GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED"

Transkript

1 1 GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED John Warcelmann, Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus. Denne geotopbeskrivelse omhandler kystklinterne Bulbjerg og Ertebølle Hoved i Nordvestjylland. Beskrivelsen er primært visuel, centreret omkring fotos, illustrationer og figurtekster. Derudover er geotopbeskrivelsen forsynet med en omfattende interaktiv kortdel på GoogleMaps. Alle fotos, illustrationer og kort v. forfatteren. Indhold: 1) Indledning 2)Beskrivelse af geotopen 2.1)Bulbjerg en kalkklint ved Jammerbugten 2.2)Ertebølle Hoved en molersklint ved Limfjorden 3)Kort 4)Links 4.1)Gode links vedrørende Bulbjerg 4.2)Gode links vedrørende Ertebølle 5)Feltundersøgelser 5.1)Bulbjerg 5.2)Ertebølle Hoved 5.3)Efterbehandling på klassen 6)Samfundsmæssig relevans 7)Perspektivering i aktuelt globalt perspektiv 8)Tips til underviseren

2 2 1) Indledning Klinterne Bulbjerg og Ertebølle Hoved betragtet i sammenhæng åbner op for en forståelse for Nordvestjyllands geologiske opbygning fra perm til kvartær. En undersøgelse af geotopen afdækker geologiske temaer som lokal stratigrafi, kystprofiler, kystopbygning og kystnedbrydning, pladetektonik, vulkanisme, klimaændringer, glaciologi samt regional stratigrafisk forståelse. Begge klinter fremstår som markante geomorfologiske former og deres udseende i dag afslører voldsomme geologiske og geomorfologiske kræfters virke gennem mange hundrede millioner af år. Samtidig repræsenterer geotopen store geologiske samt rekreative herlighedsværdier. Aktuelt kan man med afsæt i besøget ved geotopen bevæge sig ind på følgende diskussioner: -Kystsikring contra kystnedbrydning. -Bølgeenergi en mulig fremtidig energikilde? -Klimaændringer førhen (permtidens inddampningsserier, de kvartære nedisninger, postglacial tid) set i forhold til klimaændringteorier med øget drivhuseffekt-fokus. -CO 2 -indhold i atmosfæren og havene førhen (kridt-og tertiærtidens CaCO 3 -aflejringer var betinget af bl. a. store mængder af tilgængelig CO 2 ). 2) Beskrivelse af geotopen NB: Beskrivelsen uddybes i de i afsnit 3 angivne interaktive kort 2.1) Bulbjerg en kalkklint ved Jammerbugten

3 3 Herover: Bulbjerg - klinten set fra øst. Bemærk den stenede strand, der ved nærmere eftersyn afslører et generelt højt energiniveau for bølgeenergien her (store sedimenter) forekomst af både en hård udgangsbjergart i form af flint, og en blød i form af bryozokalk

4 4

5 5 Herover: Bulbjerg - klinten set fra øst. Bryozokalk med bankestruktur, adskilt af flintlag (se pilen) ovenpå hærdningshorisonter. Bryozoerne - mosdyr - opbyggede kolonier i havet i danien-tiden for 60 mio. år siden (starten af tertiær). Man skal forestille sig store banker på havbunden af disse kolonier af dyr. Da bryozoerne er afhængige af sollys, kan havdybden ikke have været særlig stor op til ca. 20 meter. Kalken er opbygget af mosdyrenes skeletdele ( kalkpinde ). Ovenpå kalkbankerne har der åbenbart vokset kiselholdige svampe, som senere er blevet omdannet til flint, idet flintlagene nøje adskiller hver kalkbanke. Aflejringsmiljøet kan minde om et koralrev. Bemærk erosionens virkning i bunden af klinten. Herover: Bulbjerg - klinten set fra øst. Bryozokalk med bankestruktur (se pilen), tydeligt adskilt af flintlag ovenpå hærdningshorisonter. Bemærk erosionens virkning i bunden af klinten.

6 Herover: Bulbjerg - set vestfra. Danmarks eneste fuglefjeld. Riderne udnytter de smalle hylder, der opstår i bankerne ved opsprækning og erosion. 6

7 Herover: Bulbjerg - set vestfra. Danmarks eneste fuglefjeld. Riderne udnytter de smalle hylder, der opstår i bankerne ved erosion. 7

8 Herover: Bulbjerg - set vestfra. Bemærk de ret stejle hældninger på bankerne markeret af flintlagenes hældning (ét af lagene er markeret med en streg). Øverst ses rester af smeltevandsaflejringer (formentlig overlejret af flyvesand). 8

9 Herover: Bulbjerg - udsigt mod nord til den tidligere strandpille Skarreklit - nu Skarreklat (se pilen). Skarreklit var Danmarks eneste strandpille vest for Bornholm, men på grund af erosion undermineredes den langsomt, og den væltede i en storm i Det at der her har stået en strandpille vidner om, at klinten oprindeligt har gået meget længere ud i havet, - at initialoverfladen er blevet langsomt eroderet ned, men at der åbenbart har været nogle hårdere partier indlejret i strandpillen, hvorfor den længe har modstået nedbrydningen, selvom kalken mellem strandpille og nuværende kyst for længe siden var eroderet ned. 9

10 Herover: Bulbjerg - udsigt fra toppen mod vest ud over den af flyvesand dækkede litorinaflade (se pilen). I baggrunden fremspringet ved Lild Strand. Kysten er i færd med at blive udlignet, idet bugten mellem de to fremspring ganske langsomt fyldes op med sedimenter, der nedbrydes ved klinterne for derefter at blive transporteret langs med kysten og dernæst aflejret. Bemærk den store højdeforskel mellem toppen af Bulbjerg og litorinadfladen. Kalken har bevæget sig opad på grund af en underliggende saltdiapir, idet stensaltet aflejret i permtiden har relativ lav massefylde i forhold til de yngre lag ovenpå. Længere sydvestpå, ved Nors Sø, har denne tektonik dannet en sø med en meget stejl bred. Se herunder. 10

11 11 Tektonisk betinget søbred Herover: Nors Sø nordvest for Thisted. En tektonisk dannet sø, hvor en underliggende saltdiapir har skabt forkastninger i landskabsoverfladens kalkbjergart, hvorved søbreden fremstår knivskarp mange steder.

12 Herover: Stranden ved Bulbjerg. Forskellige energiniveauer på præcis samme lokalitet (se pilene) på aflejringstidspunktet afsløres ved at studere sedimentsstørrelsen i et friskt profil gennem strandplanet. 12

13 13 2.2) Ertebølle Hoved en molersklint ved Limfjorden Cementsten Aske Moler Herover: Ertebølle - foldede lag af moler, aske og cementsten (se pilene).

14 14 Fold Herover: Ertebølle - foldede lag af moler, aske og cementsten. I moleret er indlejret 179 forskellige askelag, vidnende om gigantiske vulkanudbrud i Atlanterhavet for 55 mio. år siden i den periode, der kaldes eocæn, i tidlig tertiær. Moleret (også kaldet diatomit, da kiselalger betegnes diatoméer) udgøres hovedageligt af skeletdele fra kiselalger, aflejret på bunden af en ca. 200 meter dyb havbugt. Leraflejringer indgår dog også i sedimentet, med ca. 1/3. Havet må altså have været fyldt med kiselalger. Dette skyldes formentlig, at en kold havstrøm langs kysten af Norge (beliggende næsten som den norske vestkyst i dag) har mødt forhindringer i den

15 15 daværende havbugt ved Danmark og er blevet presset op mod havoverfladen. Denne næringsrige havstrøm har dannet gode vækstbetingelser for kiselalger. De nederste askelag viser tydelige spor af rhyolitisk lava, altså opsmeltet granitisk masse, hvilket viser, at da vulkanismen startede, var der tale om vulkanisme under et kontinent. Nedefrakommende opstrømme i kappen må have dannet en rift gennem det daværende kontinent, hvorved kontinentet efterfølgende er begyndt at sprække endnu mere op, hvorved rhyoloitiske sprækkevulkaner opstod. Senere, da kontinentet var revet helt over, opstod basaltisk vulkanisme, hvilket de øvre askelag afslører ved en kemisk analyse. Cementstenkonkretrionerne er hærdningsområder i moleret, hvor kalk har blandet sig med moler. Herover: Ertebølle - lag af moler, aske og cementsten.

16 Herover: Ertebølle - foldede lag af moler, aske og cementsten. 16

17 17 Herover: Ertebøllle - en stejlkyst ved Limfjorden. Erosion i randmoræne. Erosionsretning (fra venstre mod højre i billedet) ca. vinkelret på randmorænens oppresningsretning. 3) Kort Her finder du interaktive kort med uddybende beskrivelse. Link til Bulbjerg på Google Maps Link til Ertebølle på Google Maps Link til Miljoeportalen.dk Zoom selv ind på lokaliteterne og vælg de forskellige GIS-muligheder til venstre i menuen 4) Links 4.1) Gode links vedrørende Bulbjerg

18 18 Miljøministeriet Naturstyrelsen: Bulbjerg og klitplantagerne Miljøministeriet Naturstyrelsen: Bryozokalk Visit Nordjylland: Bulbjerg Jysk Stenklub: Bulbjerg Geolex: Bryozokalk Denstoredanske.dk: Saltdiapir Denstoredanske.dk: Geologisk tidsskala 4.2) Gode links vedrørende Ertebølle Miljøministeriet Naturstyrelsen: Ertebølle Hoved Denstoredanske.dk: Ertebølle Hoved Stenaldercentret Denstoredanske.dk: Moler Geolex: Cementsten Denstoredanske.dk: Atlanterhavet (geologisk udvikling) GEUS: Den dynamiske Jord Vulkaneksperten.dk: Basalt Vulkaneksperten.dk: Rhyolit Denstoredanske.dk: Geologisk tidsskala 5) Feltundersøgelser Udarbejdet af Linda Østervig Jensen og John Warcelmann, Nørresundby Gymnasium og HF- Kursus. Niveau: Naturgeografi-B. Forløbstitel: Geologi og samfund. 5.1) Bulbjerg Feltarbejde: Forsøg ved Bulbjerg Klint omhandlende kystnedbrydning og materialetransport. Forsøgets formål er at teste de to nedenfor opstillede hypoteser eksperimentelt.

19 19 1.hypotese: Langs kysten fra Bulbjerg Klint og videre mod øst finder der en materialetransport sted. Hypotesen undersøges eksperimentelt ved at indsamle de sedimenter, der som en konsekvens af forvitring og bølgernes eroderende virkning brækker af Bulbjerg klint og falder ned på stranden. Idéen er således at undersøge, om de sedimenter, som vi med sikkerhed ved stammer fra klinten, er at finde langs stranden mod øst. 2.hypotese: Det slider på sedimenterne, når disse transporteres langs kysten. Hypotesen undersøges eksperimentelt ved at betragte, hvad der sker med kornstørrelsen af de nedfaldne sedimenter fra klinten, når disse transporteres af bølgerne langs kysten. Med andre ord vil vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem den gennemsnitlige kornstørrelse af de nedfaldne sedimenter og afstanden fra klintens vestside. Forsøgsbeskrivelse: Forsøget går som ovenfor beskrevet ud på at måle sedimenternes gennemsnitlige størrelse på stranden fra Bulbjerg klints begyndelse mod vest og nogle hundrede meter videre mod øst. På stranden placeres således 10 landmålerstokke, som hver udgør centrum af et kvadrat på 5 gange 5 meter. På nedenstående skitse over Bulbjerg ses det område, hvor landmålerstokkene cirka skal placeres - og nedenfor igen er en detaljeret skitse over, hvorledes de enkelte landmålerstokke skal opstilles.

20 Hver gruppe har sin landmålerstok. Hver landmålerstok har et tal efter ovenstående nummerering. 20

21 21 Når vi har fået placeret de 10 landmålerstokke, så skal I gruppevis: 1. Tegne kvadratet på 5 gange 5 meter i sandet omkring jeres stok med en gren eller lignende. Brug til dette et målebånd. 2. Indsamle de 10 største sedimenter, som stammer fra klinten, indenfor jeres kvadrat det vil sige, at det kun skal være sedimenter bestående af bryozokalk og flint, som skal indsamles. 3. Måle hvert af de indsamlede sedimenter på deres længste led brug målebånd. Resultaterne noteres i nedenstående skema. Det angives også, hvilken nummer landmålerstok de er indsamlet fra. Måleresultater: Landmålerstokkens nummer: Længden af de 10 største sedimenter i jeres kvadrat: Gennemsnitlig længde af de 10 største sedimenter: (Beregn dette på klassen) Alle måleresultaterne, dvs. de gennemsnitlige længder, samles, når vi kommer hjem. Disse skrives i dette skema, hvor numrene refererer til landmålerstokkenes nummer: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: Ydermere skal I ved Bulbjerg Klint: 1. Tag et par fotos af klinten, både i sin helhed og i nærbillede. 2. Tag bjergartsprøver med hjem af både bryozokalk og flint. Disse lægges i plastikposer, hvorpå der med tusch noteres, hvilken bjergart der er tale om. Efterbehandling af observationerne ved Bulbjerg Klint (laves på klassen og som hjemmearbejde): 1. Marker bryozokalk og flintlag på et foto fra ekskursionen. 2. Giv en forklaring på bryozokalkens og flintlagenes dannelse. 3. Hvordan kan man se, at der er tale om en tidligere havbund?

22 22 4. Beskriv bryozokalkens og flintens kemiske sammensætning. 5. Bestemt disse to bjergarters hårdhed ifølge Mohs hårdhedsskala. Hvordan kan bjergarternes hårdhed aflæses i naturen ved Bulbjerg? 6. Plot dannelsestidspunktet for bryozokalk og flint ind på den udleverede geologiske tidssøjle. 7. Giv en forklaring på, hvordan den bakke, der har givet anledning til klintdannelsen, er opstået. Marker denne geologiske begivenhed ind på den geologiske tidssøjle. 8. Hvilken kysttype er der tale om? 9. Forklar denne kysttypes dannelse ud fra det på stranden foretagne forsøg. 10. Foretag en analyse af de samlede måleresultater fra forsøget ved Bulbjerg Klint, hvor de to hypoteser inddrages og kommenteres. Redegør herunder for fejlkilder i forsøget. 11. Marker den nutidige landskabsforandring ind på den geologiske tidssøjle. 12. Gør kort rede for kalkens samfundsmæssige anvendelse. 5.2) Ertebølle Hoved Feltarbejde: 1. Tag et foto, der illustrerer klintens lagdeling. I vælger selv, hvor på klinten. 2. På det sted, som John viser jer, skal I gruppevis ved brug af et klinometer foretage målinger til beregning af klinthøjden. I skal måle vinkel C og indføre jeres måling på skitsen herunder. Ydermere skal i måle afstanden fra A til C og indføre jeres måling på skitsen herunder. På klassen beregner vi højden af klinten altså afstanden fra A til B. B: Toppen af klinten A: Klintfoden C: Kystlinien Sådan beregner I klintens højde dvs. afstanden fra A til B: Først beregnes ved brug af cosinus afstanden fra B til C, som matematisk skrives BC. BC = AC / cos(vinkel C) Herefter beregnes ved brug af sinus klintens højde AB : AB = sin(vinkel C) BC 3. Tegn på samme sted, som I har foretaget målinger til beregning af klintens højde, en grovskitse af et profil, som indeholder de foldede askelag. Bredden af profilet skal være cirka 15 meter. Mål jeres eget profils præcise bredde vha. målebånd. På jeres profilskitse markeres de vigtigste lag (moler, vulkansk aske og moræneler). Lav en signaturforklaring

23 23 og brug denne på jeres profiltegning. Tag ydermere et foto af det sted, hvor I har tegnet profilet. 4. Vi går nu til et nyt sted ved klinten. Her skal I gruppevis indsamle sedimentprøver. Tag en prøve af moler og vulkansk aske i hver sin pose og noter på posen, hvilken bjergart der er tale om. Tag også et foto af det sted på klinten, hvorfra sedimentprøverne stammer. Efterbehandling af observationerne ved Ertebølle Hoved (laves på klassen og som hjemmearbejde): 1. Marker de tre forskellige lag (moler, vulkansk aske og moræneler) på jeres foto af klintens lagdeling. Forklar disses dannelse og plot dannelsestidspunktet for de tre bjergarter ind på den udleverede geologiske tidssøjle. 2. Beregn vha. cosinus og sinus klintens højde ud fra jeres målinger. Se figuren med jeres målinger. 3. Tegn jeres grovskitse af profilet i målestokken 1:100. Forklar, hvordan I gør. Skriv endvidere lagenes betegnelser på profilet. Vedlæg jeres foto af profilet. 4. Giv en forklaring på, hvorfor lagene er opfoldede her. Jeres forklaring skal sættes i sammenhæng med kvartærgeologiske forhold, idet dannelse af randmorænebakker inddrages: Indtegn den i denne sammenhæng relevante bakkes udstrækning i slutningen af istiden på kortet over Ertebølle Hoved. Angiv ydermere isfremstødsretningen med en pil på samme kort. Vedlæg kortet med indtegningerne som bilag. 5. Placer Ertebølle Hoved ind i en pladetektonisk sammenhæng. 6. Hvilken kysttype er der tale om ved Ertebølle? 7. Forklar denne kysttypes dannelse. 8. Marker den nutidige landskabsforandring ind på den geologiske tidssøjle. 9. Gør kort rede for molerets samfundsmæssige anvendelse. 10. Marker på jeres foto, hvor jeres sedimentprøver af moler og vulkansk aske er taget. Lav en mikroskopi af sedimentprøverne beskriv og forklar, hvad I ser. 5.3) Efterbehandling på klassen Se afsnittene Efterbehandling i afsnit 3 herover. Tre timers elevtid samt en lektion med vejledning på klassen. 6) Samfundsmæssig relevans Vinklen råstoffer : Kalk anvendes i byggematerialer og til jordforbedringer. Moler anvendes til isoleringsmaterialer, i filtre og til byggematerialer. Kig på værdikæden og på fremstillingsprocesserne, fra råvare til færdigvare. I forlængelse heraf kan landskabsplanlægning med fokus på bevaringsværdige geotoper inddrages, set på lige fod med f.eks. bevaringsværdige arkæologiske og historiske levn.

24 24 Vinklen klimaændringer : Studer aflejringsmiljøet og drag konklusioner om palæoklima, med afsæt i permtidens saltaflejringer (ørkenklima) og danientidens kalkaflejringer (store mængder af CO 2 i atmosfære og ocean). Relatér dette til moderne klimaændringsdiskussioner (og til pladetektonik, mht. permtiden). Vinklen dynamiske processer i jordskorpen : Undersøg, hvordan Danmark i løbet af tertiær har forvandlet sig fra et bassin (Det Danske Bassin) med marine aflejringer som dominerende bjergarter til et landmiljø, på grund af Alpernes dannelse (opøftning af det tidligere bassin). Kan relateres til aktuelle pladetektoniske eksempler med samfundsmæssig konsekvens. Vinklen kystnedbrydning og kystsikring : Undersøg bølgeenergien og dermed erosionen på forskellige kysstrækninger. Diskuter kystsikring contra naturliog udvikling af kysten. Cases i form af f. eks. truede sommerhusområder. 7) Perspektivering i aktuelt globalt perspektiv Mht. saltdiapir i undergrunden ved Bulbjerg: Sabkhamiljøer i Melllemøsten (aktuelle naturlige saltinddampningsmiljøer). Kunstig inddampning af havsalt saltsyderier. Mht. udligningskyst vest for Bulbjerg: Udligningskyster langs Østersøens sydkyst og USA s østkyst Mht. kalk: Kalkaflejringsmiljøer i Middelhavet og Mellemøsten i dag. Mht. moleret og den vulkanske aske: Kiselgurproduktion i Danmark (industrihistorie). Pladeopsplitningszoner riftvalleys under dannelse (f. eks. Island ved Thingvellir, og Østafrika). Kiselgurforekomster i overfladelag fra eocæn findes i Holsten 8) Tips til underviseren Lad geotopundersøgelsen ligge i forlængelse af et forløb om områdets geologi / geomorfologi, drag på heldagsekskursion, lad eleverne lave feltarbejde og giv dem derefter en lektion med vejledning mhp. at forberede rapportskrivning og mhp. at få styr på den matematiske del af beregningerne. Giv

25 25 dem 14 dage til udarbejdelse af rapporten, således at de reelt selv klan disponere over den tildelte elevtid på tre timer. John Warcelmann 18. februar 2012

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

09-01-2015 En forsvarsløs kyst. - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand

09-01-2015 En forsvarsløs kyst. - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand 09-01-2015 En forsvarsløs kyst - En undersøgelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup Klint og dens effekter på Nørlev Strand Merete Munch & Jakob Dahm Jensen 3. SEMESTER PROJEKT NATURLANDSKABET DYNAMIK OG

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Tegn med GPS 1 - Vejledning

Tegn med GPS 1 - Vejledning Tegn med GPS 1 - Vejledning Lærerforberedelse: Det er altid en god ide at afprøve opgaven selv, inden eleverne sættes i gang. Inden forløbet skal læreren have materialerne til posten klar og klargøre GPS

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KARAKTERISERING AF MORÆNELER KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012 Formål

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion VVS-branchens efteruddannelse Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Med de trigonometriske funktioner, kan der foretages

Læs mere

Hjemmesidens andre funktioner

Hjemmesidens andre funktioner Hjemmesidens andre funktioner Observationer Når du er logget ind, ser du dagens udmeldinger. (Det er her at dine sendte udmeldinger vil blive vist). Billedet nedenfor viser at udmeldingen, som vises, kan

Læs mere

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar 2013 Redegørelse for geologi 1 Redegørelse for geologi Indhold 2 Indhold Geologi 3 Områder af national geologisk bevaringsværdi 4 Områder af lokal geologisk

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere