Industrialiseret byggeri. Præfabrikerede elementer i byggebranchen

Transkript

1 Industrialiseret byggeri Præfabrikerede elementer i byggebranchen Jakob Barslund Bygningskonstruktør Via University College Aarhus Ernest Vivian Müller

2 Titelblad SPECIALE TITEL: Præfabrikerede elementer i byggebranchen. TEKNISK-MERKAN TIL HØJSKOLE VEJLEDER: Ernest Vivian Müller. FORFATTER: Jakob Barslund. DATO/UNDERSKRIFT: Jakob Barslund STUDIENUMMER: OPLAG: 1. SIDETAL (à 350 ord): 27,6 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Jakob Barslund Side 2

3 Forord Jeg har på 7. semester fået stillet til opgave, at skrive en rapport inden for bæredygtigt byggeri, industrialiseret byggeri og kommunikation og ledelse. Jeg valgte industrialiseret byggeri inden for emnet præfabrikerede elementer i byggebranchen. Rapporten skal færdiggøres på 6 uger og afleveres d Ellers vil jeg gerne takke Jan fra Jytas A/S, Henning fra Bad A/S Element og Torben fra Jönsson A/S, som havde tid til at blive interviewet. Udarbejdet af: Jakob Barslund. Abstract The report is about the prefabricated construction industry. There will be an insight into, which manufacturers there are at the market, and what they can offer. There will be some examples from constructions project, in which is used mainly prefabricated components. Apart from the problem that I have requested, I have come to this question: Why should the construction industry use prefabricated elements? The report is divided into 3 phases. Literature, empirical and the analysis. Literature consists of current theories of prefabricated elements, where errors and defects through the time are described. Empirical consists of current interviews, questionnaire and knowledge which help to strengthen the empirical understanding. There will be some examples from constructions project, which is mainly using prefabricated elements. The analysis is for discussion of current theories and empirical data on precast. The section is to show what the right solution is on the issues who are set. There will be concluded at each of the blanks, which help to make the final conclusion in the next section. Based on analyzes and conclusions, the report concludes that the issue: Why should the construction industry use prefabricated elements? Can be answered as follows: Jakob Barslund Side 3

4 Is that it is the future of architecture. The producers which are at the market within the prefabricated wooden houses and ready-built bathrooms are well advanced in their process of making pre-fabrication the new building style. The errors and defects that characterized the market from the 90s until today, the manufacturers has been good at finding solutions, and it has improved their product. The studies that are made on the product, shows that you can save up to 40 % of the construction time, which is a lot. There is not very much to save on the product itself economically, but by taking 40 % of the construction time, a builder can save additional resources as to resettle residents. Jakob Barslund Side 4

5 Indhold Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract... 3 Indledning... 8 Problemformulering... 8 Afgrænsning af emnet... 9 Litteraturstudiet Præfabrikering Hvorfor præfabrikation i træ? Kvalitetssikring Udbud Beliggenhed Udseendemæssigt udtryk Gulvopbygning Opbygning af tag Tagkassetter og tagterrasser Badekabiner Installationer Montagen af præfabrikerede træ elementer Opbevaring Tag Tætning af dampspærre Elementer Er præfabrikation fremtiden? Det empiriske data Badekabiner Produktion Levering/montering Åhusene Århus Præfabrikerede badekabiner Vesterbro København Husbyg Projektering Elementets opbygning Jakob Barslund Side 5

6 Dampspærre Fugt Levering/montering Montering i tørvejr Tag bolig ved Kvintus kollegiet Analysen Projektering Kvalitetssikring af produktet Ansvars fordeling Badekabiner Producering Gulvopbygning Fugt i elementerne Damspærren Opbygning tag Opbevaring Montering Kvalitetssikring af montagen Tagelementer Byggefugt Bygge tid Økonomi Viden omkring præfabrikerede elementer den enkelte borger Hovedkonklusion Perspektivering Referencer Bibliografi Bilag Pentagon Interview med Jytas Interview med Bad Element Interview med Jönsson A/S Spørgeskema til viden fra den enkelte bruger Forankring af træelementer Jakob Barslund Side 6

7 Telt ved Trekantsgrunden Kvintus kollegiet montage Kvalitetskontrolskema Bad Element Referat fra møde med vejleder Ernest Vivian Müller Referat fra møde med vejleder Ernest Vivian Müller Referat fra møde med vejleder Ernest Vivian Müller Jakob Barslund Side 7

8 Indledning Rapporten handler om præfabrikerede elementer i byggebranchen. Der vil være indblik i hvilke producenter der er på markedet og hvad de kan tilbyde. Enkelte eksempler fra byggerier, hvor der hovedsageligt er brugt præfabrikerede elementer. Det er vigtigt at vise i denne rapport, hvad præfabrikerede elementer er, og hvad fordelene/ulemperne er ved brug af disse. Den enkelte bruger får indblik i om det er et produkt der kommer til at præge byggebranchen fremover, eller om den gode gamle stil med håndværker/materialer på pladsen vil blive. Resultatet af denne rapport skulle gerne indikere, at præfabrikerede elementer er noget som er kommet for at blive, og at det vil præge den ellers meget konkurrenceprægede byggebranche. Rapporten vil være til interesse for bygherre, håndværker, entreprenør og leverandør, som alle vil kunne bruge præfabrikerede elementer. Ud fra undervisningsmetoder, har jeg lært at lave en Pentagon (se bilag), som jeg har udarbejdet. Pentagon'en har været en stor hjælp til at få skrevet en problemformulering, da der sættes store krav til hvordan man stiller spørgsmål. Problemformulering Ud fra den problematik som er beskrevet i indledningen, er jeg kommet frem til dette spørgsmål: Hvorfor skal byggebranchen bruge præfabrikerede elementer? Som led i problemformuleringen er der kommet en række underemner som er listet op her under: Byggetid, hvor præfabrikerede elementer sættes op mod den gamle stil med håndværker og materialer på byggepladsen. Producenternes udvikling, i forhold til fejl der er fundet tidligere. Økonomien ved brug af præfabrikerede elementer. Kvalitetssikring af byggerier. Jakob Barslund Side 8

9 Afgrænsning af emnet For at rapporten ikke kommer til at omhandle alle aspekter i præfabrikerede elementer, vil der blive lavet undersøgelser på følgende emner: Badekabiner i beton. Fejl og mangler.(byggeskadefonden, 2006) Løsning på badekabiner. (Bad Element, 2013) Husbyggeri i træ. Fejl og mangler. (Byggeskadefonden, 2006) Løsninger på præfabrikerede træhuse. (Taasinge elementer, 2013) Grunden til at disse to produkter er valgt til rapporten er, at det er dem der kan have størst indflydelse på byggebranchen fremover. Begge produkter er langt fremme i at være et fast valg, når et nyt byggeri skal projekteres. Jakob Barslund Side 9

10 Litteraturstudiet Dette afsnit er til redegørelse for gældende teorier om præfabrikerede elementer. Hvilke fejl og mangler er blevet fundet igennem tiden, som har store konsekvenser i hvordan præfabrikerede huse/badekabiner skal bygges, men samtidig også hvordan de skal monteres. Det er vigtigt for den enkelte bruger at vide hvilke fejl der er, så brugeren selv kan kontrollere det arbejde der bliver udført ved ens byggeri. Jeg har opnået ny viden inden for hvordan præfabrikerede elementer skal håndteres, og hvor vigtigt det er at de rigtige folk er sat på opgaven. Der sker meget hurtigt fejl ved brug af præfabrikerede elementer, og disse skal helst mindskes, hvis produktet stadig skal bruges i fremtiden. Den litteratur som er fundet til dette afsnit, er fundet på nettet og er med til at håndtere spørgsmålet fra problemformuleringen. De problematikker der er stillet op i dette afsnit, vil blive sat op imod den empiri som bliver skrevet i næste afsnit og diskuteret i analyse afsnittet. Præfabrikering Hvis man anvender et standardblad, hvor mål og kvalitetskrav for en række producenter er beskrevet, er der mulighed for at flere forskellige virksomheder kan fremstille disse, og dog stadig anvendes dem i samme konstruktion. "Dette muliggør tre ting, som er vigtige og karakteristiske for al industriel udvikling: l. Nogle virksomheder (underleverandører) specialiserer sig i fremstilling af udvalgte komponenter. 2. Disse kan forhandles på et åbent, eventuelt internationalt marked. 3. Andre virksomheder udfører sammenbygning (montage) af de producerede halvfabrikata til det færdige produkt." Dette medfører at produktiviteten vokser, og velstanden bliver bedre. Præfabrikering kaldes det med et moderne ord. Bygningsdele der fremstilles til senere brug i byggeriet, er ikke noget nyt. Princippet kan findes i næsten alle byggerier, hvor det medfører at projekteringen og produktionen har en række særlige vilkår. Jakob Barslund Side 10

11 Byggeplads, værksted og fabrik kræver, ved brug af præfabrikerede bygningsdele, at målegrundlaget er fælles. Nøjagtighed og mål skal være entydigt i målsystemet, hvis dette skal bruges til perfektion. Ved sammenbygning af elementer har vi den passende nøjagtighed, når "bygningsdele glider på plads uden yderligere forarbejde". Byggeteknik og materialer udgør den nødvendige nøjagtighed. Der skal fastlægges grænser for målvariationer, som producenter skal holde sig inden for. Hvis produktionen overholder målgrundlaget, kan præfabrikering af bygningsdele ske på fabrikkerne, og " en industrialiseret produktion af standardiserede bygningsdele" vil forekomme. (H. Nissen, 1975) Hvorfor præfabrikation i træ? Igennem årene er der kommet en stigende interesse for brug af præfabrikerede træelementer som dæk, tagelementer, facader eller færdig containere. Disse bruges til komplette bygninger, hvilket forebygger byggefugt, og reducerer omkostningerne i byggeriet. Fonden har erfaret, at fabrikker der producerer færdige enheder eller elementer, har oplevet fejl og mangler som kræver skærpet opmærksomhed i henhold til produktets levetid.(byggeskadefonden, 2006) Kvalitetssikring Ved brug af træbaseret materiale, skal der laves kvalitetssikring. I kvalitetsstyringen skal byggetekniske løsninger risikovurderes. Det er med til at sikre at de beslutninger der tages i byggeriets planlægning, projektering og udførelse, er velovervejede. Det arkitektoniske valg af bygningen fastlægges tidligt i byggefasen, og kan have meget store konsekvenser for materialevalg, men også byggetekniske dispositioner. (Byggeskadefonden, 2006) Udbud I store tilfælde udbydes byggeriets væsentlige dele, som bygherre - systemleverance. Facader, vinduer eller andre færdige materialer kan omhandle disse leverancer. Jakob Barslund Side 11

12 Når leverandøren har modtaget udbuddet, er det ham som står for dimensionering og projekteringen af bygningsdelene, hvor rådgiver og totalentreprenør står for sammenhængen og indbygningen af de øvrige bygningsdele. Det sker dog alt for ofte, at dette ansvar ikke bliver afklaret før byggeriet går i gang, og store fejl og mangler opstår. Det er meget vigtigt ved brug af træbaseret materiale, at alle detaljer i byggeriet er gennemtænkt. (Byggeskadefonden, 2006) Beliggenhed Der stilles store krav til bygningsdelenes egenskaber ved valg af beliggenhed til bygningen i forhold til vind og vejr. Et hus der er projekteret og bygget til tæt bymæssig bebyggelse, sker der meget store ændringer i, hvis det skal bygges "udenfor bymæssig bebyggelse". Det kræver et anderledes valg i materiale, som kan have store konsekvenser hvis ikke disse er gennemtænkt. Et problem som desværre er gjort for mange gange i byggebranchen er, at have en vindgipsspærre bag en åben facadebeklædning, hvor der kan være stor sandsynlighed for at gipsen vil opfugte og nedbrydes. I fremtiden vil vejrforhold være mere ekstreme spår klimaforsker, hvor fugt og vindpåvirkning vil være voldsommere. Dette skal der tages højde for ved projekteringen af nye huse, specielt ved brug af træbaserede materialer. (Byggeskadefonden, 2006) Udseendemæssigt udtryk Igennem de sidste års byggeri i træ, er udseendet på bygningen blevet mere og mere udfordrende, hvor der tit og ofte er mange kanter og leder på byggeriet med forskudte elementer, og ikke så mange rene linjer. Dette skyldes det nye arkitektoniske præg på huse, som dagens Danmark har. Men ved valg af disse arkitekttoniske udfordringer, "øges byggeriets byggetekniske kompleks, og dermed sandsynlighed for svigt og skader". Dette gør at der stilles meget større krav til de projekterende, men mest af alt håndværkerne der skal bygge huset, hvis skader skal undgås. Tiden på selve byggepladsen må ikke undervurderes, selvom det er meningen med elementbyggeri i træ, at minimere tiden på byggepladsen. Ved brug af træbaserede materialer i byggeriet er der store udgifter til vedligeholdelse, og dermed også en øget risiko for kortere levetid. Det er derfor vigtigt for totaløkonomien, at byggeriet er Jakob Barslund Side 12

13 gennemarbejdet så der sker så få fejl og mangler, og på sigt så få svigt i byggeriet som muligt. (Byggeskadefonden, 2006) Gulvopbygning Hvis der anvendes trækassetter til opbygning af gulvkonstruktionen, er der store problemer med løsning af opfugtning. Når gulvkonstruktionen opbygges, placeres kassetterne helt eller delvis ved terræn, i henhold til niveaufri adgang. Derved sker der tit og ofte opfugtning, da sikring mod overfladevand eller jordfugt ikke er lavet tilstrækkeligt. Ved montage skal alle organiske materialer holdes med en hvis afstand fra terræn. Til at udføre den nødvendige niveaufri adgang, skal der i stedet laves ramper eller voldgrave rundt omkring huset. Vandet på grunden skal ledes væk fra huset, og et omfangsdræn skal lægges i jorden. (Byggeskadefonden, 2006) Opbygning af tag Arkitekttonisk udtryk på tage er desværre gået hen og blevet en faktor når der bygges huse. Trenden er at der skal være så lidt udhæng så muligt, eller slet ikke noget, og så lidt fald på huset som muligt. Dette er med til at der opstår byggeskader, viser mange års erfaring. "Byggerier med tag uden hældning eller udhæng forudsætter, at der er ressourcer i både projektering og udførelse til at sikre, at samlinger og materialer projekteres og udføres i overensstemmelse med de skærpede krav, som en sådan udformning stiller". "Det kan naturligvis lade sig gøre at bygge svigtfrit, selvom der kun er svagt fald og lille tagudhæng. Men det kræver: At byggeriet planlægges og projekteres med omhu og i alle detaljer At der vælges robuste tag- og facadeløsninger, som håndværkerne kan udføre under normale forhold At der vælges robuste materialer, som er i stand til at modstå de påvirkninger fra vand og vind, de udsættes for At arbejdet på byggepladsen udføres og kontrolleres omhyggeligt. Alt for ofte er disse hensyn ikke taget, og byggeriet har stor risiko for alvorlige svigt". Jakob Barslund Side 13

14 Hvis bygherren ikke har råd til dyre materialer/løsninger, er det sund fornuft at projektere huset med ordentlig hældning på taget, og med et godt udhæng som kan beskytte huset mod vind og vejr. (Byggeskadefonden, 2006) Tagkassetter og tagterrasser Byggerier udført med uventilerede tagkassetter med Hygrodiode, er der specifikke krav til, da intet af taget må ligge i permanent skygge. Solen skal kunne ramme hele taget, og varme det op. Ellers kan der opstå skader som råd, skimmelsvamp og fugt. Dette inkluderer også flunker og kviste. Der rådes til ikke at bruge denne løsning, da det er en risikobehæftet løsning. Ved brug af tagterrasser på flade tage, er der også oplevet en hel del problematikker. Problematikken ligger i, at håndværkerne ikke får løst membranen mod andre bygningsdele, som gør at fugtophugning sker i byggeriet. Temperaturforskelle i vejret gør at træ baserede elementer vil bevæge sig, og utætte samlinger vil opsuge fugt og gøre stor skade på byggeriet. Hvis tagterrasser på flade tage skal bruges, skal alle løsninger og detaljer være 100 % gennemtænkt, og håndværkerne skal lave deres arbejde til perfektion. (Byggeskadefonden, 2006) Badekabiner Ved brug af præfabrikerede træelementer, skal der tages store forbehold når et baderum skal etableres. Alle løsninger samt materialer skal være gennemtænkt, da der er fundet utallige af fejl og skader på byggerier ved brug af træbaserede materiale i baderum. Der skal tages højde for, at træ materialer bevæger sig, og svigt kan opstå ved kritiske samlinger, og store skader kan forekomme. Tit og ofte er det vanskeligt at udbedre vandskaderne, da det er svært at finde skaderne i konstruktionen. "Der bør i stedet anvendes robuste baderumsløsninger i ikke-organiske materialer, gerne som f.eks. præfabrikerede badekabiner".(byggeskadefonden, 2006) Installationer Drift og vedligeholdelse ved installationer i træelementer, skal være nemt at komme til. Alle rørføringer og installationer i byggeriet, skal gøres simpelt så det er overskueligt at vedligeholde. Når installationer skal trækkes, må det ikke føres i gulve og vægge af træ selv om fristelsen er stor. Dette kan medføre at installationer der er defekte ikke er til at skifte, og driften og vedligeholdelsen af byggeriet vanskeliggøres. Jakob Barslund Side 14

15 Der er lavet undersøgelser på installationer i træbyggeri som, ikke er lavet til fulde. Dette kan føre til valg af materialer, som ikke er godkendte til opgaven, eller at selve projektet ikke er gennemarbejdet med alle løsninger og detaljer. (Byggeskadefonden, 2006) Montagen af præfabrikerede træ elementer Der er lavet undersøgelser igennem de sidste år, hvor elementer fra fabrikken der ingen fejl og mangler har når de sendes ud, bliver monteret forkert eller med alt for store fejl. Dette medfører skader på elementerne, som vil føre til svigt på sigt. Der skal dog tages i mente, at det ikke altid er færdige træ elementer der er årsagen til fejl og svigt. Der opstår også fejl "når bygningsdele opføres traditionelt på byggepladsen".(byggeskadefonden, 2006) Opbevaring Ved opbevaring af elementer på fabrikkerne, skal træelementkontrollensretningslinier overholdes. Der stilles krav til følgende: Fugttekniske forhold. Oplagringsforhold. Intern kontrol. Elementerne må ikke have et fugtindhold på over 20 %, og limede samlinger må max være 18 %. Fabrikkerne skal så vidt muligt projektere til, at der sker så lidt oplagring af elementer som muligt. Elementerne må "ikke udsættes for skadelige fugtpåvirkninger". Ved oplagring i en lagerhal med en god ventilation, undgås skadelig fugtpåvirkning. (Byg-erfa, 2006) Tag Ved montage af træ elementer til taget, er der en række vigtige punkter som håndværkerne skal tage højde for, for ikke at byggeriet skal få fugtproblemer. På fabrikken er elementerne lavet med stopningsposer til samlinger. Disse skal tjekkes efter, om der er sket skader, under transporten. Stopningsposer er med til at hindre luft i at passere ned i bygningen. Hvis mellemrummet er for stort mellem elementerne, på grund af oplagringstolerance, skal dette udbedres med en anden løsning. Jakob Barslund Side 15

16 Ved svigt i samlinger mellem elementer, kan der opstå fugtskader i byggeriet, og i værste fald skimmelsvamp, som dannes på undersiden af krydsfinerpladen. (Byggeskadefonden, 2006) Tætning af dampspærre Ved brug af præfabrikerede træelementer, er dampspærren noget af det vigtigste. Om end det er ventileret eller uventileret tagelementer, skal der være en luft og diffusionstæt dampspærre. Hvis ikke dampspærren er udført efter forskrifterne, kan det medføre følgende skader: Trækgener. Kolde indvendige overflader. Varmetab. I værste fald skimmelsvampevækst. Ved hjælp af en tryk prøve test ved navn Blower door, kan man undersøge om alle samlinger i dampspærren er tæt. Denne test viser de steder i byggeriet, hvor der er svigt, så det kan udbedres inden beklædning monteres. Ved gennemføringer i dampspærren, såsom afkast og ventilation, mangler der stadigvæk at blive opfundet nogle løsninger som er holdbare. De materiale løsninger som er på markedet nu, er ikke holdbare i længden, "til trods for at tagelementer har været anvendt i mange år". "Utætheder medfører, at varm og fugtholdig rumluft kan trænge op i tagkonstruktioner eller tagrum, hvor luften kan kondensere på kolde overflader med råd og svamp til følge. Det medfører især problemer over baderum og andre rum, hvor der forekommer høj luftfugtighed". Ved projektering af præfabrikerede træ elementer, sker der desværre ofte fejl i hvordan dampspærren skal samles. Oftest ses det at dampspærren er monteret fra fabrikken af, og mangler at blive tætnet med tape på byggepladsen. Men der sker desværre det, at håndværkerne skærer dampspærren af, og klister et nyt på, eller at løsninger som er lavet i projekteringen slet ikke holder. (Byggeskadefonden, 2006) Elementer "Facadeelementer i træ leveres ofte uden beklædning. Hvis byggeriet ikke opføres under total overdækning, vil overfladerne derfor være meget sårbare over for fugt, indtil beklædningen er monteret. Beklædningen bør derfor monteres umiddelbart efter montage af facaden hvilket ofte Jakob Barslund Side 16

17 er meget vanskeligt af praktiske grunde. Det må derfor tilrådes, at træhuse i flere etager kun bygges under totaloverdækning". Der sker ofte fejl ved "konstruktive forbindelser" i præfabrikerede træ elementer. Mål og tolerancer ved montage af for eksempel beklædning på elementerne overholdes ikke. Hvis der skal laves opretning af vederlag, bruges der ikke den krævede opklodsning, hvor for små og ikke godkendte produkter bruges. Montage af elementerne sker med forankringsbeslag, som er monteret med for store tolerancer og unøjagtighed, som på sigt kan give en reducering af bæreevnen. Udtørring af elementer medfører at møtrikker og spædskiver sidder løse. Alt dette er med til at der kan ske store svigt og skader på bygningen. Vejret i Danmark medfører at elementer trækker sig sammen, og udvider sig igen. Spændvidden på elementerne medfører større bevægelser i elementerne. "Bevægelserne skaber problemer ved samling og tilslutning til de ikke bærende skillevægge, da forankring og fastholdelse af disse er vanskelig, da de sjældent er udført med tilstrækkelig teleskopvirkning". Ved montagen af tagelementer, er det ofte at der ikke er statisk dokumentation med til, hvordan beslag til elementerne skal monteres. Derved overføres de vandrette skivekræfter ikke videre ned igennem de bærende vægge, og ned i fundamentet, som kan medføre skader i taget. Der mangler en effektiv kontrol af montagen af tagelementer, for når elementerne er monteret på plads i byggeriet, bliver de så hurtigt som muligt lukket med den beklædning der skal på taget. Derved undersøges samlingerne ikke efter forskrifterne, og fugtskader kan opstå. (Byggeskadefonden, 2006) Er præfabrikation fremtiden? Hjem A/s, Kuben Byg og ONV arkitekter mener at husbyg på fabrikker som laves i ly for regn og slud, bliver både billigere og bedre. Men der skal tages forbehold i koncepterne inden det bliver en succes, mener Dansk Byggeri. Når de nye billige boliger i Valby er færdige, vil husene bestå af 2 kasser, som er stablet ovenpå hinanden. Disse huse er bygget indendøre på en fabrik i Estland, hvor de bliver transporteret til nye grunde, som 350 forskellige familier har købt. Selve husbyggerierne står Hjem A/S for, som er Jakob Barslund Side 17

18 stiftet af Knud B. Troelsen, grundstifter af Kvik køkkener. Han har sat til mål at blive Danmarks største husfabrikant, med et motto: "Alle har råd til en fed bolig". Fabrikkerne har to måder at bygge huse på i dag. Den ene måde er at lave færdige kasser, hvor der "kun" mangler at blive hængt gardiner op. Den anden måde er at lave færdige elementer som vægge, bund og top, fragte dem til byggepladsen, og samle dem.(ikea/skanska, 2008) En af grundene til at byggeriet fik et dårligt navn i 60 erne og 70 erne var, at der var enormt behov for nye boliger, såsom Gellerupplanen og Vollsmose. For at gøre byggeriet mere effektivt, er der ikke længere nogen vej uden om. Byggeriet skal gøres mere effektivt, for at bearbejde at priserne ikke bliver skyhøje, og for at øge kvaliteten i byggeriet.(curt Liliegreen, 2008) Effektiviteten af håndværkerne er for dårlig, da der bliver brugt alt for mange timer på byggepladsen. Det vil være nødvendigt at flytte byggeriet ind på fabrikkerne, "ligesom Norge og Sverige har gjort de sidste år". Det at bygge 2 "kasser" der bliver sat oven på hinanden, hvor køkken og bad vil være i bunden af byggeriet, mindsker byggetiden. Ved at lave "kasserne" på fabrikken hvor fejl og mangler tjekkes efter, øges kvaliteten i byggeriet, og gør det lettere at styre økonomien. Der er procent at spare ved at lave "kasserne" på en fabrik i Estland, end at have håndværkere gående på byggepladsen. "Det er billigt. Og det er kommet for at blive".(knud Erik busk, 2008) Fremtiden for præfabrikerede elementer afhænger af de enkelte firmaer, som skal lykkes med at udvikle nogle gode koncepter. Det at udføre arbejdet på fabrikker er en stor fordel, da vejrliget på byggepladsen ikke kommer til at blive en faktor. Men montagen af elementerne på byggepladsen vil blive krævende, da det bliver vanskeligere at ændre byggeriet undervejs, jo mere industrialiseret og præfabrikeret byggeriet bliver. (Niels Nielsen, 2008) Jakob Barslund Side 18

19 Det empiriske data Dette afsnit er til redegørelse for gældende empiri om præfabrikerede elementer. Der vil være nogle enkelte byggerier, som er listet op i dette afsnit, som er med til at styrke den empiriske viden. Den empiri som er fundet til dette afsnit er fundet gennem nettet, spørgeskema, bøger og interviews. Det er med til at håndtere spørgsmålet fra problemformuleringen. Igennem interviews har jeg fået ny viden inden for producering af præfabrikerede elementer, som jeg kan bruge fremover i mit studie. De problematikker der var stillet op i litteratur afsnittet, vil blive modbevist i dette afsnit, og diskuteret i analyse afsnittet. Badekabiner Hvis man kigger kritisk på badeværelses byggeri nu til dags, er der i sig selv 10 forskellige faggrupper som alle skal ind og lave et stykke arbejde ved en badekabine. Dette gør at byggeriet tager lang tid, da der ikke kan være 10 forskellige håndværke inde i en badekabine på samme tid. Der sættes store krav til byggeledelsen, som skal koordinere alle håndværkere, så terminerne til bygherre overholdes. Hvis byggeriet i forvejen er meget tidspresset, kan der hurtigt ske variation i kvaliteten af udførelsen, og materialespild vil opstå. Løsningen er at bruge præfabrikerede badekabiner i stedet, da det mindsker presset på byggeledelsen, og byggetiden på byggepladsen reduceres væsentligt. Det kræver dog at der som minimum skal fremstilles og monteres 20 badekabiner, hvis det skal lykkedes i sidste ende. (Bad element, 2013) Produktion Inden produktionen starter, er der nogle faser som skal gennemføres. Disse faser er følgende: Planlægningsfasen. Indkøbsfasen. Produktionsfasen. Det er yderst vigtigt at den rette tid er sat af til de første to faser, da det er her at de store fejl bliver begået, og er svære at lave om når produktionen er gået i gang. Jakob Barslund Side 19

20 Når de første 2 faser er færdige, er der et komplet tegnings og indkøbsgrundlag, og så kan produktionen begynde. Selve produktionen er delt op i følgende arbejdsfaser: Kvalitetssikring af produktionstegninger Formbygning af badekabine Gulv/Væg/Loft produktion Sammenbygning af rå badekabine Indvendig finish Udvendig finish VVS + el Silikone/fugning/rengøring Emballering Forsendelse af badekabiner Under denne proces laves der en kvalitetssikring, som bliver vedhæftet til bygherre. (Bad element, 2013) Levering/montering Levering af badekabiner bliver gjort efter "just in time" princippet. Når badekabiner leveres på byggepladsen, skal det være muligt at montere fra lastbilen og ind i bygningen. "Derfor skal følgende ting overholdes: Afkaldetid skal være præcis og overholdes Der skal tages højde for begivenheder og helligdage, så montagen ikke går i stå Før montagen kontrolleres at udsparingerne for afløb i dæk er korrekt placeret Kontroller afløb der ligger under underkant kabinebund ikke er beskadigede ved montagen Kontroller at gulvafløb ikke er beskadiget under montage Kontroller højdekvote kontrolleres efter 1 meter mærke på badekabinens dørvæg Kontroller at kabinens vægge er monteret i lod på angivne lodpunkter Kontroller montageskader på udvendige vægge Kontroller at plastbeskyttelsesfolie er intakt, samt af presenning er korrekt fastgjort og placeret på kabinen Jakob Barslund Side 20

21 Kontroller at byggefugt ikke kan trænge ind i badekabiner efter montage" Alt dette skal overholdes for at få det bedste resultat ud af produktet. (Se interview med Bad Element) Åhusene Århus Åhusene i Århus er fem punkthuse, som er i 10 etager. Bygherre er SFV A/S, hvor Kaj Ove Madsen er totalentreprenør på sagen. Bad Element har leveret præfrabikerede badekabiner til byggeriet. Åhusene er projekteret til at starte i 2010, og slutte i Når fundamenterne er færdiggjort til hvert punkthus, monteres færdige elementer, hvor badekabiner er med i puslespillet. Fra start montage til slut, går der 8-9 måneder. Derefter er lejlighederne indflytningsklare. Det vil sige at der bygges én etage om ugen, hvilket er meget hurtigt i forhold til hvis det ikke var præfrabikerede elementer. Grunden til valget af dette byggeri til rapporten er, at der fra start projektering har været en bred enighed om, at alt skulle præfabrikeres, så der vil være så kort byggetid på byggepladsen som muligt. Alle detaljer er gennemtænkt ned til midste detalje, hvor selv inventar til lejlighederne er præfrabrikerede til hver lejlighed. Det vil sige at håndværkerne på byggepladsen får den bedst mulige byggeproces. (Åhusene, 2012) Præfabrikerede badekabiner Vesterbro København Ved Vesterbro i København er der blevet lavet et forsøgsprojekt, hvor præfabrikerede badekabiner skulle bruges til restaurering af et lejlighedskompleks. De færdige badekabiner er produceret af Demag A/S og monteret af H. Hoffmann og Sønner. Badekabinerne er lavet i 2 stykker, som skal samles på byggepladsen. De består af en undersektion og en oversektion. Oversektionen er mulig at præfabrikere eller ombygge på byggepladsen. Montagen af elementerne er sket gennem murhuller, hvor gamle dannebrogsvinduer har siddet. Dette har gjort, at de har sparet en del tid ved at lave disse elementer, end hvis hele vægge skulle fjernes for montagen. (By og boligministeriet, 1998) Forsøget på Vesterbro viser, at kvaliteten af byggeriet er lige så god, som hvis der var brugt almindelig håndværkerkraft til opgaven. Arbejdsprocessen i selve opgangen har gjort arbejdet en hel del nemmere ved brug af præfabrikerede badekabiner, da arbejdet med badekabiner har Jakob Barslund Side 21

22 været uafhængigt af andre håndværkere. Der er blevet sparet 30 % af den oprindelige byggetid på dette projekt. Byggetiden lød på 10 uger til at starte med, men efter bygherre besluttede sig for præfabrikerede badekabiner, har projektet kun taget 6 uger. Derved er genhusningen af beboere sket tidligere end forventet, som er en økonomisk fordel for bygherre. (By og boligministeriet lave baderum) Ved producering af badekabiner på fabrikken er alle samlinger lavet 100 % korrekt, og det er nemmere at stille garanti for, at der ikke sker utætheder i konstruktionen. Hvis det var lavet på byggepladsen, ville alle samlinger ikke kunne blive testet lige så godt, da håndværkerne ikke kan komme til på samme måde som på en fabrik. Der er ikke lavet nogen samlinger i de nederste 850 mm, hvilket er det mest vandpåvirket sted i en badekabine. Dette er med til at sikre at der ikke sker vand udslip til den resterende konstruktion i bygningen. Ved at kabinerne produceres på fabrikken, slippes der for tørringstid på byggepladsen, som normalt er en stor faktor ved badeværelser. Dermed reduceres byggefugt ved dette byggeri, da det kun tager 3 timer at montere et element. (By og boligministeriet lave baderum) En nærmere forskning har vist, at ved brug af disse præfabrikerede badekabiner, kan byggeperioden reduceres med hele 40 %. Der må dog ikke reduceres mere en de 40 %, da kvaliteten af produktet ikke vil overholde de strenge krav der stilles, og montage tiden på pladsen vil blive for snæver. (By og boligministeriet lave baderum) Jakob Barslund Side 22

23 Husbyg Projektering Som led i at et produkt skal leve op til alle aspekter i byggeriets krav, vil der på hver sag blive sat én fast rådgiver på, som skal stå for at alt bliver lavet til fuld tilfredsstillelse. Denne rådgiver er en sagsansvarlig tekniker, som har erfaring inden for faget. Teknikeren står for produktionen af de bestilte elementer, samt levering. Til start skal der være et færdigt projektmateriale. Dette materiale granskes, kigges igennem for fejl og mangler, og er videre baggrund for det færdige produkts kvalitet. Ved projekteringen af elementerne bliver alle detaljer udformet, og dimensioneringen af elementerne bliver udregnet. Dette bliver gjort i samarbejde med kunden og rådgiverne, og i henhold til gældende normer og standarder. Derved er alle deltager i byggeriet med i produktionen af elementerne, og misforståelser udebliver. Når alle samlinger og detalje løsninger er færdigprojekteret, udføres der en montageplan. Denne indeholder følgende: Montageretninger. Elementnumre. Mål og tolerancer på elementerne. Planen er med til at håndværkerne på pladsen ved hvordan elementerne skal monteres, og fabrikken er sikker på at der ikke sker fejl og mangler. Dette gør at byggeriet lever op til kvalitetssikringen af produktet. Inden produktionen sættes i gang, laves der produktionstegninger og skærelister. Ud fra produktionstegningerne, udarbejdes der en arbejdstegning til de håndværkere som går på fabrikken med det enkelte byggeri. Denne laves for hvert enkelt element type. Denne arbejdstegning indeholder følgende: Mål på elementet Materialetyper Kvalitet Forbindelser Tolerancer Når produktionen er færdig læsses elementerne efter montageplanen. Alle elementerne bliver læsset efter forskrifterne, så det er lovligt at transportere i Danmark. Jakob Barslund Side 23

24 "For at sikre den bedste overensstemmelse mellem de projekterede løsninger og det færdige resultat udsendes en komplet montagemappe i god tid før leveringen. Den indeholder bl.a. montageplaner, samlingsdetaljer, løsdelsliste, læsseliste samt montage og sikkerhedsvejledning, et vigtigt bidrag til kvalitetssikringen på byggepladsen". (Taasinge elementer, 2013) Elementets opbygning Alt træ der bliver brugt til producering af elementer, er styrkesorteret nordisk gran, og klassificeret som C18 eller C24. Træet er ovntørret til et max fugtindhold på 18 %, hvilket overholder kravene til fugt i træ. Træelementernes fugtindhold vil forøge sig på ydersiden, og mindskes på den varme inderside i vinterhalvåret. Dette medfører at elementerne godt kan krumme ud af, men det er der taget højde for i projekteringen, da det er træ der arbejdes med. (Taasinge elementer, 2013) "Elementerne kan fastgøres til alle typer bærende underkonstruktioner, både af stål, beton og træ/limtræ. Forankring til stål sker sædvanligvis med påsvejste pinbolte i vederlagssamlinger eller beslag og skudsøm. Til beton anvendes ankerbolte eller inserts, mens forankringer til træ/limtræ udføres med sømbeslag eller franske skruer".(se bilag forankring af træ elementer) (Taasinge elementer, 2013) Opbygningen af udhæng på huse, kan variere meget. Derfor er udhænget lavet til at være selvbærende. Derved har kunden mulighed for selv at bestemme hvor stort et udhæng der skal på, dog max op til 1,5 meter. Fabrikken producerer udhænget, og håndværkerne der monterer elementerne på byggepladsen skærer udhænget til, og monterer derefter stern og underbeklædningsbrædder. Kunden har da mulighed for at se huset samlet, inden udhænget bliver skåret til. Derved får kunden det bedste resultat. (Taasinge elementer, 2013) Udsparinger i både facade elementer og i tagelementer til vinduer og ovenlys, bliver så vidt muligt lavet på fabrikken. Processen i at lave så tæt en bygning som muligt, opnås ved at udføre det på fabrikken. Her bliver elementerne kvalitetssikret hver dag. Jakob Barslund Side 24

25 Små huller til rørføring af for eksempel en emhætte laves på byggepladsen. Der er for stor risiko ved at udbore på fabrikken, da rørføringen skal passe 100 %. Der laves dog ekstra kvalitetssikring af elementet på pladsen, så der ikke sker fejl. "Ved ovenlysinddækninger er det vigtigt, at evt. kondensfugt på undersiden ikke kan trænge ind i tagkonstruktionen. Anvend f.eks. ovenlys med kondensrende. Inddækninger mod højere bygninger skal udformes, så nedbør på de tilstødende facader føres ud på tagdækningen". (Taasinge elementer, 2013) Dampspærre Ved valget af dampspærre til præfabrikerede elementer, har der i mange år været hovedvægt på diffusionsmodstanden. Men igennem de sidste år, er samlingerne i dampspærren blevet den største hovedvægt i valget af dampspærre. Der skal dog tages forbehold for, at byggefugt som er sluppet ind i bygningen under montage af elementerne, kan slippe ud igen uden at medfører skader på byggeriet. Ved hjælp af programmer som producenter har udviklet, er det muligt at gå ind og undersøge hvad for en slags dampspærre der skal bruges til det enkelte byggeri. "Programmet simulerer fugtforholdene i en given konstruktion over en ønsket tidsperiode på basis af reference årets udeklima data og det specificerede indeklima. Programmet tager hensyn til de instationære fugt og temperaturforhold i materiale lagene og de aktuelle materialers hygroskopiske egenskaber. Konstruktions- opbygning, hældning, orientering m.v. specificeres individuelt". (Taasinge elementer, 2013) Fugt Fugt har altid været et problem i byggebranchen. Om det er præfabrikerede elementer, eller det er almindeligt gammel dags håndværk, har fugt altid været en problematik. Når elementerne monteres kan der opstå nedbør, som tilføres konstruktionen og kaldes byggefugt. "Elementerne leveres så vidt muligt lukkede og med vandafvisende overflader indpakket i krympefolie. Byggefugt undgås ved at holde åbnede elementpakker tildækkede på byggepladsen og sørge for en hurtig lukning af samlinger (strimling) i takt med montagen". (Taasinge elementer, 2013) Jakob Barslund Side 25

26 For at ventilerer byggefugten ud af huset, opbygges tagelementerne efter den gode gamle skik. Det er udluftning fra stern til stern, eller fra stern til kip, "med jævn fordelte ventilationsåbninger ved tagfod og kip". Udluftnings princippet kan anvendes ved facader der max er 20 meter i længden. Der skal dog tages forbehold for følgende tilfælde i konstruktionen, som udgør udvekslinger, hvor der skal laves ventilation i taghulrum: Skorsten Grat Skotrende Ovenlys Ved disse tilfælde skal der monteres ventilationsstudser i undertaget, for at få den nødvendige ventilations strøm. (Taasinge elementer, 2013) Sommerkondens er altid en problematik når emnet falder på fugt. Kondensen ses ofte i de første år af byggeriets levetid, vinterfugt som er ophobet nedefra, eller fra byggefugt som er kommet ved montagen. Når solens stråler rammer bygningen, "drives fugten tilbage fra konstruktionens overside, hvor den kan kondensere på dampspærren". Et produkt ved navn Hygrodiode afhjælper denne problematik. (Taasinge elementer, 2013) Levering/montering Elementerne transporteres fra fabrikken til byggepladsen, hvor "elementstakkene anbringes på plan og tørt underlag". Hvis der tages hul på stakkene med elementer, eller den folie der er monteret på elementerne fra fabrikken brydes, skal elementerne dækkes af med presenning. Når montagen og leveringen sker, skal der tages store forbehold for at der ikke sker skader på elementerne. Elementerne kommer med færdig beklædning indvendig, så hvis der sker skader, er det ekstra udgifter til virksomheden. (Taasinge elementer, 2013) Ved montage af elementerne er der fra fabrikken monteret løfteøjer, som gør det muligt at lave anhugning med kran. Håndværkerne skal følge den læsseliste som er leveret fra fabrikken, og i henhold til montageplanen, så omstakning undgås. Inden elementerne monteres, skal der sættes modullinjer af på fundamentet, så den hurtige montering kan foregå, og lange flugtlinjer kan Jakob Barslund Side 26

27 overholdes. Der er lavet tolerancer på elementerne fra fabrikken, så fugen mellem elementerne ikke overskrider 8 mm, og det præfabrikerede fugebånd kan monteres efterfølgende. (Taasinge elementer, 2013) Imens montagen af elementerne sker, er der en håndværker der færdiggør samlingerne mellem elementerne, så byggefugt undgås mellem elementerne. Alle fuger mellem elementerne og tilslutninger til andre bygningsdele skal udføres lufttætte i niveau med dampspærren. "Vederlagssamlinger og tilslutninger til andre bygningsdele færdiggøres på byggepladsen, når forankring er udført, typisk i form af fugetætning, isolering og montering af udvendigt lukkestykke". (Taasinge elementer, 2013) Ved montage af elementer, er det yderst vigtigt at kvalitetssikringen gennemføres på byggepladsen hver dag. Eksempler på at hvad der skal kvalitetssikres er: Samlinger bliver strimlet med det samme når montagen er sket, så vand ikke trænger ind i byggeriet Fuger er monteret efter gældende regler, og tolerancer er overholdt Mål på elementer passer med tegninger, så der ikke er sket fejl ved montagen Alle elementer er stillet i lod, så der ikke sker fejl ved montage af de resterende materialer i byggeriet Kvalitetssikringen er med til at sikre den totale kvalitet af byggeriet. (Taasinge elementer, 2013) Montering i tørvejr Grunden til valget af dette byggeri til rapporten er, at alt er lavet i præfabrikerede træ elementer, og hele byggeriet har været total dækket af et telt. Dette medfører så lidt byggefugt som muligt. Ved trekantsgrunden i København S er det Boligforeningen 3B og Københavns Kommune der er bygherre, som er det første præfabrikerede træelements-byggeri i 4 etager. Byggeriet er et "Almen Bolig+ koncept", og overholder en lavenergi klasse 1 byggeri. Selve byggeriet er på kvadratmeter, hvor der bliver plads til 53 familieboliger, og 75 plejeboliger til autister. (Rejsegilde på Trekantsgrunden, 2011) Jönsson er Hovedentreprenør på byggeriet, hvor de har købt de præfabrikerede træ elementer ved Taasinge elementer. Alle elementerne er kommet stakket på element vogne, og er læsset af i tørvejr. Jakob Barslund Side 27

28 Selve montagen er foregået i totalt tørvejr, da Jönsson har valgt at have telt over hele byggeriet. Dette er gjort for at elementerne ikke ville få fugt, og for at der ikke på sigt vil kunne danne sig byggefugt i konstruktionerne. Selve teltet (se bilag telt ved trekantsgrunden) er kun brugt ved de første 2 af 4 etaper i byggeriet. Jönsson stødte på en problematik da de sidste 2 etaper skulle bygges. Teltet var for bredt til at elementvogne kunne komme ind i teltet med elementerne, så de byggede selv en "Hat". "Hatten" er en spærkonstruktion som kunne løftes af og på, hvis det blev dårligt vejr. Der kunne dog ikke monteres når "hatten" var på, da kranen ikke kunne være under. Torben fra Jönsson forklarede mig at de ikke havde prøvet at bygge med præfabrikerede træelementer før, men at det helt sikkert var noget som de ville bruge i fremtiden. En af grundene til at bruge de præfabrikerede træelementer er, at det er nemmere at flytte en dør hvis den er sat forkert, end det er i et beton element. Man skal dog tage i mente, at der er flere detaljer ved træ elementer, end der er ved beton elementer.(interview med Torben fra Jönsson) Tag bolig ved Kvintus kollegiet Grunden til valget af dette byggeri til rapporten er, at tagboligerne er præfabrikerede fra Jytas. Alt er lavet fra fabrikken af og monteret på byggepladsen. Ombygningen af Kvintus Kollegiet omfatter 22 nye kollegieboliger, som er sat af på det eksisterende tag. Lejlighederne er mellem kvadratmeter. Hver lejlighed består af følgende: Entré (Jytas, 2008) Badeværelse Opholdsrum med køkken. Bygherren er Kvintus Kollegiet, hvor Skana er hovedentreprenør. Byggeriets byggesum blev overholdt på 31,7 millioner, og tidsplanen blev gennemført uden forsinkelser. (Skana, 2008) "I forbindelse med altangang /adgangsvej til boligerne er der etableret en tagterrasse til brug for alle kollegiets beboere. De 22 nye boliger er udført som en systemleverance af præfabrikerede rumelementer på ca. 4x7 m, som er hejst på plads og fastgjort på støbte betonplinte. (Se Kvintus kollegiet montage) Udvendig beklædning, altangange, værn og glasoverdækning er monteret på stedet". (Friborg-lassen, 2008) Jakob Barslund Side 28

29 Analysen Dette afsnit er til diskussion for gældende teorier og empiri om præfabrikerede elementer. Der vil være beskrevet nogle hovedemner, som er at finde i teori og empiri afsnittene. Afsnittet er til for at vise hvad den rigtige løsning er på de problematikker der er opstillet. Der vil blive konkluderet ved hvert af emnerne, som er med til at lave den endelige konklusion i næste afsnit. Projektering Kvalitetssikring af produktet Ved brug af et standardblad til kvalitetssikring af sine materiale, er det muligt for alle producenter at overholde mål og tolerancer. Standardbladet er med til at alle producenter kan lave ens elementer, og derved gøre montagen på byggepladsen nemmere for håndværkerne. For når en bygningsdel glider på plads uden yderligere forarbejde, er byggeprocessen den bedste. Hvis producenten overholder målgrundlaget i standardbladet, kan præfabrikering af bygningsdele ske på fabrikkerne, og en industrialiseret produktion af standardiserede bygningsdele vil forekomme. (H. Nissen, 1975) Bad Element har lavet et kvalitetssikringsmateriale (se bilag kvalitetskontrolskema Bad Element), som er udviklet til producering af præfabrikerede badekabiner. De har tre faser som de kører fast efter, hvilke er planlægning, indkøb og produktionsfaser. Ved brug af disse 3 tre faser, sker der mindst mulige fejl i deres produkt, og ved hjælp af deres kvalitetssikrings materiale kan de leve op til de standarder der er stillet til dem. (Bad Element, 2013) Delkonklusion Hvis alle producenter bruger det kvalitetssikringsmateriale som Bad Element har udviklet, vil der ske langt færre fejl i byggebranchen. Ved at tjekke alle deres materialer og samlinger, er de 100 % sikker på, at de har det bedste produkt som de sender ud til bygherren. Konsekvenserne ved ikke at bruge et kvalitetssikringsmateriale er, at du ikke kan garantere over for en bygherre, at du har lavet produktet efter forskrifterne, da du ikke har noget materiale at vise ham. Derved kan producenten i værste tilfælde skulle udbedre fejl, som han ikke selv har lavet. Jakob Barslund Side 29

30 Ansvars fordeling Hvis man kigger teorien igennem omkring ansvars fordeling, bliver der skrevet at de projekterende ikke gør deres arbejde godt nok. Med de nye arkitektoniske præg på bygningerne stilles der store krav til de projekterende, da detaljer og løsninger ikke er så nemme som de var førhen. Bygherre vil have flere kanter og leder på sit byggeri end rene linjer, hvilket gør arbejdet sværere. Hvis arbejdet omring de projekterende ikke er gjort til perfektion fra start, vil der være sandsynlighed for svigt og skader på byggeriet efterfølgende. (Byggeskadefonden, 2006) Fra start af projekteringen af et hus, sættes der én fast rådgiver på, som er med igennem hele processen. Denne rådgiver er en sagsansvarlig tekniker, som har erfaring inden for faget. Rådgiver går ind og gransker projektmaterialet igennem for fejl og mangler, og kommer med de detaljer og løsninger som skal bruges til det enkelte byggeri. Under hele processen samarbejder rådgiveren med bygherre, så der sker så få misforståelser som muligt. Alle store beslutninger bliver taget sammen med bygherren. (Taasinge Elementer, 2013) Delkonklusion Hvis arbejdet udføres som Taasinge Elementer gør, slippes der for uklarheder mellem bygherre og producent. Ved at der kun er én rådgiver på byggeriet igennem alle faser, er der større garanti for at alt bliver lavet som ønsket. Hvis en producent skifter mellem flere rådgivere og ikke får fortalt sine tanker og løsninger i byggeriet, vil der uden tvivl ske uklarheder, og i værste fald ske fejl i byggeriet. Badekabiner Ved brug af præfabrikerede badekabiner, er det vigtigt ikke at bruge træbaseret materiale. Træ bevæger sig når det optager fugt, og samlinger vil på sigt give sig så der sker vandskader. Hvis træ skal bruges, er det yderst vigtigt at alle detaljer og samlinger er 100 % gennemtænkt. Det er meget vanskeligt at udbedre skader i et badeværelse, da der sjældent er særlig meget plads. (Byggeskadefonden, 2006) Jakob Barslund Side 30

31 Ved Åhusene i Århus er byggeriet projekteret til kun at bruge præfabrikerede elementer, hvilket gør at byggeprocessen tager kortere tid, og alle samlinger er nemmere at udføre. Der er valgt ikke at bruge træbaseret materialer til badekabinerne, men derimod beton, som er langt bedre til at modstå vandproblematikker. (Åhusene, 2012) Delkonklusion Efter mange års erfaring viser det sig, at den bedste løsning til badekabiner er præfabrikeret beton. Byggeprocessen afkortes væsentligt, og producenten er sikker på at det produkt der bliver sendt ud, er lavet efter forskrifterne. Træ til badekabiner bliver færre og færre, da der sker alt for mange fejl. Ved brug af træ er der en alt for stor risikofaktor, som gør at producenter ikke "tør" bruge det. Producering Gulvopbygning Ved brug af trækassetter til gulvkonstruktionen af et hus, er der store problematikker af opfugtning. Når elementerne monteres sker det for tæt på terræn, og ikke med den rigtige afstand til fugt fra jorden. Grunden til den tætte montage til terræn er, at der skal overholdes en niveau fri adgang. (Byggeskadefonden, 2006) Ved Kvintus Kollegiet er der blevet lavet en tagetage med præfabrikerede træelementer. Disse elementer er blevet hejst på plads, og fastgjort på støbte betonplinte. (Se bilag Kvintus kollegiet montage) Den niveaufri adgang er lavet ved hjælp af en altangang, som er hævet fra det eksisterende tag. (Friborg-lassen, 2008) Delkonklusion Måden som Skana har valgt at opbygge fundamentet på, må siges at være den ideelle løsning til ikke at bruge trækassetter. Det regnvand som vil komme, render under bygningen på det eksisterende tag, og ned igennem tagnedløb. Ved at opklodse altangangen slippes der for at lave ramper til niveaufri adgang, og fugt problematikken ved fundamentet er løst. Jakob Barslund Side 31

32 Fugt i elementerne Ved brug af uventilerede tagkassetter med Hygrodiode, må elementerne ikke ligge i permanent skygge. Dette kan medføre råd, skimmelsvamp og fugtproblemer. Brugen af disse elementer skal være gennemtænkt, da der ellers med garanti vil ske svigt og skader på konstruktionen. Tagterrasser på flade tage er der opstået en del problematikker med gennem tiden. Den membran som skal beskytte andre bygningsdele, bliver ikke udført korrekt af håndværkerne, hvilket gør at der sker fugtophugning i byggeriet. (Byggeskadefonden, 2006) Ved producering af elementerne, bliver alle elementer lukket med krympefolie inden levering. Byggefugt undgås ved at håndværkerne der monterer, sørger for at elementerne til en hver tid er dækket af, og en hurtig lukning af samlinger i takt med montagen. For at ventilere byggefugt ud af bygningen, sker ved hjælp af åbninger fra stern til stern, eller fra stern til kip. Der skal dog laves ventilations studser ved konstruktioner som skorsten, grat, skotrende og ovenlys. Ved ikke ventilerede konstruktioner vil en fugtadaptiv dampspærre som leder vandet væk, være en løsning. Det vand der ligger tilbage vil fordampe når solens stråler rammer taget igennem en hygrodiode. (Taasinge Elementer, 2013) Delkonklusion Rapporten konkluderer at den bedste løsning mod fugt i elementerne må være, at bygge huse med udhæng på, så en naturlig ventilation af tagkonstruktionen kan ske, og fugt i konstruktionerne udebliver. Hvis der bygges uventilerede tagkonstruktioner, er det vigtigt at bruge den løsning som Taasinge Elementer er kommet med. Det at dampspærren kan "holde" på vandet så det ikke går videre ned i bygningen, og solens stråler fordamper vandet igennem en hygrodiode, må siges at være den bedste løsning. Ved tagterasser er det vigtigt at membranen som håndværkerne monterer, er lavet efter forskrifterne, og der ikke er svigt i den. Jakob Barslund Side 32

33 Damspærren Ved brug af præfabrikerede træelementer, er damspærren noget af det vigtigste i konstruktionen. Om det er ventilerede eller ikke ventilerede tagelementer, skal der bruges luft og diffusionstæt dampspærre. Der kan ske trækgener, kolde indvendige overflader, varmetab og i værste fald skimmelsvampevækst, hvis ikke at dampspærren er udført korrekt. Ved udførelsen af dampspærren i elementet, er det ofte der sker fejl. Enten bliver dampspærren monteret forkert, da håndværke får en forkert udført detalje, eller selv laver konstruktionen forkert. Ellers skærer håndværkerne på byggepladsen den færdige dampspærre af, og monterer selv et nyt stykke. Dette medfører at detaljen som den projekterende har lavet fra start, slet ikke holder i sidste ende, og fugtskader kan forekomme. (Byggeskadefonden, 2006) Når valget af dampspærre skal vælges til et nyt hus, har producenterne meget fokus på hvordan samlingerne mellem elementerne bliver udført. Det er vigtigt at den byggefugt der er trængt ind i bygningen under montagen, kan slippe ud igen. Ved hjælp af programmer som producenter har udviklet, er det muligt at gå ind og undersøge hvad for en slags dampspærre der skal bruges til det enkelte byggeri. "Programmet simulerer fugtforholdene i en given konstruktion over en ønsket tidsperiode på basis af reference årets udeklima data og det specificerede indeklima. Programmet tager hensyn til de instationære fugt og temperatur forhold i materiale lagene og de aktuelle materialers hygroskopiske egenskaber. Konstruktions- opbygning, hældning, orientering m.v. specificeres individuelt". (Taasinge Elementer, 2013) Delkonklusion Hvis alle producenter havde det program som Taasinge Elementer bruger og udvikler på, ville dampspærre problematikken ikke være så stor som den er for nogle producenter. Ved at du har et program som for eksempel Moisture Analysis, kan der beregnes frem til hvad for en dampspærre der skal bruges, ved at opsætte den enkelte konstruktion i programmet. Programmet forklarer også hvor dugpunktet vil ligge i konstruktionen, så håndværkerne på fabrikken ved 100 % hvor de skal montere damspærren henne i konstruktionen. Derved undgås der fejl fra starten i byggeriet, og fugtskader opstår ikke. Jakob Barslund Side 33

34 Opbygning tag Ved opbygningen af tage, er den nye arkitektoniske stil på huse, at der ikke skal være noget udhæng. Dette er desværre gået hen og blevet en faktor. For der stilles langt større krav til materialevalg, og de projekterende skal være ekstra forsigtige med at løse detaljerne. Huset har længere levetid, hvis der er et udhæng på, og taget er lavet med en god hældning. Der skal dog bemærkes, at der skal bruges ekstra udgifter på materialer, som bygherren skal være sikker på at ville betale for huset. (Byggeskadefonden, 2006) Når en bygherre bestiller et nyt hus, hvor der ikke skal være noget udhæng på, har den rådgiver som er sat på, viden om at bygherren har flere valg at vælge imellem. Rådgiverne vil altid foreslå bygherren at bygge med udhæng, da producenten kan levere huset hvor udhænget ikke er lavet færdigt endnu. Derved kan kunden selv bestemme hvor stort udhænget skal være, og i sidste ende ikke bruge så mange penge på materialer. Rådgiverne kan også foreslå nogle dyre materialer, så kunden kan få opfyldt sit ønske. (Taasinge elementer, 2013) Delkonklusion Rapporten konkluderer at bygherren som hovedregel skal have et tag med udhæng og med godt fald på. Det er meget vanskeligt at lave et præfabrikeret træhus, hvor producenten er 100 % sikker på, at alle samlinger er lavet korrekt, hvis der ikke er udhæng/fald på huset. Hvis de rigtige materialer vælges, og den projekterende laver sit arbejde til fulde, kan det lade sig gøre at bygge med lidt fald, og ingen udhæng. Der kan dog ske skader på huset ved dette valg. Opbevaring Der stilles store krav til opbevaring af træelementer, da byggefugt kan skade elementerne. Der stilles krav til oplagringsforhold, fugttekniske forhold, intern kontrol og elementerne må ikke indeholde mere end 20 % fugt. Fabrikkerne skal så vidt muligt ikke oplagre elementer på deres fabrik, da ventilation af elementerne er et stor krav for at undgå fugtskader. (Byggeskadefonden, 2006) Ved Taasinge laver de fugtprøver på alle deres elementer, inden start af producering, og efter elementerne er færdige. Træet til elementerne kommer i varme ovne, for at sikre mindst muligt Jakob Barslund Side 34

35 fugtindhold. Dette medfører at kvaliteten af elementerne er i top, og elementerne ikke overstiger 20 % i fugt. (Taasinge elementer, 2013) Ved Jytas klares det ved at modulerne får en gang underpap på taget/etageadskillelsen. Udvendigt på siderne er de monteret med powerboard plader som fuges i samlingerne. Alle udsparinger dækkes med plastik. Når dette er udført korrekt, er der ingen problemer med fugt selvom de opbevares udenfor. (Interview med Jan Jytas) Delkonklusion Rapporten konkluderer at hvis alt materiale bliver tjekket igennem inden brug, og kørt igennem en varmeovn, er producenterne sikre på ikke at bruge materialer med for meget fugt i. Så vidt som muligt skal alle elementerne fragtes ud til byggepladserne når de er produceret, så der sker så lidt opbevaring på fabrikkerne som muligt. Hvis håndværkerne udfører deres arbejde korrekt, vil opbevaring på byggepladserne være den ideelle måde at håndtere problematikken på. Montering Kvalitetssikring af montagen Der er lavet undersøgelser igennem de sidste år, hvor elementerne fra fabrikken, der ingen fejl og mangler har når de sendes ud, bliver monteret forkert eller med alt for store fejl. Dette medfører skader på elementerne, som vil føre til svigt på sigt. (Byggeskadefonden, 2006) "For at sikre den bedste overensstemmelse mellem de projekterede løsninger og det færdige resultat udsendes en komplet montagemappe i god tid før leveringen. Den indeholder bl.a. montageplaner, samlingsdetaljer, løsdelsliste, læsseliste samt montage og sikkerhedsvejledning, et vigtigt bidrag til kvalitetssikringen på byggepladsen". Hvis håndværkerne bruger denne mappe til fulde, er producenten sikker på at der ikke sker fejl ved montagen. (Taasinge elementer, 2013) Ved Jytas har de nogle kontrolprocedurer som udføres af håndværkerne. Kontrolskemaer udfyldes og emmes sammen med sagen som dokumentation. Jytas bruger også et system der hedder I- KONTROL som er installeret på telefonen. I-KONTROL bruges også til billeddokumentation, som er en vigtig del af deres kvalitetssikring. (Interview med Jan Jytas) Jakob Barslund Side 35

36 Delkonklusion Rapporten konkluderer, at ved brug af de enkelte producenters materiale til kvalitetssikring, vil montagen af træelementerne lykkedes uden fejl og mangler. Der kan dog ske skader på elementerne, da alle håndværker kan lave fejl. Men hvis producenterne er gode til at videreudvikle deres kvalitetssikring, og udvikle håndværkernes viden om montagen, vil så få fejl som muligt opstå. Derved sikres det bedste resultat i sidste ende. Tagelementer Montage af elementerne sker med forankringsbeslag, som er monteret med for store tolerancer og unøjagtighed, som på sigt kan give en reducering af bæreevnen. Udtørring af elementerne medfører at møtrikker og spædskiver sidder løse. Alt dette er med til at der kan ske store svigt og skader på bygningen. (Byggeskadefonden, 2013) "Elementerne kan fastgøres til alle typer bærende underkonstruktioner, både af stål, beton og træ/limtræ. Forankring til stål sker sædvanligvis med påsvejste pinbolte i vederlagssamlinger eller beslag og skudsøm. Til beton anvendes ankerbolte eller inserts, mens forankringer til træ/limtræ udføres med sømbeslag eller franske skruer".(se bilag forankring af træelementer) (Taasinge elementer, 2013) Delkonklusion Hvis håndværkerne følger de montage vejledninger som er vist på bilag (forankring af træ elementer) fra Taasinge Elementer, sker der ikke fejl og svigt i konstruktionen. Selv om der sker udtørring i elementerne, hvor elementerne kan give sig, er der taget højde for dette i montageskruerne/beslagene. Byggefugt "Facadeelementer i træ leveres ofte uden beklædning. Hvis byggeriet ikke opføres under total overdækning, vil overfladerne derfor være meget sårbare over for fugt, indtil beklædningen er monteret. Beklædningen bør derfor monteres umiddelbart efter montage af facaden hvilket ofte er meget vanskeligt af praktiske grunde. Det må derfor tilrådes, at træhuse i flere etager kun bygges under totaloverdækning". (Byggeskadefonden, 2006) Jakob Barslund Side 36

37 Ved Trekantsgrunden i København har Jönsson været hovedentreprenør på Danmarks første præfabrikeret træhus i 4 etager. Montagen af elementerne er sket i totalt tørvejr, hvor der har været telt over hele byggeriet. Elementerne er fragtet ind under teltet med sættevogne, og blevet monteret med kran. Dette har medført at alle elementerne har været i tørvejr under hele montageprocessen, og byggefugt har ikke været et problem under dette byggeri. (Interview med Torben fra Jönsson) Delkonklusion Ved start af et byggeri skal bygherren sætte penge af til, at et telt kan monteres over det byggeri han skal have lavet. Dette er den bedste løsning han kan få, da der vil ske så lidt byggefugt i hans konstruktion som muligt. Hvis der ikke vælges et telt, risikerer bygherren at håndværkerne går i regnvejr og monterer elementerne, og dermed en stor risiko for byggefugt. Hvis ikke byggeriet er i den størrelses orden, hvor der er behov for et telt, er det vigtigt at den entreprenør der skal montere elementerne, har styr på vejrudsigten, men også samling af elementerne. Bygge tid Effektiviteten af håndværkerne er for dårlig, da der bliver brugt alt for mange timer på byggepladsen. Det vil være nødvendigt at flytte byggeriet ind på fabrikkerne, "ligesom Norge og Sverige har gjort de sidste år". Det at bygge 2 "kasser" der bliver sat oven på hinanden, hvor køkken og bad vil være i bunden af byggeriet, mindsker byggetiden. Ved at lave "kasserne" på fabrikken hvor fejl og mangler tjekkes efter, øges kvaliteten i byggeriet, og gør det lettere at styre økonomien. Der er procent at spare ved at lave "kasserne" på en fabrik i Estland, end at have håndværkere gående på byggepladsen. "Det er billigt. Og det er kommet for at blive".(knud Erik busk, 2008) Ved restaureringen på Vesterbro i København, hvor der blev lavet præfabrikerede badekabiner, viser det sig at byggetiden er afkortet med hele 4 uger. Dette har gjort at byggeriet er gået fra 10 uger, ned til blot 6 uger. Bygherrer har ikke skulle genhuse sine lejere så lang tid, hvilket har sparet ham for en del penge. Jakob Barslund Side 37

38 Ved nærmere undersøgelse har det vist sig, at ved brug af præfabrikerede badekabiner kan byggetiden reduceres med hele 40 %, i forhold til at bruge den gode gamle byggeskik med materialer og håndværkere på pladsen. (By og boligministeriet, 1998) Delkonklusion Ved at kunne udføre op til 90 % af et stykke arbejde på en fabrik, hvor materialer ligger i tørvejr, og maskiner er nemme at komme til, er der helt sikkert tid at spare. Alle de problematikker som vil komme ved at lave badekabinen på byggepladsen er fjernet, og det eneste der mangler er at koble installationerne til. Dette gør at håndværkerne har en bedre arbejdsproces, og kvaliteten bliver bedre i sidste ende. Økonomi Det er ikke nødvendigvis økonomisk bedre, men der er andre fordele. Byggeriet foregår i en tør hal, så der er ikke problemer med fugt. Modulerne kan produceres samtidig med at byggegrunden klargøres. Byggetiden reduceres væsentligt når man har adgang til materialer og maskiner i produktionshallen. (Interview Jan Jytas) Viden omkring præfabrikerede elementer den enkelte borger. Ud fra det spørgeskema som er vedhæftet i rapporten (se bilag: spørgeskema til viden fra den enkelte bruger), konkluderer rapporten at den enkelte bruger godt ved hvad præfabrikerede huse/badekabiner er. Viden er kommet fra internettet, men den enkelte bruger har endnu ikke selv brugt de præfabrikerede produkter endnu. Brugerne tror på at præfabrikerede huse/badekabiner kommer til at præge fremtiden i byggebranchen, og at de selv overvejer at bruge produkterne til deres næste byggeprojekt. Jakob Barslund Side 38

39 Hovedkonklusion På baggrund af ovenstående analyser og delkonklusioner, konkluderer rapporten at spørgsmålet: Hvorfor skal byggebranchen bruge præfabrikerede elementer? Kan besvares på følgende måde: A Det er fremtidens byggestil. De producenter som er på markedet inden for præfabrikerede træ huse og præfabrikerede badekabiner, er langt fremme i deres proces om at gøre præfabrikationen den nye byggestil. De fejl og mangler som prægede markedet fra 90érne og frem til nu, har producenterne været gode til at finde løsninger på, og det har styrket deres produkt. B Hvis man kigger på byggeprocessen, og sammenligner præfabrikerede elementer mod den gamle byggeskik med materialer og håndværkere på pladserne, er præfabrikation langt hurtigere end almindeligt håndværk. De undersøgelser der er lavet på produkterne, viser at der kan spares op til 40 % af byggetiden, hvilket er meget. Der er ikke voldsomt meget at spare på selve produktet økonomisk set, men ved at tage 40 % ud af byggetiden, kan en bygherre spare ekstra resurser som at genhuse beboere. C I forhold til byggefugt som er et stort problem i byggebranchen, vil det være en klar fordel at vælge præfabrikere elementer, da 90 % af byggetiden er på fabrikken. Ved at elementerne kan produceres i tørvejr, og håndværkerne har bedre arbejdsvilkår, gør at bygherren får det bedste resultat som muligt. Når montagen sker, er det klart det bedste valg at lave et total overdækket byggeri, så montagen kan ske så gnidningsfrit som muligt, og elementerne får ikke fugtproblemer. D Igennem tidens løb har der været hård kritik af håndteringen fra de enkelte producenter, i henhold til deres kvalitet af produktet. Den måde som tingene blev grebet an på fra start af projektet, og til at håndværkerne skulle montere elementerne var for dårlig planlagt, og med alt for mange fejl. I stedet for at fortsætte i samme stil, har producenterne gået ind og udviklet deres dokumentation til kvalitetssikring. Dette er gjort ved kun at have én rådgiver på sagen i stedet for flere, og til håndværkerne er der lavet et kvalitetssikrings program som er nemt at håndtere. Derved sker der langt færre fejl nu end før, som er med til at gøre præfabrikation fremtidens byggeri. Jakob Barslund Side 39

40 Perspektivering Jeg tror, at byggebranchen vil blive præget frem over af de koncepter som producenterne i denne rapport har udviklet. Om 20 år er det at bruge præfabrikerede træhuse og badekabiner et almindeligt valg, ligesom det at skalmure et nyt hus er nu. Lige nu er præfabrikerede træhuse og badekabiner ikke moderne nok til at det præger byggebranchen. Grunden til det er, at de skal konkurrere med den gamle måde at lave håndværk på, og det er bygherrerne vandt til at bruge, og er trygge ved det gamle valg. Grunden til at de vil præge byggebranchen fremover er, at den kvalitetssikring som der laves af producenterne nu til dags, er blevet meget bedre, og der udvikles hele tiden på at gøre det bedre. Derved er producenterne sikre på at de fejl og mangler som branchen var meget præget af før, er fjernet, og de er med til at konkurrere i byggebranchen. En anden ting er, at hvis producenterne indfører at alle byggerier skal monteres i totalt tørvejr, kan de slå de andre håndværkere af markedet, og være sikre på at bygherren vælger dem, da fugt er en stor problematik i byggebranchen. Hvis de ting som jeg har listet op lykkes, er jeg sikker på at præfabrikerede træhuse og præfabrikerede badekabiner, stadig er på markedet om 20 år, og helt sikkert er et af de første valg der tages i henhold til producenterne ved start af et byggeri. Jakob Barslund Side 40

41 Referencer 1. H. Nissen (1975) Modul og Montagebyggeri. 2. Byggeskadefonden (2006) Byggeteknisk formidling Byg-erfa (2006) Erfaringsblad (27) Ikea/Skanska, Knud Erik busk, Curt Liliegreen, Niels Nielsen (2008) 5. Bad element (2013) 6. Åhusene (2012) 7. By og boligministeriet(1998) Lave baderum. 8. Taasinge elementer (2013), 9. Rejsegilde på Trekantsgrunden (2011) Jytas (2008) Skana (2008) Friborg-lassen (2008) Bibliografi Jakob Barslund Side 41

42 Bilag Pentagon Jeg stiller spørgsmålet: 2. Jeg spørg på baggrund af følgende interesser: 3. I denne opgave skriver jeg til: 4. Jeg spørger med: 5. Fremgangsmåden: Hvorfor skal byggebranchen bruge præfabrikerede elementer? Hvad er fordelene/ulemperne ved brug af præfabrikerede elementer/komponenter? Hvilke produkter findes der på markedet, og vil de præge byggebranchen fremover? Er det økonomisk bedre at bruge præfabrikerede elementer/komponenter? Er der fundet store fejl/mangler ved brug af præfabrikerede elementer/komponenter ved byggerier? Hvor meget ved den enkelte borger omkring præfabrikerede elementer? Bygherre Håndværker Entreprenør Leverandør Internet Interview Mail Spørgeskema Finde viden om emnet Færdiggøre problemformulering Interviewepersoner Udarbejde opgaven Sætte opgaven sammen Færdiggøre opgaven Jakob Barslund Side 42