Journalistikkens syv faser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalistikkens syv faser"

Transkript

1 Journalistikkens syv faser Journalistikkens syv faser er et forholdsvist nyt kapitel, der skal hjælpe dig med at få overblikket over, hvilken forberedelse og hvilke arbejdsopgaver, der kan ligge forude for arbejdet med at lave avis. Faserne forklarer den journalistiske proces fra A til G, lige fra idéfasen til skrivefasen. Manualen skal ikke forstås som en facitliste, men nærmere vejledning til, hvad der kan hjælpe din planlægning af, hvad der skal/kan laves inden konkurrenceugen starter, og hvad der skal tages stilling til undervejs i konkurrenceugen. I det efterfølgende er en nærmere gennemgang af og tips til layoutet, mens dette kapitel fokuserer på indholdet i artiklerne. Bagerst i undervisningsoplægget findes to appendiks med hhv. opgaver og kopiark til brug undervejs i undervisningen om journalistik. S K R I V T I L A V I S E N

2 FASE A: Forberedelse Mediernes rolle For at forstå journalistikkens væsen og rolle er det en god idé, at eleverne kender en smule til mediernes placering i samfundet. Det gælder således medierne som fjerde statsmagt med, hvad det indebærer af rettigheder (pressefrihed) og pligter (presseskik). Læs mere om dette på => Medieteori => Pressens rolle => Håndbog => Presseskik Brug også øvelse 8 samt kopiark 11. Se også i Fem Trin til Artiklen under kapitlet Presseskik Typer af aviser Der findes mange typer af danske aviser. Nogle er lokale, andre nationale. Nogle henvender sig til en lille niche, såsom Børsen og Information, andre til et bredere segment, såsom Politiken og Berlingske Tidende. Nogle er gratis, andre koster penge. For at eleverne kan lærer avisens terminologi og forholde sig til målgruppen for klassens avis, er det en god idé at vise dem forskellige typer af aviser. Både for at præsentere avisen og dens opbygning af sektioner, stofområder, vinkler og artikler. Også for at introducere selve opbygningen af en artikel med rubrikker, underrubrikker osv. Og endelig for at diskutere, hvilke forskelle der er på aviserne. Læs mere på avisnet.dk Håndbog => Avistyper Journalistens rolle Journalisten har også selv et ansvar at leve op til. På redaktionen er der ofte travlt, fordi deadline skal nås, kollegaen er syg, kilden ikke har ringet tilbage osv. osv. Så udover at skulle finde på idéer, researche, interviewe, vinkle og skrive, skal artiklen ende så tæt på sandheden så muligt hver eneste gang, og det kræver disciplin hos den enkelte journalist. Foruden de presseetiske regler, er der nogle helt konkrete ting, journalisten skal huske på. Læs mere om journalistens arbejdsdag på avisnet.dk Journalistik => Journalistens vilkår Håndbog => Kildenet Få også gode råd i kopiark 9 Journalistiske genrer Journalistik er ikke bare en anden måde at skrive på end i litteraturens verden; der er også en række journalistiske genrer at skrive i. Udgangspunktet for journalisten er at skrive en nyhed efter nyhedstrekanten, dvs. konklusionerne først, forklaringerne bagefter. Det kan være svært, når man er vant til at lave rapporter og opgaver, hvor konklusionen først kommer til sidst. Derfor er øvelser i at skrive løs en sund og vigtig øvelse, der kan hjælpe til at slå hovedet lidt fra og bare skrive det, der falder én ind. Foruden den rene nyhed bruges andre genrer som reportagen, baggrundshistorien og interviewet blandt andet for skabe lidt forandring i avisen, og fordi nogle historier/vinkler passer bedre til nogle genrer end til andre. Læs mere på avisnet.dk => Journalistisk skrivning Håndbog => Avisens genrer Brug også øvelserne 1-5 samt kopiark 1, 2 og 7. Illustrationer I gamle dage var der stort set ikke billeder i aviserne, mens artiklerne i nutidens aviser i høj grad bliver båret frem af et godt foto, en tegning, grafik, faktabokse eller andet, der kan supplere historien visuelt. Derfor er illustrationen utrolig vigtig at huske på tidligt i den journalistiske proces, så det ikke bare ender med en nødløsning, når artiklen er skrevet. Bedst er det faktisk, hvis fotograferne og evt. layouterne er med ved redaktionsmødet, sådan at idéudviklingen også sker med øje for de illustrationer, der skal tænkes ind, når artiklen skal sættes op på siden. Når journalisterne siden laver aftaler med kilder, skal fotografen tænkes ind. Skal der tages et portrætbillede, eller et reportagebillede? Eller kræver historien i stedet en tegning eller graf? Læs mere på avisnet.dk Håndbog => Billeder Brug også øvelse 7 samt kopiark 9. S K R I V T I L A V I S E N

3 FASE B: Profil Målgruppe Den gode historie afhænger af, hvem der skal læse den. Derfor må klassen i fællesskab tale om, hvem modtageren af avisen er. Er det unge, deres forældre, børnefamilier, sportsfanatikere eller hesteinteresserede, der skal læse avisen? Det vil nemlig betyde noget for, hvilke historier, der er interessante at skrive, hvilke illustrationer, der vil fungerer og ikke mindst, hvordan forsiden skal se ud. Avisen skal jo have et navn og gerne også et logo, ligesom hele forsiden gerne skulle give et samlet signal om, hvem avisen er, og hvad den vil. Lav evt. en brainstorming med udgangspunkt i emnet. Hvor ligger de gode historier? Hvad interesserer eleverne sig for inden for emnet? God journalistik starter som oftest med journalistens nysgerrighed, så det kan oplagt være strømmen af idéer, der former retningen for avisen. Brug evt. kopiark 3 og 5. Prioritering af avisen Når klassen har bestemt retningen for avisen, er det tid til at lave en overordnet plan for prioritering af siderne. Skal der være en opdeling af temaer og/eller sektioner? Hvilke stofområder passer artiklerne ind i/ er der stofområder, I har overset, men gerne vil have med? Hvad skal bagsiden bruges til? Disse tidlige prioriteringer kan I bruge som rettesnor, når I senere skal fordele rollerne på redaktionen. Rollefordelingen hænger nemlig i høj grad sammen med prioriteringen, fordi en høj prioritering af et bestemt stofområde/ emne kræver flere journalister, men andre områder eller emner kun kræver en enkelt eller to. Læs mere på avisnet.dk => Håndbog => Stofområder Det er en god idé at gennemgå bedømmelseskriterierne med eleverne inden ugen starter! S K R I V T I L A V I S E N

4 FASE C: Planlægning Rollefordeling Journalisterne er nerven på redaktionen, fordi det er dem, der fylder siderne ud i avisen. Men de fungerer ikke uden en chefredaktør, der kan gå forrest og bestemme, hvilken retning avisen skal tage. Eller uden redaktionssekretærerne, der hver især har overblikket over hver enkelt side og dermed kan sikre, at journalisterne ikke skriver for langt. Eller fotografen og layouterne, der gør siderne lækre at se på og dermed hjælper læseren ind i artiklerne. Når rollerne er fordelt kan I evt. dele journalisterne op i mindre grupper eller teams. Måske vil eleverne gerne være to sammen om en historie, eller måske har I fundet så god en historie, at den kan bære flere vinkler på samme nyhed/emne. I det sidste tilfælde kan to elever måske lave nyhedshistorien, mens to andre laver en reportage, portræt eller andet, der kan folde historien bedre ud. Igen er det vigtigt, at der også her bliver tænkt i billeder, så fotograferne bliver fordelt ud på de forskellige grupper/ teams. Dette punkt hænger igen meget sammen med fase D, altså idéfasen. Brug også kopiark 6. Redaktionens samarbejde Når alle kender deres plads i den journalistiske proces, er det vigtigt, I laver en form for produktionsplan/skema, hvor alle deadlines, redaktionsmøder, ansvarsområder o.l. bliver skrevet på. Fx om I hver morgen mødes og briefer hinanden eller løbende holder redaktionsmøder mellem chefredaktøren og de forskellige sektioner/stofområder/temaer. Hvad angår deadlines er det godt for alle, hvis der er faste aftaler om, hvornår artikler skal afleveres, hvornår sider skal være færdige o.l. Praktisk-tekniske oplysninger, som fx hvor og hvordan man gemmer og udveksler tekster og fotos på skolens edb-netværk, er også gode at have beskrevet tydeligt for eleverne. Ligeledes skal eleverne hjælpes med at blive holdt i beskæftigelse hele tiden, så der ikke opstår flaskehalse. Eleverne kan alene eller i grupper arbejde med udkast eller halvt gennemarbejdede artikler. De skal lære at stille spørgsmål til hinanden: Hvad synes du bedst om i det, du har skrevet? Hvilket afsnit kan uddybes? Har du fundet den rigtige vinkel på historien? Hvad med rubrikken? Journalister og andre skribenter kalder metoden coaching. Overvej muligheden for også at lave en webudgave med plads til fotos, skæve historier, blogs m.v., sådan at de elever som er færdige før tid, har en relevant arbejdsopgave ugen ud. Skolekom og SkoleIntra stiller let tilgængelige webskabeloner til rådighed. Summa summarum: Brug hinanden, så der ikke er nogle der knokler, mens andre ikke laver noget. Det giver samtidig et godt fællesskab, når alle kan mærke, at de er nødvendige for, at avisen kommer ud. Læs mere om coaching i Dagdriveren & detektiven af Søren Søgaard, AiU, Læs mere om organisering i Skriv om virkeligheden af Søren Søgaard, AiU, S K R I V T I L A V I S E N

5 FASE D: Idéudvikling og research Udvikling af idéer Klassens fælles brainstorming har forhåbentlig skabt retning for avisen, og nu skal de enkelte emner/idéer udvikles til egentlige historier. Dette kan foregå på et fælles redaktionsmøde, så alle kan komme med input til hinanden. De ansvarlige journalister må påtage sig rollen som tovholdere for den enkelte historie. Andres idéer er kun forslag det er den enkelte journalist/teamet, der bestemmer retningen for historien. Men pas på! Sådanne møder kan trække ud i det uendelige, så det kræver styring fra chefredaktøren og selvdisciplin fra journalisterne. Se også i Fem Trin til Artiklen under Trin 1: Idé Research og vinkling De mindre grupper af journalister tager inputtene med sig og begynder at researche på historien. Først på nettet, siden hos kilderne. Hvem ved noget om stoffet? Er der lavet nye rapporter på området? Er der nogen, man kan ringe til for at få baggrundsviden? Efterhånden som researchen skrider fremad, begynder vinklen at tegne sig. En vinkel er det udsnit af virkeligheden, du ønsker at fortælle om med din artikel. Du kan og skal ikke beskrive alt om emnet, men vælge et lille hjørne ud, der beskriver en bestemt vinkel. Hvad er mønsteret? Hvad vil du fortælle med det? Og hvorfor? Husk, at din læser altid vil vide to ting med det samme, nemlig: Hvad handler det om? Og hvorfor skal jeg læse det? Det skal du kunne svare på, før du kan tale om at have en vinkel. Og jo mere konkret vinklen er, jo nemmere er den at gå til og svare på med artiklen i sidste ende. Øvelsen er at researche nok til at finde frem til og fremstå oplyst om emnet/vinklen over for kilden, men samtidig ikke researche sig ud over skrivebordet, dvs. vide alt for meget uden at kunne håndtere det ned til en artikel. Et sted at lede er i artikeldatabasen Infomedia, hvor dagbladenes artikler ligger arkiveret. Se opgaven om research på nettet på Se også i Fem Trin til Artiklen under Trin 2: Research S K R I V T I L A V I S E N

6 FASE E: Interview Kilderne typer af kilder: ekspertkilder (viden), erfaringskilder (erfaringer) og partskilder (meninger). Da kilder er nogle, man skal bevare et godt forhold til, er det vigtig ikke at misbruge den gode kilde. Jo mere magtfuld, kilden er, jo bedre skal man være forberedt på forhånd, så man ikke spilder hinandens tid med spørgsmål, der kunne være besvaret af en sekretær, en pressemedarbejder eller på en hjemmeside. Det værste, der kan ske, er, at kilden bliver gnaven og ikke gider snakke, når det virkelig gælder. Så de rette spørgsmål til de rette kilder. Derfor hænger typen af kilder meget sammen med typen af interview. Se næste punkt. Læs mere på avisnet.dk Håndbog => Kildenetværk Interviewet Når vinklen er lagt i overordnede træk og kilden valgt ud, skal interviewet forberedes, så det er det rigtige, journalisten kommer med hjem. Foruden at tænke over, hvem man skal tale med, skal man også overveje, hvilken genre, historien skal skrives i. Er interviewet bare til baggrund, eller skal der direkte citater med hjem (som oftest resten ordnes over telefon)? Hvis artiklen skal skrives som en reportage, skal der desuden skrive reportageelementer ned, mens journalisten er på stedet, altså alle de observationer, lyde og lugte, der kunne være interessant for historien. Endelig skal fotografen involveres, da de gode billeder tages derude hvor historien sker. Navnlig reportage-historier giver gode billeder, hvorfor de skal opprioriteres, så siderne i hvert fald får ét flot billede hver. Se også i Fem Trin til Artiklen under Trin 3: Interview Brug også øvelse 6. Det er vigtigt, at eleverne bliver grundigt instrueret i, hvordan man henvender sig til fremmede mennesker. AiU får hvert år henvendelser fra organisationer eller enkeltpersoner, som har følt sig belastet af elevhenvendelser, der enten var uhøflige eller uforberedte. S K R I V T I L A V I S E N

7 FASE F: Skriv Vinkling Når journalisten kommer hjem, foregår anden del af den journalistiske vinkling. Stoffet skal bearbejdes, og det overskydende stof sorteres fra, så vinklen bliver skarpere. Spørg dig selv: Jeg vil fortælle at På den måde kommer du tilbage til dit udgangspunkt for, hvad det var du vil skrive om. Fx at købmandens agurker er dyre, men rådne. Men måske er der kommet nye perspektiver frem. Måske holder din vinkel ikke eller skal i hvert fald perspektiveres, fordi købmanden også havde billigere agurker at vælge imellem, fordi de dyre ikke er sprøjtet og derfor ikke kan holde længe eller andre nye oplysninger. Måske sagde kilden noget, der kræver modsvar. Måske er der åbnet op for nye spørgsmål, så andre typer kilder skal spørges. Fx om det også gælder købmanden på den anden side af gaden. Historier skal som udgangspunkt altid have flere kilder end én (medmindre det er et interview). Nogle gange ved man det på forhånd, andre gange finder man ud af det undervejs. En historie er nemlig ikke troværdig eller viser det rette billede af sandheden, hvis kun én kilde mener eller siger det. Påstanden skal gerne bakkes op af andre/ være repræsentativ, for at kunne bære en (tendens-) historie. Formidling Når stoffet og de væsentligste kilder er på plads, starter skriveprocessen. Her er det sundt at starte med at lave rubrikken og underrubrikken, fordi det viser, om man har sin vinkel klar. Hvis vinklen stadig er for ukonkret til, at rubrikken kan skrives, må man skrabe mere fra sit fokus, så det bliver tydeligere, hvad artiklen skal fortælle. Fx Rubrik: Køges købmænd har svært ved at holde agurkerne friske Underrubrik: Fire ud af seks købmand i Køge sælger økologiske agurker, men grøntsagerne rådner desværre inden for en uge Underrubrikken understøtter og udvider pointen i rubrikken. Indledningen til artiklen er den appetitvækker, der skal sikre, at læseren overhovedet får startet på historien. Derfor må den gerne være billedligt fortalt, så læseren med det samme kan danne sig billeder inde i hovedet af, hvad historien handler om. Fx De er lange. De er grønne. Men de er desværre også mugne. Det problem døjer mange af Køges købmænd med i sommervarmen, når de økologiske agurker ikke bliver solgt inden for den første uge. Herefter det første citat, der sætter dokumentation på historien og så går det ellers derud af med citater og brødtekst. Fx Jeg ville ønske, at den gode kvalitet, agurkerne har, når de kommer, også varede ved ugen ud, siger Købmand Hansen fra Spar på Solsikkevej. Se også i Fem Trin til Artiklen under Trin 4: Formidling Brug evt. kopiark 4a-c S K R I V T I L A V I S E N

8 FASE G: Prioritering og redigering Prioritering På en avisredaktion vil redaktører og layoutere mødes i løbet af eftermiddagen for at finde ud af om prioriteringen på morgenens møde holder stik. Prioriteringen betyder, hvilke historier, der skal have meget/lidt plads og om de skal ligge forrest/bagerst i avisen. Nyhedsprioriteringen er vigtig at gøre løbende, fordi en historie, der var lille/uvæsentlig om morgenen, måske er blevet meget relevant efter nærmere research. Desuden er nogle historier måske taget af igen, fordi de ikke kunne bære, og nye historier er måske kommet til. Det sikre, at det altid er de bedste historier, der får mest plads og står længst fremme i avisen. Og at der er billeder på vej til alle sider. Sådanne møder er derfor gode at holde løbende gennem ugen, så journalisterne, fotograferne og redaktøren hele tiden er ajour med, hvor de største kræfter skal lægges. Hvad der er en god historie, afhænger af den profil avisen har lagt, og de nyhedskriterier, avisen vælger at fokusere på. Læs mere om nyhedskriterierne på: nyhedskriterier Redigering og layout Når artiklerne er ved at være klar fra journalisterne, skal de lægges ind på siderne af redaktionssekretærerne. Det er dem, der skal få artiklerne på plads på siden, rette dem til, så de passer med de øvrige artikler på siden. Artiklerne trænger muligvis til en opstramning i rubrikker og underrubrikker, ligesom nogle artikler er for lange, sjældent for korte. Der skal skrives billedtekster og grafer og faktabokse skal layoutes på siden. Læs meget mere om layout og design i det efterfølgende kapitel. Læs også på avisnet.dk Håndbog => Layout Brug desuden øvelse 9 samt kopiark 12. Se også i Fem Trin til Artiklen under Trin 5: Layout Denne fases uddybes i næste kapitel, der gennemgår de væsentligste principper for layout. VIGTIGT! Husk kolofon Det er vigtigt, at den avis, klassen indsender til bedømmelse, indeholder en kolofon med: 1) Avisens navn 2) Klassens navn 3) Skolens navn 4) Skolens adresse 5) Skolens telefon 6) Lærerens navn 7) Lærerens 8) Lærerens mobiltelefon (evt.) 9) Dagbladets navn S K R I V T I L A V I S E N

9 Det gode layout At layoute avisen vil sige at placere historierne og billederne på avisens sider. For at kunne lave et godt layout, bliver klassen nødt til at træffe nogle beslutninger om avisens design. Der er nemlig forskel på layout og design. Avisens design kan man kalde et sæt spilleregler, som man bliver enige om at følge, når man layouter avisen. Klassen bestemmer selv, hvor mange regler, der skal være, og hvor strengt, de skal følges. Men jo mere I holder jer til reglerne, desto mere gennemført og professionel kommer jeres avis til at se ud. Hvis klassen aldrig har prøvet at lave avis før, vil vi råde jer til at begynde med at layoute nogle prøvesider på fri hånd, altså uden stramme regler så I kan afprøve nogle forskellige muligheder, inden I aftaler, hvilke regler der skal gælde for jeres endelige avis. Reglerne kan fx handle om: Typografi Det er en god idé at vælge nogle bestemte skrifttyper, som klassen bliver enige om at bruge igennem hele avisen. Brødteksten altså selve historierne skal sættes med en skrift og i en størrelse, der gør den nem at læse. Rubrikkerne, som overskrifterne kaldes, kan have mange forskellige størrelser, men det kan anbefales, at klassen holder sig til 1-3 forskellige skrifttyper eventuelt med nogle regler for, hvornår man skal bruge den ene skrifttype og hvornår den anden. Også avisens øvrige teksttyper, som fx billedtekster, skal have en bestemt typografi. Skoleavisen side 3 Equat. To etuercidunt dolortis aute mod mod modipisl incip ent nullaor aut iustrud elismol obortie tate molessed mod tat alis dolutatetum velesequisl iureet nullumm olortie tet, susto eugait amcommod tionullan volortin ent num zzrit nulluptat. Em veliquatem ip et praesecte ex ent nim adiametum et, con endigna acin venisit vullum in vel eugue conulputat, quatie dolorerat augue magnit iriusci duipsum zzriustrud eummy nullaor inci ea con ulputpat. Ut am, vel ent iurerosto digna facidunt ad magnissequis adit am dunt il ulla facing enibh eui blandit incilit auguero consed magna feugiat, commodit wisi. Si. Et wis nullummod ex ex estrud et volor secte duis do commy niam, quat landit accumsandit, quamet, venibh eum ip ex ent lore faci te eugue Unge vikarer Equat. To etuercidunt dolortis aute mod mod modipisl incip ent nullaor aut iustrud elismol obortie tate molessed mod tat alis dolutatetum velesequisl iureet nullumm olortie tet, susto eugait amcommod tionullan volortin ent num zzrit nulluptat. Em veliquatem ip et praesecte ex ent nim adiametum et, con endigna acin venisit vullum in vel eugue conulputat, quatie dolorerat augue lektiehjælp Equat. To etuercidunt dolortis aute mod mod modipisl incip ent nullaor aut iustrud elismol obortie tate molessed mod tat alis dolutatetum velesequisl iureet nullumm olortie tet, susto eugait amcommod tionullan volortin ent num zzrit nulluptat. Em veliquatem ip et praesecte ex ent nim adiametum et, con endigna acin venisit vullum in vel eugue conulputat, quatie dolorerat augue magnit iriusci duipsum zzriustrud eummy nullaor inci ea con ulputpat. Ut am, vel ent iurerosto digna facidunt ad magnissequis adit am dunt il ulla facing enibh eui blandit incilit auguero consed magna feugiat, commodit wisi. Si. Et wis nullummod ex ex estrud et volor secte duis do commy niam, quat landit accumsandit, quamet, venibh eum ip ex ent lore faci te eugue estrud eu feuguerate eu feugiate doloborerit loreet, vercidunt vel ut at. Ut ing eugait prat, veliquissi. Et non hent lore deliquat. Duisi. Is nim velit augait aliquat irilla adit velit aliquis aute diamcommolor irillutpat laor ing ex er alis exer iriure magnit eugiam accum eliquamet, cor susto dignibh etuer suscipis nullaore magnisim inim zzrit nismolor am, quip eugiam nulpute etue dolent ver iure vel dolorer augueratie ming exer alit prat el ut la feugait euis amconsed dolore vero od magna consed exeros ex eleniscipis alis ea feuissim zzrit dignit il in henibh eugait etue corem del iniam alit adit et praestrud tat. Equate te diat. Nim quam eros dio odolestis ad ex essendio odolore minim dip exerit wis nonsed eu facilit lobor sustis et am, venis augue dolorer aessit incidunt magnit iriusci duipsum zzriustrud eummy nullaor inci ea con ulputpat. Ut am, vel ent iurerosto digna facidunt ad magnissequis adit am dunt il ulla facing enibh eui blandit incilit auguero consed magna feugiat, commodit wisi. Si. Et wis nullummod ex ex estrud et volor secte duis do commy niam, quat landit accumsandit, quamet, venibh eum ip ex ent lore faci te eugue estrud eu feuguerate eu feugiate doloborerit loreet, vercidunt vel ut at. Ut ing eugait prat, veliquissi. Et non hent lore deliquat. Duisi. Is nim velit augait aliquat irilla adit velit aliquis aute diamcommolor irillutpat laor ing ex er alis exer iriure magnit eugiam accum eliquamet, cor susto dignibh etuer suscipis nullaore magnisim inim zzrit nismolor am, quip eugiam nulpute etue dolent ver iure vel dolorer augueratie ming exer alit prat el ut la feugait euis amconsed dolore vero od magna consed exeros ex eleniscipis alis ea feuissim zzrit dignit il in henibh eugait etue corem del iniam alit adit et praestrud tat. Equate te diat. Nim quam eros dio odolestis ad ex essendio odolore minim dip exerit wis nonsed eu facilit lobor sustis et am, venis augue dolorer aessit incidunt dionsequat. Ut nullum quat. Met atum ipsuscidunt luptat. Duismol orperil dolor sismod tissecte dolor sequisl dio consed tie commodit loreet veriuscilit ullam at. Duipit ipit ut vullutpat am, quat. Ut lobor senisis molobor sumsand ipsustrud do eu feummol obortie minim zzriure feu feuguer ciduismodion velestrud tem nummy nonsecte commolobore faci bla adiamet nosto ex eugue minit ad dolorper aut irilis dolenibh etum quatiscil inim dolesed dolobor tismodo lesequis non esequat. Ut del do con hent aliquat nulla facincil ut wissequ isisis augueros non ero consed ea autat prat, quis acil irilit dolorting euissed eu feu feugue consequat, core tat, volesequis del dolesto conulput atin hent loborper at nostrud et, conullutpat prat la feuguero ero dit augue magna autetueros dolutat, quismod euisim Flere får høje karakterer Equat. To etuercidunt dolortis aute mod mod modipisl incip ent nullaor aut iustrud elismol obortie tate molessed mod tat alis dolutatetum velesequisl iureet nullumm olortie tet, susto eugait amcommod tionullan volortin ent num zzrit nulluptat. Em veliquatem ip et praesecte ex ent nim adiametum et, con endigna acin venisit vullum in vel eugue conulputat, quatie dolorerat augue magnit iriusci duipsum zzriustrud eummy nullaor inci ea con ulputpat. Ut am, vel ent iurerosto digna facidunt ad magnissequis adit am dunt il ulla facing enibh eui blandit incilit auguero consed magna feugiat, commodit wisi. Si. Et wis nullummod ex ex estrud et volor secte duis do commy niam, quat landit accumsandit, quamet, venibh eum ip ex ent lore faci te eugue estrud eu feuguerate eu feugiate doloborerit loreet, vercidunt vel ut at. Ut ing eugait prat, veliquissi. Et non hent lore deliquat. Duisi. Is nim velit augait aliquat iril- Hvis klassen derimod bare bruger løs af alle de forskellige skrifttyper, der ligger på computeren (eller tegner bogstaverne selv), vil avisen komme til at virke mere uprofessionel og barnlig. S K R I V T I L A V I S E N

10 Det gode layout Farver Det samme gælder avisens brug af farver. Hvis du og klassen kikker på rigtige aviser, vil I se, at hver enkelt avis har nogle bestemte farver, som er med til at give den sit særlige udseende, forskelligt fra alle de andres. Politiken bruger rød, MetroXpress grøn osv. Klassen bør derfor begrænse brugen af farver og måske vælge én eller nogle få farver, som skal kendetegne jeres avis. Disse farver kan fx bruges til bladhoved, skilte, streger, rammer og andre grafiske elementer. Spaltebredde En avisside deles op i et antal lodrette søjler, som historierne retter sig ind efter. De kaldes spalter. For eksempel er den side, du læser lige nu, delt op i 2 spalter. En avisside i A3-format bør deles op i mindst 3 og højst 6 spalter. For det meste svarer spaltebredden til længden af en linie brødtekst. Derfor er der en sammenhæng mellem spaltebredden og brødtekstens størrelse. Jo større brødtekst, desto bredere (og færre) spalter. Redaktionel stil Hvis du og eleverne studerer rigtige aviser, vil I se at der er stor forskel på deres udseende. Nogle er farverige, har mange og store billeder, korte tekster og store rubrikker som regel sat med en fed skrift uden fødder. Alt dette får dem til at se mere underholdende ud. Andre aviser har længere tekster og færre billeder og farver, og rubrikkerne er mindre og måske sat med en skrift der har fødder. Det får dem til at se mere seriøse ud. Hvilken stil avisen vælger, afhænger først og fremmest af dens målgruppe altså hvem avisen bliver lavet for. S K R I V T I L A V I S E N

11 Det gode layout Blokombrydning Én regel som alle danske aviser følger, og som vi også vil råde jer til at overholde, er reglen om blokombrydning. Reglen lyder ganske enkelt: Alt, hvad der hører med til en historie, skal kunne rummes inden for det samme rektangel (den samme blok ). På den måde gør man det nemt for sine læsere at skelne den ene historie fra den anden noget der ellers godt kan blive lidt vanskeligt, hvis en avisside indeholder mange forskellige tekster og billeder. Måske undrer du dig over udtrykket ombrydning? Det er et gammelt ord for layout, som stammer fra den gang typografer satte avisens tekst op med blytyper. Det kan være lidt af et puslespil at få layoutet til at gå op og få hver eneste historie med tekst, billede og rubrik mm. til at holde sig inden for blokkens grænser; men øvelse gør mester, og når klassen har prøvet det nogle gange, vil I se hvor meget mere overskuelige avisens sider bliver, hvis I overholder reglen om blokombrydning. Avislayoutet til højre følger reglen om blokombrydning, og derfor bliver siden meget nemmere at overskue end den til venstre. To eksempler på skitser. I det ene layout er det bærende billede i højformat, i det andet er billedet i tværformat. Først bestemmer I hvor meget plads, I vil give den vigtigste historie på siden, og tegner en skitse af, hvordan I vil layoute den. De mindre vigtige historier må ikke få lov til at ødelægge tophistorien. Lav skitse Et godt hjælpemiddel til at gøre en avisside overskuelig er en skitse. Det vil sige en hurtig tegning af siden, hvor I ikke går i detaljer med, hvad der står i rubrikkerne eller præcis, hvordan billederne skal se ud, men tegner det hele som firkanter i forskellige størrelser og former. Med skitsen kan I hurtigt danne jer et overblik over, hvor meget der skal med, og hvordan historierne skal anbringes i forhold til hinanden. På skitsen skal avissiden være meget mindre, end den er i virkeligheden. Hvis avisen er i A3-format, vil vi råde jer til at tegne skitser, hvor siderne er højst 21 cm høje og 15 cm brede gerne endnu mindre. Men husk at forholdet mellem højde og bredde skal være det samme som på de rigtige sider! Hvis I begynder med at lave en skitse, der viser en blank side opdelt i spalter, kan I kopiere denne og bruge den som udgangspunkt, når I skal tegne skitser af de enkelte sider. S K R I V T I L A V I S E N

12 Det gode layout Prioritering af stoffet Med blokombrydning bliver det også lettere for jer at prioritere avisens stof. Det er ikke alt der står i avisen, der er lige vigtigt, og ikke alle historier der er lige gode. Det samme gælder billederne. At prioritere er det samme som at vælge ud, hvad I synes det er vigtigst at jeres læsere får øje på. Disse historier og billeder kan I gøre mere iøjnefaldende dels ved at gøre dem større end de andre, dels ved at anbringe dem på de steder, hvor der er størst chance for, at de bliver set. Det er nemlig ikke alt i avisen, der bliver læst af alle. Mange læsere bladrer hurtigt igennem avisen og læser kun det, der fanger deres interesse. En lang tekst vil selvfølgelig altid fylde mere end en kort. Men også en kortere tekst kan handle om noget vigtigt eller være godt skrevet. Hvis I vil gøre den mere synlig, kan I fx give den en stor rubrik og/eller måske et stort billede (i øvrigt fortæller et billede jo også en historie, og gode billeder skal behandles med lige så stor omhu som gode tekster). Det har ligeledes betydning, hvor historien står på siden. Læseren ser først de historier der ligger ind mod opslagets midte, altså der hvor venstre og højre side mødes og historier der står på sidens øverste halvdel vil blive set før dem der står længere nede. Hvis klassen vil gøre det endnu mere tydeligt for avisens læsere, hvilke ting der hører sammen, kan I bruge streger og rammer. En ramme rundt om en historie kan også bruges til at signalere at det er en særlig slags historie, fx en personlig kommentar til noget eller en sjov historie. S K R I V T I L A V I S E N

13 Materialer om journalistik og aviser Avisen i Undervisningen og Dansklærerforeningen anbefaler følgende bøger i arbejdet med journalistik. Der gives 25 procent rabat på klassesæt á 20 stk. og derover, se Avis? Naturligvis!, Gitte Martens Poulsen, Avisen i Undervisningen Til 4.-6.klasse. Bogen præsenterer avisen genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Eleverne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel. Lærervejledning og et evalueringsark ligger på Pris 80 kroner, inkl. moms. Fem trin til artiklen, Andreas Hansen, Avisen i Undervisningen Til klasse. Fem trin: Ide, Research, Interview, Formidling og Layout fører eleverne frem til en færdig nyhedsartikel. Bogen tager med forskellige typer opgaver hensyn til, at elever lærer forskelligt. Kort lærervejledning, spillene Research og Bedst af syv samt elevspørgsmål & svar til hvert af bogens trin på Med bogen følger to cd er, hvor hele bogen er indtalt. Pris 105 kroner, inkl. moms. Skriv om virkeligheden aviser, journalistik, praksis, Søren Søgaard, Avisen i Undervisningen Primært til ungdomsuddannelserne. De journalistiske grundbegreber stillet op på en overskuelig måde. Anbefalelsesværdig til lærerens egen forberedelse og til brug på klassetrin. Pris 45 kroner, inkl. moms. Avislayout og redigering, Maj Ribergaard og Ole Munk, Avisen i Undervisningen Til klasse. Håndbog om layout med konkrete eksempler på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Inspirerende værktøjskasse med gode råd om overskrifter, billeder mv. Pris 120 kroner, inkl. moms. Dagdriveren og detektiven en bog om journalistik for amatører, Søren Søgaard, Avisen i Undervisningen Primært til ungdomsuddannelserne. Om journalistik som arbejdsmetode, journalistiske genrer og skrivemodeller. Anbefalelsesværdig til lærerens forberedelse. Pris 90 kroner, inkl. moms. Avisrap Gør det for dig selv hedder en rap om aviser, som rapperen Taur har skrevet for AiU. Rappen handler om avisen som medie og opfordrer eleverne til at tage den til sig. Kickstart aviskonkurrencen med en avisrap. På www. avisnet.dk/rap kan eleverne høre rappen og samtidig følge med i teksten. Her er der også arbejdsspørgsmål til teksten. Rappen kan frit downloades med tekst - eller i en instrumentalversion, så eleverne kan lave deres egen avisrap. Hvor f er udland? Et avisprojekt for unge, Avisen i Undervisningen Til klasse. DVD, 28 minutter. Filmen følger to 10. klassers arbejde med at producere en avis. Inspirerende optakt til avisprojekter. DVD en er gratis ved henvendelse til så længe lager haves. Mediebogen for folkeskolen, Henrik Poulsen, Dansklærerforeningen Til klasse og læreren. Bogen er opdelt i fire kapitler: Medier & kommunikation; De trykte medier; Billedmedierne og de elektroniske medier; Multimedierne. Pris 189 kroner, ekskl. moms. Skriv en avis, Rikke Viemose, Dansklærerforeningen Til klasse. Den er en teoretisk og praktisk mediehåndbog, der kan anvendes i både dansk- og medieundervisningen i folkeskolens overbygning. Den giver konkret vejledning i at producere en avis. Pris 147 kroner plus 50 kroner for digital lærervejledning, ekskl. moms. Ryd forsiden! om nyhedsformidling, Henning Olsson og Henrik Poulsen, Dansklærerforeningen Til stx, hf, hhx, htx og EUD. Om nyhedsbegrebet og om nyhedskriterier. Om arbejdsbetingelser og nyhedsgenrer i de trykte og elektroniske medier. Om nyhedsformidling i det digitale samfund og om nyhedens historie. Pris 147 kroner, ekskl. moms. S K R I V T I L A V I S E N

14 Øvelser i journalistik Øvelser kan bruges som opgaver om journalistik og aviser, inden konkurrenceugen begynder. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at forstå og lære de færdigheder, der skal bruges, når artiklerne skal skrives, og avisen produceres. INDHOLD Øvelse 1: Skriv løs 31 Øvelse 2: Dagens nyhed 31 Øvelse 3: Nyhedsartikel 31 Øvelse 4: Reportage 34 Øvelse 5: Skriv færdigt inden deadline 34 Øvelse 6: Interview 36 Øvelse 7: Pressefotos 37 Øvelse 8: Etik 38 Øvelse 9: Layout 38 S K R I V T I L A V I S E N

15 Øvelser i journalistik ØVELSE 1: SKRIV LØS Tidsforbrug: Ca. 10 minutter så ofte som muligt. Materialer: Et kladdehæfte eller lignende til hver elev. Eleverne bør skrive ofte og ikke altid for, at andre skal læse, hvad de skriver. Skriftlig udfoldelse er nemlig et håndværk, der kan trænes. Den hemmelige skrivebog er elevernes egen bog. Ingen andre skal læse i den. Det er vigtigt, at aktiviteten fortsætter i så lang en periode, at den første usikkerhed overvindes. Afsæt fx en måned inden du vurderer, om klassen skal stoppe aktiviteten, eller om den skal fortsætte. Brug 10 minutter så ofte der er tid - også som opvarmning i helt andre sammenhænge og fag. Inddrag fx faglærerne i matematik, fysik, geografi og lad eleverne skrive løs uden kontrol inden for de emner, der er i gang i disse fag. Det kan være en fordel at indføre et behageligt ritual omkring øvelsen. Fx afspilning af musik (uden sang) under øvelsen. Forslag til introduktion: Den hemmelige skrivebog er din egen træningsbog. Du skriver løs i den, uden at nogle andre skal læse, hvad du har skrevet. I dansktimerne kan du skrive hvad som helst. I andre fag kan du prøve at skrive om det, I arbejder med netop nu. Brug bogen hver gang du får mulighed for at skrive i hemmelighed - enten som træning eller som opvarmning til andre skriveopgaver. Hvis du løber tør for ideer, så riv et billede ud af avisen og skriv om det eller klip en overskrift ud og skriv videre på den eller skriv om, hvorfor du mangler ideer. ØVELSE 2: DAGENS NYHED Tidsforbrug: I klassen ca. 10 minutter flere gange om ugen. Ca. 20 minutters forberedelse hjemme eller på skolen til de elever, der udvælger dagens nyhed. Materialer: Abonnement eller på anden måde ét eksemplar af ét eller to dagblade i klassen hver dag. Oplæg til eleverne: Dagens Nyhed, kopiark 1. En eller flere opslagstavler i klassen/fællesrummet fyldes dag for dag med nyhedsartikler, som eleverne udvælger, medbringer og fremlægger for resten af klassen på skift. I 6. klasse kan det i starten være rigeligt med et foto og en billedtekst. Til støtte for fremlæggelsen kan eleven på forhånd have udfyldt kopiark 1, Dagens Nyhed. Som træning i mundtlig fremstilling er fremlæggelsen nok i sig selv. Men ofte rummer avisartiklerne stof til drøftelse i klassen, og måske er der ideer til artikler i klassens konkurrenceavis. Øvelsen kan udvides med, at eleverne kategoriserer artiklerne under de relevante stofområder (indland, kultur osv.) og efterfølgende finder emneoverskrifter til artiklerne. Disse kan bruges til relaterede internetsøgninger, hvis de vælger at gå videre med emnet. ØVELSE 3: NYHEDSARTIKEL Kompositionsprincippet bag en klassisk nyhedsartikel er, at nyhedsværdien falder ned gennem artiklen. Princippet omtales som nyhedstrekanten, se kopiark 7. Nyhedstrekanten er helt modsat dramatrekanten, som eleverne traditionelt opbygger deres stile efter. Journalisten vurderer, hvad der er det vigtigste i artiklen og fortæller det først. Ved hjælp af spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår kommer placering i tid og rum samt præsentation af begivenhed og personer altid i nyhedsartiklens indledning. Journalister arbejder med en del andre kompositionsprincipper for nyhedsartikler, reportager og interviews. Men i første omgang skal eleverne kun præsenteres for dette helt enkle princip, og de skal arbejde med det en del gange, før de er fortrolige med det. Eleverne kan anvende kopiark 7 og drøfte hinandens løsningsforslag undervejs. Arbejdet vil vise, at prioriteringer af, hvad der skal først, er meget forskellige. Skriv i øvrigt selv med! Forkort en nyhedsartikel Øvelsen demonstrerer princippet om nyhedstrekanten på en anskuelig måde. Pointen i øvelsen er afhængig af, at eleverne ikke tidligere har været præsenteret for den særlige opbygning, som er karakteristisk for en klassisk nyhedsartikel. Eleverne skal vide, at redaktionssekretæren er den person på en avis, der beslutter, hvor meget de enkelte artikler skal fylde, om artiklen skal illustreres m.m. Tidsforbrug: 1-2 lektioner til forberedelse og efterbehandling. Variabelt tidsforbrug til det videre arbejde. Materialer: Nyhedsreferat af et rimeligt omfang, der handler om en begivenhed eller hændelse. Nyhedsreferatet kan tages fra dagens avis eller en webavis. Læs evt. om nyhedshistorier på Fjern overskriften. Enkelte elever vil opdage, at artiklen kan forkortes bagfra. Men de fleste vil forkorte artiklen på samme måde, som de vil forkorte en stil: Lidt argumenter her, lidt konklusioner der og lidt beskrivelser andre steder. Efter et kvarter eller når alle er færdige, viser du S K R I V T I L A V I S E N

16 Øvelser i journalistik princippet i redaktionssekretærens metode ved simpelthen at klippe teksten over nedefra, afsnit for afsnit indtil den ønskede længde af artiklen er nået. Forslag til introduktion: Du er redaktionssekretær med dårlig tid - avisen skal være klar til trykning om 20 minutter. Du har ansvaret for forsiden. Den skal være færdig i løbet af 15 minutter. Pludselig får du en artikel ind. Du vil have den med, men det hele kan ikke være der, fordi du vil have plads til et foto. Det er derfor nødvendigt at forkorte artiklen til halv længde. Find også en god og dækkende rubrik. Drøftelse: Alle elever kan foreslå en overskrift eller en rubrik, som det kaldes i fagsprog. Rubrikken er udtryk for en vurdering af, hvad der er vigtigst i artiklen og bør samtidigt være et første svar på spørgsmål om hvem, hvad, hvor og hvornår. Sammenlign elevernes rubrikker. Er de dækkende, og svarer de på et eller flere af spørgsmålene? Hvis nyhedsartiklen er rigtigt valgt, vil eleverne meget let kunne identificere kompositionen. Måske kan de pege på andre elementer i artiklen, der kan trækkes frem som det vigtigste? Hvem, hvad, hvor, hvornår Materialer: Nye og gamle aviser. Organisation: Eleverne arbejder enkeltvis. Eleverne vælger nyhedsartikler fra aviser. Undersøg, om de er opbygget efter princippet fra nyhedstrekanten. Hvor hurtigt svarer artiklen på hvem, hvad, hvor, hvornår? Hvem, hvad, hvor, hvornår eller hvornår, hvor, hvad, hvem? Tidsforbrug: 1 lektion. Materialer: Sætninger fra avisartikler, romaner, eventyr. Med udgangspunkt i enkelte sætninger kan eleverne få fornemmelse af, hvordan fremrykningen af enkelte elementer siger noget om deres vigtighed. Brug fx denne sætning og lad eleverne rykke tidsbestemmelse, personbestemmelse og andre elementer frem: Lynet slog ned flere steder i Thy søndag eftermiddag, og det blev en travl dag for brandvæsenet i Thisted og Hanstholm. Omrokeres til fx: Søndag eftermiddag blev en travl dag for brandvæsenet i Thisted og Hanstholm, da lynet slog ned flere steder i Thy. Er nyheden gemt? Materialer: Teksteksempel på kopiark 4.a. Find også selv eksempler i skoleblade, stile og skolens meddelelser til hjemmene. S K R I V T I L A V I S E N

17 Øvelser i journalistik Organisation: Enkeltvis eller parvis. I mange elevtekster kan man se, at nyhederne er gemt langt nede i artiklen. Det skyldes vores lyst til at fortælle historier i den rækkefølge begivenheder sker. I eksemplet på kopiark 4.a gemmer nyheden sig langt nede i teksten (ses bort fra rubrikken). Lad eleverne nyskrive teksten efter principperne i nyhedstrekanten. Benyt lejligheden til at drøfte, hvornår det er på sin plads at bruge 1. personsfortæller i en avisartikel. Skriv videre på en rubrik Materialer: Rubrikker fra avisartikler. Brug kopiark 2.a eller find selv egnede rubrikker. Organisation: To elever sammen. Instruktion: Eleverne skriver historier. Rubrikken afgør indholdet, som skal handle om virkeligheden. Arbejd med rubrikker Materialer: Rubrikker, hvor grundled mangler. Brug kopiark 2.b eller find selv egnede rubrikker. Organisation: Eleverne enkeltvis. Instruktion: Skriv overskrifterne om til fuldstændige sætninger. Sæt rubrik på artikler Materialer: Nyhedsartikler hvor rubrikkerne er fjernet. Brug kopiark 2.c eller find selv dagsaktuelle artikler. Organisation: To elever sammen. Instruktion: I skal begge to skrive rubrikker, der fanger læseren, og som er dækkende for indholdet. Diskuter bagefter om rubrikkerne er gode eller dårlige. Sæt eventuelt begrænsninger på, hvor mange bogstaver, der må være i rubrikken, dvs. hvor mange spalter rubrikken må løbe hen over, og hvor store bogstaverne må være. Udvid evt. øvelsen med at lade eleverne skrive underrubrikker. Holder rubrikken hvad den lover? Materialer: Avisforsider/avisspisesedler med sensationelle overskrifter, samt de artikler som overskrifterne henviser til. Organisation: Klassesamtale Instruktion: Præsenter de udvalgte overskrifter for eleverne. Lad eleverne komme med forslag til, hvilke historier overskrifterne kan dække over. Sammenlign elevernes forslag med de virkelige historier. Diskuter konsekvenserne af at mange mennesker, herunder også mindre børn, konstruerer deres omverdensopfattelse bl.a. gennem disse overskrifter. Mellemrubrik Materialer: Stile eller artikler fra skoleblade uden mellemrubrikker. Tidsforbrug: 1 lektion. Organisation: Eleverne enkeltvis. Instruktion: Mellemrubrikker i en tekst er blikfang, der hjælper/lokker læseren gennem teksten. Mellemrubrikkerne sammenfatter hovedindholdet af det kommende afsnit. Gennemarbejd din sidste stil eller en tekst fra fx et skoleblad. Giv stilen en journalistisk rubrik og indsæt mellemrubrikker. S K R I V T I L A V I S E N

18 Øvelser i journalistik ØVELSE 4: REPORTAGE I den klassiske nyhedsartikel arbejdede eleverne med nyheder som indgang på artiklen og besvarelse af spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår og evt. hvorfor. Fx Kommunen sparer: Ungdomsklubben lukker om torsdagen. Nyhedsartiklen beskriver, hvad journalisten ser, eller hvad han har fået fortalt fra flere kilder. Det er nyheden, sagen, der er i centrum ikke journalistens meninger. Folkeeventyr er karakteristiske ved deres helt enkle fortælleform. Personerne er unuanceret beskrevet. De er enten gode eller onde, fx den gode fe, den onde trold og lignende. Derfor er folkeeventyr egnede til at omskrive genremæssigt. Udvælg mindre dele af et folkeeventyr og skriv det om til en avisreportage, hvor nyheden fremhæves og begivenheder beskrives, sådan som journalisten kunne opleve det. Skabelsesberetningen kan også bruges til denne øvelse, ligesom Villy Sørensens Blot en drengestreg og Bjarne Reuters Det forkerte barn er velegnede. I reportagen er rammerne anderledes. Her skal læseren fornemme journalistens oplevelse af situationen, eller hvordan situationen påvirker de mennesker, der skrives om. Reportagen har mennesker i centrum: Hvordan har medlemmerne det med, at klubben lukker om torsdagen? Hvad vil de nu gøre? Her fokuseres der på reportagens indledning/anslag, men principperne kan bruges i mange andre sammenhænge. I reportagen kan anslaget varieres med brug af citater eller konklusioner. Men det kan også være egentlige sceneindgange. Altså indgange, hvor journalisten formidler sine iagttagelser til læseren. Rent sprogligt kan eleverne fx arbejde med at lave tillægsord om til udsagnsord og navneord eller til sammen ligninger og sproglige billeder. Reportagen består ofte af flere dele: En nyhed Interview eller beskrivelse Forsøg på forklaringer Konklusion Reportagen forsøger altså - med udgangspunkt i de berørte mennesker - at sammenfatte en hel situation eller et langt hændelsesforløb. Reportagen er en vanskelig genre, og det er ikke sikkert, at alle eleverne magter den. Øvelsen nedenfor giver dog de fleste en fornemmelse af den. Anslag Tidsforbrug: 1-2 lektioner Materialer: Kopiark 4.b Instruktion: Historien i teksteksemplet på kopiark 4.b kan indledes med mange forskellige anslag alt efter, hvilken vinkel journalisten ønsker på historien. Skriv så mange anslag som muligt og drøft dem efterfølgende i klassen. Skriv eventyr om til reportage Tidsforbrug: ca. 2 lektioner. Materialer: Læsevenlige udgaver af folkeeventyr. OPGAVE 5: SKRIV FÆRDIGT INDEN DEADLINE Alle kender det: Det er svært at blive færdig til tiden. Måske først og fremmest fordi det er svært at få startet. Øvelser, hvor eleverne skriver på tid, kan hjælpe dem over barrieren. Vælg mellem eksemplerne nedenfor og find selv på flere. Rubrikken først Tidsforbrug: 30 minutter. Materialer: papir, blyant. Organisation: Eleverne to og to sammen. Instruktion: Lav en overskrift til en sportsbegivenhed. Du har tre minutter. Sidemanden til højre modtager overskriften og skriver på 10 minutter en nyhedsnotits, der passer til. Uforberedt artikel Tidsforbrug: 15 minutter midt i en anden aktivitet. Aftal med en kollega, at vedkommende bryder ind i din time med en beretning om et eller andet, der skal ske på skolen eller om noget i forbindelse med konkurrencen. Kollegaen fortæller til dig. Bagefter skal eleverne skrive en nyhedsnotits om kollegaens beretning på højst 10 minutter. Start med rubrik. S K R I V T I L A V I S E N

19 Øvelser i journalistik Producer en radioavis (Fra 8. klasse) Øvelsen giver eleverne lejlighed til at skrive nyhedsartikler med forlæg og til at udvælge nyheder under tidspres. Tidsforbrug: 2 lektioner, 75 minutter til selve arbejdet. Materialer: Hver gruppe får udleveret et eksemplar af to af dagens aviser. Fx en formiddagsavis og en morgenavis (evt. gamle aviser). Båndoptager m/mikrofon og lydbånd eller mp3-optager m/mikrofon. Organisation: Grupper med højst fire deltagere. Det er vigtigt, at eleverne skriver manuskript, også selvom det i høj grad bliver afskrift fra aviserne. Manuskripterne kan bruges til at arbejde videre med principperne for den klassiske nyhedsartikel. Drøftelse inden forløbet: Vælg en chefredaktør og udarbejd en tidsplan. Chefens opgave bliver at fordele arbejdsopgaverne og sørge for, at tidsplanen holder. Hvilken type radioavis vil I lave? Skal det være som i Danmarks Radio eller som på en lokalradio? Er målgruppen alle eller overvejende unge mennesker? Fra DR s hjemmeside er det altid muligt at høre den seneste radioavis online, til inspiration for klassen. Efterfølgende drøftelse: Hvilke kriterier anvendte grup pen, da de udvalgte nyheder til radioavisen: sensation og dramatik, nære eller fjerne nyheder? Arbejdede de med en forside på avisen? Hvilke kriterier lagde de til grund for udvælgelsen af nyheder til avisen? Hvordan var sproget: Oplæst skriftsprog eller godt og mundret talesprog? Havde avisen det rigtige tempo? Kan man tale om tempo i de trykte aviser? Hvis ja, hvordan er tempoet i et dagblad? Er det det rigtige tempo? Hvordan kan det ændres? S K R I V T I L A V I S E N

20 Øvelser i journalistik ØVELSE 6: INTERVIEW Der findes næppe nogen genre, der har beredt lærere større skuffelser end interviewet. Eleverne har vanskeligt ved at bearbejde deres stof. De er mere optaget af at få båndoptageren til at virke end at spørge interviewofferet grundigt ud. Og når resultatet foreligger, er det skuffende for både lærer og elever. Måske er genren for vanskelig, men sandsynligvis skyldes de pauvre resultater, at eleverne alt for sjældent får lejlighed til at træne de forskellige faser i interview-genren. Eleverne skal forberede sig til forskellige typer af interviews. Journalisterne kalder det for research. Elevernes paratviden er utrolig vigtig. Den er simpelthen forudsætningen for, at et interview kan gennemføres på basis af noter i stedet for på basis af forud formulerede spørgsmål. Lad eleverne arbejde med alle forberedelsens faser: Emnet Jo mere journalisten ved om emnet, des mindre er risikoen for, at kilden løber om hjørner med ham eller skjuler oplysninger. Kilden er ikke et leksikon for de ting, eleverne selv burde undersøge. Kilden Journalisten skal kende kildens fulde navn, uddannelse, rolle i forbindelse med emnet, troværdighed, kompetence (fx elev eller chef). Hensigt Inden eleverne interviewer, skal de gøre rede for, hvad interviewet skal bruges til, og hvad det er, kilden skal svare på. De skal med andre ord gøre sig klart, om interviewet skal bruges til at lave et portræt af kilden (personinterview), eller om kilden skal levere oplysninger til belysning af et emne (sagsinterview). Fremgangsmåde Inden interviewet skal eleverne gøre rede for, hvordan interviewet skal forløbe: Hvordan og hvor vil de starte? Selve forløbet? Afslutning? Selve interviewet Alt, hvad der skærper elevernes opmærksomhed, er til gavn, når der interviewes. Eleverne skal tage notater om personens udseende, lokalet, vejret, blomsterne i vinduet osv. Kopiark 10 med 13 gode råd til intervieweren er et godt udgangspunkt for konkret vejledning, men først og fremmest skal eleverne have lejlighed til at øve sig. Unge smidt ud af butik Vi gik hen i Fakta for at spørge om, hvor mange unge der var ansat. Vi spurgte en kassedame, men hun ville ikke tale med os. Så gik vi rundt i butikken for at finde ham, der bestemte. Pludselig kom en vred mand og tog vores fotografiapparat og smed os ud. - I skal aldeles ikke spørge nogen om noget. Og I skal ikke bryde jer om at tage billeder - heller ikke uden for butikken. - Så vi synes, de er rigtig sure i Fakta. Drøftelse i klassen: Hvad gik galt? Interview-øvelse Tidsforbrug: ca. 2 lektioner i klassen Materiale: Teksteksempel på kopiark 4.c Organisation: Enkelt eller parvis Instruktion: Brug de oplysninger man kan trække ud af teksteksemplet på kopiark 4.c til at skrive en kort artikel. Undgå brug af 1. person ental/flertal. Start med at lave rubrikken. Efterfølgende drøftelse: Hvilke forskellige måder kan oplysninger og udsagn præsenteres og bruges på? Hvilke effekter opnås ved forskellige fremstillingsformer? Dagen i går Tidsforbrug: 1 lektion. Organisation: To elever sammen. Eleverne skal på forhånd være indstillet på, at de måske kommer til at skrive deres historie om. Instruktion: Eleverne fortæller hinanden om dagen i går. Fem minutter til hver. Herefter skriver hver elev en kort nyhedsartikel om den andens fortælling. Brug højst ti minutter. Eleverne læser de korte nyhedsartikler op for hinanden eller for klassen. Efterfølgende drøftelse: Er hv-ordene besvaret? Hvis ikke, så må eleverne på den igen. Eleverne stiller spørgsmål med hv-ordene: Hvad skete der? Hvor var du henne? Hvem var du sammen med? S K R I V T I L A V I S E N

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Mig og mine ord. Avisens genrer

Mig og mine ord. Avisens genrer Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledningens indhold:

Lærervejledning. Lærervejledningens indhold: Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes

Læs mere

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk 02 fårup betonindustri Velkomsttekst Utat dolore ectem dit num do odolore esequamet, quisi eugue tet, consequis ent

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Fagdata vindue for Jord

Fagdata vindue for Jord Fagdata vindue for Jord Jordstykke Kortlægningsstatus Lokalit et numm er. Område klassificering Nuance ring Link til attest Bolig erklæring Jordstykke xx V1 Xx Analysefrit område (kategori 2) Jordstykke

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Laugesens Have Designguide

Laugesens Have Designguide Kontakt I Kong Gulerod I Michael Ruby I Agerbækvej 9 I 7500 Holstebro T +45 4118 0688 I michael@konggulerod.dk I www.konggulerod.dk FORORD Denne designguide er netop det, ordet siger - en guide til at

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Planlægningsguide, Klasens avis

Planlægningsguide, Klasens avis Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Indhold. Logo...4. Grafiske elementer...5. Farver...6. Typografi...7. Billeder...8

Indhold. Logo...4. Grafiske elementer...5. Farver...6. Typografi...7. Billeder...8 DESIGNMANUAL 2 Indhold Logo...4 Grafiske elementer...5 Farver...6 Typografi...7 Billeder...8 Tryksager A4...9 21x21 cm brochure... 10 10x10 cm brochure... 11 Plakater... 12 Brevpapir... 13 Visitkort...

Læs mere

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. September 2009 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune

Læs mere

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S S K A N D E R B O R G K O M M U N E 2 0 0 7 DESIGNGUIDE Skanderborgs kommunevåben er redesignet af Marginal büro a/s, som også har designet og tilrettelagt denne

Læs mere

Sagprosa. En introduktion.

Sagprosa. En introduktion. Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Ringsted Kommune Visuel identitet

Ringsted Kommune Visuel identitet Ringsted Visuel identitet DESIGN 2013 BLASONERING REGISTRERET VÅBEN Ved våbenets registrering i kommunevåbenregistret den 15. marts 1938 blev Ringsted s våben beskrevet på følgende måde: Et Guldskjold

Læs mere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Velkomst Om at fortælle en historie. 5 min. Det lille hæfte. Interview Journalistik er afspejlende 1 Blokken Journalistens vigtigste

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Designguide. Designmanual for Tradium

Designguide. Designmanual for Tradium Designguide 1 Indhold Logo og navn............................... 3 Logo..................................... 4 Navn.... 5 Logo og navn, farvevarianter.................... 6 Logo og navn, farvevarianter,

Læs mere

Sikkerhed frem for alt.

Sikkerhed frem for alt. ODOROX oxygen tilsat sporstof Sikkerhed frem for alt. Du kan ikke se lækagen, du kan ikke høre lækagen, men du kan lugte den med ODOROX oxygen tilsat sporstof. 02 ODOROX oxygen tilsat sporstof Du skal

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Download guiden og mastersiden (se nedenfor) på http://aiu.dk/grundskole/vaerktojer/publisher-guide QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Af Kasper Koed og Aslak Gottlieb Oktober, 2008 Denne

Læs mere

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder. Designmanual Degsignmanual / TÅRNBYFORSYNING / maj 2010 side 2 Forord En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

Læs mere

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder. Logo placeres i nederste eller øverste højre hjørne Forsideprincipper Respektafstand omkring logoet På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

Læs mere

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura 61 Designmanual Designmanual > Indholdsfortegnelse 01 Introduktion Identitet og baggrund 02 Grundelementer Bomærke Navnetræk Logo Typografi Identitetselement Farver Billedstil 03 Papirlinie Brevpapir side

Læs mere

Lærervejledning i avis

Lærervejledning i avis I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet

Læs mere

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning FARVER tryk: Pantone: 542 C Cmyk: 51, 2, 11, 0 web/skærm: Grafik: RGB: 114, 148, 178 Tekst: RGB: 71, 105, 14 tryk: Pantone: 152 C Cmyk: 0, 51, 100, 0 web/skærm:

Læs mere

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF 01 juni 2007 framework identity rillerkommunikation Tak for indbydelsen! I udviklingen af FTF s visuelle identitet har vi især lagt vægt på at opfylde

Læs mere

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale.

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Designmanual_2009 Forord Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Indhold Manualen indeholder grafiske retningslinier for

Læs mere

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER NOVEMBER 2015 GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER VEJLEDNING TIL MINISTERIERNE OM BRUG AF REGERINGENS PUBLIKATIONSDESIGN REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 1 Publikationsguide Formålet med denne

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Marts 2014 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune som

Læs mere

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet.

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider 2013 Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Når du selv er på nettet Hvad kan irritere dig, når du besøger

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Rough - visuel idéudvikling

Rough - visuel idéudvikling 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Download guiden GUIDE og TIL mastersiden A3-AVISREMSTILLING (se nedenfor) PUBLISHER på www.aiu.dk/publisher) 2007 QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Af Kasper Koed og Aslak Gottlieb Oktober,

Læs mere

ipads i undervisningen

ipads i undervisningen ipads i undervisningen Nyhedsartikler Fokus: Målsætning - lærer- og elevevaluering 6.a + Monica Bovedt (MB), Strandskolen september 2014 Undervisningsforløb i nyhedsartikler Indholdsfortegnelse: 1. Forløb

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

November 2008. Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret.

November 2008. Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret. November 2008 Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret. AJKS logo skal altid gengives efter digital original. Varianter Logoet

Læs mere

maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune

maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune Ny identitet i Gribskov Kommune Gribskov Kommunes design skal sikre, at kommunen fremstår med et ensartet udtryk af høj kvalitet. Det skal understøtte kommunikationen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Randers / Byvåben. fæstning eller Randers Slot med voldgrav - og endelig som bymuren med bagvedliggende kirketårne.

Randers / Byvåben. fæstning eller Randers Slot med voldgrav - og endelig som bymuren med bagvedliggende kirketårne. Designmanual Randers / Byvåben Byvåbnet er en ny fortolkning af Randers` gamle byvåben. Det tidligst kendte aftryk af Randers` gamle byvåben er fra 1524. Det viser en mur med et porttårn med faldgitter,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening Designmanual VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening INDLEDNING vanloese apotek Side 1 af 3 Udgangspunktet for VHF Vanløse Handels og Erhvervsforenings nye logo, startede i det små ved at jeg undersøgte

Læs mere

Lorem ipsum Lorem ipsum Overskrift til denne folder Lorem ipsum Lorem ipsum abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ Kontakt:

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Pressemanual for Udvikling Fyn

Pressemanual for Udvikling Fyn Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

The bryllupsavis. Vilde Polter-Aber. Onsequipit adio estrud ea facipsum volobor ipis nim nulla feuismolesed dolut luptat. Ut aute eu feu.

The bryllupsavis. Vilde Polter-Aber. Onsequipit adio estrud ea facipsum volobor ipis nim nulla feuismolesed dolut luptat. Ut aute eu feu. Bryllupsavis Betina og Bjarnes bryllup 06.06.2009 BB News The bryllupsavis Alt om ringene Sådan mødtes de Vilde Polter-Aber Svigermors drøm i opfyldelse lum augait aliquat dolor sequiss. Alt det ingen

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 (fortsætter

Læs mere

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9 Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6 Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8 Fabrikken i Thisted side 9 Trappetårne fuldender drømmeboliger side 11 Nyt kollegium båret af stål

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK

MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK JOURNALISTENS ARBEJDSMETODER: REDAKTIONER I ndlandsstof : Politik, erhverv, socialstof, forbrug, miljø, skole, børneliv, uddannelse, ungdomskultur, kriminalitet, sundhed, fritid

Læs mere

gladsaxe.dk designlinie version

gladsaxe.dk designlinie version gladsaxe.dk designlinie 2004 1. version Designlinie Tjek for seneste version på Gladsaxe Idéen bag det grafiske udtryk Gladsaxe Kommune 2004 Kommunes medarbejderportal, Fokus. Gladsaxe Kommune er en professionel

Læs mere