Klimaredegørelse 2014

Transkript

1 Klimaredegørelse 2014

2 Energiforbrug og grøn omstilling har også i det forløbne år sat dagsordenen for mange af Boligkontoret Danmarks aktiviteter. Årsagerne er flere. For det første oplever vi på tæt hold, hvordan priserne på el, vand og varme er steget støt, og mange nye energiafgifter er kommet til - bl.a. som et politisk middel til at nedsætte energiforbruget og klimapåvirkningerne. Det betyder, at beboernes økonomiske råderum bliver mindre, hvis ikke vi tager udfordringerne alvorligt og gør en indsats for at hjælpe både beboere og boligafdelinger med at sænke energiforbruget. For det andet oplever vi, hvordan klimaforandringer medfører langt flere voldsomme vejrhændelser med oversvømmelser og ikke mindst skader på bygninger og ejendele til følge. Derfor har vi et klart ønske om at hjælpe vores boligafdelinger til at forebygge problemer ved skybrud. Samtidig arbejder vi selvfølgelig på at nedsætte vores egen klimapåvirkning samt bidrage til at vores aktiviteter bliver mere bæredygtige. I Boligkontoret Danmark arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret klima-, miljø og energipolitik, som påvirker vores aktiviteter både i forhold til vores beboere, i forhold til vores byggeri og vedligeholdelse af de mange boliger rundt omkring i landet samt i forhold til vores egen administration og adfærd. De mange udfordringer har betydet at vi i 2014 prioriterede at målrette indsatsen på klima- og energiområdet mod vores beboere og mod driften af boligafdelingerne. Denne klimaredegørelse indeholder en kort status over en række af de initiativer, vi har startet og gennemført i 2014 på klima- og energiområdet. På de følgende sider er nogle af de væsentligste projekter beskrevet. Klimaredegørelsen af udarbejdet af Energikonsulent Dea Christine Melbye, Boligkontoret Danmark. Spørgsmål til klimaredegørelsen kan stilles til deme@bdk.dk

3 Energistyring og driftskontrol Boligkontoret Danmark har de foregående år udviklet og lanceret et nyt tilbud om energistyring og driftskontrol af varme- og brugsvandsanlæg til de boligafdelinger, som ønsker at optimere energiforbruget og udgifterne hertil. Hver måned opdages løbske elmålere, vandlæk, dårlig afkøling, solceller som ikke virker, tilkalkede varmevekslere, gamle energislugende installationer og pumper. Alt sammen er med til at give et unødvendigt højt energiforbrug og dermed store ekstraudgifter til boligafdelingerne og beboerne. Hvis ikke der bliver holdt øje med forbruget løbende, opdages overforbruget oftest først når årsafregningen kommer fra forsyningsselskabet, og så er det for sent at gøre noget ved regningen. Af den grund kan det være en rigtig god idé at holde styr på energiforbruget løbende. Derfor har 125 boligafdelinger nu sagt ja til at få energistyring og driftskontrol af deres varme- og brugsvandsanlæg fra energi- og miljøafdelingen. Forventningen om, at 100 afdelinger ville være tilknyttet ordningen ved årsskiftet 2014, er således indfriet. Langt flere boligafdelinger har vist interesse, og derfor forventes det, at ca. 150 afdelinger vil deltage i ordningen inden udgangen af Nyt energieffektivt hovedkontor 1. april 2014 flyttede hovedkontorets og Byg Østs aktiviteter til den nye bygning på Havneholmen i København. Den nye bygning opfylder alle betingelser til energirammen for Lavenergi 2015 (LE2015) og er certificeret som en LEED core & shell bygning i klasse guld. Det har medført, at en større andel af vores elforbrug nu udgøres af grøn energi og at vores varmeforbrug er faldet mærkbart. Hovedkontorets centrale placering nær S-togsnettet har desuden gjort det nemmere for medarbejderne at benytte offentlig transport frem for egen bil. Derudover er der gjort plads til at parkere langt flere cykler end tidligere. Flere medarbejdere vælger derfor at benytte enten offentlig transport eller cyklen til og fra arbejde.

4 Formidling om sunde og energivenlige boliger til beboerne Selvom udgifterne til energi udgør en større og større andel af de samlede økonomiske omkostninger hos beboerne, oplever adskillige boligselskaber, at mange beboere ikke er vidende om, hvordan man bruger el, vand og varme i boligerne på en bæredygtig måde. Mange beboere udnytter eksempelvis ikke varmen optimalt, eller slukker for varmen for at spare penge. Det resulterer i øgede varmeregninger til naboerne og i fugtog skimmelproblemer i mange boliger. Derfor har flere boligselskaber booket energi- og miljøafdelingen til at fortælle om bæredygtigt el-, vand- og varmeforbrug på beboermøder rundt omkring i landet. Boligselskaberne og beboerne har været glade for informationen, og derfor fortsætter vi fremover med dette tilbud. Ligeledes vil vi i 2015 gennemføre en vandsparekampagne, som skal give både beboere og afdelingsbestyrelser værktøjer til at nedsætte vandforbruget i boligafdelingerne og i boligerne.

5 Effektiv drift I 2014 har vi i Boligkontoret Danmark igangsat projektet En innovativ vej til effektiv drift. Projektet skal medvirke til at udvikle og teste metoder og modeller til effektivisering af driften. Målet er at opnå besparelser på driftsområdet samtidig med at vi fastholder nærværet og den høje tilfredshed blandt beboerne. En vigtig afledt effekt er imidlertid også, at vi nedsætter vores klimabelastning, når ressourcerne i driften benyttes mere effektivt. I løbet af 2015 vil alle forsøg forventeligt være implementeret og på baggrund af de afsluttede forsøg, vil der blive gennemført analyser af konsekvenser af driftsomlægningerne og af beboertilfredshed. Der vil således også blive udviklet en skabelon for opfølgning på driftsomlægningerne, som de ikke-afsluttede projekter kan gøre brug af, når de har kørt i 1-2 år. Projektet afrapporteres til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt til AlmenNet og Nykredit i efteråret Projektets hovedleverance bliver en digital værktøjskasse, som dels samler og beskriver en række erfaringer fra forsøgsprojekterne, dels indeholder helt konkrete eksempler på serviceaftaler, benchmarkingværktøjer, bestyrelsesoplæg, workshop-materiale mm. Målet er, at driftsledere og bestyrelser på tværs af sektoren lettere kan igangsætte driftsudviklingsprojekter i deres afdelinger og selskaber med afsæt i helt konkrete erfaringer og ved at gøre brug af de mange værktøjer, som projektet er mundet ud i.

6 Boligkontorets Danmarks energiforbrug hvor står vi? Siden 2011 har vi fulgt udviklingen i vores el- og varmeforbrug med det formål at reducere vores CO2-udledning og udgifter til energi. På de følgende sider er forbrugsudviklingen fra på hovedkontoret og afdelingskontorerne illustreret. Generelt set er udviklingen positiv. Som i de foregående år, er der dog stadig områder, som vil kræve et særligt fokus fremover.

7 Forbrugsudvikling af varmeforbrug i Boligkontoret Danmark

8 Forbrugsudvikling af elforbrug i Boligkontoret Danmark

9 Varmeforbruget er faldet mærkbart Klimaredegørelsen for 2014 viser først og fremmest, at vi benytter vores bygninger langt mere energieffektivt. Vi har siden 2011 sænket vores samlede årlige varmeforbrug pr. m 2 med 43 %. Derfor har vi nu, hvad der svarer til et meget lavt varmeforbrug sammenlignet med andre virksomheder i samme BBR-kategori. 6 af vores kontorer har således sænket deres varmeforbrug - selv når vi korrigerer for graddage. Dette er rigtig positivt. De kontorer som fortsat har et højt varmeforbrug får derfor særlig opmærksomhed i Elforbruget er stabilt Vi forventede, at elforbruget ville stige i forbindelse med indflytningen i det nye hovedkontor. Selvom belysningen er energirigtig, bruges en hel del el til bl.a. at styre ventilationen i den store bygning. Klimaredegørelsen viser imidlertid, at det årlige el-forbrug pr. kvadratmeter ikke er steget siden Elforbruget har derimod ligget stabilt på 37 kwh pr. m 2. Vi har derfor stadig, hvad der svarer til et gennemsnitligt forbrug på vores hoved- og afdelingskontorer sammenlignet med tilsvarende virksomheder. 4 afdelingskontorer har dog formået at sænke elforbruget pr. m2 med over 10 pct. Kun 2 afdelingskontorer, som i 2011 havde et meget lavt forbrug har hævet elforbruget. Udviklingen i elforbrug er således også positiv, men vil kræve særlig opmærksomhed de næste par år. Bygningsinformation og beregningsgrundlag Kontor Adresse 2014 Areal 2014 Adresse 2011 Areal 2011 Hovedkontoret Havneholmen 21, Kbh Lundsgade 9, Kbh Skanderborg Adelgade 106, Skanderborg 970 Poul La Cours Vej, Skanderborg 300 Ribe Tangevej 30, Ribe 323 Tangevej 30, Ribe 323 Fyn Sivlandsvænget 27, Odense 553 Sivlandsvænget 27, Odense 288 Sakskøbing Guldborgvej 2, Sakskøbing 270 Guldborgvej 2, Sakskøbing 270 Nakskov Axeltorv 18, Nakskov 160 Axeltorv 18, Nakskov 160 Holte Røjelskær 15, Holte 570 Røjelskær 15, Holte 570 Helsingør Vestermarken 16A, Espergærde 437 Fabriksvej 8C, Helsingør 330 Allerød Kirkevænget 8A, Allerød 300 Kirkevænget 8A, Allerød 300

10 Biltransport er vores akilleshæl På trods af gode intentioner er medarbejdertransport i bil stadig Boligkontoret Danmarks akilleshæl i et klimaøjemed. Vi har afdelingskontorer over hele landet. Som nævnt i klimaredegørelsen fra forrige år, er det vores styrke, når det drejer sig om at skabe nærhed til vores medlemmer, men en svaghed når vi skal nedsætte transporten i bil. Mobiliteten og den planlægningsmæssige frihed er ofte bedre i bil end via offentlig transport, og det er en udfordring i en virksomhed som vores, hvis forretningsprincipper baseres på en tæt kontakt og personlig relation til medlemmerne. Konsekvensen kan vi se på udviklingen. Bemærkning til data: Da Boligkontoret først er begyndt at registrere kørte km i 2012 er udviklingen beregnet ud fra dette år. I tidligere klimaredegørelser er kvalificerede estimater benyttet til at opgøre transport i årene Får at give et retvisende billede af udviklingen, har vi dog valgt fremover at undlade disse beregnede estimater. Som ovenstående tabel viser, er antallet af kørte km pr. medarbejder steget med 10 pct. siden Vi er altså ikke blevet bedre til at effektivisere biltransporten. Udviklingen skal selvfølgelig ses i lyset af mange nye tiltag i Boligkontoret Danmark. Først og fremmest har vi lanceret en hel ny hjemmeside med et tilbud om, at boligselskaberne kan oprette deres egne lokale hjemmesider i tilknytning hertil. Det har betydet, at IT-afdelingen har været en del rundt i landet for at tilpasse hjemmesiderne til behov og ønsker fra boligselskaberne. Derover har vi prioriteret at ansætte en ny udkørende teknisk energirådgiver, som foretager driftskontrol af varmeog brugsvandsanlæg over hele landet. Dette medfører selvfølgelig ekstra kørsel i organisationen. Ligeledes har færdiggørelsen af de meget eftertragtede Søhuse i Nakskov medført en hel del kørselsaktivitet i vores byggeafdeling.

11 Nye projekter Indeklima og bæredygtigt varmeforbrug Boligkontoret ønsker at igangsætte et projekt, som gennem lokal opkvalificering, forankring og formidling af viden om effektiv varmeudnyttelse og sunde boliger kan bidrage til at gøre varmeenergiforbruget mere bæredygtigt både i et klimaog sundhedsmæssigt øjemed. Som følge af stigende energiudgifter i de senere år er der sket en synlig ændring i beboernes adfærd. Et ønske om at nedbringe egne energiudgifter resulterer i usund brug af boligen, hvilket medfører flere problemer med blandt andet dårligt indeklima og skimmelsvamp, som både har individuelle og kollektive sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. En nedgang i energiforbruget som konsekvens af højere energiudgifter er ikke som sådan negativt tværtimod er et mindsket forbrug et mål i sig selv. De ressourcer, som beboerne sparer ved at nedsætte forbruget, bliver imidlertid i stigende grad brugt i driften for at rette op på skader forårsaget af fx skimmelsvamp (øget varme til at fjerne fugt fra lejemål, øget elforbrug til affugtere, øget materiale til renovering etc.). Derfor vil Boligkontoret Danmark for at fremme en bæredygtig varmeudnyttelse rette fokus på at øge viden om temaet blandt såvel beboere som medarbejdere i den almene sektor. Inspirationskatalog til Den bæredygtige boligafdeling I dag går ca procent af hele Danmarks energiforbrug til ventilation, opvarmning og lys i vores bygninger. En stor del af energien kommer fra fossile brændsler, og derfor er brugen af vores boliger en stor kilde til CO2 i atmosfæren. Imidlertid er det muligt at nedsætte både CO2-udledningen og boligernes miljøpåvirkning ved at tænke bæredygtighed ind, både når vi bruger boligerne, og når vi renoverer og efterisolerer. Derfor har Boligkontoret Danmark udarbejdet et nyt inspirationskatalog. Inspirationskataloget indeholder en række forslag til bæredygtige tiltag, som kan gennemføres for at opnå en grønnere boligafdeling. Energirenoveringer og bæredygtige tiltag gavner ikke kun miljøet. Oftest er der også økonomiske gevinster i form af lavere forbrugs-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som kommer beboerne til gode. Mange tiltag, som gør boligafdelingen grønnere og mere bæredygtig er derfor også tit en god investering på sigt. I Boligkontoret Danmark vil vi derfor bruge det næste stykke tid til at finde en hensigtsmæssig måde at få udbredt viden om de mange muligheder i organisationen og blandt medlemmerne.

12 Skybrudssikring og LAR Klimaændringerne betyder, at vi oplever hyppigere regn og langt flere voldsomme regnskyl end tidligere. De voldsomme regnskyl og skybrud presser kloaksystemet og medfører oversvømmelser, som kan have store negative økonomiske konsekvenser for en boligafdeling. Derfor er det en god idé at finde alternative løsninger til at håndtere regnvand frem for at lede det i kloakken. Ved at sikre boligområdet mod ekstremregn nedsætter man samtidig risikoen for at få store stigninger i forsikringspræmien. Regnvand kan i stedet ses som en ressource eksempelvis til rekreative formål. Vandet kan nedsives, forsinkes, opmagasineres eller fordampes og undervejs benyttes til rekreative formål fx søer og åer eller til at øge biodiversiteten i et boligområde. Flere af Boligkontoret Danmarks medlemmer oplever problemer med oversvømmelser som følge af skybryd og flere voldsomme vejrhændelser. I de følgende år vil vi derfor arbejde på at sikre, at vores medlemmer udarbejder skybrudsplaner og investerer i forebyggende tiltag mod skybrud og oversvømmelser.

13 Nye krav fra EU I Boligkontoret Danmark mærker vi også, at krav fra et nyt EU-direktiv påvirker os. EU har en overordnet målsætning om at mindske energiforbruget med 20 pct. inden 2020, og derfor blev et nyt energieffektiviseringsdirektiv vedtaget i Direktivet indeholder en række krav til medlemslandende, som har indflydelse helt i ud varmecentralerne i den almene boligsektor. Vi skal bl.a. overvåge vores energiforbrug for at sikre, at vi bruger vores el, vand og varme effektivt. Det betyder for eksempel, at boligafdelinger uden individuelle målere, skal have opsat en fælles varmtvandsmåler på varmtvandsinstallationen som helhed, hvis der ikke er individuelle varmtvandsmålere i boligerne. Det er ikke alle afdelinger, som har det på nuværende tidspunkt. Kollektiv vs. individuel afregning på vand Samtidig skal der inden 31. december 2016 installeres individuelle varmtvandsmålere i vores boliger, hvis det er omkostningseffektivt. Boligafdelingerne skal altså inden udgange af 2016 undersøge, om det kan betale sig at få installeret individuelle varmtvandsmålere i boligerne. Statistikken viser, at boligafdelinger i gennemsnit reducerer vandforbruget med ca. 20 procent ved at skifte fra kollektiv til individuel afregning. Når beboerne skal betale for det de selv bruger, bliver de nemlig mere bevidste om deres forbrug og vil i langt de fleste tilfælde skære ned på vandforbruget. Hyppigere information om varmeforbrug til beboerne EU-direktivet lægger ligeledes op til, at der skal leveres information om varmeforbrug mere end to gange om året til den enkelte forbruger, såfremt målerne i boligerne er elektroniske. Denne del af direktivet er ikke endeligt faldet på plads i de danske bestemmelser. Det forventes, at direktivet falder på plads i løbet af 2015, og energi- og miljøafdelingen vil sørge for at en evt. ændring af loven implementeres i Boligkontorets forretningsgang på området.