Referat fra workshop om kommunernes strategiske energiplanlægning 13. juni Mødested: Njalsgade 13, 2300 København S hos Københavns Kommune

Transkript

1 Referat fra workshop om kommunernes strategiske energiplanlægning 13. juni 2012 Mødested: Njalsgade 13, 2300 København S hos Københavns Kommune Deltagere: se vedhæftet 1. Velkomst Hanne Christensen, Center for Miljø, Københavns Kommune, bød velkommen til workshop nr. 2 i forlængelse af indledende workshop i Odense 1. marts Energiaftalen, vejledning strategisk energiplanlægning og nyt EU direktiv på vej Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, berettede indledningsvis om hovedpunkter i energiaftalen fra marts Bl.a. nævntes at vindkraften skal dække næsten 50% af elforbruget i 2020, hvor det i dag dækker 28-29%. Og der skal være mere end 35% vedvarende energi i det endelige energiforbrug i Samtidig skal CO2 udledning reduceres med 34% i forhold til 1990 niveau. Og bruttoenergiforbruget skal reduceres 7,6% i forhold til Som et andet punkt er aftalt tilladelse til at de 35 fjernvarmeværker med højeste priser kan bygge en 1 MW biomassekedel. Herefter orienteredes om vejledningen til kommunernes strategiske energiplanlægning, som kom på den politiske dagsorden da tidl. klimaminister Connie Hedegaard henvendte sig til kommunerne med opfordring til at konvertere naturgasområder til fjernvarme der hvor det faldt nærliggende indenfor fjernvarmenettets udbredelse. KL ville i den forbindelse gerne have sat energiplanlægningen i gang på et obligatorisk grundlag, men det fandt ikke tilslutning bl.a. fordi det skønnedes at kunne koste kommunerne i snit 1 mio. kr årligt, som der ikke var politisk ønske om eller midler til. Derfor fortsattes med at tilrettelægge frivillig ordning. I energiaftalen er afsat en pulje på 19 mio. kr til konceptudvikling vedr kommunernes strategiske energiplanlægning. Energistyrelsen har i juni 2011 udgivet en status på kortlægning af nuværende forudsætninger, opgaver og beføjelser på energiområdet. Til efteråret 2012 ventes færdig et oplæg til evt. ændringer. Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst foreligger nu. Der kan ved brug heraf opstilles energiregnskaber og energibalancer for et udvalgt område samt foretages bedømmelse af en række nøgletal m.m. Vejledning i analyse af tiltag kan herefter benyttes til at opstille grundlaget for en handlingsplan. Til sidst fortalte Bjarne Juul-Kristensen om det nye energi effektiviserings direktiv på vej i EU. 1

2 Det bestemmer om nationale planer for opvarmning og køling som skal revurderes hvert 5te år. Direktivet indeholder meget inspiration fra Danmark og skal bl.a. fremme: energibesparelser i forsyningsselskaber mere fjernvarme og kraftvarme i EU bygningers energibesparelser 3. Kommune runde om strategisk energiplanlægning Gert Vestergård Pedersen, Næstved Kommune, efterlyste hjælp til at komme væk fra naturgasforsyningen. Næstved har 10 mindre byer som ønskes omstilles til biomasse mv. Men et første projekt for byen Mogenstrup er blevet afvist med henvisning til at den samfundsøkonomiske forrentning af omstilling til solvarme + biobrændsler kun er 2,6 %. Thomas Niebuhr, Frederiksberg Kommune, nævnte at kommunen med den specielle beliggenhed omgivet af Københavns Kommune, og uden egen lokal energiproduktion, har tradition for et tværkommunalt samarbejde om energiplanlægningen. Der arbejdes en del med fjernkøling ud over den sædvanlige varmeplanlægning men på transportområdet føler man sig frem uden særligt klare planlægningsmetoder. Marianne Kodahl, Fredensborg Kommune, oplyste om samarbejde med Hørsholm Kommune, hvor de to kommuner har udarbejdet energiplan. Vigtigt led i planen er ønsket om at få fjernvarme til kystbyerne Kokkedal, Nivå og Humlebæk såvel som til Fredensborg længere inde i landet. Der opstilles i øjeblikket klimastrategi for egne bygninger og et presserende område er utroligt mange henvendelser om opsætning af solceller. Jannik Lund Olsen, Hørsholm Kommune, supplerede at de er i gang med fornyelse af varmeplanen baseret på Nordforbrændingen. Nævnte videre at transportområdet ikke er med i energiplanen. Undgå suboptimering vurderes nøje for ex. når solvarme overvejes relateret til fjernvarmen. Der bygges ud på Nordforbrændingen med ny ovn til affald med investering ca. 1 mia. kr. Jesper Møller Larsen, Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning, nævnte at der ikke så meget tales om strategisk energiplanlægning - men mere fokus på at komme videre i den egentlige varmeplanlægning. Her arbejdes bl.a med at få mere fjernvarme ud til de knap 20% af hele kommunen der endnu ikke er fjernvarmeforsynet. I Aalborg by er dækningen 99%. Der er her en række barrierer i tilknytning til de samfundsøkonomiske beregninger hvor den stadig kulfyrede kraftvarme har svært ved at konkurrere samfundsøkonomisk overfor lokale biomasse løsninger til fortrængning af naturgassen. 2

3 Carsten Nøhr, Egedal Kommune, oplyste at han er ny medarbejder på myndighedsbehandling af varmeforsyningen. Der er igangsat samarbejde med Gate 21 om den strategiske energiplanlægning. Supplerende nævnte Jens Frendrup, FBBB, at der er indledt samarbejde med Gate 21 om videre forløb i nærværende workshops samt i forbindelse med ansøgning om et EU projekt på området. Majken Hentze, Randers Kommune, efterlyste som Næstved nærmere støtte til omstilling af 6 mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker. Der er tale om store anlægs investeringer i forhold til de meget små bebyggelser på ca. 200 husstande. Spurgteom der kunne ydes støtte til flere end de 35 på Energistyrelsens liste da de her ligner meget. Lindy Tanvig, Holbæk Kommune, arbejder med de tekniske anlæg i forhold til kommuneplanen. Kommunen har i lighed med Køge betalt meget til naturgassen som nu ønskes afviklet. Men der er bl.a. usikkerhed om leverance af biomasse som også spiller ind. Nye typer som majs eller tang overvejes. En anden problematik er støj fra de flere land vindmøller samt rentabilitet for nogle af de små decentrale fjernvarmeområder. Ove Boh Larsen, KAB Bygge- og Boligadm. (FBBB bestyrelse), redegjorde for KAB s interesse i workshoppen som administrator af ca boliger i hovestadsområdet, hvor de fleste bruger for meget energi. KAB deltager derfor gerne i tværgående samarbejder med kommunerne m. fl. om energiplanlægningen. Seneste udfordring er Bellahøj bebyggelsen som står overfor gennemgribende renovering i de kommende år. Mange af boligerne i hovestadsområdet er bevaringsværdige, hvor man ikke må isolere udvendigt. Og gør man det indvendigt går det meget ud over plads nok til beboerne. Fra Frederiksberg og Guldborgsund kommuner suppleredes at det også hos dem er et stort problem med energirenovering af de bevaringsværdige bygninger. 4. Omstilling til CO2 neutral kraftvarme i hovedstadsområdet. Thomas Hartmann, Københavns Energi, gennemgik det historiske forløb med de hidtidige Varmeplan Hovedstaden 1 og 2 og relaterede til den strategiske energiplanlægning og afslutted med information om den nye Varmeplan Hovestaden 3 som er på vej. Varmeplanlægningen sker i et tæt samarbejde mellem Københavns Energi, VEKS med 11 kommuner i sydlig del og CTR med 5 kommuner i den centrale del af det samlede område. Overordnede mål er: CO2 fri forsyning fornuftige varmepriser forsyningssikkerhed Varmeplan 1 blev ikke helt CO2 neutral derfor igangsattes Varmeplan 2. Og en klar erfaring i arbejdet var behovet for en meget åben planlægning med tæt/bred dialog med involverede. 3

4 Nogle store udfordringer netop nu er at Svanemølleværkets kedel skrottes inden for et par år (mod tidligere ventet først i 2025) og HC Ørstedværkets kedel skrottes ca De er naturgasfyrede og betyder tab af 350 MW kraftvarme som påregnes erstattet af nyt flisfyret kraftvarmeværk på 300 MW inden 2020 og eldrevet geotermi med 75 MW inden Og selv om der er overskudsproduktion på Avedøre Værket er det uøkonomisk indtil videre at transportere ind til det centrale områdes forsyning pga geologien/damhusåen. En anden udfordring er ændringer i affaldsmængderne. Før kom 1/3 af varmen fra affald men det ændrer sig nu. De bedste investeringer ifølge Thomas Hartmann er fremover flisbaseret kraftvarme og eldrevet geotermi. Vedrørende forventet stigende forbrug af biomasse oplystes at Københavns Energi stiller bæredygtighedskrav overfor leverandørerne, som kontrolleres via operatørerne DONG og Vattenfall med inspektionsbesøg og audits. Kravene går på at sikre: at der ikke bruges fossilt brændsel til tørring oprindelsesgaranti at der ikke fældes urskov 5. Arbejdet med arkitektur retningslinier for bygningsintegrerede solceller Mariann Anderson, Center for Miljø, Københavns Kommune, indledte med kort omtale af klimaplanen som efter behandling i teknik- og miljøudvalget nu ventes godkendt i borgerrepræsentationen 23. august Planen indeholder bl.a. etablering af m2 solceller inden 2025 svarende til at dække 1% af elforbruget i kommunen. På længere sigt ventes etableret 1-1,5 mio. m2 svarende til at dække 5% af elforbruget. Sidste år blev kun etableret godt 1000 m2 bl.a. på grund af mange restriktioner/barrierer som der nu arbejdes med vedr. arkitektur retningslinier og med andre initiativer som for ex. Københavns Energi der i et datterselskab udvikler hensigtsmæssige tilbud til boligforeninger incl. finansierings vejledning. Som et andet område arbejdes på at afklare den generelle problematik med reflekser fra solcelleanlæg. En væsentlig hindring for flere solceller er den meget store andel bevaringsværdige bygninger i København i alt er 34% omfattet af bevaringskategorierne 1-3. En anden stor grupper som tæller lignende 34% er bygninger med rødt tegltag, som heller ikke er let foreneligt med solceller. Hidtidige retningslinier tillader kun solceller på skrå tag ind mod gårdsiden, mens der i ventede nye retningslinier påregnes mulighed for også synlighed fra gaden under særlige forudsætninger. 4

5 Mariann Anderson gennemgik en lang række eksempler på velintegrerede solceller. Referat Jens Frendrup, FBBB Deltagerliste: Navn Firma/organisation og stilling Anita Rosenkilde Lambertsen Aalborg Kommune - energi- og miljøafsnit, forsyningsvirksomhederne Bjarne Juul-Kristensen Energistyrelsen - Undergrund og Forsyning, civilingeniør (indlæg) Carsten Nøhr Egedal Kommune - miljøsagsbehandler, cand scient Gert Vestergård Pedersen Næstved Kommune - Byggeri & Drift Göran Christiansen Guldborgsund Kommune - Byplanlægger, arkitekt Hanne Christensen Københavns Kommune - Center for Miljø Jannik Lund Olsen Hørsholm Kommune - Center for Plan og Miljø, klimakoordinator Jens Frendrup FBBB sekretariatet, European Green Cities Jesper Møller Larsen Aalborg Kommune - Fjernvarmeforsyningen, civilingeniør Jette Ellegaard Vejen Energistyrelsen - Byggeri og energieffektivisering, civilingeniør Lindy Tanvig Holbæk Kommune - Plan & Byg, planlægger Majken Henze Randers Kommune - affald & varme, ingeniør, varmeplanlægger Mariann Anderson Københavns Kommune - Center for Miljø (indlæg) Marianne Kodahl Fredensborg Kommune - Center for Plan og Miljø, biolog Ove Boh Larsen KAB Bygge- og Boligadm. (FBBB bestyrelse) Thomas Chapelle Københavns Kommune - Center for Miljø, projektleder Thomas Hartmann Københavns Energi - Plan, Varme & bygas, sektionsleder produktion (indlæg) Thomas Niebuhr Frederiksberg Kommune - Bygge, Plan og Miljø, klimamedarbejder 5