RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER DIKTATOREN CHAPLINS MESTERLIGE FILM SOM TEATER

Transkript

1 RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER DIKTATOREN CHAPLINS MESTERLIGE FILM SOM TEATER MAGTBEGÆR, DIKTATUR, KRIG, FRED OG FÆLLESSKAB ER NØGLEORD I NIKOLAJ CEDERHOLMS TEATERVERSION AF CHARLIE CHAPLINS LEGENDARISKE KOMEDIE Kære underviser Hvad sker der, når en politisk satirisk film fra 1940 bliver forvandlet til teater i 2017? Charlie Chaplins DIKTATOREN står som en af filmhistoriens allerstørste milepæle. Nu kan du gense den rørende, morsomme og nærmest skræmmende relevante fortælling, når den genopsættes på Nørrebro Teater. Chaplin begyndte arbejdet med filmen i 1938 en tid, hvor Hitler havde overtaget magten i Tyskland, og hvor nazismen bredte sig i Europa. Med DIKTATOREN ville Chaplin på satirisk vis sætte fokus på den eskalerende diskriminering og undertrykkelse af jøderne, som fandt sted i 1930 erne. Han ville gøre grin med og fordømme Adolf Hitler og nazismen, men som 2. Verdenskrig udviklede sig, gik DIKTATOREN fra at være en satirisk komedie til at blive en uhyggelig allegori. En allegori, der den dag i dag stadig er relevant, da den kan sættes ind i en større historisk, kulturel og social kontekst og fungere som en øjenåbner i forhold til de tendenser og begivenheder, som finder sted i vores egen tid. I forbindelse med forestillingen har Nørrebro Teater udviklet et inspirationsmateriale særligt rettet mod drama, dansk, mediefag, historie og samfundsfag. Det er vedlagt her og kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt 1

2 uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere en introduktion, en samtale efter forestillingen eller lign. efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst arrangementschef Charlotte Kjær: / charlotte@nbt.dk. DIKTATOREN spiller 25. maj 9. juni 2018 på Nørrebro Teater. Se spilletider på Billetter fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år / Vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere. Med venlig hilsen Nørrebro Teater 2

3 MAGTBEGÆR, DIKTATUR, KRIG, FRED OG FÆLLESSKAB ER NØGLEORD I NIKOLAJ CEDERHOLMS TEATERVERSION AF CHARLIE CHAPLINS LEGENDARISKE KOMEDIE HANDLING Historien starter i 1918, hvor en lille jødisk barber er i krig for at kæmpe for sit fædreland. Ved en ulykke pådrager han sig et hukommelsestab og bliver indlagt på hospitalet. Da barberen efter 20 år vågner op og bliver udskrevet, er det til en ny og barsk virkelighed. Her spiller den opblæste diktator Hynkel badebold med verdensfreden og drømmer om den rene ariske race. Barberen, hans kæreste Hannah og deres venner tager kampen op mod Hynkel, men det ser mildest talt sort ud. Tilfældet vil dog, at barberen ligner diktatoren på en prik, og en dag bliver de to forvekslet. MEDVIRKENDE Olaf Johannessen, Søren Pilmark, Jesper Hyldegaard, Asbjørn Krogh Nissen, Peter Zandersen, Julie Agnete Vang, Henrik Noél Olesen, Anders Budde Christensen, Emil Bodenhoff-Larsen, Olivier Antunes. MANUSKRIPT Charlie Chaplin INSTRUKTION OG DRAMATISERING Nikolaj Cederholm SCENOGRAFI Kim Witzel KOSTUMEDESIGN Line Bech PIANIST OG ARRANGØR Olivier Antunes KOREOGRAF Anja Gaardbo SLAPSTICK-KONSULENT Kasper Ravnhøj MUSIKKONSULENT Kåre Bjerkø SPILLEPERIODE 25. maj 9. juni 2018 på Nørrebro Teater. Se spilletider på 3

4 FORESTILLINGSANALYSE OPGAVE 1 Inspirationsspørgsmål (før forestillingen) Hvad kommer du til at tænke på, når du hører titlen DIKTATOREN? Hvilke historier forestiller du dig, at der vil blive fortalt i forestillingen? (Handling) Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen? Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk? (Scenografi og lys) Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i forestillingen? Hvilke figurer/karakterer forventer du optræder i forestillingen? OPGAVE 2 Det beskrivende plan (under og efter forestillingen) En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre planer: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som professor i teatervidenskab Michael Eigtved siger, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Derfor kan alt analyseres. 1 Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at lave noter, I skal bruge dem igen i opgave 3. Sted og rum Noget af det første, man som publikum er bevidst om og oplever, inden man ser en forestilling, er selve stedet og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en medskabende kraft i forhold til den forestilling, man skal se. Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til DIKTATOREN? Levede forestillingen op til disse forventninger? Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret i rummet? Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan. 1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag

5 Scenografi Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den også kan være medfortællende i forhold til stykkets handling. Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer) Hvad tilfører det til forestillingen, at scenografien er, som den er? I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter hvilke har især stor betydning i forestillingen? Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver det, og hvordan fungerer det? Lyd og lys Lyd og lys spiller en stor rolle i teaterforestillingens samlede udtryk, da det er lyssætningens og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer. I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig? Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i stykket? Hvilken betydning har pianisten for forestillingen? Hvilke lyde og stemninger skaber han? (Stemme, musik, effektlyde, reallyde osv.) Hvordan ville det være, hvis pianisten ikke var en del af forestillingen? Er han væsentlig for helheden? Karakterer og spillestil Noget af det helt centrale ved teater er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når de spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelse i samspil med scenografien, lys og lyd, der bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere. Flere af skuespillerne spiller mange forskellige karakterer. Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Olaf Johannessen anvender forskellige spillestile i forestillingen, når han spiller hovedrollen som henholdsvis den lille jødiske barber og den store diktator Hynkel. Hvad kendetegner hans spillestil hos disse to karakterer? Hvad er forskellen? Hvad tilfører det forestillingen, at der er en fortæller? Fik publikum tildelt roller? Hvordan påvirkede publikum stykket? Det fortolkende plan At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede mening og at undersøge mindre dele af en forestilling, for derved igen at kunne sige mere om forestillingen som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af, hvad det, der sker på scenen, tilsammen er et udtryk for hvilke temaer forestillingen udgør. Tematik Hvad handler forestillingen om? Hvad er historiens plot/konflikt? 5

6 Fortolk en scene 1: Scenen hvor Hynkel danser med en stor oppustelig globus. Hvad er denne scene et billede på? Hvordan skal den forstås og ses i sammenhæng med resten af stykket? Scenen fra filmen kan ses her: Hvilke tematikker findes i forestillingen? Det perspektiverende plan På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på. Perspektivering Hvad fik forestillingen jer til at tænke over? Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at sætte DIKTATOREN på scenen i dag? Hvilken mening/budskab får I ud af forestillingen? Fortolk en scene 2: Fortolk Nikolaj Cederholms udgave af den tale, som Hynkel afholder, første gang vi ser ham. Hvordan kan talen spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Er den relevant for vores samtid? (Talen er vedlagt herunder) Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål Inspirerende kilder brugt til ovenstående analysemetoder og -tilgange: Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag Sørensen, Karen: Dramatik en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag

7 UDDRAG AF NIKOLAJ CEDERHOLMS DRAMATISERING AF CHARLIE CHAPLINS FILM- MANUSKRIPT TIL DIKTATOREN. NØRREBRO TEATER SCENE 4, HOS HYNKEL. TALE. (Jubelråb og klap da han kommer ind) Hynkel: Når vi står her i dag, sammen, i en rus af succes og medgang, er det næsten umuligt at huske den tid, da det var svært at være nationalsocialist. Nu kan de ikke længere sige, at de ikke vil have os ind i deres stuer, for nu er det os, der bestemmer i hele huset. (Jubel og klap) Jeg tror ikke på globalisering. Jeg tror på fred og samhandel, men jeg tror ikke på globalisering. Jeg tror, at social og national er synonymer. For at være social må man være national: sammen med dem af samme slags som én selv! Kun i den ramme kan vi være ægte sociale. Globalisterne ser bort fra, at vi har forskellige kulturer, de er også ligeglade, for de er kun interesseret i at tjene penge. (Jubelråb og klap) Imidlertid kan det, for en ægte og stærk kultur, aldrig være et mål i sig selv at tjene penge. Der findes langt større sager i vores liv end penge, og disse må naturligvis have forrang. Det er der nogen, som ikke kan forstå. Folk som kun er optaget af at lave forretninger og tror at alt kan gøres op i penge. Disse folk er en pest for vores land. I ved, hvem jeg taler om. (Jubelråb og heil) Da I viste mig den store tillid at vælge mig til jeres leder, var landet fattigt. Mere end 6 millioner var arbejdsløse. Bønderne var ved at gå fra gårdene, og i dag må I indrømme, at jeg har holdt, hvad jeg lovede. Faktisk er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange industrier, fordi den økonomiske udvikling går så godt. Da jeg kom her for fire år siden, og påtog mig denne opgave, havde jeg ikke noget guld, jeg havde ingen penge, intet maskineri, ingen kolonier vi kunne udnytte, jeg havde kun én ting: jeres vilje. Det tomanske folks vilje. I valgte mig til jeres leder og med mig, har I fået magten tilbage. Jeg tog magten fra den korrupte elite og gav den tilbage til folket. Og I valgte mig ikke bare som passivt stemmekvæg, I forstod, at hvis man har en fælles vilje, så kan man genvinde vores tabte storhed. (Jubel) Vi må gøre op med klassesamfundet med sin gøren forskel på folk. Vi skal ikke længere have nogle klasser. Vi skal ikke opdele vores folk, som Inderne, i fine og mindre fine, nogen med privilegier og nogen uden. Vi skal have statsfinansierede uddannelser for alle. Og alle skal kunne købe en bil, og alle skal 7

8 kunne tage på ferie, men i togene og på skibene, vil vi ophæve de forskellige klasser. For vi er ét folk. Det tomanske folk. Dem vi er. (Jubel) De andre nationer ser ned på os og tror, at de kan behandle os nedladende og patroniserende. Det er slut nu. Det vil vi ikke finde os i. Det vil jeg ikke finde mig i. Det vil Tomania ikke finde sig i. (Klapsalver og tilråb og heilen) 8

9 OPGAVE 3 TEATERANMELDELSE Teater hvad synes du? Når man har set en teaterforestilling, vil den som regel altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette indtryk kan være enten positivt eller negativt eller begge dele. Ens mening om forestillingen kommer oftest til udtryk, når man taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider eller i en anden sammenhæng. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, man har om forestillingen, er det en god ide at formulere det på skrift ved f.eks. at lave en teateranmeldelse. Dette kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation, hvilket er med til at styrke ens skriftlige færdigheder. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end blot at give udtryk for sin umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde. Anmeldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af teaterforestillingen DIKTATOREN. En anmeldelse er din personlige mening og vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en form for brugervejledning, der skal hjælpe folk med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se DIKTATOREN eller ej. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd: Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende måde. De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at fastholde læserens interesse. Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende slutningen på en forestilling på forhånd?) Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog. Lav en fakta-boks med de oplysninger, der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan findes her: Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos fra forestillingen kan downloades her: Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til, hvordan du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på den4vaeg.dk eller ungtteaterblod.dk og læse et par af deres anmeldelser. 9

10 Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af DIKTATOREN: Hvad handler DIKTATOREN om? Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var skidt? Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt? Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart? Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke? 10

11 OPGAVE 4 REMEDIERING Remediering fra film til teater At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet og findes inden for alle kunstarter. Det kan f.eks. være at bearbejde en tv-serie til et teaterstykke eller et eventyr til en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie, f.eks. en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer som findes på YouTube genbruger klip fra f.eks. film eller tv, og derfor er det også en form for remediering. Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har det bredt sig siden 1990 erne, hvor man begyndte at skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del af de tekster, der bliver spillet på teatrene landet over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, dokuteater, konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film. Denne udvikling hænger sammen med den proces, der siden 1970 erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater. Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle drama har mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster. På det seneste har der især været en tendens til at remediere film til teater, hvilket bl.a. gør sig gældende inden for musical-genren med eksempler som Den eneste ene, Efter brylluppet og Saturday Night Fever. Det interessante ved remediering er selve transformationen fra film til teater. Filmmediets teknikker som panorering, zoom, close-up, klip mellem kameravinkler, beskæring m.m. er umulige at overføre til teatret, hvor scenen er mere eller mindre stationær uden kameraets mulighed for at bevæge og kontrollere tilskuerens blik. Samtidig skiller teater sig ud ved, at det er bundet til tid, rum og fysisk tilstedeværelse, hvilket både er en styrke og en begrænsning, da det er forbundet til det nærvær, som opstår i selve opførelsessituationen. Forestillingen DIKTATOREN er netop en remediering af Charlie Chaplins gamle film. I de følgende opgaver skal I arbejde den måde, hvorpå Nikolaj Cederholm har remedieret DIKTATOREN til teaterscenen. DIKTATOREN fra film til teater (før og under forestillingen) Gå sammen i grupper og fordel de følgende fire scener fra filmen mellem grupperne. I skal holde øje med, hvordan Nikolaj Cederholm har valgt at omsætte filmscenen til teaterscenen. Når I har set forestillingen, skal I sætte jer I jeres grupper og tale om følgende spørgsmål: Fortæller scenen det samme? Har scenen det samme udtryk? Fungerer den bedst på film eller i teatret? Fremlæg herefter jeres iagttagelser for de andre grupper. Indled evt. med at vise klippet fra filmen, så det er tydeligere for de andre at forstå forskellen. 1. Flyverscenen med Charlie og Schultz: 2. Charlie slås med Hynkels soldater: 3. Hynkel danser med stor globus: 4. Charlies store afslutningstale: 11

12 DIKTATOREN fra film til teater (efter forestillingen) Nikolaj Cederholm har fastholdt filmens grundlæggende handlingsforløb samt den historiske tidsperiode og allegorien til Hitler og Det Tredje Rige. For at tilpasse historien til teaterscenen, har han foretaget nogle praktiske justeringer. Bl.a. har han tilpasset historien således, at den er skrevet til ni skuespillere, modsat filmen, der består af et stort cast fyldt med statister og biroller. De medvirkende i Nikolaj Cederholms teaterversion spiller derfor flere roller, hvilket vil sige, at den samme skuespiller f.eks. optræder som både soldat, læge, jøde, sekretær m.m. Olaf Johannessen der spiller Charlie/Hynkel, veksler dog kun mellem disse to roller. Yderligere har Nikolaj Cederholm tilføjet et par nye karakterer, nemlig en fortæller og en pianist, som akkompagnerer med klaverspil og lydeffekter. Hvorfor tror I, at historien er tilpasset ni skuespillere? Hvorfor tror I, at Nikolaj Cederholm har tilføjet en fortæller? Hvad er fortælleren en remediering af, som ellers er til stede i filmen? Hvorfor tror I, at Nikolaj Cederholm har valgt at tilføje en pianist? Hvad bidrager pianisten med til teaterforestillingen? Vælg i gruppen en scene fra filmen DIKTATOREN, som I skal remediere til teater. Vis herefter jeres scene for de andre grupper. Jeres scene må max vare 2 minutter. Filmen kan ses her: 12

13 DISKUSSION Charlie Chaplins film DIKTATOREN tog verden med storm efter biografpremieren i 1940 og står den dag i dag som et af filmhistoriens allerstørste mesterværker. Ligesom filmen opruller forestillingen på Nørrebro Teater en rørende, morsom og skræmmende relevant fortælling, som med underspillet humor, overrumplende slapstick og vaskeægte kærlighed spejler magtens begær, menneskehedens håb og kampen for en verden uden krig. Chaplin begyndte arbejdet med filmen i 1938 en tid, hvor Hitler havde overtaget magten i Tyskland, og hvor nazismen spredte sig i Europa. Med DIKTATOREN ville Chaplin på satirisk vis sætte fokus på den eskalerende diskriminering og undertrykkelse af jøderne, som fandt sted i 1930 erne. Han ville gøre grin med og fordømme Adolf Hitler og nazismen, men som 2. Verdenskrig udviklede sig, gik DIKTATOREN fra at være en satirisk komedie til at blive en uhyggelig allegori. En allegori, der den dag i dag stadig er relevant, da den kan sættes ind i en større historisk, kulturel og social kontekst og fungere som en øjenåbner i forhold til de tendenser og begivenheder, som finder sted i vores egen tid. OPGAVE 5 En allegori er en sproglig eller billedlig fremstilling, som har overført betydning, dvs. udtrykker noget andet end det, som helt konkret fortælles eller vises. Manden med leen og timeglasset er f.eks. en allegori på døden. Diskussion Sæt jer sammen to og to og diskuter følgende arbejdsspørgsmål, der sætter fokus på nogle samfundsrelaterede og historiske perspektiver i forhold til Nikolaj Cederholms teaterversion af DIKTATOREN. Er der noget i vores samtid, der taler for, at Nørrebro Teater overhovedet bør opsætte DIKTATOREN? Hvilket? DIKTATOREN er en komedie. Er komediegenren velegnet til at arbejde med så alvorlige emner, som vi oplever i DIKTATOREN? Kan morskab og alvor gå hånd i hånd? Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål Set ud fra et historisk perspektiv, hvor tæt er forestillingen DIKTATOREN så på Hitler og nazismen? Hvad er tydelige billeder/tegn, og hvad kan I genkende fra Hitler og nazismen? Sammenlign begivenheder og situationer fra forestillingen med den historiske virkelighed, der fandt sted i den periode (altså fra 1918 til 1938). 13

14 Brug nedstående billeder som inspiration til disse spørgsmål: Fra virkeligheden Fra Nørrebro Teaters DIKTATOREN Hitler Hynkel Hitlers hagekors Hynkels tegn 14