Funktionskrav og projektering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionskrav og projektering"

Transkript

1 3 31 Funktionskrav Fugt Materialeegenskaber Konstruktive bestemmelser Beregningsvejledning Materialeegenskaber 53 Fugtafhængige dimensionsændringer Styrkeeftervisning ved beregning Vægge Varmeisolering 75 Centralt belastede vægge Materialeegenskaber 75 Væg som skive Beregningsvejledning 75 Tryk på fodrem Konstruktionseksempel 76 Forankring for sug 56 Forankring for glidning Lydforhold 76 Vindues og døråbninger Materialeegenskaber 77 Eksempel: Dimensionering af vægge Beregningsvejledning 77 Eksempel: Dørzvinduesåbning Andre konstruktioner Dækelementer 61 Enkeltspændt bjælke ndeklima 78 Kontinuert drager over 2 eller flere felter Forurening fra byggematerialer 78 Tværfordeling af vertikale enkeltlaster Varmeakkumulering 78 Dæk/tag som skive Fugtakkumulering 79 Kompositdæk konstruktioner 64 Eksempel: Simpelt understøttet etagedæk Beregningsprogram Eksempel: Punktlast på simpelt understøttet dæk 66 henvisning Projekteringsprocedurer 80 Eksempel: Massivt træelement som Elementbestilling 80 kontinuert drager 66 Andre punkter 80 Eksempel: Afstivende tagskive Brandforhold Materialeegenskaber Beregningsvejledning 69 Resttværsnitsmetoden Brandbeskyttelse og brandspredning Konstruktionseksempel 71 ndholdsfortegnelse 51

2 3 kapitlet behandles emner som er relevante for specielt projekterende ingeniører og arkitekter men også udførende håndværkere og entreprenører kan hente brugbare informationer vedrørende massive træelementer i dette kapitel Med udgangspunkt i myndighedskrav behandles de dimensioneringsprincipper der kan benyttes ved anvendelse af massive træelementer Der lægges størst vægt på de funktionskrav som har direkte betydning for træelementernes egenskaber Konstruktionsprincipper ved opbygning af vægge etageadskillelser og tage behandles ligesom løsninger på samlingsdetaljer vises Derudover gennemgås nogle af de projekteringsprocedurer der er relevante ved anvendelse af massive træelementer den sammenhæng trækkes nogle af de områder frem procedurerne ved byggerierne adskiller sig fra byggerier opført med andre materialer/elementer Det er her vigtigt at bemærke at de beregningsprin cipper og løsningsforslag som gives i dette kapitel er generelle eksempler på anvendelsesmuligheder for massive træelementer praksis vil der være mange flere løsninger at vælge imellem Derudover kan der i praksis forekomme belastningstilfælde som de i dette kapitel viste beregningsprincipper og løsningsforslag ikke har taget højde for 31 FUNKTONSKRAV Massive træelementer anvendt i byggeri skal udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav Danmark er det Bygningsreglement af' 1995 (BR95) og Bygningsreglementfor småhuse a0998 (BRS98) Reglementerne giver de overordnet retningslinier som konstruktionerne skal overholde Som supplement til reglementerne anvendes en række nonner der indenfor konkrete områder sikre et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau for byggeriet de efterfølgende afsnit tages udgangspunkt i de krav i reglementerne som direkte har betydning for massive træelementers anvendelse i byggeriet og der gives konkrete dimensioneringsforslag til byggetekniske løsninger Følgende afsnit i Bygningsreglement af 1995 og Bygningsreglement for Småhuse af' 1998 vil blive behandlet i det efterfølgende: Bygningsreglement af 1995 Kapitel 5: Konstruktive bestemmelser Kapitel 6: Brandforhold Kapitel 7: Fugtisolering Kapitel 8: Varmeisolering Kapitel 9: Lydforhold Kapitel 11: ndeklima Bygningsreglement for Småhuse af 1998 Kapitel 4: Konstruktioner brandforhold og Kapitel 5: Kapitel 6: byggeplads Varmeisolering ndeklima De viste dimensioneringsprincipper og løsningsforslag skal ses som generelle eksempler på mulige løsninger 32 KONSTRUKTVE BESTEMMELSER Massive træelementers bærende og afstivende egenskaber undersøges med udgangspunkt i kapitel 5 og 4 i henholdsvis BR95 og BRS98 De konstruktive bestemmelser skal sikre at konstruktionerne udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde som kan modstå de normalt forekomne statiske og dynamiske påvirkninger l det efterfølgende beskrives kort de krav som myndighederne stiller til dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner Med udgangspunkt i de beskrevne regler og elementernes egenskaber vises løsningsforslag og dimensioneringsprincipper på konkrete konstruktionseksempler der vil forekomme i praksis reglementerne defineres de konstruktive bestemmelser for bygningskonstruktioner herunder massive træelementer generelt som: BR95 (afs 511) og BRS98 (afs 411): Byggearbejder skal udføres på en teknisk og hånd værksmæssig forsvarlig måde og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds og sundhedsmæssig henseende 52 Konstruktive bestemmelser

3 Som hjælp til den konstruktive dimensionering er der udarbejdet en række konstruktionsnormer: DS 409: Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 410: Last på konstruktioner DS 411: Betonkonstruktioner DS 4 2: Stålkonstruktioner DS 413: Trækonstruktioner DS 414: Murværk DS 415: Fundering DS 417: Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker DS 419: Aluminiumskonstruktioner DS 420: Letbeton DS 446: Tyndpladekonstruktioner DS 451: Kompositkonstruktioner betonstål Der kan afviges fra de gældende normer såfremt et tilfredsstillende sikkerhedsniveau ved afvigelserne kan dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen Ved dimensionering af massive træelementer tages der udgangspunkt i konstruktionsnormerne: Sikkerhedsnormen (DS 409) Lastnormen (DS 410) og Trænormen (DS 413) Sikkerhedsnormen afsnit 11 angiver at en konstruktion skal dimensioneres og udføres således at den i den forventede brugs tid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse: M ed en tilfredsstillende sikkerhed kan modstå de laster den kan forventes udsatfor Fungere tilfredsstillende ved normal brug Har tilfredsstillende bestandighed og robusthed følge Sikkerhedsnormen skal konstruktioner vurderes indenfor følgende tre lastkombinationer: Lastkombination 1: Anvendelsesgrænsetilstand Lastkombination 2: Brudgrænsetilstand Lastkombination 3: Ulykkeslast Hvilken af de tre lastkombinationer som bliver dimensionsgivende afhænger af konstruktionstypen anvendelsesområdet og den ydre belastning dette afsnit vil der primært blive set på konstruktioner udsat for laster hørende tillastkombination l og 2 mens afsnit 37 Brandforhold primært henvender sig til lastkombination 3 (ulykkeslast) 321 Materialeegenskaber Styrke og stivhedsegenskaber for massive træele menter afhænger af de anvendte materialers skaber og deres anvendelsesområde egen Anvendelsesområdet for konstruktioner og materialer defineres ud fra tre anvendelsesklasser se tabe31 Tabel 31: Materialers og konstruktioners anvendelsesområde kan defineres udfra 3 anvendelsesktasser Kilde (DS4J3 1998) Anvendelsesklasse Beskrivelse l Tørt byggeri Er karakteriseret ved et fugtind hold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20 C og en relativ luftfugtighed som kun over stiaer 65% i n02:1e få uzer om året 2 Fugtigt byggeri Er karakteriseret ved et fugtind hold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20 C og en relativ fugtighed som kun overstiger 85% i nogle få uger om året 3 Vådt byggeri Er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne som er højere end svarende til anvendelses klasse 2 Massive træelementer vil typisk blive anvendt i anvendelsesklasse og 2 Råmaterialet er fortrinsvis af nåletræ Trænormen inddeles nåletræ efter fire styrkeklasser: K14 Ki8 K24 og K30 Hvor K er betegnelsen for styrkeklassen og den efterfølgende værdi er den karakteristiske bøjningsstyrke for den pågældende klasse Konstruktionstræ inddeles ved en visuel styrkesortering i sorteringsklasserne T3 T2 T og TO der modsvarer de respektive styrke kasser K30 K24 K8 og K14 Den visuelle styrkesortering udføres på baggrund af DS : Visuel styrkesortering af konstruktionstræ Massive træelementers mekaniske egenskaber adskiller sig fra konstruktionstræs egenskaber da ele menttværsnittet opbygges af enkeltstående brædder sammenhængen udelukkende skabes ved hjælp af forbindelsesmidler Elementerne opbygges af brædder af varierende trækvalitet (K4K30) Fordelen ved massive træelementer er at brædderne med størst bæreevne optager en større del af lasten end brædderne med ringere bæreevne En umiddelbar følge heraf er at variationen i styrke og stivhedsværdierne reduceres med heraf følgende større karakteristiske værdier Konstruktive bestemme/ser 53

4 Tabel 32 : Karakteristiske styrke og stivhedtal i MPa samt densitet i kg/m3 Kilde: Frit efter DS 413; 1998 Nåletræ: Limtræ: Konstruktionstræ: K30 K24 K18 K4 Styrke Bøjning parallelt m fibrene fedk (l) t Tryk parallelt med fibrenej fc90k Vi Tryk vinkelret på fibrene fmk Massive træelementer/ ) MTl MT "O Elasticitetsmodul parallelt med fibrene middelværdi Ea " Elasticitetsmodul parallelt med fibrene 5% fraktil Eak c :: Elasticitetsmodul vinkelret på fibrene middelværdi Ea Oi Forskydningsmodul middelværdi G Densitet 5% f Taktil P12k Densitet middelværdi Pl l) Værdierne er for elementer uden stødsamlinger Ved stødsamlinger j 1/3dels punkterne skal styrkeværdieme reduceres med en faktor: kotødstyrke 06 og stivhedsværdierne reduceres med en faktor: kstødstivhed 08 sefigur 31 2) Ved tryk endetræ mod endetræ skalfedk multipliceres med 06 Produktionen af træelementerne giver mulighed for at anvende forskellige trækvaliteter i elementerne forbindelse med dimensionering af bygninger med massive træelementer er det således nødvendigt at have kendskab til hvilket råmateriale som er anvendt i pro duktionen Styrkeklasserne for massive træelementer MT! og MT2 som er angivet i tabel 32 består af: MTl: Sorteret til minimum KS MT2: U sorteret dansk gran Reduktionsfaktoremes (ks1ødslyrke og kstødslivhed) anvendelse forudsætter at stød i dæk er udført som vist på figur 31 Stødsamlinger i vægge kan udføres som flyverstød med forskudte samlinger Spænd uden stødsamlinger: t': L+ Spænd med stødsamlinger i tdels punkterne: 322 Styrkeettervisning ved beregning Materialernes styrke og stivhedsværdier angives i Trænormen som karakteristiske værdierjj Karakteristiske styrkeværdier defineres som 5% fraktilen af prøvningsresultater Regningsmæssige styrkeværdier kan ifølge Trænormen bestemmes som: d k Ym kmod k"wd afhænger af anvendelsesklassen og lastgruppen For konstruktionstræ kan værdierne findes i tabel 33 )1" 164 yo Yo afhænger af sikkerhedsklassen se tabel 34 Anvendelsesklasse Lastgrupper p L M K ø l TabelJ4: Sikkerhedslormens værdierfor ro Kilde: DS 4/ Figur 31: Massive træelementer anvendt i tage og som etagedæk uden stød og med stød i trediedelspunkterne elementer med stødsamlinger skal midterzonen friholdes for stød Lav Normal Høj yd Konstruktive bestemmelser

5 3 [FunktionSkrav og projektering Karakteristiske stivhedsværdier angives enten som 5% fraktilen eller som middelværdier af prøvningsresultater Stivhedsværdier i form af elasticitetsmodul be nyttes fortrinsvis i forbindelse med lastkombinatiou l anveudelsesgrænsetilstanden Ved undersøgelser af anvendelsestilstanden ønskes det bedst mulige skøn for de aktuelle forhold hvilket betyder at y"lo og middelværdierne for stivhedstallene benyttes 323 Vægge Eftervisning af vægges bæreevne sker som for søjler da en væg blot er en søjle med en stor bredde For at sikre vægge i massivt træ mod stabilitets eller styrkesvigt er det nødvendigt at undersøge følgende belin gelser: den efterfølgende tekst gives en nærmere beskrivelse af de generelle dimensionerings principper for vægge udført af massive træelementer Centralt belastede vægge Da det ofte vil være styrken af fodremmen som er dimensioneringsgivende for væggen kan bæreevnen regnes eftervist på baggrund af en svelleundersøgelse Statisk model: l 2 Tryk på fodrem Dimensionering mod bøjning 3 Forskydning som følge af vandret last 4 Forankring for sug 5 Forankring mod glidning Eftervisning af bæreevne skal ske i overensstemmelse med Trænormen (DS ) dvs vægge der påføres en lodret og vandret last skal opfylde følgende betingelser: l k" er cod {"Od 2 (jc90d<::;'!c90d Etablering af nødvendig afstivning Etablering af nødvendig forankring F H<Fji"ikliO/l a Od er den regningsmæssige trykspænding parallel med træets fibre (MPa) a'90d er den regningsmæssige trykspænding vinkelret på træets fibre (MPa) amd er den regningsmæssige bøjningsspænding (MPa) hod er den regningsmæssige trykstyrke parallelt med træets fibre (MPa) f90d er den regningsmæssige trykstyrke vinkelret på træets fibre (MPa) /'"d er den regningsmæssige bøjningsstyrke (MPa) k" er en reduktionsfaktor som tager hensyn til konstruktionens slankhedsta! F H er den vandrette last i væggens plan (kn) Fjh";"er den friktionskraft væggen frembringer (kn) For centralbelastede vægge med et geometrisk l slankhedstal l s mindre end de i tabel 36 givne l værdier kan væggens bæreevne bestemmes ved hjælp af svellebæreevnen: O"c90d::;!c90d Værdierne i tabel 35 har som forudsætning at fodrem er udført i nåletræ Tabel 35: Geometriske slankhedstal for vægge udført af massive træelementer under væggens bæreevne kan bestemmes af nåletræssvellens bæreevne Uden stød Dansk usorteret træ )<130 )<115 Udenlandsk træ )<160!c<145 Med 33% stød For geometriske slankhedstal større end de i tabel 35 givne værdier skal væggens bæreevne desuden bestemmes på baggrund af: kc es cod fcgd Væg som skive Massive træelementer kan betragtes som en skive når den indgår i det afstivende system der skal over føres laster i elementets plan Beregninger har vist at vægge af massive træelementer uden en eller anden Konstruktive bestemme/ser 55

6 fonn for afstivning ikke er egnede til at optage en vandret kraft F H i væggens længderetning På grund af at sønmingen mellem de enkelte brædder er en såkaldt "blød" samling vil forskydningen i toppen af væggen ofte overskride "/500 hvilket er uacceptabelt Beregninger af væggens deformation kan dog udføres som det er vist i det efterfølgende Som afstivning af væggen kan anvendes en eller tosidig pladebeklædning af eksempelvis: Konstruktions krydsfiner Spånplade OSBPladerl Orientiel Strand Board) Gipskarton Fibergips Fep Herculit Udover pladebeklædning kan afstivningen af væggen etableres ved vindtræksbånd eller lignende som krydsafstivning Anvendes plader som afstivende skive skal eftervisningen ske i henhold til gældende godkendelse og anvisninger på det enkelte plade produkt Bliver pladerne sømmet/klammet på skal bræddetykkelsen være min: b?:lo d" d" er diameteren/tykkelsen på søm/klamme b' er tykkelsen på pladen/bræddeme Ovenstående kraver af hensyn til bræddernes randaf stande i forbindelse med sømningen Anvendes væggen som afstivende anbefales det at væggen beklædes med et plademateriale brædder eller vindtræksbånd V æggens forskydningsbæreevne med plade/bræddebeklædning kan udføres efter samme principper som kendes fra træskeletvægge med plader se figur 32 f C" 600 OM! 1 " i'l o d o '' o o ' '0 Ol c V ægge udført af massive træelementer og beklædt med brædder har sandsynligvis en større forskyd ningsbæreevne end tilsvarende træskeletkonstruk tioner men på nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation til at eftervise den præcise bæreevne Forskydningsbæreevnen for en 70 mm væg opført af massive træelementer med beklædning på begge sider kan bestemmes til værdierne i tabel 36 Sørnning af pladematerialet anordnes efter påvirkning pr 12 m elementbredde mod væltning Tabel 36: Forskydningsbæreevnejor massive træelementer med pladebeklædning (standardværdier for stotpekonstruktioner) Kilde: DN 1052 Beklædning Bæreevne Forbindelsesmidler 13 mm gipsplade 40 kn/m Gipspladeskruer (o120mm) 12 mm krydsfiner 70 kn/m Søm 28x65 (al 150 mm) 4Ox40 skrue (a 150 mm) Tryk på fod Belastningen på fodrem skal overholde følgende betingelse: (5 c90d L<f F A A [90d er den samlede last fra de ovenliggende konstruk tioner er det belastede areal af fodremmen Forankring for sug lull Wll i n " " / /1 ' : / : " ' '<!i' ;/":: /: // i' j'/ / : 1/ i 1/ / : /' : /? " :' : / ' / :' :/ Figur 33: Væg som udstivende skive J _ V ægge af massivt træ skal forankres for en kraft AL som kan bestemmes i henhold til: l' J o o < o o Figur 32 Systcmsømning afplademateria! på væg 56 Konstruktive bestemmelser

7 AL er forankringskraften h er væggens højde b er væggens længde g er egenvægt af væg samt ovenliggende konstruk tioner Eksempel: Dimensionering af vægge Nedenstående eksempel viser anvendelse af beregningsprincipperne Der betragtes et enfamiliehus i to etager se figur 35 Forankring for glidning Det er ligeledes nødvendigt at undersøge om væggen er tilstrækkelig forankret mod glidning hvilket kan bestemmes udfra nedenstående betingelse den lastkombination der beregnes skal det desuden sikres at den/de vægge som medtages i beregningen altid er belastet: FH5Fjriktion Fg J1dk Fg 08Pd er den samlede egenlast som trykker på fodremmen 05 er den regningsmæssige friktions koefficient for træ mod beton F H 2 Ftriktion skal der etableres forankring mod glidning F H < Ftriktion er der tilstrækkelig modstand i fugen og yderligere forankring mod glidning er ikke nødvendig Vindues og døråbninger Vægge med vindues og døråbninger dimensioneres efter de samme principper som er angivet for vægge i det ovenstående Belastningen bliver blot større da der skal optages last fra overliggeren over åbningen se figur 34 Figur 35: Tværsnit af hus væg A B og C dimensioneres i det nedenstående eksempel Som det fremgår af tværsnittet på figur 35 vil væggene A B og C blive dimensioneret V æg A" Ydervæg af 70 mm massivt træ udført i MT2 og uden stødsamlinger Væg B: Centralt belastet skillevæg af 70 mm massivt træ udført i MT2 og uden stødsamlinger Væg C: Excentrisk belastet skillevæg af70 mm mas sivt træ udført i MT2 og uden stødsamlinger VægA: Ydervæg 1)))))!)))1)1))111))1)))) q Statisk model: q 084 kn/m 1 l F:ll5kN r J s 2400mm Vandret udsnit af væg: (b OOOmm) i70mn: lilllllllllilllwunmillllllllll* [OOOmm f L min 100 mm Figur 34: Dimensionering af søjler omkring vindues og døråbninger foregår efter de samme principper som gælder for almindelige vægge Konstruktive bestemmelser 57

8 fm k JJ ( MPa Følgende forudsætninger anvendes i dimensionerings eksemplet: LAK: 15 vind+05 sne+ J3 p+ JO g Ø last Normal sikkerhedsklasse Anvendelsesklasse A mm' Wy816n03 mm' ly286j06 mm" Bøjningsspændingerne: (J' M 066 JO' Nmm """ 081 M P ld W a mm3 y Trykspændingerne: (J' Q N ca A 7O104mm2 016MPa Dimensionering mod udknækning af væggen sikres ved overholdelse af brudbetingelse l: i202mm ) '" l 2400mm 202mm 1188 ndsættes de kendte størrelser fås: 016Mpa '+ 081MPa 0/59 4fj2MPa 939MPa 014 <l Bæreevne Brudbetingelse er således opfyldt Den aktuelle udbøjning af: k 05 ( 1+ f3j il" 05)+ ):) M m l fl" N 300 u' ::::< el 05 (1+0;2 (lfj405)+jfj4' )1)0 Bøjningsstyrken: f lid y" _14MPa mod l 64 ' 939MPa Trykstyrken: cdk k _6_ l 402MPa cod 110d Ym 164 Det antages at væggen har en forhåndsudkrumning på: e l/ mm/300 8mm 2 E 0111 l N:::: cl [2 Nel 392OkN 2 ndsættes i udbøjningsforrnlen fås: li :::: p" ' Nmm 3920 J03 N mm4 (2400mm)2 1 17mm<8mm 300 V æggens udbøjningen accepteres som følge heraf Endelig undersøges om fodremmen kan optage tryk ket som overføres via væg A se figur 36 Udbøjningen som følge aftværlasten: u u 5 q" : 384 _ El ':1;"' (2400mm)' MPa 286 J06 mm' J6mm i Væg A Det maksimale moment på midten af væggen bliver: M ma f t q 1: +f Q (uo +e) 084 '%m (24m)' + t 1l5kN O66kNm +0008)m Fodsvelle under væg A Figur 36: Principskitse affodsvelle under væg A 58 Konstruktive bestemmelser

9 _ k 35 fm" k LAK: ls sne + 05 vind + 13 p + 10 g Klast: PJ3 kn Normal sikkerhedsklasse Trykstyrken vinkelret på fibrene (nåletræ): Væg C: Excentrisk belastet væg Statisk model: f90k f90d mod Ym k _ MPa ' Belastningen fra væg A: a 90d p A J3kN 70000mm' 019MPa s 2400mm Vandret udsnit afvæg: (b 1000 mm) "ii! +! OOOmm f i "ii7omm ndsættelse i brudkriterium 2 giver: 019 MPa S!c90d 192 MPa a90d Bæreevnen i fodsvellen er således opfyldt Væg B: Centralt belastet skillevæg Statisk model: LAK: 13p + L last 1Og! F l JS kn <[1' * s " "c 2400mm Normal sikkerhedsklasse Anvendelsesklasse l Vandret udsnit af væg: (b OOOmm) r70mm nnnmmamnmuuunnau ::y: + looomm+ LAK: 13p+ 10g L last L Normal sikkerhedsklasse Anvendelsesklasse l Øvrige tværsnitsdata og søjlefaktor som for væg A Bøjningsstyrken f md Ym mod for som: 14MPa MPa 164 Trykstyrken bestemmes som væg A: f c s d fot k r 6 l t54 10d _ 72 O 56M Pa Som vist på den statiske model for væg C optræder der en excentricitet på 85 mm Excentriciteten kan forklares ved at lasten fra dækket overføres via en konsol på siden af væggen se figur 37 Øvrige tværsnitsdata og søjlefaktor som for væg A henhold til afsnit omhandlende centralt belastet vægge er det tilstrækkeligt væggen kan optages på remmen at eftervise at trykket fra Trykstyrken vinkelret på fibrene (nåletræ): f f'90" 35 ' 90d mod Y 164 m Belastningen fra væg B: a c90d p A M P J35kN 019MPa 70000mm' ' ndsættelse i brudkriterium 2 giver: a90d 019 MPa sf90d 149 MPa a Bæreevnen i fodsvellen er således opfyldt Konsol til vederlag for dækelement Figur 37: Lodret udsnit af væg C ved konsol Massivt træelement 70mm Momentet hidrørende fra excentriciteten kan bestemmes som: Mmax exf 0085 mx405kn 0344 knm Konstruktive bestemmelser 59

10 j Bøjningsspændingeme er givet ved: M Nmm O" md W y Jmm3 Trykspændingerne er givet ved: Q ( N cd A mm' 006MPa O42MPa Dimensionering mod udknækning af væggen sikres ved overholdelse af brudbetingelse 1: Vederlagsundersøgelse: LAK 21 brud: 13p+10 g Llast Normal sikkerhedsklasse RARB 05 10KN/m22ml1KN j'd!28 MPa 1l 103N Nødv l" 132mm 140mm 128MPa 65mm Søjleeftervisning: LAK 21 brud: 15 vind+13p+l0 g (Ølast) ndsættes de kendte størrelser fås: 0{J6Mpa < MPa 418 Brudbetingelse 1 er således opfyldt Udbøjningen er OK da belastningen er mindre end ved væga s Svelletrykundersøgelsen undlades ligeledes da lasten på væggen er mindre end ved væg B Eksempel: Dør/vinduesåbning dette eksempel betragtes en åbning til et dørparti Som overligger anvendes en limtræsbjælke 65xl66 mm som er belastet med en jævnt fordelt last på 10 KN/m Væggen bliver samtidig belastet af vind svarende til en karakteristisk last på 056 KN/m2 Figur 39: Statisk system af dørpost Til posten anvendes massive træelementer af MT2 uden stød Pl1 KN q (20+028)05096 KN/m Beregningen gennemføres som for tværbelastet væg: 2150 L#_"'20""'00?il) l Figur 38: Døråbning i massivtræsvæg Til bæring af overliggeren medregnes kun den vægdel som er direkte belastet Brudbetingelsen er dermed opfyldt Udbøjningseftervisning: LAK 1: anvendelsesklasse 1 M u Jm N " 11: /300 7 mm < 9 mm ' 2150' 9mm Stivheden i posten er ikke tilstrækkelig vederlagslængden l skal øges for at få tilstrækkeligt tværsnit 60 Konstruktive bestemmelser

11 3 [ 324 Dækelementer Enkeltspændt bjælke Enkeltspændte bjælker udført af massive træelementer undersøges for brudgrænse og anvendelsestilstand analog til en bjælke udført i konstruktionstræ Dog med de for massive træelementer gældende styrke og stivhedstal og under hensyntagen til at eventuelle stød udføres i henhold til kapitel 2 forbindelse med dimensioneringen skal følgende betingelser under søges: 1 Brud i det hårdest påvirkede tværsnit 2 Udbojning fra egenvægt nyttelast og naturlast 3 Svingninger Eftervisningerne foretages i henhold til Trænormens retningslinier bortset fra betingelse 3 her anvendes principper fra svensk og tysk litteratur samt EC5 M l < f W md 2 Uf/ uiilsl( 1+0/2 kdef)::; hoo 3 Svingninger a Statisk kriterium b Dynamisk kriterium Svingninger Trænormen (DS ) behandler man ikke begrebet svingninger i etageadskillelser Svingninger i etageadskillelser kan skabe ubehag for beboeren og emnet beskrives blandt andet i (Boverket 1994) (STEP l 1995) samt diverse tysk litteratur dette afsnit præsenteres de designprincipper der anvendes i udlandet ved dimensionering af etageadskillelser mod uhensigtsmæssige svingninger som følge af vibrationer fra menneskers gang på dækket Dimensionering af trækonstruktioner i etageadskil lelser mod svingning kan ske ved hjælp af et statisk og et dynamisk kriterium Det statiske kriterium består i at kontrollere at nedbøjningen for en kortvarig punktlast på Qd 10 kn fordelt på en meter ikke overstiger Umar 15 mm Nedbøjningen kan bestemmes som: u Qd (El) f Generelt anbefales det at nedenstående principper i det dynamiske kriterium anvendes for etageadskillelser med egenfrekvenser større end 8 Hz etageadskillelser med mindre egenfrekvenser vil den dynamiske belastning fra beboernes gang være noget større og skal derfor behandles efter andre principper der ikke er beskrevet her Etageadskillelserne betragtes i det efterfølgende som simpelt understøttet langs alle fire kanter Det dynamiske svingningskriterium er opfyldt når: 4 (04+06 n40) v <v 100U1) max grænse mb!+20d v er impulshastighedsresponsen r n40 er antallet af egensvingninger med frekvenser mindre end 40 Hz J m er dækkets masse per fladeenhed (kfm 2 ) b er dækkets bredde (m) er dækkets længde i spændretningen (m) kan sidestilles med den laveste resonans frekvens f z er den relative dæmpning som sættes til 1% svarende til værdien for værdien for traditionelle rræbjælkelagj" z betegnes som konstruktionens dæmpningskoefficient Antallet af egensvingninger med frekvenser mindre end 40 Hz kan bestemmes som: k!:j[(40)' J (E/)'j/' n 40 f l l t J (E/) kr er en faktor som tager hensyn til understøtningen af dækket se figur 310 t er den laveste resonansfrekvens (Hz) (E/h er bøjningsstivheden pr m i bredderetningen (Nm % ) (E!) er bøjningsstivheden pr m i længderetningen Konstruktive bestemmelser 61

12 For massive træelementer (E!t»(E!t kan den laveste egenfrekvens bestemmes som: f k' f tel)1 2 zr »: 16»: " m / k 10 & 11 /1 2 : 1 o Kontinuert drager over 2 eller flere felter Når man ved kontinuerte dragere anordner stødene over mellemunderstøtningerne vekselvis til højre og til venstre med en angivet koblingslængde får man et statisk system som en gerberdrager Den dimensionsgivende eftervisning i brudgrænsetil standen skal udføres i punktet med størst feltmoment Feltmomentet bestemmes som for en kontinuert drager med konstant bøjningsstivhed (El) Ved beregning af modstandsmomentet Wy' medregnes kun halvdelen af brædderne se figur 311 L (Wy)bruno A + Lk B L c :f Lk f Figur 3/ J : Statisk system til eftervisning i brudgrænsetil standen (WY)bruno Figur 310 Graftif bestemmelse af kj' Kilde: Werner 1998 De netop præsenterede formler forudsætter blandt andet at man har kendskab til bøjningsstivheden på tværs af elementbredden som er elementets svage retning Anvendes massive træelementer uden nogen form for gulvplade til fordeling af lasten vil stivheden på tværs af elementbredden afhænge af sømmenes udtrækningsstyrke tysk litteratur gives der forskellige retningslinier til bestemmelse af bøjningsstivhe den på tværs af elementbredden (Werner 1998) angives at elasticitetsmodulet tværs af elementbredden kan bestemmes som: s 0013 E på Deformationsberegninger udføres som for en gennemløbsdrager med konstant bøjningsstivhed (El) nertimomentet reduceres med 10% som kompensation for bræddestødende over mellernunderstøtningen se figur 312 A (E)cff konstant < (E)brutto Figur 312 Statisk system ti! eftervisning i anvendelsestil standen Den nødvendige komblingslængde (L) og de forekomne komblingskræfter (K) kan bestemmes i henhold til tabel 37 Tabel 37: Kob/ ngskræfter og koblingslængderfor elementer spændende over flere felter Kilde: Wolf et al 1998 Antal felter Koblingskræfter: K Tabe/værdi q b/o 1 2 Koblingslængden: Lk T abe/værdi l n kb" kbh k" kch kd" b" bh " 'h d" '27 Yderligere midterfelter 0430 Yderligere midterfelter Konstruktive bestemmelser

13 ' Tværfordeling af vertikale enkelflasfer Har man enkeltlaster på dækket skal det eftervises at sømningen mellem de enkelte brædder er tilstrækkelig til at overføre kræfterne til de tilstødende brædder Så vidt det er muligt bør enkeltlaster uden tværfordelingsplader på massive træelementer undgås Ved større enkeltlaster anbefales det er man lægger en lastfordelingsplade/bjælke således at lasten bliver fordelt på et større antal brædder Lastfordelingsbredden t for beton kan udtrykkes som følgende: t bo + Zh Lastfordelingsbredden er ligeledes vist på figur 313 bo t Figur 313 Lostfordelingen ved anvendelse af beton som lastfordeler Anvendes i stedet en stålplade eller et stålprofil fordeler lasten sig over hele længden af plade eller profil se figur 314 den forbindelse er det nødvendigt at sikre sig at det anvendte profil har den nødvendige stivhed Dæk/tag som skive Sømmede massive træelementer giver i egentlig forstand ingen skivevirkning da horisontale belastninger i bræddernes længderetning og vinkelret derpå giver forskydninger mellem de enkelte brædder For at opnå skivevirkning kan elementerne forsynes med trækbånd eller brædder Effektiv skivevirkning af dæk kan også opnås ved at udstøbe et betonlag på dækket eller der kan etableres en skivevirkning ved at sømme krydsfiner rundt i kanten på dækket JllJ1UllD1!rrrnnnnn i UllurUl!Uillnilln q 'r h [ ' C le b; t Figur 315' Skivehelastning vinkelret på brædderne r Deformationen af skiven på figur 315 kan tilnærmelsesvis bestemmes af nedenstående udtryk: q 1; maxu q e 8h K b' er vandret jævnt fordelt last er skivende "lysvidde" h er skivens højde e er afstanden mellem forbindelsesmidleme K er forbindelsesrnidlernes stivhedta! b' er bræddebredden Skivens tilladelige deformation er us;" l 1000 Langs kanten ved vederlagene skal dækket fastholdes for en vederlagskraft svarende til: F iz q l Den mindste afstand mellem forbindelsesmidlerne bestemmes som: lf d e< _ nr 2 F kan e er sømafstanden langs vederlaget nr er antallet af sømrækker langs vederlaget F d er den tilladelige regningsmæssige tværbelastning af forbindelsesmidleme Figur 314: Lastfordelingen ved anvendelse afstålprofil som lastfordeler Konstruktive bestemmelser 63

14 Ved at skabe tilstrækkelig sammenhæng mellem betonen i trykzonen og træet i trækzonen kan der opnås spændvidder på ca S m (Natterer et al 1996) Denne sammenhæng kan skabes ved at udfræse fuger i overfladen på det massive træelementer i der monteres specialfremstillede bolte Boltene monteres således at det er muligt at foretage en efterspænding når betonen er hærdet Forskningsarbejdet omkring kompositkonstruktioner med beton er i fuld gang i såvel Danmark som i udlandet se figur 317 Figur 3 J 6: Skivebelastning parallelt med brædderne Deformation af skive som vist på figur 316 kan bestemmes af nedenstående udtryk Middelforskydningen pr fuge er gi vet ved: dej/llgemiddel F 2 (ns' K) F" er vederlagsreaktionen (N) n er antallet af søm pr fuge K er forbindelsesmidlernes stivhedstal (N/mm) Den maksimale udbøjning på midten af skivefeltet kan findes som: V: de!jiigcmax l 12"ne f <5 d fjugemiddel 1000 nj er antallet affuger i skivefeltet Eftervisning af fugen for maksimal forskyd sningskraft: b Fd e<nr F Kompositdæk konstruktioner Kompositdæk konstruktioner bestående af beton i trykzonen og træ i trækzonen har særdeles gode mekaniske egenskaber Først og fremmest opnås en bedre fordeling af lasten på de massive træelementer ved en kombination med beton En forbedret last udbredelse kan ligeledes opnås ved at anvende forskellige former for pladematerialer i kombination med massi ve træelementer Figur 317: Forsøgsopstilling på Danmarks Tekniske Universitet med kompositkonstruktioner bestående af 80 mm beton i trykzonen og 120 mm massive træelementer i træk zonen Udover de forbedrede mekaniske egenskaber for kompositkonstruktionerne kan de brand og lydtekniske egenskaber ligeledes forbedres (Natterer et al 1996) nævnes brandmodstandstider på op imod 90 minutter og lydisolering på 60 db Eksempel: Simpelt understøttet etagedæk dette eksempel betragtes en etageadskillelse udført af massive træelementer simpelt understøttet langs alle fire kanter eksemplet betragtes udelukkende træelementet det vil sige der ses ikke på bidrag fra eventuel gulvbelægning Elementet regnes udført af træ iht MTl og der ses på et 10 m dækket Statisk model: bredt udsnit af illllutllill!lldldjujjild:lrrrrdl!ll p illdlllll!llijujjrrnnrrummrrilll!llj1lj ' t '" SOOOmm Figur 3 J 8: Simpelt understøttet etagedæk 64 Konstruktive bestemmelser

15 P 20 kn/m2 g" 05 kn/m2 g 098 kn/m2 t; 9 MPa h 016m Wy ly Eu mm mm4 8800MPa Betingelse l: LAK 21 Brud: 13 P + 10(g'k+g) (Llast) Anvendelsesklasse l Normalsikkerhedsklasse M t ' 1275MPa 108 f mt MPa 164 Det nødvendige modstandsmoment kan bestemmes som: 1275 O' NødvW 28 O'mm3 J <W 461 Brudbetingelsen er således opfyldt Betingelse 2: LAK 1 Anv: 10 P + 10 (g'k+g) Anvendelsesklasse 1 Normal sikkerhedsklasse Udoøjningen fra henholdsvis egenvægt og nyttelast kan bestemmes som: u g u p " 1664mm 11864mm Ug + up 128 mm < 5000mnj;oo 167mm undersøgelsen betragtes et udsnit af element bredden be!emel1l: belemel1ll O m Bøjningsstivheden pr m er: (El) Nmmslm (E1!& Nmm'm Det statiske svingningskriterium giver: u 1000 (5000)3 '0/2 087mm < 15mm Det massive træelement overholder således det statiske lastkriterium Betingelse 3b: Den laveste resonansfrekvens bestemmes til: ti 10 _ n J3010' Hz > 8Hz Antallet af egensvingninger med frekvenser mindre end 40 Hz er: n 40 k f 8'0'4l( )2 _1J Den maksimale impulshastighedsrespons bestemmes som: 76 kan ( Vm" 4 n40) (; u; Den tilladte impulshastighedsrespons bestemmes med et relativt dæmpningstal på ; 10 %: Betingelse 2 anvendelseskrav er således opfyldt Betingelse 3a: For at kunne dimensionere etagedækket for uacceptable svingninger er det nødvendig at kende gulvets størrelse Gulvets areal er givet ved: Amm :::: l brllnj brum8o m P 250 kgtm: er densiteten for det massive træelement h 016 m træe1ementer er tværsnitshøjden for de massive Fladelasten for det massive træelement er: M p h 350 kglms 016 m 56 kg/m' v 100( ) O 02 (:r) > V grænse Ns Det massive træelement opfylder således det dynamiske lastkriterie Eftervisning af stød i trediedelspunkt: Snit AA t T Snit BB JOm" r'f A4' '\ r 100m" )omm mux o E Figur 319: Udsnit afstødsamling PA T 150"'0\ Hsomm Konstruktive bestemmelser 65

16 Normal ' 3 Momentet i stødsamling kan bestemmes til: M 0064(' (50117))058 knm Tværkraften i stødsamlingen kan bestemmes til: V 0064('h40850J17408)035kN Den maksimale belastning på det hårdest belastet søm: N kN / 4 (045' +030' +015') 14 da N < kn er bæreevnen af det hårdest belastet søm tilstrækkelig Eksempel: Punktlast på simpelt understøttet dæk Udsættes dækelementet i foregående eksempel for en punktlast på midten af dækket vil det være nødvendigt at fordele lasten således at af tværsnittets brædder er påvirket se figur 320 t _\Oo _ UNP20 :::Jdr [ Figur 320: Punktbelastning på dæk Som trykfordeling vælges en UNP20 lo m Undersøges stivheden af UNPprodilet som en simpelt understøttet bjælke med en central belastning fås en deformation på ca 05 mm dvs profilet er tilstrækkeligt stift til at fordele lasten Stammer punktlasten fra en søjle der understøtter et tag udsat for snelast fås følgende Betingelse l: LAK 21 Brud: 13 P + 10'g (Klast) Anvendelsesklasse l sikkerhedsklasse Momentet på midten af dækket kan bestemmes som: M 1606kNm f md S93MPa '' '' ' mm' < W Brudbetingelsen er således opfyldt y Betingelse 2: LAK l Anv: 10p + 10'g Udbojningen kan bestemmes som: Ug U Q 64 mm fra foregående eksempel J J mm Ug + up 133 mm < 5000mn;!;00167mm Betingelse 2 anvendelseskrav er således opfyldt Det skal selvfølgelig vurderes om der samtidig med enkeltlasten vil kunne forekomme nyttelast fra bolig hvilket vil være det mest sandsynlige Dækket i eksemplet vil ikke kunne klare kravet til nedbøjning hvis der også er indflydelse fra nyttelast Dækket kan eventuelt gøres stivere ved at udføre den del af dækket som påvirkes af en punktlast med brædder uden stød Eksempel: Massive træelementer som kontinuert drager Fra vægeksemplet haves et system med massive træelementer som gennemløbsdrager over to felter P 20 kn/m2 g 08 kn/m2 gk 05 kn/m2 h 012 m Beregninger i henhold til betingelse l undersøges efter de samme principper som for eksemplet med det simpelt understøttede dæk og er derfor ikke vist her Derimod er den nødvendige bæreevne af stød over midtervæggen bestemt se figur 321 te L4000mm SOOOmm 1'1 Figur 321: Etagedæk med spænd over to felter Den nødvendige stødlængde bestemmes til: L" m 05 m L m 04 m Tværbæreevnen for et 31/80 søm kan bestemmes som: id 170 3Y" kn Koblingskraften kan bestemmes til: KH kn 66 Konstruktive bestemmelser

17 ' 3 [FunktionSkrav og projektering To søm har således den tilstrækkelig bæreevne til at optage koblingskraften Sømafstanden sættes konstruktivt tills cm i stødet over midtervæggen Eksempel: Afstivende tagskive dette eksempel betragtes en hal udført med limtræs rammer og som tag anvendes massive træelementer Betingelse 1: LAK 21 brud: 15 sne+05 vind+l0 g (klast) Anvendelsesklasse 2 Normal sikkerhedsklasse M f md 1024 KNm 108 O9S93MPa 164 NØdvW '106mm3 <W 593' Betingelse 2: LAK 1 anv: 1 O p+ 1 O'g y u u p ' J06 18llmm Ug+Up15 mm < l/ mm 104mm Figur 322: Limtræsrammer med massive træ elementer som tag Udbøjningskravet er delmed opfyldt Rammeafstand: 58 m Spændvidde: 15 m Spærbenshejde: 4 m Taghældning: 20 Eftervisning af tagskiven: De massive træelementer er opbygget af 30xl60 mm planker af MTlkvalitet med stød Elementerne er sømmet med galvaniserede firkantsøm 34x90 i to rækker med en effektiv sømafstand på 12 cm b1000 t "'llli"olol \W 'f h160 W'mA Figur 323: Udsnit aftagelement udført af massive træelementer Wy mm' ly m«anvendelsesklasse 2 Karakteristiske lasters projektion vinkelret på tagfladen: Vind: 020 KN/m' Sne: 065 KN/m2 Egenvægt: 120 KN/m' Figur 324: Tagskiven skal optage en vindlast svarende til vindtryk+sug på 0 Agal'/ Qd12 KN/m2 q30 KN/m 1'"ls :;7r ftttnt!t!ljut!!jlmmmtrrmmmm::md q hs L_ J Figur 325: hs er tagfladens sande længde Brandforhold 67

18 3 [FunktionSkrav og projektering stk som F24KN K8l6Nlmm de' J fllgenddd nf 533stk fuger 30 dej mm 1/ mm Eftervisning af kanten: 005mm modsætning til stål og beton er træ brændbart og opfattes derfor fejlagtigt af mange som brandteknisk dårligere end stål og beton Selvom træ er et brændbart materiale kan det set ud fra et brandteknisk synspunkt være bedre end ubrændbare materialer En brandpåvirket trækonstruktion har en forudsigelig indbrændingshastighed der gør det muligt at dimensionere trækonstruktioner så den nødvendige bæreevne gennem brandforløbet bevares Danmark stilles materialespecifikke brandkrav hvilket betyder at der skeles mere til bygningsdelenes materialer end til deres brandtekniske egenskaber bygningsreglementet udmønter de materialespecifikke brandkrav sig i at bygningsdelene inddeles i ubrændbare (BrandSikre) og brændbare (BrandDrøje) bygningsdele Træ er et brændbart materiale Bygningsdele i træ indgår kan således klassifi ceres som BObygningsdele For BObygningsdele angives der ligeledes i Bygningsreglementet et fast tidsrum og integritet på eksempelvis eller 120 minutter i konstruktionens egenskab skal overholdes Konstruktionens egenskab kan være bærende og/eller adskillende Eksempel: En bærende BD30 konstruktion skal opretholde sin bæreevne i et tidsrum på 30 minutter under en brand Figur 326: Kantbefæstigelse aftagskive e < / mm Tagskiven skal minimum fastgøres til kantbjælken pr 99 cm 33 BRANDFORHOLD Massive træelementers brandtekniske egenskaber beskrives med udgangspunkt i kapitel 6 og 4 i henholdsvis BR9S og BRS98 Brandtekniske forhold er et vigtigt område for byggeriet da brandforholdene har stor betydning for brugerens og befolkningens sikkerhed Op igennem 90'erne har der i Norden været stor fokus på trækonstruktioners brandtekniske egenskaber Formålet med den øgede fokus har været at klarlægge træets brandtekniske egenskaber med henblik på at opføre fleretagers huse med bærende konstruktioner af træ Bygningsreglementet stiller desuden krav til overfla der og beklædninger i bygninger For overflader skel ner man mellem klasse A og klasse B materialer klasse A er svært antændelige materialer mens klasse B er let antændelige materialer Beklædninger opdeles i klasse l og klasse 2 klasse l beklædninger kun kan opbygges af klasse A materialer og klasse 2 beklædninger skal være mindst klasse B materialer Ubehandlet træ og træbaseret plader tilhører gruppen af klasse B materialer B ygningsreglementets kapitel 6 om brandforhold og Tillæg l til bygningsreglement 1995/) gør det muligt at opføre fleretagers træhusbyggeri med bærende kon struktioner af træ Dette giver to muligheder for at opføre træhusbyggerier i op til 4 etager gulv i øverste etage ikke er mere end 96 m nemlig: over terræn l Bygningen kanforsynes med et automatisk sprinkleranlæg 2 De bærende trækonstruktioner kan beskyttes aj et ubrændbart eller næsten ubrændbart brandbeskyt telsessystem 68 Brandforhold )Tillæg 1 til bygningsreglement 1995 udkom første gang 15 oktober 1999 men blev ophævet af tillæg l som udkom 7 juli 2000 med ikrafttræden fra den august 2000

19 t t 3 [FunktionSkrav og projektering Et brandbeskyttelsessystem liggende trækonstruktioner skal hindre den bagvedi at nå temperaturer som svarer til træets antændelsestemperatur og denned hindre trækonstruktionen i at deltage i branden Antændelsestemperaturen for træ beskrives flere steder i litteraturen til at ligge i området 2S03S0 C Ved forsøg under kontrollerede forhold i ovn vil den kritiske temperatur være ca 225 C (Larsen og Riberholt 2000) Antændelsestemperaturen er i praksis afhængig af flere forhold af specielt træets dimensioner og påvirkningens varighed har betydning Man vil kunne se lavere antændelsestemperaturer ved længere tids påvirkning ligesom træ i små dimensio ner er lettere at antænde end træ i store dimensioner Det store trævolumen i massive træelementer gør konstruktionen svære at antænde sammenlignet med spinkle trækonstruktioner Samtidig indeholder massive træelementer store bæreevnereserver til forskel fra spinkle træskeletkonstruktioner Dansk Brandteknisk nstituts brandtekniske vejledning nr 33 beskriver ledes et brandbeskyttelses system kan udføres samt brandtekniske krav til bygningsdele og til indvendige vægog loftsoverflader i træhus byggerier op til4 etager 331 Materialeegenskaber Som nævnt har temperaturen omkring træet stor indflydelse på vidt træet vil antænde og deltage i branden eller ej Træets vedvarende deltagelse i branden afhænger desuden af den varmemængde som tilføres Forsøg udført af Sven Hadvig på limtræsblokke har vist at når temperaturen kommer under 600 C er varmetilførelsen for lille til at kunne opretholde en nedbrydende ulmebrand i træet (Hadvig 1981) Disse forsøg viser at temperaturen indbrændingen i træet vil ophøre er ca dobbelt så stor som træets antændelsestemperatur hvilket kan forklares ved at der i forbindelse med branden dannes et isolerende forkulningslag på træets overflade som beskytter det bagvedliggende resttværsnit Det har dog ikke været muligt at finde yderligere litteratur med tilsvarende undersøgelser til at bekræfte temperaturen til indbrændingens ophør 332 Beregningsvejledning Trækonstruktioners brandtekniske egenskaber kan fastlægges i henhold tillastkombination 33 ulykkeslast brandjf DS409 og DS41O Ved beregningerne skal den termiske last fastsættes enten ud fra et nominelt brandforløb (standardbrandforløber) eller ud fra et parametrisk brandforløb (DS ) Trænormen angiver desuden to forenklede beregningsmetoder: Resttværsnitmetoden Ved resttværsnitsmetoden regnes med et effektivt rest tværsnit svarende til det oprindelige tværsnit med fradrag fra indbrændingszone og en svækket zone Metoden anvendes den termiske last regnes ud fra standardbrandkurven og der anvendes uændrede styrkeog stivhedsegenskaber Styrkereduktionsmetoden Ved styrkereduktionsmetoden regnes med et effektivt tværsnit svarende til det oprindelige tværsnit med fradrag fra indbrændingszonen med eller uden hensyntagen til hjerneeffekter Som navnet antyder regnes der med reducerede styrke og stivhedsværdier men metoden kan anvendes for et nominelt brandforløb som et parametrisk brandforløb denne håndbog er det er valgt kun at se på resttvær snitsmetoden Resttværsnitsmetoden Ved branddimensionering efter resttværsnitsmetoden i henhols til DS 413 beskrives brandforløbet ved hjælp af standardbrandkurven som ifølge Lastnormen kan beskrives ved hjælp af formlen: eg loglo(8t+l} Før brandpåvirkning: A hb Efter brandpåvirkning: A' h'b' De reducerede tværsnitsdimensioner h' hr d'h"+kodo} b' br dd+kodo} ddw bestemmes som: O t (mm) med brandvarigheden t og indbrændingshastigheden o angivet i tabel 38 koda svarer til en svækket zone i trækonstruktionen do Zrnm for t 210 min For t <20 min interpoleres retlinet fra O til 7 mm hvilket giver do 035L ko er en reduktionsfaktor som afhænger af beskyt telsen af konstruktionens overflade For ubeskyt tede konstruktioner er ko 10 For konstruktioner beskyttet af pladematerialer skelnes mellem træbaseret beklædninger og andre beklædninger Beskyttelse med træbaseret beklædning: for for t fireq t jireq pr < 20 min " 20 min Brandforhold 69

20 t (45 ' Beskyttelse med andre materialer: it fl"o ko P" for t jireq for t fireq lpi < la min t 2:10min pr thq (min) er den krævede brandmodstandsevne i minutter og tp er beklædningens beskyt telsestid i minutter bestemt som: tp tykkelse 4 lf30 mm Tabel 38: ndbrændingshastigheder i henhold til Trænotmen Tabellens værdier må kun anvendes/ol' dchar'5:b/4 og dchar'5:h4 Nåletræ (p 12 k Limtræ (p 12 k Løvtræ (p 12 k 320 kg/m3) 380 kg/m3) 450 kg/m3) /30 (mm/min) Som et eksempel på anvendelsen af resttvæsnitsmetoden bestemmes bæreevnen af massive træelementer anvendt som etageadskillelse og udsat for bøjning Dækelementet er fremstillet af udenlandsk træ og med stød i trediedelspunkterne som eksemplet fra konstruktionsafsnittet Elementet regnes udsat for et nominelt brandforløb i 60 minutter og er ubeskyttet fra den brandvirkede side se figur 327 Statisk model: q 30 kn/m J!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!J!!!!!!!!!!!!! T' Tværsnit (b Brandeksrone"t 10 m): fra en side _3mm b 1000 mm + 1 SOOOmm T Figur 327: Beregningseksempel på massivt træelement der ses på 10 m af dækbredden ndbrændingsdybden bestemmes som: dh" 075 mm/min60 min 45 mm Den reducerede konstruktionshøjde er givet ved: Det reducerede modstandsmoment er givet ved: W'jibh' ji'1om(0j08m)2 194JO3m3 Bøjningsspændingen i dækket efter et 60 minutters nominelt brandforløb kan bestemmes som: M W' 1088kNm m k%2 (56MPa) For massive træe!ementer udført med træ svarende ti! styrkeklasse K18 vil bøjningsspændingen give en udnyttelsesgrad på: 56MPa er" 7] 062 i: 0518MPa Ubeskyttede massive træelementer med en konstruktionshøjde på 160 mm kan således modstå et 60 minutters nominelt brandforløb henhold til bygningsreglementets brandkrav er det for de fleste konstruktioners vedkommeude nødvendigt at inddække trækonstruktionerne med et brandbeskyttelsessystem således at træet ikke deltager i branden 333 Brandbeskyttelse og brandspredning For at kunne overholde brandkravene vil man ved brug af trækonstruktioner ofte benytte beklædningsmaterialer for at beskytte trækonstruktionen Selvom de store trætværsnit/bæreevnereserver taler for at anvende ubeskyttede massive træeementer betyder kravene i bygningsreglementet at man ofte vil beskytte sine bærende massive træelementer med en eller anden form for beklædning Formålet med den brand beskyttende beklædning er i et givet tidsrum at beskytte træoverfladen i at opnå temperaturer der kommer i nærheden af træets antændelsestemperatur Til beskyttelse af massive træelementer kan eksempelvis anvendes pladematerialer som: Gipsplader Kalciumsilikatplader Fibergipsplader stedet for pladematerialer kan etageadskillelser brandbeskyttes med et betonlag på oversiden Udover at beskytte trækonstruktioner mod brand er det ligeledes vigtigt at hindre at branden spreder sig fra rum til rum (brandsektion til brandsektion) En brand kan sprede sig ved stråling ledning eller konvektion For at undgå brandspredning er det nødvendigt at opsætte brandstop i hulrum Man bør anvende brandstop følgende steder (Flervånings Trahus 1997): h' 160 mm mm + 7 mm) J08 mm 70 Brandforhold

21 l vægge i niveau med bjælke/ag og tag l bjælkelag med vederlag for brandsektionsadskil lende vægge l begge ender af trapper Rundt om ror ventilationskanaler og skorstene Brandstop udføres eksempelvis ved hjælp af træ krydsfiner mineraluld eller med udstøbningsmateria ler som har tilstrækkelig integritet se Træ 38 Træ og brand 334 Konstruktionseksempel ii il '! il 21 mm lodret træbeklædning 35x35 mm regler 25 mm afstandslister 9 mm vindgips 175 mm timberframe 175 mm mineraluld dompbremse 70 mm mossivtræsvægelement 13 mm qips Figur 328: Eksempel ydervæg (ED3D konstruktion) 22 mm parket trinlydsdæmpende underlag 80 mm beton 120 mm mossivtræsdækelement Figur 329: eksempel etagedæk (BD60 konstruktion) 34 FUGT Fugtisolering af materialer og konstruktioner er nødvendigt for at sikre disses holdbarhed og dermed lang levetid For trækonstruktioners vedkommende skal det ligeledes sikres at der ikke opstår uønskede sprækker eller spændinger som følge af træets fugtafhængige dimensionsændringer Bygningsreglementets kapitel 7 beskriver de krav myndighederne stiller til fugtisolering i bygninger forbindelse med fugtisolering af materialer og konstruktioner er det først og fremmest vigtigt at kende de typiske fugtkilder som kan optræde i byggeriet se figur 330 Bygningsreglementets kapitel 7 beskriver de generelle retningslinier fugtisolering af bygninger og materialer For fugtfølsomme materialer som træ gælder det specielt at der skal sikres mod skadelig fugtophobning som følge af kondensation En generel beskrivelse af de i figur 330 viste fugtkilder kan angives som vist i tabel 39 se side 72 Nedbør D D D O Luftfugt el) Fugt fra utæt rørith "V /L l '' Grundfugt Figur330: SEJanvisning J78 viser typiske fugtkilder i hyggeriet Kilde: Andersen et al 1993 byggerier med massive træelementer vil det specielt være områderne byggefugt og luftfugt man skal være særligt opmærksom på Den mængde vand som indbygges i massive træelementer ved fremstillingen afhænger af hvilket fugtindhold der er i de anvendte brædder se kapitel 2 forbindelse med produktionen af elementerne sikres det at fugtindholdet i elementerne overholder de opsatte grænseværdier Ved den efterfølgende transport lagring og montage af elementerne kræves det ligeledes at elementerne ikke tilføres fugt fra omgivelserne Håndteringen og logistikken på byggepladsen er i den forbindelse et vigtigt område at fokusere på Fugtpåvirkningen af materialer og bygningsdele i anvendelsesfasen afhænger af flere faktorer blandt andet konstruktionsopbygning udeklima indeklima For at sikre fugtteknisk rigtige konstruktionsløsninger er det således nødvendigt at foretage en fugttekniske vurdering af konstruktionernes egnethed En fugtteknisk vurdering kan foretages ved beregninger eller overholdelse af generelle konstruktionsprincipper En måde at vurdere risikoen for skadelig fugtpåvirkninger på er brugen af rumklimaklasser Man ope rere med 3 rumklimaklasser se tabel 310 Tabe/3JO: Rumklimaklasser med tilhørende dugpunktstemperatur Kilde: Frit efter BB l Tørre lagerhaller Dugpunkt < O "C Tørre industrilokaler (5 g vand/ni luft) Sportshaller uden tilskuere 2 Boliger Dugpunkt < 11 "C ø Skoler " (log vand/må luft) :;;i " Kontorer E Butikslokaler E 3 nstitutioner Sportshaller med tilskuere Dugpunkt> 11 c Svømmehaller (> 10 g vand/må luft) Vaskerie Baderum Fugtige industrier L Fugt 71

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1995-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14

Urban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14 Urban 4 Bebyggelsesprocent 4 Arkitektur 6 Plan 6 Snit 7 Facade 8 Foreslag på udnyttelse af udearealet 9 Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10 Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt. Side 1 af 5 Statisk redegørelse Sagsnr.: 16-001 Sagsadresse: Traneholmen 28, 3460 Birkerød Bygherre: Henrik Kaltoft 1. Projektet I forbindelse med forestående etablering af ny 1.sal på eksisterende ejendom

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

Bygningsdelsjournal - PROJEKTFORSLAG

Bygningsdelsjournal - PROJEKTFORSLAG Bygningskonstruktøruddannelsen BPS/2 semester Bygningsdelsjournal - POJEKTFOSLAG E2013 A215 Tagkonstruktion A215.01 Kold tagkonstruktion med I-Bjælke Bygningsdel / emne / placering : Materialer og produkter:

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid

Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid Rigidur Rigidur H fremtidens beklædningsplade Rigidur H, den nye homogene fibergipsplade fra Rigips, opfylder alle de krav som byggeindustrien stiller til en

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for trækonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner PROMATECT -H Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -H PROMATECT -H er en ubrændbar plade, der bruges til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i tørt miljø, og i områder hvor der

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Stålbjælker i U-skåle over vinduer

Stålbjælker i U-skåle over vinduer Stålbjælker i U-skåle over vinduer Søjle/drage-system Dato: 14-09-2017 Side 1 Stålbjælker i U-skåle over vinduer Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

PROMATECT -L Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -L Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -L er en ubrændbar plade, der bruges til brandbeskyttelse af alle typer af stålkonstruktioner. Pladen er lavet af uorganisk kalciumsilikat og

Læs mere

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE).

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE). Statik og bygningskonstruktion Program lektion 1 8.30-9.15 Introduktion Planlovgivning Byggelovgivning 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Konstruktionsnormerne Grænsetilstande Partialkoefficientmetoden 10.15 10.45

Læs mere

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner BETEGNELSE: CE MK EN Godkendelse MK 5./5 MK 6.0/66 EN 50- Udstedt: 0-0-8 Gyldig til: 0-0-0 Udstedt i medfør af byggelovens 8 stk. Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vaffelplader type VBSL 0/80 BESKRIVELSE:

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner ILLUVIK/det gode hus til familie og venner 2 x modul med 2 2 værelseslejlighed = 4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2 værelseslejlighed 2 x modul med 3 værelseslejlighed =4 lejligheder 1 x modul med 2 x 2

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg -Bianco Lunos Allé 8B st tv

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg -Bianco Lunos Allé 8B st tv J Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg -Bianco Lunos Allé 8B st tv Rev. 12-07-2016 Sags nr.: 16-0239 Byggepladsens adresse: Bianco Lunos Allé 8B st tv 1868 Frederiksberg

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

3.4 Etagedæk og Lofter

3.4 Etagedæk og Lofter Projektering / Etagedæk og Lofter 3. Etagedæk og Lofter Projektering 3. Gyproc Håndbog 9 271 Projektering / Etagedæk og Lofter 3. Etagedæk og Lofter Indhold 3..0 Indledning... 273 Dimensionering... 27

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere