Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2003

Transkript

1 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2003 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige på det sociale felt

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Støtteform A: Økonomisk støtte til organisationernes 4 egne uddannelsesaktiviteter 2.1 Grundlag for evalueringen Geografisk fordeling Målgrupper og organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationernes øvrige kommentarer 9 3. Støtteform B: Åbent kursustilbud til frivillige Overordnede betragtninger Efterspørgsel efter kurserne Udmelding og visitering Tilmelding, afbud, gebyrer m.v Deltagernes alder og køn Deltagernes tilhørsforhold Deltagernes funktion i organisationerne Vurdering af kurserne Uddybende kommentarer Opsamling på støtteform B Støtteform C: Konsulentstøtte til realisering af kursusideer Dannelse og kompetenceudvikling Konsulentbistandens indhold Målgrupper, organisationstyper og geografisk fordeling Konsulentbistand til foreningerne Initiativer iværksat af støtteform C Pædagogisk baggrundsgruppe Undersøgelse af unges foreningsengagement Håndbog i kursusplanlægning Opdatering af eksisterende materialer Udvikling af fagligt beredskab Samlet vurdering af Uddannelsespuljen Bredde og dybde i støtteformerne Samarbejde og synergi 34 2

3 1. Indledning I denne rapport evaluerer vi Uddannelsespuljen for frivillige på det sociale felt i Evalueringsrapporten er den fjerde rapport siden Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde i 1999 overtog administrationen af Socialministeriets Uddannelsespulje. For at gøre det muligt at sammenligne evalueringen af Uddannelsespuljen i 2003 med de foregående år, har vi valgt at strukturere den foreliggende evalueringsrapport på samme måde som de foregående års rapporter. Evalueringsrapporterne om Uddannelsespuljen i 2000 (hvor puljens historie og struktur er beskrevet), 2001 og 2002 kan fortsat rekvireres hos Kontaktudvalgets sekretariat. Igen i 2003 blev Uddannelsespuljens økonomiske midler udmøntet i tre støtteformer, nemlig: A. Økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter B. Et åbent kursusudbud for frivillige C. Konsulentbistand til nye uddannelsesaktiviteter i de frivillige sociale organisationer Uddannelsesrådet havde besluttet følgende fordeling af puljens midler i 2003: 6 mio. kr. til økonomisk støtte gennem støtteform A 2,8 mio. kr. til åbent kursusudbud under støtteform B 1 mio. kr. til konsulentbistand under støtteform C I september 2002 blev Uddannelsespuljens retningslinjer og støtteformer meldt ud til de frivillige sociale organisationer. Ansøgningsfristen til støtteform A var 4. november Kursuskataloget med det åbne kursusudbud under støtteform B udkom i hhv. januar og august Tilbuddet om konsulentbistand under støtteform C var tilgængeligt for organisationerne gennem hele I rapporten beskriver vi resultater, erfaringer og konklusioner vedrørende de enkelte støtteformer for at give et billede af, hvordan midlerne under støtteformerne er blevet anvendt. Endvidere præsenterer vi også en række samlede betragtninger vedrørende de tre støtteformer (kapitel 5). De vedrører bl.a. synergieffekter de tre støtteformer i mellem og det pædagogiske udviklingsarbejde, som vi i 2003 har taget hul på i det konsulentteam, der har administreret Uddannelsespuljens tre støtteformer. 3

4 2. Støtteform A 2.1 Grundlag for evalueringen Kontaktudvalget modtog i 2003 i alt 210 ansøgninger (2002: 199) fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer. Heraf tilhørte 7 ansøgere ikke målgruppen for Uddannelsespuljen. 77 ansøgninger var fra organisationer og foreninger, som siden 2000 hvert år har ansøgt om støtte fra Uddannelsespuljen. Der er 47 ansøgere, der ikke tidligere har søgt i hhv. 2000, 2001 og Der blev i alt søgt om kr , hvilket er en stigning på kr i forhold til Det samlede bevillingsbeløb udgjorde kr (2002: kr ). Grundlaget for evalueringen er informationerne fra selve ansøgningerne til støtteform A og skemaerne til erfaringsopsamling, som organisationerne skal udfylde efter aktivitetens afholdelse. 66 % af skemaerne blev udfyldt og returneret til Kontaktudvalget. 2.2 Geografisk fordeling Tabel 2.1: Fordeling på landsdele Antal: Ansøgninger Bevillinger Jylland syd (Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amt) Jylland nord (Ringkøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands Amt) Fyn Lolland, Falster og Møn 6 4 Ansøgningsbeløb kr kr kr kr. Bevillingsbeløb kr kr kr kr. Andel af ansøgningsbeløbet 39,1 % 40,5 % 32,4 % 35,6 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 13,2 % 23,0 % 7,6 % 2,3 % 4

5 (Tabel 2.1 fortsat) Antal: Ansøgninger Bevillinger Sjælland (udenfor Storkøbenhavn) Storkøbenhavn Bornholm 2 1 Ansøgningsbeløb kr kr kr. Bevillingsbeløb kr kr kr. Andel af ansøgningsbeløbet 40,8 % 28,8 % 35,6 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 4,6 % 48,5 % 0,2 % Sammenlignet med 2002 er der især en stigning i antal ansøgninger (+ 11) og ansøgningsbeløb fra organisationer i Storkøbenhavn, mens der er mellem 3 og 6 flere ansøgninger fra de øvrige regioner. Kun organisationer hjemhørende på Lolland, Falster og Møn har sendt færre ansøgninger i 2003 end i Målgrupper og organisationstyper Antallet af ansøgninger fra de forskellige delmålgrupper er ca. det samme som i En undtagelse er dog gruppen Humanitært og kirkeligt socialt arbejde, hvor der er en stigning fra 14 til 22 ansøgninger. I gruppen Sygdom og handicap er det påfaldende, at antallet af ansøgninger kun er faldet med 2, mens det samlede ansøgningsbeløb er mere end 1 mio. kr. mindre end i

6 Tabel 2.2: Fordeling på målgrupper Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt soc. arb. Misbrug Antal: Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb kr kr kr kr. Bevillingsbeløb kr kr kr kr. Andel af ansøgningsbeløbet 30,3 % 83,0 % 36,6 % 25,5 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 17,3 % 2,5 % 16,1 % 11,2 % Oplysning og rådgivning Pensionister og ældre Sygdom og handicap Antal: Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb kr kr kr. Bevillingsbeløb kr kr kr. Andel af ansøgningsbeløbet 47,6 % 21,6 % 32,6 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 25,7 % 5,0 % 21,5 % 6

7 Tabel 2.3: Fordeling på organisationstyper Landsorganisationer Lokalafdelinger af landsorganisationer Lokale organisationer (inkl. frivilligcentraler o.l.) Antal: Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb kr kr kr. Bevillingsbeløb kr kr kr. Andel af ansøgningsbeløbet 30,2 % 29,4 % 49,0 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 57,9 % 12,3 % 29,3 % Frivilligcentraler, Selvhjælpsgrupper o.l. Antal: Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb Bevillingsbeløb Andel af ansøgningsbeløbet kr kr. 55,0 % Andel af det samlede bevillingsbeløb i støtteform A 19,0 % Sammenlignet med 2002 er der ingen større forskelle ved fordelingen på organisationstyper. 7

8 2.4 Aktiviteter I alt 158 ansøgere har i 2003 (2002: 154) modtaget en bevilling til en eller flere uddannelsesaktivitet(er) i deres organisation. Samlet blev der støttet ca. 300 forskellige aktiviteter. Deltagere Ifølge de returnerede erfaringsopsamlingsskemaer var der i alt deltagere på de forskellige kurser. Deltagerne fordeler sig således på køn: Samlet deltagerantal: Kvinder: (72%) Mænd: (28%) Fordeling mellem frivillige, ansatte og andre (dvs. kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige) ser således ud: Frivillige: (90,8 %) Ansatte: 373 (8,3 %) Andre: 40 (0,9 %) Varighed I 2003 blev ca. 47 % af aktiviteterne afviklet på en aften, en halv eller en hel dag, mens 53 % varer 2 dage, 1 weekend eller længere og med en eller flere overnatninger i langt de fleste tilfælde. Det er den samme fordeling som i Emneprofil Halvdelen af ansøgerne har tidligere gennemført en aktivitet med det samme eller et lignende emne, for den anden halvdel har der været tale om nye emner og aktiviteter. 2.5 Arbejdsformer I løbet af de første år med støtteform A var arbejdsformerne på kurserne mest foredrag/oplæg, debat og i begrænset omfang gruppearbejde. I 2003 kan der iagttages en langt større variation i arbejdsformer. Der er især rollespil og konkrete case-analyser og i større omfang gruppearbejde, som indgår i undervisningen. Der arbejdes også mere med video, og der er ligeledes en tendens til at inddrage musik og fysiske (samarbejds-)øvelser i nogle af kurserne. Den større variation i arbejdsformer er deltagerne meget glade for. De er engageret i de forskellige øvelser og diskuterer livligt. Desuden understreger organisationerne i deres erfaringsopsamlingsskema, at: Arbejdsformernes vekselvirkning er meget vigtig for kursets succes Underviserne med meget få undtagelser har været gode 8

9 Undervisningen har givet de frivillige ny indsigt generelt såvel som i forhold til deres praktiske arbejde. 2.6 Økonomi Der blev givet det fulde ansøgningsbeløb til 54 organisationer, mens 104 har fået bevilliget et tilskud. Bevillingsbeløbene ligger mellem 500 kr. og kr. De høje bevillingsbeløb blev givet til organisationer, der arrangerer flere aktiviteter eller samarbejdsaktiviteter med andre organisationer, og til landsdækkende organisationer. Bevillingsstørrelser Antallet af bevillinger i forhold til bevillingsbeløb fordeler sig således: 38 bevillinger har et bevillingsbeløb på op til kr bevillinger har et bevillingsbeløb på mellem kr bevillinger har et bevillingsbeløb på mellem kr bevillinger har et bevillingsbeløb på højere end kr Forskellen i forhold til 2002 er, at der er flere tilskud op til kr og færre tilskud mellem kr Dette hænger sammen med at det samlede bevillingsbeløb, der var til rådighed til fordeling i 2003, var mere end kr lavere end i Organisationernes egne bidrag Cirka 55 % af organisationerne (samme andel som i 2002) har selv bidraget økonomisk til aktiviteten med følgende beløb: 30 organisationer har selv bidraget med under kr organisationer har selv bidraget med mellem kr organisationer har selv bidraget med mellem kr organisationer har selv bidraget med mellem kr organisation har selv bidraget med kr organisation har selv bidraget med kr I alt har organisationerne selv bidraget med kr kr. (2002: kr ). Som i de forrige år er det især udgifter til deltagernes transport, som organisationerne bidrager til. Det gælder specielt for landsdækkende organisationer, men også for organisationer, der arrangerer en aktivitet for frivillige, som kommer fra et større geografisk område. Udover bidrag til transporten finansierer organisationerne selv en del materialer og forplejning. 2.7 Organisationernes øvrige kommentarer Positive forhold I 2003 er der igen mange positive kommentarer til aktiviteternes forløb m.v. De typer af kommentarer, som forekommer hyppigst er, at: 9

10 Aktiviteten havde et relevant, konkret og brugbart indhold Der blev anvendt en god underviser Det var særdeles frugtbart at møde andre frivillige og at få større mulighed for erfaringsudveksling end i dagligdagen Der var et fint og afvekslende program for kurset Som frivillig fik man brugbare redskaber til f. eks. bedre rådgivning Der blev inddraget mange eksempler på det frivillige arbejdes dagligdag Kurset var forståeligt for alle deltagere Endvidere understreger organisationerne flere gange, at de sætter stor pris på, at der overhovedet findes en økonomisk støtte for skræddersyede kurser. Problematiske forhold Kritiske kommentarer fra organisationerne handler om forhold, der har med kursets planlægning, forløb eller lignende forhold at gøre. Der er ingen negative kommentarer om Uddannelsespuljens struktur, udmelding eller administration. Organisationerne nævner, at følgende eksempelvis ikke gik som planlagt: Der var for lidt tid og for meget stof på kurset Der kom for mange afbud Der var for få unge deltagere Kursusstedet var ikke så godt som forventet Tre organisationer havde det problem, at der kom for mange deltagere. Der er meget lidt kritik af enkelte undervisere. Det er tidligere set, at bl.a. små og mellemstore foreninger, som ikke målrettet har kapacitet eller kendskab til udvikling af kurser har problemer med den praktiske kursusplanlægning. I et forsøg på at afhjælpe denne problematik har støtteform A og C i samarbejde udviklet Planlæggernøglen håndbog i kursusplanlægning for frivillige sociale organisationer, som Kontaktudvalget udgav i juni Publikationen kan dels gratis downloades fra hjemmesiden og dels bestilles i en trykt udgave fra et oplag på 800 stk. Ønsker for fremtiden I rubrikken om organisationernes ønsker for fremtiden viser der sig, at mange gerne vil følge op på aktiviteterne fra 2003 i form af en direkte fortsættelse af emnet eller generelt vil udbyde flere kurser til deres frivillige. Derfor efterlyser nogle af dem en større økonomisk sikkerhed i forbindelse med uddannelsesaktiviteter for frivillige, fordi de på den måde ville få mulighed for en mere systematisk planlægning. Mange vil gerne arrangere en aktivitet med en eller flere andre organisationer, og de påpeger, at dette også kræver en lidt længere tidshorisont mht. planlægning. En del ønsker refererer direkte til de forhold, som var problematiske ved en aktivitet i Der bliver derfor nævnt ønsker som: Mere tid/et længere kursus, flere (mandlige) deltagere, flere unge deltagere, mere gruppearbejde og rollespil, udlevering af materiale på forhånd, bedre lokaler og bedre planlægning. 10

