Introduktion til FOLKERET. Heidi Güntelberg (red.)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til FOLKERET. Heidi Güntelberg (red.)"

Transkript

1 Introduktion til FOLKERET Heidi Güntelberg (red.)

2 INTRODUKTION TIL FOLKERET Heidi Güntelberg (red.) 2014 Forsvarsakademiet

3 Heidi Güntelberg (red.) Introduktion til folkeret Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Forsvarsakademiet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er, uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke, forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelse. København januar 2014 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø. Tlf.: Redaktør: Heidi Güntelberg Ansvarshavende redaktør: kontreadmiral Nils Wang Layout: Bent-Ole Kure Tryk: Litotryk a/s, Abildager 21, 2605 Brøndby Omslag: Colourbox ISBN: udgave, 1. oplag (januar 2014) Antal: 700

4 Introduktion til folkeret Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Introduktion til kapitlerne... 8 Bidragsydere...12 Kapitel Folkerettens udvikling, struktur og aktører...15 Folkerettens opståen...15 Folkerettens kilder og metode...22 Sædvaneretten som retskilde...28 Domstolsafgørelser...34 Soft law...34 Folkerettens subjekter...35 Stater...35 Internationale organisationer Individer Ikke-statslige aktører...38 Fortolkning af folkeretten...38 Implementering og inkorporering af folkeretten Den Internationale Domstol som fortolker af folkeretten Kapitel Retten til magtanvendelse jus ad bellum...45 Sikkerhedsrådets rolle vedrørende bevarelsen af international fred og sikkerhed...57 Generalforsamlingens rolle i forbindelse med bevarelse af international fred og sikkerhed...60 Retten til selvforsvar i FN-pagtens artikel Inherent right...62 Væbnet angreb...63 Rammerne for selvforsvar...70 Individuelt og kollektivt selvforsvar...73 Humanitær intervention Responsibility to protect...78 Kapitel Humanitær folkeret jus in bello...83 Metode til etablering af folkeretligt overblik...83 Introduktion til den humanitære folkerets grundlæggende principper...85 Hvornår gælder den humanitære folkeret?

5 Indholdsfortegnelse De forskellige konfliktkategorier...90 Væbnet konflikt i den humanitære folkerets forstand...93 Suspension af regler undervejs i konflikter og konflikters afslutning Den humanitære folkeret i internationale væbnede konflikter Regler, hvis der ikke (længere) er tale om væbnet konflikt Konfliktens aktører Civile Ikke-internationale væbnede konflikter Fredsoperationer Mål, midler og metoder Våben og ammunition Kampmetoder Militære mål Proportionalitet Sikkerhedsforanstaltninger Fredsoperationer Kapitel Den retlige regulering af konflikter Tre eksempler på, hvordan basale rettigheder påvirker det strategiske miljø Kapitel Folkeretten og det operative miljø Folkeretten i praksis Folkerettens organisatoriske implementering Folkeret set fra det operative niveau Udfordringer i mødet mellem det operative niveau og folkeretten Kapitel Den Internationale Straffedomstol og den internationale retsorden Indledning ICC s kompetencer i forhold til tidsramme og personer ICC og de alvorligste internationale forbrydelser ICC og territoriale begrænsninger ICC og igangsættelsen af sager ICC og nationale retssystemer ICC s virke siden Kontroverser omkring ICC: USA vs. ICC? Kontroverser omkring ICC: Afrika vs. ICC? Kontroverser omkring ICC: peace vs. justice

6 Introduktion til folkeret ICC og internationale militæroperationer Afslutning Kapitel Implementeringen af krigens folkeret gennem militær straffelovs regler om væbnet konflikt Auditørkorpset Folkerettens krav til den militære strafferetspleje Hvornår gælder militær straffelovs regler om væbnet konflikt? Efterforskning og sanktionering af overtrædelser af den humanitære folkeret Undersøgelser af hændelser, hvor kamphandlinger har medført utilsigtet følgeskade på civile (CIVCAS) Andre overtrædelser af militær straffelov under væbnet konflikt Andre konsekvenser af væbnet konflikt i forhold til anvendelsen af militær straffelov Kapitel Juridiske overvejelser i forbindelse med influence-operationer Introduktion Informations betydning i det moderne operationsmiljø Influence-operationer Juridiske overvejelser i forbindelse med influence-operationer Diskrimination Ingen unødvendig lidelse Teknikker og kapaciteter Indholdet i influence-operationer Modstanderes anvendelse af propaganda og imødegåelse af denne Soldaters anvendelse af informationsteknologi Konklusion Kapitel Autonome våbensystemer og folkeretten Indledning Autonome våbensystemer Folkeretlige problemstillinger Ansvarsplacering Konklusion Kapitel Det humanitære rum under pres

7 Indholdsfortegnelse Indledning Det humanitære rum Asymmetriske konflikter udfordrer det humanitære rum Det humanitære rum for militære chefer Konklusion Stikordsregister Domsregister Forkortelser

8 Introduktion til folkeret Indledning Ideen til denne bog opstod i forbindelse med planlægningen af undervisningen i folkeret på Videreuddannelsestrin II for militære ledere - Stabskursus (VUT II-/L-STK). Der mangler ikke gode akademiske tekster om emnet, men det stod i løbet af pensumdiskussionerne klart, at der var en oplagt mulighed for at bidrage til litteraturen med danske tekster målrettet mod officerer, specielt indenfor de områder af folkeretten, der undervises i ved Forsvarsakademiet. Resultatet foreligger i denne bog. Introduktion til folkeret skal betragtes som en grundlæggende introduktion til særligt udvalgte dele af folkeretten, som kan have relevans for officerers virke. Bogen foregiver ikke at være udtømmende indenfor hvert af de områder, der behandles, men tager en række grundlæggende emner op, som enten kan udgøre en del af pensum i folkeret indenfor forsvaret, suppleret med andre tekster, afhængigt af undervisningsniveauet, eller i andre sammenhænge kan tjene som introduktion til et folkeretligt emne. Bogen er opbygget, så de første tre kapitler er af mere grundlæggende karakter og gennemgår klassiske emner indenfor magtanvendelse og krigsførelse. De næste to kapitler omhandler den retlige regulering af konflikter i et mere strategisk perspektiv og folkerettens rolle i det operative miljø. De sidste fem kapitler behandler aktuelle emner og kan enten anvendes som generelt pensum eller lægge op til case-baserede diskussioner om disse emner og deres indflydelse på militære operationer. Dette bogprojekt kunne ikke være blevet gennemført uden de mange bidrag fra interne såvel som eksterne kolleger, og der skal lyde en stor tak for dette samarbejde. En særlig tak til major Michael Jedig Jensen for sparring og opbakning og til fuldmægtig Benita Bantcheva Thostrup for gennemlæsninger og altid relevante kommentarer. Heidi Güntelberg 7

9 Introduktion Introduktion til kapitlerne Kapitel 1: Folkerettens udvikling, struktur og aktører Af Heidi Güntelberg Kapitlet indledes med en beskrivelse af folkerettens opståen, hvorefter folkerettens kilder og metode behandles. De primære kilder er i den forbindelse traktater og sædvaneret. Herefter vendes blikket mod folkerettens subjekter, dvs. aktørerne på det internationale niveau, primært stater (andre aktører er internationale organisationer, individer og ikke-statslige aktører). Kapitlet omhandler desuden fortolkning og inkorporering af folkeretten. Kapitel 2: Retten til magtanvendelse jus ad bellum Af Heidi Güntelberg Jus ad bellum er latin for retten til at indlede krig, og kapitlet ser nærmere på reglerne for staternes ret til magtanvendelse, herunder forbuddet mod magtanvendelse og retten til selvforsvar i FN-pagten, samt FN s Sikkerhedsråds rolle, når det gælder bevarelse af international fred og sikkerhed i den forbindelse. Desuden ses der nærmere på rammerne for selvforsvar i lyset af 11. september Kapitlet behandler også retten til individuelt og kollektivt selvforsvar, fredsskabende og fredsstøttende operationer, humanitær intervention og begrebet responsibility to protect. Kapitel 3: Humanitær folkeret jus in bello Af Jes Rynkeby Knudsen Kapitlet behandler de fire grundlæggende principper i den humanitære folkeret: distinktion, militær nødvendighed, humanitet og proportionalitet. Den rette forståelse af disse principper kan nemlig være afgørende for korrekt anvendelse af de mere konkrete regler, der baserer sig på et eller flere af disse principper. Om konflikten kan betegnes international eller ikkeinternational/intern, har betydning for, hvilke regler der finder anvendelse, og derfor behandler kapitlet de forskellige konflikttyper. For at kunne fastslå, hvilke konventioner der finder anvendelse i forbindelse med den foreliggende konflikt, er det nødvendigt at foretage en analyse af konfliktens karakter. I kapitlet drøftes det, hvad der karakteriserer en væbnet konflikt, da den humanitære folkeret netop kun finder anvendelse i væbnede konflikter. I ikke-væbnede konflikter finder andre regler anvendelse. Endelig ses der på de forskellige aktører (kombattanter etc.), da forskellige regler finder anvendelse, afhængigt af hvilken aktør der er tale om; eksempelvis 8

10 Introduktion til folkeret tilkommer krigsfangestatus som udgangspunkt kun kombattanter. Afslutningsvis drøftes reglerne om militære mål, midler og metoder. Kapitel 4: Den retlige regulering af konflikter Af Nicolaj Christoffersen Kapitlet fokuserer på det faktum, at den humanitære folkeret ikke længere er det eneste retsområde, der regulerer konflikter. Kombinationen af flere retsområder har medført en større kompleksitet i planlægningen af militære operationer, hvor bl.a. menneskerettighederne er blevet et vigtigt område. Efter en gennemgang af den teoretiske tilgang til strategiformuleringen eksemplificeres samspillet mellem den humanitære folkeret og menneskerettighederne ved tre nyere sager: Bybee Memos (dokumenter, der opstiller standarder og adfærd, der retligt kan accepteres i forbindelse med fangeafhøringer, og som argumenterer for anvendelsen af metoder som waterboarding), Canadas overdragelser af tilbageholdte til National Directorate of Security i Kandahar og Danmarks engagement i antipiraterimissioner ved Afrikas Horn. Kapitel 5: Folkeretten og det operative miljø Af Michael Jedig Jensen Dette kapitel ser nærmere på den teoretiske folkeretlige læres møde med den praktiske virkelighed. Kapitlet gennemgår tre niveauer, hvor konflikter bliver håndteret, nemlig det politiske og strategiske niveau (for eksempel stater og FN), det operative niveau (for eksempel COMISAF) og bataljonsniveauet eller battle group-niveauet sammen med det taktiske niveau (soldaten). Eksemplerne i kapitlet forholder sig hovedsageligt til operativ folkeretlig forståelse og til koblingen af folkeretten til militære operationer. Desuden beskrives det, hvor vigtig beslutningstagernes forståelse af folkeretten er. Afslutningsvis behandler kapitlet udfordringerne i forbindelse med koblingen af den operative forståelse til folkeretten. Kapitel 6: Den Internationale Straffedomstol og den internationale retsorden Af Martin Mennecke Dette kapitel omhandler Den Internationale Straffedomstols (ICC s) kompetencer (bl.a. hvem og hvilke handlinger der kan retsforfølges) og de sager, der er blevet behandlet ved domstolen, siden den blev oprettet. Kapitlet analyserer nogle af de kontroverser, der er opstået undervejs, og også den amerikanske og afrikanske kritik af domstolen bliver belyst, ligesom diskussionen om sammenhængen (eller modsætningen) mellem at retsforfølge de 9

11 Introduktion alvorligste internationale forbrydelser og forsøget på at forhandle en fredsaftale bliver behandlet. Afslutningsvis undersøges det, hvordan domstolen er relevant i forbindelse med internationale og danske militæroperationer. Kapitel 7: Implementeringen af krigens folkeret gennem militær straffelovs regler om væbnet konflikt Af Peter Otken Efter en introduktion til Forsvarets Auditørkorps fokuserer kapitlet på folkerettens krav til den militære strafferetspleje, herunder kombattantbegrebet. Blikket rettes herefter mod, hvornår den militære straffelovs regler om væbnet konflikt gælder samt efterforskning og sanktionering af overtrædelser af den humanitære folkeret. Desuden behandler kapitlet CIVCAS, der er undersøgelser af hændelser, hvor kamphandlinger har medført utilsigtet følgeskade på civile; andre overtrædelser af militær straffelov under væbnet konflikt og andre konsekvenser af væbnet konflikt i forhold til anvendelsen af militær straffelov. Kapitel 8: Juridiske overvejelser i forbindelse med influence-operationer Af Thomas Elkjer Nissen Dette kapitel fokuserer ligesom kapitel 9 på de juridiske problemstillinger, som den teknologiske udvikling har bragt med sig til væbnede konflikter; i dette kapitel er der fokus på kommunikation. Kapitlet ser nærmere på det moderne informationsmiljø, dets betydning i moderne konflikter og den stigende anvendelse af information som magtmiddel. Herefter rettes blikket mod de juridiske overvejelser, der er forbundet med influence-operationer, bl.a. tid og rum, chefansvar, mandat og juridisk grundlag. Afsnittet behandler desuden bl.a. jus in bello s grundlæggende princippers indflydelse på influence-operationer. Kapitel 9: Autonome våbensystemer og folkeretten Af Iben Yde Den teknologiske udvikling giver nye muligheder i væbnede konflikter, når det gælder våbensystemer. Efter introduktionen til autonome våbensystemer behandler kapitlet de folkeretlige problemstillinger, som anvendelsen af disse våbensystemer medfører, herunder med hensyn til targeting-processen (distinktionsprincippet og proportionalitetsprincippet) i jus in bello og med hensyn til problemer forbundet med jus ad bellum, eksempelvis selvforsvarsretten. Endelig ses der på ansvarsplaceringen i forbindelse med brugen af autonome våbensystemer. 10

12 Introduktion til folkeret Kapitel 10: Det humanitære rum under pres Af Anne Sofie Lauritzen og Anne Sofie Pedersen Kapitlet beskriver de udfordringer, som humanitære organisationer som Røde Kors kommer ud for under væbnede konflikter. Efter en gennemgang af begrebet det humanitære rum rettes fokus mod de udfordringer, opretholdelsen af dette rum møder, bl.a. i væbnede konflikter, herunder civilisering af krig, asymmetrisk krigsførelse samt militarisering og politisering af hjælpen. Afslutningsvis rettes blikket mod det humanitære rum for militære chefer, og det behandles, hvordan en vestlig militær styrke kan værne om det humanitære rum under en asymmetrisk krig. 11

13 Bidragsydere Nicolai Christoffersen er cand.jur, har gennemført Forsvarsakademiets Stabskursus og er fuldmægtig i Forsvarsministeriet. Han er tidligere militærjuridisk rådgiver med erfaring fra Danmarks indsatser i Irak, Afghanistan og ud for Afrikas Horn. Heidi Güntelberg er cand.jur., Master of Laws og adjunkt og ph.d.-stipendiat i humanitær folkeret ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Hun er tidligere militærjuridisk rådgiver i forsvaret og legal officer ved FN og International Commission of Jurists. Hun har været udsendt til bl.a. Bosnien-Hercegovina, Rumænien, Nepal, Libanon, Israel, Irak og Operation Unified Protector (Libyen). Michael Jedig Jensen er major, Master i War Studies fra King s College London og analytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Han underviser på forsvarets Stabskursus og beskæftiger sig i den forbindelse med emner som militær strategi, oprørsbekæmpelse og folkeret. Han er tidligere analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han har publiceret og været medforfatter på eksempelvis DIIS-analysen om civil-militær samtænkning. Jes Rynkeby Knudsen er cand.jur., chef for projektgruppen for den danske militærmanual, og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er tidligere militærjuridisk rådgiver og chefkonsulent ved Generalauditøren og har de seneste fem år været ansvarlig for uddannelsen og for rådgivning af militærjuridiske rådgivere i det danske forsvar indenfor området humanitær folkeret. Han har været udsendt flere gange til internationale operationer, bl.a. i Bosnien-Hercegovina og Irak, og har i ti år undervist på Københavns Universitet i kursusfaget The Laws of Armed Conflicts på den juridiske kandidatuddannelse. Anne Sofie Lauritzen er cand.mag. i historie og Master i Afrikastudier og i International Konfliktløsning. Hun er tidligere rådgiver i humanitær folkeret i Røde Kors i Danmark med særligt fokus på udfordringerne for det humanitære rum. Hun har desuden tidligere arbejdet for Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp i bl.a. Sudan og Sri Lanka. Martin Mennecke er cand.jur., LL.M., Ph.d. og ekstern lektor i folkeret og international strafferet ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. 12

14 Introduktion til folkeret Han er også akademisk rådgiver til Udenrigsministeriets Juridisk Tjeneste vedrørende Den Internationale Straffedomstol (ICC) og responsibility to protect. Siden 2004 har han som medlem af den danske delegation deltaget i møder og forhandlinger ved ICC, i FN og EU. I 2012 arbejdede han i ICC s Anklagemyndighed. Thomas Elkjer Nissen er Master of Strategic Communications og analytiker ved Forsvarsakademiet, hvor han også underviser indenfor områderne strategisk kommunikation, informationsoperationer og psykologiske operationer. Han er desuden rådgiver og optræder i medierne som medlem af Forsvarsakademiets mediegruppe indenfor de nævnte fagområder og underviser i ind- og udland i mediernes rolle i krige og konflikter. Peter Otken, kontorchef i Forsvarets Materieltjeneste og ekstern lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Tidligere militærjurist i forsvaret. Oprindelig uddannet i Justitsministeriet og den civile anklagemyndighed. Har senest været udsendt som Senior Danish Rule of Law Advisor ved Helmand Provincial Reconstruction Team, Lashkar Gah, Afghanistan. Anne Sofie Pedersen er antropolog, sprogofficer i russisk og Master of Public Administration. Hun er fortalerrådgiver og udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors. Hun er tidligere rådgiver i humanitær folkeret i Røde Kors i Danmark og har været udstationeret i Georgien og Kosovo. Iben Yde er cand.jur. fra Aarhus Universitet, ph.d.-stipendiat i autonome våbensystemers legalitet og militærjuridisk rådgiver ved Søværnets Operative Kommando. Hun har bl.a. publiceret briefet The Law of Cyber Armed Conflicts: Translating Existing Norms of International Humanitarian Law into Cyber Language fra Forsvarsakademiet. 13

15 14

16 Introduktion til folkeret Kapitel 1 Folkerettens udvikling, struktur og aktører Af Heidi Güntelberg Folkerettens opståen 1 Dette kapitel beskriver i korte træk folkerettens opståen fra 1500-tallet og dens udvikling set i lyset af den historiske udvikling i Europa op til begyndelsen af anden verdenskrig. Kapitlet indeholder desuden en mere statskundskabslig diskussion af suveræne stater og deres indbyrdes forhold. Endelig omhandler kapitlet udviklingen af folkeretten som et supplement til national lovgivning. Folkeretten beskrives ofte som den retlige regulering mellem stater, der definerer disses pligter og rettigheder i forhold til hinanden, og i nogle tilfælde mellem stater og individer. 2 Folkeretten, som vi kender den i dag, opstod sideløbende med statsdannelserne i Europa i 1500-tallet, da det tysk-romerske kejserrige mistede dets dominans efter reformationen og fyrste- og kongedømmer blev brudt op. Problemstillinger afledt af koloniseringen af Amerika og gentagne krige udløste en mængde ny teori blandt folkeretsjurister, der måtte søge nye veje i stedet for at støtte sig til national lovgivning, når det drejede sig om forholdet til andre selvstændige stater. Man finder en mængde folkeretlige teorier i litteraturen fra den tid, men da disse fokuserer snævert på folkeretten, som den understøtter stater i deres indbyrdes relationer, særligt set i forhold til suverænitet og magtanvendelse, (1) En mere detaljeret historisk gennemgang af folkerettens udvikling fra 1500-tallet frem til i dag findes i Harhoff, Folkerettens historie og teori i Espersen, Harhoff og Spiermann, Folkeret: de internationale retsforhold (København: Christian Ejlers Forlag 2003:2), s (2) Restatement 3rd of the Foreign Relations Law of the U.S., 101, definerer folkeretten således: International law, as used in this Restatement, consists of rules and principles of general application dealing with the conduct of states and of international organizations and with their relations inter se, as well as with some of their relations with persons, whether natural or juridical. International Law Defined, Foreign Relations Law of the United States, The American Law Institute, 1987, s

17 Kapitel 1 er blot et par forfattere behandlet i det følgende. En detaljeret gennemgang af de historiske begivenheder, der har influeret folkeretten, findes i Ole Spiermanns Moderne folkeret efter det 20. århundrede. 3 Den franske jurist Jean Bodin giver i The Six Books of the Commonwealth 4 fra 1576 sin klassiske definition af suverænitet som that absolute and perpetual power vested in a commonwealth. 5 Det ligger i begrebet, at suveræniteten ikke kan være afgrænset i hverken omfang eller tid, at suverænen, eller statsoverhovedet, ikke kan være underlagt nogen anden suveræn, og at han frit kan lovgive over sine subjekter without the consent of any superior, equal or inferior being necessary. 6 I naturlig forlængelse af denne definition er suverænen ikke underlagt andet end de guddommelige og naturlige love: All the princes of the earth are subject to them, and cannot contravene them without treason and rebellion against God. 7 Bodin er således ikke i tvivl om, at suverænens magtbeføjelser over rigets subjekter er stort set ubegrænsede. Disse principper gælder for alle suveræne stater, og det rejser spørgsmålet om, hvilket system stater er underlagt, når de agerer indbyrdes, idet man næppe kan forudsætte, at de nationale love for to forskellige stater er ens. Dette behandles også af Bodin, der karakteriserer retten til at føre krig og stifte fred som en af de vigtigste rettigheder, der udspringer af suverænitet, da det kan føre til enten ruinering eller frelse af staten. 8 Netop i denne kontekst var det vigtigt at finde frem til et sæt fælles spilleregler eller en såkaldt folkeret. Det skal dog understreges, at også andre, mere fredelige former for indbyrdes ageren og reguleringen af disse var til debat på dette tidspunkt. En af folkerettens forfædre, italieneren Alberico Gentili, har i 1585 som sit kerneargument i en sag om ambassadørers status i forhold til strafforfølgning i modtagerstaten, at både den udsendende og den modtagende suveræn har en interesse i dette spørgsmål, og at det derfor ikke kan afgøres i en enkelt suveræns ret, men skal afgøres i folkeretten. Ligeledes finder Gentili i Tre bøger om krigens ret fra 1598, at krig må reguleres af folkeretten i stedet for (3) Spiermann, Moderne folkeret efter det 20. århundrede (København: DJØF 1999), s (4) Bodin, Six Books of the Commonwealth, oversat af Tooley (red.) (Oxford: Blackwell Oxford Press 1955), bog 1, kapitel VIII og X. Online udgave tilgængelig på arts.yorku.ca/politics/comninel/courses/3020pdf/six_books.pdf. (5) Ibid. Indledning til bog 1, kapitel VIII, s. 25 i online version. (6) Ibid., s. 43 i online version. (7) Ibid., s. 29 i online version. (8) Ibid., s. 44 i online version. 16

18 Introduktion til folkeret ensidigt i en bestemt suveræns nationale ret. 9 Denne opfattelse af folkeretten deler Hugo Grotius i Tre bøger om krigens og fredens ret fra 1625, hvori han argumenterer for, at i krig stødte suveræne magthavere sammen og behøvede et fælles retssystem til at forlige deres krydsende interesser. 10 Det var i denne kontekst, hvor forståelsen af national ret fandt grundlag i begreber om suverænitet (og stat) 11, at folkeretten spirede frem som et supplement til national lovgivning og i stigende grad adskilte nationale og internationale forhold fra hinanden. Traktaterne, der i 1648 dannede grundlaget for Den Westfalske Fred og afslutningen på trediveårskrigen, stadfæstede to primære folkeretlige principper: Det første princip anerkendte ligeværdighed mellem suveræne stater med en opgradering af den enkelte stats uafhængighed og suverænitet, som frigørelsen fra kirkens og det tysk-romerske imperiums hegemoni muliggjorde. 12 Det andet princip omhandlede religionsfrihed og indebar hermed også en anerkendelse af, at protestantismen var ligeværdig med katolicismen staterne imellem. 13 Religion var hermed ikke længere anerkendt som en legitim begrundelse for at gå i krig. Samtidig var folkeretten et begyndende middel til at skabe positive forpligtelser for suveræner internt i staterne. Det fremgår af traktaterne for Den Westfalske Fred. De nye grænsedragninger på tværs af Europa medførte hundredvis af sproglige og religiøse mindretal, og traktaterne opstiller garantier for beskyttelse af disse mindretal. 14 I takt med en mere og mere positivistisk tankegang i Europa i de følgende år, hvor magtbalancen blev opfattet som menneskeskabt snarere end naturskabt, udviklede den juridiske (9) Gengivet i Spiermann, Moderne Folkeret, (København: DJØF 2006:3), s. 8. (10) Ibid., s. 9. (11) Ibid. (12) Harhoff, Folkerettens historie og teori i Espersen, Harhoff og Spiermann, Folkeret, (Christian Ejlers Forlag 2003:2), s. 16. (13) Artikel XXVIII i Münstertraktaten (Den Westfalske Fred), 24. oktober Teksten er genoptrykt på Yale Law Schools Avalon Project-hjemmeside: law.yale.edu/17th_century/westphal.asp. (14) Se for eksempel artikel LXXVII i Münstertraktaten (Den Westfalske Fred). 17

19 Kapitel 1 fortolkning sig i samme retning mod retspositivismen, 15 særligt indenfor folkeretten. I 1815 blev Napoleonskrigene afsluttet, også med en fred stipuleret i internationale traktater. 16 I den forbindelse gik de fire sejrende parter 17 sammen og skabte Den Europæiske Koncert, der blandt sine primære formål havde at inddæmme Frankrig og undgå en ny krig i Europa, 18 at skabe en magtbalance mellem de europæiske stormagter og at opretholde de territoriale aftaler, der var stipuleret i Wienerkongressens Final Act. 19 Koncertens fornemmeste bedrifter blev i dens tid at sikre Grækenlands (i 1830) og Belgiens (i 1831) uafhængighed og at fungere som en forløber for både Folkeforbundet og De Forenede Nationer (FN). 20 Sideløbende med initiativerne omkring retten til at føre krig, reguleret i jus ad bellum, begynder flere og flere stater at regulere selve krigsførelsen, i jus in bello. Bestræbelser på at begrænse menneskelig lidelse under krig kan spores helt tilbage til antikkens civilisationer i Ægypten, Indien og Romerriget, hvor særligt angreb på kvinder, børn, ældre, huse og marker blev beskrevet som forbudt i militære instruktioner, som også foreskrev human behandling af krigsfanger. 21 Disse udvikler sig fra rene moralske normer til at være regulære nedskrevne regler i midten af 1800-tallet. Et eksempel på dette er Instructions for the Government of Armies of the United States in the Field, også kendt som The Lieber Code, der i 1863 blev udstedt af præsident Abraham Lincoln til nordstatshæren midt under den amerikanske borgerkrig. The Lieber Code indeholdt detaljerede regler for krigsførelse, foreskrev, at kun væbnede fjender måtte angribes, at ubevæbnede civile og deres ejendom skulle respekteres, og at sårede og fanger skulle behandles (15) Retspositivisme: inden for retsfilosofien den opfattelse, at der ikke er en nødvendig forbindelse mellem det moralsk rigtige og gældende ret. Den bygger ofte, men ikke altid på den forudsætning, at der ikke findes en objektiv, gyldig moral. Retspositivismen, der er den dominerende retsfilosofiske opfattelse i og t., står i modsætning til naturret, der forudsætter, at der er en nødvendig forbindelse mellem ret og moral. Citeret fra (16) Paris-traktaterne af henholdsvis 30. maj 1814 og 20. november (17) Storbritannien, Østrig, Rusland og Preussen. (18) Frankrig blev senere anerkendt som medlem af Den Europæiske Koncert. (19) The Final Act fra Wienerkongressen redefinerede grænsedragningerne i Europa efter Napoleonskrigene. (20) Koncerten faldt fra hinanden i den sidste halvdel af det 19. århundrede og blev afløst af skiftende alliancer staterne imellem. (21) Se for eksempel Pictet, Development and Principles of International Humanitarian Law (Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers 1985), s

20 Introduktion til folkeret humant, og indeholdt derudover en detaljeret gennemgang af behandling og repatriering af krigsfanger. Instruksen foreskriver på mange punkter mere omfattende beskyttelse af civile og krigsfanger i en borgerkrig, end det ses i dag i den del af den humanitære folkeret, der dækker interne væbnede konflikter, om end mange af dens regler er gengivet i Haager-konventionerne af 1907, der i dag regulerer midler og metoder i internationale væbnede konflikter. 22 I 1868 inviterede Tsar Alexander II de europæiske stater til at deltage i en international militær kommission i St. Petersborg for at diskutere anvendelsen af eksplosive projektiler. Foranledningen var en udvikling af eksplosive projektiler i 1867, der medførte, at disse nu kunne eksplodere selv ved kontakt med en blød overflade og ydermere splintredes, hvilket medførte langt værre skader, hvis de blev anvendt mod personel, end almindelige projektiler på dette tidspunkt. De 16 inviterede stater og Persien underskrev i december samme år deklarationen om et minimumsmål på 400 gram for eksplosive projektiler, hvilket i dag betegnes som den første store internationale aftale om regulering af anvendelse af våben i krig. 23 Udover at være den første af sin slags er deklarationen særligt kendt for at søsætte princippet om forbud mod unødvendig lidelse, som i dag er gældende som et af de helt grundlæggende principper for krigsførelse i den humanitære folkeret. Princippet beskrives i deklarationen som følger: Eftersom civilisationens fremskridt bør have den virkning så meget som muligt at mildne krigens rædsler: og det eneste lovlige mål, staterne sætter sig under en krig, bør være at svække de fjendtlige stridskræfter; og det for at nå dette mål er tilstrækkeligt at gøre det størst mulige antal mænd ukampdygtige; og dette mål overskrides ved at anvende våben, som unødigt forstærker lidelserne hos de mænd, der sættes ud af kampen, eller som gør døden uundgåelig; og anvendelsen af sådanne våben følgelig strider mod humanitetens love. 24 I 1859 oplevede schweizeren Henri Dunant rædslerne i forbindelse med slaget ved Solferino, Italien, og så, hvordan østrigske, franske og italienske sårede soldater blev efterladt til døden på slagmarken og ofte blev plyndret og dræbt af lokalbefolkningen. Dunant beskrev sine indtryk i bogen A memory of Solferino og var i 1863 med til at grundlægge Den (22) Se den fjerde Haagkonvention og dens bilag Landkrigsreglementet. (23) Roberts og Guelff (red.), Documents on the Laws of War (Oxford: Oxford University Press 2000:3), s (24) Regeringens Røde Kors-udvalg, Tekstsamling om humanitær folkeret under væbnede konflikter (Regeringens Røde Kors-udvalg 2004), s

21 Kapitel 1 Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Foranlediget af denne udvikling indkaldte Schweiz i 1864 til en international diplomatisk konference, hvis diskussioner ledte til vedtagelsen af den første Genève-konvention til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. Konventionen fastsatte reglerne for beskyttelse og behandling af denne gruppe - særligt reglen om, at sårede fjendtlige soldater skal opsamles og behandles på samme vilkår som egne soldater. Konventionen blev opdateret i 1906 og 1929 og blev endeligt revideret i 1949 til en mere omfattende konvention, som vi kender i dag som den første Genève-konvention. I kølvandet på krigene med det osmanniske styre om europæisk magtindflydelse i Sydøsteuropa i den sidste halvdel af 1800-tallet tog Rusland initiativ til fredskonferencen i Haag i Resultatet blev vedtagelsen af de første internationale konventioner om reglerne for krigsførelse til lands og til vands og om fredelig bilæggelse af konflikter samt tre våbendeklarationer om forbud mod dum-dum-kugler, forbud mod giftgasprojektiler og et femårigt forbud mod udkastning af sprængstoffer fra luftskibe. På konferencen vedtog deltagerne også konventionen om fredelig bilæggelse af tvister, der etablerede den permanente voldgiftsdomstol, der stadig eksisterer og behandler sager rejst mellem stater vedrørende tvister om territorium, traktater og menneskerettigheder samt spørgsmål under bi- og multilaterale investeringstraktater. 25 Den japansk-russiske krig i ledte på initiativ af USA s præsident Theodore Roosevelt til fredskonferencen i Haag i 1907, hvor 13 nye konventioner om mål og midler i krigsførelse blev adopteret, inklusive Landkrigsreglementet, bilag til den fjerde Haager-konvention, der fortsat er gældende i dag. 26 Perioden op til første verdenskrig var præget af staters sikring af egne interesser gennem bilaterale og multilaterale traktater og etableringen af internationale organisationer til at varetage staters interesser på bestemte områder, som for eksempel Verdenspostunionen i 1874 og Det Internationale Bureau for Vægt og Mål, der blev etableret ved vedtagelsen af Meterkonventionen i 1875 til at sikre prototypen af meteren og kilogrammet. På trods af at et forbud mod at føre krig på bestemte grundlag var fastsat i traktater som både Den Westfalske Fred og fredsslutningen i 1815, var militær magtanvendelse stadig tilladt i for eksempel situationer, hvor monarkiet i en stat var truet, (25) Se også Voldgiftsdomstolens hjemmeside: (26) Roberts og Guelff (red.), Documents on the Laws of War, s

22 Introduktion til folkeret og i 1820 blev Den Hellige Alliance mellem Rusland, Østrig og Preussen 27 indgået med det formål at beskytte medlemmer af Den Europæiske Koncert mod netop en sådan situation, ikke ulig musketerprincippet i artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat. Man kunne umiddelbart tro, at afslutningen på første verdenskrig ville medføre et generelt forbud mod magtanvendelse stater imellem. Dette var dog ikke tilfældet. Oprettelsen af Folkeforbundet i 1919 med 42 medlemsstater som følge af Versaillestraktaten 28 havde til hensigt at forhindre fremtidige krige gennem kollektiv sikkerhed, afvæbning og løsning af internationale konflikter ved hjælp af forhandling og mægling. Det lå dog nærmest implicit i Versaillestraktaten, at Tyskland, som i denne var forpligtet til at tage fuldt ansvar for første verdenskrig, afgive dele af sit territorium i Europa og kolonier og betale erstatning til visse stater beløbende til 132 milliarder mark (1921-beløb), ikke ville opfylde kravene længe. Tyskland nåede at betale en mindre del af erstatningen, inden Hitler kom til magten og bevidst ignorerede kravene. 29 Et generelt forbud mod magtanvendelse så således ikke dagens lys før Kellogg-Briand-pagten, der blev til på fransk-amerikansk initiativ i Pagten blev oprindelig underskrevet af ni stater, bl.a. USA, de europæiske stormagter og Japan, men senere fulgte yderligere 40 stater fra Mellemøsten, Sydamerika, Asien og Europa trop. Selve magtanvendelsesforbuddet var defineret i pagtens artikel 1 og havde følgende ordlyd: The High Contracting Parties solemnly declare in the names of their respective peoples that they condemn recourse to war for the solution of international controversies, and renounce it, as an instrument of national policy in their relations with one another. 31 (27) Støttet af alle europæiske stater bortset fra Storbritannien, Vatikanet og Det Osmanniske Rige. (28) På længere sigt 58 medlemsstater, primært europæiske, og aldrig USA. (29) Purcell, Lloyd George (London: Haus Publishing 2006), s. 81. (30) Harhoff, Folkerettens historie og teori i Espersen, Harhoff og Spiermann, Folkeret (København: Christian Ejlers Forlag 2003:2), s. 23. (31) Kellogg-Briand-pagtens fulde tekst kan læses på avalon/imt/kbpact.htm. 21

23 Kapitel 1 I løbet af 1920 erne og i 1936 blev der udarbejdet yderligere konventioner, der regulerede luftkrig, krigsanvendelsen af kvælende, giftige eller lignende gasarter og bakteriologiske midler samt ubådes adfærd overfor handelsskibe. 32 De næste tiltag indenfor folkeretten til at regulere magtanvendelse og indføre et generelt forbud mod dette sås ikke før 1945 med etableringen af FN, vedtagelsen af FN-pagten og yderligere regulering af både krigsførelse og beskyttelse af særlige persongrupper i Disse emner behandles i de følgende to kapitler. Folkerettens kilder og metode Dette afsnit behandler ganske kort folkerettens kilder og metode, eksemplificeret ved danske overvejelser i forbindelse med invasionen af Irak i Da Danmark i 2003 besluttede sig for at deltage i invasionen af Irak, skete det bl.a. efter forudgående overvejelser om, hvorvidt det på det tidspunkt var lovligt ifølge folkeretten. For at undersøge, om dette er tilfældet, er man nødt til at anvende den juridiske metode, herunder folkerettens kilder, forstået som det juridiske grundlag. Ved juridisk metode forstås således den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et forelagt konkret retligt problem, må følge. 33 Grundstrukturen i denne metode går i al sin enkelthed ud på, at man i en given situation identificerer de regler, der relaterer sig til det retlige problem, og at man afgrænser de fakta, der har særlig betydning for problemets løsning, og på baggrund af jus og fakta kommer frem til en konklusion. At man afgrænser fakta, betyder ikke, at relevante fakta, der ikke understøtter ens sag, vælges fra, men snarere, at man udvælger de fakta i et scenarie, der har retlig relevans. At man kommer frem til en konklusion, skal ikke forstås som, at dette kan gøres frit uden hensyntagen til reglerne, men det afhænger af, hvor klare retsreglerne i den enkelte situation er på det relevante område. I nogle tilfælde er løsningen entydig og klar, løsningen... fremgår direkte af lovbestemmelsen 34, i andre tilfælde kan man stå overfor to konklusioner, der umiddelbart begge to kan (32) 1923 Hague Rules of Aerial Warfare, 1925 Geneva Protocol for the Prohibition of the Use in War of Asphyxiating, Poisonous or other Gases, and of Bacteriological Methods of Warfare, 1936 London Procès-Verbal Relating to the Rules of Submarine Warfare set forth in Part IV of the Treaty of London of 22 April (33) Evald, At tænke juridisk (København: Nyt Juridisk Forlag 2005:3), s. 3. (34) Ibid., s

24 Introduktion til folkeret virke rigtige. Her kan overvejelser som forholdets natur, sagligt begrundet rimelighed, lighedsberegninger og konsekvensbetragtninger med hensyn til samfundsmæssige behov og den almindelige udvikling komme i spil, på samme måde som almindelige retsgrundsætninger, der oftest stammer fra praksis. 35 Relevante eksempler på dette i den humanitære folkeret er proportionalitetsprincippet 36 og princippet om pacta sunt servanda 37, der har rod i både national ret og folkeretten. Traktatretskonventionen 38 indeholder en række regler for fortolkning af folkeretlige traktater. Selvom konventionen definerer sit anvendelsesområde som traktater indgået mellem stater i skriftlig form 39 og efter konventionens ikrafttræden, 40 er der dele af dens indhold, der betragtes som sædvaneret og derfor kan anvendes til traktatfortolkning generelt. Præamblen til konventionen nævner, at the principles of free consent and of good faith and the pacta sunt servanda rule are universally recognized, hvilket må kunne forstås sådan, at det er generelt anerkendte principper til traktatfortolkning og ikke blot begreber, der er defineret til brug for konventionens anvendelsesområde. I arbejdet med at udvikle konventionen har den internationale lovkommission da også bemærket, at princippet om pacta sunt servanda is the fundamental principle of the law of treaties. 41 Den Internationale Domstol har desuden udtalt, at artikel 31 og 32 i Traktatretskonventionen er udtryk for sædvaneret. 42 Det betyder, at de principper, der er beskrevet i artikel 31 og 32, kan anvendes generelt til traktatfortolkning, også i forbindelse med traktater, der er indgået, før Traktatretskonventionen trådte i kraft. Konventionens artikel 31 foreskriver, at: A treaty shall be interpreted in good faith in accordance with the ordinary meaning to be given to the terms (35) En grundigere indføring i juridisk metodelære findes i ibid., s. 3. (36) Princippet forudsætter, at magtanvendelsen står i et rimeligt forhold til de følgeskader, den eventuelt vil kunne forårsage. (37) Princippet om, at aftaler skal holdes; i denne kontekst de internationale traktater. (38) Vienna Convention on the Law of Treaties, (39) Artikel 1 og 2. (40) Konventionen trådte i kraft 27. januar (41) International Law Commission, Draft Articles on the Law of Treaties with Commentaries, 1966, gengivet i Yearbook of the International Law Commission, 1966, volume II, s (42) These principles are reflected in Articles 31 and 32 of the Vienna Convention on the Law of Treaties, which may in many respects be considered as a codification of existing customary international law on the point. ICJ, Case concerning the Arbitral Award of 31 July 1989 (Guinea-Bissau v. Senegal) (Judgment), s , og 48 i Arbitral Award of 31 July 1989, Judgment of 12 November 1991, I.C.J. Reports 1991, s

25 Kapitel 1 of the treaty in their context and in the light of its object and purpose. At fortolke en traktat i god tro hænger i denne kontekst sammen med, hvad formålet med traktaten er. Dette vil ofte være udtrykt i præamblen, men også fremgå af traktatens formålsparagraffer og eventuelle annekser. Den almindelige betydning af ordlyden lægger op til en tekstnær fortolkning, og det sker ved at fastholde traktatens egen meningssammenhæng og den kontekst, som traktaten indgår i. Desuden kan andre aftaler eller aftalt praksis mellem medlemsstater i forbindelse med eller efter udfærdigelsen af traktaten indgå som kontekst i fortolkningen sammen med relevante regler i folkeretten, der er anvendelige for forholdet mellem traktatparterne. Skulle der være tvivl om en traktats ordlyd, vil en fortolkning, der tager hensyn til traktatens genstand og formål, være at foretrække. Artikel 32 foreskriver, at hvis ordlyden er uklar i selve traktaten, kan man både anvende forarbejder til denne og undersøge omstændighederne for dens vedtagelse. Endelig definerer artikel 33, at en traktat kan være forfattet på et eller flere sprog; hvis det sidste er tilfældet, er alle versioner lige autoritative, 43 medmindre parterne bliver enige om andet. Dette kan i sig selv give interessante overvejelser i forbindelse med fortolkningen, særligt når ordlyden i de forskellige versioner ikke lægger op til én klar forståelse. For at undersøge, om Danmark i 2003 lovligt kunne gå ind i Irak, er man således nødt til først at identificere, hvilke regler der er relevante for problemstillingen. I dette tilfælde en (eller flere) regler, der regulerer magtanvendelse overfor en fremmed stat. Dette gøres ved at vælge ud fra de anerkendte folkeretlige retskilder. Disse er beskrevet i statutten for Den Internationale Domstol 44, artikel 38, som: a. international conventions, whether general or particular, establishing rules expressly recognized by the contesting states; b. international custom, as evidence of a general practice accepted as law; c. the general principles of law recognized by civilized nations; d. subject to the provisions of Article 59, judicial decisions and the teachings of the most highly qualified publicists of the various nations, as subsidiary means for the determination of rules of law. (43) Se for eksempel FN-pagten, artikel 111, der fastsætter, at den kinesiske, franske, russiske, engelske og spanske version af pagten er lige autentiske. (44) Statute of the International Court of Justice,

26 Introduktion til folkeret Den første regel, der er relevant at undersøge i dette tilfælde, er den gældende regel for retten til magtanvendelse, nemlig FN-pagtens artikel 2, stk. 4, om det generelle magtanvendelsesforbud mellem stater. Samtidig er man nødt til at undersøge undtagelserne fra denne regel, nemlig artikel 51 om magtanvendelse i selvforsvar og kapitel VII, der omhandler FN s Sikkerhedsråds beføjelser til at skride ind overfor en stat. Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet behandler i sin Notits om det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 45 først artikel 2, stk. 4, og konstaterer, at det er undtagelserne, der er relevante, og undersøger så disse. Det konkluderes, at artikel 51 kun er relevant, hvis der foreligger et væbnet angreb, og at retten til selvforsvar kun er aktuel, indtil FN s Sikkerhedsråd griber ind. Da situationen i Irak allerede er behandlet indgående af Sikkerhedsrådet, er det derfor alene relevant at undersøge reglerne i kapitel VII, specifikt artikel 42, der omhandler militære sanktioner, og at analysere denne regel ud fra et proportionalitetsprincip. Sikkerhedsrådets autorisationer om anvendelse af magt i kapitel VII i FNpagten kan findes i dets resolutioner. Spørgsmålet er så, om de er retligt bindende for FN s medlemsstater og dermed kan bruges som retskilde som defineret i artikel 38 i Statutten for Den Internationale Domstol. FN-pagtens artikel 25 foreskriver, at the Members of the United Nations agree to accept and carry out the decisions of the Security Council in accordance with the present Charter. Jf. artikel 24 i FN-pagten har medlemsstaterne overført det primære ansvar for at vedligeholde international fred og sikkerhed til Sikkerhedsrådet og er enige om, at rådet handler på deres vegne. Kapitel VII omhandler mulighederne for at imødegå trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger, og det er netop i disse tilfælde, at Sikkerhedsrådet kan agere på vegne af medlemsstaterne som anført i artikel 24. Derfor må kapitel VII-resolutioner generelt anses for bindende for alle medlemsstater, også dem, der har stemt imod eller undladt at stemme. 46 Sikkerhedsrådets kapitel VII-resolutioner kan således anvendes som en retskilde i forbindelse med fortolkningen af, om Danmark lovligt kunne (45) Udenrigsministeriet, Juridisk Tjeneste, Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak, 17. marts 2003, og Udenrigspolitisk Nævn, behandling af lovforslag B 118, Udenrigsministeriets del, bilag 157. (46) Se Harhoff, Folkeret, s. 370, og Peter Vedel Kessing, Terrorbekæmpelse og menneskeret (København: DJØF 2009), s. 47. Det skal dog bemærkes, at der også findes forfattere, der taler for, at kapitel VII-resolutioner kun er bindende, i det omfang Sikkerhedsrådet selv har givet udtryk for dette, se bl.a. Spiermann, Moderne Folkeret, s

27 Kapitel 1 deltage i invasionen af Irak. I fortolkningen af resolutionerne lægger Juridisk Tjeneste vægt på, at FN-pagtens artikel 42 skal fortolkes ud fra et proportionalitetsprincip, så det må vurderes, om de valgte midler står i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod 47, og at dette kun kan ske efter en vurdering af, om situationen udgør en trussel mod internatonal fred og sikkerhed, jf. artikel 39. Dermed er de regler, man vil behandle problemstillingen ud fra, valgt, og efterfølgende skal de relevante fakta udvælges. Juridisk Tjenestes notits refererer til begrundelsen for beslutningsforslag B114 om dansk militær indsats overfor Irak fremlagt af regeringen i I denne begrundelse oplyses bl.a., at: Iraks obstruktion af UNSCOM s virke har en så grov og vedvarende karakter og udgør så væsentlig et brud på betingelserne i våbenhvilen, at det ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne resolutioner er velbegrundet, at det internationale samfund om nødvendigt svarer igen med militære magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse til, hvis det ikke viser sig muligt at nå en forhandlingsløsning. 48 Spørgsmålet er således, om dette grundlag stadig er til stede og stærkt nok til at iværksætte en ny militær aktion. Der lægges her vægt på, at det i Sikkerhedsrådsresolution 1441, der henviser til alle tidligere relevante resolutioner, fastslås, at Irak substantielt har krænket og fortsat substantielt krænker ( material breach ) sine forpligtelser i henhold til tidligere Sikkerhedsrådsresolutioner. 49 Det fastlægges i samme resolution, at Iraks manglende samarbejde med våbeninspektørerne udgør en grov krænkelse af landets forpligtelser. Det konstateres dog til slut, at Resolution 1441 ikke i sig selv er nok til at iværksætte anvendelse af militær magt, og at den midlertidigt suspenderer alle tidligere resolutioner, der bemyndiger væbnet magt, i det mindste, indtil Sikkerhedsrådet har haft mulighed for at vurdere situationen. Der lægges vægt på, at Sikkerhedsrådet har holdt talrige møder og konsultationer 50, og at det hver gang er blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt krænker de forpligtelser 51, landet er pålagt af Sikkerhedsrådet. Det konkluderes dermed, at tidligere resolutioner, der rent faktisk autoriserer væbnet magt, igen er aktive og derfor skal analy- (47) Supra note 45. (48) Ibid. (49) Ibid. (50) Ibid. (51) Ibid. 26

28 Introduktion til folkeret seres med henblik på at finde hjemmel til at intervenere. Resolution 678 bemyndiger FN s medlemslande til at gøre det fornødne med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området 52, hvorfor denne resolution sammen med vedtagelsen af resolution 1441 er opdateret og bemyndigelsen bekræftet. Ydermere fastslår resolution 687, at det er en fredsbetingelse og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr. masseødelæggelsesvåben 53. I notitsen bemærkes det, at mange stater er enige om det politisk ønskelige i en ny sikkerhedsrådsresolution, der klart autoriserer militær magt, men at dette rent faktisk ikke er nødvendigt, idet dette allerede er sket i resolution 678 og 687. Det konkluderes herefter, på baggrund af de udvalgte regler og fakta, at anvendelse af militære magtmidler overfor Irak dermed er i overensstemmelse med folkeretten. Bl.a. på baggrund af denne vurdering blev beslutningsforslag B118 af 21. marts 2003, der giver samtykke til en dansk militær indsats til støtte for invasionen af Irak, vedtaget. Grundlaget for Irakkrigen har været meget omdiskuteret i de stater, der har deltaget i denne, ikke mindst efterfølgende, og særligt det folkeretlige grundlag har været genstand for granskninger. I januar 2010 fandt en hollandsk undersøgelseskommission på baggrund af en undersøgelse af de samme regler og fakta, som er gennemgået ovenfor, at der ikke var hjemmel i folkeretten til at gå ind i Irak med militær magt i Den engelske premierminister Gordon Brown nedsatte i juni 2009 the Iraq Inquiry under ledelse af Sir John Chilcot til at undersøge følgende: The purpose of the Inquiry is to examine the United Kingdom s involvement in Iraq, including the way decisions were made and actions taken, to establish as accurately and reliably as possible what happened, and to identify lessons that can be learned. The Inquiry is considering the period from 2001 up to the end of July Undersøgelseskommissionen er ikke en domstol, men vil som en del af sin opgave undersøge, om det ifølge folkeretten var lovligt for Storbritannien at deltage i invasionen af Irak i Dette spørgsmål vil således blive belyst ved hjælp af samme overvejelser som de, der blev foretaget i Danmark. Den (52) Ibid. (53) Ibid. (54) The Iraq Inquiry, About the Iraq Inquiry: questions and answers: iraqinquiry.org.uk/faq.aspx. 27

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark fmn@fmn.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE +45 3269 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K MENNESKERET.DK J. NR. 16/00139-2 7.

Læs mere

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen

Indholdsfortegnelse. Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen. Folkeret. Kompendium. 2. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anne Martha Malmgren-Hansen. Folkeret. Kompendium. 2. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave Anne Martha Malmgren-Hansen Folkeret Kompendium 2. udgave, 1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3828-2 Omslag: Birger

Læs mere

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Invitation Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Et symposium organiseret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

BEHANDLING AF PERSONDATA

BEHANDLING AF PERSONDATA PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Arbejdsklausuler og ILO 94

Arbejdsklausuler og ILO 94 Arbejdsklausuler og ILO 94 Dansk Forening For Udbudsret Tirsdag den 4. februar 2014 Dias 1 Oversigt ILO konvention 94. En folkeretlig forpligtelse for Danmark til at indsætte arbejdsklausuler i offentlige

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING ISABEL BRAMSEN, JØRN BOYE NIELSEN OG VIBEKE VINDELØV International konfliktløsning Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Til Trine og Gustav Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Ved kgl. resolution af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER. - nu også i krig. UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

MENNESKERETTIGHEDER. - nu også i krig. UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II-L/STK 2011/12 Kaptajn Tom Elvius-Brisson Vejleder: Heidi Steffensen Güntelberg MENNESKERETTIGHEDER - nu også i krig. TITELSIDE Menneskerettigheder nu også

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U

Læs mere

Fortrolighedsprivilegiet i dansk ret - regelgrundlaget

Fortrolighedsprivilegiet i dansk ret - regelgrundlaget Fortrolighedsprivilegiet i dansk ret - regelgrundlaget v/advokat Peter Nørgaard Indledning Fortrolighedsprivilegium: Spørgsmålet om hvorvidt oplysninger kan unddrages en oplysningspligt med henvisning

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere