Klimaredegørelse 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaredegørelse 2014"

Transkript

1 Klimaredegørelse 2014

2 Energiforbrug og grøn omstilling har også i det forløbne år sat dagsordenen for mange af Boligkontoret Danmarks aktiviteter. Årsagerne er flere. For det første oplever vi på tæt hold, hvordan priserne på el, vand og varme er steget støt, og mange nye energiafgifter er kommet til - bl.a. som et politisk middel til at nedsætte energiforbruget og klimapåvirkningerne. Det betyder, at beboernes økonomiske råderum bliver mindre, hvis ikke vi tager udfordringerne alvorligt og gør en indsats for at hjælpe både beboere og boligafdelinger med at sænke energiforbruget. For det andet oplever vi, hvordan klimaforandringer medfører langt flere voldsomme vejrhændelser med oversvømmelser og ikke mindst skader på bygninger og ejendele til følge. Derfor har vi et klart ønske om at hjælpe vores boligafdelinger til at forebygge problemer ved skybrud. Samtidig arbejder vi selvfølgelig på at nedsætte vores egen klimapåvirkning samt bidrage til at vores aktiviteter bliver mere bæredygtige. I Boligkontoret Danmark arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret klima-, miljø og energipolitik, som påvirker vores aktiviteter både i forhold til vores beboere, i forhold til vores byggeri og vedligeholdelse af de mange boliger rundt omkring i landet samt i forhold til vores egen administration og adfærd. De mange udfordringer har betydet at vi i 2014 prioriterede at målrette indsatsen på klima- og energiområdet mod vores beboere og mod driften af boligafdelingerne. Denne klimaredegørelse indeholder en kort status over en række af de initiativer, vi har startet og gennemført i 2014 på klima- og energiområdet. På de følgende sider er nogle af de væsentligste projekter beskrevet. Klimaredegørelsen af udarbejdet af Energikonsulent Dea Christine Melbye, Boligkontoret Danmark. Spørgsmål til klimaredegørelsen kan stilles til

3 Energistyring og driftskontrol Boligkontoret Danmark har de foregående år udviklet og lanceret et nyt tilbud om energistyring og driftskontrol af varme- og brugsvandsanlæg til de boligafdelinger, som ønsker at optimere energiforbruget og udgifterne hertil. Hver måned opdages løbske elmålere, vandlæk, dårlig afkøling, solceller som ikke virker, tilkalkede varmevekslere, gamle energislugende installationer og pumper. Alt sammen er med til at give et unødvendigt højt energiforbrug og dermed store ekstraudgifter til boligafdelingerne og beboerne. Hvis ikke der bliver holdt øje med forbruget løbende, opdages overforbruget oftest først når årsafregningen kommer fra forsyningsselskabet, og så er det for sent at gøre noget ved regningen. Af den grund kan det være en rigtig god idé at holde styr på energiforbruget løbende. Derfor har 125 boligafdelinger nu sagt ja til at få energistyring og driftskontrol af deres varme- og brugsvandsanlæg fra energi- og miljøafdelingen. Forventningen om, at 100 afdelinger ville være tilknyttet ordningen ved årsskiftet 2014, er således indfriet. Langt flere boligafdelinger har vist interesse, og derfor forventes det, at ca. 150 afdelinger vil deltage i ordningen inden udgangen af Nyt energieffektivt hovedkontor 1. april 2014 flyttede hovedkontorets og Byg Østs aktiviteter til den nye bygning på Havneholmen i København. Den nye bygning opfylder alle betingelser til energirammen for Lavenergi 2015 (LE2015) og er certificeret som en LEED core & shell bygning i klasse guld. Det har medført, at en større andel af vores elforbrug nu udgøres af grøn energi og at vores varmeforbrug er faldet mærkbart. Hovedkontorets centrale placering nær S-togsnettet har desuden gjort det nemmere for medarbejderne at benytte offentlig transport frem for egen bil. Derudover er der gjort plads til at parkere langt flere cykler end tidligere. Flere medarbejdere vælger derfor at benytte enten offentlig transport eller cyklen til og fra arbejde.

4 Formidling om sunde og energivenlige boliger til beboerne Selvom udgifterne til energi udgør en større og større andel af de samlede økonomiske omkostninger hos beboerne, oplever adskillige boligselskaber, at mange beboere ikke er vidende om, hvordan man bruger el, vand og varme i boligerne på en bæredygtig måde. Mange beboere udnytter eksempelvis ikke varmen optimalt, eller slukker for varmen for at spare penge. Det resulterer i øgede varmeregninger til naboerne og i fugtog skimmelproblemer i mange boliger. Derfor har flere boligselskaber booket energi- og miljøafdelingen til at fortælle om bæredygtigt el-, vand- og varmeforbrug på beboermøder rundt omkring i landet. Boligselskaberne og beboerne har været glade for informationen, og derfor fortsætter vi fremover med dette tilbud. Ligeledes vil vi i 2015 gennemføre en vandsparekampagne, som skal give både beboere og afdelingsbestyrelser værktøjer til at nedsætte vandforbruget i boligafdelingerne og i boligerne.

5 Effektiv drift I 2014 har vi i Boligkontoret Danmark igangsat projektet En innovativ vej til effektiv drift. Projektet skal medvirke til at udvikle og teste metoder og modeller til effektivisering af driften. Målet er at opnå besparelser på driftsområdet samtidig med at vi fastholder nærværet og den høje tilfredshed blandt beboerne. En vigtig afledt effekt er imidlertid også, at vi nedsætter vores klimabelastning, når ressourcerne i driften benyttes mere effektivt. I løbet af 2015 vil alle forsøg forventeligt være implementeret og på baggrund af de afsluttede forsøg, vil der blive gennemført analyser af konsekvenser af driftsomlægningerne og af beboertilfredshed. Der vil således også blive udviklet en skabelon for opfølgning på driftsomlægningerne, som de ikke-afsluttede projekter kan gøre brug af, når de har kørt i 1-2 år. Projektet afrapporteres til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt til AlmenNet og Nykredit i efteråret Projektets hovedleverance bliver en digital værktøjskasse, som dels samler og beskriver en række erfaringer fra forsøgsprojekterne, dels indeholder helt konkrete eksempler på serviceaftaler, benchmarkingværktøjer, bestyrelsesoplæg, workshop-materiale mm. Målet er, at driftsledere og bestyrelser på tværs af sektoren lettere kan igangsætte driftsudviklingsprojekter i deres afdelinger og selskaber med afsæt i helt konkrete erfaringer og ved at gøre brug af de mange værktøjer, som projektet er mundet ud i.

6 Boligkontorets Danmarks energiforbrug hvor står vi? Siden 2011 har vi fulgt udviklingen i vores el- og varmeforbrug med det formål at reducere vores CO2-udledning og udgifter til energi. På de følgende sider er forbrugsudviklingen fra på hovedkontoret og afdelingskontorerne illustreret. Generelt set er udviklingen positiv. Som i de foregående år, er der dog stadig områder, som vil kræve et særligt fokus fremover.

7 Forbrugsudvikling af varmeforbrug i Boligkontoret Danmark

8 Forbrugsudvikling af elforbrug i Boligkontoret Danmark

9 Varmeforbruget er faldet mærkbart Klimaredegørelsen for 2014 viser først og fremmest, at vi benytter vores bygninger langt mere energieffektivt. Vi har siden 2011 sænket vores samlede årlige varmeforbrug pr. m 2 med 43 %. Derfor har vi nu, hvad der svarer til et meget lavt varmeforbrug sammenlignet med andre virksomheder i samme BBR-kategori. 6 af vores kontorer har således sænket deres varmeforbrug - selv når vi korrigerer for graddage. Dette er rigtig positivt. De kontorer som fortsat har et højt varmeforbrug får derfor særlig opmærksomhed i Elforbruget er stabilt Vi forventede, at elforbruget ville stige i forbindelse med indflytningen i det nye hovedkontor. Selvom belysningen er energirigtig, bruges en hel del el til bl.a. at styre ventilationen i den store bygning. Klimaredegørelsen viser imidlertid, at det årlige el-forbrug pr. kvadratmeter ikke er steget siden Elforbruget har derimod ligget stabilt på 37 kwh pr. m 2. Vi har derfor stadig, hvad der svarer til et gennemsnitligt forbrug på vores hoved- og afdelingskontorer sammenlignet med tilsvarende virksomheder. 4 afdelingskontorer har dog formået at sænke elforbruget pr. m2 med over 10 pct. Kun 2 afdelingskontorer, som i 2011 havde et meget lavt forbrug har hævet elforbruget. Udviklingen i elforbrug er således også positiv, men vil kræve særlig opmærksomhed de næste par år. Bygningsinformation og beregningsgrundlag Kontor Adresse 2014 Areal 2014 Adresse 2011 Areal 2011 Hovedkontoret Havneholmen 21, Kbh Lundsgade 9, Kbh Skanderborg Adelgade 106, Skanderborg 970 Poul La Cours Vej, Skanderborg 300 Ribe Tangevej 30, Ribe 323 Tangevej 30, Ribe 323 Fyn Sivlandsvænget 27, Odense 553 Sivlandsvænget 27, Odense 288 Sakskøbing Guldborgvej 2, Sakskøbing 270 Guldborgvej 2, Sakskøbing 270 Nakskov Axeltorv 18, Nakskov 160 Axeltorv 18, Nakskov 160 Holte Røjelskær 15, Holte 570 Røjelskær 15, Holte 570 Helsingør Vestermarken 16A, Espergærde 437 Fabriksvej 8C, Helsingør 330 Allerød Kirkevænget 8A, Allerød 300 Kirkevænget 8A, Allerød 300

10 Biltransport er vores akilleshæl På trods af gode intentioner er medarbejdertransport i bil stadig Boligkontoret Danmarks akilleshæl i et klimaøjemed. Vi har afdelingskontorer over hele landet. Som nævnt i klimaredegørelsen fra forrige år, er det vores styrke, når det drejer sig om at skabe nærhed til vores medlemmer, men en svaghed når vi skal nedsætte transporten i bil. Mobiliteten og den planlægningsmæssige frihed er ofte bedre i bil end via offentlig transport, og det er en udfordring i en virksomhed som vores, hvis forretningsprincipper baseres på en tæt kontakt og personlig relation til medlemmerne. Konsekvensen kan vi se på udviklingen. Bemærkning til data: Da Boligkontoret først er begyndt at registrere kørte km i 2012 er udviklingen beregnet ud fra dette år. I tidligere klimaredegørelser er kvalificerede estimater benyttet til at opgøre transport i årene Får at give et retvisende billede af udviklingen, har vi dog valgt fremover at undlade disse beregnede estimater. Som ovenstående tabel viser, er antallet af kørte km pr. medarbejder steget med 10 pct. siden Vi er altså ikke blevet bedre til at effektivisere biltransporten. Udviklingen skal selvfølgelig ses i lyset af mange nye tiltag i Boligkontoret Danmark. Først og fremmest har vi lanceret en hel ny hjemmeside med et tilbud om, at boligselskaberne kan oprette deres egne lokale hjemmesider i tilknytning hertil. Det har betydet, at IT-afdelingen har været en del rundt i landet for at tilpasse hjemmesiderne til behov og ønsker fra boligselskaberne. Derover har vi prioriteret at ansætte en ny udkørende teknisk energirådgiver, som foretager driftskontrol af varmeog brugsvandsanlæg over hele landet. Dette medfører selvfølgelig ekstra kørsel i organisationen. Ligeledes har færdiggørelsen af de meget eftertragtede Søhuse i Nakskov medført en hel del kørselsaktivitet i vores byggeafdeling.

11 Nye projekter Indeklima og bæredygtigt varmeforbrug Boligkontoret ønsker at igangsætte et projekt, som gennem lokal opkvalificering, forankring og formidling af viden om effektiv varmeudnyttelse og sunde boliger kan bidrage til at gøre varmeenergiforbruget mere bæredygtigt både i et klimaog sundhedsmæssigt øjemed. Som følge af stigende energiudgifter i de senere år er der sket en synlig ændring i beboernes adfærd. Et ønske om at nedbringe egne energiudgifter resulterer i usund brug af boligen, hvilket medfører flere problemer med blandt andet dårligt indeklima og skimmelsvamp, som både har individuelle og kollektive sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. En nedgang i energiforbruget som konsekvens af højere energiudgifter er ikke som sådan negativt tværtimod er et mindsket forbrug et mål i sig selv. De ressourcer, som beboerne sparer ved at nedsætte forbruget, bliver imidlertid i stigende grad brugt i driften for at rette op på skader forårsaget af fx skimmelsvamp (øget varme til at fjerne fugt fra lejemål, øget elforbrug til affugtere, øget materiale til renovering etc.). Derfor vil Boligkontoret Danmark for at fremme en bæredygtig varmeudnyttelse rette fokus på at øge viden om temaet blandt såvel beboere som medarbejdere i den almene sektor. Inspirationskatalog til Den bæredygtige boligafdeling I dag går ca procent af hele Danmarks energiforbrug til ventilation, opvarmning og lys i vores bygninger. En stor del af energien kommer fra fossile brændsler, og derfor er brugen af vores boliger en stor kilde til CO2 i atmosfæren. Imidlertid er det muligt at nedsætte både CO2-udledningen og boligernes miljøpåvirkning ved at tænke bæredygtighed ind, både når vi bruger boligerne, og når vi renoverer og efterisolerer. Derfor har Boligkontoret Danmark udarbejdet et nyt inspirationskatalog. Inspirationskataloget indeholder en række forslag til bæredygtige tiltag, som kan gennemføres for at opnå en grønnere boligafdeling. Energirenoveringer og bæredygtige tiltag gavner ikke kun miljøet. Oftest er der også økonomiske gevinster i form af lavere forbrugs-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som kommer beboerne til gode. Mange tiltag, som gør boligafdelingen grønnere og mere bæredygtig er derfor også tit en god investering på sigt. I Boligkontoret Danmark vil vi derfor bruge det næste stykke tid til at finde en hensigtsmæssig måde at få udbredt viden om de mange muligheder i organisationen og blandt medlemmerne.

12 Skybrudssikring og LAR Klimaændringerne betyder, at vi oplever hyppigere regn og langt flere voldsomme regnskyl end tidligere. De voldsomme regnskyl og skybrud presser kloaksystemet og medfører oversvømmelser, som kan have store negative økonomiske konsekvenser for en boligafdeling. Derfor er det en god idé at finde alternative løsninger til at håndtere regnvand frem for at lede det i kloakken. Ved at sikre boligområdet mod ekstremregn nedsætter man samtidig risikoen for at få store stigninger i forsikringspræmien. Regnvand kan i stedet ses som en ressource eksempelvis til rekreative formål. Vandet kan nedsives, forsinkes, opmagasineres eller fordampes og undervejs benyttes til rekreative formål fx søer og åer eller til at øge biodiversiteten i et boligområde. Flere af Boligkontoret Danmarks medlemmer oplever problemer med oversvømmelser som følge af skybryd og flere voldsomme vejrhændelser. I de følgende år vil vi derfor arbejde på at sikre, at vores medlemmer udarbejder skybrudsplaner og investerer i forebyggende tiltag mod skybrud og oversvømmelser.

13 Nye krav fra EU I Boligkontoret Danmark mærker vi også, at krav fra et nyt EU-direktiv påvirker os. EU har en overordnet målsætning om at mindske energiforbruget med 20 pct. inden 2020, og derfor blev et nyt energieffektiviseringsdirektiv vedtaget i Direktivet indeholder en række krav til medlemslandende, som har indflydelse helt i ud varmecentralerne i den almene boligsektor. Vi skal bl.a. overvåge vores energiforbrug for at sikre, at vi bruger vores el, vand og varme effektivt. Det betyder for eksempel, at boligafdelinger uden individuelle målere, skal have opsat en fælles varmtvandsmåler på varmtvandsinstallationen som helhed, hvis der ikke er individuelle varmtvandsmålere i boligerne. Det er ikke alle afdelinger, som har det på nuværende tidspunkt. Kollektiv vs. individuel afregning på vand Samtidig skal der inden 31. december 2016 installeres individuelle varmtvandsmålere i vores boliger, hvis det er omkostningseffektivt. Boligafdelingerne skal altså inden udgange af 2016 undersøge, om det kan betale sig at få installeret individuelle varmtvandsmålere i boligerne. Statistikken viser, at boligafdelinger i gennemsnit reducerer vandforbruget med ca. 20 procent ved at skifte fra kollektiv til individuel afregning. Når beboerne skal betale for det de selv bruger, bliver de nemlig mere bevidste om deres forbrug og vil i langt de fleste tilfælde skære ned på vandforbruget. Hyppigere information om varmeforbrug til beboerne EU-direktivet lægger ligeledes op til, at der skal leveres information om varmeforbrug mere end to gange om året til den enkelte forbruger, såfremt målerne i boligerne er elektroniske. Denne del af direktivet er ikke endeligt faldet på plads i de danske bestemmelser. Det forventes, at direktivet falder på plads i løbet af 2015, og energi- og miljøafdelingen vil sørge for at en evt. ændring af loven implementeres i Boligkontorets forretningsgang på området.

Klimaredegørelsen 2013

Klimaredegørelsen 2013 Klimaredegørelsen 2013 Udfordringerne på klima- og energiområdet er ikke blevet mindre de seneste år. Skal den globale temperaturstigning holdes på kun 2 grader, er det afgørende, at vi alle tager ansvar

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

BOLIGKONTORET DANMARK. Klimaredegørelse

BOLIGKONTORET DANMARK. Klimaredegørelse BOLIGKONTORET DANMARK Klimaredegørelse Boligkontoret Danmark i en grøn retning BDK har med handlingsprogrammet fra 2013 arbejdet på at reducere CO 2 aftrykket og udgifter til energi. For at nå nogle af

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

BOLIGENERGISKOLE. Sikring af en energirenovering. Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening

BOLIGENERGISKOLE. Sikring af en energirenovering. Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening Sikring af en energirenovering BOLIGENERGISKOLE Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening Projektet er støttet af Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter og Frederikshavn Boligforening. BoligEnergiSkole

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Sammen kan vi mere. Målsætningsprogram 2009-2015 NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT

Sammen kan vi mere. Målsætningsprogram 2009-2015 NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT Målsætningsprogram 2009-2015 Boligkontoret Danmark Sammen kan vi mere NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT Målsætningsprogrammet er vedtaget på Boligkontoret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet fsb regnskab miljøberetning Klimaændringer og energiforbrug står fortsat højt på dagsordenen i fsb, og med god grund. Mange af boligafdelingerne er opført i første halvdel af forrige århundrede. Derfor

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK TASK FORCE På vej til din boligorganisation fra Boligkontoret Danmark BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK Task force er på vej til din boligorganisation Boligkontorets

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013-14 De aktiviteter, Brunata International a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Visualisering af energiforbrug i boliger

Visualisering af energiforbrug i boliger Visualisering af energiforbrug i boliger Om visualisering af energiforbrug i boliger Hvorfor visualisering af energiforbrug i boliger Værktøjet Eksempler fra hjemmesiden Brugerinddragelse Videre proces

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen indeholder projektbeskrivelser for de miljøindsatser, som ønskes igangsat, videreført eller gennemført i administrationen og de

Læs mere

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el fsb regnskab miljøberetning var året, hvor alle talte om klima, miljøtiltag og energiforbedringer. FN s klimakonference i København i december gav ikke den internationale, bindende aftale om at reducere

Læs mere

MinEnergi. fsb s energistyringsprogram

MinEnergi. fsb s energistyringsprogram MinEnergi fsb s energistyringsprogram fsb drift og anlæg / tel 3376 8322 MinEnergi i fsb Boligafdelingernes forbrug af el, vand og varme har stor betydning for ejendommenes driftsøkonomi. Forbrugspriserne

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbrogade 29 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001290 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Hvordan styrer Boligkontoret efter nøgletal. Nøgletal, statistik m.m. Ledelse og styring i administrationen. Ledelse og styring i driften

Hvordan styrer Boligkontoret efter nøgletal. Nøgletal, statistik m.m. Ledelse og styring i administrationen. Ledelse og styring i driften Hvordan styrer Boligkontoret efter nøgletal Nøgletal, statistik m.m. Ledelse og styring i driften Ledelse og styring i administrationen Administrativ benchmarking Vi har nedsat et revision og risikoudvalg,

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørsted Bygade 13 Postnr./by: 4622 Havdrup BBR-nr.: 265-198235 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere