Mod Uddannelse & Job

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod Uddannelse & Job"

Transkript

1 Evaluering af Projekt Mod Uddannelse & Job Intern evalueringsleder Charlotte Ludvigsen, Cand. pæd. pæd. psyk., speciallærer, HKI Eksterne evaluatorer Rikke Kahn, Stud. cand. psyk., KU Silla Marie Jensen, Stud. cand. psyk., KU Projektleder Karsten Bendix Pedersen, sektionschef Projekttovholder Christina S. Petersen Jobcenter Køge Jobcenter Greve LBR Køge LBR Greve

2 Indhold FORORD... 4 LÆSEVEJLEDNING BAGGRUND FOR PROJEKT MOD UDDANNELSE OG JOB PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS AKTIVITETER OG METODER SPECIFIKKE SUCCESKRITERIUM VISITATIONSSAMTALERNE PROJEKT START Oversigt over samtlige deltagere i Projekt Mod Uddannelse og Job BESKRIVELSE AF PROJEKTETS OVERORDNEDE INDHOLD OG RAMMER Pædagogiske metoder Kontaktperson/individuelle samtaler og opfølgning Samtaler med coach Brug af værksteder Faglig undervisning Arbejdsliv og praktikforløb Undervisning i handicapforståelse/selvindsigt/motiverende faktorer Fælles aktiviteter med fagligt samt socialt indhold Udskrivning og ny indskrivninger af Projektdeltagere RESULTATER OPSAMLING, AFRUNDING SAMT VURDERINGER OG OBSERVATIONER EVALUERING EVALUERINGENS FORMÅL OG FOKUS EVALUERINGENS DELELEMENTER EVALUERINGSDESIGN ETISKE OVERVEJELSER UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER EVALUERINGENS TEORETISKE UDGANGSPUNKT EN KRITISK PSYKOLOGISK PROBLEMBESTEMMELSE Dobbeltbestemthed Individualiserede krav om inklusion Den tværkontekstuelle deltagelse FRA PROBLEMBESTEMMELSE TIL SUCCESKRITERIER KVANTITATIVE SUCCESKRITERIER PROGRAMTEORI EVALUERINGENS METODE FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN METODEVALG Det semistrukturerede interview Spørgeskema Intention om fokusgruppeinterview METODEKRITIK Mangel på konsistens og fyldestgørende data som følge af ændringer Sen start for evalueringen Betydningen af et personligt møde PRÆSENTATION AF RESULTATERNE RESULTATER FRA STARTEVALUERING MED DELTAGERNE FORMÅLET RESULTATER FRA STARTEVALUERINGEN

3 Information fra HKI til deltager inden projektstart Kommunikation mellem deltager og sagsbehandler Baggrund for deltagelse Overordnede mål og forventninger Forventninger vs. oplevelse af projektet Forventninger til de specifikke delelementer RESULTATER FRA MIDTVEJSEVALUERING MED DELTAGERNE FORMÅLET RESULTATER Oplevelsen af den interne praktik på værkstederne Støtten fra kontaktpersonen Støtten fra coach Oplevet forandring og deltagelsesmotivation Sociale aktiviteter Fagligt supplerende undervisning Forventninger til fremtidig arbejdsplads RESULTATER FRA INTERVIEW MED COACH FORMÅLET MED COACHINGEN Psykoedukation En fleksibel arbejdsform BARRIERE FOR COACHINGEN Problemer med basale forudsætninger Manglende selverkendelse Relationen og coachens rolle Diskontinuerligt forløb RESULTATER FRA INTERVIEW MED MEDARBEJDERE PÅ HKI S VÆRKSTEDER OPMÆRKSOMHED PÅ SÆRLIGE BEHOV BEHOV FOR EKSTRA STØTTE UOVERENSSTEMMELSE MELLEM EVNER OG REELLE KOMPETENCER SUCCESER RESULTATER FRA INTERVIEW MED KONTAKTPERSON FLEKSIBILITET OG SKIFT I AKTIVITETER INTERN PRAKTIK FOR AT FREMME AFKLARING OG UNDGÅ NEDERLAG INDIVIDUELLE FORLØB MED FÆLLESAKTIVITETER ARBEJDET MED AT UDVIDE HANDLEMULIGHEDER PRAKTISK HJÆLP OG STØTTEREDSKABER STRUKTURELLE BARRIERER ET UFLEKSIBELT SYSTEM PROJEKTDELTAGERNES MANGLENDE FORSTÅELSE FOR FORDELE VED COACHING INDLEDENDE FORVENTNINGER VS. RESULTATER KONTAKTPERSONENS FORSLAG TIL FORBEDRINGER RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MED SAGSBEHANDLERE RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MED PRAKTIKVIRKSOMHED OPSAMLING AF ERFARINGER OG KONKLUSION BEHOV FOR OVERSKRIDENDE OG FLEKSIBEL STØTTE RUMMELIGHED OG POSITIVE RELATIONER EKSTERNE BETINGELSER SOM BEGRÆNSNING Mistillid til kommunen Kaos i hverdagslivet BALANCEN MELLEM KONTINUITET OG FLEKSIBILITET MANGLENDE MOTIVATION FOR OG OVERSKUD TIL AT ARBEJDE MED SELVUDVIKLING PRAKTIKFORLØB SOCIALE AKTIVITETER SOM MOTIVERENDE BELØNNING

4 13.8. FAGLIGT SUPPLERENDE UNDERVISNING VIDEREFORMIDLING OG INDDRAGELSE AF SAGSBEHANDLERE UDGÅEDE KOMPONENTER KONKLUSION KVANTITATIVE RESULTATER UDVIKLINGSPERSPEKTIVER BEHOV FOR SIKRING AF BASALE BETINGELSER NØDVENDIGHEDEN AF EN OVERSKRIDENDE STØTTE OG EKSTRA HÆNDER COACHING PRAKTIKFORLØB TRANSPORT SOM MIDDEL TIL AT FREMME MØDESTABILITET FAGLIGT SUPPLERENDE UNDERVISNING AFSLUTTENDE BEMÆRKNING AF PROJEKTLEDEREN LITTERATURLISTE BILAG

5 Forord I perioden primo maj 2009 til ultimo januar 2010 har Hans Knudsen Instituttet (herefter HKI) afviklet Projekt Mod Uddannelse og Job. Projektet blev søsat på baggrund af tildelte projektmidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Greve Kommune og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Køge Kommune. Midlerne er målrettet evaluering og opkvalificering af Jobcenterets medarbejdere. Projektet er udført i samarbejde med Jobcenter Greve og Jobcenter Køge, der tilsammen visiterede i alt 9 borgere over 18 år med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD eller de tæt beslægtede diagnoser DAMP, ADD og hyperkinetisk forstyrrelse som primær diagnose. Diagnoserne repræsenterer alle det usynlige handicap, og er klassificeret i WHO s International Classification of Diseases (ICD). Målet har gennem hele projektet været at afklare, hvordan vi bedst muligt kan forberede borgere i projektmålgruppen forud for uddannelse og/eller job. Herunder: forståelse af eget handicap indlæring af handlemuligheder og mestringsstrategier opbygning og fastholdelse af varige netværk tydeliggørelse af interesser og motivationsfaktorer HKI har gennem hele projektperioden søgt at formidle projektet til så mange interessenter som muligt. Projektets hverdag har været formidlet på Beskæftigelsesregion Nordjyllands konference i efteråret 2009, på en række workshops på uddannelsesmesser i Hillerød og Gladsaxe samt på en række informationsmøder for ADHD specialskoler og UU Centre i Region Hovedstaden og Region Sjælland. HKI vil i samarbejde med projektkommunerne invitere til en konferencedag primo juni 2010, hvor projektets indhold og hovedkonklusioner formidles. Tak Jeg vil gerne rette en stor tak til projektdeltagerne. I havde alle en spæd forestilling om, hvad projektet skulle indeholde, men ingen af jer havde en jordisk chance for at tænke projektet til ende. Uden jeres tillid og mod havde det ikke været muligt at gennemføre projektet. Held og lykke til jer alle! Også tak til LBR Greve og LBR Køge for at sikre, at der blev rettet et mulighedernes fokus mod unge inden ADHD-spektret. Jeres bevilligede projektmidler har nu fremadrettet sikret kvalificeret og vidensbaseret sagsbehandling af jobcenternes særlig 4

6 borgere samt kvalitet i den fremtidige afklaring af beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige potentiale af borgere i hovedstadsområdet med ADHD. De nye metoder og "best practices" der er fremkommet i forbindelse med Projekt Mod Uddannelse og job er fra februar 2010 implementeret som en del af HKI s STP - Den særlige tilbudspakke, der er et tilbud i den beskæftigelsesrettede indsats for borgere i matchgruppe 4+5. Hertil kommer, at resultaterne søges anvendt i oprettelsen af kommende tilbud til målgruppen, herunder ved kommunale udbud, specifikke STU tilbud til ADHD unge, særlige mentorordninger og handicap-coaching. Tak til sagsbehandlergruppen i Køge og Greve Birgit, Anette, Bente, Gitte, Merete og Martin. Jeres viden, indsats og engagement gør en forskel for os og for de unge. Tak til Greve ved Anna Louise Haaland Hansen, Johnny Tvarnø og Nadia Buchard. Nadia - godt at du stillede de rigtige spørgsmål, og at du bevarede tilliden til projektet og samarbejdet. Tak Køge ved Jorry Højer, Jakob Dahl Jensen og Merete Wilke. Jakob og Merete - tak for at I begge havde tålmodighed og drive" til at fastholde ideen - det betalte sig. Tak til Charlotte Ludvigsen, Cand. pæd. pæd. psyk. og speciallærer for indsatsen som tovholder og overordnet styring af evalueringen. Din viden og dine vinklinger var uundværlige. Tak til projektevaluatorerne Silla Marie Jensen, psykologistuderende ved KU og Rikke Kann, psykologistuderende ved KU. Det var et bevidst valg fra vores side, at vi lod jer lade jeres viden præge evalueringsprocessen. I har begge vist en professionel og løsningsorienteret tilgang til de udfordringer, der har været gennem evalueringsprocessen, og jeg er sikker på, at I vil kunne løfte lignende opgaver i fremtiden. Tak til Lene Buchvardt fra ADHD foreningen for sparring og til Jenny Bohr for viden og opkvalificering. Tak til uddannelsesinstitutioner, praktikvirksomheder og øvrige samarbejdspartnere for jeres mod, rummelighed og lyst til deltagelse. 5

7 Tak til Charlotte Hjort, ADHD-Coach. Vi har sat pris på at lære dig at kende. Dit drive, din fleksibilitet og viden samt dit humør har været godt for projektet. Tak til involverede medarbejdere på HKI. Jeres fleksibilitet, rummelighed og indsigt er værdsat. Endelig vil jeg gerne rette en kæmpe tak til teamleder og specialpædagog Christina S. Petersen. Du har igen vist den fineste kunstart som kun få mestrer. Gennem hele projektet har du vist særlige evner til at fokusere på muligheder, fleksibilitet, bevare ro, individualisering og professionel håndtering af interessenter, herunder virksomheder, sagsbehandlere og uddannelsesinstitutioner. Tak for din indsats, og tak for at du ville være en del af projektet. Karsten Bendix Pedersen Projektleder og sektionschef på HKI Ved behov for yderligere information, kontakt da venligst: HKI - Hans Knudsen Instituttet Glentevej København NV Karsten Bendix Pedersen Sektionschef for uddannelser og særlige målgrupper 6

8 Læsevejledning Kapitel 1 er udarbejdet af projektleder Karsten Bendix Pedersen og beskriver "Projekt mod uddannelse og job s" baggrund, formål, metode, oversigt over deltagere og et kort resumé af resultater. I Kapitel 2 gennemgås baggrunden for evalueringen. Kapitel 2-14 er selve evalueringen og er udarbejdet af Stud. Psych. Rikke Kann og Stud. Psych. Silla Marie Jensen. I Kapitel 3 beskrives evalueringens formål og fokus, herunder evalueringens design og oversigt over evalueringens delelementer. I Kapitel 4 udfoldes projektets programteori. Programteorien er udarbejdet på baggrund af projektets målsætning og midler og er udviklet i dialog med projektets medarbejdere. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af evalueringens metode. Herunder også en begrundelse for det varierende metodevalg. I Kapitel 6 præsenteres resultaterne fra startevalueringen af deltagerne. I denne del undersøges deltagernes indledende forventninger samt oplevelse af projektstarten. I Kapitel 7 præsenteres resultaterne fra midtvejsevalueringen af deltagerne. Denne del omhandler hovedsagligt deltagernes interne praktikker, men der samles også op på resultater fra startevalueringen. I Kapitel 8 præsenteres resultater fra interview med deltagernes ADHD-coach. I Kapitel 9 præsenteres resultater fra undervisere på hhv. PC-værksted og malerværksted på HKI, hvor flere deltagere har været i intern praktik. I Kapitel 10 præsenteres resultater fra deltagernes kontaktperson og underviser på HKI. Kapitel 11 er en oversigt over resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de to sagsbehandlere, der var tilknyttet projektdeltagerne. 7

9 Kapitel 12 er en opsummering af resultaterne fra et spørgeskema, som en kontaktperson fra en af deltagernes eksterne praktik har udfyldt. I Kapitel 13 opsamles erfaringerne fra undersøgelsen, og der konkluderes på både de kvantitative og de kvalitative mål. I Kapitel 14 gives på baggrund af undersøgelsen forslag til videre udviklingsperspektiver for fremtidige projekter. 8

10 1. Baggrund for Projekt Mod Uddannelse og Job I vores daglige samarbejde med Jobcentrene oplever vi behovet for en særlig indsats til gruppen af unge indenfor ADHD-spektret med mulighed for en plads i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Gruppen er stigende og opfattelsen af den er præget af, at det er en gruppe, der er hyppigt forefindende indenfor de kriminelle miljøer, hvorfor interessen og lysten til en særlig indsats for denne gruppe måske har været nedtonet. Unge mennesker indenfor ADHD-spektret har nogle karakteristiske problemer i det sociale og mellemmenneskelige område og har vanskeligheder med organisering, planlægning, at have overblik, manglende fleksibilitet, at se sammenhænge, at håndtere uforudsigelige og ustabile situationer, impulsstyring og fastholdelse. Dette gør, at en stor del af gruppen ikke umiddelbart er uddannelses- eller jobparate. Vores erfaringer giver imidlertid udviklingstanker omkring, at gruppen der udgør ca. 3-5 % af Danmarks befolkning vil have gode muligheder for at komme i uddannelse eller beskæftigelse, hvis de tilbydes den rette støtte og gives mulighed for en langsommere vej til jobkompetence Projektets formål At afklare hvordan vi bedst muligt kan forberede borgere i projektmålgruppen forud for uddannelse og/eller job. Herunder: forståelse af eget handicap indlæring af handlemuligheder og mestringsstrategier opbygning og fastholdelse af varige netværk tydeliggørelse af interesser og motivationsfaktorer At der etableres opmærksomhed og forståelse på jobcentre, virksomheder og uddannelsesinstitutioner for målgruppens særlige læringsbehov, samt at der i projektperioden etableres et pædagogisk fagligt vidensbaseret samarbejde mellem virksomheder, uddannelsessteder, jobcentre og HKI. At der på baggrund af projektets løbende erfaringer igangsættes metodeudvikling, så medarbejdere i jobcentre i fremtiden vil kunne identificere og håndtere borgergrupper med særlige behov herunder individuet strukturerede samtaler. At afdække hvorledes handicap-coaching med fordel kan bruges som metode til selvudvikling. 9

11 At sikre kendskab i offentligheden til målgruppen og en række gode historier Projektets aktiviteter og metoder Oprids af projektets aktiviteter og metoder, som beskrevet i projektbeskrivelsen: Små gruppestørrelser Baseret på erfaringer med borgergruppen vil den blive inddelt i en række mindre basisgrupper á ca. 6 unge. Gruppestørrelsen skal derudover være fleksibel, således at der både vil kunne være undervisning fælles, i mindre grupper eller individuelt. Individuelle samtaler / Individuel coaching Der er generelt et stort behov for tæt opfølgning af den enkelte, og man må hvis man ønsker at hjælpe et ungt menneske indenfor ADHD-spektret være klar til at rumme større dele af den unges tilværelse. Således vil man udover de rent uddannelses- og arbejdsrelaterede forhold være nødt til også at støtte den unge i mere personlige og private forhold, såsom samarbejde med socialforvaltningen mm. En metode til denne tætte opfølgning er faste ugentlige samtaler med den unge, hvor gennemgående samt mere aktuelle temaer kan drøftes og aftaler kan indgås. Disse samtaler har vi rigtig gode erfaringer med, og de holder samtidig godt gang i udviklingsprocessen. Tematisk undervisning, strukturerede rammer og situeret læring Den daglige undervisning vil have en tematisk tilgang ud fra overordnede emner såsom studietilværelse, arbejdsliv, fritidsliv, personlig økonomi, sundhed, praktiksøgning, kommunikation mm. Unge indenfor ADHD-spektret har et udtalt behov for handling og aktivitet og har svært ved fra skolebordet at forholde sig til verden. Den tematiske undervisning vil således være meget præget af ture ud af huset, besøg af relevante gæsteundervisere mm. Vi vil gennem hele projektet i videst muligt omfang forsøge at tage udgangspunkt i begrebet situeret læring indlæring i praksis (mesterlære tankegangen). Praktikker Der vil være en række praktikker ud fra de unges ønsker og interesser. Disse vil blive tilrettelagt i faste perioder, men også med mere fleksible muligheder såsom nogle timer ugentligt/dagligt. 10

12 Der vil i nogen grad også være mulighed for praktikker internt på HKI s egne ordreproducerende værksteder. De unge vil i deres praktik naturligvis blive fulgt tæt af projektets undervisere, der har en funktion af supportere/vejleder af den unge og virksomheden. Praktikkerne skal tjene flere formål. Ud over at de skal forsøge at matche den unge med virksomheden og en faglig interesse, giver de et indhold til at arbejde med en række socialfaglige begreber, og der bliver således også her tale om situeret læring. Socialfaglig undervisning Praktikkerne skal være medvirkende til at synliggøre de udfordringer og barrierer, handicappet sætter. Det giver anledning til bearbejdning af forståelsen af handicappet og vil kunne kæde teori til praksis. Derved får man mulighed for at undervise i en bedre selvforståelse af handicappet, og hvilket behov det giver for kompenserende strategier. Endvidere er der i praktikkerne det aspekt af identitetsdannelse, der snært hænger sammen med den unges selvværd og selvtillid. Støttesystemer/hjælpemidler/organisering Der vil blive arbejdet med kompenserende strategier i forhold til den enkeltes specifikke vanskeligheder. Langt de fleste har vanskeligheder i de eksekutive funktioner og den tilhørende egenstruktur. Det skal afklares, hvorledes digitale støttesystemer som eksempelvis en mobiltelefon, smartphone el. lign. udgør en brugbar støtte for borgeren. De skal derfor lære at benytte denne som kompensering ved at anvende kalenderen med de påmindelsesmuligheder, der er i den, lære at anvende GPS til at finde vej, internettet til at søge information, telefonen og sms-funktionen til fornuftig kommunikation såsom afgivelse af nødvendige beskeder o. lign. Gruppesamtaler/Gruppecoaching Der vil blive etableret gruppesamtaler og afklaret metoder vedr. gruppecoaching, hvor de unge kan perspektivere deres egen opfattelse af at have en opmærksomhedsforstyrrelse med de øvriges og samtidig blive klogere på handlemuligheder. Faglig supplerende undervisning 11

13 Der vil efter den enkeltes behov blive arbejdet med faglig undervisning i dansk, matematik samt fag der er relevante i forbindelse med uddannelsesvalg/job eksempelvis naturfag, engelsk og tysk. Tests Projektet har mulighed for at tilbyde psykologisk testning (WAIS III) og pædagogiske standpunktstests i dansk og matematik, hvis et sådant standpunkt skønnes nødvendigt i udredningen af den unges realkompetencer. Formidling til omverdenen Forud for en eventuel uddannelsesstart samt under skoleforløb vil lærepladsstedet og dets medarbejdere samt uddannelsesinstitutionens lærere og elever blive tilbudt information og vejledning i borgerens handicap og problemstillinger. Endvidere vil vi afholde fyraftensmøder for jobcentre, virksomheder, uddannelsessteder, hvor eksempelvis vidensdeling om projektmålgruppens potentialer og udfordringer kan være hovedtema Specifikke succeskriterium At 75 % af deltagerne, der er optaget i projektet gennemfører forløbet. At 85 % af deltagerne der gennemfører, begynder i job eller påbegynder en kompetencegivende uddannelse med skoleforløb på uddannelsesinstitution og praktikforløb i en virksomhed Visitationssamtalerne Sagsbehandlere fra Køge og Greve Kommune tog indledningsvis kontakt til HKI, efterfølgende blev der lavet konkrete aftaler om samtale med de givne borgere fra begge Kommuner. I udgangspunktet skulle den unge dels falde inde for rammerne beskrevet i projektets målsætning, men også selv have interessen i og lysten til, at deltage. Dette var afgørende for, om den unge fik tilbuddet om at deltage. Ved samtalerne deltog borger, enkelte med enten forælder eller støtte-kontaktperson, coach tilknyttet projektet, kontakt- og projektansvarlig fra HKI og den unges sagsbehandler. Møderne blev afholdt på Jobcenteret eller HKI, afhængig af hvad der var muligt for borgerne. Målet for samtalerne var dels at informere den enkelte unge om projektforløbet og dels at give dem et tydeligt billede af, hvad månederne ville bringe af oplevelser og udfordringer. Ydermere var det også at give coach og projektansvarlig en fornemmelse af gruppens sammensætning og grundlæggende potentialer før projektstart. 12

14 1.6. Projekt start Der blev til en start etableret kontakt til de sagsbehandlere, der skulle have borgere for hvem, det kunne blive relevant, at deltage i projektet. Kort derefter indkaldte kontakt fra HKI alle involverede parter til et møde, hvor de øvre rammer skulle diskuteres, og de grundlæggende aftaler afklares. På dette møde deltog sagsbehandler fra Greve, leder samt sagsbehandlere fra Køge, coach tilknyttet projektet og projektansvarlig fra HKI. Der blev ved det indledende møde aftalt, at sagsbehandlere ville tage kontakt til de unge, der skulle deltage og informere om, at de var udtrukket. Efterfølgende ville kontakt på HKI sende den enkelte et brev med mødedag og tid samt information om, at der ville blive fælles transport fra Køge og Greve til HKI den første uge. Projektdeltagerne ville blive hentet på henholdsvis Køge og Greve station og kørt til HKI med taxa den første uge. Sagsbehandlere fra de givne kommuner ville møde de unge på stationerne og sikre, at de kom af sted. Projektdeltagerne fik, i forbindelse med deres deltagelse i forløbet, dækket alle udgifter forbundet med transporten til og fra HKI. Der ville blive lavet månedskort den første uge, som kontakt fra HKI ville sikre blev gjort, sammen med den enkelte unge. Da sagsbehandlere ikke ønskede daglig besked om fremmøde, blev det ved mødet aftalt, at kontakt på HKI sendte en status hver den sidste hverdag i måneden. Her ville det dels fremgå, graden af fremmøde, sygdom, accepteret fravær/hjemmedag og uaccepteret fravær samt en kort status og oversigt over, særlige indsatsområder og problemstillinger, der havde været den seneste måned. Kontakt fra HKI og ansvarlig for projektforløbet skulle desuden sende Progressionsrapport på den enkelte projektdeltager hver tredje måned samt afslutningserklæring ved projektets afslutning. Sagsbehandlere skulle, før projektdeltagernes start, sikre at kontaktperson og ansvarlig for projektbeløbet, ville modtage diverse data på den enkelte projektdeltager, det være sig blandt andet seneste Ressourceprofiler og relevante udtalelser fra læge, skole og lignende Oversigt over samtlige deltagere i Projekt Mod Uddannelse og Job Projektdeltagerne var blandet af køn, fire piger og fem drenge. Fem af borgerne kom fra Greve Kommune mod fire fra Køge. De var fordelt i alderen 18 til 21 år. Alle havde diagnosen ADHD med undtagelse af en, der havde diagnosen ADHD lignende symptomer. En af projektdeltagerne tog medicin for ADHD ved projektets start. 13

15 Samlet havde gruppen en noget broget skolemæssig baggrund. Deres skolegang bar generelt præg af flere skift, enkelte havde modtaget specialundervisning og kun få af projektdeltagerne havde gennemført Folkeskolen samt modtaget eksamensbevis. Cirka halvdelen af projektdeltagerne havde søgt at starte studie, men måttet opgive dette efter kort tid. De unge havde været i kontakt med det offentlige system gennem såvel barndom som ungdom, dels jobcenter og adskillige aktiveringsforløb, men også socialforvaltning, psykiatrien og kriminalforsorgen. Flere af de unge havde været i et misbrug og gennemført behandling for dette og enkelte havde kontakt til Kriminalforsorgen i forbindelse med dom. Tre af projektets deltagere var hjemmeboende ved projektets start, fire boede i egen bolig/ungdomsbolig, en på behandlingshjem og en stod uden bolig. Tre af de unge havde tilknyttet støtte-kontakt person ved projektets start, en enkelt havde hjemmevejleder Beskrivelse af projektets overordnede indhold og rammer Fysisk var projektet forankret på HKI i nyistandsatte og lyse lokaler. Rummet blev indrettet med tavle, arbejdsborde og stole, garderobeskabe med mulighed for at låse sine ejendele inde, skillevægge samt lænestole og sofabord, dermed en mulighed for at skabe et socialt rum. Vi sørgede desuden for at have musikanlæg og magasiner, der løbende blev udskiftet. Opstart og visitation kørte i maj måned Projektperioden var fra 1. maj 2009 til 31. januar 2010, to med forlængelse af deres projektperiode til 30. marts på grund af senere indskrivning. Projektdeltagerne modtog en lille grad af fælles undervisning, men alle arbejdede med personlige socialfagstemaer om arbejdsmarkedet, praktiksøgning, håndtering af bank og skattepapirer og lignende. Desuden var der fokus på generel tolerance, individuelle motiverende faktorer, selvindsigt og handikapforståelse, herunder inddragelse af arbejdsopgaver omhandlende dagligdagen, interesser, erfaringer og forståelse af egen virke og reaktionsmønstre. Undervisningen var enten individuel eller planlagt som gruppeaktivitet. Der var under hele forløbet særlig kontakt til de tilknyttede sagsbehandlere fra jobcentre, læge, forælder eller støtte-kontakt og øvrige netværksinteressenter. Udgangspunktet for planlægning af undervisning og aktiviteter var den enkelte projektdeltagers ønsker, behov, evne og umiddelbare stats. Motivationen for at deltage var i fokus, hvorfor der fra starten var fastlagt en tæt kontakt mellem projektansvarlig, coach og de unge. 14

16 Foruden ugentlige samtaler og opfølgning med kontakt samt coach på HKI, afspejlede forløbet høj grad af fleksibilitet på trods af tydelige overordnede rammer, som for eksempel ugeskema sendt til projektdeltagerne hver uge, daglige informative sms'er omhandlende næste dags tider og indhold samt mulighed for løbene dialog via mobiltelefon mellem de unge og kontaktperson på HKI. Ved projektstart var tilknyttet en specialpædagog på 37 timer og coach. Efter behov, blev Virksomhedskonsulent ved HKI inddraget, for eksempel i forbindelse med etablering af eksterne praktikker Pædagogiske metoder De pædagogiske metoder og redskaber, der lå til grund for projektet, bygger på HKI og undervisers teoretiske viden om de involverede handicaps. Hertil kom tidligere indsamlede erfaringer fra undervisning og arbejdet med unge og voksne med ADHD. Kontakten til den enkelte unge og gruppen som helhed vekslede derfor også, alt afhængig af emne, mål, gruppesammensætning, den enkeltes behov og forventet udbytte. Følgende elementer spillede afgørende ind, når perioder/emner og selve undervisningen skulle forberedes og planlægges i detaljer: Øget individualisering/individuel tilgang og støtte. Relationsbaseret samarbejdet mellem underviser og projektdeltagerne/mødet med den enkelte. Skriftlighed og visualisering (billeder og tekst) i forbindelse med forberedelse af ugen, den individuelle planlægning, undervisning og ved samtaler. Kognitive tilgange under emner vedrørende relationer, følelser, kommunikation, handicaps o. lign. Tydelig struktur, enkle rammer, fastlagte ugentlige hjemmedage og individuelt ugeskema til hver projektdeltager samt sms om togtider og lignende. Strukturerede opfølgende samtaler med den enkelte projektdeltager minimum en gang om ugen samt tilbud om samtaler og løbene sparring ved coach. Tydeliggørelse og motivationsfremmende pædagogiske redskaber, tilpasset den enkelte. Løbende evaluering & beskrivelse af indhold samt formål med de givne aktiviteter, herunder ændring af projektretningen på baggrund af muligheder og forhindringer. 15

17 Kontaktperson/individuelle samtaler og opfølgning Projektdeltagernes kontaktperson på HKI var i udgangspunktet gennemgående og 'tovholder' for hver deltagers forløb. Kontaktpersonen var, foruden at være i tæt dialog med sagsbehandlere fra Jobcentrene, bindeleddet mellem coach, den enkelte unge og dennes eventuelle støtte-kontakt person, hjemmevejleder, forælder, læge og andre netværksinstanser. Kontaktperson havde ansvaret for indhold og undervisning under hele projektforløbet, herunder udformning af skemaer, undervisning, samtaler med projektdeltagerne og eventuelle reguleringer i forhold til planlagte og kommende aktiviteter samt møder. Skemaerne ændrede form undervejs, da der var behov for en mere enkel struktur, hvor kun det mest nødvendige blev noteret. Skemaerne blev sendt hjem hver den sidste hverdag i ugen, gældende for den kommende uge. Projektdeltagerne fik desuden tilbud om at modtage besked om den følgende dags møde- og togtider, hvilket gav et positivt udslag. Projektdeltagerne kunne desuden kontakte kontaktperson på HKI pr. sms døgnet rundt, en mulighed der blev benyttet, primært ved akut opståede problemer, sygdom eller behov for en kort uddybelse af oplevelser eller interne aftaler Samtaler med coach Der har været tilknyttet coach fra projektets start, desværre oplevede vi dog at måtte inkludere anden coach i projektet første måneder, da den daværende ønskede at stoppe. Fælles for begge, der var tilknyttet projektet, har dog været, at de havde en bred viden og erfaring indenfor ADHD og kunne tilbyde gruppen samt den enkelte en relevant og givende sparring. Udgangspunktet var, at gruppen skulle tilbydes coaching samlet samt individuelt. Grundet gruppens sammensætning, blev der kun gennemført gruppecoaching enkelte gange. Vægten blev hurtigt lagt på den individuelle tilgang og ugentlige samtale, dette primært på grund af projektgruppens sammensætning at de unge ikke ønskede at få kendskab ej heller inddrage andre i deres samtaler. Ved samtalerne benyttede coachen blandt andet redskaberne ADHD-Screening og dennes symptom checkliste for voksne med ADHD. Der har desuden været benyttet skriftlige samt visuelle redskaber i forbindelse med samtalerne. Udgangspunktet for coachen var, at samtalerne var et tilbud, og at den unge skulle være interesseret i det samt mene, at kunne drage nytte af det. 16

18 Brug af værksteder Tidligt i forløbet blev der etableret tæt samarbejde med enkelte af HKI's værksteder. Alle værkstedsmestre var, før projektets start, blevet informeret om projektet og projektdeltagerne, mere specifikt ADHD og hvilke grundlæggende hensyn der med fordel kunne tages på de enkelte værksteder, dette for at forberede værkstedsmestrene og tydeliggøre vigtigheden af, åben dialog og samarbejde med og om den enkelte unge. Samlet var gruppen forholdsvis afklarede med hensyn til ønsker om fremtidig beskæftigelse, hvorfor ikke alle værksteder blev benyttet. Efter samtale med den enkelte projektdeltager og med udgangspunkt i dennes ønsker og behov, blev der lavet individuelle aftaler med hvert værksted om selve forløbet og antal timer. Hensigten var dels, at få afklaret, om projektdeltagerne kunne arbejde med de givne fagområder, men også at få et billede af den enkeltes mødestabilitet, reel arbejdstid, graden af behov for særlig støtte, fysiske og sociale rammer med mere. Følgende værksteder blev benyttet i forbindelse med afklaringen: Maler Metal IT-værksted IT/Grafisk Multi (kreativt) værksted Faglig undervisning Den faglige undervisning tog udgangspunkt i deltagernes individuelle faglige niveau. Grundlæggende blev den enkelte projektdeltagers niveau afdækket ved test, hvorefter de i et vist omfang blev tilbudt supplerende undervisning i forhold til fagområder, der kræver ekstra indsats. Enkelte projektdeltagere var motiverede for den faglige undervisning, men hovedparten afviste både test og tilbuddet om opkvalificerende undervisning Arbejdsliv og praktikforløb Formålet med de eksterne praktikperioder var følgende: At den unge, som endnu ikke var afklaret i forhold til enten uddannelse eller job, fik mulighed for at afprøve flere fag og virksomhedsområder. At give den enkelte projektdeltager et bredere billede af, hvilke muligheder der er og hvilke fremtidsperspektiver, der findes. 17

19 At gøre den unge bevidst om betydningen af afstand mellem hjem og arbejde, størrelse af virksomhed og betydningen af, åben tilgang og information om egne ressourcer og begrænsninger. At de unge, som var bogligt svage, fik mulighed for en arbejdsprøvning samt mesterlærling inden for et specifikt fagområde, hvor der på sigt kunne blive mulighed for en ufaglært arbejdskraft. At styrke den unges selvbillede og muligheder inde for et specifikt fagområde. At der blev skabt et godt og brugbart samarbejde mellem virksomhederne, den unge og HKI s underviser, med henblik på et videre samarbejde. At virksomhederne fik en generel viden om ADHD, samt at de efterfølgende modtog individuel vejledning og støtte i forhold til den unge, de havde i et forløb i virksomheden. Dette for derefter at blive bedre rustede til et samarbejde med den unge, grundlæggende viden om dennes handicap og individuelle styrker samt svagheder. De unge blev forberedt på praktiksøgning via samtaler med coach og kontakt på HKI og efter kortere eller længere forløb på værksteder internt på HKI. Alle praktikforløb blev afstemt efter den enkelte projektdeltagers parathed, hvorfor ikke alle projektdeltagere var i eksterne praktikforløb. Den enkelte unges praktikforløb var individuelt planlagt og med hensyntagen til såvel handicap, modenhed og den givne virksomheds struktur. Der var derfor en bred spændevidde og enkelte, der var tilknyttet flere virksomheder, flere havde faste ugentlige hjemmedage, andre en ekstraordinær tæt opfølgning og lignende Undervisning i handicapforståelse/selvindsigt/motiverende faktorer Den sociale undervisning tog udgangspunkt i projektdeltagernes daværende viden og erkendelse af egen funktionsnedsættelse. Enkelte af deltagerne har tidligere arbejdet med og fået større viden om eget handicap, ADHD, men hovedparten havde ikke modtaget anden sparring end den familie, venner og sagsbehandler ved jobcenteret har kunnet tilbyde. Der blev primært arbejdet med handikapforståelse og erkendelse af egne ressourcer samt begrænsninger individuelt, da gruppen var meget bredt sonderet. Gruppen var samlet omkring generelle og overordnede informationer omhandlende ADHD, for eksempel med udgangspunkt i filmen "Et liv i kaos" og min ADHD-profil. Der blev i høj grad benyttet visuelle og skriftlige materialer i arbejdet med at sætte ord på egne ressourcer, motivationsfaktorer og behov, dette blandt andet ved opga- 18

20 ver lavet specifikt til gruppen med flere svarmuligheder, afkrydsning og efterfølgende gennemgang individuelt. For at kunne tilbyde en anden tilgang og måde at rette fokus, blev der blandt andet gennemført en foto-tur, hvor projektdeltagerne blev udstyret med fotografiapparat. Der skulle tages billede af henholdsvis smukke ting, grimme, sjove, ubehagelige og underlige ting. Turen gav stof til flere diskussioner om blandt andet meninger, opfattelse og andres holdninger til fælles emner. Der blev desuden arbejdet visuelt, hvor de hver - med udgangspunkt i det positive - dekorerede egen plakat med billeder, ord og farver. Længere inde i projektforløbet blev der inddraget en voksen med ADHD. Målet var dels at give gruppen et differentieret billede af at leve med et handikap, men også tilbud om individuelle samtaler og sparring, hvor projektdeltagerne kunne modtage en anden persons syn på flere fællesnævnere Fælles aktiviteter med fagligt samt socialt indhold Før projektets start var der etableret kontakt til et fitness center på Vesterbro, Fysisk Form. Centeret drives af fysioterapeuter og ligner ikke de klassiske motionscentre. Udgangspunktet var, at projektdeltagerne skulle tilbydes et individuelt struktureret fitnessforløb, hver med et særligt program lagt af fysioterapeut og den unge selv. Målet var dels at møde de unges behov for at blive mere fysisk aktive og øge den enkeltes selvbevidsthed samt give et øget fysisk velvære, men også at skabe et socialt rum. Via succesoplevelser, enten ved at projektdeltagerne kom i en bedre fysisk form, opdagede nye sider af sig selv eller mødte anerkendelse i fællesskabet med de andre, var håbet, at styrke den enkeltes selvtillid, psykiske overskud og fysiske velvære. Enkelte af projektdeltagerne blev efterfølgende tilknyttet fitnesscenter i bopælskommunen. Formålet med de fælles ture var, dels at skabe et socialt udgangspunkt for gruppen som helhed, men primært at styrke den enkelte projektdeltagers selvopfattelse og give et aktivt samt positivt pusterum. Aktiviteterne skulle udbygge den visuelle evne og tilbyde et alternativ til de allerede eksisterende oplevelser samt viden den enkelte besad. Emner og ture der blev gennemført, var blandt andet besøg på Uddannelsesmesse i Roskilde, rundvisning ved virksomheder, blandt andet DSB Klargøring, indkøbstur til Fields målrettet indkøb af udsmykning til undervisningslokale, Paintball, galleribesøg, tur til Jyderup Statsfængsel, hvor der var møde med indsat diagnosticeret ADHD, Eksperimentariet m.fl. 19

21 Der har desuden været ugentlige fælles frokoster, enten i kantinen på HKI, på caféer i København eller i de unges nærområde Udskrivning og ny indskrivninger af Projektdeltagere Ved projektets start var 7 unge med ADHD / ADHD-lignende symptomer indskrevet. To projektdeltagere blev efterfølgende udskrevet efter aftale med sagsbehandler. Den ene skyldes, at sagsbehandler og kontaktperson på HKI mistede kontakten til borgeren, der var boligløs på daværende tidspunkt. Den anden havde andre behov og ønskede derfor ikke at fortsætte. Projektet modtog to nyindskrivninger i forløbets sidste måned. Disse omtales derfor som deltager 8 og 9, men er ikke en del af evalueringen, da dette vil have negativ indflydelse på validiteten. Efter særlig aftale med Greve Kommune er begge borgere forlænget i deres projektforløb frem til påsken 2010, altså udover projektets officielle slutdato der var d. 31. Januar Resultater 1 er fraflyttet kommunen 6. februar Der er ønske om uddannelse inden for Erhvervsklatring eller Dykning. 1 har aftale om praktik som lagerarbejder ved mindre virksomhed i nærområdet, start sidst i januar Efterfølgende forlænget yderligere fire måneder. 1 påtænker at starte uddannelse som SOSU august 2010 med Mentor på uddannelsesstedet. 1 er bevilliget STU og startede på Sputnik d. 26. januar er bevilliget STU og søger at finde rette tilbud. 1 er bevilliget lærlingeforløb og startet på hos Maler på HKI 1. April 2010 (deltager 8). 1 er fortsat på sygedagpenge og forlænget i forløb på HKI. Målet er ekstern praktik ved krybdyrsforhandler (deltager 9). 1 af de unge, der blev udskrevet af forløbet kort tid efter start, ønskede at blive tilknyttet plejehjem og / eller igangsætte af uddannelse inde for SOSU. 1 af de unge, der blev udskrevet af forløbet kort tid efter start, står fortsat hen i det uvisse. Syv projektdeltagere bor nu i egen bolig, en er fortsat tilknyttet Behandlingshjem, men er flyttet ud i kompleks med mindre bemanding, en står fortsat uden bolig. 20

22 Tre projektdeltagere er nu tilknyttet hjemmevejleder, fire har fortsat samme støttekontaktperson tilknyttet, en står uden kontakt og en afventer svar i ny kommune. Fire tager medicin for ADHD, en afventer tilskud fra det kommunale for at begynde at tage sin medicin, tre ønsker fortsat ikke at tage medicin, en vides det ikke Opsamling, afrunding samt vurderinger og observationer Problemstillinger: Det viste sig kort inde i forløbet, at gruppen ikke profiterede af at være samlet. Når der var tale om stillesiddende aktiviteter eller indhold, der bar præg af en personlig tilgang, var der en tydelig modstand, hvorfor gruppen blev delt i mindre eller individuelle enheder. Gruppen var derfor primært samlet, når indholdet bar præg af noget socialt, som frokost, paintball, tur til Jyderup Statsfængsel og lignende. Der blev, kort efter start, et stigende behov for individuel vejledning og ønske om personlig hjælp. Projektdeltagerne beskrev desuden, hvilke vanskeligheder der lå i forbindelse med at skulle være samlet, hvorfor det forholdsvis hurtigt blev aftalt at dele op. Den individuelle tilgang stillede store krav til det individuelle ugeskema, der skulle være fleksibelt og samtidig tilbyde den enkelte en meningsfuld samt givende hverdag. I takt med, at den enkelte projektdeltager blev mere afklaret, steg behovet for at erhverve sig de nødvendige hjælpemidler/redskaber til at komme nærmere målet - hurtigst muligt. Dette har vist sig at være en tids- og ressourcekrævende faktor for kontaktperson i projektet, noget der ikke har været taget højde for ved udtænkning af projektet. Hovedparten af projektdeltagerne var ikke i stand til at tage et uddannelsesforløb på f.eks. en teknisk skole, blandt andet på grund af manglende boglige evner, behovet for fleksibel tilrettelagt undervisning og høj grad af aktivt indhold samt at undervisningen foregik i mindre grupper og med en praktisk tilgang til et givent fagområde. Dette gjorde, at flere projektdeltagere ikke arbejdede mod at komme i uddannelse, men derimod stilede mod en ansættelse i en given virksomhed, for eksempel som lærling og gerne med mentorordning, fleksibel tilgang til mødetider og antallet af arbejdsdage. Det er en udfordring for sagsbehandler i Jobcenteret at danne sig et klart billede af den unges sag og baggrund, dette skyldes blandt andet, at de unge ofte har haft forskellige sagsbehandlere eller netop skiftet fra Børne- Ungeafdelingen, hvor sagsmappen ikke følger med, at sagsbehandler sjældent har den fornødne 21

23 tid til at sætte sig ind i en konkret sag eller ikke har et grundlæggende kendskab til den givne unges vanskeligheder. Samlet set er dette problematisk i forhold til gruppen af unge med diagnosen ADHD, da netop denne gruppe viser at have behov for en rød tråd og en stabil kontakt, at de selv har vanskeligt ved at erindre tidligere tiltag herunder positive oplevelser og erfaringer og i udgangspunktet sjældent selv er bevidste om egne barriere samt behov og derfor ej heller er i stand til at formidle dette for deres sagsbehandler. De ydre faktorer Basis/baglandet: Samlet havde gruppen behov for, at 'baglandet' blev afklaret og 'basis' kom på plads, før fokus kunne rettes mod forløbet, det være sig etablering af egen bolig, hjemmevejleder, økonomi, medicin, uafklarede problemstillinger i familien eller anden netværk med mere. Kemien: Det har vist sig afgørende, om der er den rette kemi den unge og kontakt- /netværkspersoner i mellem. Afstanden: Afstanden mellem hjem og tilbud var i perioder problematisk. Det viste sig at være positivt at kunne være mobil og for eksempel møde den unge i sit nærområdet. Økonomien: De unge havde samlet set, ingen formue eller mulighed for at trække på deres familie eller venner i den henseende. Desuden havde denne gruppe svært ved at holde på penge og få dem til at strække sig over en måned, hvorfor en hjemmevejleder hurtigt skulle involveres. Ofte havde de unge ikke penge til mad og anden basis allerede midt i måneden, hvilket gjorde det vanskeligt at bibeholde et middel motivations- og aktivitetsniveau. Døgnrytmen: Denne er ofte afhængig af, hvad arbejdsmarkedet forventer, og hvad der er muligt at opstille. Det er en udfordrende faktor og ofte svær at ændre på, med mindre der er tale om en længere tilvænningsperiode, stabilitet omkring basis og meget fleksible rammer. Best practices Tæt mentorkontakt: At kunne tilbyde en individuel tilgang, fast kontaktperson og tæt opfølgning - herunder gerne mentorordning på praktiksteder samt diverse uddannelsesarenaer. At bevæge sig i netværk: At etablere kontakt til det eksisterende netværk omkring den unge, herunder sagsbehandler ved Jobcenter, eventuel hjemmevejleder eller 22

24 støttekontakt, behandlingshjem, kontakt ved kriminalforsorg og misbrugscenter med flere. Målet bør være - i samspil med den unge - at samle trådene i afklaring af behov og fastlæggelse af fokus. Vi havde positive erfaringer med hensyn til at danne os overblikket over hver enkelt borgersag samt at kaste et ydre blik på en sag, giver et klart billede af de netværkspersoner der kan inddrages. Dette skaber dels en tydelighed og tryghed hos den unge, men giver også et klart billede af tidligere samt nuværende initiativer og tiltag i netværket. At samle denne gruppe af unge under få sagsbehandlere i det enkelte Jobcenter dels for at give sagsbehandler muligheden for intern sparring og mulighed for opkvalificering i eget team, men også for at sikre, at de erfaringer der gøres omkring denne gruppe af unge forankres og udnyttes, både til fordel for den unge og sagsbehandler. Struktur versus regulering: At kunne tilrettelægge et fleksibelt skema med mulighed for høj grad af omstillingsparathed. At tilbyde tydelige rammer og forventninger, med mulighed for løbende afstemning og regulering. Skabe sociale rum: At tilrettelægge et forløb der tilgodeser behovet for fysisk udfoldelse, socialt relaterede aktiviteter, individuel sparring og faglig opkvalificering. Mobilitet: At kunne møde den unge rent fysisk, at tage ud og møde den unge og f.eks. følge til enten undervisning, samtale eller praktik. Anerkendende tilgang: At være åben i sin tilgang til den unge. Ved at tage udgangspunkt i, hvor den unge er, hvad der 'fylder' i hverdagen og samarbejde om det bedst mulige forløb. Forankring De nye metoder og "best prakticis" der er fremkommet i forbindelse med Projekt Mod Uddannelse og Job implementeres som en del af HKI s STP - Den særlige tilbudspakke, der er en del af den beskæftigelse rettede indsats for borgere i matchgruppe 4+5. Hertil kommer, at resultaterne søges anvendt i oprettelsen af kommende tilbud til målgruppen, herunder specifikke STU tilbud til unge med ADHD, særlige mentorordninger og handicap-coaching. Hvordan sikres et tværfagligt samarbejde mellem kommuner? Det var allerede i projekteringsfasen en ambition, at de deltagende projektkommuner skulle opleve mulighederne der var i at stile i mod et tættere samarbejde. Baggrunden for dette har været anbefalinger fra analysen af indsatsen for unge med psykiske 23

25 barrierer1 (New Insight, september, 2009), der for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Analysen peger på, at der skal en særligt målrettet indsats til for at sikre en retning mod uddannelse og job for målgruppen. Der peges også på, at mindre kommuner sjældent har økonomi til at løfte denne ofte omkostningstunge opgave alene. Hertil kommer, at kommunerne ikke altid kan stille med et antal borgere til forløb, der gør det rentabelt at afvikle opgaven indenfor egne rammer. Vores mål var, at styregruppen skulle bruges til at sikre en ledelsesmæssig kontakt mellem de to kommuner. Kontakt- og netværksetablering mellem medarbejdere i de to projektkommuner skulle etableres via fælles videns- og opkvalificerende kurser. Kurserne var i første omgang tilrettelagt, så en række workshops skulle føre til e- mailgrupper, ERFA grupper/sparringsgrupper. Dette skulle på sigt støtte et ønske og en ambition om at etablere et fremadrettet tværkommunalt samarbejde. En oplevelse af forskellig struktur i kommunerne, herunder en forskellig struktur i jobcentrene, gjorde, at der i Greve ikke var opbakning til vores ønske om at afvikle kurserne sammen. Køge sendte jobcentermedarbejdere på kursus - Greve sendte en vifte af medarbejdere fra kommunens forskellige centre. Hertil kommer, at ledelsen i Greve vurderede, at det indhold HKI havde skitseret for medarbejderkurserne ikke levede op til det opkvalificeringsønske, der var fra Greve. Her ville man gerne nedtone den specifikke vidensdel om ADHD. Til gengæld ønskede man det større fokus på koordination og forankring af viden. Køge var tilfredse med udgangspunktet for kurset. Vi endte op med en individuel kursusrække for begge kommuner. Begge har ytret stor tilfredshed med indhold og afvikling og har begge tilkendegivet, at de har fået de nødvendige redskaber, der manglede i arbejdet. Vores håb er, at der vil være vilje til at etablere et ERFA samarbejde mellem kommunerne. I forbindelse med kursusoplægget fra Servicestyrelsen og New Insight blev det drøftet, at det kunne være en god ide, hvis Køge og Greve i fællesskab definerede rammen for et udbud for en særlig indsats for målgruppen. Anden aktør, eksempelvis HKI, ville herefter have mulighed for at byde på en indsats. Denne kontakt skal i første omgang etableres på ledelsesplan. På afslutningskonferencen vil der fra HKI s side, igen blive appelleret til ERFA samarbejde mellem medarbejderen fra kommunerne. 1 Analyse af den nuværende indsats over for unge med psykiske barrierer, evt. mangler i den eksisterende indsats samt udvikling af bud på redskaber til jobcentrenes fremadrettede arbejde med at få unge med psykiske barrierer i beskæftigelse eller uddannelse. 24

26 Et er sikkert viljen og lysten til samarbejde er der blandt medarbejderne i begge kommuner. Oversigt over hovedtemaer i forbindelse med kursusforløb Viden og forståelse. Indsatsområder og udredning Forankring En række Indholdspinde i div. kurser: Hvad er ADHD? Hvordan kommer det til udtryk hos de unge/voksne? Det individuelle aspekt. Hvordan kan vi forstå unge/voksne med ADHD? Hvordan kan vi bedst kommunikere og samarbejde med unge/voksne med ADHD? Redskaber og hjælpemidler. Kompensation og mestring. Hvad er der brug for, den koordinerede indsats? Forskellige behandlingsmuligheder Hvad skal vi være opmærksomme på? Opkvalificering - Hvilke basale færdigheder skal være på plads, og hvordan sikrer vi det? Der er fokus på, hvordan vi binder enderne sammen. Hvordan kan vi i praksis sikre et fremadrettet samarbejde i kommunen? Indsatsen frem mod uddannelse og job. Indblik i den indsats der ydes for unge med psykiske barrierer. Oprids af hovedtræk fra en række analyser af indsatsen i beskæftigelsesområdet og her komme ind på emner om koordination, positiv indsats og de særlige udfordringer. Hvordan kan vi sikre et samarbejde på tværs i kommunen? Fokus på bedre koordination - hvorfor? God koordination - hvad vil det sige? Tre centrale områder: o Dialogen med borgeren o Tværfagligt samarbejde o Koordinationsredskaber Oplægsholdere 25

Mod Uddannelse & Job

Mod Uddannelse & Job Evaluering af Projekt - kort udgave 26.08.10 Mod Uddannelse & Job Intern evalueringsleder Charlotte Ludvigsen, Cand. pæd. pæd. psyk., speciallærer, HKI Eksterne evaluatorer Rikke Kahn, Stud. cand. psyk.,

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Når livet slår en kolbøtte Det har været et langt sejt træk, men jeg er på rette vej - og det havde jeg ikke været uden HKI

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Svendborg Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Unge Linien Dato for bevilling : 21.11.11 Projektperiode

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Se dette nyhedsbrev i en browser Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Efter to års arbejde inden for hjerneskaderehabilitering og knap 70 gennemførte forløb for borgere med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøger Kommune Middelfart Navn og titel på projektansvarlig Per Rasmussen, Jobcenterchef Telefonnummer på projektansvarlig 88 88 49 74/ 20 25 39 09 Mailadresse

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

for psykisk sårbare borgere

for psykisk sårbare borgere Inspirationskatalog December 2013 Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse april 7 Unge forløbet 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Målgruppe: Unge aktivitetsparate under 30 år 2.13 Formålet med forløbet er: Det, der arbejdes med i ungeforløbet, har overskriften Hjælp

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt"

Projekt Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt Sag 2-2014-00049 Dok. 154902/kwk Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt" Indhold Baggrund og formål med projektet... 1 Baggrund... 1 Formål... 2 Mål i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere