APRIL 2003 NR. 64 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: FAX

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APRIL 2003 NR. 64 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL:"

Transkript

1 Vi laver aktiviteter for børn Vi bør alle være med Vi er også på vandet Vi er på dyrskue i Kosovo Vi hjælper også ælde handicappede Vi holder koncerter og samler ind APRIL 2003 NR. 64 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: FAX HJEMMESIDE:

2 Læs mere om vores internationale program på - Vi er en fagforening, der går ind for uddannelse til alle, bedre miljø i og omkring vores arbejdspladser samt opbygning af et harmonisk og demokratisk samfund for alle. Vi har plads til mangfoldighed... Det danske samfund er et ressourcestærkt samfund. Vi har en velfærd, kultur og tradition, der giver et grundlag til at rumme mangfoldighed. Det giver også mulighed for at hjælpe og bringe håb de steder, hvor der skal kæmpes for selv de mindste ting i dagligdagen. SiD har gennem mange år stået bag en lang række hjælpeprojekter i de områder af verden, der har stærkt brug for det. For os handler det om at have viljen til at tro på de menneskelige muligheder - og det gælder især de steder, hvor demokratiet har ringere kår, end dem vi kender. VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT

3 Indhold: 2 År målene 4 Formandens beretning 6 DDG får kulturpris 9 Stoffer 11 Ud på bølgerne 12 LO s åbningstale 15 Copenhagen International School 17 Den globale højskole 18 Et underligt forår 21 Nyt tiltag i Svendborg 22 Udlandet kalder 24 Handel og udvikling 27 Dyrskue i Kosovo 29 Viborg-Skive afdeling 31 Mærkedag 32 Billedafsløring 33 Armenien - 14 år efter 35 Muhammed og Ida 36 Kosovo 38 Opslagstavle Folkehjælp udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: Fax: Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 15. September. Udkommer Oktober 2003 Tryk: Gert Rasmussen, Ellekær 7, 2730 Herlev ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ASF-Dansk Folkehjælps mening og strategier. Skal rige lande og befolkninger give flere penge til udviklingsbistand Af: Klaus Nørlem Danmark har sammen med få andre lande lagt sig i førertrøjen med hensyn til, hvor meget vi bidrager til udviklingslandene. Tæt ved 1 procent af den samlede BNI (Brutto National Indkomst) eller i tal tæt ved 12 milliarder kroner. Dette er mange penge på trods af, at der i 2002 blev sparet 1.5 milliarder på den nuværende ramme. FN har i mange år haft den målsætning, at de rige lande skulle bidrage med minimum 0,7 procent af deres samlede BNI til verdens fattige. Det nedslående resultat fortæller i dag, at vi kun er nået frem til et resultat svarende til 0,23 procent. Det er ikke tilfredsstillende, men allerværst er det et udtryk for, at vi ikke endnu ikke er villige til at tage et globalt ansvar i en globaliseret verden. Vi kan i Europa ikke blot vende ryggen til. De problemer, som vi overlader til udviklingslandene, vil før eller senere indhente os også indenfor Europas trygge mure. Budskabet er vigtigt og det skal være klart Når penge indsamles eller via regeringer gives til udviklingslandene, er det vigtigt at budskabet er klart. Der må ikke sås tvivl om, hvorvidt det nytter eller ej. Så meget desto mere har de mange humanitære organisationer globalt og i Danmark pligt til, at der ikke i en senere sammenhæng kan sættes tvivl omkring de penge, som indsamles og donorers. Årsagen hertil er, at jo mere folkelig opbakning der i de enkelte donorlande kan skabes til det, at vedkende sig et globalt ansvar, jo lettere vil det være også politisk at skabe opbakning til den strategi, som FN har udstykket om, at 0,7 procent af de rige landes BNI gives til udviklingsbistand. Eksempelvis må en udviklingsbistand ikke være båret af en national sikkerhedspolitik skræmmekampagner virker ikke. Nej - vi skal blive bedre til at informere om vore hensigter, og senere hen kunne følge disse op med beviser om, at det rent faktisk kan lykkes. Forleden læste jeg, at invasionen af Irak til dato skønnes at have kostet omkring 521 milliarder kroner. Dette beløb er halvanden gang større end hele verdens samlede bidrag til nødhjælps- og udviklingsbistand. Det er en tankevækkende og foruroligende sammenligning. Et andet tal, som sætter det hele lidt i perspektiv er, at den bistand, som de fattige lande modtager pr. person pr. år, svarer til prisen for 2 pakker cigaretter indkøbt i Danmark. I ASF-Dansk Folkehjælp må vi ikke være i tvivl, ej heller må der være tvivl om vores engagement til at gå ud og være fortalere for, at vi som verdensborgere er vort globale ansvar bevist. 1

4 År 2015-målene Danmark står på tærsklen til en kampagne om 2015-målene. MDG (Millennium Development Goals) kaldes det program, som i september 2000 blev stillet op af verdens statsledere og regeringschefer for i løbet af de næste 12 år at gøre verden til et bedre sted at leve for de dårligst stillede. Af: Lilian Simonsen 2015-målene består af 8 målsætninger, som er nemt fattelige og åbenbare for enhver - kunsten er at kunne opfylde dem: 1. At udrydde ekstrem fattigdom og sult; herunder inden 2015 at halvere antallet af mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen (af, hvad antallet var i 1990). Status: Andelen af verdens befolkning, der lever under en dollar om dagen faldt mellem 1990 og 1998 fra 29 til 24 pct. 1,2 milliarder mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom, og 74 lande vil formentlig ikke nå målet. 2. At sikre fuld grundskoleuddannelse for alle børn inden Status: I 1997 gik mere end 80 pct. af børnene i 70 lande i skole. Men der er stadig 113 millioner, der i dag ikke får deres grundskoleuddannelse. 3. At fremme ligestilling og styrke kvinders stilling; bl.a. ved at fjerne kønsbetingede forskelle i uddannelsen. Status: Er blandt områderne med flest fremskridt, idet 73 lande forventes at nå målet om lige mange piger og drenge i grundskolen inden år I 20 lande udgør skolepigerne stadig mindre en 2/3 af drengene i skolen. 4. At reducere børnedødeligheden med to tredjedele (af, hvad den var i 1990) inden Status: I 1990 erne blev børnedødeligheden reduceret fra 64 til 56 pr fødte. Men i Afrika syd for Sahara er spædbørnsdødeligheden langt højere. Pr fødte dør 100 ved fødslen, og verdensdelen viser langt mindre fremgang end andre regioner. 5. At nedbringe dødeligheden for gravide og fødende kvinder til tre fjerdedele (af, hvad den var i 1990) inden Status: Kun 32 lande har en dødelighed blandt gravide og fødende kvinder på mindre end 20 pr fødsler. I 21 lande er tallet over At standse og vende udviklingen af hiv/aids, malaria, tuberkulose og andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden Status: Flere end 36 millioner mennesker lever i dag med hiv/aids, og epidemien spredes stadig hurtigere i Østeuropa og Rusland. Enkelte afrikanske lande som Uganda og Zimbabwe har dog muligvis fået kontrol over smitten. 7. At sikre miljømæssig og bæredygtig udvikling, herunder halvering af antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, inden år 2015 (af, hvad antallet var i 1990) samt at opnå en betydelig forbedring i leveforholdene for mindst en milliard mennesker, der lever i slumområder, inden Status: Ca. 80 pct. af udviklingslandenes indbyggere har i dag adgang til sikkert drikkevand, men ca. en milliard mennesker lever stadig uden adgang til rent drikkevand. 8. At skabe et globalt partnerskab for udvikling. Status: Den officielle udviklingshjælp er blevet reduceret kraftigt i løbet af de seneste år. Selv om OECD-landene allerede i 1970 forpligtede sig til at bruge 0,7 pct. af deres bruttonationalprodukt på udvikling i de fattigste lande, lå niveauet i 2000 på kun 0,22 pct. Nu har flere lande imidlertid lovet at øge bidragene i de kommende år. Flere rige lande er også i færd med at fjerne toldbarrierer for varer fra de fattigste lande. I ASF-Dansk Folkehjælps formålsparagraffer er en del af disse målsætninger indeholdt. De programmer, der udføres af organisationen sigter alle delvis mod opfyldelsen af en eller flere af målsætningerne. Danida vil nu gå i gang med en oplysningskampagne, der gør målsætningerne til en mere national opgave, hvor så mange som muligt opfordres til at yde sit til at ændre status. 2

5 Mindeord over generalsekretær Max Simonsen, ASF-Dansk Folkehjælp Det var med dyb sorg, at vi modtog meddelelsen om, at vor gode ven og medarbejder generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, Max Simonsen, dødede efter pludselig sygdom. Max Simonsen blev 58 år. ASF-Dansk Folkehjælp har mistet en kraftfuld dynamo i hele organisationens virke. Max Simonsen tiltrådte i 1983 jobbet som landssekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, hvor han fik hovedansvaret for det organisatoriske arbejde. Nogen tid efter tiltrædelsen blev han udnævnt til generalsekretær med administrativt ansvar en post han bestred ansvarsfuldt indtil sin død. Max Simonsen var født i Herning, men havde sin opvækst og ungdom i Farum, hvor han blev uddannet i detailhandel. De første erhvervsaktive år tilbragte han i købmandsbranchen. Siden blev han i en årrække som sergent tilknyttet Ingeniørtropperne på Farum Kaserne en tid han ofte med glæde så tilbage på. Senere arbejdede han som kørelærer, indtil han blev tilknyttet Landtransportskolen/AMU som uddannelsesansvarlig for de fagtekniske uddannelser. Det er ubestridt Max Simonsens fortjeneste, at ASF-Dansk Folkehjælp har udviklet sig fra at være en national organisation med rødder i fagbevægelsen til også at være en anerkendt international humanitær organisation. Max Simonsens store personlige engagement i alle organisationens aktiviteter fyldte hele hans liv og tilværelse. Kun sjældent undte han sig selv en friweekend. Altid var han på farten for at gøre noget godt bedre. Max Simonsen var lokomotivet, idéskaberen, den kreative kraft, og han var en progressiv og krævende arbejdsleder. Men Max stillede ikke kun krav til andre. Han stillede også store krav til sig selv. På det personlige plan kendte vi ham også som den hjælpsomme og omsorgsfulde, og hans livslange kamp for social retfærdighed kom til at præge hele hans liv og virke. Max Simonsen efterlader sig hustruen Lilian, sin mor, 3 børn og børnebørn. Vore tanker i denne svære tid går til de efterladte især til Lilian. For ASF-Dansk Folkehjælps medlemmer og personale efterlader han sig et stort tomrum. Æret være Max Simonsens minde! 3

6 Beretningen år 2002 Af: Formand Ib Jensen I forbindelse med det sidste repræsentantskabsmøde, som blev afholdt den 12. og 13. oktober 2002 på SiD s kursusejendom Svendborgskolen, blev det som bekendt vedtaget at afholde repræsentantskabsmøde hvert år, hvorfor denne beretning omhandler perioden fra den til den og derfor vil omhandle noget af den forrige beretnings periode. I den forløbne periode er der gennemført en masse aktiviteter på såvel det nationale som det internationale område, som på fornem vis - på hver deres område - har været med til, at markere organisationen. Disse vil være nærmere beskrevet i denne beretning. Med henvisning til den forrige beretning skal der blot nævnes enkelte af de større begivenheder, der er sket i den forløbne periode. ASF-Dansk Folkehjælps 95 års jubilæum, der på fornemste vis blev markeret på selve dagen den 31. juli 2002 med en flot reception. Det er således en ældre hæderkronet organisation, som vi i alle led og på alle niveauer på ledelsesplan har ansvaret for - ikke mindst af hensyn til alle de grupperinger i samfundet, der har hjælp behov på mange forskellige områder. Formandens mundtlige beretning For at kunne opretholde den maksimale åbningstid for museet, er der til stadighed brug for flere frivillige. Daglig ledelse har siden sidste repræsentantskabsmøde afholdt de årlige lovbestemte informationsog koordineringsmøder med afdelingerne. Det er de møder, vi i daglig ledelse hvert år ser frem til, bl.a. fordi vi her har muligheden for, at komme ud og møde det enkelte medlem. Vi anser disse møder som inspirerende og givtige for begge parter; de kan i flere henseender være medvirkende til at øge forståelsen mellem hinanden og eventuelt fjerne små misforståelser. En anden ikke uvæsentlig fordel ved disse møder er, at deltagerne selv sætter dagsordnen, så man ad den vej får mulighed for at drøfte de emner, man selv ønsker. Det har ligeledes været dejligt at opleve den store opbakning og deltagelse til møderne. Det er at håbe, at denne tendens fortsætter i fremtiden. I samarbejde med vores afdeling Midt- og Vestsjælland (tidligere St. Merløse) er organisationens første genbrugsbutik oprettet, under navnet Genbrug - med stil. Denne fungerer tilfredsstillende og er en gevinst for organisationen. Med samme afdeling er et værested for hjemløse under oprettelse. Dette projekt tegner ligeledes til at blive en kæmpe succes, der forhåbentlig vil virke til inspiration for andre afdelinger. Der er ligeledes i samarbejde med Midtjyllandskredsen, oprettet en bande under navnet Grydebanden, heri deltager Grenå afdeling, Grindsted afdeling, Viborg-Skive afdeling og Randers afdeling. For disse har der været afholdt flere kurser, hvoraf resultatet har været en hel del nye aktiviteter, som vi håber ligeledes kan være inspirerende for andre afdelinger. Det er også et håb, at Grydebanden kan bruges som igangsættere for nye På samme dag blev det længe ventede museum åbnet og indviet. Det er et stort håb og ønske, at dette i tiden fremover vil være et stort aktivt for organisationen, da museet uden tvivl vil kunne få mange besøgende og derfor vil kunne anvendes med bl.a. agitation og medlemshvervning for øje. Museet er som bekendt beliggende i nogle bunkers i Sølvgade i København. Salen før mødet går i gang 4

7 De delegerede er i gang da det er her, at idéerne og strukturen har mulighed for at blive drøftet og gennemarbejdet. aktiviteter i andre afdelinger, og det er vi ikke i tvivl om, at de kan. På det netop afholdte landsmøde - som blev afholdt på NNF s kursusejendom Pinenhus - var det en positiv oplevelse, at der denne gang var en hel del nye deltagere med, heraf en del yngre. Landsmødet blev afviklet i en positiv ånd og var - vurderet ud fra deltagernes egne evalueringer - et af de bedste landsmøder, der har været afviklet i længere tid. Et af hovedtemaerne på landsmødet var deltagernes egen fremlæggelse af nye projekter. Netop Midt- og Vestsjælland afdeling fremlagde genbrugsbutikken og værestedet for hjemløse. De deltagende afdelinger i Grydebanden fremlagde de nye projekter, som de involverede afdelinger i banden er i gang med, omhandlende bl.a. ledsageordning, indkøbsordning, lejr for nydanske og danske børn, familiearrangement m.m. Det er daglig ledelses håb, at disse nye tiltag vil have en afsmittende virkning på andre afdelinger. Et andet og vigtigt formål med Grydebanden er, på længere sigt, at stå til rådighed for afdelingerne med råd og vejledning om, hvordan de nye aktiviteter kan iværksættes. Et andet og ligeså vigtigt emne som blev grundigt diskuteret på landsmødet, var kredsenes funktion og berettigelse. Emnet gav anledning til en bred diskussion og debat, som talte både for og imod kredsenes fortsatte eksistens. Vurderet ud fra diskussionen må man konstatere, at det ser ud som dødt løb mellem tilhængere og modstandere af kredsenes fortsatte eksistens. Dog er det vigtigt, at denne debat, som er en vigtig del af strukturdebatten, fortsat foregår i organisationen. Det er daglig ledelses klare opfattelse, at kredsene ikke bare skal fortsætte som tradition, men at de - hvis de fortsat skal eksistere - skal virke som katalysatorer i lokalområdet i forhold til bl.a. nye tiltag og aktiviteter og bindeled mellem afdelingerne. Det er ligeledes daglig ledelses opfattelse, at landsmøderne er vigtige, Der skal lyde en stor tak, til alle, som i hverdagen yder en indsats i ASF- Dansk Folkehjælp, til gavn for de forskellige grupperinger, der har hjælp behov, såvel nationalt som internationalt. Denne tak gælder bl.a. kollektive medlemmer, samarbejdspartnere, afdelinger, kredse, det enkelte medlem og ikke mindst personalet. For nylig var det med dyb sorg, at vi mistede vores mangeårige generalsekretær Max Simonsen, som i en alt for tidlig alder afgik ved døden. Det er helt uden diskussion et stort tab for organisationen, som har været i en rivende udvikling med Max som generalsekretær. For mig personligt, er det ikke kun en kollega jeg har mistet, men også en rigtig god kammerat. I de godt 20 år, hvor Max var ansat i organisationen, har jeg arbejdet tæt sammen med ham - et samarbejde, som har fungeret tilfredsstillende og inspirerende, et samarbejde jeg vil savne. Æret være hans minde. Ny bestyrelse og forretningsudvalg i ASF-Dansk Folkehjælp efter repræsentantskabsmødet: Bestyrelsen: - Formand Ib Jensen - Næstformand Åse Hansen - nyvalgt - Bestyrelsesmedlem Torben Sonne - Bestyrelsesmedlem Jørgen Dürr - Bestyrelsesmedlem Thomas Egesborg Pedersen - Bestyrelsesmedlem Bernt Jensen genvalgt - Bestyrelsesmedlem Jan Dittmer nyvalgt - Bestyrelsesmedlem Børge Eriksen nyvalgt - Bestyrelsesmedlem John Milbo nyvalgt Forretningsudvalget: - Formand Ib Jensen - Næstformand Åse Hansen - Bestyrelsesrepræsentant Bernt Jensen ASF-Dansk Folkehjælp byder velkommen til alle nye bestyrelsesmedlemmer. 5

8 Danish De-mining Group får kulturpris Der ligger 110 millioner landminer i nuværende og tidligere krigsområder kloden over. Hvert 22. minut bliver et menneske dræbt eller lemlæstet af en mine. Det koster omkring 20 kroner at producere en mine, men det koster at fjerne og uskadeliggøre en mine. At fjerne ti miner fra et område, der giver adgang til vand, kan være nok til, at en landsby kan fungere normalt. Nok til, at beboerne kan vende hjem og leve et trygt liv. En tilværelse uden skrækken for, at børn eller andre kan blive invalideret eller dræbt, fordi de færdes på en jord forpestet af miner. På Dansk El-Forbunds senest afholdte kongres blev 2 organisationer tildelt forbundets kulturpris. Kulturprisen blev stiftet i 1979 i forbindelse med Dansk El-forbunds 75-års jubilæum. Den ene af de to organisationer, der modtog kulturprisen var Danish De-mining Group, der blev tildelt kroner. I motivationen for at give kulturpriserne til Danish De-mining Group og Danmark mod Landminer blev der peget på problemerne med landminer, der ikke er et område, der har pressens bevågenhed, men et område, hvor Danmark er førende i forhold til at rydde op efter krigens rædsler. Dansk El-Forbund har med kulturpriserne til de 2 organisationer villet sætte fokus på landminerne, og ønsket at understrege vigtigheden af at få rettet politikeres, befolkningens og pressens opmærksomhed mod problemet og at understrege, at bevillingen gives til at fjerne landminer, således at der kan blive fred i krigshærgede områder, så befolkningerne kan komme videre. Dansk El-Forbund opfordrede samtidigt den danske regering til at øge bevillingerne til fjernelse af landminer i Afrika, Asien, Mellemøsten, Mellemamerika, på Balkan og alle andre steder, hvor der ligger landminer. Danish De-mining Group blev etableret gennem et samarbejde mellem ASF-Dansk Folkehjælp, Caritas Danmark og Dansk Flygtningehjælp. Konsortiet blev dannet i 1998, fordi der på det tidspunkt ikke fandtes en dansk humanitær minerydningsorganisation, og behovet for en sådan var helt åbenlys. I år 2000 blev UNICEF Danmark optaget i konsortiet. De humanitære organisationer har ofte været nødsaget til at indstille eller begrænse deres aktiviteter på grund af miner i de områder, hvor der var planlagt hjælpearbejde. Der var derfor et stort behov for en dansk humanitær minerydningsorganisation, hvis ressourcer organisationerne selv kunne råde over. Der var ligeledes en politisk interesse i, at der blev udviklet en dansk kapacitet inden for dette felt og det er der i dag. Danish De-mining Group samarbejder med det danske forsvar, som igennem det etablerede Danish De-mining Centre (også kaldet DANDEC) bidrager med personel, materiel og viden om minerydning. Danish De-mining Group samarbejder tillige med andre relevante organisationer og institutioner. Minerydning er en del af det humanitære hjælpearbejde og naturligt placeret mellem nødhjælp, konvojkørsel, oprettelse af flygtningelejre og det udviklingsarbejde, der normalt følger efter en konflikt minerydning befinder sig i en gråzone mellem krig og fred. Humanitær minerydning skal være hjælp til selvhjælp, således at en befolkning kan genskabe en hverdag med alt, hvad det indebærer så som at dyrke afgrøder, hente vand, samle brændsel og passe husdyr, ligesom der skal være mulighed for børns leg. Derudover skal minerydning også skabe forudsætninger for, at udviklingsbistand kan nå en befolkning, således at skoler, sundhedsvæsen og infrastruktur i bred forstand kan genopbygges, Når der tales om humanitær minerydning dækker indsatsen et bredt spektrum af arbejdsopgaver: dataindsamling undersøgelse af landområder afmærkning af minefarlige om råder oplysningskampagner minerydning fjernelse og bortsprængning af ueksploderet ammunition hjælp til mineofre overvågning af den samfund- Hvad er Danida? Danida er en forkortelse af Danish International Development Assistance, som oversat til dansk betyder: Dansk International Udviklingsbistand. Den første lov om dansk udviklingsbistand blev vedtaget i 1962, samtidigt med, at man oprettede et sekretariat for området. Dette sekretariat fik i 1963 navnet Danida. Danida er ikke et offentligt firma, men blot en betegnelse for de aktiviteter i Udenrigsministeriet, der omhandler Danmarks samarbejde med udviklingslandene. 6

9 Hvor meget giver Danmark i ulandsbistand? FN anbefaler, at de rige lande giver 0,7 % af landets BNI (bruttonationalindkomst = landets samlede indtjening) til ulandsbistand. Danmark har hidtil givet 1% af BNI og har dermed været det land i verden, der giver relativt mest i ulandsbistand. I 2002 brugte Danmark 11,9 milliarder kr. på den samlede ulandsbistand, heraf gik 7,5% til de danske ulandsorganisationer. Da VK-regeringen trådte til i november 2001, besluttede den - med støtte fra Dansk Folkeparti - at skære 1,5 milliarder i ulandsbistanden og miljøbistanden fra Det betyder, at der i 2003 kun er budgetteret med 11,59 milliarder kr., og at bistanden ikke længere skal udgøre 1% af BNI, men skal forhandles fra år til år. søkonomiske effekt af rydningen Humanitær minerydning er en systematisk søgning og fjernelse af miner. Man går systematisk til værks, fordi problemets omfang og udstrækning meget sjældent er kortlagt. Problemet skal indkredses, defineres og synliggøres forinden der kan anvises og gennemføres en løsning. Dette medfører, at en struktureret indsamling af data er nødvendig. - Ikke blot om mineulykker, minerede områder og de områder, der er forurenet med ueksploderet ammunition, men det er også nødvendigt at indsamle samfundsøkonomiske oplysninger om det enkelte lokalsamfund med henblik på at vægte indsatsen mest fornuftigt. - Organisationen søger med andre ord at skaffe et præcist vidensgrundlag via dataindsamling og undersøgelse af landområder. Hvor kommer pengene fra? Alle, der betaler skat og moms i Danmark er med til at betale til ulandsbistanden, som er en del af den samlede finanslov, der hvert år vedtages af Folketinget. Danish De-mining Groups indsats sker efter en prioritering. Denne prioritering foretages på baggrund af ulykkesstatistikker og samfundsøkonomiske data om området. Kriterierne i en udvælgelse sker altid på baggrund af en vurdering af den samfundsøkonomiske nytte af at rydde et område og antallet af ulykker i det pågældende område. Hvad den samfundsøkonomiske nytte angår prioriteres generelt efter en slags behovspyramide. Områder, der vil blive anvendt til beboelse rangerer højest på prioriteringslisten. Dernæst kommer områder, der er nødvendige for livets opretholdelse f.eks. områder, der er vigtige for adgang til vand og dyrkning af afgrøder og græsning af dyr. Tredje prioritet får infrastruktur i bred forstand. Denne afvejning og prioritering er imidlertid sjældent entydig den afhænger af fokus. Rydning af minefelter, der gør, at en vigtig transportvej igen kan bruges har en positiv samfundsøkonomisk effekt for et land som helhed. De forskellige lokalsamfund i området får derimod ikke nødvendigvis gavn af den ryddede vej. - Lokale og nationale myndigheders ønsker spiller også ind. De værktøjer, som Danish De-mining Group benytter sig af ved minerydning er manuelle mineryddere mekaniske enheder minehunde Der er fordele og ulemper ved alle værktøjstyper: Den manuelle rydning er pålidelig, men forholdsvis langsom. Mekaniske enheder og minehunde er hurtige, men knapt så pålidelige. Danish De-mining Group opererer p.t. blandt andet i Ingusjetien/Tjetjenien, Afghanistan, Sri Lanka og Somaliland. Organisationen har besluttet at kulturprisen skal bruges til fordel for projekter i Somaliland. ASF-Dansk Folkehjælp ser med glæde på Dansk-Elforbunds påskønnelse af Danish De-mining Groups arbejde, og vi er stolte af, at Dansk El-Forbund har valgt at støtte en organisation, som ASF-Dansk Folkehjælp har været med til at stifte. Danish De-mining Group ønskes til lykke med prisen! Til hvilke lande giver Danida penge? Hovedparten af den danske bistand gives til de såkaldte programsamarbejdslande. Disse lande udpeges med hensyntagen til bl.a.: landets egne planer for udvikling og evne til at drage nytte af bistanden, mulighederne for i en dialog med landet at fremme bæredygtig udvikling til gavn for den fattigste del af befolkningen, muligheden for fremme af demokratisering og respekt for menneskerettigheder samt mulighed for dansk erhvervslivs deltagelse i dele af arbejdet. Danida har p.t. 15 programsamarbejdslande; Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia. I 2002 trak man 3 lande bort fra listen på grund af negativ politisk udvikling i landet. I Eritrea var det kort fortalt fordi regeringen fængslede medlemmer fra et oppositionsparti til det siddende styre, og fordi regeringen ikke udviste vilje til at overgå til den demokratiske proces. I Malawi har der ikke været mulighed for at få tilstrækkelig dokumentation og regnskab for, hvad pengene er brugt til. Zimbabwe har gennem de seneste år udviklet en lovløshed, der betød, at hundredvis af landbrugsfarme blev besat og mord og lemlæstelse blev begået uden politiets indgriben. Desuden synes landet at være på vej mod en økonomisk kollaps. Desuden gives der hjælp til mindre projekter i yderligere ca. 60 ulande. Her udføres arbejdet af NGO er. 7

10 RBF støtter ASF-Dansk Folkehjælp Som del af den internationale arbejderbevægelse og som et forbund med mange medlemmer af anden etnisk oprindelse end dansk finder RBF det naturligt at støtte internationalt hjælpearbejde RBF organiserer den danske hotel- og restaurationsbranche. Ønsker du oplysning om branchen, dens uddannelser, løn- og arbejdsforhold m.v., så kontakt: RestaurationsBranchens Forbund, Thoravej 29-33, 2400 København NV. Tlf Se også vores hjemmeside Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9, 1211 København K En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som ASF Dansk Folkehjælp yder og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt. Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen. SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud. For ASF Dansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers ikke ville modtage undervisning. Og meget andet. Solidaritet betyder at holde sammen. For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi ASF Dansk Folkehjælp. De medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet. 8

11 Stoffers indlæg Stoffer en lille kanin, som ikke har haft så meget medvind gennem livet. Han bor i dag i Holbæk, hvor han hos folkene i ASF-Dansk Folkehjælps genbrugsbutik får god pleje og hjælp i dagligdagen. Stoffer har mange lidelsesfæller rundt om i landet. For at hjælpe dem med husly og lidt støtte har vi tilladt, at han her i bladet får lov til at skrive lidt om hans liv, så læserne måske får lyst til at hjælpe ham med at hjælpe andre hjemløse og stofmisbrugere. Stoffer giver interview Dav, jeg hedder Stoffer altså, det vil sige ikke sådan rigtigt, men det kalder mine venner i ASF Dansk Folkehjælp mig. Ja, altså egentligt er jeg lidt stolt over at kunne få min helt egen spalteplads i sådan et rigtigt blad. Jeg er 29 år altså, og jeg kan lige så godt fortælle sandheden, jeg er tidligere narkoman, og det har jeg altså været siden jeg var omkring 17. Nu er jeg på metadon, og det er s'gu meget godt. Jeg får det af lægen, så slipper jeg for at skulle lave noget kriminelt for at skaffe penge til et fix. Nå, ja, altså helt godt er det nu ikke, for metadon giver ikke det samme sus, og desuden skal jeg nu trappes ned i metadon. Det er jo også meget godt, men det gør mig altså rigtigt bange, fordi hvad så?, kan jeg klare mig uden metadon?, kan jeg holde mig oppe?, kan jeg holde mig fra stofferne og hvem vil være der til at støtte mig? Måske hjælper mine venner i ASF mig de har fortalt, at de er ved at lave et værested og nat-herberg i Holbæk, som de kalder Projekt Hjemløs og de siger, de gerne vil hjælpe mig. De er nu meget søde, og de er altså også rigtigt gode at snakke med. Nogle gange føles det altså næsten, som om de godt kan lide mig, som den jeg er tror I også, de kan det? Mine venner i ASF har for resten lavet en model af mig nede i deres butik "Genbrug med stil", og den kan købes for kun 100,- kr. og så porto, hvis den skal sendes. Man kan også tegne et sponsorat for 500,- kr. om året, så får man også en model af mig og et fint stykke papir på det, men det kan du ringe til butikken tlf og høre mere om. Alle pengene går til "Stoffers Fanklub" til ekstra sjov på værestedet. Det er altså lidt underligt allerede at være fotomodel og have egen fanklub Hilsen fra Stoffer Du kan høre mere fra Stoffer i næste nummer 9

12 Topkarakter til ALKA Ham ville jeg gerne ha som svigersøn! HEIDI PALM BALLERUP Min søn var ude for et grimt overfald og fik bl.a. stjålet penge og mobiltelefon. Hos ALKA fik vi en helt fantastisk behandling fra en medarbejder, der selv havde oplevet det samme. På tilfredshedsskalaen giver jeg ham og ALKA topkarakter - og jeg ville da ikke ha noget mod at få ham som svigersøn! Flyttede hus, indbo og bil Sparede over 3000 kr. på bilforsikringen. FRANK WILLUM SØRENSEN ØLSTYKKE Man bliver ikke behandlet lige godt alle steder, når man har en skade. Mine forældre havde omtalt ALKA positivt, og jeg fik lyst til at vide hvad de kunne tilbyde. Det endte med at vi flyttede både hus-, indbo- og vores to bilforsikringer til ALKA. Alene på bilerne sparede jeg over 3000 kr. om året. En solstrålehistorie Fik sommerhus for besparelsen. POUL JOHANSEN TÅSTRUP Vi havde hørt om ALKAs fordele for forbundsmedlemmer, og da min kone er medlem af HK ville vi høre, hvad ALKA kunne tilbyde. Vores bilforsikring koster 9299 kr. om året, men ALKA skulle kun have 5885 kr. Besparelsen går til at leje sommerhus i Sønderjylland i ferien. Det kan man da kalde en solstrålehistorie! Sparede flere tusinde kroner Råd til ekstra rejse med ALKA Rejseforsikring. KIRSTEN ANDERSEN OG CARL HANSEN, GRENÅ Vi rejser meget, så rejseforsikring er en dyr post på feriebudgettet. Derfor blev vi meget imponerede over ALKAs Afbestillingsog Rejseforsikring. Vi sparer flere tusinde kroner om året, blot på denne forsikring. Med dén besparelse er der næsten råd til en rejse ekstra! Winther s April 2002 Sumløs dækning hos ALKA LISBETH MAURITZEN OG EVEN CHRISTIANSEN MERN Aldrig mere underforsikret. ALKA løser problemet TOVE NIELSEN KØBENHAVN Ø Det er svært at sætte den rigtige værdi på indboet. Når den ene synes noget er værdifuldt, er den anden straks uenig. Vi har nok været underforsikrede, før vi kom til ALKA. Her får vi som forbundsmedlemmer en sumløs dækning af indboet. Nu behøver vi aldrig mere spekulere på om vi er underforsikrede. Tak til ALKA for fin behandling Efter en omfattende vandskade var madrasser, dyner og sengetøj gennemvædet. Jeg ringede til ALKA og samme dag blev alt vådt fjernet og en tørremaskine opsat. Tre dage efter fik jeg alt tilbage, tørret og renset, plus en check for det beskadigede. Jeg føler mig meget fint behandlet hos ALKA - man er jo noget fortvivlet, når den slags sker. Al ka trænge til lidt godt selskab. Kunne du trænge til et nyt forsikringsselskab? Så prøv ALKA. Ring og få et godt tilbud på tlf Er du medlem af HK, Dansk Metal, TIB, SiD, DFF, Frisørerne, DEF, NNF eller KAD, og har du den kollektive ulykkesforsikring via forbundet, så har du ret til forsikringsfordele hos ALKA. Og man kan vel altid bruge lidt godt selskab? ALKA forsikring 10

13 Ud på bølgerne for 25 år i træk sejlads på Lillebælt ASF-Dansk Folkehjælp, Fredericia afdeling afholdt for 25. år i træk Grundlovsfest, hvor man sædvanen tro arrangerede sejltur for ældre handicappede. Arrangementet blev gennemført i samarbejde med Fredericia Motorbådsklub og Lions Club. ASF Dansk Folkehjælps båd De asede og masede den torsdag i Fredericia. For 25. år i træk kunne vores lokale afdeling byde 100 handicappede pensionister velkommen om bord i de flotte motorbåde, som Fredericia Motorbådsklub på dagen stillede til rådighed. Tre mand skulle der til for at få kørestolene over rælingen på den store motorbåd. Men af sted kom både pensionister og mange frivillige fra lokalafdelingen. Fredericia Garden indledte dagens arrangement på lystbådehavnen med musik, og lidt efter talte Henning Due Lorentzen, formanden for Fredericia Kommunes social- og arbejdsmarkedsudvalg Henning Due Lorentzen havde De ældre på vej i bådene stor ros med fra kommunen til de foreninger, som nu i 25 år har gennemført sejladsen. Han mente, at det var et skoleeksempel på frivillighedens kræfter, når man igen og igen på tværs af foreninger lokalt var i stand til at samle fælles kræfter til denne aktivitet. Som Henning Due Lorentzen sagde "Fredericia er omgivet af Hjælpere ankommer vand, men langt de fleste borgere i vor by får alligevel sjældent mulighed for at opleve det våde element - Især ikke de ældre handicappede kørestolsbrugere får denne mulighed". ASF-Dansk Folkehjælps mange frivillige stod fra morgenstunden klar til at forberede dagen. Om formiddagen blev telt og scene opsat, således at man ved middagstid var klar til at modtage de mange ældre handicappede. Det var en fornøjelse at se, hvor vel tilrettelagt lokalafdelingen havde planlagt hele dagen. De sidste briefinger til de mange frivillige blev givet efterhånden som de ankom i de hold, de i forvejen var tildelt at være i. Mindre end en time tog det at fordele de mange ældre i de mere end 15 store motorbåde, som deltog i sejladsen. Og da de ældre først var kommet på plads, kunne man tydeligt i ansigterne læse glæden over igen at være på vandet. Julemanden udeblev heller ikke Også julemanden var der på dagen. Formand Niels Jensen sprang i julemandsdragten og mødte de øvrige motorbåde på vandet, hvor der blev udleveret gaver til alle deltagere. Også en vandgang blev det til, inden man returnerede til Fredericia Havn. ASF-Dansk Folkehjælp takker lokalafdelingen for et flot arrangement, som de med rette kan være stolte af. 11

14 Erik Nielsen, LO's åbningstale ved ASF-Dansk Folkehjælps repræsentantskabsmøde den 15. juni 2003 i Vejle Tak for invitationen til at tale her ved ASF-Dansk Folkehjælps repræsentantskabsmøde. Den verden, som omgiver os, er i dag præget af store forandringer og modsætninger. Globalt oplever vi i dag grundlæggende forskelle i værdier og holdninger mellem de forskellige kontinenter i verden, som medvirker til økonomisk og politisk ustabilitet. Ikke mindst mellem hovedparten af Europa og Bush-regeringen i USA. Det drejer sig selvfølgelig i første omgang om hele tilgangen til konflikten i Irak, hvor USA's behov for at sætte militær magt bag præsident Bush's nye doktrin om militær anvendelse til forebyggelse af terrorisme blev taget i anvendelse. At USA har problemer med at dokumentere grundlaget for krigen understreger - for mig - jo blot, at der var en bagvedliggende dagsorden for krigen, men også på det handels- og udviklingspolitiske område er der i dag store uenigheder mellem Europa og USA. En anden konfliktpol er der mellem nord og syd, hvor den økonomiske ulighed i dag forøges mellem udviklingslande og de industrialiserede lande. Det centrale punkt er her markedsadgangen til landene i nord. De nuværende WTO-forhandlinger, der skal føre frem til en aftale i Cancun om blandt andet bedre markedsadgang for udviklingslandene, har store problemer med at nå et resultat, og alle de centrale aktører i WTO har i dag travlt med at nedtone forventninger til det endelige resultat. En manglende løsning på udviklingslandenes adgang til markeder i Europa og USA vil for mig at se kun skabe flere konflikter i en i forvejen ulig verden. Vi er i det paradoks, at siden begyndelsen af 90'erne har vi fået mere demokrati, nye stater er blevet dannet på asken af den kolde krigs ophør. Det gælder Europa, Centralasien og Afrika. Men i kølvandet på mere demokrati er opstået en lang række lokale konflikter, som det internationale samfund ikke har været i stand til at tackle. Jeg kan blot nævne konflikten i Congo, Rwanda, Burundi og Balkan som et andet eksempel. Disse Konflikter har alle haft store menneskelige konsekvenser, og det internationale samfund har været alt for passivt. For LO og fagbevægelsens udkigspost er der derfor behov for et stærkt internationalt samfund - og ikke mindste et stærkt EU, som kan afbalancere den amerikanske dominans på den internationale scene. Der er for mig ingen tvivl om, at den Hvad er målet med ulandsbistanden? Bekæmpelse af fattigdom er og har altid været det vigtigste mål for dansk ulandsbistand. I alle dansk støttede aktiviteter tages der hensyn til flere forskellige aspekter, så som kønsfordeling hensynet til kvinder, hensynet til miljøet og styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. internationale sikkerhed er et fælles anliggende, og at Europa og USA er gensidigt afhængige af hinanden på dette område. I såvel denne sag som i de øvrige globale udfordringer kan problemerne kun løses i et globalt fællesskab, men EU må påtage sig den nødvendige hovedrolle. Behovet for international solidaritet er således stadig stærkt påkrævet. Arbejderbevægelsen, som ASF- Dansk Folkehjælp jo er en del af, vedkender sig denne forpligtelse og er aktiv på flere fronter. ASF- Dansk Folkehjælps omfattende internationale aktiviteter vidner om et stor engagement, men også om den konfliktfyldte verden, vi lever i. Der er et stigende behov for nødhjælp - og deraf følgende også et stort behov for genopbygningsbistand. I sin såkaldte nyorientering på det udenrigspolitiske område har den borgerlige regering fokuseret på, at flygtningeindsatsen skal prioriteres i nærområderne. Det er en fornuftig tilgang til flygtningespørgsmålet, og da Udenrigsministeriet har truffet beslutning om, at selve indsatsen skal foregå i tilknytning til de danske programsamarbejdslande, er der endnu mere logik i beslutningen. Men hvad vi oplever er, at den borgerlige regering ønsker at finansiere udgifterne til indsatsen via bevillingen til udviklingsbistanden. Hermed fjerner man midler fra det langsigtede udviklingsperspektiv for at løse mere akutte problemer, og det er uacceptabelt. 12

15 Hvordan fordeles ulandsbistanden? Ulandsbistand kan gives som multilateral støtte (midlerne gives til internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken og EU, som derefter fordeler pengene) eller som bilateral støtte (midlerne sendes direkte fra Danmark til modtagerlandet). Den bilaterale støtte kan have mange former, f.eks.: Sektorprogrammer for bestemte områder så som sundhed, landbrug eller miljø, mindre projekter udført af NGOer (Non-Governmental-Organisations = ikke-statslige organisationer). Hvad er målet med ulandsbistanden? Bekæmpelse af fattigdom er og har altid været det vigtigste mål for dansk ulandsbistand. I alle dansk støttede aktiviteter tages der hensyn til flere forskellige aspekter, så som kønsfordeling hensynet til kvinder, hensynet til miljøet og styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. En indsats i nærområderne må heller aldrig føre til, at Danmark ikke opfylder sine internationale forpligtelser over for flygtninge. Med den flygtningepolitik, som regeringen fører, er der et stort behov for at holde øje med, at det ikke sker. ASF-Dansk Folkehjælp er en naturlig og nødvendig samarbejdspartner i arbejderbevægelsens humanitære og internationale arbejde. I har internationale aktiviteter i flere regioner, og det, der især kendetegner jeres arbejde, er de steder, I vælger at operere. Det er ikke de fancy steder, der har mediernes bevågenhed. Det er ofte de steder, hvor det er vanskeligt at arbejde, og hvor succesen ikke er givet på forhånd. Lad mig blot nævne Kaliningrad, Tjernobyl og Afghanistan, hvor I fastholdt aktiviteter - selv i den værste periode under Taliban-styret og Kaukasus. Denne tilgang til jeres internationale aktiviteter var måske også årsagen til, at I valgte ikke at deltage i nødhjælpsarbejdet i Irak. Og vi har jo også konstateret, at der allerede er rigelig med velmenende organisationer, der står i kø for at gøre en indsats. Men desværre er der ikke udsigt til, at behovet for nødhjælp og genopbygningsbistand i almindelighed bliver mindre i den kommende tid. Så der er i fremtiden god grund til at skærpe profilen og indsatsen overfor både offentligheden og Udenrigsministeriet. Med den borgerlige regerings politik på det udenrigspolitiske område er der generelt et behov for, at vi skærper profilen. De sidste ugers ideologiske angreb på fagbevægelsens bistandsaktiviteter er muligvis afdæmpede på nuværende tidspunkt, men holdningen er usvækket hos de kræfter i regeringen, som ønsker fagbevægelsen afskåret fra at støtte de demokratiske kræfter i udviklingslandene. Der er således god grund til, at vi udbygger, forstærker og intensiverer samarbejdet - ikke blot mellem ASF-Dansk Folkehjælp og LO, men med hele LO-fællesskabets internationale aktører. ASF-Dansk Folkehjælp har mange forcer, der kan bidrage til en samlet forstærket indsats. Jeres vidt forgrenede lokalnet er uvurderligt i den folkelige forankring af vores indsats. Det kan på glimrende vis udnyttes i et samarbejde med LO og fagbevægelsens lokalstruktur. Jeg håber, at vi i fællesskab kan udnytte vores ressourcer til gavn for arbejdet såvel nationalt som internationalt. Tak for ordet. Erik Nielsen, konsulent i LO s ledelsessekretariat Til hvilke lande giver Danida penge? Hovedparten af den danske bistand gives til de såkaldte programsamarbejdslande. Disse lande udpeges med hensyntagen til bl.a.: landets egne planer for udvikling og evne til at drage nytte af bistanden, mulighederne for i en dialog med landet at fremme bæredygtig udvikling til gavn for den fattigste del af befolkningen, muligheden for fremme af demokratisering og respekt for menneskerettigheder samt mulighed for dansk erhvervslivs deltagelse i dele af arbejdet. Danida har p.t. 15 programsamarbejdslande; Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia. I 2002 trak man 3 lande bort fra listen på grund af negativ politisk udvikling i landet. I Eritrea var det kort fortalt fordi regeringen fængslede medlemmer fra et oppositionsparti til det siddende styre, og fordi regeringen ikke udviste vilje til at overgå til den demokratiske proces. I Malawi har der ikke været mulighed for at få tilstrækkelig dokumentation og regnskab for, hvad pengene er brugt til. Zimbabwe har gennem de seneste år udviklet en lovløshed, der betød, at hundredvis af landbrugsfarme blev besat og mord og lemlæstelse blev begået uden politiets indgriben. Desuden synes landet at være på vej mod en økonomisk kollaps. Desuden gives der hjælp til mindre projekter i yderligere ca. 60 ulande. Her udføres arbejdet af NGO er. Vidste du? At omkring mennesker - eller halvdelen af jordens befolkning må klare sig for mindre end 15 kr. om dagen. Til sammenligning får en dansk malkeko 15 kr. om dagen i EUtilskud. 13

16 Vi støtter Folkehjælp og ASF-Dansk Folkehjælps humanitære arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp Sydjyllandskredsen - når det gælder: Førstehjælp Socialt Hjælpearbejde Kurser Vagter Lejre Internationalt hjælpearbejde Distrikt Århus Amt Tlf: Fax: Kredsformand: Børge Eriksen Tlf/fax: Kredskasserer: Holger Christiansen Tlf.: dit netværk NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET 14

17 Copenhagen International School laver opgave om ASF-Dansk Folkehjælp Fire femte klasse-elever - Katharina, Alice Daniel og Brian - fra Copenhagen International School har arbejdet med ASF-Dansk Folkehjælp som emne. Hvert år udvælger Copenhagen International School skolefag, hvormed begge skolens 5. klasser arbejder. Klasserne deles op i 12 grupper med 3 4 elever i hver gruppe. Et år kan faget være af videnskabelig karakter, det følgende år af social karakter, så igen af videnskabelig karakter, og sådan fortsætter det. I år var faget af social karakter med det afgrænsede emne, der hedder humanitære organisationer - eller som de kaldte det "Børn hjælper børn". Hovedemnet var børn og hvordan humanitære organisationer tilgodeser børns behov på forskellige måder. Alle grupperne skulle lave et lille projekt omkring UNICEF. Herudover arbejdede grupperne med forskellige organisationer, og kom med forslag til, hvordan netop deres projekt skulle præsenteres. Hver gruppe skulle komme med et mundtligt indlæg af 5 til 8 minutters varighed. Det færdige resultat Fremlæggelse med musical Den 29. april, hvor projekterne skulle fremlægges, blev der opført en musical, hvor bl.a. nogle musikstykker var lavet af grupperne, og der blev sunget en sang, der hed "Give a Little Love". Efter forestillingen stod eleverne ved deres stande, hvor de var parate til at svare på spørgsmål om deres specielle organisation, og mange grupper indsamlede penge til støtte for netop deres organisation. Gruppernes projekter blev præsenteret over to dage for hele skolen samt gæster udefra, og der var besøgende lige fra 3 til 85 år, der på denne måde kunne lære mere om humanitære organisationer. Bog om ASF-Dansk Folkehjælp Brian, Katharina, Alice og Daniel lærte en masse om ASF-Dansk Folkehjælp. Deres projekt indeholdt en stor bog, en tidslinie, et slideshow, en sang, hvor de selv havde skrevet teksten til "Whole Again" af Atomic Kitten samt brochurer. Gruppen indsamlede desuden penge til ASF-Dansk Folkehjælp. På spørgsmål fra de besøgende om, hvorfor de netop skulle støtte ASF-Dansk Folkehjælp, fortalte gruppen dem om, hvordan ASF- Dansk Folkehjælp hjælper over hele verden på forskellige måder ikke kun med medicin og fødevarer. De fortalte med så stort engagement, at de næsten genopbyggede og rekonstruerede flygtningenes hjem. Projektet var hårdt arbejde. Og her er nogle af de tanker, som eleverne gjorde sig, da de arbejdede med ASF-Dansk Folkehjælp: Brian: "Jeg fik lært, at ASF-Dansk Folkehjælp hjælper i mange Udstillingen forberedes lande. Det gør mig mere villig til at støtte med penge. Jeg vil fortælle andre om ASF-Dansk Folkehjælp og om, hvordan de hjælper på forskellige måder". Alice: "Nu ved jeg, at mange mennesker hjælper de uheldige mennesker, der lever under fattige kår. Tidligere havde jeg ingen idé om, hvad disse organisationer gør, og jeg tænkte ikke på, at de er så nødvendige, men nu ved jeg, at de hjælper MEGET". Katharina: "Nu, hvor jeg har lært så meget om ASF-Dansk Folkehjælp og humanitære organisationer, er jeg mere interesseret i humanitære organisationer og de forhold, mange mennesker lever under. Selv om arbejdet med dette projekt har været hårdt og trættende, tror jeg afgjort, at jeg har fået noget ud af at gøre dette. Jeg lært ikke blot om disse humanitære organisationer, men også, hvordan man får et bedre samarbejde i en gruppe". Daniel: "Jeg har lært meget om ASF-Dansk Folkehjælp, f.eks. at mange mennesker bliver hjulpet, og at der stadig er megen armod og mange, der er meget fattige". 15

18 ASF-DANSK FOLKEHJÆLP STORSTRØMS KREDS For en fremtid i værdighed Næstved Præstø Maribo/Sakskøbing Sydlolland Nakskov KREDSFORMAND TLF Distrikt 6 Afdelingerne: BORNHOLM FAKSE MIDTLOLLAND NAKSKOV NYKØBING F. NÆSTVED MØN NORDFALSTER VORDINGBORG støtter ASF-Dansk Folkehjælps internationale nødhjælpsarbejde Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund 16

19 Den globale højskole - et tilbud til dig, der vil forandre verden Der er mange udfordringer i verden i dag. Uligheden mellem rige og fattige lande bliver stadigt større. Danske arbejdspladser flytter til udlandet, fordi lønnen er lavere og arbejdsforholdene dårligere. Krige og borgerkrige hærger mange steder. Og fundamentalisme og terrorisme gør hverdagen usikker for mennesker i alle egne. I den situation kan man vælge to veje. Man kan enten lukke øjnene og håbe, at problemerne forsvinder af sig selv eller i hvert fald ikke generer os danskere i vores lille smørhul alt for meget. Eller man kan smøge ærmerne op og engagere sig i at finde løsninger på de fælles problemer, vi står overfor. Den globale højskole er et nyt og spændende tilbud til dem, der har valgt det sidste alternativ. Bag initiativet står Esbjerg Højskole, og forstander Kim Mortensen forklarer om baggrunden: Arbejderbevægelsens højskoler har altid haft som deres vigtigste formål at engagere sig i og finde solidariske løsninger på de problemer, som samfundet står overfor. I dag er udfordringerne i langt større omfang end tidligere grænseoverskridende, og derfor ser vi den globale højskole som en helt naturlig udvikling af vores tilbud. Et forløb på den globale højskole kommer til at tage 20 uger. Heraf foregår de 14 uger på Esbjerg Højskole, hvor man bl.a. kommer rundt om emner som global kulturforståelse, internationalt humanitært og politisk samarbejde, fagbevægelsens globale rolle samt organisations- og projektledelse. Denne del af uddannelsen er selvsagt rettet mod det internationale, men elementerne kan også bruges i mange andre sammenhænge. De sidste 6 uger foregår som en individuel praktik i udlandet, hvor hver enkelt deltager bliver udstationeret i en organisation og får mulighed for at arbejde indenfor et område, hvor han eller hun kan bidrage konkret. Om praktikforløbene siger forstander Kim Mortensen: Vi lægger meget vægt på, at den globale højskole ikke kun bliver teori. Det er vigtigt at komme ud og opleve den globale virkelighed både for bedre at kunne forstå problemerne men selvfølgelig også for at kunne bidrage med konkrete løsninger. Derfor vil hvert enkelt praktikforløb blive afstemt i forhold til den enkelte deltager, så bygningsarbejderen f.eks. kommer til at arbejde med etableringen af en skole, gartneren med genplantning af skov, og fabriksarbejderen med opbygning af en lokal produktion. Tanken bag praktikforløbet er kort og godt, at alle har noget at bidrage med det handler bare om at finde de opgaver, der passer bedst til den enkelte. Forstander Kim Mortensen understreger, at højskolen er åben for alle uanset alder og baggrund, men han forklarer samtidig, hvorfor det særligt er unge faglige, som man gerne vil have fat i: Vi synes, at globaliseringen er et alt for vigtigt emne til at overlade kun til akademikere, politikere og professionelle organisationsfolk. Og samtidig ved vi, at det i høj grad er konkret faglig viden og indsats, som den fattige del af verden har brug for. Derfor er den globale højskole ikke mindst et forsøg på at få flere unge faglige til at engagere sig i internationalt arbejde. Det første hold på den globale højskole starter i januar 2003, og derefter starter et nyt hold hvert halve år. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Esbjerg Højskole på tlf eller 17

20 Dette er lederen, som Lolland-Falsters Folketidende bragte onsdag den 16. april dagen efter Max Simonsens død. Lederen er skrevet af Max's nære ven redaktør Torsten Elsvor. Torsten Elsvor har flere gange været udsendt af ASF-Dansk Folkehjælp og dækket både nationale og internationale begivenheder. Hjertebarnet for Torsten har især været organisationens "Aktion Tjernobylbørn", som Torsten har brugt megen tid på. Tekst: Torsten Elsvor, redaktør på Lolland-Falsters Folketidende Et underligt forår "Ensomheden og magtesløsheden florerer, arbejdsløsheden stiger, purunge piger bliver taget for butikstyveri i Nakskov og senest har politiet afsløret en ungdomsbande bestående af årige knægte, som med indbrud og tyveri har skabt utryghed i Sakskøbing. I Rudbjerg er en mor flygtet med sit ellers tvangsfjernede barn. De hjemløse er begyndt at dukke op med deres barnevogne i vejkanten. Der bliver flere familieløse, ensomme og angste blandt os. I Storstrøms Amt tumler man med planer om igen at flytte rundt på de fysisk og psykisk handicappede fra de Bo- og Naboskaber som ellers i sin tid var ekspertens absolutte løsning på de nedværdigende boforhold på storinstitutioner med 30 og 40 sengs-stuer. Nu vil man nedlægge de små og velfungerende Bo- og Naboskaber i Holeby og Nysted til fordel for et nyt og stort og sikkert rart byggeri i Maribo. Af økonomiske årsager. Men hvad med de menneskelige værdier og hensyn? Og så en krig oven i, som helt fjerner fokus fra alt det, vi herhjemme burde stå sammen om at få løst. Igennem mange år var vi stolte af vort sociale netværk. Vi pralede af det ude i den store verden. Vi leverede social know how til mange lande. I dag må vi konstatere, at maskerne i nettet er blevet store, og alt for mange falder igennem i vort velfærdssamfund. I dag kan folk dø i ensomhed og ligge i månedsvis, før de findes af et postbud, en vicevært eller en vinduespudser, som det for nyligt skete i Nakskov. I går døde en af mine bedste venner. Den bedste, jeg har haft. Vi kunne diskutere, så der "røg finker af panden", vi kunne le og græde sammen, komplimentere og skælde ud, men nede i grundsubstansen var vi dog enige i, at de stærke må tage vare om de svageste i samfundet. Ikke kun herhjemme, men også ude i verden. Han fulgte engageret med i alt - og specielt i landsdelens ve og vel, kaldte Folketidende for sin avis og glædede sig til det mere handy format, avisen skal komme i. Han nåede ikke at opleve det. Overskriften på denne leder er til gengæld hans. Han skrev den for et par uger siden, hvor jeg besøgte ham. Og han har givet inspiration også til indholdet. For i et og alt må livet handle om, at vi tager bedst muligt vare på hinanden. Det offentlige system er ikke i stand til at løse problemerne alene. De mange frivillige organisationer må give en hånd med, men vigtigst af alt må de mennesker, som har overskud til det engagere sig næstekærligt".

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Det bedste i verden er håb

Det bedste i verden er håb Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

NOTER FRA STRATEGIDAG

NOTER FRA STRATEGIDAG NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer 8 0 1 2 FO R U N E G I3 F U N G O D M A K K TI A V TA IT LO ET G S- U K N Æ G E R M E ED A LE LL M E M ER Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere