TRÆNERHÅNDBOG Hadsund Boldklub Fodbold HBF

Transkript

1 TRÆNERHÅNDBOG Hadsund Boldklub Fodbold HBF HB en levende klub med stolthed og traditioner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 MÅLSÆTNING... 4 HBF s sportslige mål... 4 HBF s sociale mål... 4 TRÆNINGENS OMFANG OG AFVIKLING... 5 Træningens omfang... 5 Træningens afvikling... 5 Træning generelt... 5 FOKUSERINGSRAMMER... 6 FOKUSERINGSRAMME (U4-U5-U6)... 6 FOKUSERINGSRAMME (U7-U8)... 7 FOKUSERINGSRAMME (U9-U10)... 8 FOKUSERINGSRAMME (U11-U12)... 9 FOKUSERINGSRAMME (U13-U14) FOKUSERINGSRAMME (U15-U17) FOKUSERINGSRAMME (U17-U18-U19) INSTRUKTION til TEKNISK TRÆNING Indersidespark Ydersidespark Lodret vristspark Halvt liggende vristspark Driblinger og finter berøringen Vendinger Tæmninger Headning stående og i bevægelse Halvflugtning/Helflugtning Front Tackling Glidende Tackling INSTRUKTION til MÅLMANDSTRÆNING Udspark Udkast Boksning og vipning Gribning af trillende bolde Gribning af bolde i brysthøjde Gribning af høje bolde FORMAND SPORT Formand Sports overordnede ansvar og opgaver ANSVARLIG TRÆNER Den Ansvarlige Træners overordnede ansvar og opgaver TRÆNER Trænerens opgaver HOLDLEDER/FORÆLDREHJÆLPER Holdlederens/Forældrehjælperens opgaver UNGTRÆNER KAMPFORDELER HOLDTILMELDER DAGSORDEN til SÆSON- og SPILLERMØDE TRÆNERENS HUSKESEDDEL RETNINGSLINIER for SPILLERTØJ og TRÆNINGSREKVISITTER TRÆNERENS HJÆLPEARK PROGRESSION FOR TRÆNING... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 2

3 FORORD Denne Trænerhåndbog er udarbejdet for Hadsund Boldklub Fodbold (HBF) og er underlagt afdelingens Klublov. Trænerhåndbogen har til formål at kvalificere arbejdet i HBF ved at skabe de bedste betingelser for spillere, trænere og ledere. Vi ønsker med denne Trænerhåndbog at forbedre arbejdsgangene i HBF, og samtidigt gøre det lettere at udfylde og løse de opgaver, der er til stede i en klub, baseret på amatøridræt og frivillig arbejdskraft. Trænerhåndbogen er udelukkende lavet til brug i HBF, og er godkendt af bestyrelsen i HBF. Trænerhåndbogen er et arbejdsredskab til alle trænere og ledere i HBF. For at Trænerhåndbogen kan udnyttes bedst muligt, er det nødvendigt, at indholdet tages alvorligt og implementeres i HBF s dagligdag. Der vil helt naturligt komme justeringer i Trænerhåndbogen, og den vil derfor blive redigeret hvert nytår, således den er opdateret og kan udleveres til alle HBF s trænere og ledere i januar inden sæsonstarten. Alle er meget velkommen til at kommentere Trænerhåndbogen og komme med forslag til dens indhold til Formand Sport. Det er i fremtiden HBF s Formand Sports opgave at redigere og opdatere Trænerhåndbogen. Al henvendelse om nye idéer, forslag og kommentarer til Trænerhåndbogen skal derfor rettes til Formand Sport. Rettelserne i Trænerhåndbogen skal til enhver tid godkendes af HBF s bestyrelse. Desuden er vi meget bevidste om, at Trænerhåndbogens indhold kan/vil skabe debat og diskussion blandt trænere og ledere indbyrdes. Dog imødekommer vi denne faglige debat, idet vi alle kan lære heraf. HBF s fremtidige udvikling bygger netop på dialog og på gode argumenter. Alle trænere og ledere i HBF er forpligtet til at læse og efterleve det der står i denne Trænerhåndbog. Specielt er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad der er gældende for det hold eller den årgang, som man er tilknyttet eller har ansvaret for. Med håb for Trænerhåndbogens virke i praksis og med ønsket om alt det bedste for HBF og for alle Hadsund Boldklub s mange fans. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 3

4 MÅLSÆTNING HBF s sportslige mål: at være et attraktivt fodboldtilbud for børn, unge og voksne, hvor alle tilbydes at spille med uanset alder, niveau og køn, og at fastholde de unge op igennem ungdomsrækkerne. at repræsentere spillet og spillets faser i henhold til DBU Jylland, DBU og DGI s anvisninger. at udvikle og udfordre den enkelte spiller og holdet mest muligt fodboldmæssigt - med fokus på den enkeltes trivsel og sociale sammenhold på holdet/årgangen og i HBF. at udvikle spillere og hold således, at afdelingen ofte kan være repræsenteret i DBU Jylland s bedste rækker og eventuelt på udvalgt hold. at HBF s trænere og ledere skal tilbydes løbende uddannelse/information i f. t. den opgave, de udfører. at HBF skal være selvforsynende med egnede trænere og ledere med de rette personlige egenskaber og kompetencer og med en træneruddannelse, således der fastholdes en grundstamme af trænere og ledere, samtidig med at nye unge trænere og ledere fra egne rækker uddannes løbende. HBF s sociale mål: at være en klub, hvor alle er velkommen til at blive en del af fællesskabet, men også må forpligte sig til at bakke op om bevarelsen af fællesskabet, hvilket kræver en indsats fra alle, der er tilknyttet HBF. at det først og fremmest skal være sjovt at spille fodbold i HBF og at glæden er en uundværlig medspiller i alle aktiviteter og gøremål. at gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn, unge og voksne, at fremme kammeratskab og miljø i lokalområdet i bredest mulig forstand. at den enkelte ser sig selv som en del af HBF og som en del af et gensidigt forpligtende fællesskab. at dialog, åbenhed og demokrati skal kendetegne de beslutningsprocesser, der forgår, og i den ledelsesstil, der praktiseres. at arrangerer sportslige/sociale arrangementer for alle medlemmer. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 4

5 TRÆNINGENS OMFANG OG AFVIKLING Træningens omfang Der trænes 1 gang pr. uge til og med U8. Herefter 2 gange pr. uge. Der trænes 1 time pr. træningspas til og med U8. Herefter 1-2 timer pr. træningspas. Der trænes indendørs 1 gang pr. uge i vinterhalvåret i det omfang, der kan skaffes haltider. Der kan, efter aftale mellem Cheftrænere, foretages op- og nedrykning af spillere i enkelte træningspas, hvis det gavner udviklingen for de pågældende spillere og deres hold/årgange. En spiller skal primært spille i den årgang han/hun tilhører aldersmæssigt og sekundært den årgang, som han/hun har sociale relationer til f.eks. klassekammerater, legekammerater mv. Træningens afvikling Træningen foregår på HB s anlæg. Holdene/årgangene benytter de områder/baner de får anvist. Formand Sport er her den øverste myndighed, hvormed hans anvisninger skal følges! Alle hold har lige ret til træning, kamp, cups og aktiviteter i øvrigt. Der er altid 1 bold pr. mand så længe afdelingen/holdet passer godt på de udleverede bolde. Udstukne regler fra Formand Sport hvad angår træningsbaner, kampbaner, bolde, boldskabe, klubhus, materialer og rekvisitter m.m. skal overholdes. Træning generelt Man bør som træner være fokuseret på: At spillet og træningen skal tilpasses til børnenes forudsætninger og behov. At træningen skal være præget af forståelse for børns behov for tryghed i idrætsmiljøet. At børns konkurrence-mentalitet er helt forskellig fra voksnes. Børn er først og fremmest interesserede i at komme til at spille og tillægger endnu ikke sejr/nederlag større betydning. At børn føler sig usikre ved over-ambitiøse voksne. At børn ikke har noget imod en stram styring så længe de også får åndehuller. At børn har behov for at snakke om løst og fast og de fleste børn vil tage alt, hvad du siger, bogstaveligt. At børn har et stort behov for, at du kommenterer deres præstationer i ny og næ. At børn har behov for alle slags oplevelser, ikke nødvendigvis kun fodbold men gerne med sine fodboldkammerater. At samspillet uden for banen ofte har større betydning end selve kampen. At sammenhold skabes af mennesker og ødelægges af menneskers ligegyldighed. At sæsonens målsætning også kan være: Glade børn og x antal nye spillere og trænere/ledere. At undgå at tvinge/overtale/motivere spillere til at have faste pladser for længe. Lad børnene fra U6-U10 afprøve forskellige pladser på banen målmand, forsvarer, midtbane og angriber således de har forudsætning for selv at beslutte hvor de godt kunne tænke sig at spille. At børn behøver følelsen af at lykkes, uanset hvilke niveau de spiller på. At børn ikke er ens og derfor må behandles forskelligt. At den enkeltes fodboldudvikling er vigtigere end det enkelte resultat. At den enkelte skal spille med de børn, der matcher den enkelte bedst sportsligt og socialt (Som udgangspunkt følger spilleren sin årgang eller klassekammerater!). At holdet skal spille på det niveau, der matcher holdet bedst. At hold, der skal spille på samme niveau, skal sammensættes jævnbyrdigt. At der fokuseres på holdet som enhed, og at alle har en vigtig rolle, hvormed alle skal spille lige meget undervejs i en kamp/stævne eller henover en sæson efter den enkelte spillers fysiske og psykiske formåen. At konkurrence og kamp er en naturlig del af fodbold, hvormed man skal lære at tabe og at vinde. At børn skal spille som børn og ikke som voksne. Få regler og små baner til små børn og små fødder. At der fokuseres på den tekniske træning, da dette skaber flere alsidige spillere. At børn skal have flest mulige boldberøringer pr. træningspas, hvormed et barn, en bold er et naturligt udgangspunkt for store dele af træningen. At legen inddrages i træningen. Legen med andre er central for fodboldspillet, hvormed den bør optræde på alle niveauer. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 5

6 FOKUSERINGSRAMMER FOKUSERINGSRAMME (U6) Karakteristik af spillerne i årgangene U6: Selvcentrerede - kan ikke forholde sig til andre i spillet. Forstår dårligt en verbal instruktion. Har meget svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Ikke nødvendigvis vild med fodbold. Følsomme og tryghedssøgende. Vindes let ved boldlege hvor deltagerne tilkobles roller (Cowboy/indianere, Kat/mus mv.). Kan de fleste grundlæggende bevægelsesmønstre: Løb, hop, spring, spark mv., men har svært ved at koble dem sammen. Evner ikke komplicerede bevægelser, og fin koordination er endnu ikke udviklet. Ved 5-7 års alderen hæves modnings- og udviklingsniveauet, hvilket medfører et større behov for barnet til at bevæge sig. Organisering af afdelingen: Børnene deles op i faste grupper efter fødselsår, og efter hvem de kender mv. Træningen foregår primært ved stationstræning, hvor den enkelte spiller når 5-6 stationer pr. gang. Trænerne bestemmer fælles omfanget af kampe og deltagelse i cups. Trænerne bestemmer fælles, hvilket opstillingshold der skal stilles ved kamp. En spiller tildeles aldrig en fast plads, men prøver forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At byde velkommen og modtage den enkelte og forældrene på bedste vis. At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At lege og at lege med bold. At fjerne fokuseret på konkurrenceelementet, der ikke er et element i denne alder. At tilvænne den enkelte til at komme i klubben. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Forståelse for udstyret: Hvorfor ser det ud som det gør? Støvler, benskinner, kegler, toppe mv. Forståelse for simple regler: Stregernes betydning, fri-/straffespark, hjørnespark, indkast, udskiftning. Forståelse af standardsituationer: Stille op, kaste indkast, lave udspark, stå på mål, give bolden op mv. (Grundprincipperne). Kende forskellige pladser på banen. Det at sparke til bolden. Det at løbe med bolden. Det at stoppe bolden. Fair Play: Hvordan og hvorfor siger man tak for kampen, dommerens rolle og sproget. Forældregruppen. Hvordan optræder man som forældre? Hvordan hjælper man til? HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 6

7 FOKUSERINGSRAMME (U7-U8) Karakteristik af spillerne i tilvænningsfasen årgangene fra U7-U8: I 7-8 års alderen begynder en udviklingsperiode, hvor det næsten fuldt udviklede nervesystem og en lille og let krop giver muligheder for at lære vanskelige bevægelsesmønstre, hvor man tumler over sin egen krop og evner at dreje om kroppens akser (fx saltoer, højdespring). Selvcentrerede men kan til tider forholde sig til det de andre gør. Forstår bedre en verbal instruktion (Er kommet i skole). Har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Har stort behov for at lykkes. Kan de fleste grundlæggende bevægelsesmønstre: Løb, hop, spring, spark mv. Evner ikke komplicerede bevægelser og fin koordination er endnu ikke udviklet. Ved 5-7 års alderen hæves modnings- og udviklingsniveauet, hvilket medfører et større behov for barnet for at bevæge sig. Organisering af afdelingen: Trænerne deler børnene op efter fødselsår og efter niveau (Niveauopdeling må dog kun ske i tilfælde af, at der kan tilmeldes hold på flere niveauer). Trænerne er ansvarlige for at børnene spiller der, hvor de hører til og kan udvikle sig mest. Trænerne er ansvarlige for at skellet mellem gode og dårlige ikke splitter den store gruppe socialt. Hvert hold har sin egen træner. Trænerne bestemmer fælles, i hvilket omfang der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles, hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i. En spiller tildeles ikke en fast plads, men prøver forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At byde velkommen og modtage den enkelte og forældrene på bedste vis. At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest muligt. At gøre den enkelte bevidst om, at hver spiller har en bestemt funktion. At gøre den enkelte bevidst om, at hver spiller har et hovedområde at agere i på banen. At skabe forståelse for sammenspil. At skabe større sikkerhed omkring standardsituationer. At lade spillerne prøve forskellige pladser. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Tekniske færdigheder: Spark, dribling med bold, vendinger osv. Tekniske spil: Småspil med fokus på de tekniske færdigheder. Opstilling ved standardsituationer. Bolderobring: Se på bolden, ind på kroppen, viljen til at vinde bolden mv. Det hårde skud på mål. Det at spille bold hjælpe hinanden, bruge banens rum, slippe bolden osv. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: At skabe bevidsthed for rigtig opdækning i forskellige situationer. At skabe bevidsthed for pasningsspil: Få berøringer, hurtig igangsætning, temposkift mv. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 7

8 FOKUSERINGSRAMME (U9-U10) Karakteristik af spillerne i tilvænningsfasen i årgangene U9-U10: Begynder at interessere sig for andre børn. Kan overskue samværet i mindre grupper. Har et afslappet forhold til sejr og nederlag. Har stort behov for at lykkes. Stor naturlig bevægelsestrang. Forholdsvis lang reaktionstid. Har svært ved at bedømme afstande. Kan klare her og nu - situationer. Spillernes motorik består hovedsagelig af totalbevægelser som løb, spring, hop, kast og spark. Flere kan dog sammenkoble flere bevægelser. Kan ikke overskue større områder (På banen). Opfatter verden i billeder. Organisering af afdelingen: Trænerne deler børnene op efter niveau. Trænerne er ansvarlige for at børnene spiller der, hvor de hører til og kan udvikles mest. Trænerne bestemmer fælles, i hvilke rækker der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles, hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i. En spiller kan tildeles en fast plads, men vil fortrinsvis prøve forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest mulig. At gøre den enkelte mere bevidst om spillet og spillesystemet. At gøre den enkelte mere bevidst om ansvarsområder for de forskellige pladser (Angriber, forsvar osv.). At skabe sikkerhed omkring standardsituationer. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Tekniske færdigheder: Spark, dribling med bold, vendinger osv. Tekniske spil: Småspil med fokus på de tekniske færdigheder. Opdækning ved standardsituationer og i de funktionelle spil, at bakke op. At skabe bevidsthed om sammenspillets fordele samt om bandespillet mv. Det at finte. Den gode finte for forskellige positioner. Den lange aflevering Taktik i f. t. standardsituationer: Hjørnespark, indkast, frispark/mur, udspark. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: At skabe bevidsthed for angrebsmuligheder gennem indlæg, høje bolde i dybden og bandespil. At skabe bevidsthed for forskellen ved at spille offensivt og defensivt. At lave faste aftaler for forskellige kampsituationer. At forøge bevidstheden om det at udfordre. At lave opspil til indlæg. Herunder indlæg og hovedspil. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 8

9 FOKUSERINGSRAMME (U11-U12) Karakteristik af spillerne i indlæringsfasen U11-U12: Meget motiverede for at lære noget. Stadig stor naturlig bevægelsestrang. Forbedret reaktionsevne. Færdigudviklet opfattelsesevne i 11 års-alderen (Generelt). Nogenlunde beherskelse af motoriske bevægelser. Større kollektiv bevidsthed. Større forståelse for sammenspillets betydning. Kan overskue større grupper. Nederlag og sejre gøres til noget personligt og føles derfor stærkere. Forståelse for taktiske momenter i spillet. Øget forståelse for fodboldreglerne, f.eks. offside. Organisering af afdelingen: Trænerne deler børnene op efter niveau. Trænerne er ansvarlige for at børnene spiller der, hvor de hører til og kan udvikles mest. Trænerne bestemmer fælles, i hvilke rækker der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles, hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i. En spiller kan tildeles en fast plads, men vil fortrinsvis prøve forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest muligt. At gøre den enkelte bevidst om 11-mandsspillets nye muligheder mv. At gøre den enkelte mere bevidst om taktiske sider af spillet. At skabe sikkerhed omkring standardsituationer. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Tekniske færdigheder: Spark, dribling med bold, vendinger osv. Tekniske spil: Småspil med fokus på de tekniske færdigheder. Den gode førsteberøring. At lave faste aftaler for forskellige kampsituationer. Opdækning ved standardsituationer og i forskellige spilsituationer. Markering (Mandsopdækning). At forøge bevidstheden om at udfordre. At skabe bevidsthed for angrebsmuligheder gennem indlæg, høje bolde i dybden og bandespil. At skabe bevidsthed for, hvordan vi alle angriber, når vi har bolden, og hvordan vi alle forsvarer, når vi ikke har bolden. Spil til indlæg, indlæg og hovedspillet. Hurtigt spil, hurtig igangsætning og temposkift. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: At skabe bevidsthed for løbet uden bold: Modløb, fraløb for skabelse af rum, løb i dybden, løb i bredden. Presfodbold. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 9

10 FOKUSERINGSRAMME (U13-U14) Karakteristik af spillerne i udviklingsfasen U13-U14 (Præ-pubertet): Enkelte kan få kraftig højdevækst med efterfølgende vægtforøgelse. Enkelte kan få midlertidig forringelse af koordinationsevnen, idet kroppens hurtige omdannelse hæmmer evnen til at koordinere kroppen kroppen skal først vænne sig til de nye forhold. Det tekniske niveau kan falde som følge af ovenstående. Tager ikke alt for givet, bliver let modvillige. Stiller sig kritisk over for mange ting. Ønsker øget medbestemmelse og ansvar. Andre interesser end fodbold. Forstår taktiske elementer i spillet. Organisering af afdelingen: Trænerne deler børnene op efter niveau. Trænerne er ansvarlige for at børnene spiller der, hvor de hører til og kan udvikles mest. Trænerne bestemmer fælles, i hvilke rækker der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles, hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i. En spiller kan tildeles en fast plads, men vil fortrinsvis prøve forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At møde de unge, hvor de er, og fastholde dem til klubben. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest muligt. At gøre den enkelte mere bevidst om taktiske sider af spillet. At skabe sikkerhed omkring standardsituationer. At lave faste aftaler for forskellige kampsituationer. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Tekniske færdigheder: Spark, dribling med bold, vendinger osv. Tekniske spil: Småspil med fokus på de tekniske færdigheder. Spil til indlæg, indlæg og hovedspillet. Skabe overtal, holde høj fart med bold. Hurtig igangsætning, hurtig spil og temposkift. At skabe bevidsthed for løb uden bold: Modløb, fraløb for skabelse af rum, løb i dybden, løb i bredden. Skudtræning og scoringstræning. Forståelse for flere spillesystemer fx zoneopdækning og det flade forsvar. Konditionstræning med bold. Smidighedstræning og udstrækning. Zoneopdækning det flade forsvar. Konditionstræning men kun med bold eller integreret i spil. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: Presfodbold. Opspilsskabeloner. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 10

11 FOKUSERINGSRAMME (U15-U17) Karakteristik af spillerne i Junior U15-U17: Kraftig højdevækst med efterfølgende vægtforøgelse lemmedaskerperioden. Midlertidig forringelse af koordinationsevnen, idet kroppens hurtige omdannelse hæmmer evnen til at koordinere kroppen kroppen skal først vænne sig til de nye forhold. Det tekniske niveau kan falde som følge af ovenstående. Tager ikke alt for givet, bliver let modvillige. Stiller sig kritisk over for mange ting. Ønsker øget medbestemmelse og ansvar. Forskel i motivation nogle vælger fodbold til og har ambitioner, nogle får andre interesser end fodbold. Færdigudviklet finkoordination. Forstår og kan udføre vanskelige, taktiske dispositioner. Drenge: Relativt større fysisk styrke og udholdenhed. Piger: Relativt mindre fysisk styrke og udholdenhed. Organisering af afdelingen: Trænerne deler spillerne op efter niveau. Trænerne er ansvarlige for at spillerne spiller der, hvor de hører til og kan udvikles mest. Trænerne bestemmer fælles, i hvilke rækker der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles, hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i. Trænerne bestemmer fælles, hvilket opstillingssystem, der skal tages udgangspunkt i: 3-5-2, eller? En spiller kan tildeles en fast plads, men vil fortrinsvis prøve forskellige pladser året igennem. Specielle mål for afdelingen: At skabe en varm og hyggelig stemning, som gør det attraktivt at deltage. At møde de unge, hvor de er, og fastholde dem til klubben. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest muligt. At gøre den enkelte mere bevidst om taktiske sider af spillet. At lave faste aftaler for forskellige kampsituationer. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Et væld af tekniske spil og øvelser. Spil til indlæg, indlæg og hovedspillet. Den gode førsteberøring. Skudtræning og scoringstræning. Hurtig igangsætning, hurtig spil og temposkift. At skabe bevidsthed for løbet uden bold: Modløb, fraløb for skabelse af rum, løb i dybden, løb i bredden Konditionstræning uden bold. Intervaltræning. Styrketræning (Med egen kropsvægt) og spurtøvelser. Smidighedstræning og udstrækning. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: Øget forståelse for spillesystemer zonesystemet kan udbygges. Presfodbold. At kunne skifte mellem spillesystemer. Opspilsskabeloner. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 11

12 FOKUSERINGSRAMME (U17-U18-U19) Karakteristik af spillerne i Ynglinge U17-U18-U19: Drenge: Relativt større fysisk styrke og udholdenhed. Piger: Relativt mindre fysisk styrke og udholdenhed. Begge køn: Færdigudviklet finkoordination. Forstår og kan udføre vanskelige, taktiske dispositioner. Organisering af afdelingen: Trænerne er ansvarlige for at spillerne placeres der, hvor de hører til og kan udvikles mest. Trænerne bestemmer fælles, i hvilken rækker der skal tilmeldes hold. Trænerne bestemmer fælles hvilke cups mv. de enkelte hold deltager i Trænerne bestemmer fælles, hvilket opstillingssystem der skal tages udgangspunkt i: 3-5-2, eller? En spiller kan tildeles en fast plads, men skal have forståelse for hvilken opgaver der medfølger andre placeringer på banen Specielle mål for afdelingen: At skabe en varm og hyggelig stemning som gør det attraktivt at deltage, samt gøre spillerne klar til at blive integreret i Seniorafdelingen. At møde de unge hvor de er og fastholde dem til klubben ved prioritere sociale arrangementer højt. At forbedre den enkeltes tekniske niveau mest muligt. At gøre den enkelte mere bevidst om taktiske sider af spillet. At lave faste aftaler for forskellige kampsituationer. Træningens fokus: Lege og lege med bold. Et væld af tekniske spil og øvelser. Spil til indlæg, indlæg og hovedspillet. Den gode førsteberøring. Skudtræning og scoringstræning. Hurtig igangsætning, hurtig spil og temposkift. At skabe bevidsthed for løbet uden bold: Modløb, fraløb for skabelse af rum, løb i dybden, løb i bredden. Konditionstræning uden bold. Intervaltræning. Styrketræning (Med egen kropsvægt) og spurtøvelser. Smidighedstræning og udstrækning. I særlige tilfælde kan der arbejdes med: Øget forståelse for spillesystemer - zonesystemet kan udbygges. Presfodbold. At kunne skifte mellem spillesystemer. Opspilsskabeloner. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 12

13 INSTRUKTION til TEKNISK TRÆNING -vejledningen skal sættes i f. h. til aldersgruppen Indersidespark: Beslutning Tilløb Støtteben Balance Sparkebenet Boldkontakt Øjenkontakt Hvem vil jeg aflevere til? Vil jeg sparke første gang eller have flere berøringer? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem? Så lille vinkel som muligt (Lige på bolden). Kan der sparkes uden tilløb. Placering så støttebenet er ved siden af bolden i sparkøjeblikket. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløb, modløbsbolde, bold fra siden og bold i ro. Støttefoden placeres så langt fra bolden, at sparkebenet kan svinge frit. Armene bruges til at holde balance. Ved spark med højre fod, bruges venstre arm som modvægt og omvendt. Hofteled strækkes og knæled bøjes i bagud svinget. I fremsvinget udad roteres i fod og hofteled. Sparkefoden føres frem i den ønskede sparkeretning. Fodleddet skal være låst i sparkeøjeblikket. Bolden rammes i eller under boldens ækvator i f. t. om sparket skal være fladt, halv højt eller højt. Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden. Fejlmuligheder Støttefoden placeres forkert. Sparkebenets fodled er ikke låst. Manglende øjenkontakt på bolden. Manglende udad rotation i fod- og/eller knæled. Træner tips Ydersidespark: Indersidespark er det mest brugte spark når vi vil have korte præcise spark. Dette kan med de mindste øves ved, at de skal vælte kegler med indersidespark senere kan man lade dem skyde imellem. Dette er svært for de mindste da det ikke er et naturligt bevægelsesmønster for dem, derfor skal indersidesparket øves igen og igen da det kommer til at danne grundlag for bandespillet. Beslutning Tilløb Støttebenet Balance Sparkebenet Boldkontakt Øjenkontakt Hvem vil jeg aflevere til? Ydersidesparket bruges ofte uden tilløb. En evt. tilløbsbane sigter til venstre for bolde, hvis du vil spille bolden med højre og omvendt. Placeres i god afstand fra bolden og gerne lidt bagved bolden så der er plads til at sparkebenet kan svinge frit. Sparket kan udføres, selv om du ikke er i helt stabil balance. Mærk evt. modstander med armen. Hofte- og fodled udad roteres i sparkebevægelsen. Knæledet bøjes let og rettes ud i sparkeøjeblikket. Bolden rammes med forfodens ydreside. Bolden rammes i eller under boldens ækvator afhængigt af beslutning om boldens bue. Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til, og til og med du rammer bolden. Dog kan kigge-væk-finten bruges lige før sparket. Hvis sparket mislykkes Bolden rammes over ækvator. Manglende øjenkontakt på bolden. Sparkebenets fodled ikke er låst. Støttefoden placeres for tæt på bolden. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 13

14 Lodret vristspark: Vristspark Beslutning Tilløb Støtteben Balance Sparkebenet Boldkontakt Øjenkontakt (Snørebåndene mod bolden). Typisk en sparkeform man bruger til at skyde på mål. Tilløbet skal være vinkleret i f. t. sparkeretning. Langt, hurtigt tilløb til lange spark. Placeres tæt ved bolden, ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket, alt efter om man vil holde bolden ved jorden eller sparke en høj bold. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløbsbold, modløbsbold, bold fra siden eller bold i ro. Støttefoden skal pege i den retning, du vil sparke. Armene bruges til at holde balancen, disse holdes ude til siden og let bøjede. Samtidig med at støttebenet placeres føres sparkebenet bagud. Sparkebenet føres godt langt tilbage, dvs. at hofteled strækkes og knæled bøjes. Selve fremføringen af sparkebenet sker ved en kraftig fremføring af låret, hvilken bringer knæet over bolden. Knæleddet skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Vristen skal være helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Fodens fart afgør kraften i sparket. Bolden rammes i centrum. Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden. Fejlmuligheder Foden rammer jorden. Støtteben placeres for langt bag bolden og derved bliver skuddet for højt. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Dårlig udstrækning af vristen. Bolden rammes med ydresiden af sparkefoden. Sparkebenet føres ikke gennem bolden og derved formindsket fart. Øjnene holdes ikke på bolden. Træner tips Når man skal introducere vristsparket for de mindste kan man med fordel lade det være uden tilløb når man vil begynde at øve tilløbet er det bedst at bolden ligger stille og spillerne løber hen over bolden når de sparker. Det vil sige, at de ikke skal stoppe, når de når bolden men fortsætter deres løb. Halvt liggende vristspark: Beslutning Tilløb Støtteben Balance Sparkebenet Boldkontakt Øjenkontakt Hvem vil jeg aflevere til? Skal jeg skyde på mål? Hvor lang skal afleveringen være? Tilløb skal være vinklet i f. t. sparkeretning (Skrå tilløb). Langt, hurtigt tilløb til lange spark. Placeres cm fra bolden, enten ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløb-, modløbsbold, bolde fra siden eller bolde i ro. Støttefoden skal pege i den retning, du vil sparke. Farten og armen bruges til at holde balancen, modvægt idet man ligger sig. Skal føres godt langt tilbage, dvs. at hofteled strækkes og knæled bøjes. Knæleddet skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Vristen skal være helt strakt når bolden rammes. Fodens fart afgør kraften i sparket. Bolden rammes under ækvator hvis du vil sparke en høj aflevering. Bolden rammes på ækvator hvis du vil sparke en ikke så høj aflevering. Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden. Fejlmuligheder Tilløb er for lige på bolden. Støtteben placeres for tæt på bolden. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Kroppen er for oprejst, og derfor bliver sparket ikke halvtliggende. Dårlig udstrækning af vristen. Øjnene holdes ikke på bolden. Bolden rammes for langt ude mod tæerne derved ruller bolden over foden. Sparkebenet føres ikke gennem bolden. Træner tips Når de mindste træner halvliggende vristspark kan man med fordel lade de spillere der hele tiden sparker i jorden, ligge deres bolde op på en top indtil de er trygge ved at sparke sådan. Derved får de ikke en dårlig oplevelse ved dette spark og bliver bange for at sparke sådan. Det et spark som oftest bruges til længere afleveringer samt indlæg/dødbolds situationer. Kan ligeledes flettes ind i mange andre øvelser. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 14

15 Driblinger og finter: Instruktionsmomenter der gælder for alle driblinger/finter Udfordring Modstanderens opmærksomhed skal fanges og udfordres, således at han bliver i bolderobringsposition. Tempo Tempoet kan med fordel varieres i udfordringen, dels for at stresse modstanderen, dels for at vanskeliggøre modstanderholdets muligheder for at give opbakning. Overraskelsesmoment Initiativet tages af dribleren, dels ved temposkift, dels ved overraskelsesmomenter som finter eller retningsskift. Forsættelse Det er vigtigt, at dribleren efter afdriblingen fortsætter i højt tempo, måske endda øger tempoet, for derved at fastholde den tempogevinst, som afdriblingen har givet ham. Fejlmuligheder Lige så mange driblinger/finter der er, lige så mange fejlmuligheder er der. Det er dog vigtigt at forsøge at komme i sådan en position, at spilleren er med front mod modstanderen. Sådan at man har mulighed for at komme højre og venstre om modstanderen (Flere muligheder). Træner tips Når dette trænes med de yngste kan man med fordel bruge kegler, der skal dribles uden om. Med større spillere kan man også bruge spillere som er meget driblestærke. De viser en dribling, som man så øver. Driblinger kan med fordel flettes ind i mange skudøvelser. 1. berøringen: 1. berøringen 1. berøring er en spillers første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer. Beslutning Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, højde, fart m.m. Hvilken del af kroppen vil jeg bruge til den 1. berøring? Hvor er medspillere/modstanderen? Hvilken retning skal bolden spilles? Balance Placering Kontaktflade Lavt tyngdepunkt. God afstand mellem fødderne. Arme let bøjede og ud til siden. Mærk hvor er modstanderen. Oftest med kroppen mod bolden, men ikke nødvendigvis. Om det er med fod, inder-/ydreside, bryst, hoved, så er det med største mulige kontaktflade i f. t. boldens højde. Retningsbestemmelse Føre bolden væk fra modstanderen og derved at skabe mulighed for acceleration. Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden hele tiden. Fejlmuligheder Nogle af de typiske fejlmuligheder er fejlvurderinger af boldens fart, modstanderens placering og banen. Træner tips At kunne mestre en god 1. berøring er en evig lære, som kan flettes ind i utallige andre øvelser. En god 1. berøring kan virke som en finte når den udføres perfekt. Vendinger: Beslutning Udførsel Balance Boldkontakt Øjenkontakt Hvilken vej vil jeg lave vendingen, højre om, venstre om, springe over? Hvor, hvornår og hvordan skal vendingen laves? Vil du sparke, aflevere første gang eller selv have flere boldberøringer efter vendingen? Man kan med fordel sænke farten lige inden vendingen og holde et lavt tyngdepunk, alt efter hvilken vending der laves f.eks. fodsålsvending, inderside, ydreside, springer over bolden eller hælen. Det er vigtigt, at man hurtigt får bolden under kontrol igen og lavet temposkift sådan man får udnyttet vendingen optimalt. Armene bruges til at holde balance og følt hvor modstanderen er. Let bøjede ben og ud til siden. Bolden tæt ved fødderne, berøring med så stor en flade som muligt. Se op og orienter sig i god tid om med- og modspillere. Hold øjnene på bolden lige inden og under vendingen samt efterfølgende hvad enten man vil sparke, aflevere eller lave temposkift. Fejlmuligheder Tilløbet er for hurtigt. Støttebenet placeres for tæt på bolden. Øjnene holdes ikke på bolden. Kroppen er for oprejst, og derfor bliver tyngdepunktet ikke lavt. Bolden rammens ikke med den rigtige kraft og man mister kontrol over bolden. Træner tips Man kan med fordel flette vendinger ind i skudøvelser, finte/drible øvelser m.m. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 15

16 Tæmninger: TÆMNINGER GENERELT: Kunsten at tæmme en bold er at give efter med den del af kroppen man modtager bolden med, således at den ikke springer fra spilleren, og samtidigt hurtigt få bolden under kontrol. Beslutning Balance Øjenkontakt Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, højde, fart m.m. Hvilken del af kroppen vil jeg bruge til at tæmme bolden med? Hvor er modstanderen? Armene bruges til at holde balance, let bøjede og ud til siden. Mærk hvor er modstanderen. Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til tæmningen, og under tæmningen. TÆMNING AF FLADE BOLDE: Fodsålstæmning Bolden løber ind i fodsålen, hælen ned mod banen lægger halvtag på bolden. Indersidetæmning Krop og bens position skal være som ved indersidespark. Stik foden frem og træk den så tilbage når bolden rammer denne. Dette skal ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet inden den når bag støttebenet. Ydersidetæmning Samme som Inderside. TÆMNING AF HØJE BOLDE: Indersidetæmning Når bolden kommer i knæhøjde, direkte eller hoppende. Krop og bens position skal være som ved indersidespark. Stik foden op, frem og træk den så tilbage og ned når bolden rammer denne. Dette skal ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige for and spilleren. Lårtæmning Når bolden kommer i hoftehøjde og ikke kan tæmmes med fod eller brystet. Med bøjet ben føres låret vinkelret frem imod boldbanen. Når bolden rammer midt på låret føres dette tilbage med den nødvendige beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige foran spilleren. Vristtæmning Krop og bens position skal være som ved et vristspark. Foden føres frem til modtagelse af bolden, som rammes med snørebåndene. Foden trækkes tilbage og ned med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige foran spilleren. Brysttæmning Danner en skål med armene fremme, idet bolden rammer brystet bøjes overkroppen tilbage mens man bøjer lidt i hofte og knæ og derved får bolden til at falde ned lige foran spilleren Fejlmuligheder Spilleren når ikke at give efter med den kropsdel han vil modtage bolden med, og derved springer bolden væk. Kropsdelen er på vej frem, og derved springer bolden væk. Holder ikke øjnene på bolden. Fejlvurdere fart, højde, opspring, banen m.m. Retningsbestemt Tæmninger Kunsten at tæmme en bold er, at give efter med den del af kroppen man modtager bolden med, samtidig med at man fører bolden i en bestemt retning, for derved at komme i en bedre position til det videre spil. Her gælder de samme instruktionsmomenter som under tæmninger. Man skal dog være opmærksom på, at ved retningsbestemt tæmninger, skal berøringen ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse, således at bolden er tæmmet og samtidig ført i en bestemt retning. Dette kan med fordel gøres, hvor man er presset eller vil vende spillet med efterfølgende temposkift. Træner tips At kunne mestre en god tæmning er en evig lære, som kan flettes ind i utallige andre øvelser, en god tæmning kan være altafgørende. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 16

17 Headning stående og i bevægelse: Beslutning Tilløb Hvem skal headningen være til? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem? I tilløbet foretages et temposkift fra rolige timingskridt til hurtig, kraftfulde temposkridt. Sidste skridt frem til 2 bens afsættet skal være ret kort. 2 bens afsæt 2 bens afsættet afvikles ikke som et samlet afsæt. Der skal være en vis afstand mellem fødderne isæt samt en lille tidsforskel mellem de to fødders afsæt. Anden foden kantstilles lidt i f. t. tilløbsretningen (Hvis tilløb er nødvendig), for at få kraft i opspringet. Ved fod isættet laves en let bøjning i knæleddet og hofteleddet og samtidig føres armene let bagud. Opad bevægelsen skabes ved en udretning af følgende led i nævnte rækkefølge: Hofteleddet, knæleddet, fodleddet. Armene trækkes fremad/opad, for at tilføre kraft til opspringet. 1 bens afsæt Ved 1 bens afsættet gælder de samme ting hvad angår udretning af led og brug af armene som ved 2 bens afsæt. Man kan med fordel bøje det ben, man ikke har lavet afsættet med, op mod maven for at tilføre mere kraft til springet samt beskytte sig selv. Svæv Boldkontakt Landing Spilleren kan ikke påvirke selve svævet, når han først har sat fra. Det kræver tålmodighed og timingsevne for at finde det optimale afsætstidspunkt. Kroppen bøjes bagud samtidig føres armene frem. Bolden rammes med panden og nakken holdes stiv. Man kan med fordel dreje hovedet i det øjeblik bolden rammer panden, hvis man ønsker at bolden skal i en anden retning. Foretages i balance, dvs. med let bøjede ben og med armene lidt ud til siderne. Fejlmuligheder Sidste skridt bliver for langt. Afsættet bliver dårligt. Armene føres ikke frem og kroppen bøjes ikke bagover. Ser ikke på bolden, måske lukker øjnene. Lander i ubalance. Træner tips Når man begynder at træne headning med de mindste, skal man være varsom med øvelserne og antal af gentagelser. Start med at kaste bløde underhåndskast, så spilleren ikke slår sig og derved får en dårlig oplevelse med at heade. Det kræver en vis portion mod at heade. Halvflugtning/Helflugtning: Halvflugtning Et vristspark eller indersidespark, hvor bolden rammes, netop som den rammer banen eller i opspringet fra banen. Flugtning Beslutning Støtteben Balance Sparkeben Boldkontakt Øjenkontakt Et vrist- eller indersidespark, hvor bolden rammes i luften. Hvem vil jeg aflevere til? Skal jeg skyde på mål? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem? Placeres tæt ved bolden, ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket, alt efter om man vil holde bolden ved jorden eller sparke en høj bold. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. hvor bolden kommer fra. Støttefoden skal pege i den retning, som du vil sparke. Armene bruges til at holde balancen. Samtidig med at støttebenet placeres føres sparkebenet bagud. Sparkbenet føres godt langt tilbage, dvs. at hofteleddet strækkes og knæleddet bøjes. Selve fremføringen af sparkebenet sker ved en kraftig fremføring af låret, hvilken bringer knæet over bolden. Knæleddet og vristen skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Fodens fart afgør kraften i sparket. Bolden rammes i centrum. Ved høje bolde rammes bolden under ækvator. Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden. Fejlmuligheder Støttebenet placeres for langt bag bolden, og derved bliver skuddet for højt. Dårlig udstrækning af vristen. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Bolden rammes med ydresiden af sparkefoden. Sparkebenet føres ikke gennem bolden og derved formindskes farten. Øjnene holdes ikke på bolden. Træner tips Flugtninger er meget svære, derfor bør man kun fokusere på teknikken og ikke i hvor hårdt der bliver sparket. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 17

18 Front Tackling: Front Tackling Dette er at blokere boldens bevægelse mod 2 spilleres fødder med bolden som stødpude. Den der bruger størst kraft og korrekte teknik vil vinde bolden. Beslutning Støtteben Tacklefoden Balance Boldkontakt Øjenkontakt Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, fart m.m. Hvor er modstanderen? Let bøjet støtteben, som placeres ud for eller lidt bag boldens centrum, og samtidig peger i tackleretningen. Overkroppen lænes ind over bolden ved at lægge vægten på støttebenet. Tacklefoden og benet placeres i samme position som ved et indersidespark. Benet svinges kraftigt igennem og foden rammer bolden i centrum. Lavt tyngdepunkt - gøre sig tung. Armene let bøjede og ud til siden, som balance. Bolden rammes i eller lidt over boldens ækvator og med størst mulig boldkontakt. Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden før og under tacklingen. Fejlmuligheder Tackler forsigtigt (Årsag evt. bange for at ramme forbi eller blive ramt). Ved ikke at ramme bolden i centrum kan bolden ryge over foden. Manglende øjenkontakt på bolden. Træner tips Ved introduktion til tacklingsøvelser til de mindste, hvor de ikke har helt styr på motorikken endnu, er det en god ide, at lade den ene part af tacklingen være træneren/hjælpetræneren, da det handler om, at have modet til at sætte tacklingen ind. Hvis de først har fået en dårlig erfaring slået sig ved en tackling, vil de fremover have svært ved at lære denne teknik ordentligt. Glidende Tackling: At blokere boldens bevægelse hvor man er på siden at modstanderen, og han er på vej til at passerere, eller han er kommet ca. 1 m foran og der ikke er chance for, at han kan indhentes eller stoppes af andre. Beslutning Balance Boldkontakt Øjenkontakt Kan han indhentes. Tacklingen sættes ind ved at tage et meget langt sidste skridt og svinge det yderste ben ind mod bolden og derved ramme/skubbe bolden væk. Tackleren stikker armen ud for at tage imod faldet og lander på hoften. Lavt tyngdepunkt - gøre sig tung. Armene er let bøjede og ude til siden, de bruges til at holde balancen. Med størst mulig boldkontakt. Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til og under tacklingen. Fejlmuligheder Tackler forsigtigt (Er bange). Fejlvurdering af fart, bold, banen m.m. Manglende øjenkontakt på bolden. Træner tips Ved introduktion af glidende tacklinger bør øvelserne først startes i års alderen. Det frarådes at bruge modstandere i starten men først bolde i bevægelse for at øve koordinationen ved glidende tackling. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 18

19 INSTRUKTION til MÅLMANDSTRÆNING Udspark: Udspark (Yngste) For de yngste spillere skal der grundigt instrueres og trænes i hvordan bolden bedst sparkes i spil. Det mest simple udspark er en helflugtning, hvor bolden slippes fra begge hænder. Instruktionsmoment Bolden strækkes frem og lidt nedefter ved at bøje i hoften. Vristen på sparkebenet træffer lidt under boldens centrum og der sparkes igennem. Udspark (Ældre) For de mere rutinerede målmænd er udspark med halvflugter mest anvendt, da dette gør at der kommer en bedre modtagelsesvinkel på for medspillerne. Dette er et spark, som kræver en del øvelse før, at der bliver tilstrækkelig kontrol over sparket. Instruktionsmoment Bolden holdes i modsatte hånd af sparkebenet. Bolden kastes let fremad (Serves fra hånden) for at få et godt tilløb. Bolden rammes med strakt vrist lige inden eller lige efter bolden rammer jorden. Udspark fra jorden Ved målspark eller frispark i målfeltet kan målmanden med fordel bruge halvtliggende vristspark (Se under instruktionsmoment halvtliggende vristspark). Udkast: Underhåndskast Underhåndskast er den mest sikre igangsættelsesform for både øvede og mindre erfarne målmænd. Med denne kasteform kontrolleres igangsætningen bedst, og derved får modtageren større mulighed for straks at arbejde videre med bolden. Instruktionsmoment Kastet udføres ved, at målmanden tager et sidste langt skridt og bøjer sig dybt ned i knæene for at få bolden så tæt ved jorden som muligt. Forreste fod skal pege imod modtageren. Samtidig med det sidste lange skridt tages, føres kastearmen strakt bagud til den side hvor bagerste fod er placeret. Kastearmen føres næsten strakt frem og i lige linie mod boldmodtageren. Armen føres igennem. Bolden skal rulle på jorden, når den når boldmodtageren. Slyngkast Slyngkast bruges hvor boldmodtageren er længere væk, eller hvor bolden skal kastes over modstandere. Instruktionsmoment Benstillingen er gangstående og hoften drejes lidt, når kastearmen føres bagud til næste strakt. Kastet foretages med en slyng bevægelse, hvor armen føres igennem. Håndleddet kan være med til at korrigere retningen bolden skal tage. Boksning og vipning: Boksning/vipning bruges i de tilfælde, hvor målmanden ikke kan nå at få kroppen bag bolden, eller hvor bolden ikke kan gribes sikkert. Boksning Vipning/vifte Boksning foregår ved, at målmanden danner en flade med de yderste led af fingrene ved at presse de knyttede hænder mod hinanden. Armene bøjes og strækkes kraftigt, idet bolden rammes med knofladen. Målmanden springer op og vipper/vifter bolden over målet ved at lade bolden hvile i håndfladen eller de yderste fingerled, dvs. bøje i håndleddet og straks udstrække håndleddet. Målmanden kan ved brug af kun en hånd komme højere, end når begge hænder bruges. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 19

20 Gribning af trillende bolde: Knælende Stående Målmanden placerer sig i boldens bane og knæler ned på det ene knæ og drejer underbenet udad, mens det modsatte ben placeres sådan, at der netop bliver plads til armene. Armene strækkes fremad og hænderne danner en bred skål med spredte fingre (Lillefingrene mod hinanden). Bolden mødes langt fremme, føres ind mod kroppen og samles op i favnen. Dette kan være den mest sikre måde at gribe bolden på i de yngste årgange, især pga. at benene danner en bred barriere hvis bolden skulle smutte forbi. Målmanden placerer sig i boldes bane med let spredte og bøjede ben (Dog ikke så meget at bolden kan smutte imellem). Overkroppen bøjes frem, således at hænderne næsten rører jorden. Bolden mødes og trækkes op i favnen lige som ved knælende gribning. Albuerne skal vende mod hinanden, idet man presser bolden mod brystet. Gribning af bolde i brysthøjde: Målmanden placerer sig i boldens bane. Armene er halvt bøjede og tæt sammen og håndfladerne strakt frem mod bolden. Så snart bolden passerer hænderne bøjes armene og bolden suges ind mod den nederste del af brystet. Idet målmanden griber bolden, skal kroppen give efter, dvs. at overkroppen bøjes ind over bolden. Samtidig samles albuerne, og fingrene spredes, således de dækker så meget af bolden som muligt. Gribning af høje bolde: Målmanden står med let spredte ben og opstrakte og fremadrettede arme med fingrene i gribestilling (Tommefingrene mod hinanden og spredte fingre). Idet fingrene griber om bolden skal målmanden give efter i armene. Derefter føres bolden ned i favnen, hvor den presses mod brystet med samlede albuer. HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 20

21 FORMAND SPORT Formand Sport er bindeled mellem HBF s bestyrelse til de enkelte hold/årgange via Cheftræneren. Formand Sports overordnede ansvar og opgaver er: At være vejviser for og varetage trænernes interesser og deres udvikling. At følge de sportslige, sociale og ledelsesmæssige mål og retningslinier, der er angivet i denne Trænerhåndbog, og have ansvaret for at bogen løbende opdateres og videreudvikles. At sikre at alle først og fremmest syntes det er sjovt og spændende at spille fodbold i Hadsund Boldklub. At medvirke til at videreudvikle HBF sportsligt og organisatorisk. At koordinere årets opgaver med HBF s bestyrelse og Formand Aktiviteter. At deltage aktivt sammen med Cheftrænerne med at finde træneremner til HBF s hold. At indstille til HBF s bestyrelse omkring de kontraktansættelser, der kræver kontraktforpligtelser og forhandling. At sikre at nye trænere/ledere får udleveret Klubloven og Trænerhåndbogen, og at de sætter sig ind i indholdet. At finde og fastholde Cheftrænere, Trænere, Holdledere, Forældrehjælpere og Ungtrænere og herunder bestemme, på hvilket hold/niveau de skal fungere. At være synlig på træningsaftener. At bidrage til den gode stemning i HBF. At skabe arbejdsstruktur og organisation i HBF. At videreformidle principielle sager til HBF s bestyrelse. At uddelegere og fordele opgaverne til de øvrige trænere/ledere, således alle bidrager ligeligt i arbejdet. At træffe afgørende beslutninger og være vejviser for trænere og ledere i HBF. At dygtiggøre alle trænere via kursustilmelding mv. og at arrangere kursusaftener i HBF. At afholde 1-2 årlige trænersamlinger med et overordnede valgt tema. At have ansvaret for at alle HBF s hold/årgange får udleveret det nødvendige spillertøj og træningsrekvisitter Herunder skal der tages hensyn til afdelingens samlede økonomi og planlægning, samt ligelig fordeling. At udfærdige en sæsonplan, udendørs og indendørs, over træningstider og -steder for HBF. (Her tages udgangspunkt i sidste års plan) Herunder informere de Ansvarlige Trænere. At deltage i spillermøder for alle hold/årgange på anmodning fra Cheftrænerne. At indkalde til og afholde 1 årlig evalueringssamtale (November) med alle Cheftrænerne eller indkalde til og afholde et sæsonmøde i tidsrummet November-Februar med alle holdets/årgangens trænere. Spillermøde: Afholdes: 1-2 gange henover sæsonen. Ansvarlig: Cheftræneren. Dagsorden: Fastsættes af Cheftræneren. Trænerpræsentation. Arrangementer. Målsætning mv. Deltagere: Alle holdets/årgangens trænere, spillere og evt. forældre. Sæsonmøde: Afholdes: November-Februar eller efter behov eller hvis der sker udskiftning af Cheftræneren. Ansvarlig: Formand Sport. Dagsorden: Fastsættes af Formand Sport. Holdt målsætningen? Hvordan er det gået? Hvilke tanker har trænerne gjort sig? Hvad med næste år? Hvad byder året på? Trænerpræsentation. Årets arrangementer. Målsætning mv. Deltagere: Alle holdets/årgangens trænere og Formand Sport. Træner-/ledermøde for afdeling U6-U10, afdeling U11-U19 og Seniorafdelingen ELLER for alle på en gang: Afholdes: Januar. Ansvarlig: Formand Sport. Dagsorden: Fastsættes af Formand Sport. Handler primært om sidste og kommende sæson. Deltagere: Alle holdets/årgangens trænere og Formand Sport. (Se de ovenstående møders dagsorden i afsnittet Dagsorden til sæson- og spillermøder i denne Trænerhåndbog). HB en levende klub med stolthed og traditioner Side 21