Overgangsfasen - fra erhvervsskolen til erhvervsakademi

Transkript

1 Overgangsfasen - fra erhvervsskolen til erhvervsakademi Problemstillinger ved overgangen til erhvervsakademi for videregående uddannelser August 2008

2 Forord Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om etablering af erhvervsakademier og vækstlag i forhold til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Med aftalen etableres der 1. september nye erhvervsakademier i en fælles institutionel ramme for udbud af korte videregående uddannelser. Erhvervsakademierne vil som vækstlag for tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser kunne udvikle og udbyde disse uddannelser i partnerskaber med professionshøjskolerne. Aftalen er udmøntet i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, som er vedtaget den 14. maj Undervisningsministeriet har indtil videre ikke beskrevet den tekniske side af udspaltningen særligt præcist. Her tænker vi bl.a. på, om og i givet fald hvordan erhvervsakademierne skal have en større eller mindre del af erhvervsskolernes formue med. Loven er ikke særlig præcis på dette punkt. Når vi har drøftet dette med ministeriet, taler man om, at der skal ske en rimelig fordeling af erhvervsskolens formue ved udspaltningen. Vi vil i dette notat forsøge at belyse, hvad der efter vores opfattelse kan indgå i en vurdering af denne rimelighedsbetragtning. Med dette notat ønsker vi derudover at fremhæve nogle af de overvejelser, som erhvervsskolerne og erhvervsakademierne bør gøre sig i forbindelse med overgangen. I notatet behandler vi følgende emner: Udspaltning af erhvervsakademiet Modeller - classic, light eller ultra light Økonomiske aspekter, herunder tanker om rimelighedsbegrebet Tilpasning af den tilbageværende erhvervsskole Ledelsesmæssige forhold Vi ønsker god læse- og arbejdslyst med overgangen til selvstændige erhvervsakademier. August 2008 Niels Villadsen Bo Madsen Henrik Eeg Knudsen

3 1 Udspaltning af erhvervsakademiet Erhvervsakademierne er i dag organiseret som en integreret del af erhvervsskolerne. Erhvervsakademierne er ikke selvstændige juridiske enheder. Udover formålskonteringen i Navision Stat gælder der ingen særlige formkrav til organiseringen af erhvervsakademierne. Oftest er akademiet en særskilt afdeling med en afdelingsledelse. Administrative opgaver som f.eks. bogholderi, lønadministration og elevadministration er en integreret del af erhvervsskolens administration. Tanken bag ved etableringen af erhvervsakademierne er, at akademierne udspaltes fra erhvervsskolerne for derefter at blive fusi- Erhvervsskole B oneret med en eller flere andre udspaltede akademier. Teknisk sker dette ved, at Undervisningsministeriet den 1. september 2008 stifter 10 akademier (statsligt selvejende institutioner). I dette eksempel skal erhvervsskolerne A, B og C danne grundlag for erhvervsakademiet Erhvervsskole A Akademi HTX EUD Akademi HTX EUD Erhvervsakademiet D Erhvervsskole C Akademi HHX HG D. Erhvervsakademiet er i første omgang en tom skal, hvor der indtil 1. januar 2009 ikke foregår nogen egentlig aktivitet. Nogle erhvervsskoler har samarbejdet om bl.a. at markedsføre erhvervsakademierne under samme navn og i nogle sammenhænge fremstået som en institution. Dette samarbejde er i praksis gennemført ved, at erhvervsskolerne har købt og solgt undervisningsydelser til hinanden. Skolerne har ikke haft et solidarisk økonomisk eller juridisk fællesskab. I forbindelse med at erhvervsaka- spaltning Erhvervsskole A spaltning Akademi Erhvervsskole B HTX EUD spaltning Erhvervsskole C demiet D pr. 1. januar 2009 overtager aktiviteten fra A, B og C, udspaltes akademier for efterfølgende at blive fusioneret med erhvervsakademiet D. Akademiet overtager pr. 1. januar Akademi HTX EUD Erhvervsakademiet D Akademi A Akademi B Akademi C fusion Akademi HHX HG 2009 ministeriets godkendelse til akademiuddannelserne i et bestemt geografisk område. I øvrigt er der i loven indbygget en vis valgfrihed med hvilke aktiver, forpligtelser, medarbejdere m.v., der overføres til akademiet ved stiftelsen. I overensstemmelse med loven kan der anvendes forskellige modeller for overførslen af aktiviteten:

4 Classic modellen Her overføres samtlige aktiver (udstyr, ejendom m.v.), forpligtelser (feriepenge, skyldig overtid m.v.) og aktiviteter (medarbejdere til undervisning, administration, bygningsdrift) til akademiet. Light modellen Her overføres alene enten medarbejdere, udstyr eller ejendomme til akademiet. De aktiver, der ikke overføres, lejes hos erhvervsskolerne, ligesom løsningen af visse opgaver købes af erhvervsskolerne. Ultra light modellen Her overføres intet til akademiet. Alt lejes eller købes af erhvervsskolerne. Her er erhvervsakademiet alene en virtuel enhed med en lille ledelse. Endvidere kan erhvervsakademierne vælge at fusionere med professionshøjskolerne og dette kan ske allerede pr. 1. januar Valget af model afhænger blandt andet af forhold, som er beskrevet i det kommende afsnit. Der vil formentligt være mange forskellige afskygninger af modellerne, hvor der i forskellig grad overføres aktiver og aktiviteter til erhvervsakademiet. 2 Økonomiske aspekter, herunder tanker om rimelighedsbegrebet Som nævnt er loven eller Undervisningsministeriet indtil videre ikke særlig præcis med hensyn til den økonomiske side af udspaltningen. Man taler om, at spaltningen (fordelingen af aktiver og forpligtelser) skal ske på en rimelig og fair måde for alle parter. Uanset hvilken model, der vælges, er der en række overvejelser, der efter vores opfattelse bør indgå i denne vurdering. Skolernes vilkår for driften af erhvervsakademierne har været vidt forskellige, og der vil derfor være meget stor forskel på den effekt, en spaltning efter den valgte model (classic/light/ultra light) vil få for henholdsvis erhvervsskolen og erhvervsakademiet. Der er derfor også stor forskel på, hvad der efter vores opfattelse kan betragtes som en rimelig og fair fordeling af erhvervsskolens nettoformue - aktiver og forpligtelser. De vilkår, der kan indgå i vurderingen af en rimelig fordeling i forbindelse med spaltningen, er f.eks.: Udvikling i optag og demografien i optageområdet Udbudspaletten - hvilke uddannelser udbydes og disses fremtidsudsigter? Driftsresultater o o Bygningerne o o Har akademiet været en indtægtskilde eller en økonomisk byrde? Sammensætningen af indtjeningen, f.eks.: Resultat af undervisningen Resultat af fælles drift Ejede eller lejede bygninger Pengestrømme, herunder afskrivninger og investeringer Renter af prioritetsgæld, driftskreditter og eventuelle banklån Renter af fri likviditet ved forudmodtaget statstilskud Den vedligeholdelsesmæssige stand af erhvervsakademiets bygninger 2

5 o Bygningernes bogførte værdi, offentlige vurdering og reelle handelsværdi o Særlige vilkår eller klausuler vedrørende ejendomme Er akademiets udstyr tidssvarende? Endnu ikke udbetalt tilskud vedrørende aktivitet i efteråret 2008, som udbetales til erhvervsakademiet som STÅ taksameter i februar 2009 Er der særlige medarbejderforhold f.eks. byrdefulde arbejdstidsaftaler Administrativ organisering - løser akademiet helt eller delvis sine egne administrative opgaver, som f.eks. elevadministration, lønadministration, bogholderi eller bygningsdrift Gæld o o Hvordan er lånet opstået? Belåningsgrad af erhvervsakademiets bygninger i forhold til belåningsgraden af erhvervsskolens øvrige bygninger Erhvervsskolens egenkapital, herunder det forhold at de fleste erhvervsskoler er meget ældre end erhvervsakademiuddannelserne. Det kan i overvejelserne måske indgå, at en del af egenkapitalen er skabt før dannelsen af erhvervsakademiuddannelserne. Det er vigtigt at vurdere den samlede effekt af bl.a. ovenstående forhold. For at udspaltningen kan siges at være rimelig, kan det være, at der i forbindelse med spaltningen skal justeres på nogle af faktorerne. Der vil være tale om, at fordelingen af aktiver og forpligtelser skal justeres. Forskellene i vilkårene kan illustreres ved dette eksempel: DKK mio. Erhvervsskole A Erhvervsskole B Fortsættende aktiviteter I alt Erhvervsakademi Fortsættende aktiviteter Erhvervsakademi I alt Resultat Statstilskud Øvrige indtægter Undervisningens gennemførelsen Ledelse og administration Bygningsdrift Renteomkostninger Resultat Balance Ejendomme Udstyr Øvrige aktiver Likvider Aktiver i alt Egenkapital Prioritetsgæld Feriepenge og skyldig overtid Anden gæld Passiver i alt Handelsværdi af ejendomme

6 Skole A har umiddelbart en rentabel drift, men hele overskuddet - og mere til - skabes i erhvervsakademiet. Erhvervsskolens fortsættende aktiviteter er underskudsgivende. Desuden skal man være opmærksom på, at erhvervsakademiet dækker en betydelig del af udgifterne til ledelse, administration og bygningsdrift. Bygningerne synes rimeligt belånt, på trods af at belåningsgraden er højere end for de fortsættende aktiviteter. Det vurderes, at erhvervsakademiets bygninger er noget mere værd end den bogførte værdi. Endvidere skal det bemærkes, at akademiets drift kan bære forrentningen af lånet. Det er samlet set vores vurdering, at erhvervsskolen efter en udspaltning af akademiet vil stå i en meget vanskelig situation. Der er et endvidere et stort behov for en tilpasning af fællesomkostningerne efter spaltningen. Skole B har underskud på akademiet. Der er et stort behov for tilpasning af driften i erhvervsakademiet. På længere sigt kan erhvervsakademiet have vanskelig ved at fortsætte en aktivitet, der giver et betydeligt underskud. Erhvervsakademiet står i en vanskelig driftsmæssig situation. Belåningsgraden er meget højere end på de fortættende aktiviteter. Set fra erhvervsakademiets side kan dette betragtes som urimeligt. Ved en vurdering af det rimelige i størrelsen af den reelle formue der overføres til erhvervsakademiet, bør det måske også tages i betragtning, at de kortere videregående uddannelser kun har været på skolen i noget kortere tid end de øvrige uddannelser, og de kortere videregående uddannelser typisk har givet underskud. Set fra erhvervsskolen er det måske ikke rimeligt, hvis erhvervsakademiet skal udtage en stor formue. Den fremtidige drift i henholdsvis erhvervsskolen og erhvervsakademiet påvirkes også af vilkår for samhandel mellem enhederne. I det omfang, der udlejes aktiver og medarbejdere fra erhvervsskolen til erhvervsakademiet, er vilkårene herfor af stor betydning. 2.1 Overvejelser om enkelte poster i balancen De nuværende vilkår vil - på en eller anden måde - påvirke den fremtidige drift af skolen og akademiet efter udspaltningen. Når man skal vurdere rimeligheden i fordelingen, bør formålet være at sikre, at både erhvervsskolen og erhvervsakademiet kan fortsætte driften på vilkår, som gør en videre udvikling af skolerne mulig. Akademiet skal således på den ene side ikke forlade erhvervsskolen med alt arvesølvet, men man skal på den anden side heller ikke forlade erhvervsskolen på vilkår, der ikke muliggør en fortsat drift. De enkelte aktiver og forpligtelser bør vurderes individuelt, da der også der kan være en række særlige forhold, som kan påvirke rimelighedsvurderingen. Regnskabspost Fokuspunkter Ejendom Bogført værdi (anskaffelsessum, forbedringer, opskrivninger, akkumulerede afskrivninger) i forhold til den offentlige vurdering, den skønnede reelle handelsværdi og gælden i ejendomme Antal kvadratmeter - hvad er behovet, dels for de uddannelser der er i bygningerne i dag, og hvordan passer dette med akademiets samlede bygningsbehov Vedligeholdelsesstandard Forpligtelser ved et eventuelt salg, f.eks.: Klausuler på ejendommen, f.eks. kan ejendommen oprindeligt være købt på særlige vilkår af kommunen 4

7 Regnskabspost Fokuspunkter Forpligtelser ved tidligere indfrielse af statslån Det bør undersøger, hvordan overgangen til erhvervsakademiet påvirker disse forhold Inventar og udstyr Normalt bør man kunne anvende den bogførte værdi Der kan være behov for en beskrivelse af væsentlige anskaffelser, som er udgiftsført ved anskaffelsen (småaktiver) Leaset udstyr. Der bør være en sammenhæng mellem værdien af udstyret og den restforpligtelse, der overtages Er der udstyr og inventar, som er fælles med den øvrige institution, f.eks. fælles printere, kopimaskiner, biler m.v. Kan disse deles? Beholdninger og bøger Skolerne anvender meget forskellig praksis for bogføring af dette. Bøger omkostningsføres oftest løbende, mens forbrugslager til undervisningen behandles meget forskelligt Aktivet bør beskrives Tilgodehavender Er der tilgodehavender, som er direkte knyttet til erhvervsakademiet? Tilgodehavende tilskud for aktivitet i efteråret (igangværende arbejder) Skyldige feriepenge og overtid Kunstsamlinger Mange skoler har kunstsamlinger, der ofte er langt ældre end akademiet. Skal disse kunstværker følges med akademiet eller blive i erhvervsskolen? Aktivet bør beskrives - det består af en forholdsmæssig andel af undervisningstaxameter, fællestaxameter og bygningstaxameter Det fremgår af ministeriets brev af 13. maj 2008, at tilskuddene i 2009 udbetales til erhvervsakademiet, uanset aktiviteten delvist er gennemført i 2008 De fleste skoler har ikke optaget værdien som et aktiv i skolens årsrapport. Reelt er der dog tale om en betydelig værdi, som bør tages i betragtning ved en vurdering af den samlede formue, der tilgår erhvervsakademiet ved udspaltningen Forpligtelsen skal opgøres for de medarbejdere, som skal virksomhedsoverdrages til erhvervsakademiet Det kan både være undervisere, TAP-personale og ledelse Kreditorer Er der kreditorer, som er direkte knyttet til erhvervsakademiet, bør Prioritetsgæld, banklån mv. disse overføres til akademiet Gæld vedrørende erhvervsakademiets ejendom bør som udgangspunkt overdrages Gæld vedrørende erhvervsakademiets udstyr bør som udgangspunkt overdrages Belåningsgraden kan være meget forskellig fra erhvervsskolens øvrige ejendomme. Det skal konkret vurderes, om dette er rimeligt

8 Et eksempel på fordelingen af den reelle formue i det tidligere eksempel A kan vises således: Fortsættende aktiviteter Erhvervsakademiet I alt Bogført egenkapital Regulering af ejendomme til handelsværdi Værdi af ikke udbetalt statstilskud STÅ Reel egenkapital Fordeling af bogført egenkapital 92% 8% 100% Fordeling af reel egenkapital 73% 27% 100% Fordeling af indtægter (aktivitet) 77% 23% 100% Umiddelbart ser det ud til, at erhvervsakademiet får en meget lille andel af egenkapitalen. Tages der højde for merværdier, er der til gengæld tale om, at erhvervsakademiet får en højere andel af formuen end andelen af aktiviteten kan begrunde. Samlet set er det vores opfattelse, at bestyrelsen for erhvervsskolen bør foretage en grundig vurdering af alle forhold ved en vurdering af det rimelige i en spaltning. Tilsvarende bør bestyrelsen for erhvervsakademiet foretage en samlet vurdering af, om der er en rimelig og ensartet måde spaltningen er foregået på i de erhvervsskoler, som bidrager til erhvervsakademiet. Ved en vurdering af det rimelige i størrelsen af den reelle egenkapital der overføres til erhvervsakademiet, kan indgå en vurdering af, om formuen er skabt af erhvervsakademiet. Hvis de uddannelser, der overføres til erhvervsakademiet, typisk har været underskudsgivende, kan dette indgå i en vurdering af, hvor stor en egenkapital der overgår til erhvervsakademiet. Hvis der anvendes en light eller ultra light model for erhvervsakademiet, vil bygningsformuen sikkert forblive i erhvervsskolen. I så fald er det efter vores opfattelse ikke rimeligt at overføre en betydelig egenkapital til erhvervsakademiet. I så fald kunne man eventuelt anvende den samme spaltningsmetode, som blev anvendt ved overdragelse af de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner til statslig selveje. Det eneste, der blev overført til de nye institutioner, var udstyr og feriepengeforpligtelse/overtidsforpligtelse. 3 Omstruktureringer i forbindelse med overgangen Nogle erhvervsakademier vil sikkert samle sine aktiviteter på færre og større enheder. Dermed kan der opstå en overkapacitet på bygnings- og udstyrssiden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det samme erhvervsakademi har flere afdelinger i samme by. Herved vil der kunne opstå en overskudskapacitet som - afhængigt af hvordan erhvervsakademiets lokaler ser ud - kan være vanskelig at komme ud af. Dette kan medføre tab for erhvervsskolen. 6

9 I forbindelse med dannelsen af erhvervsakademiet, bør det indgå i overvejelserne, hvem der skal bære omkostningerne eller risikoen ved f.eks., at en skole får overflødige lokaler, ved at KVU uddannelsen flyttes til en anden lokation. 4 Tilpasning af den tilbageværende erhvervsskole Ledelsen på erhvervsskolen skal sikre, at skolens drift tilpasses den nye (reducerede) skole. Medmindre man er særligt fokuseret på det, risikerer man, at omkostningerne ikke tilpasses i takt med, at opgaverne overgår til erhvervsakademiet. Ofte sker der det i virksomheder, der får reduceret virksomhedens omfang, at der opfindes nye administrative opgaver til erstatning for de, der falder bort. I sær kan det være vanskeligt at få tilpasset støttefunktionerne: Bogholderi Lønadministration Elevadministration Ledelse Bygningsdrift Det er ledelsens ansvar at sikre, at man løbende får tilpasset kapaciteten til de opgaver, der skal løses. I det omfang medarbejdere overføres til akademiet, løses problemet med overskudkapaciteten helt eller delvist ved dette. 5 Ledelsesmæssige udfordringer for erhvervsakademiet De strategiske rammer, der til dels er fastlagt ud fra lovgivningsmæssige rammer og til dels er defineret af erhvervsakademiets visioner og målsætninger, vil influere på kravene til den fremtidige udformning af organisering og økonomistyring. Ud fra disse strategiske rammer vil erhvervsakademiet konkret skulle adressere følgende aspekter: Fremtidig organisering herunder sikring af sammenhæng mellem kompetencer og opgaver samt overvejelser om indgåelse i administrative fællesskaber Fremtidig ledelsesstruktur og økonomistyring herunder rapporteringsmæssige krav Indgåelse af samarbejdsaftaler med bl.a. professionshøjskolerne om strategiske og konkrete opgaver under indgåelse af eventuelle partnerskaber om dækning af regionale uddannelsesopgaver Vurdering af processer og kontroller herunder graden af ensretning på tværs af institutioner/uddannelsesområder samt identifikation samt implementering af best practice Fastlæggelse af IT-understøttelse, fremtidige krav til IT-understøttelse, IT-valg, IT-support etc. Vurdering af krav til faciliteter

10 Det er vigtigt, at integrationen af de fusionerende enheder gennemføres, således at de forventede gevinster løbende realiseres, samtidig med at driften varetages så uforstyrret som muligt. Med en stiftelse af erhvervsakademierne pr. 1. september 2008 og start på opgaveløsningen 1. januar 2009 arbejdes der med en meget stram tidsplan, hvor der skal udføres en lang række handlinger. Det er vores opfattelse, at det er vigtigt at udføre handlingerne og tage beslutningerne i den rigtige rækkefølge. Det er vigtigt, at der skabes et overblik over processen (handlinger og milepæle), så det sikres, at etableringen forløber, som den skal. Der er tale om et kort, men intensivt forløb, hvorfor bestyrelsen og ledelsen skal være beslutningsdygtig og handlekraftig straks fra starten. I den forbindelse kan det være en fordel at indgå en aftale med en erhvervsskole om assistance i etableringsfasen. 5.1 Fremtidig organisering af erhvervsakademiet At sikre en optimal organisering af erhvervsakademiet efter etableringen er af vital betydning og vurderes som værende en kritisk succesfaktor for erhvervsakademierne i startfasen. Den fremtidige organisering skal blandt andet tage højde for følgende: Lokationer Faglige hovedområder Nuværende kompetencer og funktioner i organisationen samt fremtidige krav Placering af opgaver centralt eller decentralt samt sikring af kompetencers tilstedeværelse Fastlæggelse og synliggørelse af rolle- og ansvarsfordeling samt referencepunkter i organisationen Vurdering af behov for insourcing/outsourcing af opgaver, herunder indgåelse i administrative fællesskaber Strategiske samarbejder Erhvervsakademiet bør foretage en kortlægning af de nuværende kompetencer i organisationen samt definere hvilke opgaver, der skal udføres centralt eller decentralt baseret på de forskellige processer, som i dag udføres. Dette har til formål at afklare forventninger og krav til fremtidige kompetencer samt udpegning af behov for nye kompetencer eller uddannelse af eksisterende medarbejdere i forhold til den nuværende situation. De decentrale opgaver kan eventuelt baseres med udgangspunkt i uddannelsesområderne og ledelsen heraf. Der bør ligeledes i vurderingen af placering af opgaver indgå vurdering af behovet for nærhed i forhold til de studerende f.eks. i relation til udførsel af opgaver af fysisk karakter. Ved fastlæggelse af organisationen f.eks. på uddannelsesområder er det væsentligt at sikre, at der tages stilling til referencepunkter i organisationen med henblik på de områder, som varetages decentralt. F.eks. vil der på økonomiområdet kunne være placeret decentrale økonomiansvarlige, der på det operationelle og taktiske niveau refererer til den centrale økonomifunktion, men på det strategiske niveau refererer til den ansvarlige leder for uddannelsesområdet. Ved fastlæggelse af arbejdsgange, politikker og vejledninger er det nødvendigt, at disse forhold overvejes og adresseres i fornødent omfang f.eks. i form af beskrivelser af roller og ansvar for bestemte funktioner i organisationen. Det er væsentligt, at der som led i integrationsarbejdet etableres en fælles definition af op- 8

11 gaverne i organisationen for at sikre, at de fusionerende enheder har samme opfattelse og afgrænsning af processer og opgaver. Ved fastlæggelse af den fremtidige organisering kan det med fordel analyseres, hvorvidt erhvervsakademiet kan skabe merværdi ved henholdsvis in- og outsourcing. Som led i vurdering af organiseringen bør det overvejes, i hvilket omfang man har fordel af at indgå i administrative fællesskaber. Væsentlige funktionsområder, der med fordel kan vurderes i denne forbindelse, kan være økonomi, løn, bygningsdrift, IT, indkøb samt de studieadministrative områder. 5.2 Økonomistyringen Dannelsen af et erhvervsakademi medfører en række udfordringer i relation til økonomistyringen og organiseringen heraf. Erhvervsakademiet dannes ved fusion af to eller flere akademier med forskelligartede baggrunde og forudsætninger. Hertil kommer nye krav fra Undervisningsministeriet i form af samarbejdsaftaler med bl.a. professionshøjskolerne og ressourceregnskaber, således at der i den fremtidige rapportering bliver behov for et bredere system til økonomistyring. Den fremtidige økonomiske styring hos erhvervsakademierne vil efter vores opfattelse omfatte nedenstående aspekter: Budgetter til brug for vurdering af fremtidigt økonomisk resultat og til anvendelse som styringsværktøj, herunder krav til tidshorisont for budgetter Månedsregnskab til sikring af løbende relevant information, der dækker akademiets behov for rapportering om udvikling Ledelsesrapportering til understøttelse af beslutninger m.v. på alle relevante niveauer i organisationen, herunder opfølgning på likviditet m.v. Resultatorienteret ledelse (performance management) herunder anvendelse af strategiske nøgletal blandt andet til understøttelse af implementering af udviklingskontraktens målsætninger i de daglige processer Styring af projekters økonomi på tværs af organisationen omfattende såvel faglige som økonomiske mål Informationsgrundlag der sikrer bedst mulig allokering og udnyttelse af ressourcer Konfiguration og brug af IT-systemer, der understøtter forretningsprocesserne og aktuelle behov Mange af ovenstående punkter har til hensigt at tilvejebringe og levere målrettet ledelsesinformation rettet mod forskellige organisationsniveauer, der skal understøtte styringsgrundlaget. Dette omfatter såvel de centrale funktioner, funktioner fælles for uddannelserne som de enkelte uddannelsessteder i organisationen.

12 pwc København Strandvejen Hellerup Telefon: Fax: Esbjerg Stormgade Esbjerg Telefon: Fax: Herning Rønnebærvej Herning Telefon: Fax: Holbæk Ahlgade Holbæk Telefon: Fax: Holstebro Hjaltesvej Holstebro Telefon: Fax: Lillebælt - Kolding Vesterballevej Fredericia Telefon: Fax: Næstved Toldbuen Næstved Telefon: Fax: Odense Østre Stationsvej Odense C. Telefon: Fax: Ringkøbing IC Christensens Allé Ringkøbing Telefon: Fax: Skive Resenvej Skive Telefon: Fax: Skjern Østergade Skjern Telefon: Fax: Slagelse Sdr. Stationsvej Slagelse Telefon: Fax: Vejle Enghavevej Vejle Telefon: Fax: Ålborg Skelagervej 1a 9100 Ålborg Telefon: Fax: Århus Jens Chr. Skous Vej Århus C. Telefon: Fax: