ekstensivt grønt tag, kan ejere muligvis stadigt være interesserede i påbegynde opsætningen af deres taghave, før det er nødvendigt at renovere deres tag. Dermed udgør de syv tagområder umiddelbart en mulighed for at opfylde Områdefornyelse Fuglekvarterets m 2 mål ud fra fysiske omstændigheder, men ejerne af områderne er vel og mærke også en altafgørende brik for om disse tage kan omlægges eller ej. Yderligere kan der være arkitektoniske barrierer og lignende. Tidsaspektet og forskellige sociale aspekter gør, at vi ikke uden videre kan garantere at de cirka m 2, vi har fundet frem, til nu også i sidste ende er de mest oplagte og nemmeste tage at omlægge i kvarteret - og dermed opnå målet om m 2 grønne tage inden Til gengæld er der ud over de syv store mulige tagarealer også mulighed for at inddrage en masse mindre områder. Da det innovative aspekt spiller en væsentlig rolle i Områdefornyelse Fuglekvarterets strategier, kunne det være relevant for eksempel at være med blandt de første til at beplante tagene på busskurene (AFA JCDecaux, u.å.) og benytte baggårds skure til dyrkning. Formentligt ville man gennem beplantning af skure kunne hente nogle nemme kvadratmeter, da opsætningen er nemmere tæt på jorden, samtidigt med at eventuelle bygningsskader på et skur næppe er lige så fatale som for en bolig. Yderligere er synligheden og tilgængeligheden større (og sociale fordel herved) på de lavere skure end oven på store bygninger - og dermed ville skure kunne fungere godt som idespreder.

38 38 4. Offentlige planlægnings muligheder Kapitlet forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kan en offentlig instans som Områdefornyelse Fuglekvarteret påvirke en socioteknisk udvikling angående udbredelse af grønne tage? Kapitlet lægger ud med en teoretisk udredelse af, hvordan man i offentligt regi kan påvirke en miljørelateret udvikling med planlægning, for at opnå de mål, der er sat for specifikke områder (f.eks. Fuglekvarteret) og/eller for specifik udvikling af fysisk struktur eller teknologi (f.eks. grønne tage). Løbende vil der blive præsenteret eksempler fra udlandet, som kan eksemplificere de fire beskrevne forvaltningsformer. Derefter ses der på de regulativer, der allerede foreligger for udbredelse af grønne tage i Københavns Kommune, hvilket analyseres med de førnævnte fire forvaltningsformer. Dette kommer til at vise om der er muligheder som kommunen endnu ikke har taget i brug og vil give et overblik over, hvor det ville være muligt at sætte ind for at optimere udvikling af grønne tage. I den sidste del af dette kapitel sætte fokus på Områdefornyelse Fuglekvarteret. Her diskuteres deres planer og mål for kvarteret. Dette vil give en forståelse for, hvordan de ser den kommende udvikling samt, i relation til de førnævnte offentlige forvaltningsformer, give et specifikt billede af, hvor Områdefornyelse Fuglekvarteret kan og bør sætte ind. 4.1 Forvaltningsformer I de senere år har magtstrukturerne ændret sig i forhold til planlægning af klimaforandringer og miljø. Det er gået fra at være primært reguleret internationalt og nationalt til nu også at være kommet tættere på det lokale miljø. Dermed sker miljøplanlægning i dag både internationalt såvel som lokalt. Lokale aktører har fået større indflydelse på miljøproblematikker, hvilket åbner op for offentlig-privat samarbejde og mere netværksstyring (Holm & Stauning, 2007). Dermed får lokale aktører som private virksomheder og lignende større indflydelse på kommunale processer. Ifølge Bulkeley og Kern (2006) kan lokale selvstyre organisere miljø initiativers udvikling og forandring gennem fire planlægningsformer. Her er ikke tale om måder hvormed lovgivningen laves, men mere hvilke typer af forvaltning, der kan bruges for at opnå specifikke politiske målsætninger. Samtidig vil disse former på nogle punkter også overlappe hinanden, hvilket kan

39 39 være givende da kommunerne kan nå længere ved at sætte ind med så mange forskellige initiativer som muligt. Den første forvaltningsform kalder de Self-governing. Dette er forvaltning inden for forvaltningen selv, hvor der kigges på, hvordan myndigheden selv agerer i forhold til nye planer eller mål. Der bliver dermed investeret i selve den lokale myndigheds organisation, handlen og forbrug (Bulkeley & Kern, 2006). Gennem denne ændring bliver den lokale myndighed et foregangseksempel, som kan vise mulige løsninger og handlen, der er i overensstemmelse med målsætninger. Disse investeringer vil kunne inspirere andre aktører og skabe troværdighed for ny miljøteknologi. Et eksempel på dette er rådhuset i Chicago som i 2000 beplantede deres tag, hvorefter byen på bare 10 år fik 500 flere grønne tage (Dansk Arkitektur Center, 2012). Ifølge Bulkeley og Kern er det dog svært at sige, hvordan denne forvaltningsform skaber forandringer i den private sfære, og der er ikke umiddelbar sikkerhed for, at bare fordi borgere kan se et grønt tag, gør dem villige til at investere i et på deres eget tag. Deres anden forvaltningsform kalder de Governing by authority. Umiddelbart er dette den ng. Dette er en forvaltningsform, som er baseret på brugen af sanktioner for at opnå de offentlige mål (Bulkeley & Kern, 2006). I forhold til grønne tage kunne dette for eksempel være at lave lovgivning, som forbyder at bygge nye tage under 30 graders hældning eller at stille krav om at det y y Dette er for eksempel gjort i Tyskland hvor Federal Nature Protection Act netop forpligter al nybyggeri til at genskabe den natur, der inddrages af denne bygning (Munby, 2005). Denne lovgivning har i landet været katalysator for den i dag store udbredelse af grønne tage. I Stuttgart har man yderligere ved lov fastlagt, at alle nye tage med en hældning under 12 grader skal konstruere et grønt tag (Living Roofs World, 2012). En anden måde man i Tyskland har forsøgt at påvirke udvikling af grønne tage gennem Governing by authority er ved at skabe et regelsæt, der fastsætter byggestandarder for grønne tage, kaldet FLL 10 Guidelines i Et sidste mere indirekte eksempel på Governing by authority er City of Portland, som blev påbudt at reducere forurening af regnvand og minimere hændelser af overlad fra kloaksystemet. Dette påbud kom både fra US Environmental Protection Agency og Oregon Department of Environmental Quality 1991, og i 1996 blev det første grønne tag i byen installeret (Liptan & Strecker, 2003). 10 A y : FLL= F c c L c w c L c

40 40 Den tredje forvaltningsform er Governing by enabling. Denne forvaltningsform er med til at sætte fokus på et specifikt miljøemne ved at lave oplysning om emnet, samtidig med at konstruere tilskuds- og rabatordninger, der gør et specifikt initiativ attraktivt. Samtidig bør der også skabes samarbejdsordninger og netværk, som kan fortsætte en udvikling (Bulkeley & Kern, 2006). Med hensyn til grønne tage kunne dette for eksempel være ved at lave kampagner og arrangementer med fokus på grønne tage. Det kunne også være ved at give tilskud til konstruktion af grønne tage eller nedsætte skatter for hver kvadratmeter grønt tag, der bygges på taget. Ifølge Bulkeley og Kern (2006) er Governing by enabling blevet mere og mere brugt i lokale selvstyre de senere år mens Self-government og Governing by authority ikke længere bruges så meget som før i tiden. Forvaltningsformen Governing by enabling er specielt blevet udnyttet i Tyskland, hvor man i 43 procent af byerne i landet giver tilskud til begrønnelse af bygninger (Kleinlercher, 2012). Eksempelvis betaler man i Stuttgart 50 procent til konstruktionen af grønne tage op til en kvadratmeterpris på 17,9 euro 11 - hvilket betyder at det offentlige maksimalt betaler cirka 9 euro per kvadratmeter (Living Roofs World, 2012). Berlin har også givet subsidier til begrønning af bygninger for en værdi af 16,5 milliarder euro, men har grundet dårligere økonomi i de senere år været nødt til i højere grad at bruge regulering og økonomiske sanktioner, og er dermed gået fra Governing by enabling til Governing by authority. Også City of Portland har givet direkte finansiel støtte til konstruktion af grønne tage, men er i dag stoppet (The City of Portland). I Tyskland betaler man regnvandsafgift på 0,33 til 1,9 euro per kvadratmeter befæstet areal, hvilket er Governing by authority. Til gengæld kan bygninger med grønt tag få nedsat denne afgift med procent per kvadratmeter grønt tag per år. På denne måde bruger landet Governing by enabling for at opfordre borgere til at få et grønt tag ved hjælp af besparelser i fremtiden (Kleinlercher, 2012b). Som tidligere nævnt har man i Tyskland fastlagt et regelsæt om konstruktion af grønne tage (FLL Guidelines), som er med til at ensarte udbredelsen af grønne tage, hvilket kan være med til at skabe information om grønne tage, samt give de grønne tage en form for troværdighed. Hermed kan FLL Guidelines siges ikke bare at fungere som Governing by authority men også som Governing by enabling. 11 Svarende til cirka 135 DKK pr. m 2

41 41 Den fjerde og sidste form er Governing by provision. Denne forvaltningsform er med til at skabe muligheder for miljøvenlig handlen. Dette sker ved at skabe den infrastruktur, der skal til for at befolkningen har let adgang til for eksempel offentligt transport eller skraldespande til genbrug (Bulkeley & Kern, 2006). Med hensyn til grønne tage er det svært at fremsætte steder, hvor de med infrastruktur kan sætte ind for at optimere udbredelses muligheder for grønne tage. Som nævnt ovenfor kan det være mest givende at sætte ind med så mange som muligt af disse forvaltningsformer. Dette kan for eksempel være ved både at fungere som rollemodel (Selfgoverning), samtidig med at man laver nogle regler og sanktioner (Governing by authority) og giver nogle tilskud eller skattenedsættelser (Governing by enabling). Det er også vigtigt, at man på tværs af forvaltningerne er enige om udviklingen, så det ikke alene er miljøforvaltninger eller byggeriforvaltninger, der sidder med ansvaret og kommunikationen for grønne tages udbredelse. I forhold til at tage så mange forvaltningsformer i brug som muligt, er specielt Tyskland et godt eksempel. Som analyseret ovenfor tager de i hvert fald to ud af de tre mulige forvaltningsformer i brug, som kan forbindes med grønne tage. De har både lavet love som påbyder grønne tage i en vis udstrækning, samtidigt med at de har lavet specifik information om, hvordan tagene skal konstrueres. Ydermere giver de både direkte finansiel hjælp til konstruktionen af grønne tage, samt skattebesparelser på regnvandsafgift. Det har i Tyskland haft stor effekt og i dag bygges der hvert år 11 millioner kvadratmeter grønne tage hvert år (Kleinlercher, 2012b). Samtidigt er Stuttgart den by i verden med flest kvadratmeter grønne tage - mere end 2 millioner m 2 (Living Roofs World, 2012). 4.2 Planer i Københavns Kommune Da Områdefornyelse Fuglekvarteret ikke har beføjelser til at udforme lovgivning, er Områdefornyelse Fuglekvarteret ikke i stand til at forvalte gennem governing by authority. Til gengæld påvirker denne forvaltningsform i forvejen udbredelse af grønne tage fra flere højere offentlige instanser. De kommunale planer i Danmark er stærkt influeret af både EU lovgivning og national lovgivning. Som det kan ses i Figur 4.1 nedenfor har både Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet, som er EU direktiver, haft stor indflydelse på, hvordan klimatilpasning tilrettelægges, hvilket har ledt til større fokus på grønne tage i kommunen.

42 42 Figur 4.1 Forholdet mellem Vandrammedirektivet, Oversvømmelsesdirektivet og underordnede plan niveauer. Kilde: Klimatilpasning, c I EU V ætter mål for EU og deres miljøplanlægning (Miljøministeriet, 2013). Det fastslår at vand ikke er en almindelig handelsvare, men har en værdi i sig selv og derfor skal beskyttes og behandles sådan (Vandrammedirektiv, 2000). Vandrammedirektivet sætter fokus på vandøkosystemer og vandplanlægning, så vandressourcerne ikke yderligere forurenes og forringes. En af de vigtige formål med dette direktiv er, at medlemslandene skal sørge for at afbøde oversvømmelser og tørke i fremtiden (Ibid.). Dette leder videre til Oversvømmelsesdirektivet. Grundet de mange oversvømmelser specielt i de sydligere dele af Europa vedtog EU i 2007 dette direktiv (Oversvømmelsesdirektivet, 2007). Det sætter nogle specifikke årstal for, hvornår medlemslandene skal udvikle målinger og planer (Klimatilpasning, a). I 2011 skal der identificeres hvilke områder, der er specielt udsat for oversvømmelser, hvilket indtil 2013 skal videreudvikles til et risikokort over hvilke områder, der er udsatte ved ekstreme vejrforhold. Herefter skal der inden 2015 foreligge specifikke planer for, hvordan oversvømmelsesrisici nedsættes. Denne plan skal forebygge samfundsmæssige skader samt oversvømmelser (Ibid.). Planen har til formål at forebygge de negative effekter af y j

43 43 (Klimatilpasning, b). Da dette direktiv skal tage hensyn til miljøet, skal det implementeres i sammenhæng med det ovennævnte Vandrammedirektiv (Klimatilpasning, a). Som sådan kan både Oversvømmelsesdirektivet og Vandrammedirektivet ses som en form for Governing by authority da de fungere som en top-down lovgivning for medlemslandene. Det er dog vigtigt at pointere at der snakkes om international lovgivning, som påvirker de enkelte lande og ikke national lovgivning, som skal ændre individers handlen inden for staten. Som beskrevet tidligere (Se afsnit Udbredelse af grønne tage) har der mindst siden 2008 været fokus på alternative måder at håndtere regnvand på i Københavns Kommune, blandt andet gennem spildevandsplanen fra samme år (Spildevandsplan, 2008). Spildevandsplanen kan ses som en udspringer af Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet. Den fokuserer på at en udbyggelse af kloaksystemet vil kræve mange ressourcer og at det udbyggede system vil stå tomt 90% af tiden (Ibid.). Dermed bør der i stedet for indarbejdes et større arbejde med LAR (Lokal Afledning af Regnvand). I Spildevandsplanen fremlægges samtidig at, hvis en matrikel tilbageholder regnvand så dette ikke skal behandles i kloaksystemet, kan HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) tilbagebetale tilslutningsbidraget (hvis dette ikke i forvejen er tilbagebetalt af andre grunde). Hvis grønne tage kom i betragtning som en tilbageholdelse af regnvand på egen grund, kunne det ses som Governing by enabling, fordi man her giver incitamenter til borgerne for at vælge grønne og bæredygtige metoder for behandling af regnvand frem for den traditionelle metode - kloakken. Denne form for enabling kan minde lidt om de nedsatte regnvandsafgifter man operere med i Tyskland, men tilslutningsbidraget er en engangsbetaling, og dermed ikke en nedsættelse man kan nyde af i fremtiden, som det er i Tyskland. Et senere plandokument er Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011, som kortlægger mange af de konsekvenser som et forandret klima vil have for kommunen. Her fokuseres specielt på den stigende nedbør vi vil se i de kommende år. I løbet af de næste 100 år vil vinter nedbøren stige med 25-55%, mens sommer nedbøren vil falde med 0-40%. Til gengæld vil sommerhalvåret opleve at få flere kraftige regnskyl, som vil stige med 20-50% i intensitet (Klimatilpasningsplan, 2011). Dette betyder, at kommunens forsyningsselskab både skal til at håndtere større årsnedbør, samtidig med at kloaksystemet også skal kunne håndtere mere intens nedbør (som vi oplevede i August 2010 og Juli 2011). Dette vil lede til at kommunen skal y y kloakken leder

44 44 vandet ud i havnen, moser eller parker (Ibid.). Som beskrevet i Spildevandsplanen vil dette dog lede til et stort spild eftersom kloakken vil stå tom 90 procent af tiden. En anden udfordring som Københavns Kommune skitserer er de højere temperaturer, som vil komme grundet klimaforandringerne. Dette vil komme til at skabe varmeøer i det urbane område. Med de temperaturer vi oplever i dag, er varmeøer ikke et større problem for byer, der ligger så nordligt som København, men det vil få større betydning i fremtiden (Ibid.). Som én mulig måde at forebygge disse fremtidige ændringer sætter Klimatilpasningsplanen fokus på grønne tage som et element i byen, der både kan opsamle og forsinke regnvandet i dens vej mod kloakken, men også som et element der kan sænke varmeø-effekten i den fremtidige by. Alt dette har ledt til forskellige bestemmelser og retningslinjer i de senere år i kommunen. For eksempel har Københavns Kommune forsøgt at lave et dokument, der i nogen grad kan minde om FLL Guidelines, do G -pamflet fra 2011 giver en kort introduktion til grønne tage, deres opbygning og de bygningsreglementer, der er specielt interessante for opbyggelsen af grønne tage. Ligesom FLL Guidelines fungerer dette dokument både som Governing by enabling ved at videregive information til borgerne samtidig med at de reglementer der skitseres er en form for Governing by authority. Der gælder umiddelbart de samme regler for grønne tage, som der gør for normale tage i forhold til byggeloven og bygningsreglementet - dog med to undtagelser (Kleinlercher, 2012a). Først og fremmest er et grønt tag med græsser kategoriseret sammen med stråtækte tage, hvilket vil sige at der skal være mere end 10 meter til den nærmeste bygning, stier og vejmidte. Omvendt har mosser og sedumplanter en større brandmodstand, og med denne type planter er der ingen afstandskrav. For det andet kan planlæggere i et lokalområde lave regler for, hvilken type materialer der må bruges i området og i projekter med grønt tag (Kleinlercher, 2012a). Som noget andet er det i Københavns Kommune ved lov blevet vedtaget, at alle offentlige bygninger skal bygges med et grønt tag (Green Roofs Copenhagen, 2012:11). Denne lov er et godt eksempel på, hvordan en kommune kan bruge Self-government og foregå som det gode eksempel. Her har forvaltning besluttet, at den selv kun vil bygge med grønne tage i fremtiden, hvilket både vil kunne indgå som en del af deres målsætninger, skabe mere viden på området, samt vise borgerne, hvordan processen fungerer. I j fremtidssikre bydelene (Retningslinjer for grønne tage, 2010). Et eksempel er København

45 45 Nordhavns kvarter, hvor store bygninger opføres. Her skal alle nye bygninger udformes så der er mulighed for regnvandsopsamling på taget, og samtidigt skal taget have et grønt præg (Lokalplan nr. 498, 2013). Således kommer store dele af bygningerne til at inkorporere et grønt tag. Dette er et klart eksempel på, hvordan en kommune kan Governing by authority. Her sættes der klare retningslinjer op for at borgere og bygmestre skal indtænke grønne tage ved nybyggeri. 4.3 Kvarterplanen Som beskrevet i det tidligere afsnit er grønne tage kommet på dagsordenen gennem Governing by authority. Denne forvaltningsform er ikke en mulighed for Områdefornyelse Fuglekvarteret, da den forudsætter at styregruppen kan udforme lovgivning. Til gengæld kan deres erfaringer fra Fuglekvarteret alligevel være med til at præge videre lovgivning igennem den afsluttende evaluering af Områdefornyelse Fuglekvarterets indsats, der er planlagt (Kvarterplan ). Endvidere kan Områdefornyelse Fuglekvarteret præge udviklingen gennem ændringer af kommunale bygninger (Self-governing) og gennem Governing by enabling ved hjælp af oplysning om grønne tage og en tilskudspulje på 5,5 millioner kroner afsat til at fremme væksten af grønne tage i kvarteret (Ibid.). I BBR analysen er der fremhævet en kommunalt ejet bygning (afsnit Bygnings- og Boligregistret (BBR) analyse). Her ville Områdefornyelse Fuglekvarteret have en god chance for at gøre brug af Self-governing. Taget og den proces omlægningen indebærer kunne samtidigt bruges som Governing by enabling ved at gøre processen synlig og invitere lokalbefolkningen til arrangementer vedrørende det nye grønne tag på ejendommen. De to innovations taghave projekter, der allerede er planlagt på Hans Knudsens Institut i samarbejde med Tagtomat og en virksomhed som laver Aquaculture på taget, er et fint eksempel på Governing by enabling. For at muliggøre projekterne vil Områdefornyelse Fuglekvarteret støtte de to projekter med cirka 1,5 millioner kroner fra tilskudspuljen (Bilag 1a - Interview med Isaac Abella Appelquist og Hans Jesper Langebæk). På den måde påvirkes udviklingen direkte gennem tilskud, samtidigt med at taget kan skabe troværdighed for grønne tage som teknologi og bruges som udstillingsvindue for grønne tage. Som det er beskrevet i analysen af de fysiske forhold i Fuglekvarteret er der umiddelbart stor mulighed for at etablere grønne tage i området, men for at Områdefornyelse Fuglekvarteret kan støtte et grønt tag, er der et krav og offentlig tilgængelighed. Dermed kan grønne tage ikke

46 46 støttes økonomisk, hvis de bygges på privatejede bygninger, med mindre de gør arealet offentligt. Spørgsmålet er så, om ekstensive grønne tage, der kan nydes ved at kunne ses fra j æ? I O y Fuglekvarteret står det endnu ikke helt klart om tilgængelighed absolut skal forstås i forbindelse med opholdelse eller om definitionen eventuelt kunne bruges lidt løsere (Ibid.). Støttekriteriet om offentlig tilgængelighed er også relevant i forbindelse med grønne tage i kvarterets baggårde, da Områdefornyelse Fuglekvarter vil kunne give økonomisk støtte, hvis baggården er eller bliver offentlig tilgængelig. Yderligere har Københavns Kommune mulighed for at give støtte, hvis to eller flere gårde sammenlægges (Ibid.). I 13-1 y skal udarbejdes en strategi for søgning af flere midler til at konstruere grønne tage. Dermed kan den tidligere nævnte pulje på 5,5 millioner kroner forøges samtidig med, at penge fra andre pulje ikke nødvendigvis har samme krav til offentlig adgang som Områdefornyelse Fuglekvarterets egne midler. Mange af de grønne tage i Fuglekvarteret vil dog skulle bygges uden tilskud fra Områdefornyelse Fuglekvarteret, hvilket også burde være en realistisk mulighed, da eksempelvis Glostrup Ejendomsselskab valgte at etablere grønne tage helt uden støtte, men på baggrund af tekniske og økonomiske overvejelser i forbindelse med nødvendig renovation. Æstetiske og miljømæssige aspekter har nok også været afgørende for nogle af beboerne, men dette var ikke i fokus til beslutningsmøderne (Bilag 1b - Interview med Ronny Hjordt-Nielsen og David Nielsen- Ourø). Beslutningen var fra start også præget af en oversvømmelse i området, som stadigt stod klar i beboernes bevidsthed, men i sidste ende er deres grønne tage kun en yderst beskeden del af deres samlede LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger, som i langt højere grad består af nye grønne kloaksystem (kanaler) (ibid.). Udover at Glostrup Ejendomsselskab har eksemplificeret at grønne tage godt kan slå igennem på markedsvilkår, er det også et godt eksempel på, hvordan grønne tage et sted kan give inspiration til at lave grønne tage andetsteds: Flere bestyrelsesmedlemmer havde over et par omgange nemlig forinde besøgt Scandinavian Green Roof Institute i Malmø og ladet sig inspirere. Processen i Glostrup Ejendomsselskab påpeger dog også et lidt problematisk aspekt i forbindelse med, at Fuglekvarteret håber at nå sit mål om m 2 grønne tage inden 2018 (Ibid.). For at sætte dette lidt i perspektiv, begyndte Glostrup Ejendomsselskab at diskutere deres LAR og grønne tage projekt to til tre år før byggeriet. Omstillingen af de grønne tage var i

47 47 teorien opnåelige inden for et enkelt år, men ejendomsbestyrelsen vil kun udskifte traditionelle tage løbende, når disse skal renoveres. Således forventes den samlede konvertering fra de traditionelle tage til grønne tage at spænde på en periode på flere år. Det samme bliver formentligt gældende for boligforeninger i Fuglekvarteret, medmindre Områdefornyelse Fuglekvarteret kan yde særlig støtte. Processen og beslutningen om at få grønne tage kan dermed forventes at tage flere år, og det er sandsynligt at de lokale boligforeninger skal påvirkes tidligt i planprocessen, for at tagene kan nå at stå færdige inden Områdefornyelse Fuglekvarteret afsluttes i Dette er endnu et bevis på, at det for Områdefornyelse Fuglekvarteret er vigtigt at fokusere på tage i området, som snart skal renoveres. 4.4 Delkonklusion Som det er blevet eksemplificeret gennem denne analysedel, så bliver grønne tage allerede udbredt i offentligt regi via flere forvaltningsformer. Områdefornyelse Fuglekvarteret har ikke beføjelse til at lave decideret lovgivning, men kan give finansiel og informativ støtte, hvilket kan betegnes som Governing by enabling. Der er i området allerede planlagt finansiel støtte til to grønne tage projekter på Hans Knudsens Institut (Glentevej 61-67). På offentlig ejet bygninger (som eksempelvis Lærkevej 3) kan Områdefornyelse Fuglekvarteret blive foregangseksempel ved at benytte Self-governing. På sigt kan alle grønne tage projekter, opstået på den ene eller anden måde, give inspiration og blive incitament for at flere vælger at benytte grønne tage som løsning både i og udenfor kvarteret. Udfordringen for Områdefornyelse Fuglekvarterets mål består i høj grad af at de fleste grønne tage projekter skal besluttes af private ejere, som ofte ikke kan støttes finansielt, hvilket ellers ville have kunnet reducere den økonomiske barriere, der ligger i at omlægning bedst kan betale sig, når der alligevel skal renoveres. Dermed kommer tidsfaktoren ind i billedet, og Områdefornyelse Fuglekvarteret bør undersøge, hvor der snart skal renoveres og eventuelt overveje, om de kan lave en strategi for at påvirke beslutningstagere efter Områdefornyelse Fuglekvarteret ophør i 2018, på yderligere vis end gennem forgangseksempler.

48 48 5. Konklusion Hvor og hvordan kan Områdefornyelse Fuglekvarteret sørge for at opnå deres mål om m 2 grønne tage i Fuglekvarteret inden planperiodens udløb i 2018? Som analyseret i kapitel 3 er der i Fuglekvarteret rig mulighed for at beplante tage i kvarteret. I analysen blev udvalgt syv tage, med store sammenhængende egnede arealer. I sidste ende kan vi ikke garantere at bygningskonstruktioner ikke kræver strukturelle forstærkninger, men det virker bestemt sandsynligt, at de kan bære en eller anden form for grønt tag. De syv tage udgøre tilsammen knap m 2, som formentligt kunne begrønnes, hvoraf cirka de m 2 af dem er egnet til intensive grønne tage. Det bliver altså i forhold til de fysiske kriterier for hældning og bæreevne ikke svært at finde steder, hvor de m 2 grønne tage kan placeres i området - selv med udelukkende intensive grønne tagløsninger fordelt på blot fire tage. I øvrigt er det muligt at opnå flere kvadratmeter grønne tage på andre end de syv udvalgte bygninger og ved innovativ anvendelsen af eksisterende infrastrukturer som eksempelvis forskelligartede skure i området. Skulle det vise sig at bæreevnen har brug for forstærkning er dette en økonomisk og ressourcemæssig barriere. Det er også en økonomisk og ressourcemæssig barriere, at omlægge et tag før der er behov for renovation. Begge disse barrierer kan dog overkommes, hvis man er villig til at bruge yderligere ressourcer på det. Rammebetingelserne for Områdefornyelse Fuglekvarteret gør, at selvom de råder over en tilskudspulje, ofte ikke har mulighed for at give økonomisk støtte, og at det dermed bliver op til private ejere, om de er villige til at investere i grønne tage, hvilket er mest sandsynligt i forbindelse med nødvendig renovation. For at opnå Områdefornyelsen Fuglekvarterets mål inden planperiodens ophør i 2018 bør der derfor være meget opmærksomhed på de tage, der står til at skulle renoveres, og det kunne være en god ide at få lavet en liste over tagenes alder i området, så man aktivt kunne fokusere på de ejendomsforeninger, der snart skal til at renovere deres tage. Da de m 2 i teorien kan placeres på blot en håndfuld tage, virker det dog realistisk at nå målet, også selvom der muligvis ikke er et stort behov for tagrenovationer i kvarteret - blandt andet fordi taghaver for nogen kan være så attraktive at økonomiske udgifter og ressource ikke er en barriere, og fordi Områdefornyelse Fuglekvarteret kan påvirke omstændigheder for omlægning. Områdefornyelse Fuglekvarterets muligheder for at støtte en udvikling af flere grønne tage i området, kan som beskrevet i kapitel 4 gøres gennem to ud af fire overordnede

49 49 forvaltningsformer. Et element er Governing by enabling, som allerede er sat i gang med støtten til de to projekter på taget af Hans Knudsens Institut. Som tidligere nævnt kan der også støttes andre tagprojekter finansielt, hvis der er offentligt adgang til disse. Spørgsmålet om offentlig adgang er dog ikke tydeligt defineret og det er derfor i dette projekt svært at sige, hvad de reelt kan støtte finansielt. Områdefornyelsen bør dog bruge kræfter på at få informeret flere borgere om grønne tage. Dette kunne eventuelt være ved at invitere beboere ud og se andre grønne tage i byen eller til informationsmøde om de to tagprojekter, der allerede er sat i værk. Disse projekter kan give inspiration og blive incitament for at flere vælger at benytte grønne tage som løsning. Som det fremgik af BBR analysen var et af de udvalgte tage et offentligt ejet. Her kunne både Københavns Kommune og Områdefornyelse Fuglekvarteret få fordel af at overveje at skabe et grønt tag. Dette ville være en del af deres Self-governing strategi, hvor de kunne vise beboerne, hvordan et sådant projekt forløber. Vi mener at Områdefornyelse Fuglekvarteret kan opnå deres mål, hvis de tidligt i planprocessen får opsøgt og informeret borgere og boligforeninger i kvarteret samt får udpeget, hvilke tage der står til snarlig renovation. Denne indsats skal kobles med en tidlig udredelse af, hvad man i Områdefornyelse Fuglekvarteret vurderer er offentligt tilgængeligt, så man kan give direkte støtte til grønne tage.

50 50 6. Perspektivering Et af målene med den indsats Områdefornyelse Fuglekvarteret gør for udbredelse af grønne tage, er at skubbe gang i en udvikling, hvor grønne tage kommer mere på dagsordnen i fremtiden, således at indsatsen også får betydning efter Områdefornyelse Fuglekvarteret afdelingens ophør (i 2018). Derfor er det værd at overveje, om der kan gøres noget for at forsøge at gøre det nemmere at adoptere grønne tage som løsning. Grønne tage kan komme mere på dagsordenen indirekte ved at gennemførte projekter giver inspiration og troværdighed til teknologien. Som Bulkeley og Kern påpeger er det dog vanskeligt at vide, hvorvidt gode eksempler efterfølgende spreder sig (Bulkeley & Kern, 2006) og det er vanskeligt at sikre sig at grønne tage vil blive overvejet som en mulighed i alle relevante beslutningsprocessor - med mindre det sker gennem lovgivning, hvilket Områdefornyelse Fuglekvarteret ikke har beføjelser til at udforme. Til gengæld kan Områdefornyelse Fuglekvarteret bidrage med information, som skaber klarhed om muligheder og fremgangsprocedurer for interesserede. I den forbindelse har vi udarbejdet en oversigtsguide til private over fremgangsprocedurer, så de ved hvem de skal kontakte og hvad de skal undersøge, når de overvejer et grønt tag som kan ses i Figur 6.1. Figur 6.1 Figur over beboers vej til grønne tage. Oversigten viser, hvor man i første omgang skal henvende sig, hvis man er interesseret i at omlægge sit tag til et grønt tag, og hvad man videre skal gøre alt efter, hvilken oplysning man får

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt. Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Vejledning 9. Opsætning af solceller. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 9. Opsætning af solceller. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 9 Opsætning af solceller Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver Udkast Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver 1. Indledning Frederiksberg Kommune er Danmarks tættest beboede kommune, og der er brug for friarealer til byens

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Kontorbyggeri (Holland)

Kontorbyggeri (Holland) ALKORGREEN Kontorbyggeri (Holland) RENOLIT WATERPROOFING ALKORGREEN.. DET LEVENDE TAG Grønne tage er ikke bare en ny dille. Tendensen mod grønne tage er tiltaget markant gennem de seneste 20 år. Med alkorplan

Læs mere

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder,

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg Byggeri 2013 Vejledning 10 Opsætning af solcelleanlæg Ved opsætning af solceller og solfangere Jfr. Bygningsreglementet og Energistyrelsens vejledende udtalelse har Slagelse Kommune fastsat nogle administrative

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Glostrup Ejendomsselskab

Glostrup Ejendomsselskab Glostrup Ejendomsselskab har valgt at gå den grønne vej Glostrup Ejendomsselskab består af 1029 lejemål inklusive erhverslejemål fordelt på 4 afdelinger i Glostrup Vestergård og en afdeling på Glentevej,

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn A/S. Langagergyden 1. Nr. Lyndelse. 5792 Årslev. Tlf.: 65 90 13 17. Fax: 65 90 17 41. fyn@phonixtag.dk. phonixtag.dk Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn din garanti

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog

Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog Punkt 11. Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog 2012-5422 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender ovennævnte Værdi- og Kvalitetskatalog som

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B.03.03.01 Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Center for Teknik og Miljø september 2015 Indkomne bemærkninger 1. Bjarne Pedersen. Dokumentnr. 60. Ønsker ikke

Læs mere

KL høringssvar til ændring af lov om planlægning vedr. produktionserhverv

KL høringssvar til ændring af lov om planlægning vedr. produktionserhverv Høringssvar KL høringssvar til ændring af lov om planlægning vedr. produktionserhverv KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ændringsforslagene vedr. produktionserhverv til forslag

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere