Velfærdsministeriet. Indledning. 26. marts 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsministeriet. Indledning. 26. marts 2009"

Transkript

1 Velfærdsministeriet 26. marts 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene boligsektors styring og finansiering Indledning. Som led i boligaftalen af 5. november 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene sektors midler og den fremtidige styring blev det aftalt at igangsætte et udvalgsarbejde om styringen af den almene sektor. Hensigten med udvalgsarbejdet var at sikre de almene boligorganisationer og kommunalbestyrelser optimale muligheder for i samarbejde at udforme effektive lokalt tilpassede løsninger på de boligsociale opgaver, herunder især på at modvirke tendenser til ghettoisering i den almene boligsektor. Partierne var enige om, at den detaljerede regulering af den almene sektor skal afløses af yderligere decentralisering og afbureaukratisering baseret på mål- og aftalestyring med større frihedsgrader til både kommunalbestyrelser og boligorganisationer. Udvalget offentliggjorde sin første rapport om Den almene boligsektors styring i juni 2008 og sin anden rapport om Den almene boligsektors finansiering i marts Partierne er enige om, at rapporternes anbefalinger danner grundlag for denne aftale om den almene boligsektors styring og finansiering. Den almene boligsektors formål er at løse boligsociale opgaver. Det skal ske ved, at sektoren stiller passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt tilvejebringer velfungerende boligområder med mangfoldighed og trivsel. Som led heri skal tendenser til ghettoisering modvirkes så effektivt og i så vidt omfang som muligt. Beboerne skal inddrages i driften og boligorganisationerne skal drives effektivt og forsvarligt. Endelig skal nybyggeriet opføres i god kvalitet og boligerne skal løbende vedligeholdes og moderniseres, så de lever op til nutidige krav til boligen, således at den almene boligsektors konkurrenceevne styrkes. Side 1 af 14

2 Udformningen af styringen og finansieringen skal sikre, at boligorganisationer og kommunalbestyrelser har de bedst mulige betingelser for at løse denne opgave. På den baggrund er partierne enige om at gennemføre en række ændringer af den almene boligsektors styring og finansiering. Aftalen omfatter følgende elementer: 1. Ny styringsmodel 2. Nedsat startleje 3. Nye energikrav og fremme af totaløkonomi 4. Forhøjelse af maksimumsbeløb 5. Nye instrumenter i ghettoindsatsen 6. Afbureaukratisering og forenkling Denne aftale følger op på boligaftalen fra Partierne er enige om løbende at følge op på denne aftale med henblik på at vurdere, om der er behov for nye initiativer. Partierne vil herunder følge udviklingen i tilsagnsgivningen og anskaffelsessummerne på baggrund af Velfærdsministeriets opgørelser heraf. Udviklingen i nybyggeriet indgår i 2010-drøftelserne om en ny aftale om anvendelsen af Landsbyggefondens midler. Partierne kan frit fremsætte forslag til initiativer, som kan medvirke til at forbedre rammerne for nybyggeriet. I bilag A er en oversigt over samtlige forslag til ændringer af styringen og finansieringen, som er omfattet af aftalen. I bilag B er angivet de justerede maksimumsbeløb. 1. Ny styringsmodel Den almene boligsektor står over for en række udfordringer. Den eksisterende styring og finansiering kan på en række punkter møde disse udfordringer. Men en relativ detaljeret regelstyring giver ikke boligorganisationer og kommunalbestyrelser et tilstrækkeligt godt udgangspunkt til at imødegå især de lokale udfordringer på områder som nybyggeri, social segregation, fysisk opretning og effektiv drift. På den baggrund er partierne enige om at indføre en ny mål- og aftalestyringsmodel, som giver boligorganisationer og kommunalbestyrelser øget metodefrihed, og som i højere grad styrker mulighederne for et fremadrettet og samarbejdsorienteret kommunalt tilsyn. Styringsmodellen indeholder følgende elementer: o Opstilling af styringsmålsætninger for almen boligvirksomhed på centrale områder, o Etablering af en fremadrettet styringsdialog mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation, som delvist afløser det eksisterende kommunale tilsyn, o Brug af aftaler, gensidig koordination og beslutning om særlige indsatser etc., Side 2 af 14

3 o o o Styrkelse af boligorganisationernes egenkontrol, herunder arbejde med forvaltningsrevision og kvalitetsstyring, Forbedret dokumentation af boligorganisationens virksomhed og resultater til brug for kommunen samt bedre adgang til relevante data og analyser, En lang række kommunale godkendelser ophæves. Partierne er herudover enige om at fastholde kommunalbestyrelsernes centrale rolle i styringen af de almene boligorganisationer. Selvom kommunalbestyrelsen i den nye styringsmodel bliver en aktiv sparringspartner i det fremadrettede tilsyn, fastholdes kommunalbestyrelsens legalitetstilsyn uændret. Kommunalbestyrelsen skal fortsat kontrollere og er fortsat såvel berettiget som forpligtet til at gribe ind med henstillinger og påbud m.v., hvis reglerne ikke overholdes. Statens overordnede tilsynsforpligtelse opretholdes uændret. 2. Nedsat startleje Huslejen i det almene nybyggeri særligt i hovedstadsregionen er løbet fra udviklingen i lavindkomstgruppernes indkomster. Dette afspejler bl.a. udviklingen i bygeomkostningerne. Dermed er det også blevet relativt dyrere for mellemindkomstgrupper at bosætte sig i det almene nybyggeri. Samtidig kan disse gruppers tilskyndelse til at bosætte sig i det almene nybyggeri være blevet dæmpet af, at der over en årrække generelt synes at være sket en vis svækkelse af det almene nybyggeris konkurrencemæssige situation i forhold til det øvrige boligmarked. På den baggrund er partierne enige om at gennemføre en nedsættelse af startlejen med pct. ved en reduktion af beboerbetalingsprocenten fra 3,4 til 2,8 pct., at sikre udgiftsneutralitet for det offentlige ved at tilpasse finansieringsog støttemodellen på følgende måde: o Den maksimale løbetid og dermed starttidspunktet for fondsindbetalingerne ændres fra de nuværende 35 til 40 år, dvs. en forlængelse på 5 år. o Overskydende beboerbetaling i den maksimale løbetid tilfalder staten. o Den periode, hvor beboerbetalingen opreguleres, ændres fra de nuværende 35 til 45 år, dvs. en forlængelse på 10 år. o Den løbende regulering af beboerbetalingen ændres fra ¾ af inflationstakten til fuld inflationsregulering i de første 20 år, mens reguleringen sker med ¾ af inflationstakten i de resterende 25 år, at undgå store huslejeforskelle mellem det sidste byggeri efter gældende regler og det første byggeri efter ændringen, ved at indføre en frivillig mulighed for, at de seneste års byggeri kan benytte den nye model, at styrke konkurrencen om finansieringen af alment nybyggeri og dermed gøre det muligt at reducere lejen yderligere, Side 3 af 14

4 at fremme effektivisering af byggeprocessen, herunder industrialiseret modulbyggeri og effektiv arealudnyttelse m.v. med de afsatte puljemidler, herunder den byggetekniske innovationspulje, som blev afsat i boligaftalen fra Nye energikrav og fremme af totaløkonomi I energiaftalen fra februar 2008 er der aftalt ambitiøse målsætninger for reduktionen af energiforbruget. Der skal således ske en reduktion af energiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020 i alt en reduktion med mindst 75 pct. i 2020 via en stramning af kravene i bygningsreglementet (BR08). De skærpede energikrav har konsekvenser for det almene nybyggeri. Partierne er enige om at sikre, at det almene nybyggeri for det første kan leve op til de skærpede krav og for det andet, at det almene nybyggeri på energisiden - inden for de givne rammer og under hensyntagen til bl.a. at holde huslejen nede - kan gå foran med lavenergiløsninger, f.eks. passivhuse og plusenergibyggeri. På den baggrund er partierne enige om at indføre et energitillæg til maksimumsbeløbet svarende til de merinvesteringer, som følger af den måde som energimålsætningerne udmøntes på i den kommende strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Energitillæggets endelige størrelse fastlægges i forlængelse af forhandlingerne om energistrategien. Energitillægget tages op til revision senest i 2014 før den aftalte skærpelse i 2015, at den gældende arealgrænse for den enkelte almene bolig opjusteres med 5 m 2 til en ny maksimumsgrænse på 115 m 2, at det almene byggeri skal have muligheder for at etablere et fremtidssikret byggeri, som udnytter de teknologiske fremskridt inden for energiteknologi og andre bæredygtige løsninger og byggemetoder. Der er på den baggrund enighed om at åbne for kommende totaløkonomisk rentable merinvesteringer i alment nybyggeri, selvom det medfører en overskridelse af det gældende maksimumsbeløb. Byggeriet skal som minimum opfylde bygningsreglementets krav til de kommende 2015-krav (lavenergiklasse 1 i det gældende BR). Merinvesteringen finansieres uden offentlig støtte, at indføre skærpede krav til totaløkonomiske vurderinger, at indfasning af Det Digitale Byggeri i alment byggeri påbegyndes i Forhøjelse af maksimumsbeløbet I de seneste år har reguleringen af maksimumsbeløbet, som lægger et bindende loft over m 2 -prisen på alment byggeri, ikke fulgt med udviklingen i bygge- og grundpriserne. Der er således opbygget et efterslæb, som har vanskeliggjort alment byggeri i store dele af landet, og som har bidraget til de senere års meget lave tilsagnsniveau. På den anden side står, at grundpriserne er faldet og at konjunkturerne er vendt. Det aftagende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren må forventes at Side 4 af 14

5 medføre en nedadgående tilpasning af byggeomkostningerne, men der vil antagelig gå nogen tid, inden det opbyggede efterslæb er indhentet. På den baggrund er partierne enige om at der for familie- og ungdomsboliger gennemføres en opjustering af 2009-maksimumsbeløbene på 6 pct. i de områder af landet, hvor maksimumsbeløbet for ældreboliger blev opjusteret i 2008 (Hovedstadsregionen, Århus, Odder, Skanderborg, Holbæk, Ringsted, Faxe, Sorø, Næstved og Slagelse) samt i Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle, at der for ældreboliger gennemføres en opjustering af maksimumsbeløbene i Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle med 6 pct., at maksimumsbeløbet fremover reguleres med et sammensat indeks, hvor nettoprisindekset tæller med 50 pct. og lønindekset for den private sektor med 50 pct., at indeksering af entreprisesummerne holdes uden for maksimumsbeløbet, at indføre en karensperiode på 4 år efter ibrugtagelsen af byggeriet for gennemførelse af kollektive forbedringer, såfremt summen af anskaffelsesudgift og forbedringsudgift overstiger maksimumsbeløbet. 5. Kommunal grundkapital Den kommunale grundkapitals størrelse har væsentlig betydning for omfanget af det almene nybyggeri. Med henblik på at sætte gang i nybyggeri og beskæftigelse er partierne derfor enige om at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen for alment nybyggeri, som kommunerne meddeler tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Nye instrumenter i ghettoindsatsen Det er nødvendigt fortsat at understøtte og styrke indsatsen mod ghettoisering. Den aftalte mål- og aftalebaserede styringsmodel forventes i sig selv at styrke den koordinerede lokale indsats mod ghettoiseringen, idet der hermed skabes mere fleksible muligheder for at udforme den samlede og koordinerede indsats, der virker i den enkelte kommune og det enkelte boligområde. For yderligere at styrke indsatsen for en ændring af beboersammensætningen i de problemramte områder er partierne herudover enige om at give kommunalbestyrelser og boligorganisationer nye instrumenter ved at ændre udlejningsreglerne på en række punkter, således at o der åbnes mulighed for, at boligorganisationer og kommuner for problemramte områder kan aftale, at et antal boliger udlejes gennem offentlig annoncering og uden om ventelisten, o at kriterierne for at kunne anvende kombineret udlejning lempes, således at de kan anvendes i flere boligområder, o at der i forbindelse hermed åbnes for at lade boliger stå tomme i maksimalt 6 måneder, hvis boligorganisationen samtidig gør en aktiv indsats for at tiltrække nye lejere, f.eks. gennem annoncering. Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen Side 5 af 14

6 aftaler finansieringen af den tabte husleje, således at afdelingen ikke bliver belastet, o at den gældende overgrænse for fleksibel udlejning på 90 pct. af de ledige boliger ophæves og erstattes af mulighed for kommuner og boligorganisationer til at aftale omfanget af fleksibel udlejning fuldt ud, at indføre hjemmel til, at der kan etableres tagboliger som private udlejningsboliger, ejerboliger eller andelsboliger på almene boligafdelingers ejendomme. 7. Afbureaukratisering og forenkling I forlængelse af den aftalte mål- og aftalebaserede styringsmodel er partierne enige om, at skal der ske en afbureaukratisering og forenkling af det samlede regelsæt med heraf følgende øgede frihedsgrader for kommunalbestyrelser og boligorganisationer. På den baggrund er partierne enige om at gennemføre følgende væsentlige ændringer: Organisation og beboerdemokrati o De eksisterende organisationsformer og organisatoriske regler harmoniseres for at skabe yderligere gennemsigtighed og ensartethed af hensyn til lejerne o De enkelte boligorganisationers beslutningsdygtighed styrkes inden for beboerdemokratiets rammer i særlige situationer, der vedrører gennemførelsen af større renoveringsopgaver, helhedsplaner og fremtidssikring af afdelingerne. Det er en forudsætning, at sagen har været behandlet i de beboerdemokratiske organer på sædvanlig måde. Øverste myndigheds brug af adgangen skal indberettes til velfærdsministeriet. Administration og drift o De gældende regler vedr. driften forenkles yderligere og mulighederne for individuelle løsninger øges, Sideaktiviteter o Det er fortsat nødvendigt at regulere området i form af en positiv opregning af tilladte aktiviteter, idet de skatteretlige og konkurrenceretlige hensyn, som ligger bag reglerne, fortsat er gældende. o Positivlisten udvides med Nyopførelse/etablering og udlejning af erhvervsarealer Administration af opførelse og drift af ikke støttet byggeri Visse ejendomsserviceydelser til andre bygningsejere o Alle aktiviteter, som sker i konkurrence med private, overføres til et særligt selskab, der er skattepligtigt og som etableres efter markedsøkonomiske investeringsprincipper. Udlejning Udover annoncering, fleksibel og kombineret udlejning, jf. ovenfor, gennemføres Side 6 af 14

7 o Forenkling af ventelistereglerne for de forskellige typer boligorganisationer o Ændrede regler vedr. fortrinsrettigheder for boligsøgende med børn o Smidigere regler i forbindelse med genhusning. Egenkapital o Afdelingsmidler i fællesforvaltning tilskrives den fulde forrentning for ikke at udhule afdelingens henlagte midler o Der skabes bedre muligheder for at opbygge en arbejdskapital. o Den detaljerede regulering af dispositionsfondens anvendelsesområde erstattes med et bredere formuleret formål. Andre forhold ved byggeriet o Der etableres en forsøgsbevilling på 10 mio. kr. årligt i perioden med henblik på gennemførelse af forøg i den almene boligsektor, herunder forsøg med nye energiløsninger o Bygherrekonkurrence ophæves, da den ikke har skabt den tilsigtede konkurrence, og da de administrative omkostninger samtidig er høje. Herudover er partierne enige om at gennemføre en række mindre forenklinger af regelsættet, jf. bilag A. Side 7 af 14

8 Bilag A Oversigt over forslag til ændringer af finansiering og styring af den almene boligsektor Forslag 1. Styringsmodel/tilsyn Beskrivelse 1.1. Styringsdialog Kommunen forpligtes til at føre regelmæssig dialog med boligorganisationerne. Der afholdes dialog møde hvert år (som udgangspunkt) på grundlag af indsendt dokumentation vedr. mål og resultater, jf. forslag 1.2. Samtidig afskaffes en række af de eksisterende kommunale godkendelsesbeføjelser. Det indgår i modellen, at styringsdialogen skal forholde sig til de opstillede målsætninger. Temaer vil derfor være følgende: 1. Økonomi og drift 2. Beboerdemokrati og ledelse 3. Udlejning 4. Boligområderne situation og udvikling 5. Nybyggeri og renovering Dokumentationspakken vil blive tilrettelagt sådan, at oplysningerne heri f.eks. nøgletal, lægger op til belysning af boligorganisationens indsats og situation inden for de enkelte temaer Dokumentationspak ke 1.3. Redegørelse for styringsdialog 2. Startleje 2.1. Generel nedsættelse af startlejen 2.2. Vejledning til långivere 2.3. Gennemsigtighed i lånetilbud Som grundlag for styringsdialogen, jf. forslag 1.1., skal boligorganisationerne indsende dokumentation vedr. opnåede resultater og fremtidige mål. Pakken skal indeholde: - Selvangivelse - Årsrapport - Regnskaber - Revisionsprotokol, herunder vedr. forvaltningsrevisionen - Andre relevante analyser o.l. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for den gennemførte dialog, der skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Redegørelsen sikrer gennemsigtighed om boligorganisationernes præstationer og indgåede aftaler m.v. Generel nedsættelse af beboerbetalingsprocenten fra 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum til 2,8 pct. Startlejen nedsættes med pct. Finansiering sker ved, at beboerbetaling reguleres fuldt ud med inflationen i 20 år og herefter med 75 pct. i 25 år, at reguleringen af beboerbetalingen forlænges fra 35 til 45 år, samt at likvide midler indbetales til staten til og med 40. år. Udarbejdelse af vejlednings-materiale (kogebog) til potentielle långivere. I dag ydes lån til alment boligbyggeri (bortset fra kommunalt ejede ældreboliger) stort set alene af de tre store realkreditinstitutter. SDO-lovgivning har medført nye aktører ifm. finansieringen. Der skal stilles en række krav til lånetilbuddet om gennemsigtighed og sammenlignelighed. Krav om en nutidsværdiberegning af det løbende bidrag, oplysning om huslejebelastning af provision og byggelånsrenter. 3. Nye energikrav og totaløkonomi 3.1. Energitillæg til maksimumsbeløbet Der indføres et energitillæg til maksimumsbeløbet svarende til de merinvesteringer, som følger af den måde, som de aftalte energimålsætninger udmøntes på i den kommende strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Energitillægget tages op til revision senest i 2014 før den aftalte skærpelse i 2015 Side 8 af 14

9 Forslag 3.2. Forhøjelse af arealmaksimum for den enkelte bolig 3.3. Totaløkonomiske investeringer 3.4. Totaløkonomiske vurderinger 3.5. Indførelse af Det Digitale Byggeri Beskrivelse Arealmaksimum pr. bolig hæves fra 110 til 115 m 2. Det gennemsnitlige maksimumskrav på 110 m 2 pr. bolig for hele afdelingen fastholdes. Formålet er at fastholde nettoarealet ifm. energikrav, som medfører tykkere ydervægge. Der indføres adgang til at gennemføre totaløkonomisk rentable investeringer ud over maksimumsbeløbet. Der gives ikke offentlig støtte til merinvesteringen. Merinvesteringen betales af lejerne over varmeregnskabet, idet huslejeeffekt af merinvestering kompenseres af tilsvarende reduceret energiudgift. Bygninger skal opfylde kravene til lavenergihusklasse 1 BR08 Der indføres skærpede krav til totaløkonomiske vurderinger i alle almene nybyggerier. Særlige krav til totaløkonomiske rentable investeringer ved overskridelse af maksimumsbeløbet, jf. forslag 2.1. Krav om dokumentation af totaløkonomiske vurderinger samt indførelse af metodemæssige krav hertil. Vurderinger forelægges kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor den har reel mulighed for at påvirke projektet. Indfasning af Det Digitale Byggeri i alment byggeri påbegyndes i For at medvirke til et digitalt løft i byggesektoren foreslås det, at de digitale krav til bygherren udbredes til almene byggerier. 4. Forhøjelse af maksimumsbeløbet 4.1. Forhøjelse af maksimumsbeløbet 4.2. Ny indeksering af maksimumsbeløbsg rænser: 4.3. Indeksering af entreprisesummen holdes uden for maksimumsbeløb 4.4. Begrænsning af omgåelsesmulighed er i maksimumsbeløbso rdningen Maksimumsbeløbet (2009) for familie- og ungdomsboliger opjusteres med 6 pct. i de områder af landet, hvor maksimumsbeløbet for ældreboliger blev opjusteret i 2008 (Hovedstadsregionen, Århus, Odder, Skanderborg, Holbæk, Ringsted, Faxe, Sorø, Næstved og Slagelse) samt i Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle. Maksimumsbeløbet (2009) for ældreboliger opjusteres i Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle med 6 pct. Reguleringen af maksimumsbeløb skal fremover ske med udgangspunkt i et sammensat indeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset begge tæller 50 pct. Regulering med nettoprisindeks, som anvendes i dag, medfører behov for hyppige ekstra tilpasninger, idet det ikke følger udviklingen i byggeomkostningerne. Derfor foreslås et sammensat indeks, som i højere grad tager højde herfor. Der gives adgang til at overskride maksimumsbeløbet ved afholdelse af udgifter til indeksregulering af entreprisesummen efter fast-pris-periodens udløb. Entreprisekontrakter indekseres for den del, der udføres 12 måneder efter tilbudsdagen, og kan derfor overstige maksimumsbeløbet. Der indføres en karensperiode på 4 år efter ibrugtagelsen af byggeriet for gennemførelse af kollektive forbedringer, såfremt summen af anskaffelsesudgift og forbedringsudgift overstiger maksimumsbeløbet. Forslaget sigter på at undgå, at dele af byggeriet udskydes til færdiggørelse efter ibrugtagelsen. 5. Nye instrumenter i ghettoindsatsen 5.1. Udlejning via annoncering 5.2. Fleksibel udlejning 5.3. Kombineret udlejning I udsatte områder kan kommune og boligorganisation aftale, at udlejning kan ske ved annoncering og uden om ventelisten. Op til 50 pct. af de ledige boliger kan udlejes gennem annoncering. Der kan fastsættes kriterier for, hvem der udlejes til. Står flere ansøgere lige, trækkes der lod. Stimulerer efterspørgslen og modvirker ghettoisering. Den gældende overgrænse for fleksibel udlejning på 90 pct. af de ledige boliger ophæves. I stedet bliver det op til kommuner og boligorganisationer at aftale omfanget af fleksibel udlejning. Kriterierne for hvilke områder, der vil kunne anvende kombineret udlejning, lempes, således at muligheden herfor foreligger i flere områder end i dag. Det foreslås, at mindst 40 pct. (i dag 50 pct.) af beboerne skal stå uden for arbejdsmarkedet, samt at der bor mindst beboere i området (i dag 1.200). De ændrede kriterier medfører, at yderligere boliger og boligområder vil kunne omfattes af kombineret udlejning. Side 9 af 14

10 Forslag Beskrivelse 5.4. Tomme boliger Kommunen og boligorganisationen skal kunne aftale, at boligorganisationen som led i kombineret udlejning i en begrænset periode på maksimalt 6 mdr. kan lade boliger stå tomme, hvis ikke de kan udlejes til andre end kontanthjælpsmodtagere mv., og hvis der samtidig iværksættes ekstraordinære foranstaltninger, f.eks. annoncering, for at udleje boligerne. Boligorganisation og kommune aftaler finansieringen af den tabte husleje. Afdelingen vil ikke blive belastet Tagboliger Der åbnes mulighed for at etablere ejerboliger, private udlejningsboliger og andelsboliger som tagboliger på almene afdelingers ejendomme 6. Organisering og beboerdemokrati 6.1. Husleje ifm. sammenlægning af afdelinger 6.2. Godkendelse af sammenlægning og opdeling af afdelinger 6.3. Godkendelse af opløsning af boligorganisation mhp. sammenlægning med en anden boligorganisation 6.4. Mindre byggesager 6.5. Én type boligorganisation 6.6. Garantiorganisation 6.7. Én type administrationsorga nisation 6.8. Beslutningskompete nce ifm. større renoveringer m.v Undersøgelse vedr. den enkelte lejers rettigheder ifm. modernisering Huslejeforskelle, relateret til kapitaludgifterne, kan opretholdes ved sammenlægning af afdelinger. Forskelle i kapitaludgifter skal i dag udlignes over 10 år ved sammenlægning. Letter driftsmæssige sammenlægninger af afdelinger. Afdelingsmødet skal fremover godkende både sammenlægning og opdeling af en afdeling. Sammenlægninger skal i dag godkendes af afdelingsmødet, mens dette ikke gælder for opdelinger. Samtidigt ophæves kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende såvel sammenlægninger som opdeling af afdelinger. Det er fortsat øverste myndighed der træffer endelig beslutning. Efter de gældende regler i almenboligloven skal kommunalbestyrelsen godkende opløsning af en boligorganisation med henblik på sammenlægning med en eller flere andre organisationer. Opløsning af en boligorganisation med henblik på sammenlægning er besluttet af de beboerdemokratiske organer i boligorganisationen. På den baggrund synes der ikke at være grund til, at kommunalbestyrelsen godkender sammenlægningen, hvorfor den foreslås ophævet. Det bemærkes, at opløsning fortsat skal indberettes til Økonomistyrelsen, såfremt der er statslån eller ydes statslig driftsstøtte til afdelingerne Efter de gældende regler skal hvert byggeforetagende være en særlig afdeling. Kravet lempes, således at mindre nybyggeri til en eksisterende afdeling skal ikke udskilles i en selvstændig afdeling. Selvejende boligorganisationer og andelsboligorganisationer slås sammen til en type organisation med samme vedtægter. Den nye organisation kan vælge, om den vil have indskudt kapital eller ej samt hvilken type øverste myndighed, den vil have. Garantiorganisationer kan omdanne sig til den nye type organisationsform, jf. forslag 6.5. Øverste myndighed kan beslutte at omdanne garantiorganisationen. Garanterne kan i denne forbindelse kræve indløsning af beviser. Forretningsførerorganisationer og andelsselskaber slås sammen til en almen administrationsorganisation. Den nye type organisationsform kan have midler i fælles forvaltning, udlåne på tværs af administrerede boligorganisationer, oprette nye boligorganisationer og udføre sideaktiviteter. Øverste myndighed får mulighed for i forbindelse med større renoveringer, større energibesparende foranstaltninger, boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen at træffe beslutning, som ellers er afdelingens kompetence. Projekter, som hovedsagelig tager sigte på udskiftning af køkken og bad kan dog ikke gennemføres uden afdelingens godkendelse. Uenighed om øverste myndigheds kompetence kan af den enkelte lejer indbringes for beboerklagenævnet. Øverste myndighed anvendelse af adgangen til at træffe beslutning som foreslået indberettes til Velfærdsministeriet med henblik på en løbende vurdering af adgangen. Adgangen evalueres ved udgangen af Evalueringen drøftes med forligspartierne Der igangsættes en undersøgelse af den enkelte lejers muligheder for at bestemme og få indflydelse på renovering og modernisering af lejerens bolig, herunder muligheder for at undgå uhensigtsmæssige moderniseringer af lejerens bolig. I den forbindelse undersøges anvendelsen af de eksisterende regler om mindretalsbeskyttelse ifm. de nævnte arbejder samt om anvendelsen af adgangen til at igangsætte arbejder efter eget ønske. På baggrund af undersøgelsens resultater, der skal foreligge senest 1. april 2010, drøfter forligspartierne behovet for ændring af gældende regler. Side 10 af 14

11 Forslag Beboerdemokrati visse ældreboliger Vedligeholdelsesordning Stemmeret på afdelingsmøder og valgbarhed Bestyrelsesmedlem mer Godkendelse af aftaler 7. Administration og drift i Beskrivelse Under en række nærmere præciserede betingelser bl.a. i afdelinger med svage ældre kan kommunalbestyrelsen udpege medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Tilsvarende for kommunale ældreboliger. Udpegning skal ske blandt beboerne, pårørende eller andre som kan varetage beboernes interesser. Afdelingen får kompetence til at fastsætte sin egen vedligeholdelsesordning. Det er øverste myndighed, der i dag fastsætter ordningen. Da afdelingerne er meget forskellige, er dette imidlertid ikke hensigtsmæssigt Alle fastboende over 18 år kan deltage i afdelingsmødet med stemmeret. I dag har lejere, disse ægtefæller og dermed sidestillede mulighed for at udøve stemmeretten. Forslaget medfører en udvidelse af adgangen til at deltage i beboerdemokratiet, idet alle i husstanden, der er over 18 år, vil kunne udøve stemmeretten. Der er dog fortsat kun to stemmer pr. husstand, men de kan altså nu udøves af en bredere personkreds. Kommunens mulighed for at udpege medlemmer til boligorganisationens bestyrelse, hvis øverste myndighed i boligorganisationen træffer beslutning herom, ophæves. Da øverste myndighed i forvejen har mulighed for at vedtage bestemmelser om ekstern repræsentation, er en særlig bestemmelse vedr. kommunens muligheder overflødig. Kravet om, at kommunen skal godkende aftaler, hvor der er risiko for interessekonflikt, dvs. aftaler med selskaber, hvor medlemmer af de styrende organer, forretningsførere m.v. har tæt tilknytning til ledelsen, ophæves. Sådanne aftaler vil skulle påtales af revisor ifm. revisionen Løbetid for lån til forbedringsarbejder 7.2. Forhøjet maksimumsbeløb ved Individuelle forbedringer 7.3. Afskaffelse af krav om kommunal godkendelse Den gældende løbetid på 20 år forlænges til 30 år og giver større incitament til kollektive forbedringsarbejder i afdelingerne. I dag har lejerne ret til at gennemføre forbedringer af boligen inden for en grænse på kr. Kommune og boligorganisation får mulighed for at aftale en forhøjelse af maksimumsbeløbet for individuelle forbedringsarbejder med op til 50 pct. til i alt kr. Ændringen gør det muligt at gennemføre større arbejder. Kravet om kommunal aftale skal sikre, at arbejderne er rimelige samt at boligen vil kunne genudlejes trods den højere leje Lejeforhøjelser skal kun godkendes, såfremt de overstiger 5 pct. af årslejen mod 1 pct. i dag. Godkendelse af ændringer i lejefordelingen mellem de enkelte boliglejemål ophæves. Godkendelse af lejenedsættelse i institutioner (afdelinger med sociale institutioner) ifm. udamortisering af lån ophæves. Beboerindskud kan hæves op til 200 kr. pr. m 2 uden kommunal godkendelse. Højere beboerindskudslån skal fortsat godkendes. 8. Sideaktivitetsreglerne 8.1. Kommunale godkendelser Reglerne om forhåndsindberetning af nye sideaktiviteter afskaffes som hovedregel, idet der er tale om unødige papirgange. Der vil fortsat være kontrol med sideaktiviteterne på følgende måde. Dannelsen af et skattepligtigt selskab skal godkendes. Boligorganisationens indskud skal godkendes. Alle aktiviteter, som boligorganisationen ønsker at udføre i selskabet skal godkendes. Det gælder etablering af erhverv og udlejning heraf og administration af andet byggeri. Endelig skal sociale aktiviteter fortsat forhåndsindberettes og godkendes Etablering af (sideaktivitets) selskab Kommunalbestyrelsen skal godkende indskud i et skattepligtigt selskab, der udøver sideaktiviteter. Selskabet skal være organiseret som et aktie- eller et anpartsselskab. Indskud skal foretages efter markedsøkonomiske investeringsprincipper med henblik på at opnå en normal forrentning. Boligorganisationen hæfter alene med sit indskud for tab i selskabet. En række sideaktiviteter, som udøves i konkurrence med andre, skal foregå i et skattepligtigt selskab. Der kan være tale om udlejning til erhverv, administration af ikke-støttet byggeri i boligområdet mv., jf. nærmere nedenfor. Side 11 af 14

12 Forslag 8.3. Etablering af erhvervsarealer Beskrivelse Selskabskonstruktionen sikrer, at der ikke sker konkurrenceforvridning. Almene boligorganisationer får mulighed for at nyopføre/etablere, men ikke eje, ustøttede erhvervsarealer i boligområdet. Adgangen til at udføre aktiviteten vil blive afgrænset til det boligområde, hvor den pågældende boligorganisation eller administrerede boligorganisation har en eller flere afdelinger. Aktiviteten skal ske i et skattepligtigt selskab Ferieboliger Den eksisterende adgang til at eje samt administrere opførelse og drift af ferieboliger for ansatte og beboere ophæves, således at der ikke fremover kan tages sådanne initiativer It-netværk Boligorganisationen får samme muligheder for at eje og drive IT-netværk, som den allerede har i dag med hensyn til radio-tv-signalforsyning Administration af opførelse og drift af andet byggeri 8.8. Ejendomsserviceyd elser 8.9. Salg af publikationer m.v. Almene boligorganisationer får en generel adgang til at administrere opførelse og drift af andet støttet byggeri i boligområdet. Boligorganisationen kan, som for erhvervsarealer, ikke eje det pågældende byggeri. Adgangen til at udføre aktiviteten vil blive afgrænset til det pågældende boligområde, som gælder ovenfor om erhvervsarealer. Administrationen skal ske i et skattepligtigt selskab. Gør det mere enkelt at etablere og drive blandet byggeri og dermed at sikre mere blandede (balancerede) boligområder. De almene boligorganisationer får mulighed for at tilbyde ejendomsserviceydelser til andre bygningsejere i boligområdet (vedligeholdelse og pasning af gårdanlæg og grønne arealer). Ydelserne kan tilsvarende udføres af private. Adgangen til at udføre aktiviteten vil blive afgrænset til det pågældende boligområde, jf. ovenfor om erhvervsarealer og administration af opførelse og drift af andet byggeri. Aktiviteten skal ske i et skattepligtigt selskab. Den gældende bestemmelse om salg af bøger og edb-programmer om boligbyggeri gøres mere rummelig, f.eks. således at boligorganisationen kan udvikle og sælge viden om støttet byggeri, herunder udgive bøger, sælge administrative systemer og edbbaserede produkter o.l. til boligadministration, herunder til administration af støttet byggeri. Der er tale om aktiviteter, som ligger tæt op ad boligorganisationernes kerneområder. 9. Udlejningsreglerne 9.1. Harmonisering af ventelistereglerne Boligsøgende i andelsboligorganisationer skal fremover betale ventelistegebyr fra opnoteringstidspunktet svarende til, hvad der i dag gælder for selvejende boligorganisationer. Anciennitet ift. ventelisten beregnes på samme måde i alle typer af boligorganisationer. Boligorganisationen kan beslutte, om man bevarer sin anciennitet fra opnoteringstidspunktet, eller om man starter forfra, når man har fået anvist en bolig Fortrinsret for børnefamilier 9.3. Sammenlægning af lejligheder 9.4. Genhusning ved ombygning Fortrinsretten for børnefamilier foreslås ophævet. Kommune og boligorganisation kan dog aftale at give fortrinsret til børnefamilier. Bliver aftalestof mellem kommune og boligorganisation. Fremmer mulighederne for at regulere beboersammensætningen. Der indføres udtrykkelig hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan godkende sammenlægning af beboede lejligheder, når sammenlægning indgår i en helhedsplan, der skal fremtidssikre boligområdet. Bruttoetagearealet af en sammenlagt bolig må højst udgøre 140 m 2. Der er i dag hjemmel til at sammenlægge ledige lejligheder. Medvirker til at skabe et mere varieret boligudbud i den enkelte afdeling. I dag er der ved ombygning til anden anvendelse end boliger en forpligtelse til genhusning, mens forpligtelsen ikke gælder ved ombygning generelt. Det forekommer ikke velbegrundet, og der foreslås derfor indført en ubetinget genhusningsforpligtelse ved alle opsigelser som følge af ombygning. Kommunen kan efter aftale overtage forpligtelsen til genhusning. Side 12 af 14

13 Forslag 9.5. Genhusning på tværs af boligorganisationer 9.6. Ommærkning fra en boligtype til en anden 9.7. Godkendelse af udlejning til ikkebeboelse Beskrivelse Der indføres mulighed for, at boligorganisationerne kan aftale at bistå hinanden med at opfylde deres genhusningsforpligtelse ved at tillade udlejning i forbindelse med genhusning uden om ventelisten. Beslutning om ommærkning af almene boliger skal aftales mellem kommunen og boligorganisationen. Ommærkning indebærer, at boligen permanent udlejes til en anden personkreds end oprindeligt tiltænkt og er således en relativt indgribende foranstaltning. Efter de gældende regler kan kommunen alene beslutte ommærkning. Kun i de tilfælde, hvor almene familieboliger ommærkes til almene ungdomsboliger, skal det ske efter aftale med boligorganisationen. Kommunalbestyrelsen skal i dag godkende, hvis udlejning pga. ekstraordinære udlejningsvanskeligheder sker til anden anvendelse end beboelse. Kravet foreslås ophævet, da boligorganisationerne har pligt til at begrænse afdelingernes tab ved ledige lejemål. Spørgsmålet indgår naturligt i den foreslåede styringsdialog i forbindelse med dokumentation for udlejningsvanskeligheder. 10. Egenkapital Forrentning af afdelingsmidler Bidrag til arbejdskapital Maksimum for arbejdskapital Dispositionsfondens anvendelsesområde Bidrag til dispositionsfonden Afdelingsmidler i fællesforvaltning tilskrives den fulde forrentning. Fremtidssikrer vedligeholdelsesmidlerne Boligorganisationerne får mulighed for at opkræve bidrag til en nødvendig arbejdskapital. Der kan opkræves 136 kr. pr. bolig pr. år indtil arbejdskapitalen udgør kr. pr. bolig, svarende til 2/3 af satserne for dispositionsfonden. De gældende regler om maksimum for boligorganisationens arbejdskapital ophæves. Den detaljerede regulering af dispositionsfondens anvendelsesområde ophæves og erstattes af et bredere formuleret formål. Formålet formuleres til at være fysisk, økonomisk og social opretning af de almene boligafdelinger samt i særlige tilfælde sikring af boligorganisationens fortsatte beståen. De særlige afdelingsbidrag kan ikke længere opkræves, når dispositionsfondens størrelse overstiger minimum pr. bolig Byggefond Boligorganisationens byggefond ophæves. Byggefonden har karakter af regnskabsmæssige posteringer vedr. afdrag på den oprindelige prioritetsgæld og de pligtmæssige bidrag. Registreringen heraf vil fremover ske i det almindelige regnskab Godkendelse af udlån af afdelingsmidler Den kommunale godkendelse af udlån af afdelingsmidler til afdelinger med driftsunderskud ophæves. 11. Andre forslag Nøgletal Der indføres bygherrenøgletal i alment nybyggeri Bygherrekonkurrenc e Forsøgsbevilling Bygherrekonkurrencen afskaffes, idet den ikke har virket efter hensigten. Der etableres en forsøgsbevilling på 10 mio. kr. årligt i perioden med henblik på igangsættelse og evaluering af forsøg i det almene bygger, herunder forsøg med energiøkonomiske løsninger. Side 13 af 14

14 Bilag B Justering af maksimumsbeløb Som en del af Boligaftalen 2009 indgår en justering af maksimumsbeløbet. I tabel 1 er vist de justerede maksimumsbeløb for 2009, jf. aftalen, samt de nugældende maksimumsbeløb for De justerede maksimumsbeløb træder i kraft for tilsagn givet fra den 1. juli Tabel 1. Gældende og justerede 2009-maksimumsbeløb (kr. pr. m 2 ) Gældende beløb, 2009 Justerede beløb, pr. 1. juli 2009 Justering (kr.) Justering (pct.) Familieboliger Hovedstadsregionen ,0 Århus, Skanderborg, Odder, Faxe, Holbæk, Næstved, Slagelse, Sorø, Ringsted, Odense, Silkeborg, Horsens, ,0 Fredericia, Kolding og Vejle Øvrig provins ,0 Ældreboliger Hovedstadsregionen ,0 Århus, Skanderborg, Odder, Faxe, Holbæk, Næstved, Slagelse, Sorø, ,0 Ringsted Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, ,0 Kolding og Vejle Øvrig provins ,0 Ungdomsboliger Hovedstadsregionen ,0 Århus, Skanderborg, Odder, Faxe, Holbæk, Næstved, Slagelse, Sorø, Ringsted, Odense, Silkeborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Vejle ,0 Øvrig provins ,0 Side 14 af 14

Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser samt det vedtagne lovforslag kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser samt det vedtagne lovforslag kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Til Kommunalbestyrelser, almene boligorganisationer m.v. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orientering om ændringer af almenboligloven

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen HØRINGSUDKAST 3. APRIL 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

Læs mere

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor)

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor) 2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialministeriet, j.nr. 2009-2697 Fremsat den 22. april 2009 af indenrigs

Læs mere

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008 Den almene boligsektors styring SBI sept. 2008 Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Sep. 2008 Mod 2010 Den fremtidige styring af den almene sektor - processen Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006

Læs mere

Styringsreformen. Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten?

Styringsreformen. Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten? Styringsreformen Hvilke tanker er der om mål- og aftalestyring i udvalgsrapporten? 1 Kort om baggrunden Rapport om fremtidig styring: Offentliggjort juni 2008. Vedtaget 29. maj 2009. Emner: Mål- og aftalestyring

Læs mere

Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor

Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor Temamøde den 17. juni 2009 nye regler i den almene sektor Nye regler for den almene sektor L 208 Ændrede finansieringsregler og regler om bygherreudbud (LIN). Ændrede regler om udlejning (LOS) Mere rammestyring

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift. Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet

Læs mere

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013 Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941 Regnskabstal for 2013 LBF-nr. 117 Navn: Andelsboligforeningen af 1941 Ringsted Antal lejemål i alt:c54 Fordelt på typer: Almene boliger Almene

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956 VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Ringsted Den 31. august 2016 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

BEBOERDEMOKRATIET ROLLER OG KOMPETENCER

BEBOERDEMOKRATIET ROLLER OG KOMPETENCER BEBOERDEMOKRATIET ROLLER OG KOMPETENCER OGSÅ I FORHOLD TIL NY LOVGIVNING Konsulent Preben Jørgensen, BL BL s 1. kreds konference 2017 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje,

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Mødet blev afholdt med følgende dagsordenen:

Mødet blev afholdt med følgende dagsordenen: Ballerup Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde Torsdag den 11. februar 2010 kl. 17.00 i Egebjerggård, Søpavillionen Egebjergtoften, 2750 Ballerup. Mødet blev afholdt med følgende dagsordenen:

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter for AL2bolig

Vedtægter for AL2bolig Vedtægter for AL2bolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er AL2bolig Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Fjordblink Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Side 1 Vedtægter for Boligselskabet Blåbjerg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Blåbjerg. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Varde Kommune. Stk. 3.

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen Lyngby Ældreboligselskab Referat fra organisationsbestyrelsesmødet onsdag den 31. august 2011 kl. 15.00 i fælleslokalet beliggende Lyngby Hovedgade 50 2. sal Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser Grundkursus for afdelingsbestyrelser 1 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri er non profit

Læs mere

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Almenbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, sendes til det lokale servicecenter: og skal være servicecenteret i hænde senest 14 dage før mødet afholdes.

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, sendes til det lokale servicecenter: og skal være servicecenteret i hænde senest 14 dage før mødet afholdes. Skanderborg Ældreboligselskab Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Onsdag den 16. september 2015 kl. 9.30 efter organisationsmødet. Mødet holdes i Fælleshuset, Rytterparken, Stilling, 8660 Skanderborg

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Boligselskabet Ankerhus

Boligselskabet Ankerhus Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Boligselskabet Ankerhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Ankerhus. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB.

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere