LAR-Bygherreguide. Februar 2012 NATUR OG MILJØ. Teknik og Miljø Aarhus Kommune. PLAN B OVER- LØB TIL VEJ. x x. x x. x x. x x.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAR-Bygherreguide. Februar 2012 NATUR OG MILJØ. Teknik og Miljø Aarhus Kommune. www.naturogmiljoe.dk PLAN B OVER- LØB TIL VEJ. x x. x x. x x. x x."

Transkript

1 PLAN B OVER- LØB TIL VEJ NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune PLAN B OVER- LØB TIL VEJ LAR-Bygherreguide Februar 2012 PLAN B OVERLØB TIL VEJ PLAN B OVERLØB TIL VEJ

2 Indhold 1. Forord Lokal Afledning af Regnvand i Aarhus Kommune Traditionelle afløbssystemer og LAR Vandkredsløbet og LAR LAR i Spildevandsplan Hvis nedsivning ikke er mulig? Regler for afledning af regnvand Skybrudsplan håndtering af ekstrem regn Lokal afledning, rensning og forsinkelse af regnvand Fordampning Nedsivning Rensning LAR - Hvilken metode hvor? Vælg den rigtige LAR-metode Nedsivning gennem grønne overflader Nedsivning af tagvand gennem græsplæner Nedsivning af tagvand i regnbede Udledning af vejvand til rabatter og grøfter Nedsivning af vejvand i regnbede Andre nedsivningsanlæg Nedsivning af tagvand i faskiner Nedsivning af vejvand gennem gennemtrængelige (permeable) belægninger Fordampning af tagvand fra grønne tage Opsamling og anvendelse af tagvand Eksempel på implementering af LAR Links og læsning

3 1. Forord Denne metodeguide er udarbejdet for at beskrive principperne for lokal nedsivning af regnvand. Målet med guiden er at inspirere bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører til at skabe attraktive og bæredygtige afløbsløsninger i Aarhus Kommune. Metodeguiden er baseret på Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog som kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside om Afledning af regnvand. Metodekataloget består af indgående tekniske beskrivelser af de forskellige metoder for lokal regnvandshåndtering. Idéen med LAR-guiden er en mere overordnet beskrivelse af konceptet ved lokal nedsivning af regnvand. Guiden er udarbejdet, fordi Aarhus Byråd med vedtagelsen af Spildevandsplan har besluttet, at der i en række nye byudviklingsområder kun skal kloakeres for spildevand. Det betyder, at bygherre i disse områder skal varetage håndteringen af regnvand på egen grund. En del af ansøgningsgrundlaget for en byggetilladelse i disse byområder, bliver derfor at redegøre for hvordan regnvand fra tage og befæstede arealer kan håndteres lokalt på byggegrunden herunder muligheden for nedsivning. Den nye kloakeringsform kaldes Spildevandskloakeret område med mulig lokal håndtering af regnvand. Baggrunden for dette er primært et ønske om at mindske presset på kloaksystemerne og vandløbene som et led i klimatilpasningen, og at anvende regnvand som et rekreativt element i byrummet. God fornøjelse Aarhus Kommune, Natur og Miljø. LAR Metode-guide 2011 Udgivet af Aarhus Kommune, Natur og miljø, 2011 Redaktion: Tekst: Søren Gabriel og Jonas Smit Andersen, Orbicon Bearbejdning: Paul Chr Erichsen, Aarhus Kommune Illustrationer: Orbicon Forside: Illustration: Eksempel på afløbsplan for LAR-anlæg på boligblokke. Materialet kan frit benyttes ved behørig kildeangivelse. Gengivelse af illustrationer og fotos må kun ske med tilladelse fra ophavsberettigede fotograf eller grafiker. 3

4 2. Lokal Afledning af Regnvand i Aarhus Kommune LAR er en forkortelse for det mindre mundrette begreb Lokal Afledning af Regnvand. I daglig tale er det derfor almindeligst blot at bruge forkortelsen LAR. Når nedsivning af regnvand diskuteres, tænker de fleste først og fremmest på nedsivning i en faskine. Men LAR-metoderne består af en bred palet af forskellige løsninger for nedsivning af vand i jordens overflade. Som eksempel kan nævnes regnbedet, der foruden en bæredygtig regnvandshåndtering også giver nye rekreative muligheder i byen og haven. Økonomisk er der også store potentialer ved brug af LAR-metoder, særligt i form af besparelser på tilslutningsbidraget. Denne LAR-guide forklarer hvad LAR er og giver på skitseniveau eksempler på i hvilke situationer forskellige LAR-metoder er attraktive, og hvordan LAR kan give store anlægsbesparelser. Guiden afsluttes med en samling af referencer til steder hvor læseren kan hente yderligere viden. Regnbed integreret i forhaver. Rækkehusbebyggelse i Flensborg. Foto: Orbicon. 4

5 2.1 Traditionelle afløbssystemer og LAR Byens afløbssystem er traditionelt opbygget med et enkelt- eller dobbeltstrenget ledningssystem populært kaldet fælles- og separatkloak. I en fælleskloakeret bydel ledes både spildevand og regnvand til rensningsanlægget i samme ledning. Dette system blev brugt frem til 60 erne, hvor moderne miljøkrav og nye bebyggelsesstrukturer, gjorde denne kloakeringsform utidssvarende. Grundet kloakledningers lange levetid, er byområder udbygget før 60 erne stadig fælleskloakerede i dag. Det er særligt i de fælleskloakerede områder, at klimaforandringerne skaber problemer med kælderoversvømmelser og overløb af urenset opspædt spildevand. I separatkloakerede områder afledes hus- og industrispildevand via en spildevandsledning til rensningsanlægget, mens regnvand fra tage, veje og befæstede pladser afledes i en separat regnvandsledning til eksempelvis et lokalt vandløb. Dette system har været brugt siden 60 erne. Begge kloakeringsformer har konsekvenser for den lokale grundvandsdannelse, fordi en betydende del af regnvandet ledes bort via rør og vandløb. I områder med LAR ledes hus og industrispildevand fortsat til rensningsanlægget i egen spildevandsledning, mens regnvandet ledes til små lokale nedsivningsanlæg. Fælleskloakeret Fællesledning Seperatkloakeret Regnvandsledning Spildevandsledning Spildevandskloakeret med LAR Fordampning Spildevandsledning Nedsivning Traditionelt regnvandsbasin til forsinkelse og rensning af seperat regnvand, Kolt, Aarhus Kommune. Foto: Kaj Vestergaard. 5

6 Det åbne land Fordampning 35 % Nedsivning 65 % Den tætte by Fordampning 15 % Nedsivning 15 % 2.2 Vandkredsløbet og LAR LAR - metoder kan populært beskrives som teknikker der imiterer en del af naturens vandkredsløb, hvor vandet strømmer langsommere end i kloaksystemet. Foruden LAR-metodernes evne til at sikre nedsivning af regnvand, giver mange af metoderne også en øget fordampning af regnvand. Herved tages presset af kloakkerne og de vandløb, der ellers skulle modtage vandet. De tre diagrammer for vandkredsløbet i hhv. det åbne land, den tætte by, og LAR-byen, viser potentialet ved LAR som bæredygtig håndtering af byens regnvand. I det åbne land fordamper cirka en tredjedel af årsnedbøren, mens resten siver ned mod til grundvandet. Disse tal er meget generelle, men tegner et godt billede af vandkredsløbet i naturen. Fordampningen fra træernes blade har en kølende effekt på omgivelserne. Denne effekt kan særligt mærkes på varme sommerdage, hvor der i grønne områder opretholdes et svalt mikroklima. I den tætte by strømmer en meget stor del af regnen direkte i kloakken, der leder vandet hurtig bort. Det betyder, at det kun er en minimal del af nedbøren, der fordamper eller nedsiver i den tætte by. Den lave fordampning betyder, at der i byer på varme dage kan opleves den såkaldte varme ø effekt, hvor temperaturen i byen bliver langt højere end i det omgivende land. LAR-byen imiterer naturens vandkredsløb. Målet om at få mindre vand i kloakken nås ved at nedsive en større del af regnvandet og øge fordampningen ved at skabe nye grønne områder i byen. Foruden at give et mere bæredygtigt afløbssystem bliver LAR-byen derfor grønnere og behageligere at bo og opholde sig i for byens borgere. LAR-byen Fordampning 20 % Nedsivning 65 % Regnbed i tæt bebyggelse, Bo01 Malmø Foto: Rosalina W. Torgard, SCA 6

7 2.3 LAR i Spildevandsplan Aarhus Kommunes Spildevandsplan fastlægger i hvilke områder, der som udgangspunkt kun etableres spildevandskloak. Områdetypen kaldes Spildevandskloakeret område med mulig lokal håndtering af regnvand og kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside om Spildevand. I disse områder er det bygherres opgave på egen grund at etablere LAR-anlæg til håndtering af regnvand. I lokalplaner for nye byområder, vil det ligeledes fremgå af redegørelsen, hvis regnvandshåndtering skal ske på privat basis ved LAR-metoder. I eksisterende lokalplaner er spildevandsplanens udpegning af kloakeringsformen også bindende, selvom der i lokalplanens redegørelse fremgår noget andet. Når der kun etableres spildevandskloak i et område, skal der ikke betales tilslutningsbidrag for regnvandskloakken. Derfor reduceres tilslutningsbidraget i de nye byområder med 40 %. Dette giver i 2011-priser en besparelse på ca kr. inkl. moms pr. boligenhed, som kan anvendes til etablering af LAR-løsninger. Ved erhvervsbyggeri bliver besparelsen tilsvarende ca kr. inkl. moms pr. 800 m 2 påbegyndt grundareal. På Aarhus Kommunes hjemmeside om Spildevand findes et kort over de områder, der er udpeget til spildevandskloakering med mulighed for lokal håndtering af regnvand Hvis nedsivning ikke er mulig? Der er foretaget en overordnet screening af jordbunden i kommunens byudviklingsområder. Screeningen er brugt til udpegning af områder til mulig lokal nedsivning af regnvand i Spildevandsplan I praksis er der dog risiko for, at regnvandsnedsivning i mindre lokale områder kan være problematisk. Forhold der kan gøre nedsivningen umulig kan være høj grundvandsstand, dårlige nedsivningsforhold (en meget leret jord), eller jordforureninger. Hvis det som en del af en byggemodning konstateres, at nedsivning ikke er mulig, skal dette dokumenteres over for Aarhus Kommune. Området vil efterfølgende blive kloakeret for både regnvand og spildevand. En beskrivelse af den dokumentation som skal udarbejdes for at påvise uegnede nedsivningsforhold, kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside om spildevand, Afledning af regnvand. Hvis der kloakeres for regnvand, skal der betales fuldt tilslutningsbidrag for projektet. Traditionelt regnvandsbassin for seperat regnvand. 7

8 Opstuvning ved normal regn Skybrudsplan Overløb ved skybrud (beredskabssituation) Opstuvning ved kraftig regn Regler for afledning af regnvand Det er kommunerne, der har kompetencen til at meddele tilladelser til både nedsivning og udledning af regnvand. Aarhus Kommune har med udpegning af de spildevandskloakerede områder med mulig lokal håndtering af regnvand på forhånd vurderet, om nedsivning kan ske enten uden specielle vilkår eller om der skal ske en forudgående rensning af vandet inden det nedsives, som en forudsætning for at det kan ske uden risiko for grundvandet. Nedsivning Nedsivning LAR-anlæg. Ved normal regn nedsives vandet i et lille regnbed, ved kraftig regn kan hele græsplænen oversvømmes. Hvis det regner kraftigere end det gør hvert tiende år (en ti-årshændelse) ledes vandet ud på kørebanen for at beskytte bygninger. 3. Skybrudsplan håndtering af ekstrem regn Hverken traditionelle kloakker eller LAR-løsninger kan håndtere de vandmængder, der kommer under ekstremregn. Derfor kan skybrud føre til oversvømmelser af bygninger og anlæg med store ødelæggelser til følge. For at begrænse skaderne fra oversvømmelser fra ekstrem regn bør der i nye byområder udarbejdes en skybrudsplan (Plan B), der beskriver, hvordan byens landskab med mindst mulig skade til følge kan bruges til at magasinere og aflede ekstremnedbør. Er det ikke muligt at undgå oversvømmelser, er formålet med en skybrudsplan at begrænse den skade, der opstår ved oversvømmelser ved at aflede eller forsinke ekstremnedbør steder, hvor den gør mindst mulig skade. En skybrudsplan omfatter indsats på flere niveauer Plan for, hvordan terrænet kan udformes og udnyttes, så vandet samles de steder, hvor det gør mindst mulig skade. Det kan f.eks. omfatte græsarealer, sportspladser eller parkeringspladser som kan oversvømmes ved skybrud. Klimasikring af bygninger og anlæg for eksempel ved at sikre at terrænet falder væk fra alle bygninger og at der er høje kanter på kældertrapper, lyskasser og lignende Reduktion af skader ved at ting og aktiviteter af værdi ikke placeres i områder, der kan oversvømmes ved skybrud. 8

9 PLAN B OVER- LØB TIL VEJ PLAN B OVER- LØB TIL VEJ PLAN B OVER- LØB TIL VEJ PLAN B OVERLØB TIL VEJ PLAN B OVERLØB TIL VEJ Eksempel på afløbsplan for LAR-anlæg på boligblokke. Med blåt ses afløbsgrøfter og regnbede til håndtering af regnvand ved normal regn. Hvis det regner kraftigere end det gør en gang hvert tiende år, er der lagt en skybrudsplan (Plan B), hvor vandet følger de røde pile, der leder noget af vandet til et stort regnbed og i sidste ende lader det strømme ud på vejene i området. På side 22 findes et eksempel på LAR i en nyudstykning ved Årslev, Aarhus Kommune. 9

10 Nedsivning i regnbed Fordampning Forsinkelsesvolumen Nedsivning Dybde af regnbed Rensning i 4. Lokal afledning, rensning og forsinkelse af regnvand Regnvand kan fordampes, nedsives, forsinkes og renses ved brug af flere forskellige LAR-metoder. Nogle LARmetoder kan kombineres, mens andre i sig selv indeholder alle disse elementer. For eksempel kan et regnbed etableres som et nedsivningsanlæg med et indbygget forsinkelsesvolumen, specialjord til rensning og planter til fordampning. 4.1 Fordampning Fordampningen fra beplantning fjerner i praksis kun en del af det vand, der falder, men har stor betydning for områdets mikroklima og rekreative værdi. I regnbede har fordampning ingen væsentlig betydning, mens grønne tage kan fordampe ca. halvdelen af den nedbør, der falder på årsbasis. 4.2 Nedsivning Jordbundens nedsivningsevne er en afgørende faktor for, hvor hurtigt et regnbed eller en faskine tømmes for vand, og derved også afgørende for, hvor stort forsinkelsesvolumen, regnbedet eller faskinen skal have. I praksis kan regnvand nedsives langt de fleste steder, også selvom jorden er leret. Under skybrud er der risiko for at forsinkelsesvolumenet vil blive helt fyldt og oversvømme de omkringliggende arealer. Derfor skal LAR-metoder altid integreres i terrænet, så evt. oversvømmelser under skybrud løber bort fra bygninger, og ikke løber videre ned på nabogrunden. 4.3 Rensning Byens befæstede overflader vaskes rene når det regner, derved forurenes regnvandet. Forureningsniveauet i regnvand er stærkt varierende og betinget af de aktiviteter som foregår på arealerne hvor regnen falder. Som udgangspunkt er regnvand som stammer fra tage mindst forurenet, når der ses bort fra tagvand fra visse tagmaterialer som f.eks. zink- og kobbertage. Vand der falder på veje med stor trafikbelastning er normalt mere forurenet end vand fra tage. 10

11 5. LAR - Hvilken metode hvor? Ved at gøre regnvandet synligt i bylandskabet skabes en forståelse af vandkredsløbet og af, at vi skal passe på vandet. Regnvandet vil i de fleste LAR-anlæg være noget, man kun ser, når det regner, men samtidig noget, der forandrer oplevelsen af byrummet for en stund. Der kan derfor med fordel tænkes i flere funktioner af de rekreative arealer og muligheder for tilgængelighed afhængig af vandsituationen. Hvis regnvandet kan opmagasineres og gradvist udledes, er det en fin livgivende ressource til grønne områder. Når man vælger sin LAR-løsning, skal viden om metodens egenskaber suppleres med viden om forholdene på det sted, hvor løsningen skal etableres. Valget kræver således kendskab til så forskellige forhold som taghældning, plads- og terrænforhold omkring bygninger, trafikbelastning og andre forureningskilder, brugerinteresser, etc. Forhold som god plads, kan f.eks. betyde, at en billig og god løsning, hvor tagvand ledes i græsset eller et regnbed kan vælges frem for en dyrere faskineløsning. Og tilsvarende er der ikke i samme grad behov for at fokusere på metodens renseeffekt ved nedsivning af uforurenet tagvand, som hvis man skal nedsive forurenet vand fra en tæt befærdet vej. Valget af den rigtige LAR-løsning kan altså ikke sættes på formel, men må tages med udgangspunkt i det enkelte projekt. Når man bygger nyt kan de bedste og billigste løsninger opnås, hvis de integreres i byggeprojektet fra start. Regnvandskanaler tilpasset eksisterende boligområde, Augustenborg, Malmø. Foto: Rosalina W. Torgard, SCA Regnbed ved parkeringsplads, Mt. Tabor Scool, Portland. Foto: Orbicon 11

12 Rekreativ anvendelse af regnvandet Bo01 Malmø. Foto: Jan Schul 5.1 Vælg den rigtige LAR-metode Forskellige LAR-løsninger har forskellige egenskaber og kvaliteter, som kan være afgørende for, hvor løsningerne er velegnede. Disse iboende egenskaber sammenfattes i tabel 1, hvor LAR-metoderne er vurderet i forhold til hinanden. Vurderingen omfatter metodernes kapacitet ved kraftig regn, deres evne til at rense vandet, de pladskrav, metoden stiller, driftsbehovet, anlæggets bidrag til ny grøn natur i byen eller haven samt anlægsøkonomien. I praksis vil man ofte kombinere flere LAR-løsninger, f.eks. sådan at nedsivning i en faskine eller et regnbed kombineres med, at vandet under ekstrem regn kan løbe videre ud på plænen og nedsive der. I de følgende kapitler findes en række korte beskrivelser af metoder til at håndtere relativt rent regnvand fra f.eks. tage og mere forurenet vand fra veje. Grøn baggård med regnopsamling Bo01, Malmø Foto: Rosalina W. Torgard, SCA Levetid Anlæsomkostninger Driftskrav Pladskrav Natur i byen og haven Egnet til vand fra tag og have Egnet til vand fra vej og parkering Udledning på græs Regnbed Render, grøfter og rabatter Faskiner Permeable belægninger Grønne tage Regnvandstønder Tabel 1: Indbyrdes vurdering af LAR-metoder til håndtering af regnvand. Inden for hvert vurderingskriterium viser smileys hvor gode metoderne er i forhold til hinanden. 12

13 6. Nedsivning gennem grønne overflader 6.1 Nedsivning af tagvand gennem græsplæner Tagvand kan helt simpelt nedsives ved at lede det ud på græsplænen. Denne løsning kan både håndtere tagvandet fra parcelhuset og fra større byggerier, der er omgivet af grønne arealer, forudsat at arealerne skråner let væk fra bygningerne og vandet ikke løber uden for egen grund. Nedsivning i gennem plænen eller i grønne områder etableres lettest ved at vende tagnedløbene, så de leder ud på græsset i stedet for at løbe til kloak. Det er dog vigtigt, at afstandskravene til nedsivning overholdes. Derfor skal vandet ledes lidt væk fra huset i en tæt rende. Nedsivning i græsplæne Fordampning Nedsivning De væsentligste fordele ved nedsivning af tagvand i græsplænen eller i grønne områder er, at løsningen er billig og at det er tydeligt, hvor vandet løber hen også under ekstrem regn. Ulemperne er, at plænen vil være våd længere end normalt efter et regnvejr, og at man risikerer, at vandet via overfladen løber ind mod naboer eller bygninger. Dette undgås ved at tænke sig om, før man etablerer anlægget eller ved at etablere små lavninger, der styrer vandet. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af nedsivning på græsarealer. Afkobling af tagvand, Portland. Foto: Orbicon Rende der leder tagvand til græsplæne, Augustenborg. Foto: Rosalina W. Torgard, SCA 13

14 Nedsivning i regnbed Fordampning Forsinkelsesvolumen Nedsivning Dybde af regnbed Rensning i 6.2 Nedsivning af tagvand i regnbede Regnbede kan etableres samme steder som nedsivning gennem græsplænen og fungerer efter samme princip. Fra nedløbsrøret ledes vandet bort fra huset til regnbedet, der udformes som en fordybning, hvor vandet kan samles og stå indtil det siver ned. Regnbedet dimensioneres efter samme principper som faskiner og er underlagt de samme afstandskrav. Regnbede kan udformes som græsklædte lavninger i plænen eller som noget, der har mere karakter af staude- og buskbede. Planterne i bedet skal kunne tåle skiftende vandforhold da bedet i nogle perioder står under vand og i andre perioder tørrer ud. Regnbedet kræver dog ingen særlige planter og kan principielt blot udføres som en lille lavning i plænen. Regnbede kan lige som nedsivning gennem græsplænen være en billig løsning, hvor man kan se, hvor vandet løber hen, også under ekstrem regn. Regnbede har desuden den fordel, at de samler vandet på et begrænset område. Det betyder, at man har bedre styr på, hvor vandet samles, end hvis det bare ledes ud på græsset. Forskellige former for regnbede beskrives i afsnittet under vejvand, og i kapitlet Links og læsning linkes til mere detaljerede beskrivelser af terrænbearbejdning, plantevalg og etablering af regnbede. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af regnbede. SEA strets in Seatle Foto: Antje Backhouse Augustenborg, Malmø Foto: Rosalina W. Torgard 14

15 6.3 Udledning af vejvand til rabatter og grøfter Hvis der ikke etableres kantsten og opsamling af vejvand, løber regnvandet ud i rabatten, hvor det siver ned eller løber af. Udledning og nedsivning af vejvand i grøfter og rabatter har altid været en udbredt praksis for små og store landeveje uden for byerne. Grøfter dimensioneres principielt lige som faskiner. Nogle grøfter udformes med overløb til vandhuller, så de ikke blot nedsiver vandet, men også kan transportere det. Overløb/udluftning Fordampning Filtermuld Faskine Nedsivning Nedsivning i rabat Fordelen ved at aflede vejvand direkte til rabatten er, at det er en billig og simpel lokal løsning. Til gengæld har afvanding til rabat ført til forurening af rabatjord langs vejene. Forurening fra nedsivning af vejvand har dog på nær nogle få forureninger fra saltning af veje endnu ikke vist sig at være et problem for kvaliteten af grundvandsressourcen. I udlandet arbejdes med wadier, der er en type grøfter, der er særligt velegnede til at nedsive vejvand. Wadier er opbygget, så vejvandet skal sive gennem et lag af filtermuld, der både leder vandet godt og har god renseevne. Under filtermulden kan indbygges en faskine, der kan opmagasinere vandet til det siver videre mod grundvandet. Princippet beskrives i efterfølgende afsnit om regnbede. Der er normalt ingen væsentlig drift ved grøfter, mens vejrabatter ofte kræver løbende vedligeholdelse på grund af slid fra trafikken. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af render og grøfter. G Grøn kile til kombineret nedsivning og bortledning af regnvand, Kronsberg, Hannover. Foto: H. Dreiseitl Grønt med filtermuld, Tyskland. Foto: Simon Toft Ingvertsen 15

16 Fordampning Filtermuld Faskine Overløb/ Nedsivning udluftning Nedsivning i vejbed 6.4 Nedsivning af vejvand i regnbede Regnbede udformes som en lavning, der opsamler vand fra tilstødende befæstede arealer og magasinerer det, indtil vandet siver ned. Regnbede kan indpasses i eksisterende veje der ikke har plads til grøfter langs hele vejsiden. Nedsivningen sker gennem et plantedækket jordlag, der er opbygget, så det sikrer god nedsivnings- og renseevne. Hvis den lokale jord ikke er velegnet til dette, kan andre typer af jord anvendes (filtermuld). For at øge regnbedets hydrauliske kapacitet kan der indbygges en faskine til magasinering af vand under laget af filtermuld. Med denne opbygning kaldes regnbedet også en wadi. Regnbede dimensioneres principielt som faskiner, så deres magasinvolumen og nedsivningsevne modsvarer arealet af det område, vandet kommer fra. Regnbede kan afvande alle områder, hvor det er muligt at indpasse dem. Det gælder lokal håndtering af vejvand i boligområder, i tæt by eller på parkeringsarealer. Regnbedets evne til at rense det tilførte vand er særlig vigtig, når der håndteres forurenet vejvand. Når vandet siver gennem de øverste plantedækkede jordlag sker der en god rensning for langt de fleste forurenende stoffer. Alligevel bør det vurderes om der er risiko for forurening af grundvandet ved nedsivning af vand fra arealer, der er belastet af kraftig trafik. Driften af regnbede omfatter pleje af vegetationen og indsamling af affald. Her til kommer, at aflejret forurenet materiale med års mellemrum skal oprenses fra bedet. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af regnbede 16 Curb-etension i vejside, Portland Foto: Orbicon Afvanding af parkeringsplads, Portland Foto: Orbicon

17 7. Andre nedsivningsanlæg 7.1 Nedsivning af tagvand i faskiner En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor det vand, der ledes til, siver ud gennem faskinens bund og sider. Hulrummet i faskinen skal være stort nok til at opmagasinere det vand, der strømmer til, hvis ikke det når at sive ned med det samme. Både i private haver og i mange større byggerier er det muligt at aflede vandet til nedsivning i en faskine. Faskiner kan anlægges som aflange rendefaskiner eller som lodrette nedsivningsbrønde. Hulrummet til opstuvning i faskinen opnås ved at fylde faskinen med sten eller Leca eller ved at benytte faskineelementer af plast. Faskiner dimensioneres med udgangspunkt i jordbundens nedsivningsevne og størrelsen af den flade, der afvandes. Det anbefales, at faskiner så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra den del af faskinen, der ligger under grundvandsspejlet. Afstandskrav til bygninger og skel skal overholdes, se LAR - metodekataloget. Faskiner vil med tiden blive tilstoppet, så de skal renses eller omlægges. Et sandfang før faskinen kan forlænge levetiden. Den væsentligste fordel ved faskiner er, at de også kan bruges under flisebelægninger eller indkørsler. Til gengæld er en faskine en relativt dyr løsning med en levetid, der kan være begrænset til 10 til 15 år. For at overbelastning af faskinen ikke resulterer i, at tagvandet løber over langs bygningens fundament, anbefales det, at der i god afstand fra huset etableres et overløb fra faskinen til terræn. Dette kan ske ved at lægge sandfangsbrønden i forbindelse med faskinen eller ved at etablere en kombineret udluftning og overløb af faskinen til terræn. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af faskiner. Nedgravet rendefaskine Foto: Nyrup Plast faskine 17

18 Nedsivning i permeabel belægning Nedsivning Permeabel belægning Bærelag Opbygning af græsarmering med plastceller Foto: Green& Blue Drænasfalt Foto: Orbicon Granit med brede fuger, Ørestad Foto: København kommune 7.2 Nedsivning af vejvand gennem gennemtrængelige (permeable) belægninger Permeable belægninger tillader regnvandet at sive ned gennem selve belægningen eller i fugen mellem belægningsstenene. For at lede det nedsivende vand bort, skal underlaget under belægningerne være opbygget til at kunne aflede vand samtidig med at bæreevnen bevares. I underlaget kan vandet nedsives direkte mod grundvandet eller opsamles i drænrør og ledes til afledning til kloak. Permeable belægninger kan altså enten bruges til nedsivning af regnvand eller til at forsinke og rense vandet før afledning til kloak. For at øge kapaciteten af de permeable belægninger, kan underlaget opbygges som en faskine, så det har et stort magasinvolumen mellem sten eller i plastkassetter. Permeable belægninger kan principielt bruges til alle typer af arealer. Ved nedsivning af vand fra arealer med en væsentlig trafikbelastning skal det vurderes, om der er risiko for forurening af grundvandet. Eksempler på permeable belægninger er drænasfalt, græsarmeringssten, permeable flisebelægninger og visse typer af grusbelægninger. Permeable belægninger kan indpasses som afløb i større arealer af tætte belægninger. De permeable belægninger og det opstuvningsvolumen, der etableres under dem dimensioneres, så det modsvarer det afløb, der sker ved nedsivning. Fordelen ved permeable belægninger er, at de kan indpasses i stedet for traditionelle belægninger. Samtidig spares etableringen af et afvandingssystem og omkostningerne og besværet ved at håndtere det opsamlede vand. For at bevare permeabiliteten, skal permeable belægninger renholdes. Dette kan omfatte rensning, ukrudtsbekæmpelse og efterfugning. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af permeable belægninger. Permeabel belægning Foto: Jane Schul 18

19 8. Fordampning af tagvand fra grønne tage Grønne tage virker ved at vegetation og jordlag tilbageholder og fordamper en del af det regnvand, der falder på taget. Grønne tage kan integreres i nybyggeri, hvor det etableres oven på tagkonstruktionen. Det er dog en forudsætning, at taghældningen ikke overstiger 30 grader. Vægtbelastningen fra det grønne tag er kg pr.m2 alt efter tagtype. Taget opbygges oven på en tæt membran, et drænlag og en rodspærre. Grønne tage bidrager positivt til omgivelserne med et mikroklima med grønne arealer, der kan fordampe vand. Det er dog kun ca. halvdelen af nedbøren, der fordampes fra taget på årsbasis. Grønne tage kan altså ikke stå som en selvstændig løsning, men må kombineres med andre løsninger, der håndterer det vand, der ikke fordamper. Dette gælder særligt ved langvarigt regnvejr og ekstreme regnskyl. Grønne tage er velbeskrevne og der findes standarder for opbygning og håndtering i forhold til f.eks. brand og isolationskrav. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af grønne tage. Fordampning Fordampning fra grønt tag og nedsivning i plæne Fordampning Nedsivning Fordampning Grønt tag demonstration, Augustenborg Malmø. Foto: Rosalina W. Torgard, SCA Grønt tag DNU, Skejby Foto: Rambøll Enkel etablering på cykelskur Foto: Kim Tang, Danske anlægsgartnere Øget kapacitet med knust tegl Foto: Green & Blue 19

20 Anvendelse af regnvand med overløb til plæne Fordampning Nedsivning 9. Opsamling og anvendelse af tagvand Tagvand kan opsamles til havevanding eller sekundavand til toiletskyl og tøjvask. Dette er en mulighed fra langt de fleste tage. Der findes dog en række regler for anvendelse af opsamlet regnvand i toiletter og vaskemaskiner. Opsamling og anvendelse af tagvand til havevanding sker normalt i regnvandstønder, der kobles på nedløbsrøret, så de bliver fyldt, når det regner. Installationen skal udføres sådan at vandet løber videre til nedsivning, når regntønden er fuld. Anvendelse af tagvand som sekundavand i husholdningen sker ved at samle vandet i en tank. Også disse installationer kræver, at det vand, der ikke opsamles, afledes efter gældende regler. Ved installation af tagvand til brug som sekundavand skal en række regler overholdes, og der gælder også nogle begrænsninger, der f.eks. betyder, at tagvand ikke må anvendes til toiletskyl på skoler og plejehjem. Større installationer for opsamling og anvendelse af tagvand som sekundavand i boligforeninger eller industri kan dimensioneres, så de håndterer en større del af tagvandet end almindelige installationer i enfamiliehuse. Opsamling og anvendelse af tagvand reducerer forbruget af drikkevand i husholdningen. Men i forhold til den overordnede regnvandshåndtering, kan heller ikke denne løsning stå alene. Særligt under skybrud eller langvarig regn er der brug for, at opsamlingstankene suppleres med f.eks. et nedsivningsanlæg. Anlæg til opsamling og anvendelse af tagvand inde i huset er relativt dyrt at etablere. Til gengæld er det både let og billigt at opstille en regnvandstønde. I Aarhus Kommunes metodekatalog for LAR-løsninger findes en detaljeret beskrivelse af dimensionering og udformning af anlæg til opsamling og anvendelse af tagvand. 20 Regnvandstønde Foto: Colour bo Nedgravet regnvandstank Foto: Nyrup Plast opsamling Opsamling med overløb til kloak. Foto: Kim Tang, Danske Anlægsgartnere

21 10. Eksempel på implementering af LAR Her gives et eksempel på LAR i en byggemodning. Eksemplet er baseret på en udstykning ved Årslev. Udstykningen er planlagt separatkloakeret med et regnvandsbassin i områdets sydvestlige hjørne. Med dette eksempel vises det, hvordan områdets regnvand alternativt kan håndteres med LAR. I eksemplet er der benyttet en lokal nedsivningshastighed på 2*10-6 m/s. Dette giver et generelt billede af arealbehovene til LAR-anlæg i de ofte lerede jordbundsforhold i Aarhus Kommune. Alle beregninger er gennemført i spildevandskomiteens regneark for LAR-anlæg. De hydrauliske dimensioneringskriterier er opstillet efter Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog: Natur-og-Miljoe/Vand/Spildevand/LAR/Afledning-af-regnvand/Hydrauliske-forudsaetninger-for-LAR-metodekataloget. ash Koncept for regnvandshåndtering 1. Regnvandshåndteringen i området sker på fire niveauer integreret i et sammenhængende system. 2. Regnvand fra tage, terrasser og indkørsler nedsives lokalt på de enkelte parcelhusgrunde. Disse nedsivningsanlæg dimensioneres for en 2-årsregn, dvs. en regn, der statistisk set kun forekommer hver 2. år (I fagsprog benævnes dette regn med en gentagelsesperiode T=2). 3. Regnvand fra boligvejene ledes via kantstensrender til gangstien langs områdets sydlige kant. Her nedsives vejvandet i brede infiltrationsgrøfter. Infiltrationsgrøfterne dimensioneres til et serviceniveau svarene til en 10-årsregn, dvs. en regn, der statistisk set kun forekommer hver 10. år (T=10). 4. Ved regnbyger større end serviceniveau T=2, tillades det at regnvand fra parcellerne stuver til terræn, og løber ud på boligvejen. Via boligvejenes render og overløb mellem infiltrationsgrøfterne, ledes overløbsvand fra haverne til et ekstra nedsivningsareal i områdets sydvestlige hjørne. Dette areal kan sammen med de øvrige nedsivningsanlæg håndtere en 10-årsregn (T=10). 5. Ved et skybrud (T>10) opstår en beredskabssituation. Her vil der ske overløb fra det ekstra nedsivningsareal ud til den offentlige vej syd for oplandet. Dette vil dog være et stærkt droslet overløb. Det skal sikres lokalt at dette overløb sker mest hensigtsmæssigt i forhold til de omkringliggende områder. Med det samlede regnvandssystem opnås en løsning der kan håndtere en 10-årsregn, og hvor ingen bygninger oversvømmes fra nabomatriklen. 21

22 Ekstra nedsivningsareal Totalt areal for matrikler m2 Befæstelsesgrad Befæstelsesgraf % Befæstet areal 3827, m2 Regnbedsdybde 0,15 m Nedsivningsareal til T=2 t= m2 Nedsivningsareal til T=10 t= m2 Nedsivningsareal for vejopland A m2 Ekstra nedsivningsareal m2 Snit 1 Snit 3 Vejopland A Tilkoblet vejareal 1614 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=10 t=10 Infiltrationsgrøft Regnbedsareal m2 Nedsivning Regnbed på på privat egen matrikel grund Grundareal 1102 m2 Befæstelsesgrad Befæstelsesgraf % Befæstet areal 330,6 276 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=2 t=1 Regnbedsareal 29,5 m2 Vejopland B Tilkoblet vejareal 1026 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=10 t=10 Infiltrationsgrøft Regnbedsareal m2 Vejopland C Tilkoblet vejareal 1092 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=10 t=10 Infiltrationsgrøft Regnbedsareal m2 Signaturforklaring 1) Regnbed privat have 2) Infiltrationsgrøft til vejvand Nord 3) Ekstra nedsivningsareal 2) Vejafstrømning til infiltrationsgrøfter 3) Overløb fra haver ved T>2 3) Overløb fra området ved T>10 Snit 2 Vejopland D Tilkoblet vejareal 726 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=10 t=10 Infiltrationsgrøft Regnbedsareal m2 4) Overløb fra området 22

23 1) Regnbed i privat have Regnvandsnedsivning kan ske i faskiner, regnbede og gennem plæner. I dette eksempel vises nedsivning i et regnbed. Nedsivningsanlægget er dimensioneret efter at matriklens befæstelsesgrad er 25 %. Regnbedet dimensioneres så det vil gå i overløb til boligvejen ved en 2-årsregn (T=2). Regnbed på privat matrikel Grundareal 1102 m2 Befæstelsesgrad 25 % Befæstet areal 276 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=2 Regnbedsareal 29 m2 Snit 1 - Regnvandshåndtering i privat have ved et regnbed. Regnbed anlagt i forhave ved rækkehusbebyggelse i Flensborg Foto: Orbicon 23

24 2) - Infiltrationsgrøft for vejopland D Regnvand fra boligvejene afledes til brede infiltrationsgrøfter (regnbede) langs gangstien i områdets sydlige del. Regnbedene kan etableres med permanent vandspejl, eller tilplantes med græs, buske eller træer efter grundejerforeningens ønske. Regnbedene dimensioneres til at kunne håndtere en 10-årsregn. Vejopland D Tilkoblet vejareal 726 m2 Regnbedsdybde 0,4 m Serviceniveau T=10 Infiltrationsgrøft 116 m2 Snit 2 Infiltrationsgrøft til vejopland D Fyldt infiltrationsgrøft, Augustenborg, Malmö - Foto: Orbicon Vejvandet kan ledes ned til infiltrationsgrøfterne via kantstensrender i siden af boligvejene. Fordelen ved kantstensrender er, at disse under ekstremhændelser, kan udnytte hele vejbanens tracé som afstrømningsrende. Kantstensrender er derfor en god klimarobust løsning. Overløb fra de enkelte nedsivningsanlæg i haverne, føres direkte ud til kanstensrenden. 24

25 Alternativt kan der anlægges traditionelle vejvandsledninger. Dette kan være nødvendigt hvis der er ujævne terrænforhold. Regnvandsrende i vejkant, Trekroner - Foto: Orbicon 3) og 4)- Ekstra nedsivningsareal og overløb Der er udlagt et ekstra nedsivningsareal, integreret i områdets grønne fællesareal. Regnvandet ledes fra de enkelte matrikler, via boligvejene og infiltrationsgrøfterne, frem til dette ekstra nedsivningsareal. Nedsivningsarealet vil statistisk set blive oversvømmet sjældnere end hvert andet år. Derfor kan der både etableres legeplads, boldbane etc. på arealet. Ved en 10-årsregn vil arealet være helt fyldt (15 cm vand), og der vil ske overløb til den offentlige vej. Dette vil være en beredskabssituation, men overløbet vil samtidig være stærkt droslet. Ekstra nedsivningsareal Totalt areal for matrikler m2 Befæstelsesgrad 25 % Befæstet areal m2 Regnbedsdybde 0,15 m Nedsivningsareal til T= m2 Nedsivningsareal til T= m2 Infiltrationsgrøft for vejopland A 258 m2 Ekstra nedsivningsareal 1979 m2 25

26 Størrelsen på det ekstra nedsivningsareal er en smule kompleks at beregne. Områdets parcelhusgrunde dækker et areal på m2. Befæstelsesgraden for disse er fastsat til 25 %. Det samlede befæstede kan derfor beregnes til m2. Dybden for det ekstra nedsivningsareal er 0,15 m. Derfor kan nedsivningsarealet for en 10-årsregn (T=10) beregnes til 4251 m2. Men fordi en 2-årsregn håndteres ude på de enkelte matrikler, skal en 2-årsregn modregnes i det ekstra nedsivningsareal. Dette gøres ved at beregne nedsivningsarealet for en 2-årsregn til dybden 0,15 m, og efterfølgende trække dette areal fra det ekstra nedsivningsareal. Til slut skal arealet af infiltrationsgrøften for boligvej A lægges til det ekstra nedsivningsareal, da denne ligger inde på samme område. Snit 3 Nedsivningsareal ved større skybrud Græsplæne anlagt til ekstra nedsivningsareal, Malmö - Foto: Orbicon 26

27 Ved skybrud, hvor regnen er kraftigere end en 10-årsregn (T>10), vil vandet løbe ud på den offentlige vej. Dette skaber en beredskabssituation. Sammenfatning For det viste eksempel er der opstillet et koncept, hvor regnvandet håndteres både helt lokalt på den enkelte matrikel, men hvor der også er integreret et større sammenhængende system til håndtering af meget kraftig regn. Hvordan konceptet for regnvand skal udformes ved en konkret byggemodning, afhænger altid af lokale terræn- og jordbundsforhold, samt områdets anvendelse. I nogle tilfælde vil det være oplagt at håndtere alt regnvand på egen grund, og i andre situationer vil det være mest oplagt med et centralt nedsivningsbassin for alt overfladevand. Men ofte vil den bedste løsning findes et sted imellem disse to yderpunkter. Beregningsforudsætninger Beregningseksemplet er udarbejdet efter spildevandskomiteens regneark for dimensionering af nedsivningsanlæg til tag og overfladevand (LAR - anlæg). Regnearket er baseret på regionalmodellen, se Skrift 28. Regnearket kan downloades fra spildevandskomiteens hjemmeside, hvor der også findes en vejledning til regnearket. Foruden nedenstående beregningsforudsætninger (hvor flere punkter er variable) er alle arealer beregnet som regnbede. Årsmiddelnedbør (mm) Nedbørskarakteristika Region (Region Vest = 1, Region Øst =2) 1 Gentagelsesperiode (år) Designkarakteristika Sikkerhedsfaktor (klima, fremtidig udbygning, etc) 1,3 Oplandskarakteristika 661 mm 10 år Befæstet areal (m²) m² K (Nedsivningsevne) Jord- og nedsivningskarakteristika 2,00E-06 m/s Beregningsforudsætninger fra spildevandkomiteens regneark Link til dimensioneringsregneark på Spildevandskomitéens hjemmeside: 27

28 28

29 11. Links og læsning På Aarhus Kommunes hjemmeside kan i LAR-Metodekataloget ses en detaljeret beskrivelse at de forskellige LAR-løsninger: Vand i Byer er et stort forskningsprojekt, der samler mange danske kommuner, forsyninger, universiteter og virksomheder med det fælles mål at udvikle en mere bæredygtig håndtering af vand og særligt regnvand i byerne. Projektets hjemmeside er LAR i Danmark er en hjemmeside, der formidler viden og erfaringer om LAR og rummer et kort over LAR-anlæg i Danmark. Hjemmesiden er et produkt af Vand i byer og præsenterer også resultaterne af Vand i byer i takt med at de kommer. Projektets hjemmeside er Se også tidligere forskningsprojekter blandt andet Nedsivning af tagvand: Vejledning i nedsivning af tagvand fra Teknologisk: af+tagvand Grønne tage: vaegge/regnvand.pdf Regnbede - terrænbearbejdning og plantevalg : Opsamling og brug af regnvand: Vejvandsløsninger: Permeable belægninger: Filtermuld til rensning af vejvand: 29

30 NATUR OG MILJØ Valdemarsgade 18 Postboks Aarhus C Telefon

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Inspiration til LAR. LAR-metodekatalog

Inspiration til LAR. LAR-metodekatalog Inspiration til LAR LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I AALBORG KOMMUNE... 5 1.1 TRADITIONELLE AFLØBSSYSTEMER OG LAR... 6 1.2 VANDKREDSLØBET OG LAR... 8 1.3.1

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg LAR-inspirationskatalog Indholdsfortegnelse GENERELLE KRAV FRA MYNDIGHEDER VED ETABLERING AF LAR-ANLÆG. 3 1. INDLEDNING... 3 2. TILLADELSER EFTER

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Bilag B LAR Løsninger

Bilag B LAR Løsninger Bilag B LAR Løsninger Dette bilag beskriver de LAR løsninger, som køber af den udbudte parcel skal etablere på fællesarealerne, og hvilke løsninger, som ejerne af de enkelte parcelhusgrunde skal placere

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Baggrundsrapport Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Bilag 7 Afløbskoefficient

Bilag 7 Afløbskoefficient Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen. Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere