SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG.

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG på UDFØRELSESKRAV

2 UDBUD vejdrift side 2 af 99 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Renhold Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje... 5 Elementbeskrivelser Elementbeskrivelser Befæstede arealer Elementer på ubefæstede arealer Udstyrs-elementer Toiletrenhold Elementer - tømningsfaciliteter Vintertjeneste på gangarealer Vedligehold af kantpæle Ukrudtsbekæmeplse Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse Elementbeskrivelser Græsslåning Særlig arbejdsbeskrivelse for græsslåning Elementbeskrivelser Beplantninger Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af beplantninger Elementbeskrivelser BILAG Eksempel på TOI Side BILAG RENH1 Renhold på tilstandskrav UKR1 Ukrudtsbekæmpelse på tilstandskrav GRÆ1 Græsslåning på tilstandskrav BEPL1 vedligehold af beplantninger på tilstandskrav

3 UDBUD vejdrift side 3 af 99 Indledning Vejdirektoratets vision for anlæg og drift af sideanlæg er: Service til de rejsende i pagt med samfundet Service betyder, at enhver tjenesteydelse, som modsvarer et erkendt behov hos de rejsende, er relevant. Det er Vejdirektoratets ansvar at medvirke til, at de rejsende benytter sideanlæggene, fordi det er vigtigt for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. De rejsende betyder, at alle trafikanter, uanset trafikform og formål, er centrale for Vejdirektoratet. Trafikanterne bevæger sig ikke kun fra et geografisk sted til et andet, men at de kan have behov for at opleve, arbejde, underholde sig, spise, hvile m.v. I pagt med samfundet udtrykker erkendelsen af, at service til de rejsende er underlagt overordnede samfundshensyn. Det kan f.eks. være hensynet til miljøet eller hensynet til, at service til de rejsende skal defineres og leveres på baggrund af en dialog med relevante interessenter i samfundet. Det kan f.eks. være lokale kommuner, interesseorganisationer, miljømyndigheder, erhvervssammenslutninger, færdselspolitiet mv. Herunder ligger også, at de danske statsveje skal integreres i det europæiske vejnet. Med stigende erhvervsmæssig, økonomisk og kulturel integration i Europa bliver også vejnettets integration af stadig større betydning, herunder den service vi yder på sideanlæggene. Udbygningen af faste forbindelser mellem Danmark og nabolandene vil yderligere understrege hensynet til integration med det europæiske vejnet. For at Vejdirektoratet kan levere god trafikantservice og opnå tilfredsstillende kunde- og samfundsresultater, skal følgende 6 målsætninger opfyldes: at rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende at de rejsende på de danske statsveje tilbydes et relevant serviceudbud at hensynet til natur, miljø og arkitektur tilgodeses at øge samkørsel at tilgodese kommercielle hensyn hos Vejdirektoratets samarbejdspartnere og erhvervshensyn generelt at fastholde og om muligt øge de samlede indtægter fra sideanlæggene. Ovenstående er uddybet i VEJDIREKTORATETS SIDEANLÆGSSTRATEGI 2010, som kan rekvireres hos Vejdirektoratet. Det gennemgående tema er, at sideanlæggene skal være så pæne at se og være på at man kan holde: ÅBENT HUS hver dag!

4 UDBUD vejdrift side 4 af 99 Vejcenter Nordjylland administrerer de veje, der er angivet på nedenstående korttegning Vejlængder m.v. fremgår af nedenstående tabel Motorveje mm Vejnr Frakm Tilkm Hovedspor Ramper, rundkørsler, rasteanlæg mm I alt meter meter meter 70 *) 225, , ,000 1, ,000 0, ,000 0, ,000 1, , , ,000 57, ,973 8, ,713 16, I alt *) Limfjordstunnellen er ikke omfattet af dette udbud (km 292,6-293,6)

5 UDBUD vejdrift side 5 af 99 Entreprisen for sideanlæg omfatter: renhold af befæste og ubefæstede arealer samt udstyr, toiletrenhold, vintertjeneste på gangarealer, vedligehold af kantpæle, ukrudtsbekæmpelse, græsslåning og vedligehold af beplantninger. Nærværende Særlige Arbejdsbeskrivelse rummer arbejderne på udførelseskrav. Et tilhørende bilag rummer Særlig Arbejdsbeskrivelse for arbejder på tilstandskrav. Der skal afgives alternativt tilbud på renhold til tilstandskrav. For arbejder hvor der indgås kontrakt om udførelse på tilstandskrav, erstatter denne helt udførelse på udførelseskrav. Sideanlæg er alle arealer langs vejene, der er indrettet til parkering af mindst én bil og hvor der findes borde og bænke. Nærværende særlige arbejdsbeskrivelse omfatter i vejcenter Nordjylland. Entreprisen omfatter de sideanlæg som fremgår af TBL samt 7 stk. sideanlæg på hovedlandevej 505, Aalborg Hadsund. Endvidere skal oplyses. At det beskrevne sideanlæg på hovedlandevej 481 ikke er omfattet af nærværende entreprise.

6 UDBUD vejdrift side 6 af 99 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Renhold af arealer og udstyr m.m. på sideanlæg 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på sideanlæg. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. 4. Renhold af toiletfaciliteter. 5. Renhold af tømningsfaciliteter 6. Vintertjeneste på gangsarealer Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, og denne arbejdssbeskrivelses elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. sideanlægsplaner Vejen i billeder (dækker delvist statsvejsnettet) Findes her: Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2008 og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, skal renhold udføres manuelt.

7 UDBUD vejdrift side 7 af 99 Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Stort affald og problem affald må ikke forekomme på færdselsarealerne og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Ved indsamling af stort affald undersøges for spor der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Hvis ejer findes, opgør entreprenøren sit tidsforbrug ved håndtering af affaldet og særskilt regning fremsendes til bygherre. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på kategorier samt bortskaffelsessteder. AFFALD 2009 Vejnr Vejopfej Opsamlet affald Bortskaffes hvor Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. tømning af slamtanke, fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme.

8 UDBUD vejdrift side 8 af 99 Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. 0.2 Kvalitetskrav Renhold udbydes på udførelseskrav. Der kan afgives alternativ pris på tilstandskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger skal der ske en daglig færdigmelding. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres og entreprenøren udarbejder efterfølgende en arbejdsplan indeholdende den nødvendige tid, mandskab og materiel. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal være færdigudført indefor 14 dage. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 Kategorier af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Mindre affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l.

9 UDBUD vejdrift side 9 af 99 Større affald Større affald kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. Større affald er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l Stort affald Stort affald må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Stort affald er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. 0.5 Materialer Intet Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Begrænset Snavs og affald forekommer enkelte steder. Spredt Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. Hvor kvalitetsniveau på grund af snedække ikke har kunnet opretholdes, skal dette genoprettes inden for maks. det antal dage snedækket har varet, dog maks. 3 uger.

10 UDBUD vejdrift side 10 af 99 De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges. Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærrestider Under arbejdets udførelse skal renholdelsesmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til 2 gange stopsigt: 50 km/t = 110 m 60 km/t = 150 m 70 km/t = 190 m 80 km/t = 240 m 90 km/t = 290 m. 110 km/t = 420 m 130 km/t = 540 m. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer.

11 UDBUD vejdrift side 11 af 99 Renhold gennemføres efter en af bygherren godkendt arbejdsplan. Renhold skal udføres således, at elementet ved arbejdets afslutning har kvalitetsniveau som beskrevet under elementet. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende affaldsmængder: Vejopfej Opsamlet affald t 447 t Mængderne er ialt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje. 0.7 Faktorer af betydning for renhold. Omfanget af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. 0.8 Kontrol og dokumentation Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde

12 UDBUD vejdrift side 12 af 99 - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol Kontrol foretages som visuel kontrol.

13 UDBUD vejdrift side 13 af 99 Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Der er i det følgende opstillet krav til hvor tit, der skal udføres egenkontrol og stikprøvekontrol. Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til tilstandskrav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden i vækstperioden. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

14 UDBUD vejdrift side 14 af 99 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at srbejds opgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens nr Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres under feltet supplerende bemærkninger. I Dato for afhjælpning anføres den dato hvor kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer i yderste højre felt Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

15 UDBUD vejdrift side 15 af Elementbeskrivelser Renhold omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i 5 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 4. Toiletfaciliteter 5. Tømningsfaciliteter 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R21), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Midterrabat R03 x x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Cykelsti/fortov R06 x Helle R08 x x x Skillerabat R09 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 Spærreflade R14 x P-plads R15 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, bro- sten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i. Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic

16 UDBUD vejdrift side 16 af 99 R01 På Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er incl. Overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Fejes i vejens højre side i kørselsretningen langs kørebanekant og incl. kantbane. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Hvor der er kantsten/svingsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Der fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R02 Befæstet nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Hvor der er befæstet yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele midterrabatten skal fejes/suges i fuld bredde. Der fejes/suges typisk 1 gange årligt inden den 15/4.

17 UDBUD vejdrift side 17 af 99 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunden regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løsbelægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette ses, skal det meddeles til vejdirketoratet. Hele cykelstien feje/sugess i fuld bredde. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden den 15/4 og 31/10.. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løsbelægning. Befæstede fortove forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til vejdirketoratet. Fortov skal fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kantsten. Befæstede cykelsti/fortove kan have overflader af asfalt. Befæstede cykelsti/fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant.

18 UDBUD vejdrift side 18 af 99 R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller høre også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele hellen skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede skillerabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele skillerabatten skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over skillerabattens kant Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10..

19 UDBUD vejdrift side 19 af 99 R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs svingsten og new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Fejebredden er mindst 1 m langs kantsten (= langs den lodrette kant) samt på toppen af kantstenen og 10 cm ud over kantsten.. Der fejes/suges typisk 6 gange årligt, jævnt fordelt indenfor perioden 15/4 til 31/10. R12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Hele overkørslen fejes/suges. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10 i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres,standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele spærrefladen fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Efter fejning af spærreflader med accodræn skal disse oprenses for nedfejet snavs. Må kun fejes med selvopsugende maskine. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

20 UDBUD vejdrift side 20 af 99 R15 P- plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede P- pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele Parkeringspladsens belagte areal fejes/suges. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller hvor der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes typisk 4 gange årligt med jævne intervaller. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender fejes i fuld længde og bredde og nedløbsriste oprenses for snavs og affald. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende befæstet areal, fejes der 30 cm ud over belægningskant. Vandrender renholdes typisk 2 gange årligt

21 UDBUD vejdrift side 21 af Elementer på ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R40 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x x Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og R42 x x fælledgræs) Naturgræs/uslåede græsarealer på sideanlæg R43 x x Beplantninger med torne - på sideanlæg R44 x x Beplantninger uden torne - på sideanlæg R45 x x Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Fælledgræs omfatter alle typer af klippet, men halvlangt græs, der er uegnet til boldspil. Naturgræs omfatter græs,der kun klippes én gang årligt, så det fremstår langt gennem sommeren. Uslået græs omfatter græs og urter som ikke klippes herunder naturgræs, overdrev, hede og eng. Bede omfatter kultiverede arealer herunder blomsterbede, prydbuske, hække, og pur. Beplantede arealer omfatter naturprægede beplantninger herunder krat, hegn og skov. Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares.

22 UDBUD vejdrift side 22 af 99 R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l. R29 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Opsamling af affald typisk 1 gang årligt. Der opsamles kun hvad der kan nås af medarbejder iført waders og med en 1 m lang opsamlertang/gribetang.

23 UDBUD vejdrift side 23 af 99 R42 Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og fælledgræs) Græsplæner på sideanlæg er klippede græsflader, der fremtræder som et jævnt græstæppe på sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes. R43 Naturgræs/uslåede græsarealer på sideanlæg Uklippede græsarealer eller arealer, der kun klippes én gang årligt, beliggende på sideanlæg Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes. R44 Beplantninger med torne på sideanlæg Træer og buske med torne i beplantninger på sideanlæg. Beplantninger, der består af en blanding af planter med torne og andre uden torne henregnes til beplantninger med torne. Dog ikke hvis planterne står i samlede grupper, så der er hele samlede partier uden torne. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Opsamling skal ske mindst 1 m ind i bevoksningen og større synligt papir eller plast, som hænger i grenene længere inde skal fjernes. R45 Beplantninger uden torne på sideanlæg Træer og buske uden torne i beplantninger på sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes.

24 UDBUD vejdrift side 24 af Udstyrs-elementer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Enkelt bænk Bord og bænk Legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr Affaldsstativ Grill og bålpladser Drikkevandsstandere Trapper Toiletbygninger Andre bygninger Sten/ statuer Mindesmærke / gravsted Støjskærme Støttemur Oldtidsminder Infotavler Kantpæle Teknikskabe Hundetoilet Færist Faunapassage Rækværk Lysmaster Pullert/stele Cykelstativ R50 R51 R52 R53 R54 R55 R56 R57 R58 R59 R60 R61 R62 R63 R64 R65 R67 R69 R72 R74 R75 R76 R77 R78 R79

25 UDBUD vejdrift side 25 af 99 R50 Enkelt bænk Bænke omfatter siddepladser med eller uden rygstøtte af både træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i forbindelse med sideanlæg. Renhold af enkelt bænk omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Træbænke overfladebehandles en gang årligt inden 1. juni. Rengøring typisk 12 x årligt. R51 Bord og bænk Bord og bænk omfatter både borde- bænkekonstruktioner som er sammenhængende og bænke som er placeret i tilknytning til borde. Borde- bænke sæt kan både være af træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Borde og bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i forbindelse med sideanlæg Renhold af bord og bænk omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Træbænke overfladebehandles en gang årligt inden 1. juni. Rengøring typisk 12 x årligt. R52 Legeudstyr Legeudstyr omfatter både færdigfremstillede og tilpassede redskaber opstillet og indrettet til børns leg, herunder gynger, vipper, legehuse, ruchebaner m.m. Legeudstyr omfatter ikke faldunderlag der er beskrevet selvstændigt. Legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Kun vejdirektoratets legeudstyr vedligeholdes. Rengøring typisk 12 x årligt. R53 Faldunderlag til legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr omfatter sand, grus, perlesten, flis i hht. Norm, når det fungerer som faldunderlag i tilknytning til områder indrettet til børns leg. Faldunderlag til legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold typisk 12 x årligt indenfor sommerhalvåret. Herunder hører udjævning af evt. huller/hulninger i underlaget. Faldunderlag af gummi renholdes som fliser, faldunderlag af løst materiale renholdes ved opsamling og rivning/planering.

26 UDBUD vejdrift side 26 af 99 R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold af affaldsstativ omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Andre pose og sæk-størrelser kan forekomme Renhold og tømning af poser og sække: mindre end 125 liter : typisk 156 x årligt l beholdere: typisk 2 x årligt. R55 Grill og bålpladser Grill og bålpladser er specielt indrettede områder beregnet til åben ild. Grill og bålpladser forefindes kun på enkelte sideanlæg. Renhold af grill og bålpladser omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold typisk 4 x årligt indenfor sommerhalvåret. R56 Drikkevandsstandere Drikkevandsstandere findes på rastepladser for at campingvogne og busser kan få rent vand på tankene. De er konstrueret, så tankens påfyldningsslange kan tilsluttes direkte. Man kan også bare fylde sine vanddunke. Drikkevandsposter forefindes på enkelte sideanlæg. Renhold af drikkevandsstandere omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold typisk 4 x årligt incl. Desinfektion af hanen. R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Renhold typisk 4 x årligt.

27 UDBUD vejdrift side 27 af 99 R58 Toiletbygninger Toiletbygninger er konstruktioner af træ, glasfiber mursten eller metal indeholdende toiletter og evt., pusleborde, bade og andre faciliteter. Omfatter også tagrender og nedløbsrør, men elementet omfatter ikke renhold inde i toiletbygninger. Toiletbygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) oftest i tilknytning til sideanlæg. Renhold af toiletbygning omfatter også renhold i en radius af 5 m omkring elementet Renhold typisk 2 x årligt. R59 Andre bygninger Andre bygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R60 Sten / statuer / skulpturer Sten/statuer omfatter konstruktioner med en kulturel og/el kunstnerisk værdi som f.eks. milestene, statuer og skulpturer. Sten/statuer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R61 Mindesmærke / gravsted Mindesmærker / gravstene omfatter konstruktioner og monumenter af kulturel værdi. Mindesmærker / gravstene forefindes på Hovedlandeveje, Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

28 UDBUD vejdrift side 28 af 99 R62 Støjskærme En støjskærm er en støjdæmpende konstruktion som hindrer den direkte transmission af luftbåren lyd stammende fra trafik. Støjskærme kan være konstrueret af f.eks. beton, glas og pileflet. Støjskærme forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R63 Støttemur En støttemur er et bygværk, som forhindrer udskridning af jord som følge af niveauforskel, typisk af stedstøbt beton eller betonelementer. Dette element omfatter også betonelementer, der står som væg rundt langs yderrabatten i rundkørsler. Støttemure forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R64 Oldtidsminder Oldtidsminder er fredede elementer som f.eks. gravhøje og stendiger af kulturhistoriske værdi. Oldtidsminder forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R65 Infotavler En infotavle omfatter både stander og tavle(r). Infotavler forefindes på sideanlæg og kan bl.a. indeholde kort over det geografiske område samt faciliteter på sideanlæg og i de nærmeste omgivelser. Infotavler forefindes på sideanlæg og holdepladser. Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

29 UDBUD vejdrift side 29 af 99 R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle renholdes efter nærmere aftale med Vejdirektoratet.. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold findes der ikke snavs eller affald på kantpæle. R69 Teknikskabe Teknikskabe dækker over flere typer af skabe, bl.a. Vejdirektoratets teknik i forbindelse med måling af temperatur og lysregulering og Tele Danmarks telefonskabe.. Teknikskabe forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn af det ydre materiel. Funktionen af teknikskabenes indhold kontrolleres af andre. R72 Hundetoilet Hundetoiletter omfatter specielt indrettede og afmærkede arealer til hunde og kattes toiletbesøg. Hundetoiletter forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) i forbindelse med sideanlæg og færgeoverfarter. Renhold af hundetoilet omfatter også renhold i en radius af 5 m omkring elementet Rengøres typisk 4 x årligt.. R73 Målerbrønd En målerbrønd omfatter dæksel i jordoverfladen hvorunder der findes vandmåler og haner med tilgangsvand fra vandværket som ledes videre til forbruger. Målerbrønde forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

30 UDBUD vejdrift side 30 af 99 R64 Færist En færist er en konstruktion i belægningsfladen som hindrer passage af kreaturer, får, heste og lignende. Typisk opbygget af en forsænket kasse, hvorpå der ligger rundjern i jordoverfladen med 10 cm imellem. Konstruktionen tillader køretøjer at passere. Færiste forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i tilknytning til sideanlæg eller ved sidevejstilslutninger. Rengøres og oprenses typisk 1gang årligt. R75 Faunapassage Ved større vejanlæg udpeges steder, hvor der er behov for faunapassager. Faunapassager sikrer menneskers mobilitet og adgang til rekreative områder og sikrer dyrs naturlige udveksling af gener mellem de enkelte populationer, hvilket kan have betydning for nogle arters overlevelse. Faunapassager kan være: Underførte faunapassager Overførte faunapassager Passager for vandløb med eller uden banketter Passager kun for dyr Kombinerede passager for både dyr og mennesker Kombinerede passager for både dyr og biltrafik Faunapassager forefindes på alle vejtyper (Motorveje, Motortrafikveje og Hovedlandeveje). Eftersyn typisk 1 gang årligt R76 Rækværk Konstruktion til at sikre eller lede fodgængere og cyklister, men uden egentlig autoværnsfunktion. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R77 Lysmaster Lodret slank konstruktion anvendt til montering af relevant vejudstyr. Betegnes også stander, især for mindre konstruktioner. Mast, hvorpå der er placeret et belysningsarmatur. Eftersyn typisk 1 gang årligt

31 UDBUD vejdrift side 31 af 99 R78 Pullert/stele Pullert: Trafikteknisk betegnelse for en rund, lav stolpe (højde ca.1 m og en diameter mellem cm), der benyttes som afspærring eller markering af områder, hvor der under normale forhold ikke ønskes adgang for biler Stele: Vertikalt virkemiddel til supplement af fartdæmpning og adgangsbegrænsning. Udføres som stolper i træ, granit, beton eller lignende. Tjener ud over formålet med at give et snævert indtryk tillige dels som en beskyttelse af træer og lysstandere og dels som en begrænsning af køremulighederne. Højden bør ikke være mindre end 1 m, medens bredden bør være mellem 10 og 30 cm. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R79 Cykelstativ Et stativ til at parker cykler i eller ved. Eftersyn typisk 1 gang årligt.

32 UDBUD vejdrift side 32 af Toiletrenhold Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) beskriver toiletrenhold udført til udførelseskrav. Arbejdet omfatter: Renhold af gulve inkl. fodpaneler, dørtrin, riste, udendørstrappe, gulvafløb. Renhold af sanitet inkl. toiletskåle, udslagskummer for campingvogne og busser, håndvaske, urinaler, håndtørrer, sæbedispenser, pusleborde, affaldsbeholdere, kanylebokse, m.v. Renhold af indvendige vægge inkl. vægbeklædning, skillerum, samt indvendige og udvendige døre, vinduer og væglamper. Renhold af lofter inkl. loftlamper, loftsbeklædninger, bjælker, rør og ovenlysvinduer, mm. 2 gange årligt Tømning af affaldsspande og kanylebokse. Renhold af udendørs tagrender i fornødent omfang. Fjernelse af indendørs graffiti. Arbejdet omfatter ligeledes drift af toiletbygninger i form af: Eftersyn for funktion af el-installationer. Eftersyn for funktion og tæthed af vvs-installationer. Levering og installation af forbrugsmaterialer. Afkalkning af vandhaner, kontrol af vandtryk og lukketid på selvlukkende vandhaner etc. Aflæsning af el- og vandmålere Efterse om evt. pumper er i drift (ikke eftersyn og vedligehold) Kontrollere funktion af døre skal kunne åbnes af handecappede Omfang Antallet af toiletbygninger, samt deres placering fremgår af bilag TOI-1samt vist på oversigtskort. Oversigt over toiletbygningers inventar fremgår af bilag TOI-1. Der kan dog forekomme mangler/fejl i oversigten, hvorfor det forudsættes, at entreprenøren i f.m. tilbudsgiver har gjort sig bekendt med forholdene på stedet. (Bilag TOI-1 udarbejdes af hvert vejcenter.) Bygherren er ikke bekendt med urinaler, der ikke går direkte til kloak Bygherrens ydelser Hvor vand og elektricitet forefindes på toiletter, og kan dette anvendes af entreprenøren.

33 UDBUD vejdrift side 33 af Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Endvidere skal entreprenøren levere alle rengøringsmidler og forbrugsmaterialer i forbindelse med toiletternes renhold og drift. Ud over selve renholdsopgaven skal entreprenøren til bygherren rapportere om alle eventuelle skader og hærværk på bygninger og udstyr, som er omfattet af entreprisen. Affald skal håndteres i henhold til den pågældende kommunes affaldsregulativ. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og opbevares af entreprenøren i fornødent omfang. Skader, som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold, skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt såfremt der er forhold, som har betydning for den service trafikanterne tilbydes. (F.eks. behov for øget renholdelsesfrekvens, uhensigtsmæssige indretninger, klager fra brugerne etc.). Entreprenøren har ligeledes tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold, som har betydning for bygherrens registre. Til brug for bygherrens fremtidige miljøredegørelser skal entreprenøren opgøre omfanget af forbrugte materialer og brændstoffer, samt omfanget af genanvendelse og evt. bortskaffelsessteder. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Bygherren stiller det internet baserede entreprisestyringsprogram JobManager til rådighed for entreprenøren. Programmet skal anvendes og kræver at entreprenøren har internetadgang, som minimum med ISDN hastighed Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Forbrugsmaterialer til toiletters drift omfatter toiletpapir, papirservietter, urinalkugler, sæbe, poser, el-pærer, lysstofrør, sikringer m.v. Duftbeholdere må IKKE bruges. Ved udskiftning af el-pærer skal anvendes el-spare pærer. Ved udskiftning af sikringer skal anvendes... Forbrugsmaterialer til toiletters drift skal have en kvalitet som følger: Toiletpapir, som BI-RO MIDI og allergivenligt. Cremesæbe, allergivenlig og parfumefri. Papirservietter som lotus standard nr. EO2075-G