Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb til Kemi C, hf-e

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb til Kemi C, hf-e"

Transkript

1 Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb til Kemi C, hf-e 1. Grundstoffernes Periodesystem et er tænkt som en introduktion til kemi og til naturvidenskabelig arbejdsmetode. Varigheden er ca. 6 timer. et skal bidrage til kursisternes kompetencer, bl.a. ved at kursisterne indhenter og anvender kemisk information fra forskellige kilder læser en elementær kemifaglig tekst og gør rede for relevante faglige begreber og den faglige argumentation perspektiverer den opnåede faglige viden formidler den opnåede viden. Samtidig er det målet at introducere kursisterne til gruppearbejde og vidensdeling. Kursisterne er blevet introduceret til skolens elektroniske kommunikationssystem og til søgning på Internettet. De faglige forudsætninger er grundskolens fysik/kemi-undervisning. et afvikles i 3 faser. 1.fase: Grundstoffernes periodesystem hvad berettiger dette navn? et tager udgangspunkt i en lærerstyret gennemgang af grundstoffernes periodesystem. Herefter inddeles holdet i grupper, og hver gruppe har som opgave ved hjælp af fremstillede grafer at belyse sammenhængen mellem fysiske størrelser og atomnummer/placering i grundstoffernes periodesystem. En besvarelse af opgaven kræver altså både fremstilling af en graf samt efterfølgende analyse/konklusion (Hvad viser grafen?). På grundlag af kursisternes bidrag forestår læreren en kommenterende/opsummerende gennemgang, hvor de belyste sammenhænge tydeliggøres. 2. fase: Eksempler på grundstoffer. Via Internettet er det derefter kursisternes opgave at finde information om forskellige udvalgte grundstoffer (navn, opdagelse, placering i grundstoffernes periodesystem, forekomst, udvinding, egenskaber, anvendelse, evt. skadelige virkninger, en god historie osv.). Sammen med opgaven modtager kursisterne en linksamling samt en oversigt over, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen af kursisternes besvarelse. Den enkelte gruppe skal tage udgangspunkt i denne samling, men må gerne selv supplere. Besvarelsen skal ske i form af både et mundtligt oplæg på klassen og en skriftlig besvarelse, der placeres på skolens intranet, så hele holdet har adgang til besvarelsen. 3. fase: Fremlæggelse og evaluering. Der veksles mellem en lærerstyret undervisning, en kursiststyret undervisning, hvor læreren fungerer som konsulent, og lærer/kursist-dialog i forbindelse med oplæg.

2 Der arbejdes i grupper af 4 (1. fase) og 6 (2. og 3. fase). Der udarbejdes mundtlige oplæg, og der udarbejdes elektroniske besvarelser, som gøres tilgængelige for hele holdet. Læreren evaluerer skriftligt både kursistoplæg og skriftlige besvarelser. en placeres i gruppens elektroniske mappe. Kun gruppens medlemmer har adgang til denne mappe. 2. Forbrænding et er tænkt som en introduktion til kemi herunder anvendelse af grundstofsymboler, kemiske formler og reaktionsskemaer. Varigheden er 12 timer. Kursisterne opnår viden om periodesystemets opbygning og grundstoffernes placering heri opnår færdigheder i brug af kemiske symboler og opskrivning af kemiske formler opnår viden om afstemning af reaktionsskemaer introduceres til simple alkaners struktur opnår viden om forbrændingsreaktioner opnår viden om drivhuseffekten trænes i at udføre eksperimenter og i at føre journal over observationer. Fysik/kemi-undervisningen fra grundskolen. Eksempler på forbrænding (½ time) a) Uddel bolcher: Kulhydrater, farvestoffer, forbrænding i kroppen alt dette er kemi. Opskriv evt. reaktionsskema for en forbrænding af et kulhydrat til CO 2 og H 2 O. Hermed introduceres opskrivning af formler samt reaktionsskemaer. b) Demonstrationseksperimenter: En lighter tændes, og forbrændingsprocessen diskuteres. Evt. opskrives reaktionsskemaet for fuldstændig forbrænding af propan eller butan. En bunsenbrænder tændes, og ufuldstændig forbrænding demonstreres ved at begrænse ilttilførslen. c) Brandtrekanten tegnes på tavlen (varme, dioxygen og brændsel), og nedenstående demonstrationseksperimenter relateres til den. Demonstrationseksperimenter: Afbrænding af heksemel: Der fyldes heksemel i ¾ meter gasslange, og lyset dæmpes. En bunsenbrænder tændes, og ved at blæse luft gennem slangen antændes heksemelet i gasflammen. Vingummibamse i nød : Der fyldes ca.1 cm KClO 3 (s) i et solidt reagensglas, og lyset dæmpes. Der opvarmes til smeltning med gasflamme (1-2 min), og en vingummibamse puttes i. Vingummibamsen danser spektakulært. Udsugning er unødvendigt, da røgen ikke er giftig.

3 Kemiske reaktionsskemaer (5½ time) a) Eksempler på grundstoffer og kemiske forbindelser: Kemiske formler opskrives, molekyl- og gittermodeller vises, og stofferne sendes om muligt rundt. Ideer: Al, Fe, Cu, C, O 2, N 2, I 2, S 8, H 2 O, C 2 H 5 OH, C 12 H 22 O 11, NaCl og CuSO 4. Gennemgang af grundstoffernes periodesystem: Metaller og ikke-metaller, hovedgrupper, antal elektroner i yderste skal, perioder osv. b) Kursisterne vælger hver et grundstof at holde et ganske kort oplæg om max. 3 min. It anvendes til at søge information Internettet, fagprogrammer o.l. Kursistoplæggene fordeles på de efterfølgende lektioner, således at man ikke får for mange i træk. c) Afstemning af reaktionsskemaer. Der knyttes an til de indledende demonstrationseksperimenter ved hjælp af demonstrationseksperimentet Kagedåsen (forbrænding af dihydrogen). Opgaveark om afstemning af reaktionsskemaer (pararbejde). Bagefter demonstreres nogle af eksemplerne fra opgavearket, fx forbrænding af stearin og af ståluld. Forbrænding af carbonhydrider (4 timer) a) Gennemgang af alkaners opbygning og navngivning: Strukturformler, isomeri, forgrenede alkan er o.l.. b) Eksempler på forbrændingsreaktioner for forskellige brændsler, idet kursisterne mindes om de indledende demonstrationseksperimenter fx naturgas og biogas, ligthergas, benzin, diesel og fyringsolie. Stikord: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, samfundsmæssig betydning, exoterme reaktioner. Exoterme og endoterme reaktioner kan demonstreres ved hjælp af fx: varmepuder (overmættet opløsning af natriumacetat i vand) isposer (NH 4 NO 3 i vand). c) Drivhuseffekten et miljømæssigt problem ved afbrænding af fossile brændsler. Gruppearbejde med arbejdsark og søgning på Internettet. Eksempler på materiale: NOAH, Det miljømæssige råderum: En jord, nr. 6, 1999, s. 8-9 Tippetoppen 3/93: Kul - verdens store miljøsynder Video om drivhuseffekten: Vejrstudiet, d. 24/5 2001, DR2 (8 min.). Kursisteksperiment: Reaktioner, der sker ved opvarmning (2 timer inkl. efterbehandling) Før eksperimenterne påbegyndes, gennemgås god laboratorieadfærd i forbindelse med laboratoriearbejde herunder risiko og sikkerhed. Kursisterne laver parvis følgende: a) Opvarmning af magnesiumbånd b) Opvarmning af sand c) Opvarmning af kobber(ii)sulfat pentahydrat (kobber(ii)sulfat-vand(1/5)) d) Opvarmning af bagepulver Der føres laboratoriejournal, og arbejdsopgaverne i øvelsesvejledningen besvares.

4 et er lærerstyret med meget gruppearbejde og mange demonstrationseksperimenter. Journalskrivning i forbindelse med eksperimentelt arbejde introduceres og trænes, og kursisteksperimentet introducerer bl.a. arbejde i et kemilaboratorium. Kursisterne udarbejder journaler i forbindelse med demonstrationseksperimenterne og kursisteksperimentet. et evalueres med en skriftlig test. 3. Rent drikkevand et lægger vægt på aktuelle forhold med relation til kemi. Varigheden er ca. 10 timer, hvoraf de 4 timer er i laboratoriet. Forståelse af saltes opløselighed i vand Indsigt i krav til drikkevandskvalitet Erfaring med separation (filtrering og destillation) Planlægning og gennemførelse af eksperimenter Erfaring med titreranalyse Erfaring med brug af spektrofotometer Indblik i rensning af forurenet vand, fx i katastrofeområder Præsentation af den opnåede faglige viden (planche). Kursisterne skal have en grundlæggende kemisk viden inden for kemisk binding, opbygning af salte og molekyler samt polaritet. Desuden titrering, hvis kursisterne skal have denne metode på listen over eksperimentelle valgmuligheder. et tager udgangspunkt i flodbølgekatastrofen i Asien december En af de første nødhjælpsforanstaltninger, som igangsættes, er fremskaffelse af rent drikkevand til de berørte samfund. I Danmark tager vi rent drikkevand for givet, men selv her læser vi ofte i pressen om uønskede forurenende stoffer i drikkevandet. et er i tre dele: Indledende klasseundervisning, eksperimentelle undersøgelser samt Internetsøgning med perspektivering til katastrofen i Asien. På klassen gennemgås, hvilke stoffer der findes i rent drikkevand, samt hvor meget af de enkelte stoffer der findes. Desuden gennemgås, hvorfra forskellige samfund får deres drikkevand, fx om det er overfladevand eller grundvand (fra vandværk eller privat boring). Det diskuteres, hvilken betydning det har for drikkevandets indholdsstoffer, om det er grundvand eller overfladevand. I forløbet gennemgås forskellen på homogene og heterogene blandinger samt salte og molekylers opløselighed i vand. It kan inddrages i form af animationer, fx en mikroskopisk beskrivelse af opløselighedsprocessen af en saltkrystal i vand. På klassen gennemgås tillige de tre tilstandsformer for vand.

5 Kursisterne arbejder herefter sammen to og to i laboratoriet med en række eksperimenter med vand og vandets indholdsstoffer. Kursisterne får udleveret en forurenet vandprøve (drikkevand med tilført køkkensalt og sand eller små glasperler ). Kursisterne får at vide, at vandprøven skal undersøges for forskellige af de gennemgåede indholdsstoffer samt renses til drikkevand. Kursisterne opfordres til at lave undersøgelser på både forurenet vand og renset vand. En række forslag til aktiviteter er listet herunder: Bestemmelse af samlet saltindhold ved simpel inddampning evt. efter filtrering Bestemmelse af ioner, fx nitrat, calcium, magnesium, ved måling med ionselektive elektroder Bestemmelse af chlorid- og hydrogencarbonatindhold ved titrering Bestemmelse af jernioner ved en spektrofotometrisk analyse Bestemmelse af vandets surhedsgrad (indikatorpapir) Rensning af den forurenede vandprøve (sand og salt i drikkevand) ved filtrering og destillation Smagsundersøgelse af dels drikkevand, kogt drikkevand og/eller destilleret vand. Kursisterne skal beskrive deres rensningsmetode på en planche. I grupper skal kursisterne herefter lave en Internetsøgning på professionelle metoder til rensning af vand: Hvad kan man fx selv gøre, hvis man rejser til et land, hvor drikkevandskvaliteten er ringe, og hvad gjorde man fx i Asien? Grupperne skal fremlægge deres resultat af it-arbejdet på planchen, hvor udvalgte muligheder præsenteres. Aktuel problemstilling som udgangspunkt for teoretiske overvejelser og eksperimentelt arbejde. Kursisternes udarbejdelse og præsentation af plancherne vil træne både deres mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder. Der udarbejdes journaler over eksperimenterne. Der udarbejdes en planche over en del af det eksperimentelle arbejde samt over muligheder for vandrensning i et katastroferamt område. Læreren giver mundtlig feedback på bl.a. præsentationen af planchen og kursisternes arbejdsindsats under forløbet. Herudover skal der være en fælles mundtlig evaluering ved afslutningen af forløbet. 4. Sæbe og vask et inddrager velkendte produkter fra hverdagen. Varigheden er 11 timer, heraf ca. 4 timer i laboratoriet. et bidrager til at opfylde de faglige mål, ved at kursisterne indlærer grundlæggende begreber og arbejder med kemi i hverdagen. Kursisterne opnår viden om uorganiske og organiske molekyler opnår viden om sammenhængen mellem stoffers opbygning, polaritet og blandbarhed

6 får kendskab til sæber og emulsioner får kendskab til vands hårdhed bl.a. i relation til vaskeprocessen arbejder med molekylmodeller udfører og efterbehandler eksperimentelt arbejde arbejder med skriftlig formidling. Kendskab til grundstoffernes periodesystem. I forløbets første del (4 timer) arbejdes med opbygning af molekyler samt blandbarhed. Molekylers opbygning og kovalente bindinger introduceres ved eksempler. Pararbejde med molekylbyggesæt og arbejdsark herunder navngivning af molekyler. Der gennemgås eksempler på organiske stoffer, herunder fedtsyrer, fedtstoffer og sæbe. Kursisterne bygger molekylmodeller af palmitinsyre, oliesyre og et fedtstof, og molekylerne vises vha. ChemSketch. Blandbarhed, begreberne hydrofil og hydrofob samt emulsioner indføres vha. demonstrationseksperimentet Blandbarhed for olie og vand samt olie og sæbevand, hvorefter o/vog v/o-emulsioner fra hverdagen inddrages i diskussionen. Demonstrationseksperimentet Vands polaritet (afbøjning med elektrisk ladet stang af vandstråle og af benzin i burette) lægger op til en diskussion af polaritet og regler for blandbarhed. I forløbets anden del (7 timer, inkl. 1 time til opsamling) arbejdes med sæbe: Der indledes med gruppearbejde på grundlag af arbejdsark om opbygning og virkemåde af sæber. Kursisteksperimentet Sammenligning af egenskaberne for nogle sæber og sulfosæber udføres, og spørgsmål vedrørende fordele og ulemper ved de to typer sæbe behandles. Kursisterne udfører eksperimentet Fremstilling af kokosmandelsæbe, som efterbehandles, ved at der skrives rapport. Kursisteksperimentet Vands hårdhed udføres. (Kvalitativ undersøgelse: sæbes virkning i vandhanevand og demineraliseret vand, effekt af at tilsætte natriumtripolyphosphat og EDTA til vandhanevand. Desuden evt. en semi-kvantitativ bestemmelse af vands hårdhed med et test-sæt ). Med udgangspunkt i undersøgelsen af vandets hårdhed diskuteres bl.a. hårdhedens betydning for vaskeprocessen herunder for doseringen af vaskepulver. et afsluttes med en fælles opsamling. Der veksles mellem klassegennemgang, pararbejde, gruppearbejde, demonstrationseksperimenter og kursisteksperimenter. et er lærerstyret med en forholdsvis høj grad af kursistaktiverende arbejde (par- og gruppearbejde, kursisteksperimenter). Demonstrationseksperimenter anvendes til at introducere nye begreber. Kursisteksperimenterne er kvalitative. Der udarbejdes rapport over det ene kursisteksperiment og journal over de to andre. Rapporten rettes og kommenteres af læreren. Under opsamlingen til sidst er der fælles mundtlig evaluering.

7 5. Mængdeberegninger kagekemi et behandler kernestoffet om mængdeberegninger og indeholder desuden supplerende stof (energiindhold i fødevarer og idealgasligningen). Varigheden er 15 timer. Kursisterne opnår viden om atommasse, formelmasse, stofmængde, molar masse, stofmængdekoncentration, blandinger og titrering opnår viden om mængdeberegninger i forbindelse med reaktionsskemaer opnår viden om masseprocent og om fødevarers energiindhold opnår kendskab til idealgasligningen planlægger og udfører eksperimenter arbejder med skriftlig formidling. Kendskab til opskrivning af kemiske formler og til afstemning af reaktionsskemaer. Kage og beregninger (7 timer) a) Kursisterne har læst om blandinger fx i Nucleus Et godt liv, s Læreren medbringer en kage fx Drømmekage eller Kanelkage med nougatglasur bagt hjemme efter en opskrift, som udleveres til kursisterne. Arket med opskriften indeholder desuden en tabel, hvor der for hver ingrediens er angivet energiindholdet i kj/100 g samt indholdet af kulhydrat herunder sukker protein og fedt i g/100 g. Kursisterne arbejder med et arbejdsark om masseprocent og energifordeling i procent i kagen. (Hvor stort et stykke kage må du spise, hvis 10 % af dit energibehov skal dækkes af kagen? Det beregnede stykke kage spises). b) Masse, molar masse og stofmængde gennemgås af læreren, hvorefter kursisterne arbejder med opgaver om disse begreber. c) Læreren introducerer reaktionsskema, koefficienter, stofmængdeforhold, ækvivalente mængder og udbytte. Kursistarbejde med opgaver, som sammenkæder reaktionsskemaer og mængdeberegninger. Hævning af brød (3 timer) a) Demonstrationseksperiment: Der vises en reaktion, der udvikler gas fx skumkanon (hydrogenperoxid, katalysator og opvaskemiddel). Demonstrationseksperiment: Forskellige hævemidlers effekt (reagensglas med påsat ballon). b) Idealgasligningen indføres, og der arbejdes med opgaver, hvori den indgår. c) Kursisteksperiment: Opvarmning af natron. Det rigtige reaktionsskema ud af tre mulige findes, og det beregnes, hvor meget gas der dannes i den kage, der blev regnet på i første del af forløbet. Der skrives rapport over dette eksperiment. Stofmængdekoncentration og saltindhold i brød (5 timer)

8 a) Efter en kort introduktion fra læreren arbejder kursisterne med opgaver, hvor stofmængdekoncentration og titrering indføres. b) Kursisteksperiment: Bestemmelse af saltindholdet i brød. Der udføres mindst dobbeltbestemmelse, og der diskuteres måleusikkerhed og fejlkilder. c) Opsamling, hvor der udleveres en oversigt over mængdeberegninger, samt en faglig test. Et systematisk forløb med udgangspunkt i noget kendt en kage. et er lærerstyret, men med meget gruppe- eller pararbejde som træning i det faglige stof. Kursisteksperimenterne gennemføres med udleverede vejledninger. Det eksperimentelle arbejde skal træne kursisterne i at arbejde med mængdeberegninger og i at udføre en klassisk titrering. Rapporten skal træne kursisterne i skriftlig formidling. Kursisterne udarbejder journaler i forbindelse med demonstrationseksperimenter og kursisteksperimenter, og der udarbejdes rapport over et af kursisteksperimenterne. Rapporten rettes og kommenteres af læreren. et afsluttes med en faglig test. 6. C-vitamin et inddrager velkendte produkter fra hverdagen. Varigheden er 9-10 timer, heraf ca. 4 timer i laboratoriet. et bidrager til at opfylde de faglige mål, ved at kursisterne indlærer grundlæggende begreber og arbejder med kemi i hverdagen. Kursisterne opnår viden om C-vitamin, om polære og upolære bindinger samt om bindingsvinkler gennemfører en potentiometrisk titrering planlægger og udfører et (simpelt) eksperiment inddrager it til efterbehandling arbejder med modeller indhenter kemisk information arbejder med skriftlig formidling. Kendskab til grundstoffernes periodesystem, molekyler og opbygning af disse, syre-base kemi og titrering. et indledes med et gruppearbejde. Kursisterne tager udgangspunkt i et basismateriale om ascorbinsyre og søger supplerende information til besvarelse af studiespørgsmål om fx: C-vitamins historie Nobelpriser i kemi, medicin og fysiologi i 1939 Ascorbinsyres molekylformel og strukturformel. C-vitamins sundhedsmæssige betydning Kilder til C-vitamin.

9 Kursisterne gennemfører et eksperiment, hvor de påviser carbon i ascorbinsyre (forbrænding og påvisning af carbondioxid med kalkvand). Den udleverede vejledning lægger op til, at kursisterne i en vis udstrækning selv tilrettelægger eksperimentet. Strukturformlen for ascorbinsyre undersøges ved hjælp af molekylmodeller og et 3D edb-program, hvorefter kursisterne arbejder med studiespørgsmål om polære og upolære kovalente bindinger, bindingsvinkler, polære og upolære molekyler samt opløselighed. Kursisterne udfører to eksperimenter med vejledning: Redoxtitrering med I 2 (aq) af grapejuice og frisk saft fra en grapefrugt. Der indhentes information om risiko- og sikkerhedsforhold, og eksperimentet efterbehandles i en journal. Potentiometrisk titrering til bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i C-vitaminpiller. Data fra den potentiometriske titrering efterbehandles ved hjælp af it, og der skrives rapport. et afsluttes med en diskussion om Functional Foods og det betimelige i at tilsætte fx C- vitamin til vingummibamser, som man fx gør i Tyskland. et er lærerstyret med en høj grad af kursistaktiverende arbejde (gruppearbejde og kursisteksperimenter). Kursisteksperimenterne gennemføres både med kogebogsopskrifter og med mere åbne vejledninger. Der udarbejdes rapport over det ene kursisteksperiment og journal over de to andre. Rapporten rettes og kommenteres af læreren. 7. Alkoholer I forløbet om alkoholer indgår både supplerende stof og kernestof. Varigheden er ca. 18 timer, heraf ca. 6 timer i laboratoriet. et skal bidrage til kursisternes kompetencer, bl.a. ved at kursisterne stifter bekendtskab med simple organiske stoffer og stofgruppen alkoholer udfører eksperimentelt arbejde udarbejder journaler og rapporter indhenter og anvender kemisk information fra forskellige kilder. Det forudsættes, at kursisterne er fortrolige med grundstoffernes periodesystem, har en grundlæggende viden om kemisk binding (molekylers opbygning), kender begrebet polaritet samt kender til simple redoxreaktioner.

10 et indledes med en gennemgang af opbygning og navngivning af simple organiske forbindelser. Pararbejde med molekylbyggesæt om forbindelsernes rumlige opbygning og isomeriforhold. Opbygning og navngivning af alkoholer gennemgås, og alkoholers fysiske egenskaber behandles. Anvendelse af forskellige alkoholer omtales. Navngivning af simple organiske molekyler og alkoholer trænes vha. et edb-program. Fremstilling og oxidation herunder forbrænding af udvalgte alkoholer gennemgås, og anvendelse af oxidationsprodukterne omtales. (Gennemgang af oxidation af udvalgte alkoholer kan give anledning til at udvide forløbet med afstemning af redoxreaktioner vha. oxidationstal). Demonstrationseksperimenter: Polære og ikke-polære stoffer Oxidation af en alkohol (med MnO 4 - og/eller Cr 2 O 7 2- eller med Cu som katalysator). Kursisteksperimenter: Kvantitativ analyse af ethanolindhold i fx vodka (vha. afvejning og Databogens tabel over ethanolopløsningers densitet og volumenprocent og/eller en gaschromatografisk analyse) Fremstilling af ethanol ved gæring (påvisning af CO 2 med kalkvand og påvisning af ethanol med en sur kaliumdichromatopløsning). Fælleseksperiment: Fremstilling og afprøvning af alkotest-rør. Søgning på fx Ethanols nedbrydning og virkning i organismen, alkoholpromille, virkning af antabus m.m. Der skal være en vekslen mellem gennemgang af teori, pararbejde (herunder informationssøgning og træning af navngivning) samt demonstrations-, kursist- og fælleseksperimenter. Eksperimenterne er valgt, således at kursisterne ikke behøver at have kendskab til mængdeberegninger. Der er en høj grad af lærerstyring, men stor kursistaktivitet. Der udarbejdes journaler over eksperimenterne. Journalen over Fremstilling af ethanol ved gæring danner sammen med resultaterne af søgningen grundlaget for en rapport om ethanol. Rapporten rettes og kommenteres af læreren, og forløbet afsluttes med en fælles mundtlig evaluering. 8. Tilsætningsstoffer i levnedsmidler et tager udgangspunkt i en hverdagsrelevant problemstilling, og i forløbet indgår både supplerende stof og kernestof. Det har en varighed på ca. 14 timer.

11 Mål et skal bidrage til kursisternes kompetencer, bl.a. ved at kursisterne udfører eksperimenter registrerer og efterbehandler data og iagttagelser samt beskriver eksperimenter og præsenterer undersøgelsesresultater indhenter og anvender kemisk information fra forskellige kilder identificerer og forholder sig til enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen. Det forudsættes, at forløbet ligger så sent, at kursisterne har gennemgået følgende kernestof: grundstoffernes periodesystem samt udvalgte organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsformer og blandbarhed mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer under anvendelse af masse, molar masse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration. et tager udgangspunkt i en tur til et supermarked e.l., hvor kursisterne indsamler information om, hvorledes forskellige levnedsmidler er deklareret naturligvis med hovedvægt på tilsætningsstoffer. Det indsamlede materiale belyses ved hjælp af Positivlisten, idet E-numre naturligt inddrages, og varedeklarationernes tilsætningsstoffer grupperes i nogle overordnede typer (konserveringsmidler, farvestoffer, konsistensmidler osv.). Blandt konserveringsmidlerne indgår en del syrer (eddikesyre, benzoesyre o.l.), og med disse som udgangspunkt gennemarbejdes kernestoffet om syrer og baser samt ph-begrebet. I tilknytning til dette faglige stof udfører kursisterne eksperimenter fx nogle af de følgende: Bestemmelse af ph i en række levnedsmidler Bestemmelse af eddikesyremængden i eddike Bestemmelse af natriumbenzoat i ATAMON Bestemmelse af C-vitaminindholdet i vitaminpiller e.l. Derefter gås i dybden med et par af typerne af tilsætningsstoffer fx konserveringsmidler og farvestoffer. Kursisterne gennemarbejder i grupper et udleveret materiale om disse typer, idet de selv skal supplere med information indhentet fx via Internettet. Fokus bestemmes af, at der efterfølgende skal laves eksperimenter. Fx: Identifikation af farvestoffer i slik (tyndtlagschromatografi) Kvantitativ bestemmelse af azorubin i rød sodavand (spektrofotometri) Bestemmelse af SO 2 i vin (titrering). Eksperimentet med bestemmelse af SO 2 i vin kan give anledning til at udvide forløbet med redoxreaktioner; men det kan fx også danne optakt til et efterfølgende emne, hvori redoxreaktioner indgår. Der veksles mellem gennemgang af teori, gruppearbejde (herunder informationssøgning) og laboratoriearbejde.

12 Der udarbejdes journaler over eksperimenterne i syre-base-teorien, og der laves en grupperapport over eksperimenterne med tilsætningsstoffer i levnedsmidler. Grupperapporten rettes og kommenteres af læreren.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Forløbene 8, 9 og 10 indeholder forslag til samspil med andre fag. Forløb 1 og 8 kan inddrages i naturvidenskabeligt grundforløb.

Forløbene 8, 9 og 10 indeholder forslag til samspil med andre fag. Forløb 1 og 8 kan inddrages i naturvidenskabeligt grundforløb. Paradigmatiske eksempler til Kemi C, stx I dette kapitel er der angivet en række eksempler på undervisningsforløb, som på ingen måde er normative, men blot er tænkt som inspiration. Til kemi C er der følgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2017, eksamen december 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Maja Døvling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2016 Institution VUC Vest - Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Susanne Bay Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Stefan Vangsøe 1keC02

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-enkeltfag Kemi C Dorte Ramlov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole - Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Hold Eksaminator Vestegnens HF & VUC hfe Kemi C 1keC51 -

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: kec323

Undervisningsbeskrivelse for: kec323 Undervisningsbeskrivelse for: kec323 Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: Herning HF og VUC (657248) Hold: kemi C dag Termin: Juni2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Heidi Byberg (HB) og Gitte Alstrup

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2017 Institution VUC Roskilde Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Annie Truelsen (RTT) Rkeced1 Oversigt

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse HFe Fag og niveau Kemi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 NF-kemi Marianne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August 2015 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere