Sikkerhedsguide. for mindre fartøjer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsguide. for mindre fartøjer"

Transkript

1 Sikkerhedsguide for mindre fartøjer

2

3 Forord 3 Denne sikkerhedsguide henvender sig først og fremmest til fiskere, der anvender mindre fartøjer og joller til udøvelse af deres fiskeri, og som oftest sejler alene. Man vil blandt andet kunne finde en oversigt over lovkrav, der er gældende for fartøjer i denne kategori. Men først og fremmest er den tænkt som en samlet oversigt med oplysninger om farer og risici, der kan være i forbindelse med sejlads og brug af disse fartøjer. Der er fokus på hvordan ulykker kan forebygges bl.a. gennem det udstyr, der er til at sikre fartøjet og ikke mindst sig selv. Der lægges ud over sikkerheden også vægt på alarmeringsmulighederne herunder brug af VHF og PLB, og der er en beskrivelse af det beredskab, der er etableret i Danmark, hvis en nødsituation opstår. Ligeledes indeholder den sidste del af materialet en nødguide for mindre fartøjer med gode råd, hvis en nødsituation skulle opstå. Materialet skal være med til at højne specielt den personlige sikkerhed ombord, samt vise de muligheder der er for at skabe en tryg og sikker sejlads, så dødsulykker og andre ulykker på og med disse fartøjer reduceres. HUSK at skibet altid er sin egen bedste redningsbåd, så sørg altid for at holde den i orden. HUSK at det bedste værnemiddel sidder lige mellem ørene. HUSK at der nogen, som regner med, at du kommer sikkert hjem. Du ønskes god vind fremover og god læselyst! Med venlig hilsen Flemming N. Christensen Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

4 4 Indholdsfortegnelse Køb af fartøj 5 Lovgivning 6 Kvalifikationskrav 8 Sejladssikkerhed 10 Elektronik 11 Alarmerings- og kommandoveje i en redningsaktion 12 Redningsudstyr og mærkning, krav, egenskaber og vedligehold 13 Pyroteknik 16 Mand over bord 19 Brand 20 Bilag 21 Nødguide for mindre fartøjer 23 Nyttige telefonnumre 38

5 Køb af fartøj 5 Der er en række ting, der bør undersøges, inden man køber et nyt fartøj: Har man den krævede uddannelse i forhold til fartøjets størrelse? Er fartøjet velegnet til det fiskeri, som man gerne vil drive både med hensyn til størrelse og stabilitet? Er fartøjet synspligtigt, og kan det i så fald klare et syn fra Søfartsstyrelsen både i forhold til stand og redningsmidler? Kan fartøjet leve op til de krav, der er for sejlads i det område, der skal fiskes? Er der lavet ombygninger på fartøjet, som gør, at stabiliteten er ændret? Er certifikaterne i orden? Er fartøjets stabilitetsbog i orden, og har det overholdt de obligatoriske syn, (kun ved dim. tal over 20) Er der udestående synskrav i tilsynsbog/bilagsmappen? Søfartsstyrelsen har udarbejdet to pjecer: Gode råd når man skal købe fiskeskib og Nye regler skal gøre din sejlads mere sikker, som vi vil opfordre alle til at læse. Pjecerne kan findes på

6 6 Lovgivningen Som erhvervsfisker eller bierhvervsfisker og ejer af et fiskeskib er det vigtigt, at du kender reglerne. De er blandt andet lavet for at forbedre sikkerheden for både skipper og eventuel besætning, så man kan tage på havet og komme sikkert hjem igen. Fra 1. marts 2011 trådte nye regler i kraft for mindre fiskeskibe, hvilket betyder at fartøjer med en længde L under 15 meter og et dimensionstal under 100, men over 20 nu er omfattet af 5 årige periodiske syn. Længden L Længden L udmåles på en vandlinie ved 85 % af fartøjets sidehøjde midtskibs. Længden L bestemmes derefter som den største af følgende 2 mål: % af fartøjets totale længde på den vandlinie. 2. Længden fra forstævns skæring med den vandlinie til midt af rorstamme. Målet fremgår også ofte af forsiden på fartøjets målebrev, hvor det betegnes Længde mellem perpendikulærerne. Dimensionstal For åbne fartøjer er maks. længde x maks. brede i lønningen, minus fenderliste = dimensionstallet For dæksfartøjer er maks. længde x maks. brede i dækket målt på yderklædningen = dimensionstallet Alle mål er i meter. Længden L anvendes bl.a. ved skibstekniske beregninger og regellængder. Man kan også se reglerne for førnævnte fartøjstype, som de er beskrevet i lovgivningen på nedenstående link: Man kan ligeledes finde en lang række oplysninger på Søfartsstyrelsens hjemmeside Hjemmesiden kan give dig et overblik over, hvilke regler der gælder for netop dig og dit fartøj. Har dit fartøj et dimensionstal under 20, er det som udgangspunkt ikke omfattet af Meddelelser F fra Søfartsstyrelsen, men skal dog opfylde kravet om redningsflåde. Joller med et dimensionstal under 20 skal medføre en redningsflåde med mindst 2 opdriftskamre, der som minimum er fremstillet i henhold til anerkendte normer for redningsflåder til fritidsfartøjer. Flåden skal være pakket i container, have kapacitet til at optage mindst fire personer og være forsynet med lysreflekterende materiale. Flåden skal være monteret med en hydrostatisk udløser, så flåden blæses op hvis jollen synker.

7 Lovgivningen 7 Man har dog mulighed for at søge om dispensation for redningsflåde. Det kræver, at fartøjet er godkendt af Søfartsstyrelsen som synkefrit, eller du udelukkende fisker i et farvand benævnt af Søfartsstyrelsen som beskyttet farvandsområder (se definition i bilag 1). Dispensationen beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering af Søfartsstyrelsen, og får du en dispensation, kræves der, at du har en flydedragt ombord. Vær opmærksom på, at siden den 16. juni 1998 skal alle nye fritidsfartøjer være CEmærket. Joller, som har CE-mærket, kan flyde i bordfyldt stand, men det er ikke ensbetydende med, at Søfartsstyrelsen accepterer jollen som synkefri. Jollen skal kunne flyde med mindst 5 cm fribord, når den er maksimalt belastet og fyldt med vand for at være synkefri. Den enkelte jolle skal være godkendt af Søfartsstyrelsen som synkefri i henhold til deres vejledning, der kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside ved at søge på dokumentation for flydeevne. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dit fartøj, kan du altid kontakte Fiskeriets Arbejdsmiljøråd eller Søfartsstyrelsen for råd og vejledning. Fartøj som klare flydeprøven

8 8 Kvalifikationer Det er ikke kun fartøjet, der stilles krav til. Der er også en række kvalifikationskrav som gælder for dig, der skal være fører af et fartøj, uanset om det er under eller over dimensionstal 20, eller om du er erhvervsfisker eller bierhvervsfisker. I det efterfølgende er der et eksempel fra Søfartsstyrelsens vejledning om krav til besætning i fiskeskibe. Eksemplet viser kravene til føreren af et fartøj mellem 0-9 meter. Vejledning om krav til besætningen på fiskeskibe På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis samt gennemført grundmodul for skibsassistenter eller have gennemført erhvervsfiskeriets sikkerhedskursus af 3 ugers varighed og have erhvervet bevis herfor, med mindre vedkommende kan dokumentere mindst 2 års beskæftigelse med fiskeri inden for de seneste 5 år forud for 1. september Personer som ikke opfylder beskæftigelseskravet, men som dokumenterer forud for 1. september 1991 at have haft mindst 2 års beskæftigelse med fiskeri, kan i stedet for det nævnte kursus gennemgå et af Søfartsstyrelsen godkendt sikkerhedskursus for erfarne fiskere af 1 uges varighed og have erhvervet bevis herfor. Læs mere om maritime uddannelser på Fisker viser kollega sine nye uddannelsesbeviser

9 Kvalifikationer 9 Kvalifikationskrav til skibsfører i fiskeskibe med en længde op til 9 meter og et dimensionstal under 100 indenfor nærfart Ud over at opfylde ovennævnte bestemmelser vedr. Erhvervsfiskeriets sikkerhedskursus Blåt bevis sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for tjenesten som fører af fiskeskibe med en længde under 9 meter, og herunder skikket til udkig certifikat som radiooperatør i GMDSS: a. Havområde A1 SRC b. Havområde A2-A4 LRC gyldigt bevis som sygdomsbehandler for den relevante medicinkiste C eller B Eller: have erhvervet en fartstid på 12 måneder i søgående fiskeskibe, gennemgået kursus i navigation, søvejsregler og sømandskab, herunder kendskab til mindre fiskeskibes stabilitet varighed 1 uge, sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for tjenesten som fører af fiskeskibe med en længde under 9 meter, og herunder skikket til udkig og gyldigt bevis som sygdomsbehandler for den relevante medicinkiste C eller B. certifikat som radiooperatør i GMDSS: c. Havområde A1 SRC d. Havområde A2-A4 LRC gyldigt sundhedsbevis gyldigt bevis som sygdomsbehandler for den relevante medicinkiste A, B eller C. Lægeundersøgelser Lægeundersøgelser af søfarende og fiskere For at du kan arbejde om bord i et dansk handelsskib på 20 tons og derover eller på et fiskeskib (uanset størrelse), skal en søfarende regelmæssigt gennemgå en lægeundersøgelse. Den søfarende skal mindst være 16 år for at gennemgå undersøgelsen. Er den søfarende mellem 16 og 18 år, skal den pågældende undersøges med højst 12 måneders mellemrum. Søfarende, der er fyldt 18 år, skal normalt undersøges hvert andet år. Hvem må lægeundersøges efter reglerne om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere? Søfarende, herunder skibsførere, som gør eller skal gøre tjeneste i et dansk handelsskib. Førstegangsudmønstrende samt personer, der ikke har været ansat på et skib i de sidste fem år, må kun lægeundersøges, hvis de har en aftale om tjeneste på et dansk handelsskib. Erhvervsfiskere, men ikke bierhvervsfiskere. Man skal dog være opmærksom på, at der er de samme kvalifikations- og uddannelseskrav til en bierhvervsfisker som til en erhvervsfisker herunder f.eks. krav om 3 ugers sikkerhedskursus, før man kan arbejde i et fiskeskib. Det er endvidere en forudsætning for optagelse på fiskeri- og skipperuddannelserne, at man har en gyldig lægeundersøgelse, men der vil efterfølgende ikke være krav om fornyelse af lægeundersøgelsen for en bierhvervsfisker. Elever, som i forbindelse med optagelse på en søfartsskole, fiskeriskole eller på et skoleskib bliver afkrævet gyldigt sundhedsbevis. Personer, der skal erhverve eller forny et sønæringsbevis, der gælder til handels- eller fiskeskibe, og som ikke har gyldigt sundhedsbevis. Bliver andre end de ovenfor nævnte personer undersøgt, må lægeattesten, der gælder for søfarende og fiskere, ikke benyttes. Den undersøgte person kan heller ikke få udstedt eller påtegnet et sundhedsbevis.

10 10 Sejladssikkerhed Det er vigtigt, at du er nem at se for andre, når du færdes på havet. Fartøjets farve betyder meget for dette og især i tilfælde af en kæntring, er det er god ide, hvis bundmalingen er i en farve, der er nem at se. Det tøj, man vælger at tage på under sejlads og fiskeri, bør være i farver, der er nemme at se - vælg f. eks. altid orange frem for grøn. Hvis sigtbarheden er dårlig, er det en god ide, at der er monteret en raderreflektor på jollen. Radarreflektoren skal sidde så højt som muligt. Inden der sejles ud, er det en god ide at tjekke vejret i fartsområdet og undersøge, om der er risiko for hurtige skift i vindretning og styrke, som kan have betydning for sejladsen. Inden afgang bør du orientere familie Fisker overrasket af pludseligt vejrændring elle andre om, hvor du sejler hen, og hvor lang tid du forventer at sejladsen varer. Det er vigtigt, at jollen ikke er lastet for meget i forhold til den vind og de bølger, der er på sejladstidspunktet. Vægten, der er ombord, skal placeres så langt nede i jollen som muligt, da det giver den bedste stabilitet. Det er vigtigt at sikre garn mm. så det ikke forskyder sig.

11 Elektronik 11 VHF radioen er traditionelt det kommunikationsudstyr, der bruges på havet. Der findes i dag små bærbare VHF radioer, der er vandtætte. De sender dog med en mindre styrke end de fastmonterede, samtidig er antennehøjden lavere, og det betyder, at rækkevidden er væsentlig kortere. Da jollerne fisker kystnært, er der langt de fleste steder dækning på mobilnettet. Hvis mobilen er i en vandtæt pose, fungerer den, selvom man ligger i vandet. Poserne fås i mange størrelser, og det er stadigt muligt at bruge mobilen, mens den er i posen. Fordelen ved VHF radioen er, at man får kontakt med alle i nærheden, som lytter til deres VHF radio, desuden er man i kontakt med vagthavende hos Lyngby Radio, som kan sætte en redningsaktion i gang. Ved brug af mobiltelefon får man kun kontakt til én person, som skal sørge for den videre alarmering. En PLB er en personlig nødsender, som via GMDSS systemet sender en nødalarm til Søværnets Operative Kommando, der kan iværksætte en redningsaktion. Det anbefales at købe en model, hvor der er indbygget GPS, da nøjagtigheden på positionen af den nødstedte bliver væsentlig bedre og kommer meget hurtigere frem til redningscentralen. PLB en skal fæstnes til beklædningen, så den er til rådighed, hvis man falder overbord og ikke kan komme op i fartøjet igen. Da PLB en er personlig, bliver den kodet med et MMSI nummer, som refererer til Nødsted fisker med PLB fartøjsnavn, havnekendingsnummer, personnavn, adresse mm. Det betyder, at redningscentralen har alle relevante oplysninger på person og fartøj samt en nøjagtig position på den nødstedte. PLB en har en størrelse, så den nemt kan være f. eks. i en brystlomme. PLB en er uden tvivl den bedste løsning, hvis man kommer ud for en hændelse, hvor der er fare for at miste livet. Det skyldes, at den er hurtig at aktivere og meget præcis, og nødsignalet er hurtigt fremme ved alarmcentralen (JRCC), som står for styringen af en redningsaktion til søs.

12 12 Alarmerings- og kommandoveje ved en redningsaktion Alarmering Lufttrafiktjensteenhed Lyngby Radio Land / Offentlighed Redningscentral JRCC Danmark Politiet MOC Områdeleder (OSC) OSC Sø ACO Luft OSC Land JRSS: Joint Rescue Coordinator Center, redningscentral MOC: Maritimt Overvågningscenter OSC: On Scene Coordinator, områdeleder AOC: Aircraft Coordinator, områdeleder for luftfartøjer

13 Redningsudstyr 13 Det er vigtigt, at redningsudstyret er vedligeholdt og efterset som foreskrevet for det enkelte udstyr. Udstyret skal opbevares så tørt som muligt og være let at finde frem i en nødsituation. Der findes vandtætte poser i forskellige størrelser, som kan fastgøres til jollen, og de er velegnet til opbevaring af nødblus, ekstra tøj mm. Fast vest Oppustelig vest Overordnet findes der to typer redningsveste, en fast og en oppustelig vest. Den faste vest har den fordel, at vedligeholdelsen er meget minimal, og den giver varmen, når man har den på ombord. Den faste vest er opbygget af bløde skumblokke, som med tiden mister lidt opdrift og bør derfor skiftes hvert 10. år. Hvis de bruges som siddepude, eller der trædes på dem, skal de skiftes oftere. Den oppustelige vest er nemmere at arbejde i og yder en stor sikkerhed, hvis man falder overbord. Hvis der er funktionssvigt ved den automatiske oppusten, skal vesten udløses manuelt eller pustes op med munden. Det kræver, at man har sat sig ind i, hvordan dette foregår og kan holde sig oven vande og bevare roen. Der er i et samarbejde mellem ELKA Rainwear A/S, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og fiskerierhvervet udviklet en busseronne med indbygget oppustelig redningsvest. Busseronnen er konstrueret, så den er behagelig at arbejde i, samtidig med at sikkerheden ved overbordfald er optimal. Der er to typer automatiske udløsere. Den ene udløses ved, at vandet opløser en tablet, mens den anden har en hydrostatisk udløser, der aktiveres ved ca. 10 cm vanddybde. En oppustelig redningsvest kan kontrolleres ved at pumpe den op med trykluft, en luftmadraspumpe eller med munden. Vesten skal kunne holde luften i minimum et døgn. På CO 2 patronen står en minimumsvægt for patron og CO 2 (MIN. GR. WG.).

14 14 Redningsudstyr Denne vægt kan kontrolleres med en digital køkkenvægt, og hvis den vejer mindre end minimumsvægten skal patronen udskiftes. Har vesten en hydrostatisk udløser, skal den skiftes hver 5. år. Udløbs året står på udløseren. Er vesten med tablet, der opløses i vand, skal den skiftes hvert år, da den bliver hærdet, hvis tabletten gentagne gange bliver fugtig og tør. Hvis tabletten er hærdet, vil vesten blive udløst med forsinkelse, hvilket ikke er hensigtsmæssig. Ud over at man altid skal have en redningsvest, er det også vigtigt, at vesten har en synlig neonfarve og er selvlysende eller har kraftige reflekser. På den måde undgår man synsmæssigt at gå i ét med havet. Hvis der er lys på vesten, skal det tjekkes jævnligt, og batteriet skal skiftes, når udløbsdatoen er overskredet.

15 Oversigt over godkendelse, opbygning og servicering af redningsveste 15 REDNINGSVESTE SOLAS godkendt Fastvest EU-overensstemmelsesmærket med et skibsratmærke SOLAS godkendt Oppustelig vest EU-overensstemmelsesmærket med et skibsratmærke CE-godkendt Fastvest Minimum EN ISO EN ISO certificeret Se bemærkning 4 CE-godkendt Oppustelig vest Minimum EN ISO EN ISO certificeret Se bemærkning 4 CE-godkendt Redningsbusseronne EN ISO certificeret Se bemærkning 4 Opbygning: Fast opdriftsmiddel. Monteret med reflekser lys og fløjte. Servicering: Ingen Vedligehold: Vesten bør efterses jævnligt, hvor stoffet, reflekser, seler og bespænding samt lys og batteri mv. efterses. Opbygning: Dobbeltkamret opbygning med 2 stk. CO 2 flasker. Mulighed for både automatisk - (salt-tablet) og manuel opblæsning. Monteret med reflekser lys og fløjte Servicering: Årlig servicering hos autoriseret firma. Se bemærkning 3 Vedligehold: Vesten bør efterses jævnligt, hvor stoffet, udløser-mekanismer, CO 2 flasker, reflekser, seler og bespæn-ding samt lys og batteri mv. efterses. Se bemærkning 2 Opbygning: Fast opdriftsmiddel. Monteret med reflekser og fløjte, men almindeligvis ikke med lys. Servicering: Ingen Vedligehold: Vesten bør efterses jævnligt, hvor stoffet, reflekser, seler og bespænding samt evt. lys og batteri mv. efterses. Se bemærkning 1 Opbygning: Enkeltkamret opbygning med 1 stk. CO 2 flaske. Mulighed for både automatisk - (hydrostatisk eller salttablet)og manuel opblæsning. Monteret med reflekser og fløjte, men almindeligvis ikke med lys. Servicering: Ingen krav om årlig servicering hos autoriseret firma. Vedligehold: Vesten bør efterses jævnligt, hvor stoffet, luftlommer, udløsermekanisme, CO 2 flaske, reflekser, seler og bespænding samt evt. lys og batteri mv. efterses. Se bemærkning 1 og 2 Opbygning: Enkeltkamret opbygning med 1 stk. CO 2 flaske. Mulighed for både automatisk - (hydrostatisk) og manuel opblæsning. Monteret med reflekser og fløjte, men ikke med lys. Servicering: Ingen krav om årlig servicering hos autoriseret firma. Vedligehold: Vestedelen bør efterses jævnligt, hvor luftlommer, udløsermekanisme, CO 2 flaske, reflekser, seler og bespænding samt evt. lys og batteri mv. efterses. Se bemærkning 1 og 2 Bemærkning 1: Ved at supplere redningsveste med lys øges sandsynligheden for at blive fundet. Bemærkning 2: I forbindelse med anvendelse af vesten, skal man være opmærksom på evt. beskadigelse af luftlommerne i vesten. Kan evt. mundopblæses for tjek af dette. Bemærkning 3: Indgår redningsvesten som en del af fartøjets redningsudstyr, skal den serviceres hos autoriseret firma. Er redningsvesten en supplement til redningsudstyret og anvendes som arbejdsvest, må man selv foretage serviceringen på en SOLAS godkendt redningsvest. Bemærkning 4: CE-godkendte og EN 396 eller EN 399 certificerede redningsveste er stadigvæk godkendte og brugbare, såfremt de er i god stand og fuldt funktionsdygtige. HUSK! Vestens opdrift er benævnt ved et tal i Newton (f.eks. 150 N eller 275 N) dvs. at jo højere tallet er jo større er vestens evne til at vende en bevidstløs (evt. delvist lammet) person om på ryggen og holde næse og mund fri af vandet. REDNINGSVESTEN YDER DIG KUN BESKYTTELSE - HVIS DU HAR DEN PÅ!

16 16 Pyroteknik Der er lovgivningsmæssig ingen krav om nødraketter mm. i joller med et dimensionstal under 20, dog er det fornuftigt at medbringe en kraftig vandtæt lommelygte og et par håndblus. Lommelygten er god, hvis du bliver forhindret i at nå i havn, inden det bliver mørkt. Hvis du kommer i nød om dagen, giver et håndblus en bedre stedbestemmelse end en nødraket. Håndblus Nødraket

17 Redningsdragt/flydedragt 17 Mindre skibe, der udelukkende har tilladelse til sejlads i begrænsede, beskyttede områder, kan anvende egnede, termisk beskyttende flydedragter af en type fremstillet og godkendt efter anerkendte normer. Nødstedt fisker i redningsdragt

18 18 Oversigt over godkendelse, opbygning, termiske egenskaber, vedligehold og opbevaring af dragter Redningsdragt Redningsdragten skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller være EU-overensstem-melsesmærket med et skibsratmærke. Opbygning: Har indbygget opdrift, der umiddelbart leverer tilstrækkeligt med opdrift. Kan med fordel anvendes sammen med en redningsvest for at stabilisere personen i den rigtige stilling i vandet. Dragten dækker hele kroppen inklusiv fødderne, undtagen ansigtet. Dragten er forsynet med lys og reflekser. Termisk beskyttelse: Kropstemperaturen må højst falde 2 grader i de første 6 timer man ligger i roligt cirkulerende vand med en temperatur på mellem 0 og 2 grader. Vedligeholdelse: Dragten bør efterses jævnligt, hvor lynlås, syninger, limninger, manchetter, reflekser, lys og batteri m.v. efterses (batteriet har udløbsdato) Har dragten været anvendt, skal den skylles med ferskvand, tørres grundigt og lynlåsen smøres mv. (følg leverandørens anvisninger) Opbevaring: Et tørt og let tilgængelig sted ombord. (fra nogle leverandører, kan dragten leveres i vandtæt emballage) Dragten er beregnet til brug i en nødsituation. Flydedragt Skal som minimum have en CE-godkendelse efter normen EN 393 (opdrift). Kan have en ISO mærkning (isolerende egenskaber) Opbygning: Har indbygget opdrift, der holder personen flydende (ligger lavt i vandet). Kan med fordel anvendes sammen med en redningsvest for at øge opdriften og stabilisere personen i den rigtige stilling i vandet. Dragten dækker hele kroppen, undtaget ansigtet, men ikke fødderne. Dragten er forsynet reflekser. Termisk beskyttelse: Kropstemperaturen må højst falde 2 grader i den første time, man ligger i roligt cirkulerende vand med en temperatur på 5 grader. Dette kræver, at dragten er lukket tæt ved arme, ben og hals/ hoved. Vedligeholdelse: Dragten bør efterses jævnligt, hvor lynlås, syninger, limninger, lukkeanordninger, reflekser m.v. efterses. Har dragten været anvendt, kan den vaskes efter leverandørens anvisninger. Opbevaring: Et tørt og let tilgængelig sted ombord. Det anbefales, at flydedragten som minimum i den kolde tid af året, anvendes i det daglige arbejde ombord.

19 MOB: Mand over Bord 19 I en én mands betjent jolle med dimensionstal under 20 bør der være udstyr, så du kan komme om bord i jollen ved egen hjælp. For fartøjer med dimensionstal over 20 er det et lovkrav. Hvis der er flere om bord, skal der være et egnet redskab til at bjærge en, der er faldet overbord. Den bedste måde at komme ombord i en jolle er via agterspejlet, da det giver den største stabilitet. Hvis jollen er monteret med en påhængsmotor, kan den være en hjælp til at komme ombord. Det bedste er dog at montere en lejder på agterspejlet, og lejderen skal, når den er nedfældet, nå så langt ned i vandet som muligt. Fartøj uden arrangement til at hjælpe overbordfalden fisker ombord Fartøj med arrangement til at kunne komme ombord Et alternativ kan være en rebstige, som du kan nå fra vandoverfladen agten for jollen. Sidste løsning er et tov, som er forsynet med flere løkker. Tovet skal være solidt fastgjort inde i jollen og være til at få fat i, gerne fra agterspejlet, når du ligger i vandet. Hvis du sejler alene i en jolle med påhængsmotor, er det en god ide at bruge motorens dødmandsknap. Men da du er forbunden til knappen via en snor, kommer man ofte til at udløse den utilsigtet. Der findes imidlertid trådløse nødstop som både kan anvendes til påhængsmotorer og til indenbordsmotorer. Fordelen er, at den også fungerer som startspærre, når man forlader båden. Når du er kommet ombord igen, er det vigtigt, at du har mulighed for at få tørt tøj på, så du undgår yderligere afkøling. Eksempel på jolle med arrangement til at kunne komme ombord Overbordfalden fisker med fjernbetjent nødstop

20 20 Brand En brand, der opstår på havet, er vanskelig at håndtere, og det er derfor vigtigt, at der tages forholdsregler, så der ikke opstår brand ombord. Det gælder om, at der er rent omkring motoren, at brændstofrør og slanger er tætte, også når der er tale om påhængsmotorer. Hvis der er elektriske installationer i jollen, er det vigtigt, at de er lavet forsvarligt med sikringer og en ordentlig ledningstykkelse, og at ledningsnettet er bundet ordentligt op, så der ikke opstår slidskader og kortslutning af det. Hvis der sejles med påhængsmotor, kan det være nødvendigt efterfylde brændstof. Det er imidlertid mere sikkert at have en ekstra tank med en tilslutningsstuds, som passer til motoren frem for en reservedunk. Når man fylder benzintanken ved hjælp af en reservedunk, er der stor risiko for spild og udvikling af let antændelige dampe. Hvis påhængsmotoren stopper på grund af snavs eller vand i benzinen, er der væsentlig større chance for at få motoren i gang igen, hvis man har en ekstra benzintank frem for at hælde frisk benzin fra en dunk ned i en forurenet benzintank. Selv om der ikke er krav til brandbekæmpelsesudstyr i fartøjer med dimensiontal under 20, er det klogt at overveje, hvad man kan gøre, hvis der opstår brand i en fastinstalleret motor eller en påhængsmotor. Uden egnet bekæmpelsesudstyr kan man reelt ikke gøre noget. En 6 kg håndslukker med slange kan være en stor hjælp, især hvis man på forhånd har boret et tilpas stort hul til slangen i motorkassen til den fast installerede motor eller i hætten til påhængsmotoren. Hullet kan f.eks. dækkes ved at skære et kryds i et stykke gummi, der fastholdes af en ring med skruer, som vist på billedet. Eksempel på brandspjæld Der findes imidlertid flere mærker af brandbekæmpelsesudstyr, som fungerer ved, at der trækkes en slange rundt i motorkassen eller i kappen til påhængsmotoren. Slangen er monteret på en flaske, der kan monteres udenfor motorhætten på påhængsmotoren. Hvis der opstår en brand, vil slangen smelte ved arnestedet og udløse slukningsmidlet, som vil slukke branden. Udstyret er forholdsvist billigt, kræver ingen elektrisk tilslutning og fås til pulver, Inergen eller CO 2.

21 Bilag 1 21 Beskyttede farvandsområder Bilag1 til teknisk forskrift om redningsflåder og -dragter i fiskeskibe I forskriften gives mulighed for, at mindre fiskeskibe, som alene anvendes i afgrænsede, beskyttede områder, fritages for at være udrustet med redningsflåde eller redningsdragt. I den forbindelse anses følgende områder for at være omfattet af begrebet afgrænsede, beskyttede områder: 1. Alle fjorde inden for fjordmundingen, inkl. Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og -Bredning, samt Limfjorden. 2. Århus Bugt og Ebeltoft Vig. 3. Stagns Fjord. 4. Lille Bælt (fra Fredericia til Assens). 5. Odense Fjord. 6. Fyns Hoved, Kors Havn og farvandet inden for Æbelø. 7. Farvandet syd for linien Hov-Lunde-borg. 8. Det sydfynske Øhav, inden for Veis-næs Nakke - Ærø - Bagenkop/ Skjoldnæs fyr - Helnæs. 9. Alssund. 10. Lollands nordkyst inden for linierne Tårs - Temø - Ore Hoved. 11. Storstrømmen og Bøgestrømmen. 12. Guldborg Sund. 13. Øresundskysten fra Helsingør til Dragør. 14. Agersøsund. 15. Farvandet Mellem Sejerø - Ordrup Næs - Nekselø. Da det bør være muligt for et fiskeskib, at sejle fra et afgrænset, beskyttet område til et andet, er sejlads indtil meter fra kysten overalt i farvandene inden for Skagen, herunder Bornholm, også omfattet af forskriftens mulighed for fritagelse.

22

23 ! Nødguide for mindre fartøjer

24 24 Nødguide for mindre fartøjer Indholdsfortegnelse Eksempel på nødmelding 25 Når du må forlade skibet 26 Hvis du er nødt til at springe i vandet - så husk 26 Når du er kommet i redningsflåden 27 Person evakuering direkte fra skib til helikopter 28 Personevakuering fra redningsflåde til helikopter 29 Personevakuering fra vandet til helikopter 29 Brand ombord 30 Mand overbord 31 Overbordfald fra enmandsbetjente fartøjer 32 Behandling af underafkølede personer ved overbordfald 33 Nødsignaler 37 Nyttige telefonnumre 38

25 Nødguide for mindre fartøjer 25 Eksempel på Nødmelding Mayday Mayday Mayday Dette er Ternen Ternen Ternen (Fartøjets kaldesignal og evt. MMSI nr. hvis der anvendes VHF-DSC) Position fem tre grader to tre minutter nord Nul nul fire grader tre fem minutter øst Stor lækage. Tager vand ind. Skibet synker. Behøver øjeblikkelig hjælp Besætning en mand Forlader skibet i en redningsflåde medbringende PLB og bærbar VHF radio. Slut. Farer De to største farer du udsættes for, når du i en nødsituation må forlade et fartøj i kystnære områder er: PANIK og KULDE

26 26 Nødguide for mindre fartøjer Når du må forlade skibet Når du forlader skibet, bør du undgå at blive våd. Forsøg derfor at komme i redningsflåden uden at komme i vandet først (men undgå at springe ned i flåden). Tag redningsdragt/flydedragt på hvis der er en ombord, eller tag mange lag varmt tøj på, inden du forlader skibet - også godt fodtøj. Tør evakuering Vær sikker på, at tøjet dækker hoved, hals, hænder og fødder. Luk tøjet godt og sørg for, at det sidder fast til kroppen. Herved undgår du, at der strømmer koldt vand gennem tøjet. Hvis du er nødt til at springe i vandet så husk: 1. Spring aldrig på hovedet i vandet 2. Husk at tage en dyb indånding og spring på benene 3. Spring fra lavest mulige højde 4. Hold redningsvesten ind mod kroppen. Sørg for at vesten ikke slår op under hagen, når du rammer vandoverfladen (specielt ved faste veste) Tag så meget tøj på som muligt 5. Undgå at springe ned i redningsflåden 6. Spring i vandet så tæt på redningsflåden som muligt Redningsdragt Luk Luk Luk Luk Luk

27 Nødguide for mindre fartøjer 27 Når du er kommet i redningsflåden 1. Kap udløserlinen/fanglinen med kniven og kom væk fra det synkende skib. 2. Er i flere så hjælp de øvrige op i flåden. 3. Sørg for at drivankret er sat korrekt og sikre, at drivankeret ikke har fat i fartøjet. 4. Luk overtryksventilerne med den gummiprop, der hænger ved siden af ventilen. Du skal gøre det, når den voldsomme blæsen er aftaget. 5. Er flåden med dobbeltbund, pust bunden op. 6. Følg de øvrige instruktioner der er i flåden. Spring aldrig ned i en redningsbåd! Spring altid med benene først! Kap linen! Bevar troen Det forbedrer din chance og forlænger den tid, du kan overleve i, indtil du bliver reddet. Din egen vilje til at overleve kan gøre hele forskellen.

28 28 Nødguide for mindre fartøjer Person evakuering direkte fra skib til helikopter Det kan være nødvendigt at nedrigge bomme, antenner, flagspil og opstående grej omkring evakueringsstedet. Scanneren slukkes og antennen standses. Ved evakuering om natten belyses opsamlingsstedet bedst muligt. Under evakueringen vil der være et meget højt støjniveau. Under evakuering vil der være meget blæst fra helikopterens rotor. Sørg for at aftale alle nødvendige signaler mellem mandskabet inden helikopteren kommer. Vær opmærksom på ikke at blænde piloten. Linen aflades før man tager fat i den. Hold til enhver tid styrelinen klar af forhindringer. Bind aldrig styrelinen fast. 1. Hold kontakt med kystradioen Bind aldrig line fast! Aflad styreline! Lys ved mørke! 2. Klargør patienten Aftal signaler med mandskab! Husk redningsvest 3. Klargør evakueringssted Husk personlige papirer

29 Nødguide for mindre fartøjer 29 Person evakuering fra redningsflåde til helikopter Ved evakuering fra redningsflåde, skal man gøre sig klar til hurtig redning. Tag redningsvest på, hvis muligt. Læg redningsflådens tagbue ned, (dette gøres ved at pifte tagbuens ventil ved at stikke en genstand i den) vær klar til at modtage en line fra helikopteren. Person evakuering fra vandet til helikopter Husk ved personevakuering fra vandet kan følgende være med til, at man fra helikopteren kan finde nødstedte hurtigst muligt. 1. Synlig beklædning i stærke farver, hvis muligt beklædning med reflekser 2. Lys i en eller anden form 3. PLB (personlig nødpejlesender) 4. VHF Enkelt løft Dobbelt løft Båreløft

30 30 Nødguide for mindre fartøjer Brand om bord 1. Red mennesker 2. Kontakt kystradiostationen 1. Bevar roen 2. Tag personligt redningsudstyr på 3. Sikre adgang til øvrige redningsmidler 4. Luk alle døre, luger, ventilationsåbninger mm. 5. Stop ventilationsanlægget hvis det forefindes ombord 6. Fjern trykflasker hvis de forefindes ombord 7. Stop hovedmotor og brændstoftilførsel ved brand i maskinrum 8. Ved brand i maskinrummet aktiveres det stationære slukningsanlæg (hvis dette forefindes ombord) 9. Alarmér ved brug af nødsignalerne 10. Bekæmp ilden med det bedst egnede slukningsmiddel, der er til rådighed (luk ikke mere op til det brandhærgede område end højst nødvendigt) Luk ventilen Kvæl ilden Luk for gassen 3. Bekæmp branden Køl ilden ned Vær opmærksom på, at prioriteringsrækkefølgen kan variere afhængig af den konkrete situation. Sidst men ikke mindst: Bliv længst muligt ombord. Bliver du nødt til at forlade fartøjet, skal det ske til vindsiden af hensyn til røgudviklingen.

31 Nødguide for mindre fartøjer 31 Mand-over-bord I tilfælde af en mand overbord situation, med mere end en person ombord, gør da følgende hvis skibet er i fart: 1. Svinge skibets agterende væk fra den overbordfaldne 2. Kast straks redningskransen ud. Der er håb om, at manden får fat i den. Samtidig bliver det sted, hvor han faldt overbord mærket af. Det gør eftersøgningen lettere (Husk krans med lys om natten). 3. Brug MOB knappen på skibets instrumenter, hvis sådanne forefindes 4. Læg straks roret helt om til den side, hvor vedkommende er 5. Fortsæt drejet indtil stævnen peger mod personen 6. Sæt farten ned, når I har lavet halvdelen af drejet 7. Kan du ikke se den overbordfaldne fra skibet så brug Williamson-Turn 8. Så kommer skibet tilbage i nærheden af sit eget kølvand A: Drej skib B: Stævn mod mand over bord Ror mod mand over bord Sæt farten ned! En drejningsdiameter Drejet fuldført Person over bord Efter 60 kursændring skiftes roret fra styrbord helt over til bagbord C: Wiliamsons Turn

32 32 Nødguide for mindre fartøjer Sådan bruger du redningskransen Overbordfald på enmandsbetjente fartøjer Ved overbordfald er det vigtigt, at du på forhånd har gjort nogle overvejelser om, hvordan du vil komme tilbage på fartøjet. Du bør derfor have overvejet følgende: 1. Er fartøjet udstyret således, at det er muligt at komme op på fartøjet ved egen hjælp? 2. Når du er kommet ombord, har du da mulighed for at får tørt tøj på og undgå yderligere afkøling (eventuelt en hypotermipose/foliedragt) 3. Sker overbordfaldet medens fartøjet gør fart, har du da mulighed for at stoppe det? 4. Har du mulighed for at slå alarm, medens du ligger i vandet? 5. Kan du holde dig flydende og varm, indtil hjælpen når frem? Hypotermiens faser Ovenstående illustrerer hyportermiens faser for en person uden termisk beskyttelse ved forskellige vandtemperaturer.

33 Nødguide for mindre fartøjer 33 Behandling af underafkølede personer ved overbordfald Det kan være vanskeligt at hjælpe en underafkølet person. Når kropstemperaturen falder, kan personen ikke bruge sine muskler, som han vil, og han kan måske ikke koordinere sine bevægelser. Han kan blive omtåget og uklar, således at han ikke forstår en simpel instruktion, dvs. at han måske ikke selv kan montere en redningskrans. Hvis han er svært underafkølet, er han bevidstløs. For den videre behandling og mulighed for overlevelse, er det vigtigt at have oplysninger om ulykken. Underafkølede, der er ved bevidsthed (let til moderat hypotermi) Symptomer Let underafkøling: Kraftige kulderystelser Ukoordinerede bevægelser Sludrende/hurtigtsnakkende/desorienteret Moderat underafkøling: Muskelsitren Svækket bevidsthed Mærkelig adfærd Store pupiller Egen evne til opvarmning God Begrænset Let til moderat hypotermi

34 34 Nødguide for mindre fartøjer Behandling 1. Bring personen indenfor i et rum med almindelig stuetemperatur 2. Tag det våde tøj af ham 3. Pak ham ind i uopvarmede tæpper eller flere lag tørt tøj 4. Giv ham varme, kalorieholdige drikke (ikke alkohol, kaffe eller te), hvis han uden besvær kan synke 5. Han må ikke ryge 6. Hold ham under opsyn til han er opvarmet 7. Kontakt eventuelt Radio Medical 1. Kroppen pakkes ind for sig i ét tæppe 2. Næste tæppe omslutter arme, hoved og kroppen

35 Nødguide for mindre fartøjer 35 Underafkølede, der er bevidstløse (svær hypotermi) Symptomer Svær underafkøling: Stivhed Svage eller fraværende livstegn Ingen reaktion på smertestimuli Store pupiller Eventuelt hjertestop Egen evne til opvarmning Mangler Behandling af bevidstløse med og uden vejrtrækning 1. Bring personen indenfor i et rum med almindelig stuetemperatur 2. Giv ilt, 9 liter/minut med iltbrille 3. Tag forsigtigt det våde tøj af ham (tøjet klippes op) 4. Undgå at flytte for meget rundt eller bakse med ham. Begynd ikke at massere arme og ben. Det øger risikoen for hjertestop 5. Pak ham ind i uopvarmede tæpper (eventuelt et folietæppe inderst mod kroppen) 6. Tjek for vejrtrækning i 10 sekunder (se-lyt-føl efter vejrtrækning). Hvis der ikke er vejrtrækning, startes HjerteLungeRedning (30 tryk + 2 indblæsninger) 7. Transportér ham vandret, hvis han skal flyttes 8. Hold ham under opsyn 9. Kontakt Radio Medical Masser ham IKKE! Transporter ham vandret og forsigtigt ind i rum med almindelig stuetemperatur! Klip vådt tøj af! Giv ilt og/eller HjerteLungeRedning! Hold ham under opsyn! Kontakt Radio Medical!

36 36 Nødguide for mindre fartøjer Behandling af bevidstløse med og uden vejrtrækning Det kan være vanskeligt at afgøre, om en meget underafkølet person er død, eller han blot er skindød. Skindød vil sige, at den nedkølede er uden bevidsthed, og han reagerer ikke på smerter. Du kan ikke umiddelbart registrere hans vejrtrækning og puls, og lemmerne er stive af kulden. Hjertestarter: Hvis der er en hjertestarter om bord, anvendes denne. Hvis personen er svært underafkølet, bruges den kun én gang. Herefter slukkes maskinen, og der fortsættes med HjerteLungeRedning. Hjertestarteren bruges igen, når personen er blevet varmet lidt op. Husk Kroppen klarer sig uden iltforsyning i meget længere tid, når den er underafkølet, dvs. du skal fortsætte med HjerteLungeRedning længere tid, end du måske ellers ville. Kroppen klarer sig uden iltforsyning i længere tid ved underafkøling! 35 C Radiomedical Telefon: Telefax:

37 Nødguide for mindre fartøjer 37 Nødsignaler Følgende signaler, brugt eller vist enten sammen eller hver for sig, betyder nød og at hjælp er nødvendig Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side. Rund kugle med firkant under - eller over. Signalflagene N og C. Nødsignalet SOS med morselampe eller andet lys. Nødsignalet på radiotelefoni. Uafbrudt brug af tågesignalapparat. Nødsignalte SOS med horn. Kanonskud eller andet knaldsignal affyret med mellemrum af ca. 1 minut. Flammer om bord i skibet f.eks. fra en brændende olietønde eller lignende. Røgsignal som afgiver orange røg. Røde faldskærmsblus eller håndblus som vider rødt lys. Raketter som udkaster røde stjerner, som affyres en ad gangen med korte mellemrum. De ovennævnte signaler må kun anvendes, når man vil tilkendegive, at et skib er i nød. Det er forbudt at anvende signaltyper, som kan forveksles med nogle af de ovennævnte signaler.

38 38 Nyttige telefonnumre Radio Medical: Lægehjælp ved akut tilstand forårsaget af ulykke eller af pludselig opstået livstruende tilstand. (Døgnbemandet) Telefon: Telefax: Søværnets Operative Komando: Ulykker til søs/observation af olie: (Døgnbemandet) Telefon: Bed om vagthavende i Operationsrummet. Søfartsstyrelsen: Telefon: Telefon: Vagttelefon uden for normal kontortid. Den Maritime Havarikommission: Ved henvendelse i forbindelse med søulykker og alvorlige personulykke. Telefon: Telefon: Vagttelefon uden for normal kontortid. Lyngby Radio: Telefon: eller Fiskeriets Arbejdsmiljøråd: Telefon:

39

40 Auktionsgade 1b 6700 Esbjerg Tel: Fax: Apollo media

Inden skibet forlades. Forlad skibet Evakuering Brand. nødguide. over bord. Mand. Underafkølet (moderat) (svært)

Inden skibet forlades. Forlad skibet Evakuering Brand. nødguide. over bord. Mand. Underafkølet (moderat) (svært) Inden skibet forlades Forlad skibet Evakuering Brand nødguide Mand over bord (moderat) (svært) inden skibet forlades mayday mayday mayday (Eksempel på nødmelding) This is. (Dette er) Ternen Ternen Ternen

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Elektrisk vandlys, m/ tilbehør Comet Beskrivelse 17 04 9550 Comet vandlys, selvaktiverende når de kastes i vandet og pæren vender opad 17 04 9560 Holder

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Gode råd når du skal købe fiskeskib

Gode råd når du skal købe fiskeskib Gode råd når du skal købe fiskeskib 1 Det er en stor beslutning at købe et fiskeskib Vi synes, det er vigtigt, at du får det rigtige skib med hjem. Følg rådene her, så er du godt på vej til en god handel.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Sikkerhedsanbefalinger

Sikkerhedsanbefalinger Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Udarbejdet: Den 13. juni 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage Deltagerpris: 1.650 DKK - AMU: 26.935,5

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer 1. Formål: At dokumentere, at fartøjet i vandfyldt tilstand kan holde sig flydende med et fribord på minimum 50 mm. 2. Ækvivalent regel /

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Skibet forlades - redningsmidler

Skibet forlades - redningsmidler Skibet forlades - redningsmidler Redningsmidlerne er din forsikring mod at lide kulde- eller druknedøden De fire største farer, du udsættes for, når skibet forlades i en nødsituation er:! Panik! Kulde!

Læs mere

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF BALTIC LIFEJACKETS Pjecens formål: Formålet med denne pjece er at give fritidssejlere et

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB HMI Sikkerhedsinstruks! RIB Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole.

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. side 1 af 7 Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. Udarbejdet: 19. maj 2017 14:28 Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af godt sømandsskab.

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF BALTIC LIFEJACKETS Pjecens formål: Formålet med denne pjece er at give fritidssejlere et

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole.

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole. side 1 af 9 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole. Udarbejdet: 19. maj 2017 14:26 Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af godt sømandsskab.

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Nordstjernen. Procedurer

Nordstjernen. Procedurer Indholdsfortegnelse 1 - Nødsituationer - procedurer med kontakttelefonnumre.... - 3 - I nødstilfælde.... - 3 - Alarm.... - 3 - VHF... - 4 - Nødkald... - 5 - Nødkald - Mayday... - 5 - Nødmelding... - 5-2

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter. Aktiviteter med

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf HMI Sikkerhedsinstruks! Surf Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Kilde: Bilag 4, BEK nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer

Kilde: Bilag 4, BEK nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Formål Rederen skal udarbejde en sikkerhedsinstruks for sikker sejlads med det eller de fartøjer, som rederen anvender til sejladsaktiviteterne. Formålet

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Sejladsaktivitet: Havkajak

Sejladsaktivitet: Havkajak Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra

Læs mere

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Offshore Erhvervsfartøjer Færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Vær klar hvis ulykken indtræffer

Vær klar hvis ulykken indtræffer Vær klar hvis ulykken indtræffer Vigtig information til andelshavere og gæster om havnens: - Redningsudstyr - Brandslukningsudstyr - Forureningsbekæmpelsesudstyr - Førstehjælpsudstyr Korsør Lystbådehavn

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 1. juli 2015 14:05 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Identifikation_af_rederen.Label Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af Planudvalget for brand og redning for at sikre, at

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1. Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013 REDEGØRELSE OM SØULYKKE August 2013 CAMILLA C Forlis den 20. december 2012 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

Er din vest CE-godkendt?

Er din vest CE-godkendt? Testen-Af-Vesten Er din vest CE-godkendt? Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelses-mærkede med enten ratmærke eller CE-mærke. Er din vest typegodkendt

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi.

Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler, og er gældende for alle brugere i UngVest. Denne

Læs mere

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske.

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Bevis på sundheden : DE MÅSKE EGNEDE Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Absolut kassation! Med den dom er fisk noget,

Læs mere

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCURE ER SPONSERET AF BALTIC LIFEJACKETS Brochurens formål Formålet med denne pjece er at give fritidssejlere

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. T U C A N A ( H G 2 8 0 ) F o r l i s d e n 2 7.

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. T U C A N A ( H G 2 8 0 ) F o r l i s d e n 2 7. SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION T U C A N A ( H G 2 8 0 ) F o r l i s d e n 2 7. a p r i l 2 0 1 1 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for havkajak Faxehus Efterskole

Sikkerhedsinstruks for havkajak Faxehus Efterskole Sikkerhedsinstruks for havkajak Faxehus Efterskole Udarbejdet 07.05.2015/ Joachim Mottel og Jakob Rud Hansen Sikkerhedsinstrukser: For at en havkajaksejlads kan kaldes sikker, skal den foregå inden for

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 8. juni 2017 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks

Retningslinier for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Bilag 4 Retningslinier for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Formål Rederen skal udarbejde en sikkerhedsinstruks for sikker sejlads med det eller de fartøjer, som rederen anvender til sejladsaktiviteterne.

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 8 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Opdateret: 28. marts 2017 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Tornado Viking 580 Skriv navn og kaldesignal: ORCA I - XPD4040

Læs mere

Flåder PPE. Pyroteknik SCBA Redningskranse Brand

Flåder PPE. Pyroteknik SCBA Redningskranse Brand DK+ S30 (Det er muligt at leje S30 flåder til en fast lav månedlig ydelse) VIKING kast-over-bord redningsflåder. Med 30 måneders serviceinterval. 4DK+ i rund eller firkantet container: 6DK+ rund eller

Læs mere

Sikkerhedskursus i BUF

Sikkerhedskursus i BUF Sikkerhedskultur og friluftsliv 22/5-17 Program: Oplæg - Kort og sikkerhedskultur generelt - Baggrunden for og kort gennemgang af sejladsreglerne - Sejlads i skoler og institutioner/ erhvervssejlads. -

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person.

Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. HMI Sikkerhedsinstruks! Fridykning Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at dykke sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend!

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend! Situationsøvelse 1. Du og en ven er ved at hænge en lampe op i stuen. Pludselig falder din ven om og ligger på gulvet med den elektriske ledning i hånden. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne

Læs mere

AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER

AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER AFTERSHOKZ BLUEZ BONE CONDUCTION BLUETOOTH HOVEDTELEFONER Holder din ører fri til dine omgivelser! TILBEHØR: Artikel Antal USB til mikro USB Oplader kabel 1 Indstillingsbånd (med introduktions folder)

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter.. Aktiviteter med

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøven

Prøvekrav for speedbådsprøven Prøvekrav for speedbådsprøven Teori Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed. Muligheder for placering af besætning. Forskellige former for

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere