80. møde. Tirsdag den 21. april 2009 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "80. møde. Tirsdag den 21. april 2009 (D) 1"

Transkript

1 Tirsdag den 21. april 2009 (D) møde Tirsdag den 21. april 2009 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Orla Hav (S). 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. Godkendelse af stedfortræder som ordinært medlem for Anders Fogh Rasmussen (V). Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem for Orla Hav (S). 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 34 [afstemning]: Forespørgsel til undervisningsministeren og integrationsministeren om antisemitisme. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 65 af Martin Henriksen (DF), Anne-Mette Winther Christiansen (V) og Helle Sjelle (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 66 af Ole Hækkerup (S), Kamal Qureshi (SF), Morten Østergaard (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) (omtrykt)). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. (Udbetaling af indekstillæg mellem det 65. år og det 67. år). Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af overgangsordningen for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 114: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 116: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 111: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 112: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 143: Forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 11) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 48: Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed. Af Karen Hækkerup (S) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 87: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ).

2 2 Tirsdag den 21. april 2009 (FM ) 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 107: Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 104: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 106: Forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven. (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 3: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen). Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard). (Fremsættelse behandling ). 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 176: Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 110: Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15). Af transportministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 85: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler. (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 21) 1. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse ). 22) 1. behandling af lovforslag nr. L 179: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse ). 23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 145: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet. Af Jonas Dahl (SF), Mette Frederiksen (S), Lone Dybkjær (RV) og Line Barfod (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131: Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af hash. Af Line Barfod (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 135: Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med legalisering af cannabis. Af Simon Emil Ammitzbøll (UFG). (Fremsættelse ). 26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121: Forslag til folketingsbeslutning om alkolås i busser m.v. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsættelse ). 27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137: Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg, åbning af station i Esbjerg Øst og udbygning af havnebanen i Esbjerg. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116: Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri offentlig gældsrådgivning. Af Benny Engelbrecht (S) m.fl. (Fremsættelse ). 29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117: Forslag til folketingsbeslutning om national gældsovervågning. Af Benny Engelbrecht (S) m.fl. (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Medlem af Folketinget Anders Fogh Rasmussen (V) har meddelt mig, at han har nedlagt sit hverv som medlem af Folketinget fra og med den 21. april Medlem af Folketinget Orla Hav (S) har meddelt mig, at han ikke vil kunne give møde i Tinget i mindst 7 dage, hvorfor han anmoder om orlov, jf. Folketingets forretningsordens 41, stk. 3, litra a, fra og med den 21. april 2009 og om, at stedfortræderen må blive indkaldt. Medlemmer af Folketinget Karen Hækkerup (S) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger. (Autorisationsordning for installation

3 Tirsdag den 21. april 2009 (UVP ) 3 af og kontrol med tv-overvågnings-anlæg, krav om anmeldelse til Datatilsynet ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tvovervågning og indførelse af godtgørelse for krænkelser ved tvovervågning i strid med loven). (Lovforslag nr. L 192). Medlemmer af Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Karen Hækkerup (S) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til lov folketingsbeslutning om effektiv og langsigtet bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Danmark. (Beslutningsforslag nr. B 191). (Der ringes med klokken). Jeg må bede om ro i salen. Medlemmer af Folketinget Lone Dybkjær (RV) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give alle borgere samme beskyttelse mod seksuelle overgreb. (Beslutningsforslag nr. B 192). Medlemmer af Folketinget Karsten Hønge (SF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker at stille følgende forespørgsel til beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren:»hvad kan regeringen oplyse om konkrete initiativer til at sikre ufaglært arbejdskraft styrkede kvalifikationer og dermed bedre muligheder for at fastholde eller få beskæftigelse, i takt med at flere og flere ufaglærte job forsvinder for altid på det danske arbejdsmarked?«(forespørgsel nr. F 47). Medlemmer af Folketinget Kirsten Brosbøl (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har meddelt mig, at de ønsker at stille følgende forespørgsel til finansministeren:»hvorledes agter regeringen at indfri sit løfte fra trepartsaftalen om, at de lønnede praktikperioder i pædagoguddannelsen fra og med den 1. august 2009 overgår til at være SU-finansieret?«(Forespørgsel nr. F 48). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Orla Hav (S). Kl. 13:02 Orla Hav (S) har søgt om orlov fra den 21. april 2009 på grund af sygdom. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. Godkendelse af stedfortræder som ordinært medlem for Anders Fogh Rasmussen (V). Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem for Orla Hav (S). Kl. 13:03 Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Venstre i Sjællands Storkreds, Flemming Møller, godkendes som ordinært medlem af Folketinget fra og med den 21. april 2009, efter at Anders Fogh Rasmussen har nedlagt sit mandat. Jeg har endvidere modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds, Per Husted, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 21. april, i anledning af Orla Havs orlov. Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Der stemmes om udvalgets indstilling, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. Kl. 13:03 For stemte: 112 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 34 [afstemning]: Forespørgsel til undervisningsministeren og integrationsministeren om antisemitisme. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 65 af Martin Henriksen (DF), Anne-Mette Winther Christiansen (V) og Helle Sjelle (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 66 af Ole Hækkerup (S), Kamal Qureshi (SF), Morten Østergaard (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) (omtrykt)). Kl. 13:04 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 65 af Martin Henriksen (DF), Anne-Mette Winther Christiansen (V) og Helle Sjelle (KF), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 108 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 2 (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 65 er vedtaget.

4 4 Tirsdag den 21. april 2009 (L 132) Hermed er forslag til vedtagelse nr. V 66 af Ole Hækkerup (S), Kamal Qureshi (SF), Morten Østergaard (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (UFG) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 132: Forslag til lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. (Udbetaling af indekstillæg mellem det 65. år og det 67. år). Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:05 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:05 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 109 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af overgangsordningen for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:06 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:06 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Med fare for, at jeg kommer til at gentage noget af det, der er blevet sagt ved førstebehandlingen, vil jeg alligevel knytte et par ord til det her lovforslag. Fra Dansk Folkepartis side anerkender vi, at i visse tilfælde og i visse perioder kan eksempelvis østeuropæiske arbejdstagere bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Danmark, bl.a. ved at modvirke flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Folketinget og den til enhver tid siddende regering bør samtidig anerkende og udvise forståelse for, at udviklingen og behovet går op og ned. Udviklingen er ikke altid selvregulerende. Derfor finder vi, at der bør indføres fleksible kvoteordninger, der indrettes efter arbejdsmarkedets skiftende behov. I et sådant kvotesystem bør der tages hensyn til danske arbejderes mulighed for at finde og fastholde arbejde, sådan at østeuropæiske eller andre arbejdere ikke tager arbejde fra eksempelvis danske håndværkere. Det er ikke en skam at stå ved, at både arbejdsomme udlændinge og det danske samfund i forbindelse med eksempelvis et økonomisk opsving kan nyde godt af hinanden. Det er heller ikke en skam at stå ved, at i visse perioder bør Folketinget tage hensyn til danske arbejdere på bekostning af udlændinge. (Der ringes med klokken). (Anden næstformand (Søren Espersen): Jeg vil gerne bede om ro i salen, mens der forhandles. Værsgo.) Derfor mener vi fra Dansk Folkepartis side, at disse hensyn skal tages, når det kræves. Vi mener, at disse hensyn især skal tages, når der findes eksempler på, at danske arbejdere mister deres job, mens udenlandske arbejdere beholder deres. Det er ikke, som nogle vil hævde, et fremmedfjendsk synspunkt at tage hensyn til sine egne landsmænd i eksempelvis vanskelige perioder. Det er tværtimod en pligt. Der findes desværre eksempler på, at danskere presses væk fra byggepladser. Det er korrekt, at en masse udenlandske arbejdere tager hjem på grund af eksempelvis økonomisk afmatning i Danmark. Dermed er der en vis grad af selvregulering, men det er en ringe trøst for den danske arbejder, der mister sit arbejde, mens en udlænding beholder sit. I Dansk Folkeparti er vi helt med på, at når der er noget nær fuld beskæftigelse i Danmark, kan det give god mening at lade østeuropæiske arbejdere og andre komme herop, men når udviklingen vender, bør der være et system, der sikrer, at udlændinge ikke presser danske arbejdere væk fra det danske arbejdsmarked. Der kan selvfølgelig ikke udstedes jobgarantier, men Folketinget bør gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at danskerne står først i køen, når der er et job ledigt, som man er fagligt kvalificeret til, og Folketinget bør gøre sit til at sikre, at man står sidst i køen, når der skal fyres. Dansk Folkeparti vil, ligesom vi gjorde under førstebehandlingen, henlede opmærksomheden på, at de EU-venlige partier faktisk inden for rammerne af EU's regelsæt kan udskyde ophævelsen af overgangsreglerne. Det kræver blot, at Folketinget ændrer dette lovforslag en smule, og det opfordrer Dansk Folkeparti til. Det vil selvfølgelig ikke løse alle problemer, men det vil lægge en lille dæmper på det. Med disse bemærkninger opfordrer vi Folketinget til at genoverveje deres stillingtagen til det her og ikke stemme for det. Dansk Folkeparti stemmer selvfølgelig nej. Kl. 13:09 Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører. Kl. 13:09 Morten Østergaard (RV): Jeg synes ikke, at Dansk Folkepartis ordfører skal have lov til at sætte punktum i den her meget vigtige debat om vedtagelsen af et forslag,

5 Tirsdag den 21. april 2009 (L 141) 5 som jo betyder, at vi pr. 1. maj er klar til at sige, at alle EU-borgere så er ligestillede. Jeg synes særlig, at de synspunkter, som hr. Martin Henriksen gav udtryk for, er mærkværdige på et baggrundstæppe af en helt ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, der faktisk viser, at netop østarbejdere bidrager i ganske betydelig grad til den danske velfærd og faktisk på sigt kan bidrage med op til 4 mia. kr. til den holdbarhedsudfordring, som den nuværende regering tumler med netop nu, og som en ny regering vil skulle tumle med på sigt. Derfor er det faktisk sådan, at en ophævelse af østaftalen og en fortsat udveksling af arbejdskraft med Østeuropa er til glæde og gavn for alle danskere, både de arbejdsgivere, der på den måde får arbejdskraft, og de danskere, som får glæde af, at de i en periode er her og bidrager på arbejdsmarkedet for så at vende hjem igen. De bidrager til holdbarheden, til velfærden i Danmark. Derfor må vi jo sige, at det samlet set er til glæde og gavn både for danskerne og for de andre EUborgere og altså for østeuropæerne, at den her østaftale ophæves. Derfor er det en glædens dag, når et stort flertal i Folketinget om et øjeblik forhåbentlig vedtager det her lovforslag. Kl. 13:11 Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 13:11 Martin Henriksen (DF): Det, som hr. Morten Østergaard ikke hæftede sig ved i min ordførertale - og det er jo typisk for Det Radikale Venstre - var sådan set, at vi fra Dansk Folkepartis side fuldt ud anerkendte, at det, når der eksempelvis er nogle perioder, hvor det går økonomisk godt i Danmark, hvor der er arbejdspladser, hvor der er noget nær fuld beskæftigelse, hvilket vil sige, at langt, langt de fleste arbejdere er i job, jo er sund fornuft, at der f.eks. kommer udenlandske arbejdere til Danmark og i en periode så at sige hjælper virksomhederne og også hjælper og bidrager positivt til det danske samfund. Og vi anerkender jo, at de bidrager positivt til det danske samfund. Men vi siger bare, at ligesom vi i økonomiske perioder, hvor det går godt, har mulighed for at få udenlandske arbejdere ind, eksempelvis på byggepladserne, så må det altså også være sådan, at vi fra Folketingets side tager et hensyn, der går på, at når vi kan se - og det kan vi jo - at danske arbejdere bliver fyret ude på byggepladserne, hvilket i hvert fald sker i visse tilfælde, og at det så er østeuropæiske arbejdere, der beholder deres job, så bør der skabes et system fra Folketingets side, der regulerer det, så vi ikke kommer i en situation, hvor så ikke Dansk Folkeparti, men de EU-venlige partier skal forklare over for de danske arbejdere, at man simpelt hen har valgt at prioritere forkert. Der bør man have et system, der regulerer det bedre. Kl. 13:12 Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning. Jeg skal fortsat bede om ro i salen, mens der forhandles, tak. Kl. 13:12 Morten Østergaard (RV): Hvad angår den bekymring, Dansk Folkeparti har, synes jeg, det er ærgerligt, at hr. Martin Henriksen ikke kan se, hvad en af de negative effekter af østaftalen har været. Den har jo betydet, at en lang række udenlandske og europæiske virksomheder som resultat af, at der ikke har været en direkte og uhindret adgang for arbejdskraft til danske virksomheder, er gået ind og har taget en del af markedet. Derfor må man faktisk sige, at hvis man ønsker at bevare danske arbejdspladser, og hvis man ønsker at sikre, at det danske erhvervsliv kan blive ved med at ansætte også danske arbejdere, så skal man faktisk gå ind for at afskaffe østaftalen, sådan at man netop får den der meget uhindrede regulering, hvor man henter arbejdskraft. Der må vi sige til hr. Martin Henriksen, at de rapporter, der er lavet på det her område, jo viser, at det ikke har de negative konsekvenser, som hr. Martin Henriksen frygter, men at det faktisk har været til glæde og gavn for det danske samfund. De nyeste analyser viser så også, at det også vil være det på sigt, hvis vi har en fortsat udveksling af arbejdskraft med Østeuropa, også uden alt det papirvælde, som har præget billedet siden østudvidelsen. Kl. 13:13 Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 13:13 Martin Henriksen (DF): Det er altid svært at argumentere med en, som ikke hører efter, men jeg vil nu alligevel gøre forsøget. Vi sagde sådan set fra Dansk Folkepartis side, at vi anerkender, at de østeuropæiske arbejdere, der har været her, i en periode har bidraget positivt til den danske økonomi og udvikling. Vi anerkender fuldt ud, at det er tilfældet. Men ligesom vi er i stand til at anerkende, at der kan komme udenlandske arbejdere og bidrage positivt til det danske arbejdsmarked, så beder vi bare om, at andre partier vil anerkende, at man altså ser nogle eksempler på, at danskere presses væk fra arbejdspladsen. Det kan man gå ind og se sort på hvidt på fagforeningshjemmesider osv., og der er jo i hvert fald nogle her i salen, der påstår, at de går meget op i, hvad fagforeningerne mener. Der siger vi bare, at det ikke er rimeligt eller hensigtsmæssigt, når vi er i en periode, hvor folk mister deres arbejde. Så må det altså være sådan, at vi fra Folketingets side ikke ligefrem udsteder jobgarantier, men i det mindste forsøger at indrette et system, der gør, at det altså ikke er danskerne, der mister deres arbejde, når der bliver foretaget afskedigelser ude i virksomhederne - det bør være de udenlandske arbejdere. Det betyder ikke, at vi ikke mener, at de har bidraget positivt og fortsat kan gøre det, men at man ikke bare skal lukke op og have stort set fri indvandring inden for EU's grænser. Vi beder bare om en lille smule tilbageholdenhed på det område. Kl. 13:14 Hr. Morten Østergaard. Kl. 13:14 Morten Østergaard (RV): Jo, men det, hr. Martin Henriksen glemmer, er jo, at hele grundstenen i EU-samarbejdet netop er, at arbejdskraften og ressourcerne kan bevæge sig frit over grænserne, og det er sådan set ikke indvandring, men man bevæger sig inden for et grænsefællesskab. Jeg er helt med på, at Dansk Folkeparti er meget skeptisk over for alt, hvad der har med EU at gøre, og man var formentlig også skeptisk over for, at der blev taget flere lande med i klubben og der dermed blev udvidet til Østeuropa. Nu har vi så haft en overgangsordning, men jeg synes, det er helt rimeligt, at man har de samme muligheder for at tage arbejde i Danmark eller et andet sted, uanset om man kommer fra Østeuropa eller Vesteuropa, når man er med i Den Europæiske Union, hvor man har de samme vilkår. Og ingen danskere skal være et øjeblik i tvivl om, at den frie bevægelighed af arbejdskraft og kapital er til glæde og gavn for hver eneste dansker, og de nyeste analyser viser også, at hvis vi kan oppebære en fortsat udveksling af arbejdskraft med Østeuropa, så kan det faktisk hjælpe med at finansiere den velfærd, som alle danskere er så utrolig glade for og selvfølgelig har fortjent.

6 6 Tirsdag den 21. april 2009 (L 114) Kl. 13:15 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Integrationsministeren. Kl. 13:16 Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech): Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak til aftalepartierne, og så vil jeg i al venskabelighed sige til hr. Martin Henriksen, at jeg er ked af, at hr. Martin Henriksen ikke er med. Der er ingen, der så meget som jeg respekterer, at man har det standpunkt, man har, med hensyn til EU. Men jeg synes, at man alligevel godt kunne have været med, for nu følger vi jo op på arbejdet med kontrol af nogle af de ting, som hr. Martin Henriksen og hans parti også er nervøse for, og hvor der kan ligge regelovertrædelse. Så det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, at Dansk Folkeparti stadig skal overveje. Og man vil være velkommen, for en omvendt senere er jo bedre - som skrevet står - end dem, der er frelste i forvejen. Jeg vil så godt lige imødegå det med, at man generelt skulle kunne sige, at vi nu er i en situation, hvor udlændinge presser danskere ud. Det er jo ikke tilfældet, og andre hævder det modsatte. Det, der vel er tale om, er jo, at arbejdsgiverne udnytter deres suveræne ret til at tage dem, der er bedst, hvad enten de er danskere eller udlændinge, måske også efter anciennitet. Og det er jo sådan, at mange af dem, der er kommet til Danmark, har en uddannelse, de bestrider nogle job, som der altså ikke lige har været kapacitet og kvalifikationer til i Danmark. Det er jo også sådan, ved hr. Martin Henriksen, at ordningen er skruet sådan sammen, at vi har forskellige muligheder at skrue på. Men så vil jeg godt nævne den undersøgelse, som også hr. Morten Østergaard var lidt inde på. For jeg synes, at det er vigtigt at få fortalt, at samme dag, som vi havde anden behandling af forslaget her i Folketinget, kom Rockwools store undersøgelse om, at østeuropæere kan gavne velfærden, og at der er brug for arbejdskraft i de kommende år, og at netop østarbejderne vil kunne bidrage meget væsentligt til indtjening her i Danmark i de kommende år. Det er en indtjening, der ligger i milliardklassen. Jeg synes, at det hører med her at nævne, at det har vist sig, at det har været rigtigt, at man har været åben over for østarbejderne og hele udvidelsen af EU, som man kan sige nu virkelig er fuldbyrdet med det her forslag i Danmark og har sin gavnlige indflydelse på den danske økonomi. Kl. 13:18 Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 13:18 Martin Henriksen (DF): Der er mange ting, når vi taler om indvandring, som vi fra Dansk Folkepartis side gerne ville være med til at kontrollere bedre. Det vil måske ikke være så relevant i den her sammenhæng, men i andre sammenhænge kunne man jo fra regeringens og andre partiers side starte med at tale lidt mere positivt om grænsekontrol. Det har også været en af de effekter, der har været i forbindelse med østudvidelsen. Jeg vil bare sige endnu en gang og slå fast, at vi jo fra Dansk Folkepartis side ikke har nogen problemer med, at der kommer folk op og bidrager til det danske samfund. Dem anerkender vi, de har jo lagt deres skattekroner i Danmark, og mange steder har man også fået det til at fungere ganske udmærket, og det er positivt og godt. Men som folkevalgte politikere, som er valgt af de danske vælgere, bør vi altså også forholde os til det faktum - ud over at sige, at alt bare er godt - at vi ude på byggepladserne, hvor der er nedgang, ser, at danske arbejdere mister deres arbejde, mens østeuropæiske arbejdere beholder deres. Og det er ikke for at sige noget dårligt om østeuropæiske arbejdere på nogen som helst måde, men bare for at sige, at der måske er nogle, der foretager nogle forkerte prioriteringer der. Virksomheder er virksomheder, og de vil gøre, hvad der er mest økonomisk rentabelt, når det kommer til stykket. Men fra Dansk Folkepartis side beder vi bare om en smule tilbageholdenhed. Kl. 13:19 Tak. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Man behøver ikke at løbe i salen, det er det gode ved det. Man kan gå stille og roligt. Det gælder også hr. Jørgen Poulsen. Man behøver ikke at løbe i salen. Kl. 13:20 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 92 (V, S, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 17 (DF), hverken for eller imod stemte: 2 (EL). Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 114: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:20 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 13:21 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 60 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 50 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

7 Tirsdag den 21. april 2009 (L 111) 7 Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 116: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:21 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:21 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 107 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 2 (EL). Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 111: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:22 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Fru Pernille Frahm. Kl. 13:22 Pernille Frahm (SF): Tak, for det er så vigtigt for SF, at man fastholder kvaliteten i specialundervisningen og videreudvikler den, og det er så vigtigt for SF, at man fastholder børns rettigheder til at få den undervisning, de har brug for, også den specialundervisning, de har brug for, og at man udbygger børnenes rettigheder på det her område. Vi oplever, at når man nu laver en mulighed for at indstille til specialundervisning helt uden om PPR, så risikerer man dels at miste kvaliteten, fordi vi ikke har den her historik i, hvad der egentlig er foregået og hvornår, dels at miste børns rettigheder, nemlig forældrenes mulighed for at klage, hvis der bliver frataget timer osv. Derfor havde vi stillet et ændringsforslag til lovforslaget, sådan at man på et senere tidspunkt skulle indstille til PPR for at sætte specialundervisningen i gang. Man kunne gøre det, inden indstillingen var lavet. Det var der ikke flertal for, og som lovforslaget ser ud nu, kan vi ikke stemme for det. Kl. 13:23 Undervisningsministeren. Kl. 13:23 Undervisningsministeren (Bertel Haarder): Hvis man vil afbureaukratisere, skal man fjerne procedurer, som ikke er nødvendige, og i det her tilfælde er der altså en række henvisninger, hvor en PPR-procedure er fuldstændig overflødig. Det er derfor, vi gør det muligt at springe den over i de tilfælde, hvor alle parter omkring barnet er enige. Og hvis man ikke vil være med til den form for afbureaukratisering, har jeg svært ved at se, hvad det så er for en afbureaukratisering, man overhovedet nogen sinde kunne tænke sig at gå med til. Kl. 13:24 Fru Pernille Frahm. Kl. 13:24 Pernille Frahm (SF): Det sidste har vi masser af eksempler på. Der er masser af eksempler på tåbelige bureaukratiprojekter, nemlig alle de skemaer osv., som lærere skal udfylde, hver eneste gang de skal have en undervisningsplan lagt. Så det kan vi godt finde eksempler på. Men med det her forslag laver man en afbureaukratisering, ja, det gør man, men man gør det på bekostning af børnenes retssikkerhed. Det er til gavn for de stærke forældre, det er til skade for de svage forældre. Så derfor, stadig væk: Vi kan ikke støtte forslaget. Kl. 13:24 Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen. Kl. 13:24 Martin Henriksen (DF): Jeg synes, det er tankevækkende, at Socialistisk Folkeparti står og taler om, at man her gør noget forkert over for de dårligst stillede elever. Det, man rent faktisk gør, er, at nogle af de elever, som får specialundervisning, men som rent faktisk er i den bedre ende af de elever, der får specialundervisning, nu får en mulighed. Hvis skolelederen, læreren og forældrene er enige om, at specialundervisning er nødvendig, kan der meget hurtigere iværksættes en specialundervisning ude på den enkelte skole. Det giver så plads i netop PPR til, at de elever, som er mere specialundervisningskrævende, kan komme hurtigere til og hurtigere få en vurdering og dermed forhåbentlig hurtigere kan komme i gang med den specialundervisning, som netop er målrettet til dem. Så det her kan sådan set gavne hele vejen rundt, ud over at det selvfølgelig også er et afbureaukratiseringsinitiativ. Så jeg synes, at Socialistisk Folkepartis holdninger i den her sag falder lidt fra hinanden. Jeg tror, at man varetager nogle fagfolks interesser, i stedet for at varetage det, man påstår at varetage, nemlig elevernes interesser. Kl. 13:25 Fru Pernille Frahm for en kort bemærkning. Undskyld, fru Pernille Frahm for et svar. Det var hr. Martin Henriksen, der havde en kort bemærkning.

8 8 Tirsdag den 21. april 2009 (L 112) Kl. 13:25 Pernille Frahm (SF): Nu er det sådan, at ude i folkeskolen bliver der ikke givet specialundervisning, medmindre der virkelig er brug for det, fordi vi alle sammen ved, hvor dyrt det er. Men der er masser af muligheder for at sætte foranstaltninger i værk, der er masser af muligheder for at give en ekstra time, for at give et skub, for at give lektiehjælp osv. osv. uden om PPR. Det kalder vi ikke specialundervisning, og det gør vi ikke, fordi vi har en vis standard for, hvad vi mener specialundervisning er. Den har nemlig en rigtig høj standard, og Niels Egelunds rapport viser jo også, at specialundervisningen hjælper, og at der faktisk er god grund til at give den. Vi vil ikke gå på akkord med de høje faglige krav, vi stiller til specialundervisningen, fordi der måske kan afbureaukratiseres en enkelt time eller to her. Vi vil sikre, at der er kvalitet i specialundervisningen, og vi vil fastholde, at børn, der har brug for specialundervisning, skal have ret til det. Kl. 13:26 Hr. Martin Henriksen for den sidste korte bemærkning. Kl. 13:26 Martin Henriksen (DF): Socialistisk Folkepartis argumentation falder altså fra hinanden, fordi man varetager fagfolks interesser her. De forsøger sådan set at kere sig om deres område, og det kan man godt forstå at fagfolk gør. Men sagen er altså den, at hvis forslaget her bliver vedtaget, vil det blive sådan, at de elever, der har behov for en mild grad af specialundervisning, hurtigere vil kunne komme til at få den specialundervisning, og det må jo trods alt være godt og rigtigt. Det er den ene del af det, og den anden del af det er, at de elever, der har behov for en mere krævende, mere tung form for specialundervisning, højst sandsynligt også vil kunne komme hurtigere til at få en vurdering af netop PPR, så man kan iværksætte den specialundervisning. Så vil jeg bare sige, at de sidste år har det rent faktisk været sådan, at flere og flere elever har fået specialundervisning i folkeskolen, og at udgifterne til specialundervisning er steget og steget og steget. Vi skal selvfølgelig vurdere, om vi gør det rigtigt, men vi ønsker rent faktisk at gøre en indsats for de elever, der har behov for, at vi gør en indsats for dem, så Socialistisk Folkepartis argumentation falder ganske enkelt fra hinanden. Det er fagfolkenes interesser, man står og varetager fra Folketingets talerstol, og det synes jeg er tankevækkende. Kl. 13:28 Fru Pernille Frahm for en kort bemærkning. Kl. 13:28 Pernille Frahm (SF): Nu deler jeg jo ikke Dansk Folkepartis generelle had til fagfolk. Fagfolk kan man lytte til, og man skal rette sig efter dem, i det omfang man synes de har en pointe, og det er netop det, jeg synes de har her. De har en pointe angående kvaliteten af specialundervisningen, og det er sådan set derfor, vi kalder dem fagfolk. Det er jo, fordi de har noget forstand på det og faktisk har forsket i det, og en lillebitte smule respekt for folk, der har forstand på det, besidder jeg nu altså. Den fulde foragt, fordi folk kalder sig for fagfolk, har jeg i hvert fald ikke. Med hensyn til at man hurtigere kan sætte det her i gang uden om PPR, er det jo det rene vrøvl. Det kan man nemlig allerede i dag, og det kan man også med det ændringsforslag, SF har stillet. Man kan sætte det i gang dag et, man kan sætte det i gang 10 minutter efter, at man har besluttet det, hvis man vil, og så skal man efterfølgende have en PPR-undersøgelse. Det ændrer forslaget her ikke en tøddel ved. Endelig vil jeg sige, at når hr. Martin Henriksen nævner udgifterne, får man en fornemmelse af, hvad det i virkeligheden handler om. Det er et forsøg på at spare lidt på udgifterne på bekostning af hensynet til kvaliteten. Kl. 13:29 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:29 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes, og igen kan man godt tage den med ro. Her i Folketinget når selv den langsomste frem i tide. Afstemningen slutter. For stemte: 86 (V, S, DF, KF og LA), imod stemte: 23 (SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 112: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:30 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:30 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 109 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 2 (EL), hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

9 Tirsdag den 21. april 2009 (B 76) 9 Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 143: Forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:30 Forhandling Forhandling Forhandlingen drejer sig herefter om forslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 13:32 Kl. 13:32 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:31 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 17 (DF), imod stemte: 92 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 58 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 49 (S, SF, RV og EL). Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 11) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:31 Forhandling Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:32 Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 12) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 48: Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed. Af Karen Hækkerup (S) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:33 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:33 Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 57 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Afstemning Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF) som vedtaget. Det er vedtaget.

10 10 Tirsdag den 21. april 2009 (L 107) Det næste punkt på dagsordenen er: 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 87: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køreog hviletidsområdet m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:33 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:34 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal (S og RV), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S og RV), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 48 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV og EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ændringsforslag nr. 8, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, er herefter bortfaldet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 42 (S, SF og EL), imod stemte: 65 (V, DF, KF, RV og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal (S og RV), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S og RV), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 44 (S, SF og EL), imod stemte: 64 (V, DF, KF, RV og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 107: Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:37 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:37 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ændringsforslag nr. 2 stillet og tiltrådt af det samme mindretal er herefter bortfaldet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes.

11 Tirsdag den 21. april 2009 (L 104) 11 Afstemningen slutter. For stemte: 50 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 59 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 16 (DF) imod stemte: 91 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), hverken for eller imod: 0. Ændringsforslaget forkastet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 104: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:39 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Det næste punkt på dagsordenen er: 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 106: Forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven. (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:39 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:40 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget nu går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 3: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen). Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard). (Fremsættelse behandling ). Kl. 13:40 Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Fru Anne Grete Holmsgaard. Kl. 13:40 Anne Grete Holmsgaard (SF): Jeg har forstået, at arbejdsgruppen om en datahub lige har afsluttet sit arbejde, og jeg vil derfor gerne bede om, at vi får L 3 tilbage i udvalget, så vi kan have en drøftelse af, hvordan vi sikrer det vigtige område, der handler om, at alle forbrugere skal have fri og lige adgang til deres data fra elnetselskaberne. Kl. 13:41 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

12 12 Tirsdag den 21. april 2009 (L 176) Afstemning Kl. 13:41 Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For ændringsforslaget stemte: 7 (RV (ved en fejl) og EL), imod stemte: 98 (V, S, DF, SF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 1 (SF (ved en fejl)). Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-4 tiltrådt af et flertal (udvalget undtagen Enhedslisten), om ændringsforslag nr. 5 og 6 tiltrådt af udvalget eller om ændringsforslag nr. 7 tiltrådt af et flertal (udvalget undtagen Enhedslisten)? De er vedtaget. Der er nu stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 176: Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:42 Forhandling Der ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Frank Aaen. Kl. 13:43 Frank Aaen (EL): Siden førstebehandlingen af det her lovforslag er der kommet ganske meget nyt frem. Dagspressen har afdækket, hvordan lovforslagets udformning er dikteret af Danske Bank. Først sagde man fra Danske Banks side, at staten endelig ikke måtte kunne købe aktier i danske banker, hvilket regeringen desværre bøjede sig for, hvorefter Danske Bank, efter at der faktisk var indgået en aftale mellem de partier i Folketinget, der er enige om det her lovforslag, kommer og siger, at de alligevel gerne vil have, at staten køber aktier i banken. Man må jo nok sige, at det er utroligt, at en bank på den måde kan få en regering og et helt Folketing på nær Enhedslisten til at vende rundt på en tallerken. Men det er jo også fantastisk, fordi det, vi jo så også får oplyst, når vi får set nærmere på det, er, at det er op til 40 pct. af aktiekapitalen i Danske Bank, i landets største bank, der dermed kan blive statsbank. Jeg mener, det da alligevel er lidt af en sag, at et relativt uskyldigt udseende lovforslag kan medføre, at staten kommer til at eje 40 pct. af landets største bank. Jeg synes jo godt, at ministeren kunne have oplyst det og sagt, hvordan det forløb havde været. Dels havde man haft det kaotiske forløb, hvor Danske Bank ændrede mening, dels kunne konsekvensen af lovforslaget være, at staten i virkeligheden kommer til at være den bestemmende aktionær i Danske Bank, hvis man skal tro det, der i øvrigt er skrevet i pressen. Vi har så siden hen spurgt, om det ikke var korrekt, at staten modsat også kunne kræve ret til at købe aktier i en bank, når de skal kunne låne op til de berømte 100 mia. kr., som der er på tale. Så får man det svar tilbage, der i hvert fald for mig er overraskende, og som måske også er overraskende for højrefløjen, at det ikke er nødvendigt at stille et ændringsforslag for at give staten mulighed for at få aktier i en bank. Ministeren kan bare udstede et cirkulære, og efter det cirkulære kan hun sige til en bank: Vil I have andel i de 100 mia. kr., skal I acceptere, at jeg kan købe jeres aktier. Så skal I acceptere, at lånene kan konverteres til aktier. Det vil sige, at vi nu har en liberal statsminister, der får gennemført en lov - jeg vil sige bag lukkede døre; jeg vidste i hvert fald ikke, at det var en konsekvens - hvorefter ministeren kan gå ud og sige til en bank: Vil I låne 10 mia. kr. eller 15 mia. kr., eller hvad I har brug for, er betingelsen, at banken bliver helt eller delvis nationaliseret. Er det ikke også værd at tage en debat om? Jeg går ind for det. Jeg synes, det er en rigtig god idé, men sig mig lige en gang herovre fra højre side af salen: Er man klar over, at man med det her lovforslag giver ministeren ret til at kræve nationalisering helt eller delvis af en bank? Jeg synes da alligevel nok, det var værd at få vendt i Folketingssalen, inden det sker. Jeg skal nok rose det og sige, at det er en god idé. Men jeg synes da måske nok lige, at det skulle frem i offentligheden. Jeg har fået det at vide i et svar, der er kommet til Folketinget lige umiddelbart før den her behandling af lovforslaget. Så der er ikke nogen, der ved noget om, at det er konsekvensen. Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at vi oprindelig regnede med, at det her lovforslag kunne få en rolig behandling i udvalget, fordi loven først skulle træde i kraft den 30. juni. Det vil sige, at vi kunne bruge hele folketingsåret til at behandle lovforslaget. Så kom der lige pludselig en kontraordre, der sagde, at nu skal det hastebehandles inden for det mindst mulige tidsrum, det er tilladt at behandle et lovforslag i, så loven kan træde i kraft allerede den 5. maj. Helt ærligt, der må da være en bank, der har vældig ondt et vist sted, siden det lige pludselig haster så meget dels med at få lavet loven om, dels med at få ikrafttrædelsesdatoen rykket fra den 30. juni til den 5. maj. Det vil jeg tillade mig at antage. Så jeg vil da gerne bede ministeren om at kommentere de ting, jeg er kommet med her, og svare på, om ikke både forløbet og konsekvenserne af det, der bliver vedtaget, er korrekt. Og jeg vil da også sige, at vi gerne vil have lovforslaget tilbage i udvalget, for jeg synes, udvalget behøver tid til at behandle det yderligere. Kl. 13:47 Økonomi- og erhvervsministeren. Kl. 13:47 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil gerne starte med at sige til hr. Frank Aaen, at det jo ikke er alt, hvad man læser i aviserne, der nødvendigvis er rigtigt, og jeg vil i hvert fald meget gerne gentage, hvad jeg også blev citeret for i sidste uge. Det er nemlig ikke rigtigt, når en avis påstår, at regeringen har ændret reglerne som følge af ønsker fra en enkelt virksomhed. Vi har igennem hele fasen hørt argumenter fra en række aktører - ikke kun de politiske partier, men egentlig også de internationale ratingbureauer og bankerne og også Nationalbanken - og det er faktisk på den baggrund, at

13 Tirsdag den 21. april 2009 (L 176) 13 regeringen i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Folketingets partier, i hvert fald dem, der er en del af aftalen om vores kreditpakke, er nået frem til de løsninger, som vi mener er rigtige. Vi har igennem hele den her proces jo tilstræbt og forsøgt at følge, ikke kun det tankesæt, men også de EU-retningslinjer, som altså følger af det europæiske samarbejde, og det er sædvanligt blandt EU-landene, at kapitalen gives som hybrid kernekapital. Men det er selvfølgelig også klart, at en af udfordringerne, når vi ser på den finansielle krise - og det lægger jeg ikke skjul på; det gjorde jeg sådan set heller ikke under førstebehandlingen - faktisk har været, at vi spiller på en bane, hvor målene hele tiden flytter sig. Det er bl.a. også en af årsagerne til - det hørte jeg hr. Frank Aaen være ret kritisk over for - at vilkårene for statsligt kapitalindskud ikke er beskrevet i alle detaljer i lov om statsligt kapitalindskud, men i stedet udmøntes i en bekendtgørelse. Det er simpelt hen nødvendigt at have en vis form for fleksibilitet, hvis man skal følge med den udvikling, der sker på de finansielle markeder. Der er også sket løbende tilpasninger i andre landes kapitalindskud og garantier, så de passer til situationen i de pågældende lande. Jeg kan komme med eksempler fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig på dette. Som jeg også redegjorde for åbent, direkte og i fuld offentlighed under førstebehandlingen, har vi altså valgt at lave en tilpasning af valgmulighederne for det statslige kapitalindskud, hvor bankerne i tilknytning til kapitalindskud kan købe en ret til at konvertere den hybride kernekapital til aktiekapital. Konverteringen vil dog forudsætte, at banken forud har haft tab, så den hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 35 pct. af bankens samlede kernekapital. Det er en mulighed, vi har åbnet op for, fordi det har stået os klart, at ratingbureauerne, dog med forskellig vægtning, har valgt at sige, at det simpelt hen er nødvendigt, hvis man vil rates som værende en bank, der køber kapital af god kvalitet. Det betyder dermed også, hvis en bank ønsker at benytte sig af en sådan option, at man så kan låne billigere på det internationale kapitalmarked. De forskellige ratingbureauer har som sagt lidt forskellige konklusioner på det, men vi har selvfølgelig ikke siddet det overhørigt, for der har været en meget bred anerkendelse og opbakning i Folketinget til, at det var afgørende for os, at den hybride kernekapital var af høj kvalitet. Men jeg synes, det er lidt vigtigt at få præciseret her og nu, hvor hr. Frank Aaen forsøger at sådan skabe lidt mystik omkring sagen, at muligheden for konvertering er præciseret under skrivningen af bekendtgørelsen i forståelse med forligspartierne, og jeg vil gerne understrege, at det er sket, før der er modtaget ansøgning fra nogen bank om kapitalindskud. Til gengæld vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at jeg ikke kan love, at det bliver sidste gang, det bliver nødvendigt med en ændring, for krisen har været uforudsigelig indtil videre. Men alle børsnoterede banker - og dem er der 41 af i alt - har altså mulighed for at købe den nye konverteringsmulighed. Det kræver, at der ikke er stemmerets- eller ejerbegrænsninger i banken, og hvis der er det, skal disse fjernes fra bankens vedtægter. Der vil selvfølgelig også være en pris for denne konverteringsmulighed. Men jeg vil i hvert fald sige, at det, der er væsentligt for mig at få understreget her, for det første er, at de ændringer, jeg her har stået og redegjort for, og de ændringer, som vi behandler her, er afstedkommet af den brede høring, hvor rigtig mange interessenter har været i spil. Det er altså ikke en enkelt aktør, der har fået regeringen eller forligspartierne til at ændre politisk holdning eller kurs. For det andet må jeg sige - og det viser erfaringen også fra de øvrige EU-lande - at udviklingen på de finansielle markeder altså har været meget dramatisk, og betingelserne forandrer sig hele tiden. Og i takt med at betingelserne forandrer sig, bliver vi naturligvis nødt til at justere vores lovgivning, så den er så fyldestgørende og ordentlig og af så høj kvalitet som overhovedet muligt, og det er det, der er grunden til, at vi i dag står her med et par ændringer i forhold til den aftale, der blev indgået i januar måned. Så med andre ord vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at vi naturligvis har en interesse i, at det her træder i kraft hurtigst muligt. Jeg tror, at der er et meget bredt ønske, ikke kun i Folketinget, men også i samfundet, om, at kreditpakken kommer ud at virke, og det her nye regelsæt skal medvirke til det. Men der er altså hverken noget skjult eller fordækt i den her sag. Det er ene og alene udtryk for, at vi bliver nødt til at tilpasse lovgivningen til den finansielle virkelighed, der er uden for dørene. Kl. 13:52 Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 13:52 Frank Aaen (EL): Nu siger ministeren, at man ikke skal stole på alt, hvad der står i avisen, og det er sikkert rigtigt, men i det her tilfælde er der altså Peter Straarup, direktøren i Danske Bank - som man måske ikke altid skal stole på, det vil jeg ikke påstå - som siger, at loven blev lavet om på grund af Danske Banks udtrykkelige ønske. Det tror jeg nok man kan stole på er rigtigt. Hvad angår det med at kunne nationalisere banker, hørte jeg ikke lige nogen bekræftelse. Jeg hørte bare, at man hele tiden vil lave reglerne om. Er det ikke korrekt, at man burde tage det op i en debat i Folketinget, hvis staten vil indføre mulighed for helt eller delvis at nationalisere virksomheder? Kan man bare overlade det til en minister, give ministeren 100 mia. kr. og sige: Gør med dem, hvad du vil, du kan dele dem ud på betingelse af, at banken bliver nationaliseret? Jeg mener da ikke, at det er en måde. Det kan man da ikke bare skyde ind under, at man har en finanskrise. Det er da fuldstændig forkert over for banker, over for samfundet, at hvis ministeren synes det, eller hvis direktøren i Danske Bank synes det, skal man lige pludselig overtage 40 pct. af Danske Bank. Skulle vi ikke lige diskutere det igennem, inden vi bare lige pludselig bliver bankejere? Kl. 13:54 Økonomi- og erhvervsministeren. Kl. 13:54 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at de her ændringer har vi jo allerede drøftet meget nøje under førstebehandlingen, og det, det ene og alene er udtryk for, er det, der har været bred politisk opbakning til i Folketinget, nemlig at vælge en model, hvor vi tilfører hybrid kernekapital til de penge- og kreditinstitutter, der måtte ønske det, og der vil vi gerne have en sikkerhed for, at den kapital bliver regnet som værende kapital af højest mulige kvalitet. Med andre ord er hele øvelsen jo gået ud på at sørge for, at der bliver tilført kapital, så vi får en sikkerhed for, at vi ikke ender i en kreditklemme, men at bankerne bliver ved med at låne penge ud. Og der kan man da ikke sidde overhørigt, at ratingbureauerne tilkendegiver, at hvis man vil have, at det skal regnes ind med høj kvalitet, skal der altså være en konverteringsmulighed. Man kan sige, at vi i forvejen i den oprindelige aftale havde lagt op til fuldstændig i overensstemmelse med EU-reglerne, at såfremt en bank kom i problemer, var der en tvangskonverteringsret fra statens side. Her giver det så altså også den anden part mulighed for at konvertere, såfremt den hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 35 pct., og det synes jeg altså ikke der er noget fikumdik i. Det handler om at sørge for, at når vi tilfører hybrid kernekapital, kan det regnes som værende kapital af højest mulige kvalitet. Kl. 13:55 Hr. Frank Aaen.

14 14 Tirsdag den 21. april 2009 (L 110) Kl. 13:55 Frank Aaen (EL): Nu ved jeg ikke helt, hvad ministeren mener med ordet fikumdik. Altså, jeg har det bare sådan, at når man vedtager meget vidtgående lovgivning i Folketinget, uden at det er lagt åbent frem i Folketinget eller lagt åbent frem for befolkningen, så er det ikke i orden. Det er ikke i orden uden at gøre opmærksom på det at vedtage en lov, der kan betyde, at ved en beslutning i Danske Banks direktion kan staten komme til at eje, dvs. være bestemmende ejer af Danske Bank. Det er ikke i orden. Det er ikke i orden, at ministeren bare får mulighed for at lave cirkulærer, der giver ministeren mulighed for helt eller delvis at nationalisere banker. Det er ikke i orden. Og det er ikke i orden, at vi slet ikke har haft en debat endnu om, hvad vi skal med de banker. Skal de bare føres videre i Straarups ånd, eller skal de føres videre på en anden måde? Jeg synes også, at det er stærkt utilfredsstillende, og jeg må nok sige, at det undrer mig, at så vidtgående beslutninger om ændring af den finansielle sektor i Danmark skal træffes egenhændigt af en minister, eventuelt forhandles bag lukkede døre med forligspartierne. Det er ikke en måde at behandle folkestyret på. Kl. 13:56 Det næste punkt på dagsordenen er: 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 110: Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15). Af transportministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:58 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Økonomi- og erhvervsministeren. Kl. 13:56 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Det kan godt være, at hr. Frank Aaen bliver ved med at frembuse med en anden version af virkeligheden end den, jeg kan genkende. Men jeg må bare gentage her fra talerstolen, så det er sagt meget klart, at der ikke er tale om, at en enkelt virksomhed kan få ændret reglerne efter forgodtbefindende. Der er tale om - og det er jo sådan set en del af god lovkvalitet - at der er en bekendtgørelse, der har været i høring, og i forbindelse med den høringsfase er det blevet gjort klart for os, at der var et problem i forhold til ratingbureauerne, fordi den hybride kernekapital, som Folketinget havde valgt at sige var den type kapital, der skulle tilføres, skulle vægtes som værende høj kvalitet, og så skulle konverteringsretten kunne gå begge veje. Det har vi helt åbent redegjort for baggrunden for at vi så gør. Det er selvfølgelig noget, der er blevet drøftet med forligspartierne. Det skal det naturligvis, men det er også fremgået meget klart af førstebehandlingen og nu igen af andenbehandlingen, at det er noget, vi har gjort, fordi vi har lyttet til de råd, der har været fra forskellige aktører på det finansielle marked, herunder Nationalbanken og de internationale ratingbureauer, og derfor har jeg altså meget svært ved at forstå, at det, at man lytter til en kritik, når et forslag er i høring, gør, at der skulle være tale om en eller en form for hemmelig proces. Det er jo lige præcis det modsatte. Kl. 13:58 Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 85: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler. (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:58 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:59 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF) tiltrådt af et mindretal (Det Radikale Venstre og Enhedslisten), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 57 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

15 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) 15 Det næste punkt på dagsordenen er: 21) 1. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse ). Kl. 14:00 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Venstres ordfører, fru Sophie Løhde. Så skal jeg bede om ro i salen, nu er forhandlingen i gang. Venstres ordfører. Kl. 14:00 Sophie Løhde (V): Det lovforslag, som vi behandler her i dag, er som bekendt en opfølgning på sidste års satspuljeaftale, som sikrer, at psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne tilvejebringes, får de samme rettigheder, som vi allerede kender det for de somatiske patienter. Udgangspunktet med at sikre de samme rettigheder må og skal fortsat være den langsigtede målsætning i psykiatrien. Jeg håber også, at alle Folketingets satspuljepartier fremadrettet vil stå fast på det. Sammen med sidste års lovforslag, hvor vi indførte en udrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien, tager vi med lovforslaget her i dag et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi sætter kort sagt mennesket før systemet og giver med det udvidede frie sygehusvalg alle patienter mulighed for at vælge ventetiden fra, såfremt det offentlige ikke kan levere behandling inden for 2 måneder. På den baggrund skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i Venstre er meget begejstrede for dagens lovforslag fra sundhedsministeren. Ud over at lovforslaget repræsenterer et enormt kvantespring for psykiatrien, er lovforslaget også et fælles opgør med den oldnordiske tankegang om, at det er vigtigere at bekæmpe privathospitaler frem for ventelister. Venstre er af den holdning, at det vigtigste ikke er, hvem der behandler, men derimod hvor mange - og til en god kvalitet - som modtager behandling. Det er også derfor, at det frie valg er et centralt grundelement for Venstre, ikke af hensyn til systemet, men fordi mennesket altid skal komme før systemet. Det er netop det udgangspunkt, vi i lovforslaget her i dag sætter forrest, for ved at give de psykiatriske patienter nye muligheder og rettigheder, sikrer vi, at de sindslidende ikke længere er afhængige af systemet, men at systemet bliver afhængigt af dem. Det gør en kæmpe forskel for den enkelte, for det betyder, at det ikke længere er størrelsen på pengepungen, som afgør, om man kan komme hurtigt i behandling eller ej. Men det betyder også, at landets regioner og oppositionen i dag må nedlægge deres rituelle modstand mod at give patienterne mulighed for at vælge ventetiden fra. Sidste gang jeg vovede at nævne det faktum og samtidig takkede oppositionen for at nedlægge deres rituelle modstand, blev jeg mødt med en voldsom kritik fra oppositionen, som mente, det var noget vås at påstå, at de var modstandere af at give de psykiatriske patienter et udvidet frit sygehusvalg. Når jeg blev kritiseret på den måde, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der principielt må eksistere to muligheder, som kunne have givet anledning til den kritik. Den ene er, at jeg udtalte mig mod bedre vidende og derved ikke havde grundlag for en sådan udtalelse. Den anden mulighed er, at der måske rent faktisk var noget om snakken, men at det blot gjorde ondt at blive konfronteret med virkeligheden. Jeg skal ikke stille mig til dommer over for oppositionens politik på papiret, men jeg står gerne på mål for en kritik af den politik, som oppositionen fører i praksis i landets regioner. Her kan man altså ikke, hvad enten det gør ondt at høre det eller ej, komme uden om, at hvis oppositionen får magt, som de har agt, så ved vi alle sammen, at det udvidede frie sygehusvalg, som vi kender det i dag, er en saga blot. Man kan heller ikke komme uden om - også selv om det må gøre ondt at høre det - at oppositionen i alle landets regioner har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at modarbejde, at mennesker med sindslidelser fik muligheden for et privat alternativ, når det offentlige ikke kunne levere behandling. Det er kendsgerningen i virkelighedens verden, og det er desværre ikke svært at finde konkrete eksempler på konkrete personer, som har mærket den form for politik i praksis, fordi diskussionen om, hvem og hvor åbenbart var vigtigere end patienternes ve og vel. I sidste ende er det jo ikke det, som jeg og andre står her på talerstolen og påstår, der er det afgørende. Nej, i sidste ende er det afgørende for den enkelte patient, hvilken politik der i praksis bliver ført, for politik i praksis er, hvad det betyder for den enkelte, for politik i praksis er forskellen mellem luftkasteller og handling. Derfor vil jeg fortsat med udgangspunkt i den politik, der altså desværre i praksis er blevet ført, i dag takke oppositionen for at have nedlagt deres rituelle modstand mod at bekæmpe privathospitaler frem for ventelister på det psykiatriske område. Det er dejligt endelig at kunne diskutere forbedringer for sindslidende frem for at diskutere, hvem der skal behandle. Den anden diskussion gør jo ikke andet end at fastholde et stort B-hold frem for at koncentrere kræfterne om, hvordan vi på det psykiatriske område skaber ét stort A-hold. De offentlige behandlingstilbud i psykiatrien er og skal fortsat være grundpillen i et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Derfor er og bliver det aldrig målet for Venstre, at flest mulige personer skal behandles på privathospitaler, også selv om oppositionen oftest forsøger at skyde os det i skoene. I Venstre er vi interesserede i at bekæmpe ventelister frem for privathospitaler, og derfor er vi også interesserede i at give psykiatriske patienter mulighed for at komme i behandling der, hvor der hurtigst kan findes plads og kapacitet, og hvor kompetencerne og kvaliteten naturligvis er i orden. Erfaringerne på det somatiske område så vel som i forhold til børneog ungdomspsykiatrien viser jo allerede, at det har været en stor succes, at vi har taget det her skridt. Derfor er vi i Venstre også meget positive over, at vi nu går i gang med voksenpsykiatrien og får tilvejebragt de muligheder for de psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne i relation til kapaciteten tilvejebringes. På den baggrund med de her faldne bemærkninger kan det vist ikke komme som nogen overraskelse, at vi i Venstre varmt kan støtte forslaget. Kl. 14:06 Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning. Kl. 14:06 Anne Baastrup (SF): Nu er det sådan, at det er en satspuljeaftale, og jeg er meget forundret over fru Sophie Løhdes mystiske tale. Vi har grundlæggende diskuteret - også før fru Sophie Løhde blev ordfører på det her område - hvordan vi skulle håndtere de problemer, der er inden for psykiatrien. Vi har arbejdet med forskellige metoder. Noget af det, vi bl.a. har som problem, er, at der ikke er tilstrækkeligt med uddannede mennesker. Det synes jeg er et seriøst problem, som fru Sophie Løhde måske også burde fokusere på. Allerede da vi lavede den første aftale i 2006, fik Sundhedsstyrelsen at vide, at nu skulle man prøve at lave en ny overbygningsuddannelse for psykologerne, således at de kunne fungere ligesom de norske psy-

16 16 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) kologer. Det viste sig så efterfølgende, at det har Sundhedsstyrelsen overhovedet ikke gjort. Det er bare et eksempel ud af mange på, at det her er mere kompliceret, end at vi skal sættes op i nogle båse, sort eller hvid. Kl. 14:07 Ordføreren. Kl. 14:07 Sophie Løhde (V): Jeg er helt enig i, at vi har en stor udfordring i forhold til personalesituationen i psykiatrien. Det er måske en af de største enkeltstående udfordringer i forhold til at kunne opfylde det, som vi heldigvis i dag alle sammen står bag og bakker op om, nemlig at psykiatriske patienter også skal have det udvidede frie sygehusvalg, altså have muligheden for at vælge ventetiden fra. Nu nævner ordføreren fra SF, at det er et seriøst problem, at jeg i min tale står og fremhæver de her ting. Jeg synes, det er et seriøst problem, hvis jeg her fra Folketingets talerstol ikke må have lov til at forholde mig til den politik, der rent faktisk er blevet ført i praksis med bl.a. SF's stemmer. Det er ikke en politik, som vi i Venstre har kunnet godkende; det er heller ikke en politik, vi har ønsket at lægge stemmer til, og derfor takker jeg endnu en gang oppositionen for, at man fra Folketingets side har ændret holdning og nedlagt den rituelle modstand mod det udvidede frie sygehusvalg. Det synes jeg er i orden at jeg påpeger og takker oppositionen for. Og man kan vel ikke klandre en politiker for at sige, hvad det er, politikeren mener. Kl. 14:08 Fru Anne Baastrup. Kl. 14:08 Anne Baastrup (SF): Det, jeg blot anfægter, er den der meget ubehagelige tone, som fru Sophie Løhde kommer med. Det synes jeg bare ikke er en måde at behandle andre forligspartier på. Det, fru Sophie Løhde ved, eller burde vide, er, at et af hovedproblemerne inden for psykiatrien har været holdningen, at det kun er psykiatere, der må håndtere den her type arbejdsopgaver, plus at man fra Sundhedsstyrelsens side har siddet på sine hænder i forhold til det politiske ønske om at få opprioriteret nogle af faggrupperne. Nu nævnte jeg tidligere psykologerne, og det handler også om ergo- og fysioterapeuterne og i øvrigt også sygeplejerskerne. Et af hovedproblemerne er, at der er mange af de arbejdsopgaver, der ligger inden for psykiatrien, som kan og skal udføres af andre. Det handler ikke om privat eller offentligt, det handler om, at vi skal have folk nok til at håndtere de svære arbejdsopgaver. Kl. 14:09 Ordføreren. Kl. 14:09 Sophie Løhde (V): Jeg skal beklage, hvis SF's ordfører synes, det var en ubehagelig tone. Jeg vil så sige, at jeg synes, det er en ubehagelig virkelighed, som rigtig, rigtig mange patienter i alt for mange år har måttet affinde sig med. De har måttet affinde sig med en virkelighed, hvor der på grund af en ideologisk modstand blev stemt imod at give dybt syge, især unge mennesker, mulighed for at komme i behandling tidligere. Jeg synes da, det er ærgerligt, at vi først nu her i dag skal behandle et lovforslag om noget, som rent faktisk kunne have været realiseret før. Ja, det er en bred aftale, vi har indgået blandt satspuljepartierne, og det er netop også det udgangspunkt, jeg takker for, altså at der har været så stor og bred en opbakning til at anerkende, at vi har behov for at skele til, hvad det er for en succes, der har været på andre områder, og at de psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne herfor tilvejebringes, skal have de samme muligheder som dem, vi kender fra det somatiske område. Kl. 14:10 Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning. Kl. 14:10 Lone Dybkjær (RV): Jeg må sige, at jeg synes, at det er en helt usædvanlig tone, fru Sophie Løhde anvender i en sådan diskussion. Det er jo helt klart, at vi har et satspuljeforlig om det her, vi har alle sammen stået sammen om det, og fru Sophie Løhde lader, som om det er et spørgsmål om private hospitaler eller behandlingssteder eller alt muligt andet. Jeg vil gerne spørge fru Sophie Løhde: Er den her tale, helt præcist som den er holdt, godkendt af Venstres folketingsgruppe, og er det en måde, Venstres folketingsgruppe for fremtiden vil diskutere på, når vi har et stort, bredt forlig, og føre sig frem på den måde, som fru Sophie Løhde gør? Det er simpelt hen under bæltestedet, hvad fru Sophie Løhde leverer her, og helt uhørt i Folketinget efter min opfattelse. Kl. 14:11 Ordføreren. Kl. 14:11 Sophie Løhde (V): Vi har allerede haft debatten tidligere, og jeg understregede, at dette var et bredt satspuljeforlig, og at jeg er glad for, at det netop i Folketinget er lykkedes på trods af uenigheder mellem partier at samles om et fælles synspunkt og samles om en fælles kurs. Det var det, jeg kvitterede for, nemlig at vi alle sammen er blevet enige om, hvad det er for en retning, der skal udstikkes i forhold til psykiatrien, hvad det er for nogle områder, vi vil satse på, og ikke mindst hvad det er for nogle muligheder, vi vil tilvejebringe for de mennesker, som det her handler om. Kl. 14:11 Fru Lone Dybkjær. Kl. 14:11 Lone Dybkjær (RV): Mon fru Sophie Løhde er klar over, hvad det er, hun har stået og sagt fra talerstolen? Det er noget af det mest ubehagelige, jeg har hørt. Det er, som om vi andre ikke har interesseret os for psykiatriske patienter. Det er jo en lodret løgn. Det var alt muligt om, at vi har nedlagt modstanden mod private hospitaler, nedlagt modstanden mod behandlingssteder, og hvad ved jeg. Det passer jo ikke. Det, vi har været seriøst optaget af, er at skaffe personale til det her. Det er jo helt utroligt, at man kan stå og holde sådan en tale, og derfor vil jeg gerne gentage spørgsmålet: Er det Venstres linje i det her, er det en tale, der er godkendt af Venstres folketingsgruppe eller af Venstres samlede ordførere på det her område? For så siger jeg, at så varsler det virkelig nye tilstande. Kl. 14:12 Ordføreren.

17 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) 17 Kl. 14:12 Sophie Løhde (V): Jeg er nødt til at gentage, at jeg på intet tidspunkt i dag har stået og sagt, at der er nogle partier her i Folketinget, som ikke ønsker at prioritere psykiatrien. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at der er nogle partier, der ikke kan bakke op om den aftale, vi har indgået. Jeg har kvitteret for, at vi har kunnet finde et fælles fodslag. Nu har jeg selv haft en baggrund ude i kommuner, i regioner, i de tidligere amtsråd, hvor jeg har siddet og arbejdet med det her område. Og jeg bliver bare nødt til at understrege, at jeg for mit eget vedkommende altså har det princip, at jeg som partimedlem gerne vil blive målt på den politik, der bliver ført i praksis, ikke bare på de ord, der bliver sagt fra Folketingets talerstol, om, at vi nu er så enige om det ene og det andet. For de patienter, det her handler om, har det altså haft nogle konsekvenser, at man ude i landets regioner ikke har ønsket at tilvejebringe de muligheder, som vi i dag tilvejebringer med det her lovforslag, netop at give patienter et udvidet frit sygehusvalg, og det er det, jeg synes er det væsentlige, nemlig at vi sikrer, at psykiatriske patienter fremadrettet får mulighed for at vælge ventetiden fra. Kl. 14:13 Hr. Per Clausen for en kort bemærkning. Kl. 14:13 Per Clausen (EL): Jeg skal ikke blande mig i forligspartiernes begyndende uvenskab her, men bare spørge fru Sophie Løhde, om det ikke er sådan, at man, hvis Venstre havde ønsket det, til enhver tid sammen med de sædvanlige forligspartier omkring finansloven kunne have afsat de fornødne midler og derefter indført den her ordning, som man indfører nu. Der er ingen, der har krævet af Venstre eller fru Sophie Løhde, at man skulle bruge de penge, som man tager fra arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og pensionister - ved at man regulerer deres overførselsindkomster mindre, end man ellers skulle - på det her område. Fru Sophie Løhde og Venstre kunne, hvis man havde haft et ønske om det, uden nogen som helst problemer have gennemført det her sammen med Konservative og Dansk Folkeparti ved de finanslovforlig, man gennemfører. Kl. 14:14 Ordføreren. Kl. 14:14 Sophie Løhde (V): Det er jo ingen hemmelighed, at Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, som ikke er med i satspuljeaftalen, og dermed er det heller ingen hemmelighed - i og med at satspuljen ikke er en ny opfindelse under den her regering - at alle partier her i Folketinget har haft muligheden for at gøre en hel masse andre ting, men alle partier på nær Enhedslisten er bare enige om, at nu har vi prioriteret en række områder, vi har prioriteret en udvikling inden for psykiatrien, og det er jeg glad for at vi i fællesskab har kunnet nå til enighed om. Kl. 14:14 Hr. Per Clausen. Kl. 14:14 Per Clausen (EL): Realiteten er, at Venstre og fru Sophie Løhde, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti aldrig har prioriteret det her ved finanslovforhandlingerne - det er vel også en kendsgerning - så havde man ikke haft satspuljemidlerne at bruge af, var der ikke sket det her. Det synes jeg er vigtigt at understrege. Det andet, jeg godt vil spørge fru Sophie Løhde om, er: Når vi nu anerkender, at der er mangel på arbejdskraft på det her område, hvordan vil fru Sophie Løhde så sikre sig, at der med den såkaldte behandlingsgaranti - der jo kun gælder for dem, som har et andet sted at gå hen og blive behandlet - ikke sker det, at de ressourcer, som i dag bruges i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser, de ressourcer, som i dag bruges på nogle af de hårdest ramte, de mest syge, ikke flyttes væk fra dem, sådan at de får det endnu ringere, end de har i dag? Kl. 14:15 Ordføreren. Kl. 14:15 Sophie Løhde (V): Lad mig starte med det sidste. Det, at du laver en behandlingsret og for den sags skyld udrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien, står jo ikke i vejen for, at de mest syge også skal behandles først; det fremgår også af lovforslaget. Og jeg kan ikke se, hvorfor de ting skulle være i modstrid med hinanden. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er prioriteret det ene eller det andet, må jeg jo bare bemærke, at psykiatrien har oplevet et markant løft siden Det er ikke det samme, som at jeg vil stå her og sige, at vi er i mål fuldstændig, det er vi bestemt ikke, men jeg synes bare ikke, det er rimeligt at påstå, at der ikke er sket en positiv udvikling, som heldigvis rigtig mange partier her i Folketinget har stået bag. Når det så er sagt, er det jo ikke sådan, at psykiatrien alene finansieres via satspuljen. Psykiatrien finansieres jo også ude i landets kommuner og regioner igennem de økonomiaftaler, der bliver indgået hvert år med den til enhver tid siddende regering. Så på den led bliver der jo også tilført midler, som regionerne har alle muligheder for selv at prioritere inden for, til psykiatrien. De har også mulighed for at prioritere midlerne til andre ting end psykiatrien, det har vi også set nogle steder, og det er jo så noget, de regionale politikere selv må stå til ansvar for. Kl. 14:16 Hr. Kamal Qureshi for en kort bemærkning. Kl. 14:17 Kamal Qureshi (SF): Godt. Men kan vi så ikke konstatere, at det, som Venstres ordfører nu siger, er, at hvis Venstre havde villet det, kunne de faktisk sagtens have gennemført de ting på psykiatriområdet, som nu i dag gennemføres, så man fra talerstolen ikke skal stå og skyde andre end sit eget parti og sit eget flertal noget i skoene, i forhold til hvad det er, der kan gennemføres eller ej? Altså det, at man stiller sig op og siger, at oppositionspartierne skulle have blokeret det af en eller anden ideologisk grund, er i hvert fald ukorrekt, må man sige, ikke? Hvis Venstre havde villet det, kunne de have afsat de midler, de ville, og så kunne de have lavet de ændringer, de ville, fordi de har haft flertal for det. Kl. 14:17 Ordføreren. Kl. 14:17 Sophie Løhde (V): Jeg må endnu en gang understrege - for man hører åbenbart det, man gerne vil - at jeg ikke på noget tidspunkt i dag har sagt, at Folketingets partier herinde har modarbejdet det, som er det fælles indhold i den

18 18 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) satspuljeaftale, og hvis det har været tilfældet, vil jeg gerne trække det tilbage; det har bare ikke været tilfældet i det, jeg har sagt i dag. Det, jeg har bemærket, er, at der jo igennem årene har været tilvejebragt masser af muligheder for, at de tidligere amter, som jo blev nedlagt i 2005, og de nye regioner kunne lave aftaler på forskellige områder for netop at afhjælpe de ventelister, som var stærkt stigende i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Der er med diverse puljer givet mulighed for, at regionerne og de tidligere amter kunne få penge til at nedbringe listerne, hvis de sørgede for at udvide deres kapacitet og indgå nogle samarbejdsaftaler for at sikre, at flest mulige patienter havde mulighed for at vælge ventetiden fra. Og der må jeg altså bare notere mig med den baggrund, jeg selv har i amtsråd og regionsråd, at det ikke har været tilfældet. Vi er i hvert fald gang på gang blevet stemt ned på de forslag. Kl. 14:18 Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører fru Karen J. Klint. Kl. 14:18 Karen J. Klint (S): Tak for det. Jeg tror, at jeg vil bryde lidt om på min tale, som ellers var planlagt rund og venlig. For det er jo en bred aftale, vi forhandler i dag, og der plejer vi jo ikke sådan at stå og skælde hinanden ud, som jeg hørte var tonen hos den forrige taler. Så jeg vil starte med at sige, at vi under forhandlingerne her, hvor vi jo er enige i produktet i hvert fald på den korte bane, gentagne gange har fremført, at vi synes, at basisfinansiering og den store finansiering på psykiatriområdet skal være på finansloven, ligesom den er for alle andre alvorlige sygdomme. Det har vi sagt hele tiden, og det siger vi selvfølgelig også i dag. Satspuljen har været brugt, jeg havde nær sagt gennem generationer, men ikke til noget basisbehandling. Den har været brugt til at hjælpe på nogle ting, men virkeligheden er jo en anden i dag, fordi finansieringen af regionerne jo ikke er med selvstændig skat. Det er alene afhængigt af regeringens goodwill, hvad de skal have af puljer her til sommer. Og der har vi så en formodning om, at det, der er sket på det sidste - det har sundhedsministeren i hvert fald har sagt - er, at der både er en finanslov og en satspulje. Vores ønske er så, at det mest er finansloven, der kommer i spil til finansiering af psykiatrien, og meget mindre satspuljen. For ingen skal være i tvivl om, at Socialdemokraterne ønsker ens politik og ens politisk bevågenhed for alle alvorlige sygdomme. Derfor ønsker vi behandling af mennesker med psykiske sygdomme på finansloven. Vi har også fremført gentagne gange i de sidste 2 års forhandlinger, at vi også ønsker en national handlingsplan på det psykiatriske område ud fra samme kriterier, som der er for nationale planer for kræft- og hjertelidelser og behandling af disse alvorlige sygdomme. Vi har også sagt, at det skal være helhedsorienteret og med sammenhængende planer på tværs af sundhedsområdet, Kriminalforsorgen og sociale tilbud, og jeg nævner det her, for ikke alt er med i den plan, vi har til vedtagelse i dag, og i det lovforslag, vi har til vedtagelse. Men man må jo også godt komme med de ting, man ikke har opnået enighed om endnu. Vi har også ønsket, at der skal nedsættes en følgegruppe for at forestå og bistå med det analysearbejde, men også for at holde fast i, hvordan vi får implementeret tingene. Men vi afviser naturligvis ikke at bruge den satspulje, vi har, og vi afviser heller ikke nogen kortsigtede løsninger, bare vi ikke taber den samlede løsning på længere sigt. Vi oplever faktisk, at der er flere og flere, der efterspørger noget af det, som vi har talt for de sidste par år. Der har her for nylig været indtil fire meget aktuelle psykiatrikonferencer, som jeg lige vil nævne. Der har været Videncenter For Socialpsykiatri, der har holdt en konference om retspsykiatri, Danske Regioner holdt en konference herinde for et par uger siden, og det var efter den, at ministeren var lidt åben over for finanslovløsningen. Hovedstadsregionen holdt en konference i torsdags på Herlev Sygehus, og Statsforvaltningen Hovedstaden havde et møde i går om deres årsrapport for 2008 om tvang i psykiatrien. Alle steder fra har man efterlyst flere ressourcer, flere senge, mere personale, flere faggrupper og også tryghed med hensyn til pengene. Så jeg synes, at vi har noget at mødes om igen. Hvordan får vi en mere samlet plan for psykiatrien? For vi er ikke nået langt nok med det, vi er nået i dag, selv om det er godt. Så har jeg også brug for at sige, at lovforslaget i dag jo ikke er en garantiordning, som nogle har kaldt den. Lovforslaget i dag sikrer en udvidet ret til behandling og valg af behandling under visse givne forudsætninger. Det er altså et forslag, der giver en ret og ikke en garanti. Det er et forslag, der skal indfases, da pengene ikke kommer på en gang, men hen over årene indtil Man har kun en udvidet ret, såfremt det offentlige ikke kan tilbyde behandlingen inden for 2 måneder. Det er også en ret, der skal bygge på tilbud, der er sammenlignelige, hvor kvaliteten er i højsædet, også når det er et tilbud i privat regi. Det er også en aftale, der ud fra vores ønsker også skal være noget, som er prisbevidst. Det skal være sådan, at pris og kvalitet hænger sammen, og det skal være sådan, at når man aftaler priserne, skal det også kunne afspejles, at det ikke er unfair konkurrence. På det punkt stoler vi meget på, at sundhedsministeren ligesom på andre områder siger, at her skal pris og kvalitet hænge sammen, og at man skal have nogle kvalitetskrav. Jeg synes også, at det er vigtigt at sige, at det jo ikke er alle psykiatriske patienter, der får frit valg. Det gælder jo kun for nogle mennesker med psykiske sygdomme, at der er en behandling; ikke hvor der er en sandsynlighed for, at man skal anvende lov om tvang i psykiatrien. For den patientgruppe har alene stadig væk kun adgang til det offentlige sundhedsvæsen, og det synes jeg også er vigtigt at holde fast i. Jeg tror, at der er nogle dilemmaer i nogle af høringssvarene, som vi kommer til at tage op i vores udvalgsarbejde. For selvfølgelig har vi ikke ramt fuldt bingo på bingopladen med lovforslaget. Danske Regioner siger bl.a. noget om mangelen på specialiserede senge og hvordan det bliver finansieret. Der er også noget om færdigbehandlede patienter, der sander til i andre senge. Så vi har altså noget at drøfte, selv om det ellers var en aftale, vi var enige om, og jeg håber, at vi kan genfinde den gode tone og få et godt udvalgsarbejde om sagen. Kl. 14:24 Hr. Per Clausen for en kort bemærkning. Kl. 14:24 Per Clausen (EL): Der er en enkelt ting, jeg godt vil spørge fru Karen Klint om, og det er i forlængelse af det høringssvar, der er kommet fra foreningen SIND, som jo anfører, at det, de er bekymrede for, er, at vedtagelsen af den her udvidede behandlingsret kan få den konsekvens, at der flyttes ressourcer fra de mennesker, som har de alvorligste psykiske sygdomme, og som fru Karen Klint jo netop også omtalte ikke er omfattet af nogen som helst mulighed for at vælge noget som helst andet. Når man netop har en situation, at man har en sektor, som er udhulet økonomisk igennem mange år, og hvor personaleressourcerne er for små, er der vel, når man giver en mulighed for at flytte ressourcer og penge, ved at de følger de patienter, som er i stand til at bevæge sig, også en risiko for, at man udhuler den behandling, der er af de mennesker, der har de alvorligste lidelser. Jeg vil godt spørge fru Karen Klint, hvordan hun vil undgå, at det sker. Kl. 14:25 Ordføreren.

19 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) 19 Kl. 14:25 Karen J. Klint (S): Jamen vi har ikke stoppet kampen eller mistet talekraften, med hensyn til at psykiatrien skal på finansloven. Det her er en delløsning og ikke en totalløsning, så når man taler om, at der flyttes penge, vil jeg hellere have, at der bliver flyttet flere penge til finansloven, og det vil mit parti gerne medvirke til. Kl. 14:25 Hr. Per Clausen. Kl. 14:25 Per Clausen (EL): Det synes jeg selvfølgelig er godt, men der er alligevel en enkelt ting: Altså, hvordan vil fru Karen Klint sikre, at der er opmærksomhed på det problem, det kunne være, at dele af den psykiatriske behandling reelt udhules i en situation, hvor alle taler om, at man gennemfører nogle oplagte forbedringer? Der er jo ikke nogen her, der kan have noget imod, at mennesker får mulighed for at vælge at få en behandling hurtigt, og det kan sikkert også være med til at forebygge, at sygdomme og lidelser bliver mere alvorlige, end de ellers ville blive, men tilbage står jo, at vi har en gruppe patienter, som ikke kan bevæge sig, og at vi har en gruppe af mennesker, som har meget alvorlige psykiske lidelser. Man kunne jo godt forestille sig, at de mennesker, der i dag arbejder inden for det her område, ville flytte med pengene væk fra de mest syge patienter. Kl. 14:26 Ordføreren. Kl. 14:26 Karen J. Klint (S): Jeg tror ikke, at vi vil se en personaleflugt her, for der er netop stor forskel på de patientgrupper, som vil få mulighed for at få fri adgang, og noget ad adgangen vil jo også være til ambulant behandling, til psykologforløb og lignende. Så jeg tror stadig væk, at der vil være et godt personale tilbage på døgnhospitalerne i offentligt regi. Men det er jo der, hvor vi har behov for også at ændre fokus, så man får et ordentligt arbejdsmiljø, og behov for at ændre på ressourcerne, så man kan rekruttere noget ordentligt personale, noget flerfagligt personale, som vi også har været med til at give penge til. Det er derfor, at vi siger, at man er nødt til at have en national handlingsplan på området på baggrund af en analyse, så vi får tingene til at spille sammen på en konstruktiv måde, i stedet for at tingene modarbejder hinanden og det bliver dansen om en guldkalv, der bliver mindre og mindre. Kl. 14:27 Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Liselott Blixt. Kl. 14:27 Liselott Blixt (DF): I disse år ser vi en kraftig stigning i antallet af mennesker med konstaterede psykiske lidelser, hvilket gør, at der stilles større krav til, hvordan vi imødegår den større belastning på sundhedssystemet og ikke mindst på psykiatrien, som det medfører. Der skal sættes ind på mange områder, og her er det uhyre vigtigt, at man ser på, hvor der skal sættes ind for at imødegå den store pukkel i forbindelse med ventelisterne, samtidig med at man fortsat arbejder med at forbedre de forhold, der er i dag. Der er en stigende efterspørgsel, da der er et stort antal af ubehandlede borgere, især inden for det ikkepsykotiske område som eksempelvis borgere med angst, depressioner og personlighedsforstyrrelser. Behandlingsretten inden for børn og unge-psykiatrien er gået i gang i år. Regionerne var længe om at komme i gang, men vi har efterfølgende kunnet se en nedgang i antallet af børn og unge på ventelisterne. Nu er det næste skridt så at implementere det samme på det voksenpsykiatriske område, så vi kan forbedre forholdene for denne gruppe. Ét er at have en ret, noget andet er, at det jo ikke er ensbetydende med, at man kan få et tilbud. Vi er klar over, at mange ting skal sættes i værk for at kunne få systemet til at virke efter hensigten. Og ét er klart: Det fungerer ikke, som det er i dag. Vi ser jævnligt overskrifter om psykisk syge, som råber om hjælp, men som ikke kan få den. Danske Regioner kom for nylig med et udspil på psykiatriområdet, hvor de vil sætte mere fokus på psykiatrien lige fra en effektiv forebyggelse, helbredelse af flere syge og til mere personale. De havde sat sig otte mål: De vil øge danskernes viden om og forståelse for psykisk sygdom, de vil være bedre til at forebygge psykisk sygdom, de vil behandle alle med behov for psykiatrisk hjælp, de vil helbrede flere, de vil gøre psykiatrien mere tilgængelig, de vil mindske overdødeligheden blandt mennesker med psykiske sygdomme, de vil have den nødvendige teknologi og velfungerende fysiske rammer, og de vil have hænderne op af lommerne og bruge dem bedst muligt. Disse otte mål bakker vi op om, og det hørte vi at ministeren også gør sammen med mange andre partier, så det giver da et godt grundlag til at arbejde videre. Så Dansk Folkeparti tilslutter sig dette forslag. Kl. 14:29 Tak. Der er ikke noget ønske om korte bemærkninger til fru Liselott Blixt, så næste ordfører er fru Anne Baastrup. Kl. 14:30 Anne Baastrup (SF): I efteråret 2006, da vi var ovre hos den nuværende formand for Folketinget, den daværende finansminister, foreslog vi, at man lavede en behandlingsgaranti for børn og unge inden for psykiatrien. Det blev sagt på en sådan måde, at der efterhånden kom sådan en almen accept af, at det nok var en meget god idé. Vi har nu efterfølgende lært, at det ikke hedder behandlingsgaranti, men at det hedder behandlingsret. Det var en svær proces at sætte i gang, fordi det meget handler om ændring af tænkemåden inden for psykiatrien, tror jeg. I vores aftale i satspuljekredsen skrev vi dengang omhyggeligt, at man skulle være opmærksom på at bruge andre typer af faggrupper. Når vi var rundt med 71-tilsynet, havde vi erfaring for, at ergoterapeuter, sygeplejersker og SOSU-assistenter med en psykiatrisk overbygningsuddannelse havde en mulighed for at gøre en rigtig stor forskel for den enkelte. Et par stykker af os var også i Norge for at høre noget mere om den psykologuddannelse, man der havde lavet, og hvor der også var en overbygning inden for psykiatrien. Vi troede i SF i vores naivitet, at det så, da vi havde skrevet det i en aftale, ville indgå i de almindelige drøftelser med regionerne hen ad vejen. I forbindelse med valgkampen fandt vi så desværre ud af, at det ingenlunde var tilfældet. Regionerne har dog alligevel påtaget sig ansvaret. Sådan som jeg har forstået de seneste ventelistestatistikker på børn og unge-området, har det flyttet noget. Men det er et projekt at få ændret den der tænkemåde, nemlig at man ikke nødvendigvis kun skal behandle mennesker i hospitalspsykiatrien, men at man også kan involvere andre faggrupper, og at man også skal være opmærksom på, at der godt kan gives en behandling uden for hospitalet. Det har jo været en tendens, der har været op gennem de seneste år med opsøgende psykoseteam, og hvad ved jeg. 71-tilsynet var i Kiruna for nogle år siden, hvor vi også

20 20 Tirsdag den 21. april 2009 (L 178) lavede en rapport, der gav anledning til megen skældud fra nogle psykiatere, kan man godt sige, men omvendt også gav megen positiv opbakning fra andre. Vi står nu over for en, for at sige det mildt og på jysk, relativt stor arbejdsopgave. Den drejer sig om at formidle dette lovforslags intentioner og formidle afgrænsningen af det, afgrænse, hvad det er for nogle rettigheder, den enkelte rent faktisk får ved den her udvidelse af mulighederne. Og hvilke forventninger har vi så til det faglige personale? Hvilke forventninger har vi til samarbejdet med det sociale område? Og hvilke forventninger har vi til kvaliteten af det arbejde, som det enkelte menneske har brug for, behov for og ret til med dette lovforslag? Så derfor tror jeg, at det vil være vigtigt, at vi i Sundhedsudvalget og i 71-tilsynet løbende følger hele det her område, og nok i højere grad, end vi troede Sundhedsstyrelsen ville gøre selv sidst med børn og unge-psykiatrien, også følger op på, hvad det så er for nogle vejledninger, der kommer, og hvad det er for nogle uddannelser, der rent faktisk bliver gennemført, således at vi ikke om halvandet år kan konstatere, at der ikke er en eneste psykolog, der har fået en overbygning, således at den pågældende kan være med til at diagnosticere og behandle mennesker, der har psykiatriske lidelser. Så det er en forpligtelse, som jeg oplever at vi som politikere skal påtage os. Og så så jeg også meget gerne - nu kan jeg se, at fru Sophie Løhde er forsvundet at vi i langt højere grad blev enige om, at psykiatrien ikke udelukkende skal finansieres over satspuljen; at vi blev enige om, at udviklingen af psykiatrien er og altid har været nødlidende. Der var en periode i 1990 erne, hvor den fik et kæmpe boost, men ellers har det været meget vanskeligt for de politiske grupper, der interesserer sig for området plus patienter og organisationer at få sat så meget fokus på det her område, at det konstant også er forrest i hjernen hos de mennesker, der sidder og bevilger. Det er ikke altid, at finansministre, uanset hvilken partifarve de har, uanset hvor de måtte komme fra, er helt opmærksomme på, hvor centralt det er. Vi ser frem til, at man i forbindelse med regionsaftalen til juni kan få en aftale, der også prioriterer psykiatrien. Vi vedtager nu et lovforslag, som i et vist omfang er finansieret over satspuljen, men hvis vi reelt skal flytte noget og regionerne skal opleve, at de har opbakning herfra, så bliver vi nødt til også at forvente, at finansministeren i de kommende forhandlinger lægger nogle penge på bordet. For vi skal jo huske, at regionerne ikke har mulighed for at opkræve dem over skatterne. Det er os, flertallet i Folketinget, der bestemmer, hvor mange penge regionerne har. Kl. 14:35 Tak til fru Anne Baastrup. Så er det fru Vivi Kier som ordfører. Kl. 14:35 Vivi Kier (KF): Jeg stemmer i og siger som langt de fleste ordførere har sagt indtil nu, nemlig at vi her står med et rigtig, rigtig godt lovforslag; et lovforslag, som skal sikre voksne psykisk syge en udvidet behandlingsret, der giver den enkelte mulighed for at vælge et andet tilbud, som regionerne har indgået aftale om. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2010, og der har jeg så en klar forventning om, at Danske Regioner dermed har haft tid nok til at indgå nogle aftaler. Det siger jeg sådan lidt klart og tydeligt, da vi desværre så nogen forsinkelse, da vi indførte en lignende ordning for unge psykisk syge under 18 år. En udvidet behandlingsret for psykisk syge skal jo lige nøjagtig ses som endnu et skridt på vejen til, at vi får sidestillet somatisk og psykisk sygdom. Det er et ønske og et emne, vi har snakket bredt om både i partierne og i satspuljeforligskredsen. Og vi kan allerede nu se, at en ordning som den her kan være med til at løfte hele det psykiatriske område. De første tendenser inden for ungdomspsykiatrien viser særdeles positive resultater med både en knækket ventetidsliste og meget mere aktivitet. Kort sagt: Vi har med indførelse af en udvidet behandlingsret for de unge under 18 år set, at der er endnu flere mennesker, der har lyst til aktivt at vælge psykiatriområdet til. Så fra konservativ side kan vi varmt støtte det her lovforslag, som alle satspuljepartierne står bag. Kl. 14:37 Tak til fru Vivi Kier. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører. Kl. 14:37 Lone Dybkjær (RV): Også Det Radikale Venstre kan selvfølgelig støtte det her forslag, eftersom det er en del af en satspuljeaftale. Jeg kan sådan set tilslutte mig det, som Socialdemokratiets ordfører, SF's ordfører og også Konservatives ordfører har sagt om her område, og jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle ind i en lang diskussion i dag, det er jo ikke helt sædvanligt. Om man måske skal tage en diskussion med det ene parti, der ikke er part i satspuljeforliget, er så en anden snak. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi erkender, at det her blot er et første skridt på vejen. Det er jo selvfølgelig langtfra tilfredsstillende, at det her finansieres over satspuljen, men det var så den måde, vi kunne få gang i tingene på på nuværende tidspunkt. Men det kan jo i hvert fald ikke være noget, der rækker langt ud i fremtiden. Derfor må det jo også være de ansvarlige partier, der kommer til at stå for finansloven, når satspuljen udløber, og som overtager og sikrer, at det her kommer med. Det gælder, uanset hvilke partier der så til den tid måtte stå bag finansloven. Derudover er det rigtigt, at det altså også allerede nu er vigtigt, at regeringen tager fat på de regionsaftaler, der skal laves. Og nu er vi jo i den heldige situation, at der i den her uge er regionsgeneralforsamling, og derfor kan der jo blive lejlighed til at diskutere de her ting og også gøre opmærksom på nødvendigheden af, at der sker en øget indsats på det her område. Det har været ventet længe, men nu er det kommet på dagsordenen, og nu er det vigtigt for os også at fastholde det på dagsordenen - også af hensyn til den nødvendige rekruttering. Men jeg skal altså ikke gå ind på alt det, som S og SF allerede har været fremme med, men støtte det, de to ordførere sagde. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi på en eller en måde får en samlet plan for det her område, fordi der er så mange forskellige aktører. Det gør, at det kan være svært at holde sammen på, og derfor tror jeg, vi skal prøve at finde ud af at få udarbejdet en eller anden form for handlingsplan for de kommende år, sådan at man også på området kan se nogle retningslinjer her fra Folketingets side, om man så må sige. Psykiatrien drejer sig jo om holdninger og handlinger, og i virkeligheden kan man jo ikke sige det om alle sygdomstilfælde, for der har man ikke nødvendigvis en eller anden holdning. Man har jo ikke en holdning til en dårlig blindtarm eller et brækket ben, eller hvad ved jeg, men man har sandelig haft mange holdninger til de psykiatriske patienter igennem årene. Og der synes jeg det er godt, at der er kommet det skred i diskussionen, som gør, at man nu betragter folk inden for den her kategori som almindeligt syge og ikke hæfter nogle andre særlige betegnelser på dem. Det, vi jo skal gøre op med os selv, er, at det er et kæmpe område, vi er inde på her. Man regner jo med, at stort set 10 pct. af den danske befolkning på en eller anden måde har et eller andet vedrørende det psykiatriske, som gør, at de skal igennem en større eller mindre behandling. Det vil jo altså også sige, at det er noget, der berører utrolig mange mennesker i det her land - op mod en tredjedel, påstår man. Jeg har ikke de præcise tal, men det er sådan de tal, jeg har hørt, om, hvor mange der faktisk er berørt. Det vil sige, at det er virkelig mange familier, der er berørte af det her område, og som måske også har brug

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Tillægsbetænkning. Til lovforslag nr. L 58 Folketinget Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 22. marts over

Tillægsbetænkning. Til lovforslag nr. L 58 Folketinget Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 22. marts over Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2011-12 Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 22. marts 2012 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november Betænkning.

2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november Betænkning. 2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

Læs mere

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning.

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning. 2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform Retsudvalget 2009-10 L 28 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om offentligt hasardspil

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 7 Offentligt. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj Betænkning. over

Retsudvalget L Bilag 7 Offentligt. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj Betænkning. over Retsudvalget L 166 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2013/1 BTL 141 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 8. maj 2014 Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked 2008/1 BTL 122 og L 123 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. april 2009 Betænkning over I. Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget (2. samling) B 29 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2005 1. udkast Betænkning over

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2016/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017 Betænkning over Forslag til

Læs mere

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning.

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning. 2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Retsudvalget 2010-11 B 64 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 Udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven Retsudvalget 2009-10 L 179 Bilag 9 Offentligt Til lovforslag nr. L 179 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2010 3. udkast (ÆF fra justitsministeren) Betænkning over Forslag

Læs mere

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2015/1 BTL 169 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 25. maj 2016 Tilføjelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

2010/1 BTL 145 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. april Betænkning. over

2010/1 BTL 145 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. april Betænkning. over 2010/1 BTL 145 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. april 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service 2011/1 BTL 141 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 TBL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. januar 2014 Tillægsbetænkning over

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen] Retsudvalget L 100 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. april 2007 2. udkast (Ændringsforslag fra justitsministeren) Betænkning over

Læs mere

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over 2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2016/1 BTL 163 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. maj 2017 Tilføjelse til

Læs mere

2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni Betænkning.

2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni Betænkning. 2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Erhvervsudvalget L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt

Erhvervsudvalget L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 122 og L 123 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. april 2009 1. udkast Betænkning over

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 2007/2 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. april 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Betænkning 1. Ændringsforslag 2. Udvalgsarbejdet

2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Betænkning 1. Ændringsforslag 2. Udvalgsarbejdet 2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 20. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over Sundhedsudvalget L 169 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hunde Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2013-14 Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. maj 2014 Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1 Fredag den 19. august 2016 (D) 1 111. møde Fredag den 19. august 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 197: Forslag til folketingsbeslutning om et dansk bidrag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 2014/1 BTL 87 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. marts 2015 Betænkning over

Læs mere

2008/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december Betænkning.

2008/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december Betænkning. 2008/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2018 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Kommunaludvalget (2. samling) L 65 - Bilag 35 Offentligt Til lovforslag nr. L 65 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 BTL 85 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 13. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

93. møde. Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1

93. møde. Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1 Torsdag den 14. maj 2009 (D) 1 93. møde Torsdag den 14. maj 2009 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for Karsten Hønge (SF). 2) Indstilling fra Udvalget

Læs mere

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Tilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2017-18 Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 22. maj 2018 Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 28 Offentligt Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december Betænkning. over

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december Betænkning. over Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven,

Læs mere

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2012

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2012 Til lovforslag nr. L 1 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 17. november 2011 Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2012 [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1.

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. april 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand

Læs mere

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over 2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 92 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning.

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning. 2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) B 27 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008 Betænkning

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over Erhvervsudvalget (2. samling) L 45 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning.

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning. 2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. 2010/1 BTL 66 (Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2010 Betænkning over

Læs mere

Udkast. Tillægsbetænkning

Udkast. Tillægsbetænkning Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 L 81 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 81 Folketinget 2011-12 Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2012 Udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret 2013/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 20. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling 2016/1 BTL 172 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 4. maj 2017 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)] 2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

4. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler

4. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler Retsudvalget 2010-11 L 137 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 4. udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Retsudvalget (2. samling) L 162 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 10. februar 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning 2016/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 8. december 2016 Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2010/1 BTL 188 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 25. maj Betænkning.

2010/1 BTL 188 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 25. maj Betænkning. 2010/1 BTL 188 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 25. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj udkast. Tillægsbetænkning. over

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj udkast. Tillægsbetænkning. over Til lovforslag nr. L 71 B Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Befordring af børn

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2014 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning

Læs mere

2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april Betænkning. over

2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april Betænkning. over 2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere