Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer
|
|
- Jørgen Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer Foreløbig rapport, version Forfattere: Birte Møller Andersen og Jørgen Munch-Andersen, By og Byg Fotos: Birte Møller Andersen og Jan Carl Westphall, By og Byg Projektstøtte: Energistyrelsens udviklingprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering Der er en stigende interesse for at bygge huse med halm og blåmuslingeskaller som isoleringsmateriale. Flere selvbyggere har bygget huse, hvori disse materialer er anvendt i ydervæg og tag henholdsvis terrændæk. Der er også påbegyndt byggerier, som opføres af håndværkere for en privat bygherre. Produkterne findes i rigelige mængder, og giver meget lav miljøbelastning. Det er derfor oplagt, at dokumentere de byggetekniske egenskaber og derved undersøge om halmballer vil kunne anvendes i større omfang. Vedrørende halm er målet for projektet at dokumentere pudsede halmvægges egenskaber med hensyn til: Varmeisolering Fugttransport Brand Lydisolering Arbejdsmiljø Livscyklus For blåmuslingeskallers vedkommende er målet at dokumentere egenskaberne med hensyn til: Varmeisolering Kapillær stighøjde Livscyklus Dette notat giver en kort beskrivelse af formål, hvad har vi gjort i de enkelte forsøg og hvilke resultater har vi foreløbig fået. Den endelige rapport med konklusioner og perspektivering udarbejdes, når alle forsøg er afsluttet. Figur 1. Halmvægge og testemner opbygges på By og Byg. 1
2 Opbygning af halmvægge med lerpuds Prøveemner er opbygget ved anvendelse af traditionelle halmballer. I de fleste prøveemner er ballerne lagt ned med stråretningen vinkelret på overfladerne, dvs. ca. 450 mm brede. Halmvæggene grundes med lervælling, efterpudses 2 gange med lerpuds tilsat snittet halm og glittes til slut. Den færdigpudsede halmvæg er ca. 520 mm bred. Ved sætningsforsøg på By og Byg er desuden anvendt hestonballer, der er større og har højere rumvægt. Vedrørende detaljeret beskrivelse af de anvendte materialer (halmballer, lerpuds, muslingeskaller), samt arbejdsgange ved opbygning af testemner, se Bilag 1. Varmeledningsevne for halmballer (λ-værdi) Formålet har været at bestemme varmeledningsevnen for halmballer ved 2 forskellige densiteter og 2 forskellige stråretninger. Teknologisk Institut (TI) har foretaget i alt 4 målinger i et såkaldt λ- apparat, hvor varmeledningsevnen, λ 10 for tør halm ved 10 o C. bestemmes. Den praktiske varmeledningsevne, λ p, er højere, da den inkluderer effekten af fugtindholdet mv. λ p fastsættes af Varmeisoleringskontrollen. Der henvises til Resultatet viser følgende: Testemne Stråretning Densitet, kg/m 3 λ10, W/mK 1 Vinkelret på varmestrøm 76,3 0,052 2 Vinkelret på varmestrøm 94,5 0,056 3 Parallel med varmestrøm 76,8 0,057 4 Parallel med varmestrøm 91,8 0,060 Hvis man på den sikre side sætter λ p = 0,07 W/mK for stråretningen parallel med varmestrømmen findes U-værdien for en almindelig 450 mm halmvæg til 0,15 W/m 2 K, hvilket rigeligt opfylder standard U-værdikravet til lette vægge på 0,20 W/m 2 K. I tage er stråretningen oftest vinkelret på varmestrømmen. Hvis man forsigtigt sætter λ p = 0,062 W/mK findes for 300 mm halm på underlag af gipsplader og brædder at U-værdien er 0,19 W/m 2 K, hvilket kun lige opfylder standard kravet på 0,20 W/m 2 K for såkaldte paralleltage. Ved sædvanligt loftrum er kravet 0,15 W/m 2 K. Da det er vanskeligt, at tilpasse halmballerne til λ-apparatet er der desuden udført to direkte målinger af U-værdi på vægge opbygget af hele halmballer med lerpuds i en såkaldt hot-box. Disse viser at U-værdien for en almindelig lerpudset halmvæg er 0,20 W/m 2 K for stråretningen parallelt med varmestrømmen og 0,19 W/m 2 K for stråretningen vinkelret på varmestrømmen. Der er endnu ikke fundet en forklaring på den store forskel på den beregnede U-værdi (0,15) og den målte (0,20) for stråretningen parallelt med varmestrømmen. 2 Fugtforhold Risikoen for fugtophobning i halmvægge om vinteren undersøges. Risikoen afhænger især af vanddampdiffusionsmodstanden, kaldet Z-værdien,af pudslagene, men også af halmens egenskaber. Der udføres forsøg på By og Byg til bestemmelse af Z-værdien såvel af forskellige kombinationer af pudstyper og overfladebehandlinger, som af for halm med forskellige stråretninger. Ud fra disse værdier kan man ved beregning undersøge, om der er risiko for, at der ophobes fugt i halmen og dermed er risiko for nedbrydning af halmen. Resultaterne foreligger endnu ikke. Til brug ved kontrol af beregningerne udføres tillige målinger på en pudset halmvæg i en såkaldt varm-kold kasse, hvor vinterklima kan simuleres.
3 Væggen er indvendigt pudset med ler, udvendigt med ler på den ene halvdel og med kalkmørtel på den anden. Forsøget er ikke afsluttet, men resultaterne tyder på, at der ikke sker fugtophobning når der er pudset med kalk udvendigt, mens der syntes at være en risiko med lerpuds. Dette er overraskende, da det var forventet at kalkpuds ville være tættere end lerpuds og dermed give større risiko. En medvirkende årsag er, at kalkpudsen kan udføres tyndere end lerpudsen. Figur 2. Varm-kold kasse på By og Byg. Her testes fugtophobningen i halmvægge med 2 forskellige pudstyper (ler- og kalkpuds). Brandtekniske egenskaber af halmvægge. Formålet har været at teste brandmodstandsevnen af halmvægge med lerpuds og undersøge om lerpuds på halmballer opfylder kravene til kl. 1 beklædning. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) har foretaget test vedrørende brandmodstandsevne af en lerpudset halmvæg opbygget med synlige træstolper i flugt med et indvendige pudslag, se figur 3 og 4. Resultatet viser at væggen opfylder kravene til BD konstruktion 30. Figur 3. Lerpudset halmvæg testet vedrørende brandmodstandsevne på DBI. Tv. Halmvæg før prøvning. Th. Halmvæg efter prøvning. De bemærkes specielt at der ikke sket indbrænding i halmen mellem træstolperne og pudsen. DBI har desuden foretaget test vedrørende brandklassificeringen af lerpuds på halm. Der var pudset på begge sider af halmen. Resultatet viser at lerpudsen opfylder kravene til klasse 1 beklædning. 3
4 25 Toprem A 2640 Hulplader Lerpuds: 40 B B Vinkelbeslag 25 Bundrem ca. 800 ca A Halmballer: LxHxB, 800x370x Snit A-A 530 Brandexponeret Snit B-B Træstolpe 100x100 Figur 4. Plan, snit og opstalt af testemne på DBI. Figur. 5. Lerpudset halmvæg efter test vedrørende brandklassificering af lerpuds på halm. Lydisolation for halmvægge. Formålet er at teste lydisolationen for en typisk lerpudset halmvæg ved måling i eksisterende hus. DELTA, Akustik & Vibration foretager målinger på en halmvæg i et eksisterende halmhus. Resultat foreligger senere. 4
5 Arbejdsmiljø ved byggeri med halmballer. Formålet er at bestemme støv- og svampesporepotentiale. AMI har monteret måleudstyr på 2 forsøgspersoner (halmbyggere) under opbygning af halmtestemnerne på By og Byg. Resultatet foreligger senere. Figur 6. Måling af støv- og svampesporepotentiale. Halmressourcer Formålet er at vurdere hvor store mængder anvendeligt halm, der er til rådighed og sammenligne livscyklusparameteren for halmvægge med traditionelle vægge. Halm er et biprodukt, der findes i rigelige mængder og er samtidig en fornybar ressource. Af en samlet bjergbar halmhøst på 6 mio.ton anvendtes i 1996 ca. 15 % til energiformål, hvor kraftvarmeværker aftager en del. Derudover anvendes en del halm som strøelse, men store mængder nedpløjes. (Nikolaisen & Nielsen et al.,1998). Der henvises til Til et hus medgåe omkring 150 m 3 halm eller knap 15 ton. Resultaterne fra livscyklusundersøgelsen foreligger endnu ikke. Sætninger i halmkonstruktioner Formålet er at undersøge sætninger i halmvægge udsat for vekslende fugtindhold. På By og Byg er opbygget 2 halmvægge (se fig. 7): 1 halmvæg i traditionelle baller, hvor belastningen er lig med egenvægten og 1 halmvæg i bigballer (hestonballer) belastet med 400 kg/m. Bigballevæggen satte sig ved påføringen af belastningen øjeblikkeligt 60 mm. By og Byg afprøver halmvæggene i et klimakammer, hvor luftfugtigheden varieres mellem to niveauer (50 og 80 % luftfugtighed). Forsøgene er endnu ikke afsluttede, men sætningerne i forbindelse med varierende fugtindhold er små, højst nogle få mm. 5
6 Figur 7. Halmvæg til sætningsmåling (før pudsning) i traditionelle baller tv. og i bigballer th. Varmeledningsevne for muslingeskaller Formålet er at bestemme varmeledningsevnen for hele skaller og skaller i 2 nedknusningsgrader. TI har udført 3 målinger af varmeledningsevnen i et λ-apparat. Resultatet viser flg.: Testemne Densitet kg/m 3 λ10 W/mK Hele skaller 307,5 0,12 Skaller nedknusningsgrad 1 654,7 0,11 Skaller nedknusningsgrad 2 554,6 0,11 På samme måde som for halm gælder, at den praktiske varmeledningsevne λ p er højere. Når skallerne bruges som kapillarbrydende lag, skal der tages hensyn til det højere fugtindhold her. På den sikre side kan det ske ved at se bort fra isoleringsevnen af de nederste 75 mm skaller. Hvis man antager, at λ p er 0,15 W/mK vil 500 mm (+ 75 mm) skaller give en U-værdi på 0,20 W/m 2 K svarende til U-værdikravet for terrændæk uden gulvvarme. Kapillær stighøjde for muslingeskaller Formålet er at bestemme den kapillære stighøjde for muslingeskaller med henblik på anvendelsen som kombineret isoleringsmateriale og kapillarbrydende lag i terrændæk. GEO foretager 3 målinger af den kapilare stighøjde er for hele og skaller i 2 nedknusningsgrader. Resultatet viser flg.: Testemne Vægt/kg Kapillære stighøjde Hele skaller 7,1 6 Skaller nedknusningsgrad 1 14,0 21 Skaller nedknusningsgrad 2 5,9 24 Skallerne opfylder dermed kravet til kapillarbrydende lag. 6
7 Muslingeskalressourcer Formålet er at bestemme mængden af anvendelige skaller samt at sammenligne livscyklusparametre for et terrændæk med muslingeskalller med nogle traditionelle konstruktionstyper. Der er rigelige mængder muslingeskalressourcer i Danmark. Der er landet tons muslinger hvert år i de sidste 5-6 år, og fabrikkerne må i dag betale for at komme af med skallerne (Sand Kristensen & Hoffmann, 2000). Mængden af muslinger der skal anvendes for 1 hus i forbindelse med terrændæk skønnes til 150 m 2 x 0,5 m x 0,5 t/m 3 = 38 t. Resultaterne fra livscyklusundersøgelsen foreligger endnu ikke. Konstruktionsdetaljer Formålet er at udarbejde detaljer for nogle typiske konstruktionstyper på baggrund af den eksisterende viden, og den viden der opnås i projektet. By og Byg udarbejder hensigtsmæssige udformninger af detaljer for fundament, væg og tag, som kommenteres af LØB s faggruppe for Ler og Halm. Litteraturliste Nikolaisen, L. (red.), & Nielsen, C., et al. (1998). Halm til energiformål: Teknik - miljø - økonomi (2. udg.). København: Videncenter for Halm- og Flisfyring. Sand Kristensen, P., & Hoffmann, E. (2000). Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark (DFU-rapport nr ). Charlottenlund: Danmarks Fiskeriundersøgelser. 7
8 Bilag 1: Specifikation vedr. testemner Efterfølgende er en oversigt over fremgangsmåde og anvendte produkter (materialer og mængder) ved opbygning af testemner. Fremgangsmåde ved opbygning af halmvægge 1 Oplægning af hele halmballer.. 2 Tildannelse ved syning af halmballer med halmsnor og armeringsrør 3 Efterfyldning med halmtotter i kanten. 4 Slibning af pudseflade med vinkelsliber. 5 Grundpuds (lervælling) uden snittet halm, udføres manuelt. 6 Første lag puds med snittet halm, udføres med pudsebræt. 7 Andet lag puds med snittet halm, udføres med pudsebræt. 8 Glitning med svamp. 9 Efterfugning. Traditionelle halmballer anvendt i forsøg på DBI, TI, AMI og By og Byg Produktbeskrivelse af baller: Gennemsnitsstr./stk.: h x br x l. (38x45x75)cm. Gennemsnitsvægt/stk : 10 kg. Rumvægt: 78 kg/m3. Gule, skinnende strå, der ser sunde og friske ud. Dvs. ikke mørke eller for fugtige. Stråretning fortrinsvis vinkelret på pudseflade. Fugtighedsprocent målt ved halm spyd inden forsøg: 10-14% (12 prøver). Fugtindholdet af halm fra overflade bestemt ved veje,-tørre metode 16-17% (2 prøver). Leverandør: Verner Hansen, Alt i Hø og Halm. Halmen er høstet på Sydsjællandske marker. (Leverandør af hø og halm til ridebaner). Bigballer (hestonballer) anvendt i forsøg på By og Byg Produktbeskrivelse: Størrelse/stk: l x h x br. (2,04x0,85x0,45)m. Vægt/stk: 98,3 kg. Rumvægt: 126 kg/m3. Gule baller, skinnende strå, der ser sunde ud og lugter svagt af dyr. Diffus stråretning. Fugtighedsprocent målt ved halmspyd inden forsøg: % (4 prøver). Fugtindholdet af halm fra overflade bestemt ved veje-tørre metode 18-19% (2 prøver). Leverandør: Andelslandbruget Søgård i Midtjylland. Lerpuds anvendt i forsøgsemner på DBI og By og Byg 8 1. lag lerpuds Grunding med lervælling (grundpuds), som består af lerpulver opløst i vand. Lerpulver er købt færdigblandet og består af en blanding af ler og grus. Lerdelen er ikke 100 % moræneler, men en blanding mellem ler og grus. Grusdelen består af kornstørrelse i mm. på 0-4, som bakkegrus, bakkesand, skarpt sand eller grus. Bakkesand(strandsand) anvendes ikke her, men allerhøjest til finpuds.
9 Grundpudsen tilsættes ikke snittet halm, fordi den skal binde til halmvæggen. Snittet halm tilsættes 2. og 3. pudslag, fordi snittet halm er med til at armere pudsen, modvirke svindrevner og gøre pudsen luftig og isolerende. 2. og 3. lag lerpuds: Ingredienserne sammenblandes i følgende forhold og mængder: 1:1,8:0,8:0,3 10 liter lerpulver 18 liter bakkegrus 8 liter snittet halm (Halmstrå er 6-7 cm. lange i dette projekt, andre længder anvendes også). 3 liter vand. Der er 8-15 % ler i det samlede lerpudsprodukt. Detaljeret arbejdsbeskrivelse ved fremstilling af lerpuds (lag 2 og 3). En tromle anvendes til at ryste bakkegrus og lerpulver sammen, når det skal gå hurtigt. Blandingen kommes i tvangsblander, herefter tilsætter man halmsnitter og vand. Helst anvendes en stor tvangsblander, så det ikke er nødvendigt at tilsætte halmen hen ad vejen, men på én gang. Blåmuslinger anvendt på TI og GEO: Der testes på 3 forskellige emner. Produktbeskrivelse: 1. Vaskede skaller, hele. 2. Skaller nedknusningsgrad 1 (nedknusning udført på fabrik). 3. Skaller nedknusningsgrad 2 Leverandør: Fredsø, Nyk. Mors. Vognmandsforretning der aftager muslinger fra fabrik. 9
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet
Læs mereANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING
ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereSagsansvarlig/Forskningschef
Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereSKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com
SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereFacadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereFacadeelement 13 Kompakt element med lodret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereU-værditabel for alternative isoleringsmaterialer
U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer Udarbejdet med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering af: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Faggruppen
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereFacadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereBrandteknisk Vurdering
Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE
Læs mereFacadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereFacadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereLinjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse
Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereIndblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten
Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereIndretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.
Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereKEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds
Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.
Læs mereMONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015
Marts 201 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 201 Amroc cementspånplader er robuste multianvendelige beklædningsplader som kombinerer træets og cementens fordele - det vil sige træets elasticitet og
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs mereFacadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereBriiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl
Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj
Læs mereTEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er
Læs mereFacadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereREKVIRANT: Nordic Construction Solutions ApS Side: 1 af 5 N P Danmarksvej 93 Init.: MFRI/MMH DK-8732 Hovedgård
Prøvningsrapport RAPPORTNUMMER: 0306/792934 Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 Info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk REKVIRANT: Nordic Construction Solutions ApS Side:
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereHvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mereBrandbeskyttelse af beton huldæk
Brandbeskyttelse 1.6 Brandbeskyttelse af beton huldæk MONTERINGSVEJLEDNING Bygningsdel klasse R 120 [BS-120] Med 30 mm C 150 opgraderes beton-huldæk til R 120 A2-s1,d0 Konstruktionen er brandteknisk afprøvet
Læs mereFugtmålinger i halmballehus
Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig
Læs mereTECTOPANEL VÆGBEKLÆDNINGER TECTOPANEL VIDSTE DU, AT. Knauf Danolines akustiske lofter og vægge kan opfylde dine nationale krav med hensyn til akustik?
VIDSTE DU, AT Knauf Danolines akustiske lofter og vægge kan opfylde dine nationale krav med hensyn til akustik? TECTOPANEL VÆGBEKLÆDNINGER Akustisk loft- og vægbeklædning med stor fl eksibilitet. Et tomt
Læs mereDette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.
Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse
Læs mereBYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF
BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske
Læs mereDK / JUNI 2018 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT
DK / JUNI 2018 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT 2 MOLAND AMROC VINDTÆT MONTAGEVEJLEDNING JUNI 2018 3 Indhold Råvarer... Skematisk angivelse af produktkredsløbets miljøpåvirkninger... Pladens sammensætning
Læs mereBILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold
BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført
Læs mereSILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug
SKALFLEX SILIKONEPUDS 10/15 SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug Skalflex Silikonepuds Egenskaber Skalflex Silikonepuds er en vandafvisende slutpuds baseret på silikoneharpiks,
Læs mereUventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereUdviklet til porebeton Ytong Pudssystemet
Udviklet til porebeton Ytong Pudssystemet Ytong Pudssystem YTONG PUDSSYSTEM - UDVIKLET TIL OVER- FLADEBEHANDLING AF POREBETON Ytong Pudssystem tilfører facader og indvendige overflader den flotteste finish
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereBy og Byg Resultater 033 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber
By og Byg Resultater 033 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber Halmhuse Udformning og materialeegenskaber Jørgen Munch-Andersen Birte Møller Andersen By og Byg Resultater 033 Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereByggeprojektet Forno Vero Kit 70
Byggeprojektet Forno Vero Kit 70 Fundamentet En Stenovn som Kit 70 skal stå på et solidt fundament. Opbygningen påbegyndes ved at støbe en armeret plade direkte på jord, se nedenfor. Eller ved at grave
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereHvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles
Læs merePorotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning
Porotherm teglblokke - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning POROTHERM teglblokke fra Wienerberger er fremstillet af ler,
Læs mereMonteringsanvisning på enkelt modulskorstene
Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt
Læs mereDesuden mangler der udeluftventiler i kælderen.
Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
Læs mereElement til randfundering opbygget af EPS og fibercement.
Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs merePRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008
PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et
Læs mereBYGGESJUSK I BYGGERIET
BYGGESJUSK I BYGGERIET Michael Simonsen Byggeteknisk Rådgiver Mobil: 40 15 51 40 E-mail: ms@dhv.dk Dansk Håndværk Islands Brygge 26 Tlf.: 32 630 470 Fax 32 600 472 VINDUERS ENERGIMÆSSIGE PERFORMANCE Bygningsdel
Læs mereSto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem
Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs merePANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger
1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi
Læs mereFjorden Arkitekter, Aalborg Universitet, Danmark, Tectopanel, Quadril
Fjorden Arkitekter, Aalborg Universitet, Danmark, Tectopanel, Quadril VIDSTE DU, AT perforerede gipsplader i tilfælde af brand fungerer som et naturligt brandslukningsapparat i bygningen? TECTOPANEL FASTMONTERET
Læs mereValg af isoleringsmaterialer
Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer
Læs mereBygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3
Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereMultipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Læs mereTorvegade København K Tlf Fax
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens
Læs mereProjektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre
Læs mereSPAR OP TIL 50% ved at efterisolere
10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mere4. Bygningsdelsbeskrivelser
Til - og ombygning Idrætscenter Vest Arbejdsbeskrivelse 1.4 arbejdet Rev.dato : 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1.4-1 4A Understøbning af eksisterende fundamenter 4. Bygningsdelsbeskrivelser 4.A Understøbning
Læs mereENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg
ENERGIREDEGØRELSE -Status og mulige tiltag for energioptimeringer Odensevej 79 5700 Svendborg Indholdsfortegnelse Grundlæggende oplysninger... 2 Energimærke... 2 Placering ved nuværende tilstand... 2 Forudsætninger...
Læs mereUdviklet til porebeton. Ytong Pudssystem. Ytong Pudssystem
Udviklet til porebeton Udviklet til overfladebehandling af porebeton tilfører facader og indvendige overflader den flotteste finish og ekstra styrke, uden at ændre porebetonkonstruktionernes suveræne
Læs mereGyptone akustikvægsløsninger
Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereKonstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19
Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som
Læs mere