Motorsaven KOMPENDIUM 36 / Af Ulf Jessen og Bo Brockmann, Skov & Landskab, Skovskolen

Transkript

1 Motorsaven KOMPENDIUM 36 / 2010 Af Ulf Jessen og Bo Brockmann, Skov & Landskab, Skovskolen

2 1. Registreringsblad 1. Registreringsblad Titel Motorsaven Redaktion Ulf Jessen Bo Brockmann Skov & Landskab, Skovskolen Nødebovej 77A 3480 Fredensborg Tlf.: Fotografier Henrik Graversen Kristian Sørensen Ulf Jessen Skov & Landskab, Skovskolen Niels Præstgaard Christensen NPC Consult Layout Ulf Jessen Ib Henning Christensen Skov & Landskab, Skovskolen Niels Præstgaard Christensen NPC Consult Redaktionen sluttet 01. august

3 2 Indhold 2. Indhold 1. Registreringsblad Indhold Forord Motorsavens udvikling Motorsavens opbygning Motoren Tændingsanlægget Tændrøret Karburatoren Brændstoftanken Luftfilteret Udstødning Luftfilter Kædesmøring Startapparat Koblingen Savens sikkerhedsmæssige opbygning.. 38 Gasspærren Elopvarmede håndtag Fangtap Højrehåndsbeskytteren Sværdet Sværdets opbygning Sværdets vedligeholdelse Kæden Kædens opbygning Kædens vedligeholdelse og filing Motorsavens eftersyn Savens betjening Certificering Lovbestemmelser

4 3. Forord 3. Forord Dette kompendium er en videreudvikling af Motorsaven 2. udgave (1993 Ebbe Bøllehus og Lars Andersen). Den er tænkt til brug på undervisningen på Skov & Landskab, Skovskolen. Den er en gennemgang af savens udvikling, opbygning og vedligeholdelse. Yderligere er tilføjet et afsnit omhandlende certificering i brug af motorsav. En del af tegninger og fotos er anvendt med tilladelse fra Stihl, Husqvarna, Jonsereds og Texas. De fleste fotos i kapitel 5 er taget af Henrik Graversen. Kompendiet skal betragtes som udkast, der løbende skal bearbejdes og ændres efter behov. Bl. a. har manglen på egnede billeder i sær i kapitel 5 medført en del huller, der efterhånden vil blive udfyldt. Påpegning af fejl og forslag til forbedringer vil være meget velkomne. Kristian Sørensen og Lars Bjerregård, Skov & Landskab, Eldrupgård, har været meget behjælpelige med råd og dåd. Udarbejdet i samarbejde med Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg. Ulf Jessen, August udgave er en lettere revideret udgave, hvor påpegede fejl er rettet. Afsnittet om kæder og deres behandling er bearbejdet og ændret ligesom afsnittet om certificering er bragt i overensstemmelse med de nyeste krav. Morten Hattesen har bistået med gennemlæsning og kritiske kommentarer. Ulf Jessen og Bo Brockmann, August

5 4. Motorsavens udvikling 4. Motorsavens udvikling I over 100 år har man kendt til maskiner i forbindelse med træfældning og opskæring. En af de første maskiner blev konstrueret i USA af Brdr. Hamilton omkring1860. Fremgangsmåden var den, at to mænd drejede i hvert sit håndsving, der via tandhjul og krumtap drev et savblad frem og tilbage. Maskinen kunne indstilles til både fældning og afkortning. Dampmaskinen blev også søgt anvendt. Det var logisk at montere en håndsav i enden af en dampcylinder. Ulempen var, at cylinderen skulle have en ret stor slaglængde. Maskinens vægt blev derfor meget stor. Da dampmaskinerne desuden brugte meget brændsel, var det stadig både billigere og lettere at anvende håndsave. Omkring år 1900 begyndte forbrændingsmotoren at blive lettere og mere driftssikker. Hermed kom der mere fart i udviklingen. I 1920 arrangerede Dansk Skovforening en demonstration af motorsave. På grund af strejker kom alle save ikke frem i tide. Således savnedes den svenske motorsav "GERBER", som man ellers havde ventet sig meget af. Saven bestod af en trekantet ramme, hvor motoren sad i det ene hjørne. I rammen løb en smal båndsavklinge. Vægten var på omkring 30 kg med fuld tank. 5

6 4. Motorsavens udvikling En sav, der nåede frem til redskabsdemonstrationen i 1920, var en afkortningssav fra R. M. WADE & Co., Washington, USA. Den bestod af en encylindret, totakts, vandkølet benzinmotor på 4 hk, monteret på en A-formet træramme. Kraften blev ved hjælp af kædetræk og plejlstang overført til en savklinge med "Toledo savtænder" på 182 cm længde og 3 mm tykkelse. Ved demonstrationen målte man skærehastigheden til ca. 48 sek. ved gennemsavning af en bøgekævle på 45 cm tykkelse. I de følgende år blev der eksperimenteret flittigt, og i midten af tyverne kom endelig savene med rivtandssavkæde. Her var tyskeren Andreas Stihl foregangsmand, da han i 1928 præsenterede sin eldrevne tomands kædesav, der kunne udstyres med sværd i forskellige længder fra 60 cm til 150 cm. Stihls første motorsav med forbrændingsmotor blev præsenteret i Denne var også en tomandssav og udstyret med en totaktsmotor på 8 hk. Saven vejede ca. 50 kg. Savene var næsten alle forsynet med svømmerkarburator. Derfor kunne man enten dreje sværdet eller karburatoren i forhold til motoren, så karburatoren hele tiden kunne holdes vandret. I mellemkrigsårene begyndte adskillige fabrikanter at fremstille motorsave. Fx Mall, Disston, Lombard og Homelite i USA og Dolmar, Teles, Danarm og Stihl i Europa Udviklingen gik stærk og omkring 1950 begyndte man at interessere sig for motorsaven i dansk skovbrug. Den ene nye sav efter den anden blev præsenteret på markedet. USA, Tyskland, England, Sverige og Norge producerede alle motorsave. Herhjemme så vi mest tyske, norske og 6

7 4. Motorsavens udvikling svenske i perioden fra 1950 til Fx. en- og tomandssave fra Stihl og Dolmar samt Partner, Raket og Jo-Bu med enmandssave. Raket havde ingen svømmerkarburator, men derimod en form for direkte benzinindsprøjtning. Saven kunne dermed arbejde i alle stillinger. Prisen på savene var nogenlunde ens kostede en enmandssav ca kr., mens en tomandssav kostede ca kr. En ny kæde kostede kr. afhængig af længden. Timelønnen for akkordarbejde var i samme periode omkring 4 kr. ved skovning med håndværktøj og 1-2 kr. højere ved skovning med motorsav. Omkring 1955 skete der flere ting næsten samtidig: Membrankarburatoren blev udviklet til en størrelse og driftssikkerhed, der gjorde den velegnet til brug i motorsaven. Hermed var det slut med at stille om på sværd eller karburator. Saven kunne nu arbejde i alle stillinger. McCulloch kom først med sin Mac 35 og havde dermed næsten hele salget af motorsave på det danske marked de næste par år. Skovltandskæden blev rivtandskædens afløser. Den blev videreudviklet og almindelig i skovbruget på grund af den gode skæreeffekt og nemme vedligeholdelse. Efterhånden gik de øvrige fabrikanter over til membrankarburatoren, og dermed blev markedet igen delt mellem mange fabrikanter. Savene blev lettere og mindre, mere kompakte og effektive. Kæderne blev mindre og mere effektive. Sværdet blev smallere og det blev muligt at bore med saven. Det førte til kortere sværd, mindre motorer og endnu lettere save. Det betød ændringer i arbejdsteknikkerne. Øksen var hidtil blevet anvendt til afgrening, men blev afløst af motorsaven i løbet af 1960 erne. 7

8 4. Motorsavens udvikling Savens store anvendelighed til afgrening betød en voldsom forøgelse af arbejdsulykkerne. Ofte med dødelig udgang. Det var så voldsom en stigning, at der fra den svenske Arbetarskydsstyrelse kom krav om sikkerhedsudstyr på savene for at imødegå virkningen af især kast. Kædebremsen blev udviklet på kort tid og blev obligatorisk omkring Kædebremsen betød sammen med indførelsen af sikkerhedsbukser et par år senere et stort fald i ulykkerne. Savene blev inden for samme periode forsynet med yderligere sikkerhedsudstyr som kædefanger, bagerste håndbeskytter, gasspærre og afvibrerede håndtag. Varme i håndtagene blev også almindeligt. Udviklingen fortsætter mod stadig lettere save i forhold til ydelsen. I 1920 var vægten for en kw ydelse 6-8 kg. I dag på en moderne sav er den ca. 2,0 kg pr kw for en lille sav og ca. 1,6 kg pr kw for en stor sav. Der er formodentlig grænser for, hvor meget længere ned vægten kan komme. Den professionelle savs udvikling vil fortsætte også på andre områder. Savens ydre og dens betjeningsvenlighed udvikles fortsat. For 30 år siden fik man en større mængde værktøj med til saven nu får man højst fil, ryttermål og sværdnøgle. I dag gøres der meget ud af betjeningsvenligheden. Tanklåg krævede længe hjælp af sværdnøglen for at blive betjent tilstrækkeligt. 8

9 4. Motorsavens udvikling Det sidste nye er tanklåg, der sikkert betjenes uden brug af værktøj. I mange år sad kædestrammerskruen ved siden af sværdet foran på saven. Det betød en lidt vanskelig kædestramning med sværdnøglen. Efterfølgeren blev en rigtig god kædestrammer anordning. Nu kunne kæden, ligeledes med sværdnøglen, strammes ved at stille på en skrue på siden af kædeskjoldet. Endelig er de første kædestrammeranordninger, som ikke kræver brug af hjælpeværktøj, kommet på markedet. For at foretage en rengøring af savens indre omkring karburator og motorblok skal savens topdæksel afmonteres. Mange moderne save har ikke skruer, der skal løsnes med skruetrækker eller lignende. De er forsynet med betjeningsvenlige snaplåse. 9

10 4. Motorsavens udvikling Motorens hårde kompression medfører hårde belastninger af ryg og skuldre, når saven skal startes. For at mindske effekten af den kraftige kompression findes på mange nyere save en dekompressionsventil, der skal aktiveres inden start. Derved mindskes kompressionen under starten. Udviklingen af startanordninger har betydet lettere start. Således er enkelte savmærkers mindste modeller forsynet med en ekstra startfjeder, der ved gentagne træk i startsnoren lades op. Når denne ekstra startfjeder er helt spændt op, springer motoren lettere i gang. Knap 10 % på mange af Skovskolens kurser for motorsavsbrugere er venstrehåndede. Der findes indtil videre ikke save bygget for venstrehåndede. I betragtning af, at ca. 10 % af os er venstrehåndede, er det mærkværdigt, at ikke mindst en af motorsavsfabrikanterne har sat sig som mål at udvikle en spejlvendt sav beregnet for denne gruppe. Udviklingen går mod afrundede og bløde kanter på saven det øger rengøringsvenligheden. I 1990 fremkom motorsavsfabrikken Stihl med et bud på, hvordan fremtidens sav kunne tænkes at se ud omkring årtusindeskiftet. Den havde virkelig afrundede kanter, ja nærmest dråbeformet var visionen. Den havde tilsyneladende også digital aflæsning af omdrejninger og effekt. Det nåede virksomheden ikke det bliver spændende at se, hvad fremtiden vil bringe. 10

11 5. Motorsavens opbygning Motoren 5. Motorsavens opbygning Motoren De fleste save, der benyttes i skoven, har en Totaktsmotor totaktsmotor som drivkilde. Den har en simpel konstruktion og er derfor billig at fremstille. El-, hydraulik-, trykluft-, og Wankelmotorer er eksempler på andre drivkilder til motorsave. Her beskrives kun totaktsmotoren. Totaktsmotorens opbygning Cylinder med topstykke og tændrør samt krumtaphus med hovedlejer er de faste dele. Cylinder og krumtaphus er boltet sammen, således at de udgør en gastæt enhed. De bevægelige dele er stempel, plejlstang og krumtapaksel. Stemplet er ved hjælp af stempelringe tilpasset cylinderen, så det slutter gastæt til cylindervæggen. Krumtapakslens lejer er gjort gastætte ved hjælp af pakdåser. På ydersiden af cylinderen findes der køleribber, der giver cylinderen en større overflade. Det resulterer i en større afkøling af motoren. I cylinderen er der indstøbt skyllekanaler samt en udstødsport, hvorpå lydpotten sidder. På de fleste save findes der også en indsugningsport i cylinderen, hvor karburatoren er placeret. På nogle save sidder karburatoren på krumtaphuset, og her styres indsugningen af en ventil på krumtapakslen eller på selve krumtaphuset. Stemplet bevæger sig op og ned i cylinderen og skal under bevægelsen slutte gastæt til cylindervæggen. Derfor er stemplet forsynet med en eller flere fjedrende stempelringe, der kan bevæge sig nogenlunde frit i en udfræsning rundt om stemplet. Fast del A: Indsugning B: Udstødning C: Skyllekanal Bevægelig del Plejlstangen overfører kraften fra stemplet til krumtapakslen. Den er fastgjort til stemplet med en stempelpind og omslutter krumtapakslen med et leje i krumtaphuset. Krumtapakslen er lejret i hovedlejer, der sidder i siderne på krumtaphuset. De to akselender på hver side af krumtaphuset driver henholdsvis drivhjul og svinghjul på saven. A: Stempel B: Plejlstang 11

12 5. Motorsavens opbygning Motoren Totaktsmotorens arbejdsmåde Totaktsmotoren har to takter: 1. takt: Det opadgående stempel komprimerer gasblandingen. Samtidig suges en frisk blanding ind i krumtaphuset fra karburatoren. Antændingen sker kort før stemplet når sin topstilling. Energien i krumtappen sørger for, at stemplet kommer over sit toppunkt 1 forbrændingsrum 2 stempel 3 udstødsport 4 indsugningsport 5 krumtaphus 6 svinghjul 7 skyllekanal 8 tændrør 2. takt: Den antændte gas driver stemplet nedad. Der overføres energi til krumtappen. Stemplet har lukket for skyllekanalen, indsugningsåbning og udstødningsåbning. Gasblandingen i krumtaphuset trykkes sammen. Lidt før stemplet når sin bundstilling, afdækkes udstødningsporten og få millimeter senere skyllekanalen. Den friske gas strømmer ind over stemplet og skubber bag på den afbrændte gas, som presses ud af udstødningsporten. Energien i krumtappen sørger for, at stemplet kommer over sin bundstilling. Totaktsmotorens smøring Totaktsmotoren smøres af benzin-olie blandingen. Der tilsættes speciel totaktsolie til benzinen, der blandes godt op. Det medfører, at motoren samtidig med brændstoffet får tilført en smule olie. Olien forstøves i karburatoren, men fortættes i krumtaphuset til dråber, som fordeler sig på krumtaphusets, stemplets og krumtappens overflader. Dermed smøres alle indvendige lejer, stempel og cylinder. Den overskydende olie følger med gasblandingen op til motorens forbrændingsrum, hvor den forbrændes og stødes ud sammen med udstødningsgassen. Denne smøremetode sikrer, at motoren får korrekt smøring, uanset hvilken stilling den holdes i. 12

13 5. Motorsavens opbygning Motoren Totaktsmotorens vedligeholdelse Motoren kræver minimal vedligeholdelse. Motorens køleribber skal holdes fri for urenheder, ikke mindst savspåner. Derved sikrer du dig, at motoren ikke bliver for varm. 13

14 5. Motorsavens opbygning Tændingsanlægget Tændingsanlægget Tændingsanlægget skal levere strøm til tændrøret. Det skal afgive en gnist, umiddelbart før stemplet når sin topstilling. Tændingsanlægget skal kunne levere en spænding på ca volt op til 200 gange i sekundet. Tændingsanlægget skal kunne tåle varme, kulde, smuds og fugtighed. Tidligere blev anvendt magnettænding. På moderne save anvendes udelukkende elektronisk tænding. Elektronisk tænding sikrer, at tændningstidspunktet ændres i forhold til omdrejningstallet. Det giver en bedre tomgang, større ydelse og bedre acceleration. Vedligeholdelse Elektronisk tænding kræver minimal vedligeholdelse. Du kan afprøve tændningssystemet ved at forbinde tændkablet med et løst tændrør, lægge det på motorblokken og trække i startsnoren (husk at sætte stopknappen på tænd/on). Der skal nu springe en gnist mellem tændrørets elektroder. Sker det ikke, skal du kontrollere tændkablet og tændrørshætten. Har saven stået opbevaret gennem længere tid, kan svinghjulsmagneterne (indstøbt i svinghjulet) være rustne. Slib dem forsigtig af med fint slibepapir sørg for de altid er rene og blanke. Også oliefilm på magneterne kan virke forstyrrende på tændingen. Rens. Hvis der stadig ikke er gnist, skal tændingsanlægget udskiftes på værksted. 14

15 5. Motorsavens opbygning Tændrøret Tændrøret Tændrørets opgave er dels at udgøre et gnistgab for tændgnisten, dels at tjene som isolator, så tændstrømmen ikke ledes over i topstykke og cylinder. Tændrøret består af følgende dele: Tilslutning for tændrørskabel Tilslutning for tændrørskabel Isolatoren, som forhindrer strømmen i at slå over i tændrørets sokkel og dermed over i topstykket. Isolator Sokkel Soklen, som danner fæste for isolatoren og er forsynet med gevind for fastskruning af tændrøret i topstykket. Side- og midterelektrode Gnistgab Elektroderne, hvorimellem gnisten springer. De er fremstillet af en speciallegering, som kan tåle den høje temperatur, de er udsat for. Midterelektroden er fastgjort i isolatoren, mens sideelektroden er påsvejset gevindstykket. Midterelektrodens øverste ende danner tilslutning for tændkablet. Sideelektroden har via gevind forbindelse til topstykket og dermed resten af motoren. (stelforbindelse). Rummet mellem elektroderne kaldes gnistgabet. Endvidere er tændrøret forsynet med en pakning for at tætne samlingen mellem sokkel og topstykke. For at tændrøret skal kunne fungere korrekt, skal det have en driftstemperatur på ca. 500 graders C. Er tændrøret koldere, tilsodes det. Er det meget varmt, vil varmen fra tændrøret være tilstrækkeligt til at antænde gasblandingen inden tændgnisten når at springe mellem elektroderne. Det medfører glødetænding. Motorfabrikanterne tester deres motorer med forskellige typer tændrør for at finde det rør, der passe bedst under alle arbejdsforhold. Skifter man derfor til et tændrør med andre specifikationer (glødetal) end det fabrikken foreskriver, risikerer man at det får alvorlige følger for motoren. 15

16 5. Motorsavens opbygning Tændrøret Varmt tændrør Motorer med lav temperatur må have et tændrør, der er varmt, dvs. et tændrør, hvor afstanden fra elektrodespids gennem isolator til sokkel er lang og varmen derfor har vanskelig ved at slippe væk. Koldt tændrør Motorer med høj temperatur må have et tændrør, der er koldt dvs. et tændrør, hvor afstanden fra elektrodespids, gennem isolator til sokkel er kort, og varmen derfor har let ved at slippe væk. Vedligeholdelse Tændrøret er motorens hjerte. Det er udsat for hårde belastninger og dets udseende fortæller noget om motorens tilstand og justering. Tændrørets elektrodeafstand skal være korrekt. Se efter i instruktionsbogen, hvad denne skal være for din sav. Ofte er elektrodeafstanden (gnistgabet) 0,5 mm. Vær også sikker på, at tændrørshætten sidder ordentligt på. Hvis motoren kører korrekt, vil tændrørets farve på midterelektroden være gråbrun til lysebrun. Hvis den er for mørk i forhold hertil, viser det mere eller mindre tilstoppet luftfilter, for fed en 16

17 5. Motorsavens opbygning Tændrøret gasblanding (for meget brændstof i forhold til luft eller måske for forsigtig og langsom gasbetjening). Lys eller hvidbrændt midterelektrode viser for mager gasblanding (karburatorjustering) eller meget hård kørsel med saven. A Sideelektrode B Midterelektrode C Isolatorfod D Tændrørsgevind 1. normalt tændrørsudseende farven lysebrun til grågul 2. tilkokset farven sort 3. alt for meget olie i benzinen sort, fedtet og olieret 4. for lidt varmeafledning (for varmt tændrør) eller for mager benzin/luftblanding hvidlig, forbrændte elektroder 17

18 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Karburatoren Karburatoren kan efter funktion deles i tre afsnit: Pumpedel, der pumper brændstof frem til karburatorens doseringsdel. Pumpedel Doseringsdel, der med nåleventil og H- og L- skruer tilpasser præcis den mængde benzin, der er nødvendigt ved det aktuelle omdrejningstal og effektbehov. Blandingsdel Blandingsdel, hvor chokerspjæld, gasspjæld og dyser er placeret. Her blandes luft og benzin til en gasart, der kan antændes af tændrøret. Doseringsdel 6. Lille si Pumpedelen Eller brændstofpumpen er tilsluttet benzinslangen fra tanken. Pumpen har forbindelse til krumtaphuset gennem impulskanalen og drives af de skiftende tryk i krumtaphuset. Når stemplet i motoren bevæger sig op, opstår der undertryk i impulsrummet. Derved suges pumpemembranen opad. Udløbsventilen lukker og indløbsventilen åbner og benzinrummet fyldes med benzin. 1. Impulskanal 2. Benzinstuds 3. Indløbsventil 4. Impulsrum 5. Benzinrum 6. Pumpemembran 7. Udløbsventil 8. Brændstofkanal Undertryk Når stemplet bevæger sig ned, opstår der overtryk i impulsrummet. Pumpemembranen presses op. Indløbsventilen lukker. Udløbsventilen åbner, og benzinen strømmer ud gennem et lille trådfilter, der kaldes lille si. Overtryk 18

19 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Impulskanalen er på mange karburatortyper indstøbt i pumpens låg og ender i et hul på den side af karburatoren, der vender mod motorblokken. I motorblokken er ligeledes indstøbt en kanal, der ender i krumtaphuset. Når karburatoren skrues på motorblokken, etableres impulskanalen. På tegningen er vist en model, der kræver en slange monteret på en studs. Doseringsdelen Doseringsdelen er membrankarburatorens svømmersystem, der konstant sørger for en passende mængde benzin i brændstofkammeret over hovedmembranen. Når benzinen forbruges, følger hovedmembranen med op og sænker ved hjælp af vippearmen nåleventilen. Benzinen strømmer nu forbi nålen. Når benzinkammeret er fyldt med benzin, lukker benzinens og fjederens tryk på hovedmembranen atter ventilen. 13. H-skrue 14. Nåleventil 15. L-skrue 16. Brændstofkammer 17. Vippearm 18. Hovedmembran 19. Hul til atmosfærisk luft Blandingsdelen Blandingsdelen blander luft og benzin i det ønskede forhold. Blandingsforholdet kan reguleres med justerskruerne L og H samt chokeren. Mængden af blandingen, der gives motoren, bestemmes med gasspjældet. I tomgang justeres gasspjældets stilling med tomgangsskruen (Ofte benævnt T eller TA skruen). Chokerspjældet er på nogle modeller indbygget i karburatoren, som vist på illustrationen (og på andre i luftfilteret). Blandingsdelen kan indstilles trinløst, såvel med justerskruerne (H og L) som med gasspjældet via tomgangsskruen (T/TA). 7. Chokerspjæld 8. Venturi 9. Gasspjæld 10. Benzinkanal 11. Hoveddyse (Ventil) 12. Dyseåbninger for tomgang og acceleration 19

20 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Nedenfor vises fire stillinger svarende til typiske situationer: Koldstart, tomgang, acceleration og fuld gas. Koldstart Chokerspjældet er lukket, og gasspjældet låst i halvgas stilling. Når motoren tørnes, vil der opstå kraftigt undertryk i karburatoren. Der suges benzin fra både H- og L-dyserne. Det lukkede chokerspjæld bevirker, at der kun kan suges lidt luft ind, og blandingen bliver derfor meget fed. Første gang, motoren giver lyd, skal chokerspjældet straks åbnes, da motoren ellers vil drukne. H 1. chokerspjæld 2. H-skruens dyse 3. L-skruens accelerationsdyse 4. L-skruens tomgangsdyse L Tomgang I tomgang er gasspjældet næsten helt lukket, og indsugningsluften suges dels forbi spjældet og dels gennem L-dyserne. En ventil i H-dysen hindrer, at der suges luft ind i membrankammeret. H L Tomgangsjusterskruen T bestemmer, hvor tæt gasspældet kan lukke i. Skrues T-skruen ind, vil gasspjældet ikke kunne lukkes så meget, og motoren vil gå hurtigere i tomgang. Blandingsforholdet ændres ikke ved justering af T-skruen. 2. H-skruens dyseåbning 3. L-skruens dyseåbning 20

21 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Acceleration Ved gasgivning åbnes gasspjældet, og der suges benzin fra L-dyserne. Derfor er det L-skruen, der skal justeres, hvis blandingsforholdet ved acceleration skal reguleres. Først når motoren nærmer sig fuld gas, vil der suges benzin fra H- dysen. H L 1. gasspjæld 2. L-skruens accelerationsdyse 3. L-skruens tomgangsdyse Fuld gas Når der gives fuld gas, står gasspjældet vandret, og den store luftmængde, der suges gennem karburatoren, vil få forøget hastighed i forsnævringen (venturirøret), hvori H-dysen sidder. Den forøgede lufthastighed forårsager undertryk i røret, og herved suges den maximale benzinmængde ind gennem hoveddysen. H L Motorens ydelse og omdrejningstal ved fuld gas er altså overvejende bestemt af H-dysens justering. Karburatorens justering Undgå unødig justering det slider på skruer og dyser. Hvis du er usikker lad en fagmand gøre det. Forudsætninger for en vellykket justering er: Luftfilteret skal være rent Driftsvarm sav (ved for kold sav kan efterjustering blive nødvendigt) Savkædens spænding skal være passende (hvis kæden er for slap, kan en slidt kæde undertiden løbe rundt selv ved et normalt tomgangsomdrejningstal.) Saven skal være gastæt. Dvs. pakninger, benzinslange, spjældaksel mm skal være i orden og tætte. Ellers vil saven have ujævne omdrejninger og en justering vil være vanskelig eller umulig. 1. H-skruens dyse (ventil) 3. L-skruens accelerationsdyse 4. L-skruens tomgangsdyse 21

22 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Indstillingen sker med ubelastet sav på følgende måde: Stop den driftsvarme sav. Stil savens stilleskruer i grundindstilling: Skru forsigtigt H- og L- skruerne i bund (med uret). Drej begge skruer 1 omgang tilbage (mod uret) (følg instruktionsbogens anvisning). Skru T/TA-skruen lidt ekstra ind (med uret) for at saven ikke skal gå i stå. Nu vil saven normalt kunne starte. Start den L-skruen skrues først ind (med uret), så du får det højest mulige omdrejningstal. Giv saven gas og læg mærke til, om saven tager gas omgående. Hvis ikke skrues meget lidt ud ad gangen. Tjek herefter, at saven kan lægges om på siden uden omdrejningsændringer. Falder omdrejningerne herunder, skrues lidt ind igen. Modsat, hvis omdrejningerne stiger. Hvis kæden herefter uden gasgivning kører rundt, justeres på T-skruen til kæden står stille. Bemærk, kæden skal stå stille, når saven kører i tomgang. Herefter skal L-skruen og T- skruen ikke røres mere. Der gives og holdes fuld gas. H-skruen skrues først ud, så omdrejningstallet falder og saven begynder at firetakte/ boble. Skru derefter ind til den hviner (for højt omdrejningstal). Skru ud til den netop igen begynder at firetakte/ boble". Ved savning vil firetaktningen holde op. 22

23 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Læg mærke til, at H- skruens indstilling ikke skal ske for at få flest mulige omdrejninger, men mest mulig effekt. Efter justering skal saven køre mindst en halv time under fuld belastning. Tjek tændrøret og læg mærke til farven: Sort belægning på elektroder antyder for fed blanding. Skru H-skruen lidt ind. Hvid belægning antyder for mager blanding. H- skruen skal lidt ud. Tændrøret skal have en lys chokoladebrun farve så er karburatorindstillingen korrekt. Is i karburatoren I frostvejr og ved høj luftfugtighed med temperaturer op til 5 10 grader kan der forekomme is i karburatoren. Isen sætter sig ved gasspjældets åbning. Isdannelser undgås ved at lede opvarmet luft fra cylinderens køleribber til karburatoren. Det sker ved at åbne et eller flere spjæld i adskillelsen mellem karburator og cylinder. Læs i instruktionsbogen, hvordan du kan/skal anvende forvarmet luft. Karburatorens vedligeholdelse Karburatorens ydre dele skal med jævne mellemrum holdes rent med en pensel el. lign. Trykluft er godt at bruge men husk beskyttelsesbriller. Husk at blokere for åbningen, hvor chokerspjæld og gasspjæld sidder. Derved undgår du, at der kommer skidt ind i karburatorens indre og ind over stemplet. I pumpedelen sidder lille si, der er sidste rensested, inden benzinen forbruges. Lille si kan undertiden stoppe til. Med forsigtighed og fingernemhed kan du skrue låget af på karburatorens pumpeside og tage lille si ud med en spids skruetrækker el. lign. 23

24 5. Motorsavens opbygning Karburatoren Husk at rense karburatoren udvendigt, inden du begynder. Det kan blive nødvendigt at udskifte pakningen mellem karburator og låg. Spjældakslerne, dvs., der hvor gasspjæld og chokerspjæld sidder, skal være tætte i deres bøsninger. De kan blive slidte, men kan skiftes ud. Det er normalt et arbejde for værkstedet. Ellers kræver karburatoren ingen vedligeholdelse. 24

25 5. Motorsavens opbygning Brændstoftanken Brændstoftanken Tanken rummer den mængde brændstof, der er nødvendig til savens forbrug i en rimelig arbejdstid. I tanken ligger benzinfilteret, som renser benzinen inden den suges ind i karburatoren. Filteret sidder på en smidig slange og virker som et lod, der altid vil søge mod tankens laveste sted, hvor den sidste rest af benzinen befinder sig. Tanken er forsynet med en tankventil, der skal lukke luft ind i tanken efterhånden som benzinen forbruges. Under savens brug opvarmes benzinen, hvorved der kan opstå overtryk i tanken. Ventilen skal kunne lukke dette overtryk ud. Tankventilen kan være opbygget på flere måder. Ofte er det en særlig indretning. Den kan også være indbygget i tanklåget. Undertiden kommer lidt benzin ud af saven under brug eller opbevaring. Det er ofte tankventilen, der ikke er helt tæt. Vedligeholdelse Du skal være omhyggelig under tankning af saven. Alligevel kan det ikke undgås, at der kommer snavs og savspåner ned i tanken. Skyl derfor tanken ud med en rest benzin, hvis der ophober sig for meget snavs. Blæs evt. rent med trykluft husk sikkerhedsbriller. Tankfilteret kan blive tæt og hårdt. På mange save kan du med forsigtighed tage filter og slange ud af tanken med tang eller krog og afmontere filterdelen. Rens med trykluft ved at puste gennem filterets slangestuds ud gennem filtermasssen. Det kan være nødvendigt at skifte hele filterdelen ud. Vær forsigtig med benzinslangen. Der må ikke gå hul på den. Så får saven falsk luft ind med benzinen og bliver meget urolig i sine omdrejninger. Læs i instruktionsbogen, hvad der gælder for din sav. 25

26 5. Motorsavens opbygning Udstødning/lydpotte Luftfilteret Motorsaven arbejder ofte tæt ved jorden og giver meget støv og mange savspåner fra sig. Derfor er det vigtigt, at luftfilteret renses og vedligeholdes og er ubeskadiget. Filteret er ofte fremstillet af fintmasket kunstvæv, der skal være i stand til at filtrere store mængder luft, for hver gang, der bruges en tank benzin. Et snavset filter svarer til, at saven står i chokerstilling. Det betyder større benzinforbrug og nedsat trækkraft. Et beskadiget filter med huller i filtermassen kan medføre, at der kommer urenheder ind i selve motoren mellem stempel og cylindervæg. Det giver et stort slid på motoren. Filteret kan være opbygget på forskellig måde afhængig af savtype og model. Fx findes der luftfiltre, som har chokerspjæld, der normalt findes på karburatoren. Mange luftfiltre kan adskilles i to dele, så rengøringen bliver nemmere. For at undgå for hurtig tilsmudsning af luftfilteret er nogle save udstyret med et grovere forfilter. Det fjerner de lidt større partikler fra indsugningsluften. Tæt ved svinghjulets køleribber er luften renere på grund af hjulets centrifugalkraft. Nogle save er udviklet således, at indsugningsluften hentes herfra. Rensning af filteret kan ske med lidt større intervaller. Luften har tillige et lille overtryk, hvilket medfører en lidt større motorydelse. Derfor er enkelte savmodeller forsynet med betegnelsen turbo. Vedligeholdelse Luftfilteret er en af de dele på saven, der kræver mest eftersyn og vedligeholdelse. Du skal jævnligt rengøre filterets omgivelser som selve filteret. Tag filteret af og blæs det rent med trykluft indefra og udefter. 26

27 5. Motorsavens opbygning Luftfilter Udstødning Grovere filtertyper kan rengøres med den benzin, du bruger til saven. Du kan også gøre det rent med varmt vand og sæbe. Husk at blæse det tørt inden det monteres igen. Kig filteret efter for revner og brud. Udskift til nyt filter, hvis det er beskadiget. Hvor ofte skal der filteret rengøres? Det afhænger meget af de arbejdsbetingelser, du udsætter saven for. I tørre og støvede områder kan det blive meget ofte, mindst en gang om dagen. Læs i savens instruktionsbog, hvad der gælder for din sav. 27

28 5. Motorsavens opbygning Udstødning/lydpotte Luftfilter Udstødningssystemets konstruktion har meget stor indflydelse på totaktsmotorens ydelse og benzinforbrug. Udstødningssystemet skal reducere støjniveauet mest muligt. Udstødningssystemet består af udstødningsporten i cylinderen samt af lydpotten. På moderne save er lydpotten udført i stålplader for at gøre den let og stærk. Inde i lydpotten kan der være et lyddæmperelement, som oftest en perforeret plade. Den kan være adskillelig eller svejst sammen til en enhed. Nogle lydpotter er udført som to potter efter hinanden. 1. varmebeskyttelse Lydpotter er afstemt efter motoren. Det er vigtigt for motorens ydelse, at der ikke sker ændringer i form af koks, sodaflejringer, revner, buler og lignende. 2. gnistfang Lydpotten er den varmeste del på saven. Den kan under uheldige forhold forårsage, at der går ild i vegetation og lignende. Mange lydpotter er derfor udstyret med varmebeskyttelseplader på forsiden. Der kan være indbygget indsatser i lydpotteåbningen for at hindre gnister i at slippe ud sammen med udstødningsgasssen. Gnistfangeren består som regel af et metaltrådsnet. Nettet soder let til og er vanskeligt at gøre ordentligt rent. Det kan blive nødvendigt at udskifte gnistfangeren. Katalysator For at nedsætte udstødningsgassens indhold af farlige stoffer er nogle lydpotter forsynet med katalysator. Af hensyn til katalysatorens funktion er det vigtigt, at der kun anvendes blyfri benzin. Katalysatoren fjerner en del af de skadelige stoffer. 3. katalysator Udstødning fra save med katalysator er stadig farlig undgå indånding og sav aldrig i lukkede rum. 28

29 5. Motorsavens opbygning Udstødning/lydpotte Vedligeholdelse Vedligeholdelsen indskrænker sig til at holde øje med at boltene, der holder udstødningen, ikke går løse. Hvis lydniveauet pludselig stiger, er det tegn herpå. Hvis udstødsboltene skulle gå løse, er det vigtigt at sikre sig, at pakningen mellem potte og cylinder stadig er i orden inden tilspænding. Undertiden kan dæmperelementet inde i potten gå løs. Lydpotten rasler. I sjældne tilfælde kan det løse dæmperelement gå ind i motoren over stemplet og forårsage skade. Kig den efter og skift den ud, hvis du ikke kan rette fejlen. Er der større buler eller revner i potten skal du også anskaffe dig en ny. 29

30 5. Motorsavens opbygning Kædesmøringen Kædesmøring Et velfungerende smøresystem har stor betydning for sværdets og kædens funktion og levetid. Kædeoliens kvalitet har også betydning, her er vedhæftningsevnen vigtig. Olien må ikke slynges for meget væk af centrifugalkraften. Olien må ikke være så tyk, at den ikke trænger ind i kædeled og glideflader. Savens smøresystem består af: Olietank, oliepumpe, slanger og rør. Olietanken Ligesom brændstoftanken skal olietanken have ventilation for at undgå undertryk, som forhindrer olietilførsel til kæde og sværd. Udluftningen er ofte blot en lille rille i pakningen mellem tank og tanklåg eller et lille hul i selve tanken. Det ofte meget primitive udluftningssystem er undertiden årsag til, at saven smider lidt olie fra sig også når den ikke arbejder. Oliemængden i tanken er afpasset sådan, at der altid er lidt olie tilbage, når saven har brugt en tankfuld benzin. Fyld altid begge tanke helt op, hver gang du tanker. For at undgå urenheder i oliepumpen, findes der i tanken et oliefilter på den slange, der fører olien til oliepumpen. A B C Olietank Tankventil Oliesi Oliepumpen Kæde og sværd smøres automatisk via oliepumpen, der enten drives af krumtapakslen eller af kædens drivhjul. Hvis oliepumpen drives af krumtapakslen, giver pumpen også olie, når kæden står stille i tomgang. Oliepumpen kan være justerbar for forskellige oliemængder (bestemt af sværdets længde), eller den kan være fast indstillet på en bestemt oliemængde. 1. Pumpehus 2. Drivhjul 3. Snekkedrev 4. Stempel 5. Justerskrue 6. Bøsning 7. Fjeder 8. Pakning 30

31 5. Motorsavens opbygning Kædesmøringen Der findes flere forskellige principper for oliepumpen og dens virkemåde. De fleste save er forsynet med en stempelpumpe, hvor stemplet både roterer og bevæger sig frem og tilbage. Olieledninger Olieslanger og olierør giver sjældent anledning til forstyrrelser. De fleste kanaler er boret ind i selve savkroppen. Udvendige slanger og rør kræver tilsyn for brud og lækager. Fra oliepumpen føres kædeolien via en kanal, som munder ud i en aflang udfræsning i sværdfæstet. Sværdets side med oliehullet ligger an mod udfræsningen, der er så lang, at olien altid kan komme videre ud i kædesporet på sværdet uanset dets placering ved kædestramning. I sværdsporet opfanges olien af kædens drivled, og olien fordeles herved på kædeled og sværd. På små hobbysave uden automatisk smøring findes undertiden et manuelt smøresystem med håndpumpe. På meget store save er det almindeligt med en supplerende håndpumpe. Oliekanal Vedligeholdelse Olietank og oliefilter renses efter behov for snavs og spåner. Hæld lidt benzin i olietanken, ryst og skyl indholdet ud på en miljørigtig måde. Blæs evt. forsigtigt tanken med trykluft. Brug sikkerhedsbrille. Oliefilteret er grovporet og skylles nemt rent. Det er ikke beregnet til at tage ud. I sjældne tilfælde stopper de indvendige rør. Det sker typisk, hvis saven har været opbevaret i længere tid med en hærdende olie (gammel vegetabilsk olie) i olietanken. Se i instruktionsbogen, om der er anvisning på, hvorledes pumpen tages ud. Det vil herefter være muligt at puste trykluft gennem rørsystemet. Blæs udefra ind mod pumpesiden. 31

32 5. Motorsavens opbygning Kædesmøringen Det er nemt at kontrollere, om olieforsyningen er tilstrækkelig. Stå med fulde motoromdrejninger og hold sværdenden mod en lys flade, fx enden af en kævle eller lys jordoverflade. Der vil aftegne sig en stribe af den olie, der slynges bort fra sværdet Hvis der ikke tegner sig en stribe og du har foretaget ovennævnte eftersyn, må det antages, at oliepumpen er defekt eller tilstoppet af snavs og/eller hærdet kædeolie. Visse typer kædeolie tåler ikke længere tids henstand og kan hærde i oliekanaler og oliepumpe. Også kæden og vendehjul kan i visse tilfælde sætte sig urokkeligt fast i hærdet kædeolie. Er skaden sket må du rense alle rør/kanaler/slanger samt oliepumpe i et egnet opløsningsmiddel. 32

33 5. Motorsavens opbygning Startapparat Startapparat Startapparatet er forsynet med fjeder og starthjul med snor. På snoren sidder i den ene ende et starthåndtag. I den anden ende er snoren fastgjort til starterhjulet. Fjederen er fastgjort til starthjul og til det dæksel, der omgiver startanordningen (starterhus). Når man trækker i startsnoren, drejer starthjulet rund. Når startsnoren slippes, trækker fjederen snoren tilbage på starthjulet. Overførsel af kraften fra starthjul til savens svinghjul sker via en koblingsanordning. Den kan bestå paler, kugler eller ruller. Disse griber fat, når startsnoren trækkes ud, og slipper igen, når snoren ruller ind. Koblingsanordningen er indrettet sådan, at starthjulet går helt fri af svinghjulet, når motoren er i gang. 1. svinghjul 2. starterhjul 3. startsnor 4. pal 5. fjeder 6. snorehjul -aksel Motorens kompression kan være hård, og det kan være en belastning for arm og skulder at starte saven. Især, hvis man skal trække mange gange. En del save er forsynet med dekompressionsventil, som letter startprocessen. Andre er forsynet med en manuel benzinpumpe, så man kan fylde karburatoren med brændstof, inden man trækker første gang. Et enkelt fabrikat har forsynet saven med elastiske starthåndtag. Endelig er der kommet en forbløffende god startanordning (bedstemorstarter), hvor træk i startsnoren "oplader" en ladefjeder, som så afgiver den oplagrede energi til motoren. Alt sammen for at gøre starten nemmere. Startfjeder Vedligeholdelse En sav, hvor startsnoren ikke trækker starthåndtaget ind til starthuset, skal have strammet sin startfjeder, så snoren igen trækkes helt ind i starthuset. Ladefjeder Fjern starthusets 3 5 skruer og løft starthuset fri af motorsavskroppen. 33

34 5. Motorsavens opbygning Startapparat Træk den løse startersnor lidt længere ud og hold fast i snorehjulet med den ene tommelfinger. Med den anden hånd lægger du startsnoren i starthjulets hak, trækker hjulet med snor rundt en gang eller to med uret efter behov. Slip snoren og fjederen vil trække snoren længere ind. Starthåndtaget skal trækkes helt ind til starthuset. Stram ikke startsnoren mere end nødvendigt. 1. Snoren er for slap 2. Træk ud i snoren Det sker, at startfjederen knækker, så snoren ikke trækkes ind mere. Tag starthuset af igen og fjern skruen eller låsefjederen midt på snorehjulet. Træk snorehjulet op af dens lejring. Nu dukker startfjederkassetten op, som du tager ud. Rengør herefter snorehjul og starthus. Den nye fjeder leveres ofte i kassette, som du lægger på plads sådan som den gamle kassette lå. Startfjederen ruster under dårlige opbevaringsforhold. Det er en god ide at give den og snorehjulets leje to dråber olie. Sæt herefter snorehjulet på plads og se efter, at snorehjulets udfræsning får fat i fjederens inderste ende, der er udformet som en krog. Sæt snorehjulet fast igen på starthuset og tjek, at det glider let på lejet. Tjek samtidig paler, der skal gå i indgreb med motorens svinghjul. De skal gå let og ubesværet giv dem en dråbe olie. Startsnoren er ikke strammet op endnu. Tag fat i den, læg den i snorehjulets hak og træk snor og starterhjul rundt med uret 4 6 gange. Slip startsnoren, hvorefter den bliver trukket ind. Kontroller, at snor og startsnor bliver trukket helt på plads. Ved fuldt udtræk skal startfjederen stadig have spillerum. Nu kan starthuset skrues på plads. Vær sikker på, at snorehjulets paler går i indgreb. Træk lidt ud i startsnoren til du mærker, at starthuset ligger helt rigtigt an mod saven. Skru derefter starthuset fast. 3. Hold fast på snorehjulet med venstre hånds tommelfinger. Slip derefter startgrebet 5. Hold stadig fast i snorehjulet mens du trækker op i den løst hængende startsnor 7. træk en eller to gange rundt til hakket i snorehjulet er ud for snoreindløbet og hold snorehjulet fast med venstre hånds tommelfinger 9. Hold stadig fast i snorehjulet og træk startsnoren stram 4. Snorehjulet skal holdes sådan, at dets hak er ud for snorens indgang 6. Træk hjulet rundt mens snoren forbliver i hakket i snorehjulet 8. Træk startsnoren frem 10. Slip starthåndtaget og lad startfjederen trække snoren ind 34

35 5. Motorsavens opbygning Koblingen Koblingen Kraften fra motoren bliver overført til kæden via en centrifugalkobling. Koblingens opgave er dels at overføre kraften til kæden, dels at koble kæden fri, når motoren går i tomgang. Den fungerer til en vis grad som beskyttelse mod overbelastning, hvis kæden pludselig standser. Endelig virker koblingen som et ekstra svinghjul. Koblingen består af koblingsnav, svingklodser, koblingsfjedre og koblingsskål. Koblingsnavet er i fast forbindelse med krumtapakslen. Den kaldes også svingklodsstyr. Svingklodserne er bevægelige i koblingsnavet. Koblingsfjedrene holder svingklodserne i indgreb med koblingsnavet ved lave omdrejninger. Koblingsskålen er forsynet med et udskifteligt drivhjul. Den er lejret på krumtapakslen med et nåleleje uden at have fast forbindelse med akslen. Når motoren er standset eller går i tomgang er svingklodserne trukket helt ind mod koblingsnavet af koblingsfjedrene. Svingklodserne følger med koblingsnavet rundt uden at gribe fat i koblingsskålen. Først ved ca omdrejninger i minuttet er centrifugalkraften så stor, at svingklodserne overvinder koblingsfjedrenes modstand. Klodserne svinges ud og griber fat indvendig i koblingsskålen, der så følger med og trækker kæden rundt. Vedligeholdelse Koblingsfjedre kan knække. Hvis kæden kører med rundt, når du trækker i startsnoren tyder det på en eller flere knækkede fjedre. Hvis kæden kører med rundt i normal tomgang, kan det også være tegn på knækkede/slidte fjedre. A B C D E F Svingklodsstyr Svingklods Koblingsfjeder Koblingsskål Nåleleje Kædering 35

36 5. Motorsavens opbygning Koblingen Du kan selv reparere skaden med et sæt nye koblingsfjedre. Koblingen kan skrues af bemærk, at den har venstregevind. Du skal først have blokeret stemplet. Afmontér tændrøret og træk forsigtigt i startsnoren indtil stemplet er næsten i top. Stop en ende startsnor ned gennem tændrørshullet og fyld så meget snor ned, der er plads til. Pas på, du ikke presser stemplet ned ad. Træk forsigtigt i startsnoren og forvis dig om, at stemplet er blokeret. Nu kan du løsne koblingen - husk venstregevind Startsnoren kan sætte sig fast i cylinderen. Derfor er det vigtig, at stemplet er næsten i top, når du stopper snor ind. Ellers kan snoren sætte sig fast i indsugningsport, udstødningsport og/eller skyllekanaler. Vil du være helt sikker, må du anvende en speciel stempelstopper (anbefales), der monteres i stedet for tændrøret. Andre koblingstyper er kun fastgjort med en låsering Koblingsskålen skal kontrolleres for revner. Se godt efter og slå forsigtigt på skålen med en skruetrækker eller lignende. Der skal komme en klar, klingende lyd. Koblingsskålen skal være helt rund og uden skævheder. Den skal være slidt ens hele vejen rundt. Den slides udvendig af bremsebåndet og indvendig af svingklodserne. Se i din instruktionsbog efter, hvor meget skålen må være slidt. 36

37 5. Motorsavens opbygning Koblingen Svingklodserne skal også tjekkes for slid. Se igen i instruktionsbogen. Klodserne skal være slidt ens. Koblingslejet skal holdes smurt. Normalt er den olie, der kommer fra kædesmøringen, tilstrækkelig. Enkelte koblingslejer smøres gennem et hul i krumtapakslen med den olieholdige benzin i krumtaphuset. Se i din instruktionsbog. Advarsel: Hvis du har haft afmonteret den koblingstype, der skal skrues af, må du ikke starte saven uden at kæden er monteret. Du kan ellers risikere, at koblingsskålen flyver fra saven med et projektils fart. 37

38 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Kædebremsen 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Motorsaven er et særdeles farligt håndværktøj, og den har forårsaget mange ulykker. Den moderne motorsav er derfor udstyret med mange sikkerhedsanordninger og detaljer: 1. Kædebremse 2. Parérbøjle 3. Sikkerhedskæde (Se afsnit om kæder) 4. Gasspærre 5. Vibrationsdæmpning 6. Opvarmede håndtag 7. Højrehåndbeskytter 8. Fangtap 9. Tænd/sluk knappen 10. Sværdbeskytter Kædebremsen Kædebremsen er den vigtigste sikkerhedsdel på saven. Bremsen består bl.a. af et fjederpåvirket bremsebånd, der ligger rundt om koblingsskålen. Bremsebåndet aktiveres, hvis venstre hånd rammer parérbøjlen. Det kan ske ved kast. Faren for kast er særlig stor, når man anvender den øverste halvdel af sværdspidsen. Kædebremsen skal stoppe kæden, før sværdet evt. rammer ansigt eller skulder. En god kædebremse skal stoppe kæden på under 1/10 af et sekund. Ved en kædehastighed på 20 m i sekundet når kæden at bevæge sig 2 meter efter aktivering af kædebremsen! Moderne professionelle save har en kædebremse, der yderligere er forsynet med en inertiudløser. Den udløser automatisk bremsen, så kæden stopper, når saven påvirkes af en voldsom bevægelse. Typisk den bevægelse, der opstår, når saven kaster. 38

39 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Kædebremsen Vedligeholdelsen Tag sideskjoldet af og gør rent omkring bremsebånd og kobling. Se efter, at alt er spændt ordentligt fast. Læg især mærke til, om bremsebåndet er slidt ensartet hele vejen rundt. Der må ikke være steder på båndet, der er slidt mere tyndt end andre steder. Kædebremsen skal kontrolleres jævnligt. Det gør du på følgende måde: Start saven og giv ca. halv gas Vrid venstre håndled fremover forreste bøjle (hånden skal blive omkring bøjlen) og pres indtil du rammer parérbøjlen Kædebremsen skal nu udløses og standse kæden omgående. Enkelte savmærker (Stihl) foreskriver at lade saven køre i maksimalt tre sekunder med fuld gas med aktiveret kædebremse. Det skal den kunne holde til. Se efter i din instruktionsbog, hvad der gælder for den sav, du kører med. Tjek også inertiudløseren. Saven må ikke være startet. Hold i savens bageste håndtag og lad den falde ned mod en stamme fra en halv meters højde. Kædebremsen skal udløses, uden at du rører parérbøjlen. 39

40 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Gasspærren Gasspærren Saven er forsynet med en gasspærre. Den sidder oven på bageste håndtag. Gasspærren skal være trykket ind, før du kan give saven gas. Det sker helt af sig selv, når du holder rigtigt på saven. Hvis du bevæger dig fra sted til sted med saven i tomgang og kun løfter i savens forreste bøjle, kan der komme en gren ind og påvirke gashåndtaget. På en sav uden gasspærre går motoren derved op i omdrejninger, kæden begynder at løbe rundt og saven får en uventet bevægelse. Sådan en uventet gasgivning er farlig det forhindrer gasspærren. Gasspærre Som grundregel bør kædebremsen aktiveres, når man bevæger sig. Gashåndtag Vedligeholdelsen Gaspærren kan svigte sin funktion, hvis den ikke bliver holdt ren. Det er ikke tilladt at sætte gasspærren ud af funktion ved at tape gasspærreknappen fast. 40

41 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Vibrationsdæmpning Vibrationer måles som acceleration og angives i m/s 2. Den lovpligtige største værdi for mindre save er 12,5 m/s 2 For større save over 80 cm 3 må den ikke være større end 15 m/s 2. Enkelte save har håndtag forsynet med dæmperelementer af gummi. I den mest almindelige og mest effektive dæmpning består saven af to hoveddele. Den ene del består af motor og sværd og kæde, der med 4 6 gummielementer/stålfjedre er isoleret fra den anden del af saven. Den del består at tanke samt forreste og bageste håndtag. Vedligeholdelsen Gummi angribes af olie og benzin og ændrer egenskaber med alderen, så dæmperelementerne kan have begrænset levetid. Hvis et dæmperelement går i stykker, vil saven ryste mærkbart mere. Det gælder også, hvis der en sjælden gang skulle komme et stykke træflis i klemme mellem de to hoveddele. Check jævnligt at alle dæmperelementer er uskadte og fastspændte. Udskift ved enhver tvivl. De yderste mindste blodkar i fingerspidserne kan blive ødelagte ved længere tids brug af vibrerende værktøj. Det giver hvide fingre en lidelse, der tidligere, hvor dæmpningen var dårlig eller ikke eksisterende, var meget almindelig. Risikoen for hvide fingre er størst om vinteren i kulde og regn. Risikoen nedsættes ved at anvende handsker samt varme i håndtagene. Det er en stor behagelighed om vinteren. Save, der anvendes meget, bør have indbygget varme. 41

42 6. Savens sikkerhedsmæssige opbygning Elopvarmede håndtag Elopvarmede håndtag Opvarmningen sker med strøm leveret fra svinghjulet. I håndtagene er indbygget varmelegemer, der kan tændes/slukkes med en afbryder. A B C D Varmelegeme i forreste håndtag Varmelegeme i bageste håndtag Generator Afbryder Vedligeholdelse Elektrisk opvarmning af håndtagene kræver ingen vedligeholdelse. Ved svigt kontrolleres ledninger og kontakt. 42