11 Der er 29 erfaringsopsamlingsskemaer, hvor der ikke er anført uddybende kommentarer. Det kan konstateres, at det fra år til år er de samme organisationer, der kun delvis udfylder skemaet. Fordele i forhold til dagligdagen Generelt viser evalueringsskemaerne, at kurser for frivillige og det i højere grad end i organisationens dagligdag giver mulighed for: God integration af nye frivillige Inspiration til og i mange tilfælde også konkrete beslutninger for det fremtidige arbejde med brugerne og i organisationen Større bevidsthed om personlige ressourcer og rollen som frivillig. 11

12 3. Støtteform B I forbindelse med Kontaktudvalgets administration af Uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at tilrettelægge og gennemføre en række gratis kurser og temadage for frivillige i frivillige sociale organisationer. I 2003 blev kurserne tilrettelagt, udbudt og gennemført i en forårssæson og en efterårssæson. Kurser og temadage blev udmeldt i to kursuskataloger. Det ene udkom i januar 2003, og det andet udkom i august 2003, begge gange i et oplag på 6300 stk. 3.1 Overordnede betragtninger I 2003 udbød Centret i alt 55 kurser og temadage under støtteform B. Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i Kontaktudvalgets retningslinjer for Uddannelsespuljen. Således var der kurser inden for områderne forenings- og organisationsarbejde, de frivilliges personlige udvikling og grænser samt videns - og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. Også i 2003 består Centrets kursusudbud af en række kernekurser, som vi udbyder hver kursussæson. De behandler emner, der er basale for det frivillige sociale arbejde, f.eks. kurser i ledelse, projektplanlægning, personlige ressourcer, samtaleteknik, samarbejde og fundraising. Derudover består kursusudbuddet af en række nye kurser, der skal styrke de frivilliges faglige og personlige kompetencer og dermed deres forudsætninger for at udføre frivilligt socialt arbejde. Strategisk sigte, interessenter og kvalitetssikring I 2003 er der sket en udvikling i administrationen af støtteform B. For det første er der blevet lagt vægt på at sammensætte kursusudbud, der tager sigte på at kvalificere de frivillige i de frivillige sociale organisationer til at tackle en række vigtige udviklingstendenser i den frivillige verden, herunder nye deltagelses- og organisationsformer og nye velfærdsmiks. Denne prioritering viser sig bl.a. i udviklingen af en lang række nye kurser og temadage: Skab fornyelse af medlemsdemokratiet, Partnerskaber mellem frivillige organisationer og det offentlige, Politisk interessevaretagelse i lokale råd, nævn og udvalg, Nedlæg din organisation og start forfra, Brugerindflydelse i det frivillige sociale arbejde, Styrk dine samarbejdsevner, Teambuilding, Synger DU for? og Ressourcer gennem netværk. For det andet er der i løbet af 2003 blevet taget hul på i højere grad at inddrage Centrets interessenter i kursusplanlægningen, herunder undervisere, forskere og praktikere fra eksterne undervisningsmiljøer og de frivillige sociale organisationer. Denne indsats vil fortsætte i

13 for at tilføre kursusplanlægningen dynamik og værdifuld viden om frivilliges kvalificeringsbehov. For det tredje er der under støtteform B blevet fulgt op på den indsats, der i 2002 blev gjort under støtteform B og C for at iværksætte aktiviteter inden for temaet Unge som frivillige. Opfølgningen under støtteform B har i 2003 bestået i, at vi to gange har afholdt temakurset Udviklingslaboratorium for unge frivillige, som der var god tilslutning til blandt de unge frivillige. For det fjerde er der blevet gjort en indsats for at kvalitetssikre kursusudbuddet, bl.a. via dialog med undervisere, en fremadrettet brug af evaluering af kurserne og deltagelse i udviklingstiltag som f.eks. den pædagogiske baggrundsgruppe, se mere herom i kap. 4. Geografisk fordeling og kursussteder Igen i 2003 blev kursusstederne udvalgt ved at tage udgangspunkt i DSBs hovedtrafikåre m.h.p. at sikre den størst mulige tilgængelighed for kursisterne. For at sikre en geografisk spredning blev kurser og temadage afholdt på kursussteder, der er placeret forskellige steder på denne strækning: Nyborg, Gerlev, Odense, Ry, Middelfart, Høje Taastrup, Korsør, Skanderborg og Fredericia. Vi har ikke kunnet konstatere en væsentlig større søgning til nogle kursussteder frem for andre. Dette peger i retning af, at det er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne er tilfredse med. I vores valg af kursussteder, har vi på Centret lagt vægt på, at deres faciliteter skal være handicapegnede. For eksempel har det været et krav til kursusstederne, at de kan levere diabeteskost, og at der er mulighed for at bestille hjælpemidler. På Centret søger vi løbende at sikre, at kursusstederne lever op til disse kriterier. Det gør vil dels gennem udvælgelsen af kursussteder, dels ved at læse kursisternes og undervisernes tilbagemeldinger om kursusstederne i evalueringsskemaerne Efterspørgsel efter kurserne Belægningsprocent Der var i alt 1059 kursuspladser på de gennemførte kurser og temadage i Heraf blev 875 pladser optaget af kursister. Det er udtryk for en belægningsprocent på 82,6% hvilket er 9,3% bedre end i På kurser og temadage i foråret 2003 er belægningsprocenten 80,8% mens den på efterårets kurser og temadage er 84,3%. Ventelister 650 personer tilmeldte sig en venteliste til kurserne og temadagene, heraf 337 personer i foråret og 313 personer i efteråret. Det lavere antal personer på venteliste i efteråret 2003 skal formentlig ses i lyset af, at vi i efteråret udbød nogle af de mest populære kurser to gange, nemlig Fundraising for begyndere, Når mennesker mister og Personlige ressourcer. 13

14 I foråret 2003 blev der oprettet venteliste til 16 af de gennemførte kurser og temadage. Antallet af personer på venteliste fordeler sig imidlertid ikke jævnt på de forskellige kurser. Blandt de kurser, hvor der var lange ventelister er: Fundraising for begyndere (32 pers.), Samarbejdskursus for hele bestyrelsen (32 pers.), Magt og afmagt (32 pers.), Personlige ressourcer (60 pers.), Følelsernes intelligens (30 pers.) og Kommunikation og aktiv lytning (40 pers). I efteråret 2003 blev der oprettet venteliste til 20 af de gennemførte kurser og temadage. Også i denne sæson er der en ujævn fordeling af antallet af personer på venteliste til de forskellige kurser. Blandt de kurser, hvortil der var lange ventelister er: Samarbejdskursus for hele bestyrelsen (53 pers.), Når mennesker mister (36 pers.), Følelsernes intelligens (35 pers.), Magt og afmagt (29 pers.), Grænser i frivilligarbejdet (26 pers.), Personlige ressourcer (23 pers. og 14 pers.), Brug konflikten konstruktivt (16 pers.) og Fundraising for begyndere (15 pers. og 3 pers). Aflyste kurser I 2003 blev 2 kurser og 1 temadag aflyst pga. for ringe tilslutning. Til sammenligning blev der i 2002 aflyst 4 kurser og 1 temadag. I foråret 2003 måtte Centret aflyse kurset Netrådgivning. I efteråret måtte Centret aflyse kurset Teambuilding og temadagen Fra holdning til handling. Der kan være flere årsager til, at kurserne og temadagen ikke opnåede tilstrækkelig tilslutning og derfor måtte aflyses. En forklaring kan være, at Netrådgivning handler om et smalt emne. Således kan man forestille sig, at det er et fåtal af organisationer på det sociale felt, der overhovedet ønsker eller har mulighed for at yde rådgivning via Internettet, og at kurset derfor ikke rammer et behov i ret mange organisationer. En forklaring på, at kurset Teambuilding ikke opnåede tilstrækkelig tilslutning til at blive gennemført kan være, at det lå meget tidligt på kursussæsonen og samtidig var et nyt kursus, der henvendte sig til frivillige, der måtte være parate til klare fysiske udfordringer på kurset. En forklaring på, at temadagen Fra holdning til handling måtte aflyses, kan være, at den var placeret relativt tidligt på kursussæsonen. Temadage kan somme tider være længe om at opnå tilslutning, både fordi de behandler et nyt tema, og fordi mange frivillige måske overvejer en ekstra gang, inden de rejser for at deltage i en temadag på 6 timer. Når en temadag placeres sidst i kursussæsonen, er der derfor en risiko for, at den opnår ringe tilslutning. Som nævnt oven for måtte færre kurser og temadage aflyses i 2003 end i En forklaring kan være, at der blev gjort en stor indsats for at markedsføre mange af de nye kurser. Erfaringerne med de aflyste kurser peger især på det forhold, at når vi på Centret skaber nye kurser, er det ofte nødvendigt, at de følges af en ekstra indsats for at gøre den frivillige verden opmærksom på deres eksistens. Derudover peger de på, at det kræver en vis risikovillighed, når der skal skabes nye kurser, idet nye kurser ikke altid opnår tilstrækkelig tilslutning til at blive gennemført. 14

15 Udmelding og visitering Udmelding og markedsføring Kursuskatalogerne blev trykt i et oplag på 6300 stk. både i foråret og i efteråret Katalogerne blev udsendt midt i hhv. januar og august 2003 til frivillige sociale organisationer og andre interessenter som f.eks. frivillighedsformidlinger. Derudover blev der lagt en elektronisk udgave af katalogerne på Centrets hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig kurserne. Endelig blev der gjort opmærksom på kurserne og temadagene i bladet Frivillig, i brochuren om Uddannelsespuljen og i Centrets nyhedsservice (dog kun i efteråret 2003). I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvordan de er blevet bekendt med Centrets kursusudbud. 60 % har hørt om kurserne via deres forening, 15,7 % har læst om kurserne i Centrets blad Frivillig, 9,9% har hørt om dem via en frivilligcentral, og 6,7% har set kurserne på Internettet. Som nævnt blev der i 2003 gjort en ekstra indsats for at markedsføre flere af de nye kurser og gøre de frivillige opmærksomme disse, f.eks. ved at sende ekstra og målrettet materiale om kurserne ud til de frivillige og de frivillige sociale organisationer, som måtte formodes at være kursernes målgrupper. Med hensyn til temakurset Udviklingslaboratorium for unge frivillige blev der via Internettet sendt en særskilt invitation/program for kurset til en lang række organisationer, herunder ungdomsorganisationer og frivillighedsformidlinger m.v. Derudover blev der distribueret en trykt udgave af invitationen/programmet for kurset til en lang række relevante organisationer, tidligere deltagere på kurset o.a. Visitering I 2003 fik 16 personer afslag på at deltage i kurser og temadage, fordi de ikke udførte socialt arbejde inden for rammerne af en frivillig social organisation. Heraf fik 4 af dem afslag i foråret 2003 og 12 fik afslag i efteråret Tilmelding, afbud, gebyrer m.v. Tilmelding og afbud I 2003 meldte 323 personer afbud til de gennemførte kurser og temadage. Det vil sige, at der i gennemsnit var 5,9 afbud pr. kursus. Til sammenligning var der i 2002 i gennemsnit 5,4 afbud pr. kursus. Der er formentlig flere forklaringer på det øgede antal afbud. En forklaring kan være, at de frivillige i de frivillige sociale organisationer efterhånden har et godt kendskab til Centrets kurser og derfor er bevidste om, at det er nødvendigt at tilmelde sig kurserne hurtigt, hvis de skal være sikre på at blive optaget på kurserne. Der sker formentlig det, at mange, måske lidt uovervejet, tilmelder sig for at være sikre på at få en plads, og så melder afbud senere, fordi de alligevel ikke har lyst til at deltage. Dette mønster er formentlig forstærket i og med, at flere og flere kursister tilmelder sig kurserne via vores hjemmeside. Det er nemt og gratis at tilmelde sig via hjemmesiden i modsætning til tilmelding via tilmeldingsblanketten fra kataloget, der jo skal sendes med posten og frankeres og det kan resultere i, at flere skynder 15

16 sig at tilmelde sig kurserne uden måske helt at overveje så nøje, om de virkelig ønsker at deltage i kurserne. En yderligere forklaring på de mange afbud er formentlig, at tilmelding til kurserne ikke er bindende før 14 dage inden kursusstart, hvorefter et afbud udløser et afmeldingsgebyr, se neden for. Effekt af gebyr Ligesom i de forrige år har Centret også i 2003 opereret med et gebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart. Formålet med gebyret, der blev indført i 2001, er at give kursisterne et incitament til at melde afbud til kurserne så hurtigt som muligt, sådan at vi på Centret opnår en mere optimal udnyttelse af økonomiske og personalemæssige ressourcer (f.eks. i og med, at Centret undgår at betale for tomme kursuspladser og undgår ekstra arbejde med gentagne revisioner af deltagerlister, besked til kursusstedet og undervisere osv.) og sådan, at så mange frivillige som muligt får glæde af kurserne. I 2003 udskrev Centret 105 afmeldingsgebyrer. I kontakten til de personer, der blev pålagt at betale gebyr, har Centret søgt at redegøre for formålet med gebyret. Det har betydet, at mange har vist forståelse for gebyret. Enkelte personer har dog været helt uforstående over for, at de skulle betale et gebyr. Det er vanskeligt at sige, om afmeldingsgebyret virker positivt regulerende i forhold til, hvor sent kursisterne melder afbud til kurserne. Et forhold peger dog på, at gebyret har en virkning. Således kan vi konstatere et lille fald i andelen af afbud, der udløste gebyr i 2003 i forhold til Således udløste 37,2% af afbuddene gebyr i 2002, mens 32,5% af afbuddene i 2003 udløste et gebyr. Blacklistning Da Centret indførte afmeldingsgebyret i efteråret 2001, blev det besluttet, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det vil sige, at man er udelukket fra at deltage i Centrets kurser i et år. Det gælder også personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2003 blev 28 personer blacklistet, heraf 12 personer i foråret og 16 personer i efteråret. 3.2 Deltagernes alder og køn Aldersfordeling I 2003 er der sket en stigning i andelen af unge på kurserne. Således er 21,7% af kursisterne i 2003 under 35 år, sammenlignet med 11,2 % i Dog er en forholdsvis betydelig andel af deltagerne på kurserne midaldrende. Det fremgår af, at 43,4 % af kursisterne er i alderen år. 16

17 Figur 3.1: Deltagernes aldersfordeling Deltagernes aldersfordeling 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% år år år år år år år år år år år Ukendt Køn Størstedelen af deltagerne på kurserne i 2003 er kvinder. Således fremgår det af evalueringsskemaerne og figuren oven for, at 70,5 % er kvinder og 24,9 % er mænd. Dermed er der i 2003 sket en stigning i antallet af mænd på kurserne i forhold til 2002, hvor 23,2 % af kursisterne var mænd. Figur 3.2: Deltagernes kønsfordeling Deltagernes kønsfordeling Ukendt; 4,5% mænd ; 24,9% kvinder; 70,5% 17

18 3.3 Deltagernes tilhørsforhold I evalueringsskemaet bliver kursisterne spurgt, hvilken type forening eller organisation, de kommer fra. Blandt de forskellige svarmuligheder har en del kursister valgt mere end en foreningstype, og derfor giver figuren neden for ikke et eksakt billede af, hvordan kursisterne fordeler sig på organisationstyper. Dog viser den, at hovedparten af kursisterne, nemlig 206 kursister, angiver, at de kommer fra en sygdoms- eller handicaporganisation, 138 kursister kommer fra en humanitær- eller kirkelig organisation, 112 kursister kommer fra et selvhjælpsprojekt, og 97 kommer fra en frivilligcentral. Af evalueringsskemaerne fremgår det ligeledes, at 35,5 % af kursisterne kommer fra en landsorganisation, 25,2 % kommer fra en lokalafdeling af en landsorganisation, mens 35,3 % kommer fra en lokal organisation. 3.4 Deltagernes funktion i organisationerne I evalueringsskemaet spørger vi kursisterne, hvilken funktion de har i den forening eller organisation, som de er aktive i. Af de forskellige svarmuligheder i skemaet har en del kursister valgt mere end en funktion. Figuren neden for viser, at 465 kursister er frivillige, 139 kursister er frivillige ledere, 290 kursister er bestyrelsesmedlemmer, og 67 kursister er ansatte ledere eller koordinatorer. Figur 3.3: Kursisternes funktion i organisationen Deltagernes funktion i organisationen Frivillig Frivillig leder Bestyrelsesmedlem Ansat leder/koordinator Af evalueringsskemaerne fremgår det også, at kursisterne varetager mange forskellige opgaver, bl.a. projektkoordinering, visitation, rekruttering, rådgivning osv. 18

19 Evalueringen giver også et billede af, hvor længe kursisterne har været frivillige: 18,07 % har været frivillige i 1-2 år, 26,75 % i 2-4 år, 13,37 % i 4-6 år, 10,72 % i 6-10 år, 6,02 % i år og 3,37 % i mere end 15 år. Figur 3.4: Hvor længe har kursisterne været frivillige? Hvor længe har du været frivillig? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Under 1 år 1-2 år 2-4 år 4-6 år 6-10 år år Mere end 15 år Ukendt 3.5 Vurdering af kurserne Deltagernes forudsætninger Det er et særligt kendetegn ved Centrets kurser, at kursisterne har meget forskellige faglige forudsætninger før kursusstart. I evalueringsskemaet bliver kursisterne bedt om at svare på, hvilket forudgående kendskab de havde til emnet på kurset. 45 % af kursisterne svarer, at de havde noget kendskab til emnet, 23 % har et godt kendskab til emnet, 16 % har næsten intet kendskab til emnet, mens 5 % har et indgående kendskab til emnet. 19

20 Figur 3.5: Forudgående kendskab til emnet Hvilket forudgående kendskab havde du til emnet på kurset? 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indgående Godt Noget Næsten intet Intet Ukendt Det faglige udbytte Af evalueringen fremgår det, at det i vidt omfang er lykkedes på kurserne at tage højde for deltagernes meget forskellige faglige forudsætninger og sikre den enkelte et fagligt udbytte. På spørgsmålet i evalueringsskemaet om kursisterne mener, at de fik ny indsigt i emnet, svarer 70 % i høj grad eller i rimelig høj grad, mens kun 4 % svarer i ringe grad. Figur 3.6: Gav kurset dig ny indsigt i emnet? Gav kurset dig ny indsigt i emnet? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt 20

21 Kursernes anvendelighed I evalueringen bliver kursisterne bedt om at vurdere, i hvilket omfang kurserne er anvendelige i forhold til det praktiske frivillige arbejde hjemme i foreningen eller organisationen. Hertil svarer 70 % i høj grad eller i rimelig høj grad, 23 % svarer i nogen grad, mens 3 % svarer i ringe grad. Figur 3.7: Kursets anvendelighed Var kurset anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i den forening/organisation, du kommer fra? 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt Vurdering af underviserne I evalueringen bliver kursisterne også bedt om at vurdere undervisernes evne til at formidle stoffet på kurserne. Evalueringen viser, at der blandt kursisterne er en stor tilfredshed med underviserne. Således svarer 87 % af kursisterne, at underviseren var særdeles god eller god til at formidle stoffet, 8 % svarer, at underviserens formidling af stoffet var acceptabel, mens 1 % mener, at underviserens formidling var utilfredsstillende. 21

22 Figur 3.8: Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særdeles god God Acceptabel Under middel Utilfredsstillende Ukendt Erfaringsudvekslingen Et af målene med kurserne er at sikre læring på tværs af organisationerne gennem den erfaringsudveksling, der finder sted mellem kursisterne på kurserne. I evalueringen bliver kursisterne bedt om at vurdere, i hvilket omfang erfaringsudvekslingen med de øvrige deltagere var gavnlig for deres fremtidige arbejde. Hertil svarer 66 % af kursisterne i høj grad eller i rimelig høj grad, og 4 % svarer i ringe grad. Figur 3.9: Var erfaringsudvekslingen med de andre deltagere gavnlig for dit fremtidige arbejde? Var erfaringsudvekslingen med de andre deltagere gavnlig for dit fremtidige arbejde? 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ukendt 22

23 Deltagernes udbytte af kurserne som helhed Blandt kursisterne er der en stor tilfredshed med kurserne. Således viser evalueringen, at 80 % af kursisterne mener, at deres udbytte af kurserne som helhed var særdeles godt eller godt, mens 1 % mener, at udbyttet var utilfredsstillende. Figur 3.10: Hvordan vil du vurdere dit udbytte af kurset som helhed? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af kurset som helhed? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Særdeles godt Godt Acceptabelt Under middel Utilfredsstillende Ukendt 3.6 Uddybende kommentarer I evalueringsskemaerne har vi bedt kursisterne om at give uddybende kommentarer til kurserne, f.eks. vedrørende kursussted, kursets varighed osv. Skemaet indeholder tre kategorier. I den første kategori bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Jeg synes særlig godt om, at. Svarene, hvor kursisterne fremhæver de positive aspekter af kurserne, fordeler sig således: 44,2 % Undervisningens form 44 % Indholdet 43,1 % Underviseren 19,6 % Materialerne 18,7 % Erfaringsudvekslingen 14,2 % Beliggenheden 13,5 % Faciliteterne 12,4 % Stemningen på holdet 11,1 % Holdets sammensætning 10,5 % Forplejningen 23

24 7,2 % Kursets varighed 6,4 % Niveauet i undervisningen 2,2 % Netværksdannelsen I den anden kategori bliver kursisterne bedt om at beskrive, hvad de finder var mindre godt ved kurserne. Svarene, hvor kursisterne ser kritisk på aspekter af kurserne, fordeler sig således: 13,3 % Kurset var for kort 8,2 % Undervisningens form 6,5 % Faciliteterne 6,3 % Undervisningens indhold 3,9 % Forplejningen 3,1 % Holdets sammensætning 2,8 % Undervisningsmaterialet 2,5 % Kurset var for langt 2,4 % Erfaringsudvekslingen 1,9 % Underviseren 1,6 % Beliggenheden 1,3 % Stemningen I den tredje kategori bliver kursisterne bedt om at afslutte sætningen: Jeg kunne godt tænke mig, at. 19,4 % svarer, at de godt kunne tænke sig et opfølgningskursus. Andre kursister svarer, at de ønsker de øvrige kursisters adresser, at der var flere fysiske aktiviteter, at få flere redskaber, osv. 3.7 Opsamling på støtteform B Igen i 2003 har Center for frivilligt socialt arbejde udbudt en række gratis kurser og temadage for frivillige i frivillige sociale organisationer under støtteform B. Kursusudbuddet er blevet gennemført i en forårssæson og en efterårssæson. I begge kursussæsoner blev der udbudt kurser i forenings- og organisationsarbejde, personlig udvikling og grænser og kurser i det brugerrettede arbejde. Kurserne består af en række kernekurser, som Centret udbyder hvert år, og som der er et stort behov for og efterspørgsel efter blandt de frivillige. Derudover består kurserne i en række nye kurser, der bl.a. har haft som mål at tiltrække nye/særlige målgrupper. I 2003 er kursisternes tilfredshed med kurserne høj. Således er den overvejende del af kursisterne tilfredse med det faglige udbytte af kurserne, erfaringsudvekslingen på kurserne, underviserne, kursernes anvendelighed og med udbyttet af kurserne som helhed. Deltagersammensætningen er kendetegnet ved, at de fleste kursister er kvinder. Dog har vi kunnet iagttage en mindre stigning i antallet af mænd på kurserne i forhold til Hvad aldersfordelingen angår, har vi oplevet en stigning i andelen af unge på kurserne på 10,5% i forhold til Evalueringen viser desuden, at de fleste kursister kommer fra sygdoms- og handicaporganisationer, men også selvhjælpsprojekter og frivilligcentraler er godt repræsenteret på kurserne. Kursisterne kommer både fra lokale organisationer, 24

25 landsorganisationer og lokalafdelinger af landsorganisationer, og de varetager mange forskellige opgaver i organisationerne. Der er generelt en høj efterspørgsel efter kurserne i Det fremgår dels af den høje belægningsprocent, der er 9,3% højere i 2003 end i Dels fremgår det af, at der til en lang række af kurserne har været lange ventelister. I 2003 blev der gjort en ekstra indsats for at markedsføre mange af de nye kurser, f.eks. ved at sende ekstra og målrettet materiale om kurserne ud til de frivillige og frivillige sociale organisationer, som måtte formodes at være kursernes målgrupper. Det er ofte nødvendigt at markedsføre nye kurser, hvis man vil sikre, at budskabet om dem når ud til de rigtige målgrupper, og at de frivillige generelt bliver opmærksom på de nye kurser. 25

26 4. Støtteform C 4.1 Dannelse og kompetenceudvikling I Centrets forståelse af kompetenceudvikling af frivillige inden for det sociale område handler det ikke om at kopiere bestemte kompetenceprofiler, der kan gøre de frivillige til surrogatprofessionelle, der udfylder hullerne i den offentlige indsats. Kompetenceudvikling af frivillige tager udgangspunkt i den frivilliges egen berørthed og eget engagement og forsøger herudfra at understøtte og kvalificere den frivilliges egen udvikling af dennes frivillige indsats. Det sker på to måder: Dels ved at understøtte den frivilliges eksistentielle selvrefleksion, der berører grundlaget for den frivilliges engagement og den identitet og mening, der skabes herigennem. Dels ved at understøtte den frivilliges udvikling af funktionelle kompetencer, som er vigtige for at kunne udføre det frivillige arbejde til gavn for brugeren og sig selv samt for at kunne udvikle de organisatoriske rammer for det frivillige arbejde på et autonomt og demokratisk grundlag. Disse to aspekter spiller sammen i det, som vi har valgt at kalde den frivilliges selvdannelse, idet de frivilliges berørthed, livserfaringer og følelser inddrages og spiller en væsentlig rolle i de konkrete uddannelsesaktiviteter. Læringen i disse aktiviteter bruges ud over i det konkrete frivillige arbejde også i høj grad i de frivilliges personlige livssituation. Bliver det frivillige sociale arbejde professionaliseret? Frivilligt socialt arbejde har i varierende omfang professionelle træk, afhængigt af, hvordan professionel defineres. Modsætningen til frivilligt arbejde er ikke professionelt arbejde, men lønnet arbejdet. Den frivillige verden tæller såvel den ulønnede professionelle som den beåndede amatør og hverdagsmager. Aktiviteter inden for Uddannelsespuljen udgør et begrænset bidrag til den samlede kvalificering af det frivillige sociale arbejde. Det er ikke herfra, en eventuel professionalisering kommer. Men uddannelsespuljens bidrag er vigtigt, fordi giver mulighed for at udvikle og udbrede tilgange til kvalificering af frivillige, der tager udgangspunkt i de frivilliges egen berørthed, eget engagement og egne organisatoriske værdier. I 2003 har støtteform C sammen med de andre to støtteformer arbejdet på at præsentere og diskutere et dannelsessyn, som tager udgangspunkt i aktivt medborgerskab som ideal og sætter fokus på den enkelte frivilliges selvdannelse i samspillet med andre frivillige i en foreningskontekst. Sammenhængen mellem dannelsesideal, kompetenceønsker fra de frivillige og deres indsats samt didaktiske overvejelser og brugen af konkrete pædagogiske arbejdsformer har været den røde tråd i aktiviteterne under støtteform C i En uddybning af disse overvejelser findes i et notat Om at kvalificere den frivilliges selvdannelse på under: konsulentbistand/netværk/pædagogisk baggrundsgruppe. 26

27 4.2 Konsulentbistandens indhold Støtteformen fungerer som en dialogbaseret konsulentbistand, der har to særlige indsatsområder: For det første en planlægningsbistand til kursusaktiviteter for primært nystartede foreninger/projekter. For det andet en udviklingsstøtte, der skal fremme det pædagogiske udviklingsarbejde i forbindelse med kvalificeringsaktiviteter for frivillige. Det overordnede formål med støtteform C er således på flere niveauer at lave pædagogisk udviklingsarbejde i kompetenceudviklingen af frivillige i det frivillige sociale arbejde. Udviklingsarbejdet skal bl.a. fremme: Analyse af frivilliges forudsætninger, motivation og kvalifikationer for at deltage i kompetenceudvikling Afklaring af de frivilliges konkrete behov for ny viden, træning af færdigheder og holdningsdiskussioner Planlægning af afvekslende og udviklende undervisningsmetoder på kurserne og overvejelser om egnede kursusfaciliteter Afprøvning af nye pædagogiske ideer og læringsformer målrettet frivillige Kontakt til et netværk af undervisere og konsulenter, som kender til det frivillige arbejde Forankring af pædagogisk udviklingsarbejde og læringsmiljøer i foreningerne Tilbuddet om konsulentbistand til nye kursusaktiviteter har været meldt ud i KTUs folder Oversigt over retningslinier og støtteform for uddannelsespuljen 2003 og 2004, i kursuskataloget Kurser for frivillige, som Center for frivilligt socialt arbejde udsendte forår og efterår 2003 samt på centrets hjemmeside Målgrupper, organisationstyper og geografisk fordeling Der er en stor bredde i de foreninger, som henvender sig, og de aktiviteter, der søges konsulentbistand til. Fordelingsmæssigt er spredningen i typer af foreninger, som har henvendt sig, så stor, at der ikke tegner sig noget entydigt mønster, - alle slags foreninger har anmodet om og modtaget støtte. Både mindre lokale og større landsdækkende frivillige sociale organisationer har modtaget bistand i 2003 under støtteform C, - dog er der specielt i forbindelse med planlægningsstøtten ydet støtte til en del mindre og lokale foreninger. Ca. 25 % af foreningerne har deres virke indenfor sygdoms- og handicapområdet, men også bl.a. selvhjælpsprojekter, rådgivninger, bisidder-netværk, krisecentre og foreninger indenfor det kirkelige/humanitære område har deltaget i aktiviteterne. Foreningerne er hjemmehørende i alle dele af landet - og flere af disse er også landsdækkende, således at der har været en meget bred geografisk spredning på målgrupperne og aktiviteternes afholdelse. Grundlæggende er den geografiske fordeling af støtteform C afhængig af, hvor de foreninger som henvender sig er hjemmehørende. I 2003 har størstedelen af aktiviteterne dog fundet sted udenfor Storkøbenhavn. 27

28 4.4 Konsulentbistand til foreningerne I 2003 har 40 foreninger på eget initiativ henvendt sig med henblik på at få konkret konsulentbistand til planlægning og udvikling af nye kursusaktiviteter m.v. Skønsmæssigt har et tilsvarende antal enkeltpersoner og foreninger været i en mere uformel dialog med støtteform C i forbindelse med de materialer og aktiviteter støtteformer selv har taget initiativ til at udvikle (se kap. 4.5). Støtteform C har også modtaget flere henvendelser, som ligger udenfor konsulentbistandens indholdsramme, og som derfor ikke er medtaget. Bredden af temaerne som foreningerne har ønsket sparring i forhold til er stor, og dækker over emner som for eksempel: Udvikling af omsorgskurser (pårørendestøtte, sorggrupper, rådgivning m.v.) Udvikling af kurser i personlig afklaring og udvikling (egen berørthed, håndtering af personlige grænser, rettigheder og pligter som frivillig m.v.) Udvikling af organisationskurser (politiske kompetencer, bestyrelsesarbejde, tiltrække unge, bisidderfunktionen m.v.) Relevante undervisere og konsulenter Evalueringsdesign Netværksdannelse Finansiering af uddannelsesaktiviteter (Uddannelsespuljen, folkeoplysningen, 115- muligheder, samarbejdsmuligheder med uddannelsesinstitutioner, andre ministerier, m.v.) De 40 foreninger har modtaget konsulentbistand og sparring i form af behovsanalyse, drøftelse af kursusopbygning, rådgivning om pædagogiske metoder, input til budgetlægning, kontaktformidling til relevante undervisere m.v. til brug for foreningens videre arbejde med kursusudvikling. Generelt er der under støtteform C i forhold til den enkelte forening tilstræbt en mere indgående vejledning, som har følgende faser: Telefonisk vejledning og evt. videre visitation (ydes overfor alle henvendelser) Indledende møde om behovs- og strategiafklaring i.f.m. kompetenceudvikling Udarbejdelse af projektbeskrivelse for kompetenceudviklingsforløb og dets elementer Planlægningsmøde med forskellige interne og eksterne interessenter Sparring på egentlig undervisning/konsulentarbejde Kontakten har varieret fra en enkelt samtale eller møde til løbende kontakt over en længere periode. Et hovedsigte med konsulentbistanden er at understøtte foreninger i af egen kraft at foretage behovsanalyser, vurdere pædagogiske alternativer og undervisere, fremskaffe midler til kvalificering og selvstændigt afvikle nye kursusinitiativer. Planlægnings- og udviklingsstøtten sigter derfor også på organisatorisk styrkelse af foreningerne med hensyn til kvalificering af egne frivillige ved at klæde folk fra organisationerne på til at være igangsættere af uddannelsesaktiviteter. 28

29 Konsulentbistanden ydes også med hensigt på at af fremme kvaliteten og et målrettet valg af metode i foreningernes brugerrettede arbejde. Ofte vil der forud for og i forlængelse af kursusforløbene i foreningerne ligge nogle centrale overvejelser om målgruppen for de frivilliges indsats og målgruppens behov, som forsøges styrket gennem kompetenceudviklingen. For at fremme ovenstående tilgang til uddannelsesplanlægning og udvikling har støtteform A og C i samarbejde udarbejdet Planlæggernøglen - håndbog i kursusplanlægning for frivillige sociale organisationer, som fungerer som støtteredskab i dialogen med de frivillige sociale organisationer (se afsnit 4.5.3). 4.5 Initiativer iværksat af støtteform C Støtteform C har sideløbende med konsulentbistanden til de frivillige sociale organisationer taget initiativ til en række faglige aktiviteter i 2003, nemlig: Pædagogisk baggrundsgruppe I retningslinierne for Centrets arbejde med Uddannelsespuljen hedder det bl.a.: Center for frivilligt socialt arbejde bør samarbejde med undervisere og andre relevante ressourcepersoner med tilknytning til det frivillige sociale arbejde og undervisningsmiljøer af betydning for opgavens udførsel. I begyndelsen af året blev der oprettet en såkaldt pædagogisk baggrundsgruppe, som bestod af: Finn Thorbjørn Hansen fra Institut for pædagogisk filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet Marianne Horsdal fra Institut for pædagogisk udvikling og forskning, Syddansk Universitet Jens Christian Nielsen, Center for ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter Nina Bonderup Dohn fra Videnscenter for læreprocesser, Aalborg Universitet (fra efteråret 2003 Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, Syddansk Universitet) Finn Nevel, projektleder på folkesundhedsprojekt m.v. i Dansk Oplysningsforbund Gruppen er ved nytår 2004 blevet suppleret med to didaktikere med forskningsbaseret og praktisk faglig viden om uddannelsesplanlægning og pædagogiske arbejdsformer. Det drejer sig om: Kjeld Fredens, vismand i Kompetencerådet Carsten Nejst Jensen, forfatter til fagbøger om didaktik og vejleder på VUC Nordsjælland Formålet med oprettelsen af en pædagogisk baggrundsgruppe er at skabe et forum for drøftelse af pædagogiske udfordringer og problemstillinger i kompetenceudviklingen af 29

30 frivillige, og skabe et fagligt fundament for centrets arbejde med dannelsessyn og didaktiske udfordringer. Den pædagogiske baggrundsgruppe afholdt i 2003 i alt 4 møder og fungerede som faglig ressource- og sparringspartner for teamet af konsulenter på Centret, som bl.a. arbejder med sagsbehandling, kursusplanlægning og konsulentbistand indenfor Uddannelsespuljen. Baggrundsgruppens pædagogiske drøftelser har i meget høj grad været inspirerende og vejledende for Centrets arbejde med Uddannelsespuljen for frivillige, og via dialogen har centrets defineret og arbejdet med begreber som bl.a. dannelsesideal og aktivt medborgerskab, berørthed og erfaringens mur, vidensformer og kompetence. Det er centrets erfaring, at såvel vores konsulenter som alle undervisere på Uddannelsespuljens aktiviteter møder nogle af de samme vilkår og udfordringer inden for frivillig-pædagogik. Disse er bl.a. at deltagerforudsætningerne er ret forskellige, at der er enorme ressourcer i at kunne aktivere deltagernes egne erfaringer og historier som led i undervisningen, og at der ligger en meget stor udfordring i at understøtte omsætningen af kursernes indhold i deltagernes egen dagligdag. Nogle af de pædagogiske udfordringer som drøftes i baggrundsgruppen er for eksempel: Hvilke overvejelser om dannelses-/uddannelsessyn er relevant for udmøntningen af Uddannelsespuljen for frivillige? Hvad er de frivilliges forudsætninger for at deltage i kompetenceudvikling (individuelt og organisatorisk)? Hvad optager og tiltrækker forskellige del-målgrupper i kvalificeringen (herunder unge, mænd, etniske minoriteter, m.fl.)? Hvordan tilrettelægges en optimal erfaringsudveksling og social læring i aktiviteterne? Hvordan inddrages relevante pædagogiske metoder og arbejdsformer i aktiviteterne (f.eks. i form af læringsmidler og e-learning)? Hvordan arbejdes med progression i kompetenceudviklingen (f.eks. moduler og niveaudeling)? Hvordan sikres en optimal transformation mellem kursusdeltagelse og dagligdag? Hvordan vejledes frivillige organisationer optimalt i uddannelsesplanlægning? Udover den ordinære mødeaktivitet har deltagerne i baggrundsgruppen også bidraget med artikler til centret blad Frivillig og oplæg på KTUs og centrets decemberkonference Engageret i det gode liv. Baggrundsgruppens arbejde forventes i 2004 at resultere i udgivelsen af en antologi om kompetenceudvikling af frivillige indenfor det sociale felt, som også vil afspejle gruppens drøftelser i Undersøgelse af unges foreningsengagement I efteråret udgav støtteform C publikationen Berørt - kompetenceudvikling og dannelse. Om unges engagement i frivilligt socialt arbejde, som er udarbejdet af projektmedarbejderne Katrine Frederiksen og Jane Mejlhede Villadsen. 30